Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsnotat - L 76.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L76/bilag/1/1578074.pdf
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service (Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den an- den forælders død m.v.) 1. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om so- cial service (Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) blev den 29. september 2015 sendt i høring. Lovforslaget udmønter politisk aftale af 9. september 2015 mellem alle Folke- tinges partier om ændring af forældreansvarslovens § 15. Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke barnets perspektiv og yderligere at tydeliggøre, at lovens grundlæggende princip om, at alle afgørel- ser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, også er styrende, når der skal tages stilling til forældremyndigheden i tilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død. Lovforslaget er sendt i høring hos: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældrene – imod for- ældreansvarsloven, Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Psykolog Forening, Dansk So- cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt, Data- tilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom- stolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre, FBU ForældreLANDSforeningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Forenin- gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, HK/Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneske- rettigheder, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mande- krisecentret, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Østre Landsret. Enhed Kontoret for Fami- lier Sagsbehandler Merethe Johansen Sagsnr. 2015 - 6289 Doknr. 275027 Dato 28-10-2015 Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 L 76 Bilag 1 Offentligt 2 Social- og Indenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndig- heder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Byretterne, Børnerådet, Bør- nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor- ening, Domstolsstyrelsen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Social- og Indenrigsministeriet har også modtaget høringssvar fra andre end høringsparterne. Ministeriet henviser til, at samtlige høringssvar fra disse for- eninger, privatpersoner m.v. i lighed med høringssvar fra høringsparter er ved- lagt dette notat i deres helhed. 2. Høringssvarene Ankestyrelsen, Byretterne, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke bemærkninger til lovforslaget. 2.1. Forældremyndighed når en forælder afgår ved døden Advokatrådet foreslår, at barnets retstilling i sager om forældremyndighed ved død sikres ved, at børn fra 15 år kan tildeles partsstatus og dermed have mulighed for at indbringe sagen for domstolene. Advokatrådet foreslår også, at der overfor Statsforvaltningen fastsættes tidsfrister for, hvor hurtigt sagen skal sættes i gang, og hvornår sagens parter skal indkaldes til møde i Stats- forvaltningen. Barnets Tarv Nu finder det hensigtsmæssigt, at § 15 i forældreansvarsloven ændres, herunder at den, der forvolder sin partners død, ikke længere skal have fortrinsstilling, når forældremyndigheden over børnene skal afgøres. Barnets Tarv Nu er dog også af den opfattelse, at begrebet ”barnets bedste” må indholdsudfyldes for forældreansvarsloven generelt, og at dette bør ske ved direkte henvisning til FN’s Børnekonvention. Børnerådet kan tilslutte sig de foreslåede ændringer på området, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død. Det er Børnerådets opfat- telse, at Statsforvaltningen også bør have mulighed for at vurdere forældre- myndigheden i de tilfælde, hvor den ene forælder dør, men hvor dødsfaldet ikke er forvoldt af den efterlevende forælder, og den efterlevende forælder beholder forældremyndigheden. Dette skal være tilfældet, hvis der ikke er kon- takt mellem barnet og den efterlevende forælder, eller hvis der ikke er en god kontakt/relation mellem barnet og forælderen. Børnesagens Fællesråd finder det helt afgørende, at Statsforvaltningen i alle tilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, skal tage stilling til, hvad der er bedst for barnet, og at det derfor er konsekvent, at den lovbestemte fortrinsstilling for den efterlevende forælder udgår, når denne har forvoldt den anden forælders død. 3 Børns Vilkår mener, at lovforslaget er egnet til at styrke barnets perspektiv i en situation, hvor det har mistet en forælder. Børns Vilkår er enig i, at det en- kelte barns tarv bør være afgørende, og at der bør foretages en konkret vur- dering i hver enkelt sag, således som forslaget lægger op til. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) finder det overordent- ligt positivt, at reglerne om placering af forældremyndighed, når en eller begge forælder afgår ved døden, med de foreslåede lovændringer tydeliggør foræl- dreansvarslovens grundprincip om, at alle afgørelser efter loven skal træffes efter, hvad der er til barnets bedste. LOKK foreslår forskellige tiltag i forhold til Statsforvaltningens sagsbehandling, som kan præciseres i de administrative forskrifter. Mødrehjælpen finder, at det altid er barnets tarv som skal være styrende i de beslutninger, som myndighederne træffer vedr. forældremyndighed. Derfor finder Mødrehjælpen, at det er positivt, at det med forslaget slås tydeligt fast, at barnets tarv skal være styrende i myndighedernes vurdering af tildeling af forældremyndighed efter en eller begge forældres død. Red Barnet er meget positive overfor den foreslåede ændring af loven, idet det med ændringerne gøres klart, at det altid er barnets bedste, som er det styrende hensyn. Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger: Ministeriet bemærker, at børn under 18 år er umyndige (bortset fra børn, der har indgået ægteskab) og derfor undergivet forældremyndighed. Udgangs- punktet er, at forældremyndighedsindehaveren udøver barnets rettigheder på barnets vegne. Barnet betragtes som part i de administrative familieretlige sager, der vedrører barnet selv, men anses for partsinhabilt. Det er således indehaveren af forældremyndigheden, der – på grund af barnets partsinhabili- tet – udøver partsbeføjelserne på barnets vegne. Ministeriet finder ikke, at der er anledning til at forlade udgangspunktet om, at det er forældrene, der udøver partsbeføjelserne på barnets vegne. Det fremgår af § 2 i forældreansvarsloven, at forældremyndighedsindehaveren skal varetage omsorgen for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Udgangspunktet i loven er således, at forældrene rummer de bedste løsninger for barnet. Det afhænger af kontak- ten mellem forældremyndighedsindehaveren og barnet, i hvilket omfang for- ældremyndighedsindehaveren varetager sine forpligtelser direkte, og også i hvilket omfang forældremyndighedsindehaveren personligt varetager alle sine pligter. Der er eksempelvis ikke noget til hinder for, at en forælder har foræl- dremyndigheden over et barn eller har del i denne, selvom vedkommende ikke bor sammen med barnet eller eventuelt bor langt fra barnet. Ministeriet finder således ikke, at der i andre dødsfaldsituationer er anledning til at forlade ud- gangspunktet i loven om, at forældrene rummer de bedste løsninger for bar- net. Efter gældende ret kan andre bl.a. anmode om forældremyndigheden over barnet ved en forælders død, hvis forældrene havde fælles forældremyndig- hed, men barnet ikke boede sammen med den efterlevende forælder. Dette gælder både i de situationer, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død og i andre dødsfaldssituationer. Lovforslaget gør ikke op med denne retstilstand. 4 Ministeriet bemærker endelig, at det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.4., at der fortsat vil være behov for en grundig og tilbundsgående undersøgelse af samtlige elementer i sagen. Dette vil blive uddybet i vejled- ning om forældremyndighed og barnets bopæl. Særligt i forhold til anbefalin- gen om, at der bør stilles krav til, hvor hurtigt sagerne skal sættes i gang og til, hvornår forældrene indkaldes til møde, bemærker ministeriet, at afgørelsen om, hvem der skal have forældremyndigheden efter en forælders død, er be- tydningsfuld og kan være meget indgribende overfor barnet. Dette stiller bety- delige krav til myndighedernes sagsoplysning. Sagsoplysningen, herunder mødeafholdelse med parterne, tilrettelægges af hensyn til sagens karakter nærmere af Statsforvaltningen i den konkrete sag. 2.2. Efterprøvelse af den efterlevende forælders forældremyndighed, når denne har forvoldt den anden forælders død Datatilsynet anbefaler, at formuleringen i forslagets afsnit 3.3.3., om at vide- regivelsen af oplysninger forudsættes at ske i overensstemmelse med per- sondataloven, ændres, sådan at videregivelser af oplysninger skal ske i over- ensstemmelse med persondataloven. Datatilsynet anbefaler også, at det i lov- forslaget præciseres, at persondatalovens regler også skal iagttages ved kommunens orientering af Statsforvaltningen. Kommunernes Landsforening ser det som positivt, at Statsforvaltningen skal efterprøve, hvad der er bedst for barnet i forhold til forældremyndighed i alle situationer, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død. Kommunernes Landsforening er indforstået med, at kommunerne i disse til- fælde skal medvirke til at finde en egnet forældremyndighedsindehaver. For- eningen foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at det er Statsforvaltningen, der vurderer og træffer afgørelse om, hvem der skal have forældremyndighe- den. Endelig foreslår foreningen, at politiet bør underrette Statsforvaltningen direkte samtidig med, at kommunen underrettes, så Statsforvaltningen under- rettes hurtigst muligt, og en arbejdsgang spares. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) finder det overordentlig positivt, at det med de foreslåede lovændringer fremadrettet gøres obligatorisk for Statsforvaltningen i alle tilfælde at efterprøve, hvad der er bedst for barnet i relation til placering af forældremyndigheden, når den efterlevende forælder har forvoldt den anden forælders død. Organisationen forslår, at der sker en præcisering i lovforslaget sådan, at det fremgår, at barnets netværk skal ind- drages i Statsforvaltningens sagsbehandling. LOKK anbefaler, at politiet skal underrette Statsforvaltningen direkte, når kommunen underrettes i tilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død. Mødrehjælpen bakker op om forslaget om, at Statsforvaltningen altid skal foretage en konkret vurdering af, om det er i barnets interesse, at den efterle- vende forælder eller en anden voksen har forældremyndigheden og skal træf- fe vigtige beslutninger om barnets hverdag og liv. Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger: Det fremgår bl.a. af § 153, stk. 1 i lov om social service, at personer, der udø- ver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrel- sen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for 5 særlig støtte. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.3.1., er politiets håndte- ring af sager, som er omfattet af § 153, stk. 1, herunder hvor den ene forælder forvolder den anden forælders død, beskrevet i en rundskrivelse udarbejdet af Rigspolitiet. Heraf fremgår retningslinjer til politikredsene for politiets indberet- ning til kommunen om børn og unge under 18 år, der har behov for særlig støtte, jf. servicelovens § 153, stk. 1. For at understøtte at Statsforvaltningen kan behandle en sag om forældre- myndighed, når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, også selvom barnet ikke ved dødsfaldet står uden forældremyndighedshaver, og selvom der ikke er nogen, der anmoder om forældremyndigheden, skal Stats- forvaltningen oplyses om sagen. Som det fremgår ovenfor gælder en generel underretningspligt, hvis politiet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte. Det kan f.eks. være i situationer, hvor der er be- hov for at underrette kommunen og sikre den nødvendige kontakt mellem poli- tiet og kommunen i forbindelse med en anholdelse eller varetægtsfængsling af forældre til børn og unge under 18 år. Dette gør sig særligt gældende, såfremt den anholdte eller varetægtsfængslede har eneansvaret for mindreårige børn, hvor der vil være behov for umiddelbart at drage omsorg for dem. Politiets opgavevaretagelse er således i disse situationer at sikre, at der efter behov sker underretning af kommunen, som skal iværksætte den nødvendige støtte til barnet. Det vil overfor politiet blive præciseret at også situationer, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død kan være omfattet af un- derretningspligten. Det bemærkes i øvrigt, at det samtidig foreslås, at kommu- nen også i disse sager efter anmodning fra Statsforvaltningen skal medvirke til at finde en egnet forældremyndighedsindehaver. Ministeriet bemærker også, at, kommunalbestyrelsen efter § 57 i lov om social service, og som beskrevet i lovforslaget, i fornødent omfang skal medvirke til, at der udpeges en egnet forældremyndighedsindehaver, hvis ingen har foræl- dremyndigheden over et barn. Kommunen er forpligtet til at afgive en udtalelse om barnet og om eventuelle ansøgere om forældremyndigheden, hvis Stats- forvaltningen anmoder om det. Kommunen må i disse tilfælde yde en aktiv indsats for at finde frem til egnede personer, hvis kommunen ikke umiddelbart er bekendt med personer, der kan komme på tale som forældremyndighedsindehaver. Kommunen må således tage kontakt til barnet, pårørende, bekendte eller andre, der står barnet nær, med henblik på at finde frem til den eller de personer, der vil være egnede til at have forældremyndigheden. Ministeriet bemærker, at det i lovforslaget vil blive præciseret, at det i de til- fælde, hvor kommunen i fornødent omfang skal medvirke til at finde en egnet forældremyndighedsindehaver, altid er Statsforvaltningen, der vurderer og træffer afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet. Endelig vil det også i lovforslaget blive præciseret, at videregivelse af oplys- ninger i sager om forældremyndighed ved død altid skal ske i overensstem- melse med persondatalovens regler herom. 2.3. Forældremyndighed til samlevende par 6 Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) ser positivt på, at reg- lerne om overførsel af forældremyndighed med den foreslåede lovændring bringes på linje med andre dele af den familieretlige lovgivning. Børnesagens Fællesråd finder, at det er en styrkelse af barnets bedste, når andre herunder samlevende par kan anmode om forældremyndigheden. Børns Vilkår ser positivt på, at man med lovforslaget ændrer loven for så vidt angår samlevende således, at retstilstanden for denne gruppe forældre stem- mer overnes med de samlivsformer, der nu er helt almindelige. Mødrehjælpen bakker op om forslaget om en revidering af forældreansvarslo- vens § 13, således at forældremyndighed kan overføres til samlevende og stabile par og ikke kun personer, som er gift med hinanden.
SOU - Høringssvar og høringsnotat til L 76.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L76/bilag/1/1578072.pdf
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Høringsnotat og høringssvar til Forslag til Lov om ændring af forældreansvars- loven og lov om social service (Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, overførsel af forældremyndighed til samle- vende par m.v.) Hermed sender jeg til Social- og Indenrigsudvalgets orientering høringssvar og hø- ringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service (Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden for- ælders død, overførsel af forældremyndighed til samlevende par m.v.), der er fremsat for Folketinget d.d. Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2015 - 6289 Doknr. 290478 Dato 09-12-2015 Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 L 76 Bilag 1 Offentligt
Høringssvar - L 76.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L76/bilag/1/1578073.pdf
L; mmëäimæm« :IW >U<OW>H m> czoma a§=§oämma.ax .Ed z “maar Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K KRONPRINSESSFGADE 28 1306 KØBENHAVN k TLF 33 96 97 98 DATO 29 oktober 2015 SAGSNR Z015 v 3557 ID NR 370753 Høring - over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service (Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død mv.) Ved e-mail af 29. september 2015 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast. Advokatrådet har følgende bemærkninger: Advokatrådet har gennemgået tilsendt materiale vedrørende ændring af Forældreansvarsloven og Lov om Social Service (forældremyndighed, nár den ene forælder har forvoldt den anden forælders død mv.). Overordnet set er det vigtigt, at barnets retsstilling såvel som forældrenes retsstilling varetages i forbindelse med foretagelse af lovændringen. I det omfang, at en overlevende forælder har mulighed for at indbringe Statsforvaltningens afgørelse om placering af forældremyndighed for domstolene anses retssikkerheden for den overlevende forælder for at være tilgodeset. Barnets retssikkerhed varetages ud fra det, der er lagt op til, alene af de offentlige myndigheders varetagelse af sagen. For at sikre barnets retsstilling, herunder at også barnet kan have indflydelse på, hvorvidt sagen skal prøves ved domstolene, foreslås det, at børn fra l5 år kan tildeles partsstatus og dermed have mulighed for at indbringe sagen for domstolene. Det er vigtigt i forbindelse med den foretagne lovændring, at der foretages en grundig undersøgelse af sagen, når det skal afgøres, hvorvidt forældremyndigheden skal tillægges den overlevende forælder eller andre parter. Da en sådan undersøgelse kan tage tid, idet der er lagt op til, at bl.a. kommunen skal høres i sådanne sager, bør der overfor statsforvaltningen fastsættes tidsfrister for, hvor hurtigt sagen skal sættes samfund@advokatsamfundel dk wwwwzadvokauamfundel dk Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 L 76 Bilag 1 Offentligt XP'l3pun_]|.UES1V?10ApB'A\.MM 3|p lapunjumnarqoapugpuqxuzvs Advokatrådet ADVOKATE SAMFUNDET i gang, og hvornår sagens parter skal indkaldes til møde på statsforvaltningen. Nævnte idet de ofte lange sagsbehandlingstider i Statsforvaltningerne kan betyde, at såvel en overlevende forælder som barnet overlades i et tomrum, hvor intet sker i sagen. Det foreslås, at nævnte vil kunne bestemmes i en eventuel vejledning, idet Advokatrådet er enig i, at der ikke kan fastsættes tidsfrister i selve loven. Advokatrådet har i øvrigt ikke bemærkninger t' det fremsatte lovforslag. Med venli Torbc J nsen <m: .Emma >=xmmn<nm_mm: g xrüwnmwnuxnmwmmd Social- og Indenrigsministeriet Merethe Johansen Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslaget om ændring af forældreansvarslovens § 15 mv. 22. oktober 2015 Ankestyrelsen Teglholmsgade 3 2450 København SV Tel +45 3341 1200 Fax +45 3341 1400 t s . k ikkermall asLdk www.ast.dk EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00 15.00 Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K E-mail: familieret sim.dk mio@sim.dk Den 26. oktober 2015 Vedr.: Sagsnr. 2015-6289 - D0k.nr. 269035 - Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Social Service (Forældremyndighed nâr den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) Fagnetværket Barnets Tarv Nu skal herved fremkomme med sit høringssvar. Vold, overgreb og drab finder sted i ethvert samfund, hvorfor der må være rammer og regler for at regulere sådanne situationer, når børn og forældre er involveret. Fagnetværket Barnets Tarv Nu finder det hensigtsmæssigt, at § 15 i Forældreansvarsloven står for en ændring. Herunder at den der forvolder sin partners død, ikke længere skal have fortrinsstilling, når forældremyndigheden over børnene skal afgøres. Lovforslaget åbner i en sådan situation op for at udvide muligheden for, at andre ansøgere om forældremyndigheden kan komme i betragtning. Ligeledes foreslår lovgiver, at Statsforvaltningen fremover skal foretage dybtgående undersøgelser i hvert enkelt konkret tilfælde. Fagnetværket Barnets Tarv Nu er imidlertid af den opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt kun at tage hul på en indholdsudfyldelse af begrebet 'barnets bedste' i relation til lovens § 15. Begrebet 'barnets bedste' må nødvendigvis indholdsudfyldes gældende for HELE denne lov, og dette bør ske ved direkte henvisning i blandt andet lovens § 4 til FN's Børnekonvention, der bør implementeres. l notat af 29 maj 2013 i tilknytning til konventionen udtaler komiteen sig generelt om forståelse og udlægning af begrebet' barnets bedste', og hvor barnets forskellige interesseri hver enkelt konkret sag skal vægtes mod hinanden. lf. 'Committee on the Rights of the Children - General comment No. 14 [2013] on the right ofthe child to have his or her best interests taken as a primary consideration (art. 3, para. 1)". Notatet ses pâ engelsk her: htt s: www.re 'erin en.n0 lobalassets u load bld fn barnekonvens'on O2 epgf og i norsk oversættelse her: htt s: www.re 'erin en.n0 contentassets 1376fac2fe2a427389f9f94b52a d f 4 eng norpdf Notatet findes ikke i dansk oversættelse. Så længe begrebet 'barnets bedste' ikke er indholdsudfyldti Forældreansvarsloven, vil domstole og administrative myndigheder i alle andre sager om forældremyndighed og samvær end i § 15-sager fortolke dette begreb som hidtil. Det vil sige, at tilknytning til barnets to genetiske forældre ses som en overordnet interesse i forhold til barnets andre interesser, og at et barn kun kan slippe for at have jævnligt samvær med en genetisk forælder, hvis myndighederne kan godkende, at det er vist, at dette er direkte nedbrydende for barnets sundhed og velfærd. Så længe begrebet 'barnets bedste' ikke er indholdsudfyldt er kravet om forældrenes samarbejde også gældende i sager med vold og overgreb eller mistanke herom. Hvis en forælder ikke anses at samarbejde tilstrækkeligt om samvær, kan domstol eller myndighed beslutte at sanktionere dette i forhold til forælderen med tvangsbøder, forvaring eller overflytning af forældremyndighed. Disse sanktioner er ikke nødvendigvis i barnets interesse. Fagnetværket Barnets tarv Nu vil i denne sammenhæng henvise til vores høringssvar af 14. januar 2015 til 'Høring over udkast til forslag om lov ændring af Forældreansvarsloven og Retsplejeloven [til imødegåelse afsamarbejdschikane m.v.)'. l dette høringssvar har vi uddybet vores synspunkter om, hvorfor Forældreansvarsloven i sin nuværende form og uden indholdsudfyldelse af begrebet 'barnets bedste' ikke lever op til den beskyttelse afbørn, som må forventes i en retsstat, der ikke tilsidesætter internationale konventioner. l omtalte høringssvar foreslår Fagnetværket Barnets Tarv Nu en 'ny lov, hvor det afgørende hensyn er, at barnets trivsel gavnes mest muligt', hvilket naturligvis skal vurderes konkret i et hvert tilfælde med strid om forældremyndighed, bopælspligt og samvær, og hvor deri sådanne sager skal være mulighed for domstolsprøvelse, fri proces, equalitet ofarms, en retfærdig rettergang med blandt andet mulighed for at føre vidner og at afhjemle sagkyndige, hvilket ikke én mulighed i dag. Afslutningsvis henviser vi til, at nærværende forslag, der er sendt i høring, til udkast til ændring af Forældreansvarsloven ikke er kønsmainstreamet, som det burde være, og at deri den politiske aftale ikke ses at indgå overvejelser om Europarådets konvention af 11. maj 2011, ikrafttrådt i Danmark 1. august 2014, også kaldet lstanbulkonventionen. Med venlig hilsen på vegne af fagnetværket Barnets Tarv Nu Pia Deleuran Advokat og mediator Jytte Aagot Møller jordemoder og cand. mag. ...um mx :im 2 Un.. rnsâmnm .så <m==m m0 man? >x .man ;7 Xacmsrmâsw 9:2 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Præsidenten Domhuset, Nytorv 25 1450 København K Tlf. 99 68 70 IS CVR 21 65 95 09 administratiomkbh a do s I.d J. nr. 9099101545 Den 12. oktober 2015 Ved en mail af 29. september 2015 har Social og Indenrigsministeriet anmodet om eventuelle bemærk- ninger til høring over udkast til forslag til Lov 0m ændring af forældreansvarsloven og lov om social service (forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m v ) al i den anledning på byretspræsidentemes vegne oplyse at høringen ikke giver byretteme anled- 'l at fremkomme med bemærkninger. til jeres j.nr. 2015-6289 om: 58.83 ._._..... whhmxman Wouämnwnmn >zamzm .EE ...En mmxumnmzmnwnrm« Per Larsen Formand for Børnerädet Vesterbrogade 35A, 4 0 1620 København V Tf 3378 33 00 - brd@hrd.dk www brd dk E ° AN: 5798000985827 - CVR: 25966376 Social- og Indenrigsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København Høringssvar på forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service. (Ændring af fortrinsstilling, herunder når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død.) Børnerådet kan tilslutte sig de foreslåede ændringer på omrâdet, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død. At afgørelsen træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og at den efterlevende forælder ikke har fortrinsstilling i den situation, er hensigtsmæssigt ud fra de særlige omstændigheder. Høringen indeholder også et forslag om, at den efterlevendes fortrinss Ing generelt skal udgá, nâr der skal tages stilling til forældremyndighed efter en forælders død. Her ønsker Børnerâdet en tilføjelse. I den situation, hvor der er tale om, at der er fælles forældremyndighed, og den ene forælder dør, uden at den anden forælder har forvoldt døden, er der i forslaget lagt op til, at forældremyndigheden automatisk bliver hos efterlevende forælder, også selvom barnet ikke bor hos eller har kontakt med den forælder. Børnerådet er af den opfattelse, at hvis barnet ikke har kontakt med denne forælder, så bør der også I denne situation skulle foretages en vurdering af, hvad der er til barnets bedste. Er der tale om, at den efterlevende forælder ikke har en god kontakt og relation til barnet, vil det ikke nødvendigvis være til barnets bedste, at forældremyndigheden bliver hos efterlevende forælder. Børnerådet vil anbefale, at der i dette tilfælde foretages en vurdering af forældremyndigheden fra Statsforvaltningens side. .så <ms=m Ena: K? gåesb <m: .om ...;32 mmramñmzmmnzmm Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte. Børnesagens Fællesråd er positive over for den foreslåede ændring af de nævne love. Børnesagens Faellesrad finder det helt afgørende, at Statsforvaltningen i alle tilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, skal tage s ' g til, hvad der er bedst for barnet. Vi finder det derfor konsekvent, at den lovbestemte fortrinssti ing for den efterlevende forælder udgår, når denne har forvoldt den anden forælders død. Børnesagens Fællesråd finder endvidere, at det er en styrkelse af barnets bedste, nár andre herunder samlevende par kan anmode om forældremyndigheden. Børnesagens Fællesråd anbefaler de forslag til ændringeri lovene. Dronningensvej 4, 1., 2000 Frederiksberg. Tlf.: 24 62 62 29. CVR. NR.: 23 19 04 19. bf@boernesagen.dk. www.boernesag n.dk Social og Indenrigsmin steriet Holmens Kanal 22 1060 København K Den 26. oktober 2015 Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og Lov om social service - Forældremyndighed nár den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) S.. som.. _ anzgl: wonmm om _:nm:_..mm3_:_mam_._mn m Børns Vllkâr Børns Vilkar Trekronergade 126 F, 2. sal 2500 Valby Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service (Forældremyndighed när den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høring var vedr ovennævnte lovforslag Børns Vilkår har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag, som VI mener er egnede til at styrke barnets perspektiv i en situation, hvor det har mistet en forælder. Børns Vilkår er enig i, at det enkelte barn tarv bør være afgørende og at der bør foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, således som forslaget lægger op til. Børns Vilkår ser endvidere positivt på, at man med lovforslaget har ændret loven for så vidt angâr samlevende, sâledes at retstilstanden for denne gruppe forældre stemmer overnes med de samlivsformer, der er helt almindelige ivores tid. Med venlig hilsen Ingrid Hartelius Dall Jurist U>...>.... rm<z m... ' Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til familieret@sim.dk 0g mj0@sim.dk 26. oktober 2015 Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR nr. ll 88 37 Telefon 3319 3200 Fax 3319 3218 E-mail dt@datatilsynet.dk www.datatllsyner.dk J.nr. 2015 ll2-O469 Sagsbehandler Kasper Frederiksen Direkte 3319 323 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af foræl- dreansvarsloven og lov om social service (Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) Ved e-mail af 29. september 2015 har Social- og Indenrigsministeriet anmo- det om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnt udkast til lov- forslag. Udkastet giver Datatilsynet anledning til følgende bemærkninger: 1. Af pkt. 3.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger i for- bindelse med omtalen af politiets underretning af kommunen, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, at videregivelsen af oplysnin- ger forudsættes at ske i overensstemmelse med persondataloven'. Datatilsynet skal anbefale, at fonnuleringen ændres, således at det kommer til at følge, at videregivelser af oplysninger skal ske i overensstemmelse med persondataloven. 2. Datatilsynet forudsætter endvidere, at de videregivelser af personoplysnin- ger, der omtales i afsnit 3.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, i alle tilfælde herunder ved videregivelse af oplysninger fra kommuner til statsforvaltningen vil skulle finde sted i overensstemmelse med persondata- lovens regler. Tilsynet skal anbefale, at det præciseres, at persondatalovens regler også skal iagttages ved kommunens orientering af Statsforvaltningen. Datatilsynet skal i øvrigt henlede opmærksomheden på persondatalovens § 8, stk. 3, vedrørende videregivelse af oplysninger fra forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, og opfordre Social- og In- denrigsministeriet til at overveje, om dei lovforslaget nævnte videregivelser kan ske i overensstemmelse med denne bestemmelse. Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering. Med venlig hilsen Kasper Frederiksen za <m=:m Ewa: 3:80. 2.2.3 maa. v.. :S: E mmämznnn. m:... n? om E m5. En Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K Formanden, Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K, tlf. 99 68 65 01 mikaelsjoberg oestrelandsrendk Social- og Indenrigsministeriet har ved mail af 29. september20l5 (sagsnr. 2015-6289) anmodet Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service (Forældremyndighed nar den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) l den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at fremkomme med bemærkninger. Uoamëmmëamam: Sendes via e-ma Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Store Kongensgade 1-3 1264 København K Tlf. +45 70 10 33 22 posl@domstolsstyrelsen.dk CVR-nr. 21659509 EAN-nr. 5798000161184 J.nr.: 2015-4102-0072-5 Sagshehandlen Anna Klærke Nielsen Mall: akn@domslalsstyralsen dk 21. oktober 2015 Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service (Forældremyndighed nár den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) Social- og Indenrigsministeriet har i mail af 29. september 2015 sendt udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service (Forældremyndighed nár den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v ) i høring Domstolsstyrelsen kan i den anledning oplyse, at styrelsen ikke har bemærkninger lovforslaget. Med venlig hilsen Anna Klærke Nielsen Til: Familieret, Postkasse (familieret@sim.dk), Merethe Johansen (mjo@sim.dk) Fra: Kale Kengen (KAKE@domstol.dk) Titel: Høring sagsnr. 20156289 Sendt: 14-10-2015 12:46:16 Vi har ingen bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service (Forældremyndighed når den ene forældre har forvoldt den anden forældres død m.v.) Med venlig hilsen Kate Kengen Kontorfuldmægtig HK Landsklubben Danmarks Dom M +45 2163 9834 @ kakggdomstgldk 6ms .oäommm »Su .sma <m:_ m imam: .âesw x82; Em INSTITUT FOR MENNESKE RETTIGHEDER Soci I- og Indenrigsministeriet fam eret@sim.dk mjo@sim.dk Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærkninger til udkastet. Der henvises til sagsnr : 2015-6289. WILDERS P ADS EK 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 32 69 89 05 MOBIL 32 69 EB EB MAF@HUMANR GHTS DK MENNESKERELDK DOK. NR SÅDJO/SIISS/MÅF/KRGL HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL Lov 0M 27 ÆNDRING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN 0G Lov 0M socIAL SERVICE (FORÆLDREMYNDIGHED NÅR DEN ENE FORÆLDER HAR FORVOLDT DEN ANDEN FORÆLDERS DØD M.v.) Social og Indenrigsministeriet har ved e mail af 29. september 2015 anmodet Institut for Menneskerettigheder om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag t I lov om ændring af foraeldreansvarsloven og lov om social service (forældremyndighed nâr den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v) .r 2g ,n ll o . ne man? va. :å: a." Päênnnn 2 m3.? .s 221.5.. ...r 'DI Socinl- og Indcnngsnumstenct Holmens Kanal 22 1060 l'\'0benhu\ n K Den 27 aklnbe! 20|5 Sags ID SAG 2015 05069 Dok ID' 2103033 JBSOR dk Direkte 3370 3276 Mob" 2252 U399 Weidekampsgade lo Poslboks 3370 2300 Kobenhavn 5 www kl dk Slda 1/2 edrørende svar på høring over udkast til forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og 10v om social service (Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden forældres dod m.v.) Social og lndenrig ministeriet har den 29. september 015 bedt KL om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til L0\ om ændring af forældreansw arslox en og lO\ om social sen ice Formldremyndighed nar den ene forælder har fon oldt den anden forælders dod m.v.). Horingssvaret skal nere ministeriet 1 hænde senest tirsdag den 7 oktober 2015 inden kl. 12.00. Det har desværre ikke været muligt at få I(L's horingsst ar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt honngssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, nar sagen har x :eret politisk behandlet. . tager forbehold for de okonomiske konscki enscr l henhold til DU princippet. KL har folgende bemærkninger til forslaget: Med forslaget foreslas det, at Statsforvaltniiigen i alle tilfælde skal efterprøve, hvad der er bedst for barnet i relation til forældremyndigheden i de situationer, hvor den efterlevende forzelder har fon oldt den anden forzelders dod. Samtidig foreslas det at lade den efterlex ende forieldremyndighedsindelizivers lovbestemte fortrinsstilling udga l de situationer, hvor den ene forældre har forvoldt den anden forzelders dod. Det foreslâs videre, at kommunen skal medvirke til at finde en egnet forzeldremyndigliedsindelmver, nar statsfon altmngen anmoder herom. l den forbindelse foreslås det også, at kommunen, for at understøtte statsforvaltningen i at blive opmærksom på disse sager, skal iideresende za a warm 7.7m: D??? ...En z« u.: den underretnin , som kommunen modtager fra politiet, nar den ene forældre har forvoldt den anden forælders dod, til statsfon .iltningem lxl ser det som positivt, at statsforvaltningen nu skal efterprm e, hvad der er bed t for barnet i relation til forældremyndigheden i alle situationer, l\\ or den efterlevende forældre har forvoldt den anden forælders dod lxL ser det også som positi\ t, at den efterlevendes lovbestemte fortrinsstilling udgår af loven i de situationer, hvor den ene forældre har forvoldt den anden fiarælders dod KJ er indforstået med, at kommunerne efter anmodning fra statsforvaltningen i disse sageri fornødent omfang skal medx irke til at finde en egnet fnrreldrcmvndighedsindehaver, akkurat som de allerede gor i dag, ln is ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung. Kl. vil dog foreslå, at der kommer til at fremgå tydeligt, nt det er statsforvaltningen der både vurderer ng træffer afgorelse om placeringen af forældremyndigheden. Som det fremgår i bemzerkningerne Lll forslaget nu, fremstår det som om, at det cr kommunen, der, ved sin akti\e indsats for at finde frem til personer, typisk i barnets umiddelbare familie eller netværk, skal vurdere, om de pågældende personer vil være egnede til at bln e udpeget som forældremyndighedsindehaver. lxl undrer sig over, at politiet alene skal sende en underretning til kommunen lix is en forældet, der er sigtet for at have fon oldt den anden furzelrlers dod, står tilbage med eneansx aret for barnet. Kl. \ il foresla, at POlJLlCfl disse sager samtidig med underretiungen til kommunen cvgsa sender en underretning besked til statsfon altningen, sa statsfon altningen hurtigst muligt blh er bekendt med situationen. Ffter Klfs opfattelse, er det bes) nderligt, at statsforvaltningen ikke samtidig med kommunen far kendskab til situationen, særligt fordi det Lr statsfon altmngen, der bade skal \ utdere og træffe afgorelse om placering af forældremi ndigheden Det er efter Kl 's opfattelse ogsa en unodig ekstra arbeidsgang, at det er kommunen, der skal \ idereseiide underretningen fra politiet til stat fon .iltningem KJ. har ikke tderligere bemærkninger til forslaget. Innnmulnul/AI n »nuvsmnmsam 522A l Proteklor H K.H Kronprinsesse Mary LOKK sekretariat c/o 3F, Kampmannsgade 4 DK - 1790 København V www.lokk.dk telefon: 3295 9019 email: sekretariat@lokk.dk CVR: 2059 0386 IBAN: DK91300000O753719D Social- og Indenrigsministeriet e-mail: fam ret sim.dk og m'o sim.dk 26. oktober 2015 Svar á hørin over udkast til forsla til lov om ændrin af forældreansvarsloven o lov om social service forældrem ndi hed nár den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecenlre) takker for muligheden for at afgive svar på oven- nævnte høring vedr. ændring af forældreansvarsloven og serviceloven (forældremyndighed når den en forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) LOKK er paraplyorganisalion for 41 ud af i alt ca. 46 krisecentre i Danmark, og vores hovedopgave er at være med til at sikre de bedst muligt vilkår for kvinder og børn på vores krisecentre. LOKK driver desuden bI.a. den nationale hotline og den juridiske rådgivning til voldsudsatte og den natio- nale hotline og rådgivning til unge udsat for æresrelaterede konflikter finansieret af satspuljemidler admi istreret af henholdsvis Ministeriet for Børn, Undervisning og Liges iling samt Udlændinge.- Integrations- og Boligministeriet. LOKK hilser generelt indholdet af udkastet meget velkomment og ser frem til, at de foreslåede reg- ler vedtages og træder i kraft. Nedenfor følger LOKKs konkrete bemærkninger: Til § 1. 1. LOKK ser positivt på. at reglerne om overførsel af forældremyndighed med den foreslåede lov- ændring bringes på linje med andre dele af den familieretlige lovgivning, hvor det er uden betyd- ning, om forældrene er gift med hinanden. 2. LOKK finder det overordentligt positivt, at reglerne om placering af forældremyndighed, nár en eller begge forælder afgår ved døden. med de foreslåede lovændringer tydeliggør forældreansvars- lovens grundprincip om, at alle afgørelser efter loven skal træffes efter, hvad der er til barnets bed- ste, og at dette kræver en konkret, individuel vurdering. LOKK bifalder. at den efterlevendes lovbestemte fortrinsstilling som forældremyndighedshaver med de foreslåede regler generelt udgår af lovgivningen, når der fremadrettet skal tages s g til foræl- dremyndighed efter en forælders død, og at Statsforvaltningen fremadrettet i alle tilfælde, hvor den efterlevende forælder har forvoldt den anden forælders død, skal efterprøve. hvad der er bedst for barnet i relation til placering af forældremyndigheden. :Imnmuiuumnv nam uvammun 2 Protektor H K H. Kronprinsesse Mary LOKK sekretariat c/o 3F. Kampmannsgade 4 DK - 1790 København V www Iokk dk telefon 3295 9019 email: sekretarial@lokk dk CVR 2059 0386 |BAN DK9130000007537190 LGKK Til de almindelige bemærkninger: 3.2. Forældremyndighed når en forælder afgør ved døden. Ad punkt 3.2.1.4 - Statsforvaltningens afdækning af praksis og gennemgang af retspraksis LOKK synes det er positivt, at det fremgår af afdækningen af Statsforvaltningens praksis og gen- nemgangen af retspraksis vedrørende sager om placering af forældremyndighed efter den ene for- ælder er afgået ved døden, at disse afgørelser allerede i dag - forud for de foreslaende ændringer - træffes med afsæt i § 4 om barnets bedste. LOKK skal foreslå . at Statsforvaltningen ved behandlingen af sager om placering af forældremyn- dighed efter en forælder er afgået ved døden, i forbindelse med belysningen af barnets perspektiv fremadrettet altid benytter muligheden for at indhente en krisecentererklæring i de tilfælde. hvor den afdøde forælder forud for dødsfaldet - med eller uden barnet - har haft et krisecenterophold. LOKK anbefaler, at dette uddybes i vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl Ad punkt 3.2.4 - Den foreslåede ordning LOKK tilslutter sig forslaget om, at den efterlevende forælders lovbestemte fortrinsstilling generelt udtages af loven. når forældremyndigheden skal placeres, efter en forælder er afgået ved døden. og at det dermed understreges, at der altid skal foretage en konkret vurdering af barnets bedste i relation til placering af forældremyndigheden. Jf. ovenfor under pkt. 3.2.1 .4 vedr. indhentelse af krisecentererklæring i forbindelse med sagsoplys- ningen. 3.3. Efterprøvelse af den efterlevende forælders forældremyndighed, nár denne har forvoldt den anden forælders død. Ad punkt 3.3.2 (og 3.2.3) - Ministeriets overvejelser LOKK er enig i. at Statsforvaltningen efter ofñcialprincippet i forbindelse med den foreslåede efter- prøvelse af den efterlevendes forælders forældremyndighed. nar denne har forvoldt den andens død. som i alle andre afgørelsessager, skal tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag for afgørelsen. Ligeledes er LOKK enig i, at alle relevante forhold skal belyses, og at kravet til sagsoplysningen øges jo mere betydningsfulde og indgribende afgørelser, der er tale om Sager, hvor den ene forælder har forvoldt den andens død kraever derfor en grundig oplysning af alle sagens omstændigheder. LGKK Afgørelsen skal træffes efter "barnets bedste". og som det fremgår under punkt 3.1.1., er der tale om en retlig standard, som er under stadig udvikling. Barnets bedste defineres der "som den til en- hver tid bedst tænkelige løsning for det enkelte barn og beror derfor på en indi duel vurdering af netop dette barns forhold - herunder barnets egen indst ing - sammenholdt med den viden og det erfaringsgrundlag, deri øvrigt foreligger, f.eks. iform af børnesagkyndige undersøgelser". Det fremgår af den pol iske aftaIe.der ligger til grund for nærværende udkast til forslag om lovæn- dring, at "partierne er opmærksomme på, at sager, hvor den ene forælder er afgået ved døden, kræver en grundig sagsoplysning, og at alle relevante forhold i sagen skal belyses. Kravet til sags- oplysningen vil derfor blive tydeliggjort i lovforslaget. og behovet for at inddrage barnets netværk vil ligeledes blive understreget." Der henvises til den p ske aftale i de almindelige bemærkninger under pkt. 2. LOKK skal foreslå. at det i de almindelige bemærkninger præciseres og understreges, at barnets netværk skal inddrages i Statsforvaltningens sagsbehandling. Endvidere skal LOKK foreslå, at det præciseres i vejledning om forældremyndighed og barnets bo- pæl, hvad der mere præcist forstås ved at "alle relevante forhold skal belyses", f. eks opfordrer LOKK til, at det nøje beskrives, at alle fremsatte påstande om vold i familien undersøges til bunds. Endvidere foreslår LOKK, at Statsforvaltningen i alle tilfælde, hvor barnets afdøde forælder - med eller uden barnet - forud for sin død har haft ophold på et kvindekrisecenter. indhenter krisecenter- erklæring til belysning af barnets perspektiv, idet vi erfarer, at det er ligeså skadeligt for et barn, at have overværet eller overhørt vold mod andre i fa "en. som selv at have været udsat for den på- gældende vold. Denne viden må anses for særdeles relevant at inddrage til belysning af barnets perspektiv, og dermed hvad der er til barnets bedste i relation til afgørelsen om placering af forældremyndigheden. nár den ene forælder er afgået ved døden - desto endnu mere i de sager hvor den efterlevende forælder har forvoldt den anden forælders død. l mange af de sager, hvor den ene forælder forvolder den anden forælders død, er der en forhistorie med vold i familien. En forhistorie som det er særdeles væsentligt at inddrage i Statsforvaltningens sagsoplysning. nár der efterfølgende skal træffes afgørelser efter forældreansvarsloven. Ad punkt 3.3.3 - Den foreslåede ordning LOKK finder det overordentlig positivt, at det med de foreslåede lovændringer fremadrettet gøres obligatorisk for statsforvaltningen “ le ilfælde, at efterprøve, hvad der er bedst for barnet i relation til placering af forældremyndigheden, når den efterlevende forælder har forvoldt den anden foræl- ders død - sáledes også i de tilfælde hvor der er fælles forældremyndighed ved dødsfaldet og bar- net og den efterlevende forælder, der har forvoldt den anden forælder død, ikke boede sammen ved dødfaldet, og ingen andre har anmodet om forældremyndigheden. 3 Protektor H.K H Kronprinsesse Mary LOKK sekretariat - clo 3F. Kampmannsgade 4 DK - 1790 København V www.lokk.dk - telefon: 3295 9019 email sekretanat@Iokk dk CVR: 2059 0386 IBAN DK913000000753719O uwosoncmuvxan n Ivmuululclnlnx LCDKK Den foreslåede efterprøvelse forudsætter, at Statsforvaltningen bliver informeret, nár en forælder bliver sigtet for at have forvoldt den andens død. Det fremgår, af bemærkningerne, at det af pol lets retningslinjer vil blive præciseret, at deri ilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, altid skal ske underretning til kommunen, samt hvad en sádan underretning nærme- re skal indeholde. LOKK anbefaler, at po et også altid skal underrette Stasforvaltningen direkte nár kommunen un- derrettes i tilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, og at dette ligele- des vil blive præciseret i politiets retningslinjer. LOKK anbefaler endvidere, at det ligeledes specificeres i bemærkningerne, at det af kommunens retningslinjer vil blive præciseret, at Statsforvaltningen ska 'nformeres om underretningen fra politiet i disse sager, samt hvordan en sádan underretning skal videreformidles til Statsforvaltningen. 3.4. Forældremyndighed til samlevende par Ad punkt 3.4.3. Den foreslåede ordning Det er efter LOKKs opfattelse endvidere meget posi 'vt, at reglerne om overførsel af forældremyn- dighed med de foreslåede ændringer bringes pá linje med andre dele af den fam Ieretlige lovgiv- ning, således at myndighederne fár bedre mulighed for at placere forældremyndigheden ud fra hen- synet til det konkrete barn, uanset om det par forældremyndighed tilfalder er gift eller samlevende LOKK ser positivt pá, at samlivskravet kan fraviges, hvis der foreligger særlige omstændighe- der,hviIket ligger fint i trád med, at alle afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er til bar- nets bedste. Ad bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser: Til § 1: LOKK har ikke yderligere bemærkninger, der henvises til det anførte under de almindelige bemærk- ninger. Til nr. 2: LOKK har ikke yderligere bemærkninger, der henvises til det anførte under de almindelige bemærk- ninger. Med venlig hilsen Ditte Wenzel, sekretariatschef 4 Prolektor H.K H Kronprinsesse Mary LOKK sekretariat clo 3F. Kampmannsgade 4 DK - 1790 København V www.lokk.dk telefon 3295 9019 email sekretariat@lokk dk CVR 2059 0386 IBAN DK91300000U7537190 NN 050cm.. NSm G äsnqmsbmhavm: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Bemærkninger vedr. udkast til lovforslag om ændring af foræl- dreansvarsloven og lov om social service (Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at udtale sig om lovforslaget. Mødrehjælpen ñnder, at det altid er barnets tarv som skal være styrende i de beslutnin- ger, som myndighederne træffer vedr. forældremyndighed. Derfor er det positivt, at man med lovforslaget ønsker atjustere forældreansvarslovens § 15, sâledes at det slås tydeligt fast, at barnets tarv skal være styrende i myndighedernes vurdering af tildeling af foræl- dremyndighed efter en eller begge forældres død Dette er særligt vigtigt, nâr den efterlevende forælder har forvoldt den anden forælders død, hvilket efter Mødrehjaelpens vurdering kan udgøre en særligt belastende situation for barnet og dets trivsel. Derfor kan Mødrehjælpen fuldt ud bakke op lovforslagets poin- te om, at statsforvaltningen i disse situationer altid skal foretage en konkret vurdering af, om det er i barnets interesse, at den efterlevende forælder eller en anden voksen har forældremyndigheden og skal træffe vigtige beslutninger om barnets hverdag og liv Det er ligeledes v gtigt, at der med lovforslaget lægges op til et mere styrket og præciseret samarbejde mellem myndighederne, sâledes at politiet bliver forpligtet til altid at fortage underretning af kommunen i situationer, hvor en efterlevende forælder har forvoldt en anden forælders død. Det er Mødrehjælpens vurdering, at kommunerne i netop disse sager er opmærksomme på at underrette statsforvaltningen, hvilket er en vigtig forudsætning for, at denne myn- dighed er opmærksom på at efterprøve, om forældremyndigheden fortsat skal være hos den efterlevende forælder. Det er positivt, at man med lovforslaget vil forpligte kommu- nerne til også at bidrage til at finde et egnet forældremyndighedsindehaver i disse sager, hvis statsforvaltningen anmoder herom, hvilket potentielt kan øge sandsynligheden for, at der kan ñndes en egnet foræIdremyndighedsindehaver. ed venlig hilsen Mads Roke Clau en Direktør Endelig kan Mødrehjælpen bakke op om forslaget om en revidering af forældreansvarslo- vens § 13, sáledes at forældremyndighed kan overføres til samlevende og stabile par og ikke kun personer, som er gift med hinanden. Det kan potentielt give flere og bedre mu- ligheder for myndigheder for at overføre forældremyndighed til andre voksne, hvis en forælder pga. svær sygdom eller andre belastende Iivsomstændigheder har svært ved at varetage sin forældremyndighed på en for barnet tilfredsstillende måde. Warnarmä? an: NNSNOG mm.. W252” mm<m 4.5 9 EH: C3251A Social- og Indenrigsministeriet MaiL- familierel simdk og migxmsinujk Rcd Bamct Rosenørns Allé 12. 1634 københavn V, Dannurk - Telefon 3 Jlz 5 S www rrdbmmrndk mdbarrlcmmdln-mndk Rul Dame: arbcidcr x Dnnmmtk og 11cm cnd 120 :mdn: Lunlc Vi rcddcrlmms liv Vi bcskyucr ng styrker dcm V: kxnlpcr for dac! rulighcdc Vi cr Qavç th: Cluldrul vcrdcns formula: anmngngc organ: .man fur bnm. Sagsnr. 2015-6289 Svar på "Høring over udkast til forslag til lov om ændring af fotældreansvarslovm og lov om social service (Forældrcmyndighcd når den ene forælder har forvoldt den anden forældet-s død mv.) Red Barnet er meget positive over for den foreslaede ændring af loven. Vi bemærker særligt, at det med ændringen gøres klart, at det altid er bamets bedste, derskal være det styrende hensyn og at den lovbestemte fortrinsstilling f r den efterlevende fot-alder dermed udgår af forældreansvarsloven. Vi bemærker tilsvarende positivt, at Statsforvalmingen med denne ændring i alle tilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, skal tage stilling til, hvad der erbedst for barnet. Desuden bemærker vi positivt ændringen, der slar tydeligt igennem flere steder, at ogsa andre end den efterlevende forælderi disse tilfælde kan anmode om forældremyndighed. Red Bamet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Venlig hilsen WL maa tte áakobsen, Senior-rådgiver | Børns beskyttelse Mobil 2155 2292, mail: gij@ redbameLdk Rigsombudsmanden på Færøerne Postsmoga 12 1 IO Törshavn 21. oktober 2015 Mål: 15 00726-4 Tygara Skriv: Viögjørt: Elsa Magnussen Eirargarourz - FO-100 Törshavn Tel +298 304050 ' Fax: +298 304025 ' E-mail himr@himr fo G xmFmc- O0 _zz_.mz_u_m_s›r>x›u_o Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og lov 0m social service (Forældremyndighed nâr den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) Der henvises til Rigsombudsmandens mail af 6. oktober 2015. Heilsu- og Innlendismálaráöiö takker for modtagelse af høring over forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service. Ifølge lovforslaget kan lovens § l sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Forældreansvarsloven gælder ikke for Færøerne. Derfor har Heilsu- og Innlendismálaráöiö ingen bemærkninger til indholdet i lovforslaget. På et møde i Social- og Indenrigsministeriet 9. oktober 2015 om Færøernes overtagelse af person-, familie- og arveretten har vi oplyst, at vi ønsker, at opdateringen af lovgivningen pá omrâdet fortsætter, sådan at dette sker sideløbende med arbejdet med overtagelse af person-. familie- og arveretten. Såfremt det på et senere tidspunkt besluttes, at forældreansvarsloven bør sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, vil vi tages stilling til, hvilke regler der skal gælde for Færøerne. Med venlig hilsen E sa Magnuss fuldmægtig N u 22. å _ :n uocåft 9955i... 23 .Iustitsmmisteriet Mail: 1'|t'm.d pnçginmdk mömnorâña 505.-.. mâå rmnmn: 355.22.: Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service Social- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 29. september 2015 anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til Lov 0m ændring af forældreansvarsloven og lov om social sen/ice. Rigspolitiet har ingen bemærkninger til hørmgsforslagct. >m3__nx_ou.m_.<m_ n. mmoo Seca P:... :Skråva De: T. Sboä <mmnm rmzawqm. .uammmamznmz Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Dette sx ar sendes efter anmodning på mail til famxlieret sim.dk Med venlig hilsen Mn B ame Christensen Social- og Indenrigsministeriet har wed brev af 29. september 2015 (sagsnr. 2015-6289) anmodet om eventuelle bemærkninger til et udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service (Forældrem) ndighed når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.). l den anledning skal _ieg meddele, at udkastet ikke giver landsretten anledning til at fremkomme med bemærkninger. og mio a sim.dk. Bitdgatlc 59, I260 Knhcnlmvn K. Tlf 99 68 62 0D Hjcmmsidn' www otslmlnndsm dk Qmna bmzamaa. vnæaanåo: Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til: familieret sim.dk og mio@sim.dk m_ 59s .v1 sI-cv-'Iø-vov 'm1 S102 'nm g - "<1 Social og Indenrigsministeriet har ved brev af 29. september 2015 (Sagsnr. 2015-6289) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til Lov om ændring af forældrean- svarsloven og lov om social service (Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den unden forælders død m.v.). I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet. SAI'I mon m.. om .znmaäma anno. FREDERIKSBERG I OKYOBER ZOIS SAGSNR ZCHS-GZEQ DIG IHVAHH MMM DIO XUJHSAI1@O!M 9t H I IE ISlIIJUJH uno: til SXDILSDJ 1V! l'D HASNJDNIMHGXG XI1ASAI1 Med venlig hllsen Danielle Bertelsen Specialkonsulent M +45 23353575 dh@livsvaerk.arg Høringssvar Forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service (Foræidremyn- dighed nár den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) Foreningen LIVSVÆRK hilser lovforslaget velkommen, da det er fuld I overensstemme se dels med vores ertaringer fra arhe det med børn og unge i udsatte situationer og dels med vores syn på barnet som omdrejn ngspunkt. Der er i hø grad bmg lor ioviorslageis perspektiv. der rykkes ira ioræidre til bam og dermed tager hø de i r hvad der er I barnets bedste hvilket er og bør være grundlæggende lor enhver lovg vn ng der vedrører denne målgruppe. l den overbevis- ning ai afgørelsen om lorældremyndighedsindehaver naturi gvis bliver taget på et lrækkellgt grund ag u barnets bedste. kan lovforslaget de uden medvirke til at forebygge ivsødeiæggende situationer lor børn og unge. Um: 8. 05. m3 m Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K E-mail: Sim sim.dk ADVOKATKONTORET VIVIAN JØRGENSEN advokat Prinsesse Maries Alle 14 1908 Frederiksberg C Tlf.: 33 22 66 76 Tlf.: 29 25 92 40 E-mail: advivij@mail.tele dk CVR 25439732 Mediator/konfiiktmægler wwwadvokatvivianjorgensen.dk Vedr.: Sagsnr. 2015-6289 - Uopfordret høringssvar fra advokat og mediator Vivian Jørgensen over udkast til forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed nar den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.) På egne vegne fremkommer jeg hermed med nedenstående høringssvar til ovennævnte lovforslag: Indledningsvis v I jeg udtrykke stor glæde over lovforslaget, som jeg ser som et skridt i den rigtige retning henimod en harmonisering af FN's Børnekonvention og forældreansvarsloven. Med forældreansvarsloven fra 2007 ophørte den beskyttelse af børn mod overgrebsadfærd eller risikoadfærd fra en forælders side. som loven hidtil havde givet børn af forældre, som var uenige om barnets forhold. Forældreansvarsloven var et brud med det almindelige princip i lovgivning, herunder den tidligere lov og feks. færdselsloven og straffeloven, hvor loven beskytter flertallet mod et mindretals risikoadfærd. Brudet skete ved. at forældreansvarsloven og dens forarbejder, modsat tidligere nu krævede en bestemt fortolkning af "barnets bedste". Der blev indsat krav om, at "samvær og samarbejde" på forhånd skulle anses for det vigtigste hensyn for barnet, inden den konkret sag var undersøgt. "Samvær og samarbejde" skulle nu indfortolkes i "barnets bedste", mens andre forhold ikke blev krævet indforlolket. Dette medførte, at en forælders konkrete overgrebsadfærd eller risiko for overgrebsadfærd blev tillagt mindre betydning, end kravet om at barnet fik samvær. Barnets bopælsforælder skulle nu endvidere samarbejde om samværet og skulle udlevere barnet til samvær. Hvis barnet ikke blev udleveret kunne det anses for en brist i forældreevnen og forældremyndigheden kunne mistes. Samvær og samarbejde skulle pâ forhånd anses for bedst for det konkrete barn Derved mistede barnet den beskyttelse mod en forælder med overgrebs- eller risikoadfærd, som loven hidtil havde givet, og som barnet har ret til i følge Børnekonventionen. 'tidligere blev der foretaget en fri fortolkning af "barnets bedste" og en objektiv undersøgelse af alle hensyn af betydning for barnet, inden en afgørelse om barnets forhold blev truffet. Et samvær skulle gavne barnets trivsel, ellers blev samvær ikke fastsat af myndighederne. Tidligere krævede loven heller ikke tvangsmæssigt samarbejde mellem forældrene. Retoriken i loven blev misvisende, da samarbejde pr. deñnition kræver fri l'ghed og barnets "ret" til samvær blev en pligt, da bopælsforælderen skulle udlevere barnet til samvær. Samvær blev ikke på forhånd anset for gavnligt og der blev ikke fastsat samvær, hvis der var overgrebsadfærd eller barnet ikke ønskede samvær, ligesom der sjældent blev anvendt tvang overfor barnet og barnets primære omsorgsperson. Den store ændring i beskyttelsen af barnet og i barnets medindflydelse, som automatisk også belaster en beskyttende forælder fremgår ikke klart af forældreansvarslovens tekst. Ændringen skyldes især kravet i lovens forarbejder om en ændring af fortolkningen af "barnets bedste". Loven indeholder stadig et krav i lovens § 4 om, at alle afgørelser om barnets forhold skal træffes ud fra "barnets bedste", men modsat tidligere kræver forældreansvarslovens forarbejder, som ikke t' ligere ses ændret på dette punkt, førend ved det nuværende lovforslag, en bestemt fortolkning af "barnets bedste". Forarbejderne kræver indfortolkning af "samvær og samarbejde" i barnets bedste, mens andre forhold af betydning for barnets trivsel ikke kræves indfortolket på forhånd. Kravet i forarbejderne medfører, at "samvær og samarbejde" på forhånd anses for overordnet andre forhold, som har betydning for barnets trivsel, som f.eks. beskyttelse mod overgreb, barnets egen holdning og det konkrete barns historie Det vigtigste blev nu at få etableret et fremtidig samarbejde om samvær og se fremad. Tidligere erfaringer med overgrebsadfærd eller risko herfor, som normalt bruges til at navigere udenom nye farlige situationer, skulle "glemmes". Når et barn eller barnets primære omsorgsperson oplever sig overgrebet af den anden forælder og ud fra et beskyttelsehensyn overfor barnet protesterer mod kontakt med en forælder, som de oplever som farlig, går de imod lovens krav om "samvær og samarbejde". Derved bli er de fra sagens start dårligere stillet end den overgribende forælder, som "bare" stiller krav om at få opfyldt sin ret efter loven til "samvær og samarbejde". Det fører til at overgrebsadfærd anses for mindre væsentligt og til manglende undersøgelse af overgrebsadfærd eller risiko for overgrebsadfærd. Den manglende beskyttelse har siden 2007 medført at mange børn og deres primære omsorgspersoner har oplevet sig overgrebet, og ikke beskyttet af myndighederne. De har en oplevelse af at de vedvarende skal "stille op" til overgreb uden at de kan få hjælp. Myndighederne hjælper samværsforælderen med tvangsmæssigt at fá gennemført samværet, forudsat at samværsforælderen vil have samvær. Der udøves ikke tvang overfor samværsforælderen for at opfylde barnets ret til samvær. Det er kun bopælsforælder og barnet som i praksis tvinges i samvær, selvom det er barnet. som efter loven har ret til samvær. Et barn, som tvinges i et samvær, hvor det ikke vil eller oplever sig overgrebet, kan derfor opleve samvær som en pligt og ikke en ret til at blive fri. Antallet af tvang i samværssager har siden loven været stigende. Antallet af drab på børn og mødre i konfliktsituationer med den anden forælder har i en årrække efter 2007 været stigende at dømme efter mediernes omtale af disse sager. Forældreansvarsloven og dens forarbejders krav om indfortolkning af "samvær og samarbejde" sammenholdt med lovens ordlyd, medfører, at der ikke er harmoni med den fortolkning af begrebet "barnets bedste" som følger af FN's Børnekonvention, jf. FN's notat af 29. maj 2013 om fortolkning af "barnets bedste". Notatet ses end ikke at nævne et samarbejde mellem forældrene som et hensyn til barnets trivsel, som bør tages, og retten til samvær er betinget af, at det først konkret er konstateret, at det gavner barnets trivsel. Notatet vedlægges i engelsk, da det ikke ses oversat til dansk. Det er særdeles glædeligt, at lovforslaget ikke kun i forhold til ændringen i § 15 men generelt må anses for at fastlægge, hvordan "barnets bedste" fremadrettet skal fortolkes. Bemærkningerne til lovforslaget ændrer den frkserede fortolkning af barnets bedste, som fremgår af de nuværende forarbejder. Efter det foreliggende lovforslags bemærkningerne fremgår det klart, at den politiske hensigt omkring den fremtidige fortolkningen af "barnets bedste" er: 1) at der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt barns forhold, og 2) at hensynet til bamets bedste skal være det afgørende hensyn ved afgørelser af barnets forhold, og 3) at de vigtigste hensyn ved afgørelser af barnets forhold først og fremmest skal være de hensyn til barnets trivsel, som fremgår af FN's Børnekonvention, og dermed også af FNs notat om fortolkningen af "barnets bedste". Denne hensigt ses ikke tidligere udtrykt så klart i loven eller forarbejderne. De tidligere forarbejder nævner mange forskelligartede og modsatrettede hensyn. Det synes lagt til grund, at FN's Børnekonvention overholdes efter loven, men kravet om indfortolkning af "samvær og samarbejde" gør det generelle hensyn til at barnet skal bevare kontakten med en biologisk forælder til et overordnet hensyn iforhold til andre hensyn som skal tages i betragtning efter Bømekonventionen, som beskyttelsen mod overgreb og barnets egen holdning, kan være modsatrettet i forhold til de generelle hensyn til biologi og ligestilling af forældrene. Det ses ikke tidligere klart i forarbejderne fremhævet, at barnets bedste skal være det vigtigste hensyn gennem en fortolkningen af barnets bedste i overensstemmelse med FNs børnekonvention. De tidligere forarbejder om indfortolk ing af "samvær og samarbejde" má derfor anses for at være forladt med det nye Iovforslags bemærknigner. Ud fra min erfaring fra mit daglige arbejde indenfor forældreansvarslovens om område som advokat siden 1997 og tidligere som foged og konstitueret dommer i en årrække, er denne klare udmelding en meget glædelig ændring af den bestående retstilstand og et lovforslaget bør derfor medføre en stor praksisændring på området. Der har således efter de nuværende forarbejder, lovens ordlyd og den nuværende praksis ikke hid il været harmoni mellem forældreansvarsloven og FN's Børnekonvention. Lovforslaget bør derfor medføre en stor praksisændring. Såfremt der po' sk ønskes sikkerhed for, at praksisændringen i lovforslaget sker i overensstemmelse med den pol ke hensigt, bør § 4 imidlertid ændres samtidig med IovforsIagets§ 13 og § 15, sáledes at det direkte af lovens tekst fremgår, at fortolkningen af barnets bedste skal ske i overensstemmelse med FN's Børnekonvention. Der er tale om en 8-årig praksis, hvor "samvær og samarbejde" er indfortolket generelt. Det vil være vanskeligt at ændre en så massiv praksis uden at ændre teksten i loven, så FN's Børnekonvention altid anvendes. Dette er også i overensstemmelse med anbefalingen fra flertallet i det nedsatte udvalg, som undersøgte mulighederne for implementering af bl.a. børnekonventionen. Det vil endvidere bringe forældreansvarsloven i bedre harmoni med Den Europæiske Menneskerettighedsskonvention, som fortolker barnets bedste i harmoni med FN's Børnekonvention. Det er dog nødvendigt med en tilbundsgående ændring af forældreansvarsloven for at bringe loven i overensstemmelse med Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsskonvention. En fuld s ring af at den konkrete vurdering sker efter Børnekonventionen, som det er politisk ønske om kræver bl.a. også fjernelse af automatikker, som er indsat i loven. Særligt bør den nyligt indsatte bestemmelse om automatisk samvær ved et samlivs ophør, fjernes, da der altid skal være en konkret vurdering. Den nuværende automatiske kontaktbestemmelse vil især ramme mødre og børn, som oplever sig udsat for overgrebsadfærd fra den anden forælders side. Det er glædeligt, at automatikken i den nuværende § 15 foreslås fjernet. Der er imidlertid fortsat andre automatiker indsat i nogle af lovens enkelte bestemmelser, herunder § 11's hovedregel om fælles forældremyndighed ved uenighed, og § 19, stk. 2, som giver pligt til udlevering af barnet til den anden forælder og dermed pligt til samarbejde om hvad bopælsforælderen måske opfatter som overgreb på barnet. Den konkrete vurdering skal altid uhindret kunne finde sted ved alle afgørelser af barnets forhold. Lovens nuværende formulering og brug af automatikker synes at støtte en overordnet hensigt om at et generelt hensyn til liges ' e forældrene og til at sikre forældrenes biologiske rettigheder, særligt samværsforælderens rettigheder, frem for at sikre det konkrete barns bedste. Det foreslås derfor, at der hurtigst muligt efter lovforslagets vedtagelse foretages en gennemgribende ændring af forældreansvarsloven, således at alle lovens bestemmelser bringes i harmoni med FN's Bømekonvention. l den forbindelse bør der endvidere ske harmonisering med lov om Den Europæiske Menneskerettighedsskonvention særligt ved en opfyldelse af den nævnte Iovs krav om en po ' k uafhængig domstolsbehandling, i stedet for den nuværende forvaltningsretlige behandling af samværssager. En samværssag er klart en strid både om barnets og forældrenes borgerlige retigheder og forpligtelser. Det er derfor i strid med EMRK, at der ikke er domstolsbehandling, og herunder bla. ikke gives adgang til advokatbistand, straf- og sandhedspligt og vidneførsel i en samværssag. Barnet må som minimum sikres samme retsgarantier og -standarder som gælder for andre retsomrâder, når barnets forhold behandles. l øjeblikket afgøres samværet endeligt af forvaltningen og der finder ingen sædvanlig domstolsprøvelse sted. Fogedretten involveres alene iet 'lle antal sager, hvor samværsafgørelsen begæres eksekveret tvangsmæssigt. I de tilfælde, hvor fogedretten involveres, prøver fogedretten ikke realiteten i samværsafgørelsen, men lægger forvaltningens afgørelse til grund. Kun formalia prøves. På trods af den manglende domstolsprøvelse af om en samværsafgørelse er til barnets bedste efter FN's Bømekonvention, tvangsfuldbyrder fogedretten forvaltningens samværsafgørelse, om nødvendigt ved brug af de kraftigest tvangsmidler, som kan anvendes overfor en borger efter dansk ret, som f.eks. kan være fængsel i op til 'z år, økonomisk ruin eller udkørende fogedforretning uden underretning for afhentning af barnet i barnets institution, herunder også af babyer og ammebørn. Jeg har følgende bemærkninger til de konkrete ændringer: Vedr.: Lovforslagets bemærkninger på side 5, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Selvom den lovbestemte fortrinsstilling udgår i alle sager om forældremyndighed efter en forælders død, skal det fortsat indgå med betydelig vægt ved afgørelsen om placeringen af forældremyndighed, at den efterlevende er barnets eneste tilbageværende forælder." Det foreslås, at dette afsnit udgår af forarbejderne. Afsnittet indfører igen en automatik, som forhindrer den konkrete vurdering, som skal foretages efter FN's Bømekonvention ved på forhånd, inden det konkret er undersøgt. at kræve den biologiske tilknytning ' vægt i forhold til andre hensyn til barnet, som eks. et barns sociale tilknytning en social forælder, som det måske har boet sammen med i lang tid, og som måske bedst kan opfylde barnets behov. Bømekonventionen fremhæver ikke biologi som havende en fortrinss ' ng, når den konkrete undersøgelse af barnets forhold skal ske inden myndighederne kan fastsætte samvær, tværtimod. Undersøgelsen foretages for at afklare hvilke hensyn, som konkret skal anses for de vigtigste for det konkrete barnets trivsel, fordi det netop ikke på forhånd konkret kan lægges til grund, at den biologisk tilknytning er vigtigst for et hvert barns trivsel. Ved et normalt forælderforhold med normal forælderadfærd overfor barnet vil barnet være mest knyttet til sine biologiske forælder og vil selv ønske at have kontakt til begge forælder. Der er derved en naturgiven fortrinsst ing, men ved uenighed eller ved dødsfald er der ikke en normal situation og den konkrete vurdering af barnets forhold efter Børnekonventionen er nødvendig. Det fremgår af FN's notat af 29. maj 2013, at alle hensyn som har betydning for barnets trivsel skal undersøges grundigt. BI.a. barnets egen holdning, oplevelser af overgreb og hensynet til barnets evt. kontakt med en biologisk forælder bør indgå og undersøges på ligeværdig måde. Først derefter skal der foretages en samlet konkret vurdering af om samvær med en biologisk forælder skal fastsættes eller ej, ud fra hvad der gavner barnets trivsel mest. Dette sikrer, at der foretages den frie konkrete vurdering af alle forhold, som fremgår af FN's Børnekonvention og notat fra FN af 29. maj 2013 om "bamets bedste". Den biologiske tilknytning skal ikke på forhånd tillægges større vægt, end hensynet til f.eks. adfærd, m'|jø og social faktisk tilknytning og barnets egen holdning ved den konkret undersøgelse. Hvis en biologisk forælder ikke har overgrebsadfærd eller belastende miljø og har haft en god kontakt med barnet vil barnet ofte føle sig mest knyttet til den biologiske forælder og selv ønske at bo hos den biologiske forælder pga. sine biologiske bånd. Men tilknytningen til den biologiske forælder kan konkret være modereret af adfærden overfor barnet, barnets egen holdning og personlighed og hyppigheden og tætheden af den tidligere kontakt en biologisk forælder har haft med barnet. Den biologisk nytning bør derfor heller ikke i en dødsfaldsituation på forhånd vægtes højere end andre hensyn af betydning for barnet, som f.eks. barnets egne ønsker også set i forhold til barnets alder og modenhed og barnets evt. tættere tilknytning til en social forælder. Barnet har måske boet sammen med den sociale forælderi årevis, mens der måske ikke har været samvær med den biologiske forælder, hvis bopælsforælderen dør. Barnet har selvstændige rettigheder, og tilhører ikke forældrene for en hver pris, som det ligeledes fremgår af Børnekonventionen. Vedr.: § 4, som ikke er foreslået ændret i lovforslaget foreslås følgende ændring: 1) Nuværende bestemmelse: § 4. Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet § 4 forslås ændret sáledes, at der tilføjes, som en yderligere sætning: "Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Fastlæggelsen, af hvad der er bedst for barnet, skal foretages i overensstemmelse med FN's Børnekonvention." Det bør fremgå direkte af lovteksten at fortolkningen skal foretages i overensstemmelse med FNs Børnekonvention. Den næmtere fastlæggelse af fortolkningen af barnets bedste fremgår af det nugældende FNs notat af 29.5.2013. Da notatet kan ændre sig med tiden bør kun konventionen nævnes i loven. Det fremgår af lovforslaget, at det er lovgivers intention at sikre at der fremover i alle afgørelser om barnets forhold foretages en konkret vurdering af barnets forhold og at FN's Børnekonvention anvendes ved afgørelsen af hvad der er bedst for det enkelte barn. Da der hidtil har været anvendt en anden fortolkning af barnets bedste i praksis i overensstemmelse med de tidligere forarbejder, sikres lovgivers hensigt i praksis bedst ved, at det direkte fremgår af Iovteksten, at FN s Børnekonvention skal anvendes. Vedr.: § 13, stk. 2: Den nugældende bestemmelse er således' § 13. Forældre kan aftale, at forældremyndigheden skal overføres fra den ene forælder til den anden. Aftalen skal anmeldes til statsforvaltningen for at være gyldig. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten kan anmeldelse ske hertil. Stk. 2. Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af statsforvaltningen overføres til andre end forældre. Forældremyndigheden kan overføres til et ægtepar i forening, herunder til den ene forælder og dennes ægtefælle. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan aftalen godkendes af retten. Stk. 2 foreslås ændret, således at 2. punktum formuleres sáledes: "Forældremyndighed kan overføres til et ægtepar, samlevende eller til en enlig efter en vurdering af barnets bedste i overensstemmelse med lovens § 4." Det er i strid med FN's Børnekonvention, at der indsættes og opretholdes en automatik i den konkrete vurdering af hvad der er bedst for barnet efter en af barnets forælders død, som på forhånd afskærer en enlig fra at få forældremyndigheden, inden der er foretages den konkrete undersøgelse og vurdering, som FN's Børnekonvention kræver. Lovforslaget har netop til hensigt at sikre den konkret vurdering, som kræves efter FN's Børnekonvention, hvorfor aulomatikkeri loven bør ñernes og ikke opretholdes. Mange forældre er i dag enlige, hvorfor det ikke kan anses for at være afgørende for det konkrete barns bedste, at forældremyndigheden ikke tillades overført til en enlig. Den i lovforslaget indsatte og i loven allerede værende begrænsning afskærer en enlig, efterlevende social forælder for barnet og en enlig bedsteforælder eller søster eller bror til en af forældrene, fra at få overført forældremyndigheden, herunder ved begge forældres samtidige død. Et sådant automatisk krav i loven bør fjernes, således, at en social forælder, som har været gift eller samlevende med barnets afdøde forælder og barnet indtil dødsfaldet, og som barnet udtrykker ønske om skal have forældremyndigheden eller som bedst kan opfylde barnets behov herunder for opretholdelse af status que, kan få overført forældremyndigheden, hvis en konkret vurdering viser, at det er bedst for barnet. Dette medfører også, at der kan tages hensyn til afdødes evt. ønske i et oprettet børnetestamente om at det vil være bedst for barnet, at en bestemt enlig person tillægges forældremyndigheden. Afdødes ægtefælle, som ikke er biologisk forælder, vil automatisk ved dødsfaldet blive enlig. Såfremt der ikke har været kontakt med den biologiske forælder, kan denne ægtefælle være den som barnet er mest knyttet til, som bedst kan opfylde barnets behov, som kan give færrest ændringer i barnets forhold, og som barnet ønsker tillægges forældennyndigheden. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at den på forhånd foretagne forskelsbehandling af enlige i forhold til par, altid kan anses for at være til "barnets bedste" efter FN's Børnekonvention. Vedr.: § 15. Den nuværende bestemmelse er sålydende: § 15. Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den ene forælder, forbliver forældremyndigheden hos den anden. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos den længstlevende, kan en anden i forbindelse med dødsfaldet anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den længstlevende. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos den længstlevende, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den længstlevende. Stk. 2. Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den længstlevende forælder om forældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det. Stk. 3. Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden forælders død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den længstlevende. Stk. 4. Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i forening, herunder den længstlevende forælder og dennes ægtefælle. § 15 i forslaget foreslås ændret således: Stk. 1. Hvis en forælder, som har fælles forældremyndighed med den anden forælder, dar, ophører den fælles forældermyndighed ved dødsfaldet. Stk. 2. Hvis en forælder har forældremyndigheden alene og af Statsforvaltningen eller af retten foreløbigt eller endeligt anses for at have forvoldt den anden forælders død mistes forældremyndigheden øjeblikkeligt. Såfremt politiet sigter en forælder for at have forvoldt den anden forælders død mistes forældremyndigheden ligeledes fra sigelsestidspunktet. Stk. 3. Ved uenighed mellem afdødes efterladte eller en evt. efterlevende biologisk forælder om barnets opholdssted, afgør barnets bopælskommune på begæring af politiet, en efterladt eller den evt. biologiske efterlevende forælder i overensstemmelse med lovens § 4, hvem barnet midlertidig skal opholde sig hos ind ' Statsforvaltningen har truffet afgørelse om, hvem forældremyndigheden midlertidigt eller endeligt skal tillægges. ;A .sma <mz=m 2mm: gr, 3,? Stk. 4. Begæringen om Statsforvallningens afgørelse af forældremyndigheden indgives af kommunen, såfremt kommunen har truffet afgørelse om midlertidigt ophold og eller af den biologiske efterlevende forælder eller af afdødes efterladte, herunder personer, som afdøde har indsat i et bømetestamente, som på lige fod med den biologiske forældre kan søge om at få forældremyndigheden over barnet. Stk. 5. Statsforvaltningen træffer afgørelse midlertidigt eller endeligt om, hvem forældremyndigheden skal tilkomme efter en forælders død i overensstemmelse med § 4. Statsforvaltningen skal træffe sin afgørelse hurtigst muligt efter at sagen er tilstrækkelig oplyst. Stk. 6. Ved uenighed om forældremyndigheden mellem den efterlevende biologiske forælder og andre indbringer Statsforvaltningen sagen for retten. Stk. 7. Hvis begge forældre dør samtidig kan begge de afdødes efterladte og personer indsat i børnetestamente ved uenighed anmode barnets bopælskommune om at træffe afgørelse om barnets opholdssted efter lovens § 4, indtil statsforvaltningen har truffet afgørelse om forældremyndigheden efter § 4. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse.