L 74 - svar på spm. 31 om, hvordan transportørerne skal forholde sig i den situation, hvor Danmark på den ene side har pligt til at tilbagetage udlændinge, som er taget til Sverige fra Danmark uden gyldigt pas m.v., men transportørerne vil på den anden side med forslaget have pligt til at afvise på svensk grund at tage den pågældende udlænding med tilbage til Danmark fra Sverige, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller: Sofie Carsten Nielsen
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
UUI L 74 - svar på spm. 31.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L74/spm/31/svar/1285421/1577993.pdf
Ministeren Side 1/2 9. december 2015 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 Post 1216 København K Tel. 7226 8400 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sagsnr. 2015 - 1675 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen (RV) har den 8. december 2015 stillet følgen- de spørgsmål nr. 31 ad L 74 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 31: Ministeren bedes redegøre for, hvordan transportørerne skal forholde sig i den situation, hvor Danmark på den ene side har pligt til at tilbagetage udlændinge, som er taget til Sverige fra Danmark uden gyldigt pas m.v., men transportørerne vil på den anden side med forslaget have pligt til at afvise på svensk grund at tage den pågældende udlænding med tilbage til Danmark fra Sverige? Svar: Den nordiske paskontroloverenskomst, jf. overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser af 12. juli 1957, som ændret ved overenskomst af 27. juli 1979 og ved tillægsoverenskomst af 2. april 1973 og af 18. september 2000, har til formål at tillade ikke-nordiske statsborgere at rejse direk- te mellem de nordiske stater uden at gennemgå paskontrol. Overenskomsten indebærer således, at de nordiske lande gøres til et fælles paskontrolområde, men indeholder dog hjemmel til, at der inden for rammerne af Schengensamarbejdet kan indføres en grænse- kontrol. Den nordiske paskontroloverenskomst indebærer, at Danmark kan have pligt til at tilbage- tage en tredjelandsstatsborger, der er indrejst ulovligt fra Danmark i en anden kontrahe- rende stat, jf. den nordiske paskontroloverenskomst artikel 10. Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse, at i de tilfælde, hvor Danmark har pligt til at tilbagetage en udlænding, vil transportøren ikke kunne ifalde et strafansvar for at bringe udlændingen til Danmark, uanset at udlændingen ikke har for- nødne rejsedokumenter. Baggrunden herfor er, at der ikke i denne situation vil kunne stilles krav om, at den pågældende er i besiddelse af rejsedokumenter efter udlændinge- lovens § 39, jf. § 59 a. Det bemærkes, at den nordiske paskontroloverenskomst bygger på den forudsætning, at der inden en udbringelse af en udlænding er opnået enighed mellem de to landes myn- Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 74 endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Side 2/2 digheder om pligten til at tage den pågældende tilbage. Endvidere vil det som udgangs- punkt være de pågældende landes myndigheder, der varetager udbringelse af udlændin- ge, i hvilke tilfælde der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af transportører. Inger Støjberg / Moya-Louise Lindsay-Poulsen