Fremsat den 10. december 2015 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)

Fremsat den 10. december 2015 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven1)
(Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11.
december 2013, som ændret bl.a. ved lov nr. 372 af 14. april
2014, lov nr. 457 af 14. maj 2014, lov nr. 1494 af 23.
december 2014 og senest ved lov nr. 154 af 18. februar
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 32 a, stk. 2, og § 52 b ændres »Transportministeren
fastsætter efter forhandling med justitsministeren« til:
»Transport- og bygningsministeren fastsætter«.
2. I § 35, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 43, stk. 8, § 55 a,
stk. 2, og § 83 ændres »Justitsministeren kan efter forhand-
ling med transportministeren« til: »Transport- og bygnings-
ministeren kan«.
3. I § 37, stk. 2 og 7, 1. pkt., § 44, stk. 4, 2. pkt., § 84, stk. 3,
§ 85, stk. 3, § 118 c, stk. 9, § 122, 1. pkt., § 123, stk. 5, og §
124 ændres »Justitsministeren kan« til: »Transport- og byg-
ningsministeren kan efter forhandling med justitsministe-
ren«.
4. I § 37, stk. 5, § 86, stk. 2, 2. pkt., og § 122, 2. pkt., ændres
»Justitsministeren fastsætter« til: »Transport- og bygnings-
ministeren fastsætter efter forhandling med justitsministe-
ren«.
5. I § 40 ændres »Transportministeren kan efter forhandling
med justitsministeren og« til: »Transport- og bygningsmini-
steren kan«.
6. I § 43, stk. 9, ændres »kan justitsministeren efter forhand-
ling med transportministeren« til: »kan transport- og byg-
ningsministeren«.
7. I § 43, stk. 10, § 47, stk. 3, og § 50, stk. 2, 2. pkt., ændres
»Transportministeren kan efter forhandling med justitsmini-
steren« til: »Transport- og bygningsministeren kan«.
8. § 68 a ophæves, i stedet indsættes:
»Produkttilsyn
§ 68 a. Transport- og bygningsministeren fører tilsyn med
overholdelse af produktkrav på det køretøjstekniske område
samt på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikan-
ter.
Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler
om produkttilsyn med produktkrav, herunder mærknings-
krav, på det køretøjstekniske område samt på området for
personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.
Stk. 3. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om tilsynet med overholdelsen af produktkrav, herun-
der mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør
af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, § 81 a,
nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger på det køre-
tøjstekniske område samt på området for personligt sikker-
hedsudstyr til trafikanter. Bestemmelserne kan indeholde
regler om udførelse af tilsynet, udtagning af prøveeksempla-
rer og undersøgelser som led i tilsynet.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler, der pålægger en erhvervsdrivende at afholde samtlige
udgifter i forbindelse med stikprøvekontrol omfattet af be-
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 29/2005/EF af 11. maj 2005 om virksomheders
urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis,) EU-
Tidende 2005, nr. L 149, side 22-39.
Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2015-16
CH000131
stemmelser udstedt i medfør af stk. 3. Transport- og byg-
ningsministeren kan endvidere fastsætte regler, der pålægger
en erhvervsdrivende at refundere myndighedens udgifter til
produkter, der er indkøbt i detailhandlen som led i tilsynet
efter bestemmelser udstedt i medfør af stk. 3. Som erhvervs-
drivende efter bestemmelserne i §§ 68 a - 68 c anses fabri-
kanten, dennes repræsentant, importøren eller distributøren
af et køretøj, af udstyr eller tilbehør hertil samt importøren
eller distributøren af personligt sikkerhedsudstyr for trafik-
anter, der som led i en handelsvirksomhed ved levering med
henblik på distribution, forbrug eller anvendelse mod eller
uden vederlag har gjort køretøjer, udstyrsdele eller tilbehør
til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter
tilgængeligt på markedet.
§ 68 b. Transport- og bygningsministeren kan kræve, at
en erhvervsdrivende vederlagsfrit udleverer oplysninger og
dokumenter, uanset om de foreligger på papir eller i elektro-
nisk form, der er nødvendige for en vurdering af, om et pro-
dukt lever op til de produktkrav, herunder mærkningskrav,
der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk.
1, § 68 a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions
forordninger om køretøjer og udstyr hertil samt om person-
ligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Hvis den erhvervsdri-
vende ikke er i besiddelse af de pågældende oplysninger og
dokumenter, er den erhvervsdrivende forpligtet til at indhen-
te disse.
Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan påbyde en
erhvervsdrivende at bringe et forhold, der ikke opfylder de
produktkrav, herunder mærkningskrav, der er fastsat i regler
udstedt i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68
a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forord-
ninger om køretøjer og udstyr hertil samt om personligt sik-
kerhedsudstyr til trafikanter, i orden.
Stk. 3. Transport- og bygningsministeren kan påbyde en
erhvervsdrivende, der har gjort et køretøjsteknisk produkt
eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, der ikke op-
fylder gældende mærkningskrav, tilgængeligt på markedet,
straks og effektivt at trække produktet tilbage fra markedet.
Transport- og bygningsministeren kan endvidere, hvis det
skønnes nødvendigt, påbyde den erhvervsdrivende, der har
gjort et ulovligt køretøjsteknisk produkt eller personligt sik-
kerhedsudstyr til trafikanter tilgængeligt på markedet, at til-
bagekalde det fra erhververen, indtil det ulovlige forhold er
bragt til ophør.
Stk. 4. En erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende
eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informatio-
ner om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af køretøjs-
tekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafik-
anter, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbru-
gernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd.
Transport- og bygningsministeren kan påbyde den erhvervs-
drivende at oplyse om væsentlige informationer eller påbyde
ophør med angivelse af vildledende informationer i forbin-
delse med salg og markedsføring af produktet.
Stk. 5. Transport- og bygningsministeren kan kræve, at en
erhvervsdrivende, der har fået et påbud i medfør af stk. 3 el-
ler stk. 4, 2. pkt., oplyser over for transport- og bygningsmi-
nisteren, om påbuddet er efterkommet og effekten heraf.
§ 68 c. Transport- og bygningsministeren eller den offent-
lige myndighed, der bemyndiges hertil, har, hvis det skøn-
nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse adgang til en virksomheds forretningslo-
kaler, herunder lagerlokaler og transportmidler, forretnings-
bøger samt dokumenter, der vedrører de produkter, der føres
tilsyn med, herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-
mærkning og lignende i såvel papirform m.v. samt materia-
le, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre
tilsyn med overholdelsen af produktkrav i regler, der er fast-
sat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a,
stk. 2, § 81 a, nr. 1, om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til
køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i
Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer, udstyrs-
dele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsud-
styr til trafikanter.
Prøvningsinstanser
§ 68 d. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
bestemmelser om prøvningsinstanser inden for det køretøjs-
tekniske område, herunder om brug af prøvningsinstanserne.
Bestemmelserne kan blandt andet indeholde krav til ansøg-
ningsprocessen, ansøgningsmaterialet og ansøgers kompe-
tence, økonomi samt virksomhedens vilje og evne til at dri-
ve virksomheden i overensstemmelse med godkendelsen.
Der kan i bestemmelserne stilles krav om, at en prøvningsin-
stans skal have et kvalitetsstyringssystem samt kvalitetssty-
ringssystemets beskaffenhed. Der kan endvidere fastsættes
bestemmelser om bortfald, suspension og tilbagekaldelse af
en godkendelse, hvis betingelserne for at opretholde god-
kendelsen ikke længere er til stede.
Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte be-
stemmelser om tilsynet med prøvningsinstanserne. Trans-
port- og bygningsministeren kan henlægge tilsynet med
prøvningsinstanserne til en privat virksomhed. Henlægges
tilsynet til en privat virksomhed, fastsætter ministeren de
nærmere bestemmelser herom.
§ 68 e. Transport- og bygningsministeren fastsætter be-
stemmelser om privates adgang til at blive autoriserede til at
installere, justere, plombere og kontrollere hastighedsbe-
grænsere i biler og kan herunder fastsætte regler om, at det
tilkommer private at afgive indstilling om, hvem der bør
autoriseres.«
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1-7, træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 8, træder i kraft den 1. juli 2016.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Markedskontrol med udstyr til køretøjer
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Prøvningsinstanser
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Ændringer af færdselslovens bemyndigelsesbestemmelser som følge af ressortomlægningen
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at præcisere det retlige grund-
lag for udøvelse af markedskontrol og tilsyn med produkt-
krav på det køretøjstekniske område for at sikre, at tilsynet i
højere grad bringes på linje med den markedsovervågning,
der foretages på andre, lignende produktområder.
Lovforslaget har endvidere til formål at indføre regler om
godkendelse af prøvningsinstanser, der kan udføre prøvnin-
ger, der anvendes i forbindelse med godkendelse af køretøj
til syn.
Endelig gennemføres med lovforslaget en række mere tek-
niske ændringer af færdselsloven som følge af, at sager ve-
drørende dansk og international regulering af færdsel og
færdselssikkerhed er overført fra Justitsministeriet til Trans-
port- og Bygningsministeriet.
2. Lovforslagets baggrund
Transportministeriet (nu Transport- og Bygningsministeri-
et) offentliggjorde den 10. september 2014 en handlings-
plan, som skal styrke indsatsen mod salg af ulovligt sikker-
hedsudstyr til børn i biler og busser samt ulovlig montering
af udstyret.
Handlingsplanen er udarbejdet af Trafikstyrelsen (nu Tra-
fik- og Byggestyrelsen), efter at der er konstateret behov for
en skærpet indsats på området, bl.a. på baggrund af stikprø-
vekontrol foretaget af busser med eftermonterede sikker-
hedsseler.
I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen er
Transport- og Bygningsministeriet blevet opmærksomt på,
at der er behov for at præcisere det retlige grundlag for mar-
kedsovervågning af køretøjstekniske produkter og personligt
sikkerhedsudstyr til trafikanter med henblik på at sikre, at
tilsynsmyndigheden har de rette beføjelser til at udføre den
nødvendige kontrol. Transport- og Bygningsministeriet er
desuden blevet opmærksomt på, at der er behov for at indfø-
re nærmere regler om kravene til de prøvningsinstanser, som
ønsker at være ansvarlige for at udføre visse prøvninger af
køretøjer til brug ved godkendelse og syn af et køretøj.
Det er Transport- og Bygningsministeriets opfattelse, at
det er vigtigt, at virksomheder og forbrugere i Danmark har
tillid til, at produkter, som bringes i omsætning på det dan-
ske marked, lever op til de gældende produktkrav. Det gæl-
der også på det køretøjstekniske område i forhold til køretø-
jer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt sikkerhedsud-
styr til trafikanter, hvor manglende overholdelse af kravene
kan have betydning for trafiksikkerheden.
Med lovforslaget indføres på den baggrund en række nær-
mere regler om gennemførelsen af tilsynet på det køretøjs-
tekniske område med henblik på at sikre, at tilsynet i højere
grad bringes på linje med den markedsovervågning, der
foretages på andre, lignende produktområder.
Det forventes, at beføjelsen som tilsynsmyndighed, der ef-
ter loven varetages af transport- og bygningsministeren, vil
blive delegeret til Trafik- og Byggestyrelsen.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Markedskontrol med udstyr til køretøjer
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Færdselsloven indeholder i § 31, stk. 2, § 50, stk. 2,
§ 68, stk. 1, og § 81 a, nr. 1, hjemmel til at udstede regler
om tekniske krav til køretøjer, udstyr og tilbehør hertil samt
til personligt sikkerhedsudstyr for trafikanter. § 68, stk. 1, er
tillige anvendt i forbindelse med fastsættelse af regler, der
gennemfører EU-lovgivning på køretøjsområdet.
I færdselslovens § 68, stk. 2, er der hjemmel til, at trans-
port- og bygningsministeren kan fastsætte regler om forbud
mod salg og markedsføring af køretøjer samt udstyrsdele og
tilbehør til køretøjer og af personligt sikkerhedsudstyr til fø-
rere og passagerer, hvis køretøjet, udstyrsdelen, tilbehøret
3
eller sikkerhedsudstyret ikke opfylder de fastsatte produkt-
krav efter regler udstedt i medfør af § 68, stk. 1. Det samme
gør sig gældende i § 81 a, nr. 3, om regler fastsat i medfør af
§ 81 a, nr. 1.
Denne hjemmel er udmøntet i en række bekendtgørelser
om forbud mod salg og markedsføring af produkter, hvis de
tekniske produktkrav ikke er overholdt.
De pågældende bekendtgørelser indeholder regler om
mærkning af typegodkendte køretøjer og udstyr, herunder
to- og trehjulede køretøjer, landbrugs- og skovbrugstrakto-
rer, personlige værnemidler, herunder refleksveste, løst
hængende reflekser o. lign. til trafikanter, sikkerhedsudstyr
til børn, krav til cykler, styrthjelme, advarselstrekanter og
chiptuning.
Reglerne rummer mulighed for, at tilsynsmyndigheden
kan melde den erhvervsdrivende, der har solgt eller mar-
kedsført køretøjer, udstyr, tilbehør hertil eller personligt sik-
kerhedsudstyr til trafikanter, der ikke lever op til et produkt-
krav, til politiet. Forholdet vil herefter kunne straffes med
bøde.
3.1.1.2. For produkter, der er omfattet af EU’s harmonise-
ringslovgivning, herunder visse dele af sikkerhedsudstyret
til trafikanter, gælder forordning nr. 765/2008/EF om krave-
ne til akkreditering, markedsovervågning og såkaldt CE-
mærkning i forbindelse med markedsføringen af produkter.
Forordningen opsætter nogle overordnede rammer for den
markedsovervågning, medlemsstaterne skal udføre, men
rummer ikke bestemmelser om myndighedernes mulighed
for at udstede påbud og for eventuelt at få adgang uden rets-
kendelse med henblik på at udøve tilsyn.
3.1.1.3. Trafik- og Byggestyrelsen fører som sektormyndig-
hed på det køretøjstekniske område for køretøjer, tilbehør og
udstyr hertil samt for personligt sikkerhedsudstyr til trafik-
anter tilsyn med, at produktkravene overholdes.
Det tilsyn, der udføres i dag, bygger på regler, hvor salg
og markedsføring af køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til kø-
retøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, der
ikke lever op til produktkravene, er forbudt samt på regler,
hvor produktkravene er afgørende for at opretholde et til-
fredsstillende sikkerhedsniveau for trafikanter af enhver art.
Er der tale om et farligt produkt, kan produktsikkerhedslo-
vens regler finde anvendelse i det omfang de beføjelser, der
er til rådighed i sektorlovgivningen, ikke er tilstrækkelige.
Vurderingen af om et produkt er farligt foretages i overens-
stemmelse med de definitioner af farlige og sikre produkter,
der fremgår af produktsikkerhedsloven.
3.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.1.2.1. Formålet med markedsovervågningen er som anført
at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed,
forbrugerbeskyttelse og miljø.
Uanset om der er tale om regler, der tager afsæt i EU-ret-
ten, eller om der er tale om nationale regler, bør markeds-
overvågningen medvirke til at finde både de enkeltstående
produkter eller produktserier, der anses som farlige, og som
vil kunne omfattes af reglerne i produktsikkerhedsloven, og
de produkter, der ikke lever op til relevante produktkrav,
uden at de nødvendigvis kan defineres som farlige. Begge
typer af produkter er med til at underminere tilliden til mar-
kedet og skaber derudover en ulige konkurrencesituation.
Det foreslås derfor, at færdselslovens generelle regler om
muligheden for at forbyde salg og markedsføring af produk-
ter, der ikke lever op til givne produktkrav, suppleres med
bestemmelser, der giver en bredere vifte af tilsynsbeføjelser
i de tilfælde, hvor der ikke er tale om produkter, der er farli-
ge i produktsikkerhedslovens forstand.
Forslaget indeholder på den baggrund en udtrykkelig be-
myndigelse til ministeren om at føre tilsyn med overholdelse
af produktkrav på det køretøjstekniske område, samt på om-
rådet for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Forsla-
get indeholder endvidere en udtrykkelig bemyndigelse til
ministeren om at fastsætte regler om tilsyn med overholdel-
se af produktkrav i regler, der er fastsat i medfør af § 31, stk.
2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, den foreslåede § 68 a, stk. 2, § 81
a, nr. 1, samt i Den Europæiske Unions forordninger om kø-
retøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt
sikkerhedsudstyr til trafikanter. Reglerne kan bl.a. indeholde
bestemmelser om opfølgning på tilsyn, udtagning af prøve-
eksemplarer og undersøgelser som led i tilsynet. Der henvi-
ses til forslagets § 1, nr. 8 (forslaget til færdselslovens § 68
a, stk. 1-3).
Det forventes som anført, at beføjelsen som tilsynsmyn-
dighed vil blive delegeret til Trafik- og Byggestyrelsen.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,
der skal finde anvendelse i forhold til tilsyn med relevante
produktkategorier på det køretøjstekniske område og på om-
rådet for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.
Bekendtgørelsen vil bl.a. indeholde bestemmelser om, i
hvilke tilfælde der kan udtages prøveeksemplarer med hen-
blik på kontrol, og om de situationer, hvor udgifterne for test
af produkterne skal betales af den erhvervsdrivende.
3.1.2.2. Det er hensigten, at en stor del af den kontrol, der
fremover vil blive udført, skal ske som dokumentkontrol,
hvor den erhvervsdrivende vil blive anmodet om at fremsen-
de relevant dokumentation for den mærkning, der er påført
produktet, eller for, at relevante produktkrav er overholdt.
Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med et tilsyn bede
om at få relevante dokumenter og oplysninger udleveret.
Sker det ikke, foreslås det, at myndigheden kan påbyde den
erhvervsdrivende at tilvejebringe relevante oplysninger om
produktet inden for en given frist, jf. forslagets § 1, nr. 8
(forslaget til færdselslovens § 68 b, stk. 1).
3.1.2.3. Hvis det skønnes, at et ulovligt produkt, ikke bør
gøres tilgængeligt på markedet i den periode, hvor der even-
tuelt rettes op på det ulovlige forhold, kan der udstedes på-
bud om at trække produktet tilbage fra markedet. I yderste
konsekvens vil produktet kunne kaldes tilbage fra erhverve-
ren af produktet. Der henvises til forslagets § 1, nr. 8 (forsla-
get til færdselslovens § 68 b, stk. 2 og 3).
4
Langt hovedparten af de erhvervsdrivende ønsker at sælge
produkter, der lever op til reglerne, og er hurtige til selv at få
bragt forholdene i orden igen. Påbudshjemlen forventes der-
for kun udnyttet i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende, ef-
ter at det ulovlige forhold er konstateret, ikke selv udviser
initiativ til at rette op på ulovlige forhold.
Den, der har fået et påbud om tilbagekaldelse eller tilbage-
trækning af et produkt, kan endvidere blive pålagt at infor-
mere om påbuddets efterlevelse, jf. forslagets § 1, nr. 8 (for-
slaget til færdselslovens § 68 b, stk. 5).
3.1.2.4. Markedsføringsloven rummer ikke mulighed for,
at det i forbindelse med transport- og bygningsministerens
tilsyn i medfør af færdselslovens bestemmelser kan påbydes
den, der laver vildledende markedsføring, at ændre mar-
kedsføringen, herunder informere om produktets lovlige an-
vendelse på færdselslovens område.
Markedsføringsloven rummer mulighed for, at Forbruger-
ombudsmanden – i tilfælde af overtrædelse af sektorspecifik
lovgivning, som samtidig vil udgøre en overtrædelse af mar-
kedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik – kan ud-
stede forbud eller påbud med henblik på at bringe den rets-
stridige handling til ophør, jf. Højesterets dom af 4. juli
2013 i sag nr. 335/2012.
Som led i et mere effektivt produkttilsyn foreslås det der-
for at indsætte en bestemmelse, så der i tilfælde af konkret
vildledende markedsføring af køretøjstekniske produkter
samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, gives mulig-
hed for at udstede påbud om, at en erhvervsdrivende skal gi-
ve relevant information om produktet. Der henvises til for-
slagets § 1, nr. 8 (forslaget til færdselslovens § 68 b, stk. 4).
Hvis tilsynsmyndighedens påbud efter den foreslåede § 68
b ikke efterkommes, kan forholdet straffes med bøde efter
de almindelige regler herom i færdselslovens § 118, stk. 1,
nr. 3.
3.1.2.5. Efter de gældende regler kan produkttilsynet alene
foretages i offentligt tilgængelige erhvervslokaler. Der er så-
ledes ikke, som på en lang række andre områder med pro-
duktkontrol, mulighed for, at myndigheden kan få adgang
uden retskendelse til ikke offentligt tilgængelige erhvervslo-
kaler.
For at kunne udføre et effektivt tilsyn med produktkrave-
ne, er det efter Transport- og Bygningsministeriets opfattel-
se nødvendigt, at tilsynsmyndigheden får mulighed for at fø-
re tilsyn og få adgang til alle de lokaliteter, hvor opbevaring,
markedsføring og salg af køretøjer, udstyrsdele og tilbehør
til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter
finder sted.
Hvis kontrollen med køretøjstekniske produkter alene kan
udføres på offentligt tilgængelige erhvervslokaliteter, er der
således risiko for, at produkter, der ikke opfylder produkt-
kravene, vil blive opbevaret i lagerlokaler, hvor tilsynsmyn-
digheden ikke har adgang. Det kan i sidste ende føre til en
forringelse af trafiksikkerheden på vejene samt en væsentlig
konkurrenceforringelse for de virksomheder, hvis produkter
opfylder produktkravene.
Det foreslås derfor, at transport- og bygningsministeren
eller den offentlige myndighed, der bemyndiges hertil, i det
omfang det skønnes nødvendigt, får mulighed for at få ad-
gang til sådanne lokaliteter uden retskendelse, jf. forslagets
§ 1, nr. 8 (forslaget til færdselslovens § 68 c).
Der forudsættes, at muligheden for adgang uden retsken-
delse kun anvendes, hvis det er nødvendigt, for at øjemedet
med kontrollen ikke forspildes. Vurderingen af, om det er
nødvendigt, skal foretages under iagttagelse af det alminde-
lige proportionalitetsprincip. Myndighedens behov for ad-
gang skal således også vejes op mod de gener, som indgre-
bet medfører.
Administrationen af forslagets tilsynsbeføjelser skal end-
videre ske i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 442 af
9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb, der bl.a. indeholder regler om myndighe-
dernes pligt til at give underretning til vedkommende borger
eller virksomhed forud for et tvangsindgrebs gennemførelse
samt om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne
skal følge ved iværksættelse af et tvangsindgreb uden for
strafferetsplejen (tilsynsbesøg m.v.).
3.2. Prøvningsinstanser
3.2.1. Gældende ret
Anerkendelsen af prøvningsinstanser er hidtil sket på
grundlag af færdselslovens § 68, som giver mulighed for ge-
nerelt at fastsætte bestemmelser om tekniske krav til køretø-
jer, udstyr og tilbehør hertil samt til sikkerhedsudstyr for tra-
fikanter, jf. afsnit 3.1.1. ovenfor.
3.2.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Der findes i dag 6 nationale prøvningslaboratorier, der an-
ses for anerkendte til at udføre prøvninger, der kan lægges
til grund for synsvirksomhedernes syn og godkendelse af et
køretøj.
Der er ikke fastsat nærmere regler om udpegningen og de
kriterier, der har ligget til grund for udpegningen. Prøv-
ningsinstanser omfatter organer, der skal kunne udføre prøv-
ninger på det køretøjstekniske område i tilfælde af, at der
f.eks. er sket ombygning af et køretøj, og hvor det er nød-
vendigt, at der sker en afprøvning af f.eks. emission, støj,
køretekniske egenskaber mv.
En prøvningsinstans har ikke som sådan en godkendende
myndighedsrolle, men står inde for fagligheden i de erklæ-
ringer, som den udsteder. Prøvningsinstanserne kan i stedet
tilvejebringe tilstrækkeligt kvalificeret teknisk grundlag, der
beskriver et givet køretøjs eller udstyrs evne til at leve op til
de køretøjstekniske krav, der skal være opfyldt for, at et kø-
retøj kan godkendes ved syn.
Det er således synsvirksomhederne, der i medfør af regler-
ne i synsloven endeligt godkender køretøjet. Det tekniske
godkendelsesgrundlag kan tilvejebringes af en prøvningsin-
stans, men kan også tilvejebringes som en erklæring fra
f.eks. køretøjsfabrikanten.
5
Det er Transport- og Bygningsministeriets opfattelse, at
der er behov for at indføre mere præcise regler om de krav,
der stilles til prøvningsinstanserne, herunder til ansøgnings-
processen og betingelserne for udpegningen.
Det foreslås derfor, at der gives transport- og bygningsmi-
nisteren bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om
prøvningsinstanser, herunder bestemmelser om det tilsyn,
der skal føres med prøvningsinstanserne. Der henvises til
forslagets § 1, nr. 8 (forslaget til færdselslovens § 68 d).
Det forventes, at bestemmelsen vil blive udnyttet til at
fastsætte krav om, at en prøvningsinstans skal have et kvali-
tetsstyringssystem. Dermed sikres det, at prøvningerne udfø-
res i lyset af et krav om ensartethed.
Det er vurderingen, at hovedparten af de virksomheder,
der varetager opgaver som anerkendte prøvningslaboratorier
i dag, allerede har et kvalitetsstyringssystem, der kan finde
anvendelse, og at bestemmelsen derfor ikke vil indebære
yderligere krav for disse virksomheder. Der vil imidlertid
blive fastsat en overgangsperiode, hvor de virksomheder,
der i dag anses for anerkendte prøvningslaboratorier, får
mulighed for at indrette sig på de nye krav.
Det er ikke hensigten, at der i reglerne om prøvningsin-
stanser skal være mulighed for administrativt at tilbagekalde
godkendelsen, hvis der f.eks. er begået et strafbart forhold
som led i udførelsen af virksomheden som prøvningsinstans.
Som eksempel på et strafbart forhold kan nævnes forfalsk-
ning af dokumenter, der lægges til grund for prøvningen. En
eventuel rettighedsfrakendelse vil alene kunne ske efter
straffelovens bestemmelser herom.
De regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede
hjemmel, vil således alene kunne føre til bortfald af godken-
delsen, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er
opfyldt. Det vil svare til, at virksomheden, såfremt den an-
søgte under de senere opståede forudsætninger, ikke ville
kunne opnå godkendelsen.
Da prøvningen kan danne grundlag for godkendelsen af
køretøjet, er det nødvendigt, at der er tillid til, at prøvnings-
instanserne til enhver tid kan udføre ensartet arbejde på en
ensartet måde og med den fornødne kvalitet. Der vil derfor i
medfør af de foreslåede regler blive fastsat regler om, at
virksomheden skal underrette Trafik- og Byggestyrelsen om
forhold, der kan have betydning for godkendelsen som prøv-
ningsinstans.
3.3. Ændringer af færdselslovens
bemyndigelsesbestemmelser som følge af
ressortomlægningen
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at
sager vedrørende dansk og international regulering af færd-
sel og færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdselsad-
færd overføres fra Justitsministeriet til Transport- og Byg-
ningsministeriet.
Ressortomlægningen indebærer nærmere, at færdselsloven
samt opgaver og regelfastsættelse om færdsel, færdselsad-
færd, færdselssikkerhed og køre- og hviletid overføres fra
Justitsministeriet til Transport- og Bygningsministeriet.
Ressortomlægningen har bl.a. betydning for udformnin-
gen af en række af de bemyndigelsesbestemmelser, der fin-
des i færdselsloven. Bemyndigelsesbestemmelser, der knyt-
ter sig til opgaver og regelfastsættelse om færdsel, færdsels-
adfærd, færdselssikkerhed og køre- og hviletid, overføres fra
Justitsministeriet til Transport- og Bygningsministeriet,
mens bemyndigelsesbestemmelser, der knytter sig til politi-
ets faktiske virksomhed, fortsat henhører under Justitsmini-
steriet. Lovforslagets § 1, nr. 1-7, er udformet i overens-
stemmelse hermed.
Lovforslagets § 1, nr. 1-7, indeholder således en række
ændringer, som alle er konsekvenser af ressortomlægningen
uden dog at kunne siges at være en umiddelbar følge heraf.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
De foreslåede regler om øget produkttilsyn forventes at
medføre et begrænset øget ressourcetræk i Trafik- og Byg-
gestyrelsen, der varetager tilsynsopgaven. Hertil kommer
udgifter til eventuelle test-udførsler, hvor Trafik- og Bygge-
styrelsen betaler omkostningerne. Et produkt vil kun blive
udtaget til test, hvis der er en begrundet formodning om, at
det ikke lever op til kravene. Viser det sig, at produktet trods
en sådan formodning lever op til kravene, vil Trafik- og
Byggestyrelsen bære omkostningerne i forbindelse med te-
sten. I modsat fald vil den erhvervsdrivende bære omkost-
ningerne.
Det forventes, at denne type af sager vil være af meget be-
grænset omfang. Det forventes, at omkostningerne for staten
i den forbindelse vil ligge på mellem 0 – 100.000 kr. pr. år.
Der henvises i øvrigt til afsnittet om økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
Præciseringen af reglerne om prøvningsinstanserne for-
ventes at ville medføre et begrænset øget ressourcetræk i
Trafik- og Byggestyrelsen i forbindelse med selve godken-
delsen og det løbende tilsyn med, at prøvningsinstansen til
stadighed lever op til kravene. Det forventes, at ikke mere
end 10 virksomheder ønsker at varetage opgaver som prøv-
ningsinstans, og at tidsforbruget i forbindelse med sagsbe-
handlingen for det offentlige i gennemsnit vil udgøre 10 ti-
mer årligt pr. virksomhed.
Omkostningerne vil kunne afholdes inden for Trafik- og
Byggestyrelsens egen ramme.
Forslaget skønnes i øvrigt at få meget begrænsede admini-
strative konsekvenser for Trafik- og Byggestyrelsen.
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for kommuner eller regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget skønnes alene at have begrænsede direkte nega-
tive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Med forslaget indføres en bemyndigelse til, at Trafik- og
Byggestyrelsen kan få foretaget test af et produkt, hvis pro-
ducent eller forhandler ikke kan fremskaffe fornøden doku-
mentation for produktets lovlighed, herunder hvis Trafik- og
6
Byggestyrelsen har grundlag for at formode, at den doku-
mentation, der fremlægges, ikke er korrekt.
Det forventes, at testprisen i gennemsnit vil ligge på
40.000 kr. pr. test. Der forventes udført 0 – 10 tests årligt,
og at de vil blive udtaget blandt erhvervsdrivende, der enten
fabrikerer, importerer eller distribuerer produkter på det kø-
retøjstekniske område samt på området for personligt sik-
kerhedsudstyr til trafikanter. Det er ikke muligt på forhånd
at definere, inden for hvilke produktgrupper, der konkret
forventes udtaget produkter til test. Det vil afhænge af be-
skaffenheden af de produkter, der efterses i forbindelse med
et tilsyn.
I 75 procent af tilfældene forventes der at være grundlag
for at pålægge den erhvervsdrivende omkostningerne. Årligt
forventes omkostningerne således ikke at overstige 300.000
kr.
I forbindelse med en præcisering af de krav, der stilles til
virksomhederne, der ønsker at virke som prøvningsinstan-
ser, skal virksomhederne ved ansøgningen om at blive god-
kendt til at udføre eller få udført prøvninger etablere et kva-
litetsstyringssystem.
Det forventes, at et begrænset antal virksomheder (max
10) vil have et ønske om at kunne udføre eller få udført
prøvninger eller at føre tilsyn med prøvningsinstanserne.
Flere af disse virksomheder skønnes allerede at leve op til
kravet om at have et kvalitetsstyringssystem og vil dermed
ikke have væsentlige omkostninger herved. Antages det
imidlertid, at ingen opfylder de betingelser, der skal til for at
blive udpeget, skønnes de samlede erhvervsøkonomiske om-
stillingskonsekvenser, der udgøres af etablering af et kvali-
tetsstyringssystem, ikke at overstige 1.275.000 kr., svarende
til 127.500 kr. pr. virksomhed.
Dertil kommer de løbende omkostninger til bl.a. opfølg-
ning på afvigelser og afrapportering i forhold til kvalitetssty-
ringssystemet. Det skønnes, at de samlede årlige løbende er-
hvervsøkonomiske omkostninger for prøvningsinstanserne
ikke vil overstige 150.000 kr. samlet set.
Det skønnes endvidere, at der vil være begrænsede er-
hvervsadministrative konsekvenser som følge af forslaget.
Tidsforbruget i forbindelse med dokumentation af over-
holdelse af produktkravene forventes således samlet set ikke
at ville overstige 25 timer årligt.
Derudover vil den del af forslaget, der vedrører prøv-
ningsinstanserne, medføre en pligt for virksomhederne til år-
ligt at afrapportere i forhold til fortsat overholdelse af krave-
ne for at kunne opretholde udpegningen. Det skønnes umid-
delbart, at det samlede timeforbrug til årlig afrapportering
for de involverede virksomheder ikke vil overstige 10 timer
pr. virksomhed.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhe-
dernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det
indre markeds og om ændring af Rådets direktiv
84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004, (direktivet om uri-
melig handelspraksis) i dansk ret.
Direktivet er allerede gennemført i bl.a. lov om markeds-
føring. Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en
særlig bestemmelse om vildledning i færdselslovens regler
om markedsovervågning.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. oktober
til den 23. november 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Østre og Vestre Landsret, Samtlige byretter, Advokatrå-
det, Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels-
og Industriforening, Bilbranchen, Brancheorganisation for
den danske vejgodstransport, ITD, Camping Branchen, Cen-
tralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C. A. T), Dan-
marks Motor Union, Danmarks Tekniske Universitet, Insti-
tut for Transport (DTU Transport), Dansk Agroindustri,
Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bil-Forhandler Union, Dansk
Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund,
Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kranforening,
Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhandlerforening,
Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk Taxi Råd, Dansk
Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske
Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Cykelhandlere,
Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Motor-
cyklister, Danske Speditører, Datatilsynet, De Danske Bilim-
portører, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsman-
den, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM),
Foreningen af offentlige anklagere, Foreningen af Vognim-
portører i Danmark, Forsikring og Pension, Frie Danske
Lastbilvognmænd, GAFSAM, Håndværksrådet, Industriens
Uddannelser, Institut for Menneskerettigheder, International
Transport Danmark (ITD), Kommunernes Landsforening
(KL), Maskinleverandørerne, Motorcykel Importør Forenin-
gen, Motorcykel-Forhandler Foreningen, Motorhistorisk
Samråd, NOAH-Trafik, Oliebranchens Fællesrepræsentati-
on, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rådet for Sikker Trafik, Sammenslutningen af Karosseriop-
byggere og Autooprettere i Danmark, SKAD, Teknologisk
Institut, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet,
Trafiksikkerheds Venner i Danmark og Transporterhvervets
Uddannelsesråd.
7
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen væsentlige udgifter Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen af betydning Samlet set forventes de årlige omkost-
ninger for den del af forslaget, der ve-
drører markedskontrol med udstyr til
køretøjer ikke at overstige 300.000 kr.
For så vidt angår den del af forslaget,
der vedrører prøvningsinstanser skønnes
de samlede etableringsudgifter ikke at
overstige 1.275.000 kr., mens de årlige
vedligeholdelses omkostninger samlet
set ikke skønnes at overstige 150.000
kr.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen af betydning Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over
for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004.
Direktivet er allerede gennemført i bl.a. lov om markedsføring. Det foreslås med
lovforslaget, at der indsættes en særlig bestemmelse om vildledning i færdselslo-
vens regler om markedsovervågning.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-7
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at
sager vedrørende dansk og international regulering af færd-
sel og færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdselsad-
færd overføres fra Justitsministeriet til Transport- og Byg-
ningsministeriet.
Ressortomlægningen indebærer nærmere, at færdselsloven
samt opgaver og regelfastsættelse om færdsel, færdselsad-
færd, færdselssikkerhed og køre- og hviletid overføres fra
Justitsministeriet til Transport- og Bygningsministeriet.
Ressortomlægningen får betydning for udformningen af
en række af de bemyndigelsesbestemmelser, der findes i
færdselsloven. Bemyndigelsesbestemmelser, der knytter sig
til opgaver og regelfastsættelse om færdsel, færdselsadfærd,
færdselssikkerhed og køre- og hviletid, overføres fra Justits-
ministeriet til Transport- og Bygningsministeriet, mens be-
myndigelsesbestemmelser, der knytter sig til politiets fakti-
ske virksomhed, fortsat henhører under Justitsministeriet.
Lovforslagets § 1, nr. 1-7, indeholder en række ændringer,
som alle er konsekvenser af ressortomlægningen uden dog
at kunne siges at være en umiddelbar følge heraf. Navnlig
indsættes der i en række tilfælde pligt til forhandling med
Justitsministeriet forud for udstedelse af visse administrative
forskrifter, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4. Derudover æn-
dres en række af forhandlingsbestemmelserne, således at
transport- og bygningsministeren fremover kan udstede for-
skrifter i henhold til bemyndigelse uden forhandling med ju-
stitsministeren, jf. lovforslaget § 1, nr. 1, 2, 5, 6 og 7.
Til grund for ændringen ligger, at Transport- og Byg-
ningsministeriet nu er ressortministerium for regulering af
sager af færdselsmæssig karakter, og at transport- og byg-
ningsministeren derfor bør fastsætte de nærmere administra-
tive regler herom. Justitsministeriet bør dog involveres i for-
handlinger om regulering af administrative politimæssige
anliggender, ligesom spørgsmål vedrørende straffeprocessu-
elle forhold fortsat bør reguleres af Justitsministeriet.
De sproglige ændringer af lovteksten, som er en umiddel-
bar følge af ressortomlægningen, medtages derimod ikke i
lovforslaget, da de indholdsmæssigt er gennemført ved
ovennævnte kongelige resolution. De nødvendige konse-
kvensrettelser i lovteksten vil blive medtaget i førstkom-
mende lovbekendtgørelse af færdselsloven, således at »ju-
8
stitsministeren« og »transportministeren« (og deraf afledte
ord) erstattes af »transport- og bygningsministeren« (og de-
raf afledte ord) i følgende af lovens nugældende bestemmel-
ser:
§ 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, stk. 5, § 7, stk. 1- 3, § 14, stk. 4,
§ 28, stk. 4, § 29, stk. 4, § 31, stk. 2, § 32, stk. 3, § 33 a, stk.
2, § 34, § 35, stk. 2, § 44, stk. 4, 1. pkt., § 46, stk. 2, § 49,
stk. 5, 50, stk. 3, § 51, stk. 8, § 54, stk. 1, § 56, stk. 5, § 56 a,
stk. 1-2, § 56 b, § 57, stk. 1-2, § 59, stk. 2-3, § 59 a, stk. 1
og 3, § 60 e, § 61, § 63, stk. 5, § 64, stk. 5, § 66, stk. 1, nr. 4,
stk. 2 og 6, § 68, § 69, § 70, stk. 3-4, § 70 a, § 79, § 80, stk.
3-4, § 80 a, stk. 5-6, § 80 b, stk. 3, § 81, stk. 5, § 81 a, stk. 1,
§ 82, stk. 4-7, § 84, stk. 1, § 85, stk. 1, § 86, stk. 2, 1. pkt., §
86 a, stk. 1-4, § 87, stk. 3, 88 a, § 89, stk. 2-3, 90, stk. 2, 91,
stk. 2, § 92 c, stk. 3 og 5, § 92 d, stk. 1-2, § 92 e, stk. 1 og
stk. 3-4, § 93, § 94, § 95, stk. 1 og 3-4, § 96, stk. 2, § 100,
stk. 2, § 105, stk. 1 og stk. 3-4, § 107, stk. 1-2, § 109, stk. 2
og 4, § 115 a, stk. 1 og stk. 3-4, § 115 b, § 122 a, stk. 1 og 4,
§ 122 c, stk. 2, § 124 c, stk. 7, § 124 i, § 124 q, § 130, stk. 1,
§ 132 a, stk. 4-5 og stk. 10-11, § 134, stk. 3, § 134 a, stk. 1,
§ 134 c, § 139, stk. 2, § 140, stk. 2 og § 141.
Til nr. 8
Ifølge færdselslovens § 68, stk. 2, kan transport- og byg-
ningsministeren forbyde salg og markedsføring af køretøjer
samt udstyrsdele og tilbehør til køretøjer og af personligt
sikkerhedsudstyr til førere og passagerer, hvis produktkrave-
ne hertil ikke er opfyldt. Det samme gør sig gældende i
medfør af § 81 a, nr. 3, for så vidt angår personligt sikker-
hedsudstyr til andre trafikanter. Loven indeholder således
ikke regler, der hjemler andre former for indgreb overfor
produkter, der ikke lever op til de gældende produktkrav,
herunder indgreb som påbud i forbindelse med udførelse af
markedsovervågningsopgaver.
Det følger af den foreslåede § 68 a, stk. 1, at transport- og
bygningsministeren ligesom hidtil fører tilsyn med, at pro-
duktkravene overholdes. Tilsynet kan udføres såvel proak-
tivt som reaktivt, og kan ske ved fysisk fremmøde eller i
form af dokumentkontrol eller lignende.
Det foreslås i § 68 a, stk. 2 at præcisere, at transport- og
bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gen-
nemførelsen af EU-retsakter om produkttilsyn med produkt-
krav, herunder mærkningskrav, på det køretekniske område
samt på området for sikkerhedsudstyr til trafikanter.
Fremtidige bestemmelser på det køretøjstekniske område
samt på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikan-
ter, der vedrører markedsovervågning, vil således kunne
gennemføres ved udstedelse af en bekendtgørelse i medfør
af den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 68, stk. 3, indeholder en bemyndigelse
til, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler
om tilsynet med overholdelsen af de produktkrav, herunder
mærkningskrav, der allerede i dag findes i bestemmelser om
køretøjer, udstyr eller tilbehør hertil og personligt sikker-
hedsudstyr til trafikanter samt bestemmelser, der skal gen-
nemføre EU-retsakter inden for området.
Bestemmelsen forventes særligt udmøntet i regler om ud-
førelse af tilsynet, herunder eventuelt muligheden for at ind-
hente sagkyndig bistand i forbindelse med test af udtagne
produkter til kontrol. Derudover vil bestemmelsen kunne
udmøntes i regler om udtagning af prøveeksemplarer og om
undersøgelser heraf.
Det forventes ikke, at bestemmelsen om udtagelse af pro-
dukter til afprøvning og undersøgelse vil skulle anvendes of-
te. Den kontrol, der er relevant for produkter omfattet af for-
slaget, vil som regel kunne ske på stedet og på baggrund af
relevant dokumentation. De nærmere regler for afprøvning
vil blive fastsat ved bekendtgørelsen.
Det fremgår af den foreslåede § 68 a, stk. 4, at transport-
og bygningsministeren kan fastsætte regler, der pålægger en
erhvervsdrivende at afholde samtlige udgifter i forbindelse
med stikprøvekontrol omfattet af bestemmelser udstedt i
medfør af stk. 3. Transport- og bygningsministeren kan end-
videre fastsætte regler, der pålægger en erhvervsdrivende at
refundere myndighedens udgifter til produkter, der er ind-
købt i detailhandlen som led i tilsynet efter bestemmelser
udstedt i medfør af stk. 3. Som erhvervsdrivende efter be-
stemmelserne i §§ 68 a - 68 c anses fabrikanten, dennes re-
præsentant, importøren eller distributøren af et køretøj, af
udstyr eller tilbehør hertil samt importøren eller distributø-
ren af personligt sikkerhedsudstyr for trafikanter, der som
led i en handelsvirksomhed ved levering med henblik på
distribution, forbrug eller anvendelse mod eller uden veder-
lag har gjort køretøjer, udstyrsdele eller tilbehør til køretøjer
samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængeligt
på markedet.
Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive udmøntet i
regler om, at virksomheden i tilfælde, hvor et prøveeksem-
plar udtages, og hvor undersøgelsen viser, at produktet er i
overensstemmelse med reglerne, ikke skal betale for pro-
duktet og undersøgelsen. Er produktet ikke i overensstem-
melse med reglerne, vil virksomheden være ansvarlig for at
afholde udgifterne i forbindelse med udtagning og afprøv-
ning.
Begrebet erhvervsdrivende anvendes i overensstemmelse
med den gældende definition i reglerne om produkttilsyn.
Der er tale om en samlebetegnelse, der dækker over såvel
fabrikanten, dennes repræsentant, importøren eller distribu-
tøren af et køretøj, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer og
personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.
Samtlige erhvervsdrivende vil således kunne blive mødt
med krav, der relaterer sig til udlevering af dokumenter som
led i et produkttilsyn. Det vil i forbindelse med et tilsyn
skulle overvejes, om dialog eller et eventuelt påbud skal ret-
tes mod den erhvervsdrivende, der forhandler produktet, el-
ler mod importøren.
Det fremgår af den foreslåede § 68 b, stk. 1, at transport-
og bygningsministeren som noget nyt kan kræve, at en er-
hvervsdrivende vederlagsfrit indhenter og udleverer oplys-
ninger og dokumenter, uanset om de foreligger på papir eller
i elektronisk form, der er nødvendige for en vurdering af,
om et produkt lever op til de produktkrav, herunder mærk-
9
ningskrav, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2,
§ 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske
Unions forordninger om køretøjer og udstyr hertil samt om
personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.
De oplysninger og dokumenter, der vil være omfattet, er
typisk prøvningsrapporter, typegodkendelsesdokumentation,
overensstemmelseserklæringer og anden tilsvarende doku-
mentation.
Det forventes, at en stor del af tilsynet netop vil ske ved
dokumentkontrol. Det kan f.eks. være kontrol af dokumenta-
tion for korrekt mærkning af et produkt. Efter bestemmelsen
kan dokumentationsmaterialet foreligge på papir, elektro-
nisk form eller på andet medie.
Hvis den, der påbydes at udlevere relevant materiale, ikke
er i besiddelse af materialet, vil vedkommende være nødt til
at rette henvendelse til et tidligere led i omsætningskæden
med henblik på at få materialet udleveret. Vedkommende
kan dog også bede om, at materialet sendes direkte til til-
synsmyndigheden, hvis dette konkret skønnes mere hen-
sigtsmæssigt.
Den erhvervsdrivende kan blive pålagt at fremsende op-
lysningerne inden for en frist, der vil blive fastsat på bag-
grund af omstændighederne i den konkrete sag.
Det foreslås med § 68 b, stk. 2, at der i tilfælde af, at pro-
duktkrav ikke overholdes, kan udstedes et påbud om at brin-
ge produkterne i forskriftsmæssig stand inden for en frist,
der vil blive fastsat på baggrund af omstændighederne i den
konkrete sag.
Det gælder også, hvis f.eks. et produkt uretmæssigt er
mærket med CE-mærkning, e- eller E-mærkning, hvor den
forskriftsmæssige stand også vil kunne omfatte fjernelse af
mærket. Dette vil eventuelt kunne kombineres med et påbud
efter den foreslåede bestemmelse i § 68 b, stk. 4, hvis der
f.eks. er tale om et produkt, der er påtænkt anvendt som ud-
styr eller tilbehør i et e-mærket køretøj, men hvor produktet
ikke er typegodkendt og dermed ikke må anvendes i køretø-
jet på færdselslovens område.
I de tilfælde, hvor det i forbindelse med et tilsynsbesøg
konstateres, at en lang række produkter ikke lever op til
mærkningskravene og dermed ulovligt er sat til salg i detail-
leddet, vil det kunne være relevant at gribe ind med et påbud
om straks at trække produkterne tilbage fra markedet med
henblik på, at den erhvervsdrivende kan drage omsorg for,
at de lovliggøres.
I sjældne tilfælde kan der være behov for at pålægge den
erhvervsdrivende at tilbagekalde et produkt med henblik på
at udbedre ulovlige forhold eller ombytte produktet.
Ifølge den foreslåede § 68 b, stk. 3, kan transport- og byg-
ningsministeren påbyde en erhvervsdrivende, der har gjort et
køretøjsteknisk produkt eller personligt sikkerhedsudstyr til
trafikanter, der ikke opfylder gældende mærkningskrav, til-
gængeligt på markedet, straks og effektivt at trække produk-
tet tilbage fra markedet. Transport- og bygningsministeren
kan endvidere, hvis det skønnes nødvendigt, påbyde den er-
hvervsdrivende, der har gjort et ulovligt køretøjsteknisk pro-
dukt eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgæn-
geligt på markedet, at tilbagekalde det fra erhververen, indtil
det ulovlige forhold er bragt til ophør.
Den foreslåede § 68 b, stk. 3, muliggør henholdsvis tilba-
getrækning fra markedet og tilbagekaldelse fra den, der har
erhvervet produkterne.
Ved påbud om tilbagetrækning skal den erhvervsdrivende
alene foretage handlinger med henblik på at begrænse det
fremtidige salg, markedsføring m.v. af produktet, mens den
pågældende ved påbud om tilbagekaldelse skal foretage
handlinger med henblik på at få allerede leverede produkter
leveret tilbage fra erhververen. Definitionerne af tilbage-
trækning og tilbagekaldelse svarer således til produktsikker-
hedslovens definitionsbestemmelser.
Det forventes, at muligheden for at udstede påbud om til-
bagetrækning vil blive anvendt i forbindelse med tilsynsbe-
søg, hvor det skønnes nødvendigt og proportionalt for at for-
hindre salg af produkterne, mens det eventuelt undersøges
nærmere, om det vil være muligt at lovliggøre dem og der-
med på ny gøre dem tilgængelige på markedet.
Muligheden for tilbagekaldelse forventes at blive anvendt
i mere begrænset omfang. Kun hvis det skønnes nødvendigt,
at produkterne ikke anvendes, før eventuelle ulovligheder
ved produkterne er berigtiget, vil et påbud om tilbagetræk-
ning fra markedet være proportionalt. Vurderingen af, om
det er nødvendigt at udstede et tilbagekaldelsespåbud, beror
bl.a. på trafiksikkerhedsmæssige hensyn samt hensynet til
tilliden til, at de produkter, der gøres tilgængelige på marke-
det, også lever op til de gældende produktkrav.
Hvis der er tale om farlige produkter, vil produktsikker-
hedslovens regler om tilbagetrækning og tilbagekaldelse
kunne finde anvendelse, uanset om der er udstedt et forud-
gående påbud om at lovliggøre forholdet.
Den foreslåede § 68 b, stk. 4, vedrører forbud mod vildle-
dende markedsføring. Bestemmelsen omhandler alene det
forhold, at der gives vildledende eller urigtige angivelser el-
ler udelades væsentlige informationer om den lovlige er-
hvervelse eller anvendelse af køretøjstekniske produkter
samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, såfremt det-
te er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre
erhvervsdrivendes økonomiske adfærd. Spørgsmål om f.eks.
anprisningsforhold og priser vil således fortsat være spørgs-
mål, der reguleres i markedsføringsloven og varetages af
Forbrugerombudsmanden.
Bestemmelsen gennemfører artikel 6 og 7 i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbru-
gerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv
84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004.
I overensstemmelse med direktivets terminologi stilles der
krav om, at den erhvervsdrivendes handlinger skal være eg-
net til mærkbart at forvride erhververens økonomiske ad-
færd.
Ved vurderingen af, hvorvidt en angivelse er egnet til at
vildlede forbrugeren, vil der blive taget udgangspunkt i en
10
gennemsnitsforbruger, således som denne opfattes af EU-
Domstolen i forbindelse med fortolkning af de gældende re-
klamedirektiver. En gennemsnitsforbruger anses i den for-
bindelse som udgangspunkt som en, under hensyntagen til
sociale, kulturelle og sproglige forhold, almindelig oplyst,
rimeligt opmærksom og velunderrettet person.
I erhvervsforhold vil vurderingen tage udgangspunkt i,
hvordan en erhvervsdrivende i samme situation typisk vil
opfatte markedsføringen.
En erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller
urigtige angivelser i markedsføringen som f.eks. faktuelt
forkerte oplysninger, usande påstande eller forkerte beteg-
nelser for de produkter, som udbydes. Vildledningen kan be-
røre et eller flere elementer i markedsføringen.
Som eksempel kan nævnes markedsføring af et produkt på
det køretøjstekniske område, hvor produktet ikke i sig selv
er ulovligt, men hvor produktet kun under visse omstændig-
heder lovligt kan anvendes i køretøjer på færdselslovens
område.
Oplysningen kan både have betydning for, om køretøjet
kan godkendes ved syn, og om køretøjet f.eks. i forbindelse
med vejsidekontrol vil blive betragtet som lovligt. Hvis pro-
duktet f.eks. foreslås anvendt til et køretøj, der er e-mærket,
men produktet ikke selv er e-mærket, vil produktet ikke lov-
ligt kunne anvendes i køretøjet på færdselslovens område.
Det er i øvrigt efter bestemmelserne ikke tilladt at afgive
urigtige udsagn om resultaterne af afprøvning eller kontrol
af varen eller produktet eller om behovet for eftersyn, reser-
vedele, udskiftninger eller reparationer.
Det er ligeledes ikke tilladt, hvis en erhvervsdrivende på
en vildledende eller urigtig måde anvender erklæringer eller
symboler, som direkte eller indirekte indikerer, at produktet
opfylder de betingelser, der knytter sig til mærket.
Det foreslåede § 68 b, stk. 4, indeholder i overensstem-
melse med ovennævnte direktivs artikel 7 et forbud mod
vildledende udeladelser. Udeladelse af oplysning om, at pro-
duktet kun lovligt kan anvendes i visse situationer, vil være i
strid med bestemmelsen, hvis udeladelsen har haft en afgø-
rende indflydelse på erhververens økonomiske adfærd.
Det følger endvidere af det foreslåede § 68 b, stk. 4, at
transport- og bygningsministeren kan påbyde en erhvervs-
drivende at oplyse om væsentlige informationer i forbindel-
se med salg og markedsføring af køretøjstekniske produkter
samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.
Oplysningerne omfatter som udgangspunkt oplysninger
om forudsætningerne for produkternes lovlige anvendelse.
Det kan f.eks. være oplysningen om, at udstyrs- og tilbe-
hørsdele, der ikke er e-mærkede, ikke må anvendes i e-mær-
kede køretøjer, der er tiltænkt anvendelse på færdselslovens
område.
Oplysning kan enten ske ved mærkning på de enkelte pro-
dukter, ved produkterne, der udbydes til salg, eller ved op-
slag eller lignende i butikken. Er der tale om information
ved opslag, skal det ske på steder, hvor den, der køber pro-
dukterne, vil kunne få øje på informationerne.
Efter forslaget til § 68 b, stk. 5, kan transport- og byg-
ningsministeren kræve, at den, der har fået et tilbagetræk-
nings- eller tilbagekaldelsespåbud eller et påbud om at op-
lyse om et produkts anvendelse, oplyser myndigheden om,
hvordan påbuddet er efterkommet og effekten heraf.
Bestemmelsen skal sikre, at myndigheden kan kræve de
nævnte oplysninger uden nødvendigvis at foretage et fysisk
tilsynsbesøg. Sædvanligvis vil kravet om oplysninger blive
stillet som et led i påbuddet.
Oplysningerne er væsentlige for myndighedens vurdering
af, om påbuddet er behørigt efterkommet. Det vil f.eks. sige,
om der er givet behørig information om lovlig anvendelse
eller erhvervelse, og om den tilbagekaldelse, der er foreta-
get, er tilstrækkeligt effektiv.
Skønner myndigheden, efter at have fået informationer
om, hvordan påbuddet er efterkommet, at påbuddet ikke er
efterkommet i tilstrækkelig grad, vil myndigheden herefter
kunne vurdere, om det vil være relevant at anmelde forhol-
det til politiet.
Hvis tilsynsmyndighedens påbud efter § 68 b ikke efter-
kommes, gælder det i alle tilfælde, at modtageren af påbud-
det vil kunne straffes med bøde i medfør af de almindelige
regler herom i færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 3.
Den gældende færdselslov rummer ikke bestemmelser,
der gør det muligt i forbindelse med markedsovervågning af
produkter på det køretøjstekniske område samt på området
for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter at få adgang til
erhvervslokaler for at udføre tilsyn.
Det foreslås derfor med § 68 c at give mulighed for, at til-
synsmyndigheden kan få adgang til erhvervslokaler med
henblik på at føre tilsyn med at reglerne overholdes. I den
forbindelse vil myndigheden også kunne få adgang til rele-
vant materiale, uanset om det findes på papir eller i en elek-
tronisk version. Ved relevant materiale forstås materiale, der
har en relation til den kontrol, der udføres. Det vil således
ikke være muligt for den, hos hvem kontrollen udføres, at
afvise at udlevere eller give adgang til relevant materiale,
fordi det alene findes i elektronisk form.
Myndigheden har alene adgang til ikke offentligt tilgæn-
gelige lokaler for at føre tilsyn, hvis det skønnes nødvendigt.
Om det er nødvendigt at udtage produkterne fra ikke offent-
ligt tilgængelige lokaler, beror bl.a. på, om tilsynsmyndighe-
den vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af mar-
kedet, hvis der kun udtages produkter fra offentligt tilgæn-
gelige lokaler.
Derudover indgår en vurdering af, om det er muligt at
skaffe produkterne på anden måde, om det er nødvendigt, at
myndigheden selv kan udvælge de produkter, der ønskes ud-
taget til stikprøvekontrol, eller om det er tilstrækkeligt, at
den erhvervsdrivende udvælger og eventuelt fremsender et
produkt.
Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt at få adgang
til ikke-offentligt tilgængelige lokaler, hvis myndigheden ik-
ke kan foretage et effektivt tilsyn, fordi de tilgængelige pro-
dukter, ikke gør det muligt at udtage repræsentative produk-
ter til test, f.eks. fordi et givet produkt kun findes i butikken
11
i begrænsede eksemplarer, eller fordi de produkter, der udta-
ges, stammer fra samme parti.
Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i for-
hold til internetbutikker og butikker, der sælger via postor-
dre o. lign., og hvor produkterne ikke kan udtages til test i
offentligt tilgængelige butikslokaler. Såfremt internetbutik-
ken drives fra privatboligen, vil adgang dog alene kunne ske
til de dele af boligen, der anvendes til erhvervsformål.
Det forudsættes, at bestemmelsen administreres i overens-
stemmelse med reglerne i lov nr. 442 af 6. juni 2004 om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysningspligter og det strafferetlige forbud mod
selvinkriminering. Efter § 18 i lov nr. 442 af 6. juni 2004 er
det hovedreglen, at en part skal underrettes, inden et tvangs-
indgreb finder sted.
Der eksisterer dog en mulighed for at fravige denne ho-
vedregel, såfremt øjemedet med tvangsindgrebets gennem-
førelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skul-
le gives. Denne undtagelse tager først og fremmest sigte på
tilfælde, hvor en myndighed foretager tvangsindgreb som
led i sin kontrol- eller tilsynsvirksomhed.
Tilsynsbesøg kan således foretages uvarslet, hvis det i det
konkrete tilfælde efter en konkret vurdering må antages, at
øjemedet ville blive forspildt, såfremt der skete forudgående
varsling, f.eks. hvis der på grund af tidligere erfaringer med
en part er grund til at antage, at den pågældende vil bort-
skaffe de effekter mv., der ønskes kontrolleret. Varsling vil
også kunne undlades i tilfælde, hvor det generelt må anta-
ges, at øjemedet ville blive forspildt, såfremt den pågælden-
de virksomhed er advaret forinden.
Anerkendelsen af prøvningslaboratorier er hidtil sket på
grundlag af færdselslovens § 68, som giver mulighed for ge-
nerelt at fastsætte bestemmelser om tekniske krav til køretø-
jer, udstyr og tilbehør hertil samt til sikkerhedsudstyr for tra-
fikanter
Den foreslåede § 68 d, stk. 1, indeholder en bemyndigelse
til, at transport- og bygningsministeren nu kan fastsætte
nærmere regler om prøvningsinstanser. Begrebet prøvnings-
instanser omfatter de anerkendte prøvningslaboratorier, der
allerede i dag anvendes inden for det køretøjstekniske områ-
de, og som er afledt af de EU-retlige regler om typegodken-
delse.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i reg-
ler, der sætter rammerne for prøvningsinstansernes vareta-
gelse af prøvningsopgaver, herunder reglerne for selve god-
kendelsen som prøvningsinstans. I de tilfælde, hvor en prøv-
ningsinstans ikke selv har kompetencen til at varetage visse
dele af de prøvninger, der er nødvendige, vil reglerne be-
skrive de krav, der vil blive stillet til underleverandøren i
den forbindelse.
En prøvningsinstans får med godkendelsen mulighed for
at tilbyde f.eks. prøvning af et ombygget køretøj forud for
godkendelse ved syn. Prøvningsinstansen udøver ikke for-
valtningsretlige opgaver og varetager dermed heller ikke op-
gaver på vegne af staten. Det gør derimod synsvirksomhe-
den, der kan lægge prøvningsrapporten til grund for udførel-
sen af syn og godkendelse af et ombygget køretøj.
Der vil i reglerne blive fastsat krav til den faglige tekniske
kompetence, virksomhedens vilje og evne til at kende og ef-
terleve de gældende regler på området. Derudover vil der
blive fastsat regler om, at virksomheden skal være forsikret i
forhold til varetagelse af opgaver som prøvningsinstans, og
om, at virksomheden ikke må være under konkurs eller re-
konstruktionsbehandling eller have andet end uvæsentlig
gæld til det offentlige. Der vil ikke blive fastsat krav om, at
virksomheden skal have en vis egenkapital, for at den kan
søge om godkendelse som prøvningslaboratorium.
Der vil endvidere blive fastsat krav om, at virksomheden
skal have et kvalitetsstyringssystem. Det forventes, at syste-
met skal svare til de krav, der stilles i DS/EN ISO
9001:2008 eller DK/EN ISO/IEC 17020:2005. Der vil imid-
lertid ikke blive stillet krav om, at kvalitetsstyringssystemet
skal være certificeret i henhold til de nævnte standarder.
Dog forventes det, at en del af de virksomheder, der vælger
at søge om at blive udpeget som prøvningsinstans, vil være
certificeret i henhold til standarden og dermed allerede have
professionelle erfaringer med at varetage sådanne opgaver.
Derudover vil der blive fastsat regler om ansøgningspro-
cessen, herunder det materiale, der er nødvendigt, for at den
myndighed, der skal godkende ansøgningen, kan vurdere,
om ansøgeren har de fornødne kompetencer til rådighed og i
øvrigt opfylder kravene for udpegningen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om opsigelse og
bortfald af godkendelsen og de betingelser, der skal være til
stede, for at den udpegende myndighed kan tilbagekalde ud-
pegningen.
Med § 68 d, stk. 2, foreslås det, at transport- og bygnings-
ministeren får beføjelse til at fastsætte regler om det tilsyn,
der skal føres med prøvningsinstanserne. Transport- og byg-
ningsministeren kan henlægge tilsynet med prøvningsinstan-
serne til en privat virksomhed.
Hvis det besluttes, at tilsynet med prøvningsinstanserne
skal henlægges til en privat virksomhed, fastsætter trans-
port- og bygningsministeren de nærmere bestemmelser her-
om.
Reglerne vil bl.a. indeholde krav til kontrolinstansens
kompetence, økonomi samt vilje og evne til at udføre kon-
trollen med prøvningsinstanserne i overensstemmelse med
godkendelsen. Der kan stilles krav om, at en kontrolinstans
skal have et kvalitetsstyringssystem samt kvalitetsstyrings-
systemets beskaffenhed. Der kan endvidere fastsættes regler
om bortfald, suspension og tilbagekaldelse af en godkendel-
se, hvis betingelserne for at opretholde godkendelsen ikke
længere er til stede.
Der henvises i øvrigt i det hele til pkt. 3.1.2 og 3.2.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås af lovtekniske årsager, at den gældende be-
stemmelse i § 68 a, om at transport- og bygningsministeren
fastsætter bestemmelser om privates adgang til at blive auto-
riserede til at installere, justere, plombere og kontrollere ha-
stighedsbegrænsere i biler og kan herunder fastsætte regler
12
om, at det tilkommer private at afgive indstilling om, hvem
der bør autoriseres, ophæves og i stedet indsættes som § 68
e.
Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer i be-
stemmelsen, som affattet ved § 1, nr. 16 i lov nr. 98 af 2.
september 1994 om ændring af færdselsloven, vægtafgifts-
loven og lov om afgift af ansvarsforsikringer af motorkøre-
tøjer mv. og ændret ved § 1, nr. 22 i lov nr. 557 af 24. juni
2005 om ændring af færdselsloven og pasloven. Der henvi-
ses derfor om den nævnte bestemmelse i færdselslovens §
68 e i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 16, i lovforslag
nr. L 90 af 24. november 1993 og bemærkningerne til § 1,
nr. 22, i lovforslag nr. 153 af 13. april 2005.
Til § 2
Efter det foreslåede stk. 1 vil forslagets § 1, nr. 1-7, træde i
kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Baggrun-
den herfor er, at der alene er tale om tekniske ændringer af
færdselsloven som følge af, at sager vedrørende dansk og in-
ternational regulering af færdsel og færdselssikkerhed er
overført fra Justitsministeriet til Transport- og Bygningsmi-
nisteriet.
Det foreslås i stk. 2, at forslagets § 1, nr. 8, (forslag til
færdselslovens §§ 68 a-68 e) træder i kraft den 1. juli 2016.
For at give virksomhederne mulighed for at omstille sig til
nye regler, har regeringen således besluttet, at alle nye love
og bekendtgørelser, der har direkte konsekvens for erhvervs-
livet, som hovedregel skal træde i kraft enten den 1. januar
eller den 1. juli.
13
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. de-
cember 2013, som ændret bl.a. ved lov nr. 372 af 14. april
2014, lov nr. 457 af 14. maj 2014, lov nr. 1494 af 23. de-
cember 2014 og senest ved lov nr. 154 af 18. februar 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 32 a. ---
Stk. 2. Transportministeren fastsætter efter forhandling
med justitsministeren nærmere bestemmelser om krav til
lyd- og lyssignaler på letbanekøretøjer.
1. I § 32 a, stk. 2, og § 52 b ændres »Transportministeren
fastsætter efter forhandling med justitsministeren« til:
»Transport- og bygningsministeren fastsætter«
§ 52 b. Transportministeren fastsætter efter forhandling
med justitsministeren bestemmelser om særlige forhold for
letbaner, herunder om tekniske krav til letbaner, ansvarsfor-
sikring og krav til førere af letbanekøretøj.
§ 35. Er køretøj i lygtetændingstiden standset eller parke-
ret på vej, skal køretøjets positionslys (parkeringslys), bag-
lygter og nummerpladebelysning holdes tændt. Justitsmini-
steren kan efter forhandling med transportministeren fast-
sætte bestemmelser om, at også andre lygter end dem, der er
nævnt i 1. pkt., skal eller kan holdes tændt.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Er et motordrevet køretøj, hvis længde og bredde
ikke overstiger henholdsvis 6 m og 2 m, parkeret langs ve-
jens kant i tættere bebygget område, behøver kun positions-
lys (parkeringslys) og baglygte med vejens midte at være
tændt, medmindre køretøjet er tilkoblet andet køretøj. Ju-
stitsministeren kan efter forhandling med transportministe-
ren fastsætte bestemmelser om, at der i stedet kan anvendes
særlig sidelygte.
Stk. 5. ---
§ 43. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Justitsministeren kan efter forhandling med trans-
portministeren, hvor forholdene taler herfor, fastsætte en hø-
jere hastighedsgrænse end de i stk. 1-5 nævnte, gældende for
særlige køretøjstyper, såfremt færdselssikkerhedsmæssige
eller køretøjstekniske grunde ikke taler derimod.
§ 55 a. ---
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med trans-
portministeren fastsætte nærmere regler om brug af andet te-
leudstyr, og lignende under kørsel.
§ 83. Justitsministeren kan efter forhandling med trans-
portministeren fastsætte sikkerhedsbestemmelser vedrørende
befordring af personer.
2. I § 35, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt. § 43, stk. 8, § 55 a,
stk. 2, og § 83 ændres »Justitsministeren kan efter forhand-
ling med transportministeren« til: »Transport- og bygnings-
ministeren kan«.
14
§ 37. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
gennemførelse af motionsløb for cyklister.
Stk. 3-6. ---
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestem-
melser om afgørelser efter stk. 3 og 6 og om adgangen til at
påklage disse afgørelser, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Ju-
stitsministeren kan endvidere efter forhandling med trans-
portministeren fastsætte nærmere bestemmelser om politiets
godkendelse af baner til motorløb omfattet af stk. 3, nr. 4, og
stk. 6, og om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af
publikum og løbsdeltagere ved disse motorløb.
§ 44. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om kørsel
med motordrevne køretøjer på motorvej efter stk. 3. Justits-
ministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling for poli-
tiets assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gen-
nemførelse af sådan kørsel.
§ 84. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Justitsministeren kan for transporter, der efter de
bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, kun kan gen-
nemføres efter forud indhentet tilladelse fra politiet, fastsæt-
te bestemmelser om betaling af gebyr for politimæssig assi-
stance, der efter politiets skøn er påkrævet ved sådanne
transporters gennemførelse.
§ 85. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn
er påkrævet ved gennemførelse af transporter, der kræver til-
ladelse efter stk. 2.
§ 118 c. ---
Stk. 1-8. ---
Stk. 9. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
behandlingen af sager omfattet af stk. 1, herunder om brug
af digitale kommunikationsmidler.
§ 122. Justitsministeren kan bestemme, at det inden for
bestemte områder overdrages særlige parkeringskontrollø-
rer, der ansættes under politiet, helt eller delvist at varetage
kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der næv-
nes i § 121, stk. 1. Justitsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om parkeringskontrollørernes virksomhed.
§ 123. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer, forkyndelse
3. I § 37, stk. 2 og 7, 1. pkt., § 44, stk. 4, 2. pkt., § 84, stk. 3,
§ 85, stk. 3, § 118 c, stk. 9, § 122, 1. pkt., § 123, stk. 5, og §
124 ændres »Justitsministeren« til: »Transport- og bygnings-
ministeren kan efter forhandling med justitsministeren«.
15
af den i stk. 3 nævnte meddelelse til ejeren, betaling for op-
bevaring af køretøjer og om salg af disse.
§ 124. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
køretøjer, der uden at være omfattet af § 123, stk. 1, er i po-
litiets varetægt, kan sælges i overensstemmelse med bestem-
melserne i § 123, stk. 3 og 4.
§ 37. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om beta-
ling for eventuel politimæssig assistance, der efter politiets
skøn er påkrævet under afviklingen af de i stk. 1-3 nævnte
løb.
Stk. 6-7. ---
§ 86. ---
Stk. 2. Transportministeren fastsætter bestemmelser om
blokvognskørsel. Justitsministeren fastsætter bestemmelser
om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets
skøn er påkrævet ved gennemførsel af sådanne transporter.
§ 122. Justitsministeren kan bestemme, at det inden for
bestemte områder overdrages særlige parkeringskontrollø-
rer, der ansættes under politiet, helt eller delvist at varetage
kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der næv-
nes i § 121, stk. 1. Justitsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om parkeringskontrollørernes virksomhed.
4. I § 37, stk. 5, § 86, stk. 2, 2. pkt. og § 122, 2. pkt., ændres
»Justitsministeren fastsætter« til: »Transport- og bygnings-
ministeren fastsætter efter forhandling med justitsministe-
ren«.
§ 40. Transportministeren kan efter forhandling med ju-
stitsministeren og i samråd med miljøministeren, efter ind-
stilling fra de kommunale myndigheder, fravige reglerne i
kapitlerne 2, 3 og 4 i det omfang, det er nødvendigt for i lo-
kalområder at fremme en hensigtsmæssig trafiksanering.
5. I § 40, ændres »Transportministeren kan efter forhandling
med justitsministeren og« til: »Transport- og bygningsmini-
steren kan«
§ 43. ---
Stk. 1-8. ---
Stk. 9. Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan justitsministe-
ren efter forhandling med transportministeren træffe bestem-
melser om udførelse af forsøg med højere hastigheder på
motorveje for de i stk. 2 og 3 nævnte køretøjer.
Stk. 10. ---
6. I § 43, stk. 9 ændres »kan justitsministeren efter forhand-
ling med transportministeren« til: » kan transport- og byg-
ningsministeren«.
§ 43. ---
Stk. 1-9. ---
Stk. 10. Transportministeren kan efter forhandling med
transportministeren fastsætte regler om, hvilke betingelser
der skal være opfyldt, for at en bus må køre med op til 100
km i timen, jf. stk. 1, 2. pkt.
§ 47. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Transportministeren kan efter forhandling med ju-
stitsministeren fastsætte regler om brug af tavlevogn og an-
den afmærkning ved fjernelse af et køretøj og ved udførelse
af reparation på stedet.
7. I § 43, stk. 10, § 47, stk. 3 og § 50, stk. 2, 2. pkt., ændres
»Transportministeren kan efter forhandling med justitsmini-
steren« til: »Transport- og bygningsministeren kan«
16
§ 50. ---
Stk. 2. På en cykel må ikke befordres flere personer, end
den er beregnet til. Transportministeren kan efter forhand-
ling med justitsministeren fastsætte regler om transport af
børn på cykel og personer i påhængsvogn (cykelanhænger)
eller sidevogn, herunder regler om indretning af passagerers
siddeplads og om cyklistens alder.
Stk. 3. ---
§ 68 a. Transport- og bygningsministeren fastsætter be-
stemmelser om privates adgang til at blive autoriserede til at
installere, justere, plombere og kontrollere hastighedsbe-
grænsere i biler og kan herunder fastsætte regler om, at det
tilkommer private at afgive indstilling om, hvem der bør
autoriseres.
8. § 68 a ophæves, i stedet indsættes:
»Produkttilsyn
§ 68 a. Transport- og bygningsministeren fører tilsyn med
overholdelse af produktkrav på det køretøjstekniske område,
samt på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikan-
ter.
Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler
om produkttilsyn med produktkrav, herunder mærknings-
krav, på det køretøjstekniske område samt på området for
personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.
Stk. 3. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om tilsynet med overholdelsen af de produktkrav, her-
under mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i med-
før af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, §
81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger på det
køretøjstekniske område samt på området for personligt sik-
kerhedsudstyr til trafikanter. Bestemmelserne kan indeholde
regler om udførelse af tilsynet, udtagning af prøveeksempla-
rer og undersøgelser som led i tilsynet.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler, der pålægger en erhvervsdrivende at afholde samtlige
udgifter i forbindelse med stikprøvekontrol omfattet af be-
stemmelser udstedt i medfør af stk. 3. Transport- og byg-
ningsministeren kan endvidere fastsætte regler, der pålægger
en erhvervsdrivende at refundere myndighedens udgifter til
produkter, der er indkøbt i detailhandlen som led i tilsynet
efter bestemmelser udstedt i medfør af stk. 3. Som erhvervs-
drivende efter bestemmelserne i §§ 68 a - 68 c anses fabri-
kanten, dennes repræsentant, importøren eller distributøren
af et køretøj, af udstyr eller tilbehør hertil samt importøren
eller distributøren af personligt sikkerhedsudstyr for trafik-
anter, der som led i en handelsvirksomhed ved levering med
henblik på distribution, forbrug eller anvendelse mod eller
uden vederlag har gjort køretøjer, udstyrsdele eller tilbehør
til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter
tilgængeligt på markedet.
§ 68 b. Transport- og bygningsministeren kan kræve, at en
erhvervsdrivende vederlagsfrit udleverer oplysninger og do-
kumenter, uanset om de foreligger på papir eller i elektro-
nisk form, der er nødvendige for en vurdering af, om et pro-
dukt lever op til de produktkrav, herunder mærkningskrav,
17
der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk.
1, § 68 a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions
forordninger om køretøjer og udstyr hertil samt om person-
ligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Hvis den erhvervsdri-
vende ikke er i besiddelse af de pågældende oplysninger og
dokumenter, er den erhvervsdrivende forpligtet til at indhen-
te disse.
Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan påbyde en
erhvervsdrivende at bringe et forhold, der ikke opfylder de
produktkrav, herunder mærkningskrav, der er fastsat i regler
udstedt i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68
a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forord-
ninger om køretøjer og udstyr hertil samt om personligt sik-
kerhedsudstyr til trafikanter, i orden inden for en given frist.
Stk. 3. Transport- og bygningsministeren kan pålægge en
erhvervsdrivende, der har gjort et køretøjsteknisk produkt el-
ler personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, der ikke opfyl-
der gældende mærkningskrav, tilgængeligt på markedet,
straks og effektivt at trække produktet tilbage fra markedet.
Transport- og bygningsministeren kan endvidere, hvis det
skønnes nødvendigt, påbyde en erhvervsdrivende, der har
gjort et ulovligt køretøjsteknisk produkt eller personligt sik-
kerhedsudstyr til trafikanter tilgængeligt på markedet at til-
bagekalde det fra erhververen, indtil det ulovlige forhold er
bragt til ophør.
Stk. 4. En erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende
eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informatio-
ner om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af køretøjs-
tekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafik-
anter, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbru-
gernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd.
Transport- og bygningsministeren kan påbyde den erhvervs-
drivende at oplyse om væsentlige informationer eller påbyde
ophør med angivelse af vildledende informationer i forbin-
delse med salg og markedsføring af produktet.
Stk. 5. Transport- og bygningsministeren kan kræve, at
den erhvervsdrivende, der har fået et påbud i medfør af §
stk. 3 eller stk. 4, 2. pkt., oplyser overfor transport- og byg-
ningsministeren, om påbuddet er efterkommet og effekten
heraf.
§ 68 c. Transport- og bygningsministeren eller den offent-
lige myndighed, der bemyndiges hertil har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse adgang til en virksomheds forretningslokaler,
herunder lagerlokaler og transportmidler, forretningsbøger
samt dokumenter, der vedrører de produkter, der føres tilsyn
med, herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-mærk-
ning og lignende i såvel papirform m.v. samt materiale som,
der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre til-
syn med overholdelsen af produktkrav i regler, der er fastsat
i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk.
2, § 81 a, nr. 1, om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til kø-
retøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter og i
Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer, udstyrs-
dele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsud-
styr til trafikanter.
18
Prøvningsinstanser
§ 68 d. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
bestemmelser om prøvningsinstanser inden for det køretøjs-
tekniske område, herunder om brug af prøvningsinstanserne.
Bestemmelserne kan blandt andet indeholde krav til ansøg-
ningsprocessen, ansøgningsmaterialet og ansøgers kompe-
tence, økonomi samt virksomhedens vilje og evne til at drive
virksomheden i overensstemmelse med godkendelsen. Der
kan i bestemmelserne stilles krav om, at en prøvningsinstans
skal have et kvalitetsstyringssystem samt kvalitetsstyrings-
systemets beskaffenhed. Der kan endvidere fastsættes be-
stemmelser om bortfald, suspension og tilbagekaldelse af en
godkendelse, hvis betingelserne for at opretholde godken-
delsen ikke længere er til stede.
Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte be-
stemmelser om tilsynet med prøvningsinstanserne. Trans-
port- og bygningsministeren kan henlægge tilsynet med
prøvningsinstanserne til en privat virksomhed. Henlægges
tilsynet til en privat virksomhed, fastsætter ministeren de
nærmere bestemmelser herom.
§ 68 e. Transport- og bygningsministeren fastsætter be-
stemmelser om privates adgang til at blive autoriserede til at
installere, justere, plombere og kontrollere hastighedsbe-
grænsere i biler og kan herunder fastsætte regler om, at det
tilkommer private at afgive indstilling om, hvem der bør
autoriseres.«
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1-7, træder i kraft dagen efter bekendtgørel-
sen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 8, træder i kraft den 1. juli 2016
19