Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.12.2015
COM(2015) 613 final
2015/0277 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions
Luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 216/2008
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2015) 262 final}
{SWD(2015) 263 final}
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0613
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Begrundelse og formål
Dette initiativ er en del af Europa-Kommissionens "strategi til forbedring af
konkurrenceevnen i EU's luftfartssektor" for 2015. Formålet med det er at forberede EU's
retlige ramme for luftfartssikkerhed på de kommende 10 til 15 års udfordringer, og således
fortsat sikre passagerer og offentligheden sikker og miljøvenlig lufttransport. Initiativet
bygger på mere end 12 års erfaring med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 216/20081
og
forgængeren2
dertil.
Sikkerhed og hensyntagen til miljøet er forudsætninger for, at luftfartssektoren kan være
konkurrencedygtig. Eftersom lufttrafikken i Europa forventes at nå 14,4 millioner flyvninger i
2035 (50 % flere end i 2012), er det Kommissionens mål at sikre, at antallet af havarier holdes
på det nuværende lave niveau, så EU's luftfartssektor kan vokse sikkert i fremtiden og på den
måde forblive konkurrencedygtig. Med dette initiativ skal der indføres en risiko- og
performancebaseret tilgang til sikkerhedsreglerne, eksisterende huller i sikkerheden skal
lukkes, og der skal tages mere hensyn til samspillet mellem lovgivningen inden for
luftfartssikkerhed og andre tekniske områder, som f.eks. flyvesikkerhed (security) eller
miljøbeskyttelse.
Selv om luftfartssikkerhed er det væsentligste mål med dette forslag, er det ikke det eneste.
Forslaget skal også ses i sammenhæng med Kommissionens prioriteter inden for
beskæftigelse og vækst, udvikling af det indre marked og styrkelse af Europas rolle som
global aktør. Initiativet sigter mod at bidrage til en konkurrencedygtig europæisk luftfarts- og
flyindustri, som skaber job af høj værdi og driver den teknologiske innovation. Initiativet vil
skabe et effektivt regelsæt til at integrere nye forretningsmodeller og nye teknologier. Med
initiativet foreslås det at skabe en EU-ramme for sikker indførelse af ubemandede luftfartøjer
i europæisk luftrum.
Forslaget er også en reaktion på opfordringer fra medlemsstaterne, branchen og
luftrumsbrugerne til at anlægge en mere afpasset og fleksibel tilgang til sikkerhedsreglerne og
til at afskaffe regler, der kan kvæle iværksætteri med alt for detaljerede krav. Med forslaget
ønskes det at indføre et skalerbart regelsæt, som anerkender de eksisterende forskelle mellem
de mange sektorer inden for civil luftfart og de risici, der er involveret. Denne tilgang
forventes at gavne hele luftfartssektoren i Unionen og vil navnlig være tilpasset små og
mellemstore virksomheders (SMV) behov.
Medlemsstaterne og Den Europæiske Unions luftfartssikkerhedsagentur (EASA) vil med
overgangen til en risiko- og performancebaseret tilgang til regler og tilsyn have behov for at
udvikle nye kvalifikationer og kompetencer, samt for løbende at holde sig ajourført med de
1
Forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af
et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr.
1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1). Forordningen blev efterfølgende ændret ved
forordning (EF) nr. 1108/2009, som udvidede dens anvendelsesområde til sikkerhed på flyvepladser og
sikkerhedsaspekter ved lufttrafikstyring og luftfartstjenester.
2
Forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et
europæisk luftfartssikkerhedsagentur (EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1).
DA 3 DA
seneste teknologiske udviklinger i branchen. Initiativet fremmer disse mål ved at foreslå bedre
ordninger til koordinering og udvikling af forskning og uddannelse inden for luftfart.
Endelig søges det med forslaget at løse de problemer, som nogle nationale myndigheder står
over for i forbindelse med at opretholde og finde finansiering til de ressourcer, som er
nødvendige for at gennemføre den krævede certificering og tilsynsarbejdet. Med henblik
herpå indeholder initiativet et forslag til et regelsæt for pooling og deling af tekniske
ressourcer mellem de nationale myndigheder og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur,
og det giver mulighed for at overføre ansvaret for at gennemføre EU-lovgivning på frivillig
basis.
• Overensstemmelse med eksisterende politiske bestemmelser på området
Dette initiativ bygger på Unionens eksisterende bestemmelser for sikkerheden inden for civil
luftfart, som findes i forordning (EF) nr. 216/2008.
Forslaget stemmer overens med Kommissionens initiativ fra 2013 om hurtigere
gennemførelse af det fælles europæiske luftrum (SES II+-initiativet)3
. I forbindelse med
udarbejdelsen af nærværende forslag har Kommissionens taget hensyn til Kommissionens
forslag COM(2013) 409 af 11.6.2013 og resultaterne af de indtil nu gennemførte drøftelser i
Europa-Parlamentet og i Rådet om de foreslåede SES II+-ændringer til forordning (EF)
nr. 216/2008. For at undgå at man parallelt debatterer to lovforslag, som begge vedrører
forordning (EF) nr. 216/2008, og fordi nærværende forslag er så omfattende, er de foreslåede
SES II+-ændringer til forordning (EF) nr. 216/2008 indarbejdet i dette nye forslag, og de er
blevet tilpasset nærværende forslags nye struktur og stil. Kommissionen fortsætter derfor ikke
drøftelserne om forslag COM(2013) 409 af 11.6.2013, der blev fremlagt som en del af SES
II+-initiativet.
Hvis foreslåede ændringer i dette initiativ har indflydelse på anden EU-lovgivning om
lufttransport vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet (hvilket er tilfældet for
havariundersøgelser, indberetninger af begivenheder og licenser til luftfartsselskaber),
foreslås der passende ændringer til andre af Unionens retsakter for at sikre en konsekvent
tilgang.
• Overensstemmelse med andre EU-politikker
Initiativet har forbindelse til og stemmer fuldstændig overens med Kommissionens strategiske
mål for 2014-2019 for så vidt angår understøttelse af "beskæftigelse og vækst" og af "et
stærkere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag".
Nærværende forslag stemmer også overens med "den fælles tilgang til decentraliserede
agenturer", som Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet blev enige om i 2012, og om
nødvendigt tilpasses de bestemmelser, der vedrører Den Europæiske Unions
Luftfartssikkerhedsagentur, til de standardbestemmelser, der anbefales i denne fælles tilgang.
3
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget om hurtigere gennemførelse af det fælles europæiske luftrum af 11.6.2013,
COM(2013) 408 final, som ledsages af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår flyvepladser, lufttrafikstyring og
luftfartstjenester, COM(2013) 409 final, og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
gennemførelse af det fælles europæiske luftrum, COM(2013) 410 final.
DA 4 DA
Initiativet har også til formål at bringe konstruktion og operation af ubemandede luftfartøjer i
overensstemmelse med den generelle luftfartspolitik. Ubemandede luftfartøjer bliver endnu en
type luftfartøjer, som skal levere en række nye tjenester på det europæiske luftfartsmarked
under forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i
Fællesskabet. Eftersom ubemandede luftfartøjer deler luftrummet med andre luftfartøjer, skal
deres operationelle flyvesikkerhed afstemmes med den overordnede luftfartssikkerhedspolitik.
Endelig skal flyvning med ubemandede luftfartøjer også være forenelig med reglerne for
lufttrafik, jf. de fælles regler for luftrummet4
.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Forslaget er baseret på artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, som danner retsgrundlaget for vedtagelse af EU-foranstaltninger, som
vedrører lufttransport.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I henhold til forordning (EF) nr. 1592/2002 og forordning (EF) nr. 216/2008 har Unionen
overtaget ansvaret for luftfartøjmateriels luftdygtighed og miljøgodkendelse, flyveoperationer,
certificering af flybesætninger, flyvepladser og lufttrafikstyring og luftfartstjenester
(ATM/ANS), samt sikkerhedstilsyn med tredjelandsoperatører. Sikkerhed for civil luftfart har
derfor været reguleret på EU-niveau i mere end et årti. Dette skyldes, at lufttransport og
fremstilling af luftfartøjsmateriel i vidt omfang er grænseoverskridende aktiviteter, som bedre
kan reguleres på EU-niveau.
I forbindelse med dette initiativ foreslås det at tilføje et begrænset antal specifikke områder til
Unionens overordnede ramme for luftfartssikkerhed, nemlig ubemandede luftfartøjer,
sikkerhed inden for groundhandlingtjenester og sikkerhedsaspekterne ved design af
luftfartøjer og luftfartssystemer, herunder cybersikkerhed.
Fremstilling af ubemandede luftfartøjer har en grænseoverskridende dimension, eftersom
mange ubemandede luftfartøjer købes online, importeres eller som minimum indeholder
importerede dele. Det er svært at opnå gensidig anerkendelse på det indre marked, når der
stadig findes detaljerede og forskellige nationale standarder og regler. Mange operatører
udvikler grænseoverskridende aktiviteter i forbindelse med levering af tjenester ved hjælp af
ubemandede luftfartøjer. Disse omfatter f.eks. inspektion af infrastruktur fra
olieboreplatforme til jernbanespor, som organiseres på internationalt niveau. Selv hvis
opgaverne har et begrænset anvendelsesområde, skal operatørerne være i stand til at bruge det
samme ubemandede luftfartøj og de samme driftskrav med den samme pilot forskellige steder
i Unionen, så de kan udvikle deres forretning, særligt hvis de er aktive på et nichemarked.
Store leveringsvirksomheder har til hensigt at organisere levering af deres tjenester på EU-
niveau, hvilket kræver fælles regler. Nærhedsprincippet gælder for gennemførelsen af de
fælles driftsregler, f.eks. vil medlemsstaternes myndigheder gennemføre lokale
risikovurderinger og beslutte, hvilke luftrum der skal være åbne og lukkede for ubemandede
luftfartøjer og på hvilke vilkår. De fleste flyvninger med lette ubemandede luftfartøjer har en
4
Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og
operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer
DA 5 DA
lokal dimension, og det er de lokale myndigheder, der skal vurdere, hvilken risiko flyvninger
indebærer, og godkende den specifikke type flyvninger.
For så vidt angår groundhandlingtjenester er der behov for at skride til handling på EU-
niveau, fordi ulykker i forbindelse med groundhandling er den fjerdestørste ulykkekategori i
de seneste ti år, og de frivillige initiativer på medlemsstatsniveau har hidtil ikke givet
tilfredsstillende resultater, som har nedbragt denne risiko. Der findes på nuværende tidspunkt
ikke nogen sikkerhedskrav på EU-niveau, som er rettet direkte til leverandører af
groundhandlingtjenester. Eftersom groundhandling er en del af det overordnede
luftfartssystem og er forbundet med andre områder, inden for hvilke kompetencerne ligger
hos EU (som f.eks. flyvepladser og flyveoperationer), vil lovgivning herom på EU-niveau
sikre en konsekvent tilgang i alle medlemsstater. For at sikre en forholdsmæssig tilgang
foreslås det, at det ikke skal være en forudsætning, at tjenesteudbydere er certificeret for at
kunne påbegynde levering af deres tjenester. Det er også Kommissionens standpunkt, at de
fælles krav til groundhandling bør være baseret på anerkendte industristandarder og bedste
praksis. Medlemsstaterne skal samtidig have de nødvendige lovgivningsværktøjer til at sikre
et effektivt tilsyn med leverandørerne af sådanne tjenester.
For så vidt angår sikkerhedsaspekterne ved design af luftfartøjer og luftfartsystemer skal det
understreges, at Unionen allerede er involveret i nogle af disse problemstillinger. Samspillet
mellem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om
fælles bestemmelser om sikkerhed (security) inden for civil luftfart og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 2320/20025
og den gældende forordning (EF) nr. 216/2008 er imidlertid
tydeligt defineret, herunder hvilken rolle EU's luftfartssikkerhedsagentur skal spille. Det er
meningen med forslaget at præcisere, hvad Unionens rolle er i denne forbindelse under
hensyntagen til det forhold, at disse sikkerhedsaspekter er tæt forbundet med sikkerheden i
forbindelse med design af luftfartøjer og flyveoperationer, som Unionen allerede er ansvarlig
for, jf. forordning (EF) nr. 216/2008.
• Proportionalitet
Proportionalitet er et af de primære formål med dette initiativ, og foranstaltninger, der har til
formål at gøre den nuværende retlige ramme for luftfartssikkerhed mere proportionel, er en
integrerende del af den endelige pakke med politiske foranstaltninger, der foreslås, som
forklaret i den ledsagende konsekvensanalyserapport (kapitel 6.6). Det foreslås i initiativet at
indføre en risikobaseret tilgang til lovgivningen om luftfartssikkerhed, som burde være til
gavn for hele luftfartssektoren, og som navnlig er velegnet til at regulere små og mellemstore
virksomheder.
• Valg af retsakt
Nærværende forslag ændrer ikke på den valgte type retsakt. Siden 2002, hvor forordning (EF)
nr. 1592/2002 blev vedtaget, har sikkerhed for civil luftfart været reguleret ved hjælp af
forordninger. Det ser Kommissionen ingen grund til at ændre.
5
EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72.
DA 6 DA
3. RESULTAT AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant
• Høring af interesserede parter
De interesserede parter blev hørt samtidigt af Kommissionen og det europæiske
luftfartssikkerhedsagentur. De to høringer supplerede hinanden. Ydermere afholdt
Kommissionens tjenestegrene en række møder med medlemsstaterne og interesserede parter
fra luftfartsindustrien for at supplere de offentlige høringer med yderligere oplysninger. Et
resume af resultaterne af Kommissionens offentlige høring er blevet offentliggjort på
webstedet Europa. De overordnede resultater af den offentlige høring er følgende:
– Der er stor enighed om, at Unionen har nået et meget højt sikkerhedsniveau. Over
90 % af bidragyderne var enige eller meget enige i, at det på nuværende tidspunkt er
sikkert at rejse med fly inden for Unionen
– Det blev samtidig anerkendt, at når det kommer til sikkerhed, er der ikke plads til at
hvile på laurbærrene. Flere end 70 % af de medlemsstater og brancheorganisationer,
der bidrog til Kommissionens onlinehøring, mener, at evnen til at identificere og
afhjælpe sikkerhedsrisici skal forbedres
– Ud over at bevare det nuværende niveau for sikkerhedsresultater er den primære
bekymring blandt medlemsstater og interesserede parter, at det nuværende system er
effektivt og forholdsmæssigt. Langt størstedelen af de organisationer, der deltog i
Kommissionens onlineundersøgelse (82 %), herunder især SMV'er, fandt, at de
eksisterende regler er for detaljerede og restriktive, samt at det nuværende
sikkerhedsniveau kan sikres med lavere omkostninger (83 %). Dette synspunkt er
også udbredt blandt medlemsstaterne
– Der er bekymring blandt medlemsstaterne og i branchen for, at den aktuelle måde,
som luftfartsmyndighederne anvender de tekniske ressourcer på, er utilstrækkelig, og
at visse nationale luftfartsmyndigheder oplever en mangel på ressourcer. Flertallet
(63 %) af de medlemsstater og luftfartsorganisationer, der besvarede Kommissionens
onlineundersøgelse, mener, at nogle af de nationale luftfartsmyndigheder ikke har
tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at udføre deres
tilsynsopgaver
– Flyfabrikationsindustrien har været fortaler for, at EU skulle være mere aktiv med at
fremme standarder for sikkerhed for civil luftfart internationalt, bl.a. i Organisationen
for International Civil Luftfart (ICAO), og har udtrykt bekymring over mangelen på
ressourcer til produktcertificering på langt sigt hos Det Europæiske
Luftfartssikkerhedsagentur
– 73 % af de organisationer, der besvarede Kommissionens onlineundersøgelse,
pegede på mulige uoverensstemmelser, huller og overlapninger i den gældende
lovgivning, der især hidrører fra medlemsstaternes forskellige tolkning af denne.
Arbejdsmarkedsparterne i EU (som repræsenterer både arbejdsgivere og arbejdstagere) har
bidraget til de høringer, som Kommissionen og Det Europæiske Luftfartsikkerhedsagentur har
gennemført. De organisationer, der repræsenterer luftfartspersonalet, påpegede især det
forhold, at en performancebaseret tilgang til luftfartssikkerhed bør supplere og ikke erstatte de
nuværende system af detaljerede forordninger. De organisationer, der repræsenterer
DA 7 DA
arbejdsgiverne, var også bekymrede for de fremtidige ressourcer, der tildeles af
medlemsstaterne til at føre tilsyn med sikkerheden, og de henviste især til behovet for at sikre
et højt uddannelses- og kompetenceniveau hos både myndighederne og luftfartssektoren som
helhed. De organisationer, der repræsenterer piloterne, udtrykte bekymring over de eventuelle
negative konsekvenser for sikkerheden, som følge af visse luftfartsselskabers
ansættelsespraksis og andre innovative forretningsmodeller.
På den anden side henledte organisationer, der repræsenterer arbejdsgiverne, Kommissionens
opmærksomhed på forskelle i medlemsstaternes anvendelse af reglerne, overregulering og
ineffektiv anvendelse af ressourcer til certificering og tilsyn. Arbejdsgiverne påpegede i
særdeleshed det forhold, at mens luftfartsindustrien opererer frit på det indre marked, hører
tilsyn stadig under den enkelte medlemsstats ansvarsområde. Ensartede vilkår, standardisering
og en stabil gennemførelse af reglerne anses af arbejdsgiverne for at være særlig vigtigt.
Nogle af de organisationer, der repræsenterer arbejdsgiverne, var fortalere for oprettelsen af
en fælles civil luftfartsmyndighed i Unionen.
Kommissionen er i store træk enig med resultaterne af de offentlige høringer, og dette er
afspejlet i udarbejdelsen af nærværende forslag. Unionens evne til at identificere og afværge
sikkerhedsrisici bør forbedres med de af forslagets bestemmelser, som vedrører
sikkerhedsstyring, den europæiske plan for luftfartssikkerhed og nationale
sikkerhedsprogrammer. Indførelsen af en risiko- og performancebaseret tilgang til
lovgivningen bør give mulighed for at opnå en mere forholdsmæssig retlig ramme, som tager
større hensyn til forskellene i de forskellige typer af luftfartsaktiviteter og den risiko, de
indebærer. Det foreslåede regelsæt for pooling og deling af ressourcer mellem de nationale
luftfartsmyndigheder og Den Europæiske Unions Luftfartsikkerhedsagentur forventes at øge
ressourceeffektiviteten.
Der blev gennemført en selvstændig offentlig høring om ubemandede luftfartøjer, hvis
resultater støttede en øjeblikkelig indgriben på EU-niveau for at udnytte potentialet ved brug
af ubemandede luftfartøjer. Denne teknologis bidrag til beskæftigelse og vækst blev
bekræftet. Høringen bekræftede, at der er en lang række ubemandede luftfartøjer, som er klar
til at blive udviklet, men at retlig og teknologisk usikkerhed hindrer en hurtig udbredelse.
Specifikke tilladelser og fragmentering er et reelt problem. Respondenterne udpegede
sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger som de vigtigste problemområder, der kunne
reguleres med en passende retlig ramme, som fastsætter reglerne i forhold til risikoen, og hvor
de nationale myndigheder spiller en vigtig rolle.
Den nuværende grænse for opdeling af kompetencer mellem Unionen og medlemsstaterne
inden for reguleringen af ubemandede luftfartøjer går i dag ved 150 kg, og den anses generelt
for at være forældet. Reglerne for ubemandede luftfartøjer bør udvikles i retning af en
driftsbaseret tilgang, hvor risikoen ved den enkelt type drift er afhængig af en række faktorer.
For så vidt angår sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med driften af
ubemandede luftfartøjer, tyder høringen ikke på, at der er behov for nye regler, men derimod
en bedre anvendelse af de eksisterende regler og et tættere samarbejde mellem de nationale
luftfartsmyndigheder og nationale datatilsynsmyndigheder.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen har anmodet om en udtalelse fra Det Europæiske Luftfartsikkerhedsagentur,
som blev afgivet den 16. marts 2015. Udtalelsen er baseret på flere end 6 000 bemærkninger
afgivet af medlemsstater og interesserede parter, og den indeholder forslag til en lang række
ændringer af forskellige områder af den tekniske lovgivning om luftfart, herunder sikkerhed,
DA 8 DA
forskning, miljøbeskyttelse og effektiv ressourceanvendelse i det europæiske
luftfartssikkerhedssystem.
Kommissionen benyttede sig også af følgende råd og ekspertise:
1. To undersøgelser blev bestilt for at understøtte konsekvensanalysen:
– Den første undersøgelse analyserede tilgængelighed af, effektivitet af udnyttelsen af
og udviklingen i luftfartsmyndighedernes menneskelige ressourcer samt
finansieringen af det europæiske luftfartssikkerhedssystem (støtteundersøgelse af
ressourcer). Undersøgelsen konkluderede, at forholdet mellem ressourcer og
arbejdsbyrde er blevet forværret over det seneste årti. I henhold til undersøgelsen
kunne eksisterende ressourcer fordeles bedre på tværs af systemet. Der blev også
identificeret mangler i personalets kvalifikationer. Undersøgelsen viser, at disse
aspekter tilsammen forhindrer luftfartsmyndighederne i at udnytte deres potentiale
fuldt ud. Endelig konkluderes det i undersøgelsen, at forskellige arbejdsmetoder hos
de nationale luftfartsmyndigheder og forskelle i finansieringen af disse medfører, at
konkurrencevilkårene ikke er ens på det fælles luftfartsmarked.
– Den anden undersøgelse om performanceordninger og en performancebaseret tilgang
undersøgte muligheden for at indføre performanceelementer i forvaltningen af
luftfartssikkerhed (støtteundersøgelse af performance). Det konkluderedes i
undersøgelsen, at det er muligt at indføre en sikkerhedsordning for civil luftfart, men
der advares af en række tekniske årsager mod at indføre den for hurtigt. For så vidt
angår en performancebaseret tilgang til regulering af luftfartssikkerhed, konkluderes
det i undersøgelsen, at en sådan tilgang vil have en positiv indvirkning på
luftfartssikkerhed og innovation, men effekten af denne tilgang kan kun beskrives
kvalitativt og afhænger i høj grad af, hvilke specifikke regler der ændres fra at være
præskriptive til at være præstationsbaserede. Dette gør det umuligt på forhånd at
kvantificere, hvor store fordelene ved en performancebaseret tilgang til
sikkerhedsreglerne i luftfartssektoren er. Denne undersøgelse var også genstand for
en fagfællebedømmelse af eksperter fra branchen og medlemsstaterne.
2. Kommissionen tog hensyn til henstillingerne fra undergruppen om EU's fremtidige
regelsæt for luftfart, som blev oprettet af bestyrelsen i Det Europæiske
Luftfartssikkerhedsagentur, og som bestod af generaldirektørerne for civil luftfart fra
14 EU/EFTA-lande samt repræsentanter for EASA og Kommissionen6
. Endelig blev
der taget hensyn til resultaterne af den uafhængige eksterne evaluering, som blev
gennemført i henhold til artikel 62 i forordning (EF) nr. 216/2008 om forordningens
gennemførelse (artikel 62-evaluering)7
. I begge disse evalueringer blev det bl.a.
henstillet, at forordning (EF) nr. 216/2008 ændres på en række områder. Der findes
et resumé af de henstillinger, der fremkom ved evalueringerne, i den
konsekvensanalyserapport, der ledsager forslaget.
• Konsekvensanalyse
Dette forslag ledsages af to konsekvensanalyserapporter, som kan tilgås her [link].
Konsekvensanalyserapporten om revision af forordning (EF) nr. 216/2008 er blevet
gennemgået af udvalget for konsekvensanalyse, som afgav en positiv udtalelse [link] den
6
EASAs bestyrelsesudpegede undergruppe, "Endelig rapport" (2015), http://easa.europa.eu/the-
agency/governance/management-board/meetings/mb-032014.
7
Artikel 62-evaluering, Endelig rapport (2013),
http://easa.europa.eu/system/files/dfu/Article%2062%20Report.pdf.
DA 9 DA
19. juni 2015. Udvalget for forskriftskontrol reviderede konsekvensanalyserapporten om
sikker udvikling af droneoperationer i EU og afgav en positiv udtalelse [link] den
5. november 2015.
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget omfatter ikke bemandede luftfartøjer, der har en enkel konstruktion eller
hovedsagelig anvendes lokalt, eller luftfartøjer, som er hjemmebyggede eller meget sjældne,
eller som kun eksisterer i et meget begrænset antal. Initiativet omfatter heller ikke
flyvepladser, der ikke er åbne for offentligheden, der ikke servicerer erhvervsmæssig
lufttransport, eller der ikke besidder visse tekniske minimumsspecifikationer for operationers
størrelse og anvendelsesområde.
Mikrovirksomheder og SMV'er er omfattet af forslaget, hvilket også er tilfældet for den
gældende forordning (EF) nr. 216/2008. Forslaget indfører imidlertid en mere afpasset og
skalerbar ordning, som vil give mulighed for i højere grad at tage hensyn til de forskelle, der
er mellem virksomheder af forskellig størrelse. Indførelsen af en sådan skalerbar ordning er et
af de primære mål med nærværende forslag. Helt konkret skal en række tiltag for SMV'er og
lette luftfartøjer nedbringe den administrative byrde for disse sektorer og gøre lovgivningen
mere gunstig for små iværksættervirksomheder. Inden for godkendelse af flykonstruktioner
foreslås der en alternativ certificeringsprocedure for lette luftfartøjer, der bruges ved
lavrisikooperationer. Fabrikanter af ultralette luftfartøjer, som normalt ikke er omfattet af EU-
reglerne, vil også få mulighed for at få deres materiel omfattet af EU's lovgivning, hvis de
ønsker det, og på den måde få gavn af den fri bevægelighed på det indre marked.
Flyveklubber og specialiserede organisationer for lette luftfartøjer vil på visse betingelser få
mulighed for at agere som kvalificerede organer på vegne af de nationale
luftfartsmyndigheder.
Forslaget vil også lette elektronisk udveksling af oplysninger og yderligere indførelse af
digitale teknologier. Kommissionen foreslår navnlig at etablere et elektronisk register med
oplysninger, der er relevante for certificering, tilsyn og håndhævelsesaktiviteter, som alle
medlemsstaternes luftfartsmyndigheder og EASA skal have adgang til. Nogle af de
oplysninger, der samles i registret, vil også blive gjort tilgængelige for offentligheden. Det
foreslås, at agenturet tillægges beføjelser til at indgå aftaler med virksomheder eller
sammenslutninger af virksomheder om dataindsamling, -udveksling og -analyse, som kan
bane vejen for indførelse af big data-teknologier inden for analyse af luftfartssikkerhed.
• Grundlæggende rettigheder
Dette forslag har ikke direkte indflydelse på beskyttelsen af de fundamentale rettigheder, hvis
man ser bort fra artiklerne om operation af ubemandede luftfartøjer. De regler, der er udviklet
med henblik på sikker operation af ubemandede luftfartøjer, vil bidrage til en mere effektiv
anvendelse af de eksisterende regler om privatlivets fred og databeskyttelse. Desuden vil
sikkerhedskravet om at udstyre ubemandede luftfartøjer med en identifikationsanordning,
f.eks. en elektronisk identifikationschip, også hjælpe med at opdage personer, som ikke
respekterer reglerne for privatlivets fred eller databeskyttelse.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har budgetmæssige konsekvenser for den del af budgettet, der vedrører Den
Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, jf. artikel 06 02 02 i Unionens budget, hvilket
forklares nærmere i finansieringsoversigten.
DA 10 DA
Forslaget giver agenturet en række nye opgaver, som har konsekvenser for de poster, der
finansieres via Unionens bidrag. Anmodningerne om yderligere personale har primært at gøre
med 1) koordinering på EU-niveau af indsamling, udveksling og analyse af data og
oplysninger (kendt som "big data"), 2) oprettelse og forvaltning af et EU-register med
oplysninger, der er relevante for certificering, tilsyn og håndhævelse, 3) nye opgaver i
forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af regler inden for groundhandling, miljø og
sikkerhed samt 4) oprettelse af et regelsæt for overførsel af ansvarsområder inden for det
europæiske luftfartssikkerhedssystem, som sigter mod at forbedre anvendelsen af de
tilgængelige ressourcer i hele Unionen.
Det identificerede behov for menneskelige ressourcer vil delvis blive dækket overflytning af
det nuværende personale, hvilket nedbringer agenturets behov for yderligere personale, som
finansieres via bidrag fra EU-budgettet, til 5 poster og 4 kontraktansatte.
I bilag X til konsekvensanalyserapporten er der fremsat et forslag, som er baseret på
omfordeling af de afgifter, der betales for ATM/ANS-myndighedsopgaver, fra Eurocontrol til
agenturet, hvilket ikke forhøjer operatørernes omkostninger. Hvis agenturet er i stand til at
finansiere sine aktiviteter i forbindelse med ATM/ANS-myndighedsopgaver ved hjælp af
disse gebyrer, vil der blive frigivet budget fra EU-bidraget til at finansiere de supplerende
poster. Den foreslåede forordning indfører således overflyvningsafgifter som en
indkomstkilde for agenturet i artikel 109, stk. 1, litra f). Det vil ydermere kræve en ændring af
Kommissionens gennemførelsesforordning 391/2003 af 3. maj 2013 om en fælles
afgiftsordning for luftfartstjenester, hvis EASA skal tildeles overflyvningsafgifter.
Desuden søges der med forslaget at indføre en mekanisme, som vil gøre det muligt lettere at
tilpasse den del af personalet, der finansieres via afgifter og gebyrer, til det aktuelle behov.
I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at Den Europæiske Unions
Luftfartssikkerhedsagentur er et EU-agentur, som er delvis selvfinansieret gennem afgifter og
gebyrer. EU's bidrag udgør sammen med bidrag fra tredjelande en tredjedel af agenturets
budget, men to tredjedele genereres gennem indsamling af afgifter og gebyrer fra branchen
for certificering og andre tjenester. Den del af budgettet, der stammer fra EU's bidrag,
adskiller sig fra den del af budgettet, der stammer fra afgifter og gebyrer, og agenturets
regnskabssystemer skelner skarpt mellem aktiviteter, der finansieres af EU's bidrag, og
aktiviteter, der vedrører afgifter og gebyrer, og på den måde undgås krydsfinansiering. EU's
bidrag til dette agentur udgør derfor ikke et udligningstilskud, som det er tilfældet for andre
delvist selvfinansierede agenturer, hvilket skyldes lovgivers beslutning om, at afgifter og
gebyrer afspejler de faktiske omkostninger.
Kommissionen foreslår, at det undersøges, om der kan indføres mere fleksibilitet i justeringen
af agenturets stillingsfortegnelse i forbindelse med afgifter og gebyrer fra branchen for
certificering og andre tjenester, på grundlag af udsvingene i branchens efterspørgsel efter
tjenester. En sådan fleksibilitet bør imidlertid forudsætte, at der udvikles pålidelige
indikatorer, som kan måle arbejdsbyrden og agenturets effektivitet. Det skal ske for at sikre, at
en øget fleksibilitet ikke pålægger branchen en yderligere byrde. Disse indikatorer kunne tage
hensyn til f.eks. om certificeringsaktiviteterne i gennemsnit gennemføres rettidigt, svartider
for ansøgninger fra branchen, gennemsnitlig indsats pr. certifikat og forholdet mellem
generalomkostninger og de samlede aktivitetsomkostninger. Hvis der er et fald i
efterspørgslen, skal agenturet reducere det afgiftsfinansierede personale. Den nødvendige
reduktion i antal medarbejdere kan nås ved at gøre brug af tidsbegrænsede kontrakter og
naturlig afgang fra stillinger, understøttet af en ordentlig planlægning af fremtidige opgaver.
DA 11 DA
Der er en række faktorer, som kan have indvirkning på behovet for personale, der finansieres
via gebyrer. Faktorer, der kan have indflydelse på markedsefterspørgslen de næste fem år,
omfatter:
• Efterspørgslen efter nye luftfartøjer i Asien/Stillehavsområdet, hvor flåden forventes
at vokse med en faktor tre. Denne efterspørgsel vil delvis blive dækket af fabrikanter fra disse
områder, som også er underlagt EASAs certificeringsprocedure.
• Den globale trafik forventes at vokse med 3 % årligt, hvilket har direkte indflydelse på
agenturets fortsatte luftdygtighedsaktiviteter (sikkerhedskritisk tilsyn) eftersom
arbejdsmængden pr. type af certifikat er proportionel med luftfartsselskabers anvendelse af
typen.
• Nye teknologier såsom udviklingen af ubemandede luftfartøjer, elektriske luftfartøjer
eller ny luftskibsteknologi.
Faktorer, der kan have indflydelse på udviklingen af nye opgaver hos agenturet, omfatter:
• Big data-projekter
• Overførsel af ansvarsområder fra medlemsstaterne til agenturet på grundlag af et
gebyrfinansieret system i henhold til forslagets artikel 53, 54 og 55.
• Sikkerhedstrusler bl.a. mod cybersikkerhed er stigende og kan kræve nye tilgange til
certificering.
Kommissionen agter at debattere fordelene ved at indføre en ny model for fleksibilitet, som
skal afhjælpe variationerne i arbejdsbyrden fra luftfartsindustrien samt sikre effektivitet ved
hjælp af indikatorer, med Europa-Parlamentet og Rådet i den interinstitutionelle
arbejdsgruppe (IIWG) om decentrale organers ressourcer, hvis næste møde foreløbig er
planlagt til marts 2016.
Parallelt hermed vil Kommissionen sammen med agenturet fortsætte med at udarbejde en
række indikatorer, der kan måle agenturets arbejdsbyrde og effektivitet i forhold til afgifter og
gebyrer, og som skal fastsætte detaljerne for et system, der er fleksibelt i forhold til, hvor
mange stillinger, der vedrører afgifter og gebyrer, og hvordan det kan fungere i praksis, samt
hvad konsekvensen af en sådan plan vil være for agenturets stillingsfortegnelse.
Ønsket om øget fleksibilitet i den del af personalet, som finansieres via afgifter og gebyrer, er
tæt forbundet med Kommissionens prioriteter inden for beskæftigelse, vækst og investeringer.
For så vidt angår de aktiviteter, der finansieres gennem afgifter og gebyrer, forventer
branchen en rettidig og markedsorienteret reaktion på de behov, den betragter som vigtige for
den europæiske luftfartsindustris konkurrenceevne.
5. ANDRE ELEMENTER
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Rammerne for overvågning, evaluering og rapportering i nærværende forslag er beskrevet i
kapitel 7 i den ledsagende konsekvensanalyserapport. Der findes allerede tilstrækkelige
overvågnings- og evalueringsmekanismer, som kan benyttes, fordi overvågning af
præstationerne inden for luftfartssikkerhed er en integrerende del af Unionens
reguleringsramme. Når de først er blevet vedtaget, vil effektiviteten af den foreslåede
foranstaltning være underlagt en obligatorisk evaluering hvert femte år, ligesom det er
tilfældet i henhold til den gældende forordning (EF) nr. 216/2008.
DA 12 DA
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant
• Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser
Hele teksten i den foreslåede forordning har været igennem en grundig kontrol af
lovgivningskvaliteten, hvilket har fået Kommissionen til at foreslå en ny, enklere struktur i
forordningen og standardisere sproget, særligt i afdeling III som omhandler forskellige
områder af luftfartssikkerheden.
Alle de bestemmelser, der vedrører de kompetente nationale myndigheders og agenturets
aktiviteter i forbindelse med deres opgaver vedrørende certificering, tilsyn og håndhævelse er
nu blevet samlet i kapitel IV. Kapitel III i den foreslåede forordning indeholder udelukkende
bestemmelser, som finder anvendelser for juridiske og fysiske personer, der er omfattet af
forordningens bestemmelser (dvs. piloter, organisationer, der er ansvarlige for fremstilling af
luftfartøjer, flyvepladsoperatører osv.).
Kapitel I "Principper":
Artikel 1: Der er tilføjet yderligere mål og midler til at nå disse i den foreslåede forordning
sammenlignet med den gældende forordning (EF) nr. 216/2008.
Artikel 2: Denne artikel samler artikel 1 og 4 i forordning (EF) nr. 216/2008. Teksten er
blevet forenklet. Den vigtigste ændring er indførelsen af muligheden for at medlemsstaterne
kan anvende visse bestemmelser i den nye forordning på aktiviteter og tjenester, der udføres
af statsluftfartøjer, som f.eks. told-, politi-, eftersøgnings- og rednings-, brandsluknings-,
kystvagtsaktiviteter eller lignende tjenester, samt ATM/ANS leveret af militæret. Der er tale
om en tilvalgsordning, hvilket betyder, at en medlemsstat f.eks. kan anvende denne mulighed
for en eller flere aktiviteter eller tjenester. Det er også op til den pågældende medlemsstat at
beslutte, hvilke områder af luftfartsreglerne (luftdygtighed, flybesætning, operationer osv.)
den ønsker at vælge til. Hvis en medlemsstat vælger en aktivitet til, skal den overholde alle de
relevante bestemmelser i den nye forordning og de retsakter, der vedtages på grundlag heraf.
Medlemsstaterne vil også til enhver tid kunne ophøre med at anvende bestemmelserne i
forordningen på statsluftfartøjer eller ATM/ANS, der leveres af militæret, dog med en
passende overgangsperiode.
Desuden er listen over luftfartøjer, der ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområde
(Bilag I Luftfartøjer), blevet revideret (f.eks. er små luftfartøjer med elektriske motorer blevet
tilføjet). Der foreslås også, at Kommissionen får tilladelse til at justere vægtgrænser og andre
tekniske luftfartøjskriterier, som er opført i bilag I, ved hjælp af delegerede retsakter. Endelig
foreslås det, at fabrikanter af luftfartøjer, som er oplistet i bilag I, kan anmode om at få de
enkelte typer luftfartøj omfattet af forordningens bestemmelser. Denne tilvalgsmulighed er
udtænkt specifikt med henblik på luftfartøjer, der serieproduceres og kunne have fordel af at
kunne omsættes frit på det indre marked efter fælles krav.
I alle tilfælde er disse til- og fravalgsmuligheder underlagt visse betingelser, bl.a. en
forudgående afgørelse fra Kommissionen, der især skal sikre, at den nye forordning anvendes
korrekt, at målene i artikel 1 respekteres, og at alle involverede parter sikres gennemsigtighed
og retssikkerhed.
Artikel 3: En række definitioner ændres og nye definitioner tilføjes som følge af ændringerne
i den foreslåede forordnings materielle bestemmelser. Definitionerne af et "komplekst
DA 13 DA
motordrevet luftfartøj" og af en "erhvervsmæssig operation" er blevet udeladt i
overensstemmelse med den risikobaserede tilgang. De specifikke kriterier, som disse
definitioner henviser til, kan bedre fastsættes i de delegerede retsakter. Der er tilføjet
overgangsbestemmelser i slutningen af den foreslåede forordning (artikel 126) for at sikre en
ordentlig overgang i de tilfælde, hvor en definition er blevet ændret eller slettet.
Artikel 4: Der tilføjes en ny artikel, som omhandler grundprincipper, sammenlignet med
forordning (EF) nr. 216/2008. Med denne artikel indføres navnlig proportionalitetsprincippet,
hvilket også afspejler Rådets holdning til SES II+-initiativet, som tidligere blev fremlagt af
Kommissionen, og kriterier, der skal tages hensyn til i forbindelse med gennemførelsen af
risikovurderinger, der fører til udarbejdelse og gennemførelse af foranstaltninger i henhold til
den nye forordning.
Kapitel II "Forvaltning af luftfartssikkerhed":
Artikel 5-8: Der indføres et nyt kapitel, som omhandler sikkerhedsforvaltning, som
forudsætter, at det europæiske program for luftfartssikkerhed og den europæiske plan for
luftfartssikkerhed vedtages, og gennemfører standarderne i ICAO-bilag 19 og anbefaler
bedste praksis i forbindelse med statslige sikkerhedsprogrammer. Med artikel 6, som
omhandler den europæiske plan for luftfartssikkerhed, indføres ideen om et acceptabelt
sikkerhedsniveau i Unionen. Indførelsen af dette begreb medfører imidlertid ikke, at der
indføres nogen bindende sikkerhedsmål for Unionen eller dens medlemsstater.
Kapitel III "Væsentlige krav":
Artikel 9-18: De bestemmelser i forordning (EF) nr. 216/2008, som omhandler luftdygtighed,
er blevet revideret under hensyntagen til høstede erfaringer og for det nye begreb ikke-
fastmonteret udstyr. Anvendelsesområdet for de bestemmelser, der omhandler
luftdygtighedscertificering, udvides til også at omfatte miljøgodkendelse af
luftfartøjsmateriel. Miljøstandarder for materiel bør fortsat være baseret på ICAO-bilag 16,
men Unionen vil nu få fleksibilitet til at tilpasse ICAO's standarder til sine specifikke behov,
som det er tilfældet for sikkerhedsstandarder. Endelig foreslås det i forbindelse med
lavrisikooperationer at give mulighed for at vurdere luftdygtighed og miljøgodkendelse af
materiels og deles konstruktion uden behov for at udstede et certifikat eller en godkendelse.
Denne mulighed kan indføres for især visse luftfartøjer, der anvendes i sektoren for
almenflyvning. Det forventes også, at fabrikanter af luftfartøjer, som er opført i bilag I til
forordningen, vil gøre brug af denne fleksibilitet ved tilvalg af EU-retten i henhold til artikel
2.
Miljøgodkendelse af materiel, som er omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 216/2008,
behandles nu også i artikel 9-18 i den foreslåede forordning (luftdygtighed og
miljøbeskyttelse). Der er også tilføjet nye bestemmelser om miljøbeskyttelse i artikel 75.
Artikel 19-25: Artikel 7 i forordning (EF) nr. 216/2008 er blevet omstruktureret til artikel 19-
25. Artiklernes anvendelsesområde udvides til også at omfatte kabinebesætningsmedlemmer
og de relevante bestemmelser om disse fra artikel 10 i forordning (EF) nr. 216/2008 flyttes til
dette afsnit. Teksten om certifikater til piloter, der udøver fritidsflyvning, er blevet forenklet,
og teksten om alment praktiserende læger er blevet flyttet til kapitel IV, som omhandler
certificeringsaktiviteter.
Artikel 26-28: Artikel 8 i forordning (EF) nr. 216/2008 er blevet omstruktureret til artikel 26-
28. Certificeringskravet er nu begrænset til erhvervsmæssige lufttransportoperationer. Andre
DA 14 DA
typer af operationer, der skal pålægges et krav om certificering eller erklæring skal defineres i
de delegerede retsakter på grundlag af en risikovurdering.
Artikel 29-34: Artikel 8a i forordning (EF) nr. 216/2008 er blevet omstruktureret til artikel
29-34. Groundhandlingtjenester er blevet tilføjet til dette afsnits anvendelsesområde. Det
foreslås også, at leverandører af forpladstjenester kan afgive en erklæring om, at de
overholder de gældende krav, i stedet for at de certificeres.
Artikel 35-39: Artikel 8b i forordning (EF) nr. 216/2008 er blevet omstruktureret til artikel
35-39. Teksten tager udgangspunkt i det kompromis, der blev nået med Rådet om SES II+-
initiativet. Det er navnlig de bestemmelser, der omhandler erklæringer fremsat af
organisationer, som er involveret i udformning, fremstilling og vedligeholdelse af ATM/ANS-
systemer og -komponenter, der er blevet tilføjet.
Artikel 40-44: Artikel 8c i forordning (EF) nr. 216/2008 er blevet omstruktureret til artikel
40-44. De materielle bestemmelser er ikke blevet ændret sammenlignet med forordning (EF)
nr. 216/2008.
Artikel 45-47: Disse artikler danner retsgrundlaget for nærmere bestemmelser for
ubemandede luftfartøjer i lyset af den foreslåede forordnings udvidede anvendelsesområde.
Nærmere bestemt gør følgende sig gældende:
Artikel 45 henviser til det relevante bilag IX, som indeholder vigtige krav til konstruktion,
fremstilling, operation og vedligeholdelse af ubemandede luftfartøjer, som skal opfyldes for at
sørge for sikre operationer.
Artikel 46 beskriver de midler, der skal demonstrere, at de væsentlige krav er opfyldt.
Eftersom ubemandede luftfartøjer er i stand til at udføre operationer, som ikke er mulige med
bemandede luftfartøjer, er det risikospænd, der er forbundet med operationer med
ubemandede luftfartøjer, meget bredt, og det strækker sig fra de traditionelle
højrisikooperationer lig de risici, der gælder for bemandede luftfartøjer, til operationer med
meget lav risiko. For at sikre, at regler og procedurer står i et passende forhold til en
operations risiko, er det nødvendigt at gå over til en operationsbaseret tilgang, hvor det er en
operations eller en type operations præcise risiko, der vurderes.
Det foreslås for seriefremstillede ubemandede luftfartøjer, som udgør en lille risiko, at
anvende de eksisterende markedsovervågningsmekanismer, som er omfattet af reglerne i
forordning 765/2008 og afgørelse 768/2008, der specifikt er udarbejdet til fremstilling og
markedsføring af denne type materiel. Selv i dette tilfælde er luftfartsmyndighederne
imidlertid fortsat indirekte involveret, eftersom de operationelle kapacitetsbegrænsninger, der
ville blive pålagt (dvs. at det ubemandede luftfartøj ikke må flyve højere end f.eks. 50 m for at
begrænse risikoen), vil skulle afledes direkte fra de traditionelle luftfartsrelaterede krav. Selv
om agenturet ikke ville være ansvarlig for tilsynet med markedsovervågningsmekanismerne,
har Kommissionen altid beføjelser til at kontrollere, at en medlemsstat lever op til sit ansvar.
Endvidere forlader markedsovervågningsmekanismen sig på begrundede klager fra borgere
eller virksomheder for at opdage materiel, der ikke overholder bestemmelserne. Opdages dette
materiel i en medlemsstat, kommunikeres det til alle i det indre marked.
Artikel 48-50: Artikel 9 i forordning (EF) nr. 216/2008 er blevet omstruktureret til artikel 48-
50. Godkendelseskravet er nu begrænset til tredjelandsoperatører, der udfører erhvervsmæssig
lufttransport. Andre kategorier af tredjelandsoperationer, der skal pålægges et krav om en
DA 15 DA
godkendelse eller en erklæring skal defineres i de delegerede retsakter på grundlag af en
risikovurdering. Det er også blevet præciseret på linje med gældende praksis, at kravet om
godkendelse af en tredjelandsoperatør ikke gælder overflyvninger.
Kapitel IV "Et fælles system for tilsyn og håndhævelse":
Artikel 51: Alle bestemmelserne i den gældende forordning (EF) nr. 216/2008 om de
kompetente national myndigheders og agenturets opgaver med certificering, tilsyn og
håndhævelse er blevet samlet i denne artikel. Endvidere foreslås et klart retsgrundlag, som
skal give Kommissionen beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter at vedtage krav til
myndigheders forvaltningssystemer, inspektørers kvalifikationer, betingelser for at
gennemføre inspektioner og andre tilsynsopgaver, rampeinspektioner og udstedelse af
startforbud for luftfartøjer, hvis kravene ikke er opfyldt.
Artikel 52-54: Der er blevet tilføjet en række nye bestemmelser, som ikke fandtes i
forordning (EF) nr. 216/2008, om samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente
myndigheder, Kommissionen og Den Europæiske Unions Luftfartsagentur om certificering,
tilsyn og håndhævelse. Der indføres en mekanisme for pooling og deling af
luftfartsinspektører og andre eksperter samt en dedikeret finansieringsmekanisme, som skal
hjælpe medlemsstaterne med at samarbejde om at føre tilsyn. Desuden udvides muligheden
for at overføre ansvarsområder fra medlemsstaterne til agenturet (som i dag eksisterer for
fremstillingsfaciliteter og flyvesimulatortræningsanordninger) til alle typer aktiviteter. Der
indføres ligeledes en ramme for overførsel af ansvarsområder mellem medlemsstaterne. Med
artikel 54 indføres mulighed for, at organisationer, der udøver virksomhed i flere lande, kan
vælge agenturet som deres kompetente myndighed. De fleste af de foranstaltninger, der
foreslås i disse artikler, er valgfri.
Artikel 55: Forslaget indeholder en ny bestemmelse, som skal afhjælpe eventuelle systemiske
sikkerhedstilsynsmangler, der identificeres på medlemsstatsniveau. Denne
nødtilsynsmekanisme skal anvendes som en midlertidig sidste udvej, og det foreslås, at den
kan sættes i og ud af kraft ved hjælp af en Kommissionsafgørelse på grundlag af klare
lovfæstede kriterier.
Artikel 56: Erklæringer tilføjes denne bestemmelses anvendelsesområde.
Artikel 57: I denne artikel tilføjes muligheden for at acceptere udenlandske certifikater og
lignende dokumentation på grundlag af betingelser, der er specificeret i delegerede retsakter.
Det foreslås endvidere, at bestemmelserne i den gældende forordning (EF) nr. 216/2008, som
omhandler nationale bilaterale aftaler om luftfartssikkerhed, udgår.
Artikel 58: Bestemmelserne om godkendelse af kvalificerede organer er blevet præciseret.
Det foreslås, at kvalificerede organer kan tildeles beføjelser til at udstede, tilbagekalde og
suspendere certifikater på vegne af agenturet eller den kompetente nationale myndighed. Der
indføres et princip om anerkendelse af godkendelser af kvalificerede organer. Dette sker med
forbehold af medlemsstaternes ret til at beslutte, hvilke kvalificerede organer, de ønsker at
tildele certificerings- og tilsynsopgaver. Det foreslås også, at medlemsstaterne kan godkende
et kvalificeret organ i fællesskab.
Artikel 59 og 60: Artikel 14 i forordning (EF) nr. 216/2008 er blevet delt op i to selvstændige
artikler. Artikel 59 omhandler hastende foranstaltninger, mens artikel 60 omhandler
fleksibilitetsforanstaltninger. I overensstemmelse med den risikobaserede tilgang foreslås det,
DA 16 DA
at agenturet og Kommissionen kun vurderer de foranstaltninger, der varer længere end en
flyveplanperiode (otte måneder).
Artikel 61-63: Disse artikler omhandler oplysninger, herunder data, som er relevante for
gennemførelsen af den foreslåede nye forordning. De nye elementer vedrører agenturets rolle
inden for koordinering af indsamling, udveksling og analyse af oplysninger på EU-niveau.
Bestemmelserne om beskyttelse af oplysninger og informationskilder er på linje med
forordning (EU) nr. 376/2014 om indberetning af begivenheder. Der skabes et retsgrundlag
for et register med oplysninger, der er relevante for certificerings-, tilsyns- og
håndhævelsesaktiviteter, som skal forvaltes af agenturet. Det foreslås, at dette register også
anvendes af medlemsstaterne med henblik på at udveksle oplysninger om piloters
helbredsmæssige tilstand.
Kapitel V "Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur"
Artikel 64-65: I artikel 64 får agenturet tilføjet tre nye opgaver (bistå de kompetente
nationale myndigheder, støtte Kommissionen i gennemførelsen af
luftfartsperformanceordninger, og samarbejde med EU-organer som f.eks. Det Europæiske
Kemikalieagentur og Det Europæiske Forsvarsagentur om tekniske spørgsmål i forbindelse
med civil luftfart). Artikel 18 og 19 i forordning (EF) nr. 216/2008 om agenturets
foranstaltninger er blevet samlet i artikel 65.
Artikel 66-67: Disse artikler er blevet bragt i overensstemmelse med ændringerne i afsnit I og
II i den foreslåede forordnings kapitel III. Agenturets ansvar for at godkende organisationer,
der ikke er etableret i Unionen, er blevet begrænset til organisationer, der befinder sig uden
for et område, som en medlemsstat er ansvarlig for i henhold til Chicagokonventionen. Dette
præciserer spørgsmålet om, hvilken myndighed der er kompetent til at godkende
organisationer, der befinder sig i medlemsstaternes oversøiske lande og territorier. Der er også
foretaget ændringer i agenturets ansvar for at godkende flyvesimulatortræningsanordninger på
grundlag af de indhøstede erfaringer.
Artikel 22 i forordning (EF) nr. 216/2008: Denne artikels bestemmelser vedrørende
begrænsning af flyvetiden er blevet tilføjet i artikel 28, stk. 1, litra f), og 65, stk. 7, mens
bestemmelserne om foranstaltninger, agenturet skal træffe i hastende tilfælde, er blevet flytte
til artikel 65, stk. 6.
Artikel 68: Ændringerne tager i store træk udgangspunkt i det kompromis, der blev nået med
Rådet om SES II+-initiativet. Det er især begrebet overensstemmelseserklæringer, der er
afspejlet i denne artikel. Denne artikel foreslår for klarhedens skyld at indføre en ny struktur,
hvor stk. 1 omhandler organisationer, og hvor stk. 2 omhandler systemer og komponenter. For
så vidt angår systemer og komponenter, er agenturets kompetencer afhængig af visse
forudsætninger, idet agenturet kun vil være ansvarlig for certificering af systemer og
komponenter, hvis det fremgår af de delegerede retsakter, Kommissionen vedtager.
Artikel 69: Agenturets ansvar for at godkende organisationer, der ikke er etableret i Unionen,
er blevet begrænset til organisationer, der befinder sig uden for et område, som en
medlemsstat er ansvarlig for i henhold til Chicagokonventionen. Dette præciserer spørgsmålet
om, hvilken myndighed der er kompetent til at godkende organisationer, der befinder sig i
medlemsstaternes oversøiske lande og territorier.
DA 17 DA
Artikel 70: I forhold til den tilsvarende bestemmelse i forordning (EF) nr. 216/2008 er der
blevet tilføjet et nyt stykke om den bistand, agenturet yder til Kommissionen i forbindelse
med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2111/2005.
Artikel 71: Denne bestemmelse svarer til artikel 55 i Rådets forordning (EF) nr. 216/2008.
Sproget i artiklen er blevet ajourført, så den afspejler Kommissionens seneste tilgang til
undersøgelser gennemført af EU-institutioner og -organer på medlemsstaternes område. Det
er yderligere blevet præciseret, at agenturets undersøgelsesbeføjelser skal udøves i
overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der finder anvendelse i den medlemsstat,
hvor undersøgelsen finder sted.
Artikel 72: Artiklen er blevet tilpasset på grundlag af de erfaringer, der hidtil er indsamlet i
forbindelse med gennemførelsen. Det er især blevet præciseret, at bøder i princippet kun skal
pålægges, hvis andre håndhævelsesforanstaltninger vil være utilstrækkelige eller
uforholdsmæssige.
Artikel 73: Artikel 24 og 54 i forordning (EF) nr. 216/2008 er blevet samlet i denne artikel.
Sproget i artiklen er blevet ajourført, så den afspejler Kommissionens seneste tilgang til
undersøgelser gennemført af EU-institutioner og -organer på medlemsstaternes område. Det
er yderligere blevet præciseret, at agenturets undersøgelsesbeføjelser skal udøves i
overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der finder anvendelse i den medlemsstat,
hvor undersøgelsen finder sted. Der er tilføjet en bestemmelse, som forpligter agenturet til i
sin årlige sikkerhedsoversigt at inkludere et sammendrag af oplysningerne om hver
medlemsstats anvendelse af de nye regler og om nærmere bestemmelser, der er vedtaget på
baggrund heraf.
Artikel 74: Den eksisterende artikel er blevet udvidet, idet agenturet gives mandat til at bistå
Kommissionen med at udpege de vigtigste forskningsemner, der vedrører de områder, som er
omfattet af forordningen. Agenturet får ydermere en støttende rolle i forbindelse med
forberedelsen og gennemførelsen af Unionens forskningsprogrammer. Artiklen giver
ydermere agenturet mulighed for at deltage i forskningsprojekter inden for dets
ekspertiseområde på grundlag af ad hoc-tilskud fra Unionens rammeprogram for forskning og
innovation eller andre finansieringsprogrammer.
Artikel 75: Der er blevet tilføjet en ny artikel, som omhandler miljøbeskyttelse i forbindelse
med civil luftfart. Unionens nuværende indsatsområde udvides ikke, men artiklen fokuserer
på de indbyrdes afhængigheder, der kan eksistere mellem miljøforanstaltninger (f.eks. forbud
mod visse kemiske stoffer) og andre tekniske områder af luftfartsreglerne. Den giver også
agenturet mandat til at bistå Kommissionen med at definere og koordinere luftfartsrelaterede
miljøbeskyttelsespolitikker, og den danner retsgrundlag for en luftfartsrelateret
miljøgennemgang, som agenturet skal offentliggøre hvert tredje år.
Artikel 76: Der er blevet tilføjet en ny artikel om de tekniske aspekter af luftfartssikkerhed,
der direkte vedrører sikkerhed. Artiklen omhandler frem for alt de gensidige afhængigheder,
der kan være mellem luftfartssikkerhedsforanstaltninger (f.eks. låseanordninger til
cockpitdøre) og flyvesikkerhed. Artiklen giver mulighed for, at Kommissionen kan trække på
agenturets ekspertise i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 300/2008.
Endelig foreslås det i artiklen at indføre en proces, hvorved agenturet kan træffe
foranstaltninger, der ligger inden for dens kompetenceområde, f.eks. luftdygtighedsdirektiver
eller Safety Information Bulletins, for at beskytte den civile luftfart mod ulovlige handlinger.
Det foreslås, at agenturet skal kunne træffe sådanne foranstaltninger efter samtykke fra
DA 18 DA
Kommissionen og efter høring af medlemsstaterne. Kommissionen kan, inden den giver sit
samtykke til den foranstaltning, som agenturet foreslår, anmode om at få en udtalelse fra
luftfartssikkerhedsudvalget i henhold til forordning (EF) nr. 300/2008.
Artikel 77: I de nye bestemmelser i denne artikel foreslås det i stk. 4 at etablere et register
med oplysninger om forskelle mellem på den ene side ICAOs standarder og anbefalede
praksis og på den anden side bestemmelserne i den foreslåede forordning og de delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter, der skal vedtages på grundlag heraf. Der foreslås en
bestemmelse i stk. 5 om samarbejdet mellem Kommissionen, agenturet og de kompetente
nationale myndigheder ved hjælp af et ekspertnetværk. Endelig præciserer stk. 6 agenturets
mulighed for at indgå i teknisk samarbejde med og yde bistand til tredjelande på grundlag af
ad hoc-tilskud.
Artikel 78-80: Disse tre nye foreslåede artikler omhandler agenturets rolle i forbindelse med
krisestyring, levering af flyveuddannelse og gennemførelse af det fælles europæiske luftrum.
Artikel 81-103: De ændringer, der foreslås i forhold til forordning (EF) nr. 216/2008,
afspejler de erfaringer, der er indhøstet til dato, og standardbestemmelserne for EU-agenturer,
som indføres på grundlag af "den fælles tilgang til decentraliserede agenturer" fra 2012. Det
foreslås at skabe et forretningsudvalg, som skal bistå agenturets bestyrelse. Oprettelsen af
lokale kontorer kræver en godkendelse fra Kommissionen, bestyrelsen og den pågældende
medlemsstat. Reglerne for klagenævnet er blevet præciseret.
Artikel 104-105: Bestemmelserne om agenturets arbejdsmetoder er blevet revideret under
hensyntagen til gældende praksis.
Artikel 106-108: De ændringer, der foreslås i forhold til forordning (EF) nr. 216/2008,
afspejler de erfaringer, der er indhøstet til dato, og standardbestemmelserne for EU-agenturer,
som er indført på grundlag af "den fælles tilgang til decentraliserede agenturer" fra 2012, samt
Kommissionens delegerede forordning (EF) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om
rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/20128
. Ydermere er
bestemmelserne om agenturets oversættelse blevet forenklet (oversættelse udføres under
hensyntagen til dokumentets relevans for sikkerheden).
Artikel 109-114: De ændringer, der foreslås i forhold til forordning (EF) nr. 216/2008,
afspejler de erfaringer, der er indhøstet til dato, og standardbestemmelserne for EU-agenturer,
som indføres på grundlag af "den fælles tilgang til decentraliserede agenturer" fra 2012, samt
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013. Endvidere foreslås det i artikel
109, stk. 1, at give agenturet tilladelse til at modtage ad hoc-tilskud ved at indføre tilskud som
en yderligere indkomstkilde for agenturet. Luftfartsafgifter for myndighedsopgaver, der
vedrører ATM/ANS, udpeges som endnu en indkomstkilde. Disse to ekstra
finansieringskilder, samt muligheden for at justere den del af personalet, der finansieres via
afgifter og gebyrer i overensstemmelse med markedsefterspørgslen, er også elementer, som
Europa-Parlamentet foreslog i forbindelse med drøftelsen af Kommissionens SES II+-
initiativ. I artikel 109, stk. 5, fastsættes det, at agenturet skal planlægge sit personalebehov og
forvalte ressourcer hidrørende fra afgifter og gebyrer, således at det er i stand til hurtigt at
reagere på ændringer i indtægten fra afgifter og gebyrer. Dette skal læses sammen med artikel
8
EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
DA 19 DA
109, stk. 6, som fastsætter, at udkastet til stillingsfortegnelse, som omhandler den del af
agenturets personale, der finansieres via afgifter og gebyrer, og som foreslås af agenturet på
grundlag af arbejdsbyrde og effektivitetsindikatorer, skal afspejle de ressourcer, der kræves
for effektivt og rettidigt at leve op til branchens efterspørgsel efter certificering og andre
tjenester, hvilket skal bidrage til den europæiske luftfartssektors konkurrenceevne. Denne
tilgang bør også finde anvendelse på eventuelle overførsler af ansvarsområder fra
medlemsstaterne til agenturet, som er foreslået i artikel 53-55. Endelig skal der også tages
hensyn til de ressourcer, der er nødvendige for at tilfredsstille markedsefterspørgslen, når
forslaget til det almindelige budget forberedes.
Artikel 115: Artiklen er blevet ændret, så den tydeligere beskriver, hvilke aktiviteter der skal
finansieres via afgifter og gebyrer. Endvidere præciserer artiklen, at afgifter og gebyrer skal
tilpasses i de tilfælde, hvor der gentagne gange er væsentlige overskud eller underskud på
budgettet.
Kapitel VI "Afsluttende bestemmelser":
Artikel 116-117: Disse bestemmelser vedrører Kommissionens bemyndigelse til at vedtage
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er nødvendige efter den nye forordning,
og de fastsætter betingelserne for udøvelsen af denne beføjelse.
Artikel 118: Artiklen er blevet ændret for at præcisere europæiske tredjelandes deltagelse i
agenturets arbejde samt agenturets rolle ved etablering af samarbejdsordninger med disse
lande.
Artikel 119: Dette er en ny artikel, der stammer fra "den fælles tilgang til decentraliserede
agenturer" fra 2012, som fastsætter kravet om en hjemstedsaftale mellem agenturet og
værtsmedlemsstaten.
Artikel 120: Denne artikel henviser til de sanktioner, der er fastlagt af medlemsstaterne, for
overtrædelse af reglerne, og den stemmer overens med artikel 68 i forordning (EF)
nr. 216/2008.
Artikel 121: Denne artikel fastsætter de gældende regler for behandling af personoplysninger.
Artikel 122: Denne artikel ophæver den gældende forordning (EF) nr. 216/2008.
Artikel 123: Denne artikel indfører ændringer til forordning (EF) nr. 1008/2008, som er
nødvendige for at muliggøre overførsel af kompetencer inden for air operator certificate
(AOC) mellem en medlemsstat og agenturet samt mellem medlemsstater. Endvidere foreslås
det at fjerne kravet om forhåndsgodkendelse for wet leasing-ordninger, som ikke involverer
en tredjelandsoperatør. Endelig præciserer ændringen, at et luftfartøj, der anvendes af et
luftfartsselskab i EU, også kan registreres i et tredjeland, hvis der er tale om dry leasing.
Artikel 124: Denne artikel indfører ændringer af Unionens regler om havariundersøgelse,
som er fastsat i forordning (EU) nr. 996/2010, for at undgå, at de kompetente organer skal
igangsætte en fuld havariundersøgelse ved havarier mellem små ubemandede luftfartøjer, som
ikke har konsekvenser for hele systemet.
Artikel 125: Denne artikel ændrer Unionens regler for indberetning af begivenheder, som er
fastsat i forordning (EU) nr. 376/2014, for at undgå, at begivenheder med små ubemandede
DA 20 DA
luftfartøjer med ubetydelig indvirkning på luftfartssystemets sikkerhed skaber flaskehalse i
kanalerne til indberetning af begivenheder.
Artikel 126: Denne artikel fastsætter overgangsordninger for de definitioner, som udgår af
eller ændres i den forordning, der nu foreslås, men som stadig afspejler de
gennemførelsesforordninger, der er blevet vedtaget på grundlag af forordning (EF)
nr. 216/2008.
Bilag I: Det forslås at tilføje lette elektriske luftfartøjer til bilaget (ændring af
fremdriftssystemet og tilføjelsen af batterier øger luftfartøjets masse i forhold til en
tilsvarende type luftfartøj). Det foreslås også at udelade små varmluftsballoner med plads til
en person fra den nye forordnings anvendelsesområde og justere vægtgrænserne for svævefly.
Ubemandede luftfartøjer er blevet flyttet til bilag IX.
Bilag II: Den vigtigste ændring i forhold til forordning (EF) nr. 216/2008 vedrører den
præcisering, at der skal tages hensyn til cybersikkerhedsaspekter ved luftfartøjets konstruktion
(1.3.5). Endvidere afspejles den erfaring, der er høstet ved den praktiske gennemførelse af
ovennævnte forordning, og begrebet ikke-fastmonteret udstyr indføres (herunder væsentlige
krav til ikke-fastmonteret udstyr).
Bilag III: Der er blevet tilføjet et bilag med væsentlige krav til miljøgodkendelse i forbindelse
med materiel, jf. artikel 9.
Bilag IV: Den vigtigste ændring drejer sig om indførelsen af yderligere væsentlige krav til
kabinebesætningsmedlemmer. Ydermere afspejles den erfaring, der er høstet i forbindelse
med den praktiske gennemførelse af forordning (EF) nr. 216/2008.
Bilag V: Miljøgodkendelsesaspekterne inkluderes i afsnit 6. De væsentlige krav til
kabinebesætningsmedlemmer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 216/2008, er udgået,
eftersom de nu er omfattende behandlet i bilag IV i den nye forordning. Afsnit 8, som
omhandler yderligere væsentlige krav til visse mere komplekse kategorier af operationer, er
blevet bragt i overensstemmelse med ordlyden i den nye forordnings artikel 27. I afsnit 8.4 er
der tilføjet cybersikkerhedsaspekter. Endelig afspejles den erfaring, der er høstet i forbindelse
med den praktiske gennemførelse af forordning (EF) nr. 216/2008.
Bilag VI: Der er tilføjet en præcisering af de betingelser, på hvilke en organisation, der er
oprettet med det formål at fremme sports- eller fritidsflyvning, kan godkendes som et
kvalificeret organ. Disse betingelser vedrører forvaltning og forebyggelse af
interessekonflikter.
Bilag VII: Der er tilføjet væsentlige krav til groundhandlingtjenester (afsnit 4). Ydermere
afspejles den erfaring, der er høstet i forbindelse med den praktiske gennemførelse af
forordning (EF) nr. 216/2008.
Bilag VIII: Der er tilføjet cybersikkerhedsaspekter til de væsentlige krav, der omhandler
luftfartsinformationer og data (punkt 2.1.3) og system- og komponentintegritet (punkt 3.3).
Endvidere afspejler ændringerne det kompromis, der blev nået med Rådet om SES II+-
initiativet, som Kommissionen havde fremlagt på et tidligere tidspunkt.
Bilag IX: Dette bilag, hvortil der henvises i artikel 45, 46 og 47, indeholder de væsentlige
krav, der omfatter ubemandede luftfartøjer, for så vidt angår luftdygtighed, operationer og
involverede virksomheder. De væsentlige krav danner også grundlag for udviklingen af
DA 21 DA
nærmere bestemmelser, som kunne udgøre "Fællesskabets harmoniseringslovgivning" i
henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.
Bilag X: Krydsreferencetabellen viser forbindelsen mellem bestemmelserne i forordning (EF)
nr. 216/2008 og de bestemmelser, der er indeholdt i nærværende nye forordning.
DA 1 DA
2015/0277 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions
Luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 216/2008
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg9
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget10
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
1) Der bør til enhver tid sikres et højt og ensartet niveau af sikkerhed for den civile
luftfart og miljøbeskyttelse ved hjælp af vedtagelse af fælles sikkerhedsbestemmelser
og ved hjælp af foranstaltninger, der sikrer, at varer, personer og organisationer, der er
involveret i aktiviteter inden for civil luftfart i Unionen, overholder disse regler samt
de regler, der er vedtaget for at beskytte miljøet.
2) Desuden bør tredjelandes luftfartøjer, der opererer til, i eller fra det område, som de
relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") og i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") (samlet benævnt "traktaterne")
finder anvendelse på, være underlagt passende tilsyn på unionsniveau inden for de
rammer, der udstikkes af konventionen angående international civil luftfart,
underskrevet i Chicago den 7. december 1944 ("Chicagokonventionen"), som alle
medlemsstaterne er part i.
3) Det er ikke hensigtsmæssigt at fastsætte fælles regler for alle luftfartøjer. I lyset af
deres begrænsede risiko for sikkerheden for civil luftfart gælder dette især luftfartøjer,
der har en enkel konstruktion eller hovedsageligt anvendes lokalt, eller luftfartøjer,
som er hjemmebyggede eller meget sjældne, eller som kun eksisterer i et meget
begrænset antal; sådanne luftfartøjer bør fortsat være underlagt tilsyn i
medlemsstaterne uden nogen forpligtelse i medfør af denne forordning for andre
medlemsstater til at anerkende sådanne nationale ordninger.
9
EUT C af , s. .
10
EUT C af , s. .
DA 2 DA
4) Der bør imidlertid gives mulighed for at anvende visse bestemmelser i denne
forordning på bestemte typer luftfartøjer, som ikke er omfattet af bestemmelserne i
denne forordning, hvilket især gælder luftfartøjer, som fremstilles på industriel vis og
som kunne få gavn af at cirkulere frit i Unionen. Derfor bør organisationer, der
beskæftiger sig med konstruktion af sådanne luftfartøjer, have lov til at anmode
Kommissionen om at træffe afgørelse om, at Unionens krav til konstruktion,
fremstilling og vedligeholdelse af luftfartøjer finder anvendelse på nye typer
luftfartøjer, som disse organisationer bringer på markedet.
5) Det er ikke hensigtsmæssigt at fastsætte fælles regler for alle flyvepladser.
Flyvepladser, som ikke er åbne for offentligheden, og flyvepladser, som hovedsageligt
anvendes til fritidsflyvning eller anden erhvervsmæssig luftfart end i
overensstemmelse med instrumentflyveprocedurerne og med asfalterede
landingsbaner på mindre end 800 meter, bør fortsat være underlagt tilsyn i
medlemsstaterne uden nogen forpligtelse i medfør af denne forordning for andre
medlemsstater til at anerkende sådanne nationale ordninger.
6) Medlemsstater bør kunne fritage flyvepladser med små trafikmængder fra
bestemmelserne i denne forordning efter forhåndsgodkendelse fra Kommissionen, dog
kun hvis de pågældende flyvepladser lever op til de fælles minimumssikkerhedsmål,
der er fastsat i de relevante væsentlige krav. Hvis en medlemsstat indrømmer sådanne
fritagelser, bør de også anvendes på udstyr, der benyttes på den pågældende
flyveplads, og på de leverandører af groundhandlingtjenester og forpladstjenester, der
udøver deres virksomhed på de fritagne flyvepladser. Fritagelser, som medlemsstater
har indrømmet flyvepladser forud for denne forordnings ikrafttrædelse, bør fortsat
være gyldige, men det bør sikres, at oplysninger om disse fritagelser gøres
tilgængelige for offentligheden.
7) Medlemsstater vil muligvis – især med henblik på at nå sikkerheds-, interoperabilitets-
og effektivitetsgevinster – foretrække at anvende bestemmelserne i denne forordning i
stedet for national lovgivning på statsluftfartøjer og lufttrafikstyringstjenester
("ATM") og luftfartstjenester ("ANS"), der leveres af militæret. Det bør de kunne.
Kommissionen bør udstyres med de nødvendige gennemførelsesbeføjelser til at tage
stilling til denne type anmodninger. De medlemsstater, der gør brug af denne
mulighed, bør samarbejde med Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (i
det følgende benævnt "agenturet") navnlig ved levere alle de oplysninger, der er
nødvendige for at kunne bekræfte, at de pågældende luftfartøjer og aktiviteter
overholder de relevante bestemmelser i denne forordning.
8) Foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning med henblik på at
regulere civil luftfart i Unionen, herunder delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter vedtaget på grundlag heraf, bør svare til og stå i rimeligt
forhold til arten af de forskellige typer operationer og aktiviteter, som de vedrører, og
de risici, de associeres med. De bør også så vidt muligt formuleres på en måde, der
fokuserer på de mål, der søges nået, mens de levner mulighed for at anvende
forskellige midler til at nå disse mål. Dette bør bidrage til at nå de krævede
sikkerhedsniveauer på en omkostningseffektiv måde og til at stimulere teknisk og
operationel innovation. Der bør anvendes anerkendte branchestandarder og -
praksisser, hvis det er konstateret, at de sikrer overholdelse af de væsentlige krav, der
er fastsat i denne forordning.
9) Det er væsentligt at anvende forsvarlige principper til forvaltning af sikkerheden med
henblik på fortsat at kunne forbedre sikkerheden for civil luftfart i Unionen, at komme
DA 3 DA
nye sikkerhedsrisici i forkøbet og at anvende de begrænsede tekniske ressourcer bedst
muligt. Det er derfor nødvendigt at etablere en fælles ramme for planlægning og
gennemførelse af sikkerhedsfremmende tiltag. Med henblik herpå bør der på EU-
niveau udarbejdes en europæisk plan for luftfartssikkerhed og et europæisk program
for luftfartssikkerhed. Hver medlemsstat bør udarbejde et nationalt
luftfartssikkerhedsprogram i overensstemmelse med de krav, der fremgår af bilag 19
til Chicagokonventionen. Programmet bør ledsages af en plan, der beskriver, hvilke
foranstaltninger der skal træffes af medlemsstaten for at afhjælpe de identificerede
sikkerhedsrisici.
10) I henhold til bestemmelserne i bilag 19 til Chicagokonventionen skal medlemsstaterne
sørge for et acceptabelt niveau for sikkerhedsresultaterne for de luftfartsaktiviteter,
som medlemsstaterne er ansvarlige for. For at bistå medlemsstaterne med at leve op til
dette krav på en koordineret måde bør den europæiske plan for luftfartssikkerhed
fastsætte et acceptabelt niveau for sikkerhedsresultater for Unionen for de forskellige
kategorier af luftfartsaktiviteter. Det acceptable niveau for sikkerhedsresultaterne bør
ikke have bindende karakter, men det bør udtrykke Unionens og medlemsstaternes
ambitioner for den civile luftfarts sikkerhed.
11) Chicagokonventionen indeholder minimumsstandarder for sikkerhed for civil luftfart
og miljøbeskyttelse i forbindelse hermed. Unionens væsentlige krav og yderligere
bestemmelser for deres gennemførelse, som fastsættes i denne forordning, bør sikre, at
medlemsstaterne på en ensartet måde opfylder de forpligtelser, der er fastsat i
Chicagokonventionen, herunder forpligtelserne over for tredjelande. Hvis Unionens
regler adskiller sig fra de minimumsstandarder, der fastsættes i Chicagokonventionen,
bør medlemsstaterne underrette Organisationen for International Civil Luftfart herom.
12) I tråd med standarder og anbefalet praksis i Chicagokonventionen bør der indføres
væsentlige krav, som finder anvendelse på luftfartøjsmateriel, dele, ikke-fastmonteret
udstyr, flyvepladser og levering af ATM/ANS. Ydermere bør der indføres væsentlige
krav, som finder anvendelse på personer og organisationer, der er involveret i
operation af luftfartøjer, operation af flyvepladser og levering af ATM/ANS, samt
væsentlige krav, der finder anvendelse på personer, som varetager uddannelse og
helbredsundersøgelser af flybesætning og flyveledere, og materiel, som anvendes i
forbindelse hermed.
13) De væsentlige krav til miljøgodkendelse af konstruktionen af luftfartøjsmateriel bør
tage hensyn til både flystøj og emissioner samt give Unionen mulighed for at fastsætte
detaljerede tekniske standarder, som er nødvendige for at beskytte miljøet og
menneskers sundhed mod skadelige virkninger fra luftfartsoperationer. Disse krav bør
baseres på de standarder og den anbefalede praksis, der er fastsat i
Chicagokonventionen.
14) Unionen bør også fastsætte væsentlige krav for sikker levering af
groundhandlingtjenester.
15) I lyset af den civile luftfarts stadig større afhængighed af moderne informations- og
kommunikationsteknologier bør der fastsættes væsentlige krav for at beskytte de
informationer, som den civile luftfartssektor benytter.
16) Luftfartøjsmateriel, dele og ikke-fastmonteret udstyr, flyvepladser og deres udstyr,
operatører af luftfartøjer og flyvepladser, ATM/ANS-systemer og -leverandører samt
piloter, flyveledere og personer, materiel og organisationer, der er involveret i disses
uddannelse og helbredsundersøgelse, bør certificeres eller godkendes, når det er
DA 4 DA
påvist, at de overholder de væsentlige krav eller, hvis relevant, andre krav, der er
fastsat i eller i medfør af denne forordning. Kommissionen bør bemyndiges til at
vedtage de nødvendige nærmere bestemmelser for udstedelse af sådanne certifikater
og, om nødvendigt, afgivelse af sådanne erklæringer med henblik herpå, under
hensyntagen til forordningens mål og den pågældende aktivitets art og den dertil
knyttede risiko.
17) Organisationer, der er involveret i konstruktion og fremstilling af luftfartøjsmateriel
og dele, bør gives mulighed for at erklære, at konstruktionen af materiel og dele er i
overensstemmelse med de relevante branchestandarder, hvis disse anses for at
tilvejebringe et acceptabelt sikkerhedsniveau. Denne mulighed bør begrænses til
materiel, der anvendes i lette luftfartøjer og sportsfly, og være underlagt passende
begrænsninger og betingelser for at garantere sikkerheden.
18) Eftersom ubemandede luftfartøjer også opererer i luftrummet sammen med
traditionelle luftfartøjer, bør forordningen omfatte denne type luftfartøjer, uanset
disses operationelle vægt. Teknologierne i ubemandede luftfartøjer giver nu mulighed
for en lang række operationer, som bør være underlagt regler, der står i et rimeligt
forhold til den risiko, der er ved den pågældende operation eller type af operationer.
19) Reglerne for ubemandede luftfartøjer bør så vidt muligt bidrage til at sikre de
relevante rettigheder, der er garanteret af EU-lovgivningen, navnlig retten til respekt
for privatliv og familieliv, som er fastsat i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, og retten til beskyttelse af personoplysninger, som er
fastsat i chartrets artikel 8 og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde ("TEUF"), og som reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger11
.
20) For nogle typer af ubemandede luftfartøjer er anvendelsen af bestemmelserne i denne
forordning om certificering, tilsyn og håndhævelse samt bestemmelserne om agenturet
ikke nødvendige for at nå et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Markedsmekanismerne i
EU-retten om harmonisering af materiel bør finde anvendelse i disse tilfælde.
21) For at nå målene i denne forordning bør Kommissionen, Agenturet og
medlemsstaternes kompetente myndigheder ved at dele ressourcer og arbejde sammen
fungere som et fælles europæisk luftfartssikkerhedssystem.
22) Agenturet og de kompetente nationale myndigheder bør samarbejde om bedre at
afdække usikre forhold og iværksætte de fornødne afhjælpende foranstaltninger.
Medlemsstaterne bør være i stand til at overføre de ansvarsområder i denne
forordning, der vedrører certificering, tilsyn og håndhævelse, til hinanden og
agenturet, navnlig hvis dette er nødvendigt for at opnå øget sikkerhed og mere effektiv
anvendelse af ressourcerne. Det er også nødvendigt, afhængigt af situationen, at støtte
medlemsstaterne i at udføre disse opgaver, navnlig i forbindelse med samarbejde om
grænseoverskridende tilsyn, ved at etablere et effektivt regelsæt for pooling og deling
af luftfartsinspektører og andre specialister med relevant ekspertise.
23) Der bør indføres en nødtilsynsmekanisme, som kan aktiveres af Kommissionen, når
bekræftede beviser peger på, at en medlemsstat har alvorlige og vedvarende problemer
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
DA 5 DA
med effektivt at varetage visse af eller alle sine certificerings-, tilsyns- og
håndhævelsesopgaver i henhold til denne forordning. Hvis sådanne situationer bringer
sikkerheden i fare og ikke afhjælpes på tilfredsstillende vis af den pågældende
medlemsstat, bør agenturet have mulighed for midlertidigt at overtage ansvaret for de
pågældende opgaver.
24) For at nå de væsentligste mål i denne forordning samt målene vedrørende den frie
bevægelighed for varer, personer, tjenester og kapital, bør certifikater og erklæringer,
der er udstedt og afgivet i henhold til denne forordning og delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på baggrund heraf, være gyldige i alle
medlemsstater uden yderligere krav eller vurderinger.
25) Når der udstedes certifikater i henhold til denne forordning, kan der være behov for at
tage hensyn til certifikater eller anden relevant dokumentation, der beviser, at kravene
er opfyldt, og som er udstedt i henhold til tredjelandes love. Dette bør gøres, hvis det
fremgår af de relevante internationale aftaler indgået af Kommissionen med
tredjelande eller af delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen i henhold til denne
forordning, og i overensstemmelse med disse aftaler eller delegerede retsakter.
26) I lyset af de i denne forordning fastsatte regler om anerkendelse af certifikater og
anden relevant dokumentation, der beviser, at kravene er opfyldt, og som er udstedt i
henhold til tredjelandes love, bør enhver international aftale indgået mellem en
medlemsstat og et tredjeland opsiges eller ændres, hvis aftalerne ikke opfylder disse
regler.
27) Der bør være en vis grad af fleksibilitet i forhold til anvendelsen af reglerne i denne
forordning eller regler, der vedtages på grundlag heraf, for at give medlemsstaterne
mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger til straks at kunne reagere på
problemer vedrørende sikkerheden for civil luftfart eller indrømme fritagelser i
tilfælde af hastende uforudsete problemer eller hastende operationelle behov dog med
forbehold af, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til navnlig at sikre
proportionalitet, objektiv kontrol og gennemsigtighed. Af hensyn til proportionaliteten
bør agenturet og Kommissionen kun vurdere de pågældende foranstaltninger og
fritagelser med henblik på henholdsvis at afgive en henstilling eller træffe afgørelse,
hvis varigheden af foranstaltninger og fritagelser er længere end en flyveplanperiode,
dvs. otte måneder, dog med forbehold af de beføjelser, Kommissionen har i henhold til
artikel 258 i TEUF. Hvis agenturet er den kompetente myndighed til at udstede visse
certifikater i henhold til denne forordning, bør det også have beføjelser til at indrømme
sådanne fritagelser i samme situationer og på samme betingelser, som dem der gælder
for medlemsstaterne. I den forbindelse bør der også fastsættes bestemmelser, som
giver mulighed for, hvis relevant, at indføre ændringer af de relevante regler i
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget på grundlag af denne
forordning, således at der gives andre muligheder for at overholde forordningen, dog
således at der sikres et acceptabelt sikkerhedsniveau for civil luftfart i Unionen.
28) Med henblik på at sikre, at forordningen anvendes korrekt, og under hensyntagen til
behovet for at afdække, vurdere og afhjælpe sikkerhedsrisici for civil luftfart bør
Kommissionen, agenturet og de kompetente nationale myndigheder udveksle de
tilgængelige oplysninger i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.
Agenturet bør med henblik herpå have mulighed for at organisere et struktureret
samarbejde om indsamling, udveksling og analyse af relevante sikkerhedsrelaterede
oplysninger. Med henblik herpå bør det have tilladelse til at iværksætte de nødvendige
administrative foranstaltninger.
DA 6 DA
29) For at lette udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, Kommissionen og
agenturet, herunder af data, som er relevante for certificering, tilsyn og
håndhævelsesaktiviteter, bør der etableres et elektronisk register over sådanne
oplysninger, som forvaltes af agenturet i samarbejde med medlemsstaterne og
Kommissionen.
30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF finder anvendelse på behandlingen
af personoplysninger i forbindelse med denne forordning. I henhold til direktivet kan
medlemsstaterne indrømme fritagelser fra og begrænsninger af nogle af rettighederne
og forpligtelserne heri, hvilket omfatter behandlingen af helbreds- og
sundhedsoplysninger. Det er nødvendigt at behandle personoplysninger og i
særdeleshed helbreds- og sundhedsoplysninger i forbindelse med registret i artikel 63 i
denne forordning for at muliggøre et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne
om certificering af og tilsyn med piloternes helbredsmæssige tilstand. Udveksling af
personoplysninger bør være underlagt strenge betingelser og være begrænset til, hvad
der er absolut nødvendigt for at nå målene i denne forordning. I lyset af ovenstående
bør principperne i direktiv 95/46/EF suppleres eller præciseres i denne forordning,
hvor det er nødvendigt.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200112
og navnlig
bestemmelserne heri om fortrolighed og behandlingssikkerhed finder anvendelse på
agenturets behandling af personoplysninger under udførelse af dets opgaver i henhold
til denne forordning og mere specifikt, når det forvalter registret i henhold til denne
forordnings artikel 63. På baggrund af ovenstående bør principperne i forordning (EF)
nr. 45/2001 suppleres eller præciseres i denne forordning, hvor det er nødvendigt.
32) Agenturet blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1592/200213
inden for Unionens eksisterende institutionelle struktur og
kompetencefordeling, og det er uafhængigt for så vidt angår tekniske spørgsmål og har
juridisk, administrativ og finansiel autonomi. Agenturet er blevet tildelt yderligere
kompetencer med forordning (EF) nr. 216/2008. Der bør foretages visse justeringer i
agenturets struktur og funktion, så det bedre kan varetage nye opgaver, der overføres
til det med denne forordning.
33) I henhold til Unionens institutionelle system er gennemførelse af EU-retten primært
medlemsstaternes ansvar. Certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver fastsat i
denne forordning og i delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget på
grundlag heraf bør derfor i princippet gennemføres på nationalt niveau af en eller flere
af medlemsstaternes kompetente myndigheder. I visse klart definerede tilfælde bør
agenturet også bemyndiges til at udføre nogle af disse opgaver som fastsat i
forordningen. I disse tilfælde bør Agenturet kunne træffe de nødvendige
foranstaltninger vedrørende luftfartøjsoperationer, flybesætningers kvalifikationer
samt anvendelse af tredjelandes luftfartøjer, hvis det er den bedste fremgangsmåde for
at opnå ensartethed og lette det indre markeds funktion.
34) Agenturet bør bistå Kommissionen med teknisk ekspertise i forbindelse med
udarbejdelsen af den nødvendige lovgivning og om nødvendigt bistå medlemsstaterne
12
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -
organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
13
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil
luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1).
DA 7 DA
og luftfartsindustrien med gennemførelsen heraf. Det bør kunne udstede
certificeringsspecifikationer og udsende vejledende materiale samt foretage tekniske
undersøgelser og udstede certifikater eller registrere erklæringer i fornødent omfang.
35) Globale satellitnavigationssystemer og navnlig Unionens Galileoprogram vil spille en
central rolle i forbindelse med gennemførelsen af et europæisk
lufttrafikstyringssystem. I den forbindelse bør agenturet have beføjelser til at udvikle
de nødvendige tekniske specifikationer og certificere organisationer, der leverer
paneuropæisk ATM/ANS, for at sikre et højt og ensartet niveau af sikkerhed,
interoperabilitet og operationel effektivitet.
36) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/200514
forpligtes
agenturet til at give Kommissionen alle de oplysninger, som kunne være relevante i
forbindelse med ajourføring af listen over luftfartsselskaber, som af
sikkerhedsmæssige grunde har fået driftsforbud i Unionen. Agenturet bør også bistå
Kommissionen med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2111/2005 ved at foretage
de fornødne vurderinger af tredjelandsoperatører og de myndigheder, der er ansvarlige
for tilsynet med dem, og ved at udarbejde passende henstillinger til Kommissionen.
37) For at sikre, at kravene i denne forordning overholdes, bør det være muligt at pålægge
indehavere af certifikater, der er udstedt af agenturet, og virksomheder, der har afgivet
erklæringer til agenturet, bøder eller tvangsbøder eller begge dele, hvis de har
overtrådt de for dem gældende regler, jf. denne forordning. Sådanne bøder og
tvangsbøder bør pålægges af Kommissionen efter henstilling fra agenturet. I den
forbindelse bør Kommissionen i lyset af omstændighederne i hver enkelt sag reagere
på disse overtrædelser på en forholdsmæssig og passende måde under hensyntagen til
andre mulige foranstaltninger, som f.eks. inddragelse af certifikatet.
38) Med henblik på at bidrage til en ensartet anvendelse af forordningen bør agenturet
have beføjelser til at føre tilsyn med medlemsstaternes anvendelse, bl.a. ved at
gennemføre inspektioner.
39) Agenturet bør på grundlag af sin tekniske ekspertise bistå Kommissionen med at
fastlægge dens forskningspolitik og med at gennemføre Unionens
forskningsprogrammer. Det bør have tilladelse til at udføre forskning, som er
umiddelbart nødvendig, og til at deltage i ad hoc-forskningsprojekter under Unionens
rammeprogram for forskning og innovation eller andre privat eller offentligt
finansierede programmer i og uden for EU.
40) På baggrund af den indbyrdes sammenhæng mellem luftfartssikkerhed og
flyvesikkerhed (security) inden for den civile luftfart bør agenturet deltage i
samarbejdet om luftfartssikkerhed, herunder cybersikkerhed. Det bør med sin
ekspertise bidrage til Kommissionens og medlemsstaternes gennemførelse af
Unionens regler på området.
41) Agenturet bør efter anmodning bistå medlemsstaterne og Kommissionen med
internationale relationer inden for områder, der er omfattet af denne forordning, og det
gælder især harmonisering af regler og gensidig anerkendelse af certifikater. Det bør
have beføjelser til gennem samarbejdsordninger at etablere passende forbindelser med
myndighederne i tredjelande og internationale organisationer med kompetencer inden
14
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af
en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer
om det transporterende luftfartsselskabs identitet (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15).
DA 8 DA
for områder, der er omfattet af denne forordning, dog under forudsætning af
forudgående godkendelse fra Kommissionen. For at fremme sikkerhed på globalt plan
og i lyset af Unionens høje standarder bør agenturet have mulighed for inden for sit
kompetenceområde på ad hoc-basis at indgå i tekniske samarbejds-, forsknings- og
bistandsprojekter med tredjelande og internationale organisationer. Agenturet bør også
bistå Kommissionen med gennemførelsen af EU-retten på andre tekniske områder af
den civile luftfart, som f.eks. sikkerhed eller det fælles europæiske luftrum, hvis
agenturet har relevant ekspertise på området.
42) Agenturet kan gennemføre uddannelsestiltag for at fremme bedste praksis og en
ensartet gennemførelse af EU's lovgivning om luftfartssikkerhed.
43) Agenturet bør ledes og drives efter principperne i den fælles erklæring fra Europa-
Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om
decentraliserede agenturer af 19. juli 2012.
44) Medlemsstaterne og Kommissionen bør være repræsenteret i agenturets bestyrelse for
at udøve en effektiv kontrol med dets funktioner. Bestyrelsen bør have de nødvendige
beføjelser til at udpege den administrerende direktør og vedtage den konsoliderede
årlige aktivitetsrapport, programmeringsdokumentet, det årlige budget og agenturets
finansielle bestemmelser.
45) Af hensyn til åbenheden bør de berørte parter gives observatørstatus i agenturets
bestyrelse.
46) For at bestyrelsen kan varetage sine opgaver ordentligt, bør den bistås af et
forretningsudvalg, som bør forberede bestyrelsens afgørelser og rådgive agenturets
administrerende direktør om gennemførelsen af disse afgørelser.
47) Det er i offentlighedens interesse, at agenturet udelukkende bygger sit
sikkerhedsrelaterede arbejde på uafhængig ekspertise og fuldt ud anvender denne
forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på
grundlag heraf. Alle agenturets sikkerhedsrelaterede afgørelser bør derfor træffes af
den administrerende direktør, som bør have stor fleksibilitet med hensyn til at
indhente rådgivning og tilrettelægge agenturets interne arbejdsgang.
48) Det skal sikres, at de parter, der berøres af agenturets afgørelser, har adgang til de
nødvendige retsmidler på en måde, som passer til luftfartsområdets særlige karakter.
Der bør derfor etableres en hensigtsmæssig klageadgang, således at agenturets
afgørelse kan påklages for et særligt klagenævn, hvis afgørelser kan indbringes for
Den Europæiske Unions domstol ("domstolen") i henhold til TEUF.
49) Alle Kommissionens afgørelser i henhold til denne forordning kan prøves ved
domstolen i henhold til TEUF. Domstolen bør i henhold til artikel 261 i TEUF gives
fuld prøvelsesret vedrørende afgørelser, hvorved Kommissionen pålægger bøder eller
tvangsbøder.
50) Når agenturet udarbejder udkast til mere generelle bestemmelser, som skal
gennemføres af de nationale myndigheder, bør medlemsstaterne høres. Når
bestemmelserne har betydelige sociale implikationer, bør interesserede parter,
herunder arbejdsmarkedsparterne i Unionen, høres i nødvendigt omfang, når agenturet
udarbejder udkast til bestemmelser, der vedrører dem.
51) Agenturet bør med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning
effektivt i det fornødne omfang samarbejde med Unionens institutioner, organer,
kontorer og agenturer om områder, hvor deres aktiviteter vedrører tekniske aspekter af
DA 9 DA
civil luftfart. Agenturet bør især samarbejde med Det Europæiske Kemikalieagentur
om udveksling af oplysninger om sikkerheden af kemiske stoffer, deres indvirkning på
luftfartssikkerheden og relaterede videnskabelige og tekniske aspekter. Hvis der er
behov for konsultationer vedrørende militære aspekter, bør agenturet involvere Det
Europæiske Forsvarsagentur.
52) Det er nødvendigt at give offentligheden passende information om sikkerhedsniveauet
for civil luftfart og miljøbeskyttelsesniveauet i forbindelse hermed, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 og relevant national
lovgivning.
53) For at sikre agenturet fuld autonomi og uafhængighed bør det have et selvstændigt
budget, der primært finansieres gennem bidrag fra Unionen og de afgifter og gebyrer,
der betales af brugerne af det europæiske luftfartssikkerhedssystem. Eventuelle
finansielle bidrag, som agenturet modtager fra medlemsstaterne, tredjelande eller
andre enheder eller personer, må ikke bringe agenturets uafhængighed og uvildighed i
fare. Unionens budgetprocedure bør gælde for så vidt angår Unionens bidrag og
enhver anden støtte, som ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget, og
revisionen af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten. For at give agenturet
mulighed for at deltage i alle relevante fremtidige projekter, bør det have mulighed for
at modtage tilskud. Agenturets indtægter bør omfatte gebyrer betalt i henhold til
forordning (EU) nr. XXXX/XXXX om gennemførelsen af det fælles europæiske
luftrum på grundlag af "brugeren betaler"-princippet.
54) For at sikre, at agenturet kan imødekomme efterspørgslen efter de aktiviteter, som
agenturet udfører, navnlig vedrørende certificering og overførsel af ansvarsområder
fra medlemsstaterne, på en effektiv og rettidig måde og med respekt for forsvarlig
økonomisk forvaltning, bør der i stillingsfortegnelsen tages hensyn til, hvilke
ressourcer der er behov for med henblik på at efterkomme efterspørgslen efter
certificering og andre af agenturets aktiviteter på en effektiv og rettidig måde,
herunder de aktiviteter, der følger af overførslen af ansvarsområder, jf. artikel 53, 54
og 55. Med henblik herpå bør der etableres en række indikatorer, som skal anvendes
til at måle agenturets arbejdsbyrde og effektivitet i forbindelse med de aktiviteter, der
finansieres via afgifter og gebyrer. Ud fra indikatorerne bør agenturet tilpasse sit
personalebehov og sin forvaltning af ressourcer, der hidrører fra afgifter og gebyrer, så
det er i stand til at efterkomme efterspørgslen og reagere på udsving i indtægterne fra
afgifter og gebyrer.
55) Der bør indføres passende foranstaltninger, som skal sikre den nødvendige beskyttelse
af følsomme, sikkerhedsrelaterede oplysninger.
56) De afgifter og gebyrer, der opkræves af agenturet, bør fastsættes på en gennemsigtig,
fair, ikke-diskriminerende og ensartet måde. De bør ikke skade den pågældende EU-
industris konkurrenceevne. Desuden bør de indføres på et grundlag, der tager hensyn
til de pågældende juridiske og fysiske personers evne til at betale, især for så vidt
angår små og mellemstore virksomheder.
57) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
DA 10 DA
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/201115
.
58) Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter med umiddelbar virkning i
behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med fritagelser fra bestemmelserne i denne
forordning, hvis nødtilsynsmekanismen, eventuelle afhjælpende foranstaltninger og
beskyttelsesforanstaltninger, eller et særligt hastende tilfælde kræver dette.
59) Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage retsakter efter artikel 290 i TEUF
med henblik på at ændre eller supplere bestemmelserne om luftdygtighed,
miljøbeskyttelse, flybesætninger, flyveoperationer, flyvepladser, ATM/ANS,
flyveledere, tredjelandes operatører, ubemandede luftfartøjer, tilsyn og håndhævelse,
fleksibilitetsbestemmelser, bøder og tvangsbøder og gebyrer og afgifter, samt de krav,
der er fastsat i bilagene til denne forordning, for at tage hensyn til tekniske,
videnskabelige, operationelle eller sikkerhedsmæssige behov. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig
fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
60) Det bør søges at inddrage europæiske tredjelande for at sikre, at sikkerheden i den
civile luftfart forbedres i hele Europa. De lande, der har indgået internationale aftaler
med Unionen om at indføre og anvende gældende EU-ret på det område, der er
omfattet af denne forordning, bør tilknyttes agenturets arbejde på de betingelser, der er
aftalt inden for rammerne af de pågældende aftaler.
61) Ved denne forordning fastlægges fælles regler for civil luftfart, og oprettelsen af
agenturet bevares. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/200816
bør
derfor ophæves.
62) De ændringer, som denne forordning giver anledning til, har indvirkning på
gennemførelsen af anden EU-lovgivning. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1008/200817
, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/201018
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/201419
bør derfor ændres.
63) Forordning (EF) nr. 1008/2008 bør ændres for at tage behørigt hensyn til de
muligheder, der er fastsat i denne forordning, for at agenturet kan blive den
kompetente myndighed for udstedelse af og tilsyn med Air Operator Certificates
("AOC"). Da luftfartsselskaber med faste driftssteder i flere medlemsstater får stadig
15
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
16
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for
civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1).
17
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler
for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3).
18
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og
forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF
(EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35).
19
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og
analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr.
1330/2007 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18).
DA 11 DA
større betydning, hvilket betyder, at den kompetente myndighed for udstedelse af
licenser og den kompetente myndighed for AOC ikke nødvendigvis er den samme
længere, er det nødvendigt at sikre et effektivt tilsyn med disse luftfartsselskaber.
Forordning (EF) nr. 1008/2008 bør derfor ændres med henblik på at sikre et tæt
samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med henholdsvis
AOC og udstedelse af licenser.
64) Eftersom formålet med denne forordning, nemlig at indføre og bevare et højt og
ensartet sikkerhedsniveau for den civile luftfart, alt imens der sikres et højt og ensartet
miljøbeskyttelsesniveau, ikke kan opfyldes af medlemsstaterne i tilstrækkelig grad på
grund af luftfartens tværnationale karakter og kompleksitet, men snarere kan opfyldes
på EU-niveau, og da forordningen omfatter hele EU, kan EU vedtage foranstaltninger
i henhold til nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
PRINCIPPER
Artikel 1
Genstand og formål
1. Hovedformålet med denne forordning er at tilvejebringe og opretholde et højt og
ensartet sikkerhedsniveau for den civile luftfart i Unionen og samtidig sikre et højt
og ensartet miljøbeskyttelsesniveau.
2. Forordningen tager desuden sigte på at:
a) bidrage til den overordnede luftfartspolitik på EU-niveau og til at forbedre den civile
luftfartssektors samlede resultater
b) på de områder, der er omfattet af denne forordning, lette den frie bevægelighed for
varer, personer, tjenester og kapital, skabe lige vilkår for alle aktører på det indre
luftfartsmarked og forbedre EU-luftfartsindustriens konkurrenceevne
c) gøre regulerings- og certificeringsprocedurerne mere effektive, både med hensyn til
omkostninger og andre aspekter, og fremme en optimal ressourceanvendelse på
nationalt niveau og EU-niveau
d) på de områder, der er omfattet af denne forordning, bidrage til at tilvejebringe og
opretholde et højt og ensartet niveau for sikkerheden (security) i den civile luftfart
e) bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde deres forpligtelser i henhold
til Chicagokonventionen ved at sikre en fælles fortolkning og ensartet gennemførelse
af konventionens bestemmelser
f) Unionens holdning til standarder og regler for civil luftfart på internationalt plan
repræsenteres ved at etablere det fornødne samarbejde med tredjelande og
internationale organisationer
g) fremme forskning og innovation, bl.a. på områderne regulering og certificering
h) på de områder, der er omfattet af denne forordning, fremme teknisk og operationel
interoperabilitet.
DA 12 DA
3. Målene i stk. 1 og 2 nås ved bl.a. at:
a) udarbejde og vedtage de fornødne retsakter og anvende dem på en ensartet måde
b) sikre, at de erklæringer og certifikater, der afgives eller udstedes i henhold til denne
forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i
henhold hertil, gælder i hele Unionen uden yderligere krav
c) udarbejde, med deltagelse af standardiseringsorganer og andre brancheorganisationer,
detaljerede tekniske standarder med henblik på overholdelse af denne forordning og
de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget henhold hertil, alt
efter hvad der er relevant
d) oprette Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur som et uafhængigt organ
("agenturet")
e) sikre, at henholdsvis de kompetente nationale myndigheder og agenturet gennemfører
alle retsakter på en ensartet måde inden for deres respektive ansvarsområder
f) indsamle, analysere og udveksle oplysninger med henblik på at skabe et
evidensbaseret beslutningsgrundlag
g) iværksætte bevidstgørelses- og oplysningstiltag, herunder uddannelse, samt formidle
og udbrede relevante sikkerhedsoplysninger.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på:
a) fysiske og juridiske personers konstruktion og fremstilling af luftfartøjer under
agenturets eller en medlemsstats tilsyn
b) konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og operation af luftfartøjer samt dertil
hørende materiel, dele og ikke-fastmonteret udstyr, når luftfartøjet er:
i) registreret i en medlemsstat, i det omfang medlemsstaten ikke har
overdraget sit ansvar i henhold til Chicagokonventionen til et tredjeland,
og luftfartøjet opereres af en tredjelandsoperatør
ii) registreret i et tredjeland og opereres af en operatør, der er etableret, har
hjemsted eller hovedforretningssted i det område, som traktaterne finder
anvendelse på
c) en tredjelandsoperatørs operation af luftfartøjer til, i eller fra det fælles europæiske
luftrum
d) konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og drift af flyvepladsudstyr, der anvendes
eller er bestemt til anvendelse på de flyvepladser, der er omhandlet i litra e), og
levering af groundhandling- og forpladstjenester på disse flyvepladser
e) konstruktion, vedligeholdelse og drift af flyvepladser, der er beliggende i det område,
som traktaterne finder anvendelse på, og som:
i) er åbne for offentlig brug
ii) betjener erhvervsmæssig lufttransport
iii) betjener operationer, som benytter instrumentindflyvnings- eller
udflyvningsprocedurer og
DA 13 DA
iv) har en asfalteret start- og landingsbane på mindst 800 meter, eller som
udelukkende betjener helikoptere
f) uden at dette berører EU-lovgivningen eller national lovgivning om miljø og fysisk
planlægning, sikring af de i litra e) omhandlede flyvepladsers omgivelser
g) levering af lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester ("ATM/ANS") i det fælles
europæiske luftrum, samt konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og drift af
systemer og komponenter, der anvendes ved leveringen af nævnte ATM/ANS-
tjenester
h) konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og operation af ubemandede luftfartøjer,
herunder motorer, propeller, dele og ikke-fastmonteret udstyr, samt det udstyr, der
anvendes til fjernkontrol af disse luftfartøjer, når luftfartøjerne opereres inden for det
fælles europæiske luftrum af en operatør, der er etableret eller har hjemsted i det
område, som traktaterne finder anvendelse på.
2. Denne forordning finder også anvendelse på personale og organisationer, der
medvirker ved udøvelsen af de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på:
a) statsluftfartøjer, herunder materiel, dele og ikke-fastmonteret udstyr, og det personale
og de organisationer, der medvirker ved de aktiviteter og tjenester, som udøves eller
leveres af disse statsluftfartøjer
b) flyvepladser eller dele heraf samt udstyr, personale og organisationer, der er under
militærets kontrol og drives eller administreres af militæret
c) ATM/ANS, herunder systemer, komponenter, personale og organisationer, der leveres
eller stilles til rådighed af militæret
d) konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og operation af luftfartøjer som anført i
bilag I, hvis operation indebærer en lav risiko for luftfartssikkerheden, samt det
personale og de organisationer, der er beskæftiget hermed.
Medlemsstaterne sikrer, at udøvelse af aktiviteter og levering af tjenester med de i
litra a) omhandlede statsluftfartøjer foregår under behørig hensyntagen til målene i
denne forordning. Medlemsstaterne sikrer også, at statsluftfartøjer i givet fald
adskilles fra andre luftfartøjer.
Med henblik på litra d) tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 117 med henblik på at tilpasse følgende
kriterier som anført i bilag I, hvis dette er nødvendigt af tekniske eller operationelle
årsager, navnlig som følge af indførelsen af nye fremstillingsteknikker eller ny
teknologi, for så vidt som dette er berettiget i lyset af den lave risiko for
luftfartssikkerheden, der er forbundet med operation af de pågældende luftfartøjer:
i) de datoer, der er henvist til i nævnte bilags litra a), nr. i)
ii) de begrænsninger for vægt, fart og varmluft, der er omhandlet i nævnte
bilags litra e), f), g), h), i) og j) .
4. En organisation, der er ansvarlig for konstruktion af en bestemt luftfartøjstype, kan
anmode Kommissionen om at træffe afgørelse om, at bestemmelserne i kapitel III,
afdeling I, finder anvendelse på konstruktion, fremstilling og vedligeholdelse af den
pågældende luftfartøjstype og på det personale og de organisationer, der medvirker
ved nævnte aktiviteter, når:
DA 14 DA
a) den pågældende luftfartøjstype falder ind under bilag I, litra e), f), g), h) i)
eller j)
b) luftfartøjstypen er beregnet til seriefremstilling og
c) luftfartøjstypens konstruktion ikke er godkendt i overensstemmelse med
medlemsstaternes nationale lovgivning.
Kommissionen træffer sin afgørelse om, hvorvidt kriterierne i første afsnit er opfyldt,
på grundlag af anmodningen og efter at have hørt agenturet og den medlemsstat,
hvor organisationen har sit hovedforretningssted. Afgørelsen træffes ved hjælp af en
gennemførelsesretsakt, som vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk.
2, og den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Agenturet registrerer
også denne afgørelse i det register, der er omhandlet i artikel 63.
Konstruktion, fremstilling og vedligeholdelse af den pågældende luftfartøjstype,
samt det personale og de organisationer, der medvirker ved nævnte aktiviteter, er fra
den dato, der er fastsat i gennemførelsesafgørelsen, udelukkende omfattet af
bestemmelserne i kapitel III, afdeling I, og de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag af nævnte bestemmelser. I
sådanne tilfælde finder bestemmelserne i kapitel IV og V vedrørende anvendelsen af
kapitel III, afdeling I, også anvendelse på den pågældende luftfartstype.
5. Uanset artikel 8 i forordning (EU) nr. XXX/XXXX om gennemførelsen af det fælles
europæiske luftrum (omarbejdning) sørger medlemsstaterne for, at militære anlæg
som omhandlet i denne artikels stk. 3, litra b), der er åbne for almen lufttrafik, og
ATM/ANS som omhandlet i denne artikels stk. 3, litra c), der leveres eller stilles til
rådighed af militæret for den almene lufttrafik, frembyder et sikkerhedsniveau
svarende til det, der følger af anvendelsen af de væsentlige krav, der er fastsat i
nærværende forordnings bilag VII og VIII.
6. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende bestemmelserne i kapitel III, afdeling I, II,
III, V, VI eller VII på nogle af eller alle de aktiviteter, der er omhandlet i denne
artikels stk. 3, litra a) og c), og på personale og organisationer, der medvirker ved
nævnte aktiviteter.
I så fald underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen og agenturet om
sine hensigter desangående. Meddelelsen skal indeholde samtlige relevante
oplysninger, og det skal navnlig oplyses:
a) hvilken eller hvilke afdelinger medlemsstaten har til hensigt at anvende
b) hvilke aktiviteter, personalegrupper og organisationer der er tale om
c) hvilken begrundelse der ligger til grund for den beslutning, medlemsstaten
har til hensigt at træffe, og
d) hvilken dato beslutningen anvendes fra.
Efter at have hørt agenturet træffer Kommissionen i lyset af, hvilken type aktiviteter
og hvilke personalegrupper og organisationer der er tale om, og formålet med og
indholdet af bestemmelserne i den eller de afdeling(er), der er meddelt den, afgørelse
om, hvorvidt de pågældende bestemmelser kan anvendes på effektiv vis og i givet
fald på hvilke betingelser. Afgørelsen træffes ved hjælp af en gennemførelsesretsakt,
som vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2, og den offentliggøres
i Den Europæiske Unions Tidende. Agenturet registrerer afgørelsen i det register,
der er omhandlet i artikel 63.
DA 15 DA
Den berørte medlemsstat anvender først bestemmelserne i den eller de afdeling(er),
der er meddelt Kommissionen, når Kommissionen har godkendt dette i sin afgørelse
herom, og i givet fald, når den har sikret sig, at de betingelser, der er knyttet til
afgørelsen, er opfyldt. Er dette tilfældet, er de berørte aktiviteter, personalegrupper
og organisationer udelukkende omfattet af nævnte bestemmelser og bestemmelserne
i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold dertil,
fra den dato, der er fastsat i medlemsstatens beslutning. I så fald finder
bestemmelserne i kapitel IV og V vedrørende anvendelsen af den eller de
afdeling(er), der er meddelt, også anvendelse på de berørte aktiviteter,
personalegrupper og organisationer.
Kommissionen, agenturet og den berørte medlemsstats kompetente myndigheder
samarbejder om anvendelsen af dette stykke.
Medlemsstaterne kan tilbagekalde beslutninger, som de har truffet i henhold til dette
stykke. I så fald underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen og
agenturet herom. Meddelelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, og
agenturet registrerer den i det register, der er omhandlet i artikel 63. Den berørte
medlemsstat fastsætter bestemmelser om en passende overgangsperiode.
7. Medlemsstaterne kan beslutte at fritage konstruktion, vedligeholdelse og drift af en
flyveplads og det udstyr, der anvendes på den pågældende flyveplads, fra denne
forordnings bestemmelser, hvis flyvepladsen højst betjener 10 000 passagerer om
året og højst håndterer 850 godsbevægelser om året, under forudsætning af, at en
sådan fritagelse ikke er til hinder for overholdelsen af de væsentlige krav, der er
omhandlet i artikel 29.
Den pågældende medlemsstat skal i så fald ved en begrundet erklæring meddele
Kommissionen og agenturet, at den har til hensigt at træffe en sådan beslutning.
Erklæringen skal indeholde samtlige relevante oplysninger om den påtænkte
beslutning.
Kommissionen træffer efter høring af agenturet afgørelse om, hvorvidt betingelserne
i første afsnit er opfyldt. Afgørelsen træffes ved hjælp af en gennemførelsesretsakt,
som vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2, og den offentliggøres
i Den Europæiske Unions Tidende. Agenturet registrerer afgørelsen i det register, der
er omhandlet i artikel 63.
Den berørte medlemsstat vedtager først sin beslutning, når Kommissionen har
godkendt dette i sin afgørelse desangående. I så fald er konstruktion, vedligeholdelse
og drift af den pågældende flyveplads og dens udstyr ikke længere omfattet af
bestemmelserne i denne forordning eller i de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold hertil, fra den dato, der er fastsat i
medlemsstatens beslutning.
Medlemsstaterne foretager årligt en gennemgang af antallet af bevægelser på
flyvepladser, der er fritaget i henhold til dette stykke. Hvis det ved gennemgangen
konstateres, at en af de pågældende flyvepladser betjente mere end 10 000 passagerer
om året eller håndterede mere end 850 godsbevægelser om året i tre på hinanden
følgende år, tilbagekalder den berørte medlemsstat fritagelsen af den pågældende
flyveplads. Den underretter i så fald Kommissionen og agenturet herom.
Beslutningen om at tilbagekalde en fritagelse offentliggøres i Den Europæiske
Unions Tidende, og agenturet registrerer den i det register, der er omhandlet i artikel
63.
DA 16 DA
Bestemmelserne i dette stykke berører ikke de fritagelser, som medlemsstaterne har
indrømmet i henhold til artikel 4, stk. 3b, i forordning (EF) nr. 216/2008.
Beslutninger om fritagelser offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, og
agenturet registrerer dem i det register, der er omhandlet i artikel 63.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) "tilsyn": kontinuerlig kontrol af, at de betingelser, der er en forudsætning for et
certifikats udstedelse eller for en erklærings afgivelse, fortsat er opfyldt, som foretages
af eller på vegne af den kompetente myndighed
2) "Chicagokonventionen": konventionen angående international civil luftfart med bilag,
undertegnet i Chicago den 7. december 1944
3) "materiel": luftfartøjer, motorer eller propeller
4) "del": en del af et luftfartøj, som ikke er en motor eller en propel
5) "ATM/ANS-komponenter": komponenter som defineret i artikel 2, nr. 19), i
forordning (EU) nr. XXX/XXXX20
6) "certificering": enhver form for anerkendelse i henhold til denne forordning, baseret
på en behørig vurdering af, at en organisation eller person, materiel, en del, ikke-
fastmonteret udstyr, en flyveplads, flyvepladsudstyr, et ATM/ANS-system, en
ATM/ANS-komponent eller en flyvesimulatortræningsanordning opfylder de
gældende krav i denne forordning og i de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, i form af et certifikat, der
udstedes som bevis for, at kravene er opfyldt
7) "erklæring": en skriftlig erklæring, som en juridisk eller fysisk person, der er omfattet
af denne forordning, afgiver på eget ansvar i henhold til denne forordning, og som
bekræfter, at de gældende krav i denne forordning og i de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, vedrørende en
organisation, en person, materiel, en del, ikke-fastmonteret udstyr, flyvepladsudstyr, et
ATM/ANS-system eller en ATM/ANS-komponent er opfyldt
8) "kvalificeret organ": en godkendt juridisk eller fysisk person, som i henhold til denne
forordning kan pålægges særlige certificerings- eller tilsynsopgaver af agenturet eller
de kompetente nationale myndigheder, og som er under agenturets eller de kompetente
nationale myndigheders kontrol og ansvar
9) "certifikat": et certifikat, en godkendelse, en licens, en tilladelse, en attest eller et andet
dokument udstedt på grundlag af en certificering som bevis for, at de gældende krav er
opfyldt
10) "operatør": en juridisk eller fysisk person, der opererer eller har til hensigt at operere
med et eller flere luftfartøjer eller drive en eller flere flyvepladser
11) "flyvesimulatortræningsanordning: en anordning, hvormed flyveforhold simuleres på
jorden, bl.a. flyvesimulatorer, flyvetræningsanordninger, træningsanordninger til
20
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXXX af [.........] om gennemførelsen af det
fælles europæiske luftrum ................. (EUT L .... af ....., s. ..)
DA 17 DA
flyve- og navigationsprocedurer og anordninger til træning af grundlæggende
instrumentfærdigheder
12) "flyveplads": et nærmere bestemt område, herunder bygninger, installationer og
udstyr, på landjorden eller vandet eller på en fast, fast off-shore eller flydende struktur,
der bruges enten helt eller delvist til luftfartøjers ankomst, afgang og trafik på jorden
13) "flyvepladsudstyr": enhver form for udstyr, apparater, tilbehør, software eller
ekstraudstyr, som anvendes eller er bestemt til at blive anvendt til at bidrage til
operation af luftfartøjer på en flyveplads
14) "forplads": et afgrænset område på en flyveplads, som er beregnet til luftfartøjers
ophold under ombordtagning eller afsætning af passagerer, post eller gods, tankning,
parkering eller vedligeholdelse
15) "forpladstjeneste": en tjeneste, der ydes med henblik på at styre luftfartøjers og
køretøjers aktiviteter og bevægelser på en forplads
16) "ATM/ANS": lufttrafikstyringstjenester som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning
(EU) nr. XXX/XXXX, luftfartstjenester som defineret i artikel 2, nr. 4), i samme
forordning, herunder de netstyringsfunktioner og -tjenester, der er omhandlet i samme
forordnings artikel 17, og tjenester, der består i dataindsamling og -bearbejdning og
formatering og levering af data til almen lufttrafik med henblik på sikkerhedskritiske
flyvenavigationsformål
17) "ATM/ANS-system": enhver kombination af systemer som defineret i artikel 2, nr.
33), i forordning (EU) nr. XXX/XXXX
18) "ATM-masterplanen": det dokument, der er omhandlet i artikel 2, nr. 14), i forordning
(EU) nr. XXX/XXXX
19) "flyveinformationstjeneste": en tjeneste, som har til formål at levere rådgivning og
informationer, der fremmer en sikker og effektiv afvikling af lufttrafikken
20) "almen lufttrafik": al flyvning, der foretages med civile luftfartøjer og statsluftfartøjer
efter de procedurer, der er fastsat af Organisationen for International Civil Luftfart
("ICAO")
21) "internationale standarder og anbefalet praksis": de internationale standarder og den
anbefalede praksis, der er vedtaget af ICAO i overensstemmelse med artikel 37 i
Chicagokonventionen
22) "groundhandlingtjenester": tjenesteydelser, der leveres på flyvepladser, og som består
af sikkerhedsrelaterede aktiviteter inden for administrativ groundhandling og
overvågning, passagerbetjening, bagagehåndtering, håndtering af fragt og post,
groundhandling på forpladsen, servicering af fly, brændstof- og oliepåfyldning,
luftfartøjsvedligeholdelse, operationel assistance og administration af besætninger,
overfladetransport og catering
23) "erhvervsmæssig lufttransport": flyveoperation mellem to flyvepladser med transport
af passagerer, fragt eller post mod betaling eller en anden form for vederlag
24) "sikkerhedsresultater": en medlemsstats, Unionens eller en organisations resultater på
sikkerhedsområdet som defineret ved dens sikkerhedsmål og sikkerhedsindikatorer
25) "sikkerhedsindikator": et parameter, der anvendes til overvågning og vurdering af de
opnåede sikkerhedsresultater
DA 18 DA
26) "sikkerhedsmål": et planlagt eller tilsigtet mål for overholdelse af
sikkerhedsindikatorerne i et bestemt tidsrum
27) "luftfartøj": enhver maskine, der i atmosfæren kan oppebæres af andre af luftens
reaktioner end luftens reaktioner mod jordoverfladen
28) "ikke-fastmonteret udstyr": udstyr, der forefindes om bord på et luftfartøj, men som
ikke er fastmonteret i luftfartøjet, og som kan have betydning for sikkerheden
29) "ubemandet luftfartøj": et luftfartøj, der opereres eller er beregnet til at blive opereret
uden en pilot om bord
30) "udstyr til fjernkontrol af ubemandede luftfartøjer": udstyr, apparater, tilbehør,
software eller ekstraudstyr, der er nødvendigt for at kunne operere det ubemandede
luftfartøj sikkert
31) "luftfartøj registreret i en medlemsstat" eller "luftfartøj registreret i et tredjeland": et
luftfartøj, der er registreret i overensstemmelse med de internationale standarder og
den anbefalede praksis, der fremgår af bilag 7 til Chicagokonventionen, som har
overskriften "Aircraft Nationality and Registration Marks"
32) "statsluftfartøj": et luftfartøj, der udfører militær-, told-, politi-, eftersøgnings- og
rednings-, brandsluknings- eller kystvagtsaktiviteter eller lignende tjenester under en
medlemsstats kontrol og ansvar, som udøves eller ydes i offentlighedens interesse af et
organ, der har en offentlig myndigheds beføjelser
33) "det fælles europæiske luftrum": luftrummet i det område, hvor traktaterne finder
anvendelse, og ethvert andet luftrum, hvor medlemsstaterne anvender forordning (EU)
nr. XXX/XXXX i henhold til nævnte forordnings artikel 1, stk. 4
34) "kompetent national myndighed": et eller flere organer, der er udpeget af en
medlemsstat, og som har fået tildelt de fornødne beføjelser og ansvaret for at udføre
certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver i henhold til denne forordning og de
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.
Artikel 4
Principper for foranstaltninger i medfør af denne forordning
1. De foranstaltninger, som medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet træffer i
medfør af denne forordning, skal:
a) afspejle det aktuelle tekniske niveau og bedste praksis inden for luftfarten, idet der
tages hensyn til de erfaringer på området, der er gjort på internationalt plan, og de
videnskabelige og tekniske fremskridt på de respektive områder
b) bygge på den bedste tilgængelige dokumentation og analyse
c) give mulighed for omgående at gribe ind over for fastslåede årsager til havarier,
alvorlige hændelser og tilsigtede sikkerhedsbrud (security)
d) tage hensyn til den indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige aspekter af
luftfartssikkerhed, og mellem luftfartssikkerhed og andre tekniske aspekter af
luftfartsreglerne
e) fastsætte krav, der så vidt muligt formuleres således, at de sætter fokus på de mål, der
søges nået, men giver mulighed for at anvende forskellige midler til at nå disse mål
DA 19 DA
f) fremme samarbejdet mellem myndighederne på EU-niveau og medlemsstatsniveau og
en effektiv ressourceanvendelse
g) fastlægge ikke-bindende foranstaltninger, herunder så vidt muligt foranstaltninger til
fremme af sikkerheden
h) tage hensyn til Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser inden for
civil luftfart.
2. De foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, skal være i
overensstemmelse med og stå i forhold til de enkelte aktiviteters art og den dertil
knyttede risiko. Medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet tager ved
forberedelsen og gennemførelsen af sådanne foranstaltninger afhængigt af den
pågældende aktivitet hensyn til:
a) om personer andre end flyvebesætningen medføres om bord, og navnlig til, om
operationen er åben for offentligheden
b) i hvilket omfang aktiviteten kan være til fare for tredjeparter eller ejendom på jorden
c) luftfartøjets kompleksitet og præstationer
d) formålet med flyvningen og den luftrumstype, der anvendes
e) operationens eller aktivitetens type, omfang og kompleksitet og, hvis det er relevant,
trafikmængde og -type, der håndteres af den ansvarlige organisation eller person
f) i hvilket omfang, de personer, som de med operationen forbundne risici har
indvirkning på, har mulighed for at vurdere disse risici og udøve kontrol over dem
g) resultaterne af tidligere certificerings- og tilsynsaktiviteter.
KAPITEL II
FORVALTNING AF LUFTFARTSSIKKERHEDEN
Artikel 5
Det europæiske program for luftfartssikkerhed
1. Efter høring af agenturet vedtager og offentliggør Kommissionen et dokument, som
den ajourfører efter behov, og som beskriver, hvordan det europæiske
luftfartssikkerhedssystem fungerer, og som indeholder de regler, tiltag og procedurer,
der tager sigte på at forvalte sikkerheden inden for den civile luftfart i Unionen ("det
europæiske program for luftfartssikkerhed") i overensstemmelse med denne
forordning.
2. Det europæiske luftfartssikkerhedsprogram skal som minimum indeholde en
beskrivelse af:
a) den europæiske luftfartssikkerhedspolitik og dens mål og ressourcer
b) styringen på europæisk plan af risiciene for luftfartssikkerheden
c) tiltag til sikring af luftfartssikkerheden på europæisk plan
d) tiltag til fremme af luftfartssikkerheden på europæisk plan.
Det europæiske luftfartssikkerhedsprogram skal også indeholde en beskrivelse af
procedurerne for videreudvikling, tilpasning, ajourføring og gennemførelse af den
DA 20 DA
europæiske plan for luftfartssikkerhed, der er omhandlet i artikel 6, hvortil
medlemsstaterne og de relevante berørte parter skal bidrage aktivt.
Artikel 6
Europæisk plan for luftfartssikkerhed
1. Agenturet udarbejder, vedtager og offentliggør en europæisk plan for
luftfartssikkerhed, som den efterfølgende ajourfører mindst en gang om året. Den
europæiske luftfartssikkerhedsplan skal på grundlag af en vurdering af relevante
sikkerhedsoplysninger indeholde en beskrivelse af de væsentligste sikkerhedsrisici,
der har indvirkning på det europæiske luftfartssikkerhedssystem, og den skal
beskrive de foranstaltninger, der er nødvendige for at imødegå disse risici
2. Agenturet registrerer i en særlig sikkerhedsrisikoportefølje de sikkerhedsrisici, der er
omhandlet i stk. 1, og overvåger gennemførelsen af de foranstaltninger, som de
berørte parter træffer for at imødegå disse risici, og fastsætter i givet fald
sikkerhedsindikatorer.
3. Der skal i den europæiske luftfartssikkerhedsplan under hensyntagen til målene i
artikel 1 angives et acceptabelt niveau for sikkerhedsresultaterne i Unionen, som
medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet skal bestræbe sig på at nå i fællesskab.
Artikel 7
Nationale luftfartssikkerhedsprogrammer
1. Hver enkelt medlemsstat udarbejder et nationalt luftfartssikkerhedsprogram med
henblik på at forvalte de sikkerhedsaspekter af den civile luftfart, der vedrører
luftfartsaktiviteter henhørende under dens ansvarsområde ("det nationale
luftfartssikkerhedsprogram"). Programmet skal stå i forhold til omfanget og
kompleksiteten af disse aktiviteter, og det skal være i overensstemmelse med det
europæiske luftfartssikkerhedsprogram.
2. De nationale luftfartssikkerhedsprogrammer skal mindst indeholde en beskrivelse af
følgende elementer:
a) luftfartssikkerhedspolitikken og dens mål og ressourcer
b) styringen af risiciene for luftfartssikkerheden
c) tiltag til sikring af luftfartssikkerheden
d) tiltag til fremme af luftfartssikkerheden.
3. Der skal i det nationale luftfartssikkerhedsprogram under hensyntagen til målene i
artikel 1 og det acceptable niveau for de sikkerhedsresultater, der er omhandlet i
artikel 6, stk. 3, angives et acceptabelt niveau for de sikkerhedsresultater, der skal nås
på nationalt plan, for aktiviteter henhørende under den pågældende medlemsstats
ansvarsområde.
Artikel 8
National plan for luftfartssikkerhed
1. Det nationale luftfartssikkerhedsprogram ledsages af en national plan for
luftfartssikkerhed. Hver medlemsstat skal i sin nationale luftfartssikkerhedplan på
grundlag af en vurdering af relevante sikkerhedsoplysninger anføre de væsentligste
DA 21 DA
sikkerhedsrisici, der har indvirkning på dens nationale luftfartssikkerhedssystem, og
den skal beskrive de foranstaltninger, der er nødvendige for at imødegå disse risici.
2. Den nationale luftfartssikkerhedsplan skal indeholde de risici og tiltag, der er
identificeret i den europæiske luftfartssikkerhedsplan, og som er relevante for den
pågældende medlemsstat. Medlemsstaten underretter agenturet om de risici og tiltag i
den europæiske luftfartssikkerhedsplan, som den ikke mener er relevante for dens
nationale luftfartssikkerhedssystem samt begrundelsen herfor.
KAPITEL III
VÆSENTLIGE KRAV
AFDELING I
Luftdygtighed og miljøgodkendelse
Artikel 9
Væsentlige krav
De luftfartøjer, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra a) og b), herunder motorer,
propeller, dele og ikke-fastmonteret udstyr, skal opfylde de væsentlige krav til
luftdygtighed, der er fastsat i bilag II og, for så vidt angår støj og emissioner, de
væsentlige krav til miljøgodkendelse af materiel, der er fastsat i bilag III.
Artikel 10
Overensstemmelse
1. For luftfartøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), herunder motorer,
propeller, dele og ikke-fastmonteret udstyr, sikres overensstemmelsen med artikel 9
som fastsat i artikel 11-16.
2. For luftfartøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), herunder motorer, propeller
og dele, sikres overensstemmelsen med artikel 9 som fastsat i artikel 11 og 12 og
artikel 15, stk. 1.
Artikel 11
Konstruktion af materiel
Konstruktionen af materiel certificeres, og der udstedes et typecertifikat. Ændringer
til typecertifikatet certificeres også, og der udstedes et ændret typecertifikat, herunder
supplerende typecertifikater. Konstruktionsreparationer certificeres, og der udstedes
en godkendelse.
Typecertifikatet, det ændrede typecertifikat og konstruktionsreparationsgodkendelsen
udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at materiellets konstruktion er i
overensstemmelse med det typecertificeringsgrundlag, der er fastlagt i den
delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), nr. i), og at
materiellets konstruktion ikke har egenskaber eller karakteristika, der betyder, at den
ikke kan miljøgodkendes, eller at den er usikker i drift.
DA 22 DA
Typecertifikatet, det ændrede typecertifikat og konstruktionsreparationsgodkendelsen
kan også udstedes, uden at der er ansøgt herom, hvis det udstedes af en organisation,
der er godkendt i overensstemmelse med artikel 15, og som har fået tildelt beføjelser
til at udstede sådanne certifikater eller godkendelser i henhold til den delegerede
retsakt, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra k), hvis denne organisation har
fastslået, at materiellets konstruktion opfylder de krav, der er fastsat i andet afsnit.
Der kræves ikke et særskilt typecertifikat for motor- og propelkonstruktioner, der er
certificeret som led i den certificering af luftfartøjskonstruktionen, der er foretaget i
henhold til denne artikel.
Artikel 12
Konstruktion af dele
Medmindre andet er fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 18, certificeres konstruktionen af dele, og der udstedes et certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at den pågældende
dels konstruktion er i overensstemmelse med det certificeringsgrundlag, der er
fastlagt i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), nr. ii).
Certifikatet kan også udstedes, uden at der er ansøgt herom, hvis det udstedes af en
organisation, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 15, og som har fået
tildelt beføjelser til at udstede sådanne certifikater i henhold til den delegerede
retsakt, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra k), hvis denne organisation har
fastslået, at den pågældende dels konstruktion er i overensstemmelse med det
certificeringsgrundlag, der er fastlagt i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), nr. ii).
Der kræves ikke et særskilt typecertifikat for motor- og propelkonstruktioner, der er
certificeret som led i den certificering af luftfartøjskonstruktionen, der er foretaget
henhold til artikel 11.
Artikel 13
Konstruktion af ikke-fastmonteret udstyr
Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 18, certificeres konstruktionen af ikke-fastmonteret udstyr, og der udstedes et
certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at det ikke-
fastmonterede udstyrs konstruktion er i overensstemmelse med det
certificeringsgrundlag, der er fastlagt i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), nr. ii).
Certifikatet kan også udstedes, uden at der er ansøgt herom, hvis det udstedes af en
organisation, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 15, og som har fået
tildelt beføjelser til at udstede sådanne certifikater i henhold til den delegerede
retsakt, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra k), hvis denne organisation har
fastslået, at det ikke-fastmonterede udstyrs konstruktion er i overensstemmelse med
det certificeringsgrundlag, der er fastlagt i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), nr. ii).
Artikel 14
De enkelte luftfartøjer
DA 23 DA
Luftfartøjer certificeres individuelt, og der udstedes et luftdygtighedsbevis og
eventuelt et støjcertifikat, hvis dette kræves i henhold til de delegerede retsakter, der
er vedtaget i henhold til artikel 18.
Beviserne og certifikaterne udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at
luftfartøjet er i overensstemmelse med den konstruktion, der er certificeret i
overensstemmelse med artikel 11, og at luftfartøjet er driftssikkert og kan opereres i
overensstemmelse med miljølovgivningen.
Artikel 15
Organisationer
1. Medmindre andet er fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 18, certificeres de organisationer, der er ansvarlige for konstruktion og
fremstilling af materiel, dele og ikke-fastmonteret udstyr, og der udstedes en
godkendelse.
Godkendelsen udstedes på anmodning, når den ansøgende organisation har godtgjort,
at den overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold
til artikel 18 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 9.
Det præciseres i godkendelsen, hvilke rettigheder der tildeles organisationen, og
godkendelsens omfang præciseres.
2. Medmindre andet er fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 18, certificeres de organisationer, der er ansvarlige for vedligeholdelse og
sikring af fortsat luftdygtighed af materiel, dele og ikke-fastmonteret udstyr, og der
udstedes en godkendelse.
Godkendelsen udstedes på anmodning, når den ansøgende organisation har godtgjort,
at den overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold
til artikel 18 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 9.
Det præciseres i godkendelsen, hvilke rettigheder der tildeles organisationen, og
godkendelsens omfang præciseres.
3. Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 18, certificeres organisationer, der varetager uddannelse af det personale, der
er omhandlet i artikel 16, og der udstedes en godkendelse.
Godkendelsen udstedes på anmodning, når den ansøgende organisation har godtgjort,
at den overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold
til artikel 18 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 9.
Det præciseres i godkendelsen, hvilke rettigheder der tildeles organisationen, og
godkendelsens omfang præciseres.
Artikel 16
Personale
Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 18, certificeres personale, der er ansvarligt for godkendelse af materiel, dele
eller ikke-fastmonteret udstyr til brug efter vedligeholdelse, og der udstedes et
certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at vedkommende er
kvalificeret til at påtage sig det ansvar, der er knyttet til rettighederne, i
DA 24 DA
overensstemmelse med de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 9. Det præciseres i
certifikatet, hvilke rettigheder der tildeles personalet, og certifikatets omfang
præciseres.
Artikel 17
Fravigelser
1. Uanset artikel 9, 10, 11 og 12 alt efter hvad der er relevant:
a) kan overensstemmelsen af materiels og deles konstruktion med de gældende
væsentlige krav, der er nævnt i artikel 9, vurderes uden udstedelse af et certifikat, hvis
dette er tilladt i henhold til de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel
18. I så fald skal betingelserne og procedurerne for en sådan vurdering fastsættes i de
delegerede retsakter. Det kan i de delegerede retsakter fastsættes, at den organisation,
der er ansvarlig for konstruktion og fremstilling af materiel og dele, har lov til at
afgive en erklæring om, at materiellets og delenes konstruktion opfylder de væsentlige
krav og de detaljerede specifikationer, der er fastsat i de delegerede retsakter, der er
vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 1, nr. i), for at sikre, at konstruktionen opfylder de
væsentlige krav
b) når et luftfartøjs konstruktion ikke opfylder de væsentlige krav, der er nævnt i artikel
9, kan der udstedes et begrænset typecertifikat. Certifikatet udstedes i så fald på
anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at luftfartøjets konstruktion er i
overensstemmelse med de specifikke luftdygtighedsspecifikationer, der er fastsat i de
delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), nr. iii), og
at luftfartøjets konstruktion i lyset af den tilsigtede anvendelse er egnet, for så vidt
angår luftdygtighed og miljøkrav.
2. Uanset artikel 9, 10 og 14 alt efter hvad der er relevant:
a) udstedes der i henhold til de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel
18, et begrænset luftdygtighedsbevis eller et begrænset støjcertifikat for et luftfartøj,
hvis konstruktion der er afgivet erklæring om, jf. stk. 1, litra a), eller som der er
udstedt et begrænset typecertifikat for, jf. stk. 1, litra b). Beviserne og certifikaterne
udstedes i så fald på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at luftfartøjet er i
overensstemmelse med nævnte konstruktion, og at luftfartøjet er driftssikkert og kan
opereres i overensstemmelse med miljølovgivningen
b) kan der i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 18, udstedes flyvetilladelse med henblik på at tillade operation af et luftfartøj,
som ikke har et gyldigt luftdygtighedsbevis eller et gyldigt begrænset
luftdygtighedsbevis. Flyvetilladelsen udstedes i så fald på anmodning, når ansøgeren
har godtgjort, at luftfartøjet kan gennemføre en basisflyvning under sikre forhold.
Flyvetilladelsen kan også udstedes, uden at der er ansøgt herom, hvis den udstedes af
en organisation, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 15, og som har fået
tildelt beføjelser til at udstede sådanne flyvetilladelser i henhold til den delegerede
retsakt, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra k), hvis denne organisation har
fastslået, at luftfartøjet kan gennemføre en basisflyvning under sikre forhold.
Flyvetilladelsen udstedes med passende begrænsninger som fastsat i de delegerede
retsakter, navnlig med henblik på at beskytte tredjeparters sikkerhed.
DA 25 DA
Artikel 18
Delegerede beføjelser
1. For så vidt angår de luftfartøjer, der er omhandlet i artikel 2, stk.1, litra a) og b),
herunder motorer, propeller, dele og ikke-fastmonteret udstyr tillægges
Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 117 med henblik på at fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende:
a) betingelserne for agenturets fastlæggelse og underretning af ansøgeren som
omhandlet i artikel 66 om:
i) certificeringsgrundlaget for typecertificering af materiel som omhandlet i
artikel 11 og artikel 17, stk. 1, litra b)
ii) certificeringsgrundlaget for certificering af dele og ikke-fastmonteret
udstyr som omhandlet i artikel 12 og 13
iii) de specifikke luftdygtigheds- og miljøgodkendelsesspecifiktioner for
luftfartøjer, for hvilke der kan udstedes et begrænset luftdygtighedsbevis
eller et begrænset støjcertifikat som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a)
b) betingelserne for agenturets udsendelse og formidling af de obligatoriske
oplysninger, jf. artikel 66, til sikring af materiellets fortsatte luftdygtighed og
overholdelse af miljøkrav samt af betingelserne for godkendelse af alternative måder,
hvorpå der kan opnås overensstemmelse med de obligatoriske oplysninger
c) de specifikke betingelser for de i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), omhandlede
luftfartøjers opfyldelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 9
d) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af de certifikater, der er omhandlet i artikel 11, 12, 13, 14, artikel 17, stk. 1, litra b),
og artikel 17, stk. 2, herunder:
i) de betingelser, der finder anvendelse i situationer, hvor der med henblik
på opfyldelsen af målene i artikel 1 kræves eller ikke kræves sådanne
certifikater, afhængigt af den pågældende aktivitets art og den dertil
knyttede risiko
ii) betingelserne for disse certifikaters gyldighedsperiode og deres
fornyelse, hvis gyldighedsperioden er begrænset
iii) betingelserne for udstedelse og anvendelse af begrænsede
luftdygtighedsbeviser og begrænsede støjcertifikater som omhandlet i
artikel 17, stk. 2, litra a)
iv) betingelserne for udstedelse og anvendelse af flyvetilladelser som
omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra b)
v) data om operationel egnethed, herunder:
– mindstepensum for typeratingkurser for personale, der har
ansvaret for at certificere vedligeholdelse
– mindstepensum for typeratingkurser for piloter og referencedata
til objektiv kvalificering af tilknyttede simulatorer
– masterminimumsudstyrslisten, hvis relevant
– luftfartøjstypedata af relevans for kabinebesætningen
DA 26 DA
– supplerende specifikationer til sikring af overensstemmelse med
dette kapitels afdeling III
vi) betingelserne for vedligeholdelse af materiel, dele og ikke-fastmonteret
udstyr
vii) betingelserne for sikring af luftfartøjers fortsatte luftdygtighed
e) supplerende luftdygtighedskrav til materiel, dele og ikke-fastmonteret udstyr, hvis
konstruktion allerede er certificeret, og som er nødvendige til at sikre fortsat
luftdygtighed og opnå forbedringer på sikkerhedsområdet
f) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af godkendelser som omhandlet i artikel 15, herunder de betingelser, der finder
anvendelse i situationer, hvor der med henblik på opfyldelsen af målene i artikel 1
kræves eller i givet fald ikke kræves sådanne godkendelser afhængigt af den
pågældende aktivitets art og den dertil knyttede risiko
g) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af certifikater som omhandlet i artikel 16, herunder de betingelser, der finder
anvendelse i situationer, hvor der med henblik på opfyldelsen af målene i artikel 1
kræves sådanne certifikater i lyset af den pågældende aktivitets art og den dertil
knyttede risiko
h) de rettigheder og det ansvar, der påhviler indehavere af certifikater udstedt i henhold
til denne afdeling og de organisationer, der har fremsat erklæringer i
overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra a)
i) betingelserne for fastlæggelse af de detaljerede specifikationer gældende for materiel
og dele, hvis konstruktion der skal afgives erklæring om, jf. artikel 17, stk. 1, litra a)
j) betingelserne og procedurerne for vurdering, i henhold til artikel 17, stk. 1, litra a),
af, om materiels og deles konstruktion opfylder kravene til luftdygtighed og
miljøgodkendelse uden udstedelse af et bevis eller certifikat, herunder betingelserne
og begrænsningerne for de pågældende operationer
k) de betingelser, på hvilke organisationer, der har fået udstedt en godkendelse i
henhold til artikel 15, kan få tildelt rettigheder til at udstede certifikater som
omhandlet i artikel 11, 12, 13 og artikel 17, stk. 2, litra b)
l) betingelserne for anerkendelse af certifikater, oplysninger vedrørende fortsat
luftdygtighed og anden dokumentation vedrørende luftdygtighed, der er udstedt i
henhold til et tredjelands lovgivning eller meddelt med henblik på anvendelsen af
artikel 57.
2. For så vidt angår luftdygtighed og miljøgodkendelse af de luftfartøjer, der er
omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a) og b), herunder motorer, propeller, dele og ikke-
fastmonteret udstyr, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 117 med henblik på at ændre eller supplere
bilag II og III, hvis dette er nødvendigt af tekniske eller operationelle årsager eller af
hensyn til den videnskabelige udvikling eller udviklingen inden for luftdygtighed
eller miljøgodkendelse, i det nødvendige omfang for at opfylde målene i artikel 1.
AFDELING II
Flybesætning
DA 27 DA
Artikel 19
Væsentlige krav
Piloter og kabinebesætningsmedlemmer, der medvirker ved operation af de i artikel
2, stk. 1, litra b), omhandlede luftfartøjer, samt flyvesimulatortræningsanordninger
og personer og organisationer, der varetager uddannelse, test, kontrol eller
helbredsundersøgelse af piloter og kabinebesætningsmedlemmer, skal opfylde de
væsentlige krav, der er fastsat i bilag IV.
Artikel 20
Piloter
1. Medmindre andet er fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 25, certificeres piloter, og der udstedes et pilotcertifikat og et helbredsbevis,
der er relevant for den operation, der skal udføres.
2. Pilotcertifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at han eller hun
overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 25 for at sikre overholdelse af de i artikel 19 nævnte væsentlige krav til
teoretisk viden, praktiske færdigheder, sprogkundskaber og erfaring.
3. Helbredsbeviset til piloter udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at
han eller hun overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i
henhold til artikel 25 for at sikre overholdelse af de i artikel 19 nævnte væsentlige
krav til helbredsmæssig egnethed.
4. Det præciseres i pilotcertifikatet og helbredsbeviset, hvilke rettigheder der tildeles
piloten.
Artikel 21
Kabinebesætning
Kabinebesætningsmedlemmer, der medvirker ved udøvelsen af erhvervsmæssig
lufttransport certificeres, og der udstedes et bevis.
Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 25, certificeres kabinebesætningsmedlemmer, der medvirker ved andre
operationer end erhvervsmæssig lufttransport også, og der udstedes et bevis.
Beviserne udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at han eller hun
overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 25 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav til teoretisk viden, praktiske
færdigheder og helbredsmæssig egnethed, der er nævnt i artikel 19.
Artikel 22
Uddannelsesorganisationer og flyvemedicinske centre
Medmindre andet er fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 25, certificeres de organisationer, der varetager uddannelse af piloter og
kabinebesætninger, og der udstedes en godkendelse.
Godkendelsen udstedes på anmodning, når den ansøgende organisation har godtgjort,
at den overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold
til artikel 25 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 19.
DA 28 DA
Det præciseres i godkendelsen, hvilke rettigheder der tildeles organisationen.
Artikel 23
Flyvesimulatortræningsanordninger
Medmindre andet er fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 25, certificeres hver enkelt flyvesimulatortræningsanordning, der anvendes til
træning af piloter, og der udstedes et certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at anordningen er i
overensstemmelse med bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i
henhold til artikel 25 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i
artikel 19.
Artikel 24
Instruktører og eksaminatorer
Medmindre andet er fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 25, certificeres personer, der er ansvarlige for flyveuddannelse,
flyvesimulatortræning og uddannelse af kabinebesætningsmedlemmer eller for
bedømmelse af piloters eller kabinebesætningsmedlemmers færdigheder, samt
flyvelæger, og der udstedes et certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at han eller hun
overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 25 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 19.
Det præciseres i certifikatet, hvilke rettigheder der tildeles.
Artikel 25
Delegerede beføjelser
1. For så vidt angår piloter og kabinebesætningsmedlemmer, der medvirker ved
operation af de i artikel 2, stk. 1, litra b), omhandlede luftfartøjer, samt
flyvesimulatortræningsanordninger og personer og organisationer, der varetager
uddannelse, test, kontrol eller helbredsundersøgelse af piloter og
kabinebesætningsmedlemmer, tillægges Kommissionen beføjelser til i
overensstemmelse med artikel 117 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at
fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende:
a) pilotcertifikaters og helbredsbevisers forskellige kategorier som omhandlet i artikel 20
gældende for de forskellige typer aktiviteter
b) betingelserne for godkendelse af uddannelse på og erfaring med luftfartøjer, der ikke
er omfattet af denne forordning, med henblik på opnåelse af et pilotcertifikat som
omhandlet i artikel 20, stk. 2
c) betingelserne for ombytning af nationale pilotcertifikater og nationale
flyvemekanikercertifikater, der er udstedt i henhold til medlemsstaternes lovgivning,
til pilotcertifikater som omhandlet i artikel 20, stk. 2, samt betingelserne for
ombytning af nationale helbredsbeviser, der er udstedt i henhold til medlemsstaternes
lovgivning, til helbredsbeviser som omhandlet i artikel 20, stk. 3
DA 29 DA
d) de rettigheder og det ansvar, der er påhviler indehavere af certifikater,
certifikatkategorier, helbredsbeviser, godkendelser, beviser og certifikater som
omhandlet i artikel 20, 21, 22, 23 og 24
e) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af pilotcertifikater, certifikatkategorier, helbredsbeviser, godkendelser, beviser og
certifikater som omhandlet i artikel 20, 21, 22, 23 og 24, herunder de betingelser, der
finder anvendelse i situationer, hvor der med henblik på opfyldelsen af målene i artikel
1 kræves eller i givet fald ikke kræves sådanne certifikater, kategorier,
helbredsbeviser, godkendelser, beviser og certifikater afhængigt af den pågældende
aktivitets art og den dertil knyttede risiko
f) betingelserne for anerkendelse af pilotcertifikater, helbredsbeviser til piloter og
beviser til kabinebesætningsmedlemmer, der er udstedt i henhold til et tredjelands
lovgivning, med henblik på anvendelsen af artikel 57
g) de betingelser, hvorunder der af sikkerhedshensyn nedlægges forbud mod eller
fastsættes begrænsninger eller særlige betingelser for udøvelsen af de aktiviteter, der
er fastsat bestemmelser om i denne afdeling.
2. For så vidt angår piloter og kabinebesætningsmedlemmer, der medvirker ved
operation af de i artikel 2, stk. 1, litra b), omhandlede luftfartøjer, samt
flyvesimulatortræningsanordninger og personer og organisationer, der varetager
uddannelse, test, kontrol eller helbredsundersøgelse af piloter og
kabinebesætningsmedlemmer, tillægges Kommissionen beføjelser til i
overensstemmelse med artikel 117 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at
ændre eller supplere bilag IV, hvis dette er nødvendigt af tekniske eller operationelle
årsager eller af hensyn til den videnskabelige udvikling eller udviklingen i de
sikkerhedsforhold, der vedrører flybesætninger, i det nødvendige omfang for at
opfylde målene i artikel 1.
3. De i artikel 1, stk. 2, omhandlede bestemmelser skal, hvis det er relevant, omfatte
bestemmelser om udstedelse af alle typer pilotcertifikater og kategorier, der er
omhandlet i Chicagokonventionen. De kan også omfatte bestemmelser om udstedelse
af andre typer certifikater og kategorier.
AFDELING III
Flyveoperationer
Artikel 26
Væsentlige krav
Operation af de i artikel 2, stk. 1, litra b), omhandlede luftfartøjer skal opfylde de
væsentlige krav i bilag V og, hvis det er relevant, bilag VII og VIII.
Artikel 27
Operatører
1. Operatører, der har hovedforretningssted i et område, hvor traktaterne finder
anvendelse, og som udøver erhvervsmæssig lufttransport, certificeres, og der
udstedes et certifikat.
DA 30 DA
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at vedkommende
overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 28 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 26.
Det præciseres i certifikatet, hvilke rettigheder der tildeles operatøren, og
certifikatets omfang præciseres.
2. Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
28, certificeres operatører, der er etableret, har hjemsted eller hovedforretningssted i
et område, hvor traktaterne finder anvendelse, og som foretager andre operationer
end erhvervsmæssig lufttransport, og der udstedes et certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at vedkommende
overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 28 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 26.
Det præciseres i certifikatet, hvilke rettigheder der tildeles operatøren, og
certifikatets omfang præciseres.
Uanset første afsnit, og hvis dette er tilladt i medfør af de delegerede retsakter, der er
vedtaget i henhold til artikel 28, kan operatører, der er etableret, har hjemsted eller
hovedforretningssted på en medlemsstats område, hvor traktaterne finder anvendelse,
og som foretager andre operationer end erhvervsmæssig lufttransport, afgive en
erklæring om, at de har kvalifikationerne og midlerne til at varetage det ansvar, der
er forbundet med den pågældende operation, i overensstemmelse med de væsentlige
krav, der er nævnt i artikel 26.
3. Medlemsstaterne sørger for, at al operation af luftfartøjer, der udøves i det fælles
europæiske luftrum af operatører, der er etableret, har hjemsted eller
hovedforretningssted i et område, som traktaterne ikke finder anvendelse på, men for
hvilket en medlemsstat i henhold til Chicagokonventionen varetager de funktioner og
opgaver, der påhviler en operatørs hjemstat, samt det personale og de organisationer,
der medvirker ved disse operationer, opfylder sikkerhedskrav, der giver samme
sikkerhedsniveau som det, der fastlægges ved denne forordning.
Artikel 28
Delegerede beføjelser
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 117 med henblik på at fastsætte de nærmere
bestemmelser for operation af de luftfartøjer, der er omhandlet i artikel 2, stk.1, litra
b), vedrørende:
a) de specifikke betingelser for operation af luftfartøjer i overensstemmelse med de
væsentlige krav, der er nævnt i artikel 26
b) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af certifikater som omhandlet i artikel 27, stk. 1 og 2, herunder de betingelser, der
finder anvendelse i situationer, hvor der med henblik på opfyldelsen af målene i artikel
1 kræves sådanne godkendelser, eller der kan gives tilladelse til afgivelse af erklæring,
afhængigt af den pågældende aktivitets art og den dertil knyttede risiko
c) de rettigheder og det ansvar, der tildeles indehavere af certifikater som omhandlet i
artikel 27, stk. 1 og 2, og operatører, der afgiver erklæringer i henhold til de nærmere
bestemmelser, der er omhandlet i litra b)
DA 31 DA
d) de krav vedrørende flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hviletidsbestemmelser,
som operatørerne i artikel 27, stk. 1 og 2, og deres flybesætninger skal opfylde
e) de supplerende krav, der er nødvendige for at sikre opfyldelsen af de i artikel 26
nævnte krav gældende for operatører, der er etableret, har hjemsted eller
hovedforretningssted i et område, hvor traktaterne finder anvendelse, når nævnte
operatører indgår code sharing-aftaler eller wet lease-aftaler med operatører, der er
etableret, har hjemsted eller hovedforretningssted uden for nævnte område
f) de betingelser og procedurer, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af de
væsentlige krav i artikel 26 for så vidt angår de kompetente nationale myndigheders
godkendelse af individuelle specifikationssystemer for flyvetid og agenturets afgivelse
af udtalelser om nævnte systemer, jf. artikel 65, stk. 7
g) de betingelser, hvorunder der af sikkerhedshensyn nedlægges forbud mod eller
fastsættes begrænsninger eller særlige betingelser for operationen af luftfartøjer.
2. For så vidt angår operation af de luftfartøjer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra
b), tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 117 med henblik på at ændre eller supplere bilag V og
i givet fald bilag VII og VIII, hvis dette er nødvendigt af tekniske eller operationelle
årsager eller af hensyn til den videnskabelige udvikling eller udviklingen i de
sikkerhedsaspekter, der vedrører flyveoperationer, i det nødvendige omfang for at
opfylde målene i artikel 1.
AFDELING IV
Flyvepladser
Artikel 29
Væsentlige krav
Flyvepladser, flyvepladsudstyr, drift af flyvepladser og levering af groundhandling-
og forpladstjenester på flyvepladser skal opfylde de væsentlige krav, der er fastsat i
bilag VII, og i givet fald i bilag VIII.
Artikel 30
Certificering af flyvepladser
1. Flyvepladser certificeres, og der udstedes et certifikat. Ændringer til certifikatet
certificeres også, og der udstedes et ændret certifikat.
Certifikatet og det ændrede certifikat udstedes på anmodning, når ansøgeren har
godtgjort, at flyvepladsen er i overensstemmelse med
flyvepladscertificeringsgrundlaget i stk. 2, og at flyvepladsen ikke frembyder træk
eller karakteristika, som gør den usikker at anvende.
Certifikaterne dækker flyvepladsen og dens sikkerhedsrelaterede udstyr.
2. Certificeringsgrundlaget for en flyveplads består af følgende:
a) de certificeringsspecifikationer, der er gældende for den pågældende type
flyveplads
b) de bestemmelser, for hvilke et ligeværdigt sikkerhedsniveau er blevet
accepteret
DA 32 DA
c) de særlige detaljerede tekniske specifikationer, der er nødvendige, hvis
konstruktionskarakteristikaene for en bestemt flyveplads eller erfaringerne
med driften heraf betyder, at de i litra a) omhandlede specifikationer er
utilstrækkelige eller uegnede til at sikre, at de væsentlige krav i artikel 29 er
opfyldt.
Artikel 31
Sikkerhedskritisk flyvepladsudstyr
1. Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 34, certificeres sikkerhedskritisk flyvepladsudstyr, der anvendes eller er
bestemt til anvendelse på flyvepladser, der er omfattet af denne forordning, og der
udstedes et certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at udstyret er i
overensstemmelse med de detaljerede specifikationer, der er fastsat i henhold til
artikel 34 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 29.
2. Uanset stk. 1, og hvis dette er tilladt i medfør af de delegerede retsakter, der er
vedtaget i henhold til artikel 34, kan organisationer, der beskæftiger sig med
konstruktion, fremstilling og vedligeholdelse af sikkerhedskritisk flyvepladsudstyr,
afgive en erklæring om, at det pågældende sikkerhedskritiske udstyr opfylder de
væsentlige krav, der er nævnt i artikel 29.
Artikel 32
Organisationer
1. Organisationer, der er ansvarlige for drift af flyvepladser certificeres, og der udstedes
et certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når den ansøgende organisation har godtgjort, at
den overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 34 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 29.
Det præciseres i certifikatet, hvilke rettigheder der tildeles den certificerede
organisation, og certifikatets omfang præciseres.
2. Organisationer, der er ansvarlige for levering af groundhandling- og forpladstjenester
på flyvepladser, der er omfattet af denne forordning, afgiver erklæring om, at de har
kvalifikationerne og midlerne til i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er
nævnt i artikel 29, at varetage det ansvar, der er forbundet med leveringen af disse
tjenester.
Artikel 33
Beskyttelse af flyvepladsers omgivelser
1. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at flyvepladser på
deres område beskyttes mod aktiviteter og anden udvikling i omgivelserne, der kan
medføre uacceptable risici for luftfartøjer, der benytter flyvepladsen.
2. De i artikel 32, stk. 1, omhandlede organisationer skal overvåge aktiviteter og anden
udvikling, der kan medføre uacceptable sikkerhedsrisici for luftfarten i omgivelserne
omkring en flyveplads, hvis drift de har ansvaret for. De træffer de fornødne
DA 33 DA
foranstaltninger til at afbøde disse risici, for så vidt som dette er under deres kontrol,
og hvis det ikke er tilfældet, underretter de de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, hvor flyvepladsen ligger, om disse risici.
Artikel 34
Delegerede beføjelser
1. For så vidt angår flyvepladser, sikkerhedskritisk flyvepladsudstyr, drift af
flyvepladser og levering af groundhandling- og forpladstjenester på flyvepladser
tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 117 med henblik på at fastsætte de nærmere
bestemmelser vedrørende:
a) de specifikke betingelser for drift af flyvepladser i overensstemmelse med de
væsentlige krav, der er nævnt i artikel 29
b) betingelserne for fastlæggelse af certificeringsgrundlaget for en flyveplads som
omhandlet i artikel 30, stk. 2, og for underretning af ansøgeren herom med henblik på
certificering i henhold til artikel 30, stk. 1
c) betingelserne for fastlæggelse af detaljerede specifikationer for sikkerhedskritisk
flyvepladsudstyr og for underretning af ansøgeren herom med henblik på certificering
i henhold til artikel 31, stk. 1
d) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af de i artikel 30 omhandlede flyvepladscertifikater, herunder driftsbegrænsninger, der
skyldes flyvepladsens særlige konstruktion
e) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af certifikater for sikkerhedskritisk flyvepladsudstyr som omhandlet i artikel 31,
herunder de betingelser, der finder anvendelse i situationer, hvor der med henblik på
opfyldelsen af målene i artikel 1 kræves sådanne certifikater, eller der kan gives
tilladelse til afgivelse af erklæring, afhængigt af den pågældende aktivitets art og den
dertil knyttede risiko
f) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af de i artikel 32, stk. 1, omhandlede certifikater.
g) de rettigheder og det ansvar, der tildeles indehavere af certifikater som omhandlet i
artikel 30, artikel 31, stk. 1, og artikel 32, stk. 1, og organisationer, der afgiver
erklæring i henhold til artikel 31, stk. 2
h) de betingelser og procedurer, der gælder, når organisationer, der leverer
groundhandlingtjenester, og organisationer, der leverer forpladstjenester, afgiver
erklæring i henhold til artikel 32, stk. 2
i) de rettigheder og det ansvar, der tildeles organisationer, der leverer
groundhandlingtjenester, og organisationer, der leverer forpladstjenester, og som har
afgivet erklæring i henhold til artikel 32, stk. 2
j) betingelserne for anerkendelse af certifikater til nationale flyvepladser, der er udstedt i
henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning, og ombytning til de
flyvepladscertifikater, der er omhandlet i artikel 30, herunder foranstaltninger, der
allerede er godkendt af de pågældende medlemsstater på grundlag af anmeldte
forskelle sammenlignet med bilag 14 til Chicagokonventionen
DA 34 DA
k) de betingelser, hvorunder der af sikkerhedshensyn nedlægges forbud mod eller
fastsættes begrænsninger eller særlige betingelser for driften af flyvepladser eller
aktiviteter, der udøves af de artikel 32, stk. 2, nævnte organisationer
l) betingelserne for agenturets og de kompetente nationale myndigheders udsendelse og
formidling af de obligatoriske oplysninger, jf. artikel 65, stk. 6, med henblik på at
beskytte sikkerheden i forbindelse med flyvepladsoperationer og -udstyr.
2. For så vidt angår flyvepladser, flyvepladsudstyr, drift af flyvepladser og levering af
groundhandling- og forpladstjenester tillægges Kommissionen beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 117 med henblik på at
ændre eller supplere bilag VII og i givet fald bilag VIII, hvis dette er nødvendigt af
tekniske eller operationelle årsager eller af hensyn til den videnskabelige udvikling
eller udviklingen i de sikkerhedsforhold, der vedrører flyvepladser, i det nødvendige
omfang for at opfylde målene i artikel 1.
AFDELING V
ATM/ANS
Artikel 35
Væsentlige krav
Leveringen af ATM/ANS skal foregå i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er
fastsat i bilag VIII, og i givet fald bilag VII.
Artikel 36
Leverandører af ATM/ANS
1. Leverandører af ATM/ANS certificeres, og der udstedes et certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at vedkommende
overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 39 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 35.
Det præciseres i certifikatet, hvilke rettigheder der tildeles, og omfanget af de
tjenester, der skal leveres, præciseres.
2. Uanset stk. 1, og hvis dette er tilladt i medfør af de delegerede retsakter, der er
vedtaget i henhold til artikel 39, kan medlemsstaterne beslutte, at leverandører af
flyveinformationstjenester kan afgive erklæring om, at de har kvalifikationerne og
midlerne til at varetage det ansvar, der er forbundet med leveringen af disse tjenester,
i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 35.
I så fald underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen, agenturet og de
øvrige medlemsstater om sin beslutning desangående. Meddelelsen offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende, og agenturet registrerer den i det register, der er
omhandlet i artikel 63.
Artikel 37
Organisationer, der beskæftiger sig med konstruktion, fremstilling eller vedligeholdelse
af ATM/ANS-systemer og -komponenter
DA 35 DA
1. Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 39, certificeres organisationer, der beskæftiger sig med konstruktion,
fremstilling eller vedligeholdelse af ATM/ANS-systemer og -komponenter, der har
betydning for sikkerhed og interoperabilitet, og der udstedes et certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når den ansøgende organisation har godtgjort, at
den overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 39 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 35.
Det præciseres i certifikatet, hvilke rettigheder der tildeles.
2. Uanset stk. 1, og hvis dette er tilladt i medfør af de delegerede retsakter, der er
vedtaget i henhold til artikel 39, kan organisationer, der beskæftiger sig med
konstruktion, fremstilling eller vedligeholdelse af ATM/ANS-systemer og -
komponenter, der har betydning for sikkerhed og interoperabilitet, afgive erklæring
om, at de har kvalifikationerne og midlerne til at varetage det ansvar, der er
forbundet med de pågældende aktiviteter, i overensstemmelse med de væsentlige
krav, der er nævnt i artikel 35.
Artikel 38
ATM/ANS-systemer og -komponenter
1. Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 39, skal leverandører af ATM/ANS som omhandlet i artikel 36 afgive
erklæring om, at de ATM/ANS-systemer og -komponenter, der har betydning for
sikkerhed og interoperatbilitet, og som skal sættes i drift af nævnte
tjenesteleverandører, er i overensstemmelse med de detaljerede specifikationer i de
delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 39 for at sikre
overensstemmelse med de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 35.
2. Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 39, certificeres ATM/ANS-systemer og -komponenter, der har betydning for
sikkerhed og interoperabilitet, og der udstedes et certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at systemerne og
komponenterne er i overensstemmelse med de detaljerede specifikationer i de
delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 39 for at sikre overholdelse
af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 35.
Uanset stk. 1, og hvis dette er tilladt i medfør af de delegerede retsakter, der er
vedtaget i henhold til artikel 39, kan organisationer, der beskæftiger sig med
konstruktion, fremstilling eller vedligeholdelse af ATM/ANS-systemer og -
komponenter, der har betydning for sikkerhed og interoperabilitet, afgive erklæring
om, at nævnte systemer og komponenter er i overensstemmelse med de detaljerede
specifikationer, der er fastsat i henhold til artikel 39 for at sikre overensstemmelse
med de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 35, og at systemerne og
komponenterne er egnede.
Artikel 39
Delegerede beføjelser
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 117 med henblik på at fastsætte de nærmere
bestemmelser for leveringen af ATM/ANS vedrørende:
DA 36 DA
a) de specifikke betingelser for levering af ATM/ANS i overensstemmelse med de
væsentlige krav, der er nævnt i artikel 35
b) betingelserne for fastlæggelse af detaljerede specifikationer for ATM/ANS-systemer
og -komponenter og for underretning af ansøgeren herom med henblik på certificering
i henhold til artikel 38, stk. 2
c) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af certifikater som omhandlet i artikel 36, herunder de betingelser, der finder
anvendelse i situationer, hvor der med henblik på opfyldelsen af målene i artikel 1 kan
gives tilladelse til afgivelse af erklæringer i lyset af den pågældende aktivitets art og
den dertil knyttede risiko
d) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af certifikater som omhandlet i artikel 37, stk. 1, og artikel 38, stk. 2, herunder de
betingelser, der finder anvendelse i situationer, hvor der med henblik på opfyldelsen af
målene i artikel 1 kræves sådanne certifikater, eller der kan gives tilladelse til
afgivelse af erklæring, afhængigt af den pågældende aktivitets art og den dertil
knyttede risiko
e) de rettigheder og det ansvar, der tildeles indehavere af certifikater som omhandlet i
artikel 36 og i givet fald artikel 37 og 38
f) de rettigheder og det ansvar, der tildeles organisationer, der afgiver erklæring i
henhold til artikel 36, stk. 2, artikel 37, stk. 2, og artikel 38, stk. 2
g) de betingelser og procedurer, der gælder for ATM/ANS-leverandørers afgivelse af
erklæring som omhandlet i artikel 38, stk. 1, herunder de betingelser, der finder
anvendelse i situationer, hvor der med henblik på opfyldelsen af målene i artikel 1
kræves sådanne erklæringer i lyset af den pågældende aktivitets art og den dertil
knyttede risiko
h) de betingelser, hvorunder der af sikkerhedshensyn nedlægges forbud mod eller
fastsættes begrænsninger eller særlige betingelser for leveringen af ATM/ANS
i) betingelserne for agenturets og de kompetente nationale myndigheders udsendelse og
formidling af de obligatoriske oplysninger, jf. artikel 65, stk. 6, med henblik på at
beskytte sikkerheden i forbindelse med levering af ATM/ANS
j) driftsreglerne for anvendelse af luftrummet og for de ATM/ANS-systemer og -
komponenter, der er nødvendige for anvendelsen af luftrummet.
2. For så vidt angår leveringen af ATM/ANS tillægges Kommissionen beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 117 med henblik på at
ændre eller supplere bilag VIII og i givet fald bilag VII, hvis dette er nødvendigt af
tekniske eller operationelle årsager eller af hensyn til den videnskabelige udvikling
eller udviklingen i de sikkerhedsaspekter, der vedrører ATM/ANS, i det nødvendige
omfang for at opfylde målene i artikel 1.
3. Bestemmelserne i stk. 1 skal alt afhængig af tilfældet:
a) være i overensstemmelse med ATM-masterplanen
b) udarbejdes på grundlag af de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr.
XXX/XXXX og indeholde en overgangsordning for at sikre, at certifikater udstedt i
henhold til nævnte forordning fortsat er gyldige.
DA 37 DA
AFDELING VI
Flyveledere
Artikel 40
Væsentlige krav
Flyveledere og personer og organisationer, der varetager uddannelse, test, kontrol
eller helbredsundersøgelser af flyveledere, samt syntetiske træningsanordninger skal
opfylde de væsentlige krav i bilag VIII.
Artikel 41
Flyveledere
1. Flyveledere certificeres, og der udstedes et flyveledercertifikat og et helbredsbevis,
der er relevant for den tjeneste, der skal leveres.
2. Det i stk. 1 nævnte flyveledercertifikat udstedes på anmodning, når ansøgeren har
godtgjort, at han eller hun overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der
er vedtaget i henhold til artikel 44 med henblik på at sikre overholdelse af de i artikel
40 nævnte væsentlige krav til teoretisk viden, praktiske færdigheder,
sprogkundskaber og erfaring.
3. Det i stk. 1 nævnte helbredsbevis udstedes på anmodning, når flyvelederen har
godtgjort, at han eller hun overholder de bestemmelser, der er fastsat i de delegerede
retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 44 med henblik på at sikre overholdelse
af de i artikel 40 nævnte væsentlige krav til helbredsmæssig egnethed.
4. Det præciseres i flyveledercertifikatet og helbredsbeviset, hvilke rettigheder der
tildeles flyvelederen, og certifikatets og helbredsbevisets omfang præciseres.
Artikel 42
Flyvelederuddannelsesorganisationer, flyvelæger og flyvemedicinske centre
Organisationer, der varetager uddannelse af flyveledere, flyvelæger og
flyvemedicinske centre certificeres, og der udstedes et certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at vedkommende
overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 44 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 40.
Det præciseres i certifikatet, hvilke rettigheder der tildeles.
Artikel 43
Instruktører og eksaminatorer
Personer, der er ansvarlige for praktisk uddannelse eller bedømmelse af flyvelederes
praktiske færdigheder certificeres, og der udstedes et certifikat.
Certifikatet udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at han eller hun
overholder bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 44 for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 40.
Det præciseres i certifikatet, hvilke rettigheder der tildeles.
DA 38 DA
Artikel 44
Delegerede beføjelser
1. For så vidt angår flyveledere samt personer og organisationer, der varetager
uddannelse, test, kontrol eller helbredsundersøgelse af flyveledere, tillægges
Kommissionen beføjelser til i overensstemmelse med artikel 117 at vedtage
delegerede retsakter med henblik på at fastsætte de nærmere bestemmelser
vedrørende:
a) de forskellige kategorier og påtegninger på flyveledercertifikater som omhandlet i
artikel 41
b) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af certifikater, kategorier og påtegninger på flyveledercertifikater og helbredsbeviser
som omhandlet i artikel 41 og certifikater som omhandlet i artikel 42 og 43
c) de rettigheder og det ansvar, der påhviler indehavere af certifikater, kategorier og
påtegninger på certifikater, helbredsbeviser og certifikater som omhandlet i artikel 41
42 og 43
d) betingelserne for anerkendelse af nationale flyveledercertifikater og nationale
helbredsbeviser, der er udstedt i henhold til medlemsstaternes lovgivning, og for
ombytning af disse til flyveledercertifikater og helbredsbeviser som omhandlet i
artikel 41
e) betingelserne for anerkendelse af flyveledercertifikater, der er udstedt i henhold til et
tredjelands lovgivning, med henblik på anvendelsen af artikel 57
f) de betingelser, hvorunder der af sikkerhedshensyn nedlægges forbud mod eller
fastsættes begrænsninger eller særlige betingelser for uddannelse på arbejdsstedet
g) betingelserne for agenturets og de kompetente nationale myndigheders udsendelse og
formidling af de obligatoriske oplysninger, jf. artikel 65, stk. 6, med henblik på at
beskytte sikkerheden i forbindelse med uddannelse på arbejdsstedet.
2. For så vidt angår flyveledere og personer og organisationer, der varetager
uddannelse, test, kontrol eller helbredsundersøgelse af flyveledere, og syntetiske
træningsanordninger tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 117 med henblik på at ændre eller supplere
bilag VIII, hvis dette er nødvendigt af tekniske eller operationelle årsager eller af
hensyn til den videnskabelige udvikling eller udviklingen i de sikkerhedsaspekter,
der vedrører uddannelsesorganisationer eller flyveledere, i det nødvendige omfang
for at opfylde målene i artikel 1.
AFDELING VII
Ubemandede luftfartøjer
Artikel 45
Væsentlige krav til ubemandede luftfartøjer
Konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og operation af ubemandede luftfartøjer,
herunder motorer, propeller, dele og ikke-fastmonteret udstyr, samt det udstyr, der
anvendes til fjernkontrol af disse luftfartøjer, skal opfylde de væsentlige krav i bilag
IX.
DA 39 DA
Artikel 46
Ubemandede luftfartøjers opfyldelse af kravene
1. Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 47 med henblik på at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i
overensstemmelse med principperne i artikel 4, stk. 2, certificeres konstruktion,
fremstilling, vedligeholdelse og operation af ubemandede luftfartøjer. Certifikaterne
udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at vedkommende overholder
bestemmelserne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 47 for
at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 45. Det præciseres i
certifikatet, hvilke sikkerhedsrelaterede begrænsninger, driftsbetingelser og
rettigheder der gælder.
2. Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 47 med henblik på at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i
overensstemmelse med principperne i artikel 4, stk. 2, afgives der erklæring om
ubemandede luftfartøjers konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og operation.
Erklæringen afgives, når de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 45, og de dertil
knyttede nærmere bestemmelser, der er fastsat i henhold til artikel 47 med henblik på
at sikre overholdelse af de væsentlige krav, er opfyldt.
3. Hvis dette er fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 47,
finder kapitel IV og V i denne forordning ikke anvendelse på de væsentlige krav, der
er nævnt i artikel 45 og de dertil knyttede nærmere bestemmelser, der er fastsat i
henhold til artikel 47 med henblik på at sikre overholdelse af de væsentlige krav, hvis
der kan opnås et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau uden at anvende nævnte kapitler. I
sådanne tilfælde udgør nævnte krav og bestemmelser "Fællesskabets
harmoniseringslovgivning" som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse
af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og
om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF.
Artikel 47
Delegerede beføjelser
1. For så vidt angår konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og operation af
ubemandede luftfartøjer, herunder motorer, propeller, dele, ikke-fastmonteret udstyr
og udstyr til fjernkontrol af disse luftfartøjer, tillægges Kommissionen beføjelser til
at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 117 med henblik på
at fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende:
a) betingelserne og procedurerne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension
eller tilbagekaldelse af certifikater for ubemandede luftfartøjers konstruktion,
fremstilling, vedligeholdelse og operation som omhandlet i artikel 46, stk. 1 og 2,
herunder de betingelser, der finder anvendelse i situationer, hvor der med henblik
på opfyldelsen af målene i artikel 1 kræves sådanne certifikater, eller der kan
gives tilladelse til afgivelse af erklæring, afhængigt af den pågældende aktivitets
art og den dertil knyttede risiko
b) de betingelser, hvorunder et ubemandet luftfartøjs operatør skal forlade sig på de
certifikater og erklæringer, der er udstedt eller afgivet i henhold til afdeling I, II,
III og VIII, og de procedurer, der gælder i denne forbindelse
DA 40 DA
c) de betingelser, hvorunder med henblik på artikel 46, stk. 3 kravene vedrørende
konstruktion, fremstilling og vedligeholdelse af ubemandede luftfartøjer,
herunder motorer, propeller, dele, ikke-fastmonteret udstyr og udstyr til
fjernkontrol af disse luftfartøjer, ikke er omfattet af kapitel IV og V i denne
forordning
d) de rettigheder og det ansvar, der tildeles indehavere af certifikater og operatører,
der har afgivet erklæring
e) mærkning og identifikation af ubemandede luftfartøjer
f) de betingelser, hvorunder der af sikkerhedshensyn nedlægges forbud mod eller
fastsættes begrænsninger eller særlige betingelser for operationen af ubemandede
luftfartøjer
2. For så vidt angår konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og operation af
ubemandede luftfartøjer, herunder motorer, propeller, dele, ikke-fastmonteret udstyr
og udstyr til fjernkontrol af disse luftfartøjer, tillægges Kommissionen beføjelser til
at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 117 med henblik på
at ændre eller supplere bilag IX og i givet fald bilag III, hvis dette er nødvendigt af
tekniske eller operationelle årsager eller af hensyn til den videnskabelige udvikling
eller udviklingen i de sikkerhedsaspekter, der vedrører flyveoperationer, i det
nødvendige omfang for at opfylde målene i artikel 1.
AFDELING VIII
Luftfartøjer, som en tredjelandsoperatør anvender til, i eller fra Unionen
Artikel 48
Gældende bestemmelser
De luftfartøjer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), samt deres flybesætninger
og de operationer, der udføres hermed, skal overholde gældende ICAO-standarder.
Findes sådanne standarder ikke, skal disse luftfartøjer samt deres flybesætninger og
de operationer, der udføres hermed, overholde de væsentlige krav, der er fastsat i
bilag II, IV, V og i givet fald bilag VIII, forudsat at disse krav ikke strider mod
tredjelandes rettigheder i henhold til internationale konventioner.
Artikel 49
Overensstemmelse
1. Operation af luftfartøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), til erhvervsmæssig
lufttransport certificeres, og der udstedes en godkendelse.
Godkendelsen udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at vedkommende
har kvalifikationerne og midlerne til at varetage det ansvar, der er forbundet med
operationen af nævnte luftfartøj i overensstemmelse med de krav, der er omhandlet i
artikel 48.
Det præciseres i godkendelsen, hvilke rettigheder der tildeles operatøren, og
godkendelsens omfang præciseres.
2. Hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 50, certificeres operation af luftfartøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra
DA 41 DA
c), når der er tale om andre operationer end erhvervsmæssig lufttransport, og der
udstedes en godkendelse.
Godkendelsen udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at vedkommende
har kvalifikationerne og midlerne til at varetage det ansvar, der er forbundet med
operationen af nævnte luftfartøj i overensstemmelse med de krav, der er omhandlet i
artikel 48.
Det præciseres i godkendelsen, hvilke rettigheder der tildeles operatøren, og
godkendelsens omfang præciseres.
Uanset første afsnit, og hvis dette er tilladt i medfør af de delegerede retsakter, der er
vedtaget i henhold til artikel 50, kan operatører af de i artikel 2, stk. 1, litra c),
omhandlede luftfartøjer, der foretager andre operationer end erhvervsmæssig
lufttransport, afgive en erklæring om, at de har kvalifikationerne og midlerne til at
varetage det ansvar, der er forbundet med operation af det pågældende luftfartøj, i
overensstemmelse med de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 48.
3. De godkendelser og erklæringer, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kræves kun for
operation af luftfartøjerne til, i eller fra et område, som traktaterne finder anvendelse
på, bortset fra operation af luftfartøjer, der alene indebærer overflyvning af nævnte
område.
Artikel 50
Delegerede beføjelser
1. For så vidt angår de luftfartøjer, der er omhandlet i artikel 2, stk.1, litra c), samt deres
flybesætninger og de operationer, der udføres hermed, tillægges Kommissionen
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 117 med
henblik på at fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende:
a) godkendelse af luftfartøjer, som der ikke findes noget ICAO-
standardluftdygtighedsbevis for, eller godkendelse af piloter, som ikke har et ICAO-
standardcertifikat, til at operere til, i eller fra et område, som traktaterne finder
anvendelse på
b) de specifikke betingelser for operation af luftfartøjer i overensstemmelse med artikel
48
c) alternative betingelser for tilfælde, hvor det ikke er muligt at overholde de standarder
og krav, der er nævnt i artikel 48, eller hvor overholdelse af disse ville kræve en
uforholdsmæssig indsats fra operatørens side, idet det dog sikres, at målene for de
pågældende standarder og krav opfyldes
d) betingelserne for udstedelse, opretholdelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse
af godkendelser som omhandlet i artikel 49, herunder de betingelser, der finder
anvendelse i situationer, hvor der med henblik på opfyldelsen af målene i artikel 1
kræves sådanne godkendelser, eller der kan gives tilladelse til afgivelse af erklæring
afhængigt af den pågældende aktivitets art og den dertil knyttede risiko. Der skal i
betingelserne tages højde for godkendelser, der er udstedt af operatørens
registreringsstat, og de må ikke anfægte forordning (EF) nr. 2111/2005 og
gennemførelsesbestemmelserne dertil
DA 42 DA
e) de rettigheder og det ansvar, der tildeles indehavere af godkendelser som omhandlet i
artikel 49, stk. 1 og 2, og, hvis relevant operatører, der afgiver erklæringer i
overensstemmelse med artikel 49, stk. 2
f) de betingelser, hvorunder der af sikkerhedshensyn nedlægges forbud mod eller
fastsættes begrænsninger eller særlige betingelser for operation af de i artikel 2, stk. 1,
litra c), nævnte luftfartøjer.
2. Kommissionen skal i forbindelse med vedtagelsen af bestemmelser som omhandlet i
stk. 1 navnlig sikre, at:
a) der i relevant omfang gøres brug af ICAO's anbefalede praksis og retningslinjer
b) ingen krav går ud over det, der i henhold til denne forordning kræves af luftfartøjer
som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), og af sådanne luftfartøjers
flybesætninger og operatører
c) proceduren for opnåelse af de godkendelser, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1 og 2,
er enkel, forholdsmæssigt afpasset, effektiv og omkostningseffektiv og giver mulighed
for at dokumentere opfyldelse af kravene på en måde, som står i et rimeligt forhold til
operationernes kompleksitet og den risiko, der er forbundet hermed. Kommissionen
sørger navnlig for, at der tages behørigt hensyn til:
i) resultaterne af ICAO's program for vurdering af det almindelige
sikkerhedstilsyn (Universal Safety Oversight Audit Programme)
ii) oplysninger indsamlet inden for rammerne af
rampeinspektionsprogrammer, der er oprettet i henhold til delegerede
retsakter vedtaget i henhold til artikel 51, stk. 10
iii) andre anerkendte oplysninger om sikkerhedsaspekter i forbindelse med
den pågældende operatør
iv) godkendelser udstedt i henhold til et tredjelands lovgivning
d) aspekter vedrørende ATM/ANS.
KAPITEL IV
ET FÆLLES SYSTEM FOR CERTIFICERING, TILSYN OG HÅNDHÆVELSE
Artikel 51
Certificering, tilsyn og håndhævelse
1. Medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet samarbejder inden for rammerne af et
fælles europæisk luftfartssikkerhedssystem for at sikre overholdelse af denne
forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på
grundlag heraf.
2. Agenturet og de kompetente nationale myndigheder skal i henhold til denne
forordning for at sikre overholdelse af forordningens bestemmelser og de delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf:
a) modtage og behandle ansøgninger, de har fået tilsendt, udstede og, hvis relevant, forny
certifikater og tage imod erklæringer, der er afgivet til dem, jf. kapitel III
DA 43 DA
b) føre tilsyn med indehavere af certifikater, juridiske og fysiske personer, der har afgivet
erklæring, materiel, dele, udstyr, ATM/ANS-systemer, ATM/ANS-komponenter,
flyvesimulatortræningsanordninger og flyvepladser, der er omfattet af kapitel III
c) foretage de undersøgelser, inspektioner, revisioner og andre overvågningsaktiviteter,
der er nødvendige for at afdække tilfælde, hvor de personer, der er omhandlet i litra b),
eventuelt ikke overholder kravene i denne forordning og i de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, og som de er omfattet af
d) træffe alle de nødvendige håndhævelsesforanstaltninger, herunder ændre, suspendere
eller tilbagekalde certifikater, som de har udstedt, udstede startforbud for luftfartøjer
og pålægge sanktioner med det formål at bringe manglende overholdelse til ophør.
3. Ansvaret for de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er omhandlet i
stk. 2, fordeles i overensstemmelse med følgende bestemmelser.
Agenturet er ansvarligt for de opgaver, der er tildelt det i henhold til artikel 53, 54,
55, 66, 67, 68, 69 og 70.
De kompetente nationale myndigheder i den medlemsstat, hvor flyvepladsen ligger,
er ansvarlige for de opgaver vedrørende certifikatet til flyvepladser som omhandlet i
artikel 30, stk. 1, og certifikatet til organisationer, der er ansvarlige drift af en
flyveplads, som omhandlet i artikel 32, stk. 1. Certifikatet til organisationer, der er
ansvarlige for drift af en flyveplads, kan enten kombineres med et
flyvepladscertifikat eller udstedes separat.
I alle andre tilfælde ligger ansvaret for disse opgaver hos de kompetente nationale
myndigheder i den medlemsstat, hvor den fysiske person, som ansøger om
certifikatet eller afgiver erklæring, har bopæl, eller hvis der er tale om juridiske
personer, hos den medlemsstat, hvor denne person er etableret, medmindre andet er
fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 10.
Hvis dette midlertid er fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 14:
a) er flyvelæger, flyvemedicinske centre og alment praktiserende læger
ansvarlige for udstedelse af helbredsbeviser til piloter som omhandlet i
artikel 20, stk. 3, og helbredsbeviser til flyveledere som omhandlet i artikel
41, stk. 1
b) er organisationer, der uddanner piloter og kabinebesætninger, og som har
fået udstedt en godkendelse i henhold til artikel 22, og operatører, som har
fået udstedt et certifikat i henhold til artikel 27, ansvarlige for udstedelse af
beviser til kabinebesætningsmedlemmer som omhandlet i artikel 21.
4. Agenturets og de kompetente nationale myndigheders tilsyn skal ske kontinuerligt på
grundlag af de prioriteter, der er fastlagt i lyset af risikoen for den civile luftfart.
5. Agenturet forvalter og anvender de værktøjer og procedurer, der er nødvendige for
indsamling, udveksling og analyse af sikkerhedsrelaterede oplysninger, der er
indsamlet inden for rammerne af rampeinspektionsprogrammer, der er oprettet i
henhold til delegerede retsakter vedtaget i henhold til stk. 10.
6. For at gøre det lettere at varetage certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaverne
udveksler Kommissionen, agenturet og de kompetente nationale myndigheder
oplysninger, også om potentielle eller konstaterede overtrædelser.
DA 44 DA
7. Agenturet arbejder for en fælles forståelse og anvendelse af kravene i denne
forordning og i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget
på grundlag heraf, ved bl.a. i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder
at udarbejde det vejledende materiale, der er omhandlet i artikel 65, stk. 3.
8. Enhver juridisk eller fysisk person, der er omfattet af denne forordning, har ret til at
gøre agenturet opmærksomt på eventuelle forskelle i medlemsstaternes anvendelse af
reglerne. Hvis sådanne forskelle udgør en alvorlig hindring for disse personers
udøvelse af deres virksomhed eller på anden måde fører til alvorlige vanskeligheder,
samarbejder agenturet og den berørte medlemsstats kompetente nationale
myndigheder om hurtigst muligt at udligne disse forskelle. Hvis forskellene ikke kan
udlignes, forelægger agenturet spørgsmålet for Kommissionen.
9. Agenturet og de kompetente nationale myndigheder træffer de fornødne
foranstaltninger til at skabe større opmærksomhed om den civile luftfarts sikkerhed
og formidler sikkerhedsrelaterede oplysninger, der er relevante for forebyggelse af
havarier og hændelser.
10. For så vidt angår agenturets og de kompetente nationale myndigheders certificerings-
, tilsyns- og håndhævelsesopgaver i henhold til denne forordning tillægges
Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 117 med henblik på at vedtage de nærmere bestemmelser vedrørende:
a) betingelserne for agenturets og de kompetente nationale myndigheders indsamling,
udveksling og formidling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres opgaver
b) betingelserne for udførelsen af de certificerings-, undersøgelses-, inspektions- og
revisionsaktiviteter og andre overvågningsaktiviteter, der er nødvendige for at sikre et
effektivt tilsyn med juridiske og fysiske personer, materiel, dele, udstyr, ATM/ANS-
systemer, ATM/ANS-komponenter, flyvesimulatortræningsanordninger og
flyvepladser, der er omfattet af denne forordning
c) kravene til inspektørers og uddannelsesorganisationers kvalifikationer
d) betingelserne for udførelse af rampeinspektioner og for udstedelse af startforbud, når
luftfartøjet, dets operatør eller flybesætning ikke overholder kravene i denne
forordning eller de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i
henhold hertil
e) kravene til agenturets og de kompetente nationale myndigheders forvaltningssystemer,
som anvendes til certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver
f) med henblik på stk. 3, betingelserne for overdragelse af ansvaret til de kompetente
nationale myndigheder, således at der sikres en effektiv varetagelse af certificerings-,
tilsyns- og håndhævelsesopgaverne
g) med henblik på stk. 3, betingelserne for overdragelse af ansvaret til flyvelæger og
flyvemedicinske centre med henblik på udstedelse af helbredsbeviser til piloter og
flyveledere samt de betingelser, hvorunder alment praktiserende læger overdrages
sådant ansvar, således at der sikres en effektiv varetagelse af opgaverne vedrørende
helbredsgodkendelse af piloter og flyveledere
h) med henblik på stk. 3, betingelserne for overdragelse af ansvaret til organisationer, der
uddanner piloter og kabinebesætninger med henblik på udstedelse af beviser til
kabinebesætningsmedlemmer, således at der sikres en effektiv varetagelse af
opgaverne vedrørende certificering af kabinebesætninger.
DA 45 DA
Artikel 52
Europæiske luftfartsinspektører
1. Agenturet opretter i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder en
mekanisme for pooling og deling af inspektører og andet personale, der har relevant
ekspertise med henblik på de certificerings- og tilsynsopgaver, der skal varetages i
henhold til denne forordning. Agenturet fastlægger i dette øjemed, hvilke
kvalifikationer og erfaringsprofiler der kræves, og underretter de kompetente
nationale myndigheder herom, og myndighederne udpeger på grundlag heraf, og
under forudsætning af, at sådanne findes, egnede kandidater til deltagelse i pooling-
og delingsmekanismen med henblik på varetagelse af rollen som europæisk
luftfartsinspektør.
2. Agenturet og de enkelte kompetente nationale myndigheder kan anmode de
europæiske luftfartsinspektører om assistance til at varetage tilsyns- og
certificeringsopgaver. Agenturet koordinerer disse anmodninger og udarbejder
passende procedurer med henblik herpå efter høring af de kompetente nationale
myndigheder.
3. De europæiske luftfartsinspektører udfører tilsyn og certificering efter instruks fra og
under agenturets kontrol og ansvar eller efter instruks fra de kompetente nationale
myndigheder, der har anmodet om assistance, og under deres kontrol og ansvar.
4. Omkostningerne i forbindelse med assistancen fra de europæiske luftfartsinspektører,
der er udpeget af de kompetente nationale myndigheder, dækkes af gebyrer.
Agenturet fakturerer på vegne af de kompetente nationale myndigheder, der har
afholdt omkostningerne, den juridiske eller fysiske person, som var genstand for
inspektørernes certificering og tilsyn, for omkostningerne. Agenturet overfører det
beløb, som det har opkrævet fra nævnte person, til de berørte kompetente nationale
myndigheder.
5. For så vidt angår den poolings- og delingsmekanisme, der er omhandlet i stk. 1,
tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 117 med henblik på at fastsætte de nærmere
bestemmelser vedrørende:
a) agenturets rettigheder og forpligtelser og de rettigheder og forpligtelser, der påhviler
de kompetente nationale myndigheder, der anmoder om, modtager eller yder
assistance gennem nævnte mekanisme
b) godkendelse af og de regler, der gælder for europæiske luftfartsinspektører, når de
yder sådan assistance
c) fastsættelse og opkrævning af de gebyrer, der er nævnt i stk. 4.
Artikel 53
Overdragelse af ansvar
1. Medlemsstaterne kan overdrage agenturet ansvaret for certificering, tilsyn og
håndhævelse vedrørende enhver eller alle de organisationer, operatører,
personalegrupper, luftfartøjer, flyvesimulatoranordninger eller flyvepladser, som den
pågældende medlemsstat er ansvarlig for i henhold til denne forordning.
DA 46 DA
Overdrages ansvaret, betragtes agenturet som den kompetente myndighed for så vidt
angår det overdragne ansvar, og den berørte medlemsstat fritages herfor. Agenturets
udøvelse af ansvaret er omfattet af bestemmelserne i kapitel IV og V.
2. De enkelte medlemsstater kan efter aftale overdrage en anden medlemsstat ansvaret
for certificering, tilsyn og håndhævelse vedrørende enhver eller alle de
organisationer, operatører, personalegrupper, luftfartøjer, flyvesimulatoranordninger
eller flyvepladser, som de er ansvarlige for i henhold til denne forordning.
Overdrages ansvaret, betragtes den kompetente myndighed i den medlemsstat, som
ansvaret overdrages til, som den kompetente myndighed for så vidt angår det
overdragne ansvar, og den medlemsstat, der overdrager ansvaret, fritages herfor.
Udøvelsen af dette ansvar er omfattet af bestemmelserne i kapitel II og IV og artikel
120 og 121 samt de relevante nationale bestemmelser i den medlemsstat, som
ansvaret overdrages til.
3. Agenturet eller medlemsstaten alt efter tilfældet må først godkende den
ansvarsoverdragelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2, når det eller den har sikres sig, at
det eller den kan udøve det ansvar, der er overdraget, effektivt i overensstemmelse
med denne forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er
vedtaget på grundlag heraf.
4. Når en medlemsstat har til hensigt at overdrage ansvar i henhold til stk. 1 eller 2,
fastlægger den i fællesskab med agenturet eller den anden medlemsstat alt efter, hvad
der er relevant, en overgangsplan, som sikrer en regelret overdragelse af ansvaret.
Den juridiske eller fysiske person, der er berørt af ansvarsoverdragelsen, eller
agenturet, hvis der er tale om overdragelse i henhold til stk. 2, høres om
overdragelsen, før den gennemføres.
Agenturet og den eller i givet fald de berørte medlemsstater sikrer sig, at
ansvarsoverdragelsen foregår i henhold til overgangsplanen.
5. Agenturet gør en liste over de medlemsstater, der har overdraget ansvar i henhold til
denne artikel, tilgængelig ved hjælp af det register, der er oprettet efter artikel 63.
Listen skal omfatte nærmere oplysninger om det ansvar, der er overdraget, således at
det er muligt tydeligt at fastlægge, hvem der har ansvaret efter overdragelsen, og
hvilke organisationer, operatører, personalegrupper, luftfartøjer,
flyvesimulatoranordning eller luftfartøjer der er berørt af ansvarsoverdragelsen.
Agenturet tager hensyn til ansvarsoverdragelsen, når det udfører inspektioner og
andre overvågningsaktiviteter i henhold til artikel 73.
6. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes rettigheder og ansvar i henhold til
Chicagokonventionen. Når en medlemsstat overdrager et ansvar i henhold til denne
artikel, som det er blevet pålagt i henhold til Chicagokonventionen, meddeler den
ICAO den kendsgerning, at agenturet eller en anden medlemsstat fungerer som
bemyndiget repræsentant med hensyn til opfyldelse af dens forpligtelser i henhold til
Chicagokonventionen.
Artikel 54
Organisationer, der udøver virksomhed i flere lande
1. En organisation kan uanset artikel 51, stk. 3, anmode agenturet om at fungere som
kompetent myndighed med ansvar for certificering, tilsyn og håndhævelse
DA 47 DA
vedrørende den pågældende organisation, hvis organisationen er i besiddelse af et
certifikat udstedt i henhold til kapitel III, eller er berettiget til at stile sin ansøgning
om et sådant certifikat til de kompetente nationale myndigheder i en medlemsstat,
men har eller har til hensigt at have omfattende faciliteter og personale, som er
omfattet af nævnte certifikat, i en eller flere andre medlemsstater.
En sådan anmodning kan også fremsættes af to eller flere organisationer, som hver
især har sit hovedforretningssted i en forskellig medlemsstat, og som hver især er i
besiddelse af eller er berettiget til at anmode om et certifikat i henhold til kapitel III
for samme type luftfartsaktivitet.
Fremsætter de i første og andet afsnit nævnte organisationer en sådan anmodning,
underretter de de kompetente nationale myndigheder i den medlemsstat, hvor de har
deres hovedforretningssted, herom.
2. Finder agenturet, at det kan udøve det ansvar for certificering, tilsyn og håndhævelse,
som de er anmodet om overdragelse af, effektivt og i overensstemmelse med denne
forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i
henhold hertil, fastlægger det i samarbejde med den eller de berørte medlemsstat(er)
en overgangsplan, som sikrer en regelret overdragelse af ansvaret. De organisationer,
der har anmodet om overdragelsen, høres om overgangsplanen, før den iværksættes.
Agenturet og den eller i givet fald de berørte medlemsstater sikrer sig, at
ansvarsoverdragelsen foregår i henhold til overgangsplanen.
3. Overdrages ansvaret i henhold til stk. 1 og 2, betragtes agenturet som den
kompetente myndighed for så vidt angår det overdragne ansvar, og den eller de
berørte medlemsstat(er) fritages herfor. Agenturets udøvelse af ansvaret er omfattet
af bestemmelserne i kapitel IV og V.
4. Artikel 53, stk. 5 og 6 finder anvendelse på enhver overdragelse af ansvar i henhold
til denne artikel.
Artikel 55
Nødtilsynsmekanisme
1. Agenturet henstiller til en medlemsstat om at overdrage ansvar som omhandlet i
artikel 53, hvis samtlige nedenstående betingelser er opfyldt//forhold gør sig
gældende:
a) resultaterne af inspektioner og andre overvågningsaktiviteter, som
agenturet har udført i overensstemmelse med artikel 73, viser at en
medlemsstat har alvorlige og vedvarende problemer med på effektiv vis at
udføre nogle af eller alle sine certificerings-, tilsyns- og
håndhævelsesopgaver i henhold til denne forordning
b) Kommissionen har bedt den pågældende medlemsstat om af afhjælpe
mangler, der er konstateret i overensstemmelse med litra a)
c) medlemsstaten har ikke afhjulpet manglerne på en tilfredsstillende måde,
og situationen som følge heraf undergraver den civile luftfarts sikkerhed.
2. Hvis den berørte medlemsstat enten ikke har fulgt agenturets henstilling eller
afhjulpet manglerne inden for en frist på 3 måneder fra datoen for henstillingen, kan
Kommissionen, hvis den mener, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, træffe afgørelse
om, at ansvaret for certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaverne midlertidigt
DA 48 DA
overdrages til agenturet. Afgørelsen træffes ved hjælp af en gennemførelsesretsakt,
som vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2. I behørigt begrundede
særligt hastende tilfælde vedrørende luftfartssikkerheden vedtager Kommissionen
umiddelbart gældende gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 116, stk. 4.
3. Fra den dato, hvor den i stk. 2 omhandlede gennemførelsesretsakt får virkning,
vurderer agenturet regelmæssigt, om betingelsen i stk. 1, litra c), fortsat er opfyldt.
Finder agenturet, at betingelsen ikke længere er opfyldt, retter det henstilling til
Kommissionen om at bringe den midlertidige ansvarsoverdragelse til ophør.
4. Finder Kommissionen under hensyntagen til henstillingen, at betingelsen i stk. 1,
litra c), ikke længere er opfyldt, træffer den afgørelse om at bringe den midlertidige
overdragelse af ansvaret til agenturet til ophør.
Afgørelsen træffes ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, som vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2. I behørigt begrundede særligt hastende
tilfælde vedrørende luftfartssikkerheden vedtager Kommissionen umiddelbart
gældende gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 116, stk. 4.
5. Overdrages ansvaret i henhold til stk. 1 og 2, betragtes agenturet som den
kompetente myndighed for så vidt angår det overdragne ansvar, og den berørte
medlemsstat fritages herfor. Agenturets udøvelse af ansvaret er omfattet af
bestemmelserne i kapitel IV og V.
6. Artikel 53, stk. 5 og 6 finder anvendelse på enhver overdragelse af ansvar i henhold
til denne artikel. Agenturet registrerer også gennemførelsesretsakter som omhandlet i
stk. 2 og 4 i det register, der er oprettet i henhold til artikel 63.
Artikel 56
Certifikater og erklæringers gyldighed
1. Certifikater, der er udstedt, og erklæringer, der er afgivet i henhold til denne
forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på
grundlag heraf, er gyldige i alle medlemsstater uden yderligere krav eller
vurderinger.
2. Finder Kommissionen, at en juridisk eller fysisk person, som har fået udstedt et
certifikat, eller som har afgivet en erklæring, ikke længere opfylder de gældende krav
i denne forordning og i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er
vedtaget på grundlag heraf, skal Kommissionen efter henstilling fra agenturet
pålægge den medlemsstat, der er ansvarlig for tilsynet med den pågældende person,
at træffe passende korrigerende foranstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger, bl.a.
ved at begrænse eller suspendere certifikatet.
Afgørelsen træffes ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, som vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2. I behørigt begrundede særligt hastende
tilfælde vedrørende luftfartssikkerheden vedtager Kommissionen umiddelbart
gældende gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 116, stk. 4.
Fra den dato, hvor gennemførelsesafgørelsen får virkning, har det pågældende
certifikat eller den pågældende erklæring, uanset stk. 1, ikke længere gyldighed i alle
medlemsstaterne.
3. Konstaterer Kommissionen, at den i stk. 2 omhandlede medlemsstat har truffet
passende korrigerende foranstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger, træffer den
DA 49 DA
efter henstilling fra agenturet afgørelse om, at det pågældende certifikat eller den
pågældende erklæring igen har gyldighed i alle medlemsstaterne, jf. stk. 1.
Afgørelsen træffes ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, som vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2. I behørigt begrundede særligt hastende
tilfælde vedrørende luftfartssikkerheden vedtager Kommissionen umiddelbart
gældende gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 116, stk. 4.
4. Denne artikel berører ikke forordning (EF) nr. 2111/2005.
Artikel 57
Anerkendelse af tredjelandes certificering
Agenturet og de kompetente nationale myndigheder kan enten udstede de certifikater, der er
fastsat bestemmelser om i denne forordning eller i de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget med hjemmel heri, på grundlag af certifikater, der er
udstedt i overensstemmelse med et tredjelands lovgivning, eller anerkende certifikater og
anden relevant dokumentation, der viser, at reglerne for civil luftfart overholdes, og som er
udstedt i overensstemmelse med et tredjelands lovgivning, hvis denne mulighed er tilladt i
henhold til:
a) internationale aftaler vedrørende anerkendelse af certifikater, som Unionen har indgået
med et tredjeland, eller
b) de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 1, litra l), artikel
25, stk. 1, litra f), og artikel 44, stk. 1, litra e).
Artikel 58
Kvalificerede organer
1. Agenturet og de kompetente nationale myndigheder kan delegere deres
certificerings- og tilsynsopgaver i henhold til denne forordning, til kvalificerede
organer, der er godkendt og som sådan anses for at opfylde kriterierne i bilag VI.
Agenturet og de kompetente nationale myndigheder, som gør brug af kvalificerede
organer, opretter en ordning for godkendelse af kvalificerede organer og for
vurdering af deres opfyldelse af nævnte kriterier, både på godkendelsestidspunktet og
kontinuerligt derefter.
Et kvalificeret organ godkendes enten individuelt af agenturet eller en kompetent
national myndighed eller af to eller flere kompetente nationale myndigheder i
fællesskab eller af agenturet og en eller flere kompetente nationale myndigheder.
2. Agenturet eller den eller i givet fald de kompetente nationale myndighed(er) skal
kalde deres godkendelse af det kvalificerede organ tilbage eller suspendere den, hvis
organet ikke længere opfylder kriterierne i bilag VI.
3. Agenturet eller den eller de kompetente nationale myndighed(er), der godkender et
kvalificeret organ, kan give det beføjelse til at udstede, ændre, suspendere og
tilbagekalde certifikater, eller til at modtage erklæringer på vegne af agenturet eller
den kompetente nationale myndighed. Denne beføjelse indgår i godkendelsens
omfang.
4. Agenturet og de kompetente nationale myndigheder anerkender uden yderligere
tekniske krav eller vurderinger godkendelser af kvalificerede organer, som agenturet
og andre kompetente nationale myndigheder har givet i henhold til stk. 1.
DA 50 DA
Agenturet og de kompetente nationale myndigheder er dog ikke forpligtet til at
anvende det fulde omfang af den godkendelse, som en anden kompetent myndighed
eller agenturet har givet, eller til at anerkende beføjelser, som en anden kompetent
national myndighed eller agenturet har tildelt et kvalificeret organ i henhold til stk. 3.
5. Agenturet og de kompetente nationale myndigheder udveksler oplysninger om de
godkendelser, der henholdsvis er givet, suspenderet eller tilbagekaldt. Agenturet gør
oplysningerne tilgængelige ved hjælp af det register, der er omhandlet i artikel 63.
Artikel 59
Beskyttelsesbestemmelser
1. Denne forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er
vedtaget på grundlag heraf, er ikke til hinder for, at en medlemsstat reagerer
omgående på et problem, der vedrører den civile luftfarts sikkerhed, hvis samtlige
nedenstående betingelser er opfyldt:
a) problemet indebærer en alvorlig risiko for luftfartssikkerheden, og der
kræves omgående handling fra medlemsstatens side for at løse det
b) det er ikke muligt for medlemsstaten at løse problemet tilfredsstillende i
overensstemmelse med denne forordning og de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold hertil
c) de foranstaltninger, der træffes, står i et rimeligt forhold til problemets
alvor.
I så fald underretter den pågældende medlemsstat straks Kommissionen, agenturet og
de øvrige medlemsstater ved hjælp af det register, der er oprettet i henhold til artikel
63, om de foranstaltninger, der er truffet og begrundelsen herfor.
2. Hvis de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 1, varer længere end otte på hinanden
følgende måneder, eller hvis en medlemsstat har truffet de samme foranstaltninger
flere gange, og deres samlede varighed overstiger otte måneder, skal agenturet
vurdere, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og senest tre måneder efter datoen for
modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse, afgive henstilling til Kommissionen
om resultatet af vurderingen. Agenturet registrerer henstillingen i det register, der er
oprettet i henhold til artikel 63.
I så fald vurderer Kommissionen under hensyn til henstillingen, om betingelserne er
opfyldt. Finder Kommissionen, at betingelserne ikke er opfyldt, eller er den uenig i
konklusionerne af agenturets vurdering, vedtager den senest tre måneder efter datoen
for modtagelsen af henstillingen en gennemførelsesretsakt desangående, som
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og registreres i det register, der er
oprettet i henhold til artikel 63.
Den berørte medlemsstat bringer de foranstaltninger, den har iværksat i henhold til
stk. 1, til ophør, straks den har modtaget meddelelse om gennemførelsesretsakten.
3. Når agenturet har modtaget den i stk. 1 nævnte meddelelse, vurderer det ligeledes
hurtigst muligt, om det kan løse det problem, som medlemsstaten har konstateret, ved
at træffe de afgørelser, der er nævnt i artikel 65, stk. 4, første afsnit, således at
medlemsstaternes foranstaltninger ikke længere er nødvendige. Mener agenturet, at
problemet kan løses på denne måde, træffer det den relevante afgørelse med henblik
herpå. Mener agenturet ikke, at det kan løse problemet på denne måde, afgiver det
DA 51 DA
henstilling til Kommissionen om de ændringer af de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning, som det
finder nødvendige med henblik på anvendelsen af stk. 1.
4. Hvis det er nødvendigt med henblik på anvendelsen af stk. 1, overvejer
Kommissionen straks og under hensyntagen til agenturets henstilling, om der skal
foretages ændringer i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 18,
stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 28, stk. 1, artikel 34, stk. 1, artikel 39, stk. 1, artikel
44, stk. 1, artikel 47, stk. 1, og artikel 50, stk. 1.
Artikel 60
Fleksibilitetsbestemmelser
1. Medlemsstaterne kan indrømme enhver fysisk eller juridisk person, der er omfattet af
denne forordning, fritagelse fra de krav, der gælder for den pågældende person i
henhold til kapitel III, bortset fra de væsentlige krav, der er fastsat i nævnte
bestemmelser, eller som gælder for den pågældende person i henhold til de
delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag af
nævnte bestemmelser, i tilfælde, hvor disse personer er stødt på hastende uforudsete
problemer eller har hastende operationelle behov, når samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) det er ikke muligt at løse problemerne eller dække behovene på
tilfredsstillende vis i overensstemmelse med de gældende krav
b) der sikres et acceptabelt niveau for sikkerhed og miljøbeskyttelse, og det
sikres, at de væsentlige krav overholdes, om nødvendigt ved hjælp af
risikobegrænsende foranstaltninger
c) den berørte medlemsstat har truffet foranstaltninger til at begrænse en
eventuel markedsforvridning som følge af fritagelsen mest muligt og
d) fritagelsen er begrænset til det omfang og den varighed, der er strengt
nødvendig, og anvendes på en ikke-diskriminerende måde.
I så fald underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen, agenturet og de
øvrige medlemsstater ved hjælp af det register, der er oprettet i henhold til artikel 63,
om den fritagelse, der er indrømmet, begrundelsen for at indrømme den og, hvis
relevant, de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger, der er truffet.
2. Hvis de fritagelser, der er nævnt i artikel 1, varer længere end otte på hinanden
følgende måneder, eller hvis en medlemsstat har indrømmet de samme fritagelser
flere gange, og deres samlede varighed overstiger otte måneder, skal agenturet
vurdere, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og senest tre måneder efter datoen for
modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse, afgive henstilling til Kommissionen
om resultatet af vurderingen. Agenturet registrerer henstillingen i det register, der er
oprettet i henhold til artikel 63.
I så fald vurderer Kommissionen under hensyn til henstillingen, om betingelserne er
opfyldt. Hvis Kommissionen finder, at betingelserne ikke er opfyldt, eller hvis den er
uenig i konklusionerne af agenturets vurdering, vedtager den senest 3 måneder efter
datoen for modtagelsen af henstillingen en gennemførelsesretsakt desangående, som
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og registreres i det register, der er
oprettet i henhold til artikel 63.
DA 52 DA
Den berørte medlemsstat kalder den fritagelse, den har indrømmet i henhold til stk.
1, tilbage, straks den har modtaget meddelelse om gennemførelsesretsakten.
3. Finder en medlemsstat, at overholdelsen af de gældende væsentlige krav, der er
fastsat i bilagene, kan dokumenteres på andre måder end dem, der er fastsat i de
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til denne
forordning, og at disse måder resulterer i væsentlige fordele i form af sikkerhed for
den civile luftfart eller i form af større effektivitet for de personer, der er omfattet af
denne forordning, eller for de berørte myndigheder, kan den ved hjælp af det register,
der er oprettet i henhold til artikel 63, forelægge Kommissionen og agenturet en
begrundet anmodning om ændring af de pågældende delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter med henblik på at give mulighed for at anvende disse andre
måder.
I så fald afgiver agenturet hurtigst muligt henstilling til Kommissionen om, hvorvidt
medlemsstatens anmodning opfylder betingelserne i første afsnit.
Hvis det er nødvendigt med henblik på anvendelsen af dette stykke, overvejer
Kommissionen straks og under hensyntagen til agenturets henstilling, om der skal
foretages ændringer i de pågældende delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter.
Artikel 61
Indsamling, udveksling og analyse af oplysninger
1. Kommissionen, agenturet og de kompetente nationale myndigheder udveksler enhver
oplysning, de er i besiddelse af vedrørende anvendelsen af denne forordning og de
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf,
hvis oplysningen er relevant for andre parters varetagelse af deres opgaver i henhold
til forordningen. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som har fået til
opgave at undersøge havarier og hændelser i den civile luftfart eller at analysere
begivenheder, har ligeledes ret til indsigt i sådanne oplysninger med henblik på
udførelsen af deres opgaver. Oplysningerne kan også formidles til interesserede
parter i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 4
2. Agenturet koordinerer indsamling, udveksling og analyse af oplysninger om
spørgsmål henhørende under denne forordnings anvendelsesområde på EU-niveau.
Agenturet kan med henblik herpå indgå administrative aftaler med juridiske og
fysiske personer omfattet af denne forordning eller sammenslutninger af sådanne
personer om indsamling, udveksling og analyse af oplysninger.
3. Agenturet skal efter anmodning fra Kommissionen analysere hastespørgsmål eller
andre vigtige spørgsmål henhørende under denne forordnings anvendelsesområde.
Om relevant samarbejder de kompetente nationale myndigheder med agenturet med
henblik på gennemførelsen af sådanne analyser.
4. Kommissionen vedtager de nærmere bestemmelser om vilkårene for udveksling af de
i stk. 1 omhandlede oplysninger mellem Kommissionen, agenturet og de kompetente
nationale myndigheder, og for formidling af sådanne oplysninger til interesserede
parter. Bestemmelserne fastsættes i gennemførelsesretsakter, der vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.
Der skal i forbindelse med de nærmere bestemmelser, der er omhandlet i første
afsnit, tages hensyn til:
DA 53 DA
a) behovet for at give de juridiske og fysiske personer, der er omfattet af
denne forordning, de oplysninger, de har brug for til at sikre opfyldelse og
fremme af målene i artikel 1
b) behovet for at begrænse formidlingen og anvendelsen af oplysninger til det
strengt nødvendige for opfyldelsen af nævnte mål
c) behovet for at hindre, at oplysningerne gøres tilgængelige, og at hindre, at
de bruges til at placere skyld og ansvar.
5. Kommissionen, agenturet og de kompetente nationale myndigheder samt de juridiske
og fysiske personer og sammenslutninger af sådanne personer, der er omhandlet i
stk. 2, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre en behørigt fortrolig
behandling af de oplysninger, de modtager i henhold til denne artikel, jf. dog
eventuelle strengere fortrolighedskrav i forordning (EU) nr. 996/2010, (EU) nr.
376/2014 eller anden EU-lovgivning.
6. Agenturet offentliggør hvert år en sikkerhedsoversigt for at informere offentligheden
om det overordnede sikkerhedsniveau for den civile luftfart i Unionen.
Sikkerhedsoversigten skal indeholde en analyse af den overordnede
sikkerhedssituation, der er affattet i et enkelt og forståeligt sprog, og det skal angives,
om sikkerhedsrisiciene er øget.
Artikel 62
Beskyttelse af informationskilden
1. Når oplysningerne i artikel 61, stk. 1 og 2, er blevet meddelt en kompetent national
myndighed, skal kilden til disse oplysninger beskyttes i overensstemmelse med
gældende EU-lovgivning og national lovgivning om beskyttelse af kilden til
oplysninger om den civile luftfarts sikkerhed. Hvis en fysisk person meddeler
Kommissionen eller agenturet sådanne oplysninger, oplyses kilden ikke, og
vedkommendes personoplysninger registreres ikke sammen med de meddelte
oplysninger.
2. Med forbehold af gældende national straffelovgivning skal medlemsstaterne afstå fra
at retsforfølge uforsætlige eller uagtsomme lovovertrædelser, som de kun får
kendskab til, fordi oplysningerne herom indberettes i henhold til denne forordning og
de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag
heraf.
Bestemmelserne i første afsnit anvendes ikke i tilfælde af forsætlig forsømmelse eller
i tilfælde, hvor der har været en tydelig, alvorlig og grov tilsidesættelse af en
indlysende risiko og dyb mangel på det professionelle ansvar, der tydeligvis er
påkrævet under de omstændigheder, hvilket forårsager forudsigelig skade på en
person eller ejendom, eller hvilket i alvorlig grad bringer den civile luftfarts
sikkerhed i fare.
3. Medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage foranstaltninger, der tager sigte på at
øge beskyttelsen af informationskilder som omhandlet i stk. 1.
4. Ansatte eller kontraktansatte, der indberetter oplysninger i henhold til denne
forordning eller de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget
på grundlag heraf, bør ikke udsættes for nogen form for sanktioner fra
arbejdsgiverens side eller fra den organisation, som de leverer tjenester for, på
grundlag af de oplysninger, der er indberettet.
DA 54 DA
Bestemmelserne i første afsnit anvendes ikke i tilfælde af forsætlig forsømmelse eller
i tilfælde, hvor der har været en tydelig, alvorlig og grov tilsidesættelse af en
indlysende risiko og dyb mangel på det professionelle ansvar, der tydeligvis er
påkrævet under de omstændigheder, hvilket forårsager forudsigelig skade på en
person eller ejendom, eller hvilket i alvorlig grad bringer luftfartssikkerheden i fare.
5. Denne artikel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet
træffer de nødvendige foranstaltninger til opretholdelse eller forbedring af den civile
luftfarts sikkerhed.
6. Denne artikel berører ikke bestemmelserne om beskyttelse af informationskilden i
forordning (EF) nr. 996/2010 og (EF) nr. 376/2014.
Artikel 63
Register over oplysninger
1. Agenturet opretter i samarbejde med Kommissionen og de kompetente nationale
myndigheder et register, som det forvalter, over de oplysninger, der er nødvendige
for at sikre et effektivt samarbejde mellem agenturet og de kompetente nationale
myndigheder vedrørende udøvelsen af deres certificerings-, tilsyns- og
håndhævelsesopgaver i henhold til denne forordning.
Registret skal indeholde oplysninger om:
a) certifikater udstedt og erklæringer modtaget af agenturet og de kompetente
nationale myndigheder i henhold til kapitel III og artikel 53, 54, 55, 66, 67,
68, 69 og 70
b) certifikater udstedt og erklæringer modtaget af kvalificerede organer på
vegne af agenturet og de kompetente nationale myndigheder i henhold til
artikel 58, stk. 3
c) godkendelser, som agenturet og de kompetente nationale myndigheder har
givet kvalificerede organer i overensstemmelse med artikel 58, herunder
oplysninger om godkendelsernes omfang
d) foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til artikel 2, stk.
6 og 7, samt Kommissionens afgørelser desangående
e) afgørelser truffet af Kommissionen i henhold til artikel 2, stk. 4
f) beslutninger truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 36, stk. 2
g) medlemsstaternes overdragelse af ansvar til agenturet eller til en anden
medlemsstat i henhold til artikel 53 og 54, herunder de nærmere
oplysninger om de overdragne ansvarsområder
h) afgørelser, som Kommissionen har truffet i henhold til artikel 55, herunder
oplysninger om de ansvarsområder, der er overdraget til agenturet i
henhold til nævnte afgørelser
i) afgørelser, som Kommissionen har truffet i henhold til artikel 56
j) de kompetente nationale myndigheders meddelelser om individuelle
specifikationssystemer for flyvetid, der er forelagt agenturet i henhold til de
delegerede retsakter, der er vedtaget på grundlag af artikel 28, stk. 1, litra
f), og de dertil hørende udtalelser, som agenturet har afgivet i
overensstemmelse med artikel 65, stk. 7
DA 55 DA
k) medlemsstaternes meddelelser vedrørende foranstaltninger, der er truffet
som omgående reaktion på problemer, der har indvirkning på den civile
luftfarts sikkerhed, og vedrørende fritagelser, samt agentures henstillinger
og Kommissionens afgørelser desangående, jf. artikel 59, stk. 1, og artikel
60, stk. 1
l) medlemsstaternes anmodninger vedrørende andre måder at overholde
bestemmelserne på og agenturets henstillinger desangående, jf. artikel 60,
stk. 3
m) agenturets meddelelser og Kommissionens afgørelser desangående, jf.
artikel 65, stk. 4
n) andre oplysninger, der kan være nødvendige for at sikre et effektivt
samarbejde som omhandlet i første afsnit.
2. De kompetente nationale myndigheder, flyvelægerne og de flyvemedicinske centre
udveksler også via registret oplysninger om piloters helbredsmæssige egnethed. Når
sådanne oplysninger udgør personoplysninger, herunder sundhedsoplysninger,
begrænses de til det, der er strengt nødvendigt for at sikre effektiv certificering af og
tilsyn med piloter som fastsat i artikel 20.
3. Personoplysninger, herunder sundhedsoplysninger, der er opført i registret, lagres
kun så længe, som det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
personoplysningerne indsamles, eller de formål, hvortil de senere behandles.
4. Medlemsstaterne og agenturet sørger for, at den registrerede, hvis personoplysninger
behandles i registret, informeres herom i forvejen.
5. Medlemsstaterne og agenturet kan i det omfang, det er strengt nødvendigt for at
beskytte den civile luftfarts sikkerhed, begrænse den registreredes ret til indsigt i og
berigtigelse eller sletning af personoplysninger i registret, jf. artikel 13 i direktiv
95/46/EF og artikel 20 i forordning (EF) nr. 45/2001.
6. Kommissionen, agenturet, de kompetente nationale myndigheder og enhver anden
kompetent myndighed i medlemsstaterne, som har fået til opgave at undersøge
havarier og hændelser i den civile luftfart, har, uanset stk. 7, sikker onlineadgang til
alle oplysninger i registret med henblik på udførelsen af deres opgaver.
Hvis relevant kan Kommissionen og agenturet formidle visse oplysninger i registret,
dog ikke dem, der er omhandlet i stk. 2, til interesserede parter eller gøre dem
offentligt tilgængelige.
7. Oplysningerne i registret beskyttes mod uautoriseret adgang ved hjælp af passende
værktøjer og protokoller. Kun de personer, der er ansvarlige for certificering af og
tilsyn med piloters helbredsmæssige egnethed, har adgang til og må videregive de
oplysninger, der er nævnt i stk. 2, med henblik på udførelsen af deres opgaver i
henhold til denne forordning. Andre bemyndigede personer kan også gives begrænset
adgang til oplysningerne med henblik på at sikre, at registret fungerer korrekt, og
navnlig med henblik på den tekniske vedligeholdelse. Personer, der er bemyndiget til
at få adgang til oplysninger, der indeholder personoplysninger, skal først sættes ind i
lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger og relaterede
beskyttelsesbestemmelser.
8. Kommissionen vedtager de fornødne bestemmelser med henblik på registrets
funktion og forvaltning. Bestemmelserne fastsættes i gennemførelsesretsakter, der
DA 56 DA
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3, og de skal indeholde
detaljerede krav vedrørende:
a) de tekniske aspekter af registrets oprettelse og forvaltning
b) klassificeringen af de oplysninger, som Kommissionen, agenturet og de
kompetente nationale myndigheder skal fremsende med henblik på registrering i
registret, herunder bestemmelser om, i hvilket format og på hvilken måde
oplysningerne skal sendes
c) regelmæssig og standardiseret ajourføring af oplysningerne i registret
d) metoderne til formidling og offentliggørelse af visse oplysninger i registret, jf.
stk. 6
e) klassificeringen af oplysninger vedrørende piloters helbredsmæssige egnethed,
som de kompetente nationale myndigheder, flyvelægerne og de flyvemedicinske
centre skal sende med henblik på registrering i registret, herunder formatet og
metoden for fremsendelse af disse oplysninger
f) metoderne til beskyttelse af oplysningerne i registret mod uautoriseret adgang,
begrænsning af adgangen til oplysninger og beskyttelse af personoplysninger, der
er registreret i registret, i henhold til gældende EU-lovgivning om beskyttelse af
personoplysninger, navnlig mod utilsigtet eller ulovlig tilintetgørelse, tab,
ændring eller ulovlig videregivelse
g) den maksimale lagringsperiode, der er tilladt, når der er tale om
personoplysninger i registret, herunder oplysningerne om piloters
helbredsmæssige egnethed, som udgør personoplysninger
h) de nærmere betingelser med henblik på stk. 5 for medlemsstaternes og agenturets
begrænsning af den registreredes ret til indsigt i, berigtigelse og sletning af
personoplysninger i registret.
KAPITEL V
DEN EUROPÆISKE UNIONS LUFTFARTSSIKKERHEDSAGENTUR
AFDELING I
OPGAVER
Artikel 64
Agenturets oprettelse og virksomhed
1. Herved oprettes Den Europæiske Unions luftfartssikkerhedsagentur.
2. For at sikre, at den civile luftfart i Unionen fungerer og udvikler sig tilfredsstillende i
overensstemmelse med målene i artikel 1, skal agenturet:
a) påtage sig de opgaver og afgive udtalelser om de forhold, der er omfattet af denne
forordning
DA 57 DA
b) bistå Kommissionen ved at udarbejde foranstaltninger, der skal træffes i henhold til
denne forordning. Omfatter sådanne foranstaltninger tekniske bestemmelser, må
Kommissionen ikke ændre indholdet af dem uden forudgående koordinering med
agenturet
c) yde Kommissionen den tekniske, videnskabelige og administrative bistand, den har
behov for til at kunne løse sine opgaver
d) træffe de nødvendige foranstaltninger inden for de beføjelser, som denne forordning
eller anden fællesskabslovgivning tillægger det
e) udføre de inspektioner, andre overvågningsopgaver og undersøgelser, der er
nødvendige for, at det kan varetage sine opgaver i henhold til denne forordning, eller
som Kommissionen anmoder det om at udføre
f) inden for sit ansvarsområde varetage funktioner og opgaver på medlemsstaternes
vegne, som er pålagt dem ved gældende internationale konventioner, navnlig
Chicagokonventionen
g) bistå de kompetente nationale myndigheder i varetagelsen af deres opgaver, navnlig
ved at skabe et forum for udveksling af information og ekspertise
h) på anmodning bidrage til fastlæggelse, måling, rapportering og analyse af
performanceindikatorer inden for de luftfartsområder, hvor der ved EU-lovgivning er
fastsat performanceordninger
i) samarbejde med andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer på områder,
hvor deres virke har relation til de tekniske aspekter af den civile luftfart.
Artikel 65
Agenturets foranstaltninger
1. Agenturet bistår efter anmodning Kommissionen med forberedelse af forslag til
ændringer af denne forordning og de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der skal vedtages på grundlag denne forordning. Det
forelægger sine bidrag til Kommissionen i form af udtalelser.
2. Agenturet udarbejder henstillinger rettet til Kommissionen med henblik på
anvendelsen af artikel 59 og 60.
3. Agenturet udsteder i overensstemmelse med artikel 104 og de relevante delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag af denne
forordning, certificeringsspecifikationer, acceptable måder at overholde
bestemmelserne på og vejledende materiale med henblik på anvendelsen af denne
forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på
grundlag heraf.
4. Agenturet træffer de relevante afgørelser om anvendelsen af artikel 53, 54, 55, 66,
67, 68, 69, 70, 71 og 73.
Agenturet kan indrømme fritagelse til juridiske eller fysiske personer, som det har
udstedt certifikat til, i de situationer og på de betingelser, der er fastsat i artikel 60,
stk. 1. I så fald underretter agenturet straks Kommissionen og medlemsstaterne ved
hjælp af det register, der er oprettet i henhold til artikel 63, om sådanne fritagelser,
begrundelsen for at indrømme dem og, hvis relevant, om de fornødne
risikobegrænsende foranstaltninger, der er truffet. Hvis varigheden af en fritagelse
overstiger otte på hinanden følgende måneder, eller hvis agenturet har indrømmet
DA 58 DA
samme fritagelse flere gange, og den samlede varighed overstiger otte måneder,
vurderer Kommissionen, om nævnte betingelser er opfyldt, og finder den, at dette
ikke er tilfældet, vedtager den en gennemførelsesafgørelse desangående, der
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, og som registreres i det register,
der er oprettet i henhold til artikel 63. Agenturet kalder fritagelsen tilbage, så snart
det modtager underretning om nævnte gennemførelsesafgørelse.
5. Agenturet udarbejder rapporter om de inspektioner og andre overvågningsaktiviteter,
der udføres i henhold til artikel 73.
6. Agenturet griber hurtigst muligt ind i tilfælde af et hastende sikkerhedsproblem, som
falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, ved at fastlægge de
korrigerende foranstaltninger, som skal træffes af de kompetente nationale
myndigheder eller de fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af denne
forordnings bestemmelser, og ved at sende relevante oplysninger til de kompetente
nationale myndigheder og personer, herunder instrukser og henstillinger, hvis dette
er nødvendigt for at sikre opfyldelsen af målene i artikel 1.
7. Agenturet udarbejder udtalelser om individuelle specifikationssystemer for flyvetid,
som medlemsstaterne foreslår i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der
er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 1, litra f), hvis disse afviger fra de
certificeringsspecifikationer, som agenturet har vedtaget.
Artikel 66
Luftdygtigheds- og miljøcertificering
1. Med hensyn til materiel, dele og ikke-fastmonteret udstyr som omhandlet i artikel 2,
stk. 1, litra a), og artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), skal agenturet, hvis det er relevant, i
overensstemmelse med Chicagokonventionen eller bilagene dertil varetage
konstruktions-, fremstillings- eller registreringsstatens funktioner og opgaver på
medlemsstaternes vegne, i de tilfælde, hvor disse funktioner og opgaver vedrører
certificering af konstruktioner og obligatoriske oplysninger om fortsat luftdygtighed.
I denne forbindelse skal det navnlig:
a) for konstruktion af materiel, som der ansøges om et typecertifikat, ændret
typecertifikat, herunder et supplerende typecertifikat for eller en
konstruktionsreparationsgodkendelse i henhold til artikel 11, fastlægge
typecertificeringsgrundlaget og underrette ansøgeren herom
b) for materiel, som der ansøges om et begrænset luftdygtighedsbevis eller et begrænset
støjcertifikat for i henhold til artikel 17, stk. 2, litra a), fastlægge de specifikke
luftdygtighedsspecifikationer eller den specifikke kode for miljøgodkendelse af
materiel og underrette ansøgeren herom
c) for konstruktion af en del eller ikke-fastmonteret udstyr, som der er ansøgt om et
certifikat for i henhold til artikel 12 eller 13, fastlægge certificeringsgrundlaget og
underrette ansøgeren herom
d) for luftfartøjer, som der er ansøgt om flyvetilladelse til i henhold til artikel 17, stk. 2,
litra b), udstede godkendelse af de flyvebetingelser, der er knyttet til konstruktionen
e) fastlægge luftdygtigheds- og miljøgodkendelsesspecifikationer gældende for
konstruktionen af materiel og dele, som der skal indgives en erklæring om, jf. artikel
17, stk. 1, litra a), og gøre disse tilgængelige
DA 59 DA
f) være ansvarlig for de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er
omhandlet i artikel 51, stk. 3, og som vedrører typecertifikater, begrænsede
typecertifikater, ændrede typecertifikater, herunder supplerende typecertifikater, og
konstruktionsreparationsgodkendelser af konstruktion af materiel som omhandlet i
artikel 11 og artikel 17, stk. 1, litra b)
g) være ansvarlig for de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er
omhandlet i artikel 51, stk. 3, og som vedrører certifikater til konstruktionen af dele og
ikke-fastmonteret udstyr som omhandlet i artikel 12 og 13
h) udstede de relevante miljødatablade vedrørende konstruktionen af materiel, som det
har certificeret i henhold til artikel 11
i) sikre fortsat luftdygtighedsfunktion for konstruktion af materiel, dele og ikke-
fastmonteret udstyr, som det har certificeret, og som det fører tilsyn med, og i denne
forbindelse gribe hurtigst muligt ind i tilfælde af sikkerhedsproblemer (security) og
udsende og formidle relevante obligatoriske oplysninger.
2. Agenturet er ansvarligt for de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er
omhandlet i artikel 51, stk. 3, og som vedrører:
a) godkendelse i henhold til artikel 15, stk. 1, af de organisationer, der er ansvarlige for
konstruktionen af materiel, dele og ikke-fastmonteret udstyr
b) godkendelse i henhold til artikel 15 af de organisationer, der er ansvarlige for
fremstilling, vedligeholdelse og sikring af fortsat luftdygtighed for materiel, dele og
ikke-fastmonteret udstyr, og de organisationer, der varetager uddannelse af personale,
hvis disse organisationer har deres hovedforretningssted uden for et område, som en
medlemsstat er ansvarlig for i henhold til Chicagokonventionen.
3. Agenturet er ansvarligt for de tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er omhandlet i
artikel 54, stk. 3, og som vedrører erklæringer afgivet af organisationer i henhold til
artikel 17, stk. 1, litra a).
Artikel 67
Certificering af flybesætning
1. Agenturet er ansvarligt for de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er
omhandlet i artikel 51, stk. 3, og som vedrører godkendelse af organisationer, der
uddanner piloter og flybesætninger, samt flyvemedicinske centre som omhandlet i
artikel 22, hvis disse organisationer og centre har deres hovedforretningssted uden
for en medlemsstats ansvarsområde, jf. Chicagokonventionen.
2. Agenturet er i følgende tilfælde ansvarligt for de certificerings-, tilsyns- og
håndhævelsesopgaver, der er omhandlet i artikel 51, stk. 3, og som vedrører
certifikater for flyvesimulatortræningsanordninger som omhandlet i artikel 23:
a) anordningen benyttes af en organisation, som agenturet har udstedt
certifikat til i henhold til stk. 1
b) anordningen er beliggende på en medlemsstats ansvarsområde, jf.
Chicagokonventionen, og den benyttes af en organisation, som agenturet
har certificeret i henhold til stk. 1, og som har sit hovedforretningssted uden
for nævnte område
c) anordningen er beliggende uden for en medlemsstats ansvarsområde, jf.
Chicagokonventionen, bortset fra hvis den benyttes af en organisation, som
DA 60 DA
agenturet ikke har udstedt certifikat til i henhold til stk. 1, og som har sit
hovedforretningssted inden for nævnte område.
Artikel 68
ATM/ANS
1. Agenturet er ansvarligt for de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er
omhandlet i artikel 51, stk. 3, og som vedrører:
a) certifikater til leverandører af ATM/ANS som omhandlet i artikel 36, hvis disse
leverandører har deres hovedforretningssted uden for et område, som traktaterne finder
anvendelse på, men som er ansvarlige for at levere ATM/ANS i luftrummet i det
område, som traktaterne finder anvendelse på
b) certifikater til de leverandører af ATM/ANS, der er omhandlet i artikel 36, hvis disse
leverer ATM/ANS i hele Europa
c) certifikater til og erklæringer fra de organisationer, der er omhandlet i artikel 37, hvis
disse organisationer beskæftiger sig med konstruktion, fremstilling eller
vedligeholdelse af ATM/ANS-systemer og -komponenter i hele Europa
d) erklæringer fra leverandører af ATM/ANS, som agenturet har udstedt certifikat til i
henhold til litra a) og b) vedrørende ATM/ANS-systemer og -komponenter, som
sættes i drift af nævnte leverandører, jf. artikel 38, stk. 1.
2. Med hensyn til de systemer og komponenter, der er omhandlet i artikel 38, skal
agenturet:
a) hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 39, fastlægge og underrette ansøgeren om de detaljerede specifikationer for
ATM/ANS-systemer og -komponenter, der har betydning for sikkerhed eller
interoperabilitet, og som er omfattet af kravet om udstedelse af et certifikat eller
afgivelse af en erklæring, jf. artikel 38, stk. 2
b) hvis der er fastsat krav herom i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
artikel 39, være ansvarligt for de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der
er omhandlet i artikel 51, stk. 3, og som vedrører udstedelse af certifikater til og
afgivelse af erklæringer om ATM/ANS-systemer og -komponenter, der har betydning
for sikkerhed eller interoperabilitet, jf. i artikel 38, stk. 2.
Artikel 69
Certificering af flyveledere
Agenturet er ansvarligt for de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er
omhandlet i artikel 51, stk. 3, og som vedrører udstedelse af certifikater til
flyvelederuddannelsesorganisationer som omhandlet i artikel 42, hvis disse
organisationer har deres hovedforretningssted uden for en medlemsstats
ansvarsområde i henhold til Chicagokonventionen, og, når det er relevant, deres
personale.
Artikel 70
Tredjelandes operatører og international overvågning af sikkerhedstilsynet
DA 61 DA
1. Agenturet er ansvarligt for de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er
omhandlet i artikel 51, stk. 3, og som vedrører godkendelse af de i artikel 49, stk. 1
og 2, omhandlede operationer og de erklæringer, der er afgivet af de i artikel 49, stk.
2 omhandlede operatører, medmindre en medlemsstat varetager de funktioner og
opgaver for de pågældende operatører, der hører under operatørens hjemstat.
2. Agenturet er ansvarligt for de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er
omhandlet i artikel 51, stk. 3, og som vedrører godkendelse af luftfartøjer og piloter
som omhandlet i artikel 50, stk. 1, litra a).
3. Agenturet bistår på anmodning Kommissionen med gennemførelsen af forordning
(EF) nr. 2011/2005 ved at foretage de fornødne vurderinger, herunder ved hjælp af
besøg på stedet, af tredjelandsoperatører og de myndigheder, der er ansvarlige for
tilsynet med dem. Det forelægger resultaterne af nævnte vurderinger for
Kommissionen ledsaget af passende henstillinger.
Artikel 71
Agenturets undersøgelser
1. Agenturet foretager enten selv eller via de kompetente nationale myndigheder eller
kvalificerede organer de undersøgelser, der er nødvendige for udførelsen af sine
certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver i henhold til artikel 51, stk. 3.
2. Agenturet bemyndiges med henblik på udførelsen af de undersøgelser, der er nævnt i
stk. 1, til at:
a) pålægge juridiske eller fysiske personer, som det har udstedt et certifikat til, eller som
har afgivet erklæring til det, at forelægge alle nødvendige oplysninger
b) pålægge nævnte personer at afgive mundtlige redegørelser for de kendsgerninger,
dokumenter, genstande, procedurer eller andre spørgsmål, der er relevante for
vurderingen af, om personen overholder bestemmelserne i denne forordning og i de
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf
c) få adgang til alle personens lokaler, arealer og transportmidler
d) undersøge, tage kopier eller udskrifter af ethvert dokument eller enhver form for
optegnelser eller data, som disse personer er i besiddelse af eller har adgang til, uanset
hvilket medium oplysningerne er lagret på.
Hvis det er nødvendigt for at vurdere, om en person, som agenturet har udstedt
certifikat til, eller som har afgivet erklæring til agenturet, overholder bestemmelserne
i denne forordning og i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er
vedtaget på grundlag heraf, bemyndiges agenturet til også at udøve de beføjelser, der
er omhandlet i første afsnit, over for enhver anden juridisk eller fysisk person, som
med rimelighed kan forventes at være i besiddelse af eller have adgang til
oplysninger, der er relevante med henblik herpå.
Beføjelserne i dette stykke udøves i overensstemmelse med den nationale lovgivning
i den medlemsstat eller det tredjeland, som undersøgelsen foretages i, under behørig
hensyntagen til de berørte personers rettigheder og legitime interesser og i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Hvis der i henhold til den
gældende nationale lovgivning kræves en forhåndstilladelse fra medlemsstatens eller
tredjelandets retsmyndighed til få adgang til lokaler, arealer og transportmidler som
DA 62 DA
omhandlet i første afsnit, litra c), udøves beføjelserne først, når der er indhentet en
sådan forhåndstilladelse.
3. Agenturet sikrer, at dets medarbejdere og i givet fald enhver anden ekspert, der
deltager i undersøgelsen, er tilstrækkeligt kvalificerede, har modtaget de fornødne
instrukser og er behørigt bemyndigede. Nævnte personer udøver deres beføjelser
efter fremlæggelse af en skriftlig fuldmagt.
4. De ansatte hos de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område
undersøgelsen skal foretages, skal efter anmodning fra agenturet bistå med
undersøgelsen. Hvis en sådan bistand kræves, underretter agenturet i god tid før
undersøgelsen indledes, den medlemsstat, på hvis område undersøgelsen skal
foretages, om den forestående undersøgelse og den bistand, der er påkrævet.
Artikel 72
Bøder og tvangsbøder
1. Kommissionen kan i henhold til denne forordning på agenturets anmodning pålægge
en juridisk eller fysisk person, som agenturet har udstedt et certifikat til, eller som
har afgivet en erklæring til det, en eller begge nedenstående:
a) en bøde, hvis den pågældende person forsætligt eller uagtsomt har overtrådt
en af bestemmelserne i denne forordning eller i de delegerede retsakter
eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf
b) en tvangsbøde, hvis den pågældende person har overtrådt en af nævnte
bestemmelser, eller hvis en sådan overtrædelse er nært forestående, med det
formål at tvinge personen til at overholde bestemmelserne.
2. Bøderne og tvangsbøderne i stk. 1 skal være virksomme, stå i forhold til
overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. De skal fastsættes under
hensyntagen til, hvor alvorlig overtrædelsen er, navnlig i hvor høj grad sikkerheden
eller miljøbeskyttelsen er blevet svækket, og til den berørte juridiske eller fysiske
persons økonomiske formåen.
En bøde må ikke overstige 4 % af den juridiske eller fysiske persons årlige indkomst
eller omsætning. En tvangsbøde må ikke overstige 2,5 % af den juridiske eller
fysiske persons gennemsnitlige daglige indkomst eller omsætning.
3. Kommissionen pålægger kun bøder og tvangsbøder i henhold til stk. 1, hvis de
øvrige foranstaltninger i denne forordning og i de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, og som tager sigte på at
afhjælpe sådanne overtrædelser, er utilstrækkelige eller ikke står i et rimeligt forhold
til overtrædelsen.
4. For så vidt angår pålæggelse af bøder og tvangsbøder i henhold til bestemmelserne i
denne artikel fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der vedtages i overensstemmelse med artikel 117:
a) de nærmere kriterier og metoder for fastlæggelse af bødernes og
tvangsbødernes størrelse
b) de nærmere bestemmelser vedrørende undersøgelser, dertil knyttede
foranstaltninger og rapportering samt beslutningstagning, herunder
bestemmelser om ret til forsvar, adgang til dossierer, juridisk
repræsentation, fortrolighed og fastsættelse af frister, og
DA 63 DA
c) procedurerne for opkrævning af bøder og tvangsbøder.
5. Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til afgørelser
truffet af Kommissionen i henhold til stk. 1. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje
den pålagte bøde eller tvangsbøde.
6. Afgørelser, som Kommissionen træffer i henhold til stk. 1, er ikke af strafferetlig
karakter.
Artikel 73
Overvågning af medlemsstaterne
1. Agenturet bistår Kommissionen med at overvåge medlemsstaternes anvendelse af
bestemmelserne i denne forordning og i de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, ved at udføre
inspektioner og andre overvågningsaktiviteter. Inspektionerne og de andre
overvågningsaktiviteter skal også have til formål at hjælpe medlemsstaterne med at
sikre en ensartet anvendelse af bestemmelserne.
Agenturet aflægger rapport til Kommissionen om de inspektioner og andre
overvågningsaktiviteter, der udføres i henhold til dette stykke.
2. Agenturet bemyndiges med henblik på udførelsen af de inspektioner og andre
overvågningsaktiviteter, der er nævnt i stk. 1, til at:
a) pålægge enhver kompetent national myndighed og enhver juridisk eller
fysisk person, der er omfattet af denne forordning, at forelægge alle
nødvendige oplysninger
b) pålægge nævnte myndigheder og personer at afgive mundtlige redegørelser
for de kendsgerninger, dokumenter, genstande, procedurer eller andre
spørgsmål, der er relevante for vurderingen af, om medlemsstaten
overholder bestemmelserne i denne forordning og i de delegerede retsakter
og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf
c) få adgang til alle de pågældende myndigheders og personers lokaler,
arealer og transportmidler
d) undersøge, tage kopier eller udskrifter af ethvert dokument eller enhver
form for optegnelser eller data, som disse myndigheder og personer er i
besiddelse af eller har adgang til, uanset hvilket medium oplysningerne er
lagret på.
Hvis det er nødvendigt for at vurdere, om en medlemsstat overholder
bestemmelserne i denne forordning og i de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, bemyndiges agenturet
også til at udøve de beføjelser, der er omhandlet i første afsnit, over for enhver anden
juridisk eller fysisk person, som med rimelighed kan forventes at være i besiddelse af
eller have adgang til oplysninger, der er relevante med henblik herpå.
Beføjelserne i dette stykke udøves i overensstemmelse med den nationale lovgivning
i den medlemsstat, som inspektionen eller de andre overvågningsaktiviteter foretages
i, under behørig hensyntagen til de berørte myndigheders og personers rettigheder og
legitime interesser og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Hvis der i
henhold til den gældende nationale lovgivning kræves en forhåndstilladelse fra
medlemsstatens retsmyndighed til få adgang til lokaler, arealer og transportmidler
DA 64 DA
som omhandlet i første afsnit, litra c), udøves beføjelserne først, når der er indhentet
en sådan forhåndstilladelse.
3. Agenturet sikrer, at dets medarbejdere og i givet fald enhver anden ekspert, der
deltager i inspektioner eller andre overvågningsaktiviteter, er tilstrækkeligt
kvalificerede, har modtaget de fornødne instrukser og er behørigt bemyndigede.
Nævnte personer udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig fuldmagt.
Agenturet underretter i god tid, før inspektionen eller de andre
overvågningsaktiviteter indledes, den pågældende medlemsstat herom og meddeler,
hvilke af agenturets ansatte eller andre eksperter, der udfører aktiviteten.
4. Den berørte medlemsstat skal lette inspektionen og de andre overvågningsaktiviteter.
Den skal sikre, at de berørte myndigheder og personer samarbejder med agenturet.
Hvis en juridisk eller fysisk person ikke samarbejder med agenturet, sørger
medlemsstatens kompetente myndigheder for at yde den fornødne assistance til
agenturet, således at det kan udføre inspektionen eller de andre
overvågningsaktiviteter.
5. Hvis en inspektion eller anden overvågningsaktivitet, der udføres i overensstemmelse
med denne artikel, indebærer inspektion eller anden overvågningsaktivitet
vedrørende en juridisk eller fysisk person, der er omfattet af denne forordning,
anvendes bestemmelserne i artikel 71, stk. 2, 3 og 4.
6. Rapporter, som agenturet har udarbejdet i henhold til stk. 1, skal på medlemsstatens
anmodning gøres tilgængelige for den på det eller de officielle sprog i den
medlemsstat, hvor inspektionen fandt sted.
7. Agenturet offentliggør et sammendrag af oplysningerne om hver medlemsstats
anvendelse af bestemmelserne i denne forordning og i de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf. Sammendraget skal
indgå i den årlige sikkerhedsoversigt, der er omhandlet i artikel 61, stk. 6.
8. Agenturet bidrager til vurderingen af, hvilken virkning gennemførelsen af
bestemmelserne i denne forordning og i de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, har, jf. dog
Kommissionens vurdering i henhold til artikel 113, under hensyntagen til målene i
artikel 1.
9. Kommissionen vedtager de nærmere bestemmelser for agenturets arbejdsmetoder
med henblik på varetagelsen af de opgaver, der er omhandlet i denne artikel.
Bestemmelserne fastsættes ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2.
Artikel 74
Forskning og innovation
1. Agenturet bistår medlemsstaterne og Kommissionen med at udpege de vigtigste
forskningsemner inden for området civil luftfart med henblik på at bidrage til at sikre
overensstemmelse og koordination mellem offentligt finansieret forskning og
udvikling og politikker, der hører under denne forordnings anvendelsesområde.
2. Agenturet yder støtte til Kommissionen i forbindelse med udformningen og
gennemførelsen af de relevante EU-rammeprogrammer for forskning og udvikling og
de årlige og flerårige arbejdsprogrammer, herunder gennemførelsen af
DA 65 DA
evalueringsprocedurer gennemgangen af finansierede projekter og udnyttelsen af
resultaterne af forsknings- og innovationsprojekter.
3. Agenturet kan udarbejde og finansiere forskningsprojekter, hvis dette udelukkende
har til formål at forbedre aktiviteterne på dets kompetenceområde. Agenturets
forskningsbehov og -aktiviteter skal indgå i dets årlige arbejdsprogram.
4. Resultaterne af forskning, der er finansieret af agenturet, offentliggøres, medmindre
den gældende lovgivning om intellektuel ejendomsret eller agenturets
sikkerhedsregler som omhandlet i artikel 112 udelukker en sådan offentliggørelse.
5. Agenturet må i tillæg til de opgaver, der er beskrevet i stk. 1-4 og i artikel 64, også
deltage i ad hoc-forskningsaktiviteter, forudsat at aktiviteterne er forenelige med
agenturets opgaver og målene i denne forordning.
Artikel 75
Miljøbeskyttelse
1. De foranstaltninger vedrørende emissioner og støj, som agenturet træffer med
henblik på certificering af konstruktionen af materiel i henhold til artikel 11, skal
tage sigte på at beskytte miljøet og menneskers sundhed mod betydelige
skadevirkninger som følge af de pågældende civile luftfartsaktiviteter.
2. Medlemsstaterne, Kommissionen, agenturet og de øvrige EU-institutioner, -organer,
-kontorer og -agenturer samarbejder inden for deres respektive kompetenceområder
om miljøspørgsmål, herunder dem, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1907/200621
, med henblik på at sikre, at der tages højde
for den indbyrdes sammenhæng mellem miljøbeskyttelse, menneskers sundhed og
andre tekniske aspekter af den civile luftfart.
3. Agenturet bistår Kommissionen med udarbejdelse og koordinering af
miljøbeskyttelsespolitikker og -tiltag inden for civil luftfart, bl.a. ved at foretage
analyser og simuleringer og yde teknisk rådgivning.
4. For at kunne informere interesserede parter og den brede offentlighed offentliggør
agenturet hvert tredje år en miljøgennemgang, som skal indeholde en objektiv
redegørelse for miljøbeskyttelsestiltag inden for den civile luftfart i Unionen.
Artikel 76
Luftfartssikkerhed (security)
1. Medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet samarbejder om sikkerhedsspørgsmål
(security), der vedrører den civile luftfart, herunder cybersikkerhed, med henblik på
at sikre, at der tages højde for den indbyrdes sammenhæng mellem flyvesikkerheden
og luftfartssikkerheden (security) inden for den civile luftfart.
21
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) n r. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et
europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og
Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af
30.12.2006, s. 1).
DA 66 DA
2. Agenturet yder på anmodning teknisk bistand til Kommissionen til gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/200822
, herunder til
udførelsen af sikkerhedsinspektioner (security) og forberedelse af foranstaltninger,
som skal vedtages i henhold til nævnte forordning.
3. Agenturet kan for at beskytte den civile luftfart mod ulovlige handlinger træffe de
fornødne foranstaltninger som omhandlet i artikel 65, stk. 6, og artikel 66, stk. 1, litra
i). Agenturet indhenter Kommissionens samtykke og hører medlemsstaterne, før det
træffer sådanne foranstaltninger.
Artikel 77
Internationalt samarbejde
1. Agenturet bistår på anmodning Kommissionen med varetagelsen af forbindelserne
med tredjelande og internationale organisationer vedrørende spørgsmål, der er
omfattet af denne forordning. Sådan bistand tager navnlig sigte på at bidrage til en
harmonisering af reglerne og gensidig anerkendelse af certifikater.
2. Agenturet kan samarbejde med de kompetente myndigheder i tredjelande og med
internationale organisationer med kompetencer på områder, der er omfattet af denne
forordning. Agenturet kan med forbehold af Kommissionens forhåndsgodkendelse
etablere samarbejdsordninger med disse myndigheder og internationale
organisationer med henblik herpå.
3. Agenturet bistår medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser i henhold til
internationale aftaler om spørgsmål henhørende under denne forordning, navnlig
deres forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen.
4. Agenturet opretter i samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen et register,
som ajourføres, når det er nødvendigt, med følgende:
a) oplysninger om, hvorvidt denne forordning og de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, samt
foranstaltninger, som agenturet har truffet i henhold til denne forordning, er
i overensstemmelse med de internationale standarder og den anbefalede
praksis
b) andre oplysninger vedrørende gennemførelsen af denne forordning, som er
fælles for alle medlemsstaterne, og som er relevante for ICAO's
overvågning af medlemsstaternes overholdelse af Chicagokonventionen og
internationale standarder og anbefalet praksis.
Medlemsstaterne anvender oplysningerne i dette register i forbindelse med
opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til artikel 38 i Chicagokonventionen og
fremsendelse af oplysninger til ICAO inden for rammerne af ICAO's program for
vurdering af det almindelige sikkerhedstilsyn.
5. Uden at dette berører de relevante bestemmelser i traktaten, samarbejder
Kommissionen, agenturet og de kompetente nationale myndigheder via et
22
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser
om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (EUT L 97 af
9.4.2008, s. 72).
DA 67 DA
ekspertnetværk om de tekniske aspekter, der falder ind under denne forordnings
anvendelsesområde, og som vedrører ICAO's arbejde.
Agenturet yder dette netværk den fornødne administrative støtte, herunder assistance
til forberedelse og tilrettelæggelse af netværkets møder.
6. Agenturet må i tillæg til de opgaver, der er beskrevet i stk. 1-5 og i artikel 64, også
ad hoc deltage i teknisk samarbejde og i forsknings- og bistandsprojekter med
tredjelande og internationale organisationer, forudsat at disse aktiviteter er forenelige
med agenturets opgaver og målene i artikel 1.
Artikel 78
Krisestyring
1. Agenturet bidrager på sit kompetenceområde til en rettidig respons på og
foranstaltninger til at modvirke luftfartskriser.
2. Agenturet deltager i Krisekoordineringscellen for europæisk luftfart (EACCC), som
er oprettet i henhold til artikel 18 i Kommissionens forordning (EU) nr. 677/201123
.
Artikel 79
Flyveuddannelse
For at fremme den bedste praksis og en ensartet gennemførelse af denne forordning
og de foranstaltninger, der er vedtaget på grundlag heraf, kan agenturet tilbyde
uddannelse, også gennem eksterne leverandører, til de kompetente nationale
myndigheder, tredjelandes kompetente myndigheder, internationale organisationer,
juridiske og fysisk personer, der er omfattet af denne forordning, og andre
interesserede parter. Agenturet fastlægger og offentliggør i sit officielle tidende de
betingelser, som eksterne leverandører af uddannelse skal opfylde, når agenturet
benytter sig af sådanne leverandører med henblik på gennemførelsen af denne
artikel.
Artikel 80
Gennemførelse af det fælles europæiske luftrum
På de områder, hvor det har den relevante ekspertise, yder agenturet på anmodning
Kommissionen teknisk bistand til gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum,
navnlig ved at:
a) foretage tekniske inspektioner, undersøgelser og analyser
b) bidrage til gennemførelsen af en performanceordning for luftfartstjenester
og netfunktioner
23
Kommissionens forordning (EU) n r. 677/2011 af 7. juli 2011 om detaljerede bestemmelser for
gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ændring af forordning (EU) nr.
691/2010 (EUT L 185 af 15.7.2011, s. 1).
DA 68 DA
c) bidage til gennemførelsen af ATM-masterplanen, herunder udvikling og
iværksættelse af SESAR-programmet vedrørende forskning i
luftrafikstyring i det fælles europæiske luftrum.
AFDELING II
INTERN STRUKTUR
Artikel 81
Retlig status, hjemsted og lokale kontorer
1. Agenturet er et EU-organ. Det har status som juridisk person.
2. Agenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som
vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed
erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.
3. Agenturet har hjemsted i Køln i Forbundsrepublikken Tyskland.
4. Agenturet kan oprette lokale kontorer i medlemsstaterne under forudsætning af
disses samtykke, jf. artikel 91, stk. 4.
5. Agenturet repræsenteres retligt af sin administrerende direktør.
Artikel 82
Personale
1. Agenturets personale er omfattet af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske
Union, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union24
, og de
regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af
personalevedtægten og ansættelsesvilkårene, gælder for agenturets personale.
2. Agenturet kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter og andet personale,
der ikke er ansat af agenturet. Bestyrelsen vedtager en afgørelse, der fastsætter
reglerne for udstationering af nationale eksperter til agenturet.
Artikel 83
Privilegier og immuniteter
Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions Privilegier og Immuniteter gælder
for agenturet og dets personale.
Artikel 84
Ansvar
24
Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for
tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse
Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L
56 af 4.3.1968, s. 1).
DA 69 DA
1. Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder
anvendelse på den pågældende kontrakt.
2. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til
en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som agenturet har indgået.
3. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal agenturet i overensstemmelse
med de almindelige principper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer,
erstatte skader, der forvoldes af dets tjenester eller dets ansatte under udførelsen af
deres hverv.
4. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende
erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.
5. De ansattes personlige ansvar over for agenturet bestemmes efter den vedtægt eller
de ansættelsesvilkår, der gælder for de ansatte.
Artikel 85
Bestyrelsens opgaver
1. Agenturet har en bestyrelse.
2. Bestyrelsen skal:
a) udnævne den administrerende direktør og, hvis relevant, forlænge direktørens
ansættelsesperiode eller afskedige direktøren i overensstemmelse med artikel 92
b) vedtage den konsoliderede årlige aktivitetsrapport om agenturets virksomhed og sende
den senest den 1. juli hvert år til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og
Revisionsretten. Den konsoliderede årlige aktivitetsrapport skal offentliggøres
c) hvert år vedtage agenturets programmeringsdokument med to tredjedeles flertal af de
stemmeberettigede medlemmer og i overensstemmelse med artikel 106
d) vedtage agenturets årlige budget med to tredjedeles flertal af de stemmeberettigede
medlemmer og i overensstemmelse med artikel 109, stk. 11
e) udarbejde de procedurer, som den administrerende direktør skal træffe sine afgørelser
efter, jf. artikel 104 og 105
f) varetage sine opgaver i forbindelse med agenturets budget i overensstemmelse med
artikel 109, 110 og 114
g) udnævne klagenævnets eller -nævnenes medlemmer i overensstemmelse med
artikel 94
h) udøve disciplinærmyndighed over den administrerende direktør
i) afgive udtalelse om regler vedrørende gebyrer og afgifter, jf. artikel 115, stk. 2
j) vedtage sin egen forretningsorden og forretningsudvalgets forretningsorden
k) træffe afgørelse om agenturets sprogordning
l) træffe alle beslutninger vedrørende etablering af agenturets interne strukturer og om
nødvendigt ændringer heraf
m) i overensstemmelse med stk. 6 og med hensyn til agenturets personale udøve de
beføjelser, som vedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og som
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har
kompetence til at indgå ansættelseskontrakter ("ansættelsesmyndighedsbeføjelser")
DA 70 DA
n) vedtage passende gennemførelsesbestemmelser til vedtægten og ansættelsesvilkårene
for de øvrige ansatte i overensstemmelse med vedtægtens artikel 110
o) sikre passende opfølgning på konklusionerne og henstillingerne i de interne eller
eksterne revisionsberetninger og evalueringer samt fra undersøgelser, der foretages af
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ("OLAF")
p) vedtage regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter blandt sine egne
medlemmer og blandt medlemmerne af klagenævnet eller -nævnene
q) vedtage de finansielle bestemmelser for agenturet i overensstemmelse med artikel 114
r) udpege en regnskabsfører, som skal være fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit
hverv, og som vedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal finde
anvendelse på
s) vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt forhold til de
relevante risici for svig under hensyntagen til en cost-benefit-analyse af de
foranstaltninger, der skal iværksættes
t) afgive udtalelse om udkastet til det europæiske program for luftfartssikkerhed, jf.
artikel 5
u) vedtage den europæiske plan for luftfartssikkerhed, jf. artikel 6.
3. Bestyrelsen kan rådgive den administrerende direktør i spørgsmål, der vedrører de
områder, der er omfattet af denne forordning.
4. Bestyrelsen opretter et rådgivende organ, som er repræsentant for alle interesserede
parter, der påvirkes af agenturets arbejde, og som den hører, inden den træffer
afgørelser på de områder, der er omhandlet i stk. 2, litra c), e), f) og i). Bestyrelsen
kan også beslutte at høre det rådgivende organ om andre spørgsmål, som er
omhandlet i stk. 2 og 3. Den er under ingen omstændigheder bundet af det
rådgivende organs udtalelser.
5. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper til at bistå den i udførelsen af dens opgaver,
herunder udarbejdelse af dens afgørelser og overvågning af gennemførelsen deraf.
6. I overensstemmelse med vedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i medfør af
artikel 2, stk. 1, i vedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte en
afgørelse om at delegere de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den
administrerende direktør og fastlægger betingelserne for at suspendere denne
delegation af beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at
videredelegere disse beføjelser.
Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen ved afgørelse midlertidigt
suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den
administrerende direktør, og de beføjelser, denne måtte have videredelegeret, og selv
udøve dem eller delegere dem til et af sine medlemmer eller en anden ansat end den
administrerende direktør.
Artikel 86
Bestyrelsens sammensætning
1. Bestyrelsen skal bestå af repræsentanter fra medlemsstaterne og fra Kommissionen,
der alle har stemmeret. Hver medlemsstat udpeger et medlem til bestyrelsen og en
suppleant, der repræsenterer medlemmet, når dette ikke er til stede. Kommissionen
DA 71 DA
udpeger to repræsentanter og to suppleanter. Medlemmer og deres suppleanter
udpeges for fire år ad gangen. Perioden kan forlænges.
2. Medlemmerne af bestyrelsen og deres suppleanter udpeges på grundlag af deres
viden, anerkendte erfaring og engagement inden for civil luftfart under hensyntagen
til deres regnskabsrelevante ledelses-, administrations- og budgetkompetencer, som
skal anvendes til at fremme denne forordnings målsætninger. De har som minimum
det overordnede ansvar for sikkerhedspolitikken for civil luftfart i deres respektive
medlemsstater.
3. Alle parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, bestræber sig på at begrænse
udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuitet i
bestyrelsens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd
og kvinder i bestyrelsen.
4. Deltagelse af repræsentanter for europæiske tredjelande med observatørstatus i
bestyrelsen og betingelserne herfor fastsættes efter behov i de ordninger, der er
omhandlet i artikel 118.
5. Det rådgivende organ, der er omhandlet i artikel 85, stk. 4, udpeger fire af sine
medlemmer til at deltage med observatørstatus i bestyrelsen. De skal så høj grad som
muligt repræsentere de forskellige synspunkter, der er repræsenteret i det rådgivende
organ. Mandatperioden er på 24 måneder og kan forlænges én gang med yderligere
24 måneder.
Artikel 87
Bestyrelsens formand
1. Bestyrelsen vælger blandt sine stemmeberettigede medlemmer en formand og en
næstformand. Næstformanden afløser uden videre formanden, hvis denne er ude af
stand til at udføre sit hverv.
2. Formandens og næstformandens mandatperiode er fire år og kan forlænges én gang
med yderligere fire år. Hvis en formand eller næstformand ophører med at være
medlem af bestyrelsen under sin mandatperiode, ophører mandatperioden dog
automatisk samtidig.
Artikel 88
Bestyrelsesmøder
1. Møder i bestyrelsen indkaldes af formanden.
2. Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Den træder desuden sammen
på anmodning af formanden, Kommissionen eller mindst en tredjedel af sine
medlemmer.
3. Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, men har ikke stemmeret.
4. Bestyrelsen kan indbyde enhver, hvis synspunkt kan være af interesse, til at overvære
sine møder som observatør.
5. Agenturet varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.
Artikel 89
Bestyrelsens afstemningsregler
DA 72 DA
1. Uanset artikel 85, stk. 2, litra c) og d), og artikel 92, stk. 7, træffer bestyrelsen
afgørelser med flertal blandt sine stemmeberettigede medlemmer. På anmodning af
et medlem af bestyrelsen træffes den i artikel 85, stk. 2, litra k), omhandlede
afgørelse med enstemmighed.
2. Hvert medlem, som udpeges i henhold til artikel 86, stk. 1, har én stemme. Hvis et
medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret. Hverken observatørerne eller
agenturets administrerende direktør deltager i afstemningen.
3. Bestyrelsens forretningsorden fastlægger de nærmere afstemningsregler, især
betingelserne for, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne, og
eventuelle krav om beslutningsdygtighed, hvor dette er relevant.
4. Afgørelser vedrørende budgetmæssige eller menneskelige ressourcer vedtages kun,
hvis Kommissionen stemmer for dem.
Artikel 90
Forretningsudvalget
1. Bestyrelsen bistås af et forretningsudvalg.
2. Forretningsudvalget skal:
a) forberede de afgørelser, der skal træffes af bestyrelsen
b) sammen med bestyrelsen sikre passende opfølgning på resultaterne og henstillingerne
fra de interne eller eksterne revisionsberetninger og evalueringer samt fra
undersøgelser, der foretages af OLAF
c) bistå og rådgive den administrerende direktør i gennemførelsen af bestyrelsens
afgørelser med henblik på at styrke overvågningen af den administrative og
budgetmæssige forvaltning, dog uden at det berører den administrerende direktørs
ansvar, jf. artikel 91
3. Hvis det er nødvendigt i hastende tilfælde, kan forretningsudvalget træffe visse
midlertidige afgørelser på bestyrelsens vegne, navnlig vedrørende den administrative
forvaltning, herunder suspendering af delegationen af
ansættelsesmyndighedsbeføjelser, og budgetanliggender. De henvises til bestyrelsens
først kommende møde med henblik på at blive bekræftet.
4. Forretningsudvalget skal bestå af bestyrelsens formand, to repræsentanter for
Kommissionen og seks andre medlemmer, som udpeges af bestyrelsen blandt dens
medlemmer med stemmeret. Bestyrelsens formand skal også være formand for
forretningsudvalget. Den administrerende direktør deltager i forretningsudvalgets
møder, men har ikke stemmeret. Det rådgivende organ kan udpege et af sine
medlemmer som observatør.
5. Varigheden af mandatet for forretningsudvalgets medlemmer er den samme som for
medlemmerne af bestyrelsen. Mandatperioden for forretningsudvalgets medlemmer
udløber, når deres medlemskab af bestyrelsen ophører.
6. Forretningsudvalget holder mindst ét ordinært møde hver tredje måned. Den træder
desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra dens medlemmer.
7. Bestyrelsen vedtager forretningsudvalgets forretningsorden.
DA 73 DA
Artikel 91
Den administrerende direktørs ansvarsområder
1. Den administrerende direktør forestår ledelsen af agenturet. Den administrerende
direktør står til ansvar over for bestyrelsen. Med forbehold af Kommissionens,
bestyrelsens og forretningsudvalgets beføjelser er den administrerende direktør
uafhængig i udførelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instruktioner
fra regeringer eller andre organer.
2. Den administrerende direktør aflægger rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen
af sit hverv, når han anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende
direktør om at aflægge rapport om udførelsen af dennes hverv.
3. Den administrerende direktør er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, der pålægges
agenturet ved denne forordning og andre EU-retsakter. Den administrerende direktør
er navnlig ansvarlig for:
a) at godkende agenturets foranstaltninger, jf. artikel 65, inden for rammerne af denne
forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på
grundlag heraf
b) at træffe afgørelse om undersøgelser, inspektioner og andre overvågningsaktiviteter,
jf. artikel 71 og 73
c) at træffe afgørelse om tildeling af opgaver til kvalificerede organer i
overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, og om gennemførelse af undersøgelser på
agenturets vegne af kompetente nationale myndigheder eller kvalificerede organer, jf.
artikel 71, stk. 1
d) at træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende agenturets aktiviteter i forbindelse
med internationalt samarbejde, jf. artikel 77
e) at tage alle nødvendige skridt, herunder vedtagelse af interne administrative instrukser
og offentliggørelse af meddelelser, for at sikre, at agenturet fungerer korrekt i
overensstemmelse med denne forordning
f) gennemførelse af bestyrelsens afgørelser
g) udarbejdelse af en konsolideret årlig aktivitetsrapport om agenturets aktiviteter og
forelæggelse heraf for bestyrelsen til godkendelse
h) at udarbejde et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter i henhold til
artikel 109 og gennemføre agenturets budget i henhold til artikel 110
i) at delegere sine beføjelser til andre medlemmer af agenturets personale.
Kommissionen fastlægger nærmere bestemmelserne for delegation ved hjælp af
gennemførelsesretsakter, der vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2
j) forberedelse af det programmeringsdokument, der henvises til i artikel 106, stk. 1, og
forelæggelse heraf for bestyrelsen til godkendelse efter indhentning af Kommissionens
udtalelse
k) gennemførelse af programmeringsdokumentet, jf. artikel 106, stk. 1, og aflæggelse af
rapport til bestyrelsen om dets gennemførelse
l) forberedelse af en handlingsplan som opfølgning på konklusionerne i de interne eller
eksterne revisions- og evalueringsrapporter og undersøgelser fra OLAF samt
aflæggelse af en statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til
bestyrelsen og forretningsudvalget
DA 74 DA
m) at beskytte Unionens finansielle interesser gennem forholdsregler til at forebygge svig,
korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, gennem effektiv kontrol og, hvis der
konstateres uregelmæssigheder, inddrive uretmæssigt udbetalte beløb, om nødvendigt
gennem administrative og finansielle sanktioner, der er effektive og forholdsmæssige
og har en afskrækkende virkning
n) udarbejdelse af agenturets strategi til bekæmpelse af svig og forelæggelse heraf for
bestyrelsen til godkendelse
o) udarbejdelse af udkast til finansielle bestemmelser for agenturet
p) forberedelse af den europæiske plan for luftfartssikkerhed og dens efterfølgende
ajourføringer, og forelæggelse heraf for bestyrelsen til godkendelse
q) at aflægge rapport til bestyrelsen om gennemførelsen af den europæiske plan for
luftfartssikkerhed
r) at besvare anmodninger om bistand fra Kommissionen fremsat i overensstemmelse
med denne forordning
s) at godkende overførsler af ansvarsområder til agenturet i overensstemmelse med
artikel 53 og 54
t) den daglige administration af agenturet.
4. Den administrerende direktør er også ansvarlig for at beslutte, om det er nødvendigt
at etablere et eller flere lokale kontorer i en eller flere medlemsstater med henblik på
at udføre agenturets opgaver på en sikker og effektiv måde. Denne beslutning kræver
forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og medlemsstaten, hvis et
lokalt kontor skal oprettes. Beslutningen fastsætter omfanget af de aktiviteter, der
skal udføres af det lokale kontor, således at unødige omkostninger og overlapning af
agenturets administrative funktioner undgås.
Artikel 92
Den administrerende direktør
1. Den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved
agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte.
2. Den administrerende direktør udnævnes på grundlag af kvalifikationer, dokumenteret
kompetence og erfaring af relevans for civil luftfart af bestyrelsen på grundlag af en
kandidatliste, der udarbejdes af Kommissionen efter en åben og gennemsigtig
udvælgelsesprocedure.
Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres
agenturet af formanden for bestyrelsen.
Før udnævnelsen kan den ansøger, bestyrelsen har valgt, opfordres til at afgive en
udtalelse til det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra
udvalgsmedlemmerne.
3. Den administrerende direktørs ansættelsesperiode er fem år. Ved udgangen af denne
periode foretager Kommissionen en vurdering, der tager evalueringen af den
administrerende direktørs arbejde og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer i
betragtning.
4. Bestyrelsen kan forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode én gang
efter forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 3 omhandlede
DA 75 DA
evaluering, dog højst for en periode på fem år. Inden den administrerende direktørs
ansættelsesperiode forlænges, underretter bestyrelsen Europa-Parlamentet, hvis den
har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode. I
måneden inden en sådan forlængelse kan den administrerende direktør opfordres til
at afgive en udtalelse til det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare
spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.
5. En administrerende direktør, hvis ansættelsesperiode er blevet forlænget, kan ikke
deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling ved udløbet af den
samlede periode.
6. Den administrerende direktør kan kun afskediges ved en afgørelse truffet af
bestyrelsen på forslag af Kommissionen.
7. Afgørelser om udnævnelse af den administrerende direktør, forlængelse af dennes
ansættelsesperiode og afskedigelse træffes af bestyrelsen med et flertal på to
tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.
8. Den administrerende direktør kan bistås af en eller flere direktører. Hvis den
administrerende direktør er fraværende eller forhindret, træder en af direktørerne i
vedkommendes sted.
Artikel 93
Klagenævnets beføjelser
1. Der nedsættes et eller flere klagenævn, som skal indgå i agenturets administrative
struktur. Kommissionen træffer afgørelse om antallet af klagenævn og de opgaver,
som det eller de tildeles ved hjælp af gennemførelsesretsakter, som vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2.
2. Klagenævnet eller -nævnene tager stilling til klager over de afgørelser, der er
omhandlet i artikel 97. Klagenævnet eller -nævnene træder sammen efter behov.
Artikel 94
Klagenævnets sammensætning
1. Et klagenævn består af en formand og to andre medlemmer.
2. Formanden og de andre medlemmer har suppleanter, der repræsenterer dem i deres
fravær.
3. Formanden, de andre medlemmer og deres suppleanter udnævnes af bestyrelsen på
grundlag af en liste over kvalificerede ansøgere, som Kommissionen har opstillet.
4. Når klagenævnet skønner, at en klage tilsiger det, kan det anmode bestyrelsen om at
udpege yderligere to medlemmer og deres suppleanter fra den liste, der er omhandlet
i stk. 3.
5. Kommissionen træffer afgørelse om de kvalifikationer, som medlemmerne af hvert
enkelt klagenævn skal være i besiddelse af, deres status og kontraktlige forhold til
agenturet, de enkelte medlemmers beføjelser i afgørelsernes forberedelsesfase og
afstemningsbetingelserne. Kommissionen træffer afgørelse ved hjælp af
gennemførelsesretsakter, der vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk.
2.
DA 76 DA
Artikel 95
Klagenævnets medlemmer
1. Varigheden af mandatperioden for medlemmerne af et klagenævn, herunder
formanden og suppleanterne, er på fem år og kan forlænges med yderligere fem år.
2. Klagenævnets medlemmer er uafhængige. Når de træffer afgørelse må de hverken
søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller noget andet organ.
3. Medlemmerne af et klagenævn må ikke udføre andre opgaver i agenturet.
Medlemmerne af klagenævnet kan være deltidsansatte.
4. Medlemmerne af klagenævnet må ikke fratages deres hverv eller fjernes fra listen
over kvalificerede ansøgere i mandatperioden, medmindre der er vægtige grunde
dertil, og Kommissionen træffer afgørelsen desangående efter udtalelse fra
bestyrelsen.
Artikel 96
Inhabilitet
1. Klagenævnets medlemmer deltager ikke i klagesager, hvis de har en personlig
interesse i disse sager, hvis de tidligere har optrådt som repræsentanter for en af
sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den påklagede afgørelse.
2. Hvis et medlem af et klagenævn finder, at han eller hun af en af de i stk. 1 nævnte
eller andre grunde ikke bør deltage i en klagesag, underretter vedkommende
klagenævnet herom.
3. Enhver part i en klagesag kan gøre indsigelse mod et hvilken som helst medlem af
klagenævnet med henvisning til en hvilken som helst af de i stk. 1 omhandlede
grunde, eller hvis medlemmet mistænkes for partiskhed. En sådan indsigelse tages
ikke til følge, hvis den pågældende part i klagesagen har indledt proceduren vel
vidende, at der forelå en indsigelsesgrund. Der kan ikke gøres indsigelse med
henvisning til medlemmernes nationalitet.
4. Klagenævnet træffer uden deltagelse af det berørte medlem afgørelse om, hvordan
det skal forholde sig i de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde. Når klagenævnet træffer
denne afgørelse, afløses det berørte medlem af sin suppleant.
Artikel 97
Afgørelser, der kan påklages
1. Afgørelser, som agenturet har truffet i henhold til artikel 53, 54, 55, 66, 67, 68, 69,
70, 71 eller 115, kan påklages.
2. Klager, der indgives i henhold til stk. 1, har ikke opsættende virkning. Agenturet kan
dog, hvis det skønner, at omstændighederne tillader det, udsætte gennemførelsen af
den påklagede afgørelse.
3. En afgørelse, som ikke afslutter sagsbehandlingen i forhold til en af parterne, kan
kun påklages sammen med den endelige afgørelse, medmindre der i afgørelsen gives
adgang til særskilt klage.
DA 77 DA
Artikel 98
Klageberettigede personer
Enhver fysisk eller juridisk person kan indbringe klage over en afgørelse, der er rettet
til vedkommende, eller som, selv om den har form af en afgørelse rettet til en anden
person, berører førstnævnte person umiddelbart og individuelt. Sagens parter kan
være parter i klagesagen.
Artikel 99
Klagefrist og formkrav
Klagen, som ledsages af en begrundet erklæring, indgives skriftligt til klagenævnets
sekretariat senest to måneder efter, at foranstaltningen er meddelt den pågældende
eller, hvis dette ikke er sket, senest to måneder efter, at den pågældende har fået
kendskab til den.
Artikel 100
Berigtigelse af afgørelser
1. Inden klagen behandles, giver klagenævnet agenturet mulighed for at revidere sin
afgørelse. Hvis den administrerende direktør mener, at klagen er begrundet,
berigtiger han eller hun afgørelsen senest to måneder efter at have modtaget
underretning herom. Det gælder dog ikke, hvis den klagende part har en modpart i
klagesagen.
2. Hvis afgørelsen ikke berigtiges, afgør agenturet straks, om det vil udsætte
gennemførelsen af afgørelsen, jf. artikel 97, stk. 2.
Artikel 101
Behandling af klager
1. Klagenævnet vurderer, om klagen kan behandles, og om den er begrundet.
2. Klagenævnet skal ved behandlingen af klagen, jf. stk. 1, handle hurtigt. Det skal, så
ofte det er påkrævet, opfordre klagesagens parter til inden for en fastsat frist at
fremsætte deres bemærkninger til dets meddelelser eller til meddelelser fra de øvrige
parter i klagesagen. Klagenævnet kan beslutte at afholde mundtlig høring, enten på
eget initiativ eller efter begrundet anmodning fra en af klagesagens parter.
Artikel 102
Afgørelse af klagen
Finder klagenævnet, at klagen ikke kan behandles, eller at klagen ikke er begrundet,
afviser det klagen. Finder klagenævnet, at klagen kan behandles, og at klagen er
begrundet, henviser det sagen til agenturet. Agenturet træffer en ny begrundet
afgørelse under hensyntagen til klagenævnets afgørelse.
Artikel 103
Indbringelse af klager for Den Europæiske Unions Domstol
DA 78 DA
1. Der kan indbringes klager for Den Europæiske Uions Domstol med henblik på
annullation af retligt bindende retsakter vedtaget af agenturet, manglende handling
og, jf. artikel 84, agenturets ansvar uden for kontraktforhold samt i henhold til en
voldgiftsbestemmelse agenturets ansvar i kontraktforhold for skader det har forvoldt.
2. Klager med henblik på annullering af afgørelser, som agenturet har truffet i henhold
til artikel 53, 54, 55, 66, 67, 68, 69, 70, 71 eller 115, kan først indbringes for Den
Europæiske Unions Domstol, når alle agenturets interne klagemuligheder er udtømt.
3. Medlemsstaterne og EU-institutionerne kan påklage agenturets afgørelser direkte for
Den Europæiske Unions Domstol, uden først at skulle udtømme agenturets interne
klagemuligheder.
4. Agenturet træffer alle de fornødne foranstaltninger til at efterkomme Den
Europæiske Unions Domstols afgørelse.
AFDELING III
ARBEJDSMETODER
Artikel 104
Procedurer for udarbejdelse af udtalelser, certificeringsspecifikationer, acceptable
måder at overholde bestemmelserne på og vejledende materiale
1. Bestyrelsen fastlægger gennemsigtige procedurer for afgivelse af de udtalelser og
udstedelse af de certificeringsspecifikationer, acceptable måder at overholde
bestemmelserne på og det vejledende materiale, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1
og 3.
Disse procedurer skal:
a) trække på den ekspertise, som de kompetente nationale myndigheder råder over
b) om nødvendigt inddrage eksperter fra de relevante interesserede parter, eller trække på
ekspertise fra de relevante europæiske standardiseringsorganer eller andre
specialiserede organer
c) sikre, at agenturet offentliggør dokumenter og i vidt omfang holder samråd med de
berørte parter efter en tidsplan og en procedure, som forpligter det til at reagere
skriftligt i forbindelse med samrådsprocessen.
2. Når agenturet i henhold til artikel 65, stk. 1 og 3, udarbejder udtalelser,
certificeringsspecifikationer, acceptable måder at overholde bestemmelserne på og
vejledende materiale, skal det fastlægge en procedure for forudgående høring af
medlemsstaterne. Med henblik herpå kan det oprette en arbejdsgruppe, hvortil hver
medlemsstat har ret til at udpege en ekspert. Hvis der er behov for konsultationer
vedrørende militære aspekter, skal agenturet også involvere Det Europæiske
Forsvarsagentur. Hvis der er behov for høring om eventuelle samfundsmæssige
virkninger af agenturets foranstaltninger, skal det involvere interesserede parter,
herunder arbejdsmarkedsparterne i EU.
3. Agenturet offentliggør udtalelser, certificeringsspecifikationer, acceptable måder at
overholde bestemmelserne på og vejledende materiale, som er udarbejdet i henhold
DA 79 DA
til artikel 65, stk. 1 og 3, og de procedurer, der er fastsat i denne artikels stk. 1, i en
officiel publikation udgivet af agenturet.
Artikel 105
Afgørelsesprocedurer
1. Bestyrelsen fastlægger gennemsigtige procedurer for, hvorledes de enkelte afgørelser
i henhold til artikel 65, stk. 4, træffes.
Disse procedurer skal navnlig:
a) sikre høring af fysiske og juridiske personer, der berøres af afgørelsen, og af
eventuelle andre parter, som er umiddelbart og individuelt berørt heraf
b) sikre, at afgørelsen meddeles til fysiske og juridiske personer, og at den offentliggøres,
jf. kravene i artikel 112 og 121, stk. 2
c) sikre, at den fysiske eller juridiske person, som en afgørelse er rettet til, og eventuelle
andre parter i sagen underrettes om de retsmidler, som de pågældende har adgang til i
henhold til denne forordning
d) sikre, at afgørelsen er begrundet.
2. Bestyrelsen indfører procedurer, der præciserer de betingelser, på hvilke afgørelser
meddeles til de pågældende personer, og indeholder oplysninger om tilgængelige
appelprocedurer i henhold til denne forordning.
Artikel 106
Årlig og flerårig programmering
1. Senest den 31. december hvert år vedtager bestyrelsen i henhold til artikel 85, stk. 2,
litra c), et programmeringsdokument med flerårig og årlig programmering på
grundlag af et udkast fremlagt af den administrerende direktør, idet der tages hensyn
til Kommissionens udtalelse og efter at have hørt Europa-Parlamentet i forbindelse
med den flerårige programmering. Den fremsender det til Europa-Parlamentet, Rådet
og Kommissionen.
Programmeringsdokumentet bliver definitivt efter den endelige vedtagelse af det
almindelige budget, og om nødvendigt justeres det i overensstemmelse hermed.
2. Det årlige arbejdsprogram skal indeholde detaljerede mål og forventede resultater,
herunder resultatindikatorer. Det skal også indeholde en beskrivelse af de
foranstaltninger, der skal finansieres, og oplysninger om de finansielle ressourcer og
personaleressourcer, der afsættes til hver foranstaltning, i overensstemmelse med
principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning, som angiver, hvilke
aktiviteter der skal finansieres via budgettet, og hvilke aktiviteter, der skal finansieres
via afgifter og gebyrer, som agenturet modtager. Det årlige arbejdsprogram skal være
i overensstemmelse med det i stk. 4 nævnte flerårige arbejdsprogram. Det skal klart
anføres i programmet, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i
forhold til det foregående finansår. Den årlige programmering omfatter agenturets
strategi for dets aktiviteter, som har forbindelse til internationalt samarbejde i
overensstemmelse med artikel 77, og agenturets foranstaltninger som følge af dets
strategi.
DA 80 DA
3. Bestyrelsen ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, hvis agenturet tillægges nye
opgaver.
Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure
som det oprindelige årlige arbejdsprogram. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at
foretage ikke-væsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den
administrerende direktør.
4. Det flerårige arbejdsprogram skal indeholde den overordnede strategiske
programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer. Det skal
også indeholde programmeringen af ressourcer, herunder det flerårige budget og
personale.
Programmeringen af ressourcer ajourføres årligt. Den strategiske programmering
ajourføres efter behov, særlig med henblik på at tage højde for resultatet af den
evaluering, der er nævnt i artikel 113.
Artikel 107
Konsolideret årlig aktivitetsrapport
1. I den konsoliderede årlige aktivitetsrapport beskrives det, hvorledes agenturet har
gennemført sit årlige arbejdsprogram, og forvaltet sit budget og sine
personaleressourcer. Den skal indeholde klare oplysninger om, hvilke af agenturets
mandater og opgaver, der er blevet tilføjet, ændret eller ikke videreføres i forhold til
året før.
2. Aktivitetsrapporten indeholder en redegørelse for agenturets aktiviteter og en
evaluering af resultaterne heraf i forhold til målsætningerne, resultatindikatorerne og
tidsplanen, risiciene ved de udførte aktiviteter, anvendelsen af ressourcerne og
agenturets generelle drift, samt de interne kontrolsystemers effektivitet og
produktivitet. Den beskriver også, hvilke aktiviteter, der er finansieret via budgettet,
og hvilke aktiviteter, der er finansieret via afgifter og gebyrer, som agenturet
modtager.
Artikel 108
Åbenhed og kommunikation
1. Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på agenturets dokumenter. Dette
gælder med forbehold af reglerne om adgang til data og oplysninger, der er fastsat i
forordning (EU) nr. 376/2014 og i de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på
grundlag af artikel 61, stk. 4, og artikel 63, stk. 8.
2. Agenturet kan tage initiativ til kommunikationsaktiviteter på eget initiativ inden for
sit kompetenceområde. Det sikrer navnlig, at den brede offentlighed og alle
interesserede parter ud over den offentliggørelse, der er omhandlet i artikel 104,
stk. 3, hurtigt får objektive, pålidelige og letforståelige oplysninger om agenturets
arbejde. Agenturet sikrer, at allokeringen af ressourcer til kommunikationsaktiviteter
ikke må være til skade for en effektiv udførelse af de opgaver, der er omhandlet i
artikel 64.
3. Agenturet oversætter om nødvendigt sikkerhedsrelevant materiale til Unionens
officielle sprog. De kompetente nationale myndigheder bistår agenturet med effektivt
at kommunikere relevante sikkerhedsoplysninger inden for deres respektive
ansvarsområder og på deres respektive sprog.
DA 81 DA
4. Alle fysiske og juridiske personer har ret til at henvende sig skriftligt til agenturet på
alle officielle EU-sprog, og de har ret til at modtage et svar på samme sprog.
5. De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med agenturets virksomhed,
udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.
AFDELING IV
FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 109
Budget
1. Med forbehold af andre indtægter, omfatter agenturets indtægter:
a) et bidrag fra Unionen
b) et bidrag fra ethvert europæisk tredjeland, som Unionen har indgået de i artikel 118
omhandlede aftaler med
c) gebyrer, der betales af dem, der ansøger om og indehaver certifikater udstedt af
agenturet, og af de personer, som har registreret erklæringer hos agenturet
d) betaling for offentliggørelse, uddannelse og andre tjenester og behandling af klager,
som foretages af agenturet,
e) eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne, tredjelande eller andre
organer, under forudsætning af at sådanne bidrag ikke bringer agenturets
uafhængighed og uvildighed i fare
f) betaling foretaget i overensstemmelse med forordning (EU) nr. (XXXX/XXX) om
gennemførelse af det fælles europæiske luftrum for relevante ATM/ANS-
myndighedsopgaver, og
g) tilskud.
2. Agenturets udgifter omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og
driftsudgifter. For så vidt angår driftsudgifter, kan budgetmæssige forpligtelser for
foranstaltninger, der løber over mere end ét regnskabsår, om nødvendigt opdeles på
flere år i årlige trancher.
3. Indtægter og udgifter skal balancere.
4. Budgetterne for reguleringsaktiviteter og de afgifter, der pålægges og opkræves for
certificeringsaktiviteter, og gebyrer, der opkræves af agenturet, behandles separat i
agenturets regnskab.
5. Agenturet skal planlægge sit personalebehov og forvalte ressourcer hidrørende fra
afgifter og gebyrer, således at det er i stand til hurtigt at reagere på ændringer i
indtægten fra afgifter og gebyrer.
6. Hvert år udarbejder den administrerende direktør et udkast til overslag over
agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, der skal omfatte et
udkast til stillingsfortegnelse, og sender det til bestyrelsen. Udkastet til
stillingsfortegnelse skal for regnskabsposter, der finansieres via afgifter og gebyrer,
være baseret på et begrænset antal indikatorer, der er godkendt af Kommissionen til
DA 82 DA
at måle agenturets arbejdsbyrde og effektivitet, og heri fastsættes de ressourcer, der
er behov for med henblik på rettidigt og effektivt at efterkomme efterspørgslen efter
certificering og andre af agenturets aktiviteter, herunder de aktiviteter, der hidrører
fra overførsler af ansvarsområder i overensstemmelse med artikel 53, 54 og 55.
Bestyrelsen vedtager på grundlag af udkastet et foreløbigt udkast til overslag over
agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår. Det foreløbige udkast
til overslag over agenturets indtægter og udgifter sendes senest den 31. januar hvert
år til Kommissionen.
7. Bestyrelsen sender senest den 31. marts det endelige udkast til overslag over
agenturets indtægter og udgifter, som indeholder udkastet til stillingsfortegnelse samt
det foreløbige arbejdsprogram, til Kommissionen og de europæiske tredjelande, som
Unionen har indgået internationale aftaler med, jf. artikel 118.
8. Kommissionen sender overslaget til budgetmyndigheden sammen med forslaget til
Den Europæiske Unions almindelige budget.
9. På grundlag af overslaget opfører Kommissionen de beløb, som den anser for
nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over
det almindelige budget, i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget,
som forelægges for budgetmyndigheden i henhold til artikel 313 og 314 i TEUF.
10. Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til bidrag til agenturet og vedtager
agenturets stillingsfortegnelse.
11. Budgettet vedtages af bestyrelsen. Budgettet bliver definitivt efter den endelige
vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Det justeres i givet fald i
overensstemmelse hermed.
12. Bestyrelsen underretter hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle påtænkte
projekter, som kan få betydelige finansielle følger for finansieringen af budgettet,
navnlig projekter vedrørende fast ejendom såsom leje eller erhvervelse af
ejendomme, og den underretter Kommissionen herom. Bestemmelserne i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/201325
finder anvendelse på
ethvert ejendomsprojekt, for hvilket det er sandsynligt, at det har en væsentlig
virkning på agenturets budget.
Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at afgive udtalelse,
sender den bestyrelsen denne inden seks uger regnet fra datoen for underretningen
om projektet.
Artikel 110
Gennemførelse af og kontrol med budgettet
1. Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.
2. Agenturets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår
det foreløbige årsregnskab til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten.
Agenturets regnskabsfører sender også en beretning om den budgetmæssige og
økonomiske forvaltning for det pågældende regnskabsår til Kommissionens
25
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om
rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).
DA 83 DA
regnskabsfører inden den 1. marts i det efterfølgende regnskabsår. Kommissionens
regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de
decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 147 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/201226
.
3. Senest den 31. marts efter hvert regnskabsår videresender den administrerende
direktør beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for det
pågældende regnskabsår til Kommissionen, Revisionsretten, Europa-Parlamentet og
Rådet.
4. I henhold til artikel 148 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 opstiller
regnskabsføreren ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets
foreløbige årsregnskab på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab, og den
administrerende direktør sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.
5. Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige årsregnskab.
6. Regnskabsføreren sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det
endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet,
Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.
7. Det endelige regnskab offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den
15. november i det følgende år.
8. Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar
på dennes bemærkninger. Den administrerende direktør sender desuden en kopi af
svaret til bestyrelsen og Kommissionen.
9. Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger den administrerende direktør
det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det
pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 165, stk. 3, i
forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
10. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler
Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år N + 2 den administrerende direktør
decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår N.
Artikel 111
Bekæmpelse af svig
1. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom)
nr. 883/201327
finder ubegrænset anvendelse i forbindelse med bekæmpelsen af svig,
korruption og andre retsstridige handlinger.
2. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-
Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske
Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor
for Bekæmpelse af Svig (OLAF)28
inden for seks måneder efter [OP indsæt venligst
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
27
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
28
EFT L 136 af 31.5 1999, s. 15.
DA 84 DA
den nøjagtige dato, der henvises til i artikel 127] og vedtager de tilsvarende
bestemmelser, som finder anvendelse på agenturets personale, ved hjælp af
skabelonen i bilag til aftalen.
3. Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at
kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har
modtaget EU-midler gennem agenturet.
4. OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr.
883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9629
foretage undersøgelser,
herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig,
bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle
interesser, i forbindelse med tilskud eller kontrakter, der finansieres af agenturet.
5. Med forbehold af stk. 1, 2, 3 og 4 skal samarbejdsaftaler med tredjelande og med
internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om tilskud
indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse
til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres
respektive beføjelser.
Artikel 112
Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og ikke-klassificerede
følsomme oplysninger
Agenturet vedtager egne sikkerhedsprincipper, der svarer til Kommissionens
sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af EU-klassificerede oplysninger (EUCI) og
følsomme ikke-klassificerede oplysninger, som fastsat i Kommissionens afgørelse
(EU, Euratom) 2015/44330
og 2015/44431
. Agenturets sikkerhedsregler omfatter
blandt andet bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne
oplysninger.
Artikel 113
Evaluering
1. Senest den [fem år efter den dato, der henvises til i artikel 127 – OP indsæt venligst
den præcise dato] og hver femte år herefter bestiller Kommissionen en evaluering i
overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for at vurdere agenturets
resultater i forhold til dets målsætninger, mandat og opgaver. Evalueringen skal
navnlig vurdere et eventuelt behov for at ændre agenturets mandat og de finansielle
følger af en sådan ændring.
2. Hvis Kommissionen finder, at der ikke længere er grund til at videreføre agenturet
med de målsætninger, det mandat og de opgaver, agenturet er tillagt, kan den foreslå,
at denne forordning ændres eller ophæves.
29
Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
30
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i
Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).
31
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for
sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
DA 85 DA
3. Kommissionen sender resultaterne af evalueringen og dens konklusioner til Europa-
Parlamentet, Rådet og bestyrelsen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.
Artikel 114
Finansielle bestemmelser
De finansielle bestemmelser for agenturet vedtages af bestyrelsen efter høring af
Kommissionen. De må ikke afvige fra Kommissionens delegerede forordning (EU)
nr. 1271/2013, medmindre dette er strengt nødvendigt for agenturets drift, og
Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.
Artikel 115
Gebyrer og afgifter
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 117 for på grundlag af stk. 3, 4, 5 og 6 at fastlægge
nærmere bestemmelser for de afgifter og gebyrer, der opkræves af agenturet.
2. Kommissionen skal høre agenturet, før den vedtager de i stk. 1 nævnte regler.
3. I de i stk. 1 nævnte bestemmelser fastsættes især, hvilke opgaver der i henhold til
artikel 109, stk. 1, litra c) og d), skal opkræves gebyrer og afgifter for, gebyrernes og
afgifternes størrelse samt betalingsmåden.
4. Der opkræves gebyrer og afgifter for:
a) udstedelse og fornyelse af certifikater og registrering af erklæringer foretaget af
agenturet i henhold til denne forordning, samt tilsynsaktiviteter vedrørende de
aktiviteter, som vedrører ovennævnte certifikater og erklæringer
b) offentliggørelser, uddannelser og levering af enhver anden af agenturets tjenester, som
skal afspejle de faktiske omkostninger for hver enkelt af de forskellige tjenester, og
c) behandling af klager.
Alle gebyrer og afgifter angives og betales i euro.
5. Afgifter og gebyrer fastsættes på et niveau, som sikrer, at den dermed forbundne
indtægt dækker alle omkostninger i forbindelse med de leverede tjenester, og at der
ikke genereres et betydeligt overskud. Alle agenturets personalerelaterede udgifter i
forbindelse med opgaverne i stk. 3, herunder arbejdsgiverens pro-rata indbetaling til
pensionsordninger, skal være afspejlet i disse omkostninger. Afgifter og gebyrer er
formålsbestemte indtægter for agenturet for aktiviteter, der vedrører tjenester, for
hvilke der betales gebyrer og afgifter.
6. Budgetoverskud, der genereres gennem afgifter og gebyrer, skal finansiere
fremtidige aktiviteter, der vedrører afgifter og gebyrer, eller opveje tab. Hvis der
gentagne gange opstår et betydeligt positivt eller negativt budgetresultat, revideres
afgifternes og gebyrernes niveau.
DA 86 DA
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER OG
OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 116
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011
sammenholdt med dennes artikel 4.
Artikel 117
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastsatte betingelser.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er
omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra d), artikel 18, artikel 25, artikel 28, artikel 34,
artikel 39, artikel 44, artikel 47, artikel 50, artikel 51, stk. 10, artikel 52, stk. 5, artikel
72, stk. 4, og artikel 115, stk. 1, i en ubegrænset periode.
3. Den delegation af beføjelser, der fremgår af artikel 2, stk. 3, litra d), artikel 18,
artikel 25, artikel 28, artikel 34, artikel 39, artikel 44, artikel 47, artikel 50, artikel 51,
stk. 10, artikel 52, stk. 5, artikel 72, stk. 4, og artikel 115, stk. 1, kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 3, litra d), artikel 18, artikel
25, artikel 28, artikel 34, artikel 39, artikel 44, artikel 47, artikel 50, artikel 51, stk.
10, artikel 52, stk. 5, artikel 72, stk. 4, og artikel 115, stk. 1, træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet,
eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
DA 87 DA
Artikel 118
Europæiske tredjelandes deltagelse
Europæiske tredjelande, som er kontraherende parter i Chicagokonventionen og har
indgået internationale aftaler med Den Europæiske Union, som indebærer, at de
anvender EU-retten på det område, der er omfattet af denne forordning, kan deltage i
agenturet.
Disse internationale aftaler kan omfatte bestemmelser, der præciserer arten og
omfanget af disse europæiske tredjelandes deltagelse i agenturets arbejde, herunder
bestemmelser om finansielle bidrag og personale. Agenturet kan i overensstemmelse
med artikel 77, stk. 2, indføre samarbejdsordninger med den kompetente myndighed
i det pågældende europæiske tredjeland med henblik på at give disse bestemmelser
virkning.
Artikel 119
Hjemstedsaftale og driftsvilkår
1. De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler, der skal stilles til rådighed for
agenturet i værtsmedlemsstaten, og de faciliteter, der skal stilles til rådighed af
værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler, der skal finde anvendelse på den
administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmerne, agenturets personale og deres
familiemedlemmer i værtsmedlemsstaten, skal fastsættes i en hjemstedsaftale mellem
agenturet og den medlemsstat, hvor hovedsædet er beliggende; aftalen skal indgås
med bestyrelsens godkendelse senest [OP indsæt venligst den nøjagtige dato - to år
efter forordningens ikrafttræden].
2. Agenturets værtsmedlemsstat sikrer de bedst mulige vilkår for, at agenturet kan
fungere, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk
indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.
Artikel 120
Sanktioner
Medlemsstaterne fastlægger sanktioner for overtrædelse af denne forordning og de
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
Artikel 121
Behandling af personoplysninger
1. For så vidt angår medlemsstaternes behandling af personoplysninger inden for
rammerne af denne forordning, skal medlemsstaterne udføre deres opgaver efter
denne forordning i overensstemmelse med de nationale love eller administrative
bestemmelser, der gennemfører direktiv 95/46/EF.
2. For så vidt angår medlemsstaternes behandling af personoplysninger inden for
rammerne af denne forordning, skal Kommissionen og agenturet udføre deres
opgaver efter denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF)
nr. 45/2001.
DA 88 DA
Artikel 122
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 216/2008 ophæves.
Henvisninger til forordning (EF) nr. 216/2008 gælder som henvisninger til
nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.
Artikel 123
Ændringer af forordning (EF) nr. 1008/2008
I forordning (EF) nr. 1008/2008 foretages følgende ændringer:
1. Artikel 4, litra b), affattes således:
"b) det er indehaver af et gyldigt AOC udstedt af en national myndighed i en
medlemsstat eller af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur"
2. Artikel 6 affattes således:
"Artikel 6
Air operator certificate (AOC)
1. Det er til enhver tid en betingelse for udstedelse af en licens og for dennes
gyldighed, at det pågældende foretagende er i besiddelse af et gyldigt AOC, der
dækker den virksomhed, som licensen omfatter.
2. Enhver ændring af et EU-luftfartsselskabs AOC skal, hvor det er relevant, angives
i dets licens.
Hvis de to myndigheder ikke er den samme, skal den myndighed, der har ansvaret for
AOC, straks informere den kompetente licensudstedende myndighed om enhver
sådan ændring.
3. Hvis de to myndigheder ikke er den samme, skal den myndighed, der har ansvaret
for AOC, og den kompetente licensudstedende myndighed indføre procedurer for
udveksling af enhver oplysning, der er relevant for vurderingen af EU-
luftfartsselskabets finansielle situation, som kan påvirke sikkerheden for dets
operationer, eller som kan bistå den myndighed, der har ansvaret for AOC, med dens
sikkerhedsrelaterede tilsynsaktiviteter."
3. Artikel 12, stk. 1, affattes således:
"1. Den medlemsstat, hvis kompetente myndighed udsteder licensen, har valget
mellem enten at lade et EU-luftfartsselskabs luftfartøjer registrere i sit nationale
register eller inden for Unionen, jf. dog artikel 13, stk. 3 og 5."
4. Artikel 13 ændres således:
a) Stk. 2 affattes således:
"2. En dry lease-aftale, som et EU-luftfartsselskab er part i, eller en wet lease-
aftale, hvori EU-luftfartsselskabet er indlejeren af det wet leasede luftfartøj, der
opereres af en tredjelandsoperatør, skal forhåndsgodkendes i overensstemmelse
med forordning (EU) nr. [XX/XXX henvisning til denne forordning indsættes]
DA 89 DA
og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på
grundlag heraf."
b) Som stk. 5 indsættes:
"5. Et EU-luftfartsselskab, der dry leaser et luftfartøj, som er registreret i et
tredjeland, skal indhente forhåndsgodkendelse hos den myndighed, der er
ansvarlig for selskabets AOC. Den kompetente myndighed udsteder en
godkendelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. [XX/XXX henvisning
til denne forordning indsættes] og de delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf."
Artikel 124
Ændring af forordning (EU) nr. 996/2010
I artikel 5 i forordning (EU) nr. 996/2010 foretages følgende ændringer:
"1. Ethvert havari eller enhver alvorlig hændelse, der involverer luftfartøjer, på hvilke
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) YYYY/N* [henv. til ny forordning]
finder anvendelse, skal gøres til genstand for en sikkerhedsundersøgelse i den
medlemsstat, på hvis området havariet eller den alvorlige hændelse fandt sted.
2. Hvis et luftfartøj, som forordning (EU) YYY/N [henv. til ny forordning] finder
anvendelse på, og som er registreret i en medlemsstat, er involveret i et havari eller en
alvorlig hændelse på et sted, som ikke kan fastslås definitivt som værende på nogen
stats område, gennemføres en sikkerhedsundersøgelse af
sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i registreringsmedlemsstaten.
3. Omfanget af de i stk. 1, 2 og 4 nævnte sikkerhedsundersøgelser og den procedure,
som følges under udførelsen af sådanne sikkerhedsundersøgelser, fastlægges af
sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden under hensyntagen til de erfaringer, den
forventer at høste af disse undersøgelser med henblik på at forbedre
luftfartssikkerheden.
4. I overensstemmelse med medlemsstaternes nationale lovgivning kan
sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder beslutte at undersøge andre hændelser end dem,
der er omhandlet i stk. 1 og 2, og havarier eller alvorlige hændelser, hvori andre
luftfartøjstyper er involveret, hvis myndighederne forventer at kunne uddrage af
sikkerhedsmæssige erfaringer af disse.
5. Uanset stk. 1 og 2 kan den ansvarlige sikkerhedsundersøgelsesmyndighed under
hensyntagen til de forventede sikkerhedsmæssige erfaringer, der kan drages til
forbedring af luftfartssikkerheden, beslutte ikke at igangsætte en
sikkerhedsundersøgelse, hvis et havari eller en alvorlig hændelse vedrører et
ubemandet luftfartøj, til hvilket der ikke kræves et certifikat eller en erklæring i
henhold til artikel 46, stk. 1 og 2, i forordning (EU) YYYY/N [henv. til ny
forordning], eller hvis havariet eller den alvorlige hændelse vedrører et bemandet
luftfartøj med en maksimalt tilladt startmasse på 2250 kg eller derunder, og ingen
personer er blevet dødeligt eller alvorligt kvæstet.
6. Sikkerhedsundersøgelser efter stk. 1, 2 og 4 tager under ingen omstændigheder sigte
på at placere skyld eller ansvar. De skal være uafhængige af, adskilt fra og må ikke
foregribe eventuelle retlige eller administrative procedurer med henblik på at placere
skyld eller ansvar."
DA 90 DA
Artikel 125
Ændring af forordning (EU) nr. 376/2014
I artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 376/2014 foretages følgende ændringer:
"2. Denne forordning finder anvendelse på begivenheder og andre
sikkerhedsrelaterede oplysninger, der involverer civile luftfartøjer, på hvilke
forordning [tilføj henv. til ny forordning] finder anvendelse.
Denne forordning finder imidlertid ikke anvendelse på begivenheder og andre
sikkerhedsrelaterede oplysninger, der omfatter ubemandede luftfartøjer, til hvilke der
ikke kræves et certifikat eller en erklæring i henhold til artikel 46, stk 1 og 2, i
forordning (EU) YYYY/N [henv. til ny forordning], medmindre begivenheden eller
den sikkerhedsrelaterede oplysning, der omfatter sådanne ubemandede luftfartøjer,
resulterede i, at en person blev dødeligt eller alvorligt kvæstet, eller den involverede
andre luftfartøjer end ubemandede luftfartøjer.
Medlemsstaterne kan beslutte også at anvende denne forordning på begivenheder og
andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, der involverer et luftfartøj, som denne
forordning [tilføj henv. til ny forordning] ikke finder anvendelse på."
Artikel 126
Overgangsbestemmelser
1. Certifikater, der er udstedt eller anerkendt, og erklæringer, der er afgivet eller
anerkendt, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008, er fortsat gyldige,
og de anses for at være blevet udstedt, afgivet og anerkendt i henhold til de
tilsvarende bestemmelser i denne forordning, herunder med henblik på at anvende
artikel 56.
2. Senest [fem år efter den dato, der henvises til i artikel 127 - OP indsæt venligst den
nøjagtige dato] skal gennemførelsesbestemmelser vedtaget på grundlag af forordning
(EF) nr. 216/2008 tilpasses bestemmelserne i denne forordning. Indtil tilpasningen
har fundet sted, skal enhver henvisning i gennemførelsesbestemmelserne til
a) "erhvervsmæssig operation" forstås som en henvisning til artikel 3, litra i), i
forordning (EF) nr. 216/2008
b) "kompleks motordrevet luftfartøj" forstås som en henvisning til artikel 3, litra j), i
forordning (EF) nr. 216/2008
c) "apparatur" forstås som en henvisning til artikel 3, nr. 28, i denne forordning
d) "certifikater til piloter, der udøver fritidsflyvning" forstås som en henvisning til artikel
7, stk. 7, i forordning (EF) nr. 216/2008
e) "erhvervsmæssig lufttransport" forstås som en henvisning til artikel 2, stk. 1, i
Kommissionens forordning (EU) nr. 965/201232
.
3. Uanset artikel 45 og 46 finder de relevante bestemmelser i forordning (EF)
nr. 216/2008 fortsat anvendelse, indtil de delegerede retsakter, der vedtages i henhold
til artikel 47, træder i kraft.
32
Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og
administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 216/2008 (EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1).
DA 91 DA
4. Medlemsstaterne opsiger og tilpasser eksisterende bilaterale aftaler, som de har
indgået med tredjelande, på de områder, der er omfattet af denne forordning, hurtigst
muligt efter ikrafttrædelsen af denne forordning, og i alle tilfælde før [tre år efter den
dato, der henvises til i artikel 127 – OP indsæt venligst den nøjagtige dato].
Artikel 127
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 0 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 1 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for civil
luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen33
06 - Mobilitet og transport
06 02 - Den europæiske transportpolitik
06 02 02 - Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur
1.3. Forslagets/initiativets art
 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning34
 Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Et stærkere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag: et
konkurrencedygtigt fælles europæisk transportområde, der skaber en ramme for
sikker og effektiv transport af høj kvalitet for borgere og virksomheder.
Beskæftigelse og vækst: Initiativet sigter mod at bidrage til en konkurrencedygtig
europæisk luftfartsindustri, som skaber job af høj værdi og driver den teknologiske
innovation. Initiativet vil skabe en effektiv retlig ramme med henblik på at integrere
nye forretningsmodeller og nye teknologier.
1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr.
Initiativets specifikke mål er følgende:
1) Fjerne unødige krav og sikre, at forordningen står i rimeligt forhold til de
risici, der er forbundet med forskellige typer luftfartsaktiviteter
2) Sikre, at nye teknologiske og markedsrelaterede udviklinger integreres
effektivt, og at der føres effektivt tilsyn med dem
33
ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
34
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 2 DA
3) Indføre en samarbejdsbaseret sikkerhedsstyringsproces mellem Unionen og
medlemsstaterne for sammen at identificere og minimere risici ved civil
luftfart
4) Lukke hullerne i lovgivningen og sikre, at den er sammenhængende
5) Skabe et effektivt system til pooling og deling af ressourcer mellem
medlemsstaterne og agenturet.
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
06 02 Den europæiske transportpolitik
DA 3 DA
1.4.3. Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Resultater af specifikt mål nr. 1: skabelse af en ramme til nedbringelse af
unødvendige/for restriktive regler; indførelse af performance-baserede regler, der
angiver de mål, der skal nås, men som er fleksible i forhold til, hvilke midler der
anvendes til at nå målene; skabelse af en ramme for tilpasning af reglerne til den
risiko, der er ved den aktivitet, som de regulerer
Resultater af specifikt mål nr. 2: indførelse af teknologineutrale regler, hvor det er
muligt, og indførelse af en retlig ramme for ubemandede luftfartøjer; forøget
anvendelse af industristandarder; indførelse af en forenklet retlig ramme for wet
leasing af luftfartøjer blandt EU-operatører
Resultater af specifikt mål nr. 3: indførelse af en juridisk forpligtelse til at vedtage
det europæiske program for luftfartssikkerhed, den europæiske plan for
luftfartssikkerhed og statslige sikkerhedsprogrammer, der trækker på hinanden;
forbedret udveksling og analyse af oplysninger og data
Resultater af specifikt mål nr. 4: indførelse af væsentlige krav til groundhandling og
miljøbeskyttelse for luftfartøjsmateriel, samt cybersikkerhed; tættere samarbejde
mellem EASA og Kommissionen om sikkerhedsanliggender; et retsgrundlag for
revision af luftfartsrelateret miljøbeskyttelse
Resultater af specifikt mål nr. 5: skabelse af en pulje af inspektører, som er
akkrediteret af EU; skabelse af en nødtilsynsmekanisme; skabelse af en retlig ramme
for overførsel af retlige ansvarsområder til andre medlemsstater eller EASA;
mulighed for at delegere certificerings- og tilsynsopgaver til kompetente
brugerorganisationer inden for sektoren for almenflyvning; fremme af risiko- og
performance-baserede tilsynsmetoder; etablering af et europæisk register med
relevante oplysninger for samarbejdet mellem myndighederne inden for certificering,
tilsyn og håndhævelse; mulighed for at statsluftfartøjer og luftfartøjer i bilag II kan
tilvælge Unionens system
1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Indikatorer for specifikt mål nr. 1:
- Antal spørgsmål om fortolkning af reglerne modtaget af EASA
- Antal operatører, der anvender performance-baserede regler og beviser, at de
overholder de væsentlige krav
- Antal certifikater som privatpilot i almenflyvning
- Reduktion i omkostningerne for operatører
Indikatorer for specifikt mål nr. 2:
- Antal regler, der henviser til industristandarder
- Alder på flåden til almenflyvning i EU
- Reduktion i omkostningerne til certificering og produktion af luftfartøjer
- Antal nye certificeringer
Indikatorer for specifikt mål nr. 3:
DA 4 DA
- Havariprocenten i forhold til trafikstigningen
- Resultaterne af EASAs standardiseringsaktiviteter og løbende
overvågningsaktiviteter
- Antal statslige sikkerhedsprogrammer og deres niveau for gennemførelse i
medlemsstaterne
Indikatorer for specifikt mål nr. 4:
- Antal spørgsmål om fortolkning af de reviderede regler modtaget af EASA
- Antal risikobetonede hændelser, som involverer groundhandling
- Feedback fra interesserede parter
Indikatorer for specifikt mål nr. 5:
- Resultaterne af EASAs standardiseringsaktiviteter og løbende
overvågningsaktiviteter for så vidt angår ressourcer og kompetencer i
medlemsstaterne
- Antal medlemsstater, der gør brug af EU's luftfartssikkerhedsinspektører, og
antal nye instrumenter til pooling og deling af ressourcer (delegation af
ansvarsområder, tilvalg for statsluftfartøjer og luftfartøjer i bilag II)
- Udviklingen i ressourcerne hos medlemsstaternes nationale
luftfartsmyndigheder målt i fuldtidsækvivalenter og budget
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Sikre, at et højt niveau af sikkerhed inden for civil luftfart bevares, også med
stigende trafikmængder.
Bidrage til konkurrencedygtighed i luftfartssektoren ved at gøre det europæiske
system for civil luftfart mere effektivt, alt imens høje sikkerheds- og miljøstandarder
bevares.
ICAO's krav om, at medlemsstaterne skal vedtage statslige sikkerhedsprogrammer.
1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side
Lufttransport har i høj grad tværnational karakter og reguleres derfor i sagens natur
bedst på EU-niveau.
Der er almindelig enighed i medlemsstaterne om, at det er nødvendigt med fælles
regler for sikkerhed for den civile luftfart for at nå et højt sikkerhedsniveau. Dette
blev allerede udtrykt i den indledende vedtagelse af forordning (EF) nr. 216/2008 og
forgængeren hertil, forordning (EF) nr. 1592/2002. Sikkerheden i det europæiske
system for civil luftfart afhænger bl.a. af, hvor godt elementerne i systemet er
forbundet med hinanden. Enhver grænseflade i systemet udgør en risiko, som kræver
koordinering. Fælles lovgivning fjerner behovet for at koordinere medlemsstaternes
reguleringssystemer og bidrager således til øget sikkerhed. Fremmelse af et fælles
europæisk sikkerhedssystem kan bedst nås på EU-niveau. På samme måde vil der
kunne opnås effektivitetsforbedringer som følge af et fælles europæisk
sikkerhedssystem for civil luftfart, hvorved der undgås en dyr fragmentering.
DA 5 DA
1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Initiativet er bl.a. baseret på en grundig analyse af de erfaringer, der er høstet ved
anvendelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens forgænger forordning (EF)
nr. 1592/2002, samt evalueringen af funktionen af forordning (EF) nr. 216/2008 fra
2013, som blev gennemført i henhold til artikel 62 i den nævnte forordning.
1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Initiativet er et af resultaterne af luftfartspakken, som forventes vedtaget i slutningen
af 2015, og som vil bidrage til konkurrenceevnen i EU's luftfartssektor.
Initiativet er på linje med hvidbogen om transport fra 2011, som har det mål, at
Europa skal blive den sikreste region inden for luftfart.
Initiativet flugter endvidere med Europa 2020-strategien og Kommissionens
prioriteter ved at udvikle det indre marked og fremme innovation, hvilket har en
positiv indvirkning på beskæftigelse og vækst og på luftfartssektorens overordnede
konkurrenceevne.
For så vidt angår forvaltningsspørgsmål for EASA, hænger initiativet sammen med
og gennemfører anbefalingerne i den fælles erklæring fra Kommissionen, Europa-
Parlamentet og Rådet om decentraliserede agenturer.
DA 6 DA
1.6. Varighed og finansielle virkninger
 Forslag/initiativ af begrænset varighed
–  Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
 Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ to ÅÅÅÅ,
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)35
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  i gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Ingen.
35
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
DA 7 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Der findes allerede tilstrækkelige overvågnings- og evalueringsmekanismer, som kan
benyttes, fordi overvågning af resultaterne inden for sikkerhed for civil luftfart er en
integrerende del af EU's retlige ramme. Når de først er blevet vedtaget, vil
effektiviteten af den foreslåede foranstaltning være underlagt en obligatorisk
evaluering hvert femte år, ligesom det er tilfældet i henhold til den gældende
forordning (EF) nr. 216/2008.
Agenturets årlige rapporteringskrav omfatter forberedelse af den konsoliderede årlige
aktivitetsrapport og forberedelse af det endelige årsregnskab.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1. Konstaterede risici
Ingen.
2.2.2. Oplysninger om det interne kontrolsystem
I sin egen skab af EU-agentur gør EASA brug af de kontrolmetoder, der finder
anvendelse på decentraliserede agenturer, og som er fastlagt i forordning (EF)
nr. 216/2008.
EASA-finansforordningen, som er baseret på rammefinansforordningen for
agenturer, fastsætter, hvordan udnævnelsen af en intern revisor skal foregå, og
kravene til intern revision.
2.2.3. Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko
Ikke relevant
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Artikel 111 i den foreslåede forordning omhandler bekæmpelse af svig. Den giver
forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af OLAF,
virkning for EASA og giver OLAF og Revisionsretten beføjelser til at gennemføre
yderligere revisioner og undersøgelser. Artiklen svarer til standardteksten for
decentraliserede agenturer.
Endvidere har EASA den 9. december 2014 vedtaget en strategi til bekæmpelse af
svig.
DA 8 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
 Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
Budgetpost.......………………...……………
OB/IOB
36
.
fra
EFTA-
lande37
fra
kandidat-
lande38
fra tredje-
lande
iht. Finans-
forordningens
artikel 21, stk. 2,
litra b)
1 Intel-
ligent og
inklusiv
vækst
a)
Konkur-
rence-
evne for
vækst og
beskæftig
else
06 02 02 Det Europæiske
Luftfartssikkerhedsagentur Forskel JA NEJ JA* NEJ
 * Bidrag fra Schweiz som følge af afgørelse nr. 1/2007 (2008/100/EF)
 Nye budgetposter, som der er søgt om: ikke relevant
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
Budgetpost…………………………………
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
[XX.YY.YY.YY]
JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ
36
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
37
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
38
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 9 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifter39
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
Nummer
1a
Udgiftsområde 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
GD MOVE:
År
N40
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
Aktionsbevillinger
Budgetpostens nummer 06 02 02
Forpligtelser 1)
34,870
+ 1 575
= 36 445
34,870
+ 2 045
= 36 915
35,568
+ 1 395
= 36 963
36,279
+ 1 395
= 37 674
Forslag med
ubegrænset
varighed
Betalinger 2) 36,445 36,915 36,963 37,674
Forslag med
ubegrænset
varighed
Administrationsbevillinger finansieret
over bevillingsrammen for særprogrammet41
ikke relevant
Budgetpostens nummer 3)
Bevillinger I ALT
til GD MOVE
Forpligtelser =1 36,445 36,915 36,963 37,674
Forslag med
ubegrænset
varighed
39
Udgifterne skal justeres i henhold til kabinetternes aftale om yderligere poster og kontraktansatte.
40
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
41
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 10 DA
Betalinger =2 36,445 36,915 36,963 37,674
Forslag med
ubegrænset
varighed
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1a
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 36,445 36,915 36,963 37,674
Forslag med
ubegrænset
varighed
Betalinger 36,445 36,915 36,963 37,674
Forslag med
ubegrænset
varighed
DA 11 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5 "Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD MOVE:
 Menneskelige ressourcer
Beregningsgrundlag nuværende budgetniveau for personale i GD
MOVE, som arbejder med forordning EF) nr. 216/2008 og
forhold vedrørende EASA (7 fuldtidsækvivalenter x 132 000
EUR/år = 924 000 EUR)
0,924 0,924 0,924 0,924
Forslag af
ubegrænset
varighed
 Andre administrationsudgifter 0 0 0 0
I ALT GD MOVE Bevillinger 0,924 0,924 0,924 0,924
Forslag af
ubegrænset
varighed
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
0,924 0,924 0,924 0,924
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N42
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
Bevillinger I ALT Forpligtelser 37,369 37,839 37,887 38,598 Forslag af
ubegrænset
42
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes.
DA 12 DA
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
varighed
Betalinger 37,369 37,839 37,887 38,598
Forslag af
ubegrænset
varighed
3.2.1.1 Forslag til udkast til EASAs stillingsfortegnelse for 2017-2020
Forslået
personaleniveau for
EASA 2017-2020 (I
alt)*
2016** 2017 2018 2019 2020
AD-medarbejdere
Nye AD-
medarbejdere
I alt AD-
medarbejdere
548
548
541
5
546
540
540
540
540
540
540
AST-medarbejdere
Nye AST-
medarbejdere
I alt AST-
medarbejdere
128
128
123
123
118
118
118
118
118
118
Stillinger i
stillingsfortegnelsen i
alt
676 669 658 658 658
* Tallene vil blive justeret i lyset af det fleksible system for stillinger, der finansieres via afgifter og gebyrer, som skal udvikles på grundlag af en række
indikatorer for agenturets arbejdsbyrde og effektivitet, som skal godkendes af Kommissionen. Senest ved vedtagelsen af budgetudkastet for 2017 vil
Kommissionen fremlægge en revideret finansieringsoversigt med detaljer om, hvordan et fleksibelt system for stillinger, der finansieres via afgifter og
gebyrer, vil fungere i praksis, og hvad den tilsvarende indvirkning på agenturets stillingsfortegnelse vil være. Mens der ventes på resultaterne af det
igangværende arbejde, fastsættes der i finansieringsoversigten, som ledsager nærværende forslag, en ligevægtstilstand for det antal af stillinger, der finansieres
via afgifter og gebyrer, på grundlag af Kommissionens meddelelse om programmering af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for decentrale
DA 13 DA
agenturer for 2014-2020 tilpasset de afgørelser, der er truffet af budgetmyndigheden i forbindelse med budgetproceduren for 2016 og tidligere
budgetprocedurer.
** Tallene for 2016 forudsætter, at budgetmyndigheden vedtager det endelige budget. Tallene for årene 2017-2020 skal eventuelt tilpasses årligt efter
vedtagelsen af det endelige budget.
DA 14 DA
Forslået
personaleniveau for
EASA 2017-2020 (EU-
tilskud) *
2016 2017 2018 2019 2020
AD-medarbejdere
Nye AD-
medarbejdere
I alt AD-
medarbejdere
175
175
177
5
182
184
184
184
184
184
184
AST-medarbejdere
Nye AST-
medarbejdere
I alt AST-
medarbejdere
50
50
46
46
42
42
42
42
42
42
Stillinger i
stillingsfortegnelsen i
alt
225 228 226 226 226
* Tallene omfatter en reduktion på 2 % (1 % i personalereduktion og 1 % reduktion i den årlige afgift til omrokeringspuljen) frem til 2018 og de supplerende
stillinger til tredjelandsoperatører og fjernstyrede flysystemer (RPAS), jf. bilag I til meddelelsen om programmering af de menneskelige og budgetmæssige
ressourcer (COM(2013) 519).
Forslået
personaleniveau for
EASA 2017-2020
(Afgifter og gebyrer)*
2016 2017 2018 2019 2020
AD-medarbejdere
Nye AD-
medarbejdere
I alt AD-
medarbejdere
373
373
364
364
356
356
356
356
356
356
DA 15 DA
AST-medarbejdere
Nye AST-
medarbejdere
I alt AST-
medarbejdere
78
78
77
77
76
76
76
76
76
76
Stillinger i
stillingsfortegnelsen i
alt
451 441 432 432 432
* Tallene vil blive justeret i lyset af det fleksible system for stillinger, der finansieres via afgifter og gebyrer, som skal udvikles på grundlag af en række
indikatorer for agenturets arbejdsbyrde og effektivitet, som skal godkendes af Kommissionen. Senest ved vedtagelsen af budgetudkastet for 2017 vil
Kommissionen fremlægge en revideret finansieringsoversigt med detaljer om, hvordan et fleksibelt system for stillinger, der finansieres via afgifter og
gebyrer, vil fungere i praksis, og hvad den tilsvarende indvirkning på agenturets stillingsfortegnelse vil være. Mens der ventes på resultaterne af det
igangværende arbejde, fastsættes der i finansieringsoversigten, som ledsager nærværende forslag, en ligevægtstilstand for det antal af stillinger, der finansieres
via afgifter og gebyrer, på grundlag af Kommissionens meddelelse om programmering af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for decentrale
agenturer for 2014-2020 og tilpasset de afgørelser, der er truffet af budgetmyndigheden i forbindelse med budgetproceduren for 2016 og tidligere
budgetprocedurer.
DA 16 DA
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger43
som anført herunder:
– (Beregningsgrundlag: gennemsnitlig samlet omkostning for 1 fuldtidsækvivalent: 132 000 EUR)
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Der
angives
mål og
resultate
r

År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
RESULTATER
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninge
r
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Antal
resul-
tater i
alt
Om-
kost-
ninger i
alt
SPECIFIKT MÅL NR. 1
44
Fjerne unødige krav og sikre, at
forordningen står i rimeligt
forhold til de risici, der er
forbundet med forskellige typer
luftfartsaktiviteter
Ingen yderligere virkning for EASA, eftersom resultaterne vil blive absorberet af eksisterende bevillinger.
Subtotal for specifikt mål nr. 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
SPECIFIKT MÅL NR. 2
Sikre, at nye teknologiske og
markedsrelaterede udviklinger
integreres effektivt, og at der
føres effektivt tilsyn med dem
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninge
r
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Antal
resul-
tater i
alt
Om-
kost-
ninger i
alt
43
Bevillingerne skal justeres i henhold til kabinetternes aftale om yderligere poster og kontraktansatte.
44
Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".
DA 17 DA
Ny retlig ramme for ubemandede
luftfartøjer
Subtotal for specifikt mål nr. 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
SPECIFIKT MÅL NR. 3
Indføre en samarbejdsbaseret
sikkerhedsstyringsproces
mellem Unionen og
medlemsstaterne for sammen at
identificere og minimere risici
ved civil luftfart
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ning-
er
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Antal
resul-
tater i
alt
Omkost-
ninger i
alt
Europæisk register (artikel 28)
grundlæggende data til
beslutningstagning og overvågning
(inkl. 1 FB/år, engangsomkostninger
til IT på 0,3 mio. EUR i år n og n+1,
og årlige driftsudgifter for 0,20 mio.
EUR)
0,535 0,570 0,270 0,270 Forslag
af
ubegræns
et
varighed
"Big Data": data og analyse til det
europæiske luftfartssystem
(personaleomkostninger for 2
fuldtidsækvivalenter + 1 FB/år,
eksklusive driftsomkostninger
0,167 0,334 0,334 0,334 Forslag
af
ubegræns
et
varighed
Subtotal for specifikt mål nr. 3
0,702 0,904 0,604 0,604 Forslag
af
ubegræns
et
varighed
SPECIFIKT MÅL NR. 4
Lukke hullerne i
reguleringssystemet og sikre, at det
er sammenhængende
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ning-
er
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Antal
resul-
tater i
alt
Omkost-
ninger i
alt
DA 18 DA
Groundhandling: indførelse og
vedligeholdelse af system med
fælles krav (artikel 11)
(personaleomkostninger til 1
fuldtidsækvivalent/år)
0,066 0,132 0,132 0,132 Forslag
af
ubegræns
et
varighed
Harmonisering af
sikkerhedsaspekter, Støtte til
inspektioner og udarbejdelse af
regler (artikel 40)
(personaleomkostninger for 1
fuldtidsækvivalent/år)
0,066 0,132 0,132 0,132 Forslag
af
ubegræns
et
varighed
Nye europæiske certificeringskrav
for miljøbeskyttelse og -rapportering
(artikel 39) (inkl. 1
fuldtidsækvivalent/år og årlige IT-
omkostninger på 0,15 mio. EUR)
0,216 0,282 0,282 0,282 Forslag
af
ubegræns
et
varighed
Subtotal for specifikt mål nr. 4
0,348 0,546 0,546 0,546 Forslag
af
ubegræns
et
varighed
SPECIFIKT MÅL NR. 5
Skabe et effektivt system til pooling
og deling af ressourcer mellem
medlemsstaterne og agenturet
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ning-
er
Nr.
Om-
kost-
ninger
Nr.
Om-
kost-
ninger
Antal
resul-
tater i
alt
Omkost-
ninger i
alt
Fremme af risiko- og performance-
baserede tilsynsmetoder
0,100 0,100 0,100 0,100 0,400
Ekspertpulje (artikel 17) (inkl. 1
FB/år, engangsomkostninger på 0,1
mio. EUR i år n og n+1, og årlige
driftsudgifter for 5 000 EUR)
0,140 0,175 0,075 0,075 Forslag
af
ubegræns
et
varighed
Indførelse af en ramme til 0,175 0,175 0,00 0,00 0,350
DA 19 DA
delegation af ansvarsområder
(artikel 18)
Sikre fælles uddannelsesstandarder
(artikel 43) (inkl. 1 FB/år,
engangsomkostninger til
uddannelsesmaterialer i år n og n+1
på 0,075 mio. EUR)
0,11 0,145 0,070 0,070 Forslag
af
ubegræns
et
varighed
Subtotal for specifikt mål nr. 5 0,525 0,595 0,245 0,245
OMKOSTNINGER I ALT 1,575 2,045 1,395 1,395
DA 20 DA
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1. Resumé
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
– Beregningsgrundlag: nuværende budgetniveau for personale i GD MOVE, som arbejder
med forordning (EF) nr. 216/2008 og forhold vedrørende EASA (7 fuldtidsækvivalenter x
132 000 EUR/år = 924 000 EUR)
i mio. EUR (tre decimaler)
År
n45
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 0,924 0,924 0,924 0,924
Andre
administrationsudgifter
0 0 0 0
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5 i
den flerårige finansielle
ramme
0,924 0,924 0,924 0,924
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 546
i
den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 0 0 0 0
Andre udgifter af
administrativ art
0 0 0 0
Subtotal uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5i
den flerårige finansielle
ramme
0 0 0 0
I ALT 0,924 0,924 0,924 0,924
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
45
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes.
46
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere "BA"-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 21 DA
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i fuldtidsækvivalenter
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år,
hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
06 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
7 7 7 7
XX 01 01 02 (Delegationer) 0 0 0 0
XX 01 05 01 (Indirekte forskning) 0 0 0 0
10 01 05 01 (Direkte forskning) 0 0 0 0
 Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter )47
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
0 0 0 0
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i
delegationerne)
0 0 0 0
XX 01 04 yy 48 0 0 0 0
0 0 0 0
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning) 0 0 0 0
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning) 0 0 0 0
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT 7 7 7 7
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Personale ved GD MOVE, som tager sig af anliggender vedrørende sikkerheden for
civil luftfart, miljøbeskyttelse inden for luftfart og EASA, herunder:
- forvaltning af vedtagelse og gennemførelse af foranstaltninger som følge af EASAs
henstillinger (Kommissionens afgørelser og forordninger)
- administrativ koordinering af og tilsyn med EASA: arbejdsprogrammer, planer for
deres flerårige personalepolitik, møder i bestyrelsen og andre udvalg
- udformning og koordinering af politikker
- finansielt og regnskabsmæssigt ansvar for EASA på Kommissionsniveau (budget,
decharge osv.)
Eksternt personale
47
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
48
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 22 DA
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse49
.
Budgetpost: 06 02 02
I mio. EUR
N: 36,445
N+1: 36,915
N+2: 36,963
N+3: 37,674
–  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes
størrelse.
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
Bidrag fra EØS/EFTA-
lande undtagen
Schweiz*
1,070 1,070 1,054 1,073
Bidrag fra Schweiz** 1,0 1,0 1,0 1,0
Samfinansierede
bevillinger I ALT
2, 070 2,070 2, 054 2,073
* Baseret på antagelsen om et bidrag på 2,76 % af det årlige bidrag fra EU. De formålsbestemte indtægter, der stammer fra
tidligere års overskud, antages i beregningen at være 0.
** Tilnærmelsen i henhold til afgørelse nr. 1/2007 truffet af Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz, der er oprettet i henhold
til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (2008/100/EF)
49
Beløbene skal justeres i henhold til kabinetternes aftale om yderligere poster og antallet af
kontraktansatte.
DA 23 DA
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger50
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ………….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
50
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.12.2015
COM(2015) 613 final
ANNEXES 1 to 10
BILAG
til
forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk
luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 216/2008
{SWD(2015) 262 final}
{SWD(2015) 263 final}
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0613
Offentligt
DA 2 DA
BILAG I
Luftfartøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra d)
Kategorier af luftfartøjer, som forordningen ikke finder anvendelse på:
(a) historiske luftfartøjer, som opfylder følgende kriterier:
i) enkle luftfartøjer
– hvis oprindelige konstruktion er udformet før den 1. januar 1955, og
– hvis produktion ophørte før den 1. januar 1975
eller
ii) luftfartøjer med en klar historisk relevans, der knytter sig til:
– deltagelse i en betydningsfuld historisk begivenhed,
– et vigtigt skridt i udviklingen inden for luftfarten, eller
– en vigtig rolle i en medlemsstats væbnede styrker
(b) luftfartøjer, der er specifikt konstrueret eller ændret til forsknings-, forsøgs- eller
videnskabelige formål, og som kun ventes fremstillet i meget begrænset antal
(c) bemandede luftfartøjer, hvor mindst 51 % er bygget af en amatør eller en
nonprofitsammenslutning af amatører til eget formål og uden kommercielt sigte
(d) luftfartøjer, der har tilhørt de væbnede styrker, medmindre luftfartøjet er af en type,
for hvilken agenturet har fastlagt en konstruktionsstandard
(e) flyvemaskiner med en stallhastighed eller en mindste stabil flyvehastighed i
landingskonfiguration på højst 35 knob kalibreret lufthastighed (CAS) og med højst
to sæder samt helikoptere og motordrevne faldskærme med højst to sæder og en
maksimalt tilladt startmasse (MTOM), som ifølge indberetning fra medlemsstaterne
ikke overstiger:
i) 300 kg for ensædede landflyvemaskiner/helikoptere
ii) 450 kg for tosædede landflyvemaskiner/helikoptere
iii) 330 kg for ensædede amfibieflyvemaskiner/pontonflyvemaskiner/helikoptere
iv) 495 kg for tosædede amfibieflyvemaskiner/pontonflyvemaskiner/helikoptere,
forudsat at luftfartøjet, når det anvendes både som
pontonflyvemaskine/helikopter og som landflyvemaskine/helikopter, ligger
under begge relevante MTOM-grænseværdier
v) 472,5 kg for tosædede landflyvemaskiner med et "Total Recovery Parachute
System" monteret på skroget
vi) 540 kg for tosædede landflyvemaskiner med et "Total Recovery Parachute
System" monteret på skroget og med elektrisk fremdriftssystem
vii) 315 kg for ensædede landflyvemaskiner med et "Total Recovery Parachute
System" monteret på skroget
viii) 365 kg for ensædede landflyvemaskiner med et "Total Recovery Parachute
System" monteret på skroget og med elektrisk fremdriftssystem
DA 3 DA
(f) en- eller tosædede gyroplaner med en højst tilladt startmasse, der ikke overstiger
560 kg
(g) svævefly og motorsvævefly med en højst tilladt startmasse på højst 250 kg, når de er
ensædede, eller 400 kg, når de er tosædede, herunder dem, som løbestartes
(h) efterligninger af luftfartøjer, der opfylder kriterierne i litra a) eller d) ovenfor, og hvis
strukturelle konstruktion svarer til det originale luftfartøjs
(i) varmluftballoner til én person, konstrueret til et maksimalt løftevolumen på ikke
mere end 900 m3
.
(j) alle andre bemandede luftfartøjer med en samlet tommasse inklusive brændstof på
højst 70 kg.
DA 4 DA
BILAG II
Væsentlige krav til luftdygtighed
1. MATERIELINTEGRITET:
Materielintegritet skal sikres under alle forventede flyvebetingelser i luftfartøjets operationelle
levetid. Det skal godtgøres ved vurdering eller analyse, om nødvendigt underbygget ved test,
at alle krav er opfyldt.
1.1. Strukturer og materiale:
1.1.1. Strukturel integritet skal sikres inden for og tilstrækkelig langt ud over de
operationelle begrænsninger for luftfartøjet, herunder dets fremdriftssystem, og skal
opretholdes i dets operationelle levetid.
1.1.2. Alle dele af luftfartøjet, som i tilfælde af svigt vil kunne formindske den strukturelle
integritet, skal opfylde nedenstående betingelser uden skadelig deformation eller
svigt. Dette omfatter alle dele med en betydelig masse og deres
fastholdelsesanordninger.
(a) Alle belastningskombinationer, der med rimelighed kan forventes at
forekomme inden for og tilstrækkelig langt ud over luftfartøjets vægt,
tyngdepunktscenter-interval, operationelle begrænsninger og operationelle
levetid, skal tages i betragtning. Dette omfatter belastninger, som skyldes
vindstød, manøvrer, overtryk, bevægelige overflader samt kontrol- og
fremdriftssystemer både under flyvning og på jorden.
(b) Der skal tages hensyn til belastninger og sandsynlige svigt i tilfælde af
nødlanding enten på land eller vand.
(c) De dynamiske virkninger skal indgå i strukturens reaktion på disse belastninger
under hensyntagen til luftfartøjets størrelse og konfiguration, svarende til den
pågældende type flyveoperation.
1.1.3. Luftfartøjet skal være fri for aeroelastisk ustabilitet og usædvanlig kraftig vibration.
1.1.4. Den fabrikationsmåde og de processer og materialer, der er brugt ved konstruktionen
af luftfartøjet, skal kunne omsættes til kendte og reproducerbare strukturelle
egenskaber. Alle ændringer i den materielle ydeevne i forbindelse med operationelle
forhold skal tages i betragtning.
1.1.5. Så vidt det er praktisk muligt, skal det sikres, at virkningerne af periodisk belastning,
miljøforringelse og skade forårsaget ved uheld og af andre forhold må ikke
formindske den strukturelle integritet til et resterende styrkeniveau, der ligger under
et acceptabelt niveau. Der skal udsendes alle nødvendige instrukser til sikring af
fortsat luftdygtighed i denne henseende.
1.2. Fremdrift:
1.2.1. Fremdriftssystemets integritet (dvs. motorer og i givet fald propeller) skal påvises
inden for og tilstrækkelig langt ud over fremdriftssystemets operationelle
begrænsninger og skal opretholdes i dets operationelle levetid, under hensyntagen til
fremdriftssystemets rolle i luftfartøjets samlede sikkerhedskoncept.
1.2.2. Fremdriftssystemet skal inden for de fastsatte grænser producere det tryk eller den
effekt, der kræves af det under alle påkrævede flyvebetingelser, under hensyntagen
til miljøvirkninger og -forhold.
DA 5 DA
1.2.3. Den fremstillingsproces og de materialer, der er brugt til fremstilling af
fremdriftssystemet, skal kunne omsættes til kendt og reproducerbar strukturel
adfærd. Alle ændringer i den materielle ydeevne i forbindelse med operationelle
forhold skal tages i betragtning.
1.2.4. Virkningerne af periodisk belastning, miljø- og driftsforringelse og sandsynlige
efterfølgende svigt af dele må ikke formindske fremdriftssystemets integritet til
niveauer, der ligger under det acceptable. Der skal udsendes alle nødvendige
instrukser til sikring af fortsat luftdygtighed i denne henseende.
1.2.5. Der skal udsendes alle nødvendige instrukser og oplysninger samt krav til en sikker
og korrekt grænseflade mellem fremdriftssystemet og luftfartøjet.
1.3. Systemer og udstyr (andet end ikke-fastmonteret udstyr):
1.3.1. Luftfartøjet må ikke frembyde konstruktionskarakteristika eller -detaljer, som
erfaringen har vist er farlige.
1.3.2. Luftfartøjet, herunder de systemer og det udstyr, der kræves til vurderingen af
konstruktionstypen eller ifølge de operationelle regler, skal fungere efter hensigten
under alle forudsigelige operationelle betingelser inden for og tilstrækkelig langt ud
over luftfartøjets operationelle begrænsninger under behørig hensyntagen til de
operationelle forhold for systemet eller udstyret. Andre systemer og andet udstyr, der
ikke kræves til typecertificering eller ifølge de operationelle regler, må, uanset om de
fungerer korrekt eller ikke korrekt, ikke mindske sikkerheden og må ikke have nogen
negativ indvirkning på noget andet systems eller udstyrs korrekte funktion. Systemer
og udstyr skal kunne opereres, uden at det kræver usædvanlige færdigheder eller
fysisk kraft.
1.3.3. Luftfartøjets systemer og udstyr skal hver for sig og i forhold til hinanden være
konstrueret således, at en eventuel katastrofal svigtsituation ikke skyldes et enkelt
svigt, der ikke forekommer at være yderst usandsynligt, og der skal være et omvendt
forhold mellem sandsynligheden for en svigtsituation og omfanget af dennes
virkning på luftfartøjet og de ombordværende. Med hensyn til kriteriet om et enkelt
svigt som omhandlet ovenfor accepteres det, at der må tages skyldigt hensyn til
luftfartøjets størrelse og generelle konfiguration, og at kriteriet om et enkelt svigt
derfor muligvis ikke er opfyldt for nogle dele og nogle systemer i helikoptere og
mindre flyvemaskiner.
1.3.4. Besætningen eller i givet fald vedligeholdelsespersonalet skal på en klar,
sammenhængende og utvetydig måde gives de oplysninger, der er nødvendige for
sikker gennemførelse af flyvningen, samt oplysninger om usikre forhold. Systemer,
udstyr og manøvreorganer, herunder skilte og meddelelser, skal være udformet og
placeret således, at fejl, som kunne forårsage en farlig situation, reduceres til et
minimum.
1.3.5. Der skal tages forholdsregler med hensyn til konstruktion for at begrænse farerne for
luftfartøjet og de ombordværende i form af rimeligt sandsynlige interne og eksterne
risici for luftfartøjet, herunder trusler mod oplysningers sikkerhed, til et minimum,
herunder beskyttelse mod muligheden for et betydeligt svigt eller sammenbrud i
ikke-fastmonteret udstyr.
1.4. Ikke-fastmonteret udstyr:
1.4.1. Ikke-fastmonteret udstyr skal udføre sin sikkerhedsfunktion eller funktion med
relevans for sikkerheden efter hensigten under alle forudsigelige operationelle
DA 6 DA
betingelser, medmindre den pågældende funktion også kan udføres med andre
midler.
1.4.2. Ikke-fastmonteret udstyr skal kunne opereres, uden at det kræver usædvanlige
færdigheder eller fysisk kraft.
1.4.3. Ikke-fastmonteret udstyr skal være konstrueret således, at fejl, der kan bidrage til, at
der opstår farer, reduceres til et minimum.
1.4.4. Ikke-fastmonteret udstyr må, uanset om det fungerer korrekt eller ikke korrekt, ikke
mindske sikkerheden og må ikke have nogen negativ indvirkning på noget andet
udstyrs, systems eller apparaturs korrekte funktion.
1.5. Fortsat luftdygtighed:
1.5.1. Alle nødvendige dokumenter, herunder instruktioner for fortsat luftdygtighed, skal
udarbejdes og gøres tilgængelige for at sikre, at den standard for luftdygtighed, der
gælder for luftfartøjstypen og alle tilknyttede dele, opretholdes i hele luftfartøjets
operationelle levetid.
1.5.2. Der skal være midler til rådighed til inspektion, tilpasning, smøring, afmontering
eller udskiftning af dele og ikke-fastmonteret udstyr, hvis det er nødvendigt for
fortsat luftdygtighed.
1.5.3. Instruktioner for fortsat luftdygtighed skal forefindes i form af en manual eller
manualer, alt efter hvor stor oplysningsmængden er. Manualerne skal omfatte
vedligeholdelses- og reparationsinstrukser, oplysninger om service og fejlfindings-
og inspektionsprocedurer i et format, der gør dem praktiske at anvende.
1.5.4. Instruktionerne for fortsat luftdygtighed skal indeholde begrænsninger i
luftdygtigheden, der opstiller de obligatoriske udskiftningstidspunkter,
inspektionsintervaller og tilknyttede inspektionsprocedurer.
2. LUFTDYGTIGHEDSASPEKTER I FORBINDELSE MED OPERATION AF MATERIEL
2.1. Det skal godtgøres, at følgende er bragt i orden for at sikre et tilfredsstillende
sikkerhedsniveau for personer om bord eller på jorden under operation af materiellet.
(a) Det skal fastsættes, hvilke former for operation luftfartøjet er godkendt til, og
de begrænsninger og oplysninger, der er nødvendige for sikker operation,
herunder miljømæssige begrænsninger og ydeevne, skal fastsættes.
(b) Luftfartøjet skal kunne styres og manøvreres på sikker måde under alle
forventede operationsbetingelser, herunder efter svigt i et eller i givet fald flere
fremdriftssystemer under hensyntagen til luftfartøjets størrelse og
konfiguration. Der skal tages behørigt hensyn til pilotens fysiske styrke,
cockpitforhold, pilotarbejdsbyrden og andre menneskelige faktorer samt til
flyvefasen og dens varighed.
(c) Det skal være muligt at foretage en jævn overgang fra en flyvefase til en anden,
uden at det kræver usædvanlig færdighed, årvågenhed, fysisk styrke eller en
usædvanlig arbejdsindsats fra pilotens side under alle sandsynlige
operationsbetingelser.
(d) Luftfartøjet skal have en sådan stabilitet, at kravene til piloten ikke bliver
urimeligt store under hensyntagen til flyvefasen og dens varighed.
(e) Der skal fastlægges procedurer for normale operations-, svigt- og
nødsituationer.
DA 7 DA
(f) Der skal forefindes advarsler eller andre præventive midler, således at normale
operationelle begrænsninger i forhold til luftfartøjstypen ikke overskrides.
(g) Luftfartøjets og dets systemers karakteristika skal gøre det muligt sikkert at
vende tilbage til normale flyveforhold efter eventuelt ekstreme operationelle
forhold.
2.2. Operationelle begrænsninger og andre oplysninger, der er nødvendige for sikker
operation, skal stilles til rådighed for besætningen.
2.3. Luftfartøjet skal beskyttes mod fare under sine operationer som følge af dårlige
eksterne og interne omgivende forhold, herunder miljøforhold.
(a) Især må der, hvis det er relevant for den pågældende type flyveoperation, ikke
opstå en usikker situation på grund af fænomener som f.eks., men ikke
udelukkende, dårlige vejrforhold, lyn, sammenstød med fugle,
højfrekvensstrålingsfelter og ozon, der med rimelighed kan forventes at
forekomme under operationen, under hensyntagen til luftfartøjets størrelse og
konfiguration.
(b) Kabineafdelingerne skal, svarende til den pågældende type flyveoperationer,
være indrettet således, at passagerne har passende befordringsforhold og på
passende måde er beskyttet mod forventede farer som følge af flyveoperationer
og nødsituationer, herunder farer i forbindelse med ild, røg, giftige luftarter og
hurtig dekompression, under hensyntagen til luftfartøjets størrelse og
konfiguration. Der skal træffes forholdsregler for at give de ombordværende
alle rimelige chancer for at undgå alvorlig legemsbeskadigelse og rømme
luftfartøjet hurtigt og for at beskytte dem mod følgerne af decelerationskræfter
i tilfælde af nødlanding på land eller vand. Der skal efter behov være klare og
utvetydige skilte eller meddelelser, der oplyser de ombordværende om
hensigtsmæssig sikker adfærd og sikkerhedsudstyrets placering og korrekt brug
heraf. Det fornødne sikkerhedsudstyr skal være lettilgængeligt.
(c) Besætningsafdelingerne skal, svarende til den pågældende type flyveoperation,
være indrettet med henblik på at lette arbejdet under flyveoperationer, herunder
midler, der skærper situationsfornemmelsen, og forvaltning af enhver forventet
situation og nødsituationer. Miljøet i besætningsafdelingerne må ikke have
nogen negativ virkning på besætningens evne til at udføre sine opgaver, og det
skal konstrueres således, at der undgås forstyrrelser under operationer og
forkert brug af manøvreorganerne.
3. ORGANISATIONER (HERUNDER FYSISKE PERSONER, DER BESKÆFTIGER SIG MED
KONSTRUKTION, FREMSTILLING ELLER VEDLIGEHOLDELSE)
3.1. Der udstedes godkendelser til organisationer, svarende til aktivitetstype, når følgende
betingelser er opfyldt:
(a) Organisationen har alle de nødvendige midler til at udføre arbejdet. Disse
midler består af, men er ikke begrænset til følgende: faciliteter, personale,
udstyr, redskaber og materiale, dokumentation af opgaver, ansvar og
procedurer, adgang til relevante data og registrering.
(b) Organisationen skal indføre og vedligeholde et administrationssystem for at
sikre overholdelsen af disse væsentlige krav, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe
løbende forbedringer af systemet, i overensstemmelse med aktivitetstypen og
organisationens størrelse.
DA 8 DA
(c) Organisationen skal indføre ordninger med andre relevante organisationer, som
er nødvendige for at sikre, at de væsentlige luftdygtighedskrav fortsat vil være
opfyldt.
(d) Organisationen skal indføre et system for rapportering af hændelser og/eller
håndtering heraf som en del af administrationssystemet i litra b) og
ordningerne i henhold til litra c) for at bidrage til den tilstræbte fortsatte
forbedring af materiellets sikkerhed. Hændelsesrapporteringssystemet skal
være i overensstemmelse med forordning (EU) 376/2014.
3.2. For vedligeholdelsestræningsorganisationer gælder betingelserne i punkt 3.1, litra a),
og 3.1, litra d), ikke.
DA 9 DA
BILAG III
Væsentlige krav til materiellets miljøgodkendelse
1. Materiellet skal være konstrueret til at være så støjsvagt som muligt, under
hensyntagen til punkt 4.
2. Materiellet skal være konstrueret til at minimere emissioner mest muligt, under
hensyntagen til punkt 4.
3. Materiellet skal være konstrueret til at minimere emissioner, der opstår som følge af
fordampning eller udslip af væsker, under hensyntagen til punkt 4.
4. Der skal tages hensyn til eventuelle kompromisser mellem konstruktionsrelaterede
foranstaltninger, som har til formål at minimere støj, forskellige former for
emissioner og udslip af væsker.
5. Alle normale operationsbetingelser og geografiske områder, hvor støj og emissioner
fra luftfartøjer giver anledning til bekymring, skal tages i betragtning i forbindelse
med mindskelsen af støj og emissioner.
6. De systemer og det udstyr om bord på luftfartøjet, der er nødvendige af hensyn til
miljøbeskyttelse, skal konstrueres, fremstilles og vedligeholdes således, at de
fungerer efter hensigten under alle forudsigelige operationelle betingelser. De skal
være tilstrækkeligt pålidelige i forhold til deres tilsigtede virkning på materiellets
miljøgodkendelse.
7. Alle instruktioner, procedurer, midler, manualer, begrænsninger og inspektioner, der
er nødvendige for at sikre, at et stykke luftfartøjsmateriel til stadighed opfylder disse
væsentlige krav
8. De organisationer, der beskæftiger sig med konstruktion, fremstilling og
vedligeholdelse af luftfartøjsmateriel, skal
(a) råde over alle de ressourcer, der er nødvendige for at sikre et stykke
luftfartøjsmateriels overensstemmelse med disse væsentlige krav og
(b) oprette ordninger med andre relevante organisationer, hvis det er
nødvendigt, for at sikre et stykke luftfartøjsmateriels overensstemmelse
med disse væsentlige krav.
DA 10 DA
BILAG IV
Væsentlige krav til flyvebesætninger
1. TRÆNING AF PILOTER
1.1. Generelt
En person, der påbegynder træning med henblik på at føre et luftfartøj, skal være
tilstrækkeligt uddannelsesmæssigt funderet og fysisk og psykisk udviklet til at kunne
tilegne sig, fastholde og demonstrere den fornødne teoretiske viden og de relevante
praktiske færdigheder.
1.2. Teoretisk viden
En pilot skal kunne tilegne sig viden på et niveau, der svarer til de funktioner, der
udføres på luftfartøjet, og til de risici, der er forbundet med den pågældende type
aktivitet, og skal kunne holde sin viden ved lige. Denne viden omfatter mindst
følgende:
(a) luftfartsret
(b) generel viden om luftfartøjer
(c) teknisk viden om luftfartøjskategorien
(d) flyvepræstation og planlægning
(e) menneskelig ydeevne og menneskelige begrænsninger
(f) meteorologi
(g) navigation
(h) operationelle procedurer, herunder ressourceforvaltning
(i) flyveprincipper
(j) kommunikation og
(k) ikke-tekniske færdigheder, herunder identificering og styring af risici og fejl.
1.3. Demonstration og vedligeholdelse af teoretisk viden
1.3.1. Tilegnelse og vedligeholdelse af teoretisk viden demonstreres ved løbende
bedømmelse under uddannelsen og i givet fald aflæggelse af eksaminer.
1.3.2. Det fornødne kompetenceniveau inden for teoretisk viden skal holdes ved lige. Det
sikres ved regelmæssige bedømmelser, eksaminationer, test eller check.
Hyppigheden af eksaminationer, test eller check skal være afpasset efter omfanget af
de risici, der er forbundet med den pågældende aktivitet.
1.4. Praktiske færdigheder
En pilot skal tilegne sig de praktiske færdigheder, der kræves til de funktioner, den
pågældende skal udføre på luftfartøjet, og holde disse færdigheder ved lige.
Færdighederne skal være afpasset efter de risici, der er forbundet med den
pågældende type aktivitet, og skal i det omfang, det er relevant for de funktioner, der
udføres på luftfartøjet, omfatte følgende:
(a) aktiviteter før og under flyvning, herunder bestemmelse af luftfartøjets
præstationer, masse og balance, inspektion af luftfartøjet og servicering,
DA 11 DA
brændstof-/energiplanlægning, vurdering af vejrforhold, ruteplanlægning,
vurdering af luftrumsrestriktioner og baneforhold
(b) operationer på flyvepladsen og trafikmønstre
(c) forholdsregler og procedurer for at undgå kollisioner
(d) operation af luftfartøjet ved hjælp af ydre visuel reference
(e) flyvemanøvrer, herunder flyvning i kritiske situationer og dertil knyttede
genopretningsmanøvrer i det omfang, det er teknisk muligt
(f) normale starter og landinger samt starter og landinger i sidevind
(g) flyvning udelukkende på instrumenter svarende til aktivitetstype
(h) operationelle procedurer, herunder evne til teamwork og ressourceforvaltning,
svarende til den pågældende type flyveoperation (med et eller flere
besætningsmedlemmer)
(i) navigation og implementering af lufttrafikregler og dertil hørende procedurer, i
givet fald med anvendelse af visuel reference eller navigationshjælpemidler
(j) unormale operationer og nødoperationer, herunder simulerede funktionsfejl i
luftfartøjets udstyr
(k) overholdelse af procedurer for lufttrafiktjenester og kommunikationsprocedurer
(l) luftfartøjstype- eller klassespecifikke aspekter
(m) eventuel yderligere praktisk træning for at minimere risiciene i forbindelse med
specifikke aktiviteter, og
(n) ikke-tekniske færdigheder, herunder identificering og styring af risici og fejl
under anvendelse af passende vurderingsmetoder sammen med vurderingen af
de tekniske færdigheder.
1.5. Demonstration og vedligeholdelse af praktiske færdigheder
1.5.1. En pilot skal demonstrere evne til at udføre procedurer og manøvrer med den
fornødne kompetence i forhold til de funktioner, der skal udføres på luftfartøjet, dvs.:
(a) operere luftfartøjet inden for dets begrænsninger
(b) udvise god dømmekraft og adfærd (airmanship)
(c) anvende flyvefaglig viden
(d) opretholde kontrollen med luftfartøjet til enhver tid på en sådan måde, at der
sikres korrekt udførelse af procedurer eller manøvrer, og
(e) ikke-tekniske færdigheder, herunder identificering og styring af risici og fejl
under anvendelse af passende vurderingsmetoder sammen med vurderingen af
de tekniske færdigheder.
DA 12 DA
1.5.2. De praktiske færdigheder skal holdes ved lige på et passende niveau. Det sikres ved
regelmæssige bedømmelser, eksaminationer, test eller check. Hyppigheden af
eksaminationer, test eller check skal være afpasset efter omfanget af de risici, der er
forbundet med den pågældende aktivitet.
1.6. Sprogkundskaber
En pilot skal dokumentere at være i besiddelse af sprogkundskaber i en sådan
udstrækning, at de er passende i forhold til de funktioner, der skal udøves i
luftfartøjet. Sådanne dokumenterede kundskaber skal bl.a. vise, at den pågældende
(a) kan forstå dokumenter med oplysninger om vejrforhold
(b) kan bruge aeronautiske en route-, afgangs- og indflyvningskort og dertil
hørende dokumenter med flyveinformation, og
(c) kan kommunikere med andre flyvebesætninger og luftfartstjenester på engelsk
i alle faser af en flyvning, herunder forberedelse til flyvning.
1.7. Flyvesimulatortræningsanordninger
Når der anvendes flyvesimulatortræningsanordninger (FSTD) til træning eller til
demonstration af, at de fornødne praktiske færdigheder er erhvervet eller holdt ved
lige, skal disse FSTD’er svare til et givet præstationsniveau på de felter, der er
relevante for udførelsen af den pågældende opgave. Navnlig skal gengivelsen af
konfiguration, betjeningsegenskaber, luftfartøjets præstationer og systemadfærden
gengive luftfartøjet tilstrækkeligt nøjagtigt.
1.8. Træningskursus
1.8.1. Der gives træning i form af træningskurser.
1.8.2. Et træningskursus skal opfylde følgende betingelser:
(a) Der skal udarbejdes et pensum for hver enkelt type kursus, og
(b) kurset skal i fornødent omfang omfatte både teoriundervisning og praktisk
flyveinstruktion (herunder syntetisk flyvetræning).
1.9. Instruktører
1.9.1. Teoriundervisning
Teoriundervisningen gives af passende uddannede instruktører. De skal:
(a) have den fornødne viden om de emner, hvori der undervises og
(b) kunne anvende egnede undervisningsmetoder.
1.9.2. Flyveinstruktion og flyvesimulatorinstruktion
Flyveinstruktion og flyvesimulatorinstruktion gives af passende uddannede
instruktører, der skal have følgende kvalifikationer:
(a) opfylde de fornødne krav til teoretisk viden og praktisk erfaring i relation til
den instruktion, der gives
(b) kunne anvende egnede instruktionsteknikker
(c) have praktiseret instruktionsteknikkerne inden for de flyvemanøvrer og
procedurer, i hvilke der skal gives flyveinstruktion
DA 13 DA
(d) have demonstreret evne til at give instruktion på de felter, hvor der skal gives
flyveinstruktion, herunder instruktion før flyvning, efter flyvning og på jorden,
og
(e) jævnligt gennemgå opfriskningstræning for at sikre, at instruktionsstandarden
holdes ved lige.
Flyveinstruktører skal også være berettigede til at fungere som luftfartøjschef på det
luftfartøj, hvortil instruktionen gives, medmindre der er tale om træning på nye typer
luftfartøjer.
1.10. Eksaminatorer
Personer med ansvar for bedømmelsen af piloters færdigheder skal:
(a) opfylde kravene som flyveinstruktør eller flyvesimulatorinstruktør og
(b) være i stand til at bedømme piloternes præstationer og gennemføre flyvetest og
-check.
2. KRAV TIL PRAKTISK ERFARING - PILOTER
En person, der er flyvebesætningsmedlem, instruktør eller eksaminator, skal tilegne
sig erfaring, der er tilstrækkelig til de funktioner, der udføres, og skal holde den ved
lige, medmindre de delegerede retsakter fastsætter, at kompetencen kan
dokumenteres i overensstemmelse med punkt 1.5.
3. HELBREDSMÆSSIG EGNETHED - PILOTER
3.1. Helbredskrav
3.1.1. Alle piloter skal med regelmæssige mellemrum kunne påvise, at de er
helbredsmæssigt egnede til at udføre deres funktioner tilfredsstillende under hensyn
til den pågældende type aktivitet. Opfyldelsen af helbredskravene fremgår af en
vurdering baseret på bedste flyvemedicinske praksis under hensyn til den
pågældende type aktivitet og den mulige aldersbetingede mentale og fysiske
svækkelse.
Helbredsmæssig egnethed, der omfatter både fysisk og psykisk egnethed, vil sige, at
piloten ikke lider af nogen sygdom eller noget handicap, der gør vedkommende ude
af stand til at
(a) udføre de opgaver, der er nødvendige for at operere et luftfartøj
(b) udføre pålagte opgaver på et hvilket som helst tidspunkt, eller
(c) se og opfatte sine omgivelser korrekt.
3.1.2. Hvis der ikke kan påvises fuld helbredsmæssig egnethed, kan der eventuelt
iværksættes afhjælpende foranstaltninger, der giver en flyvesikkerhed på samme
niveau.
3.2. Flyvelæger
En flyvelæge skal
(a) være uddannet og autoriseret til at udøve lægegerning
DA 14 DA
(b) have modtaget undervisning i flyvemedicin og med regelmæssige mellemrum
have gennemgået genopfriskningstræning i flyvemedicin for at sikre, at
vurderingsstandarden holdes ajour og
(c) have praktisk viden om og erfaring med de forhold, under hvilke piloter
udfører deres opgaver.
3.3. Flyvemedicinske centre
Flyvemedicinske centre skal opfylde følgende betingelser:
(a) have alle de nødvendige ressourcer til at varetage det ansvar, der er forbundet
med deres rettigheder. Det omfatter — men er ikke begrænset til — følgende:
faciliteter, personale, udstyr, hjælpemidler og materiel, dokumentation af
opgaver, ansvar og procedurer, adgang til relevante data og registrering
(b) gennemføre og vedligeholde et administrationssystem for at sikre
overholdelsen af disse væsentlige krav, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe
stadig forbedring af systemet, svarende til den type aktivitet, der udføres, og
organisationens størrelse og
(c) om nødvendigt indgå ordninger med andre relevante organisationer for at sikre,
at ovenstående krav til stadighed er opfyldt.
4. KABINEBESÆTNINGSMEDLEMMER
4.1. Generelt
Kabinebesætningsmedlemmer skal
(a) være uddannede og med regelmæssige mellemrum testes for at opnå og
bibeholde den fornødne kompetence til at varetage de sikkerhedsmæssige
opgaver, der er dem pålagt, og
(b) jævnligt undersøges med henblik på en vurdering af, om de fysisk og psykisk
er i stand til at varetage de sikkerhedsmæssige opgaver, der er dem pålagt. Det
dokumenteres ved en passende vurdering baseret på bedste flyvemedicinske
praksis.
4.2. Træningskursus
4.2.1. Når det er relevant for typen af flyveoperation, skal træningen gives i form af
træningskurser.
4.2.2. Et træningskursus skal opfylde følgende betingelser:
(a) Der skal udarbejdes et pensum for hver enkelt type kursus, og
(b) kurset skal i fornødent omfang omfatte både teoriundervisning og praktisk
instruktion (herunder syntetisk træning).
4.3. Kabinebesætningsinstruktører
Undervisningen gives af passende uddannede instruktører. Instruktørerne skal
(a) have den fornødne viden om de emner, hvori der undervises
(b) kunne anvende egnede undervisningsmetoder og
(c) jævnligt gennemgå opfriskningstræning for at sikre, at instruktionsstandarden
holdes ved lige.
DA 15 DA
4.4. Kabinebesætningseksaminatorer
Person med ansvar for eksaminering af kabinebesætning skal
(a) opfylde kravene til kabinebesætningsinstruktører og
(b) være i stand til at vurdere kabinebesætningers præstationer og gennemføre
eksamener.
5. TRÆNINGSORGANISATIONER
Træningsorganisationer, der udbyder pilotuddannelse eller uddannelse af
kabinepersonale, skal opfylde følgende krav:
(a) have alle de nødvendige ressourcer til at varetage det ansvar, der er forbundet
med denne virksomhed. Det omfatter — men er ikke begrænset til — følgende:
faciliteter, personale, udstyr, hjælpemidler og materiel, dokumentation af
opgaver, ansvar og procedurer, adgang til relevante data og registrering
(b) organisationen skal gennemføre og vedligeholde et administrationssystem for
at sikre overholdelsen af disse væsentlige krav, styre sikkerhedsrisici og tilsigte
stadig forbedring af systemet, svarende til den træning, der leveres, og til
organisationens størrelse og
(c) om nødvendigt indgå ordninger med andre relevante organisationer for at sikre,
at ovenstående krav til stadighed er opfyldt.
BILAG V
Væsentlige krav til flyveoperationer
DA 16 DA
1. GENERELT
1.1. En flyvning må ikke foretages, medmindre besætningsmedlemmerne og i givet fald
alt andet operativt personale, der medvirker ved flyvningens forberedelse og
gennemførelse, er fortrolige med de love, bestemmelser og procedurer, som er
relevante for udførelsen af deres opgaver og gældende for de områder, der skal
gennemflyves, de flyvepladser, der påtænkes benyttet, og de dertil hørende
navigationsfaciliteter.
1.2. En flyvning skal udføres i fuld overensstemmelse med de i flyvehåndbogen eller i
givet fald driftshåndbogen angivne operationelle procedurer for forberedelsen og
gennemførelsen af flyvningen. Med henblik herpå skal der forefindes et
checklistesystem, som de relevante besætningsmedlemmer kan anvende i alle faser af
operationen af luftfartøjet under normale og unormale forhold og i nødsituationer.
Der skal være fastsat procedurer for alle nødsituationer, der med rimelighed kan
forudses.
1.3. De enkelte besætningsmedlemmers funktioner og opgaver skal være fastlagt før hver
flyvning. Luftfartøjschefen har ansvaret for luftfartøjets operation og sikkerhed og
for alle besætningsmedlemmers og passagerers sikkerhed samt for ombordværende
fragt.
1.4. Genstande eller stoffer, der kan indebære væsentlig risiko for helbred, sikkerhed,
ejendom eller miljø, såsom farligt gods, våben og ammunition, må ikke transporteres
af et luftfartøj, medmindre der følges særlige sikkerhedsprocedurer og -instrukser for
at minimere de dermed forbundne risici.
1.5. Alle nødvendige data, dokumenter, registreringer og oplysninger, der skal vise, at de
i punkt 5.3 nævnte betingelser er opfyldt, skal opbevares for hver flyvning og være
tilgængelige i en minimumsperiode, der står i forhold til den pågældende type
flyveoperation.
2. FORBEREDELSE TIL FLYVNING
En flyvning må ikke påbegyndes, før der med rimelige midler er skabt vished for, at
alle følgende betingelser er opfyldt:
(a) De faciliteter, der er direkte nødvendige for flyvningen og for sikker operation
af luftfartøjet, herunder kommunikationsfaciliteter og navigationshjælpemidler,
skal være tilgængelige for gennemførelsen af flyvningen under hensyn til
eksisterende AIS (Aeronautical Information Services)-dokumentation.
(b) Besætningen skal være fortrolig med og passagererne informeret om placering
og brug af relevant nødudstyr. Besætning og passagerer skal have adgang til
fyldestgørende information om operationen, og navnlig om det installerede
udstyr, om nødprocedurer og brugen af sikkerhedsudstyr i kabinen.
(c) Luftfartøjschefen skal forvisse sig om, at
i) luftfartøjet er luftdygtigt som omhandlet i punkt 6
ii) luftfartøjet i givet fald er behørigt registreret, og at de fornødne dertil
hørende certifikater forefindes om bord på luftfartøjet
iii) de instrumenter og det udstyr, der er omhandlet i punkt 5, og som er
nødvendige for gennemførelsen af flyvningen, er installeret i luftfartøjet
DA 17 DA
og er funktionsdygtige, medmindre det ikke er påkrævet i henhold til den
gældende minimumsudstyrsliste (MEL) eller et tilsvarende dokument
iv) luftfartøjets masse og tyngdepunkt er sådan, at flyvningen kan
gennemføres inden for de grænser, der er foreskrevet i
luftdygtighedsdokumentationen
v) al kabinebagage, håndbagage og fragt er forsvarligt anbragt og surret, og
vi) luftfartøjets driftsbegrænsninger som omhandlet i punkt 4 ikke
overskrides på noget tidspunkt under flyvningen.
(d) Flyvebesætningen skal have adgang til information om vejrforhold i afgangs-
og destinationslufthavn og i givet fald alternative lufthavne samt om en route-
forhold. Man skal være særligt opmærksom på potentielt farlige atmosfæriske
forhold.
(e) Ved flyvning ind i områder med erkendt eller forventet isningsrisiko skal
luftfartøjet være certificeret, udstyret og/eller behandlet til at operere sikkert
under sådanne forhold.
(f) For en flyvning baseret på visuelle flyveregler skal vejrforholdene på den rute,
der skal flyves, være sådan, at disse flyveregler kan overholdes. For en
flyvning baseret på instrumentflyveregler skal der vælges en
destinationslufthavn og i givet fald en eller flere alternative lufthavne, hvor
luftfartøjet kan lande, under hensyn til navnlig vejrmeldinger, tilgængelige
luftfartstjenester, faciliteter på jorden og de instrumentflyveprocedurer, der
accepteres af den stat, hvori destinationslufthavnen og/eller den alternative
lufthavn er beliggende.
(g) Mængden af brændstof/energi og hjælpematerialer om bord skal være
tilstrækkelig til, at den påtænkte flyvning kan gennemføres sikkert under
hensyn til vejrforholdene, alle andre forhold, der påvirker luftfartøjets
præstationer, og eventuelle forsinkelser, der forventes under flyvningen. Der
skal desuden medbringes en brændstof-/energireserve med henblik på
uforudsete situationer. Der skal i givet fald være fastlagt procedurer for
brændstof-/energistyring under flyvning.
3. FLYVEOPERATIONER
I forbindelse med flyveoperationer skal følgende betingelser være opfyldt:
(a) Når det er relevant for luftfartøjstypen, skal alle besætningsmedlemmer under
start og landing, og når det i øvrigt af luftfartøjschefen skønnes nødvendigt af
hensyn til sikkerheden, sidde på deres sæde og benytte de fastgørelsessystemer,
der forefindes i luftfartøjet.
(b) Når det er relevant for luftfartøjstypen, skal alle flyvebesætningsmedlemmer,
hvis tilstedeværelse i cockpittet er påkrævet, sidde og forblive siddende på
deres plads med sikkerhedsbæltet fastspændt, bortset fra de situationer en
route, hvor fysiologiske eller operationelle behov umuliggør dette.
(c) Når det er relevant for luftfartøjstypen og flyveoperationstypen, sikrer
luftfartøjschefen sig før start og landing, under taxiing, og når det i øvrigt
skønnes nødvendigt af hensyn til sikkerheden, at hver passager sidder
forsvarligt fastspændt.
DA 18 DA
(d) En flyvning skal udføres på en sådan måde, at der altid er korrekt afstand til
andre luftfartøjer og den fornødne hindringsfrigang i alle faser af flyvningen.
Afstanden skal svare til, hvad der kræves i henhold til gældende
lufttrafikregler, svarende til den pågældende type flyveoperation.
(e) En flyvning må ikke fortsættes, medmindre de kendte forhold til stadighed
mindst svarer til de i punkt 2 anførte. For en flyvning baseret på
instrumentflyveregler må indflyvningen til en lufthavn ikke fortsættes under en
nærmere fastsat højde eller forbi en bestemt position, hvis de foreskrevne
sigtbarhedskriterier ikke er opfyldt.
(f) I en nødsituation skal luftfartøjschefen sikre sig, at alle passagerer er instrueret
i de til omstændighederne passende nødforanstaltninger.
(g) Luftfartøjschefen træffer alle nødvendige forholdsregler for at minimere
forstyrrende passageradfærds indvirkning på flyvningen.
(h) Et luftfartøj må ikke taxies på en flyveplads’ trafikområde, og dets rotor må
ikke være tilsluttet strømforsyningen, medmindre personen ved
instrumentpanelet har den fornødne kompetence.
(i) De brændstof-/energistyringsprocedurer, der gælder under flyvning, skal i givet
fald anvendes.
4. LUFTFARTØJETS PRÆSTATION OG OPERATIONELLE BEGRÆNSNINGER
4.1. Et luftfartøj skal opereres i overensstemmelse med dets luftdygtighedsbevis og alle
dertil hørende operationelle procedurer og begrænsninger, som er anført i dets
godkendte flyvehåndbog eller eventuel tilsvarende dokumentation. Flyvehåndbogen
eller den tilsvarende dokumentation skal være tilgængelig for besætningen og holdes
opdateret for hvert luftfartøj.
4.2. Uanset 4.1. kan flyvning af nogle øjeblikkes varighed med helikoptere gennem det
skyggede område af højdehastighedsdiagrammet tillades, forudsat at der er sikret et
tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
4.3. Luftfartøjet skal opereres i overensstemmelse med den gældende
miljødokumentation.
4.4. En flyvning må ikke påbegyndes eller fortsættes, medmindre luftfartøjets beregnede
præstation under hensyn til alle faktorer, der indvirker i væsentlig grad på dets
præstation, gør det muligt at gennemføre alle faser af flyvningen inden for de
gældende afstande/områder og hindringsfrigange med den planlagte
operationsmasse. Præstationsfaktorer, som i væsentlig grad indvirker på start, en
route og indflyvning/landing, er især
(a) operationelle procedurer
(b) flyvepladsens trykhøjde
(c) temperatur
(d) vind
(e) start- og landingsområdets størrelse, hældning og tilstand, og
(f) skrogets, strømanlæggets eller systemernes tilstand under hensyn til eventuel
forringelse.
DA 19 DA
4.5. Sådanne faktorer skal tages direkte i betragtning som operationelle parametre eller
indirekte i form af tilladte afvigelser eller margener, som kan fastlægges ved
beregningen af præstationsdata svarende til den pågældende type operation.
5. INSTRUMENTER, DATA OG UDSTYR
5.1. Et luftfartøj skal være forsynet med det navigations-, kommunikations- og andet
udstyr, der er nødvendigt for den påtænkte flyvning under hensyn til de gældende
lufttrafikregler og luftfartsbestemmelser i samtlige faser af flyvningen.
5.2. Et luftfartøj skal i givet fald være forsynet med alt nødvendigt sikkerheds-, læge-,
evakuerings- og overlevelsesudstyr under hensyn til de risici, der er forbundet med
de områder, hvori der opereres, de ruter, der skal flyves, flyvehøjden og flyvningens
varighed.
5.3. Alle data, der er nødvendige for, at besætningen kan gennemføre flyvningen, skal
være opdaterede og tilgængelige om bord på luftfartøjet under hensyn til gældende
lufttrafikregler, luftfartsbestemmelser, flyvehøjder og operationsområder.
6. FORTSAT LUFTDYGTIGHED OG MATERIELLETS MILJØGODKENDELSE
6.1. En flyveoperation må ikke foretages, medmindre
(a) luftfartøjet er luftdygtigt og opfylder gældende krav vedrørende materiellets
miljøgodkendelse
(b) det operationelle udstyr og nødudstyr, der er nødvendigt for den påtænkte
flyvning, er tjenligt
(c) luftfartøjets luftdygtighedsbevis og i givet fald støjcertifikat er gyldigt, og
(d) vedligeholdelsen af luftfartøjet er udført i overensstemmelse med gældende
krav.
DA 20 DA
6.2. Luftfartøjet skal forud for hver flyvning eller serie af på hinanden følgende
flyvninger inspiceres ved et check før flyvning for at afgøre, om det er tjenligt til den
påtænkte flyvning.
6.3. Luftfartøjet må ikke opereres, medmindre det er frigivet til brug af kvalificerede
personer eller organisationer efter vedligeholdelse. Den underskrevne
frigivelsesattest skal bl.a. indeholde basisoplysninger om den udførte
vedligeholdelse.
6.4. Dokumentation for luftfartøjets luftdygtighed og miljøgodkendelse skal opbevares i
en periode svarende til den, der er fastsat i de gældende krav til fortsat luftdygtighed,
indtil de i dokumentationen indeholdte oplysninger er erstattet af nye lige så
omfattende og detaljerede oplysninger, dog under ingen omstændigheder mindre end
24 måneder.
6.5. Alle ændringer og reparationer skal opfylde de væsentlige krav til luftdygtighed og i
givet fald til materiellets miljøgodkendelse. De data, der dokumenterer, at kravene til
luftdygtighed og til materiellets miljøgodkendelse er opfyldt, skal gemmes.
6.6. Det er operatørens ansvar at sikre, at en tredjepart, der udfører vedligeholdelse,
overholder operatørens sikkerhedskrav.
7. BESÆTNINGSMEDLEMMER
7.1. Antallet af besætningsmedlemmer og besætningens sammensætning fastlægges
under hensyn til
(a) begrænsninger i luftfartøjets certificering, herunder i givet fald den relevante
demonstration af nødevakuering
(b) luftfartøjets konfiguration, og
(c) typen af operationer samt deres varighed.
DA 21 DA
7.2. Luftfartøjschefen skal have myndighed til at give alle ordrer og træffe alle
nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre luftfartøjets operation og
sikkerhed og sikkerheden for personer og/eller ejendom, der befordres i luftfartøjet.
7.3. I en nødsituation, som bringer luftfartøjets operation og sikkerhed og/eller
sikkerheden for personer om bord i fare, skal luftfartøjschefen træffe de
forholdsregler, vedkommende skønner nødvendige af hensyn til sikkerheden. Hvis en
sådan forholdsregel indebærer en overtrædelse af lokale bestemmelser eller
procedurer, er luftfartøjschefen forpligtet til omgående at underrette den relevante
lokale myndighed.
7.4. Der må ikke simuleres nødsituationer eller unormale situationer, når der befordres
passagerer eller fragt.
7.5. Intet besætningsmedlem må lade sin udførelse af opgaver/beslutningstagning
svækkes i en sådan grad, at flyvesikkerheden bringes i fare på grund af virkningerne
af træthed, idet der blandt andet tages hensyn til overanstrengelse, søvnmangel, antal
gennemfløjne sektorer, nattjeneste eller passage af tidszoner. Hvileperioder skal være
tilstrækkeligt lange til, at besætningsmedlemmerne kan overvinde virkningerne af
udførte arbejdsopgaver i den forudgående tjenesteperiode og være veludhvilede ved
starten af den efterfølgende flyvetjenesteperiode.
7.6. Et besætningsmedlem må ikke varetage opgaver om bord på et luftfartøj, hvis
vedkommende er påvirket af psykoaktive stoffer eller alkohol eller er uegnet på
grund af fysiske skader, træthed, medicinering, sygdom eller lignende.
8. YDERLIGERE KRAV TIL ERHVERVSMÆSSIG LUFTTRANSPORT OG ANDRE
OPERATIONER, SOM ER OMFATTET AF KRAV OM CERTIFICERING ELLER
ERKLÆRINGER
8.1. Erhvervsmæssige flyveoperationer og andre operationer, som er omfattet af krav om
certificering og erklæringer, må ikke foretages, medmindre følgende betingelser er
opfyldt:
(a) operatøren skal direkte eller indirekte via aftaler med tredjeparter råde over de
nødvendige ressourcer i forhold til operationernes omfang og rækkevidde.
Sådanne ressourcer omfatter — men er ikke begrænset til — følgende:
luftfartøjer, faciliteter, ledelsesstruktur, personale, udstyr, dokumentation for
opgaver, ansvar og procedurer, adgang til relevante data og registrering.
(b) Operatøren må kun benytte uddannet personale med passende kvalifikationer
og skal gennemføre og vedligeholde trænings- og testprogrammer for
besætningsmedlemmer og andet relevant personale.
(c) Operatøren udarbejder en minimumsudstyrsliste (MEL) eller et tilsvarende
dokument under hensyn til følgende:
i) dokumentet skal sikre operation af luftfartøjet under nærmere angivne
forhold, når bestemte instrumenter, bestemt udstyr eller bestemte
funktioner er ude af drift ved påbegyndelsen af flyvningen
ii) dokumentet skal udarbejdes for hvert enkelt luftfartøj under hensyn til
operatørens relevante operations- og vedligeholdelsesbetingelser, og
iii) MEL skal være baseret på masterminimumsudstyrslisten (MMEL), hvis
en sådan findes, og må ikke være mindre restriktiv end MMEL.
DA 22 DA
(d) operatøren skal indføre og vedligeholde et administrationssystem for at sikre
overholdelsen af disse væsentlige krav, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe
løbende forbedringer af systemet, i overensstemmelse med aktivitetstypen og
organisationens størrelse
(e) operatøren skal indføre et system for rapportering af hændelser som en del af
administrationssystemet i litra d) for at bidrage til den tilstræbte fortsatte
forbedring af sikkerheden. Hændelsesrapporteringssystemet skal være i
overensstemmelse med forordning (EU) 376/2014.
8.2. Operationen må kun foretages i overensstemmelse med en operatørs driftshåndbog.
Denne håndbog skal indeholde alle nødvendige instruktioner, informationer og
procedurer for alle de luftfartøjer, der opereres, og for det operative personales
opgaver. Gældende begrænsninger for flyvetid, flyvetjenesteperioder og
hvileperioder for besætningsmedlemmer skal angives. Driftshåndbogen med senere
revisioner skal være i overensstemmelse med den godkendte flyvehåndbog og
ændres i nødvendigt omfang.
8.3. Operatøren fastlægger de nødvendige procedurer for at minimere forstyrrende
passageradfærds indvirkning på flyveoperationer.
8.4. Operatøren skal udarbejde og vedligeholde sikkerhedsprogrammer, der er tilpasset
luftfartøjet og den pågældende type operation, herunder navnlig:
(a) sikkerheden ved flyvebesætningens afdeling i luftfartøjet
(b) checkliste for luftfartøjets eftersøgningsprocedure
(c) træningsprogrammer og
(d) beskyttelse af elektroniske systemer og computersystemer for at forhindre
bevidst og ubevidst systeminterferens og -ødelæggelse.
DA 23 DA
8.5. Hvis sikkerhedsforanstaltninger kan påvirke sikkerheden ved operationerne negativt,
skal risiciene vurderes, og der skal udarbejdes de fornødne procedurer for at afhjælpe
sikkerhedsrisici, hvilket kan kræve brug af specialudstyr.
8.6. Operatøren skal udpege en af piloterne i flyvebesætningen til luftfartøjschef.
8.7. Forebyggelse af træthed skal styres ved hjælp af et system til forvaltning af træthed. I
forbindelse med en flyvning eller en serie flyvninger skal et sådant system indrettes
efter flyvetid, flyvetjenesteperioder, arbejdsopgaver og afpassede hvileperioder. Ved
fastsættelse af begrænsninger inden for træthedsforvaltningssystemet skal der tages
hensyn til alle relevante faktorer, der medvirker til træthed, f.eks. antallet af
gennemfløjne sektorer, passage af tidszoner, søvnmangel, forstyrrelse af
døgnrytmen, nattjeneste, positionering, kumuleret tjenestetid i bestemte perioder,
fordelingen af opgaver mellem besætningsmedlemmerne samt indsættelse af flere
besætningsmedlemmer.
8.8. Operatøren skal sikre, at de i punkt 6.1, 6.4 og 6.5 omhandlede opgaver kontrolleres
af en organisation med ansvar for sikring af fortsat luftdygtighed, som skal opfylde
betingelserne i bilag II, punkt 3.1, og bilag III, punkt 7 og 8.
8.9. Operatøren skal sikre, at den i punkt 6.3 omhandlede frigivelsesattest er udstedt af en
organisation, der er kvalificeret til at vedligeholde materiel, dele og ikke-
fastmonteret udstyr. Organisationen skal opfylde kravene i bilag II, punkt 3.1.
8.10. Den i punkt 8.8 omhandlede organisation skal udarbejde en organisationshåndbog,
der til brug og vejledning for det berørte personale indeholder en beskrivelse af alle
organisationens procedurer for fortsat luftdygtighed.
DA 24 DA
BILAG VI
Væsentlige krav til kvalificerede organer
1. Det kvalificerede organ ("organet"), dets direktør og det personale, som skal udføre
certificerings- og tilsynsopgaverne, må hverken direkte eller som bemyndigede
repræsentanter medvirke i konstruktion, fremstilling, markedsføring eller
vedligeholdelse af materiel, dele, ikke-fastmonteret udstyr, komponenter eller
systemer; de må heller ikke medvirke i deres drift, tjenestelevering eller anvendelse.
Dette udelukker ikke, at der kan udveksles tekniske oplysninger mellem de
involverede organisationer og det kvalificerede organ.
Ovenstående er ikke til hinder for, at en organisation, der er oprettet med det formål
at fremme sports- eller fritidsflyvning, kan akkrediteres som kvalificeret organ, på
betingelse af at organisationen godtgør over for den myndighed, der udsteder
akkrediteringen, at organisationen har truffet passende foranstaltninger til at
forebygge interessekonflikter.
2. Organet og det personale, der varetager certificerings- og tilsynsopgaverne, skal
udføre deres opgaver med den største faglige integritet og tekniske kompetence og
må ikke være udsat for pression eller incitamenter, navnlig af økonomisk art, som
kan få indvirkning på deres vurdering eller på resultaterne af deres certificerings- og
tilsynsopgaver, især fra personer eller grupper af personer, der har interesse i disse
resultater.
3. Organet skal råde over det nødvendige personale og besidde de nødvendige midler til
på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse
med udførelsen af certificeringen og tilsynet; det skal også have adgang til det
udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre ekstraordinær kontrol.
4. Organet og dets personale, som skal udføre undersøgelsen, skal have:
(a) en solid teknisk og faglig uddannelse eller tilstrækkelig ekspertise opnået ved
erfaring med relevante aktiviteter
(b) tilfredsstillende kendskab til forskrifterne for de certificerings- og
tilsynsopgaver, de udfører, og tilstrækkelig erfaring med den form for opgaver
(c) den nødvendige færdighed i at udarbejde de erklæringer, redegørelser og
rapporter, som dokumenterer, at certificeringen og tilsynet er blevet foretaget.
5. Der skal være sikkerhed for certificerings- og tilsynspersonalets uvildighed.
Medarbejdernes aflønning må ikke være afhængig af, hvor mange undersøgelser de
gennemfører, og heller ikke af resultaterne.
6. Organet skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre det civilretlige ansvar ifølge
nationale retsregler dækkes af medlemsstaten.
7. Organets personale har tavshedspligt om alle oplysninger, det får kendskab til under
udførelsen af dets opgaver i henhold til denne forordning.
DA 25 DA
BILAG VII
Væsentlige krav til flyvepladser
1. FYSISKE KENDETEGN, INFRASTRUKTURER OG UDSTYR
1.1. Manøvreområde
1.1.1. En flyveplads skal have et område, der er udpeget til luftfartøjernes landing og start,
og som opfylder følgende betingelser:
(a) landings- og startområdet skal have en passende størrelse og passende
egenskaber til de luftfartøjer, der efter planen skal benytte flyvepladsen
(b) landings- og startområdet skal i givet fald have tilstrækkelig bæreevne til at
kunne klare gentagne beflyvninger med de planlagte luftfartøjer. Områder, der
ikke er beregnet til gentagne operationer, skal blot kunne bære luftfartøjerne
(c) landings- og startområdet skal være udformet med henblik på at bortdræne
vand og undgå, at stillestående vand kan udgøre en uacceptabel risiko for
flyveoperationerne
(d) skråninger og ændringer af skråninger på landings- og startområdet må ikke
skabe nogen uacceptabel risiko for flyveoperationerne
(e) overfladens beskaffenhed på landings- og startområdet skal være velegnet til
brug af de planlagte luftfartøjer og
(f) landings- og startområdet skal være fri for genstande, der kan udgøre en
uacceptabel risiko for flyveoperationerne.
1.1.2. Når der forefindes flere udpegede landings- og startområder, skal de være udformet
på en sådan måde, at de ikke skaber en uacceptabel risiko for flyveoperationerne.
1.1.3. Det udpegede landings- og startområde skal være omgivet af klart definerede
områder. Disse områder har til formål at beskytte luftfartøjer, der flyver hen over
dem i forbindelse med start eller landing, eller at begrænse følgerne af for lav
indflyvning eller af, at de kører ud over siden eller enden af start- og
landingsområdet, og skal opfylde følgende betingelser:
(a) disse områder skal have dimensioner, der egner sig til de forventede
flyveoperationer
(b) skråninger og ændringer af skråninger i disse områder må ikke skabe en
uacceptabel risiko for flyveoperationerne
(c) disse områder skal være fri for genstande, der kan udgøre en uacceptabel risiko
for flyveoperationerne. Det er dog tilladt at opstille skrøbeligt udstyr i disse
områder, hvis det er nødvendigt af hensyn til flyveoperationerne, og
(d) hvert af disse områder skal have en tilstrækkelig bæreevne til den planlagte
anvendelse.
DA 26 DA
1.1.4. De områder af en flyveplads, der med deres tilknyttede umiddelbare omgivelser skal
benyttes til taxiing eller parkering af luftfartøjer, skal være udformet således, at de
giver mulighed for sikker operation af de luftfartøjer, der forventes at benytte en
bestemt facilitet under alle de planlagte forhold, og skal opfylde følgende
betingelser:
(a) disse områder skal have en bæreevne, der er tilstrækkelig til at klare gentagne
operationer med de planlagte luftfartøjer, undtagen områder, der forventeligt
kun lejlighedsvis skal benyttes, og som blot skal kunne bære luftfartøjerne
(b) disse områder skal være udformet med henblik på at bortdræne vand og undgå,
at stillestående vand kan udgøre en uacceptabel risiko for flyveoperationerne
(c) skråninger og ændringer af skråninger i disse områder må ikke skabe en
uacceptabel risiko for flyveoperationerne
(d) overfladens beskaffenhed skal være velegnet til brug af de planlagte
luftfartøjer, og
(e) disse områder skal være fri for genstande, der kan udgøre en uacceptabel risiko
for luftfartøjerne. Dette udelukker ikke, at udstyr, der er nødvendigt i det
pågældende område, parkeres i særligt afmærkede positioner eller zoner.
DA 27 DA
1.1.5. Anden infrastruktur, som er beregnet til luftfartøjerne, skal udformes således, at
brugen af den pågældende infrastruktur ikke skaber en uacceptabel risiko for de
luftfartøjer, der benytter den.
1.1.6. Konstruktioner, bygninger, udstyr eller opbevaringsområder skal placeres og
udformes således, at de ikke udgør en uacceptabel risiko for flyveoperationerne.
1.1.7. Der skal tages passende forholdsregler for at forhindre, at uautoriserede personer,
uautoriserede køretøjer eller dyr af en sådan størrelse, at de udgør en uacceptabel
risiko for flyveoperationerne, kan få adgang til manøvreområdet, dog med forbehold
af nationale og internationale bestemmelser om dyrebeskyttelse.
1.2. Hindringsfrihed
1.2.1. For at beskytte et luftfartøj, der nærmer sig en flyveplads med henblik på at lande,
eller ved start fra en flyveplads, skal der etableres indflyvnings- og udflyvningsruter
eller -områder. Sådanne ruter eller områder skal give luftfartøjerne tilstrækkelig
afstand til hindringer, der er beliggende i et område omkring flyvepladsen, under
passende hensyntagen til de lokale fysiske forhold.
1.2.2. Afstanden til sådanne hindringer skal være tilstrækkelig til den fase af flyvningen og
den type operation, der skal foretages. Der skal også tages højde for udstyr, der
bruges til at bestemme luftfartøjets position.
1.3. Visuelle og ikke-visuelle hjælpemidler og flyvepladsudstyr
1.3.1. Hjælpemidler skal være formålstjenlige og genkendelige og forsyne brugerne med
utvetydig information under alle tilsigtede driftsbetingelser.
1.3.2. Flyvepladsens udstyr skal fungere efter hensigten under de forventede
driftsbetingelser. Flyvepladsens udstyr må, uanset om det virker eller ej, ikke
medføre en uacceptabel risiko for luftfartssikkerheden.
1.3.3. Hjælpemidlerne og elforsyningssystemet skal udformes på en sådan måde, at
eventuelle fejl ikke medfører, at brugerne gives uhensigtsmæssige, misvisende eller
utilstrækkelige oplysninger, eller at væsentlige tjenester afbrydes.
1.3.4. Egnede beskyttelsesmetoder skal stilles til rådighed for at undgå skader eller
forstyrrelser af sådanne hjælpemidler.
1.3.5. Strålingskilder og mobile eller faste genstande må ikke interferere med eller have
negativ indvirkning på luftfartøjers kommunikations-, navigations- og
overvågningssystemer.
1.3.6. Det relevante personale skal have adgang til oplysninger om drift og anvendelse af
flyvepladsudstyr og klare anvisninger om forhold, der kan medføre uacceptable risici
for luftfartssikkerheden.
1.4. Flyvepladsdata
1.4.1. Der skal udarbejdes relevante data om flyvepladsen og de tjenester, der tilbydes, og
dataene skal opdateres.
1.4.2. Dataene skal være nøjagtige, læsbare, fuldstændige og entydige. Der skal sikres den
fornødne integritet.
1.4.3. De pågældende data skal stilles til rådighed for brugerne og de relevante ANS-ydere
rettidigt ved hjælp af en tilstrækkeligt sikker, nøjagtig og hurtig
kommunikationsmetode.
DA 28 DA
2. DRIFT OG ADMINISTRATION
2.1. Flyvepladsens operatørs ansvarsområder
Operatøren af en flyveplads er ansvarlig for flyvepladsens drift. Operatøren af en
flyveplads har følgende ansvarsområder:
(a) flyvepladsoperatøren skal direkte eller indirekte via aftaler med tredjeparter
råde over alle de ressourcer, der er nødvendige for, at luftfartøjer kan operere
sikkert på flyvepladsen. Det omfatter - men er ikke begrænset til - følgende
ressourcer: faciliteter, personale, udstyr og materiel, dokumentation af opgaver,
ansvarsområder og procedurer, adgang til relevante data samt optegnelser
(b) flyvepladsoperatøren skal kontrollere, at kravene i afsnit 1 til enhver tid
overholdes, eller træffe passende foranstaltninger for at begrænse risici ved
manglende overholdelse. Der skal udarbejdes og iværksættes procedurer for at
orientere alle brugere rettidigt om sådanne foranstaltninger
(c) flyvepladsoperatøren skal udarbejde og gennemføre et egnet
risikostyringsprogram rettet mod dyrelivet på flyvepladsen
(d) flyvepladsoperatøren skal direkte eller indirekte via kontrakter med tredjeparter
sikre, at køretøjers og personers bevægelser i manøvreområdet og andre
operationelle områder koordineres med luftfartøjernes bevægelser for at undgå
kollisioner og skader på luftfartøjerne
(e) flyvepladsoperatøren skal sikre, at der er udarbejdet og gennemført procedurer
for at begrænse risici som følge af flyvepladsoperationer om vinteren, under
dårlige vejrforhold, ved nedsat sigtbarhed eller om natten, hvis dette er relevant
(f) flyvepladsoperatøren skal samarbejde med andre relevante organisationer for at
sikre, at disse væsentlige krav til flyvepladser til stadighed overholdes. Disse
organisationer omfatter, men er ikke begrænset til, luftfartøjsoperatører,
luftfartstjenesteudøvere, ground handling-virksomheder, ydere af
forpladstjenester og andre organisationer, hvis aktiviteter eller materiel kan
påvirke flyvesikkerheden
(g) flyvepladsoperatøren kontrollerer, at organisationer, som beskæftiger sig med
opbevaring af brændstof og påfyldning af brændstof på luftfartøjer, har
procedurer, der sikrer, at luftfartøjerne forsynes med rent brændstof af den rette
type
(h) der skal foreligge håndbøger om vedligeholdelse af flyvepladsudstyr, og de
skal anvendes i praksis og indeholde vedligeholdelses- og
reparationsinstrukser, oplysninger om service og fejlfindings- og
inspektionsprocedurer
(i) flyvepladsoperatøren skal udarbejde og gennemføre en beredskabsplan for
flyvepladsen, som omfatter de nødsituationer, der måtte opstå på flyvepladsen
eller i dens umiddelbare nærhed. Denne plan skal i givet fald koordineres med
lokalsamfundets beredskabsplan
(j) flyvepladsoperatøren skal direkte eller indirekte via aftaler med tredjeparter
sikre, at der forefindes passende rednings- og brandslukningstjenester. Disse
tjenester skal reagere hurtigt på en hændelse eller ulykke og som minimum
råde over udstyr, brandslukningsmidler og tilstrækkeligt personale
DA 29 DA
(k) flyvepladsoperatøren må kun benytte uddannet og kvalificeret personale til
drift og vedligeholdelse af flyvepladsen og skal sikre, direkte eller indirekte via
aftaler med tredjeparter, at uddannelses- og kontrolprogrammer indføres og
vedligeholdes for at sikre det relevante personales vedvarende kompetence
(l) flyvepladsoperatøren skal sikre, at enhver, der får tilladelse til uledsaget
adgang til manøvreområdet eller andre operationelle områder, er tilstrækkeligt
uddannet og kvalificeret til en sådan adgang
(m) rednings- og brandslukningsmandskabet skal være tilstrækkeligt uddannet og
kvalificeret til at arbejde på flyvepladser. Flyvepladsoperatøren skal indføre og
vedligeholde uddannelses- og kontrolprogrammer for at sikre mandskabets
vedvarende kompetence, og
(n) alle rednings- og brandfolk, der kan blive indsat i forbindelse med
nødsituationer med luftfartøjer, skal med regelmæssige mellemrum kunne
påvise, at de er helbredsmæssigt egnede til at udføre deres funktioner
tilfredsstillende under hensyn til den pågældende type aktivitet.
Helbredsmæssig egnethed, der omfatter både fysisk og psykisk egnethed, vil i
denne sammenhæng sige, at den pågældende ikke lider af nogen sygdom eller
noget handicap, der gør vedkommende ude af stand til at
– udføre de opgaver, der er nødvendige for at arbejde i nødsituationer med
luftfartøjer
– udføre pålagte opgaver på et hvilket som helst tidspunkt eller
– se og opfatte sine omgivelser korrekt.
DA 30 DA
2.2. Styringssystem
2.2.1. Flyvepladsens operatør skal indføre og vedligeholde et administrationssystem for at
sikre overholdelsen af disse væsentlige krav, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe
løbende forbedringer af systemet, i overensstemmelse med aktivitetstypen og
organisationens størrelse.
2.2.2. Flyvepladsens operatør skal indføre et system for rapportering af hændelser som en
del af administrationssystemet i punkt 2.2.1 for at bidrage til den tilstræbte fortsatte
forbedring af sikkerheden. De parter, der er nævnt i ovenstående punkt 2.1, litra f),
skal i givet fald inddrages i analysen af oplysningerne i
hændelsesrapporteringssystemet. Hændelsesrapporteringssystemet skal være i
overensstemmelse med forordning (EU) 376/2014.
2.2.3. Flyvepladsens operatør skal udarbejde en flyvepladshåndbog og drive flyvepladsen i
overensstemmelse med denne håndbog. En sådan håndbog skal indeholde alle
nødvendige instrukser, oplysninger og procedurer for flyvepladsen og
styringssystemet, således at driftspersonalet kan udføre deres opgaver.
3. FLYVEPLADSENS OMGIVELSER
3.1. Luftrummet omkring flyvepladsens manøvreområder skal holdes fri for genstande,
således at de planlagte flyveoperationer på flyvepladserne kan gennemføres, uden at
der opstår uacceptabel risiko på grund af opstilling af hindringer omkring
flyvepladsen. Der skal derfor defineres områder, hvor der føres kontrol med
hindringer, og disse områder skal etableres og løbende overvåges for at identificere
forstyrrende elementer.
(a) En overskridelse af grænserne til disse områder vil kræve en vurdering for at
identificere, hvorvidt den pågældende genstand udgør en uacceptabel risiko
eller ej. Enhver genstand, der udgør en uacceptabel risiko, skal fjernes, eller der
skal træffes passende foranstaltninger til begrænsning heraf med henblik på at
beskytte luftfartøjer, der bruger flyvepladsen.
(b) Der skal informeres om eventuelle resterende hindringer, og de skal efter
behov markeres og om nødvendigt gøres synlige ved brug af lys.
3.2. Risici vedrørende menneskelige aktiviteter og fysisk planlægning som dem, der er
opført på nedenstående ikke-udtømmende liste, skal overvåges. Den risiko, de
medfører, skal vurderes og i givet fald begrænses:
(a) byggeprojekter eller ændring af den fysiske planlægning i flyvepladsens
lokalområde
(b) mulighed for hindringsfremkaldt turbulens
(c) brug af farlige, forvirrende og misvisende lys
(d) blænding fra store og meget reflekterende flader
(e) oprettelse af områder, der kan tilskynde til dyrelivets aktiviteter i nærheden af
flyvepladsens manøvreområder eller
(f) kilder til usynlig stråling eller mobile eller faste genstande, der kan interferere
med eller have en negativ indvirkning på luftfartøjers kommunikations-,
navigations- og overvågningssystemer.
DA 31 DA
3.3. Der skal udarbejdes en beredskabsplan for lokalsamfundet til brug i nødsituationer
med luftfartøjer, der opstår i flyvepladsens lokalområde.
4. GROUNDHANDLINGYDELSER
4.1. Ansvarsområder for leverandøren af groundhandlingydelser
Leverandøren af groundhandlingydelser er ansvarlig for at udføre sine aktiviteter på
flyvepladsen på sikker vis. Leverandøren har følgende ansvarsområder:
(a) leverandøren skal direkte eller indirekte via aftaler med tredjeparter råde over
alle de ressourcer, der er nødvendige for at sikre, at ydelserne leveres på
flyvepladsen på sikker vis. Det omfatter - men er ikke begrænset til - følgende
ressourcer: faciliteter, personale, udstyr og materiel, overensstemmelse med
lokale flyvepladsoperatørers procedurer, dokumentation af opgaver,
ansvarsområder og procedurer, adgang til relevante data og registrering
(b) leverandøren skal sikre, at dens køretøjers og personers bevægelser i
manøvreområdet og andre operationelle områder koordineres med
luftfartøjernes bevægelser for at undgå kollisioner og skader på luftfartøjerne
(c) leverandøren skal sikre, at der er udarbejdet og gennemført procedurer for at
begrænse risici som følge af flyvepladsoperationer om vinteren, under dårlige
vejrforhold, ved nedsat sigtbarhed eller om natten, hvis dette er relevant
(d) leverandøren skal samarbejde med andre relevante organisationer for at sikre,
at disse væsentlige krav til stadighed overholdes. Disse organisationer omfatter
- men er ikke begrænset til - flyvepladsoperatører, luftfartøjsoperatører,
luftfartstjenesteudøvere og andre organisationer, hvis aktiviteter eller materiel
kan påvirke flyvesikkerheden
(e) flyvepladsoperatøren skal enten selv eller gennem aftaler med tredjeparter
sikre, at der er udarbejdet procedurer for påfyldning af luftfartøjer med rent
brændstof af den rette type
(f) leverandøren skal sikre, at der foreligger håndbøger om vedligeholdelse af
udstyr, og de skal anvendes i praksis og indeholde vedligeholdelses- og
reparationsinstrukser, oplysninger om service og fejlfindings- og
inspektionsprocedurer
(g) leverandøren må kun benytte tilstrækkeligt uddannet og kvalificeret personale
og skal sikre, at uddannelses- og kontrolprogrammer indføres og vedligeholdes
for at sikre det relevante personales vedvarende kompetence.
DA 32 DA
4.2. Styringssystem
4.2.1. Leverandøren skal indføre og vedligeholde et administrationssystem for at sikre
overholdelsen af disse væsentlige krav, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe løbende
forbedringer af systemet, i overensstemmelse med aktivitetstypen og organisationens
størrelse.
4.2.2. Leverandøren skal indføre et system for rapportering af hændelser som en del af
administrationssystemet i punkt 4.2.1 for at bidrage til den tilstræbte fortsatte
forbedring af sikkerheden. De parter, der er nævnt i punkt 4.1., litra d), skal i givet
fald inddrages i analysen af oplysningerne fra dette hændelsesrapporteringssystem.
Hændelsesrapporteringssystemet skal være i overensstemmelse med forordning (EU)
376/2014.
4.2.3. Leverandøren skal udarbejde en håndbog for groundhandling og operere i
overensstemmelse med denne håndbog. Håndbogen skal indeholde alle nødvendige
instrukser, oplysninger og procedurer for tjenesteydelserne og
administrationssystemet, således at servicepersonalet kan udføre deres opgaver.
5. ANDET
Flyvepladsoperatøren skal sikre, at undtagen i nødsituationer for luftfartøjer, hvor de
omdirigeres til en anden flyveplads, eller under særlige forhold, der angives i de enkelte
tilfælde, må en flyveplads eller dele af denne ikke benyttes af luftfartøjer, som flyvepladsens
udformning eller driftsprocedurer normalt ikke er beregnet til.
DA 33 DA
BILAG VIII
Væsentlige krav til ATM/ANS og flyveledere
1. BRUG AF LUFTRUMMET
1.1. Alle luftfartøjer — undtagen dem, der deltager i de i artikel 2, stk. 3, litra a),
omhandlede aktiviteter — i alle faser af en flyvning, eller som befinder sig på
flyvepladsens manøvreområde, skal betjenes i overensstemmelse med fælles
generelle operationelle regler og enhver gældende procedure, der er fastsat for
brugen af det pågældende luftrum.
1.2. Alle luftfartøjer — undtagen dem, der deltager i de i artikel 2, stk. 3, litra a),
omhandlede aktiviteter — skal være udstyret med de komponenter, der er påkrævet i
henhold til det gældende driftskoncept, og betjenes i overensstemmelse hermed.
Komponenter, der anvendes i ATM/ANS-systemet, skal også overholde kravene i
punkt 3.
2. TJENESTER
2.1. Luftfartsinformationer og data til luftrumsbrugere med henblik på luftfart
2.1.1. De data, der anvendes som kildedata til luftfartsinformationer, skal være af god
kvalitet, fyldestgørende, aktuelle og leveres rettidigt.
2.1.2. Luftfartsinformationer skal være nøjagtige, fyldestgørende, aktuelle, entydige og
tilstrækkeligt pålidelige og leveres i et format, der er lettilgængeligt for brugerne.
2.1.3. Videregivelsen af disse luftfartsinformationer til luftrumsbrugere skal foregå rettidigt
og via tilstrækkeligt pålidelige og hurtige kommunikationsmidler, som er beskyttet
mod bevidst og ubevidst interferens og dataforurening.
2.2. Meteorologiske oplysninger
2.2.1. De data, der anvendes som kildedata til meteorologiske oplysninger, skal være af god
kvalitet, fyldestgørende og aktuelle.
2.2.2. I så vid udstrækning som muligt skal de meteorologiske oplysninger være nøjagtige,
fyldestgørende, aktuelle, tilstrækkeligt pålidelige og entydige, så de kan opfylde
luftrumsbrugernes behov.
2.2.3. Videregivelsen af disse meteorologiske oplysninger til luftrumsbrugere skal foregå
rettidigt og via tilstrækkeligt pålidelige og hurtige kommunikationsmidler, som er
beskyttet mod interferens og dataforurening.
2.3. Lufttrafiktjenester
2.3.1. De data, der anvendes som kildedata i forbindelse med leveringen af
lufttrafiktjenester, skal være korrekte, fyldestgørende og aktuelle.
2.3.2. Lufttrafiktjenester skal være så nøjagtige, fyldestgørende, aktuelle og entydige, at de
kan opfylde luftrumsbrugernes sikkerhedsmæssige behov.
2.3.3. Automatiserede værktøjer, der videregiver oplysninger eller råd til brugerne, skal
udformes, fremstilles og vedligeholdes på en sådan måde, at de er velegnede til deres
tilsigtede formål.
2.3.4. Lufttrafikkontroltjenesterne og de dermed forbundne processer skal sikre passende
adskillelse mellem luftfartøjer og - på flyvepladsens manøvreområde - forebygge
DA 34 DA
sammenstød mellem luftfartøjer og hindringer, og i givet fald hjælpe med at beskytte
mod andre luftbårne risici og skal desuden sikre en hurtig og rettidig koordination
med alle relevante brugere og tilstødende dele af luftrummet.
2.3.5. Kommunikationen mellem lufttrafiktjenester og luftfartøjer og mellem de relevante
lufttrafiktjenesteenheder skal foregå rettidigt, være klare, korrekte, entydige, og de
skal være beskyttet mod interferens og forstås og i givet fald anerkendes af alle
implicerede parter.
2.3.6. Der skal indføres midler til at spore mulige nødsituationer, og til, når det er
nødvendigt, at iværksætte en effektiv eftersøgnings- og redningsaktion. Disse midler
skal, som minimum, bestå af passende varslingsmekanismer,
koordineringsforanstaltninger og procedurer samt midler og personale nok til at
dække ansvarsområdet.
2.4. Kommunikationstjenester
Kommunikationstjenesterne skal opnå og vedligeholde en tilstrækkelig kapacitet, for
så vidt angår deres tilgængelighed, integritet, kontinuitet og rettidighed. Tjenesterne
skal være hurtige og beskyttet mod dataforurening.
2.5. Navigationstjenester
Navigationstjenesterne skal nå og vedligeholde et tilfredsstillende
effektivitetsniveau, for så vidt angår vejledning og oplysninger om position og, når
dette er oplyst, tid. Kriterierne for disse oplysninger er tjenestens nøjagtighed,
integritet, tilgængelighed og kontinuitet.
2.6. Overvågningstjenester
Overvågningstjenesterne skal fastlægge luftfartøjers position i luften og andre
luftfartøjers og køretøjers position på flyvepladsens areal og skal i den forbindelse
have en tilstrækkelig kapacitet, for så vidt angår nøjagtighed, integritet, kontinuitet
og sporbarhed.
2.7. Lufttrafikregulering
I forbindelse med den taktiske regulering af lufttrafikstrømme på EU-plan skal der
bruges og leveres præcise og aktuelle oplysninger om den planlagte lufttrafiks
omfang og art, og omdirigeringer eller udsættelse af trafikstrømme skal koordineres
og forhandles for at reducere risikoen for situationer med spidsbelastninger i at opstå
i luften eller på flyvepladsen. Lufttrafikregulering skal udføres med henblik på at
optimere den disponible kapacitet i forbindelse med udnyttelsen af luftrummet og
forbedre processerne til lufttrafikregulering. Den skal bygge på sikkerhed,
gennemsigtighed og effektivitet, idet det sikres, at kapaciteten stilles til rådighed på
en fleksibel måde og i rette tid, i overensstemmelse med den europæiske "Air
Navigation Plan".
De i artikel 12, stk. 7, nævnte foranstaltninger til lufttrafikregulering skal understøtte
operationelle afgørelser, som træffes af lufttrafiktjenesteudøvere, lufthavnsoperatører
og luftrumsbrugere, og de skal omfatte følgende områder:
(a) flyveplanlægning
(b) udnyttelse af disponibel luftrumskapacitet under alle faser af en flyvning,
herunder slottildeling en route
(c) den almene lufttrafiks anvendelse af ruteføringer, herunder
DA 35 DA
– udarbejdelse af én enkelt publikation vedrørende rute- og trafikpolitik
– muligheder for at omdirigere den almene lufttrafik fra overbelastede
områder, og
– prioriteringsregler for den almene lufttrafiks adgang til luftrummet,
navnlig i overbelastede perioder og kriseperioder og
(d) overensstemmelse mellem flyveplaner og slots i lufthavne og den nødvendige
koordinering mellem naboregioner, når det er relevant.
2.8. Luftrumsstyring
Udpegelsen af særlige dele af luftrummet til en bestemt udnyttelse skal overvåges,
koordineres og videreformidles rettidigt for at reducere risikoen for, at der ikke er
tilstrækkelig adskillelse mellem luftfartøjer. Under hensyntagen til organisationen af
de militære aktiviteter og dermed forbundne aspekter, der hører ind under
medlemsstaternes ansvarsområde, støtter luftfartsmyndighederne også en ensartet
anvendelse i det fælles europæiske luftrum af konceptet fleksibel udnyttelse af
luftrummet som beskrevet af ICAO og gennemført i medfør af forordning (EF) nr.
(XXXX/XXX) om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (omarbejdning),
med henblik på at lette luftrumsstyringen og lufttrafikstyringen som led i den fælles
transportpolitik.
2.9. Luftrummets udformning
Luftrumsstrukturer og flyveprocedurer skal være udformet, inspiceret og valideret på
passende vis, inden de kan frigives og anvendes af luftfartøjerne.
3. SYSTEMER OG KOMPONENTER
3.1. Generelt
ATM/ANS-systemer og komponenter, som leverer relaterede oplysninger til og fra
luftfartøjer og på jorden, skal konstrueres, fremstilles, monteres, vedligeholdes og
betjenes på en sådan måde, at de er velegnede til deres tilsigtede formål.
Systemerne og procedurerne skal navnlig omfatte dem, der kræves for at støtte
følgende funktioner og tjenester:
(a) Luftrumsstyring.
(b) Lufttrafikregulering.
(c) Lufttrafiktjenester, navnlig systemer til behandling af flyvedata, systemer til
behandling af overvågningsdata og systemer til behandling af
menneske/maskine-grænseflader.
(d) Kommunikation, herunder jord-til-jord/luftrum, luft-til-jord og luft-til-
luft/luftrum.
(e) Navigation.
(f) Overvågning.
(g) Luftfartsinformationstjenester.
(h) Brug af meteorologiske oplysninger.
(i) Systemer og procedurer til brug ved meteorologiske oplysninger.
DA 36 DA
3.2. System- og komponentintegritet, -ydeevne og -pålidelighed
Hvad enten systemer og komponenter er installeret i luftfartøjer, på jorden eller i
luftrummet, skal de være velegnede til deres tilsigtede formål, for så vidt angår deres
integritets- og sikkerhedsrelaterede ydeevne. De skal opfylde det krævede niveau for
driftsmæssig ydeevne under alle forventelige betjeningsforhold og i hele deres
levetid.
ATM/ANS-systemer og disses komponenter skal konstrueres, fremstilles,
vedligeholdes og opereres under anvendelse af de relevante, validerede procedurer på
en sådan måde, at det sikres, at det europæiske lufttrafikstyringsnet til enhver tid og i
alle faser af en flyvning fungerer som én homogen helhed. Homogen drift viser sig
navnlig ved informationsudveksling, herunder udveksling af relevante informationer
om driftsstatus, ensartet forståelse af informationer, sammenlignelige
behandlingspræstationer og tilhørende procedurer, der muliggør fælles
driftspræstationer aftalt for hele det europæiske lufttrafikstyringsnet (EATMN) eller
dele af det.
Det europæiske lufttrafikstyringsnet, dets systemer og disses komponenter skal på
samordnet måde understøtte nye aftalte og validerede driftskoncepter, der forbedrer
luftfartstjenesternes kvalitet, bæredygtighed og effektivitet, navnlig med hensyn til
sikkerhed og kapacitet.
Det europæiske lufttrafikstyringsnet, dets systemer og disses komponenter skal
understøtte gradvis indførelse af en samordning af civil og militær drift, i det omfang
det er nødvendigt for effektiv luftrumsstyring og lufttrafikregulering og for sikker og
effektiv udnyttelse af luftrummet for alle brugerne, under anvendelse af konceptet
fleksibel udnyttelse af luftrummet.
For at nå disse mål skal det europæiske lufttrafikstyringsnet, dets systemer og disses
komponenter understøtte rettidig udveksling af korrekte, samstemmende
informationer mellem civile og militære instanser vedrørende alle faser af en
flyvning, uden at dette berører sikkerheds- eller forsvarspolitiske interesser, herunder
krav om fortrolighed.
DA 37 DA
3.3. Udformning af systemer og komponenter
3.3.1. Systemer og komponenter skal være udformet, så de opfylder gældende
sikkerhedskrav.
3.3.2. Systemer og komponenter skal, hvad enten de betragtes samlet, hver for sig eller i
forhold til hinanden, være udformet på en sådan måde, at sandsynligheden for, at en
eventuel fejl medfører et fuldstændigt systemnedbrud skal være omvendt
proportional med dens negative konsekvenser for tjenestens sikkerhed.
3.3.3. Udformningen af systemer og komponenter, enten betragtet individuelt eller i
kombination med hinanden, skal tage højde for begrænsninger i den menneskelige
kapacitet og ydeevne.
3.3.4. Systemer og komponenter skal udformes på en sådan måde, at disse og de data, de
formidler, er beskyttet mod tilsigtet og utilsigtet skadelig interaktion med interne og
eksterne elementer.
3.3.5. De oplysninger, der er nødvendige til fremstilling, montering, betjening og
vedligeholdelse af systemer og komponenter, samt oplysninger vedrørende usikre
forhold, skal formidles til personalet på en klar, sammenhængende og utvetydig
måde.
3.4. Regelmæssig kontrol af serviceniveau
Sikkerhedsniveauet for systemer og komponenter skal opretholdes under tjeneste og
eventuelle ændringer i tjenesten.
4. FLYVELEDERES KVALIFIKATIONER
4.1. Generelt
En person, der er under uddannelse som flyveleder eller som flyvelederelev, skal
være tilstrækkelig moden både fysisk og mentalt for at kunne gennemføre
uddannelsen og erhverve, bevare og udvise den fornødne teoretiske viden og de
fornødne praktiske færdigheder.
4.2. Teoretisk viden
4.2.1. En flyveleder skal erhverve og vedligeholde kundskaber, som modsvarer de
funktioner, der udøves, og som står i rimeligt forhold til de risici, der er forbundet
med denne form for tjeneste.
4.2.2. Det skal via løbende vurderinger eller relevante eksaminer under uddannelsesforløbet
kontrolleres, at den tilstrækkelige teoretiske viden er erhvervet eller vedligeholdt.
4.2.3. Det fornødne kompetenceniveau inden for teoretisk viden skal holdes ved lige. Det
sikres ved regelmæssige bedømmelser eller eksaminationer. Eksaminernes
hyppighed skal stå i rimeligt forhold til det risikoniveau, der er forbundet med den
pågældende tjeneste.
4.3. Praktiske færdigheder
4.3.1. En flyveleder skal erhverve og vedligeholde de praktiske færdigheder, der er
nødvendige for at udøve sine funktioner. Disse færdigheder skal stå i rimeligt forhold
til de risici, der er forbundet med den pågældende tjeneste, og skal som minimum, og
hvis det er relevant for de funktioner, der udøves, omfatte følgende punkter:
(a) operationelle procedurer
DA 38 DA
(b) opgavespecifikke aspekter
(c) unormale situationer og nødsituationer og
(d) menneskelige faktorer.
4.3.2. En flyveleder skal være i stand til at udføre de tilknyttede procedurer og opgaver ud
fra et kompetenceniveau, der svarer til de funktioner, der skal udøves.
4.3.3. De praktiske færdigheder skal holdes ved lige på et passende niveau. Det kontrolleres
ved regelmæssige bedømmelser. Bedømmelsernes hyppighed skal stå i rimeligt
forhold til kompleksiteten og det risikoniveau, der er forbundet med den pågældende
tjeneste og opgaver.
4.4. Sprogfærdigheder
4.4.1. En flyveleder skal kunne dokumentere færdigheder i at tale og forstå engelsk, der er
tilstrækkelige til at kunne kommunikere effektivt via telefoni og radiotelefoni samt
ansigt til ansigt vedrørende konkrete og arbejdsrelaterede emner, herunder
nødsituationer.
4.4.2. En flyveleder skal ligeledes have samme færdigheder i at tale og forstå det/de
nationale sprog, som beskrevet ovenfor, hvis det er nødvendigt i forbindelse med
ydelse af lufttrafiktjenester i en bestemt del af luftrummet.
4.5. Syntetiske træningsanordninger (STD)
Når en STD anvendes til praktisk træning i situationsbevidsthed og menneskelige
faktorer eller til at påvise, at visse færdigheder er erhvervet eller vedligeholdt, skal
den muliggøre en tilfredsstillende simulation af det arbejdsmiljø og de operationelle
situationer, der svarer til den uddannelse, der gennemføres.
4.6. Træningskursus
4.6.1. Træningen skal foregå via et træningskursus, som kan omfatte teoretisk og praktisk
undervisning, herunder træning i en STD, hvis det er relevant.
4.6.2. Der skal udarbejdes og godkendes en uddannelsesplan for de enkelte kurser.
4.7. Instruktører
4.7.1. Den teoretiske undervisning skal gives af tilstrækkeligt kvalificerede instruktører. De
skal:
(a) være i besiddelse af den nødvendige viden inden for det felt, uddannelsen
vedrører, og
(b) kunne dokumentere at være i stand til at anvende passende
undervisningsteknikker.
4.7.2. Undervisning i praktiske færdigheder skal gives af tilstrækkeligt kvalificerede
instruktører, der skal:
(a) opfylde de fornødne krav til teoretisk viden og praktisk erfaring i relation til
den undervisning, der gives
(b) kunne dokumentere at være i stand til at undervise og til at anvende passende
undervisningsteknikker
(c) have praktiseret undervisningsteknikkerne inden for de procedurer, der skal
undervises i, og
DA 39 DA
(d) jævnligt gennemgå opfriskningstræning for at sikre, at
undervisningskompetencerne holdes ajour.
4.7.3. Instruktører i praktiske færdigheder skal være eller have været berettiget til at
fungere som flyveleder.
4.8. Assessorer
4.8.1. Personer med ansvar for bedømmelsen af flyvelederes færdigheder skal:
(a) kunne dokumentere at være i stand til at vurdere flyvelederes præstationer og
gennemføre test og kontroller, og
(b) deltage i regelmæssige genopfriskningskurser for at sikre, at
vurderingsstandarderne holdes ajour.
4.8.2. Personer, der skal vurdere praktiske færdigheder, skal være eller have været
berettiget til at fungere som flyveleder inden for de områder, inden for hvilke
vurderingen skal foretages.
4.9. Flyvelederes helbredsmæssige egnethed
4.9.1. Alle flyveledere skal med jævne mellemrum påvise, at de fysisk og helbredsmæssigt
er i stand til at udøve deres funktioner. Dette skal kontrolleres via relevante
vurderinger, der tager højde for en eventuel aldersbetinget mental og fysisk
svækkelse.
4.9.2. Det skal i forbindelse med kontrollen af den helbredsmæssige egnethed, herunder
den fysiske og mentale egnethed, påvises, at personer, der udfører tjenester
vedrørende lufttrafikkontrol (ATC), ikke lider af sygdom eller handicap, som gør
vedkommende uegnet til at:
(a) udføre de opgaver, der er nødvendige for udførelsen af ATC-tjenester, eller
(b) udføre de pålagte forpligtelser, når som helst det er påkrævet, eller
(c) se og opfatte sine omgivelser korrekt.
4.9.3. Hvis den helbredsmæssige egnethed ikke kan fastslås i tilfredsstillende grad, kan der
gennemføres kompenserende foranstaltninger, som sikrer et tilsvarende
sikkerhedsniveau.
5. TJENESTEUDØVERE OG UDDANNELSESORGANISATIONER
5.1. Tjenesteydelser må kun leveres, når følgende betingelser er opfyldt:
(a) tjenesteudøveren skal enten direkte eller indirekte via aftaler råde over de
midler, der er nødvendige i betragtning af tjenestens omfang og
anvendelsesområde. Disse midler omfatter, men er ikke begrænset til,
følgende: systemer, faciliteter, herunder strømforsyning, forvaltningsstrukturer,
personale, udstyr og dets vedligeholdelse, dokumentation af opgaver,
ansvarsområder og procedurer samt adgang til relevante data og registre
(b) tjenesteudøveren skal udarbejde og ajourføre forvaltnings- og driftsmanualer
vedrørende leveringen af de pågældende tjenester og operere ud fra disse
manualer. Manualerne skal indeholde alle instrukser, oplysninger og
procedurer vedrørende operationer og styringssystemet, som er nødvendige for,
at det operative personale kan udføre deres arbejdsopgaver
DA 40 DA
(c) tjenesteudøveren skal indføre og vedligeholde et administrationssystem for at
sikre overholdelsen af disse væsentlige krav, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe
løbende forbedringer af systemet, i overensstemmelse med den type aktivitet,
der udføres, og organisationens størrelse.
(d) tjenesteudøveren må kun benytte personale med de rette kvalifikationer og den
rette uddannelse og skal gennemføre trænings- og kontrolprogrammer for
personalet
(e) tjenesteudøveren skal etablere grænseflader med alle andre interessenter, som
direkte kan påvirke deres tjenesters sikkerhed, for at sikre overholdelse af disse
væsentlige krav
(f) tjenesteudøveren skal udarbejde og gennemføre en nødplan, der dækker
nødsituationer og unormale situationer, som kan opstå i forbindelse med
leveringen af tjenester
(g) tjenesteudøveren skal indføre et system for rapportering af hændelser som en
del af administrationssystemet i litra c) for at bidrage til den tilstræbte fortsatte
forbedring af sikkerheden. Hændelsesrapporteringssystemet skal være i
overensstemmelse med forordning (EU) 376/2014, og
(h) tjenesteudøveren skal sørge for at kontrollere, at de systemer og komponenter,
der betjenes, til hver en tid opfylder sikkerhedskravene.
5.2. ATC-tjenester må kun udøves, når følgende betingelser er opfyldt:
(a) Der skal indføres en vagtordning for at forhindre træthed og udmattelse blandt
det personale, der yder ATC-tjenester. Denne vagtordning skal omfatte
tjenesteperioder, tjenestetider og hvileperioder. Begrænsninger i vagtordningen
skal tage højde for de faktorer, der bidrager til træthed, især søvnunderskud,
forstyrrelser af døgnrytmen, natarbejde, periodevis ophobning af arbejde samt
personalets deling af tildelte opgaver.
(b) Stress blandt ATC-personalet skal forebygges ved hjælp af uddannelses- og
forebyggelsesprogrammer
(c) ATC-tjenesteudøveren skal indføre procedurer til at kontrollere, at det
personale, der yder ATC-tjenester, har tilfredsstillende kognitive evner og er
helbredsmæssigt egnede. og
(d) ATC-tjenesteudøveren skal i forbindelse med planlægning og operationer tage
højde for operationelle og tekniske hindringer samt menneskelige faktorer.
5.3. Kommunikations-, navigations- og/eller overvågningstjenester må kun udøves, når
følgende betingelser er opfyldt:
Tjenesteudøveren skal holde de relevante luftrumsbrugere og ATS-enheder
underrettet i rette tid om den operationelle status (og ændringer heraf) for de
lufttrafiktjenester, der ydes.
5.4. Træningsorganisationer
Træningsorganisationer, der tilbyder undervisning af personale, der yder ATC-
tjenester, skal:
(a) have alle de nødvendige ressourcer til at varetage det ansvar, der er forbundet
med denne virksomhed. Det omfatter — men er ikke begrænset til — følgende:
DA 41 DA
faciliteter, personale, udstyr, metoder, dokumentation af opgaver,
ansvarsområder og procedurer samt adgang til relevante data og registre
(b) organisationen skal gennemføre og vedligeholde et administrationssystem for
at sikre overholdelsen af disse væsentlige krav, styre sikkerhedsrisici og
tilstræbe stadig forbedring af systemet, svarende til den træning, der leveres, og
organisationens størrelse, og
(c) oprette ordninger med andre relevante organisationer, hvis det er nødvendigt,
for at sikre en kontinuerlig overensstemmelse med disse væsentlige krav.
6. FLYVELÆGER OG FLYVEMEDICINSKE CENTRE
6.1. Flyvelæger
En flyvelæge skal
(a) være uddannet og autoriseret til at udøve lægegerning
(b) have modtaget undervisning i flyvemedicin og med regelmæssige mellemrum
have gennemgået genopfriskningstræning i flyvemedicin for at sikre, at
vurderingsstandarden holdes ajour, og
(c) have praktisk viden om og erfaring med de forhold, under hvilke flyveledere
udfører deres opgaver.
6.2. Flyvemedicinske centre
Flyvemedicinske centre skal opfylde følgende betingelser:
(a) have alle de nødvendige ressourcer til at varetage det ansvar, der er forbundet
med deres rettigheder. Det omfatter — men er ikke begrænset til — følgende:
faciliteter, personale, udstyr, hjælpemidler og materiel, dokumentation af
opgaver, ansvar og procedurer, adgang til relevante data og registrering
(b) gennemføre og vedligeholde et administrationssystem for at sikre
overholdelsen af disse væsentlige krav, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe
stadig forbedring af systemet, svarende til den type aktivitet, der udføres, og
organisationens størrelse, og
(c) om nødvendigt indgå ordninger med andre relevante organisationer for at sikre,
at ovenstående krav til stadighed er opfyldt.
DA 42 DA
BILAG IX
Væsentlige krav til ubemandede luftfartøjer
1. VÆSENTLIGE KRAV TIL KONSTRUKTION, FREMSTILLING, VEDLIGEHOLDELSE OG
OPERATION AF UBEMANDEDE LUFTFARTØJER
(a) En person, der opererer et ubemandet luftfartøj, skal være bekendt med gældende
EU-regler og nationale vedrørende de planlagte operationer, navnlig for så vidt angår
sikkerhed, privatlivets fred, databeskyttelse, erstatningsansvar, forsikring og
miljøbeskyttelse. Personen skal kunne sikre sikkerheden ved operationen og sikker
adskillelse mellem det ubemandede luftfartøj og personer på jorden henholdsvis
mellem det ubemandede luftfartøj og andre luftrumsbrugere. Dette omfatter
fortrolighed med den af producenten leverede brugsanvisning, med alle det
ubemandede luftfartøjs relevante funktioner og med gældende lufttrafikregler og
ATM/ANS-procedurer.
(b) Et ubemandet luftfartøj skal være konstrueret og fremstillet således, at det kan
fungere og kan betjenes, indstilles og vedligeholdes, uden at personer udsættes for
risiko, når disse operationer foretages på de betingelser, som luftfartøjet er
konstrueret til.
(c) Hvis det er nødvendigt for at minimere risici vedrørende sikkerhed, privatlivets fred,
databeskyttelse, erstatningsansvar, forsikring eller miljø, skal det ubemandede
luftfartøj have tilsvarende særlige egenskaber og funktioner, med hvilke der tages
hensyn til principperne om privatlivets fred og databeskyttelse, indbygget og gennem
indstillinger. I overensstemmelse med behovene skal disse egenskaber og funktioner
sikre, at luftfartøjet og operationens karakter og formål let kan identificeres, og sikre,
at gældende begrænsninger, forbud eller betingelser overholdes, navnlig når det
drejer sig om operation i visse geografiske zoner, ud over visse afstande fra
operatøren eller i visse højder.
2. YDERLIGERE VÆSENTLIGE KRAV TIL KONSTRUKTION, FREMSTILLING,
VEDLIGEHOLDELSE OG OPERATION AF UBEMANDEDE LUFTFARTØJER SOM
OMHANDLET I ARTIKEL 46, STK. 1 OG 2
Følgende krav skal være opfyldt for at sikre et tilfredsstillende sikkerhedsniveau for
personer på jorden og andre luftrumsbrugere, når det ubemandede luftfartøj opereres,
i givet fald under hensyntagen til operationens risikoniveau:
2.1. Luftdygtighed
(a) Ubemandede luftfartøjer skal have konstruktionskarakteristika eller detaljer,
som erfaringen har vist er sikre for operatøren og tredjeparter på jorden eller i
luften.
(b) Ubemandede luftfartøjer skal levere materielintegritet, der står i et rimeligt
forhold til risikoen under alle forventede flyvebetingelser.
(c) Ubemandede luftfartøjer skal kunne styres og manøvreres på sikker måde, om
nødvendigt under alle forventede operationsbetingelser, herunder efter svigt i et
eller i givet fald flere systemer. Der skal tages behørigt hensyn til
menneskelige faktorer, navnlig tilgængelig viden om faktorer, der gør det
muligt for personer at operere teknologi sikkert.
DA 43 DA
(d) Ubemandede luftfartøjer, udstyr, og tilhørende ikke-fastmonteret udstyr,
herunder fremdriftssystemer og udstyr til fjernkontrol af de ubemandede
luftfartøjer, skal fungere efter hensigten under alle forudsigelige operationelle
betingelser under og tilstrækkelig langt ud over den operation, som
luftfartøjerne er konstrueret til.
(e) Ubemandede luftfartøjers systemer, udstyr og tilhørende ikke-fastmonteret
udstyr, herunder fremdriftssystemer og udstyr til fjernkontrol af de
ubemandede luftfartøjer, skal hver for sig og i forhold til hinanden være
konstrueret således, at sandsynligheden for en svigtsituation og omfanget af
dennes virkning på personer på jorden og andre luftrumsbrugere står i et
rimeligt forhold til risikoen ved den pågældende operation, som vurderet på
grundlag af principperne i artikel 4, stk. 2.
(f) Alt udstyr til kontrol af det ubemandede luftfartøj, som er forbundet med
operationen, skal være indrettet med henblik på at lette arbejdet under
flyveoperationer, herunder midler, der skærper situationsfornemmelsen, og
forvaltning af enhver forventet situation og nødsituationer.
(g) Den organisation, der er ansvarlig for at fremstille eller markedsføre det
ubemandede luftfartøj, skal levere oplysninger om den type operationer, som
det ubemandede luftfartøj er konstrueret til, sammen med begrænsninger og
oplysninger, der er nødvendige for sikker operation af det ubemandede
luftfartøj, til operatøren af det og, hvor det er relevant, til den organisation, der
vedligeholder det. Disse oplysninger skal gives på en klar, sammenhængende
og utvetydig måde. Ubemandede luftfartøjers operationelle kapacitet, som kan
anvendes i operationer, som ikke kræver et certifikat eller en erklæring, skal
være begrænset til at overholde de luftfartsregler, der gælder for sådanne
operationer.
(h) Organisationer, der beskæftiger sig med konstruktion af ubemandede
luftfartøjer, motorer og propeller, træffer forholdsregler for at reducere farer i
forbindelse med interne og eksterne betingelser for det ubemandede luftfartøj,
som erfaringen har vist har en indvirkning på sikkerheden. Dette omfatter
beskyttelse mod forstyrrelse med elektroniske midler.
(i) Den fabrikationsmåde og de processer og materialer, der er brugt til at
fremstille det ubemandede luftfartøj, skal kunne omsættes til tilstrækkelig og
reproducerbare egenskaber og præstationer, som er i overensstemmelse med
konstruktionsegenskaberne.
2.2. Organisationer
Organisationer, der beskæftiger sig med konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse,
operation, tilknyttede tjenester og træning, skal opfylde følgende betingelser:
(a) Organisationen skal have alle de nødvendige midler til at udføre arbejdet og
sikre overholdelse af de væsentlige krav og de dertil knyttede nærmere
bestemmelser i henhold til artikel 47, der er relevante for dens aktiviteter.
(b) Organisationen skal gennemføre og vedligeholde et administrationssystem for
at sikre overholdelsen af de væsentlige krav, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe
stadig forbedring af systemet. Administrationssystemet skal være passende
med hensyn til organisationens aktivitetstype og størrelse.
DA 44 DA
(c) Organisationen skal indføre et system for rapportering af hændelser som en del
af administrationssystemet for at bidrage til den fortsatte forbedring af
sikkerheden. Hændelsesrapporteringssystemet skal være i overensstemmelse
med forordning (EU) 376/2014. Rapporteringssystemet skal være passende
med hensyn til organisationens aktivitetstype og størrelse.
(d) Organisationen skal, hvis det er relevant, indføre ordninger med andre
organisationer for at sikre, at de relevante væsentlige krav fortsat er opfyldt.
2.3. Personer, der opererer et ubemandet luftfartøj
En person, der opererer et ubemandet luftfartøj, skal være i besiddelse af den
påkrævede viden og den kunnen, der er nødvendig for at sikre sikkerheden i
forbindelse med operationen, og som står i et rimeligt forhold til den risiko, der er
forbundet med den pågældende type operation. Hvis det er nødvendigt for at
minimere de risici, der er forbundet med den pågældende operation, skal personen
også kunne påvise at være helbredsmæssigt egnet.
2.4. Operationer
Operatøren af et ubemandet luftfartøj er ansvarlig for operationen og skal træffe alle
nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre sikkerheden i forbindelse med
operationen.
En flyvning skal foretages i overensstemmelse med gældende love, bestemmelser og
procedurer, som er relevante for udførelsen af deres opgaver og gældende for det
område, det luftrum, de flyvepladser eller de steder, der påtænkes benyttet, og i givet
fald de dertil hørende ATM-/ANS-systemer.
(a) Operationer med ubemandede luftfartøjer skal sikre sikkerheden for
tredjeparter på jorden og andre luftrumsbrugere og minimere de risici, der
følger af dårlige eksterne og interne omgivende forhold, herunder miljøforhold,
ved at opretholde en passende adskillelsesafstand i alle faser af flyvningen.
(b) Et ubemandet luftfartøj må kun opereres, hvis det er luftdygtigt, og hvis
udstyret og de øvrige komponenter og tjenester, der er nødvendige for at udføre
den planlagte operation, er tilgængelige og anvendelige.
(c) Operatøren af et ubemandet luftfartøj skal sikre, at luftfartøjet har de
nødvendige kommunikations-, navigations-, overvågnings-, detektions- og
undvigeudstyr såvel som enhver anden form for udstyr, der skønnes nødvendig
af hensyn til sikkerheden i forbindelse med den planlagte flyvning, under
hensyntagen til operationens karakter og de gældende lufttrafikregler og
luftfartsbestemmelser i alle faser af flyvningen.
3. VÆSENTLIGE MILJØKRAV TIL UBEMANDEDE LUFTFARTØJER
Ubemandede luftfartøjer skal opfylde de krav til miljøresultater, der er fastsat i bilag
III.
DA 45 DA
BILAG X
Sammenligningstabel
Forordning (EF) nr. 216/2008 Nærværende forordning
Artikel 1, stk. 1 Artikel 2, stk. 1 og 2
Artikel 1, stk. 2 Artikel 2, stk. 3
Artikel 1, stk. 3 Artikel 2, stk. 5
Artikel 2 Artikel 1
Artikel 3 Artikel 3
Artikel 4, stk. 1, litra a) Artikel 2, stk. 1, litra a)
Artikel 4, stk. 1, litra b) Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i)
Artikel 4, stk. 1, litra c) Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii)
Artikel 4, stk. 1, litra d) Artikel 2, stk. 1, litra c)
Artikel 4, stk. 2 Artikel 2, stk. 2
Artikel 4, stk. 3 Artikel 2, stk. 1, litra b) og c)
Artikel 4, stk. 3a Artikel 2, stk. 1, litra d) og e), og stk. 2
--- Artikel 2, stk. 6
Artikel 4, stk. 3b Artikel 2, stk. 7
Artikel 4, stk. 3c Artikel 2, stk. 1, litra g), og stk. 2
Artikel 4, stk. 4 og 5 Artikel 2, stk. 3, litra d)
Artikel 4, stk. 6 ---
--- Artikel 2, stk. 4
--- Artikel 4
--- Artikel 5
--- Artikel 6
--- Artikel 7
--- Artikel 8
DA 46 DA
Artikel 5, stk. 1, 2 og 3 Artikel 9-16
Artikel 5, stk. 4, litra a) og b) Artikel 17, stk. 2
Artikel 5, stk. 4, litra c) Artikel 17, stk. 1, litra b)
--- Artikel 17, stk. 1, litra a)
Artikel 5, stk. 5 Artikel 18
Artikel 5, stk. 6 Artikel 4
Artikel 6 Artikel 9-11
Artikel 7, stk. 1 og 2 Artikel 19 og 20
Artikel 8, stk. 4 Artikel 21
Artikel 7, stk. 3-7 Artikel 22-25
Artikel 8, stk. 1-3 Artikel 26 og artikel 27, stk. 1-2
--- Artikel 27, stk. 3
Artikel 8, stk. 5 Artikel 28
Artikel 8, stk. 6 Artikel 4
Artikel 8a, stk. 1-5 Artikel 29-34
Artikel 8a, stk. 6 Artikel 4
Artikel 8b, stk. 1-6 Artikel 35 til artikel 39, stk. 2
Artikel 8b, stk. 7 Artikel 39, stk. 3, og artikel 4
Artikel 8c, stk. 1-10 Artikel 40-44
Artikel 8c, stk. 11 Artikel 4
--- Artikel 45-47
Artikel 9 Artikel 48-50
Artikel 10, stk. 1-3 Artikel 51, stk. 1 og 2
--- Artikel 51, stk. 3-5
Artikel 10, stk. 4 Artikel 51, stk. 6
--- Artikel 51, stk. 7-9
DA 47 DA
Artikel 10, stk. 5 Artikel 51, stk. 10
--- Artikel 52
--- Artikel 53
--- Artikel 54
--- Artikel 55
Artikel 11, stk. 1-3 Artikel 56, stk. 1-3
Artikel 11, stk. 4-5b ---
Artikel 11, stk. 6 Artikel 56, stk. 4
Artikel 12, stk. 1 Artikel 57
Artikel 12, stk. 2 ---
Artikel 13 Artikel 58
Artikel 14, stk. 1-3 Artikel 59
Artikel 14, stk. 4-7 Artikel 60
Artikel 15 Artikel 61
Artikel 16 Artikel 62
--- Artikel 63
Artikel 17 Artikel 64
Artikel 18 Artikel 65, stk. 1-5
Artikel 19 Artikel 65, stk. 1-5
Artikel 20 Artikel 66
Artikel 21 Artikel 67
Artikel 22, stk. 1 Artikel 65, stk. 6
Artikel 22, stk. 2 Artikel 65, stk. 7
Artikel 22a Artikel 68
Artikel 22b Artikel 69
Artikel 23 Artikel 70, stk. 1 og 2
DA 48 DA
--- Artikel 70, stk. 3
Artikel 24 og 54 Artikel 73
Artikel 25 Artikel 72
Artikel 26 Artikel 74
--- Artikel 75
--- Artikel 76
Artikel 27, stk. 1-3 Artikel 77, stk. 1-3
--- Artikel 77, stk. 4-6
--- Artikel 78
--- Artikel 79
--- Artikel 80
Artikel 28, stk. 1 og 2 Artikel 81, stk. 1 og 2
--- Artikel 81, stk. 3
Artikel 28, stk. 3 og 4 Artikel 81, stk. 4 og 5
Artikel 29, stk. 1 og 2 Artikel 82, stk. 1 og 2
Artikel 29, stk. 3 ---
Artikel 30 Artikel 83
Artikel 31 Artikel 84
Artikel 32, stk. 1 Artikel 108, stk. 3
Artikel 32, stk. 2 Artikel 108, stk. 5
Artikel 33 Artikel 85, stk. 1-5
--- Artikel 85, stk. 6
Artikel 34, stk. 1 Artikel 86, stk. 1 og 2
--- Artikel 86, stk. 3
Artikel 34, stk. 2 og 3 Artikel 86, stk. 4 og 5
Artikel 35 Artikel 87
DA 49 DA
Artikel 36 Artikel 88
Artikel 37, stk. 1-3 Artikel 89, stk. 1-3
--- Artikel 89, stk. 4
--- Artikel 90
Artikel 38, stk. 1-3 Artikel 91, stk. 1-3
--- Artikel 91, stk. 4
Artikel 39 ---
--- Artikel 92
Artikel 40 Artikel 93
Artikel 41 Artikel 94
Artikel 42 Artikel 95
Artikel 43 Artikel 96
Artikel 44 Artikel 97
Artikel 45 Artikel 98
Artikel 46 Artikel 99
Artikel 47 Artikel 100
Artikel 48 Artikel 101
Artikel 49 Artikel 102
Artikel 50 og 51 Artikel 103
Artikel 52, stk. 1-3 Artikel 104
Artikel 52, stk. 4 Artikel 65, stk. 6
Artikel 53, stk. 1 og 2 Artikel 105, stk. 1 og 2
Artikel 53, stk. 3 Artikel 65, stk. 6
Artikel 54 Artikel 73
Artikel 55 Artikel 71
Artikel 56 Artikel 106
DA 50 DA
Artikel 57 Artikel 107
Artikel 58, stk. 1 og 2 Artikel 108, stk. 1 og 2
Artikel 58, stk. 3 Artikel 108, stk. 4
Artikel 58, stk. 4 Artikel 121, stk. 2
Artikel 59, stk. 1-4 Artikel 109, stk. 1-4
--- Artikel 109, stk. 5
Artikel 59, stk. 5-11 Artikel 109, stk. 6-12
Artikel 60 Artikel 110
Artikel 61 Artikel 111
--- Artikel 112
Artikel 62 Artikel 113
Artikel 63 Artikel 114
Artikel 64, stk. 1-5 Artikel 115, stk. 1-5
--- Artikel 115, stk. 6
Artikel 65 Artikel 116
Artikel 65a ---
--- Artikel 117
Artikel 66 Artikel 118
--- Artikel 119
Artikel 67 ---
Artikel 68 Artikel 120
--- Artikel 121, stk. 1
Artikel 58, stk. 4 Artikel 121, stk. 2
Artikel 69 ----
--- Artikel 122
--- Artikel 123
DA 51 DA
--- Artikel 124
--- Artikel 125
--- Artikel 126
Artikel 70 Artikel 127