Henvendelse af 7/12-15 fra Lægeforeningen

Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Manglende grundlag for særskilt ordning for medicinsk cannabis
Lægeforeningen ser positivt på medicinsk og klinisk forskning i effekten af
medicinsk cannabis, men finder ikke der er lægefagligt grundlag for indførel-
sen af en særskilt ordning for ordination af medicinsk canabis.
Der er fremsat forslag til folketingsbeslutning (Beslutningsforslag B5) om le-
galisering af medicinsk cannabis, hvorefter der skal udarbejdes et lovforslag,
der gør det muligt for praktiserende læger i Danmark at udskrive medicinske
cannabisprodukter til patienter, der vurderes at kunne nyde godt af behand-
lingen ud fra en defineret symptomliste.
Af forslagets bemærkninger fremgår bl.a., at erfaringer fra Holland viser, at
patienter generelt tåler medicinsk cannabis godt, da en lav dosis ofte giver
en tilstrækkelig lindring, til at bivirkninger sjældent forekommer.
Lægeforeningens bemærkninger
Når læger ordinerer et lægemiddel, skal både læge og patient have doku-
menteret sikkerhed for, at lægemidlet er sikkert og effektivt1
. Når patienten
efterfølgende skal købe det ordinerede lægemiddel, skal køber kunne stole
på, at den medicin, som købes, er uforfalsket og i den korrekte styrke samt
håndteret under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold.
Lægeforeningen lægger til grund, at beslutningsforslaget sigter på indførel-
sen af en ordning, hvor praktiserende læger skal kunne ordinere såkaldte
medicinske cannabis-produkter, der ikke er godkendt som lægemidler hver-
ken i produktionslandet Holland eller i Danmark.
Set fra et lægefagligt perspektiv er dette problematisk af to årsager. For det
første har de specifikke produkter ikke gennemgået kliniske forsøg, som do-
kumenterer deres sikkerhed, effekt og bivirkninger. For det andet er produk-
terne ikke nødvendigvis produceret under forhold, som ville leve op til god
fremstillingspraksis.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens notat: ”Medicinsk brug af Cannabis”, fe-
bruar 2014 (vedlagt*), at der findes meget lidt medicinsk forskning om de
1
Dokumentation for lægemidlers sikkerhed og effektivitet fremkommer primært gen-
nem afprøvning af lægemidler på mennesker, der som hovedregel bør være udformet
som kontrollerede kliniske undersøgelser.
Formanden
Dato: 7.12.2015
Jr. /2015-2120
Domus Medica
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8500
Tlf.: 35448214 (direkte)
E-post: dadl@dadl.dk
E-post: ga@dadl.dk (direkte)
Fax:
www.laeger.dk
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
B 5 Bilag 2
Offentligt
Side 2/2
gavnlige effekter i mennesker, herunder om effekt, kvalitet og sikkerhed ved
brug af medicinsk cannabis.
Det fremgår videre af Sundhedsstyrelsens notat, at der allerede findes ek-
sempler på godkendte lægemidler med aktive stoffer fra cannabis. Disse er
godkendt inden for indikationer, som overlapper med den af de hollandske
myndigheder oplyste indikationsliste for såkaldt medicinsk cannabis.
Lægeforeningen ser positivt på muligheden for, at effekt, sikkerhed og bi-
virkninger ved medicinsk cannabis undersøges nærmere inden for rammerne
af såvel klinisk praksis som medicinsk forskning.
På nuværende tidspunkt finder Lægeforeningen imidlertid ikke, der er læge-
fagligt grundlag for at indføre en særskilt ordning for ordination af såkaldt
medicinsk cannabis. Lægeforeningen vil derfor opfordre til, at Folketinget af-
står fra at vedtage beslutningsforslaget i sin nuværende form.
Behov for mere viden
Lægeforeningen kan ikke afvise, at medicinsk cannabis kan have en positiv
effekt for nogle patienter, men konstaterer at dette ikke er tilstrækkelig un-
derbygget af klinisk forskning.
Lægeforeningen vil således udtale sin støtte til såvel eksisterende som frem-
tidige forskningsprojekter, der inden for de nuværende rammer og med læ-
gefaglig begrundelse undersøger effekten af medicinsk canabis eller allerede
godkendte lægemidler baseret på canabis i behandlingen af relevante pati-
entgrupper.
Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing


26-02-2014
j.nr.2013113424/
Frank Bøgh Wendelbo-Madsen
fwm@dkma.dk
2014
Medicinsk brug af Cannabis
2. udgave
Overvågning af virksomheder og kvalitet
Axel Heides Gade 1
2300 København S
E-post sst@sst.dk
Web sst.dk
N O T A T
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
B 5 Bilag 2
Offentligt
Side 2
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
Indhold
1. Indledning................................................................................................... 3
2. Kroppens egne cannabinoider og receptorer.............................................. 3
3. Viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse af Cannabis ...... 3
3.1. Hollands sundhedsministeriums oplysninger om bivirkninger ved
medicinsk brug af Cannabis ....................................................................... 4
4. Reglerne om Cannabis som euforiserende stof.......................................... 5
4.1. Liste A – Cannabis.............................................................................. 6
4.2. Liste B – THC i ren form og andre cannabinoider.............................. 7
5. Positive virkninger ved brug af medicin med aktive stoffer fra Cannabis. 7
6. Reglerne om medicin, der kræver tilladelse til markedsføring (Sativex®) 9
6.1. Tilskud til køb af Sativex® ............................................................... 10
7. Regler om udleveringstilladelse (Marinol® og Nabilone)....................... 11
7.1. Omfanget af udleveringstilladelser ................................................... 12
8. Indførsel af medicin med Cannabis fra Holland og andre lande.............. 13
9. Selvmedicinering med Cannabis til medicinsk brug................................ 13
10. Regler i andre lande om medicinsk brug af Cannabis ........................... 14
10.1. Sverige............................................................................................. 14
10.2. Norge............................................................................................... 14
10.3. Finland............................................................................................. 14
10.4. Holland............................................................................................ 14
10.5. Tyskland.......................................................................................... 16
10.6. England............................................................................................ 16
10.7. Frankrig........................................................................................... 16
10.8. USA................................................................................................. 17
10.8.1. Amerikanske stater med medicinsk brug af Cannabis.............. 17
10.9. Uruguay........................................................................................... 20
10.10. Israel.............................................................................................. 21
10.11. Canada........................................................................................... 22
11. Sundhedsstyrelsens bemærkninger til de udenlandske erfaringer.......... 23
12. Folketingsspørgsmål om medicinsk brug af Cannabis .......................... 24
Side 3
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
1. Indledning
Hash, pot, marihuana, skunk og hasholie er nogle af de mange navne,
som en række illegale produkter, der er udvundet fra planten Cannabis
sativa, bærer.
Cannabis sativa, også kaldet almindelig hamp, er en plante af Cannabis-
slægten i hampefamilien. Af andre typer Cannabis kendes også Cannabis
indica og Cannabis ruderalis.1
Cannabis har siden 1960’erne været det mest udbredte af de illegale stof-
fer, men der er også en lovlig medicinsk side ved brugen af medicin, der
indeholder nogle af de aktive stoffer, som findes i Cannabis.
Enkelte af de aktive stoffer, der findes i Cannabis (cannabinoider), kan
fremstilles syntetisk, ligesom der kunstigt kan fremstilles cannabinoider,
der ikke findes naturligt. Sådanne aktive stoffer kan anvendes i medicin.
I det følgende vil Sundhedsstyrelsen informere om de danske regler og
erfaringer på området og i et vist omfang oplyse om regler og erfaringer
fra andre lande.
2. Kroppens egne cannabinoider og receptorer
Inden for de seneste 20 år har man forsket i de neurobiologiske virknin-
ger af Cannabis i menneskekroppen. Den første cannabinoid-receptor,
CB1, blev identificeret i hjernen i 1998.
En anden cannabinoid-receptor, CB2, blev identificeret i 1993. De fleste
CB2-receptorer findes i celler, der indgår i immunforsvaret, hvilket tyder
på, at det har en funktion i dette.
Man har desuden identificeret cannabinoider i kroppen, der kaldes for
endocannabinoider. Det tyder på, at disse kan spille en rolle i forhold til
oplevelse af smerter, bevægelseskontrol, sult og hukommelse.
3. Viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse af Can-
nabis
Når vi i notatet kommer ind på forskellige sider af Cannabis til medi-
cinsk brug, er det også relevant at komme ind på de generelle erfaringer,
der findes med skadelige virkninger på mennesker ved dets brug. Det
skal dog nævnes, at selvom der er en del studier i skadelige virkninger på
mennesker, så er der ikke så mange studier, hvor der tages udgangspunkt
i personer, der kun har modtaget Cannabis til medicinsk brug.
1
Botanisk bliver planterne også betegnet med ”Cannabis sativa L.”, ”Cannabis in-
dica Lam.” og ”Cannabis ruderalis Janisch.” De sidste bogstaver efter navnet er
forkortelser, der henviser til den botaniker, der klassificerede planten. ”L.” står for
den svenske botaniker, Carl von Linné. ”Lam.” står for den franske botaniker, Jean-
Baptiste Lamarck. Janish henviser til den russiske botaniker Dmitrij E. Ja-
nischewsky. Inden for botanikken skrives plantens navn ved videnskabelig klassifi-
kation i kursiv, og slægtsnavnet (Cannabis) med stort forbogstav, mens arten (sati-
va) skrives med lille forbogstav.
Side 4
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
Det vigtigste berusende stof i Cannabis er THC (delta-9-
tetrahydrocannabinol), men der er omkring 70 forskellige psykoaktive
cannabinoider i Cannabis, herunder eksempelvis cannabidiol (CBD).
For så vidt angår mulige skadevirkninger af Cannabis-rusen, er der tale
om fx risiko for angst- og panikreaktioner samt psykotiske reaktioner,
forringelse af indlæringsevnen og forøgelse af risikoen for trafikulykker
med videre.
For så vidt angår skadevirkningerne af den længerevarende brug, er der
fx tale om risiko for afhængighed. Hvis Cannabis ryges er der også øget
risiko for såkaldte ”rygerlunger” og formentlig også for kræft i luftveje-
ne. Hertil kommer en øget risiko for psykisk sygdom. Desuden vil den
intellektuelle og praktiske funktionsevne være konstant nedsat ved dag-
ligt eller næsten daglig brug, og blandt andet hukommelsen og opmærk-
somheden vil blive forringet ved intensivt brug, der strækker sig over fle-
re år.
Forringelse af opmærksomhed, hukommelse og motorisk koordinering
kan have en negativ indvirkning på fx uddannelse, komplekse ar-
bejdsopgaver og trafiksikkerhed.
Daglig eller næsten daglig brug kan også få langtrækkende konsekvenser
– også efter brugets ophør. Blandt andet unge, herunder især socialt ud-
satte unge, og psykisk sårbare personer, er særligt udsatte i forhold til
skadevirkningerne.
Cannabis kan indtages på flere måder, herunder eksempelvis ved at spise
det, gennem udtræk som te, ved inhalation via forstøver eller ved ryg-
ning. Det er mest almindeligt at ryge Cannabis, da rygning giver den hur-
tigste og bedst styrede rusvirkning. For så vidt angår den godkendte me-
dicin på markedet med aktive stoffer fra Cannabis, så findes det i to for-
mer: Tabletter og mundhulespray.
Du kan læse mere om emnet og se referencer til publiceret videnskab bag
det oplyste om skadevirkninger i Sundhedsstyrelsens notat, der også lig-
ger på vores hjemmeside: CANNABIS – den aktuelle viden om rusvirk-
ninger, skadevirkninger og udbredelse. Her har vi har samlet vores gene-
relle viden på området.
Du kan også generelt læse om det danske arbejde på narkotikaområdet:
Narkotikasituationen i Danmark 2013 – Årsrapport til det europæiske
overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA.
3.1. Hollands sundhedsministeriums oplysninger om bivirkninger ved
medicinsk brug af Cannabis
I den information, som det hollandske sundhedsministerium (CIBG) har
udarbejdet om medicinsk anvendelse af cannabis til patienten, fremgår
følgende om bivirkninger:
Side 5
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
Generelt tåler patienter medicinsk cannabis godt. En lav dosis giver ofte
tilstrækkelig lindring, hvorfor bivirkninger sjældent forekommer. Når de
forekommer, så er sædvanligvis resultatet af en høj dosis eller kombineret
anvendelse sammen med et stof som alkohol, der forøger bivirkningerne.
Kendte bivirkninger af medicinsk cannabis er humorændrende effekter,
søvnløshed og hjertebanken. Andre effekter er: Afslapning, udbrud af lat-
ter, følelse af sult, øget følsomhed overfor opfattelsen af fx farver og mu-
sik, sløvhed og forvrænget opfattelse af tid og rum. Din reaktionstid kan
også være langsommere, især i de første timer efter brug.
Hvis du tager en stor dosis, kan du blive “høj”. Det er en følelse af eufori,
der langsomt aftager til en følelse af tilfredshed, fred og ro. Den ændrede
opfattelse kan få dig til at føle dig forvirret. Disse virkninger forsvinder
normalt efter et par timer. Hvis du har en genetisk disposition for psyko-
ser (som skizofreni) eller andre psykiske sundhedsproblemer bedes du
kontakte din speciallæge før du bruger medicinsk cannabis. Du bør også
kontakte din læge, hvis du er hjertepatient.
Kontinuerlig anvendelse af cannabis under graviditeten kan påvirke fo-
steret. Visse indholdsstoffer fra cannabis - som THC - vil ende i moder-
mælken. Derfor er brugen af medicinsk cannabis ikke tilrådeligt under
graviditet eller amning. For mere information, kan du kontakte din læge
eller apotek
Rygning
Jævnlig rygning af cannabis er skadeligt for dit helbred. Røg skader lun-
gerne og kan føre til infektion i næste, hals og lunger. Af denne grund
kan rygning af medicinsk cannabis ikke anbefales. En bedre måde til at
indtage cannabis er gennem en pålidelig fordamper.
Afhængighed
Afhængighed er usandsynligt med cannabis brugt som medicin. Den an-
befalede dosis er normalt lavere end for rekreativ brug. Du bør være sær-
ligt opmærksom, hvis du tidligere har været afhængig. Høje doser af me-
dicinsk cannabis taget over længere tid kan føre til afhængighed. Hvis
man derefter ophører med anvendelsen kan man få abstinenssymptomer
som milde former for rastløshed, irritabilitet, søvnløshed og kvalme.
4. Reglerne om Cannabis som euforiserende stof
Euforiserende stoffer er i Danmark reguleret gennem lov om euforiseren-
de stoffer og bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Efter bekendtgø-
relsen er euforiserende stoffer delt op i listerne A-E, der er reguleret for-
skelligt. Der kommer jævnligt nye stoffer på denne liste.
Side 6
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
4.1. Liste A – Cannabis
Cannabis er omfattet af liste A, nr. 1:
1. Cannabis (hvorved forstås alle overjordiske dele af planter tilhørende
slægten Cannabis, hvorfra harpiksen ikke er fjernet. Undtaget er dog
frugter af hampeplanten (hampefrø) og hampetaver i isoleret tilstand).
Det vil sige, at hampefrø og hampetaver (taver anvendes fx til hampereb)
ikke er omfattet af bestemmelsen.
Efter bekendtgørelsens § 2 må euforiserende stoffer på liste A, herunder
Cannabis, ikke findes i Danmark, medmindre Sundhedsstyrelsen har gi-
vet særlige tilladelse hertil:
§ 2. De på liste A opførte euforiserende midler må ikke forefindes her i
landet, medmindre Lægemiddelstyrelsen 2
under ganske særlige omstæn-
digheder og på nærmere fastsatte vilkår meddeler tilladelse dertil.
I § 2, stk. 3 er der en særlig regel om tilberedninger af Cannabis, der gør
det muligt for Sundhedsstyrelsen at give medicin en markedsføringstilla-
delse, der indeholder tilberedninger af Cannabis:
Stk. 3. Tilberedninger af det euforiserende middel, der er opført på liste
A som nr. 1, kan dog uanset stk. 1 ind- og udføres, sælges, købes, udleve-
res, modtages, fremstilles, forarbejdes, besiddes og anvendes i medicinsk
øjemed.
Denne bestemmelse blev i 2011 indført for at gøre det muligt at give
markedsføringstilladelse til Sativex® (se afsnit 3) og lignende medicin.
Bestemmelsen giver ikke fri mulighed for at fremstille, besidde, indføre
eller anvende Cannabis generelt, da en række andre regler gælder ved si-
den af, herunder kravene i bekendtgørelse om euforiserende stoffer og
om at medicin i Danmark skal have en markedsføringstilladelse eller en
udleveringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen efter lægemiddelloven. Be-
stemmelsen kræver desuden at en læge har ordineret et lægemiddel, der
indeholder tilberedninger af Cannabis (medicinsk øjemed).
Det er altså strafbart, hvis man eksempelvis besidder, køber, sælger, ind-
og udfører, forarbejder, anvender, udleverer produkter, der indeholder
tilberedninger af Cannabis, med mindre en læge har ordineret det. En
virksomhed kan dog med passende tilladelser og import- og eksportcerti-
fikater lovligt importere, lagerføre og forhandle medicin med Cannabis,
herunder fx Sativex®.
Hvis der er tale om Cannabis, der ikke er blevet tilberedt, så er det ikke
omfattet af undtagelsen i § 2, stk. 3. Det betyder, at såfremt Sundhedssty-
relsen skulle kunne give markedsføringstilladelse til salg af utilberedt
Cannabis i Danmark, vil dette kræve en ændring af bekendtgørelsen. Det
2
Lægemiddelstyrelsen blev 1. marts 2012 lagt sammen med Sundhedsstyrelsen.
Side 7
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
betyder derfor, at det er ulovligt at besidde, købe, sælge, ind- og udføre,
forarbejde, anvende og udlevere Cannabis uden tilberedning – uanset om
det måtte være ordineret af en læge. Efter § 2, stk. 1 har Sundhedsstyrel-
sen mulighed for at give en tilladelse, men dette kræver, at det sker under
ganske særlige omstændigheder og på nærmere fastsatte vilkår.
Ved tilberedning forstås i bekendtgørelsens § 1, stk. 2:
Stk. 2. Ved tilberedninger forstås: Opløsninger, fortyndinger, ekstrakter,
koncentrater, tinkturer, farmaceutiske præparater af enhver art, samt i
det hele taget forarbejdninger af de pågældende stoffer og droger, hvor-
ved der ikke er tilvejebragt kemiske ændringer af stofferne.
4.2. Liste B – THC i ren form og andre cannabinoider
Liste B indeholder en række stoffer, der kun må benyttes til medicinsk og
videnskabelig brug.
Det aktive stof THC i sin rene form (eksempelvis dronabinol, som findes
i Marinol®) er omfattet af liste B, pkt. 223:
223. Tetrahydrocannabinol (alle isomere af tetrahydro-6, 6,9-trimethyl-
3-pentyl-6H-dibenzo(b,d)-pyran-l-ol).
En række kemiske grupper af syntetiske cannabinoider er blevet sat på
liste B i 2012. Det drejer sig om følgende grupper:
Benzoylindol (pkt. 236)
Cyclohexylphenol (pkt. 238)
Naphthoylindol (pkt. 239)
Naphthoylpyrrol (pkt. 240)
Naphthylmethylinden (pkt. 241)
Naphthylmethylindol (pkt. 242)
Phenylacetylindol (pkt. 244)
Se mere herom i ændringsbekendtgørelse nr. 778 fra 2012, hvor punkter-
ne blev indført.
5. Positive virkninger ved brug af medicin med aktive stoffer fra
Cannabis
Der er en del offentliggjort medicinsk forskning, der viser de mange
negative effekter ved brug af Cannabis – særligt over længere perioder.
Derimod er der meget lidt medicinsk forskning om de gavnlige effekter i
mennesker, herunder om effekt, kvalitet og sikkerhed.
Ved godkendelsen i USA af den udvidede indikation for Marinol® blev
der gennemført et dobbeltblindet placebokontrolleret studie med 139 pa-
tienter med AIDS-relateret anorexi efter vægttab. Man behandlede pati-
enterne med 5 mg pr. dag. 13 af 72 patienter oplevede bivirkninger og fik
den halve dosis dagligt. Sammenlignet med placebo var der en målbar
forbedring i patienternes oplevelse af appetit, og der var tendens til højere
vægt, bedre humør og nedsat kvalme.
Side 8
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
Ved godkendelsen af Sativex® blev der gennemført 3 kliniske forsøg, der
viste en vis effekt på den oplevelse patienter med multipel sklerose havde
af færre kramper. I et af studierne, der var placebokontrolleret (kontrol-
gruppe får uvirksom mundhulespray) og dobbeltblindet (læge og patient
ved ikke, hvem der får Sativex® eller placebo), oplevede omkring halv-
delen af patienterne en vis reduktion i oplevelsen af spasticitet.
En gennemgang af videnskabelige artikler i 2009 viste, at der var seks
studier, der relevant havde undersøgt behandling af spasticitet ved multi-
pel sclerose med Cannabis-ekstrakt med en kombination af THC og
CBD. Disse viste en stor variation i effekt, men viste en tendens i forhold
til at reducere spasticitet.
De hollandske erfaringer med Cannabis til medicinsk brug kan endnu
ikke anses for at være relevant medicinsk forskning, da der blandt andet
endnu ikke foreligger dobbeltblindede placebokontrollerede studier.
Over en periode på 17 år har Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til i alt 6
kliniske forsøg med produkter, der indeholder cannabinoider, heraf er 2
aldrig startet. Tre forsøg med Marinol havde til formål at undersøge ef-
fekten på patienter med spiseværing, sclerose, nervesmerter og spastici-
tet. Det eneste igangværende forsøg undersøger effekten af Sativex på
nervesmerter og spasticitet hos rygmarvsskadede.
Konklusionen på tre afsluttede forsøg var, at der er begrænset, men stati-
stisk signifikant effekt på vægtøgning ved spiseværing og nervesmerter
ved sclerose. Der kunne ikke konkluderes på spørgsmålet om effekt på
spasticitet, da der var for få deltagere i forsøget.
Kliniske forsøg skal i Danmark godkendes af Sundhedsstyrelsen og af en
videnskabsetisk komité. Sundhedsstyrelsen overvåger om forsøget over-
holder retningslinjerne for god klinisk praksis (GCP). Læs mere om kli-
niske forsøg generelt.
Den engelske virksomhed, GW Pharmaceuticals, der har udviklet og
fremstiller Sativex® oplyser på deres hjemmeside, at de løbende arbejder
på at udvikle nye lægemidler med Cannabis, og på at udvide indikationen
for Sativex®. Efter virksomhedens oplysninger er de i gang med et fase 3
klinisk forsøg med Sativex® med henblik på mulig behandling af smerter
hos personer med fremskreden cancer. Afhængig af, hvordan dette studie
ender, kan det potentielt ende med en udvidelse af indikationen for Sati-
vex®.
Side 9
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
6. Reglerne om medicin, der kræver tilladelse til markedsføring (Sa-
tivex®)
For at få en tilladelse til at markedsføre en medicin i Danmark skal man
blandt andet kunne vise, at medicinen har en gavnlig virkning, der er
større end bivirkningerne, at det er sikkert at anvende og at medicinen har
en tilstrækkelig høj og ensartet kvalitet. For at bevise disse forhold skal
der blandt andet gennemføres kliniske forsøg i mennesker. Det er meget
omfattende at få godkendt en medicin, og det er derfor normalt kun me-
dicinalvirksomheder, der har resurserne til at få en tilladelse til markeds-
føring af medicin.
Virksomheden skal desuden ved godkendelsen udarbejde et produktre-
sume, der danner grundlag for en indlægsseddel til forbrugeren, der
blandt andet informerer om indikation for anvendelse af medicinen, kon-
traindikationer og kendte bivirkninger. Sundhedsstyrelsen godkender
denne efter eventuelle ændringer.
Det er vigtigt at understrege, at Sundhedsstyrelsen ikke aktivt søger at få
godkendt bestemte typer af medicin, ligesom styrelsen heller ikke udfører
kliniske forsøg eller medicinsk forskning for at markedsføre medicin.
Udvikling af medicin sker således hos medicinalvirksomhederne og hos
offentlige og private forskere.
Som udgangspunkt mener Sundhedsstyrelsen ikke, at det er en ønskvær-
dig effekt ved et lægemiddel, at patienten får en rus. Det anser vi normalt
for at være en utilsigtet bivirkning. Hvis en sådan bivirkning er større end
effekten af et lægemiddel med aktive stoffer fra Cannabis, så er det ikke
sandsynligt, at vi vil godkende en sådan medicin, hvis vi fik en ansøgning
om markedsføringstilladelse.
Da vi oprindeligt fik en ansøgning om markedsføringstilladelse på pro-
duktet Sativex® forhindrede de danske regler, at det kunne godkendes.
Derfor blev bekendtgørelsen om euforiserende stoffer ændret i 2011, så
medicin, der indeholdt tilberedninger af Cannabis, kunne godkendes.
Sativex® mundhulespray er godkendt medicin baseret på et ekstrakt af
Cannabis, der indeholder THC og cannabidiol. Den godkendte indikation
lyder således:
”Sativex er indiceret som behandling med henblik på symptom-
forbedring hos voksne patienter med moderat til svær spasticitet
på grund af multipel sklerose (MS), som ikke har responderet
tilstrækkeligt på anden antispastisk medicin, og som viser kli-
nisk signifikant forbedring i spasticitetsrelaterede symptomer
under en initial afprøvning af behandlingen.”
Det er kun speciallæger i neurologi/neuromedicin, der kan udskrive re-
cept på Sativex®.
Side 10
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
I følgende skema findes en oversigt over ordinationer af Sativex® for
årene 2011 (hvor præparatet blev godkendt) og til og med 2013:
(kilde: Statens Serums Institut – DDD er Defineret DøgnDosis)
I 2013 var der således 59 patienter, der fik udskrevet Sativex®, heraf 34
nye patienter.
Du kan læse indlægssedlen på Sativex® på indlaegsseddel.dk og du kan
læse det af Sundhedsstyrelsen godkendte produktresume med teknisk be-
skrivelse af produktet, herunder om indikationen. Der gives ikke medi-
cintilskud til Sativex®.
Vi har indtil videre ikke modtaget andre ansøgninger om markedsføring
af medicin, der indeholder tilberedninger af Cannabis eller i øvrigt inde-
holder cannabinoider som aktive stoffer.
Læger i Danmark har mulighed for at anvende medicin uden for dets
godkendte anvendelsesområde (såkaldt ”off-label” anvendelse). Det kræ-
ver at lægen grundigt og fagligt afvejer den foreliggende evidens, fordele
og ulemper ved behandling med medicinen og giver en særlig informati-
on til patienten. Det gælder derfor også for speciallæger i neurologi i for-
hold til Sativex®, men Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med, hvor ofte
det sker eller til hvilke sygdomme.
De lande, hvor Sativex® er godkendt som lægemiddel fremgår af en
hjemmeside fra virksomheden GW Pharmaceuticals, der har udviklet og
fremstiller lægemidlet.
6.1. Tilskud til køb af Sativex®
Vi modtog i efteråret 2001 en ansøgning om generelt tilskud til Sativex.
Vi afslog at give lægemidlet generelt eller generelt klausuleret tilskud
med den begrundelse, at der er nærliggende risiko for, at lægemidlet vil
blive anvendt udenfor den godkendte indikation, og at lægemidlet vil bli-
ve gjort til genstand for misbrug.
Lægen kan imidlertid ansøge om enkelttilskud til den enkelte patients
køb af Sativex®, og vi bevilger som hovedregel enkelttilskud til Sativex
til sklerosepatienter med moderat til svær spasticitet, som har haft util-
strækkelig respons på den optimale behandling med baklofen og/eller ti-
zanidin.
Sativex koster for tiden 5.551,55 kr. for en pakning med 3 x 10 ml
mundhulespray.
År
Antal
pt. DDD
Antal
Pakninger DDD pr. pt.
Antal nye
pt.
2011 16 911,25 27 56,95 16
2012 55 6.682,50 198 121,50 49
2013 59 7.830,00 232 132,71 34
Side 11
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
7. Regler om udleveringstilladelse (Marinol® og Nabilone)
Det er muligt for læger i Danmark at ordinere medicin, hvor der ikke er
en tilladelse til markedsføring i Danmark. Det sker ved, at lægen søger
Sundhedsstyrelsen om udleveringstilladelse (lægemiddellovens § 29). Vi
giver tilladelse til salg og udlevering i særlige tilfælde og i begrænset om-
fang, men det kræver, at lægen har givet en tilstrækkelig begrundelse,
herunder indsendt materiale, der viser, at den ønskede medicin kan have
en gavnlig virkning for den konkrete patient/konkrete indikation.
Sundhedsstyrelsen kan give en tilladelse til behandling af en enkelt pati-
ent (enkelt udleveringstilladelse), men vi kan også give den generelt til
behandling af flere patienter med samme indikation (generel udleverings-
tilladelse).
Når vi giver en udleveringstilladelse, skal medicinen indkøbes via et apo-
tek i Danmark. Du kan læse mere om udleveringstilladelser generelt.
Sundhedsstyrelsen har givet en række udleveringstilladelser til Marinol®
(dronabinol - kapsler) og til Nabilone (nabilone - kapsler).
De to ældre lægemidler Marinol® (dronabinol - kapsler) og Cesamet®
(nabilone - kapsler) er begge blevet godkendt i USA i 1985 til behandling
af kvalme og opkastninger efter cancerkemoterapi. Senere blev indikati-
onsområdet for Marinol® udvidet i 1992 til også at omfatte appetitløshed
og vægttab hos patienter med AIDS. (Se også afsnit 5.8.)
Marinol® og Cesamet® er næsten forældede efter de oprindeligt god-
kendte indikationsområder, da nyere kvalmemidler er blevet mere effek-
tive, og AIDS wasting syndromet (hentæring, meget kraftigt vægttab)
stort set er forsvundet i den vestlige verden efter indførelse af moderne
antiviral terapi.
Marinol® kan fortsat anvendes efter ansøgning fra en læge, hvis de mo-
derne midler svigter, og en række højt specialiserede danske hospitalsaf-
delinger (hæmatologiske og onkologiske afdelinger) har en generel udle-
veringstilladelse, og kan derfor frit anvende medicinen, hvis det findes
lægeligt begrundet efter et konkret skøn. Derudover giver vi efter ansøg-
ning udleveringstilladelser til behandling af enkelte patienter til Mari-
nol® til behandling af neurogene smerter i forbindelse med dissemineret
sklerose.
De engelske myndigheder har i 2009 godkendt medicinen Nabilone, der
er kapsler med 1 mg nabilone (syntetisk fremstillet cannabinoid). Indika-
tionen er kontrol af kvalme og opkastning forårsaget af kemoterapeutiske
midler, der anvendes i behandlingen af kræft hos patienter, som har und-
ladt at reagere tilstrækkeligt på konventionel behandling mod kvalme.
(Se også afsnit 5.6.)
Før Sativex® blev godkendt som medicin i Danmark i 2011, har Sund-
hedsstyrelsen også givet udleveringstilladelse hertil.
Side 12
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen har for nyligt modtaget en ansøgning om tilladelse til
udlevering af Bedrocan. Vi afventer yderligere oplysninger i sagen.
7.1. Omfanget af udleveringstilladelser
Af følgende to tabeller fremgår antallet af udleveringstilladelser på Mari-
nol® og Nabilone fra 2002 til december 2013, men der har også været
givet udleveringstilladelser tidligere. Vi ved ikke, hvor meget hver enkelt
patient har fået ordineret af lægemidlerne eller hvor mange patienter der
er blevet behandlet, da de generelle udleveringstilladelser kan benyttes til
flere patienter med samme lidelse og måske benyttes udleveringstilladel-
se til enkelt patient (enkelttilladelser) ikke pga. dødsfald eller manglende
effekt.
Vi giver typisk udleveringstilladelser til enkelte patienter, der gælder en-
ten 3 måneder eller 1 år, og generelle udleveringstilladelser giver vi for 5
år. I de følgende tal kan der altså være nogle udleveringstilladelser, som
er givet på baggrund af genansøgninger af enkelttilladelser og generelle
tilladelser, hvor udleveringstilladelsen er blevet forlænget.
Marinol®
Enkelttilladelse Generelle tilladelser
2002 23 0
2003 421 1
2004 490 22
2005 224 10
2006 141 3
2007 114 2
2008 130 9
2009 140 18
2010 188 10
2011 177 6
2012 217 18
2013 indtil d.6.12. 212 9
I alt 2.477 108
Nabilone
Enkelttilladelse Generelle tilladelser
2004 2 1
2005 2 2
2006 2 2
2007-2010 0 0
2011 1 0
2012 1 0
2013 1 0
(Med gyldighed på 1 år, kan der også være genansøgninger)
Side 13
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
8. Indførsel af medicin med Cannabis fra Holland og andre lande
Hvis en person lovligt har fået en recept fra en læge, og derefter har fået
udleveret medicin med tilberedninger af Cannabis til medicinsk brug til
højst 30 dages personligt forbrug i Holland, eller et andet Schengen-land,
så opfylder det kravene til at det lovligt kan indføres til Danmark. Det
samme gælder eksempelvis, hvis en person har fået recept på og udleve-
ret Marinol®.
Man behøver som borger ikke at have en Schengen-attest (også kaldet
”pillepas”) fra myndighederne for at få Cannabis til medicinsk brug med
over grænsen, men det vil lette dokumentationen ved indførslen til Dan-
mark. Schengen-konventionen giver mulighed for, at man kan medbringe
medicin, der indeholder euforiserende stoffer til eget brug i en mængde,
der svarer til rejsens længde, dog maksimalt 30 dage. Hvis man eksem-
pelvis i Holland har fået en recept fra en læge, og derefter fået udfyldt en
Schengen-attest fra Holland, så skal Danmark som Schengen-land accep-
tere dette som gyldig dokumentation.
I Danmark er det apotekerne, der udsteder Schengen-attester.
Hvis man indfører Cannabis uden en recept fra en læge, må man regne
med at tolden vil melde sagen til politiet for overtrædelse af reglerne om
euforiserende stoffer.
Læs mere om at rejse med euforiserende stoffer.
9. Selvmedicinering med Cannabis til medicinsk brug
I medierne har der været en række artikler om enkeltpersoner, der ulov-
ligt køber eller selv dyrker Cannabis for at medicinere sig selv eller deres
børn med Cannabis, da de mener, at det har en gavnlig virkning, og ikke
har fundet anden behandling, der virkede.
Sundhedsstyrelsen skal på det kraftigste fraråde, at man indtager Canna-
bis eller produkter med Cannabis uden ordination fra en læge. Ud over at
besiddelse er ulovligt, medfører brug også en betydelig risiko for alvorli-
ge bivirkninger (se ovenfor i kapitel 3 om rusvirkning og skadevirkning).
Selvom du over tid kun indtager mindre mængder af Cannabis, kan det
have skadelige følger. Hvis du har købt det illegalt eller selv har dyrket
det ulovligt, vil indholdet af aktive stoffer i Cannabis være svingende, li-
gesom du ikke får den kvalitet, som følger med godkendt medicin.
Tal i stedet med din læge om mulighederne for behandling, og hvis der
ikke er andre mulige behandlinger, så tal med din læge om eventuel be-
handling med Sativex® (må dog kun udskrives af speciallæger i neurolo-
gi) eller Marinol®. Hvis din læge ikke mener at disse er relevant behand-
ling for dig, så undlad selv at indtage Cannabis på ulovlig vis.
Du vil på internettet kunne finde folk, der udtaler, at de har helbredt alt
fra kræft til sukkersyge med eksempelvis Cannabis-olie, men der er intet
videnskabeligt grundlag for disse påstande.
Side 14
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
Du vil også på internettet kunne finde påstande om, at der findes lægevi-
denskabelig forskning for at indholdsstoffer i Cannabis har en helbreden-
de effekt på kræft. Det er korrekt, at der findes studier i reagensglas (in
vitro) og dyreforsøg, der viser visse lovende tegn på mulige gavnlige ef-
fekter i forhold til kræft, men der findes ingen lægevidenskabelige studier
til dato, der viser at indholdsstoffer i Cannabis har en positiv virkning på
kræft i mennesker. På den baggrund må Sundhedsstyrelsen fastholde, at
der til dato ikke er evidens for at Cannabis kan helbrede kræft i menne-
sker3
.
10. Regler i andre lande om medicinsk brug af Cannabis
Nedenstående gennemgang er særligt skrevet gennem research af en ræk-
ke landes myndigheders hjemmesider. I enkelte tilfælde har vi modtaget
informationer fra myndighederne, og refereret til officielle myndigheders
og lægemiddelvirksomheders udtalelser i internationale medier.
10.1. Sverige
Har ligesom Danmark ikke tilladt Cannabis til medicinsk brug. Det sven-
ske Läkemedelverket har også godkendt Sativex® som et receptpligtigt
lægemiddel i 2011.
10.2. Norge
Har ligesom Danmark ikke tilladt Cannabis til medicinsk brug. Det nor-
ske Statens Legemiddelverk har også godkendt Sativex® som et recept-
pligtigt lægemiddel i 2012.
De norske myndigheder har til os oplyst, at de har modtaget to
ansøgninger fra norske læger om udleveringstilladelse på Bedrocan fra
Holland. De norske myndigheder gav afslag på den ene anmodning,
men gav tilladelse i det andet tilfælde efter ansøgning fra en
speciallæge i neurologi.
10.3. Finland
Har ligesom Danmark ikke tilladt Cannabis til medicinsk brug. Det fin-
ske FIMEA har også godkendt Sativex® som et receptpligtigt lægemid-
del i 2012.
10.4. Holland
I forhold til Cannabis til medicinsk brug har hollænderne i mere end 10
år haft en særlig ordning med mulighed for at læger kan udskrive tilbe-
redninger af Cannabis i forskellige former til deres patienter.
Den hollandske stat har bedt den hollandske virksomhed Bedrocan BV
om at fremstille en række produkter ud fra Cannabis, som læger kan or-
dinere til patienter, der kan købe det på et hollandsk apotek. Det drejer
3
På Cancer Research UK kan man på engelsk læse deres svar på en række spørgs-
mål om Cannabis og kræft, herunder at der ikke findes evidens for, at Cannabis kan
helbrede kræft i mennesker, selvom der er foretaget en række interessante forsøg,
blandt andet på cellekulturer.
Side 15
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
sig om følgende Cannabis-produkter, hvor der er forskelligt indholdet af
de to cannabinoider THC og CBD:
Bedrocan® (evt. som Cannabis Flos) – THC på 22 procent og
under 1 procent cannabidiol (CBD)
Bedrobinol® - THC på omkring 13,5 procent og under 1 procent
cannabidiol (CBD)
Bediol® - THC på 6,3 procent og cannabidiol (CBD) på omkring
8 procent – planten er knust
Bedica® THC på 14 procent og under 1 procent cannabidiol
(CBD). Dette produkt er baseret på Cannabis Indica, hvor de an-
dre er baseret på Cannabis Sativa.
Efter beskrivelsen af produkterne, må Sundhedsstyrelsen lægge til grund
at der er tale om tilberedninger af Cannabis (jævnfør § 1, stk. 2 og § 2,
stk. 3 i den danske bekendtgørelse om euforiserende stoffer).
Virksomheden fremstiller disse produkter fra Cannabis-planter, som de
selv dyrker. De bruger ikke plantegifte og fjerner mikroorganismer. De
fremstilles efter principper for god landbrugspraksis (Good Agricultural
Practice - GAP). Produkterne indtages som te eller via inhalation – virk-
somheden advarer mod at ryge det. Produkterne fordeles af den holland-
ske virksomhed Fagron Pharmaceuticals.
Kontoret for medicinsk cannabis (Bureau voor Medicinale Cannabis –
BMC), under det hollandske sundhedsministerium (CIBG), har udarbej-
det information og en liste over symptomer, hvor en læge kan ordinere
Cannabis til medicinsk brug:
Smerter og muskelspasmer eller -kramper ved multipel sclerose
eller skader på rygmarven
Kvalme, nedsat appetit, vægttab og svækkelse i forbindelse med
kræft og AIDS
Kvalme og opkastning forårsaget af medicin eller
strålebehandling mod kræft og HIV/AIDS
Neuropati (nervebetændelse) forårsaget fx af nerveskader,
fantomsmerter, facial neuralgi eller kroniske smerter efter et
angreb af helvedesild
Tics forbundet med Tourettes syndrom
Terapi-resistent grøn stær
BMC understreger i deres information, at denne liste ikke er resultatet af
større klinisk forskning, men resultatet af observationer fra individuelle
læger og patienter, der oplever gode resultater og ikke for mange
bivirkninger. En hollansk læge kan kun udskrive Cannabis til medicinsk
brug i Holland, hvis standardbehandlingen og registreret medicin ikke
virker eller giver for mange bivirkninger.
BMC understreger også, at Cannabis til medicinsk brug ikke kan
helbrede de nævnte sygdomme, men højst lindre symptomerne eller
reducere bivirkninger ved anden medicin. Listen er ikke udtømmende, da
Side 16
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
det er op til lægen at vurdere under hvilke omstændigheder Cannabis til
medicinsk brug kan ordineres.
Ingen af Bedrocan BV’s produkter har en markedsføringstilladelse -
heller ikke i Holland – det vil sige, at de ikke er godkendte som
lægemidler. Bedrocan BV har ikke søgt om tilladelse til at markedsføre
sine produkter i Danmark. For tiden synes der ikke at være tilstrækkelig
forskning, der kan underbygge at effekten af Bedrocan BV’s produkter er
større end de mange kendte mulige bivirkninger ved Cannabis, ligesom
det ikke er fremstillet efter god fremstillingspraksis for lægemidler,
hvilket er en forudsætning for at opnå en markedsføringstilladelse.
10.5. Tyskland
Den tyske myndighed for godkendelse af medicin, Bundesinstitut für
Arzneimittel und Medizinprodukte (BfArM), giver i særlige tilfælde
tilladelse til anvendelse af Cannabis til medicinsk brug. Dette sker via
myndigheden “Bundesopiumstelle”. Patientens læge søger via et
ansøgningsskema om en sådan tilladelse. Derefter kan patienten på et
tysk apotek købe Cannabis-produkter, som apoteket har indført fra
Holland (se afsnit 5.4.).
Du kan læse deres information til læger og patienter (på tysk).
10.6. England
Har ligesom Danmark ikke tilladt Cannabis til medicinsk brug. Det
engelske MHRA (Medicines and Healthcare Products Regulatory Agen-
cy) har også godkendt Sativex® som et receptpligtigt lægemiddel i 2010.
Virksomheden bag Sativex, GW Pharmaceuticals, der blev grundlagt i
1998, er baseret i England, hvor virksomheden har fået tilladelse til at
dyrke Cannabis-planter et hemmeligt sted til udvikling og fremstilling af
lægemidler.
MHRA har endvidere i 2009 godkendt medicinen Nabilone®, der er
kapsler med 1 mg nabilone (syntetiske cannabinoid). Du kan læse ind-
lægsseddel og produktbeskrivelsen på engelsk på MHRA’s hjemmeside.
Indikationen er kontrol af kvalme og opkastning forårsaget af kemotera-
peutiske midler, der anvendes i behandlingen af kræft hos patienter, som
ikke har reageret tilstrækkeligt på konventionel behandling mod kvalme.
10.7. Frankrig
I juni 2013 har Frankrig ændret deres regler, og tilladt produktion,
transport, eksport, besiddelse, tilbud, erhvervelsen eller brugen af speciel
medicin, der indeholder Cannabis eller derivater heraf. Eventuel medicin
skal godkendes af ANSM (Agence nationale de sécurité du médicament).
Herved får Frankrig også mulighed for at tillade markedsføring af
Sativex®.
Side 17
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
10.8. USA
I 2004 gav den amerikanske myndighed for godkendelse af medicin,
FDA, et oplæg for en underkomite i kongressen i USA om den mulige
anvendelse af cannabinoider i medicinsk brug. Du kan læse oplægget på
engelsk, og det er senest opdateret i 2009. FDA understregede, at medicin
uden kendt sikkerhed, effekt og kvalitet ikke er anvendeligt for læger og
patienter.
FDA har i 1985 godkendt to typer medicin, der indeholder syntetisk
fremstillede cannabinoider – altså ikke udtræk fra Cannabis, men stoffer
fremstillet syntetisk. Marinol® indeholder en syntetisk fremstillet canna-
binoid, der svarer til THC, mens Cesamet® indeholder nabilone, der er
en syntetisk fremstillet cannabinoid, der ikke findes naturligt, herunder
ikke findes i Cannabis-planten.
Indikationen var behandling af kvalme og opkastninger efter cancerke-
moterapi. Senere blev indikationsområdet for Marinol® udvidet i 1992 til
også at omfatte appetitløshed og vægttab hos patienter med AIDS. Cesa-
met® er ikke blevet markedsført i USA.
FDA anførte, at de ønsker at være åbne overfor at bruge cannabinoider
medicinsk i det omfang, der kommer lægevidenskabelig evidens for sik-
kerhed og effekt, herunder kvalitet. Der vil dog sandsynligvis ikke blive
forsket i eksempelvis at ryge plantedelene, men derimod i at undersøge
effekten af bestemte aktive stoffer i Cannabis.
En række stater har for tiden lovliggjort medicinsk anvendelsen af Can-
nabis. Det er imidlertid efter føderal lov i USA ulovligt at besidde, bruge,
købe, sælge, eller dyrke Cannabis (her kaldet ”marihuana”) efter loven
”Controlled Substance Act”, hvor Cannabis er indsat som et ”Schedule I
drug”, hvorefter det har et højt potentiale for misbrug og har ingen accep-
tabel medicinsk brug.
Ifølge Det Hvide Hus’ hjemmeside er det den nuværende amerikanske
regerings udmelding, at Cannabis ikke vil blive lovliggjort i USA, da det
vil øge adgangen til og brugen af illegale stoffer og udgøre en betydelig
risiko for sundhed og sikkerhed for alle amerikanere, især unge menne-
sker.
10.8.1. Amerikanske stater med medicinsk brug af Cannabis
Sundhedsstyrelsen kan generelt henvise til en hjemmeside, hvor det Hvi-
de Hus har lagt en række links ud til de forskellige amerikanske staters
lokale regler om brug af Cannabis:
http://www.whitehouse.gov/ondcp/state-laws-related-to-marijuana.
Siden 1996 har i alt 20 amerikanske stater og byen Washington, DC via
deres lokale lovgivninger åbnet for muligheden for at patienter i disse
områder kan anvende Cannabis til medicinsk brug uden at blive straffet.
Senest forlyder det i pressen, at guvernøren i staten New York vil annon-
cere en ændring i statens regler for at tillade at Cannabis anvendes medi-
cinsk.
Side 18
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
Dette ændrer dog ikke på de generelle føderale regler (Controlled
Substance Act), der er udstedt af den amerikanske føderale regering,
hvorefter Cannabis er forbudt at besidde, bruge, købe, sælge, eller dyrke.
Den stedfortrædende statsadvokat under det amerikanske justitsministeri-
um har udsendt en vejledning til landets føderale anklagemyndigheder
om håndhævelse i forhold til Cannabis. Det fremgår heraf, at den ameri-
kanske kongres har fastslået, at Cannabis er et farligt stof, og at den ille-
gale distribution og salget heraf er en alvorlig forbrydelse, der giver en
betydelig indtægt til store kriminelle organisationer, bander og karteller.
Anklagemyndigheden har imidlertid begrænsede resurser, og ønsker i ly-
set af, at en række stater har fastsat regler om medicinsk anvendelse af
Cannabis at forfølge en række prioriter, herunder at undgå, at:
- Cannabis distribueres til mindreårige.
- Indtægt fra salg af Cannabis går til kriminelle organisationer.
- Der smugles Cannabis på tværs af staterne.
- Der indgår vold og skydevåben ved dyrkning og distribution af
Cannabis.
- Der køres bil påvirket af Cannabis.
- Der dyrkes Cannabis på offentlig eller føderal mark.
Her skal nogle af de generelle forskelle og ligheder mellem reglerne
fremhæves:
Nogle generelle ligheder i ordningerne:
- Læger kan ikke udskrive recept på Cannabis til medicinsk brug,
da FDA ikke har godkendt Cannabis som et lægemiddel, og da
der er tale om et ”Schedule I drug” på ”Controlled Substance
Act”.
- Læger kan anbefale anvendelse af Cannabis til en konkret pati-
ent, som de mener, at det vil gavne.
- Ordninger med Cannabis-identifikationskort er almindelige.
- Det er almindeligt at omsorgspersoner (”caregivers”) får tillagt
særlige rettigheder for at hjælpe en patient, der ønsker at indtage
Cannabis til medicinsk brug.
Nogle generelle forskelle i ordningerne:
- Der er juridiske forskelle i forhold til regulering, herunder om
reglerne gælder for staten, for et amt (county) eller ned på by-
niveau. Flere steder kan amter og byer i den konkrete stat detail-
regulere medicinsk brug af Cannabis.
- Der er forskel på, om lægers anbefaling til en konkret patient for
anvendelse af Cannabis skal være mundtlig eller skriftlig. I Cali-
fornien er det underordnet. I Alaska er det et krav for at blive re-
gistreret, at en læge giver en skriftlig erklæring, der opfylder en
række krav, herunder at lægen personligt har undersøgt patienten,
Side 19
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
at patienten har en svækkende medicinsk tilstand (”debilitating
medical condition”), samt at lægen har overvejet anden behand-
ling, men har konkluderet at patienten kan få nytte af Cannabis til
medicinsk brug.
- Der er forskellige ordninger med Cannabis-identifikationskort.
Nogle steder er det frivilligt om man ønsker et sådant for at lette
bevisførelsen af, at Cannabis er til medicinsk brug (fx Californi-
en, der har udstedt over 70.000 id-kort). I andre stater kræves et
ID-kort for at få adgang til medicinsk Cannabis (fx Alaska). Flere
steder kan en omsorgsperson (kaldet ”caregiver” og defineret lidt
forskelligt fra stat til stat) også blive registreret med ID-kort og
eventuelt dyrke Cannabis på patientens vegne (fx Californien).
Der kan også sondres mellem primær og alternativ omsorgsper-
son. I staten Illinois kan en udpeget omsorgsperson kun have én
patient tilknyttet, men i Californien kan en omsorgsperson have
flere patienter tilknyttet.
- Det er forskelligt, hvor meget Cannabis en patient eller dennes
omsorgsperson må dyrke til patienten. Fx i Californien har en pa-
tient ret til at dyrke 6 vokse eller 12 ikke-voksne Cannabis-
planter. En omsorgsperson kan dyrke dette antal pr. patient, der
er tilknyttet denne omsorgsperson. I Illinois kræver dyrkning og
distribution af Cannabis til medicinsk brug særlige tilladelser, der
er møntet på virksomheder.
- Det er forskelligt, hvor meget Cannabis en patient eller en pati-
ents omsorgsperson må besidde. I Californien må patienten fx
som udgangspunkt besidde op til otte ounces (omkring 237 ml) af
tørret Cannabis, og en omsorgsperson kan besidde denne mæng-
de pr. tilknyttet patient. I staten Illinois kan en patient besidde 2,5
ounces (omkring 74 ml) over en 14-dages periode, med mindre
patienten har fået en særlig tilladelse til større mængder. Patien-
tens udpegede omsorgsperson og patienten må kun besidde op til
samlet 2,5 ounces.
- Der er typisk også lidt forskellige regler om, hvor en patient alli-
gevel ikke må besidde eller anvende Cannabis. I Illinois er der
fx forbud mod at besidde eller anvende Cannabis til medicinsk
brug i skolebusser, folkeskoler, faciliteter i fængselssystemet, i en
bil, offentlige steder og i nærheden af mindreårige. I Californien
er det forbudt at ryge Cannabis til medicinsk brug indenfor 1.000
fod fra en skole eller fritids- og ungdomscenter, med mindre det
foregår i et privat hjem. Det er også forbudt at ryge det på en sko-
lebus, i en kørende bil eller sejlende båd, ligesom der er særlige
regler ved prøveløsladelse.
- Der er forskelle i de sygdomme, der defineres som svækkende
medicinsk tilstand (”debilitating medical condition”). Fx tæller li-
sten fra staten Illinois bl.a. over Crohns sygdom, Sjøgrens syn-
drom, Parkinsons sygdom, Tourettes syndrom, svær fibromyalgi
Side 20
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
og en række andre sygdomme. Listen er udtømmende, og kan op-
dateres efter ansøgning fra en læge. I modsætning hertil er det i
Californien op til lægen selv at vurdere, om Cannabis må anses
for at have nytte for den konkrete patient.
- Der er forskelle i reguleringen af udsalgssteder, der sælger Can-
nabis (såkaldte ”marijuana dispensaries” ), herunder hvor de må
ligge.
- Der er forskelle i beskatning og gebyrer ved medicinsk Canna-
bis. Fx har nogle amter og byer i Californien valgt at beskatte
salg af medicinsk Cannabis. Byen Oakland i Alameda County i
staten Californien var et af de første eksempler på en særlig skat i
Californien på salg fra udsalg af Cannabis til medicinsk brug. I
staten Illinois går overskuddet fra ordningen med medicinsk
Cannabis til en fond med det formål at forebygge forbrydelser.
10.9. Uruguay
At anvende Cannabis har længe været lovligt i Uruguay, men som noget
nyt har direktøren for Uruguays National Drugs Board, Julio Calzada,
udtalt til pressen, at der for tiden arbejdes med muligheden for at staten
får fremstillet Cannabis, hvor staten vil styre prisen, og formentlig sætte
1 g Cannabis til en pris på omkring 1 dollar. Formålet er at imødegå
ulovligt salg af Cannabis fra Paraguay, hvor kvaliteten er dårlig, og også
sælges for omkring 1 dollar på gaden. Cannabis vil blive solgt via
apoteker.
Landets præsident, José Mujica, har udtalt til pressen, at det ikke handler
om at være fri og åben. Det er et logisk skridt, hvor de ønsker at fjerne
brugere fra illegal forretning. De forsvarer ikke Cannabis eller enhver
anden afhængighed, men narkotikahandel er for dem blevet værre end
narkotika.
Samtidig vil Uruguay gøre det lettere at forske i medicinsk brug af
Cannabis.
INCB har ved sin formand, Raymond Yans, kritiseret Uruguays ændrede
regler i en pressemeddelelse fra december 2013 som udtryk for et brud på
FN-traktaterne. Det fremhæves, at Cannabis ikke bare er vanedannende,
men også påvirker nogle fundamentale funktioner i hjernen, IQ-
potentialet og ens akademiske og arbejdsmæssige præstation og forringer
kørefærdighederne, ligesom rygning af Cannabis er mere
kræftfremkaldende end at ryge tobak.
Side 21
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
10.10. Israel
Gennem en årrække har patienter i Israel kunnet få en særlig tilladelse fra
staten til at modtage Cannabis til medicinsk brug. En speciallæge kan for
en patient ansøge IMCA (Israeli Medical Cannabis Agency) under det
israelske sundhedsministerium om en sådan tilladelse. Cannabis dyrkes
ved 8 forskellige producenter i Israel, hvor den største, Tikun Olam, står
for omkring 25 % af produktionen. Det koster en patient omkring 100 $
månedligt at have en tilladelse, uanset den udleverede mængde.
I 2012 var der omkring 10.000 patienter med en tilladelse til medicinsk
brug af Cannabis, hvilket steg til 13.000 patienter i 2013.
I slutningen af 2013 har der i Knesset været drøftelser om at ændre
reglerne, så praktiserende læger fremover kunne udskrive Cannabis til
deres patienter.
I den forbindelse har den israelske sundhedsminister, Yeal German, været
ude i pressen og oplyse, at der mangler forskning om effekt af Cannabis
til medicinsk brug, før det er relevant at lade praktiserende læger ordinere
det til patienter.
German har konsulteret læger og forskere inden for psykiatri, smerter,
klinisk farmakologi, gastroenterologi og AIDS. Disse siger
samstemmende, at Cannabis ikke er et anerkendt lægemiddel, og at der
ikke findes standarder for dosering eller behandlingsmetoder. Der er
begrænset forskningsmæssig viden om bivirkning, kontraindikationer,
lægemiddelinteraktioner eller kontrollerede studier om effekt og
skadelige virkninger af Cannabis til medicinsk brug. Eksperterne oplyste
også, at selvom nogle patientgrupper rapporterer om lindring af deres
symptomer, herunder på søvn og appetit, så kan overforbrug af Cannabis
føre til angst, vredesudbrud og psykotiske tilfælde. Anvendelse af
Cannabis kan også påvirke kørsel og føre til færselsuheld.
Germans talsperson har udtalt til pressen, at der snarligt vil komme en
række ændringer af det eksisterende system for at skabe effektivitet og
transparens, herunder en hurtigere behandling af ansøgninger om
anvendelse af Cannabis til medicinsk brug og mere information på
sundhedsministerets hjemmeside om kritierer for tilladelse. Desuden
forventes distribution af Cannabis til medicinsk brug at overgå fra
distributører til apoteker.
Side 22
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
10.11. Canada
Canadas politik om Cannabis til medicinsk brug er i vidt omfang
påvirket af deres domstole, hvor staten i flere omgange har fået
underkendt gældende lovgivning, fordi den stred mod det canadiske
menneskerettigheder4
. Staten har efter gældende regler indrettet et system
med tre mulige tilladelser til:
1. Besiddelse som patient.
2. Privat dyrkning for patient.
3. Dyrkning for omsorgsperson (designated person).
Staten har fået fremstillet Cannabis, som den sendte med posten til
patienter med en tilladelse.
Blandt andet på grund af den stigende efterspørgsel har Canada ændret
sine regler betydeligt pr. 1. april 2014. Det bliver således forbudt at dyrke
Cannabis som patient, og staten ophører med deres produktion og
distribution. Fremover overgår fremstilling til private virksomheder med
tilladelser fra staten. Det er ikke tilladt at have forretninger med salg af
Cannabis. Patienterne skal have Cannabis sendt fra virksomheden.
Besiddelse kræver ikke længere tilladelse, men kun medicinsk
dokumentation eller udlevering fra sundhedspersoner fx på hospital.
For virksomheder med tilladelse kommer der til at gælde detaljerede krav
til fremstillingen, herunder overholdelse af god produktionspraksis med
krav til lokaler, udstyr, sikkerhed, kvalitetssystem, procedurer for
tilbagekaldelse, kvalitetsansvarlig m.v. Der må højst være 30 g tørret
Cannabis i en beholder, og der er detaljerede mærkningsregler. Der er
detaljerede regler for sikker forsendelse af tørret Cannabis. En fremstiller
kan med tilladelse importere og eksportere Cannabis.
Fremstiller skal inden 15 dage rapportere bivirkninger til staten som følge
af deres salg af tørret Cannabis. Virksomheden skal årligt samle disse
bivirkningsrapporter og give staten en rapport med analyser herom.
4
Canada har i 1982 vedtaget deres egne særlige menneskerettigheder ”Canadian
Charter of Rights and Freedoms”, som giver deres domstole vidtgående muligheder
for at underkende statens regler, hvis domstolene vurderer at reglerne strider mod
disse rettigheder, herunder retten til liv, frihed og sikkerhed (“right to life, liberty
and security of the person and the right not to be deprived of those rights except in
accordance with the principles of fundamental justice”).
I 2000 underkendte de canadiske domstole i provinsen Ontario i sagen R. v. Parker
statens regler om forbud mod besiddelse af Cannabis for et år. Sagen handlede om
en mand med epilepsi, der lindrede sine symptomer ved at ryge Cannabis, som han
selv dyrkede. Da loven ikke indeholdt en undtagelse for medicinsk brug af Cannabis
fandt domstolen, at den stred imod de canadiske menneskerettigheder.
Siden da har der været en række retssager, der har formet de canadiske regler om
medicinsk anvendelse af Cannabis.
Side 23
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
Patient eller omsorgsperson må højst besidde 150 g tørret Cannabis eller
mindre, hvis dagligt forbrug er sat lavere af lægen - da til 30 dages
forbrug.
Inden en patient kan købe tørret Cannabis fra en godkendt virksomhed,
skal virksomheden have en række oplysninger fra patienten, herunder
original medicinsk dokument om brug af Cannabis. Virksomheden skal
tjekke gyldigheden af det medicinske dokument, herunder at lægen er
godkendt.
Patienten må kun søge at blive kunde hos én fremstiller med et medicinsk
dokument.
Et medicinsk dokument skal bl.a. indeholde lægens angivelse af en
periode på op til et år og daglig brug af et bestemt antal gram af tørret
Cannabis for den konkrete patient.
11. Sundhedsstyrelsens bemærkninger til de udenlandske erfaringer
Som det fremgår af ovenstående gennemgang af en række udenlandske
erfaringer, så er Sativex® ved at blive godkendt som medicin i en lang
række europæiske og vestlige lande. Disse lande har således godkendt et
lægemiddel, der indeholder et ekstrakt fra dyrket Cannabis.
Ingen lande i verden har imidlertid godkendt rå cannabis som et
lægemiddel. Der mangler således medicinsk evidens for effekt, sikkerhed
og kvalitet, herunder kliniske forsøg i mennesker.
Enkelte lande (fx Holland, Israel og staten Califorien) har gennem en
længere årrække haft programmer, hvor de på trods af manglende evidens
har tilbudt visse patienter cannabis til medicinsk brug. Lidt senere har
lande som Canada og Tyskland gennemført lignende adgang. Landene
har meget forskellige ordinger fx med hvilke læger, der kan udskrive
eller anbefale medicinsk brug af Cannabis og hvilke symptomer og
sygdomme det kan udskrives til. Disse landes erfaringer har imidlertid
stadig ikke givet ny lægevidenskabelige evidens om Cannabis.
For øjeblikket ses en udvikling i en række stater i USA, der går i retning
af at tilbyde Cannabis til medicinsk anvendelse. Dette er ikke tilladt efter
den føderale stats regler, men der bliver i vidt omfang set igennem
fingerne med overtrædelser, når den enkelte lokale stat har tilladt det.
De enkelte lande og amerikanske staters valg om at tilbyde Cannabis til
medicinsk brug er ikke udtryk for, at man har fået ny forskning omkring
de gavnlige eller skadelige effekter i mennesker, men er i højere grad
udtryk for politik.
Sundhedsstyrelsen ser ikke på nuværende tidspunkt et sundhedsfagligt
grundlag for at anbefale, at Danmark skulle gå i retning af at tilbyde rå
Cannabis til medicinsk brug, herunder via anbefaling eller ordination fra
en læge. Vi ser ikke grund til at fravige de almindelige regler for
Side 24
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
godkendelse af medicin. Forhandlere af Cannabis må bevise, at det kan
opfylde kravene til godkendelse, ligesom al anden medicin.
Efter Sundhedsstyrelsens vurdering har vi i Danmark i dag de lægemidler
med aktive stoffer fra Cannabis, som evidensen for tiden tillader. Vi har
således haft de kunstigt fremstillede cannabinoider Marinol® og
Nabilone (tidligere Cesamet®) gennem en længere årrække, og disse har
danske patient haft adgang til via deres læge, der kan søge om en
udleveringstilladelse hos Sundhedsstyrelsen. Fra 2011 har vi så fået
godkendt Sativex® i Danmark, og vi har derved fået et ekstrakt fra dyrket
Cannabis.
Der kører for tiden en række kliniske forsøg med Sativex®, herunder og-
så i Danmark, ligesom der fortsat udvikles ny medicin, der indeholder ak-
tive stoffer fra Cannabis. Vi må derfor regne med, at der løbende vil
komme evidens, der gør, at vi bliver klogere på Cannabis som et læge-
middel.
12. Folketingsspørgsmål om medicinsk brug af Cannabis
Særligt i perioden 2012-13 har der været besvaret en række folketings-
spørgsmål, der illustrerer den politiske interesse på område:
Spørgsmål nr. 256 (Alm. del) fra 2003: Kan erfaringer fra Holland over-
føres til Danmark?
Udvalgsspørgsmål 86 (Alm. del) fra 2012: Henvisning til artikel i norsk
blad og spørgsmål til indførsel af Cannabis til medicinsk brug fra Hol-
land.
Udvalgsspørgsmål 188 (Alm. del) fra 2012: Indførsel af Bedrocan til
Danmark.
Udvalgsspørgsmål 189 (Alm. del) fra 2012: Hvorfor er Cannabis Flos fra
hollandsk virksomhed ikke tilladt på recept i Danmark?
Udvalgsspørgsmål 767 (Alm. del) fra 2012: Lovgivning om Cannabis til
medicinsk brug, indikationer og ordinationsret.
Udvalgsspørgsmål 596 (Alm. del) fra 2013: Spørgsmål til den tyske an-
vendelse af Cannabis til medicinsk brug efter en artikel i Bild.
Spørgsmål nr. S 2135 fra 2013: Kan forskning om medicinsk brug af
Cannabis sættes i gang i Danmark?
Udvalgsspørgsmål 810 (Alm. del) fra 2013: Vil ministeren åbne for Can-
nabis til medicinsk brug eller kontrollerede forsøg herom ved epilepsi?
Udvalgsspørgsmål 811 (Alm. del) fra 2013: Sundhedsstyrelsen indhenter
viden og erfaringer fra udlandet om Cannabis til medicinsk brug.
Side 25
26-02-2014
Sundhedsstyrelsen
Udvalgsspørgsmål 212 (Alm. del) fra 2013: Ændringer i reglerne for at
praktiserende læger kan udskrive Cannabis til medicinsk brug.
Udvalgsspørgsmål 213 (Alm. del) fra 2013: Mulighed for at opnå mar-
kedsføringstilladelse til lægemiddel med Cannabis.
Udvalgsspørgsmål 214 (Alm. del) fra 2013: Tilladelse til at forske i Sati-
vex®.
Udvalgsspørgsmål 215 (Alm. del) fra 2013: Tilskud til Cannabis-olie.
Udvalgsspørgsmål 291 (Alm. del) fra 2013: De udenlandske erfaringer
med Cannabis til medicinsk brug og brug til børn og epilepsi.
Udvalgsspørgsmål 292 (Alm. del) fra 2013: Lægemidler i Danmark med
Cannabis.
Udvalgsspørgsmål 293 (Alm. del) fra 2013: Barrierer for at fremstille
Cannabis til medicinsk brug i Danmark.
Udvalgsspørgsmål 294 (Alm. del) fra 2013: Hvor mange har fået afslag
på ansøgning om tilladelse til at fremstille, markedsføre og udlevere læ-
gemidler med Cannabis i Danmark?
Udvalgsspørgsmål 336 (Alm. del) fra 2013: Forskellene i de amerikanske
staters regler om medicinsk anvendelse af Cannabis.
Mundtligt spørgsmål S299 fra 2013: Om legalisering af Cannabis-olie til
medicinsk brug