Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til ændring af forordningerne om de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter

Tilhører sager:

Aktører:


    Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til ændring af forordningerne om de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter

    https://www.ft.dk/samling/20131/kommissionsforslag/KOM(2013)0192/bilag/1/1247170.pdf

    GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
    FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
    Forslag om ændring af rådsforordning 1225/2009 om beskyttelse
    mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Euro-
    pæiske Fællesskab, og rådsforordning 579/2009 om beskyttelse mod
    subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlem af Det Europæi-
    ske Fællesskab (”de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter”),
    KOM(2013) 192
    Notatet sendes tillige til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.
    1. Resumé
    Kommissionen har den 10. april 2013 fremsat et forordningsforslag om
    ændring af Rådets forordning om beskyttelse mod dumpingimport fra
    lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets
    forordning om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er
    medlem af Det Europæiske Fællesskab (”de handelspolitiske beskyttel-
    sesinstrumenter”), KOM(2013) 192.
    Formålet med Kommissionens forslag er at gennemføre en modernisering
    af Unionens handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter med henblik på
    at tilpasse disse til udviklingen i de internationale handelsmønstre og den
    europæiske økonomis behov. Forslaget fokuserer på følgende overordnede
    temaer:
    - Øget transparens og forudsigelighed i Kommissionens undersøgelser
    gennem tidligere underretning til virksomhederne om, hvad der sker i
    de konkrete sager.
    - Metoder til håndtering af trusler fra tredjelande om gengældelse mod
    EU-virksomheder, der indgiver klage til Kommissionen om dumpning
    eller subsidiering.
    - Effektivisering af reglerne ved kun at anvende én af to mulige toldsatser
    ved omgåelse, eller når der er konstateret strukturelle fordrejninger
    af råvarepriserne, og hvis der er tale om subsidiering.
    - Forbedring af eksisterende praksis i forbindelse med periodebundne
    undersøgelser om udløb eller forlængelse ved tilbagebetaling af told,
    som er opkrævet under en udløbsundersøgelse, der fører til
    ophævelse af foranstaltningerne.
    - Kodificering af praksis, der har rod i afgørelser truffet af EU-
    Domstolen eller WTO igennem de senere år.
    Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
    konsekvenser.
    Europaudvalget 2013
    KOM (2013) 0192 Bilag 1
    Offentligt
    2/7
    2. Baggrund
    EU's regler for anvendelse af de handelspolitiske beskyttelsesinstru-
    menter har stort set været uændrede siden gennemførelsen af resultaterne
    fra Uruguay-runden af multilaterale handelsforhandlinger, der trådte i
    kraft den 1. januar 1995.
    I 2006/2007 iværksatte Kommissionen et forsøg på en reform, der blev
    præsenteret i en grønbog. Drøftelserne dengang viste, at holdningerne til
    emnet var for forskellige til, at et resultat kunne nås. Folketinget blev
    orienteret om grønbogen ved grundnotat oversendt den 21. december
    2006.
    Efterfølgende har kommissær De Gucht i en høring i Europa-
    Parlamentets Udvalg om International Handel (INTA) i januar 2010
    udtalt, at de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter efter hans
    opfattelse burde revideres efter afslutningen af Doha-
    frihandelsforhandlingerne, der gennemføres i WTO's regi. Disse
    forhandlinger har stået i stampe i nogle år, og den multilaterale WTO-
    ramme for de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter ser ikke ud til at
    blive ændret inden for en overskuelig fremtid.
    Kommissionen har derfor gennemgået den måde, hvorpå EU's
    handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter fungerer, med det formål at
    ajourføre dem.
    Kommissionen har den 10. april 2013 fremsat et forslag til Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF)
    1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er
    medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets forordning (EF)
    579/2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er
    medlem af Det Europæiske Fællesskab (”de handelspolitiske beskyttel-
    sesinstrumenter”), KOM(2013) 192 endelig. Forslaget er oversendt til
    Rådet den 16. april 2013 i dansk sprogudgave.
    Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 og skal behandles af
    Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure i
    TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
    Den medfølgende meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om
    modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter,
    KOM(2013) 191, uddyber forslagets baggrund, formål, juridiske ramme
    og indhold.
    3. Formål og indhold
    3/7
    Formålet med Kommissionens forslag er at gennemføre en modernisering
    af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, antidumping og antisubsi-
    diebestemmelserne.
    Det foreslås på ovenstående baggrund at ændre antidumpingforordningen
    og antisubsidiegrundforordningen for at gøre indførelsen af disse
    foranstaltninger mere gennemsigtige, forudsigelige og effektive.
    Med henblik på mere genemsigtighed og forudsigelighed foreslås, at de
    berørte parter skal underrettes om indførelsen af midlertidige
    foranstaltninger to uger forud herfor, og at foranstaltningerne ikke kan
    indføres i den pågældende periode. Parterne skal videre have et
    sammendrag af de betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at
    indføre foranstaltningerne med mulighed for at fremsætte bemærkninger
    til beregningen af dumping- og skadesmargenen. Når det besluttes ikke at
    indføre midlertidige foranstaltninger, men at fortsætte undersøgelsen, skal
    de berørte parter også underrettes herom to uger forud for fristen for
    indførelsen af foranstaltningerne.
    For så vidt angår de ikke sjældent forekommende trusler om retaliering
    fra berørte tredjelande mod EU-producenter, der agter at indgive en
    antidumping- og/eller antisubsidieklage, foreslås, at Kommissionen på
    mistanke herom skal kunne indlede en undersøgelse ex officio (dvs. af
    egen drift). Videre foreslås, at det gøres obligatorisk for EU-producenter
    at samarbejde i forbindelse med denne procedure.
    Ved anvendelse af de to beskyttelsesinstrumenter skal Kommissionen
    efter de gældende regler altid anvende den laveste af to mulige toldsatser,
    enten dumping/subsidiemarginen eller et lavere niveau, hvis et sådant
    lavere niveau er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er påført EU-
    erhvervsgrenen.
    Af hensyn til instrumenternes effektivitet foreslås det, at reglen om
    anvendelse af den laveste toldsats ikke skal anvendes i situationer, hvor
    den urimelige praksis er regeringsdrevet, dvs. i antisubsidiesager.
    Kommissionen anfører, at subsidiering fra tredjelandes regeringer er et
    voksende problem, og at i nogle tilfælde kan fordelen ved at anvende
    reglen om den lavere told tilskynde regeringer til at fortsætte med at yde
    subsidier til deres erhvervsdrivende.
    Kommissionen foreslår desuden, at den lavere toldsatsregel ikke skal
    anvendes i tilfælde, hvor tredjelande søger at manipulere priserne på
    råvarer til skade for EUs producenter. Dette gælder for anvendelse af
    både antidumping- og antisubsidieinstrumenterne.
    Med henblik på at forbedre praksis foreslås at tilbagebetale told, som er
    opkrævet under en udløbsundersøgelse, hvis denne fører til ophævelse af
    foranstaltningerne.
    4/7
    Endelig foreslås det på en række områder at indarbejde praksis, der har
    rod i afgørelser truffet af EU-Domstolen eller WTO igennem de senere
    år, i forordningerne. Det gælder definitionen af EU-erhvervsgrenen,
    konsekvenserne for eksporterende producenter, for hvilke der i en
    oprindelig undersøgelse ikke eller kun i minimalt omfang er konstateret
    dumping, hvordan der tages hensyn til ændrede omstændigheder i
    forbindelse med en genoptaget/fornyet undersøgelse, behandlingen af
    forretningsmæssigt forbundne virksomheder i forbindelse med
    antiomgåelsesundersøgelser, vilkårene for registrering af indførsel og
    grundlaget for udvælgelse af en stikprøve af EU-producenter.
    4. Europa-Parlamentets udtalelser
    Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Forslaget
    forventes behandlet i Udvalget for International Handel (INTA).
    5. Nærhedsprincippet
    Forslaget hører under Unionens enekompetence. En vurdering af
    nærhedprincippet er derfor ikke relevant.
    6. Gældende dansk ret
    Der er ingen dansk lovgivning for området.
    7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
    En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige eller væsentli-
    ge statsfinansielle konsekvenser.
    8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
    En vedtagelse af forslaget, som det foreligger, vurderes ikke at få væsent-
    lige samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvis forslaget vedtages med få,
    men væsentlige modifikationer, f.eks. fastholdelse af anvendelsen af
    princippet om den mindre told, jf. pkt. 11, sidste punktum og pkt. 12, vil
    gennemførelsen af disse sager blive mere gennemsigtige og måske inde-
    bære færre foranstaltninger. Dette vil være til gavn for dansk erhvervsliv.
    9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
    En vedtagelse af forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at få
    væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
    10. Høring
    Forslaget har været i høring i Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds,
    der ud over relevante ministerier omfatter organisationer og NGOér.
    5/7
    Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, DI og Landbrug og Føde-
    varer.
    Dansk Erhverv er enig i behovet for at modernisere de to handelspolitiske
    beskyttelsesinstrumenter, men er generelt skeptisk overfor brugen heraf,
    fordi det sjældent er i det bredere erhvervsliv og forbrugernes interesse,
    og fordi anvendelsen modvirker handelspolitikkens vigtige bidrag til
    vækst og beskæftigelse gennem understøttelse af fremkomsten af globale
    værdikæder.
    Dansk Erhverv støtter forslag, der sikrer større gennemsigtighed, og som
    giver virksomhederne bedre tid til at fremskaffe information. Det findes
    ligeledes positivt, at man agter at iværksætte en procedure, der tillader
    virksomheder at reagere på varslet foreløbig told, men finder den foreslå-
    ede frist på to uger for kort.
    Dansk Erhverv er bekymret for den foreslåede styrkelse af Kommissio-
    nens ret til selv at iværksætte undersøgelser og anfører, at der er risiko for
    at denne mulighed vil blive anvendt protektionistisk og medføre et unø-
    digt højt antal sager, uden at det er blevet tilfredsstillende godtgjort, at
    problemet er reelt for en større del af EUs industri, således som det gene-
    relt er krævet i de gældende regler. Dansk Erhverv er således af den op-
    fattelse, at undersøgelser kun skal indledes på baggrund af en klage fra
    producenter, der repræsenterer mindst 25 % af branchen.
    DI er overordnet set positivt indstillede overfor Kommissionens forslag.
    Dog udtrykkes der bekymring for konsekvenserne af de foreslåede be-
    grænsninger i reglen om anvendelse af den lavere toldsats. DI påpeger, at
    straftolden fortsat bør fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt til at
    fjerne skadevirkningen for europæiske producenter, uanset om dette ni-
    veau er lavere en dumping-/subsidiemarginen.
    DI udtrykker støtte til de af Kommissionens forslag, der er rettet mod at
    lette de administrative byrder for virksomheder, der deltager i Kommissi-
    onens antidumping- og/eller antisubsidieundersøgelser, idet man dog på-
    peger, at det kan vise sig svært at designe processen på en måde, som
    opfylder dette formål. DI efterspørger, at der ydes en særlig indsats for at
    realisere intentionerne, herunder gennem inddragelse af virksomheder,
    der har konkrete erfaringer på området.
    Landbrug og Fødevarer (L&F) finder det positivt, at der er fremsat et
    forslag om modernisering, men bemærker, at det i højere grad burde hav-
    de taget højde for EU-virksomhedernes deltagelse i den globale værdikæ-
    de. Der burde være lagt mere vægt på vurderingen af fællesskabets inte-
    resse ved beslutninger om anvendelse af instrumenterne.
    L&F finder dog, at forslaget er rimeligt balanceret, men udtrykker betæn-
    kelighed ved forslaget om obligatorisk medvirken for berørte virksomhe-
    der i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af ex officio under-
    6/7
    søgelser på baggrund af mistanke om trussel om retaliering mod virk-
    somheder, der kunne tænkes at klage.
    L&F kan ikke støtte forslaget om opgivelse af reglen om anvendelse af
    den lavere told i subsidiesager eller ved en strukturel skævvridning af
    tilgangen til råvarer. L&F finder, at instrumentet dermed kan anvendes
    protektionistisk ved at indføre en straftold, der går ud over, hvad der er
    tilstrækkeligt for at fjerne den økonomiske skade for EU’s producenter.
    L&F er generelt kritisk overfor indførelse af foranstaltninger, der mind-
    sker gennemsigtigheden, f.eks. overfor muligheden for registrering af
    import i specifikke sager med henblik på mulig retroaktiv indførelse af
    told og overfor forslag om, at definitionen af størstedelen af EU’s industri
    ikke længere skal fastsættes til mindst 25 % af EU samlede produktion
    generelt, men fastlægges fra sag til sag.
    11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
    Kommissionens forslag forventes at blive mødt med samme kritiske hold-
    ning, som Kommissionens grønbog i 2006/07 blev mødt med. Flere med-
    lemslande forventes at kritisere det for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til
    behovet for lettere at kunne anvende instrumenterne som beskyttelse mod
    urimelig konkurrence fra tredjelande og for ikke at modsvare andre landes
    protektionistiske indretning og anvendelse af de to instrumenter. Flere andre
    medlemslande ventes at mene, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang øger
    gennemsigtighed og åbenhed i procedurerne, at ex officio undersøgelser kan
    mindske gennemsigtigheden, at det rummer risiko for øget toldbelastning,
    for øgede administrative byrder for producenterne og for ikke i tilstrækkelig
    grad at tage hensyn til EUs overordnede interesser i vurderingen af, om der i
    de konkrete sager skal pålægges ekstratold.
    12. Regeringens foreløbige generelle holdning
    Regeringen kan generelt set tilslutte sig hensigten med forslaget. Det er
    positivt, at procedurerne for vedtagelse og forlængelse eller ophør af de
    enkelte sager bliver mere gennemskuelige og effektive. Dette vil være til
    fordel for dansk erhvervsliv. Regeringen vil dog forholde sig kritisk over for
    effektiviseringsforslag, der mindsker gennemsigtigheden og øger virksom-
    hedernes omkostninger og administrative byrder, og regeringen vil under
    forhandlingerne arbejde for, at ændringer heller ikke fører til en mindre
    handelsliberal anvendelse af de to beskyttelsesinstrumenter.
    Regeringen vil under forhandlingerne om forslaget også arbejde for, at hen-
    syntagen til forbrugernes og handlens interesser kommer til at indgå med
    større vægt i vurderingen af, om indførelse af antidumping- og/eller anti-
    subsidietold faktisk er i Unionens interesse.
    13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
    7/7
    Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
    

    Udenrigsministeriets følgeskrivelse

    https://www.ft.dk/samling/20131/kommissionsforslag/KOM(2013)0192/bilag/1/1247169.pdf

    Udenrigsministeriet
    Asiatisk Plads 2
    DK-1448 København K
    Telefon +45 33 92 00 00
    Telefax +45 32 54 05 33
    E-mail: um@um.dk
    http://www.um.dk
    Girokonto 3 00 18 06
    Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
    Bilag Journalnummer Kontor
    1 400.C.2-0 EUK 10. februar 2015
    GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
    De handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter
    Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervs- og
    Vækstministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens
    forslag om ændring af rådsforordning 1225/2009 om beskyttelse mod
    dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske
    Fællesskab, og rådsforordning 579/2009 om beskyttelse mod subsidieret
    indførsel fra lande, der ikke er medlem af Det Europæiske Fællesskab,
    ”de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter”, KOM (2013) 0192.
    Nicolai Wammen
    Europaudvalget 2013
    KOM (2013) 0192 Bilag 1
    Offentligt