L 31 - svar på spm. 5 om ministerens kommentar til henvendelse af 3/12-2015 fra Rejsearbejdere.dk om kommentarer til ministerens besvarelse af spørgsmål 2, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
10. december 2015
J.nr. 2015-4567
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 (L 31), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
” Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. december 2015 fra Rejsearbej-
dere. dk om kommentarer til ministerens besvarelse af spørgsmål 2, jf. L 31
- bilag 6.”
Endeligt svar:
Rejsearbejder.dk har som en kommentar til min besvarelse af spørgsmål 1 og 2 stil-
let yderligere spørgsmål til, hvorfor der ikke i lyset af strafreglerne efter arbejds-
miljøloven anvendes frihedsstraf. Rejsearbejderne.dk har i den forbindelse henvist
til en vedlagt pressemeddelelse fra retten i Osnabrück, Tyskland, hvor flere chefer
fik dels betinget frihedsstraf, dels bøder på op til 100.000 euro for uagtsomt mand-
drab i forbindelse med en arbejdsulykke på et glassliberi, hvor en 19-årig lærling
blev klemt til døde i en glasskæremaskine.
Endvidere har Rejsearbejder.dk yderligere kommentarer til en konkret sag i Hader-
slev, og der stilles herudover spørgsmål til Arbejdstilsynets tilsyn og til lovgrund-
laget for den tidligere besvarelse.
Jeg har anmodet Arbejdstilsynet om bidrag vedrørende strafreglerne og den kon-
krete stilladssag. Arbejdstilsynet har oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet er ikke bekendt med omstændighederne i den konkrete sag og har
ikke et nærmere kendskab til strafudmålingssystemet ved arbejdsulykker og ved
drabsovertrædelser i Tyskland.
I forhold til danske regler kan det oplyses, at det allerede i dag er muligt at straffe
overtrædelse af straffeloven, der sker i arbejdstiden. Hvis fx en arbejdsgiver eller
en arbejdsleder bevidst skubber en ansat ned fra et stillads, vil straffelovens be-
stemmelser om vold m.v. allerede kunne finde anvendelse. Arbejdstilsynet er dog
ikke bekendt med, at sådanne sager skulle have fundet sted.
Som nævnt i de tidligere svar indeholder arbejdsmiljøloven mulighed for at idøm-
me fængselsstraf for overtrædelse af lovgivningen, som dog aldrig har været an-
vendt.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
(Omtryk - 10-12-2015 - Ændret ordlyd) L 31 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
Med det fremsatte lovforslag kan en særlig grov arbejdsmiljølovsovertrædelse med
alvorlig personskade eller død, der både indeholder en skærpende og en særligt
skærpende omstændighed og som begås i en virksomhed med 100 eller flere ansat-
te fremover medføre en bøde på 220.000 kr. Herved hæves bødeniveauet for denne
type overtrædelser fra 175.000 kr. til 220.000 kr.
Det fremsatte lovforslag indeholder fortsat mulighed for, at domstolene i helt sær-
lige grove tilfælde kan idømme bøder, der falder uden for det sædvanlige bødeni-
veau for materielle overtrædelser. Endvidere har domstolene altid mulighed for at
fastsætte bøder, der er større eller mindre end det niveau, der er tilkendegivet i lov-
givningen.
Med hensyn til den omtalte stilladssag fremfører Rejsearbejder.dk, at Arbejdstilsy-
net ved besøg på arbejdsstedet den 29. oktober 2015 burde have reageret i forhold
til mangler på stilladset. Arbejdstilsynet oplyser i den forbindelse, at dette ikke var
muligt, da Arbejdstilsynet ikke konstaterede nogen fare for ansatte på arbejdsstedet
og dermed ikke nogen overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Først ved et ef-
terfølgende tilsyn på byggepladsen blev der konstateret overtrædelser af arbejds-
miljølovgivningen, som resulterede i påbud fra Arbejdstilsynet til virksomheder in-
volveret i byggesagen.
Med hensyn til rækkevidden af arbejdsmiljølovgivningen i forhold til stilladser er
det korrekt, at Arbejdstilsynet er kontrolmyndighed i forhold til arbejde med opstil-
ling og nedtagning af stilladser samt arbejde på og ved stilladser. Hvis der i forhold
til arbejde med, på eller ved stilladser således er en fare for de beskæftigedes sik-
kerhed eller sundhed, kan Arbejdstilsynet afgive påbud herunder nedlægge forbud.
Arbejdsmiljøloven gælder for arbejde – og i den sammenhæng i forhold til dem,
der udfører dette arbejde eller lader arbejdet udføre. I forhold til de virksomheder,
der lader arbejde udføre, kan Arbejdstilsynet som udgangspunkt kun stille krav
vedrørende den fare for sikkerhed og sundhed, som virksomhedens egne ansatte
måtte være udsat for.
Arbejdsmiljølovgivningen regulerer ikke beskyttelsen af personer, der ikke udfører
arbejde, men som måtte være udsat for fare på grund af et arbejde, der udføres af
andre personer eller virksomheder. Arbejdstilsynet har således heller ingen myn-
dighed i forhold til at gribe ind heroverfor. Denne tilgang til arbejdsmiljølovens
anvendelsesområde og Arbejdstilsynets myndighedskompetence understøttes af
flere udmeldinger fra anklagemyndigheden og Rigsadvokaten.
Arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2, angiver, at Arbejdstilsynet, hvis det skønner det er
nødvendigt, kan afgive forbud, hvis der er overhængende og betydelig fare for an-
sattes eller andres sikkerhed og sundhed. Disse ”andre” kan være arbejdsgiveren
selv eller selvstændige, der ikke beskæftiger ansatte. Arbejdsmiljølovens § 77, stk.
2, er således ikke en generel hjemmel for Arbejdstilsynet til at gribe ind over for en
hvilken som helst fare for sikkerhed og sundhed, der måtte opstå i forbindelse med
arbejde, herunder fx hvis faren fx støj, røg eller andet berører andre end virksom-
hedens ansatte. I disse situationer vil kommunen eller politiet oftest have myndig-
hed til at gribe ind.”
3
Jeg kan henhold mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen