Fremsat den 9. december 2015 af Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Fremsat den 9. december 2015 af Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service
(Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, overførsel af forældremyndighed til
samlevende par m.v.)
§ 1
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af
7. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1525 af 27.
december 2014, § 1 i lov nr. 270 af 25. marts 2015 og § 3 i
lov nr. 530 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter »ægtepar«: »eller et
samlevende par«, og efter »ægtefælle« indsættes: »eller
samlever«.
2. § 15 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 15. Dør en forælder, og havde forældrene ved dødsfal-
det fælles forældremyndighed, har den efterlevende forælder
forældremyndigheden alene, jf. dog stk. 2 og § 15 a, stk. 1.
Stk. 2. Dør en forælder, og havde forældrene ved dødsfal-
det fælles forældremyndighed, kan andre i forbindelse med
dødsfaldet anmode om forældremyndigheden, hvis barnet
ved dødsfaldet ikke havde bopæl hos den efterlevende for-
ælder. Statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvem der
skal have forældremyndigheden.
Stk. 3. Dør en forælder, der har forældremyndigheden ale-
ne, kan en efterlevende forælder og andre anmode om foræl-
dremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, og dør
begge forældre, kan andre ligeledes anmode om forældre-
myndigheden. Statsforvaltningen træffer afgørelse om,
hvem der skal have forældremyndigheden.
Stk. 4. sager omfattet af stk. 2 og 3 finder § 13, stk. 2, 2.
pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 15 a. Har den ene forælder forvoldt den anden forælders
død, og havde forældrene ved dødsfaldet fælles forældre-
myndighed, eller havde den efterlevende forælder forældre-
myndigheden alene, skal statsforvaltningen træffe afgørelse
om, hvorvidt forældremyndigheden skal forblive hos den ef-
terlevende forælder, eller om en anden skal have forældre-
myndigheden.
Stk. 2. Hvis den ene forælder har forvoldt den anden for-
ælders død, og den afdøde forælder havde forældremyndig-
heden alene, finder § 15, stk. 3, 1. og 2. pkt., tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 3. I sager omfattet af stk. 1 finder § 13, stk. 2, 2. pkt.,
tilsvarende anvendelse.«
3. § 16, 2. pkt., ophæves.
4. I § 31, stk. 1, ændres »anmodning om afgørelse om foræl-
dremyndighed efter §§ 11, 14 eller 15,« til: »anmodning om
afgørelse om forældremyndighed efter §§ 11, 14, 15 og 15
a,«.
5. I § 36, stk. 1, ændres »godkendes eller der træffes afgørel-
se herom efter § 15, stk. 2,« til: »godkendes, eller der træf-
fes afgørelse om forældremyndighed efter § 15, stk. 3, eller
§ 15 a, stk. 2,«.
6. I § 37 ophæves 1. pkt., og i 2. pkt. ændres »afgørelsen«
til: »en afgørelse efter § 15 eller § 15 a«.
§ 2
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af
17. november 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 57 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere i fornødent
omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af
forældremyndigheden, når statsforvaltningen til brug for be-
handlingen af en sag efter forældreansvarslovens § 15 a, stk.
1, anmoder kommunalbestyrelsen herom.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. marts 2016.
Lovforslag nr. L 76 Folketinget 2015-16
Social- og Indenrigsministeret, j. nr. 2015-6289
CJ000153
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forældreansvarsloven generelt
2.1.1. Barnets bedste
2.1.2. Forældremyndighed
2.2. Forældremyndighed når en forælder afgår ved døden
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Forældremyndighed efter en forælders dødsfald
2.2.1.2. Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden forælders dø
2.2.1.3. Sagsbehandling og sagsoplysning
2.2.1.4. Statsforvaltningens afdækning af praksis og gennemgang af retspraksis
2.2.2. Norge og Sverige
2.2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Prøvelse af den efterlevende forælders forældremyndighed, når denne har forvoldt den anden forælders død
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Overførsel af forældremyndighed til samlevende par
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgere
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
3
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Barnets bedste og barnets perspektiv er de styrende hensyn
efter forældreansvarsloven. Alle afgørelser efter loven skal
således træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og der
skal i alle forhold tages hensyn til barnets synspunkter.
Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke bar-
nets perspektiv og yderligere at tydeliggøre, at lovens
grundlæggende princip om, at alle afgørelser skal træffes ud
fra, hvad der er bedst for barnet, også er styrende, når der
skal tages stilling til forældremyndigheden i tilfælde, hvor
den ene forælder har forvoldt den anden forælders død.
Forslaget bygger på den politiske aftale, som regeringen den
9. september 2015 indgik med Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Ra-
dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om ændring af reglerne om forældremyndighed
ved død.
Aftalepartierne ønsker med aftalen at der fremover i alle til-
fælde, når den ene forælder forvolder den andens død, tages
stilling til, hvad der er bedst for barnet i relation til forældre-
myndighed.
Det er således aftalepartiernes ønske, at statsforvaltningen, i
alle tilfælde hvor den ene forælder har forvoldt den anden
forælders død, skal efterprøve, hvad der er bedst for barnet i
relation til forældremyndigheden. Det er aftalepartiernes op-
fattelse, at denne mulighed for efterprøvelse af forældre-
myndigheden giver en fremadrettet løsning til barnets bedste
i en for barnet meget vanskelig og sårbar situation.
Samtidig ønsker aftalepartierne, at fortrinsstillingen for en
efterlevende forælder til at få forældremyndigheden afskaf-
fes i disse tilfælde. Aftalepartierne er således enige om, at
forældremyndighedsafgørelser i disse tilfælde bør træffes ud
fra, hvad der er bedst for barnet, uden at den efterlevende
forælder på forhånd har en fortrinsstilling til at beholde eller
få forældremyndigheden over barnet. Det er aftalepartiernes
opfattelse at afskaffelse af fortrinsstillingen vil understrege,
at der altid i overensstemmelse med det generelle udgangs-
punkt i loven skal foretages en konkret vurdering af barnets
bedste i relation til forældremyndigheden.
Aftalepartierne ønsker også, at kravet til sagsoplysningen
bliver tydeliggjort i lovforslaget, og at behovet for at inddra-
ge barnets netværk bliver understreget.
Det foreslås på den baggrund, at statsforvaltningen i alle til-
fælde skal prøve, hvad der er bedst for barnet i relation til
forældremyndigheden, når den efterlevende forælder har
forvoldt den anden forælders død.
Samtidig foreslås det at lade den efterlevendes lovbestemte
fortrinsstilling udgå i de situationer, hvor den ene forælder
har forvoldt den anden forælders død.
Som en afledt effekt af dette forslag foreslås det, at den ef-
terlevende forælders lovbestemte fortrinsstilling generelt ud-
går af loven, når der skal tages stilling til forældremyndig-
hed efter en forælders død. Herved understreges det, at der
altid i overensstemmelse med det generelle udgangspunkt i
loven skal foretages en konkret, individuel vurdering af bar-
nets bedste i relation til forældremyndigheden. På den måde
bringes reglerne om forældremyndighed efter en forælders
død i overensstemmelse med lovens øvrige systematik og
den gældende praksis på området.
Selvom den lovbestemte fortrinsstilling udgår i alle sager
om forældremyndighed efter en forælders død, skal det fort-
sat indgå med betydelig vægt ved afgørelsen om placeringen
af forældremyndigheden, at den efterlevende er barnets ene-
ste tilbageværende forælder.
Endelig foreslås det, at forældre får mulighed for at overføre
forældremyndighed til et samlevende par, og at statsforvalt-
ningen efter en forælders død får mulighed for at give foræl-
dremyndigheden til et samlevende par. Det skal således ikke
længere være en betingelse for at overføre forældremyndig-
hed til et par, at de er gift med hinanden.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forældreansvarsloven generelt
Reglerne om forældreansvar (forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær m.v.) findes i forældreansvarsloven (lovbe-
kendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014 med senere æn-
dringer).
2.1.1. Barnets bedste
Det fremgår af lovens § 4, at afgørelser efter loven skal træf-
fes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Efter FN’s konventi-
on om barnets rettigheder skal dette hensyn som et grund-
læggende princip gennemsyre lovgivningen og alle afgørel-
ser vedrørende barnet.
4
Bestemmelsen fastslår således lovens grundlæggende prin-
cip om, at der ved alle afgørelser, som myndighederne træf-
fer efter loven, skal tages hensyn til, hvad der er bedst for
barnet.
Hverken konventionen eller loven indeholder en definition
af ”barnets bedste”. Der er tale om en retlig standard, som er
under stadig udvikling. Barnets bedste er den til enhver tid
bedst tænkelige løsning for det enkelte barn og beror derfor
på en individuel vurdering af netop dette barns forhold –
herunder barnets egen indstilling – sammenholdt med den
viden og det erfaringsgrundlag, der i øvrigt foreligger, f.eks.
i form af børnesagkyndige undersøgelser.
Efter lovens § 5 skal der i alle forhold vedrørende barnet
tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og
modenhed.
Efter lovens § 34 skal barnet inddrages under en sag om for-
ældremyndighed, så dets perspektiv og eventuelle synspunk-
ter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med
barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på andre måder,
der belyser barnets perspektiv. Hvis det må antages at være
til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt
efter sagens omstændigheder, skal barnet ikke inddrages di-
rekte i sagen. Det er vigtigt at sikre, at inddragelsen sker på
en så skånsom måde som muligt for barnet, sådan at foræl-
dreansvarslovens intentioner om ikke at ansvarliggøre bar-
net ved inddragelsen understøttes bedst muligt, og sådan at
den loyalitetskonflikt, som barnet ofte befinder sig i, ikke
forværres ved inddragelsen.
2.1.2. Forældremyndighed
En forældremyndighedsindehaver skal efter § 2 varetage
omsorgen for barnet og kan træffe afgørelse om dets person-
lige forhold ud fra barnets interesser og behov.
Forældremyndighedens nærmere indhold er ikke reguleret,
men forældremyndighed omfatter både den daglige omsorg
for barnet og beslutninger af mere væsentlig karakter. En
forældremyndighedsindehaver er endvidere værge for barnet
og varetager barnets økonomiske interesser.
Det afhænger af kontakten mellem forældremyndighedsind-
ehaveren og barnet, i hvilket omfang forældremyndigheds-
indehaveren varetager sine forpligtelser direkte, og også i
hvilket omfang forældremyndighedsindehaveren personligt
varetager alle sine pligter. Der er eksempelvis ikke noget til
hinder for, at en forælder har forældremyndigheden over et
barn eller har del i denne, selvom vedkommende ikke bor
sammen med barnet eller eventuelt bor langt fra barnet. Den
geografiske afstand er således uden betydning for forældre-
myndighedsindehaverens mulighed for at træffe væsentlige
beslutninger om barnets forhold, men lang afstand vil dog
betyde, at den direkte, daglige omsorg for barnet må vareta-
ges af andre.
2.2. Forældremyndighed når en forælder afgår ved døden
2.2.1. Gældende ret
Forældreansvarslovens § 15 regulerer placeringen af foræl-
dremyndighed efter en forælders død. Loven skelner mellem
de situationer, hvor den ene forælder har forvoldt den anden
forælders død, afsnit 2.2.1.2., og andre dødsfaldssituationer,
afsnit 2.2.1.1.
Afgørelser efter § 15 træffes af statsforvaltningen. Behand-
lingen af disse sager og muligheden for at indbringe stats-
forvaltningens afgørelser for domstolene er beskrevet i af-
snit 2.2.1.3.
2.2.1.1. Forældremyndighed efter en forælders død
Efter forældreansvarslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., forbliver
forældremyndigheden hos den efterlevende forælder, hvis
den ene forælder dør, og forældrene havde fælles forældre-
myndighed. Dette gælder også, hvis barnet ved dødsfaldet
ikke bor sammen med den efterlevende forælder.
Hvis barnet ved dødsfaldet boede sammen med begge foræl-
dre, eller hvis barnet ved dødsfaldet boede sammen med den
efterlevende forælder, kan andre ikke anmode om forældre-
myndigheden over barnet.
Derimod kan en anden i forbindelse med dødsfaldet anmode
om forældremyndigheden over barnet, hvis forældrene hav-
de fælles forældremyndighed, men barnet ikke boede sam-
men med den efterlevende forælder. Dette følger af § 15,
stk. 1, 2. pkt. En sådan anmodning kan kun imødekommes,
hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at
forældremyndigheden forbliver hos den efterlevende foræl-
der, jf. § 15, stk. 1, 3. pkt. Den efterlevende forælder har så-
ledes en fortrinsstilling med hensyn til at beholde forældre-
myndigheden.
Det følger modsætningsvist af § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt., at
en efterlevende forælder, der ved dødsfaldet havde forældre-
myndigheden alene, beholder forældremyndigheden. Dette
gælder både situationer, hvor barnet ved dødsfaldet boede
sammen med den efterlevende forælder, og situationer, hvor
barnet ikke boede sammen med den efterlevende forælder,
herunder situationer hvor barnet i en længere periode ikke
har haft kontakt med denne forælder.
5
Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne
forælder, eller medfører et dødsfald i øvrigt, at ingen har
forældremyndigheden, dvs. at begge forældremyndigheds-
indehavere dør, følger det af § 15, stk. 2, 1. pkt., at det under
hensyn til, hvad der er bedst for barnet, bestemmes, hvem
der skal have forældremyndigheden. Bestemmelsen indebæ-
rer, at der altid skal udpeges en forældremyndighedsindeha-
ver, hvis et dødsfald medfører, at et barn står uden forældre-
myndighedsindehaver.
Anmoder den efterlevende forælder om forældremyndighe-
den, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til,
hvad der er bedst for barnet, taler imod det, jf. § 15, stk. 2,
2. pkt.
Hvis der er flere, der anmoder om forældremyndigheden,
har den efterlevende forælder således en fortrinsstilling med
hensyn til at få forældremyndigheden.
Hvis det kun er den efterlevende forælder, der anmoder om
forældremyndigheden, imødekommes anmodningen, med-
mindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod
det. Dette betyder, at statsforvaltningen kan afslå anmodnin-
gen fra den efterlevende forælder, hvis det ikke vurderes at
være bedst for barnet, at den efterlevende forælder har for-
ældremyndigheden. I denne situation står barnet uden foræl-
dremyndighedsindehaver, og statsforvaltningen skal finde
en egnet forældremyndighedsindehaver. Til brug herfor kan
statsforvaltningen kontakte kommunen, idet kommunalbe-
styrelsen i fornødent omfang skal medvirke til, at der udpe-
ges en egnet forældremyndighedsindehaver, når ingen har
forældremyndigheden. Dette er nærmere beskrevet i afsnit
2.2.1.3.
Fortrinsstillingen i § 15, stk. 1, 3. pkt., og § 15, stk. 2, 2.
pkt., må tages som udtryk for, at det generelt må anses for
bedst for barnet, at det er en af forældrene, der har forældre-
myndigheden. Fortrinsstillingen betyder dog ikke, at den ef-
terlevende forælder uden videre beholder eller får forældre-
myndigheden.
Afgørelser efter § 15 skal altid træffes ud fra, hvad der er
bedst for det konkrete barn, jf. lovens § 4. Hertil kommer, at
der efter § 5 skal tages hensyn til barnets egne synspunkter
alt efter alder og modenhed, og at afgørelsen efter § 34 skal
træffes på baggrund af inddragelse af barnet og dets per-
spektiv. Se nærmere om sagsoplysningen i afsnit 2.2.1.3.
2.2.1.2. Forældremyndighed når den ene forælder har for-
voldt den anden forælders død
Som nævnt i afsnit 2.2.1.1. følger det af forældreansvarslo-
vens § 15, stk. 1, 1. pkt., at forældremyndigheden forbliver
hos den efterlevende forælder efter den anden forælders
død, hvis forældrene havde fælles forældremyndighed. Dette
gælder også situationer, hvor den ene forælder har forvoldt
den anden forælders død.
I modsætning til andre dødsfaldssituationer kan en anden
dog i disse situationer anmode om forældremyndigheden.
Dette fremgår af § 15, stk. 1, 4. pkt., og det er en undtagelse
til udgangspunktet i § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvorefter en
anden ikke kan anmode om at få forældremyndigheden, hvis
der er fælles forældremyndighed, og barnet havde bopæl hos
den efterlevende forælder ved dødsfaldet.
Efter § 15, stk. 3, kan en anden ligeledes anmode om foræl-
dremyndigheden, hvis den ene forælder havde forældremyn-
digheden alene, og denne forælder har forvoldt den anden
forælders død.
En anmodning fra andre end den efterlevende forælder om
forældremyndigheden kan i disse situationer kun imøde-
kommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til
barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den efter-
levende forælder, jf. § 15, stk. 1, 5. pkt., og § 15, stk. 3, 2.
pkt.
Den efterlevende forælder har således i situationer omfattet
af § 15, stk. 1, 4. og 5. pkt., og § 15, stk. 3, en fortrinsstilling
med hensyn til at beholde eller få forældremyndigheden. Af-
gørelsen om forældremyndigheden skal dog også her efter §
4 træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Var der fælles forældremyndighed ved dødsfaldet, og boede
barnet og den efterlevende forælder, der har forvoldt den an-
den forælders død, ikke sammen ved dødsfaldet, gælder be-
stemmelserne i § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt. En anden kan såle-
des også i disse situationer anmode om forældremyndighe-
den.
Er der ingen, der anmoder om at få forældremyndigheden,
forbliver den hos den efterlevende forælder, der har forvoldt
den anden forælders død, og myndighederne har ikke mulig-
hed for at prøve, om dette er den bedste løsning for barnet.
Statsforvaltningen kan behandle en anmodning om forældre-
myndighed, når den efterlevende forælder er sigtet for at ha-
ve forvoldt den anden forælders død, dvs. inden der er afsagt
endelig dom i straffesagen. Hvis der er tvist om forældre-
myndigheden, kan statsforvaltningen på dette stadie af sagen
alene træffe en midlertidig afgørelse om forældremyndighed
efter § 26, mens den endelige afgørelse må afvente, at der
foreligger en endelig dom i straffesagen.
Bestemmelserne, der regulerer spørgsmålet om forældre-
myndighed, når den ene forælder har forvoldt den anden for-
ælders død, finder anvendelse, når der foreligger en overtræ-
6
delse af straffelovens § 237 (drab), § 246, jf. § 245 (vold
med døden til følge) eller § 250 (hensættelse i hjælpeløs til-
stand). Bestemmelserne kan også finde anvendelse ved med-
virken til de nævnte overtrædelser af straffeloven, jf. straffe-
lovens § 23 (Betænkning over L 176, Forslag til lov om for-
ældremyndighed og samvær, Folketingstidende 1994-95, til-
læg B, side 718).
2.2.1.3. Sagsbehandling og sagsoplysning
Statsforvaltningen og domstolene
Statsforvaltningen skal som udgangspunkt behandle sager
om forældremyndighed efter den ene forælders død på sam-
me måde som andre forældremyndighedssager.
Statsforvaltningen skal derfor indledningsvist indkalde par-
terne til et møde, medmindre det er unødvendigt eller uhen-
sigtsmæssigt, jf. § 31 a. Er der uenighed om forældremyn-
digheden, har statsforvaltningen forskellige muligheder for
at søge en mindelig løsning, f.eks. skal statsforvaltningen
tilbyde børnesagkyndig rådgivning, jf. § 32.
Hvis der ikke findes en mindelig løsning, skal statsforvalt-
ningen træffe en afgørelse om forældremyndighed. Statsfor-
valtningen skal efter officialprincippet (undersøgelsesprin-
cippet) tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt
grundlag for afgørelsen. Alle relevante forhold skal således
belyses, og kravet til sagsoplysningen øges jo mere betyd-
ningsfulde og indgribende afgørelser, der er tale om.
Sager, hvor den ene forælder har forvoldt den andens død,
kræver derfor en grundig oplysning af alle sagens omstæn-
digheder.
Statsforvaltningen skal inddrage barnet i sagen, så der kan
tages hensyn til barnets egne synspunkter efter alder og mo-
denhed, jf. § 5, og så barnets perspektiv og eventuelle syns-
punkter kan komme til udtryk, jf. § 34. Barnets perspektiv
kan således belyses dels gennem samtaler med barnet, ved
børnesagkyndig undersøgelse eller ved indhentelse af udta-
lelser fra andre myndigheder, institutioner m.v. Efter § 33
kan statsforvaltningen iværksætte børnesagkyndige undersø-
gelser og indhente sagkyndige erklæringer om forældrene.
Herudover findes der i bekendtgørelse nr. 1023 af 28. august
2015 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
m.v. en række yderligere bestemmelser om statsforvaltnin-
gens behandling af sager om forældremyndighed efter § 15.
Efter bekendtgørelsen kan statsforvaltningen til brug for op-
lysningen af sagen med parternes samtykke anmode kom-
munen om en udtalelse om dem og om barnet. Endvidere
skal statsforvaltningen i alle sager om forældremyndighed
efter en forælders død spørge skifteretten, om afdøde ved et
såkaldt ”børnetestamente” har tilkendegivet, hvem der bør
have tillagt forældremyndigheden, jf. lovens § 16. Det frem-
går af denne bestemmelse, at indehavere af forældremyndig-
heden kan tilkendegive, hvem der efter deres død bør have
tillagt forældremyndigheden over barnet.
Er der en efterlevende forælder, der hverken har eller ønsker
at have forældremyndigheden, skal statsforvaltningen efter §
36 normalt indhente en erklæring fra denne, inden der træf-
fes afgørelse efter § 15, stk. 2. Erklæringen skal sikre, at den
efterlevende forælder, der ikke har del i forældremyndighe-
den, får lejlighed til at udtale sig og eventuelt selv anmode
om forældremyndigheden.
Når statsforvaltningen har oplyst sagen, træffer statsforvalt-
ningen afgørelse om, hvem der skal have forældremyndig-
heden. Statsforvaltningens afgørelser efter § 15 kan i mod-
sætning til andre afgørelser, som statsforvaltningen træffer
om forældremyndighed, ikke påklages til social- og inden-
rigsministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen), men
kan indbringes for retten, jf. § 37.
Statsforvaltningen har foretaget en afdækning af behandlin-
gen af og sagsoplysningen i sagerne. Der henvises til afsnit
2.2.1.4 nedenfor.
Efter § 14, stk. 2, kan retten ændre en afgørelse om foræl-
dremyndighed, der er truffet efter § 15. Dette gælder både
afgørelser om forældremyndighed efter dødsfald, der er truf-
fet af statsforvaltningen, og afgørelser, der er truffet af ret-
ten, i situationer hvor statsforvaltningens afgørelse er blevet
indbragt for retten. En anmodning om ændring af en afgørel-
se om forældremyndighed, der er truffet efter § 15, skal ind-
gives til statsforvaltningen, jf. § 31. Anmodningen kan ind-
gives af den efterlevende forælder og af enhver anden, der
var part i den oprindelige afgørelse. Herudover kan anmod-
ningen indgives af enhver, der ville kunne have ansøgt om
forældremyndigheden under den oprindelige sag.
Statsforvaltningen skal behandle sådanne anmodninger som
nævnt ovenfor. I modsætning til sager om forældremyndig-
hed ved død træffer statsforvaltningen i ændringssagerne
dog ikke afgørelse om forældremyndigheden. Statsforvalt-
ningen skal i stedet søge at finde en mindelig løsning, og
lykkes dette ikke, afslutter statsforvaltningen sagen. Hvis en
part anmoder om det, indbringer statsforvaltningen sagen for
retten, jf. § 40.
Kommunalbestyrelsen
Efter § 57 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
1284 af 17. november 2015, skal kommunalbestyrelsen i
7
fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet for-
ældremyndighedsindehaver, hvis ingen har forældremyndig-
heden over et barn.
I vejledning af 7. januar 2014 om særlig støtte til børn og
unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) er
der i punkt 50 og 51 nærmere redegjort for kommunens op-
gaver i forbindelse med udpegning af en egnet indehaver af
forældremyndigheden ved død.
Det fremgår af vejledningen, at kommunen er forpligtet til at
afgive en udtalelse om barnet og om eventuelle ansøgere om
forældremyndigheden, hvis statsforvaltningen anmoder om
det.
Kommunen må yde en aktiv indsats for at finde frem til eg-
nede personer, hvis kommunen ikke umiddelbart er bekendt
med personer, der kan komme på tale som forældremyndig-
hedsindehaver. Kommunen må således tage kontakt til bar-
net, pårørende, bekendte eller andre, der står barnet nær,
med henblik på at finde frem til den eller de personer, der
vil være egnede til at have forældremyndigheden.
I nogle situationer, herunder i de tilfælde hvor den ene for-
ælder har forvoldt den anden forælders død, kan det være
nødvendigt at anbringe barnet eller den unge uden for hjem-
met.
Inden kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anbrin-
gelse, skal der som udgangspunkt foretages en børnefaglig
undersøgelse efter servicelovens § 50. Som led i den børne-
faglige undersøgelse er det vigtigt, at der foretages en grun-
dig afdækning af barnets eller den unges familiemæssige
forhold, og herunder af problemer og ressourcer hos barnet
eller den unge, familien og netværket, så der kan iværksæt-
tes den bedste løsning af hensyn til barnet eller den unge.
Formålet er at sikre, at der så vidt muligt skabes kontinuitet i
barnets eller den unges opvækst, og at barnet eller den unge
kan vokse op i et trygt miljø, der tilbyder nære og stabile
omsorgsrelationer. Det er derfor centralt, at de familiemæs-
sige relationer understøttes under hensyn til, hvad der er
bedst for barnet eller den unge, så barnet eller den unge så
vidt muligt bevarer et stabilt netværk i et eventuelt anbrin-
gelsesforløb. Kommunalbestyrelsen skal derfor efter ser-
vicelovens § 47 også overveje, hvordan der kan ske en sy-
stematisk inddragelse af barnets eller den unges familie og
netværk i sagen.
Efter servicelovens § 68 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted.
Efter § 68 b, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen ved valg af
anbringelsessted vælge det anbringelsessted, som bedst kan
imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbe-
styrelsen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed
for at tilbyde et nært omsorgsmiljø og stabile voksenrelatio-
ner. Kommunalbestyrelsen skal herunder vurdere, om en an-
bringelse i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller i
en netværksplejefamilie er mest hensigtsmæssig, af hensyn
til barnets eller den unges behov.
2.2.1.4. Statsforvaltningens afdækning af praksis og gen-
nemgang af retspraksis
Statsforvaltningen har til brug for afklaring af praksis på
området foretaget en afdækning af behandlingen af og sags-
oplysningen i sager om forældremyndighed efter den ene
forælders død.
I afdækningen har statsforvaltningen om sagsoplysningen
oplyst, at der altid indhentes en udtalelse fra barnets bopæls-
kommune om barnets behov og forhold, og at statsforvalt-
ningen indgår i dialog med kommunen for at sikre, at udta-
lelsen bliver så fyldestgørende som muligt. Statsforvaltnin-
gen har også oplyst, at der herudover efter behov indhentes
yderligere oplysninger om barnet, f.eks. fra barnets instituti-
on eller læge. Samtidig indhentes udtalelser og vurderinger
fra kommunen og eventuelt læge eller andre om parterne,
bl.a. straffeattester. Har den forælder, der har forvoldt den
anden forælders død, anmodet om forældremyndigheden,
indhentes der for den pågældende en udtalelse fra retspsy-
kiatrisk afdeling.
Det fremgår videre af afdækningen, at statsforvaltningen i
disse sager træffer afgørelse med afsæt i § 4 om barnets bed-
ste.
Til brug for overvejelserne om ændring af bestemmelserne
har ministeriet gennemgået trykt retspraksis i perioden
1997-2015. Af denne gennemgang kan det udledes, at også
domstolenes afgørelser i disse sager træffes med afsæt i § 4
om barnets bedste.
2.2.2. Norge og Sverige
Efter norsk ret er udgangspunktet, ligesom efter dansk ret, at
den efterlevende forælder beholder forældremyndigheden,
hvis den ene forælder dør, og der ved dødsfaldet var fælles
forældremyndighed.
Er den ene forælder sigtet eller tiltalt for forsætligt eller
overlagt at have forvoldt den anden forælders død, skal ret-
ten efter meddelelse om dødsfaldet af egen drift tage sagen
op og træffe en midlertidig afgørelse om forældremyndig-
hed. Dette gælder, uanset om den efterlevende forælder hav-
de del i forældremyndigheden eller ej. Både den efterleven-
de og andre kan kræve at få del i forældremyndigheden.
8
Rettens afgørelse træffes ud fra en vurdering af, hvad der er
bedst for barnet, og den efterlevende forælder har ikke en
fortrinsstilling til at få forældremyndigheden. Når den efter-
levende forælder har forvoldt den anden forælders død, kan
den efterlevende forælder kun beholde eller få forældremyn-
digheden, hvis det klart er bedst for barnet. Hensigten her-
med er at tydeliggøre, at det ikke generelt kan antages, at det
vil være positivt for barnet, at den efterlevende forælder får
forældemyndigheden i disse tilfælde. Afgørelsen træffes ud
fra en helhedsvurdering af, hvad der er bedst for barnet.
Retten kan bestemme, at ingen skal have forældremyndighe-
den. I sådanne tilfælde skal retten meddele afgørelsen til de
sociale myndigheder, som så skal drage omsorg for barnet.
Efter svensk ret er udgangspunktet også, at den efterlevende
forælder beholder forældremyndigheden, hvis den ene for-
ælder dør, og der ved dødsfaldet var fælles forældremyndig-
hed.
I tilfælde, hvor den afdøde forælder havde eneforældremyn-
dighed, skal retten efter anmodning fra den efterlevende for-
ælder eller de sociale myndigheder træffe afgørelse om, at
forældremyndigheden overføres til den efterlevende foræl-
der eller til andre. Rettens afgørelse træffes ud fra en vurde-
ring af, hvad der er bedst for barnet, og den efterlevende for-
ælder har ikke en fortrinsstilling til at få tillagt forældremyn-
digheden.
Der findes i svensk ret ikke særregler, som regulerer de si-
tuationer, hvor den ene forælder har forvoldt den anden for-
ælders død. I disse situationer kan retten efter anmodning fra
de sociale myndigheder træffe afgørelse om at ændre foræl-
dremyndigheden, hvis en forælder udøver forældremyndig-
heden på en sådan måde, at vedkommende gør sig skyldig i
misbrug eller forsømmelse eller i øvrigt udøver omsorg for
barnet på en sådan måde, at det medfører fare for barnets
helbred eller udvikling.
2.2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Hvis den ene forælder forvolder den anden forælders død, er
der tale om en yderst indgribende og belastende forandring i
barnets livssituation, der afstedkommer et betydeligt behov
for, at barnets behov og perspektiv belyses og overvejes
nøje. Når der i disse situationer skal træffes afgørelse om
forældremyndighed, bør der ikke være tvivl om, at afgørel-
sen træffes på grundlag af en grundig og tilbundsgående
sagsoplysning og ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Som nævnt i afsnit 2.2.1.4. fremgår det af en gennemgang af
praksis, at afgørelser i disse sager træffes med afsæt i § 4
om barnets bedste. Den efterlevende forælders lovbestemte
fortrinsstilling ses således ikke at have en selvstændig be-
tydning, men ses at være indeholdt i den vurdering af bar-
nets bedste, der under alle omstændigheder skal foretages
efter § 4.
Det foreslås derfor, at den lovbestemte fortrinsstilling udgår
af loven. Hermed understreges det, at der altid i overens-
stemmelse med det generelle udgangspunkt i loven skal
foretages en konkret vurdering af barnets bedste i relation til
forældremyndigheden. Dette vil indebære, at bestemmelsen
generelt bringes i overensstemmelse med lovens systematik
og med praksis på området.
Vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal som i alle
forældremyndighedssager bero på en individuel vurdering af
barnets forhold – herunder barnets egen indstilling – sam-
menholdt med den viden og det erfaringsgrundlag, der i øv-
rigt foreligger. Det er et centralt delelement i denne vurde-
ring, hvilket forhold barnet har til forældrene, herunder også
slægtsskabsforholdet. I forældremyndighedssager efter en
forælders død vil det derfor fortsat skulle indgå som en cen-
tral del af vurderingen af barnets bedste, at den efterlevende
forælder er barnets eneste tilbageværende forælder.
I de tilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt den anden
forælders død, skal det dog ved vurderingen af barnets bed-
ste nøje overvejes, om denne omstændighed har skadet bar-
nets forhold til den efterlevende forælder sådan, at det vil
være bedst for barnet, at en anden har forældremyndighe-
den.
En afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden
efter en forælders død, er betydningsfuld og kan være meget
indgribende overfor barnet. Dette stiller betydelige krav til
myndighedernes sagsoplysning. Der henvises til afsnit
2.2.1.4., hvor praksis er beskrevet.
Det er ministeriets opfattelse, at der i sager om forældre-
myndighed efter en forælders dødsfald altid skal foretages
en grundig og tilbundsgående sagsoplysning sådan, at det
sikres, at afgørelsen altid træffes ud fra, hvad der er bedst
for det konkrete barn. Statsforvaltningen skal således ind-
drage barnet i sagen, så dets perspektiv og eventuelle syns-
punkter kan komme til udtryk, herunder efter behov og un-
der hensyn til barnets alder og modenhed afholde en samtale
med barnet. Statsforvaltningen skal i øvrigt belyse samtlige
elementer i sagen, herunder indhente oplysninger fra rele-
vante myndigheder, institutioner m.v. om barnet og parterne
samt om nødvendigt gennemføre en børnesagkyndig under-
søgelse.
Forslagene om at lade den efterlevende forælders lovbe-
stemte fortrinsstilling udgå af loven og om prøvelse af en ef-
terlevende forælders forældremyndighed, jf. afsnit 2.3., un-
derstreger ligeledes behovet for, at afgørelserne træffes på et
fyldestgørende grundlag.
9
De foreslåede ændringer af § 15 om at lade fortrinsstillingen
udgå og om prøvelse af forældremyndighed gør det nødven-
digt at nyaffatte § 15. For at tydeliggøre reglerne udskilles
bestemmelserne om forældremyndighed, når den ene foræl-
der har forvoldt den anden forælders død, til en ny bestem-
melse i den foreslåede § 15 a. Herudover foretages der ikke
andre indholdsmæssige ændringer af § 15, der således fort-
sat indholdsmæssigt svarer til beskrivelserne i afsnit 2.2.1.1.
og 2.2.1.2.
I forhold til statsforvaltningens sagsoplysning vil der med
den foreslåede ordning fortsat være behov for en grundig og
tilbundsgående undersøgelse af samtlige elementer i sagen.
Dette vil blive uddybet i vejledning nr. 10396 af 28. august
2015 om forældremyndighed og barnets bopæl.
2.3. Prøvelse af den efterlevende forælders forældremyndig-
hed, når denne har forvoldt den anden forælders død
2.3.1. Gældende ret
Som beskrevet i afsnit 2.2.1.2. forbliver forældremyndighe-
den hos den efterlevende forælder, selvom denne har for-
voldt den anden forælders død, hvis der ved dødsfaldet var
fælles forældremyndighed, eller den efterlevende forælder
havde forældremyndigheden alene. I disse situationer kan
andre anmode om at få forældremyndigheden, men anmoder
ingen herom, beholder den efterlevende forælder forældre-
myndigheden, og myndighederne kan som det fremgår af af-
snit 2.2.1.3. ikke prøve, om det er bedst for barnet, at den ef-
terlevende forælder fortsat har forældremyndigheden.
Politiets håndtering af disse sager er beskrevet i en rundskri-
velse udarbejdet af Rigspolitiet. Heraf fremgår retningslinjer
til politikredsene for politiets indberetning til kommunen om
børn og unge under 18 år, der har behov for særlig støtte, i
overensstemmelse med den udvidede underretningspligt i
servicelovens § 153, stk. 1.
Det fremgår bl.a. af rundskrivelsen, at der kan være behov
for at underrette kommunen og sikre den nødvendige kon-
takt mellem politiet og kommunen i forbindelse med en an-
holdelse eller varetægtsfængsling af forældre til børn og un-
ge under 18 år. Dette gør sig særligt gældende, når den an-
holdte eller varetægtsfængslede har eneansvaret for børn,
hvor der vil være behov for umiddelbart at drage omsorg for
dem.
Det betyder i praksis, at der – hvis der i den konkrete situati-
on er anledning til det – skal ske underretning af kommunen
i forbindelse med anholdelse af forælderen.
Det fremgår endvidere af rundskrivelsen, at hvis omstændig-
hederne tillader det, så skal det undersøges, hvorvidt der kan
være børn på en adresse, hvor politiet skal foretage en an-
holdelse, med henblik på en eventuel varsling af kommunen
forud for anholdelsen. I forbindelse med uplanlagte anhol-
delser, hvor det konstateres, at den pågældende forælder har
eneansvaret for børn, skal politiet umiddelbart drage omsorg
for børnene samtidig med, at underretning af kommunen
finder sted.
Det fremgår endelig af rundskrivelsen, at samtlige politi-
kredse skal udarbejdede nærmere procedurer for underret-
ning af kommunerne, når der er en formodning for behov
for særlig støtte til børn, herunder uden for almindelig åb-
ningstid i kommunerne.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
En forælders dødsfald medfører altid en betydelig foran-
dring i et barns liv. Det forhold, at den ene forælder har for-
voldt den anden forælders død, vil være en yderligere belast-
ning for barnet, der afstedkommer et betydeligt behov for, at
barnets behov og perspektiv belyses og overvejes nøje.
I alle sådanne tilfælde bør der derfor ske en grundig belys-
ning og prøvelse af, hvad der er bedst for barnet i et frem-
adrettet perspektiv. Dette gælder også i de tilfælde, hvor in-
gen andre søger om forældremyndigheden.
Det foreslås derfor, at statsforvaltningen skal behandle sag-
en, selvom barnet ikke ved dødsfaldet står uden forældre-
myndighedshaver, og selvom der ikke er nogen, der anmo-
der om forældremyndigheden. Dette medfører, at statsfor-
valtningen i alle sådanne tilfælde skal tage stilling til, hvad
der er bedst for barnet i relation til spørgsmålet om forældre-
myndighed.
Statsforvaltningen skal således prøve, om det er bedst for
barnet, at den efterlevende forælder beholder forældremyn-
digheden, eller om det er bedst for barnet, at forældremyn-
digheden overføres til en anden.
Hvis statsforvaltningen vurderer, at det ikke er bedst for bar-
net, at den efterlevende forælder beholder forældremyndig-
heden, skal statsforvaltningen vurdere, hvem der så skal ha-
ve forældremyndigheden. Som noget nyt kan statsforvalt-
ningen således i disse sager med forslaget bestemme, at den
efterlevende forælder ikke skal have forældremyndigheden,
men at en anden skal have den.
Til brug for statsforvaltningens vurdering af, hvem der i dis-
se situationer skal have forældremyndigheden, foreslås det,
at kommunen også i disse sager efter anmodning fra stats-
forvaltningen skal medvirke til at finde en egnet forældre-
10
myndighedsindehaver. Dette forslag gennemføres ved, at
der i servicelovens § 57 indsættes et nyt stk. 2. Kommunen
skal i den forbindelse yde en aktiv indsats for at finde frem
til personer, der er egnede til at være forældremyndigheds-
indehavere. Statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvem
der skal have forældremyndigheden over barnet.
Hvis det er nødvendigt at anbringe barnet, skal kommunen
efter de gældende regler i serviceloven vurdere, om barnet
skal anbringes i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie
eller i en netværksplejefamilie, hvis det konkret vurderes at
være hensigtsmæssigt af hensyn til barnets eller den unges
behov.
For nærmere om statsforvaltningens vurdering af, hvad der i
den givne situation er bedst for barnet, og om statsforvalt-
ningens sagsoplysning, henvises til ministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning i afsnit 2.2.3.
For at understøtte at statsforvaltningen bliver opmærksom
på disse sager, foreslås det, at kommunen fremover skal vi-
deresende den underretning, som kommunen modtager fra
politiet, når børn har behov for særlig støtte, idet den ene
forælder har forvoldt den anden forælders død til statsfor-
valtningen. Herefter indleder statsforvaltningen behandlin-
gen af forældremyndighedssagen.
Med den foreslåede ordning skal politiet i forbindelse med
opfyldelsen af politiets udvidede underretningspligt efter
serviceloven underrette kommunen, hvis grunden til barnets
behov for særlig støtte beror på, at den ene forælder har for-
voldt den anden forælders død, og i den forbindelse oplyse,
hvad den pågældende forælder er sigtet for. Kommunen in-
formerer herefter statsforvaltningen herom.
Det forudsættes, at det i politiets retningslinjer vil blive præ-
ciseret, at der i tilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt
den anden forælders død, altid skal ske underretning til
kommunen, samt hvad en sådan underretning nærmere skal
indeholde. Underretningen af kommunen vil endvidere blive
forudsat indarbejdet i de efter rundskrivelsen lokalt fastsatte
procedurer for underretning af kommunerne. Videregivelsen
af oplysninger skal ske i overensstemmelse med persondata-
loven.
Det fremgår bl.a. af persondatalovens § 8, stk. 3, at forvalt-
ningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale
område, kun må videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger,
og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betingel-
serne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt. Efter § 8, stk. 2, nr. 2,
kan videregivelse ske, hvis videregivelsen sker til varetagel-
se af private eller offentlige interesser, der klart overstiger
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,
herunder hensynet til den, oplysningen angår.
Videregivelse af oplysninger mellem politi, kommunen og
statsforvaltningen i disse sager sker af hensyn til barnet og
skal ske i overensstemmelse med persondataloven.
2.4. Overførsel af forældremyndighed til samlevende par
2.4.1. Gældende ret
Forældre, der er gift med hinanden, har efter forældrean-
svarslovens § 6 fælles forældremyndighed.
Forældre, der ikke er gift med hinanden, har fælles forældre-
myndighed, hvis de har eller har haft fælles folkeregister-
adresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
Ugifte forældre kan herudover i forbindelse med barnets
fødsel afgive erklæring om, at de sammen vil varetage om-
sorgen og ansvaret for barnet og dermed få fælles forældre-
myndighed. Endelig kan ugifte forældre få fælles forældre-
myndighed ved at anmelde en aftale herom til statsforvalt-
ningen. Dette fremgår af lovens §§ 7 og 9.
Efter forældreansvarslovens § 7 a har forældre, der sammen
har adopteret et barn, fælles forældremyndighed. Endvidere
har forældre fælles forældremyndighed, når den ene har
adopteret den andens barn (stedbarnsadoption).
Efter § 13, stk. 2, kan forældremyndigheden ved aftale god-
kendt af statsforvaltningen overføres til andre end forældre.
Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan af-
talen godkendes af retten. Efter § 4 træffes afgørelsen om
godkendelse af aftalen ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Det er ikke en betingelse, at der består et slægtskabsforhold
mellem barnet og den, forældremyndigheden overføres til,
ligesom det ikke er en betingelse, at der har været etableret
kontakt mellem dem inden overførslen af forældremyndig-
hed.
Bestemmelsen i § 13, stk. 2, giver således en forældremyn-
dighedsindehaver mulighed for at overføre forældremyndig-
heden til en anden, der dermed bliver forældremyndigheds-
indehaver. Dette kan f.eks. være relevant, hvis forældremyn-
dighedsindehaveren pga. sygdom ikke kan varetage foræl-
dremyndigheden.
Det fremgår af § 13, stk. 2, 2. pkt., at forældremyndigheden
kan overføres til et ægtepar i forening. Hvis forældremyn-
digheden ønskes overført til en gift person, er det dog ikke
et krav, at forældremyndigheden også overføres til den på-
gældendes ægtefælle, sådan at de har fælles forældremyn-
dighed.
Endvidere kan forældremyndigheden efter § 13, stk. 2, 2.
pkt., overføres til den ene forælder og dennes ægtefælle.
11
Dette omfatter også mulighed for, at en forælder, der har
forældremyndigheden alene, kan aftale fælles forældremyn-
dighed med sin ægtefælle.
Derimod kan forældremyndighed ikke overføres til et sam-
levende par, og en forælder, der har forældremyndigheden
alene, kan heller ikke aftale fælles forældremyndighed med
sin samlever.
Forældremyndighed kan også i medfør af § 13, stk. 2, ved
aftale overføres til en person, der samlever med en anden
person. Vurderingen af, om en sådan aftale kan godkendes,
sker ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet, jf. §
4.
Som nævnt ovenfor indeholder forældreansvarsloven i § 15
regler om forældremyndighed efter en forælders død. Be-
stemmelsen indeholder i stk. 4 en bestemmelse, der svarer
til § 13, stk. 2, 2. pkt. Det er således muligt i tilfælde, hvor
en forælder eller begge forældre dør, at overføre forældre-
myndigheden til et ægtepar, men det er ikke muligt at over-
føre forældremyndigheden til et samlevende par.
Ved lov nr. 1525 af 27. december 2014 om ændring af adop-
tionsloven, forældreansvarsloven og lov om dansk indføds-
ret (Adgang for samlevende til at adoptere sammen m.v.) fik
samlevende par mulighed for at adoptere sammen. Der blev
endvidere skabt mulighed for, at en samlever kan adoptere
sin samlevers barn (stedbarnsadoption). Indtil lovændringen
havde kun ægtefæller kunnet adoptere sammen. Der henvi-
ses navnlig til adoptionslovens § 5.
Ved samlevende par i adoptionslovens forstand forstås par,
der lever i stabilt parforhold af ægteskabslignende karakter.
Der henvises til bemærkningerne til ovennævnte lov, jf. Fol-
ketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, L 26 som
fremsat, afsnit 2.4. Afgørende for, om der er tale om et par-
forhold af ægteskabslignende karakter, er, at parret har haft
et sammenhængende samliv af mindst 2½ års varighed, nor-
malt på fælles folkeregisteradresse, umiddelbart op til det
tidspunkt, hvor de ansøger om tilladelse til adoption.
Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1125 af 24. september 2015
om adoption defineres en samlever som en person, der har
haft et sammenhængende samliv i et ægteskabslignende for-
hold, der i udgangspunkt har varet mindst 2½ år. Det er i be-
kendtgørelsens § 20 fastsat, at ægtepar eller samlevende par
kun kan godkendes som adoptanter, hvis de på ansøgnings-
tidspunktet har levet sammen i mindst 2½ år. Det fremgår af
vejledning nr. 10575 af 17. september 2015, at dette krav
skal sikre, at ansøgerne lever i et stabilt parforhold, hvilket
anses for at være en forudsætning for et gunstigt adoptions-
forløb. Det kræves normalt, at ansøgerne i mindst 2½ år har
haft fælles folkeregisteradresse. Hvis der foreligger særlige
omstændigheder, vil samlivskravet kunne fraviges.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er udgangspunktet i forældreansvarsloven, at forældre
har fælles forældremyndighed, uanset om de bor sammen el-
ler hver for sig, og uanset om de er gift med hinanden eller
ej. Det er således i dag helt almindeligt at være ugifte samle-
vende forældre med fælles forældremyndighed.
Når forældremyndighed skal overføres fra barnets forældre
til andre, er det imidlertid ikke muligt at overføre forældre-
myndigheden til et samlevende par, der ikke er gift med hi-
nanden, men derimod kun til et ægtepar. En forælder, der
har forældremyndigheden alene, kan heller ikke aftale fælles
forældremyndighed med sin samlever, men kun med sin æg-
tefælle.
Efter de gældende regler kan et samlevende par have fælles
forældremyndighed over deres fælles børn, men hvis moren
til et barn ønsker at overføre forældremyndigheden til sin
søster – barnets moster – og mosterens samlever, kan dette
ikke lade sig gøre.
Mulighederne for at etablere fælles forældremyndighed –
også for andre end barnets forældre – bør være i tråd med de
almindelige familiemønstre, således at ægtepar og samle-
vende par har samme mulighed for at få overført forældre-
myndighed. Derved får myndighederne bedre muligheder
for at placere forældremyndigheden ud fra hensynet til det
konkrete barn. Reglerne om forældremyndighed bringes
dermed på linje med andre dele af den familieretlige lovgiv-
ning, hvor det er uden betydning, om forældrene er gift med
hinanden. Ud over de ovennævnte regler om adoption er
dette eksempelvis også tilfældet for så vidt angår bestem-
melserne om samvær i forældreansvarsloven og bestemmel-
serne om børnebidrag i lov om børns forsørgelse.
Af hensyn til barnet bør overførsel af forældremyndighed til
et samlevende par, sådan at de får fælles forældremyndig-
hed, dog som udgangspunkt betinges af, at parret lever i et
stabilt parforhold af ægteskabslignende karakter. Dette sva-
rer til betingelserne for, at et samlevende par kan adoptere
sammen.
Det foreslås således, at forældreansvarslovens § 13, stk. 2,
ændres, sådan at det bliver muligt at overføre forældremyn-
dighed til samlevende par. Det skal således ikke længere
være en betingelse for at overføre forældremyndighed til et
par, at de er gift med hinanden.
Det afgørende set ud fra hensynet til barnet må som anført i
afsnit 2.4.2. være, at der er tale om et stabilt parforhold af
ægteskabslignende karakter, hvilket som udgangspunkt for-
udsætter, at parret har haft et sammenhængende samliv af
mindst 2½ års varighed, normalt på fælles folkeregister-
12
adresse, umiddelbart op til overførslen af forældremyndig-
heden. Samlivskravet kan dog fraviges, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.
Opfylder et par ikke dette samlivskrav, er der ikke noget til
hinder for at overføre forældremyndigheden til den ene sam-
lever.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for det offentlige.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gere.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. september
2015 til den 27. oktober 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Bedstefor-
ældrene – imod forældreansvarsloven, Byretterne, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgi-
verforening, Danske Advokater, Danske Familieadvokater,
Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemis-
handling og Omsorgssvigt, Datatilsynet, Den Danske Dom-
merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Et barn to for-
ældre, FBU ForældreLANDSforeningen, Foreningen af So-
cialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-
ster, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, HK/
Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut
for Menneskerettigheder, KL, Kvinderådet, Landsforenin-
gen Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrise-
centre (LOKK), Mandekrisecentret, Mødrehjælpen, Red
Barnet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-
den på Færøerne, Rigspolitiet, Statsforvaltningen, Vestre
Landsret og Østre Landsret.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/mer-udgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i forældreansvarslovens §
13, stk. 2, 2. pkt., kan forældremyndighed ved aftale god-
kendt af statsforvaltningen eller retten overføres til et ægte-
par, herunder den ene forælder og dennes ægtefælle.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen betyder, at foræl-
dremyndighed kan overføres til et samlevende par på samme
måde som til ægtepar. På den måde får parret fælles foræl-
13
dremyndighed. Forældremyndighed vil også kunne overfø-
res til en forælder og dennes samlever, og en forælder, der
har forældremyndigheden alene, vil kunne aftale fælles for-
ældremyndighed med sin samlever.
Ved samlevende par forstås par, der lever i et stabilt parfor-
hold af ægteskabslignende karakter. Afgørende for, om der
er tale om et parforhold af ægteskabslignende karakter efter
den foreslåede bestemmelse er, at parret som udgangspunkt
har haft et sammenhængende samliv af mindst 2½ års varig-
hed, normalt på fælles folkeregisteradresse, umiddelbart op
til overførslen af forældremyndigheden. Andre elementer,
der bekræfter eller afkræfter forholdets karakter af ægte-
skabslignende, kan også tages i betragtning.
Længden af samliv kan efter en konkret og individuel vur-
dering fraviges. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det vil
være bedst for barnet, at det samlevende par har fælles for-
ældremyndighed, fordi den af dem, som barnet et mest knyt-
tet til, på grund af udlandsrejser eller andet fravær fra hjem-
met i perioder har svært ved at udøve forældremyndigheden.
Ved fælles forældremyndighed vil forældremyndigheden i
disse fraværsperioder kunne udøves af den anden samlever.
I det tilfælde, hvor et samlevende par har haft et kortere
samliv, og hvor kravet til længden af samlivet ikke fraviges,
kan forældremyndigheden overføres til den ene samlever.
De samlevende kan derefter aftale fælles forældremyndig-
hed, når de opfylder betingelserne herfor.
Efter § 4 træffes afgørelsen om godkendelse af aftaler om
overførsel af forældremyndighed ud fra, hvad der er bedst
for barnet. Det er ikke en betingelse, at der består et slægt-
skabsforhold mellem barnet og den, forældremyndigheden
overføres til, ligesom det ikke er en betingelse, at der har
været etableret kontakt mellem dem inden overførslen af
forældremyndighed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til nr. 2
Forældreansvarslovens § 15 regulerer placeringen af foræl-
dremyndighed efter en forælders død. Loven skelner mellem
de situationer, hvor den ene forælder har forvoldt den anden
forælders død, og andre dødsfaldssituationer.
Det fremgår af § 15, stk. 1, nr. 1, at har forældrene fælles
forældremyndighed, og dør den ene forælder, forbliver for-
ældremyndigheden hos den anden. Hvis barnet ved dødsfal-
det ikke havde bopæl hos den længstlevende, kan en anden i
forbindelse med dødsfaldet anmode om at få tillagt foræl-
dremyndigheden. En anmodning kan kun imødekommes,
hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at
forældremyndigheden forbliver hos den længstlevende, jf. §
15, stk. 1, 2. og 3. pkt. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos
den længstlevende, og har denne forvoldt den anden foræl-
dremyndighedsindehavers død, kan en anden anmode om at
få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imø-
dekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til
barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den
længstlevende, jf. § 15, stk. 1, 4. og 5. pkt.
Det fremgår af § 15, stk. 2, 1. pkt., at har en forælder foræl-
dremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et døds-
fald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes
under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem der skal
have forældremyndigheden. Hvis den længstlevende foræl-
der anmoder om forældremyndigheden, imødekommes an-
modningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for
barnet, taler imod det, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt.
Hvis en forælder har forældremyndigheden alene, og denne
har forvoldt den anden forælders død, kan en anden anmode
om at få tillagt forældremyndigheden, Anmodningen kan
kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af
hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos
den længstlevende jf. § 15, stk. 3, 1. og 2. pkt.
Det fremgår af § 15, stk. 4, at forældremyndigheden kan til-
lægges et ægtepar i forening, herunder den længstlevende
forælder og dennes ægtefælle.
Reglerne er nærmere beskrevet i de almindelige bemærknin-
ger afsnit 2.2.1.1. og afsnit 2.2.1.2.
Som det fremgår af overvejelserne i afsnit 2.2.3. og 2.3.2.,
foreslås det, at der foretages to ændringer af reglerne i for-
ældreansvarslovens § 15 om forældremyndighed efter en
forælders død. For det første skal statsforvaltningen – hvis
den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, og
der ved dødsfaldet var fælles forældremyndighed – altid
prøve, om det er bedst for barnet, at den efterlevende foræl-
der fortsat har forældremyndigheden, eller om forældremyn-
digheden skal overføres til en anden. For det andet skal den
efterlevende forælders lovbestemte fortrinsstilling til at have
forældremyndigheden udgå, sådan at forældremyndigheds-
spørgsmålet alene skal afgøres ud fra, hvad der er bedst for
barnet. Det sidstnævnte forslag skal gælde i alle sager om
forældremyndighed, når den ene forælder dør.
Herudover foretages der ikke indholdsmæssige ændringer af
§ 15, men de foreslåede ændringer gør det nødvendigt at
omstrukturere og nyaffatte bestemmelsen. For at tydeliggøre
reglerne om forældremyndighed, når den ene forælder har
forvoldt den anden forælders død, udskilles disse regler til
en ny bestemmelse i den foreslåede § 15 a.
14
Den foreslåede bestemmelse i § 15 regulerer placeringen af
forældremyndigheden i alle situationer, hvor en forælder af-
går ved døden.
Efter stk. 1 har den efterlevende forælder forældremyndig-
heden alene, når en forælder dør, og forældrene ved dødsfal-
det havde fælles forældremyndighed. Dette gælder også,
selvom barnet ikke boede sammen med den efterlevende
forælder eller ikke havde nogen kontakt med den efterleven-
de forælder. Dette svarer til retsstillingen i dag, jf. den gæl-
dende bestemmelse i § 15, stk. 1, 1. pkt.
Hvis der ved dødsfaldet var fælles forældremyndighed, og
den efterlevende forælder boede sammen med barnet, kan
ingen andre anmode om forældremyndigheden. Dette svarer
til retstilstanden i dag.
I to situationer kan andre dog anmode om forældremyndig-
heden. Reglerne herom findes i de foreslåede bestemmelser
i § 15, stk. 2, og § 15 a, stk. 1.
Efter den foreslåede § 15, stk. 2, kan andre i forbindelse med
dødsfaldet anmode om at få forældremyndigheden, hvis den
efterlevende forælder i en situation omfattet af § 15, stk. 1,
har forældremyndigheden alene, og barnet ved dødsfaldet
ikke havde bopæl hos den efterlevende forælder.
Er der ingen, der anmoder om forældremyndigheden, forbli-
ver forældremyndigheden hos den efterlevende forælder.
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.,
skal afgørelser efter den foreslåede ordning alene træffes ud
fra, hvad der er bedst for barnet, og under hensyntagen til
barnets egne synspunkter. Den efterlevende forælders lovbe-
stemte fortrinsstilling i den gældende bestemmelse i § 15,
stk. 1, 3. pkt., til at have forældremyndigheden foreslås såle-
des ikke videreført.
Der foreslås ingen ændringer i, hvem der kan anmode om
forældremyndigheden. Det er således ikke kun medlemmer
af barnets familie, der kan anmode om forældremyndighe-
den, og det er heller ikke en betingelse for at anmode om
forældremyndigheden, at ansøgeren og barnet kender hinan-
den. Dette skyldes, at afgørelsen om forældremyndigheden
som nævnt skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Der foreslås heller ingen ændring i, hvornår en anmodning
om forældremyndighed i disse tilfælde skal indgives til
statsforvaltningen. En anmodning skal således fortsat indgi-
ves i forbindelse med dødsfaldet.
Hvis barnet ved dødsfaldet opholdt sig lige meget hos hver
af forældrene (deleordning), skal det vurderes ud fra de al-
mindelige betingelser for at blive anset som bopælsforælder,
om barnet havde bopæl hos den efterlevende forælder i rela-
tion til § 15, stk. 2.
Den foreslåede stk. 2 svarer til retsstillingen i dag, jf. den
gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede § 15, stk. 3, regulerer forældremyndigheden,
når en forælder, der har forældremyndigheden alene, dør, og
når der er fælles forældremyndighed, og begge forældre dør.
I den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 2, præciseres det,
at § 15, stk. 3, også finder anvendelse, når den ene forælder
har forvoldt den anden forælders død.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 bestemmer stats-
forvaltningen i disse situationer, hvem der skal have foræl-
dremyndigheden. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at
der altid udpeges en forældremyndighedsindehaver, hvis et
dødsfald medfører, at et barn står uden forældremyndigheds-
indehaver. Stk. 3 svarer til retsstillingen i dag, jf. den gæl-
dende bestemmelse i § 15, stk. 2, 1. pkt.
Afgørelse om forældremyndigheden efter § 15, stk. 3, skal
efter § 4 træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Som
nævnt ovenfor videreføres den efterlevendes lovbestemte
fortrinsstilling i den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, 2.
pkt., ikke.
Det præciseres i bestemmelsen, at en efterlevende forælder
og andre kan anmode om forældremyndigheden, hvilket
svarer til den gældende bestemmelse i § 15, stk. 3.
Hvis der er flere ansøgere, vil statsforvaltningen ud fra,
hvad der er bedst for barnet, skulle tage stilling til, hvem der
skal have forældremyndigheden.
Statsforvaltningen er ikke bundet til at udpege en forældre-
myndighedsindehaver blandt ansøgerne. Hvis ingen af ansø-
gerne skønnes egnede til at have forældremyndigheden, skal
statsforvaltningen søge at finde en egnet forældremyndig-
hedsindehaver. Dette gælder også, selvom der kun er en an-
søger, herunder hvis ansøgeren er den efterlevende forælder.
Hvis ingen anmoder om forældremyndigheden, kan statsfor-
valtningen kontakte kommunen, idet kommunalbestyrelsen
efter servicelovens § 57 i fornødent omfang skal medvirke
til, at der udpeges en egnet forældremyndighedsindehaver,
når ingen har forældremyndigheden. Dette gælder også,
selvom der er nogen, der har anmodet om forældremyndig-
heden, og statsforvaltningen ikke mener, at der blandt ansø-
gerne er en egnet forældremyndighedsindehaver.
Stk. 3 indeholder ingen tidsfrist for, hvornår en anmodning
om forældremyndigheden skal indgives. Statsforvaltningen
15
må derfor tilrettelægge behandlingen af disse sager sådan, at
alle interesserede forældremyndighedsindehavere inddrages.
Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4, svarer indholds-
mæssigt til den gældende bestemmelse i § 15, stk. 4. Hen-
visningen til § 13, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at forældremyn-
digheden i sager efter § 15, stk. 2 og 3, kan tillægges et æg-
tepar eller et samlevende par, således at de har fælles foræl-
dremyndighed. Der henvises til den foreslåede ændring af
forældreansvarslovens § 13, stk. 2, 2. pkt., i lovforslagets §
1, nr. 1.
Som nævnt ovenfor foreslås det, at særreglerne om foræl-
dremyndighed, når den ene forælder har forvoldt den anden
forælders død, udskilles til en ny bestemmelse i§ 15 a.
Efter den foreslåede § 15 a, stk. 1, skal statsforvaltningen
træffe afgørelse om, hvorvidt forældremyndigheden skal
forblive hos den efterlevende forælder, eller om en anden
skal have forældremyndigheden, hvis den ene forælder har
forvoldt den anden forælders død, og der ved dødsfaldet var
fælles forældremyndighed. I disse situationer kan andre an-
mode om forældremyndigheden. Hermed svarer den foreslå-
ede ordning til de gældende bestemmelser i § 15, stk. 1, 3.
pkt., og § 15, stk. 3, 1. pkt.
Som noget nyt foreslås det med bestemmelsen, at statsfor-
valtningen skal tage stilling til forældremyndigheden, selv-
om barnet ikke ved dødsfaldet står uden forældremyndig-
hedshaver, og selvom der ikke er nogen, der anmoder om
forældremyndigheden i stedet for den efterlevende forælder.
Efter forslaget skal statsforvaltningen således i alle tilfælde,
hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død,
tage stilling til, hvad der er bedst for barnet i relation til
spørgsmålet om forældremyndighed. Statsforvaltningen skal
således prøve, om det er bedst for barnet, at den efterlevende
forælder beholder forældremyndigheden, eller om det er
bedst for barnet, at forældremyndigheden overføres til en
anden.
For at understøtte at statsforvaltningen bliver opmærksom
på disse sager, vil kommunen fremover skulle videresende
den underretning, som kommunen modtager fra politiet, når
barnet har behov for særlig støtte idet den ene forælder har
forvoldt den anden forælders død, til statsforvaltningen.
Herefter indleder statsforvaltningen behandlingen af foræl-
dremyndighedssagen.
Hvis statsforvaltningen vurderer, at det ikke er bedst for bar-
net, at den efterlevende forælder beholder forældremyndig-
heden, skal statsforvaltningen vurdere, hvem der så skal ha-
ve forældremyndigheden. Som noget nyt kan statsforvalt-
ningen således i disse sager, hvor der ikke er andre, der an-
moder om forældremyndigheden, bestemme, at den efterle-
vende forælder ikke skal beholde forældremyndigheden, og
at en anden skal have den.
Til brug for statsforvaltningens vurdering af, hvem der i dis-
se situationer skal have forældremyndigheden, foreslås det,
at kommunen også i disse sager, efter anmodning fra stats-
forvaltningen, skal medvirke til at finde en egnet forældre-
myndighedsindehaver. Der henvises herom til den foreslåe-
de ændring af servicelovens § 57, jf. forslagets § 2.
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2
og 2.3., skal afgørelser efter den foreslåede ordning alene
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Den efterlevende
forælders lovbestemte fortrinsstilling i de gældende bestem-
melser i § 15, stk. 1, 5. pkt., og § 15, stk. stk. 3, 2. pkt., til at
have forældremyndigheden videreføres således ikke.
Der foreslås ingen ændringer i, hvem der kan anmode om
forældremyndigheden, og bestemmelsen afskærer således
ingen fra at anmode herom. Der foreslås heller ikke ændring
af, hvornår en anmodning om forældremyndighed i disse til-
fælde skal indgives til statsforvaltningen. Det er derfor ikke
ved den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, en betingelse,
at anmodningen indgives ”i forbindelse med dødsfaldet”.
Dette skyldes, at der i situationer, hvor den ene forælder har
forvoldt den anden forælders død, kan gå nogen tid efter
dødsfaldet, før det bliver fastslået ved dom, om det er den
efterlevende forælder, der er gerningsmanden. Omvendt må
det forudsættes, at anmodningen fremsættes, inden der er
gået længere tid efter dommen. Statsforvaltningen må derfor
tilrettelægge behandlingen af disse sager sådan, at alle der er
interesseret i at få forældremyndigheden inddrages.
Den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 2, præciserer, at
den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, finder anvendelse,
når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død,
og den afdøde forælder havde forældremyndigheden alene.
Disse situationer er i dag omfattet af den gældende bestem-
melse i § 15, stk. 2, der omfatter alle dødsfaldssituationer.
De foreslåede bestemmelser i § 15 a, stk. 1 og 2, skal lige-
som de gældende bestemmelser om forældremyndighed, når
den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, fin-
de anvendelse, når der foreligger en overtrædelse af straffe-
lovens § 237 (drab), § 246, jf. § 245 (vold med døden til føl-
ge) eller § 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand). Bestem-
melserne kan også finde anvendelse ved medvirken til de
nævnte overtrædelser af straffeloven, jf. straffelovens § 23.
Ligesom efter den gældende ordning kan statsforvaltningen
behandle en anmodning om forældremyndighed efter § 15 a,
når den efterlevende forælder er sigtet for at have forvoldt
den anden forælders død, dvs. inden der er afsagt endelig
dom i straffesagen. Hvis der er tvist om forældremyndighe-
den, kan statsforvaltningen på dette stadie af sagen dog ale-
16
ne træffe en midlertidig afgørelse om forældremyndighed
efter forældreansvarslovens § 26, mens den endelige afgø-
relse må afvente, at der foreligger en endelig dom i straffe-
sagen.
Den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 3, svarer til den
foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. og
2.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 16, 1. pkt., at indehavere af forældremyn-
digheden kan tilkendegive, hvem der efter deres død bør ha-
ve tillagt forældremyndigheden.
Efter den gældende bestemmelse i § 16, 2. pkt. gælder den
efterlevende forælders fortrinsstilling, uanset den afdøde
forælders tilkendegivelse af, hvem der bør have tillagt for-
ældremyndigheden.
Som konsekvens af forslaget om at lade den lovbestemte
fortrinsstilling udgå, foreslås det, at bestemmelsen i § 16, 2.
pkt., ophæves. Efter denne bestemmelse gælder den efterle-
vende forælders fortrinsstilling til at få eller beholde foræl-
dremyndigheden, uanset den afdøde forælders tilkendegivel-
se i et ”børnetestamente” om, hvem der bør have forældre-
myndigheden. Denne bestemmelse bliver overflødig, når
den efterlevende forælders lovbestemte fortrinsstilling ud-
går.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 4
Det fremgår af § 31, stk. 1, at anmodning om afgørelse om
forældremyndighed efter §§ 11, 14 eller 15, om barnets bo-
pæl efter § 17 og om samvær m.v. efter §§ 19-22 og 25 ind-
gives til statsforvaltningen.
Som en konsekvens af, at reglerne om forældemyndighed,
når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død,
udskilles i en selvstændig bestemmelse, foreslås det, at § 31,
stk. 1, ændres sådan, at bestemmelsen også omfatter anmod-
ning om afgørelse om forældremyndighed efter den foreslå-
ede § 15 a.
Til nr. 5
Det fremgår af § 36, stk. 1, at statsforvaltningen inden en af-
tale om forældremyndighed efter § 13, stk. 2, godkendes, el-
ler der træffes afgørelse herom efter § 15, stk. 2, skal ind-
hente en erklæring fra den forælder, der ikke har del i foræl-
dremyndigheden. Erklæringen skal sikre, at den efterlevende
forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, får lejlig-
hed til at udtale sig og eventuelt selv anmode om at få foræl-
dremyndigheden.
Som det fremgår af forslagets § 1, nr. 2, flyttes bestemmel-
sen i § 15, stk. 2, indholdsmæssigt til § 15, stk. 3, idet sager,
hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død,
og den afdøde forælder havde forældremyndigheden alene,
dog skal behandles efter den foreslåede bestemmelse i § 15
a, stk. 2. Som en konsekvens af disse ændringer foreslås
henvisningen i § 36, stk. 1, til 15, stk. 2, ændret til henvis-
ninger til § 15, stk. 3, og § 15 a, stk. 2. Samtidig foretages
enkelte sproglige moderniseringer af bestemmelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2. og
2.3.
Til nr. 6
Det fremgår af § 37, stk. 1, 1. pkt., at statsforvaltningen
træffer afgørelser efter § 15 om forældremyndighed efter
dødsfald, og efter 2. pkt. indbringer statsforvaltningen afgø-
relsen for retten, hvis en part anmoder herom.
Det fremgår af de foreslåede nye bestemmelser i §§ 15 og
15 a, at afgørelser om forældremyndighed ved en forælders
død træffes af statsforvaltningen. Den første del af bestem-
melsen (1. pkt.) foreslås derfor ophævet, og i den anden del
af bestemmelsen (2. pkt.) foreslås der indsat en henvisning
til de nye bestemmelser i §§ 15 og 15 a.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Til § 2
Efter servicelovens § 57 skal kommunalbestyrelsen i fornø-
dent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet forældre-
myndighedsindehaver, hvis ingen har forældremyndigheden
over et barn.
Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 2,
hvorefter kommunalbestyrelsen også skal medvirke til at
finde en egnet forældremyndighedsindehaver, når statsfor-
valtningen til brug for behandlingen af en sag efter den fore-
slåede nye bestemmelse i § 15 a, stk. 1, (forslagets § 1, nr.
2,) anmoder herom. Det fremgår af den foreslåede nye be-
stemmelse i § 15 a, stk. 1, at statsforvaltningen skal træffe
afgørelse om, hvorvidt forældremyndigheden skal forblive
hos den efterlevende forælder, eller om en anden skal have
forældremyndigheden, hvis den ene forælder har forvoldt
den anden forælders død, og den efterlevende forælder efter
17
den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, har forældremyn-
digheden alene. Statsforvaltningen skal således prøve, om
det er bedst for barnet, at den efterlevende forælder beholder
forældremyndigheden, eller om det er bedst for barnet, at
forældremyndigheden overføres til en anden.
Hvis statsforvaltningen vurderer, at det ikke er bedst for bar-
net, at den efterlevende forælder beholder forældremyndig-
heden, skal statsforvaltningen vurdere, hvem der så skal ha-
ve forældremyndigheden. Til brug for denne vurdering skal
kommunen med den foreslåede nye bestemmelse efter an-
modning fra statsforvaltningen medvirke til at finde en egnet
forældremyndighedsindehaver.
Kommunen skal i den forbindelse yde en aktiv indsats for at
finde frem til personer, typisk i barnets umiddelbare familie
eller netværk, der vil være egnede til at blive udpeget som
forældremyndighedsindehaver.
Såfremt kommunen har udarbejdet en børnefaglig undersø-
gelse efter reglerne i servicelovens 50, kan der tage ud-
gangspunkt i den afdækning af barnets eller den unges for-
hold og herunder ressourcer og problemer hos barnet eller
den unge, familien og netværket, der indgår heri.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. og
2.3.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2016.
Dette indebærer bl.a., at de nye regler om forældremyndig-
hed ved en forælders død (lovforslaget § 1, nr. 2) også fin-
der anvendelse på forældremyndighedssager, der er under
behandling ved lovens ikrafttræden. Afskaffelsen af den lov-
bestemte fortrinsstilling vil således også finde anvendelse i
sager, som statsforvaltningen har under behandling ved lo-
vens ikrafttræden, og i sager, hvor statsforvaltningens afgø-
relse er indbragt for retten, og som ved lovens ikrafttræden
ikke er færdigbehandlet.
På samme måde vil reglerne om fælles forældremyndighed
til samlevende par (forslagets § 1, nr. 1) også finde anven-
delse på forældremyndighedssager, der er under behandling
ved lovens ikrafttræden.
Til § 4
Bestemmelsen i § 4 vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland.
I stk. 2 foreslås det, at lovens § 1 ved kongelig anordning
helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Forældreansvarsloven er ikke sat i kraft for Færøerne. Reg-
lerne om forældremyndighed og samvær m.v. findes i an-
ordning nr. 228 af 15. marts 2007 om ikrafttræden for Fæ-
røerne af lov om forældremyndighed og samvær. Foræl-
dreansvarsloven er heller ikke sat i kraft for Grønland. Reg-
lerne om forældremyndighed og samvær m.v. findes i an-
ordning nr. 306 af 14. maj 1993 om ikrafttræden for Grøn-
land af myndighedsloven. Forældreansvarsloven kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Serviceloven gælder ikke for og kan ikke sættes i kraft for
Færøerne og Grønland. Den foreslåede ændring af servicelo-
ven skal derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af
7. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1525 af 27.
december 2014, § 1 i lov nr. 270 af 25. marts 2015 og § 3 i
lov nr. 530 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:
§ 13. […]
Stk. 2. Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af
statsforvaltningen overføres til andre end forældre. Foræl-
dremyndigheden kan overføres til et ægtepar i forening, her-
under til den ene forælder og dennes ægtefælle. Er en sag
om forældremyndighed indbragt for retten, kan aftalen god-
kendes af retten.
1. I § 13, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ægtepar«: »eller et
samlevende par«, og efter »ægtefælle« indsættes: »eller
samlever«.
§ 15. Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den
ene forælder, forbliver forældremyndigheden hos den anden.
Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos den længstleven-
de, kan en anden i forbindelse med dødsfaldet anmode om at
få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imø-
dekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet,
taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den
længstlevende. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos den
længstlevende, og har denne forvoldt den anden forældre-
myndighedsindehavers død, kan en anden anmode om at få
tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imøde-
kommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til
barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den
længstlevende.
Stk. 2. Har en forælder forældremyndigheden alene, og
dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har
forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad
der er bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndig-
heden. Anmoder den længstlevende forælder om forældre-
myndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Stk. 3. Har en forælder forældremyndigheden alene, og har
denne forvoldt den anden forælders død, kan en anden an-
mode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen
kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning
af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver
hos den længstlevende.
Stk. 4. Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i
forening, herunder den længstlevende forælder og dennes
ægtefælle.
2. § 15 ophæves og i stedet indsættes:
»§ 15. Dør en forælder, og havde forældrene ved dødsfal-
det fælles forældremyndighed, har den efterlevende forælder
forældremyndigheden alene, jf. dog stk. 2 og § 15 a, stk. 1.
Stk. 2. Dør en forælder, og havde forældrene ved dødsfal-
det fælles forældremyndighed, kan andre i forbindelse med
dødsfaldet anmode om forældremyndigheden, hvis barnet
ved dødsfaldet ikke havde bopæl hos den efterlevende foræl-
der. Statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvem der skal
have forældremyndigheden.
Stk. 3. Dør en forælder, der har forældremyndigheden ale-
ne, kan en efterlevende forælder og andre anmode om foræl-
dremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, og dør
begge forældre, kan andre ligeledes anmode om forældre-
myndigheden. Statsforvaltningen træffer afgørelse om,
hvem der skal have forældremyndigheden.
Stk. 4. I sager omfattet af stk. 2 og 3 finder § 13, stk. 2, 2.
pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 15 a. Har den ene forælder forvoldt den anden forælders
død, og havde forældrene ved dødsfaldet fælles forældre-
myndighed, eller havde den efterlevende forælder forældre-
myndigheden alene, skal statsforvaltningen træffe afgørelse
om, hvorvidt forældremyndigheden skal forblive hos den ef-
terlevende forælder, eller om en anden skal have forældre-
myndigheden.
Stk. 2. Hvis den ene forælder har forvoldt den anden for-
ælders død, og den afdøde forælder havde forældremyndig-
heden alene, finder § 15, stk. 3, 1. og 2. pkt., tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 3. I sager omfattet af stk. 1 finder § 13, stk. 2, 2. pkt.,
tilsvarende anvendelse.«
19
§ 16. Indehavere af forældremyndigheden kan tilkendegi-
ve, hvem der efter deres død bør have tillagt forældremyn-
digheden. Den længstlevendes fortrinsstilling efter § 15 gæl-
der dog uanset en modsat tilkendegivelse.
3. § 16, 2. pkt., ophæves.
§ 31. Anmodning om afgørelse om forældremyndighed ef-
ter §§ 11, 14 eller 15, om barnets bopæl efter § 17 og om
samvær m.v. efter §§ 19-22 og 25 indgives til statsforvalt-
ningen.
Stk. 2-5 […]
4. I § 31, stk. 1 ændres »anmodning om afgørelse om foræl-
dremyndighed efter §§ 11, 14 eller 15,« til: »anmodning om
afgørelse om forældremyndighed efter §§ 11, 14, 15 og 15
a,«.
§ 36. Inden en aftale om forældremyndighed efter § 13,
stk. 2, godkendes eller der træffes afgørelse herom efter §
15, stk. 2, skal statsforvaltningen indhente en erklæring fra
den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.
Stk. 2-3. […]
5. I § 36, stk. 1, ændres »godkendes eller der træffes afgørel-
se herom efter § 15, stk. 2,« til: »godkendes, eller der træffes
afgørelse om forældremyndighed efter § 15, stk. 3, eller § 15
a, stk. 2,«.
§ 37. Statsforvaltningen træffer afgørelser efter § 15 om
forældremyndighed efter dødsfald. Statsforvaltningen ind-
bringer afgørelsen for retten, hvis en part inden 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende, anmoder herom.
6. I § 37 ophæves 1. pkt., og i 2. pkt. ændres »afgørelsen«
til: »en afgørelse efter § 15 eller § 15 a«.
§2
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af
17. november 2015, foretages følgende ændring:
§ 57. […] 1. I § 57 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere i fornødent
omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af
forældremyndigheden, når statsforvaltningen til brug for be-
handlingen af en sag efter forældreansvarslovens § 15 a, stk.
1, anmoder kommunalbestyrelsen herom.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. marts 2016.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
20