L 74 - svar på spm. 28 om, hvad der sker med udlændinge, som ønsker at søge asyl i Danmark, men mangler den fornødne legitimation, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller: Sofie Carsten Nielsen
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
UUI L 74 - svar på spm. 28.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L74/spm/28/svar/1285422/1577995.pdf
Ministeren Side 1/1 9. december 2015 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 Post 1216 København K Tel. 7226 8400 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sagsnr. 2015 - 1675 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen (RV) har den 8. december 2015 stillet følgen- de spørgsmål nr. 28 ad L 74 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 28: Ministeren bedes redegøre for, hvad der sker med udlændinge, som ønsker at søge asyl i Danmark, men mangler den fornødne legitimation? Og skal transportøren overdrage ud- lændingen til politi eller udlændingemyndigheder i det pågældende land? Svar: Med lovforslaget foreslås det, at transportører – hvis Danmark indfører midlertidig græn- sekontrol, og udlændinge-, integrations- og boligministeren træffer beslutning om at på- lægge transportøransvar – vil kunne pålægges strafansvar, hvis transportøren ikke gen- nemfører den fornødne kontrol med henblik på at sikre, at de ikke bringer udlændinge uden fornøden rejselegitimation og visum over grænser, der er omfattet af den midlertidi- ge grænsekontrol. Den foreslåede ordning svarer til den ordning, der gælder i dag i forhold til transportører, som bringer udlændinge til Danmark fra et ikke-Schengenland. Lovforslaget regulerer ikke udlændinges adgang til at søge asyl i Danmark, herunder ved grænsen, eller spørgsmålet om transportørernes tilrettelæggelse af kontrollen. Inger Støjberg / Moya-Louise Lindsay-Poulsen Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 74 endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt