Henvendelse af 25/11-15 fra Thomas Fals

Tilhører sager:

Aktører:


Hv L 61.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L61/bilag/5/1576489.pdf

Fra: Thomas Fals
Sendt: 25. november 2015 20:16
Til: Martin Lidegaard
Emne: Mulig ændring af aftaletekst omkring elbiler
Hej Martin
Jeg skriver til dig angående en problematik, der opstår i lyset af den nye aftale omkring elbilerne.
I 2012 gjorde Tesla det muligt for kunder at lægge et reservationsgebyr på en Model X, som er den næste
generation af elbiler. Ved at lægge en reservation på henholdsvis 30.000 eller 250.000 DKK så kunne man
sikre sig en plads i køen så man kunne få lov at lægge en bestilling når bilen blev klar. Det ser den nu så
småt ud til at være og den forventes at kunne leveres i start 2016.
Problemet er nu, at den nye lovgivning siger at kun kunder med bindende købsaftaler lavet inden d.8.
oktober 2015 kan få en afgiftsfri bil hvis den leveres inden d. 1. Juli 2016.
Os der har betalt for en reservation for flere år siden har dog ikke indgået en bindende købsaftale men blot
en reservation, og kan derfor ikke forvente at få en bil der er til at betale selvom vi har ventet i rigtig mange
år. Derfor vil det være hensigtsmæssigt hvis teksten ændres
Fra:
”Partierne er enige om, at elbiler, hvor der er underskrevet bindende købsaftale senest den 8. okt. 2015 og
indregistreres senest den 1. juli 2016, vil være fritaget for registreringsafgift efter de hidtidige regler.”
Til:
”Partierne er enige om, at elbiler, hvor der er indgået reservation senest den 8. okt. 2015 og indregistreres
senest den 1. juli 2016, vil være fritaget for registreringsafgift efter de hidtidige regler.”
På den måde vil man også tilgodese os der nu har ventet i flere år på at få lov til at bestille vores bil. Det er
simpelthen ikke rimeligt at vi snydes på målstregen.
Jeg håber at du har mulighed for at tage stilling til ovenstående
-----------------------------------------------------------
Med venlig hilsen / best regards
Thomas Fals
Skatteudvalget 2015-16
L 61 Bilag 5
Offentligt