L 1 - svar på spm. 184 om ministeren vil oversende konsolideret opgørelse over udgiftsvirkningen af nye initiativer i finansloven, fra finansministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2016. (Spørgsmål 184)
Aktører:
Svar på spørgsmål til lovforslag nr 184.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L1/spm/184/svar/1285596/1578335.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. december 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 184 (L 1 - § 7. Finansministeriet) af 30. november 2015 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL) Spørgsmål Ministeren bedes oversende konsolideret opgørelse over udgiftsvirkningen af nye initiativer i finansloven, hvoraf det fremgår, hvor meget det offentlige forbrug stiger i mia. kr. og i pct. Svar Initiativerne i Aftale om finanslov for 2016 vurderes isoleret set at være omtrent neu- trale for det offentlige forbrug i 2016 sammenlignet med vurderingen i september, der var baseret på finanslovforslaget for 2016. Med afsæt heri vurderes realvæk- sten i det offentlige forbrug i 2016 - alt andet lige – at være omtrent uændret sammenlignet med skønnet i septembervurderingen. I septembervurderingen er der skønnet en realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. i 2016. I Økonomisk Redegørelse, december 2015 vil der blive udarbejdet et nyt skøn for realvæksten i det offentlige forbrug i 2016, der afspejler alle relevante nye oplysninger siden september, herunder den samlede finanslov for 2016. Det bemærkes, at finansloven for 2016 vil afspejle et højere asylskøn i 2016, der indebærer højere udgifter på asylområdet end budgetteret på finanslovforslaget. Hovedparten af disse merudgifter forventes DAC-finansieret ved udviklingsbi- standen, der ikke indgår i det offentlige forbrug, mens merudgifterne i høj grad kan henføres til offentligt forbrug. Det indebærer isoleret set, at realvæksten i det offentlige forbrug i 2016 øges sammenlignet med det forudsatte på finanslov- forslaget. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Finansminister Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 184 Offentligt