Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om gen. bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.4.2013
COM(2013) 246 final
2011/0276 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet
af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0246
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Den 6. oktober 2011 fremlagde Kommissionen sit forslag til en forordning om fælles
bestemmelser om EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL og EHFF og om generelle
bestemmelser for fondene under samhørighedspolitikken (COM(2011) 615 final).
I Kommissionens oprindelige forslag til EHFF-forordningen var forvaltnings- og
kontrolsystemerne for EHFF på linje med de foreslåede ordninger for ELFUL.
Begrundelsen for det forslag var primært, at det ofte er de samme myndigheder, der
forvalter ELFUL og EHFF, og at de ville drage fordel af harmoniserede ordninger for
disse to fonde.
Under behandlingen af EHFF-forslaget i Rådets arbejdsgruppe om fiskeri har en række
medlemsstater udtrykt forbehold med hensyn til at går over til det system, Kommissionen
har foreslået til forvaltning og kontrol og til finansiel forvaltning. I den foregående
(2000-2006) og den indeværende (2007-2013) programmeringsperiode var EHFF's
gennemførelsessystem på linje med ordningerne under samhørighedspolitikken, og
medlemsstaterne mener, at man bør sikre kontinuitet i videst muligt omfang. De har givet
udtryk for den holdning, at man med en videreførelse af disse ordninger bedst ville kunne
udnytte den ekspertise, der er opnået hos de nationale myndigheder, der for øjeblikket
tager sig af forvaltningen af EU-midlerne til fiskeriet.
Skønt et flertal af medlemsstaterne har oplyst, at de foretrækker, at EHFF bringes på linje
med gennemførelsessystemet for samhørighedspolitikken, har de samtidig understreget
behovet for at tage hensyn til proportionalitetsprincippet (artikel 4, stk. 5, i dette forslag).
De operationelle programmer vedrørende fiskeri er i de fleste tilfælde mindre end de
operationelle programmer under samhørighedspolitikken, og de indeholder også
specifikke elementer for at sikre, at EHFF bidrager til reformen af den fælles
fiskeripolitik.
For at fremme de allerede igangværende forhandlinger i Rådet og Europa-Parlamentet
foreslår Kommissionen på samme tid en ændring af Kommissionens forslag til
forordningen om fælles bestemmelser og til EHFF-forordningen med henblik på at sikre
en enkel og strømlinet integration af EHFF i samhørighedspolitikkens allerede
eksisterende regelsæt.
Ved således at bringe EHFF's gennemførelsessystemer helt på linje med dem, der er
foreslået for samhørighedspolitikken, bidrager man til, at reglerne bliver harmoniseret og
sammenhængende på tværs af de forskellige fonde (EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og
EHFF). Dermed udnyttes erfaringerne fra de foregående programmeringsperioder, og
man letter en gnidningsløs overgang fra den ene programmeringsperiode til den næste.
2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
KONSEKVENSANALYSER
Forud for Kommissionens forslag om ændring af forordningen om fælles bestemmelser
og EHFF-forordningen har der været indgående drøftelser om EHFF's
DA 3 DA
gennemførelsesordninger i Rådets arbejdsgruppe om fiskeri og ved bilaterale kontakter
med medlemsstaterne.
I forbindelse med det oprindelige forslag til lovgivningsmæssig retsakt blev der
udarbejdet en konsekvensanalyse.
3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
Forslaget indebærer en samtidig ændring af Kommissionens forslag til forordningen om
fælles bestemmelser og til EHFF-forordningen.
• EHFF integreres i de relevante bestemmelser i forordningen om fælles
bestemmelser, som oprindeligt kun gjaldt samhørighedspolitikken, idet der
indsættes en ny fjerde del i forordningen om fælles bestemmelser, som gælder
for samhørighedspolitikken og for EHFF.
• De modsvarende bestemmelser (der svarer til gennemførelsesordningerne for
ELFUL eller overlapper med artiklerne i forordningen om fælles bestemmelser i
dens ændrede udgave) udgår af EHFF-forordningen, og der indsættes
henvisninger til forordningen om fælles bestemmelser i EHFF-forordningen,
hvor der er nødvendigt.
Betragtningerne og definitionerne bringes i overensstemmelse med ændringerne af
artiklerne og ændringen af forordningernes struktur. Den terminologi, der anvendes i den
nye fjerde del, tilpasses, så den imødekommer EHFF's særlige karakter, og det præciseres
i visse tilfælde, at de fondsspecifikke regler under EHFF kan omfatte supplerende regler.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Det ændrede forslag har ingen budgetmæssige konsekvenser. Nye data og
makroøkonomiske prognoser samt Kroatiens tiltrædelse vil dog betyde ændringer i den
samhørighedspolitiske bevillingsramme.
Disse ændringer er ikke til hinder for de igangværende forhandlinger om forordningen
om de flerårige finansielle rammer og finansforordningen.
5. OVERSIGT OVER ÆNDRINGER
I forordningen om fælles bestemmelser ændres betragtning 3, 75, 78, 80, 84 og 87. Der
ændres desuden i artikel 1 og 3 for at gøre det tydeligt, hvad de enkelte dele af
forordningen om fælles bestemmelser finder anvendelse på med hensyn til de forskellige
fonde (EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, EHFF og ELFUL). Det har medført nogle
mindre justeringer af definitionerne i artikel 2, nr. 5), 7), 25) og 26), for at udskifte
henvisningerne til tredje del med henvisninger til fjerde del.
Der er desuden ændringer i artikel 55, stk. 7, artikel 64, stk. 6, artikel 74, stk. 1, artikel
112, stk. 3, artikel 113, stk. 5, artikel 114, stk.3, litra b) og g), artikel 117, stk. 4, artikel
120, artikel 121, stk. 1, artikel 124, artikel 126, stk. 4, artikel 128, artikel 130, stk. 1,
artikel 131, stk. 1, artikel 133, stk. 1, artikel 134, stk. 1, artikel 135, artikel 136, artikel
137 og artikel 140, stk. 1.
DA 4 DA
I EHFF-forordningen ændres betragtning 86, 89, 101, 103 og 104, og betragtning 91, 93,
94 og 97 udgår. Der er desuden ændringer i artikel 3, 12, 14, 20, 24, 25, 28, 33, 37, 38,
39, 45, 46, 54, 56, 61, 62, 63, 64, 67, 75, 78, 92, 94, 95, 102, 103, 105, 108, 117, 118,
119, 120, 122, 126, 128, 129, 131, 132, 133, 134, 135, 1369, 137, 138, 139, 140, 141,
142,143, 144, 145, 146, 147, 148, 149, 150,151, 152, 153 og 154, og artikel 96, 97, 98,
99, 100, 101, 104, 106, 107, 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115, 116, 121, 123, 124, 125,
127 og 130 udgår.
Af klarhedshensyn er dette ændrede forslag blevet konsolideret, således at det indeholder
alle de ændringer af forordningen om fælles bestemmelser, som Kommissionen hidtil har
vedtaget, dvs. COM(2012) 496 af 11. september 2012 og COM(2013) 146 af 12. marts
2013. Det er dog kun de ændringer, der foreslås i nærværende ændrede forslaget, der er
markeret (ved gennemstregning eller ved understregning og halvfed skrift).
DA 5 DA
2011/0276 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er
omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og
Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig
artikel 177,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2
,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Revisionsret3
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ifølge traktatens artikel 174 skal Unionen for at styrke sin økonomiske, sociale og
territoriale samhørighed stræbe efter at formindske forskellene mellem de
forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst
begunstigede områder eller øer med særlig vægt på landdistrikter, områder i en
industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller
demografiske ulemper af permanent art. Ifølge traktatens artikel 175 skal Unionen
støtte virkeliggørelsen af disse mål med den virksomhed, som den udøver gennem
Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget,
Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Investeringsbank og andre instrumenter.
(2) I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17. juni
2010, hvorved EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst blev
vedtaget, bør Unionen og medlemsstaterne skabe intelligent, bæredygtig og
1
EUT C […] af ]…], s. […].
2
EUT C […] af ]…], s. […].
3
EUT C […] af ]…], s. […].
DA 6 DA
inklusiv vækst, samtidig med at de fremmer en harmonisk udvikling i Unionen og
mindsker regionale forskelle.
(3) For at forbedre samordningen og harmonisere gennemførelsen af de fonde, der
yder støtte under samhørighedspolitikken, dvs. Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og
Samhørighedsfonden, og fondene vedrørende udvikling af landdistrikterne, dvs.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og
vedrørende hav- og fiskerisektoren, dvs. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
(EHFF), bør der fastsættes fælles bestemmelser for disse fonde (i det følgende
benævnt "FSR-fondene"). Endvidere indeholder denne forordning visse
bestemmelser, der er fælles for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, men som
ikke gælder for ELFUL og EHFF, samt bestemmelser, der er fælles for EFRU,
ESF, Samhørighedsfonden og EHFF, men som ikke gælder for ELFUL. På
grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige FSR-fonde,
bør de specifikke regler for de enkelte FSR-fonde og for målet om europæisk
territorialt samarbejde under EFRU fastlægges i særskilte forordninger.
(4) Med hensyn til den fælles landbrugspolitik er der allerede opnået betydelige
synergieffekter ved at harmonisere forvaltnings- og kontrolbestemmelserne
vedrørende den fælles landbrugspolitiks første søjle (Den Europæiske
Garantifond for Landbruget (EGFL)) og anden søjle (ELFUL) og bringe dem i
tråd med hinanden. Den stærke forbindelse mellem EGFL og ELFUL bør derfor
videreføres, og de strukturer, der allerede findes i medlemsstaterne, bør
opretholdes.
(5) Regionerne i den yderste periferi bør nyde godt af særlige foranstaltninger og
yderligere midler som kompensation for de ulemper, som følger af de faktorer,
der er omhandlet i traktatens artikel 349.
(6) For at sikre en korrekt og konsekvent fortolkning af bestemmelserne og for at
bidrage til retssikkerheden for medlemsstaterne og støttemodtagerne er det
nødvendigt at definere visse udtryk, der anvendes i forordningen.
(7) Denne forordning består af tre dele, hvoraf den første indeholder betragtninger og
definitioner, den anden indeholder regler, der gælder for alle FSR-fonde, og den
tredje omfatter bestemmelser, der kun gælder for EFRU, ESF og
Samhørighedsfonden (i det følgende benævnt "fondene").
(8) Som led i princippet om delt forvaltning bør man fastlægge betingelserne for, at
Kommissionen kan udøve sine beføjelser til at gennemføre Den Europæiske
Unions almindelige budget, jf. traktatens artikel 317, og klarlægge
medlemsstaternes ansvar med hensyn til samarbejde. Kommissionen bør på
baggrund af disse betingelser kunne få sikkerhed for, at medlemsstaterne bruger
FSR-fondene lovligt og formelt rigtigt samt i overensstemmelse med princippet
om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr.
1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske
Fællesskabers almindelige budget4
(i det følgende benævnt "finansforordningen").
Medlemsstaterne og de organer, de har udpeget i det øjemed, bør være ansvarlige
for gennemførelsen af programmer på det rette territoriale niveau i
4
EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
DA 7 DA
overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle, retlige og finansielle
rammer. Bestemmelserne sikrer endvidere, at opmærksomheden rettes mod
behovet for at sikre komplementaritet og sammenhæng i EU-interventionerne,
proportionalitet i de administrative ordninger og en reduktion af den
administrative byrde for modtagerne af støtte fra FSR-fondene.
(9) For henholdsvis partnerskabsaftalen og de enkelte programmer bør en
medlemsstat tilrettelægge et partnerskab med repræsentanter for kompetente
regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige
myndigheder, økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter og
organer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-statslige
organisationer samt organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-
forskelsbehandling. Formålet med et sådant partnerskab er at overholde princippet
om flerniveaustyring, sikre, at aktørerne har ejerskab i forhold til de planlagte
interventioner, og bygge videre på de relevante aktørers erfaringer og knowhow.
Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om en
adfærdskodeks for at sikre, at partnerne konsekvent inddrages i forberedelsen,
gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af partnerskabsaftaler og
programmer.
(10) FSR-fondenes aktiviteter og de operationer, som de støtter, bør være i
overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning, som har direkte
eller indirekte forbindelse med gennemførelsen af operationen.
(11) Som led i sin indsats for at fremme økonomisk, territorial og social samhørighed
bør Unionen på alle FSR-fondenes gennemførelsesstadier tilstræbe at fjerne
uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder samt bekæmpe
forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller
tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
(12) FSR-fondenes mål bør søges virkeliggjort inden for rammerne af en bæredygtig
udvikling og Unionens fremme af målet om at beskytte og forbedre miljøet som
fastsat i traktatens artikel 11 og 19 under hensyntagen til princippet om, at
forureneren betaler. I tråd med ønsket om at afsætte mindst 20 % af EU-budgettet
til målene vedrørende klimaforandringer bør medlemsstaterne fremlægge
oplysninger om støtten til målene vedrørende klimaforandringer ved anvendelse
af en metodologi, der fastlægges af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt.
(13) For at nå målene i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst bør
FSR-fondene fokusere deres støtte på et begrænset antal fælles tematiske mål. De
enkelte FSR-fondes præcise anvendelsesområde bør fastlægges i fondsspecifikke
regler og kan begrænses til kun at omfatte nogle af de tematiske mål, der er
fastlagt i denne forordning.
(14) For at maksimere FSR-fondenes bidrag og med henblik på at udstikke en klarere
strategisk kurs for programmeringsprocessen på medlemsstaternes og regionernes
niveau bør der fastlægges en fælles strategisk ramme. Den fælles strategiske
ramme bør lette en sektoriel og territorial samordning af EU-interventionerne
under FSR-fonde med andre relevante EU-politikker og -instrumenter.
(15) Den fælles strategiske ramme bør derfor opstille metoder til at opnå sammenhæng
og konsekvens i forhold til medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker,
DA 8 DA
mekanismer for koordinering mellem FSR-fondene og med andre relevante EU-
politikker og -instrumenter, horisontale principper og tværgående politiske mål,
ordninger med henblik på at tackle territoriale udfordringer, vejledende aktioner
med høj europæisk merværdi og modsvarende principper vedrørende resultater og
samarbejdsprioriteringer.
(16) På grundlag af den fælles strategiske ramme bør den enkelte medlemsstat i
samarbejde med sine partnere og i samråd med Kommissionen udarbejde en
partnerskabsaftale. Partnerskabsaftaler bør omsætte elementerne i den fælles
strategiske ramme i den nationale kontekst og stadfæste partnernes faste
forpligtelser til at opfylde EU-målene via programmerne under FSR-fondene.
(17) Medlemsstaterne bør koncentrere støtten for at sikre et markant bidrag til
opfyldelsen af EU-målene i overensstemmelse med deres specifikke nationale og
regionale udviklingsbehov. Der bør opstilles forhåndsbetingelser for at sikre, at de
nødvendige rammebetingelser for en effektiv udnyttelse af EU-støtten er på plads.
Opfyldelsen af disse forhåndsbetingelser bør vurderes af Kommissionen som led i
dens vurdering af partnerskabsaftalen og programmerne. I tilfælde, hvor en
forhåndsbetingelse ikke er opfyldt, bør Kommissionen have beføjelse til at
suspendere betalinger til programmet.
(18) For hvert program bør der fastlægges en resultatramme med henblik på at
overvåge fremskridtene hen imod de mål, der er fastsat for hvert enkelt program i
løbet af programmeringsperioden. Kommissionen bør foretage en
resultatgennemgang i samarbejde med medlemsstaterne i 2017 og 2019. Der bør i
2019 afsættes og tildeles en resultatreserve til der, hvor delmålene fastsat i
resultatrammen er nået. Der bør ikke afsættes en resultatreserve til programmer
vedrørende europæisk territorialt samarbejde på grund af deres forskelligartede og
tværnationale karakter. I tilfælde, hvor der er markante mangler i forhold til at nå
delmål og mål, bør Kommissionen kunne suspendere betalinger til programmet
eller foretage finansielle korrektioner ved udløbet af programmeringsperioden for
at sikre, at EU-budgettet ikke anvendes på en overflødig eller ineffektiv måde.
(19) En tættere forbindelse mellem samhørighedspolitikken og Unionens økonomiske
styring vil sikre, at effektiviteten af FSR-fondenes udgifter understøttes af
forsvarlige økonomiske politikker, og at FSR-fondene om nødvendigt kan
omdirigeres for at tackle de økonomiske problemer, et land står over for. Denne
proces skal foregå gradvis: først med ændringer af partnerskabsaftalen og af
programmerne for at imødekomme Rådets henstillinger om at rette op på
makroøkonomiske ubalancer og sociale og økonomiske problemer. Hvis en
medlemsstat på trods af en forstærket anvendelse af FSR-fondene ikke træffer
effektive foranstaltninger som led i den økonomiske styringsproces, bør
Kommissionen have beføjelse til at suspendere alle eller dele af betalingerne og
forpligtelserne. Afgørelser om suspensioner bør være i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet og være effektive under hensyntagen til de enkelte
programmers virkninger med hensyn til at rette op på den pågældende
medlemsstats økonomiske og sociale situation og tidligere ændringer af
partnerskabsaftalen. Når Kommissionen træffer afgørelse om suspension, bør den
samtidig overholde princippet om ligebehandling mellem medlemsstaterne og
navnlig tage hensyn til suspensionens virkninger for den pågældende
medlemsstats økonomi. Suspensionerne bør ophæves, og der bør atter stilles
DA 9 DA
fondsmidler til rådighed for den pågældende medlemsstat, så snart medlemsstaten
træffer de fornødne foranstaltninger.
(20) For at sikre fokus på virkeliggørelsen af EU-strategien for intelligent, bæredygtig
og inklusiv vækst bør der fastlægges fælles elementer for alle programmer. For at
sikre sammenhæng mellem FSR-fondenes programmeringsordninger bør
procedurerne for vedtagelse og ændring af programmer bringes på linje med
hinanden. Programmeringen bør sikre overensstemmelse med den fælles
strategiske ramme og partnerskabsaftalen, samordning af FSR-fondene indbyrdes
og med de andre eksisterende finansielle instrumenter og Den Europæiske
Investeringsbank.
(21) Med traktaten blev den territoriale samhørighed føjet til listen over mål for den
økonomiske og sociale samhørighed, og det er derfor nødvendigt at tage fat på
byernes rolle, funktionelle geografiske områder og subregionale områder med
specifikke geografiske eller demografiske problemer. For bedre at mobilisere
potentiale på lokalt plan er det i det øjemed nødvendigt at styrke og fremme
lokaludvikling styret af lokalsamfundet ved at fastsætte fælles bestemmelser og
sikre nøje samordning af alle FSR-fonde. Det er et væsentligt princip, at lokale
aktionsgrupper, der repræsenterer lokalsamfundets interesser, bør have ansvaret
for at gennemføre lokaludviklingsstrategier.
(22) Finansielle instrumenter bliver mere og mere vigtige på grund af deres
multiplikatoreffekt for FSR-fondene og deres evne til at kombinere forskellige
former for offentlige og private midler til at støtte almene samfundspolitiske mål,
og fordi revolverende former for finansiering gør støtten mere bæredygtig på
længere sigt.
(23) De finansielle instrumenter, der understøttes af FSR-fondene, bør anvendes til at
imødekomme specifikke markedsmæssige behov på en omkostningseffektiv måde
i overensstemmelse med målsætningerne i programmerne, og de bør ikke
fortrænge privat finansiering. Beslutningen om at finansiere støtteforanstaltninger
gennem finansielle instrumenter bør derfor træffes på grundlag af en forudgående
analyse.
(24) De finansielle instrumenter bør udformes og gennemføres med sigte på at fremme
væsentlig deltagelse af investorer fra den private sektor og finansielle institutioner
på et fornuftigt risikodelingsgrundlag. For at være tilstrækkeligt attraktive for den
private sektor skal de finansielle instrumenter udformes og gennemføres på en
fleksibel måde. Forvaltningsmyndighederne bør derfor træffe afgørelse om den
mest passende form til at gennemføre finansielle instrumenter med henblik på at
opfylde de særlige behov hos målregionerne i overensstemmelse med det
pågældende programs mål.
(25) Forvaltningsmyndighederne bør have mulighed for at bidrage med midler fra
programmerne til finansielle instrumenter, der er oprettet på EU-plan, eller til
instrumenter oprettet på regionalt niveau. Forvaltningsmyndighederne bør også
have mulighed for at gennemføre finansielle instrumenter direkte via særlige
fonde eller gennem fonde af fonde.
(26) Omfanget af de midler, der betales på ethvert tidspunkt fra FSR-fondene til
finansielle instrumenter, bør svare til det beløb, der er nødvendigt for at
DA 10 DA
gennemføre de planlagte investeringer og betalinger til endelige modtagere,
herunder forvaltningsomkostninger og -gebyrer, fastlagt på grundlag af
forretningsplaner og cashflowprognoser for en på forhånd fastlagt periode, der
ikke bør overstige to år.
(27) Det er nødvendigt at fastsætte særlige regler om, hvilke beløb der kan accepteres
som støtteberettigede udgifter ved afslutningen, for at sikre, at de beløb, herunder
forvaltningsomkostninger og -gebyrer, som betales af FSR-fondene til finansielle
instrumenter, rent faktisk anvendes til investeringer og betalinger til endelige
modtagere. Det er også nødvendigt at fastsætte særlige regler om genanvendelse
af midler, der kan henføres til støtte fra FSR-fondene, herunder anvendelse af
resterende midler efter programmernes afslutning.
(28) Medlemsstaterne bør overvåge programmerne for at gennemgå gennemførelsen
og fremskridt med hensyn til at nå programmets mål. Til dette formål bør der
nedsættes overvågningsudvalg, og deres sammensætning og funktioner bør
fastlægges i forhold til FSR-fonde. Der kan nedsættes fælles overvågningsudvalg
for at lette samordningen mellem FSR-fondene. For at sikre effektivitet bør
overvågningsudvalgene kunne udstede henstillinger til
forvaltningsmyndighederne om gennemførelsen af programmet, og de bør
overvåge de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på deres henstillinger.
(29) For at forenkle forvaltningsordninger på alle niveauer er det nødvendigt at bringe
FSR-fondenes overvågnings- og rapporteringsordninger på linje med hinanden.
Det er vigtigt at sikre proportionalitet i rapporteringskravene, men der skal
samtidig foreligge fyldestgørende oplysninger om status på centrale
kontrolpunkter. Det er derfor nødvendigt, at rapporteringskravene afspejler
oplysningsbehovet i de givne år og bringes på linje med tidsplanen for
resultatgennemgangene.
(30) For at overvåge, hvordan programmerne skrider frem, bør der finde et årligt
statusmøde sted mellem medlemsstaten og Kommissionen. Medlemsstaterne og
Kommissionen bør dog kunne aftale ikke at afholde et sådant møde for at undgå
en unødvendig administrativ byrde.
(31) For at Kommissionen kan overvåge fremskridt med hensyn til at nå EU-målene,
bør medlemsstaterne indgive statusrapporter om gennemførelsen af deres
partnerskabsaftaler. I 2017 og 2019 udarbejder Kommissionen en strategisk
statusrapport på grundlag af sådanne rapporter.
(32) Det er nødvendigt at evaluere effektiviteten og virkningerne af støtten fra FSR-
fondene for at forbedre kvaliteten af gennemførelsen og udformningen af
programmerne og for at bestemme programmernes virkninger i forhold til målene
for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og, når det er
relevant, i forhold til BNP og arbejdsløshed. Medlemsstaternes og
Kommissionens ansvar i denne henseende bør præciseres.
(33) For at forbedre kvaliteten og udformningen af det enkelte program og for at
verificere, at målene kan nås, bør der gennemføres en forhåndsevaluering af hvert
enkelt program.
DA 11 DA
(34) Den myndighed, der har ansvaret for at udarbejde programmet, bør udfærdige en
evalueringsplan. I programmeringsperioden bør forvaltningsmyndighederne
foretage evalueringer for at vurdere et programs effektivitet og virkninger.
Overvågningsudvalget og Kommissionen bør orienteres om resultaterne af
evalueringer med henblik på at lette forvaltningsbeslutninger.
(35) Der bør foretages efterfølgende evalueringer for at vurdere effektiviteten af
fondene og deres indvirkning på FSR-fondenes overordnede mål og EU-
strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
(36) Det er nyttigt at specificere, hvilke typer foranstaltninger der kan træffes på
Kommissionens og medlemsstaternes initiativ i form af teknisk bistand med støtte
fra FSR-fondene.
(37) For at sikre en effektiv udnyttelse af EU-midlerne og for at undgå
overfinansiering af indtægtsskabende operationer, er det nødvendigt at fastsætte
regler for beregning af FSR-fondenes bidrag til en indtægtsgivende operation.
(38) Datoerne for begyndelse og udløb af de perioder, hvor udgifter er
støtteberettigede, bør fastsættes, så der sikres en ensartet og rimelig regel for
anvendelse af FSR-fondene i Unionen. For at lette gennemførelsen af
programmerne bør det fastsættes, at datoen for begyndelse af den periode, hvor
udgiften er støtteberettiget, kan ligge før den 1. januar 2014, hvis den pågældende
medlemsstat forelægger et program før denne dato. Med henblik på at sikre en
effektiv udnyttelse af EU-fondene og nedbringe risikoen for EU-budgettet er det
nødvendigt at fastsætte restriktioner for støtte til fuldførte operationer.
(39) I overensstemmelse med nærhedsprincippet og med forbehold af visse
undtagelser fastsat i forordning (EU) nr. [...] [forordningerne om EFRU, ESF,
Samhørighedsfonden, europæisk territorialt samarbejde, ELFUL og EHFF] bør
medlemsstaterne vedtage nationale regler for, hvilke udgifter der er
støtteberettigede.
(40) Med henblik på at forenkle anvendelsen af FSR-fondene og mindske risikoen for
fejl, samtidig med at der dog gives mulighed for differentiering, når det er
nødvendigt for at afspejle de særlige politikforhold, er det hensigtsmæssigt at
fastlægge støtteformerne, de harmoniserede betingelser for refusion af tilskud og
finansiering efter faste takster, specifikke støtteberettigelsesregler for tilskud og
særlige betingelser for operationers støtteberettigelse afhængigt af sted.
(41) For at sikre en effektiv, retfærdig og bæredygtig virkning af FSR-fondenes
interventioner bør der fastsættes bestemmelser, som sikrer, at investeringer i
erhvervsvirksomheder og infrastrukturer er langsigtede, og som forhindrer, at
FSR-fondene udnyttes til at skabe en uretmæssig fordel. Erfaringerne har vist, at
en periode på fem år er en passende minimumsperiode, undtagen når
statsstøttereglerne foreskriver en anden periodelængde. ESF-støttede
foranstaltninger og foranstaltninger, der ikke indebærer produktive investeringer
eller infrastrukturinvesteringer, bør udelukkes fra de generelle varighedskrav,
medmindre sådanne krav er afledt af de gældende statsstøtteregler, og bidrag til
eller fra finansielle instrumenter bør udelukkes.
DA 12 DA
(42) Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at deres
forvaltnings- og kontrolsystemer oprettes og fungerer effektivt med henblik på at
kunne give sikkerhed for, at anvendelsen af FSR-fondene er lovlig og formelt
rigtig. Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til programmernes
forvaltnings- og kontrolsystemer samt forebyggelse, konstatering og korrektion af
uregelmæssigheder og overtrædelser af EU-retten bør derfor fastlægges.
(43) I overensstemmelse med principperne om delt forvaltning bør medlemsstaterne
via deres forvaltnings- og kontrolsystemer have hovedansvaret for
gennemførelsen af og kontrollen med operationerne under programmerne. For at
styrke effektiviteten af kontrollen med udvælgelsen og gennemførelsen af
operationer og den måde, forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer på, bør
forvaltningsmyndighedens funktioner fastlægges.
(44) For på forhånd at give sikkerhed med hensyn til etableringen og udformningen af
de vigtigste forvaltnings- og kontrolsystemer bør medlemsstaterne udpege et
godkendelsesorgan, der er ansvarligt for godkendelse og tilbagetrækning af
godkendelse af forvaltningsmyndigheder og kontrolmyndigheder.
(45) Kommissionens beføjelser og ansvar med hensyn til at verificere, om
forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, og til at kræve
foranstaltninger fra medlemsstaternes side bør fastsættes. Kommissionen bør
endvidere have beføjelse til at foretage revisioner, der fokuserer på emner
vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at drage
konklusioner om fondenes resultater.
(46) EU-budgetforpligtelserne bør indgås årligt. For at sikre en effektiv
programforvaltning er det nødvendigt at fastlægge fælles regler for anmodninger
om mellemliggende betalinger, betaling af den årlige saldo, hvis det er relevant,
og betaling af den endelige saldo, jf. dog eventuelle særlige regler, der kræves for
de enkelte FSR-fonde.
(47) Udbetalingen af forfinansiering ved starten af programmerne sikrer, at
medlemsstaterne har midlerne til at yde støtte til støttemodtagerne i forbindelse
med gennemførelsen af programmet fra programmets vedtagelse. Derfor bør der
fastsættes bestemmelser om de første forfinansieringsbeløb fra FSR-fondene. Den
første forfinansiering bør være fuldstændig udlignet ved afslutningen af
programmet.
(48) For at beskytte Unionens finansielle interesser bør der kunne træffes midlertidige
foranstaltninger, som gør det muligt for den ved delegation bemyndigede
anvisningsberettigede at afbryde betalinger, hvis der er tegn på, at der er alvorlige
mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemets funktion, tegn på
uregelmæssigheder i forbindelse med en betalingsanmodning eller manglende
fremlæggelse af dokumenter i forbindelse med regnskabsafslutning.
(49) Med henblik på at sikre, at udgifter, der medfinansieres af EU-budgettet i et givet
finansår, anvendes i overensstemmelse med de gældende regler, bør der opstilles
passende rammer for den årlige regnskabsafslutning. I henhold til sådanne
rammer bør de godkendte organer for hvert enkelt program forelægge
Kommissionen en forvaltningserklæring ledsaget af et attesteret årsregnskab, en
DA 13 DA
sammenfattende kontrolrapport og en uafhængig revisionsudtalelse og
kontrolrapport.
(50) For at beskytte EU-budgettet kan det blive nødvendigt for Kommissionen at
foretage finansielle korrektioner. For at sikre retssikkerhed for medlemsstaterne er
det vigtigt at fastlægge, under hvilke omstændigheder overtrædelser af gældende
EU-lovgivning eller national lovgivning kan føre til finansielle korrektioner fra
Kommissionens side. For at sikre, at finansielle korrektioner, som Kommissionen
måtte pålægge medlemsstaterne, hænger sammen med beskyttelsen af Unionens
økonomiske interesser, bør de kun anvendes i tilfælde, hvor overtrædelsen af EU-
lovgivningen eller den nationale lovgivning direkte eller indirekte vedrører
operationers og modsvarende udgifters støtteberettigelse eller formelle rigtighed,
eller forvaltningen eller kontrollen heraf. For at sikre proportionalitet er det
vigtigt, at Kommissionen tager hensyn til overtrædelsens karakter og alvor, når
den træffer afgørelser om størrelsen af en finansiel korrektion.
(51) For at tilskynde til finansiel disciplin bør der fastlægges ordninger for frigørelse
af en given del af budgetforpligtelsen under et program, navnlig hvis et beløb kan
udelukkes fra frigørelsen, f.eks. når forsinkelserne i gennemførelsen skyldes
omstændigheder, som er uafhængige af den berørte part, eller som er unormale
eller uforudselige, og hvis følger ikke kan undgås på trods af den udviste omhu.
(52) Det er nødvendigt med supplerende generelle bestemmelser vedrørende fondenes
særlige funktionsmåde. For at forøge disse fondes merværdi og for at forstærke
deres bidrag til prioriteringerne i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst bør deres funktionsmåde forenkles og koncentreres om målene om
"investeringer i vækst og beskæftigelse" og om "europæisk territorialt
samarbejde".
(53) Supplerende bestemmelser om ELFUL's og EHFF's særlige funktionsmåde
fastsættes i den relevante sektorspecifikke lovgivning.
(54) For at fremme traktatens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed bør
målet om "investeringer i vækst og beskæftigelse" støtte alle regioner. For at give
en afbalanceret og gradueret støtte og afspejle det økonomiske udviklingsniveau
bør midler under dette mål fordeles fra EFRU og ESF mellem mindre udviklede
regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner efter deres
bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i forhold til EU-gennemsnittet. For at
sikre strukturfondsinvesteringernes bæredygtighed på lang sigt bør regioner, hvis
BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af EU-25-
gennemsnittet i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er vokset til over
75 % af EU-27-gennemsnittet, modtage mindst to tredjedele af deres tildeling for
2007-2013. Medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er
på mindre end 90 % af EU-gennemsnittet bør støttes via målet om "investeringer i
vækst og beskæftigelse" fra Samhørighedsfonden.
(55) Der bør fastsættes objektive kriterier for udpegelse af regioner og områder, der er
berettiget til støtte fra fondene. Med henblik herpå bør fastlæggelsen af
regionerne og områderne på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem
for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
DA 14 DA
nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for
regionale enheder (NUTS)5
.
(56) For at udstikke passende finansielle rammer bør Kommissionen ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge den vejledende årlige fordeling af de
disponible forpligtelsesbevillinger efter en objektiv og gennemsigtig metode med
henblik på at fokusere på regioner med udviklingsefterslæb, herunder de regioner,
der modtager overgangsstøtte.
(57) Det er nødvendigt at fastsætte lofterne for disse midler til målet om investeringer i
vækst og beskæftigelse og at indføre objektive kriterier for deres fordeling
mellem regioner og medlemsstater. Med henblik på at fremme den nødvendige
fremskyndelse af udviklingen af infrastrukturer inden for transport og energi samt
informations- og kommunikationsteknologi i hele Unionen bør der oprettes en
Connecting Europe-facilitet. Der bør være et loft for tildelingen af de årlige
bevillinger fra fondene og beløbene overført fra Samhørighedsfonden til
Connecting Europe-faciliteten i en medlemsstat, som fastsættes under
hensyntagen til kapaciteten i den pågældende medlemsstat til at absorbere disse
bevillinger. Dertil kommer, at det i overensstemmelse med det overordnede mål
om fattigdomsbekæmpelse er nødvendigt at omlægge ordningen med
fødevarebistand til de socialt dårligst stillede, så man fremmer social inklusion og
en harmonisk udvikling af Unionen. Der påtænkes indført en mekanisme, der
overfører midler til dette instrument og sikrer, at midlerne består af ESF-
bevillinger, via en implicit modsvarende reduktion af den minimumsandel af
strukturfondsbidraget, der skal tildeles ESF i de enkelte lande.
(57a) I betragtning af det presserende behov for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed i
Unionens hårdest ramte områder bør der iværksættes et
ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, som skal finansieres via en specifik tildeling og
målrettede investeringer fra Den Europæiske Socialfond.
Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør sigte mod at støtte unge, som ikke er i
beskæftigelse eller under uddannelse, og som er bosat i de støtteberettigede
regioner. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør gennemføres som en del af målet
om investeringer i vækst og beskæftigelse.
(58) For at styrke fokus på resultater og nå Europa 2020-målene bør 5 % af midlerne
til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse sættes til side som en
resultatreserve for hver fond og regionskategori i hver enkelt medlemsstat.
(59) For så vidt angår fondene og med henblik på at sikre en passende tildeling til hver
regionskategori bør der ikke overføres midler mellem mindre udviklede regioner,
overgangsregioner og mere udviklede regioner undtagen under behørigt
begrundede omstændigheder i forbindelse med opfyldelse af et eller flere
tematiske mål og for højst 2 % af den samlede bevilling for denne
regionskategori.
(60) For at sikre en reel økonomisk virkning bør støtten fra fondene i henhold til denne
forordning ikke erstatte medlemsstaternes offentlige udgifter eller tilsvarende
strukturpolitiske udgifter. For at støtte fra strukturfondene tager hensyn til en
større økonomisk sammenhæng, bør niveauet for de offentlige udgifter desuden
5
EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.
DA 15 DA
fastlægges under henvisning til de almindelige makroøkonomiske betingelser,
hvorunder finansieringen finder sted på grundlag af de indikatorer, der er fastsat i
stabilitets- og konvergensprogrammerne, der forelægges årligt af medlemsstaterne
i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/1997 af 7. juli 1997 om
styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning
af økonomiske politikker6
. Kommissionens verificering af
additionalitetsprincippet bør koncentrere sig om de medlemsstater, hvor mindre
udviklede regioner og overgangsregioner omfatter mindst 15 % af befolkningen,
på grund af omfanget af de finansielle midler, de tildeles.
(61) Det er nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser for programmering,
forvaltning, overvågning og kontrol af de operationelle programmer, der
modtager støtte fra fondene. For de operationelle programmer bør der fastsættes
prioriterede felter, som svarer til tematiske mål, der bør udformes en
sammenhængende interventionslogik for at tage fat på de konstaterede
udviklingsbehov, og der bør opstilles rammer for vurdering af resultaterne. De
operationelle programmer bør også indeholde andre elementer, der er nødvendige
for at understøtte en effektiv gennemførelse af fondene.
(62) Med henblik på at forbedre komplementariteten og forenkle gennemførelsen bør
det være muligt at kombinere støtte fra Samhørighedsfonden og EFRU med støtte
fra ESF i fælles operationelle programmer under målet om investeringer i vækst
og beskæftigelse.
(63) Store projekter tegner sig for en væsentlig del af EU-udgifterne og er ofte af
strategisk betydning med hensyn til at realisere EU-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst. Det er derfor berettiget, at operationer af en
betragtelig størrelse fortsat kan godkendes af Kommissionen i medfør af denne
forordning. For at sikre klarhed bør indholdet af et stort projekt til dette formål
fastlægges. Kommissionen bør endvidere kunne afvise støtte til et stort projekt,
hvis der ikke er begrundelse for at yde en sådan støtte.
(64) For at give medlemsstaterne mulighed for at gennemføre en del af et operationelt
program ved anvendelse af en resultatorienteret tilgang er det hensigtsmæssigt at
fastlægge en fælles handlingsplan, som omfatter en række foranstaltninger, der
skal gennemføres af støttemodtageren, og som skal bidrage til at nå målene i det
operationelle program. For at forenkle og styrke fondenes resultatorientering bør
forvaltningen af den fælles handlingsplan udelukkende være baseret på delmål,
output og resultater, der er aftalt i fællesskab, som fastlagt i Kommissions
afgørelse om godkendelse af den fælles handlingsplan. Kontrol og revision af en
fælles handlingsplan bør desuden begrænses til realiseringen af disse delmål,
output og resultater. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser om
udarbejdelsen, indholdet, vedtagelsen, den finansielle forvaltning og kontrollen af
fælles handlingsplaner.
(65) Hvis en by- eller territorialudviklingsstrategi forudsætter en integreret tilgang,
fordi det drejer sig om investeringer under mere end et prioriteret felt under et
eller flere operationelle programmer, bør foranstaltninger, der støttes af fondene,
gennemføres som en integreret territorial investering under et operationelt
program.
6
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
DA 16 DA
(66) Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser om overvågningsudvalgets
funktioner og årsrapporterne om gennemførelsen af operationelle programmer,
der modtager støtte fra fondene. Supplerende bestemmelser om ELFUL's særlige
funktionsmåde fastsættes i den relevante sektorspecifikke lovgivning.
(67) For at sikre, at der foreligger essentielle, opdaterede oplysninger om
programgennemførelsen, er det nødvendigt, at medlemsstaterne regelmæssigt
forelægger nøgledataene for Kommissionen. For at undgå en ekstra byrde for
medlemsstaterne bør dette kun omfatte data, der indsamles løbende, og
forelæggelsen bør ske via elektronisk dataudveksling.
(68) I overensstemmelse med traktatens artikel 175 aflægger Kommissionen hvert
tredje år en samhørighedsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremskridtene i
forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale
samhørighed. Det er nødvendigt at fastlægge indholdet af denne rapport.
(69) Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne foretage efterfølgende
evaluering vedrørende fondene for at indhente oplysninger fra det relevante
niveau om resultaterne og virkningerne af de støttede interventioner. Der er
endvidere behov for særlige bestemmelser om en procedure for godkendelse af
fondenes evalueringsplaner.
(70) Det er vigtigt, at offentligheden får kendskab til EU-fondenes resultater. Borgerne
har ret til at vide, hvordan Unionens økonomiske midler investeres. Ansvaret for
at sikre, at offentligheden får relevante oplysninger, bør ligge hos både
forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne. For at sikre en mere effektiv
kommunikation til den brede offentlighed og kraftigere synergieffekter mellem de
kommunikationsaktiviteter, der foregår på Kommissionens initiativ, skal de
midler, der afsættes til kommunikationsforanstaltninger i henhold til denne
forordning, også bidrage til den samlede kommunikation om Den Europæiske
Unions politiske prioriteringer, i det omfang de vedrører de overordnede
målsætninger i denne forordning.
(71) For at sikre en bred formidling af oplysninger om fondenes resultater og
Unionens rolle i den forbindelse og for at informere potentielle støttemodtagere
om finansieringsmulighederne bør der i denne forordning fastsættes detaljerede
bestemmelser om informations- og kommunikationsforanstaltninger samt visse
tekniske specifikationer for sådanne foranstaltninger.
(72) Med henblik på at styrke tilgængelighed og gennemsigtighed af oplysninger om
støttemuligheder og projektstøttemodtagere bør der i hver medlemsstat være
oprettet et enkelt websted eller en enkelt webportal med oplysninger om alle de
operationelle programmer, herunder lister over operationer, der ydes støtte til
under de enkelte operationelle programmer.
(73) Det er nødvendigt at fastlægge, hvilke elementer der skal lægges til grund for
gradueringen af fondenes medfinansieringssats til de operationelle programmer,
navnlig for at øge EU-midlernes multiplikatoreffekt. Det er endvidere nødvendigt
at fastsætte lofter for medfinansieringssatserne pr. regionskategori for at sikre, at
princippet om samfinansiering overholdes ved hjælp af et passende niveau for den
nationale støtte.
DA 17 DA
(74) Det er nødvendigt, at medlemsstaterne udpeger en forvaltningsmyndighed, en
attesteringsmyndighed og en funktionelt uafhængig revisionsmyndighed for hvert
operationelt program. For at give medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til
etablering af kontrolsystemer bør det være muligt at lade
attesteringsmyndighedens funktioner blive varetaget af forvaltningsmyndigheden.
Medlemsstaten bør også have mulighed for at udpege bemyndigede organer, der
skal udføre visse af forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens
opgaver. Medlemsstaten bør i så tilfælde præcisere deres respektive
ansvarsområder og funktioner.
(75) Forvaltningsmyndigheden har hovedansvaret for en effektiv gennemførelse af
fondene og EHFF, og den varetager i den forbindelse en lang række funktioner
vedrørende programforvaltning og –overvågning, finansiel forvaltning og kontrol
samt projektudvælgelse. Det bør fastsættes, hvad dens ansvarsområder og
funktioner er.
(76) Attesteringsmyndigheden bør udarbejde betalingsanmodninger og forelægge dem
for Kommissionen. Den bør udarbejde årsregnskaberne, attestere, at
årsregnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at udgifterne angivet
i regnskaberne er i overensstemmelse med de gældende EU-regler og nationale
regler. Det bør fastsættes, hvad dens ansvarsområder og funktioner er.
(77) Revisionsmyndigheden bør sikre, at der foretages revision af forvaltnings- og
kontrolsystemer, af et passende udsnit af operationer og af årsregnskaberne. Det
bør fastsættes, hvad dens ansvarsområder og funktioner er.
(78) For at tage hensyn til den særlige tilrettelæggelse af forvaltnings- og
kontrolsystemerne i forbindelse med EFRU, ESF, og Samhørighedsfonden og
EHFF og behovet for at sikre en proportional tilgang er der behov for særlige
bestemmelser om godkendelse og tilbagetrækning af godkendelse af
forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden.
(79) Uden at Kommissionens beføjelser vedrørende finanskontrol indskrænkes, bør
samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område
udbygges, og der bør fastsættes kriterier, som gør det muligt for Kommissionen
som led i sin strategi for kontrol med nationale systemer at fastlægge, hvilket
sikkerhedsniveau den kan opnå hos de nationale revisionsorganer.
(80) Som supplement til de fælles bestemmelser om finansiel forvaltning er det
nødvendigt med supplerende bestemmelser for EFRU, ESF, og
Samhørighedsfonden og EHFF. Navnlig med henblik på at sikre en rimelig
sikkerhed for Kommissionen forud for den årlige regnskabsafslutning bør
anmodninger om mellemliggende betalinger refunderes med en sats på 90 % af
det beløb, der fremkommer ved at anvende medfinansieringssatsen for hvert
prioriteret felt hver prioritet som fastsat i afgørelsen om godkendelse af det
operationelle program på de støtteberettigede udgifter vedrørende det prioriterede
felt prioriteten. De resterende udestående beløb bør udbetales til
medlemsstaterne efter den årlige regnskabsafslutning, forudsat at der er opnået
rimelig sikkerhed for, at udgifterne for det år, der er omfattet af
regnskabsafslutningsproceduren, er støtteberettigede.
DA 18 DA
(81) For at sikre, at støttemodtagerne modtager støtten så hurtigt som muligt, og for at
bestyrke sikkerheden over for Kommissionen bør det kræves, at
betalingsanmodninger udelukkende omfatter udgifter, for hvilke der er udbetalt
støtte til støttemodtagerne. Der bør hvert år foretages forfinansiering for at sikre,
at medlemsstaterne har tilstrækkelige midler til at kunne fungere ifølge sådanne
ordninger. En sådan forfinansiering bør hvert år være udlignet ved
regnskabsafslutningen.
(82) For at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af de generelle bestemmelser om
frigørelse bør det i bestemmelserne om fondene præciseres, hvordan fristerne for
frigørelse fastsættes, og hvordan de pågældende beløb beregnes.
(83) Det er nødvendigt at fastsætte den nærmere procedure for den årlige
regnskabsafslutning vedrørende fondene for at sikre et klart grundlag og
retssikkerhed for ordningerne. Det er vigtigt at give medlemsstaten en begrænset
mulighed for at fastsætte en reserve i sit årsregnskab af en størrelse, der er
omfattet af en løbende procedure med revisionsmyndigheden.
(84) Proceduren med årlig regnskabsafslutning bør ledsages af en årlig afslutning af
fuldførte operationer (for EFRU, og Samhørighedsfonden og EHFF) eller
udgifter (for ESF). For at mindske omkostningerne i forbindelse med den
endelige afslutning af operationelle programmer, mindske den administrative
byrde for støttemodtagerne og give retssikkerhed bør en årlig afslutning være
obligatorisk, hvorved man begrænser den periode, hvor bilag skal opbevares, og
hvor operationer kan blive revideret og der kan pålægges finansielle korrektioner.
(85) For at beskytte Unionens finansielle interesser og sørge for redskaber til at sikre
en effektiv programgennemførelse bør der kunne træffes foranstaltninger, som
gør det muligt for Kommissionen at suspendere betalinger til de prioriterede felter
prioriteterne eller de operationelle programmer.
(86) Der bør fastsættes særlige ordninger og procedurer for medlemsstaternes og
Kommissionens finansielle korrektioner vedrørende fondene for at give
medlemsstaterne retssikkerhed.
(87) Hyppigheden af revisioner af operationer bør stå i et rimeligt forhold til størrelsen
af EU-støtten fra fondene. Antallet af revisioner bør bl.a. nedsættes, hvis de
samlede støtteberettigede udgifter til en operation ikke overstiger 100 000 EUR
eller, for EHFF's vedkommende, 50 000 EUR, for at hensyn til den mindre
størrelse af aktionerne, EHFF yder støtte til. Det bør dog være muligt at
foretage revisioner på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der er bevis for en
uregelmæssighed eller svig, eller, efter afslutning af en fuldført operation, som led
i en revisionsstikprøve. For at niveauet for Kommissionens revisioner står i et
rimeligt forhold til risikoen, bør Kommissionen kunne reducere sin
revisionsindsats vedrørende operationelle programmer, hvor der ikke er
væsentlige mangler, eller hvor der ikke er tvivl om revisionsmyndighedens
pålidelighed.
(88) For at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i nærværende
forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 290 i traktaten for så vidt angår en adfærdskodeks
om mål og kriterier til støtte for gennemførelsen af partnerskaber, vedtagelse af
DA 19 DA
de elementer i den fælles strategiske ramme, der vedrører vejledende aktioner
med høj europæisk merværdi og modsvarende principper vedrørende resultater og
samarbejdsprioriteringer, supplerende bestemmelser om tildeling af
resultatreserven, afgrænsning af det område og den befolkning,
lokaludviklingsstrategierne omfatter, nærmere bestemmelser om finansielle
instrumenter (forhåndsvurdering, kombination af støtte, støtteberettigelse, typer
aktiviteter, der ikke ydes støtte til), regler for visse typer finansielle instrumenter
på nationalt, regional eller transnationalt plan eller på tvær af grænser, regler om
finansieringsaftaler, overførsel og forvaltning af aktiver, forvaltnings- og
kontrolordningerne, reglerne om betalingsanmodninger og etablering af et system
med kapitalisering af årlige rater, fastlæggelsen af den faste takst for
indtægtsskabende aktiviteter, fastlæggelsen af den faste takst for indirekte
udgifter til tilskud baseret på eksisterende metoder og tilsvarende takster, der
anvendes i EU-politikkerne, medlemsstaternes forpligtelser vedrørende
proceduren for indberetning af uregelmæssigheder og inddrivelse af beløb, der
uberettiget er udbetalt, nærmere bestemmelser om udveksling af oplysninger om
operationer, ordningerne med henblik på et passende revisionsspor, betingelserne
for nationale revisioner, kriterierne for godkendelse af forvaltningsmyndigheder
og attesteringsmyndigheder, fastsættelse af, hvilke datamedier der kan betragtes
som almindeligt anerkendte og kriterierne for fastlæggelse af omfanget af
finansielle korrektioner. Kommissionen bør ligeledes tillægges beføjelser til ved
hjælp af delegerede retsakter at ændre bilag I og VI, som begge indeholder ikke-
væsentlige elementer i nærværende forordning, for at tilgodese fremtidige behov
for tilpasning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante
høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.
(89) Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af
delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse
af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(90) Kommissionen bør have beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at
vedtage, for så vidt angår alle FSR-fondene, afgørelser om godkendelse af
partnerskabsaftaler, afgørelser om tildeling af resultatreserven, afgørelser om
suspension af betalinger i forbindelse med medlemsstaternes økonomiske
politikker og, i forbindelse med frigørelse, afgørelser om ændring af afgørelser
om vedtagelse af programmer og, for så vidt angår fondene, afgørelser om, hvilke
regioner og medlemsstater der opfylder kriterierne for investeringer i vækst og
beskæftigelse, afgørelser om fastsættelse af den årlige fordeling af
forpligtelsesbevillinger til medlemsstaterne, afgørelser om, hvilket beløb der skal
overføres fra de enkelte medlemsstaters samhørighedsfondstildeling til
Connecting Europe-faciliteten, afgørelser om, hvilket beløb der skal overføres fra
de enkelte medlemsstaters strukturfondstildeling til fødevarer til socialt dårligt
stillede, afgørelser om vedtagelse og ændring af operationelle programmer,
afgørelser om store projekter, afgørelser om fælles handlingsplaner, afgørelser om
suspension af betalinger og afgørelser om finansielle korrektioner.
(91) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
gennemførelsesbeføjelserne for så vidt angår metodologien for målene
vedrørende klimaforandringer, standardvilkår og -betingelser for overvågning af
finansielle instrumenter, metoden til beregning af nettoindtægter fra
indtægtsskabende projekter, fastlæggelse af, hvilke regioner og medlemsstater der
DA 20 DA
opfylder kriterierne vedrørende investeringer i vækst og beskæftigelse, modellen
for operationelle programmer for fondene, formatet for oplysninger om store
projekter og den metode, der skal anvendes til at udføre cost-benefit-analysen af
store projekter, formatet for den fælles handlingsplan, modellen for de årlige og
de endelige gennemførelsesrapporter, de tekniske karakteristika ved informations-
og pr-foranstaltninger, medlemsstaternes udveksling af oplysninger og
verifikation på stedet, modellen for forvaltningserklæringen, modellerne for
revisionsstrategien, revisionserklæringen og den årlige kontrolrapport,
anvendelsen af data indsamlet under revisioner samt modellen for
betalingsanmodning, udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler
og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser7
.
(92) Nærværende forordning afløser Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli
2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og
ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/19998
. Nævnte forordning bør derfor
ophæves.
(93) Målet for denne forordning, nemlig at formindske forskellene mellem de
forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst
begunstigede områder eller øer med særlig vægt på landdistrikter, områder i en
industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller
demografiske ulemper af permanent art, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan
derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over,
hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
FØRSTE DEL
GENSTAND OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Denne forordning fastsætter fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden,
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som fungerer under den fælles strategiske
ramme (i det følgende benævnt "FSR-fondene"). Desuden fastlægges de nødvendige
7
EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
8
EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
DA 21 DA
bestemmelser for at sikre FSR-fondenes effektivitet og samordningen mellem fondene
indbyrdes og med andre EU-instrumenter. De fælles bestemmelser er fastsat i anden
del.
Tredje del i denne Denne forordning fastsætter generelle bestemmelser for EFRU og
ESF (i det følgende benævnt "strukturfondene") og Samhørighedsfonden for så vidt
angår. Denne forordning fastlægger strukturfondenes og Samhørighedsfondens (i det
følgende benævnt "fondene") opgaver, prioriterede mål og organisation, kriterierne for,
hvornår medlemsstaterne og regionerne er berettiget til at modtage støtte fra FSR-
fondene, samt de disponible finansielle midler og kriterierne for deres fordeling.
Fjerde del i denne forordning fastsætter generelle bestemmelser for fondene og
EHFF for så vidt angår forvaltning og kontrol, finansiel forvaltning, regnskaber, og
finansielle korrektioner.
Bestemmelserne i nærværende forordning tilsidesætter ikke bestemmelserne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik9
(i det følgende benævnt
"landbrugspolitikforordningen") eller de særlige bestemmelser i følgende forordninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1080/200610
(EFRU-forordningen)
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om Den
Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1081/200611
(ESF-forordningen)
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om
Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1084/200612
(samhørighedsfondsforordningen)
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om europæisk
territorialt samarbejde13
(ETS-forordningen)
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 1698/200514
(ELFUL-forordningen) og
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1198/200615
(EHFF-forordningen).
9
10
11
12
EUT L […] af […], s. […].
13
14
15
DA 22 DA
Artikel 2
Definitioner
Med henblik på nærværende forordning finder definitionerne vedrørende finansielle
instrumenter fastsat i finansforordningen anvendelse på finansielle instrumenter, der
modtager støtte fra FSR-fondene, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.
Desuden forstås ved:
1) "EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst": målene og de
fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes
indsats, som fastsat i Kommissionens meddelelse "Europa 2020 - En strategi for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", som indgik i bilag I (ny europæisk
strategi for beskæftigelse og vækst - EU's overordnede mål) i konklusionerne fra
Det Europæiske Råd vedtaget den 17. juni 2010, Rådets henstilling af 13. juli
2010 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens
økonomiske politikker16
og Rådets afgørelse af 21. oktober 2010 om
retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker17
, samt eventuelle
reviderede udgaver af sådanne mål og fælles målsætninger
2) "fælles strategisk ramme": elementer, der udstikker en klar strategisk kurs for
programmeringsprocessen og letter en sektoriel og territorial samordning af EU-
interventionerne under FSR-fondene med andre relevante EU-politikker og -
instrumenter, samt redskaber, som er i tråd med målsætningerne og målene for
EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
3) "aktion": en type operation, FSR-fondene yder støtte til for at nå et programs
mål
4) "vejledende aktion med høj europæisk merværdi": en aktion, der kan forventes
markant at bidrage til virkeliggørelsen af målsætningerne og målene for EU-
strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og som skal udgøre et
referencegrundlag i forbindelse med udarbejdelsen af programmer
5) "fondsspecifikke regler": de bestemmelser, der er fastsat i, eller som fastsættes
på grundlag af tredje eller fjerde del i denne forordning, eller en særlig eller
generisk forordning om en eller flere af FSR-fondene omhandlet eller anført i
artikel 1, stk. 34
6) "programmering": tilrettelæggelsen, beslutningstagningen og fordelingen af de
finansielle ressourcer i flere faser for over en flerårig periode at gennemføre en
fælles indsats fra Unionen og medlemsstaterne for at realisere EU-strategien for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
7) "program": et "operationelt program" som omhandlet i tredje eller fjerde del i
nærværende forordning og i EHFF-forordningen eller et "program for udvikling
af landdistrikterne" som omhandlet i ELFUL-forordningen
16
EUT L 191 af 23.7.2010, s. 28.
17
EUT L 208 af 24.11.2010, s. 46.
DA 23 DA
8) "prioritet": et "prioriteret felt" som omhandlet i tredje del i nærværende
forordning og en "EU-prioritet" som omhandlet i EHFF-forordningen og i
ELFUL-forordningen
9) "operation": et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe projekter, som er
udvalgt af forvaltningsmyndighederne for de pågældende programmer eller
under deres ansvar, og som bidrager til at nå målene for den eller de prioriteter,
operationen vedrører; i forbindelse med finansielle instrumenter består
operationen af de finansielle bidrag fra et program til det finansielle instrument
og af den efterfølgende finansielle støtte, der ydes via disse finansielle
instrumenter
10) "støttemodtager": et offentligt eller privat organ, der har ansvaret for at
iværksætte eller iværksætte og gennemføre operationer; i forbindelse med
statsstøtte forstås ved "støttemodtager" det organ, der modtager støtten; i
forbindelse med finansielle instrumenter forstås ved "støttemodtager" det organ,
der gennemfører det finansielle instrument
11) "endelig modtager": en juridisk eller fysisk person, der modtager finansiel støtte
fra et finansielt instrument
12) "statsstøtte": støtte, der falder ind under traktatens artikel 107, stk. 1, og som ved
anvendelsen af denne forordning ligeledes anses for at omfatte de minimis-støtte
som omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15.
december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-
støtte18
, Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 af 20. december 2007
om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til
produktion af landbrugsprodukter19
og Kommissionens forordning (EF) nr.
875/2007 af 24. juli 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de
minimis-støtte i fiskerisektoren og om ændring af forordning (EF) nr.
1860/200420
13) "fuldført operation": en operation, der er fysisk fuldført eller fuldt ud
gennemført, og for hvilken alle betalinger er blevet foretaget af
støttemodtagerne, og det modsvarende offentlige bidrag er blevet betalt til
støttemodtagerne
14) "offentlig støtte": enhver finansiel støtte til finansiering af en operation, som
hidrører fra nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget,
EU-budgettet i forbindelse med FSR-fondene, offentligretlige organers budget
eller sammenslutninger af offentlige myndigheders eller offentligretlige
organers budget
15) "offentligretligt organ": et offentligretligt organ som defineret i artikel 1, stk. 9, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF21
og enhver europæisk
gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), der er oprettet i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/200622
, uanset om de relevante
18
EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5.
19
EUT L 337 af 21.12.2007, s. 35.
20
EUT L 193 af 25.7.2007, s. 6.
21
EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.
22
EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.
DA 24 DA
nationale gennemførelsesbestemmelser betragter den pågældende EGTS som et
offentligretligt organ eller et privatretligt organ
16) "dokument": et papirdokument eller et elektronisk medium med oplysninger,
som er relevante i forbindelse med denne forordning
17) "bemyndiget organ": ethvert offentligt eller privat organ, der handler under en
forvaltnings- eller attesteringsmyndigheds ansvar eller udfører opgaver på
dennes vegne i forhold til støttemodtagere, der gennemfører operationer
18) "lokaludviklingsstrategi": et sammenhængende sæt operationer til opfyldelse af
lokale mål og behov, som bidrager til at realisere EU-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst, og som gennemføres i partnerskab på det
relevante niveau
19) "rullende afslutning": afslutning af operationer som konsekvens af den årlige
regnskabsafslutning og før den generelle afslutning af programmet
20) "partnerskabsaftale": det dokument, som medlemsstaten har udarbejdet med
deltagelse af partnere i tråd med metoden med flerniveaustyring, og som
beskriver medlemsstatens strategi, prioriteringer og regler for anvendelsen af
FSR-fondene, for på en effektiv måde at forfølge EU-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst, og som er godkendt af Kommissionen efter
vurdering og dialog med medlemsstaten.
21) "regionskategori": opdeling af regioner i kategorierne "mindre udviklede
regioner", "overgangsregioner" og "mere udviklede regioner", jf. artikel 82, stk.
2
22) "betalingsanmodning": en betalingsansøgning eller udgiftserklæring, der
forelægges af medlemsstaten for Kommissionen
23) "EIB": Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond
eller datterselskaber etableret af Den Europæiske Investeringsbank
24) "SMV": små og mellemstore virksomheder, herunder mikrovirksomheder, som
defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF eller i senere ændringer
25) "regnskabsår": for så vidt angår tredje og fjerde del perioden fra den 1. juli til
den 30. juni, undtagen for det første regnskabsår, hvor perioden regnes fra
begyndelsesdatoen for udgifternes støtteberettigelse til den 30. juni 2015. Det
sidste regnskabsår er perioden 1. juli 2022-30. juni 2023
26) "finansår": for så vidt angår tredje og fjerde del perioden fra den 1. januar til
den 31. december.
DA 25 DA
ANDEN DEL
FÆLLES PRINCIPPER FOR FSR-FONDENE
AFSNIT I
Principper for EU-støtte til FSR-fondene
Artikel 3
Anvendelsesområde
Bestemmelserne i denne del tilsidesætter ikke bestemmelserne i tredje og fjerde del.
Artikel 4
Generelle principper
1. FSR-fondene yder gennem flerårige programmer støtte, som supplerer nationale,
regionale og lokale interventioner, med henblik på at forfølge EU-strategien for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst under hensyntagen til de integrerede
retningslinjer, de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel
121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens
artikel 148, stk. 4.
2. Kommissionen og medlemsstaterne sørger for sammenhæng mellem på den ene
side FSR-fondenes støtte og på den anden side Unionens politikker og prioriteter
og komplementaritet med andre af Unionens instrumenter.
3. Støtte fra FSR-fondene skal gennemføres i tæt samarbejde mellem
Kommissionen og medlemsstaterne.
4 Medlemsstaterne og de organer, de har udpeget i dette øjemed, er ansvarlige for
gennemførelsen af programmer og udfører deres opgaver i henhold til denne
forordning og de fondsspecifikke regler på det rette territoriale niveau i
overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle, retlige og finansielle
rammer og i overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke
regler.
5. Bestemmelser om gennemførelsen og anvendelsen af FSR-fondene, og især de
finansielle og administrative ressourcer, der er nødvendige for gennemførelsen
af FSR-fondene i forbindelse med rapportering, evaluering, forvaltning og
kontrol, skal tage hensyn til proportionalitetsprincippet i forbindelse med
omfanget af den tildelte støtte.
6. Kommissionen og medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med deres
respektive ansvar for koordination mellem FSR-fondene og med andre EU-
DA 26 DA
politikker og -instrumenter, herunder dem, der vedrører Unionens optræden
udadtil.
7. Den del af EU-budgettet, der er afsat til FSR-fondene, gennemføres ved delt
forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til artikel 53,
litra b), i finansforordningen, dog ikke hvad angår det beløb, der overføres fra
Samhørighedsfonden, jf. artikel 84, stk. 4, og innovative foranstaltninger på
Kommissionens initiativ i henhold til artikel 9 i EFRU-forordningen og teknisk
bistand på Kommissionens initiativ.
8. Kommissionen og medlemsstaterne anvender princippet om forsvarlig
økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 27.
9. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en effektiv udnyttelse af FSR-
fondene, bl.a. gennem overvågning, rapportering og evaluering.
10. Kommissionen og medlemsstaterne varetager deres respektive funktioner i
forbindelse med FSR-fondene med henblik på at reducere den administrative
byrde for støttemodtagerne.
Artikel 5
Partnerskab og flerniveaustyring
1. For henholdsvis partnerskabsaftalen og de enkelte programmer tilrettelægger en
medlemsstat et partnerskab med følgende partnere:
a) de kompetente regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre
offentlige myndigheder
b) arbejdsmarkedets parter og
c) organer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-
statslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme
ligestilling og ikke-forskelsbehandling.
2. I overensstemmelse med metoden med flerniveaustyring inddrages partnerne af
medlemsstaterne i udarbejdelsen af partnerskabsaftaler og statusrapporter og i
forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af
programmerne. Partnerne deltager i overvågningsudvalgene for programmerne.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 vedrørende en europæisk adfærdskodeks,
som opstiller mål og kriterier til støtte for gennemførelsen af partnerskaber og til
fremme af udveksling af oplysninger, erfaringer, resultater og god praksis blandt
medlemsstaterne.
4. For hver FSR-fond hører Kommissionen mindst en gang om året de
organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af
støtten fra FSR-fondene.
DA 27 DA
Artikel 6
Overensstemmelse med EU-retten og national ret
Operationer, der finansieres af FSR-fondene, skal være i overensstemmelse med
gældende EU-ret og national lovgivning.
Artikel 7
Fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling
Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og
integrering af kønsaspektet fremmes i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen
af programmerne.
Medlemsstaterne og Kommissionen tager passende skridt til at forhindre enhver
forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro,
handicap, alder eller seksuel orientering under udarbejdelsen og gennemførelsen af
programmerne.
Artikel 8
Bæredygtig udvikling
FSR-fondenes mål søges virkeliggjort inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og
Unionens fremme af målet om at beskytte og forbedre miljøet som fastsat i traktatens
artikel 11 under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler.
Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at miljøbeskyttelseskrav,
ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer,
modstandsdygtighed over for katastrofer og risikoforebyggelse og –styring fremmes
under udarbejdelsen og gennemførelsen af partnerskabsaftalerne og programmerne.
Medlemsstaterne fremlægger oplysninger til understøttelse af målsætningerne vedrørende
klimaforandringer ved anvendelse af den metodologi, som Kommissionen har vedtaget.
Kommissionen vedtager denne metodologi ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3.
DA 28 DA
AFSNIT II
STRATEGISK TILGANG
KAPITEL I
Tematiske mål for FSR-fondene og den fælles strategiske
ramme
Artikel 9
Tematiske mål
Hver FSR-fond støtter følgende tematiske mål i overensstemmelse med sin målsætning
for at bidrage til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst:
1) styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation
2) bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og
kommunikationsteknologi
3) styrkelse af de små og mellemstore virksomheders, landbrugssektorens (for
ELFUL) og fiskeri- og akvakultursektorens (for EHFF) konkurrenceevne
4) støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer
5) fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring
6) beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet
7) fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige
netinfrastrukturer
8) fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet
9) fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom
10) investeringer i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring
11) styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektiv offentlig forvaltning.
De tematiske mål omsættes til prioriteter, der er specifikke for hver enkelt FSR-fond og
fastsættes i de fondsspecifikke regler.
DA 29 DA
Artikel 10
Den fælles strategiske ramme
Med henblik på at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af
Unionen skal en fælles strategisk ramme udstikke en klar strategisk kurs for
programmeringsprocessen og lette en sektoriel og territorial samordning af EU-
interventionerne under FSR-fondene med andre relevante EU-politikker og -instrumenter
samt redskaber, som er i tråd med målsætningerne og målene for EU-strategien for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
Artikel 11
Indhold
Den fælles strategiske ramme fastsætter:
a) metoder til at opnå sammenhæng og konsekvens i programmeringen af FSR-
fondene med de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121,
stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel
148, stk. 4
b) mekanismer for koordinering mellem FSR-fondene og med andre relevante EU-
politikker og -instrumenter, herunder eksterne samarbejdsinstrumenter
c) horisontale principper og tværgående politiske mål for gennemførelsen af FSR-
fondene
d) ordninger med henblik på at tackle territoriale udfordringer og de skridt, der skal
tages for at tilskynde til en integreret fremgangsmåde, som afspejler den rolle,
som byområder, landdistrikter, kystområder og fiskeriområder samt områder
med særlige territoriale karakteristika spiller, jf. traktatens artikel 174 og 349
e) for hvert tematisk mål de vejledende aktioner af høj europæisk merværdi, der
skal støttes af de enkelte FSR-fonde, og de modsvarende principper vedrørende
resultater
f) prioriteringer for samarbejde vedrørende FSR-fondene, under hensyntagen til
eventuelle makroregionale strategier og havområdestrategier.
Artikel 12
Vedtagelse og revision
De elementer i den fælles strategiske ramme, der vedrører sammenhæng og konsekvens i
forhold til medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, mekanismerne for
koordinering mellem FSR-fondene og med andre relevante EU-politikker og -
instrumenter, de horisontale principper og tværgående politiske mål og ordningerne med
henblik på at tackle territoriale udfordringer, er fastsat i bilag I.
DA 30 DA
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 142 vedrørende de specifikke elementer i den fælles strategiske ramme, der
vedrører fastlæggelse af vejledende aktioner med høj europæisk merværdi og
modsvarende principper vedrørende resultater for hvert tematisk mål og
samarbejdsprioriteringer.
Når der sker store ændringer i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv
vækst, tager Kommissionen den fælles strategiske ramme op til revision og vedtager,
hvis det er relevant, ændringer af bilag I ved delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 142.
Senest seks måneder efter vedtagelsen af en ændring af den fælles strategiske ramme skal
medlemsstaterne, om nødvendigt, foreslå ændringer af deres partnerskabsaftale og
programmer for at sikre, at de er i overensstemmelse med den reviderede fælles
strategiske ramme.
KAPITEL II
Partnerskabsaftale
Artikel 13
Udarbejdelse af partnerskabsaftalen
1. Hver medlemsstat udarbejder en partnerskabsaftale for perioden fra den 1.
januar 2014 til den 31. december 2020.
2. Partnerskabsaftalen udarbejdes af medlemsstaterne i samarbejde med de
partnere, der er nævnt i artikel 5. Partnerskabsaftalen udarbejdes i samråd med
Kommissionen.
3. Partnerskabsaftalen dækker al støtte fra FSR-fondene i den pågældende
medlemsstat.
4. Hver medlemsstat fremsender sin partnerskabsaftale til Kommissionen senest tre
måneder efter vedtagelsen af den fælles strategiske ramme.
Artikel 14
Partnerskabsaftalens indhold
I partnerskabsaftalen angives følgende:
a) ordninger, der skal sikre overensstemmelse med EU-strategien for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder:
i) en analyse af skævheder og udviklingsbehov med henvisning til de
tematiske mål, den fælles strategiske ramme og de mål, der er fastsat
DA 31 DA
i de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121,
stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til
traktatens artikel 148, stk. 4
ii) en kortfattet analyse af forhåndsevalueringerne af programmerne,
der begrunder udvælgelsen af tematiske mål og den vejledende
fordeling af FSR-fondsmidlerne
iii) for hvert tematisk mål en sammenfatning af de vigtigste forventede
resultater for hver af FSR-fondene
iv) den vejledende fordeling af EU-støtten pr. tematisk mål på nationalt
plan for hver af FSR-fondene samt det samlede vejledende
støttebeløb, der afsættes til målsætningerne vedrørende
klimaforandringer
v) de vigtigste prioriterede områder for samarbejde under hensyntagen
til eventuelle makroregionale strategier og havområdestrategier
vi) horisontale principper og politiske mål for gennemførelsen af FSR-
fondene
vii) listen over programmer under EFRU, ESF og Samhørighedsfonden,
undtagen programmerne under målet om europæisk territorialt
samarbejde, og over programmerne under ELFUL og EHFF med de
respektive vejledende bevillinger pr. FSR-fond og pr. år
b) en integreret tilgang til territorial udvikling støttet af FSR-fondene, hvor
følgende angives:
i) de mekanismer på nationalt og regionalt plan, der sikrer
koordinering mellem FSR-fondene og andre EU-
finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter
samt EIB
ii) de ordninger, der skal sikre en integreret tilgang til anvendelsen af
FSR-fondene til territorial udvikling af byområder, landdistrikter,
kystområder og fiskeriområder og områder med særlige territoriale
karakteristika, navnlig ordningerne for anvendelse af artikel 28, 29
og 99, eventuelt ledsaget af en liste over de byer, der deltager i den
byudviklingsplatform, der henvises til i artikel 8 i EFRU-
forordningen
c) en integreret tilgang til at imødekomme de specifikke behov i de
geografiske områder, der er mest berørte af fattigdom, eller hos
målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller udstødelse med
særligt fokus på marginaliserede befolkningsgrupper, hvor det er relevant,
herunder den vejledende finansielle tildeling for de relevante FSR-fonde
d) ordninger, der skal sikre en effektiv gennemførelse, herunder:
DA 32 DA
i) en samlet oversigt over de delmål og mål, der er fastsat i
programmerne, for resultatrammen, jf. artikel 19, stk. 1, sammen
med metoden og mekanismen til at sikre sammenhæng på tværs af
programmerne og FSR-fondene
ii) en sammenfatning af vurderingen af opfyldelsen af
forhåndsbetingelserne og af de foranstaltninger, der træffes på
nationalt og regionalt plan, og tidsplanen for deres gennemførelse,
hvis forhåndsbetingelserne ikke er opfyldt
iii) de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage
forhåndskontrol af overholdelsen af reglerne om additionalitet, jf.
tredje del
iv) de foranstaltninger, der er truffet for at inddrage partnere, og deres
rolle i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og statusrapporten, jf.
artikel 46
e) ordninger, der skal sikre en effektiv gennemførelse af FSR-fondene,
herunder:
i) en vurdering af, hvorvidt der er behov for at styrke den
administrative kapacitet hos myndighederne og, hvis det er relevant,
hos støttemodtagerne, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i
den forbindelse
ii) en oversigt over de planlagte foranstaltninger og modsvarende mål i
programmerne for at opnå en reduktion af den administrative byrde
for støttemodtagerne
iii) en vurdering af de eksisterende systemer for elektronisk
dataudveksling og de foranstaltninger, der er planlagt for at
muliggøre, at al informationsudveksling mellem støttemodtagere og
myndigheder, der har ansvaret for forvaltning og kontrol af
programmer, kan foretages udelukkende ved elektronisk
dataudveksling.
Artikel 15
Vedtagelse og ændring af partnerskabsaftalen
1. Kommissionen vurderer sammenhængen mellem partnerskabsaftalen og denne
forordning, den fælles strategiske ramme og de landespecifikke henstillinger i
henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og rådshenstillingerne vedtaget i
henhold til traktatens artikel 148, stk. 4, under hensyntagen til
forhåndsevalueringerne af programmerne og fremsætter bemærkninger senest
tre måneder efter forelæggelsen af partnerskabsaftalen. Medlemsstaten
forelægger alle nødvendige supplerende oplysninger og ændrer, hvor det er
relevant, partnerskabsaftalen.
DA 33 DA
2. Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om
godkendelse af partnerskabsaftalen senest seks måneder efter, at medlemsstaten
har forelagt den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er
blevet taget i betragtning på tilfredsstillende vis. Partnerskabsaftalen træder først
i kraft den 1. januar 2014.
3. Hvis en medlemsstat foreslår en ændring af partnerskabsaftalen, foretager
Kommissionen en evaluering i overensstemmelse med stk. 1, og vedtager, hvis
det er relevant, en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om godkendelse
af ændringen.
KAPITEL III
Tematisk koncentration, forhåndsbetingelser og
resultatgennemgang
Artikel 16
Tematisk koncentration
Medlemsstaterne koncentrerer støtten i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler
om aktioner, der giver den største merværdi i forhold til EU-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst og tager de udfordringer op, der peges på i de
landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante
rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4, under hensyntagen til
nationale og regionale behov.
Artikel 17
Forhåndsbetingelser
1. Der fastsættes forhåndsbetingelser for de enkelte FSR-fonde i de
fondsspecifikke regler.
2. Medlemsstaterne vurderer, om de gældende forhåndsbetingelser er overholdt.
3. Hvis forhåndsbetingelserne ikke er opfyldt på datoen for forelæggelsen af
partnerskabsaftalen, fastlægger medlemsstaterne i partnerskabsaftalen en
sammenfatning af de foranstaltninger, der skal træffes på nationalt eller
regionalt plan og en tidsplan for gennemførelsen heraf, for at sikre, at de er
opfyldt senest to år efter vedtagelsen af partnerskabsaftalen, dog senest den 31.
december 2016.
4. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere foranstaltninger vedrørende opfyldelsen
af forhåndsbetingelserne, herunder tidsplanen for gennemførelsen heraf, i de
relevante programmer.
DA 34 DA
5. Kommissionen vurderer oplysningerne om opfyldelsen af forhåndsbetingelserne
i forbindelse med sin vurdering af partnerskabsaftalen og programmerne. Den
kan ved vedtagelsen af et program beslutte at suspendere alle eller en del af de
mellemliggende betalinger til et program, indtil foranstaltninger for at opfylde
forhåndsbetingelser er gennemført på tilfredsstillende vis. Manglende
gennemførelse af foranstaltninger for at opfylde en forhåndsbetingelse inden den
frist, der er fastsat i programmet, kan begrunde en suspension af betalinger fra
Kommissionen.
6. Stk. 1-5 gælder ikke for programmer under målet om europæisk territorialt
samarbejde.
Artikel 18
Resultatreserve
5 % af de midler, der tildeles hver FSR-fond og hver medlemsstat, undtagen midler, der
tildeles målet om europæisk territorialt samarbejde, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og
afsnit V i EHFF-forordningen, udgør en resultatreserve, der tildeles i overensstemmelse
med artikel 20.
Artikel 19
Resultatgennemgang
1. Kommissionen foretager i samarbejde med medlemsstaterne en gennemgang af
resultaterne af programmerne i hver medlemsstat i 2017 og 2019 med
henvisning til den resultatramme, der er fastlagt i partnerskabsaftalen og
programmet. Metoden til fastlæggelse af resultatrammen er fastsat i bilag II.
2. Ved gennemgangen undersøges realiseringen af programmernes delmål inden
for prioriteterne på baggrund af oplysningerne og vurderingerne i de
statusrapporter, medlemsstaterne forelægger i 2017 og 2019.
Artikel 20
Tildeling af resultatreserven
1. Hvis resultatgennemgangen i 2017 viser, at en prioritet inden for et program
ikke har nået de delmål, der er fastsat for 2016, retter Kommissionen
henstillinger til den pågældende medlemsstat.
2. På grundlag af gennemgangen i 2019 vedtager Kommissionen en afgørelse i
form af en gennemførelsesretsakt med henblik på for hver FSR-fond og hver
medlemsstat at fastslå de programmer og prioriteter, for hvilke delmålene er
nået. Medlemsstaterne foreslår en fordeling af resultatreserven til de
programmer og prioriteter, der er anført i den pågældende
kommissionsafgørelse. Kommissionen godkender ændringen af de pågældende
programmer i overensstemmelse med artikel 26. Hvis en medlemsstat ikke
DA 35 DA
forelægger oplysningerne i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2 og 3,
tildeles resultatreserven for de pågældende programmer og prioriteter ikke.
3. Hvis en resultatgennemgang dokumenterer, at en prioritet ikke har realiseret de
delmål, der er fastsat i resultatrammen, kan Kommissionen suspendere en
mellemliggende betaling eller en del deraf til en prioritet under et operationelt
program efter den procedure, der er fastsat i de fondsspecifikke regler.
4. Hvis Kommissionen på grundlag af en gennemgang af den endelige rapport om
gennemførelsen af programmet fastslår, at der er alvorlige mangler med hensyn
til realisering af målene opstillet i resultatrammen, kan den anvende finansielle
korrektioner i forbindelse med de pågældende prioriteter i overensstemmelse
med de fondsspecifikke regler. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende de kriterier
og den metode, der anvendes til at fastlægge, hvilket niveau af finansiel
korrektion der skal anvendes.
5. Stk. 2 gælder ikke for programmer under målet om europæisk territorialt
samarbejde og afsnit V i EHFF-forordningen.
KAPITEL IV
Makroøkonomiske betingelser
Artikel 21
Betingelser vedrørende samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker
1. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at revidere og foreslå ændringer
af sin partnerskabsaftale og de relevante programmer, hvis det er nødvendigt:
a) for at understøtte gennemførelsen af en henstilling fra Rådet, der er rettet
til den pågældende medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse
med traktatens artikel 121, stk. 2, og/eller artikel 148, stk. 4, eller for at
understøtte gennemførelsen af foranstaltninger, der er henvendt til den
pågældende medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse med
traktatens artikel 136, stk. 1
b) for at understøtte gennemførelsen af en henstilling fra Rådet, der er rettet
til den pågældende medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse
med traktatens artikel 126, stk. 7
c) for at understøtte gennemførelsen af en henstilling fra Rådet, der er rettet
til den pågældende medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse
med artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. .../2011 [om forebyggelse og
korrektion af makroøkonomiske ubalancer], forudsat at ændringerne anses
for at være nødvendige for at korrigere de makroøkonomiske ubalancer,
eller
DA 36 DA
d) for at maksimere de disponible FSR-fondes virkninger for vækst og
konkurrenceevne, jf. stk. 4, hvis en medlemsstat opfylder en af følgende
betingelser:
i) Den får stillet finansiel støtte fra Unionen til rådighed i medfør af
forordning (EU) nr. 407/2010.
ii) Den får stillet mellemfristet finansiel støtte til rådighed i medfør af
Rådets forordning (EF) nr. 332/200223
.
iii) Den får stillet finansiel støtte til rådighed i form af et ESM-lån i
henhold til traktaten om oprettelse af den europæiske
stabiliseringsmekanisme.
2. Medlemsstaten forelægger efter højst en måned et forslag til ændring af
partnerskabsaftalen og de relevante programmer. Kommissionen fremsætter om
nødvendigt bemærkninger højst en måned efter forelæggelsen af ændringerne,
og medlemsstaten genfremlægger i så fald et forslag efter højst en måned.
3. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger, eller hvis der er taget
hensyn til dens bemærkninger på tilfredsstillende vis, vedtager Kommissionen
hurtigst muligt en afgørelse om godkendelse af ændringerne af
partnerskabsaftalen og de relevante programmer.
4. Uanset stk. 1 kan Kommissionen, hvis en medlemsstat får stillet finansiel støtte
til rådighed i henhold til stk. 1, litra d), og støtten er knyttet til et
tilpasningsprogram, uden forslag fra medlemsstaten ændre partnerskabsaftalen
og programmerne med henblik på at maksimere de disponible FSR-fondes
virkninger for vækst og konkurrenceevne. For at sikre en effektiv gennemførelse
af partnerskabsaftalen og de relevante programmer inddrages Kommissionen i
forvaltningen heraf, således som det er angivet i tilpasningsprogrammet eller det
aftalememorandum, der er undertegnet med den pågældende medlemsstat.
5. Hvis medlemsstaten ikke imødekommer Kommissionens anmodning, jf. stk. 1,
eller ikke efter højst en måned på tilfredsstillende vis besvarer Kommissionens
bemærkninger, jf. stk. 2, kan Kommissionen senest tre måneder efter
fremsættelsen af sine bemærkninger vedtage en afgørelse i form af en
gennemførelsesretsakt, som suspenderer en del af eller alle betalingerne til de
pågældende programmer.
6. Kommissionen suspenderer ved hjælp af gennemførelsesretsakter en del af eller
alle betalingerne og forpligtelserne til de pågældende programmer, hvis:
a) Rådet beslutter, at medlemsstaten ikke efterkommer de særlige
foranstaltninger, Rådet har vedtaget i henhold til traktatens artikel 136,
stk. 1
b) Rådet i henhold til traktatens artikel 126, stk. 8, eller artikel 126, stk. 11,
beslutter, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet effektive
foranstaltninger for at rette op på sit uforholdsmæssigt store underskud
23
EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.
DA 37 DA
c) Rådet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr.
.../2011 [om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer]
konkluderer, at medlemsstaten ad to på hinanden følgende omgange ikke
har forelagt en tilfredsstillende korrigerende handlingsplan, eller hvis
Rådet vedtager en afgørelse om manglende opfyldelse af kravene, jf.
artikel 10, stk. 4, i nævnte forordning
d) Kommissionen konkluderer, at medlemsstaten ikke har truffet
foranstaltninger til at gennemføre det tilpasningsprogram, der er
omhandlet i forordning (EU) nr. 407/2010 eller (EF) nr. 332/2002, og som
konsekvens heraf beslutter ikke at tillade udbetaling af den finansielle
støtte, der er ydet til den pågældende medlemsstat, eller
e) bestyrelsen for den europæiske stabiliseringsmekanisme konkluderer, at
betingelsen knyttet til en finansiel støtte til rådighed i form af et ESM-lån
til den pågældende medlemsstat ikke er opfyldt, og som en konsekvens
heraf beslutter ikke at udbetale den stabilitetsstøtte, der er ydet til den.
7. Når Kommissionen beslutter at suspendere alle eller en del af betalingerne eller
forpligtelserne, jf. henholdsvis stk. 5 og 6, sikrer den, at suspensionen er i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og effektiv, under
hensyntagen til den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale forhold og
under overholdelse af princippet om ligebehandling af medlemsstaterne, især
hvad angår suspensionens virkninger for den pågældende medlemsstats
økonomi.
8. Kommissionen ophæver straks suspensionen af betalinger og forpligtelser, hvis
medlemsstaten har foreslået ændringer af partnerskabsaftalen og de relevante
programmer ifølge Kommissionens anmodning og Kommissionen har godkendt
ændringerne, og, hvis det er relevant:
a) Rådet har besluttet, at medlemsstaten efterkommer de særlige
foranstaltninger, Rådet har vedtaget i henhold til traktatens artikel 136,
stk. 1
b) proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er suspenderet,
jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 1467/97, eller Rådet i henhold til
traktatens artikel 126, stk. 12, har besluttet at ophæve afgørelsen om, at
der foreligger et uforholdsmæssigt stort overskud
c) Rådet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. [...]
[EIP-forordningen] har godkendt den korrigerende handlingsplan, som den
pågældende medlemsstat har forelagt, eller proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store ubalancer er suspenderet, jf. artikel 10, stk. 5, i
nævnte forordning, eller Rådet har afsluttet proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. artikel 11 i nævnte forordning
d) Kommissionen har konkluderet, at medlemsstaten har truffet
foranstaltninger til at gennemføre det tilpasningsprogram, der er
omhandlet i forordning (EU) nr. 407/2010 eller (EF) nr. 332/2002, og som
konsekvens heraf har tilladt udbetaling af den finansielle støtte, der er ydet
til den pågældende medlemsstat, eller
DA 38 DA
e) bestyrelsen for den europæiske stabiliseringsmekanisme har konkluderet,
at betingelsen knyttet til en finansiel støtte til rådighed i form af et ESM-
lån til den pågældende medlemsstat er opfyldt, og som en konsekvens
heraf besluttet at udbetale den stabilitetsstøtte, der er ydet til den.
Samtidig beslutter Rådet efter forslag fra Kommissionen at genopføre de
suspenderede forpligtelser på budgettet, jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU) nr.
[...] om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.
Artikel 22
Forhøjelse af betalinger til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer
1. Efter anmodning fra en medlemsstat kan mellemliggende betalinger og
betalinger af den endelige saldo forhøjes med 10 procentpoint over den
medfinansieringssats, der gælder for hver prioritet for EFRU, ESF og
Samhørighedsfonden eller for hver foranstaltning for ELFUL og EHFF. Den
forhøjede sats, som højst kan udgøre 100 %, finder anvendelse på betalinger, der
vedrører en regnskabsperiode, hvor medlemsstaten har forelagt sin anmodning,
og i efterfølgende regnskabsperioder, hvor medlemsstaten opfylder en af
følgende betingelser:
a) Hvis den pågældende medlemsstat har indført euroen, skal den modtage
makrofinansiel støtte fra Unionen i henhold forordning (EU) nr.
407/201024
.
b) Hvis den pågældende medlemsstat ikke har indført euroen, skal den
modtage mellemfristet finansiel støtte i henhold forordning (EF) nr.
332/200225
.
c) Medlemsstaten får stillet finansiel støtte til rådighed i henhold til traktaten
om oprettelse af den europæiske stabiliseringsmekanisme, der blev
undertegnet den 11. juli 2011.
Første afsnit finder ikke anvendelse på programmer under ETS-forordningen.
2. Uanset stk. 1 må EU-støtten i form af de mellemliggende betalinger og
betalinger af den endelige saldo dog ikke være højere end det offentlige bidrag
og den maksimale støtte fra FSR-fondene for hver prioritet for EFRU, ESF og
Samhørighedsfonden eller for hver foranstaltning for ELFUL og EHFF som
fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af programmet.
24
EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.
25
EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.
DA 39 DA
AFSNIT III
PROGRAMMERING
KAPITEL I
Generelle bestemmelser om FSR-fondene
Artikel 23
Udarbejdelse af programmer
1. FSR-fondene gennemføres gennem programmer i overensstemmelse med
partnerskabsaftalen. Hvert program dækker perioden fra den 1. januar 2014 til
den 31. december 2020.
2. Programmerne udarbejdes af medlemsstaterne eller en af medlemsstaterne
udpeget myndighed i samarbejde med partnerne.
3. Medlemsstaterne forelægger programmerne samtidig med partnerskabsaftalen;
dette gælder dog ikke programmer vedrørende europæisk territorialt samarbejde,
som fremlægges senest seks måneder efter godkendelsen af den fælles
strategiske ramme. Alle programmer skal ledsages af en forhåndsevaluering, jf.
artikel 48.
Artikel 24
Programmernes indhold
1. Hvert program skal indeholde en strategi for programmets bidrag til EU-
strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i sammenhæng med den
fælles strategiske ramme og partnerskabsaftalen. Hvert program skal omfatte
ordninger, der skal sikre en virkningsfuld, effektiv og samordnet gennemførelse
af FSR-fondene og aktioner med henblik på at opnå en mindre administrativ
byrde for støttemodtagerne.
2. Hvert program skal fastlægge prioriteter med fastsættelse af specifikke mål,
finansielle bevillinger af støtte fra FSR-fondene og modsvarende national
medfinansiering.
3. Hver prioritet skal omfatte indikatorer til vurdering af programmets
gennemførelse hen imod realiseringen af målene som grundlag for overvågning,
evaluering og resultatgennemgang. De skal bl.a. omfatte:
a) finansielle indikatorer vedrørende tildelte udgifter
b) outputindikatorer vedrørende de støttede operationer
DA 40 DA
c) resultatindikatorer vedrørende prioriteten.
For hver FSR-fond fastsætter de fondsspecifikke regler fælles indikatorer, og de
kan foreskrive programspecifikke indikatorer.
4. Hvert program, bortset fra dem, der udelukkende omfatter teknisk bistand,
indeholder en beskrivelse af foranstaltningerne med henblik på at tage hensyn til
principperne i artikel 7 og 8.
5. Hvert program, bortset fra dem, hvor der ydes teknisk bistand under et særligt
program, indeholder det vejledende støttebeløb, der skal anvendes til
målsætningerne vedrørende klimaforandringer.
6. Medlemsstaterne udarbejder programmer i henhold til de fondsspecifikke regler.
Artikel 25
Proceduren for vedtagelse af programmer
1. Kommissionen vurderer sammenhængen mellem programmerne og denne
forordning, de fondsspecifikke regler, deres effektive bidrag til de tematiske mål
og de EU-prioriteter, der er specifikke for hver enkelt FSR-fond, den fælles
strategiske ramme, partnerskabsaftalen og de landespecifikke henstillinger i
henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger
vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4, under hensyntagen til
forhåndsevalueringen. Vurderingen skal bl.a. se på, om programmets strategi, de
tilsvarende målsætninger, indikatorer og mål og tildelingen af budgetmidler er
tilstrækkelig.
2. Kommissionen fremsætter bemærkninger senest tre måneder efter forelæggelsen
af programmet. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige
supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, ændrer det foreslåede program.
3. I overensstemmelse med de fondsspecifikke regler godkender Kommissionen
hvert enkelt operationelt program senest seks måneder efter, at
medlemsstaten/medlemsstaterne formelt har forelagt det, forudsat at eventuelle
bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på tilfredsstillende
vis, dog ikke før den 1. januar 2014 eller inden Kommissionens vedtagelse af en
afgørelse om partnerskabsaftalen.
Artikel 26
Ændring af programmer
1. Anmodninger om ændring af programmer, der indgives af en medlemsstat, skal
være behørigt begrundet og skal navnlig fastsætte de forventede virkninger af
ændringerne af programmet for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst og de specifikke mål, der er fastsat i programmet, under
hensyntagen til den fælles strategiske ramme og partnerskabsaftalen. De
DA 41 DA
ledsages af det reviderede program og, hvor det er relevant, en revideret
partnerskabsaftale.
Hvis programmer under mål om europæiske territorialt samarbejde ændres,
ændres den pågældende partnerskabsaftale ikke.
2. Kommissionen vurderer oplysningerne givet i henhold til stk. 1 under
hensyntagen til den begrundelse, som medlemsstaten giver. Kommissionen kan
fremsætte bemærkninger, og medlemsstaten skal give Kommissionen alle
nødvendige yderligere oplysninger. I overensstemmelse med de fondsspecifikke
regler godkender Kommissionen anmodninger om ændring af et program senest
fem måneder efter, at medlemsstaten formelt har forelagt den, forudsat at
eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på
tilfredsstillende vis. Kommissionen ændrer om nødvendigt samtidig afgørelsen
om godkendelse af partnerskabsaftalen, jf. artikel 15, stk. 3.
Artikel 27
Den Europæiske Investeringsbanks deltagelse
1. EIB kan efter anmodning fra medlemsstaterne deltage i udarbejdelsen af
partnerskabsaftalen og i aktiviteter med tilknytning til udarbejdelsen af
operationer, navnlig store projekter, finansielle instrumenter og offentlig-private
partnerskaber.
2. Kommissionen kan høre EIB før vedtagelsen af partnerskabsaftalen eller
programmerne.
3. Kommissionen kan anmode EIB om at undersøge store projekters tekniske
kvalitet og økonomiske og finansielle levedygtighed og om at bistå den med
hensyn til de finansielle instrumenter, der skal anvendes eller udvikles.
4. Kommissionen kan i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelserne i
denne forordning give tilskud til eller indgå en tjenesteydelseskontrakt med EIB,
der omfatter initiativer, som gennemføres over en flerårig periode. Forpligtelser
af EU-budgetbidrag vedrørende sådanne tilskud eller tjenesteydelseskontrakter
indgås årligt.
KAPITEL II
Lokaludvikling styret af lokalsamfundet
Artikel 28
Lokaludvikling styret af lokalsamfundet
1. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet, som er udpeget som lokaludvikling
under Leader for så vidt angår ELFUL, skal:
DA 42 DA
a) fokusere på specifikke subregionale områder
b) være styret af lokalsamfundet ved lokale aktionsgrupper, der består af
repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske
interesser, hvor hverken den offentlige sektor eller en enkelt
interessegruppe på det beslutningstagende niveau repræsenterer mere end
49 % af stemmerettighederne
c) gennemføres via integrerede og tværsektorielle områdebaserede
lokaludviklingsstrategier
d) være udformet med henblik på at tage hensyn til lokale behov og lokalt
potentiale og omfatte nyskabende elementer i den lokale sammenhæng,
networking og, hvis det er relevant, samarbejde.
2. Støtten fra FSR-fondene til lokaludviklingen skal være sammenhængende og
samordnet mellem FSR-fondene indbyrdes. Dette skal bl.a. sikres gennem
koordineret kapacitetsopbygning, udvælgelse, godkendelse og finansiering af
lokaludviklingsstrategier og lokaludviklingsgrupper.
3. Når udvælgelsesudvalget for lokale udviklingsstrategier nedsat i henhold til
artikel 29, stk. 3, bestemmer, at gennemførelse af den valgte lokale
udviklingsstrategi kræver støtte fra mere end én fond, kan der udpeges en
ledende fond.
4. Hvis en ledende fond er udpeget, finansieres driftsomkostningerne,
aktivitetsstyring og netværksaktiviteter for den lokale udviklingsstrategi
udelukkende via den ledende fond.
5. Lokaludvikling, der modtager støtte fra FSR-fondene, skal gennemføres under
en eller flere af programmets prioriteter.
Artikel 29
Lokaludviklingsstrategier
1. En lokaludviklingsstrategi skal som minimum omfatte følgende elementer:
a) afgrænsning af det område og den befolkning, strategien omfatter
b) en analyse af udviklingsbehovet og potentialet i området, herunder en
analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler
c) en beskrivelse af strategien og dens mål, en beskrivelse af strategiens
integrerede og nyskabende karakter og et hierarki af målsætninger,
herunder klare og målbare mål for output eller resultater. Strategien skal
hænge sammen med de relevante programmer under alle involverede
FSR-fonde
d) en beskrivelse af processen med at involvere lokalsamfundet i udviklingen
af strategien
DA 43 DA
e) en handlingsplan, der viser, hvordan målsætningerne omsættes til aktioner
f) en beskrivelse af strategiens forvaltnings- og kontrolordninger, der
dokumenterer den lokale aktionsgruppes evne til at gennemføre strategien,
og en beskrivelse af specifikke ordninger for evaluering
g) finansieringsplanen for strategien, herunder den planlagte tildeling fra
hver af FSR-fondene.
2. Medlemsstaterne fastlægger kriterier for udvælgelse af lokaludviklingsstrategier.
De fondsspecifikke regler kan fastsætte udvælgelseskriterier.
3. Lokaludviklingsstrategier udvælges af et udvælgelsesudvalg, der er nedsat til
dette formål af programmernes relevante forvaltningsmyndigheder.
4. Udvælgelse og godkendelse af alle lokaludviklingsstrategier skal være afsluttet
senest den 31. december 2015.
5. I forvaltningsmyndighedens afgørelse om at godkende en
lokaludviklingsstrategi fastsættes tildelingerne fra hver enkelt FSR-fond. Deri
fastsættes endvidere, hvilke funktioner de myndigheder, der er ansvarlige for
gennemførelsen af de relevante programmer, skal have med hensyn til
gennemførelsesopgaver vedrørende strategien.
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overens-
stemmelse med artikel 142 vedrørende afgrænsningen af det område og den
befolkning, der er omfattet af den strategi, der er omhandlet i artikel 1, litra a).
Artikel 30
Lokale aktionsgrupper
1. Lokale aktionsgrupper skal udforme og gennemføre lokaludviklingsstrategierne.
Medlemsstaterne fastlægger, hvilke funktioner henholdsvis den lokale
aktionsgruppe og de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af de
relevante operationelle programmer, skal have med hensyn til
gennemførelsesopgaver vedrørende strategien.
2. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at de lokale aktionsgrupper enten udvælger én
partner i gruppen til at være ledende partner i administrative og finansielle
spørgsmål eller slutter sig sammen i en lovmæssigt oprettet fælles struktur.
3. De opgaver, der udføres af de lokale aktionsgrupper, skal omfatte følgende:
a) opbygning af lokale aktørers evne til at udvikle og gennemføre operationer
b) udarbejdelse af en ikke-diskriminerende og gennemsigtig
udvælgelsesprocedure og kriterier for udvælgelsen af operationer, så
interessekonflikter undgås, som sikrer, at mindst 50 % af stemmerne i
afgørelserne om udvælgelse er fra andre partnere end den offentlige
DA 44 DA
sektor, indførelse af mulighed for at klage over afgørelser om udvælgelse
og sikring af, at udvælgelse kan ske ved skriftlig procedure
c) sikring af sammenhæng med lokaludviklingsstrategien ved udvælgelsen af
operationer ved at prioritere dem efter deres bidrag til at imødekomme
strategimålene
d) udarbejdelse og offentliggørelse af indkaldelse af forslag eller en løbende
procedure vedrørende forelæggelse af projekter, herunder fastlæggelse af
udvælgelseskriterier
e) modtagelse af ansøgninger om støtte og vurdering heraf
f) udvælgelse af operationer og fastsættelse af støttebeløb og, hvis det er
relevant, forelæggelse af forslagene for den myndighed, der er ansvarlig
for endelig verificering af støtteberettigelse forud for godkendelse
g) overvågning af gennemførelsen af lokaludviklingsstrategien og de støttede
operationer og gennemførelse af specifikke evalueringsaktiviteter, som er
knyttet til lokaludviklingsstrategien.
Artikel 31
Støtte fra FSR-fondene til lokaludvikling
Støtte til lokaludvikling skal bl.a. omfatte:
a) udgifter til forberedelsesstøtte
b) gennemførelse af operationer under lokaludviklingsstrategien
c) forberedelse og gennemførelse af den lokale aktionsgruppes
samarbejdsaktiviteter
d) driftsomkostninger og aktivitetsstyring under lokaludviklingsstrategien, dog
højst 25 % af de samlede offentlige udgifter afholdt under den lokale
udviklingsstrategi.
AFSNIT IV
FINANSIELLE INSTRUMENTER
Artikel 32
Finansielle instrumenter
1. FSR-fondene kan anvendes til at støtte finansielle instrumenter under et
program, herunder når det organiseres via fonde af fonde, for at bidrage til
realiseringen af specifikke mål, som er fastsat under en prioritet, baseret på en
DA 45 DA
forhåndsvurdering, som har påvist markedssvigt eller suboptimale
investeringsforhold og investeringsbehov.
Finansielle instrumenter kan kombineres med tilskud, rentegodtgørelser og
tilskud til garantigebyrer. I sådant tilfælde skal der føres særskilte optegnelser
for hver finansieringsform.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 vedrørende nærmere bestemmelser om
forhåndsvurdering af finansielle instrumenter, kombinationen af støtte til
endelige modtagere via tilskud, rentegodtgørelser, tilskud til garantigebyrer og
finansielle instrumenter, supplerende særlige regler om udgifternes
støtteberettigelse og bestemmelser om, hvilke typer aktiviteter der ikke støttes
via finansielle instrumenter.
2. Endelige modtagere, der støttes af finansielle instrumenter, kan også modtage
tilskud eller anden bistand fra et program eller fra et andet instrument, som
støttes over EU-budgettet. I sådant tilfælde skal der føres særskilte optegnelser
for hver finansieringskilde.
3. Bidrag i naturalier er ikke støtteberettigede udgifter inden for finansielle
instrumenter, undtagen bidrag i form af jord eller fast ejendom i forbindelse med
investeringer med henblik på at støtte byudvikling og byfornyelse, hvor jord
eller fast ejendom udgør en del af investeringen. Sådanne bidrag i form af jord
eller fast ejendom er støtteberettigede, forudsat at betingelserne i artikel 59 er
opfyldt.
Artikel 33
Gennemførelse af finansielle instrumenter
1. Ved gennemførelsen af artikel 32 kan forvaltningsmyndighederne yde et
finansielt bidrag til følgende finansielle instrumenter:
a) finansielle instrumenter, der er oprettet på EU-plan, og som forvaltes
direkte eller indirekte af Kommissionen
b) finansielle instrumenter, der er oprettet på nationalt, regionalt,
tværnationalt plan eller på tværs af grænser, og som forvaltes af
forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar.
2. Finansforordningens afsnit VIII finder anvendelse på finansielle instrumenter
omhandlet i stk. 1, litra a). Bidrag fra FSR-fondene til finansielle instrumenter i
henhold til stk. 1, litra a), anbringes på særskilte konti og anvendes i
overensstemmelse med de respektive FSR-fondes målsætninger til at støtte
aktioner og endelige modtagere, der er i overensstemmelse med det eller de
programmer, som de pågældende bidrag kommer fra.
3. For finansielle instrumenter i henhold til stk. 1, litra b), kan
forvaltningsmyndigheden yde et finansielt bidrag til følgende finansielle
instrumenter:
DA 46 DA
a) finansielle instrumenter, der opfylder de standardvilkår og -betingelser,
som Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter i
overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3
b) allerede eksisterende eller nyoprettede finansielle instrumenter, der
specifikt er udformet for at realisere det tilsigtede mål, og som overholder
de gældende EU-regler og nationale regler.
Kommissionen vedtager ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 142 særlige bestemmelser om visse typer af finansielle instrumenter,
som er omhandlet i litra b), samt de produkter, der kan leveres via sådanne
instrumenter.
4. Når forvaltningsmyndigheden støtter finansielle instrumenter, som er omhandlet
i stk. 1, litra b), kan den:
a) erhverve kapitalandele i eksisterende eller nyoprettede juridiske enheder,
herunder enheder finansieret via andre FSR-fonde, der specielt
beskæftiger sig med at gennemføre finansielle instrumenter i
overensstemmelse med de respektive FSR-fondes mål, og som vil påtage
sig gennemførelsesopgaver; støtten til sådanne investeringer må kun
omfatte de beløb, der er nødvendige for at gennemføre nye finansielle
instrumenter, der er i overensstemmelse med denne forordnings mål eller
b) overdrage gennemførelsesopgaver til:
i) Den Europæiske Investeringsbank
ii) internationale finansielle institutioner, hvor en medlemsstat er
aktionær, eller finansielle institutioner, der er etableret i en
medlemsstat, og som tager sigte på at opfylde almennyttige
målsætninger under en offentlig myndigheds kontrol, og udvalgt i
overensstemmelse med gældende EU-regler og nationale regler
iii) et offentligretligt eller privatretligt organ, som er udvalgt i
overensstemmelse med gældende EU-regler og nationale regler
c) foretage gennemførelsesopgaver direkte, når det drejer sig om finansielle
instrumenter udelukkende bestående af lån eller garantier.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 vedrørende nærmere bestemmelser om
finansieringsaftaler, funktioner og ansvarsområder for de enheder, som har fået
overdraget gennemførelsesopgaver, samt forvaltningsomkostninger og -gebyrer.
5. De enheder, der er omhandlet i stk. 4, litra b), nr. i) og ii), kan for deres del ved
gennemførelsen af finansielle instrumenter gennem fonde af fonde, overdrage en
del af gennemførelsen til finansielle formidlere, forudsat at disse enheder på
eget ansvar sikrer, at de finansielle formidlere opfylder de kriterier, der er fastsat
i [artikel 57 og artikel 131, stk. 1, 1a og 3,] i finansforordningen. Finansielle
formidlere udvælges på grundlag af åbne, gennemsigtige, proportionale og ikke-
diskriminerende procedurer, idet interessekonflikter undgås.
DA 47 DA
6. De enheder, der er omhandlet i stk. 4, litra b), og som har fået overdraget
gennemførelsesopgaver, åbner forvaltningskonti i eget navn og på vegne af
forvaltningsmyndigheden. Sådanne forvaltningskontis aktiver forvaltes i
overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning ifølge
relevante tilsynsregler og har en passende likviditet.
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 vedrørende nærmere bestemmelser om
specifikke bestemmelser vedrørende overførsel og forvaltning af aktiver, der
forvaltes af de enheder, som har fået overdraget gennemførelsesopgaver, samt
om omregning af aktiver mellem euro og nationale valutaer.
Artikel 34
Gennemførelse af visse finansielle instrumenter
1. De organer, der er godkendt i henhold til artikel 64, må ikke foretage
verificeringer på stedet af operationer, der omfatter finansielle instrumenter, som
gennemføres i henhold til artikel 33, stk. 1, litra a). De modtager regelmæssige
kontrolrapporter fra de organer, der har fået til opgave at gennemføre sådanne
finansielle instrumenter.
2. De organer, der har ansvaret for at revidere programmerne, må ikke foretage
revisioner af operationer, der omfatter finansielle instrumenter, som
gennemføres i henhold til artikel 33, stk. 1, litra a), eller af forvaltnings- og
kontrolsystemer vedrørende disse instrumenter. De modtager regelmæssige
kontrolrapporter fra de revisorer, der er udpeget i aftalerne om oprettelse af
sådanne finansielle instrumenter.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 vedrørende ordningerne for forvaltning og
kontrol af finansielle instrumenter, som gennemføres i henhold til artikel 33,
stk. 1, litra a), og artikel 33, stk. 4, litra b) nr. i), ii) og iii).
Artikel 35
Betalingsanmodninger, der vedrører udgifter til finansielle instrumenter
1. Betalingsanmodninger for så vidt angår finansielle instrumenter omhandlet i
artikel 33, stk. 1, litra a), skal omfatte - og særskilt oplyse om - den samlede
støtte, der er udbetalt til det finansielle instrument.
2. De samlede støtteberettigede udgifter anført i betalingsanmodningen for så vidt
angår finansielle instrumenter omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra b), og
gennemført i henhold til artikel 33, stk. 4, litra a) og b), skal omfatte - og
særskilt oplyse om - det samlede støttebeløb, der er udbetalt eller forventes
udbetalt til det finansielle instrument for investeringer i de endelige modtagere i
en på forhånd fastlagt periode af højst to år, herunder forvaltningsomkostninger
og -gebyrer.
DA 48 DA
3. Det beløb, der bestemmes i henhold til stk. 2, justeres i de efterfølgende
betalingsanmodninger for at tage hensyn til forskellen mellem det støttebeløb,
der tidligere er udbetalt til det pågældende finansielle instrument, og de beløb,
der faktisk investeres i endelige modtagere, plus betalte
forvaltningsomkostninger og gebyrer. Disse beløb oplyses særskilt i
betalingsanmodningen.
4. Betalingsanmodninger for så vidt angår finansielle instrumenter omhandlet i
artikel 33, stk. 1, litra b), og gennemført i henhold til artikel 33, stk. 4, litra c),
skal omfatte de samlede udbetalinger, forvaltningsmyndigheden har foretaget
vedrørende investeringer i endelige modtagere. Disse beløb oplyses særskilt i
betalingsanmodningen.
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 vedrørende de særlige regler om betalinger
og tilbagetrækning af betalinger til finansielle instrumenter og mulige
konsekvenser i forbindelse med betalingsanmodninger.
Artikel 36
Støtteberettigede udgifter ved afslutningen
1. Ved afslutningen af et program udgør de støtteberettigede udgifter til det
finansielle instrument det samlede beløb, der faktisk er udbetalt - eller i
forbindelse med garantifonde er indgået forpligtelse for - af det finansielle
instrument inden for den støtteberettigelsesperiode, der er angivet i artikel 55,
stk. 2, og som dækker:
a) betalinger til endelige modtagere
b) midler afsat til garantiaftaler, hvad enten de er udestående eller allerede er
udløbet, som har til formål at imødekomme eventuel garantiudnyttelse i
forbindelse med tab, som er beregnet i overensstemmelse med en forsigtig
forudgående risikovurdering, og som omfatter et samlet beløb for
underliggende nye lån eller andre risikobærende instrumenter for nye
investeringer i de endelige modtagere
c) kapitaliserede rentegodtgørelser og tilskud til garantigebyrer, som skal
betales i en periode på højst ti år, og som anvendes i kombination med
finansielle instrumenter, og som er indbetalt på en spærret konto, der er
oprettet specifikt med dette formål, med henblik på faktisk udbetaling
efter den støtteberettigelsesperiode, der er angivet i artikel 55, stk. 2, men
for så vidt angår lån eller andre risikobærende instrumenter er udbetalt til
investeringer i endelige modtagere i den støtteberettigelsesperiode, der er
angivet i artikel 55, stk. 2
d) det finansielle instruments refusion af afholdte forvaltningsomkostninger
eller betaling af forvaltningsgebyrer.
2. I tilfælde af aktiebaserede instrumenter og mikrokreditter kan kapitaliserede
forvaltningsomkostninger eller gebyrer, der skal betales for en periode på højst
DA 49 DA
fem år efter støtteberettigelsesperioden angivet i artikel 55, stk. 2, for så vidt
angår investeringer i endelige modtagere, der har fundet sted inden for den
nævnte støtteberettigelsesperiode, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i
artikel 37 og artikel 38, betragtes som støtteberettigede udgifter, når de er
indbetalt på en spærret konto, der er oprettet specifikt med dette formål.
3. De støtteberettigede udgifter, der fastlægges i overensstemmelse med stk. 1 og
2, må ikke overstige summen af:
i) den samlede støtte fra FSR-fondene, der er udbetalt til det finansielle
instrument, og
ii) den modsvarende nationale medfinansiering.
4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 vedrørende oprettelse af et system til
kapitalisering af de årlige rater vedrørende rentegodtgørelser og tilskud til
garantigebyrer.
Artikel 37
Renter og anden indtjening, der skabes af støtte fra FSR-fondene til finansielle
instrumenter
1. Støtte fra FSR-fondene udbetalt til finansielle instrumenter skal placeres på
rentebærende konti i finansielle institutioner i medlemsstaterne eller investeres
midlertidigt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk
forvaltning.
2. Renter og anden indtjening, der kan henføres til støtte fra FSR-fondene udbetalt
til finansielle instrumenter, anvendes til de samme formål som den oprindelige
støtte fra FSR-fondene inden for samme finansielle instrument.
3. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der føres passende registre over brugen af
renter og anden indtjening.
Artikel 38
Genanvendelse af midler, der kan henføres til støtte fra FSR-fondene indtil
afslutningen af programmet
1. Kapitalressourcer, der tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer
eller fra frigørelsen af midler afsat til garantiaftaler, og som kan henføres til
støtten fra FSR-fondene, genanvendes til yderligere investeringer gennem
samme eller andre finansielle instrumenter i overensstemmelse med målene i
programmet/programmerne.
2. Indtjening og andre indtægter eller afkast, herunder renter, garantigebyrer,
udbytte, kapitalgevinster eller anden indkomst fra investeringer, som kan
henføres til støtte fra FSR-fondene til det finansielle instrument, anvendes, hvis
det er relevant, til følgende formål op til de beløb, der er nødvendige:
DA 50 DA
a) det finansielle instruments refusion af afholdte forvaltningsomkostninger
og betaling af forvaltningsgebyrer
b) præferencebetaling til investorer, som arbejder i henhold til det
markedsøkonomiske investorprincip, og som leverer modpartsmidler til
støtten fra FSR-fondene til det finansielle instrument eller fungerer som
medinvestorer over for de endelige modtagere
c) yderligere investeringer gennem samme eller andre finansielle
instrumenter i overensstemmelse med målene i
programmet/programmerne.
3. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der føres passende registre over anvendelsen
af de midler og den indtjening, der er omhandlet i stk. 1 og 2.
Artikel 39
Anvendelse af resterende midler efter afslutning af programmet
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kapitalressourcer
og indtjening og andre indtægter eller afkast, som kan henføres til støtte fra FSR-fondene
til det finansielle instrument, anvendes i overensstemmelse med målene for programmet i
en periode på mindst ti år efter afslutningen af programmet.
Artikel 40
Rapport om gennemførelsen af finansielle instrumenter
1. Forvaltningsmyndigheden sender Kommissionen en særlig rapport, der dækker
de operationer, som omfatter finansielle instrumenter, som et bilag til den årlige
gennemførelsesrapport.
2. Den rapport, der er nævnt i stk. 1, skal for hvert finansielt instrument omfatte
følgende oplysninger:
a) identifikation af programmet og den prioritet, hvorfra der ydes støtte fra
FSR-fondene
b) beskrivelse af det finansielle instrument og gennemførelsesordningerne
c) identifikation af de organer, som har fået overdraget
gennemførelsesopgaver
d) samlet støttebeløb pr. program og prioritet eller foranstaltning til det
finansielle instrument, der er medtaget i betalingsanmodninger, der er
forelagt Kommissionen
e) samlet støttebeløb, der er udbetalt eller afsat til garantier af det finansielle
instrument til de endelige modtagere pr. program og prioritet, der er
medtaget i de betalingsanmodninger, der er forelagt Kommissionen
DA 51 DA
f) indtægter genereret af og tilbagebetalinger til det finansielle instrument
g) multiplikatoreffekt af investeringer foretaget af det finansielle instrument
og værdien af investeringer og andre kapitalinteresser
h) det finansielle instruments bidrag til at nå indikatorerne for programmet og
den pågældende prioritet.
3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter
undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3, ensartede betingelser vedrørende
overvågning og levering af overvågningsoplysninger til Kommissionen,
herunder vedrørende finansielle instrumenter omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra
a).
AFSNIT V
OVERVÅGNING OG EVALUERING
KAPITEL I
Overvågning
AFDELING I
OVERVÅGNING AF PROGRAMMER
Artikel 41
Overvågningsudvalg
1. Senest tre måneder efter den dato, hvor medlemsstaten underrettes om
afgørelsen om godkendelse af programmet, nedsætter den et udvalg, der skal
overvåge programmet efter aftale med forvaltningsmyndigheden.
En medlemsstat kan nedsætte et enkelt overvågningsudvalg for programmer, der
medfinansieres af FSR-fondene.
2. Hvert overvågningsudvalg udarbejder og vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 42
Overvågningsudvalgets sammensætning
1. Overvågningsudvalget sammensættes af repræsentanter for
forvaltningsmyndigheden, eventuelle bemyndigede organer og repræsentanter
for partnerne. Hvert medlem af overvågningsudvalget har stemmeret.
DA 52 DA
Overvågningsudvalget for et program under målet om europæisk territorialt
samarbejde skal desuden have deltagelse af repræsentanter for tredjelande, der
måtte deltage i programmet.
2. Kommissionen deltager i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende
funktion.
3. Hvis EIB bidrager til et program, kan den deltage i arbejdet i
overvågningsudvalget med rådgivende funktion.
4. Formandskabet for overvågningsudvalget varetages af en repræsentant for
medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden.
Artikel 43
Overvågningsudvalgets funktioner
1. Overvågningsudvalget mødes mindst en gang om året og behandler
gennemførelsen af programmet og fremskridt med hensyn til realisering af
målene. I denne sammenhæng tager udvalget hensyn til de finansielle data, de
fælles og de programspecifikke indikatorer, herunder ændringer i
resultatindikatorer og fremskridt hen imod kvantificerede målværdier, og delmål
fastlagt i resultatrammen.
2. Overvågningsudvalget undersøger nøje alle faktorer, der påvirker programmets
resultater.
3. Overvågningsudvalget høres og afgiver udtalelse om eventuelle ændringer af
programmet, som foreslås af forvaltningsmyndigheden.
4. Overvågningsudvalget kan udstede anbefalinger til forvaltningsmyndigheden
vedrørende gennemførelsen af programmet og evalueringen heraf. Det
overvåger foranstaltninger, der er truffet som resultat af dets anbefalinger.
Artikel 44
Gennemførelsesrapporter
1. Fra 2016 til og med 2022 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig
rapport om gennemførelsen af programmet i det foregående finansår.
Medlemsstaten forelægger en endelig rapport om gennemførelsen af
programmet senest den 30. september 2023 for så vidt angår EFRU, ESF og
Samhørighedsfonden og en årlig gennemførelsesrapport for så vidt angår
ELFUL og EHFF.
2. De årlige rapporter skal indeholde oplysninger om gennemførelsen af
programmet og dets prioriteter med henvisning til de finansielle data, fælles og
programspecifikke indikatorer og kvantificerede målværdier, herunder
ændringer i resultatindikatorer, og delmål fastlagt i resultatrammen. De
fremlagte data skal referere til værdier for indikatorer for fuldt gennemførte
DA 53 DA
operationer samt for udvalgte operationer. De skal desuden beskrive de
foranstaltninger, der er truffet for at opfylde forhåndsbetingelserne og eventuelle
faktorer, der påvirker programmets resultat, samt de korrigerende
foranstaltninger, der er truffet.
3. Den årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i 2017, skal indeholde og
vurdere de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, og fremskridt med hensyn til
at nå programmets mål, herunder FSR-fondenes bidrag til ændringer i
resultatindikatorer, når der foreligger dokumentation fra evalueringer. Den skal
endvidere vurdere gennemførelsen af foranstaltningerne med henblik på at tage
hensyn til principperne i artikel 6, 7 og 8 og rapportere om den støtte, der er
anvendt til målene vedrørende klimaforandringer.
4. Den årlige gennemførelsesrapport i 2019 og den endelige
gennemførelsesrapport for FSR-fondene skal, ud over de oplysninger og den
vurdering, der er omhandlet i stk. 2 og 3, indeholde oplysninger om og vurdere
fremskridtene med hensyn til at nå programmets mål og dets bidrag til
virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
5. De i stk. 1-4 omhandlede årlige gennemførelsesrapporter betragtes som
tilfredsstillende, hvis de indeholder alle de oplysninger, der kræves i de nævnte
stykker og i de fondsspecifikke regler. Senest 15 arbejdsdage fra datoen for
modtagelsen af den årlige gennemførelsesrapport underretter Kommissionen
medlemsstaten, hvis rapporten ikke er tilfredsstillende, ellers betragtes den som
tilfredsstillende.
6. Kommissionen behandler den årlige gennemførelsesrapport og underretter
medlemsstaten om sine bemærkninger senest to måneder efter modtagelsen af
den årlige gennemførelsesrapport og senest fem måneder efter modtagelsen af
den endelige rapport. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden
disse frister, anses rapporterne for at være godkendt.
7. Kommissionen kan udstede henstillinger vedrørende emner, der berører
gennemførelsen af programmet. Hvis der udstedes sådanne henstillinger,
underretter forvaltningsmyndigheden Kommissionen efter senest tre måneder
om de korrigerende foranstaltninger, der er truffet.
8. Der offentliggøres et EU-resumé af indholdet af de årlige og endelige
gennemførelsesrapporter.
Artikel 45
Årligt statusmøde
1. Der afholdes hvert år fra 2016 til og med 2022 et årligt statusmøde mellem
Kommissionen og hver enkelt medlemsstat for at behandle resultaterne af hvert
program under hensyntagen til den årlige gennemførelsesrapport og
Kommissionens bemærkninger og henstillinger, hvor det er relevant.
2. Det årlige statusmøde kan dække mere end ét program. I 2017 og 2019 skal det
årlige statusmøde omfatte alle operationelle programmer i medlemsstaten og
DA 54 DA
også tage hensyn til de gennemførelsesrapporter, der er forelagt af den
pågældende medlemsstat i henhold til artikel 46 i de pågældende år.
3. Medlemsstaten og Kommissionen kan aftale ikke at afholde et årligt statusmøde
for et program i andre år end 2017 og 2019.
4. De årlige statusmøder ledes af Kommissionen.
5. Medlemsstaterne sikrer en passende opfølgning på eventuelle bemærkninger fra
Kommissionen efter mødet.
AFDELING II
STRATEGISKE FREMSKRIDT
Artikel 46
Statusrapport
7. Senest den 30. juni 2017 og den 30. juni 2019 forelægger medlemsstaterne
Kommissionen en statusrapport om gennemførelsen af partnerskabsaftalen
henholdsvis pr. 31. december 2016 og 31. december 2018.
8. Statusrapporten skal indeholde oplysninger om og vurdere:
a) ændringer i udviklingsbehovene i medlemsstaterne siden vedtagelsen af
partnerskabsaftalen
b) fremskridt hen imod virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst, navnlig hvad angår de delmål, der er fastsat
for hvert enkelt program i resultatrammen, og den støtte, der er anvendt til
målene vedrørende klimaforandringer
c) hvorvidt de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde
forhåndsbetingelserne, som ikke var opfyldt på datoen for vedtagelsen af
partnerskabsaftalen, er blevet gennemført i overensstemmelse med den
fastsatte tidsplan
d) gennemførelsen af mekanismer, der skal sikre koordinering mellem FSR-
fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale
finansieringsinstrumenter og EIB
e) fremskridt hen imod virkeliggørelse af prioriterede områder for
samarbejde
f) de foranstaltninger, der er truffet for at styrke kapaciteten hos
medlemsstaternes myndigheder og, hvis det er relevant, støttemodtagerne
til at forvalte og anvende FSR-fondene
DA 55 DA
g) de planlagte foranstaltninger og modsvarende mål i programmerne for at
opnå en reduktion af den administrative byrde for støttemodtagerne
h) partnernes rolle, jf. artikel 5, i gennemførelsen af partnerskabsaftalen.
9. Hvis Kommissionen senest tre måneder efter forelæggelsen af statusrapporten
fastslår, at oplysningerne deri er ufuldstændige eller uklare, kan den anmode om
yderligere oplysninger fra medlemsstaten. Medlemsstaten giver Kommissionen
de ønskede oplysninger inden for tre måneder og reviderer, hvis det er relevant,
statusrapporten i overensstemmelse hermed.
10. I 2017 og 2019 udarbejder Kommissionen en strategirapport, der sammenfatter
medlemsstaternes statusrapporter, og som den forelægger for Europa-
Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget.
11. I 2018 og 2020 medtager Kommissionen i sin årlige statusrapport til Det
Europæiske Råds forårsmøde et afsnit, der sammenfatter strategirapporten, især
hvad angår fremskridt vedrørende EU-strategien for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst.
KAPITEL II
Evaluering
Artikel 47
Generelle bestemmelser
1. Der foretages evalueringer for at forbedre kvaliteten af udformningen og
gennemførelsen af programmer og for at vurdere deres effektivitet og
virkninger. Programmernes virkninger evalueres i overensstemmelse med de
respektive FSR-fondes målsætninger i forhold til målene for EU-strategien for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst26
og, når det er relevant, i forhold til
bruttonationalprodukt (BNP) og arbejdsløshed.
2. Medlemsstaterne tilvejebringer de midler, der er nødvendige for udførelsen af
evalueringerne, og sikrer, at der er indført procedurer til at udarbejde og
indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne, herunder data
vedrørende fælles og eventuelle programspecifikke indikatorer.
3. Evalueringen skal foretages af eksperter, der er funktionelt uafhængige af de
myndigheder, der har ansvaret for programgennemførelsen. Kommissionen
opstiller retningslinjer for, hvordan man foretager evalueringer.
4. Alle evalueringer offentliggøres i deres helhed.
26
Jf. de overordnede mål for Europa 2020.
DA 56 DA
Artikel48
Forhåndsevaluering
12. Medlemsstaterne foretager forhåndsevalueringer for at forbedre kvaliteten af
hvert programs udformning.
13. Forhåndsevalueringer foretages under ansvar af den myndighed, der er ansvarlig
for udarbejdelsen af programmerne. De forelægges for Kommissionen samtidig
med programmet sammen med et resumé. Der kan i de fondsspecifikke regler
fastsættes tærskler, under hvilke forhåndsevalueringen kan kombineres med
evalueringen af et andet program.
14. Ved forhåndsevalueringerne bedømmes:
a) bidraget til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
under hensyntagen til de udvalgte tematiske mål og prioriteter og til
nationale og regionale behov
b) det foreslåede programs/den foreslåede aktivitets indre sammenhæng og
tilknytningen til andre relevante instrumenter
c) sammenhængen mellem tildelingen af budgetmidler og
d) sammenhængen mellem de udvalgte tematiske mål, prioriteter samt
programmets modsvarende målsætninger og den fælles strategiske ramme,
partnerskabsaftalen og de landespecifikke henstillinger i henhold til
traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i
henhold til traktatens artikel 148, stk. 4
e) om de foreslåede programindikatorer er relevante og klare
f) hvordan de forventede output vil bidrage til resultater
g) om de kvantificerede målværdier for indikatorer er realistiske for så vidt
angår den påtænkte støtte fra FSR-fondene
h) begrundelsen for den foreslåede støtteform
i) om programmet råder over tilstrækkelige menneskelige ressourcer og
administrativ forvaltningskapacitet
j) om procedurerne for overvågning af programmet og for indsamling af de
data, der er nødvendige for at foretage evalueringer, er formålstjenlige
k) om de delmål, der er udvalgt med henblik på resultatrammer, er
formålstjenlige
l) om de planlagte foranstaltninger for at fremme ligestilling mellem mænd
og kvinder og forhindre forskelsbehandling er tilstrækkelige
m) om de planlagte foranstaltninger til fremme af bæredygtig udvikling er
tilstrækkelige.
DA 57 DA
4. Når det er relevant, skal forhåndsevalueringen omfatte kravene til strategisk
miljøvurdering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.
juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på
miljøet27
.
Artikel49
Evaluering i programmeringsperioden
1. Forvaltningsmyndigheden udarbejder en evalueringsplan for hvert program, og
den forelægges i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der er passende evalueringskapacitet til rådighed.
3. I programmeringsperioden foretager forvaltningsmyndighederne evalueringer,
herunder evalueringer for at vurdere effektiviteten og virkningerne, for hvert
program på grundlag af evalueringsplanen. Mindst én gang i løbet af
programmeringsperioden skal en evaluering vurdere, hvordan støtten fra FSR-
fondene har bidraget til målene for hver prioritet. Alle evalueringer gennemgås
af overvågningsudvalget og sendes til Kommissionen.
4. Kommissionen kan på eget initiativ foretage evalueringer af programmer.
Artikel 50
Efterfølgende evaluering
Efterfølgende evaluering gennemføres af Kommissionen eller af medlemsstaterne i tæt
samarbejde. Ved efterfølgende evalueringer undersøges FSR-fondenes effektivitet og
deres bidrag til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i
overensstemmelse med de særlige krav, der er fastsat i de fondsspecifikke regler. De
efterfølgende evalueringer skal være afsluttet pr. 31. december 2023.
AFSNIT VI
TEKNISK BISTAND
Artikel 51
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
1. På initiativ af eller på vegne af Kommissionen kan FSR-fondene finansiere
forberedende arbejde, overvågning, administrativ og teknisk bistand, evaluering,
revision og kontrol i det omfang, det er nødvendigt til gennemførelse af denne
forordning.
27
EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
DA 58 DA
Disse foranstaltninger kan bl.a. omfatte følgende:
a) bistand til udarbejdelse og vurdering af projekter, også sammen med EIB
b) støtte til øget institutionel kapacitet og opbygning af administrativ
kapacitet med henblik på en effektiv forvaltning af FSR-fondene
c) undersøgelser i tilknytning til Kommissionens rapportering om FSR-
fondene og til samhørighedsrapporten
d) foranstaltninger vedrørende analyse, forvaltning, overvågning,
informationsudveksling og gennemførelse af FSR-fondene samt
foranstaltning vedrørende gennemførelsen af kontrolsystemer og teknisk
og administrativ bistand
e) evalueringer, rapporter fra eksperter, statistikker og undersøgelser, også af
almen karakter vedrørende FSR-fondenes nuværende og fremtidige drift,
som, hvis det er hensigtsmæssigt, kan gennemføres af EIB
f) foranstaltninger til udbredelse af oplysninger, netværksarbejde,
kommunikationsaktiviteter, bevidstgørelse samt fremme af samarbejde og
udveksling af erfaringer, bl.a. med tredjelande. For at sikre en mere
effektiv kommunikation til den brede offentlighed og kraftigere
synergieffekter mellem de kommunikationsaktiviteter, der foregår på
Kommissionens initiativ, skal de midler, der afsættes til
kommunikationsforanstaltninger i henhold til denne forordning, også
bidrage til den samlede kommunikation om Den Europæiske Unions
politiske prioriteringer, i det omfang de vedrører de overordnede
målsætninger i denne forordning
g) oprettelse, drift og sammenkobling af edb-systemer til forvaltning,
overvågning, revision, kontrol og evaluering
h) foranstaltninger til forbedring af evalueringsmetoderne og udvekslingen af
oplysninger om evalueringspraksis
i) foranstaltninger vedrørende revision
j) styrkelse af den nationale og regionale kapacitet vedrørende
investeringsplanlægning, behovsvurdering, udarbejdelse, udformning og
gennemførelse af finansielle instrumenter, fælles handlingsplaner og store
projekter, herunder initiativer fælles med EIB.
Artikel52
Teknisk bistand fra medlemsstaterne
1. På en medlemsstats initiativ kan FSR-fondene yde støtte til forberedende
arbejde, forvaltning, overvågning, evaluering, information og kommunikation,
networking, tvistbilæggelse samt kontrol og revision. Medlemsstaterne kan
anvende FSR-fondene til at støtte foranstaltninger til reduktion af administrative
byrder for støttemodtagerne, herunder elektroniske dataudvekslingssystemer, og
DA 59 DA
foranstaltninger til at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og
støttemodtagere til at forvalte og anvende FSR-fondene. Disse foranstaltninger
kan omfatte forudgående og efterfølgende programmeringsperioder.
2. De fondsspecifikke regler kan tilføje eller udelukke foranstaltninger, der kan
finansieres via den enkelte FSR-fonds tekniske bistand.
AFSNIT VII
FSR-FONDENES FINANSIELLE STØTTE
KAPITEL I
Støtte fra FSR-fondene
Artikel 53
Fastlæggelse af medfinansieringssatser
1. Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et program fastsætter
medfinansieringssatsen/erne og den maksimale støtte fra FSR-fondene i
overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.
2 Tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne
af Kommissionen, kan finansieres med en sats på 100 %.
Artikel 54
Indtægtsskabende operationer
1. Nettoindtægter, som vil blive genereret efter fuldførelsen af en operation i en
specifik referenceperiode, bestemmes på forhånd ved en af de følgende metoder:
a) anvendelse af en fast procenttakst for indtægter ved den pågældende type
operation
b) beregning af nettoindtægterne fra operationen i løbende priser under
hensyntagen til anvendelsen af forureneren betaler-princippet og eventuelt
rimelighedsbetragtninger i tilknytning til den pågældende medlemsstats
relative velstand.
DA 60 DA
De støtteberettigede udgifter til den operation, der skal samfinansieres, må ikke
overstige investeringsudgiften til operationen i løbende priser minus
nettoindtægterne i løbende priser bestemt i henhold til en af disse metoder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 vedrørende definitionen af den faste takst
som omhandlet i litra a).
Kommissionen vedtager metoden omhandlet i litra b) ved hjælp af
gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3.
2. Hvis det objektivt er umuligt at bestemme indtægterne på forhånd, trækkes de
nettoindtægter, der er skabt i de første tre år efter en operations afslutning eller
pr. 30. september 2023, fra de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen.
3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse på operationer, hvortil de samlede udgifter
overstiger 1 000 000 EUR.
4. Denne artikel finder ikke anvendelse på ESF.
5. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på operationer, der er underkastet
statsstøttereglerne, eller på støtte til eller fra finansielle instrumenter.
KAPITEL II
Udgifters støtteberettigelse og varighed
Artikel 55
Støtteberettigelse
15. Udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af nationale regler,
medmindre der er fastsat specifikke regler i eller på grundlag af denne
forordning eller de fondsspecifikke regler.
16. Udgifter er berettigede til støtte fra FSR-fondene, hvis de er afholdt og betalt af
en støttemodtager mellem datoen for programmets forelæggelse for
Kommissionen, dog senest den 1. januar 2014, og den 31. december 2022. Dertil
kommer, at udgifter kun er berettigede til et bidrag fra ELFUL og EHFF, hvis
den relevante støtte rent faktisk udbetales af betalingsorganet mellem den 1.
januar 2014 og den 31. december 2022.
17. For så vidt angår omkostninger, som refunderes på det grundlag, der er fastsat i
artikel 57, stk. 1, litra b) og c), skal de foranstaltninger, som udgør grundlaget
for refusionen, gennemføres mellem den 1. januar 2014 og den 31. december
2022.
18. Operationer udvælges ikke til at modtage støtte fra FSR-fondene, hvis de fysisk
er afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om støtte under
DA 61 DA
programmet er forelagt af støttemodtageren for forvaltningsmyndigheden,
uanset om alle tilhørende betalinger er blevet foretaget af støttemodtageren.
19. Denne artikel tilsidesætter ikke bestemmelserne om støtteberettigelse for teknisk
bistand på Kommissionen initiativ, jf. artikel 51.
20. Nettoindtægter, der er genereret direkte ved gennemførelsen af en operation, og
som der ikke er taget hensyn til i forbindelse med godkendelse af operationen,
fratrækkes operationens støtteberettigede udgifter i den endelige
betalingsanmodning, som forelægges af støttemodtageren. Denne bestemmelse
finder ikke anvendelse på finansielle instrumenter og priser.
21. Hvis et program ændres, er udgifter, der bliver støtteberettigede som følge af
programændringen, først støtteberettigede fra datoen for forelæggelsen for
Kommissionen af anmodningen om ændring.
De fondsspecifikke regler for EHFF kan indeholde fravigelser fra første
afsnit.
22. En operation kan modtage støtte fra en eller flere FSR-fonde og fra andre EU-
instrumenter, forudsat at den udgiftspost, der er medtaget i en
betalingsanmodning om refusion fra en af FSR-fondene, ikke modtager støtte fra
en anden fond eller et andet EU-instrument eller støtte fra samme fond under et
andet program.
Artikel 56
Støtteformer
FSR-fondene anvendes til at yde støtte i form af tilskud, priser, bistand, der skal
tilbagebetales, finansielle instrumenter eller en kombination heraf.
Hvad angår bistand, der skal tilbagebetales, skal støtte, der er tilbagebetalt til det organ,
som gav bistanden, eller til en anden kompetent myndighed i medlemsstaten, opføres på
en særskilt konto og genanvendes til samme formål eller i overensstemmelse med
programmets mål.
Artikel 57
Former for tilskud
1. Der kan ydes tilskud i form af følgende:
a) refusion af faktisk afholdte og betalte støtteberettigede udgifter samt
eventuelle bidrag i form af naturalydelser og afskrivning
b) standardsatser for enhedsomkostninger
c) faste beløb, der ikke overstiger 100 000 EUR i offentligt bidrag
d) finansiering efter en fast takst bestemt ved anvendelse af en procentsats på
en eller flere nærmere afgrænsede udgiftskategorier.
DA 62 DA
2. De muligheder, der er omhandlet i stk. 1, må kun kombineres, hvis de hver især
dækker forskellige udgiftskategorier, eller hvis de anvendes til forskellige
projekter, der udgør en del af en operation, eller til flere på hinanden følgende
faser af en operation.
3. Hvis en operation eller et projekt, der udgør en del af en operation, gennemføres
udelukkende gennem indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser, finder kun stk. 1, litra a), anvendelse. Hvis indkøbet under en
operation eller et projekt, der udgør en del af en operation, er begrænset til
bestemte udgiftskategorier, kan alle de muligheder, der er omhandlet i stk. 1,
finde anvendelse.
4. De beløb, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), fastlægges på grundlag af:
a) en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode baseret på:
i) statistiske data eller andre objektive oplysninger eller
ii) verificerede historiske data for individuelle støttemodtagere eller
anvendelse af deres sædvanlige driftsbogholderipraksis
b) metoder og tilsvarende standardsatser for enhedsomkostninger, faste beløb
og faste takster, der gælder i EU-politikker for en lignende type operation
og støttemodtager
c) metoder og tilsvarende standardsatser for enhedsomkostninger, faste beløb
og faste takster, der anvendes under ordninger for tilskud, som finansieres
fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation og
støttemodtager
d) satser, der er fastsat ved denne forordning og ved de fondsspecifikke
regler.
5. Det dokument, der fastlægger støttebetingelserne for hver enkelt operation, skal
foreskrive, hvilken metode der skal anvendes til at bestemme operationens
omkostninger og betingelserne for udbetaling af tilskuddet.
Artikel 58
Finansiering efter fast takst for indirekte omkostninger i forbindelse med
tilskud
Hvis gennemførelsen af en operation giver anledning til indirekte omkostninger, kan de
beregnes som en fast takst på en af følgende måder:
a) en fast takst på op til 20 % af de støtteberettigede direkte omkostninger, hvis
taksten beregnes på grundlag af en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar
beregningsmetode eller en metode under ordninger for tilskud, der anvendes
under ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en
lignende type operation og støttemodtager
b) en fast takst på op til 15 % af de støtteberettigede direkte personaleudgifter
DA 63 DA
c) en fast takst for de støtteberettigede direkte udgifter baseret på eksisterende
metoder og tilsvarende takster, der gælder i EU-politikker for en lignende type
operation og støttemodtager.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 vedrørende definitionen af den faste takst og
metoderne i den forbindelse som omhandlet i litra c).
Artikel 59
Særlige regler for støtteberettigelse i forbindelse med tilskud
23. Naturalydelser i form af levering af bygge- og anlægsarbejder, varer,
tjenesteydelser og jord og fast ejendom, for hvilke ingen kontantbetalinger
dokumenteret ved fakturaer eller bilag med en tilsvarende bevisværdi er
foretaget, kan være støtteberettigede, forudsat at FSR-fondenes og programmets
regler for støtteberettigelse tillader det og at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Den offentlige støtte, der er betalt til en operation, som omfatter
naturalydelser, må ikke overstige de samlede støtteberettigede udgifter,
eksklusive bidrag i form af naturalydelser ved afslutningen af operationen.
b) Værdien af naturalydelser må ikke overstige de omkostninger, der normalt
accepteres på det pågældende marked.
c) Værdien og leveringen af bidragene skal kunne vurderes og verificeres af
en uafhængig instans.
d) Drejer det sig om tilvejebringelse af jord eller fast ejendom, skal værdien
attesteres af en uafhængig, kvalificeret ekspert eller et behørigt
bemyndiget offentligt organ, og den må ikke overstige den grænse, der er
fastsat i stk. 3, litra b).
e) Drejer det sig om naturalydelser i form af ulønnet frivilligt arbejde, skal
værdien fastlægges af det pågældende arbejde under hensyntagen til
verificeret tidsforbrug og den normale vederlagssats for tilsvarende lønnet
arbejde.
24. Afskrivningsomkostninger kan betragtes som støtteberettigede, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) Programmets regler om støtteberettigelse skal give mulighed for det.
b) Udgifterne skal dokumenteres ved hjælp af bilag med bevisværdi svarende
til fakturaer, når de refunderes i den form, der er omhandlet i artikel 57,
stk. 1, litra a).
c) Udgifterne skal udelukkende vedrøre operationens støtteperiode.
d) Offentlige tilskud må ikke have bidraget til erhvervelsen af de afskrevne
aktiver.
DA 64 DA
25. Følgende udgifter er ikke berettigede til støtte fra FSR-fondene:
a) renter af gæld
b) køb af jord, der ikke er bebygget, og jord, der er bebygget, for et beløb,
der overstiger 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den
pågældende operation. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde
kan en højere procentandel tillades i forbindelse med operationer, der
vedrører miljøbevaring
c) moms. Momsbeløb er dog støtteberettigede, når de ikke kan blive
tilbagebetalt i henhold til national momslovgivning og er betalt af andre
støttemodtagere end ikke-afgiftspligtige person, som defineret i artikel 13,
stk. 1, første afsnit, i direktiv 2006/112/EF, forudsat at de pågældende
momsbeløb ikke er afholdt i forbindelse med levering af infrastruktur.
Artikel 60
Operationers støtteberettigelse afhængigt af sted
1. Operationer støttet af FSR-fondene, jf. dog de undtagelser, der er omhandlet i
stk. 2 og 3 og de fondsspecifikke regler, skal være placeret i det område, der er
omfattet af programmet, hvorunder de støttes (i det følgende benævnt
"programområde").
2. Forvaltningsmyndigheden kan acceptere, at en operation gennemføres uden for
programområdet, men inden for Unionen, forudsat at alle følgende betingelser er
opfyldt:
a) Foranstaltningen skal være til gavn for programområdet.
b) Det samlede beløb, som tildeles under programmet til operationer, der er
placeret uden for programområdet, må ikke overstige 10 % af støtten fra
EFRU, Samhørighedsfonden og EHFF til prioriteten eller 3 % af støtten
fra ELFUL til programmet.
c) Overvågningsudvalget skal have godkendt operationen eller
operationstyperne.
d) Myndighedernes forpligtelser vedrørende programmet med hensyn til
forvaltning, kontrol og revision for så vidt angår operationen skal være
opfyldt af de ansvarlige myndigheder for det program, hvorunder den
pågældende operation støttes, eller de skal indgå aftaler med
myndighederne i det område, hvor operationen gennemføres.
3. For operationer vedrørende pr-aktiviteter kan der afholdes udgifter uden for
Unionen, forudsat at de forpligtelser, der er fastlagt i stk. 2, litra a), og
betingelserne med hensyn til forvaltning, kontrol og revision for så vidt angår
operationen er opfyldt.
DA 65 DA
26. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på programmer under målet om europæisk
territorialt samarbejde, og stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på operationer
støttet af ESF.
Artikel 61
Operationers varighed
1. En operation, som omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive
investeringer, tilbagebetaler bidraget fra FSR-fondene, hvis den i de første fem
år efter den endelige betaling til støttemodtageren eller inden den frist, der er
fastsat i statsstøttereglerne, hvis det er relevant, udsættes for:
a) ophør med eller flytning af en produktionsaktivitet
b) en ændring i ejendomsretten til et infrastrukturelement, som giver en
virksomhed eller et offentligt organ en uretmæssig fordel, eller
c) en væsentlig ændring, der berører dens art, mål eller gennemførelsesvilkår,
som ville føre til underminering af operationens oprindelige mål.
Uberettiget udbetalte beløb i forbindelse med operationen inddrives af
medlemsstaten.
2. Operationer, der støttes af ESF, og operationer, der støttes af de andre FSR-
fonde, og som ikke er investeringer i infrastruktur og produktive investeringer,
tilbagebetaler kun bidrag fra fonden, hvis de er underlagt en forpligtelse til
fastholdelse af investeringer efter de gældende statsstøtteregler, og hvis de
udsættes for et ophør med en produktionsaktivitet inden for det tidsrum, der er
fastsat i nævnte regler.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på bidrag til eller fra finansielle instrumenter
eller på operationer, der udsættes for et ophør med produktionsaktivitet, der
skyldes en konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige
handlinger.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på fysiske personer, der modtager
investeringsstøtte, og som, efter at investeringsoperationen er fuldført, bliver
berettiget til støtte fra og modtager støtte fra EGF (forordning (EU) nr. .../2012
om en europæisk globaliseringsfond), hvis den pågældende investering er
direkte knyttet til en type aktivitet, der er er anerkendt som værende berettiget til
EGF-støtte.
DA 66 DA
AFSNIT VIII
FORVALTNING OG KONTROL
KAPITEL I
Forvaltnings- og kontrolsystemer
Artikel 62
Generelle principper for forvaltnings- og kontrolsystemer
Forvaltnings- og kontrolsystemer skal omfatte:
a) en beskrivelse af de funktioner, der udføres af de enkelte forvaltnings- og
kontrolorganer, og fordeling af funktionerne inden for hvert organ
b) overholdelse af princippet om adskillelse af funktioner mellem og inden for
sådanne organer
c) procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes, er korrekte og formelt
rigtige
d) edb-systemer til regnskabsføring, oplagring og overførsel af finansielle data og
data om indikatorer med henblik på overvågning og rapportering
e) rapporterings- og overvågningssystemer, når det ansvarlige organ uddelegerer
udførelse af opgaver til et andet organ
f) ordninger for revision af rapporterings- og overvågningssystemernes funktion
g) systemer og procedurer til sikring af et passende revisionsspor
h) forebyggelse, afsløring og korrigering af uregelmæssigheder, herunder svig, og
inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle renter.
Artikel 63
Medlemsstaternes ansvarsområder
1. Medlemsstaterne opfylder deres forvaltnings-, kontrol- og revisionsforpligtelser
og påtager sig det deraf følgende ansvar som fastsat i reglerne om delt
forvaltning i finansforordningen og de fondsspecifikke regler. I
overensstemmelse med princippet om delt forvaltning har medlemsstaterne
ansvaret for forvaltningen og kontrollen af programmerne.
DA 67 DA
2. Medlemsstaterne sikrer, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer for
programmerne er blevet etableret i henhold til de fondsspecifikke regler, og at
systemerne fungerer effektivt.
3. Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører en procedure for uafhængig
undersøgelse og tvistbilæggelse vedrørende udvælgelsen og gennemførelsen af
operationer, der medfinansieres af FSR-fondene. Medlemsstaterne indberetter
resultaterne af sådanne undersøgelser til Kommissionen efter anmodning.
4. Al officiel udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og
Kommissionen foregår med brug af et elektronisk dataudvekslingssystem, som
Kommissionen har oprettet i overensstemmelse med vilkår og betingelser, som
Kommissionen har fastlagt ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 143,
stk. 3.
KAPITEL II
Godkendelse af forvaltnings- og kontrolorganer
Artikel 64
Godkendelseogsamordning
1. I overensstemmelse med [artikel 56, stk. 3,] i finansforordningen skal hvert
enkelt organ med ansvar for forvaltning og kontrol af udgifterne under FSR-
fondene være godkendt ved en formel afgørelse udstedt af en
godkendelsesmyndighed på ministerplan.
2. Der udstedes godkendelse, forudsat at organet opfylder de
godkendelsesbetingelser med hensyn til interne forhold, kontrolaktiviteter,
information og kommunikation og overvågning, der er fastsat i de
fondsspecifikke regler.
3. Godkendelse baseres på en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, som
vurderer, om organet opfylder godkendelseskriterierne. Det uafhængige
revisionsorgan udfører sit arbejde i overensstemmelse med internationalt
anerkendte revisionsstandarder.
4. Godkendelsesmyndigheden superviserer det godkendte organ og trækker
godkendelsen tilbage ved en formel afgørelse, hvis et eller flere af
godkendelseskriterierne ikke længere er opfyldt, medmindre organet træffer de
fornødne korrigerende foranstaltninger inden for en undersøgelsesperiode, der
skal fastlægges af godkendelsesmyndigheden på grundlag af problemets
omfang. Godkendelsesmyndigheden underretter i givet fald straks
Kommissionen om fastsættelse af en undersøgelsesperiode for et godkendt
organ og om en eventuel afgørelse om tilbagetrækning af godkendelsen.
DA 68 DA
5. Medlemsstaten kan udpege et koordineringsorgan, der har til opgave at have
kontakt med og give oplysninger til Kommissionen, fremme en harmoniseret
anvendelse af EU-bestemmelserne, udarbejde en sammenfattende rapport med
en oversigt på nationalt plan over alle forvaltningserklæringer og
revisionserklæringer og samordne gennemførelsen af korrigerende
foranstaltninger vedrørende mangler af fælles karakter.
6. Uden at de fondsspecifikke regler derved tilsidesættes, er de organer, der skal
godkendes i henhold til stk. 1:
a) for EFRU, ESF, og Samhørighedsfonden og EHFF:
forvaltningsmyndighederne og eventuelle attesteringsmyndigheder
b) for ELFUL og EHFF: betalingsorganerne.
KAPITEL III
Kommissionens beføjelser og ansvarsområder
Artikel 65
Kommissionens beføjelser og ansvarsområder
1. Kommissionen sikrer sig på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder
godkendelsesproceduren, den årlige forvaltningserklæring, de årlige
kontrolrapporter, den årlige revisionsudtalelse og den årlige
gennemførelsesrapport og revisioner foretaget af nationale organer og EU-
organer, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der er
i overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler, og at
disse systemer fungerer effektivt under gennemførelsen af programmerne.
2. Uden at dette berører medlemsstaternes revisioner, kan tjenestemænd ved
Kommissionen eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter efter at have
givet et passende varsel herom foretage revisioner eller kontrol på stedet.
Sådanne revisioner eller kontroller kan bl.a. omfatte verificering af, om
forvaltnings- og kontrolsystemerne i et program eller en del heraf fungerer
effektivt, operationer og vurdering af, om den finansielle forvaltning af
operationer eller programmer er forsvarlig. Medlemsstatens embedsmænd eller
bemyndigede repræsentanter kan deltage i sådanne revisioner.
Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter,
der har den behørige beføjelse til at foretage revision på stedet, skal have adgang
til alle fortegnelser, dokumenter og metadata, uanset hvilket medium de er lagret
på, vedrørende operationer støttet af FSR-fondene eller forvaltnings- og
kontrolsystemerne. Medlemsstaterne udleverer genparter af disse fortegnelser,
dokumenter og metadata til Kommissionen efter anmodning.
Beføjelserne fastsat i dette stykke berører ikke anvendelsen af nationale
bestemmelser, ifølge hvilke visse handlinger er forbeholdt myndighedspersoner,
DA 69 DA
der er specifikt udpeget efter national lov. Kommissionens tjenestemænd eller
bemyndigede kommissionsrepræsentanter deltager bl.a. ikke i besøg på privat
bopæl eller formel udspørgning af personer inden for rammerne af national
lovgivning. De skal dog have adgang til de oplysninger, der således
tilvejebringes.
3. Kommissionen kan kræve, at en medlemsstat træffer de fornødne
foranstaltninger for at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer
effektivt, eller at udgifterne er korrekte, i overensstemmelse med de
fondsspecifikke regler.
4. Kommissionen kan kræve, at en medlemsstat undersøger en klage indgivet til
Kommissionen vedrørende udvælgelsen og gennemførelsen af operationer, der
medfinansieres af FSR-fondene, eller forvaltnings- og kontrolsystemets
funktionsmåde.
AFSNIT IX
FINANSIEL FORVALTNING, REGNSKABSAFSLUTNING
OG FINANSIELLE KORREKTIONER, FRIGØRELSE
KAPITEL I
Finansiel forvaltning
Artikel 66
Budgetforpligtelser
Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer indgås i årlige
rater for hver fond i perioden mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2020.
Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et program udgør en finansieringsafgørelse,
jf. finansforordningens artikel 75, stk. 2, og når den er meddelt den pågældende
medlemsstat, udgør den en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand.
For hvert program følger budgetforpligtelsen vedrørende første rate efter Kommissionens
vedtagelse af programmet.
Budgetforpligtelserne vedrørende de efterfølgende rater indgås af Kommissionen inden
den 1. maj hvert år på grundlag af den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, undtagen hvis
finansforordningens artikel 13 finder anvendelse.
Hvad angår resultatreserven følger budgetforpligtelsen efter Kommissionens afgørelse
om vedtagelse af programmet.
DA 70 DA
Artikel 67
Fælles regler for betalinger
1. Kommissionens betalinger af FSR-fondsbidraget til hvert enkelt program
foretages i overensstemmelse med budgetbevillingerne, forudsat at der er midler
til rådighed. Hver betaling opføres under den tidligst indgåede
budgetforpligtelse for den pågældende fond.
2. Betalingerne tager form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og
betaling af den årlige saldo, hvis det er relevant, og den endelige saldo.
3. Hvad angår støtteformer i henhold til artikel 57, stk. 1, litra b), c) og d),
betragtes beløb udbetalt til støttemodtageren som støtteberettigede udgifter.
Artikel 68
Fælles regler for beregning af mellemliggende betalinger og betaling af den årlige
saldo, hvis det er relevant, og den endelige saldo
De fondsspecifikke regler skal indeholde bestemmelser om beregning af det beløb, der
refunderes som mellemliggende betalinger og betaling af den årlige saldo, hvis det er
relevant, og den endelige saldo. Dette beløb skal være en funktion af den specifikke
medfinansieringssats, der gælder for den støtteberettigede udgift.
Artikel 69
Betalingsanmodninger
1. Den specifikke procedure for betalingsanmodninger og de oplysninger, der skal
gives i den forbindelse, fastlægges i de fondsspecifikke regler.
2. Betalingsanmodningen, der skal indsendes til Kommissionen, skal give alle de
oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan opstille et regnskab,
jf. artikel 61, stk. 2, i finansforordningen.
Artikel 70
Sammenlægning af forfinansiering og mellemliggende betalinger
1. Kommissionens forfinansiering og mellemliggende betalinger og, hvis det er
relevant, den årlige saldo må sammenlagt ikke overstige 95 % af bidraget fra
FSR-fondene til programmet.
2. Når loftet på 95 % er nået, fortsætter medlemsstaterne med at sende
betalingsanmodninger til Kommissionen.
DA 71 DA
Artikel 71
Anvendelse af euroen
Beløbene i medlemsstaternes fremlagte programmer, udgiftsoverslag, udgiftsoversigter,
betalingsanmodninger, årsregnskaber og udgifter angivet i de årlige og endelige rapporter
om gennemførelsen udtrykkes i euro.
Artikel 72
Betaling af første forfinansiering
1. Efter at Kommissionen har truffet afgørelse om vedtagelse af programmet,
betaler Kommissionen et første forfinansieringsbeløb for hele
programmeringsperioden. Dette første forfinansieringsbeløb betales i rater efter
de budgetmæssige behov. Raterne fastlægges i de fondsspecifikke regler.
2. Forfinansieringen må kun anvendes til at foretage betalinger til støttemodtagerne
som led i gennemførelsen af programmet. Den stilles straks til rådighed for det
ansvarlige organ til dette formål.
Artikel 73
Udligning af første forfinansiering
Det beløb, der er udbetalt som første forfinansiering, skal være udlignet fuldstændigt i
Kommissionens regnskab, senest når programmet afsluttes.
Artikel 74
Afbrydelse af betalingsfristen
1. Betalingsfristen for en mellemliggende betalingsanmodning kan afbrydes af den
ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som omhandlet i
finansforordningen i en periode på højst ni måneder, hvis:
a) der ifølge oplysninger fra et nationalt revisionsorgan eller EU-
revisionsorgan er begrundet mistanke om, at der er alvorlige mangler i
forvaltnings- og kontrolsystemet
b) den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede skal foretage
supplerende verificering som følge af oplysninger, han modtager, og
hvorved han bliver opmærksom på, at der til udgifterne i en
betalingsanmodning knytter sig en uregelmæssighed med alvorlige
finansielle konsekvenser
c) et af de dokumenter, der kræves i henhold til aftalens artikel 75, stk. 1,
ikke er forelagt.
DA 72 DA
De fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte et supplerende grundlag
for afbrydelse af betalinger, hvis en medlemsstat ikke har opfyldt sine
forpligtelser under den fælles fiskeripolitik.
2. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan lade afbrydelsen
omfatte kun den del af udgifterne, som er omfattet af den betalingsanmodning,
der er berørt af de i stk. 1 omhandlede elementer. Den ved delegation
bemyndigede anvisningsberettigede underretter straks medlemsstaten og
forvaltningsmyndigheden om årsagen til afbrydelsen og beder dem rette op på
situationen. Afbrydelsen bringes til ophør af den ved delegation bemyndigede
anvisningsberettigede, så snart de fornødne foranstaltninger er truffet.
KAPITEL II
Regnskabsafslutning og finansielle korrektioner
Artikel 75
Fremlæggelse af oplysninger
1. Senest den 1. februar i året efter afslutningen af et regnskabsår forelægger
medlemsstaten Kommissionen følgende dokumenter og oplysninger i
overensstemmelse med artikel 56 i finansforordningen:
a) de attesterede årsregnskaber fra de relevante organer godkendt i henhold
til artikel 64
b) forvaltningserklæringen om årsregnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed
og pålidelighed og rigtighed, de interne kontrolsystemers korrekte
funktionsmåde samt de underliggende transaktioners lovlighed og
formelle rigtighed og overholdelsen af princippet om forsvarlig
økonomisk forvaltning
c) en oversigt over alle foreliggende revisioner og udførte kontroller,
herunder en analyse af systematiske eller tilbagevendende svagheder samt
de korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt
d) en udtalelse fra det udpegede uafhængige revisionsorgan vedrørende
forvaltningserklæringen om årsregnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed
og pålidelighed og rigtighed, de interne kontrolsystemers korrekte
funktionsmåde samt de underliggende transaktioners lovlighed og
formelle rigtighed og overholdelsen af princippet om forsvarlig
økonomisk forvaltning ledsaget af en kontrolrapport med angivelse af
resultaterne af de revisioner, der er foretaget vedrørende det regnskabsår,
udtalelsen vedrører.
2. Efter anmodning fra Kommissionen skal medlemsstaten give Kommissionen
yderligere oplysninger. Hvis en medlemsstat ikke forelægger de ønskede
oplysninger inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan
DA 73 DA
Kommissionen træffe sin afgørelse om regnskabsafslutningen på grundlag af de
oplysninger, den er i besiddelse af.
3. Senest [den 15. februar] i året efter afslutningen af et regnskabsår forelægger
medlemsstaten Kommissionen en sammenfattende rapport i overensstemmelse
med artikel [56, stk. 5, andet afsnit,] i finansforordningen.
Artikel 76
Regnskabsafslutning
1. Senest den 30. april i året efter afslutningen af et regnskabsår træffer
Kommissionen i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler afgørelse om
afslutning af regnskaberne for de relevante organer godkendt i henhold til artikel
64 for hvert program. I beslutningen om regnskabsafslutning tages der hensyn
til, om de forelagte årsregnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige,
hvilket dog er ikke til hinder for eventuelle senere finansielle korrektioner.
2. Procedurerne for årlig regnskabsafslutning fastsættes i de fondsspecifikke regler.
Artikel 77
Kommissionens finansielle korrektioner
1. Kommissionen foretager finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en
del af EU-bidraget til et program og foretage inddrivelse fra medlemsstaten for
at udelukke udgifter, som overtræder gældende EU-ret og national ret, fra EU-
finansiering, idet dette også omfatter mangler ved medlemsstaterne forvaltnings-
og kontrolsystemer, der er konstateret af Kommissionen eller Den Europæiske
Revisionsret.
2. En overtrædelse af gældende EU-ret eller national ret medfører kun en finansiel
korrektion, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Overtrædelsen skal have eller kunne have påvirket det ansvarlige organs
valg af en operation til at modtage støtte fra FSR-fondene.
b) Der er risiko for, at overtrædelsen har eller kunne have påvirket størrelsen
af de udgifter, som er anmeldt med henblik på refusion fra EU-budgettet.
3. Når Kommissionen fastsætter en finansiel korrektions størrelse, jf. stk. 1, tager
den hensyn til arten og betydningen af overtrædelsen af gældende EU-ret eller
national ret og de finansielle virkninger for EU-budgettet.
4. Kriterier og procedurer for anvendelse af finansielle korrektioner fastsættes i de
fondsspecifikke regler.
KAPITEL III
DA 74 DA
FRIGØRELSE
Artikel 78
Principper
1. Alle programmer underlægges en frigørelsesprocedure, der fastlægges ud fra, at
beløb knyttet til en forpligtelse, som ikke er omfattet forfinansiering eller en
betalingsanmodning inden for en nærmere fastsat periode, frigøres.
2. Forpligtelsen vedrørende periodens sidste år frigøres i henhold til de regler, der
skal følges med henblik på afslutning af programmerne.
3. De fondsspecifikke regler skal indeholde præcise bestemmelser om anvendelse
af frigørelsesreglen for hver enkelt FSR-fond.
4. Den del af forpligtelserne, som stadig er åben, frigøres, hvis nogle af de
dokumenter, der kræves til afslutningen, ikke er forelagt for Kommissionen
inden de frister, der er fastsat i de fondsspecifikke regler.
Artikel 79
Undtagelse fra frigørelsen
1. Det beløb, frigørelsen berører, nedsættes med de beløb, som det ansvarlige
organ ikke har været i stand til at anmelde til Kommissionen på grund af:
a) operationer, der er suspenderet af en retslig procedure eller en rekurs med
opsættende virkning, eller
b) force majeure, der i væsentlig grad berører gennemførelsen af hele eller en
del af programmet. De nationale myndigheder, som påberåber sig force
majeure, skal påvise dens direkte konsekvenser for gennemførelsen af hele
eller en del af programmet.
Der kan anmodes om nedsættelse én gang, hvis suspensionen eller force
majeure-forholdet har varet indtil et år, eller flere gange svarende til varigheden
af force majeure-forholdet eller antallet af år mellem datoen for den retslige eller
administrative beslutning om at suspendere gennemførelsen af operationen og
datoen for den endelige retslige eller administrative beslutning.
2. Senest den 31. januar sender medlemsstaten Kommissionen oplysninger om de
undtagelser, der er omhandlet i stk. 1, for det beløb, der anmeldes ved udgangen
af foregående år.
DA 75 DA
Artikel 80
Procedure
1. Kommissionen underretter medlemsstaten og forvaltningsyndigheden i god tid,
når der er risiko for frigørelse efter artikel 78.
2. På grundlag af de oplysninger, Kommissionen har pr. 31. januar, underretter den
medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden om frigørelsesbeløbet på grundlag
af de oplysninger, som den er i besiddelse af.
3. Medlemsstaten har to måneder til at godkende frigørelsesbeløbet eller fremsætte
sine bemærkninger.
4. Senest den 30. juni forelægger medlemsstaten Kommissionen en revideret
finansieringsplan, der afspejler det nedsatte støttebeløb for et eller flere
prioriteter under programmet. Hvis en sådan forelæggelse ikke finder sted,
reviderer Kommissionen finansieringsplanen ved at reducere bidraget fra FSR-
fondene for det pågældende finansår. Denne reduktion fordeles forholdsmæssigt
på hver prioritet.
5. Kommissionen ændrer ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelsen om
vedtagelse af programmet senest den 30. september.
TREDJE DEL
GENERELLE BESTEMMELSER FOR EFRU, ESF OG
SAMHØRIGHEDSFONDEN
AFSNIT I
MÅL OG FINANSIEL RAMME
KAPITEL I
Opgaver, mål og støttens geografiske dækning
Artikel 81
Opgaver og mål
1. Fondene bidrager til at udvikle og fortsætte EU-indsatsen for at styrke den
økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med
traktatens artikel 174.
DA 76 DA
Foranstaltninger, der støttes af fondene, bidrager til EU-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst.
2. I det øjemed forfølges følgende mål:
a) "investeringer i vækst og beskæftigelse" i medlemsstaterne og regionerne
(støttes af alle fondene) og
b) "europæisk territorialt samarbejde" (støttes af EFRU).
Artikel 82
Investeringer i vækst og beskæftigelse
1. Strukturfondene støtter målet om investeringer i vækst og beskæftigelse i alle
regioner på niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske territoriale enheder
(i det følgende benævnt "NUTS 2"), jf. forordning (EF) nr. 1059/2003.
2. Midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse fordeles blandt
følgende tre kategorier af NUTS 2-regioner:
a) mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af
det gennemsnitlige BNP i EU-27
b) overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 90 % af
det gennemsnitlige BNP i EU-27
c) mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 90 % af det
gennemsnitlige BNP i EU-27.
De tre kategorier af regioner afgrænses på grundlag af, hvordan deres BNP pr.
indbygger, målt i købekraftspariteter og beregnet på grundlag af EU-tal for
perioden 2006-2008, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP i EU-27 i samme
referenceperiode.
3. Samhørighedsfonden støtter de medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst
(BNI) pr. indbygger, målt i købekraftspariteter og beregnet på grundlag af EU-
tal for perioden 2007-2009, er mindre end 90 % af den gennemsnitlige BNI pr.
indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.
De medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden i 2013,
men hvis nominelle BNI pr. indbygger overstiger 90 % af den gennemsnitlige
BNI pr. indbygger i EU-27, beregnet i henhold til første afsnit, modtager støtte
fra Samhørighedsfonden på særlig overgangsbasis.
4. Umiddelbart efter denne forordnings ikrafttræden vedtager Kommissionen en
afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt med en liste over de regioner, der
opfylder kriterierne for de tre regionskategorier omhandlet i stk. 2, og de
medlemsstater, der opfylder kriterierne i stk. 3. Denne liste er gyldig fra den
1. januar 2014 til den 31. december 2020.
DA 77 DA
5. I 2017 revurderer Kommissionen, hvorvidt medlemsstaterne er berettiget til
støtte fra Samhørighedsfonden, på grundlag af Unionens BNI-tal for perioden
2013-2015 for EU-27. De medlemsstater, hvis nominelle BNI pr. indbygger
overstiger 90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27, modtager
støtte fra Samhørighedsfonden på særlig overgangsbasis.
KAPITEL II
Finansiel ramme
Artikel 83
Ressourcer til økonomisk, social og territorial samhørighed
1. De midler til økonomisk, social og territorial samhørighed, der er til rådighed til
budgetmæssige forpligtelser i perioden 2014-2020, er på [x] EUR i 2011-priser i
overensstemmelse med den årlige fordeling, der fremgår af bilag III, hvoraf [x]
EUR udgør de samlede midler, der er afsat til EFRU, ESF og
Samhørighedsfonden, og [3 000 000 000] EUR udgør en specifik tildeling til
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Med henblik på programmering og
efterfølgende optagelse i Unionens almindelige budget, indekseres midlerne til
økonomisk, social og territorial samhørighed med 2 % om året.
2. Kommissionen vedtager i form af gennemførelsesretsakter en afgørelse om den
årlige fordeling af de samlede midler til fondene i medlemsstaterne i
overensstemmelse med de kriterier og den metode, der er fastsat i bilag IIIa og
den årlige fordeling af midler fra den specifikke tildeling til
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet opdelt efter medlemsstat, sammen med listen
over støtteberettigede områder i overensstemmelse med de kriterier og den
metode, der er fastsat i bilag IIIb, jf. dog denne artikels stk. 3 og artikel 84,
stk. 7.
3. 0,35 % af de samlede midler afsættes til teknisk bistand på Kommissionens
initiativ.
Artikel 84
Midler til investeringer i vækst og beskæftigelse og til europæisk territorialt
samarbejde
1. Midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør 96,50 % af
de samlede midler (dvs. i alt 327 115 655 850 EUR) og fordeles således:
a) 48,25 % (dvs. i alt 163 560 715 122 EUR) til mindre udviklede regioner
b) 10,76 % (dvs. i alt 36 471 144 190 EUR) til overgangsregioner
DA 78 DA
c) 16,35 % (dvs. i alt 55 419 403 116 EUR) til mere udviklede regioner
d) 20,87 % (dvs. i alt 70 739 863 599 EUR) til medlemsstater, der modtager
støtte fra Samhørighedsfonden
e) 0,27 % (dvs. i alt 924 529 823 EUR) som supplerende støtte til regioner i
den yderste periferi, der er fastlagt i traktatens artikel 349, og de NUTS 2-
regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol 6 til traktaten om
Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.
Alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var mindre end
75 % af EU-25-gennemsnittet i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger
er over 75 % af EU-27-gennemsnittet for BNP, modtager en
strukturfondstildeling på mindst to tredjedele af deres tildeling for 2007-2013.
2. Følgende kriterier anvendes til fordeling mellem medlemsstaterne:
a) støtteberettiget befolkning, regional velstand, national velstand og
arbejdsløshedsprocent for de mindre udviklede regioner og
overgangsregionerne
b) støtteberettiget befolkning, regional velstand, arbejdsløshedsprocent,
beskæftigelsesfrekvens, uddannelsesniveau og befolkningstæthed for mere
udviklede regioner
c) befolkning, national velstand og areal for Samhørighedsfonden.
3. Mindst 25 % af strukturfondsmidlerne til de mindre udviklede regioner, 40 % til
overgangsregionerne og 52 % for mere udviklede regioner i hver medlemsstat
tildeles ESF. Støtten til en medlemsstat via [instrumentet for fødevarer til socialt
dårligt stillede] anses i denne bestemmelse for at udgøre en andel af de
strukturfondsmidler, der tildeles ESF.
3a. Midlerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet udgør [3 000 000 000] EUR fra
den særlige tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og mindst
[3 000 000 000] EUR fra ESF's målrettede investeringer.
4. Støtten fra Samhørighedsfonden til transportinfrastrukturer under Connecting
Europe-faciliteten udgør 10 000 000 000 EUR.
Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om
fastsættelse af de beløb, der skal overføres fra hver medlemsstats
samhørighedsfondstildeling for hele perioden. De enkelte medlemsstaters
samhørighedsfondstildeling reduceres tilsvarende.
De årlige bevillinger svarende til støtten fra Samhørighedsfonden, der er
omhandlet i første afsnit, opføres på de relevante budgetposter for Connecting
Europe-faciliteten fra regnskabsåret 2014.
Støtten fra Samhørighedsfonden under Connecting Europe-faciliteten
gennemføres i overensstemmelse med artikel [13] i forordning (EU) nr.
DA 79 DA
[...]/2012 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten28
hvad angår projekter,
der er anført i bilag I til nævnte forordning, idet der gives størst mulig prioritet
til projekter, der overholder lofterne for nationale tildelinger under
Samhørighedsfonden.
5. Støtten fra strukturfondene til [fødevarer til socialt dårligt stillede] under målet
om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør 2 500 000 000 EUR.
Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om
fastsættelse af de beløb, der skal overføres fra hver medlemsstats
strukturfondstildeling for hele perioden i hver medlemsstat. De enkelte
medlemsstaters strukturfondstildeling reduceres tilsvarende.
De årlige bevillinger svarende til støtten fra strukturfondene, der er omhandlet i
første afsnit, opføres på de relevante budgetposter for [instrumentet for
fødevarer til socialt dårligt stillede] fra og med regnskabsåret 2014.
6. 5 % af midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør
resultatreserven, som fordeles i overensstemmelse med artikel 20.
7. 0,2 % af EFRU-midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse
tildeles nyskabende foranstaltninger på Kommissionens initiativ inden for
området bæredygtig byudvikling.
8. Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde udgør 3,50 % af de
samlede midler, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra fondene i
perioden 2014-2020 (dvs. i alt 11 878 104 182 EUR).
Artikel 85
Ikke-overførbare midler
1. De samlede bevillinger, der er fordelt mellem de enkelte medlemsstater for så
vidt angår mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede
regioner, må ikke overføres mellem de forskellige kategorier af regioner.
2. Uanset stk. 1 kan Kommissionen under behørigt begrundede omstændigheder,
der er knyttet til gennemførelsen af et eller flere tematiske mål, acceptere forslag
fra en medlemsstat i dens første forelæggelse af partnerskabsaftalen om at
overføre op til 2 % af den samlede bevilling for en kategori af regioner til andre
kategorier af regioner.
Artikel 86
Additionalitet
1. I denne artikel forstås ved:
28
EUT ...
DA 80 DA
1) "offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter": faste bruttoinvesteringer
foretaget af offentlig forvaltning og service indberettet i stabilitets- og
konvergensprogrammerne, der er udarbejdet af medlemsstaterne i henhold
til Rådets forordning (EF) nr. 1466/9729
med henblik på at fremlægge
deres mellemsigtede budgetstrategi
2) "faste aktiver": materielle eller immaterielle aktiver, der er resultatet af
produktionsprocesser og anvendes flere gange eller permanent i andre
produktionsprocesser i over ét år.
3) "faste bruttoinvesteringer"30
: alle residente producenters anskaffelser
minus afhændelser af faste aktiver i en given periode, plus visse tillæg til
værdien af ikke-producerede aktiver, tilvejebragt gennem en producents
eller institutionelle enheders produktive aktivitet
4) "offentlig forvaltning og service": samtlige institutionelle enheder, som
foruden deres politiske ansvar og deres rolle med hensyn til økonomisk
regulering leverer hovedsagelig ikke-markedsmæssige tjenester (eventuelt
varer) til individuelt eller kollektivt forbrug og omfordeler indkomst og
formue31
.
2. Støtte fra fondene til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse må ikke
erstatte en medlemsstats offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter.
3. Medlemsstaterne opretholder for perioden 2014-2020 et niveau for de offentlige
eller tilsvarende strukturelle udgifter, som er mindst lig med det
referenceniveau, der er fastsat i partnerskabsaftalen.
Referenceniveauet i gennemsnit pr. år for de offentlige eller tilsvarende
strukturelle udgifter for perioden 2014-2020 fastsættes i partnerskabsaftalen på
grundlag af Kommissionens forudgående verificering af oplysningerne i
partnerskabsaftalen under hensyntagen til det gennemsnitlige niveau for de
offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter pr. år i perioden 2007-2013.
Kommissionen og medlemsstaterne tager hensyn til de almindelige
makroøkonomiske betingelser og særlige eller ekstraordinære omstændigheder,
såsom privatiseringer og et ekstraordinært niveau for de offentlige eller
tilsvarende strukturelle udgifter for en medlemsstat i perioden 2007-2013. De
skal tage ligeledes hensyn til ændringer i de nationale tildelinger fra
strukturfondene sammenlignet med perioden 2007-2013.
4. Verificering af, om det niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle
udgifter under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, som er blevet
bibeholdt i perioden, må kun finde sted i de medlemsstater, hvor mindre
29
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
30
Som defineret i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS) og fremsendt af alle 27
medlemsstater i deres stabilitets- og konvergensprogrammer.
31
Forklaring: Sektoren for offentlig forvaltning og service består hovedsagelig af centrale, statslige
og lokale forvaltningsorganer samt sociale kasser og fonde, der etableres og kontrolleres af disse
enheder. Desuden omfatter den ikke-udbyttegivende institutioner, som deltager i ikke-
markedsmæssig produktion, og som kontrolleres og hovedsagelig finansieres af
forvaltningsenheder eller sociale kasser og fonde.
DA 81 DA
udviklede regioner og overgangsregioner mindst omfatter 15 % af den samlede
befolkning.
I de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner
mindst omfatter 70 % af befolkningen, foretages verificeringen på nationalt
plan.
I de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner
omfatter mere end 15 % og mindre end 70 % af befolkningen, foretages
verificeringen på nationalt og regionalt plan. Med henblik herpå skal
medlemsstaterne give Kommissionen oplysninger om udgifterne i de mindre
udviklede regioner og overgangsregionerne på hvert trin i
verificeringsprocessen.
5. Verificeringen af, om det niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle
udgifter under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, som er blevet
bibeholdt, foretages, når partnerskabsaftalen forelægges (forudgående kontrol), i
2018 (midtvejskontrol) og i 2022 (efterfølgende kontrol).
De nærmere bestemmelser om verificering af additionalitet er fastsat i punkt 2 i
bilag IV.
6. Hvis Kommissionen ved den efterfølgende verificering fastslår, at en
medlemsstat ikke har bibeholdt det niveau for de offentlige eller tilsvarende
strukturelle udgifter under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, som
er anført i partnerskabsaftalen, jf. bilag IV, kan Kommissionen foretage en
finansiel korrektion. Når der træffes beslutning om, hvorvidt der skal foretages
en finansiel korrektion, vil Kommissionen tage hensyn til, om medlemsstatens
økonomiske situation har ændret sig væsentligt siden midtvejsverificeringen, og
om ændringen blev taget i betragtning på det pågældende tidspunkt. De nærmere
bestemmelser om satser for finansiel korrektion er fastsat i punkt 3 i bilag IV.
7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på operationelle programmer under målet om
europæisk territorialt samarbejde.
DA 82 DA
AFSNIT II
PROGRAMMERING
KAPITEL I
Generelle bestemmelser om fondene
Artikel 87
Indhold i og vedtagelse af operationelle programmer under målet om investeringer i
vækst og beskæftigelse
1. Et operationelt program omfatter prioriterede felter. Et prioriteret felt skal
vedrøre én fond for en regionskategori og svare til et tematisk mål, jf. dog
artikel 52, og omfatte en eller flere investeringsprioriteter under det tematiske
mål i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. For ESF kan et
prioriteret felt i behørigt begrundede tilfælde kombinere investeringsprioriteter
fra forskellige tematiske mål, der er fastsat i artikel 9, nr. 8)-11), for at lette
deres bidrag til andre prioriterede felter.
2. Et operationelt program indeholder:
a) en strategi for det operationelle programs bidrag til EU-strategien for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder:
i) en identifikation af behov vedrørende de udfordringer, der er
identificeret i de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens
artikel 121, stk. 2, og rådshenstillingerne vedtaget i henhold til
traktatens artikel 148, stk. 4, og under hensyntagen til de integrerede
retningslinjer og særlige nationale og regionale karakteristika
ii) en begrundelse for valget af tematiske mål og modsvarende
investeringsprioriteter under hensyntagen til partnerskabsaftalen og
resultaterne af forhåndsevalueringen
b) for hvert prioriteret felt:
i) investeringsprioriteringerne og de modsvarende specifikke mål
ii) de fælles og specifikke output- og resultatindikatorer og, hvor det er
relevant, en referenceværdi og en kvantificeret målværdi i
overensstemmelse med de fondsspecifikke regler
iii) en beskrivelse af de aktioner, der skal støttes, herunder identifikation
af de vigtigste målgrupper, specifikke geografiske områder, der
fokuseres på, og typer af støttemodtagere, hvor det er relevant, og
den planlagte anvendelse af finansielle instrumenter
DA 83 DA
iv) de modsvarende interventionskategorier baseret på en nomenklatur,
der vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter
efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 3, og en vejledende
fordeling af de programmerede midler
c) bidraget til den integrerede tilgang for territorial udvikling, der er fastsat i
partnerskabsaftalen, herunder
i) de mekanismer, der sikrer koordinering mellem fondene, ELFUL,
EHFF og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale
finansieringsinstrumenter samt EIB
ii) hvis det er relevant, en planlagt integreret tilgang vedrørende den
territoriale udvikling i byområder, landdistrikter, kystområder og
fiskeriområder og områder med særlige territoriale karakteristika,
navnlig ordninger for gennemførelse af artikel 28 og 29
iii) listen over byer, hvor integrerede aktioner for bæredygtig
byudvikling vil blive gennemført, den vejledende årlige tildeling af
EFRU-støtte til disse aktioner, herunder midlerne uddelegeret til
byer med henblik på forvaltning i henhold til artikel 7, stk. 2, i
forordning (EU) nr. [EFRU] og den vejledende årlige tildeling af
ESF-støtte til integrerede aktioner
iv) identifikation af de områder, hvor der skal gennemføres
lokaludvikling styret af lokalsamfundet
v) ordningerne for interregionale og tværnationale foranstaltninger med
støttemodtagere beliggende i mindst én anden medlemsstat
vi) hvis det er relevant, de planlagte interventioners bidrag til
makroregionale strategier og havområdestrategier
d) bidraget til den integrerede tilgang, der er fastlagt i partnerskabsaftalen, til
at imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest
berørte af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for
forskelsbehandling eller udstødelse med særligt fokus på marginaliserede
befolkningsgrupper, herunder den vejledende finansielle tildeling
e) ordninger, der skal sikre en effektiv gennemførelse af fondene, herunder:
i) en resultatramme i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1
ii) for hver forhåndsbetingelse fastlagt i overensstemmelse med bilag
V, som ikke er opfyldt på datoen for forelæggelsen af
partnerskabsaftalen og det operationelle program, en beskrivelse af
foranstaltningerne for at opfylde forhåndsbetingelsen og en tidsplan
for gennemførelse deraf
iii) de foranstaltninger, der træffes for at inddrage partnere i
udarbejdelsen af det operationelle program, og partnernes rolle i
DA 84 DA
gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af det operationelle
program
f) ordninger, der skal sikre en effektiv gennemførelse af fondene, herunder:
i) den planlagte anvendelse af teknisk bistand, herunder
foranstaltninger for at styrke myndighedernes og støttemodtagernes
administrative kapacitet med de relevante oplysninger omhandlet i
stk. 2, litra b), for det pågældende prioriterede felt
ii) en vurdering af den administrative byrde for støttemodtagerne og de
planlagte foranstaltninger til at nå en reduktion med angivelse af mål
iii) en liste over store projekter, for hvilke den forventede startdato for
gennemførelsen af de vigtigste arbejder ligger før den 1. januar 2018
g) en finansieringsplan, der indeholder to tabeller:
i) en tabel med angivelse for hvert år, jf. artikel 53, 110 og 111, af den
samlede bevilling, der påtænkes afsat som bidrag fra hver fond
ii) en tabel, som for hele programmeringsperioden, for det operationelle
program og for hvert prioriteret felt viser den samlede støttebevilling
fra fondene og den nationale medfinansiering. Hvis den nationale
medfinansiering består af både offentlig og privat medfinansiering,
skal tabellen angive en vejledende fordeling mellem de to typer af
midler. Den skal til orientering vise den påtænkte deltagelse fra EIB
h) gennemførelsesbestemmelserne for det operationelle program, herunder:
i) identifikation af godkendelsesorganet, forvaltningsmyndigheden,
attesteringsmyndigheden og, hvis det er relevant,
revisionsmyndigheden
ii) identifikation af det organ, hvortil betalinger foretages af
Kommissionen.
3. Hvert operationelt program, undtagen dem, hvor der ydes teknisk bistand under
et særligt operationelt program, omfatter:
i) en beskrivelse af særlige foranstaltninger for at tage hensyn til
miljøbeskyttelseskrav, ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning
til klimaforandringer, modstandsdygtighed over for katastrofer og
risikoforebyggelse og –styring i forbindelse med udvælgelsen af
operationer
ii) en beskrivelse af specifikke foranstaltninger for at fremme lige muligheder
og forhindre enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering
under udarbejdelsen, udformningen og gennemførelsen af det
operationelle program og navnlig i forbindelse med adgang til finansiering
ved at tage hensyn til behovene hos de forskellige målgrupper med risiko
DA 85 DA
for en sådan forskelsbehandling og navnlig kravene om at sikre
tilgængelighed for handicappede personer
iii) en beskrivelse af dets bidrag til fremme af ligestilling mellem mænd og
kvinder og, hvis det er relevant, de ordninger, der skal sikre integreringen
af kønsaspektet i det operationelle program og operationen.
Medlemsstaterne forelægger en udtalelse fra de nationale ligestillingsorganer
om de foranstaltninger, der er omhandlet i nr. ii) og iii), samtidig med forslaget
til et operationelt program under målet om investeringer i vækst og
beskæftigelse.
4. Medlemsstaterne udarbejder det operationelle program i henhold til den model,
som er vedtaget af Kommissionen.
Kommissionen vedtager denne model ved hjælp af gennemførelsesretsakter.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel
143, stk. 2.
5. Kommissionen vedtager en afgørelse i form af gennemførelsesretsakter om
godkendelse af det operationelle program.
Artikel 88
Fælles støtte fra fondene
1. Fondene kan i fællesskab yde støtte til operationelle programmer under målet
om investeringer i vækst og beskæftigelse.
2. EFRU og ESF kan som supplement og inden for en grænse på 5 % af EU-
midlerne til hvert prioriteret felt i et operationelt program finansiere en del af en
operation, hvortil udgifter er berettiget til støtte fra den anden fond på grundlag
af den pågældende fonds regler for støtteberettigelse, forudsat at de er
nødvendige for en tilfredsstillende gennemførelse af operationen og er direkte
knyttet til denne.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på programmer under målet om europæisk
territorialt samarbejde.
Artikel 89
Operationelle programmers geografiske anvendelsesområde under målet om
investeringer i vækst og beskæftigelse
Medmindre andet er aftalt mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat,
udarbejdes operationelle programmer under EFRU og ESF på det relevante geografiske
niveau og mindst på NUTS 2-niveau i overensstemmelse med medlemsstatens særlige
institutionelle system.
DA 86 DA
Operationelle programmer med støtte fra Samhørighedsfonden udarbejdes på nationalt
niveau.
KAPITEL II
STORE PROJEKTER
Artikel 90
Indhold
Som led i et eller flere operationelle programmer kan EFRU og Samhørighedsfonden yde
støtte til en operation, der omfatter en række arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, der
i sig selv tager sigte på udførelse af en uopdelelig opgave af præcis økonomisk eller
teknisk art, som har tydeligt fastlagte mål, og hvortil de samlede udgifter overstiger
50 000 000 EUR (i det følgende benævnt "stort projekt"). Finansielle instrumenter
betragtes ikke som store projekter.
Artikel 91
Oplysninger, der skal forelægges Kommissionen
1. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden forelægger Kommissionen
følgende oplysninger om store projekter, så snart det forberedende arbejde er
afsluttet:
a) oplysninger om det organ, der skal have ansvaret for gennemførelsen af
det store projekt, og dets kapacitet
b) en beskrivelse af og oplysninger om investeringen og dens lokalisering
c) samlede udgifter og samlede støtteberettigede udgifter under hensyntagen
til artikel 54
d) oplysninger om de feasibility-undersøgelser, der er foretaget, herunder en
analyse af alternativer, resultater og uafhængig kvalitetskontrol
e) en cost-benefit-analyse, herunder en økonomisk og finansiel analyse, og
en risikovurdering
f) en analyse af miljøvirkningerne under hensyntagen til behovene for
modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og
modstandsdygtighed over for katastrofer
DA 87 DA
g) overensstemmelse med de relevante prioriterede felter i det eller de
pågældende operationelle programmer og det forventede bidrag til at nå de
specifikke mål for de prioriterede felter
h) finansieringsplanen, som skal vise de samlede planlagte finansielle midler
og den planlagte støtte fra fondene, EIB og alle andre finansieringskilder
sammen med fysiske og finansielle indikatorer for overvågning af
fremskridt under hensyntagen til de identificerede risici
i) en tidsplan for det store projekts gennemførelse og, hvis
gennemførelsesperioden forventes at overskride programmeringsperioden,
de faser, som der anmodes om støtte fra fondene til i
programmeringsperioden 2014-2020.
Kommissionen fastlægger vejledende retningslinjer for den metode, der skal
anvendes til at udføre den cost-benefit-analyse, der er omhandlet i litra e)
ovenfor, efter proceduren i artikel 143, stk. 2.
Formatet for de oplysninger om store projekter, der skal forelægges, udformes i
overensstemmelse med den model, der fastlægges af Kommissionen ved hjælp
af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 143, stk. 2.
2. Store projekter, der forelægges for Kommissionen med henblik på godkendelse,
skal være indeholdt i listen over store projekter i et operationelt program. Listen
skal tages op til revision af medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden to år
efter vedtagelsen af et operationelt program og kan efter anmodning fra
medlemsstaten justeres efter proceduren artikel 26, stk. 2, navnlig for at medtage
store projekter med forventet fuldendelse inden udgangen af 2022.
Artikel 92
Afgørelse om et stort projekt
1. Kommissionen bedømmer det store projekt på grundlag af oplysningerne
omhandlet i artikel 91 for at afgøre, om den foreslåede støtte fra fondene er
berettiget.
2. Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt senest
tre måneder efter datoen for forelæggelse af oplysninger om godkendelse af et
stort projekt i henhold til artikel 91. I denne afgørelse fastlægges den fysiske
genstand, det beløb, som medfinansieringssatsen for det prioriterede felt finder
anvendelse på, fysiske og finansielle indikatorer for overvågning af fremskridt
og det store projekts forventede bidrag til målene i de(t) pågældende prioriterede
felt(er). En godkendelsesafgørelse er betinget af, at den første bygge- og
anlægskontrakt er indgået senest to år efter datoen for afgørelsen.
3. Hvis Kommissionen afviser at yde støtte fra fondene til et givent stort projekt,
giver den medlemsstaten en begrundelse herfor inden for den tidsfrist, der er
fastsat i stk. 2.
DA 88 DA
4. Udgifter til store projekter medtages ikke i betalingsanmodninger før
Kommissionens vedtagelse af en godkendelsesafgørelse.
KAPITEL III
Fælles handlingsplan
Artikel 93
Anvendelsesområde
1. En fælles handlingsplan er en operation, der fastlægges og forvaltes i forhold til
de output og resultater, den skal realisere. Den omfatter en gruppe af projekter,
der ikke omfatter levering af infrastruktur, og som gennemføres under
støttemodtagerens ansvar som led i et eller flere operationelle programmer.
Output og resultater af en fælles handlingsplan skal være aftalt mellem
medlemsstaten og Kommissionen og skal bidrage til særlige mål under de
operationelle programmer og danne grundlag for støtte fra fondene. Resultater
skal henvise til den fælles handlingsplans direkte virkninger. Støttemodtageren
skal være et offentligretligt organ. Fælles handlingsplaner betragtes ikke som
store projekter.
2. Den offentlige støtte, der tildeles til en fælles handlingsplan, skal udgøre mindst
10 000 000 EUR, dog højst 20 % af den offentlige støtte til det eller de
operationelle programmer, hvis dette beløb er mindre end 10 mio. EUR.
Første afsnit finder ikke anvendelse på ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
Artikel 94
Udarbejdelse af fælles handlingsplaner
1. Medlemsstaten, forvaltningsmyndigheden eller ethvert udpeget offentligretligt
organ kan forelægge et forslag til en fælles handlingsplan på samme tid som
eller efter forelæggelsen af de pågældende operationelle programmer. Det skal
indeholde alle de elementer, der er omhandlet i artikel 95.
2. En fælles handlingsplan skal omfatte en del af perioden mellem den 1. januar
2014 og den 31. december 2022. Output og resultater af en fælles handlingsplan
kan kun refunderes, hvis de opnås efter datoen for afgørelsen om godkendelse af
den fælles handlingsplan og inden udgangen af den fastlagte
gennemførelsesperiode.
DA 89 DA
Artikel 95
De fælles handlingsplaners indhold
Den fælles handlingsplan skal indeholde:
1) en analyse af de udviklingsbehov og mål, der begrunder den fælles
handlingsplan, idet der tages hensyn til målene for de operationelle programmer
og, hvor det er relevant, de landespecifikke henstillinger og de overordnede
retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker i
henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og rådshenstillingerne, som
medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker, jf.
traktatens artikel 148, stk. 4
2) rammen, der beskriver forbindelserne mellem de generelle og specifikke mål for
den fælles aktion, delmålene og målene for output og resultater samt de
påtænkte projekter eller projekttyper
3) de fælles og specifikke indikatorer, der anvendes til at overvåge output og
resultater eventuelt opdelt pr. prioriteret felt
4) oplysninger om den fælles handlingsplans geografiske dækning og målgrupper
5) den fælles handlingsplans forventede gennemførelsesperiode
6) en analyse af den fælles handlingsplans virkninger for fremme af ligestilling
mellem mænd og kvinder og forebyggelse af forskelsbehandling
7) en analyse af den fælles handlingsplans virkninger for fremme af bæredygtig
udvikling, når det er relevant
8) gennemførelsesbestemmelserne til den fælles handlingsplan, herunder følgende:
a) udpegelse af den støttemodtager, der er ansvarlig for gennemførelsen af
den fælles handlingsplan, idet der gives garantier for vedkommendes
kompetence på det pågældende område samt vedkommendes
administrative og finansielle forvaltningskapacitet
b) ordningerne for styring af den fælles handlingsplan i overensstemmelse
med artikel 97
c) ordningerne for overvågning og evaluering af den fælles handlingsplan,
herunder ordninger, der sikrer kvalitet, indsamling og opbevaring af data
om realisering af delmål, output og resultater
d) de ordninger, der sikrer formidling af information og kommunikation om
den fælles handlingsplan og om fondene
9) de finansielle ordninger i den fælles handlingsplan, herunder følgende:
a) udgifterne til at nå delmål, outputmål og resultatmål, jf. nr. 2), baseret på
de metoder, der er fastsat i artikel 57, stk. 4, i nærværende forordning og i
artikel 14 i ESF-forordningen
DA 90 DA
b) en vejledende forfaldsplan for betalingerne til støttemodtageren relateret
til delmål og mål
c) finansieringsplanen opdelt pr. operationelt program og prioriteret felt,
herunder det samlede støtteberettigede beløb og det offentlige bidrag.
Formatet for den fælles handlingsplan udformes i overensstemmelse med den model, der
fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 143, stk. 2.
Artikel 96
Afgørelse om fælles handlingsplan
1. Kommissionen bedømmer den fælles handlingsplan på grundlag af
oplysningerne omhandlet i artikel 95 for at afgøre, om støtten fra fondene er
berettiget.
Hvis Kommissionen senest tre måneder efter forelæggelsen af et forslag til en
fælles handlingsplan mener, at det ikke opfylder bedømmelseskravene, skal den
fremsætte bemærkninger til medlemsstaten. Medlemsstaten forelægger
Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger, der anmodes om, og,
hvor det er relevant, ændrer den fælles handlingsplan i overensstemmelse
hermed.
2. Forudsat at eventuelle bemærkninger er blevet tilfredsstillende taget i
betragtning, vedtager Kommissionen en afgørelse om godkendelse af den fælles
handlingsplan senest seks måneder efter, at medlemsstaten har forelagt den, men
ikke før vedtagelsen af de pågældende operationelle programmer.
3. I afgørelsen omhandlet i stk. 2 fastlægges støttemodtageren og målene i den
fælles handlingsplan, delmål og mål for output og resultater, udgifterne til at
opnå disse delmål, outputmål og resultatmål og finansieringsplanen opdelt pr.
operationelt program og prioriteret felt, inklusive det samlede støtteberettigede
beløb og det offentlige bidrag, gennemførelsen af den fælles handlingsplan og,
hvis det er relevant, den geografiske dækning og målgrupper for fælles
handlingsplan.
4. Hvis Kommissionen afviser at yde støtte fra fondene til en fælles handlingsplan,
giver den medlemsstaten en begrundelse herfor inden for den tidsfrist, der er
fastsat i stk. 2.
Artikel 97
Styringsudvalg og ændring af den fælles handlingsplan
1. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden opretter et styringsudvalg for den
fælles handlingsplan, der er forskelligt fra de operationelle programmers
overvågningsudvalg. Styringsudvalget mødes mindst to gange om året.
DA 91 DA
Dets sammensætning fastsættes af medlemsstaten efter aftale med
forvaltningsmyndigheden under hensyntagen til partnerskabsprincippet.
Kommissionen kan deltage i styringsudvalgets arbejde med rådgivende
funktion.
2. Styringsudvalget varetager følgende opgaver:
a) gennemgår fremskridt med hensyn til at nå delmål, output og resultater i
den fælles handlingsplan
b) drøfter og godkender eventuelle forslag til ændring af den fælles
handlingsplan for at tage højde for eventuelle problemer, der påvirker
resultaterne.
3. Anmodninger om ændring af fælles handlingsplaner, der forelægges af en
medlemsstat, skal være behørigt begrundede. Kommissionen vurderer, om
anmodningen om ændring er berettiget, under hensyntagen til de oplysninger,
som medlemsstaten forelægger. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger,
og medlemsstaten skal give Kommissionen alle nødvendige yderligere
oplysninger. Kommissionen vedtager en afgørelse om en anmodning om
ændring senest tre måneder efter, at medlemsstaten formelt har forelagt den,
forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i
betragtning på tilfredsstillende vis. Ændringen træder i kraft fra datoen for
afgørelsen, medmindre andet er fastsat i afgørelsen.
Artikel 98
Finansiel forvaltning og kontrol af den fælles handlingsplan
1. Betalinger til støttemodtageren under en fælles handlingsplan skal behandles
som faste beløb eller standardskalaer for enhedsomkostninger. Loftet for faste
beløb, jf. artikel 57, stk. 1, litra c), finder ikke anvendelse.
2. Den finansielle forvaltning, kontrol og revision af den fælles handlingsplan skal
udelukkende have til formål at verificere, at betingelserne for betalinger fastsat i
afgørelsen om godkendelse af den fælles handlingsplan er opfyldt.
3. Støttemodtageren og de organer, der fungerer under dennes ansvar, kan anvende
deres regnskabspraksis med hensyn til udgifterne til at gennemføre operationer.
Sådan regnskabspraksis og de udgifter, der faktisk afholdes af støttemodtageren,
revideres ikke af revisionsmyndigheden eller Kommissionen.
DA 92 DA
KAPITEL IV
Territorial udvikling
Artikel 99
Integrerede territoriale investeringer
1. Når en strategi for byudvikling eller en anden territorial strategi eller pagt, jf.
artikel 12, stk. 1, i ESF-forordningen, kræver en integreret tilgang, der inddrager
investeringer under mere end ét prioriteret felt i et eller flere operationelle
programmer, gennemføres aktionen som en integreret territorial investering (i
det følgende benævnt "ITI").
2. I de relevante operationelle programmer identificeres de planlagte ITI'er og
fastsættes den vejledende finansielle tildeling fra hvert prioriteret felt til de
enkelte ITI'er.
3. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere
bemyndigede organer, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer
eller ikke-statslige organisationer, til at varetage forvaltningen og
gennemførelsen af en ITI.
4. Medlemsstaten eller de relevante forvaltningsmyndigheder sikrer, at
overvågningssystemet for det operationelle program indeholder bestemmelser
om identifikation af operationer og output under en prioriteret akse, som
bidrager til en ITI.
DA 93 DA
AFSNIT III
OVERVÅGNING, EVALUERING, INFORMATION OG
KOMMUNIKATION
KAPITEL I
Overvågning og evaluering
Artikel 100
Overvågningsudvalgets funktioner
1. Overvågningsudvalget undersøger bl.a.:
a) eventuelle problemer, som påvirker det operationelle programs resultater
b) fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringsplanen og
opfølgningen på resultaterne af evalueringerne
c) gennemførelsen af kommunikationsstrategien
d) gennemførelsen af store projekter
e) gennemførelsen af fælles handlingsplaner
f) foranstaltningerne til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, lige
muligheder og ikke-diskrimination, herunder adgang for handicappede
g) foranstaltningerne til fremme af bæredygtig udvikling
h) foranstaltningerne i det operationelle program vedrørende opfyldelsen af
forhåndsbetingelserne
i) finansielle instrumenter.
2. Overvågningsudvalget skal undersøge og godkende:
a) metodologien og kriterierne for udvælgelse af operationer
b) årlige og endelige gennemførelsesrapporter
c) evalueringsplanen for det operationelle program og eventuelle ændringer
af planen
d) kommunikationsstrategien for det operationelle program og eventuelle
ændringer af planen
DA 94 DA
e) forslag fra forvaltningsmyndigheden om eventuelle ændringer af det
operationelle program.
Artikel 101
Gennemførelsesrapporter vedrørende målet om investeringer i vækst og
beskæftigelse
1. Senest den 30. april 2016 og den 30. april hvert efterfølgende år til og med 2022
forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig rapport i overensstemmelse
med artikel 44, stk. 1. Den rapport, som forelægges i 2016, skal omfatte
finansårene 2014 og 2015 samt perioden mellem startdatoen for udgifternes
støtteberettigelse og den 31. december 2013.
2. De årlige rapporter skal indeholde oplysninger om:
a) gennemførelsen af det operationelle program i overensstemmelse med
artikel 44, stk. 2
b) fremskridt med hensyn til forberedelsen og gennemførelsen af store
projekter og fælles handlingsplaner.
3. Den årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i 2017 og 2019, skal
indeholde og vurdere de oplysninger, der kræves i henhold til henholdsvis
artikel 44, stk. 3, og artikel 44, stk. 4, samt oplysningerne omhandlet i stk. 2 i
nærværende artikel, sammen med følgende oplysninger:
a) fremskridt med hensyn til gennemførelsen af den integrerede tilgang til
territorial udvikling, herunder bæredygtig udvikling i byområderne, og
lokalsamfundsstyret lokaludvikling under det operationelle program
b) fremskridt med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger med henblik
på at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og
støttemodtagerne til at forvalte og benytte fondene
c) fremskridt med hensyn til gennemførelsen af eventuelle interregionale og
tværnationale foranstaltninger
d) fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringsplanen og
opfølgningen på resultaterne af evalueringerne
e) de specifikke foranstaltninger, der er truffet for at fremme ligestilling
mellem mænd og kvinder og for at forebygge forskelsbehandling,
herunder adgang for handicappede, og de ordninger, der er indført for at
sikre integrering af kønsaspektet i det operationelle program og i
operationerne
f) de foranstaltninger, der er truffet for at fremme bæredygtig udvikling, jf.
artikel 8
g) resultaterne af fondenes informations- og pr-foranstaltninger under
kommunikationsstrategien
DA 95 DA
h) fremskridt med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger inden for
social innovation, hvor det er relevant
i) fremskridt med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger for at
imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest
berørte af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for
forskelsbehandling eller udstødelse med særligt fokus på marginaliserede
befolkningsgrupper, herunder, hvor det er relevant, de anvendte finansielle
midler
j) inddragelsen af partnere i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen
af det operationelle program.
4. De årlige og endelige gennemførelsesrapporter udarbejdes ifølge modeller
vedtaget af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 143,
stk. 2.
Artikel 102
Indberetning af finansielle data
27. Senest den 31. januar, den 30. april, den 31. juli og den 31. oktober fremsender
forvaltningsmyndigheden følgende elektronisk til Kommissionen pr.
operationelt program og pr. prioriteret felt:
a) de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til operationer og antallet
af operationer, der er udvalgt til støtte
b) de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til kontrakter eller andre
retlige forpligtelser, der er indgået af støttemodtagerne i forbindelse med
gennemførelsen af operationer, der er udvalgt til støtte
c) de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har anmeldt til
forvaltningsmyndigheden.
28. Desuden skal indberetningen pr. 31. januar indeholde ovennævnte data opdelt
efter interventionskategori. Denne indberetning anses for at opfylde kravet om
indgivelse af finansielle data, der er omhandlet i artikel 44, stk. 2.
29. Et overslag over de beløb, som medlemsstaterne forventer at indgive
betalingsanmodninger for i det indeværende finansår og det efterfølgende
finansår, skal ledsage indberetningerne pr. 31. januar og 31. juli.
30. Skæringsdatoen for de data, der indgives i henhold til denne artikel, er udgangen
af den måned, der går forud for måneden for indberetningen.
DA 96 DA
Artikel 103
Samhørighedsrapport
Den rapport fra Kommissionen, der er nævnt i traktatens artikel 175, skal indeholde:
a) en oversigt over fremskridtene i forbindelse med økonomisk, social og territorial
samhørighed, herunder den socioøkonomiske situation og udviklingen i
regionerne, og integreringen af EU-prioriteringerne
b) en oversigt over fondenes, EIB's og de andre instrumenters rolle samt andre EU-
politikkers og nationale politikkers indvirkning på fremskridtene.
Artikel 104
Evaluering
31. Forvaltningsmyndigheden udarbejder en evalueringsplan for hvert operationelt
program. Evalueringsplanen forelægges på det første møde i
overvågningsudvalget. Hvis et enkelt overvågningsudvalg dækker mere end ét
operationelt program, kan en evalueringsplan omfatte alle de pågældende
operationelle programmer.
32. Senest den 31. december 2020 forelægger forvaltningsmyndighederne for hvert
program Kommissionen en rapport, som opsummerer resultaterne af de
evalueringer, der er foretaget i programmeringsperioden, herunder en vurdering
af programmets vigtigste output og resultater.
33. Kommissionen foretager efterfølgende evalueringer i tæt samarbejde med
medlemsstaten og forvaltningsmyndighederne.
KAPITEL II
Information og kommunikation
Artikel 105
Information og pr
1. Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne er ansvarlige for:
a) at sikre oprettelse af et enkelt websted eller en enkelt webportal, som giver
oplysninger om og adgang til alle operationelle programmer i den
pågældende medlemsstat
b) at oplyse potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne under
operationelle programmer
DA 97 DA
c) over for EU-borgerne at offentliggøre oplysninger om
samhørighedspolitikkens og fondenes rolle og resultater gennem
informations- og kommunikationsforanstaltninger om resultaterne og
virkningerne af partnerskabsaftaler, operationelle programmer og
operationer.
2. Medlemsstaterne skal for at sikre gennemsigtighed i støtten fra fondene føre en
liste over operationer opdelt pr. operationelt program og pr. fond i csv- eller
xml-format, som skal være tilgængelige via webstedet eller webportalen og
omfatte en liste over og kort beskrivelse af alle operationelle programmer i den
pågældende medlemsstat.
Listen over operationer skal ajourføres mindst hver tredje måned.
Det minimum af oplysninger, listen over operationer skal indeholde, er fastsat i
bilag VI.
3. Nærmere bestemmelser om informations- og pr-foranstaltninger over for
offentligheden og oplysningsindsats over for ansøgere og støttemodtagere er
fastlagt i bilag VI.
4. De tekniske karakteristika ved informations- og pr-foranstaltninger vedrørende
operationen og en vejledning i gengivelse af det europæiske logo og definition
af standardfarverne vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter
efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3.
Artikel 106
Kommunikationsstrategi
1. Forvaltningsmyndigheden udarbejder en kommunikationsstrategi for hvert
operationelt program. Der kan udarbejdes en fælles kommunikationsstrategi for
flere operationelle programmer.
Kommunikationsstrategien skal omfatte de elementer, der er anført i bilag VI,
og årlige opdateringer med nærmere oplysninger om de planlagte informations-
og pr-aktiviteter, der skal udføres.
2. Kommunikationsstrategien drøftes og godkendes af det første
overvågningsudvalg efter vedtagelsen af det operationelle program.
Eventuelle revisioner af kommunikationsstrategien drøftes og godkendes af
overvågningsudvalget.
3. Forvaltningsmyndigheden underretter for hvert operationelt program mindst én
gang om året overvågningsudvalget om udviklingen i gennemførelsen af
kommunikationsstrategien og om sin vurdering af resultaterne.
DA 98 DA
Artikel 107
Informations- og kommunikationspersoner og deres netværk
34. Hver medlemsstat udpeger en informations- og kommunikationsperson til
koordinering af informations- og kommunikationsforanstaltninger i relation til
en eller flere fonde og underretter Kommissionen herom.
35. Informations- og kommunikationspersonen koordinerer og leder møder i et
nationalt netværk af fondenes kommunikatorer, herunder relevante europæiske
territoriale samarbejdsprogrammer, etablering og vedligeholdelse af webstedet
eller webportalen, der er omhandlet i bilag VI, og forpligtelsen til at give et
overblik over kommunikationsforanstaltninger, der er truffet på nationalt plan.
36. Hver forvaltningsmyndighed udpeger én person, som er ansvarlig for
information og kommunikation for et givent operationelt program, og
underretter Kommissionen om, hvem der er udpeget.
37. Kommissionen opretter EU-netværk bestående af de medlemmer, der er udpeget
af medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne, for at sikre, at der udveksles
oplysninger om resultaterne af gennemførelsen af kommunikationsstrategierne,
udveksles erfaringer om gennemførelsen af informations- og
kommunikationsforanstaltningerne og udveksles god praksis.
AFSNIT IV
TEKNISK BISTAND
Artikel 108
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
Fondene kan yde støtte til teknisk bistand op til et loft på 0,35 % af deres respektive
årlige tildeling.
Artikel109
Teknisk bistand fra medlemsstaterne
1. Hver af fondene kan finansiere tekniske bistandsoperationer, der er
støtteberettigede under de øvrige fonde. Størrelsen af de fondsmidler, der
afsættes til teknisk bistand kan højst udgøre 4 % af de samlede fondsmidler, der
er afsat til operationelle programmer under hver regionskategori under målet om
investeringer i vækst og beskæftigelse.
2. Teknisk bistand tager form af et prioriteret felt, som finansieres via én fond,
inden for et operationelt program eller et særligt operationelt program.
DA 99 DA
3. Tildelingen til teknisk bistand fra en fond må ikke overstige 10 % af den
samlede tildeling fra den pågældende fond til operationelle programmer i en
medlemsstat under hver regionskategori under målet om investeringer i vækst
og beskæftigelse.
AFSNIT V
FONDENES FINANSIELLE STØTTE
Artikel 110
Fastlæggelse af medfinansieringssatser
1. Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et operationelt program fastsætter
medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fondene for hvert prioriteret
felt.
2 For hvert prioriteret felt fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om
medfinansieringssatsen for det prioriterede felt finder anvendelse på:
a) de samlede støtteberettigede udgifter, inklusive offentlige og private
udgifter, eller
b) offentlige støtteberettigede udgifter.
3. Medfinansieringssatsen for hvert prioriteret felt for operationelle programmer
under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse må højst udgøre:
a) 85 % for Samhørighedsfonden
b) 85 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, hvis
gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2007-2009 var under 85 %
af gennemsnittet i EU-27 i den samme periode, og for regionerne i den
yderste periferi
c) 80 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater ikke omhandlet i
litra b), som pr. 1. januar 2014 er støtteberettigede i henhold til
Samhørighedsfondens overgangsordning
d) 75 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater ikke omhandlet i
litra b) og c) og for alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden 2007-
2013 var mindre end 75 % af EU-25-gennemsnittet i referenceperioden,
men hvis BNP pr. indbygger er vokset til over 75 % af EU-27-
gennemsnittet
e) 60 % for overgangsregionerne bortset fra dem, der er omhandlet i litra d)
f) 50 % i mere udviklede regioner bortset fra dem, der er omhandlet i litra d).
DA 100 DA
Medfinansieringssatsen for hvert prioriteret felt for operationelle programmer
under målet om europæisk territorialt samarbejde må højst udgøre 75 %.
4. Medfinansieringssatsen for den supplerende tildeling i henhold til artikel 84, stk.
1, litra e), må højst udgøre 50 %.
Samme medfinansieringssats gælder for den supplerende tildeling i henhold til
artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. .../2012 [ETS-forordningen].
5. Den maksimale medfinansieringssats i henhold til stk. 3 til et prioriteret felt
forhøjes med 10 procentpoint, hvis hele et prioriteret felt leveres gennem
finansielle instrumenter eller gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet.
6. Fondenes bidrag til hvert prioriteret felt skal udgøre mindst 20 % af de
støtteberettigede offentlige udgifter.
7. Der kan etableres et særskilt prioriteret felt med en medfinansieringssats på op
til 100 % inden for et operationelt program til støtte for operationer, der
gennemføres via finansielle instrumenter på EU-plan og forvaltes direkte eller
indirekte af Kommissionen. Hvis et særskilt prioriteret felt etableres i det
øjemed, må støtten i henhold til dette felt ikke gennemføres på andre måder.
Artikel 111
Graduering af medfinansieringssatserne
Medfinansieringssatsen fra fondene til et prioriteret felt kan gradueres for at tage hensyn
til:
1) det prioriterede felts betydning for at realisere EU-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst under hensyntagen til de specifikke skævheder,
der bør udbedres
2) beskyttelse og forbedring af miljøet, navnlig ved anvendelse af
forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats og princippet om,
at forureneren betaler
3) omfanget af tilvejebringelsen af private midler
4) dækningen af områder med alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper
af permanent art defineret som følger:
a) ømedlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, og
andre øer, dog ikke øer, hvor en medlemsstats hovedstad er beliggende,
eller som har en fast forbindelse til fastlandet
b) bjergområder som defineret i medlemsstatens nationale lovgivning
c) tyndt befolkede områder (under 50 indbyggere pr. kvadratkilometer) og
meget tyndt befolkede områder (under 8 indbyggere pr. kvadratkilometer).
DA 101 DA
FJERDE DEL
GENERELLE BESTEMMELSER FOR FONDENE OG
EHFF
AFSNIT IVI
FORVALTNING OG KONTROL
KAPITEL I
Forvaltnings- og kontrolsystemer
Artikel 112
Medlemsstaternes ansvarsområder
1. Medlemsstaterne sikrer, at forvaltnings- og kontrolsystemerne for de
operationelle programmer er blevet etableret efter artikel 62 og 63.
2. Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssigheder og
inddriver uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle morarenter. De giver
Kommissionen meddelelse om sådanne uregelmæssigheder og holder den
underrettet om udviklingen med hensyn til administrative og retlige skridt i den
forbindelse.
Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en støttemodtager, ikke kan inddrives,
og det ikke kan tilskrives fejl eller forsømmelse fra en medlemsstats side, er
medlemsstaten ansvarlig for, at de pågældende beløb tilbagebetales til Den
Europæiske Unions almindelige budget.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 vedrørende nærmere bestemmelser om de
medlemsstatsforpligtelser, der er fastsat i dette stykke.
3. Medlemsstaterne sikrer, at alle udvekslinger af oplysninger mellem støtte-
modtagerne og forvaltningsmyndigheder, attesteringsmyndigheder, revisions-
myndigheder og bemyndigede organer senest den 31. december 2014 kan
gennemføres udelukkende ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer.
DA 102 DA
Systemerne skal fremme interoperabilitet med nationale rammer og EU-rammer
og give støttemodtagere mulighed for kun én gang at skulle fremlægge de
oplysninger, der er omhandlet i første afsnit.
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere
bestemmelser om udvekslingen af oplysninger i henhold til dette stykke. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 143,
stk. 3.
Første, andet og tredje afsnit finder ikke anvendelse på EHFF.
KAPITEL II
Forvaltnings- og kontrolmyndigheder
Artikel 113
Udpegelse af myndigheder
1. For hvert operationelt program udpeger medlemsstaten en national, regional
eller lokal offentlig myndighed eller et tilsvarende organ til
forvaltningsmyndighed. Samme offentlige myndighed eller organ kan udpeges
til forvaltningsmyndighed for flere operationelle programmer.
2. For hvert operationelt program udpeger medlemsstaten en national, regional
eller lokal offentlig myndighed eller et tilsvarende organ til
attesteringsmyndighed, jf. dog stk. 3. Samme attesteringsmyndighed kan
udpeges for flere operationelle programmer.
3. For et operationelt program kan medlemsstaten udpege en
forvaltningsmyndighed, som også udfører attesteringsmyndighedens funktioner.
4. For hvert operationelt program udpeger medlemsstaten en national, regional
eller lokal offentlig myndighed eller et tilsvarende organ, der fungerer
uafhængigt af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden, til
revisionsmyndighed. Samme revisionsmyndighed kan udpeges til flere
operationelle programmer.
5. Forudsat at princippet om adskillelse af funktionerne er overholdt, kan
forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis en sådan findes, og
revisionsmyndigheden, for så vidt angår målet om investeringer i vækst og
beskæftigelse og EHFF, være en del af samme offentlige myndighed eller organ.
For operationelle programmer, for hvilke den samlede støtte fra fondene
overstiger 250 000 000 EUR eller, for EHFF's vedkommende, 100 000 000
EUR, må revisionsmyndigheden dog ikke være en del af samme offentlige
myndighed eller organ som forvaltningsmyndigheden.
DA 103 DA
6. Medlemsstaten kan udpege et eller flere bemyndigede organer til at udføre nogle
af forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens opgaver under
denne myndigheds ansvar. De relevante ordninger mellem
forvaltningsmyndigheden eller attesteringsmyndigheden og de bemyndigede
organer registreres formelt og skriftligt.
7. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan overdrage forvaltningen af
en del af et operationelt program til et bemyndiget organ ved en skriftlig aftale
mellem det bemyndigede organ og medlemsstaten eller
forvaltningsmyndigheden (i det følgende benævnt "globaltilskud"). Det
bemyndigede organ giver garantier for sin solvens og sin kompetence på det
pågældende område samt med hensyn til administrativ og finansiel forvaltning.
8. Medlemsstaten fastsætter skriftligt bestemmelser om sine forbindelser med
forvaltningsmyndighederne, attesteringsmyndighederne og revisions-
myndighederne, de indbyrdes forbindelser mellem disse myndigheder og
forbindelserne mellem disse myndigheder og Kommissionen.
Artikel114
Forvaltningsmyndighedens funktioner
1. Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for forvaltning af det operationelle
program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk
forvaltning.
2. Hvad angår det operationelle programs programforvaltning skal
forvaltningsmyndigheden:
a) støtte arbejdet i overvågningsudvalget og forsyne det med de oplysninger,
det kræver for at udføre sine opgaver, specielt data om fremskridt med
hensyn til at nå målene i det operationelle program, finansielle data og
data vedrørende indikatorer og delmål
b) udarbejde og efter overvågningsudvalgets godkendelse forelægge
Kommissionen årsrapporter og de endelige rapporter om gennemførelsen
c) give de bemyndigede organer og støttemodtagerne adgang til oplysninger,
som er relevante for henholdsvis udførelsen af deres opgaver og
gennemførelsen af operationer
d) etablere et system til registrering og lagring i edb-form af data om hver
enkelt operation, der er nødvendige med henblik på overvågning,
evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision, herunder data
om individuelle deltagere i operationer, hvis det er relevant
e) sikre, at de data, der er nævnt i litra d), indsamles, indlæses og lagres i
systemet, og at data vedrørende indikatorer opdeles efter køn som krævet i
bilag I til ESF-forordningen.
3. Hvad angår udvælgelse af operationer skal forvaltningsmyndigheden:
DA 104 DA
a) udarbejde og, når de er godkendt, anvende relevante
udvælgelsesprocedurer og –kriterier, som:
i) er ikke-diskriminerende og gennemsigtige
ii) tager hensyn til de generelle principper i artikel 7 og 8
b) sikre, at de udvalgte operationer falder ind under fondens eller fondenes
anvendelsesområde og inden under en interventionskategori eller, for
EHFF's vedkommende, en foranstaltning, der er angivet i det
operationelle programs prioriterede felt(er) prioritet(er)
c) give støttemodtageren et dokument, der fastlægger støttebetingelserne for
hver enkelt operation, herunder specifikke krav vedrørende de varer eller
tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til operationen,
finansieringsplanen og fristen for gennemførelsen
d) sikre sig, at støttemodtageren har administrativ, finansiel og operationel
kapacitet til at opfylde de betingelser, der er fastsat i litra c), før
operationen godkendes
e) sikre sig, at hvis operationen er påbegyndt før indgivelse til
forvaltningsmyndigheden af en støtteanmodning, er EU-regler og
nationale regler for operationen blevet overholdt
f) sikre, at en ansøger ikke modtager støtte fra fondene, hvis vedkommende
er eller har været genstand for en inddrivelsesprocedure i henhold til
artikel 61 efter flytning af en produktionsaktivitet inden for Unionen
g) bestemme, hvilke interventionskategorier eller, for EHFF's
vedkommende, foranstaltninger udgifterne under en operation skal
afsættes til.
4. Hvad angår den finansielle forvaltning og kontrol af det operationelle program
skal forvaltningsmyndigheden:
a) verificere, at medfinansierede varer og tjenesteydelser er blevet leveret, og
at de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt, er blevet betalt af dem
og er i overensstemmelse med EU-reglerne og de nationale regler, det
operationelle program og betingelserne for støtte til operationen
b) sikre, at støttemodtagere, der medvirker ved gennemførelsen af
operationer, der refunderes på grundlag af faktisk afholdte
støtteberettigede udgifter, enten har et særskilt regnskabssystem eller en
passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til en
operation
c) indføre effektive og proportionale foranstaltninger til bekæmpelse af svig
under hensyntagen til de identificerede risici
d) etablere procedurer til sikring af, at alle udgifts- og revisionsbilag, som er
nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i
overensstemmelse med kravene i artikel 62, litra g)
DA 105 DA
e) udarbejde forvaltningserklæringen om den måde, forvaltnings- og
kontrolsystemet fungerer på, de underliggende transaktioners lovlighed og
formelle rigtighed og overholdelsen af princippet om forsvarlig
økonomisk forvaltning sammen med en rapport om resultaterne af
forvaltningskontrol, der er gennemført, eventuelle identificerede
svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemet og eventuelle korrigerende
foranstaltninger, der er truffet.
5. Verificering i henhold til stk. 4, litra a), skal omfatte følgende procedurer:
a) administrativ verificering af alle støttemodtageres anmodninger om
refusion
b) verificering på stedet af operationer.
Hyppighed og dækning af verificeringen på stedet skal stå i et rimeligt forhold
til størrelsen af den offentlige støtte til en operation og det risikoniveau, der efter
denne verificering og revisionsmyndighedens revisioner er konstateret for
forvaltnings- og kontrolsystemet som helhed.
6. Verificering på stedet af individuelle operationer i henhold til stk. 5, litra b), kan
udføres på grundlag af stikprøver.
7. Hvis forvaltningsmyndigheden også er støttemodtager under det operationelle
program, skal særlige ordninger for den i stk. 4, litra a), omhandlede verificering
sikre den fornødne adskillelse af funktionerne.
8. Kommissionen vedtager delegerede retsakter efter artikel 142 vedrørende
nærmere bestemmelser om udvekslingen af oplysninger, der er omhandlet i stk.
2, litra d).
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter efter artikel 142 vedrørende
bestemmelserne om revisionssporet, der er omhandlet i stk. 4, litra d).
10. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modellen til den
forvaltningserklæring, der er omhandlet i stk. 4, litra e). Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 143,
stk. 2.
Artikel 115
Attesteringsmyndighedens funktioner
Attesteringsmyndigheden for et operationelt program har navnlig ansvaret for at:
a) udarbejde og forelægge Kommissionen betalingsanmodninger og at attestere, at
disse resultater følger af pålidelige regnskabssystemer, er baseret på
kontrollerbare bilag og er verificeret af forvaltningsmyndigheden
b) udarbejde årsregnskaberne
DA 106 DA
c) attestere, at årsregnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at
udgifterne angivet i regnskaberne er i overensstemmelse med de gældende EU-
regler og nationale regler og er afholdt i forbindelse med operationer, der er
udvalgt til finansiering i overensstemmelse med de gældende kriterier for det
operationelle program og EU-reglerne og de nationale regler
d) sikre, at der findes et system til elektronisk registrering og lagring af
regnskabsregistreringer for hver operation, og som understøtter alle data, som
kræves til udarbejdelse af betalingsanmodninger og årsregnskaber, herunder
registreringer af beløb, som skønnes at kunne inddrives, inddrevne beløb og
beløb, der trækkes tilbage efter hel eller delvis annullering af bidraget til en
operation eller et operationelt program
e) sikre, at den med henblik på udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger
har modtaget relevante oplysninger fra forvaltningsmyndigheden om procedurer
og verificering, der er gennemført i forbindelse med udgifterne
f) med henblik på udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger tage hensyn
til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller
under dennes ansvar
g) opbevare regnskabsregistreringer i elektronisk form for så vidt angår de udgifter,
der er anmeldt til Kommissionen, og den modsvarende offentlige støtte, som er
udbetalt til støttemodtagerne
h) føre regnskab over beløb, som skønnes at kunne inddrives, og beløb, der trækkes
tilbage efter hel eller delvis annullering af bidraget til en operation. Inddrevne
beløb betales tilbage til Den Europæiske Unions almindelige budget, inden det
operationelle program afsluttes, ved at trække dem fra i den næste
udgiftsoversigt.
Artikel 116
Revisionsmyndighedens funktioner
1. Revisionsmyndigheden sikrer, at der foretages revision af forvaltnings- og
kontrolsystemer, af et passende udsnit af operationer og af årsregnskaberne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 med henblik på at fastsætte, hvilke
betingelser sådanne revisioner skal opfylde.
2. Hvis revisionerne foretages af et andet organ end revisionsmyndigheden, sikrer
revisionsmyndigheden, at de pågældende organer besidder den nødvendige
funktionelle uafhængighed.
3. Revisionsmyndigheden sikrer, at der i revisionsarbejdet tages hensyn til
internationalt anerkendte revisionsstandarder.
4. Revisionsmyndigheden skal senest seks måneder efter vedtagelsen af et
operationelt program udarbejde en revisionsstrategi for udførelsen af revisioner.
DA 107 DA
I revisionsstrategien fastlægges revisionsmetodologien, stikprøvemetoden
vedrørende revisioner af operationer og planlægning af revisioner i forbindelse
med det aktuelle regnskabsår og de efterfølgende to regnskabsår.
Revisionsstrategien ajourføres årligt fra 2016 til og med 2022. I de tilfælde, hvor
der anvendes et fælles forvaltnings- og kontrolsystem for flere operationelle
programmer, kan der udarbejdes én revisionsstrategi for de pågældende
operationelle programmer. Revisionsmyndigheden forelægger
revisionsstrategien for Kommissionen efter anmodning.
5. Revisionsmyndigheden udarbejder:
i) en revisionserklæring om årsregnskabet for det foregående regnskabsår,
som omhandler årsregnskabets fuldstændighed, nøjagtighed og
pålidelighed, forvaltnings- og kontrolsystemets funktionsmåde og de
underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
ii) en årlig kontrolrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der
er foretaget i løbet af det foregående regnskabsår.
Rapporten omhandlet i nr. ii) skal beskrive de mangler, der er konstateret ved
forvaltnings- og kontrolsystemet og eventuelle korrigerende foranstaltninger,
der er truffet eller foreslås truffet.
I de tilfælde, hvor der anvendes et fælles forvaltnings- og kontrolsystem for flere
operationelle programmer, kan de oplysninger, der kræves i nr. ii), samles i en
enkelt rapport.
6. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modellerne til
revisionsstrategien, revisionserklæringen og den årlige kontrolrapport samt
metodologi for den stikprøvemetode, der er omhandlet i stk. 4. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 143,
stk. 3.
7. Kommissionen vedtager efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3,
gennemførelsesbestemmelser om anvendelsen af data indsamlet under revisioner
foretaget af tjenestemænd ved Kommissionen eller bemyndigede
kommissionsrepræsentanter.
KAPITEL III
Godkendelse
Artikel 117
Godkendelse og tilbagetrækning af godkendelse af forvaltningsmyndigheden og
attesteringsmyndigheden
1. Godkendelsesorganet vedtager en formel beslutning om at godkende
forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder, der opfylder de
DA 108 DA
godkendelseskriterier, som er blevet fastlagt af Kommissionen ved hjælp af
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142.
2. Den formelle beslutning omhandlet i stk. 1 skal være baseret på en rapport og en
udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der vurderer forvaltnings- og
kontrolsystemet, herunder den rolle, de bemyndigede organer har i den
forbindelse, og dets overensstemmelse med artikel 62, 63, 114 og 115.
Godkendelsesorganet tager hensyn til, om forvaltnings- og kontrolsystemerne
for det operationelle program er de samme som i den foregående
programmeringsperiode, samt til dokumentation for, at de fungerer effektivt.
3. Medlemsstaten indsender den formelle beslutning, der er omhandlet i stk. 1, til
Kommissionen senest seks måneder efter vedtagelsen af afgørelsen om
vedtagelse af det operationelle program.
4. Når den samlede støtte fra fondene til et operationelt program overstiger
250 000 000 EUR eller, for EHFF's vedkommende, 100 000 000 EUR, kan
Kommissionen inden to måneder efter modtagelsen af den formelle beslutning,
der er omhandlet i stk. 1, anmode om rapporten og udtalelsen fra det uafhængige
revisionsorgan og beskrivelsen af forvaltnings- og kontrolsystemet.
Kommissionen kan fremsætte bemærkninger inden to måneder efter
modtagelsen af disse dokumenter.
Når Kommissionen beslutter, om der skal anmodes om disse dokumenter, skal
den tage i betragtning, om forvaltnings- og kontrolsystemerne for det
operationelle program er de samme som i den foregående
programmeringsperiode, om forvaltningsmyndigheden også udfører
godkendelsesmyndighedens funktioner og eventuel dokumentation for, at de
fungerer effektivt.
Artikel 118
Samarbejde med revisionsmyndigheder
1. Kommissionen samarbejder med revisionsmyndighederne med henblik på at
samordne deres respektive revisionsplaner og -metoder og udveksler omgående
resultaterne af de revisioner, der er foretaget af forvaltnings- og
kontrolsystemerne.
2. For at lette dette samarbejde, i tilfælde af at en medlemsstat udpeger flere
revisionsmyndigheder, kan medlemsstaten udpege et koordinerende organ.
3. Kommissionen og revisionsmyndighederne samt eventuelle koordinerende
organer mødes regelmæssigt, og mindst én gang om året, medmindre andet er
aftalt, for at gennemgå den årlige kontrolrapport, udtalelsen og
revisionsstrategien og for at udveksle synspunkter om spørgsmål vedrørende
forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne.
AFSNIT VII
DA 109 DA
FINANSIEL FORVALTNING, REGNSKABSAFSLUTNING
OG FINANSIELLE KORREKTIONER
KAPITEL I
Finansiel forvaltning
Artikel 119
Fælles regler for betalinger
Medlemsstaten sikrer, at det beløb i offentlig støtte, der er betalt til støttemodtagere,
senest ved afslutningen af det operationelle program som minimum svarer til det
fondsbidrag, som Kommissionen har betalt til medlemsstaten.
Artikel 120
Fælles regler for beregning af mellemliggende betalinger og betaling af den årlige
saldo og den endelige saldo
1. Kommissionen refunderer som mellemliggende betalinger 90 % af det beløb,
der fremkommer ved at anvende medfinansieringssatsen for hvert prioriteret felt
hver prioritet, der er fastsat i afgørelsen om godkendelse af det operationelle
program, på de støtteberettigede udgifter til det prioriterede felt prioriteten
inkluderet i betalingsanmodningen. Den fastsætter den årlige saldo i
overensstemmelse med artikel 130, stk. 1.
2. Fondenes eller EHFF's bidrag til et prioriteret felt en prioritet og via
mellemliggende betalinger og betaling af den årlige saldo og den endelige saldo
må ikke være større end:
a) den offentlige støtte angivet i betalingsanmodningen for det prioriterede
felt prioriteten og
b) fondenes eller EHFF's bidrag til det prioriterede felt prioriteten som
fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle
program.
3. Uanset artikel 22 må EU-støtten i form af de mellemliggende betalinger og
betalinger af den endelige saldo dog ikke være højere end det offentlige bidrag
og den maksimale støtte fra fondene eller EHFF for hvert prioriteret felt hver
prioritet som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det
operationelle program.
DA 110 DA
Artikel 121
Betalingsanmodninger
1. Betalingsanmodninger omfatter for hvert prioriteret felt hver prioritet:
a) de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har betalt i
forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som angivet i
attesteringsmyndighedens regnskab
b) den samlede offentlige støtte anvendt i forbindelse med gennemførelsen af
operationerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab
c) den modsvarende støtteberettigede offentlige støtte, som er udbetalt til
støttemodtageren, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab.
2. Udgifter medtaget i en betalingsanmodning skal dokumenteres ved hjælp af
kvitterede fakturaer eller regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi,
undtagen for støtteformer i henhold til artikel 57, stk. 1, litra b), c) og d), artikel
58, artikel 59, stk. 1, og artikel 93 i nærværende forordning og artikel 14 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om Den
Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
1081/2006 [ESF]. Når det drejer sig om sådanne støtteformer, skal beløbene i
betalingsanmodningen være de udgifter, støttemodtageren har fået refunderet af
forvaltningsmyndigheden.
3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modellen til
betalingsanmodninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 143, stk. 2.
Artikel 122
Betalinger til støttemodtagere
Forvaltningsmyndighederne sikrer, at støttemodtagerne modtager det fulde offentlige
støttebeløb så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder, før de modsvarende
udgifter medtages i betalingsanmodningen. Der foretages ikke fradrag eller
tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre
afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbene til støttemodtagerne.
Artikel 123
Anvendelse af euroen
1. De medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta på datoen for
betalingsanmodningen, omregner udgifterne i national valuta til euro. Beløbet
omregnes til euro til Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den
måned, hvor udgifterne er registreret i det regnskab, som
forvaltningsmyndigheden for det operationelle program fører. Kommissionen
offentliggør hver måned denne kurs elektronisk.
DA 111 DA
2. Når en medlemsstat indfører euroen som national valuta, finder
omregningsproceduren i stk. 1 fortsat anvendelse på alle udgifter, der er opført i
forvaltningsmyndighedens regnskab inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste
omregningskurs mellem den nationale valuta og euroen.
Artikel 124
Betaling af forfinansiering
1. Det første forfinansieringsbeløb betales i rater på følgende måde:
a) i 2014: 2 % af støtten fra fondene og EHFF for hele
programmeringsperioden til det operationelle program
b) i 2015: 1 % af støtten fra fondene og EHFF for hele
programmeringsperioden til det operationelle program
c) i 2016: 1 % af støtten fra fondene og EHFF for hele
programmeringsperioden til det operationelle program.
Hvis et operationelt program vedtages i 2015 eller senere, udbetales raterne i det
år, der følger efter vedtagelsen.
2. I 2016-2022 betales inden den 1. juli et årligt forfinansieringsbeløb. I 2016
udgør det 2 % af støttebeløbet fra fondene og EHFF for hele
programmeringsperioden til det operationelle program. I 2017-2022 udgør det
2,5 % af støttebeløbet fra fondene og EHFF for hele programmeringsperioden
til det operationelle program
Artikel 125
Udligning af forfinansiering
Det beløb, der er udbetalt som årlig forfinansiering, skal være udlignet i Kommissionens
regnskab, jf. artikel 130.
Artikel 126
Frister for indgivelse af de mellemliggende betalingsanmodninger og for betaling
1. Attesteringsmyndigheden sender regelmæssigt en anmodning om
mellemliggende betaling, som dækker beløb opført på dens regnskab som
offentlig støtte, der er udbetalt til støttemodtagerne i regnskabsåret, der slutter
den 30. juni.
2. Attesteringsmyndigheden fremlægger den endelige anmodning om
mellemliggende betaling senest den 31. juli efter afslutningen af det foregående
regnskabsår og under alle omstændigheder inden den første mellemliggende
betalingsanmodning for det næste regnskabsår.
DA 112 DA
3. Den første mellemliggende betalingsanmodning må ikke finde sted, før
Kommissionen har modtaget akten om den formelle godkendelse af
forvaltningsmyndigheden.
4. Der må ikke foretages mellemliggende betalinger til et operationelt program,
hvis den årlige gennemførelsesrapport ikke er blevet tilsendt Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 101 fondsspecifikke regler.
5. Forudsat at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen de
mellemliggende betalinger senest 60 dage efter, at betalingsanmodningen er
registreret hos Kommissionen.
Artikel 127
Frigørelse
1. Kommissionen frigør enhver del af det beløb, der er beregnet i henhold til andet
afsnit, i forbindelse med et operationelt program, og som ikke er blevet anvendt
til betaling af den første og den årlige forfinansiering, de mellemliggende
betalinger og den årlige saldo, senest den 31. december i det andet finansår efter
året for indgåelsen af budgetforpligtelsen under det operationelle program, eller
for hvilken der ikke i overensstemmelse med artikel 126 er fremlagt en
betalingsanmodning udfærdiget i overensstemmelse med artikel 121.
Med henblik på frigørelsen beregner Kommissionen beløbet ved at tilføje en
sjettedel af den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag
for 2014 til hver af budgetforpligtelserne for 2015-2020.
2. Uanset stk. 1, første afsnit, finder fristen for frigørelse ikke anvendelse på den
årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2014.
3. Hvis den første årlige budgetforpligtelse vedrører det samlede årlige bidrag for
2015, finder fristen for frigørelse, uanset stk. 1, ikke anvendelse på den årlige
budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2015. I sådanne
tilfælde beregner Kommissionen beløbet i stk. 1, første afsnit, ved at tilføje en
femtedel af den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag
for 2015 til hver af budgetforpligtelserne for 2016-2020.
4. Den del af forpligtelserne, som stadig er åben den 31. december 2022, frigøres,
hvis nogen af de dokumenter, der kræves i henhold til artikel 130, stk. 1, ikke er
forelagt for Kommissionen senest den 30. september 2023.
DA 113 DA
KAPITEL II
Regnskabsafslutning og programafslutning
AFDELING I
REGNSKABSAFSLUTNING
Artikel 128
Årsregnskabernes indhold
1. Det attesterede årsregnskab for hvert operationelt program dækker regnskabsåret
og omfatter for hvert prioriteret felt hver prioritet:
a) de samlede støtteberettigede udgifter, der er opført i
attesteringsmyndighedens regnskab som beløb, støttemodtagerne har
betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, og den
modsvarende støtteberettigede offentlige støtte, som er betalt, og det
samlede beløb for den offentlige støtte, der er afholdt under
gennemførelsen af operationer
b) de beløb, som er trukket tilbage eller inddrevet i regnskabsåret, og de
beløb, der skal inddrives ved udgangen af regnskabsåret, de inddrivelser,
der foretaget i henhold til artikel 61, og de uinddrivelige beløb
c) en liste over operationer, der er fuldført i regnskabsåret, og som blev
støttet af EFRU, og Samhørighedsfonden og EHFF
d) en afstemning mellem de udgifter, der er angivet i henhold til litra a), og
de udgifter, der er anmeldt for samme regnskabsår i
betalingsanmodninger, ledsaget af en redegørelse for eventuelle
divergenser.
2. Attesteringsmyndigheden kan pr. prioriteret felt prioritet i regnskabet fastlægge
en reserve, der ikke må overstige 5 % af de samlede udgifter i de
betalingsanmodninger, der er indgivet for et givent regnskabsår, hvor
vurderingen af lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne er genstand
for en igangværende procedure med revisionsmyndigheden. Det pågældende
beløb medregnes ikke i det samlede beløb for støtteberettigede udgifter, der er
omhandlet i stk. 1, litra a). Disse beløb medregnes endeligt i eller udelades
endeligt fra årsregnskabet for det følgende år.
DA 114 DA
Artikel 129
Fremlæggelse af oplysninger
For hvert år fra 2016 til og med 2022 forelægger medlemsstaterne Kommissionen de
dokumenter, der er omhandlet i artikel 75, stk. 1.
Artikel 130
Årlig regnskabsafslutning
1. Ved beregningen af beløb med udgiftsvirkning for fondene og EHFF for et
regnskabsår tager Kommissionen følgende i betragtning:
a) de samlede udgifter, der er opført i regnskabet omhandlet i artikel 128, stk.
1, litra a), og for hvilke medfinansieringssatsen skal anvendes for hvert
prioriteret felt hver prioritet
b) de samlede betalinger foretaget af Kommissionen i løbet af det
pågældende regnskabsår bestående af:
i) de mellemliggende betalinger foretaget af Kommissionen i henhold
til artikel 120, stk. 1, og artikel 22 og
ii) den årlige forfinansiering udbetalt i henhold til artikel 124, stk. 2.
2. Den årlige saldo, der som et resultat af regnskabsafslutningen skal inddrives fra
medlemsstaten, gøres til genstand for en indtægtsordre fra Kommissionen. Den
årlige saldo, der skal udbetales til medlemsstaten, lægges til den følgende
mellemliggende betaling fra Kommissionen efter regnskabsafslutningen.
3. Hvis Kommissionen af årsager, der kan tilskrives en medlemsstat, ikke er i stand
til at afslutte regnskabet senest den 30. april i året efter afslutningen af et
regnskabsår, underretter Kommissionen medlemsstaten om de foranstaltninger,
der skal træffes af forvaltningsmyndigheden eller revisionsmyndigheden, eller
om de supplerende undersøgelser, Kommissionen foreslår der foretages i
henhold til artikel 65, stk. 2 og 3.
4. Kommissionens betaling af den årlige saldo skal være baseret på de udgifter, der
er anmeldt i regnskabet, eksklusive eventuelle reserver, der er opbygget i
forbindelse med udgifter, der er anmeldt til Kommissionen, og som er genstand
for en kontradiktorisk procedure med revisionsmyndigheden.
Artikel 131
Rullende afslutning af operationer
1. For EFRU, og Samhørighedsfonden og EHFF skal årsregnskaberne for hvert
operationelt program for hvert prioriteret felt hver prioritet indeholde en liste
over operationer, der er fuldført i regnskabsåret. De udgifter vedrørende sådanne
DA 115 DA
operationer, som indgår i regnskabet omfattet af beslutningen om
regnskabsafslutning, anses for afsluttet.
2. For ESF anses de udgifter, som indgår i det regnskab, der er omfattet af en
beslutning om regnskabsafslutning, for afsluttet.
Artikel 132
Adgang til bilag
1. Uden at dette tilsidesætter statsstøttereglerne, sikrer forvaltningsmyndigheden,
at alle bilag vedrørende operationer efter anmodning stilles til rådighed for
Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret i en periode på tre år. Denne
periode på tre år løber fra den 31. december i det år, hvor beslutningen om
regnskabsafslutning, jf. artikel 130, er vedtaget, eller senest fra datoen for
betaling af den endelige saldo.
Denne periode på tre år afbrydes, hvis der indledes søgsmål eller rekurs, eller
hvis Kommissionen fremsætter begrundet anmodning herom.
2. Bilagene opbevares enten i de originale udgaver eller i udgaver, der er attesteret
som værende i overensstemmelse med de originale udgaver, eller på almindeligt
anerkendte datamedier, herunder elektroniske udgaver af originaldokumenter
eller dokumenter, der kun findes i elektronisk udgave.
3. Alle bilagene skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at
identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af
hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne indsamles, eller de formål,
hvortil de senere behandles.
4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 med henblik på at fastsætte, hvilke
datamedier der kan betragtes som almindeligt anerkendte.
5. Proceduren til attestering af, at dokumenter på almindeligt anerkendte
datamedier stemmer overens med de originale udgaver, fastlægges af de
nationale myndigheder og skal sikre, at de udgaver, der opbevares, opfylder
nationale lovkrav og kan anvendes til revisionsformål.
6. Hvis dokumenter kun foreligger i elektronisk udgave, skal de anvendte edb-
systemer opfylde anerkendte sikkerhedsstandarder, som sikrer, at de
dokumenter, der opbevares, opfylder nationale lovkrav og kan anvendes til
revisionsformål.
DA 116 DA
AFDELING II
AFSLUTNING AF OPERATIONELLE PROGRAMMER
Artikel 133
Fremlæggelse af afslutningsdokumenterne og betaling af den endelige saldo
1. Medlemsstaterne fremlægger senest den 30. september 2023 følgende
dokumenter:
a) en anmodning om udbetaling af den endelige saldo
b) en endelig rapport om gennemførelsen af det operationelle program, hvis
fondene har ydet støtte til det, eller den sidste årlige
gennemførelsesrapport om det operationelle program, hvis EHFF har
ydet støtte til det, og
c) de bilag, der er omhandlet i artikel 75, stk. 1, for det sidste regnskabsår 1.
juli 2022-30. juni 2023.
2. Den endelige saldo udbetales senest tre måneder efter datoen for
regnskabsafslutningen for det sidste regnskabsår eller senest en måned efter
datoen for godkendelsen af den endelige gennemførelsesrapport.
AFDELING III
SUSPENSION AF BETALINGER
Artikel 134
Suspension af betalinger
1. Alle eller en del af de mellemliggende betalinger vedrørende prioriterede felter
prioriteter eller operationelle programmer kan suspenderes af Kommissionen,
hvis:
a) der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for det
operationelle program og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger
på dette punkt
b) udgifterne i en udgiftsoversigt er behæftet med en uregelmæssighed med
alvorlige finansielle konsekvenser, der ikke er korrigeret
c) medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at
rette op på den situation, der gav anledning til en afbrydelse i henhold til
artikel 74
DA 117 DA
d) der er en alvorlig mangel i kvaliteten og pålideligheden af
overvågningssystemet eller i dataene om fælles og specifikke indikatorer
e) medlemsstaten har undladt at gennemføre foranstaltningerne i det
operationelle program vedrørende opfyldelsen af en forhåndsbetingelse
f) en resultatgennemgang dokumenterer, at et prioriteret felt en prioritet
ikke har realiseret de delmål, der er fastsat i resultatrammen
g) medlemsstaten ikke reagerer eller ikke svarer på tilfredsstillende vis, jf.
artikel 20, stk. 3.
De fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte et supplerende
grundlag for suspension af betalinger, hvis en medlemsstat ikke har
opfyldt sine forpligtelser under den fælles fiskeripolitik.
2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter beslutte at suspendere
alle eller en del af de mellemliggende betalinger efter at have givet
medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger.
3. Kommissionen bringer suspensionen af alle eller en del af de mellemliggende
betalinger til ophør, når medlemsstaten har truffet de nødvendige
foranstaltninger, som gør det muligt at ophæve suspensionen.
KAPITEL III
Finansielle korrektioner
AFDELING I
MEDLEMSSTATERNES FINANSIELLE KORREKTIONER
Artikel 135
Medlemsstaternes finansielle korrektioner
1. Medlemsstaterne har i første række ansvaret for at undersøge
uregelmæssigheder, for at foretage de nødvendige finansielle korrektioner og for
at søge inddrivelse. Hvis der er tale om systembetingede uregelmæssigheder,
udvider medlemsstaten sine undersøgelser til at omfatte alle operationer, som
kan tænkes at være berørt.
2. Medlemsstaten foretager de nødvendige finansielle korrektioner i forbindelse
med enkeltstående eller systembetingede uregelmæssigheder, som konstateres i
forbindelse med operationer eller operationelle programmer. Finansielle
korrektioner består i helt eller delvis at annullere det offentlige bidrag til en
operation eller et operationelt program. Medlemsstaten tager hensyn til
DA 118 DA
uregelmæssighedernes art og betydning og det økonomiske tab for fondene eller
EHFF og foretager en forholdsmæssig korrektion. De finansielle korrektioner
registreres i årsregnskabet af forvaltningsmyndigheden for det regnskabsår, i
hvilket annulleringen besluttes.
3. De fondsbidrag bidrag fra fondene eller EHFF, der annulleres i henhold til
stk. 2, kan genanvendes af medlemsstaten inden for det pågældende
operationelle program, jf. dog stk. 4.
4. Et bidrag, som er annulleret i henhold til stk. 2, kan ikke genanvendes til nogen
af de operationer, som var genstand for korrektionen, eller, hvis der foretages en
finansiel korrektion i forbindelse med en systembetinget uregelmæssighed, til
nogen af de operationer, der er berørt af den systembetingede uregelmæssighed.
5. De fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte et supplerende grundlag
for medlemsstaternes finansielle korrektioner i forbindelse med manglende
overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik.
AFDELING II
KOMMISSIONENS FINANSIELLE KORREKTIONER
Artikel 136
Kriterier for finansielle korrektioner
1. Kommissionen foretager finansielle korrektioner ved hjælp af
gennemførelsesretsakter ved at annullere hele eller en del af EU-bidraget til et
operationelt program, jf. artikel 77, hvis den efter den nødvendige gennemgang
konkluderer, at:
a) der er alvorlige mangler ved det operationelle programs forvaltnings- og
kontrolsystem, som har bragt det EU-bidrag, der allerede er betalt til
programmet, i fare
b) en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til
artikel 135 før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette
stykke
c) udgifterne i en betalingsanmodning er ukorrekte og ikke er blevet
korrigeret af medlemsstaten før indledningen af korrektionsproceduren i
henhold til dette stykke.
Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på konstaterede individuelle
uregelmæssigheder og tager hensyn til, om en uregelmæssighed er
systembetinget. Hvis det ikke er muligt præcist at fastslå størrelsen af
uregelmæssighederne med udgiftsvirkning for fondene eller EHFF, anvender
Kommissionen en fast takst eller en ekstrapoleret finansiel korrektion.
DA 119 DA
2. Når Kommissionen fastsætter korrektionens størrelse, jf. stk. 1, tager den hensyn
til uregelmæssighedens art og betydning og omfanget og de finansielle
virkninger af de mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne, der er konstateret
ved det operationelle program.
3. Hvis Kommissionen baserer sin holdning på rapporter fra andre revisorer end
revisorerne i sine egne tjenestegrene, drager den sine egne konklusioner om de
finansielle følger efter at have undersøgt de foranstaltninger, som den
pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 135, stk. 2, de
meddelelser, der er forelagt i henhold til artikel 112, stk. 3, og medlemsstatens
eventuelle svar.
4. Hvis Kommissionen på grundlag af en gennemgang af den endelige rapport om
gennemførelsen af det operationelle program, for fondenes vedkommende,
eller den sidste årlige gennemførelsesrapport, for EHFF's vedkommende,
fastslår, at der er alvorlige mangler med hensyn til realisering af målene opstillet
i resultatrammen, kan den anvende finansielle korrektioner i forbindelse med de
pågældende prioriterede felter prioriteter ved hjælp af gennemførelsesretsakter.
5. Hvis en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 86,
kan Kommissionen, afhængigt af omfanget af den manglende overholdelse af
disse forpligtelser, foretage en finansiel korrektion ved at annullere hele eller en
del af strukturfondenes bidrag til den pågældende medlemsstat.
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 142 vedrørende kriterierne for at fastlægge,
hvilket niveau af finansiel korrektion der skal anvendes.
Artikel 137
Procedure
1. Før Kommissionen træffer afgørelse om finansiel korrektion, indleder den
proceduren ved at meddele medlemsstaten de foreløbige konklusioner af sin
undersøgelse og anmode den om at fremsætte sine bemærkninger inden to
måneder.
2. Hvis Kommissionen foreslår en finansiel korrektion på grundlag af en
ekstrapolation eller til en fast takst, skal medlemsstaten have mulighed for via en
gennemgang af de pågældende dokumenter at påvise, at uregelmæssighedens
faktiske omfang er mindre end det, der fremgår af Kommissionens vurdering.
Medlemsstaten kan i forståelse med Kommissionen begrænse denne
gennemgang til kun at omfatte en passende andel eller stikprøver af de
pågældende dokumenter. Medmindre det drejer sig om behørigt begrundede
tilfælde, må den tid, der anvendes til denne gennemgang, ikke overstige en
yderligere periode på to måneder efter den i stk. 1 nævnte periode på to
måneder.
3. Kommissionen tager hensyn til alle beviser, som medlemsstaten forelægger
inden for fristerne i stk. 1 og 2.
DA 120 DA
4. Hvis medlemsstaten ikke godtager Kommissionens foreløbige konklusioner,
indbyder Kommissionen medlemsstaten til en høring for at sikre, at alle
relevante oplysninger og bemærkninger foreligger som grundlag for
Kommissionens konklusioner om anvendelsen af den finansielle korrektion.
5. For at anvende finansielle korrektioner træffer Kommissionen en afgørelse i
form af gennemførelsesretsakter senest seks måneder efter høringsdatoen eller
efter datoen for modtagelse af supplerende oplysninger, når medlemsstaten
indvilliger i at fremlægge sådanne yderligere oplysninger efter høringen.
Kommissionen tager hensyn til alle de oplysninger og bemærkninger, der er
fremkommet under proceduren. Hvis der ikke finder nogen høring sted,
begynder fristen på seks måneder to måneder efter modtagelsen af
Kommissionens indbydelse til høringen.
6. Hvis Kommissionen eller Den Europæiske Revisionsret konstaterer
uregelmæssigheder, der påvirker det årsregnskab, Kommissionen har fået
tilsendt, skal den deraf følgende finansielle korrektion reducere støtten fra
fondene til det operationelle program.
7. De fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte et supplerende grundlag
for finansiel korrektion i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne
under den fælles fiskeripolitik.
Artikel 138
Medlemsstaternes forpligtelser
En finansiel korrektion foretaget af Kommissionen berører ikke medlemsstatens
forpligtelse til at søge inddrivelse i henhold til artikel 135, stk. 2, i nærværende
forordning og inddrive statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, og artikel 14 i
Rådets forordning (EF) nr. 659/199932
.
Artikel 139
Tilbagebetaling
1. Enhver skyldig tilbagebetaling til Den Europæiske Unions almindelige budget
foretages før den forfaldsdato, der er anført i indtægtsordren, som er udstedt i
henhold til finansforordningens artikel 73. Forfaldsdatoen er den sidste dag i den
anden måned efter indtægtsordrens udstedelse.
2. Enhver forsinkelse i tilbagebetalingen giver anledning til morarenter fra
forfaldsdatoen indtil datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats,
som Den Europæiske Centralbank anvender i sine vigtigste
refinansieringstransaktioner den første arbejdsdag i den måned, hvor beløbet
forfalder til betaling, forhøjet med 1 1/2 procentpoint.
32
EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.
DA 121 DA
AFSNIT VIII
Proportional kontrol af operationelle programmer
Artikel 140
Proportional kontrol af operationelle programmer
1. Operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger
100 000 EUR eller, for EHFF's vedkommende, 50 000 EUR,, må ikke
underkastes mere end én revision af enten revisionsmyndigheden eller
Kommissionen før afslutningen af alle udgifter i henhold til artikel 131. Andre
operationer må ikke underkastes mere end én revision pr. regnskabsår af
revisionsmyndigheden og Kommissionen forud for afslutningen af alle udgifter i
henhold til artikel 131. Disse bestemmelser tilsidesætter ikke stk. 4.
2. For operationelle programmer, for hvilke den seneste revisionsudtalelse viser, at
der ikke er nogen væsentlige mangler, kan Kommissionen på det efterfølgende
møde, der er omhandlet i artikel 118, stk. 3, aftale med revisionsmyndigheden,
at niveauet for det krævede revisionsarbejde kan nedsættes, således at det står i
forhold til den konstaterede risiko. I sådanne tilfælde vil Kommissionen ikke
foretage egne revisioner på stedet, medmindre der er tegn på mangler ved
forvaltnings- og kontrolsystemet, som påvirker udgifter, der er anmeldt til
Kommissionen i et regnskabsår, for hvilke regnskaberne allerede er omfattet af
en afgørelse om regnskabsafslutning.
3. For operationelle programmer, hvorom Kommissionen konkluderer, at
revisionsmyndighedens udtalelse er pålidelig, kan Kommissionen aftale med
revisionsmyndigheden at begrænse sine egne revisioner på stedet til en revision
af revisionsmyndighedens arbejde, medmindre der er beviser på mangler i
revisionsmyndighedens arbejde vedrørende et regnskabsår, for hvilket
regnskaberne allerede er omfattet af en afgørelse om regnskabsafslutning.
4. Revisionsmyndigheden og Kommissionen kan foretage revisioner af
operationer, hvis en risikovurdering viser, at der er en specifik risiko for
uregelmæssigheder eller svig, i tilfælde af dokumentation for alvorlige mangler
ved det pågældende operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystem og i
de tre år, der følger efter afslutningen af alle udgifterne til en operation under
artikel 131, som led i en revisionsstikprøve, jf. dog stk. 1. Kommissionen kan til
enhver tid foretage revisioner af operationer for at vurdere det arbejde, der er
foretaget af en revisionsmyndighed, ved en gentagelse af dens
revisionsvirksomhed.
DA 122 DA
FJERDE FEMTE DEL
DELEGEREDE BEFØJELSER,
GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER,
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
KAPITEL I
Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser
Artikel 141
Ændring af bilagene
Kommissionen kan ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 142, vedtage ændringer
af bilag I og VI til denne forordning inden for anvendelsesområdet for de relevante
bestemmelser i denne forordning.
Artikel 142
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i
denne artikel fastlagte betingelser.
2. De delegerede beføjelser omhandlet i denne forordning tillægges Kommissionen
for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse
3. De i artikel 5, stk. 3, artikel 12, artikel 20, stk. 4, artikel 29, stk. 6, artikel 32,
stk. 1, artikel 33, stk. 3, 4 og 7, artikel 34, stk. 3, artikel 35, stk. 5, artikel 36, stk.
4, artikel 54, stk. 1, artikel 58, artikel 112, stk. 2, artikel 114, stk. 8 og 9, artikel
116, stk. 1, artikel 117, stk. 1, artikel 132, stk. 4, artikel 136, stk. 6 og
artikel 141 omhandlede delegationer af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer de i den pågældende afgørelse anførte
delegerede beføjelser til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af
afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der
angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter,
der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt
Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
DA 123 DA
5. En delegeret retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller
Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af
den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-
Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den
delegerede retsakt inden fristens udløb, offentliggøres den i Den Europæiske
Unions Tidende og træder i kraft på det deri fastsatte tidspunkt.
Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og
træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt,
træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede
retsakt, anfører begrundelsen herfor.
Artikel 143
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Koordinationsudvalget for Fondene. Dette udvalg er et
udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr.
182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr.
182/2011.
Når udvalgets udtalelse, jf. stk. 2 og 3, indhentes efter en skriftlig procedure,
afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer
beslutning herom, eller (… [antal medlemmer] udvalgsmedlemmer) (et flertal
på … [flertallets karakter anføres: f.eks. to tredjedele] af
udvalgsmedlemmerne/et … [flertallets karakter anføres: f.eks. simpelt] flertal af
udvalgsmedlemmerne) anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af
udtalelsen.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til
gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr.
182/2011 anvendes.
DA 124 DA
KAPITEL II
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 144
Revision
Europa-Parlamentet og Rådet tager senest den 31. december 20XX denne forordning op
til revision i overensstemmelse med traktatens artikel 177.
Artikel 145
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning er ikke til hinder for videreførelse eller ændring, herunder hel
eller delvis annullering, af de pågældende projekter indtil deres afslutning eller
af bistand, som Kommissionen har godkendt på grundlag af forordning (EF) nr.
1083/2006 eller anden lovgivning, der gælder for bistanden pr. 31. december
2013.
2. Ansøgninger, der er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1083/2006, er
fortsat gyldige.
Artikel 146
Ophævelse
1. Forordning (EF) nr. 1083/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.
2. Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til
nærværende forordning.
Artikel 147
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 125 DA
BILAG I
Elementer i den fælles strategiske ramme vedrørende sammenhæng og konsekvens i forhold
til medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, mekanismer for koordinering
mellem FSR-fondene og med andre relevante EU-politikker og -instrumenter, horisontale
principper og tværgående politiske mål og ordninger med henblik på at tackle territoriale
udfordringer
1. INDLEDNING
For at maksimere FSR-fondenes bidrag til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og dermed at
formindske forskellene, er det nødvendigt at sikre, at politiske forpligtelser, der er indgået som led i
Europa 2020-strategien, underbygges af investeringer via FSR-fondene og andre EU-instrumenter.
Medlemsstaterne skal således redegøre for, hvordan deres programmer kan bidrage til Europa
2020-strategiens og flagskibsinitiativernes politiske målsætninger og overordnede mål.
2. SAMMENHÆNG OG KONSEKVENS I FORHOLD TIL EU'S ØKONOMISKE STYRING
1. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på at prioritere vækstfremmende
udgifter, herunder udgifter til uddannelse, forskning, innovation og energieffektivitet og
udgifter med henblik på at lette SMV'ers adgang til finansiering og på at sikre
miljømæssig bæredygtighed, forvaltningen af naturressourcerne og klimaindsatsen, og at
sikre udgifternes effektivitet. De skal endvidere lægge vægt på at opretholde eller styrke
arbejdsformidlingernes og de aktive arbejdsmarkedspolitikkers dækning og effektivitet
med særligt henblik på ungdomsarbejdsløshed.
2. Når medlemsstaterne udarbejder deres partnerskabsaftaler, skal de programmere FSR-
fondene under hensyntagen til de nyeste relevante landespecifikke henstillinger fra Rådet
vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde i overensstemmelse med deres respektive roller og
forpligtelser. Medlemsstaterne skal også tage hensyn til relevante henstillinger fra Rådet
baseret på stabilitets- og vækstpagten og de økonomiske tilpasningsprogrammer. De
enkelte medlemsstater skal i overensstemmelse med artikel 14, litra a), nr. i), i denne
forordning fastlægge, hvordan de forskellige EU-finansieringskilder og nationale
finansieringskilder bidrager til at tackle de udfordringer, der peges på i de pågældende
landespecifikke henstillinger, og til målsætningerne i de nationale reformprogrammer i
nært samarbejde med de ansvarlige regionale og lokale myndigheder.
3. MEKANISMER FOR KOORDINERING MELLEM FSR-FONDENE
3.1 Indledning
1. Medlemsstaterne skal sikre, at de interventioner, der støttes via FSR-fondene,
kompletterer hinanden og gennemføres på en koordineret måde, der medfører en
nedbringelse af administrative omkostninger og arbejdsbyrder på stedet.
DA 126 DA
3.2 Koordinering og komplementaritet
1. De medlemsstater og forvaltningsmyndigheder, der har ansvaret for gennemførelsen af
FSR-fondene, skal arbejde tæt sammen i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse,
overvågning og evaluering af partnerskabsaftalen og programmerne. De skal navnlig
sikre, at følgende foretages:
a) identifikation af indsatsområder, hvor FSR-fondene kan kombineres, så de
kompletterer hinanden, med henblik på at nå de tematiske mål, der er fastsat i denne
forordning
b) fremme af inddragelsen af forvaltningsmyndigheder, der har ansvaret for andre
FSR-fonde, eller andre forvaltningsmyndigheder og relevante ministerier, i
forbindelse med udarbejdelse af støtteordninger for at sikre koordinering og undgå
overlapning af indsatsen
c) etablering, når det er relevant, af fælles overvågningsudvalg vedrørende
programmer, der gennemfører FSR-fondene, og udvikling af andre fælles
forvaltnings- og kontrolordninger med henblik på at fremme koordinering mellem
de myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre FSR-fondene
d) anvendelse af fælles e-governance-løsninger med sigte på ansøgere og
støttemodtagere samt kvikskranker for rådgivning om de støttemuligheder, der
findes gennem hver enkelt af FSR-fondene
e) etablering af mekanismer til koordinering af samarbejdsaktiviteter, der finansieres af
EFRU og ESF, med investeringer, der støttes af programmer for "investeringer i
vækst og beskæftigelse".
3.3 Fremme af integreret tilgang
1. Medlemsstaterne skal, når det er relevant, kombinere FSR-fondene i integrerede pakker på
lokalt, regionalt og nationalt plan, der er skræddersyet til at opfylde specifikke behov, med
henblik på at nå de nationale Europa 2020-mål, og de skal anvende integrerede territoriale
investeringer, integrerede operationer og fælles handlingsplaner.
2. Medlemsstaterne skal fremme udviklingen af lokale og subregionale tilgange, navnlig
lokaludvikling styret af lokalsamfundet, ved at uddelegere beslutningstagningen og
gennemførelsen til et lokalt partnerskab mellem offentlige og private aktører samt aktører
fra civilsamfundet. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet skal gennemføres som led i en
strategisk tilgang for at sikre, at "bottom up"-kortlægningen af de lokale behov tager højde
for prioriteter, der er fastsat på et højere niveau. Medlemsstaterne skal derfor fastlægge
deres tilgang til lokaludvikling styret af lokalsamfundet på tværs af FSR-fondene, og de
skal i partnerskabsaftalerne beskrive de vigtigste udfordringer, der skal tackles på denne
måde, hovedmålsætningerne og prioriteringerne for lokaludvikling styret af
lokalsamfundet, hvilke typer områder der skal omfattes, hvilken specifik rolle lokale
aktionsgrupper får vedrørende strategiresultater, og hvilken rolle de forskellige FSR-fonde
skal spille ved gennemførelsen af lokaludviklingsstrategier i forskellige områdetyper,
f.eks. landdistrikter, byområder og kystområder, og de modsvarende
koordineringsmekanismer.
DA 127 DA
4. KOORDINERING MELLEM FSR-FONDENE OG ANDRE EU-POLITIKKER OG -
INSTRUMENTER
De EU-programmer, der omhandles i dette afsnit, udgør ikke en udtømmende liste.
4.1 Indledning
1. Medlemsstaterne skal foretage en analyse af EU-politikkernes indvirkning på nationalt og
regionalt plan og på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med henblik på
at fremme effektiv koordinering og at fastlægge og fremme den mest hensigtsmæssige
metode til at anvende EU-fonde til at støtte lokale, regionale og nationale investeringer.
2. Medlemsstaterne skal sikre sammenhæng i programmerings- og gennemførelsesfasen
mellem interventioner med støtte fra FSR-fondene og målsætningerne for EU's øvrige
politikker. I dette øjemed skal de søge at tage følgende aspekter i betragtning:
a) identificering og udnyttelse af komplementariteter mellem forskellige EU-
instrumenter på nationalt og regionalt plan både i planlægningsfasen og i forbindelse
med gennemførelsen
b) optimering af eksisterende strukturer og, hvis relevant, etablering af nye strukturer,
der fremmer strategisk bestemmelse af prioriteter for de forskellige instrumenter og
strukturer vedrørende koordinering på nationalt plan, forebygger overlapning af
indsatsen og fastlægger de områder, hvor der er behov for yderligere finansiel støtte
c) fuld udnyttelse af potentialet til at kombinere støtte fra forskellige instrumenter til at
støtte individuelle operationer og tæt samarbejde med de ansvarlige for
gennemførelsen af andre nationale instrumenter om at skabe sammenhængende og
strømlinede finansieringsmuligheder for støttemodtagere.
4.2 Koordinering med den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik
1. ELFUL er en integreret del af den fælles landbrugspolitik og kompletterer
foranstaltningerne under Den Europæiske Garantifond for Landbruget, som yder direkte
støtte til landbrugerne og støtter markedsforanstaltninger. Medlemsstaterne skal derfor
forvalte sådanne interventioner samlet for at optimere synergierne og merværdien af EU-
støtten.
2. EHFF bidrager til at nå målene for den reformerede fælles fiskeripolitik og EU's
integrerede havpolitik. Medlemsstaterne skal derfor anvende EHFF til at underbygge
indsatsen for at forbedre dataindsamling og styrke kontrollen og sikre, at der også
tilstræbes synergier for at underbygge prioriteringerne i den integrerede havpolitik, f.eks.
viden om havene, fysisk planlægning på det maritime område, integreret
kystzoneforvaltning, integreret havovervågning, beskyttelse af havmiljøet og
biodiversiteten samt tilpasning til de negative virkninger af klimaændringer i kystområder.
DA 128 DA
4.3 Horisont 202033
og andre centralt forvaltede EU-programmer for forskning og
innovation
1. Medlemsstaterne og Kommissionen skal lægge vægt på at styrke koordineringen og
komplementariteten mellem FSR-fondene og Horisont 2020, programmet for
virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME)34
og
andre relevante centralt forvaltede EU-støtteprogrammer, samtidig med at der etableres en
klar fordeling af indsatsområderne mellem disse.
2. Medlemsstaterne skal navnlig udarbejde nationale og/eller regionale strategier for
forskning og innovation vedrørende intelligent specialisering i overensstemmelse med det
nationale reformprogram. Sådanne strategier skal udarbejdes ved at inddrage nationale
eller regionale forvaltningsstrategier og interesserede parter såsom universiteter og andre
højere læreanstalter, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter i en proces, hvor potentialet
for iværksættere udforskes. De myndigheder, der er direkte berørt af Horisont 2020, skal
inddrages i et tæt samarbejde om denne proces. Strategierne omfatter bl.a.:
a) Forudgående foranstaltninger, der skal forberede regionale aktører inden for
forskning og innovation på at deltage i Horisont 2020 ("veje til topkvalitet"),
udvikles gennem kapacitetsopbygning. Kommunikationen og samarbejdet mellem
nationale kontaktpunkter under Horisont 2020 og forvaltningsmyndighederne for
FSR-fondene skal styrkes.
b) Efterfølgende foranstaltninger skal skabe mulighed for at udnytte og udbrede F&I-
resultater, som udspringer af Horisont 2020 og foregående programmer, på
markedet med særligt fokus på at skabe et innovationsvenligt erhvervsklima for
SMV'er og i tråd med de prioriteringer, der er fastlagt for de pågældende områder, i
den relevante strategi for intelligent specialisering.
3. Medlemsstaterne skal fuldt ud anvende de bestemmelser i denne forordning, der giver
mulighed for at kombinere FSR-fondene med Horisont 2020-midlerne i de relevante
programmer, der anvendes til at gennemføre dele af strategierne. Der skal ydes fælles
støtte til nationale og regionale myndigheder i forbindelse med udformning og
gennemførelse af sådanne strategier med henblik på at indkredse muligheder for fælles
finansiering af infrastrukturer til forskning og innovation af europæisk interesse, fremme
af internationalt samarbejde, metodologisk støtte gennem peer reviews, udveksling af
bedste praksis og uddannelse på tværs af regioner.
4. Medlemsstaterne skal overveje følgende yderligere foranstaltninger, der sigter mod at
frigøre deres potentiale for topkvalitet inden for forskning og innovation på en sådan
måde, at de supplerer og skaber synergier med Horisont 2020, navnlig via fælles støtte:
a) etablering af forbindelser mellem nye ekspertisecentre og innovative regioner i
mindre udviklede medlemsstater og førende modparter andre steder i Europa
b) etablering af forbindelser med innovative klynger og anerkendelse af ekspertise i
mindre udviklede regioner
33
KOM(2011) 809 endelig.
34
KOM(2011) 834 endelig.
DA 129 DA
c) etablering af "formandskaber" for det europæiske forskningsrum for at tiltrække
særligt dygtige akademikere, især i mindre udviklede regioner
d) fremme af adgang til internationale netværk for forskere og innovatorer, som er
mindre involveret i det europæiske forskningsrum eller fra mindre udviklede
regioner
e) relevante bidrag til de europæiske innovationspartnerskaber
f) forberedelse af nationale institutioner og/eller ekspertiseklynger på deltagelse i
videns- og innovationssamfund (KIC) under Det Europæiske Teknologiinstitut
g) værtskab for mobilitetsprogrammer for internationale forskere af høj kvalitet med
medfinansiering fra Marie Sklodowska-Curie-aktioner.
4.4 Støtte til demonstrationsprojekter under reserven for nytilkomne (NER) 30035
Medlemsstaterne skal, når det er relevant, sikre, at finansiering fra FSR-fondene koordineres med
støtte fra NER 300-programmet, der anvender indtægter fra bortauktionering af 300 mio. kvoter i
reserve under reserven for nytilkomne under EU's emissionshandelsordning for at medfinansiere en
lang række demonstrationsprojekter i stor skala vedrørende opsamling og lagring af CO2 (CSS) og
innovative teknologier for vedvarende energi i hele EU.
4.5 LIFE36
og EU's miljølovgivning
1. Medlemsstaterne skal, når det er muligt, tilstræbe at udnytte synergier med EU-politiske
instrumenter (både finansieringsinstrumenter og ikke-finansieringsinstrumenter), der
modvirker og fremmer tilpasning til klimaændringer samt bidrager til miljøbeskyttelse og
ressourceeffektivitet.
2. Medlemsstaterne skal, når det er relevant, sikre komplementaritet og koordinering med
LIFE-programmet og navnlig med integrerede projekter vedrørende natur, vand, affald,
luft, afbødning af og tilpasning til klimaændringer. Denne koordinering skal opnås ved at
fremme finansieringen af aktiviteter gennem FSR-fondene, som supplerer integrerede
projekter under LIFE-programmet, samt ved at fremme brugen af løsninger, metoder og
tilgange, som er valideret under LIFE-programmet.
3. De relevante sektorspecifikke planer, programmer eller strategier (herunder den
prioriterede handlingsramme, vandområdeplanen, affaldshåndteringsplanen og den
nationale plan for afbødning af og tilpasning til klimaændringer) som omhandlet i LIFE-
forordningen skal tjene som koordineringsramme for støtten fra forskellige fonde.
35
Kommissionens afgørelse 2010/670/EU af 3. november 2010 om kriterier for og foranstaltninger til
finansiering af kommercielle demonstrationsprojekter vedrørende miljømæssigt forsvarlig opsamling og
geologisk lagring af CO2 og demonstrationsprojekter vedrørende innovative teknologier for vedvarende
energi under ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 290 af 6.11.2010, s. 39).
36
KOM(2011) 874 endelig.
DA 130 DA
4.6 Erasmus for Alle37
1. Medlemsstaterne skal tilstræbe at anvende FSR-fondene til en generel anvendelse af
redskaber og metoder, der er udviklet og afprøvet med succes under Erasmus for Alle-
programmet.
2. Medlemsstaterne skal sikre en effektiv koordinering mellem FSR-fondene og Erasmus for
Alle på nationalt plan gennem en klar skelnen mellem investeringstyperne og de
målgrupper, der støttes. Medlemsstaterne skal tilstræbe komplementaritet med hensyn til
støtte til mobilitetsaktioner og samtidig udforske mulige synergier.
3. Koordineringen skal realiseres ved at etablere passende samarbejdsmekanismer mellem
forvaltningsmyndigheder og de nationale kontorer, der er oprettet under Erasmus for Alle-
programmet.
4.7 EU-programmet for social udvikling og innovation (PSUI)38
1. Medlemsstaterne skal, når det er relevant, tilstræbe en effektiv koordinering mellem
programmet for social udvikling og innovation og den støtte, FSR-fondene yder under de
tematiske mål vedrørende beskæftigelse og social inklusion.
2. Medlemsstaterne skal, når det er relevant, tilstræbe at opskalere de mest vellykkede
foranstaltning under PSUI's Progress-akse, især vedrørende social innovation og
socialpolitiske eksperimenter, med støtte fra ESF.
3. For at fremme arbejdstagernes geografiske mobilitet og øge beskæftigelsesmulighederne
skal medlemsstaterne sikre komplementaritet mellem foranstaltninger til at fremme
arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser, der støttes af ESF, herunder
grænseoverskridende partnerskaber, med støtte fra PSUI's Eures-akse.
4. Medlemsstaterne skal tilstræbe komplementaritet og koordinering mellem FSR-fondenes
støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed, iværksætteri, virksomhedsetablering og sociale
virksomheder og PSUI's støtte under aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri, der
har til formål at lette adgangen til mikrofinansiering for dem, der befinder sig længst væk
fra arbejdsmarkedet, og for mikrovirksomheder og sociale virksomheder og at støtte
udviklingen af sociale virksomheder.
4.8 Connecting Europe-faciliteten (CEF)39
1. CEF er den EU-fond, der specifikt skal gennemføre EU-politikkerne vedrørende de
transeuropæiske transportnet (TEN) på områderne transport, energi og
telekommunikation. For at maksimere den europæiske merværdi inden for disse områder
skal medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at EFRU's og Samhørighedsfondens
interventioner planlægges i tæt samarbejde med den støtte, der ydes fra CEF, for at undgå
overlapning af indsatsen og sikre, at der skabes forudsætninger for optimale forbindelser
mellem forskellige typer af infrastruktur på lokalt, regionalt og nationalt plan samt i hele
EU. De forskellige finansieringsinstrumenter skal sikres maksimal løftestangsvirkning for
37
KOM(2011) 788 endelig.
38
KOM(2011) 609 endelig.
39
KOM(2011) 665 endelig.
DA 131 DA
så vidt projekter med en europæisk dimension og rettet mod det indre marked, navnlig
projekter, der gennemfører prioriterede transport- og energinet og digitale infrastrukturnet,
jf. de respektive TEN-politikrammer.
2. På transportområdet skal planer baseres på et faktisk og projekteret transportbehov, og de
skal identificere manglende forbindelser og flaskehalsproblemer, samtidig med at der
tages højde for udvikling af grænseoverskridende forbindelser i Unionen og udvikling af
tværregionale forbindelser i en medlemsstat. Investering i regionale forbindelser til det
samlede transeuropæiske transportnetværk (TEN-T) og til hoved-TEN-T-nettet skal sikre,
at byområder og landdistrikter drager fordel af de muligheder, der skabes af store netværk.
3. Prioritering af investeringer, som har effekt ud over en medlemsstats grænser, navnlig
langs TEN-T-hovednetkorridorerne, skal koordineres med TEN-T-planlægning og
gennemførelsesplaner for hovednetkorridorerne, således at investeringer fra EFRU og
Samhørighedsfonden i transportinfrastruktur er i fuld overensstemmelse med TEN-T-
retningslinjerne.
4. Medlemsstaterne skal tage hensyn til Kommissionens hvidbog om transport40
, hvori der
opstilles en vision for et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem med
fremhævelse af, at en betydelig nedbringelse af drivhusgasser er påkrævet i
transportsektoren. For FSR-fondene betyder dette, at der skal fokuseres på bæredygtige
transportformer og bæredygtig mobilitet i byerne og investeres på de områder, som har
den største europæiske merværdi. Når investeringerne er fastlagt, skal de prioriteres i
henhold til deres bidrag til mobilitet, bæredygtighed, nedbringelse af
drivhusgasemissioner og til et fælles europæisk transportområde.
5. FSR-fondene skal levere de lokale og regionale infrastrukturer og deres forbindelser til de
prioriterede EU-net inden for energi og telekommunikation.
6. Medlemsstaterne og Kommissionen skal etablere passende mekanismer for koordinering
og teknisk bistand for at sikre komplementaritet og effektiv planlægning af ikt-
foranstaltninger med henblik på fuld udnyttelse af de forskellige EU-instrumenter (FSR-
fondene, CEF, de transeuropæiske netværk, Horisont 2020) til finansiering af
bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastrukturer. Ved valget af det mest passende
finansieringsinstrument skal der tages hensyn til operationens indtægtsskabende potentiale
og dens risikoniveau med henblik på at udnytte de offentlige midler så effektivt som
muligt. Hvis der er ansøgt om CEF-midler til en operation, men den ikke er blevet
udvalgt, skal medlemsstaten tage hensyn til CEF-evalueringen i forbindelse med eventuel
støtte fra FSR-fondene.
4.9 IPA, ENI og EUF41
1. Medlemsstaterne og Kommissionen skal tilstræbe en tættere koordinering mellem de
eksterne instrumenter og FSR-fondene for at forbedre effektiviteten i forhold til at nå en
række EU-politiske mål. Navnlig er det vigtigt med koordinering og komplementaritet
med hensyn til Den Europæiske Udviklingsfond, førtiltrædelsesinstrumentet og Det
Europæiske Naboskabsinstrument.
40
"En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt
transportsystem" (KOM(2011) 144).
41
KOM(2011) 838 endelig, KOM(2011) 839 endelig, KOM(2011) 837 endelig.
DA 132 DA
2. For at underbygge en dybere territorial integration skal medlemsstaterne søge at drage
fordel af synergieffekter mellem territoriale samarbejdsaktiviteter under
samhørighedspolitikken og Det Europæiske Naboskabsinstrument, navnlig med hensyn til
grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter. Medlemsstaterne skal desuden, når det er
relevant, sikre, at eksisterende aktiviteter forbindes med nyligt oprettede europæiske
grupper for territorialt samarbejde, under særlig hensyntagen til koordinering og
udveksling af bedste praksis.
5. KOORDINERING MED SAMARBEJDSAKTIVITETER
1. Medlemsstaterne skal tilstræbe komplementaritet mellem samarbejdsaktiviteter og andre
aktioner, der støttes af FSR-fondene.
2. Medlemsstaterne skal sikre, at samarbejdsaktiviteter giver et effektivt bidrag til
målsætningerne i Europa 2020-strategien, og at der tilrettelægges samarbejde, der
underbygger bredere politiske mål. I det øjemed skal medlemsstaterne sikre
komplementaritet og koordinering i forhold til andre EU-finansierede programmer eller
instrumenter.
3. For at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv skal medlemsstaterne tilstræbe
koordinering og komplementaritet mellem det europæiske territoriale samarbejde og
programmerne vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, navnlig for at
sikre sammenhængende planlægning og lette gennemførelsen af investeringer i stor skala.
4. Medlemsstaterne skal, når det er relevant, sikre, at målsætningerne for de makroregionale
strategier og havområdestrategierne udgør en del af den overordnede strategiske
planlægning i programmerne for samhørighedspolitik i de relevante regioner og
medlemsstater. Medlemsstaterne skal endvidere, når der er fastlagt makroregionale
strategier og havområdestrategier, sikre, at alle FSR-fondene støtter gennemførelsen heraf,
hvor det er relevant. For at sikre en omkostningseffektiv gennemførelse skal der sikres
koordinering med andre EU-finansierede instrumenter og andre relevante instrumenter.
5. Medlemsstaterne skal, når det er relevant, udnytte muligheden for at gennemføre
interregionale og tværnationale aktioner med støttemodtagere beliggende i mindst én
anden medlemsstat inden for de operationelle programmer under målet om investering i
vækst og beskæftigelse, herunder gennemførelse af relevante forsknings- og
innovationsforanstaltninger, der følger af deres strategier for intelligent specialisering.
6. HORISONTALE PRINCIPPER OG TVÆRGÅENDE POLITISKE MÅL
A. Horisontale prioriteter
6.1 Partnerskab og flerniveaustyring
I overensstemmelse med artikel 5 skal princippet om flerniveaustyring følges af medlemsstaterne
for lettere at kunne opnå social, økonomisk og territorial samhørighed samt gennemføre EU's
prioriteter om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Dette forudsætter en koordineret indsats,
der gennemføres i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt i
partnerskab. Det skal desuden tage form som et operationelt og institutionaliseret samarbejde,
DA 133 DA
navnlig med hensyn til udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politikker. Medlemsstaterne
skal derfor fuldt ud udnytte de partnerskaber, der er oprettet under FSR-fondene.
6.2 Bæredygtig udvikling
1. For at sikre, at bæredygtig udvikling integreres fuldt ud i FSR-fondene, og under
overholdelse af princippet om bæredygtig udvikling, jf. artikel 3 i traktaten om Den
Europæiske Union, kravet om at integrere miljøbeskyttelseskravene, jf. artikel 11 i TEUF,
og princippet om, at forureneren betaler, jf. artikel 192 i TEUF, skal
forvaltningsmyndighederne hele vejen igennem programmet træffe foranstaltninger for at
undgå eller reducere interventionernes miljøskadelige indvirkninger og sikre resultater,
der giver sociale, miljømæssige og klimamæssige nettofordele, gennem følgende
foranstaltninger:
a) målretning af investeringer mod de mest ressourceeffektive og bæredygtige
muligheder
b) undgåelse af investeringer, der kan have betydelige negative miljø- eller
klimavirkninger, og støtte foranstaltninger, der kan afbøde eventuelle resterende
virkninger
c) langtidsperspektiv, når man sammenligner livscyklusbaserede omkostninger ved
alternative investeringsmuligheder
d) øget anvendelse af grønne offentlige indkøb.
2. Medlemsstaterne skal sikre, at der ved investeringer, der foretages med støtte fra FSR-
fondene, tages hensyn til potentialet for afbødning af klimaforandringer, og de skal være
modstandsdygtige over for følgevirkningerne af klimaforandringer og naturkatastrofer,
f.eks. øgede risici for oversvømmelse, hedebølger og ekstreme vejrbegivenheder.
3. Medlemsstaterne skal spore biodiversitetsrelaterede udgifter ved anvendelse af den
metodologi, der er baseret på interventionskategorierne eller foranstaltninger vedtaget af
Kommissionen.
4. Investeringerne skal desuden være i overensstemmelse med vandhierarkiet med fokus på
mulighederne for at styre efterspørgslen, idet der kun bør overvejes alternative
forsyningsmuligheder, når potentialet for vandbesparelser og effektivitet er udtømt.
Offentlige tiltag på affaldsforvaltningsområdet skal supplere den private sektors indsats,
navnlig producentansvar. Aktionerne bør støtte innovative tilgange, der fremmer en
økonomi med et lukket kredsløb, og skal være i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
6.3 Fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling
1. I overensstemmelse med artikel 7 skal medlemsstaterne forfølge målsætningen om
ligestilling mellem mænd og kvinder, og de skal træffe passende foranstaltninger til at
forebygge enhver form for forskelsbehandling og sikre tilgængelighed i forbindelse med
udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af operationer under de
programmer, der er medfinansieret af FSR-fondene. Som led i opfyldelsen af
målsætningerne i artikel 7 skal medlemsstaterne give en detaljeret beskrivelse af de
DA 134 DA
foranstaltninger, der skal træffes, især vedrørende udvælgelse af operationer, fastlæggelse
af målsætninger for interventionerne og ordninger for overvågning og rapportering.
Medlemsstaterne skal desuden foretage kønsspecifikke analyser.
2. Medlemsstaterne skal sikre, at de relevante organer med ansvar for at fremme ligestilling
mellem kønnene, ikke-forskelsbehandling og tilgængelighed deltager i partnerskabet, og
at der findes egnede strukturer i overensstemmelse med national praksis for rådgivning om
ligestilling mellem kønnene, ikke-forskelsbehandling og tilgængelighed med henblik på at
yde den fornødne ekspertbistand i forbindelse med udarbejdelsen, overvågningen og
evalueringen af FSR-fondene. Overvågningsudvalgene skal sammensættes med ligevægt
mellem kønnene og kapacitet med hensyn til sagkundskab/ansvar på det kønspolitiske
område.
3. Forvaltningsmyndighederne skal regelmæssigt foretage specifikke evalueringer eller
selvevalueringer koordineret med overvågningsudvalgene, hvor der fokuseres på
anvendelse af princippet om integration af kønsaspektet.
4. Medlemsstaterne skal på passende vis sørge for, at de dårligt stillede gruppers behov
imødekommes for at gøre det muligt for dem at blive bedre integreret på arbejdsmarkedet
og at deltage fuldt ud i samfundet.
B. Tværgående politiske mål
6.4 Tilgængelighed
1. Forvaltningsmyndighederne skal sikre, at alle produkter, varer, tjenesteydelser og
infrastrukturer, der er åbne for eller udbydes til offentligheden og er medfinansieret af
FSR-fondene, skal være tilgængelige for alle borgere, også borgere med handicap.
Navnlig skal der sikres tilgængelighed af bygninger, transport og informations- og
kommunikationsteknologi med henblik på at opnå integration af dårligt stillede
samfundsgrupper, herunder handicappede. Forvaltningsmyndighederne skal hele vejen
igennem programmet træffe foranstaltninger med henblik på at kortlægge og fjerne
eksisterende hindringer for tilgængelighed eller forebygge nye hindringer.
6.5 Håndtering af demografiske forandringer
1. På alle niveauer skal de udfordringer, der følger af demografiske forandringer, tages i
betragtning. Medlemsstaterne skal derfor gøre brug af FSR-fondene for, hvor det er
relevant, at udvikle skræddersyede strategier for at håndtere de demografiske problemer
og skabe vækst set i lyset af befolkningens aldring.
2. Medlemsstaterne skal anvende FSR-fondene til at træffe foranstaltninger med henblik på
at integrere alle aldersgrupper. De skal især styrke beskæftigelsesmulighederne for de
ældre og de unge. Investeringer i sundhedsinfrastrukturer skal tjene målsætninger om et
langt og sundt arbejdsliv for alle EU-borgere.
3. I de regioner, der er mest påvirket af demografiske forandringer, skal medlemsstaterne
fastlægge foranstaltninger med henblik på følgende:
a) støtte til demografisk fornyelse gennem bedre vilkår for familier og en bedre
balance mellem arbejds- og familieliv
DA 135 DA
b) øget beskæftigelse, forbedret produktivitet og forbedrede økonomiske resultater
gennem investering i uddannelse, ikt og forskning
c) fokus på tilstrækkelighed og kvalitet vedrørende uddannelse og sociale
støtteordninger
d) sikring af omkostningseffektiv levering af sundhedsydelser og langtidspleje,
herunder investering i infrastruktur.
6.6 Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
Modvirkning af klimaforandringer samt tilpasning og risikoforebyggelse skal integreres i
forberedelsen, programmeringen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af alle fonde.
Det skal sikres, at bidrag til at nå målsætningen om, at mindst 20 % af EU-budgettet skal anvendes
på modvirkning af klimaforandringer, er synlige.
7. ORDNINGER FOR AT TACKLE TERRITORIALE UDFORDRINGER
7.1. Medlemsstaterne og regionerne skal træffe følgende foranstaltninger med henblik på
forberedelse af deres partnerskabsaftaler og programmer:
a) En analyse af medlemsstatens eller regionens udviklingspotentiale og -kapacitet,
navnlig hvad angår de centrale udfordringer, der peges på i Europa 2020, de
nationale reformprogrammer og de relevante landespecifikke henstillinger. De
ansvarlige myndigheder skal foretage en nærmere analyse af de nationale, regionale
og lokale karakteristika.
b) En vurdering af de store udfordringer, regionen eller medlemsstaten skal tackle,
identifikation af flaskehalsproblemer og manglende forbindelser, innovationskløfter,
herunder mangel på planlægnings- og gennemførelseskapacitet, der hæmmer vækst-
og beskæftigelsespotentialet på lang sigt. Det skal danne grundlag for en
kortlægning af mulige områder og aktiviteter for politisk prioritering, indsats og
koncentration.
c) En vurdering af udfordringer med hensyn til koordinering på tværs af sektorer,
jurisdiktioner eller grænser, især i forbindelse med makroregionale strategier og
havområdestrategier.
d) Identifikation af, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at opnå bedre
koordinering på tværs af forskellige territoriale niveauer og finansieringskilder med
henblik på en integreret tilgang, der kobler Europa 2020 sammen med regionale og
lokale aktører.
7.2. For at tage hensyn til målsætningen om territorial samhørighed skal
medlemsstaterne og regionerne sikre, at den overordnede tilgang til fremme af
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst:
a) afspejler den rolle, som byer, landdistrikter, fiskeri- og kystområder samt områder
med særlige geografiske eller demografiske problemer spiller
DA 136 DA
b) tager højde for de særlige udfordringer i regionerne i den yderste periferi, de
nordligste meget tyndt befolkede områder samt i ø-områderne, de
grænseoverskridende områder og bjergområderne
c) tager fat på forbindelserne mellem by og land, for så vidt angår adgangen til
økonomisk overkommelige infrastrukturer og tjenesteydelser, og problemer i
områder med en høj koncentration af socialt marginaliserede befolkningsgrupper.
DA 137 DA
BILAG II
Metode til fastlæggelse af resultatrammen
1. Resultatrammen består af delmål, som fastsættes for hver prioritet for årene 2016 og 2018,
og mål, der fastsættes for 2022. Delmål og mål præsenteres i overensstemmelse med
skemaet i tabel 1.
Tabel 1: Standardformat for resultatrammen
Prioritet Indikator og evt.
måleenhed
Delmål for 2016 Delmål for 2018 Mål for 2022
2. Delmål er mellemliggende mål for opfyldelsen af det specifikke mål for en prioritet, som
giver udtryk for de ønskede fremskridt mod de mål, der er fastsat for slutningen af
perioden. De delmål, der fastsættes for 2016, skal omfatte finansielle indikatorer og
indikatorer for output. De delmål, der fastsættes for 2018, skal omfatte finansielle
indikatorer, indikatorer for output og evt. resultatindikatorer. Der kan også fastsættes
delmål for centrale trin i gennemførelsen.
3. Delmål skal være:
– relevante, fange væsentlig information om fremskridt for en prioritet
– gennemsigtige, med objektivt kontrollerbare mål og identificerede og offentligt
tilgængelige kildedata
– kontrollerbare, uden at der pålægges en uforholdsmæssig stor administrativ byrde
– konsistente på tværs af operationelle programmer, hvor det er relevant.
DA 138 DA
BILAG III
Årlig fordeling af forpligtelsesbevillinger for 2014-2020
[…]
DA 139 DA
BILAG IIIb
Metode for den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, jf. artikel 83
I. Den årlige fordeling af den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bestemmes
på grundlag af følgende trin:
1. Antallet af unge arbejdsløse i alderen 15-24 år skal bestemmes i de NUTS 2-regioner, som havde
en ungdomsarbejdsløshed på over 25 % i 2012 (i det følgende benævnt de "støtteberettigede
områder").
2. Tildelingen for hver enkelt støtteberettiget region beregnes på grundlag af forholdet mellem
antallet af unge arbejdsløse i den støtteberettigede region og det i punkt 1 omhandlede samlede
antal unge arbejdsløse i alle de støtteberettigede regioner.
3. Tildelingen for hver enkelt medlemsstat er summen af tildelingerne for de enkelte
støtteberettigede regioner.
II. Den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet tages ikke i betragtning ved
anvendelsen af de i bilag IIIa omhandlede regler om lofter i forbindelse med tildelingen af de
samlede midler."
DA 140 DA
BILAG IV
Additionalitet
1. OFFENTLIGE ELLER TILSVARENDE STRUKTURELLE UDGIFTER
Tallet for faste bruttoinvesteringer i spalte X-1 udtrykt som en andel af BNP ifølge tabel 2 i bilag 2
til "Retningslinjerne for konvergensprogrammernes indhold og form"42
vil blive brugt til at fastslå
offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter.
2. VERIFICERING
Der gælder følgende regler for verificering af additionaliteten i overensstemmelse med artikel 86,
stk. 3:
2.1 Forudgående verificering
a) Når en medlemsstat indsender en partnerskabsaftale, skal den oplyse udgifternes planlagte
profil i det format, som fremgår af nedenstående tabel 1. I de medlemsstater, hvor mindre
udviklede regioner og overgangsregioner dækker over 15 % og under 70 % af
befolkningen, skal oplysninger om udgifter i [mindre udviklede regioner og
overgangsregioner] angives i samme format.
Tabel 1
Den
offentlige
sektors
udgifter
som en
andel af
BNP
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
P51 X X X X X X X
b) Medlemsstaten skal oplyse Kommissionen om de vigtigste makroøkonomiske indikatorer
og prognoser, der ligger til grund for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter.
c) Når der foreligger en aftale mellem Kommissionen og medlemsstaten, skal ovennævnte
tabel 1 inkluderes i den pågældende medlemsstats partnerskabsaftale som referenceniveau
for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, der skal opretholdes i årene 2014-
2020.
2.2 Midtvejsverificering
a) Ved midtvejsverificeringen anses en medlemsstat for at have opretholdt niveauet for
offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, hvis det årlige udgiftsgennemsnit i årene
2014-2017 svarer til eller er højere end det udgiftsreferenceniveau, der blev fastsat i
partnerskabsaftalen.
42
Som godkendt af Rådet (økonomi og finans) den 7. september 2010.
DA 141 DA
b) Efter midtvejsverificeringen kan Kommissionen i samråd med en medlemsstat revidere
referenceniveauet for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter i
partnerskabsaftalen, såfremt medlemsstatens økonomiske situation har ændret sig
væsentligt siden vedtagelsen af partnerskabsaftalen, og der ikke blev taget hensyn til
ændringen, da referenceniveauet i partnerskabsaftalen blev fastsat.
2.3 Efterfølgende verificering
Ved den efterfølgende verificering anses en medlemsstat for at have opretholdt niveauet for
offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, hvis det årlige udgiftsgennemsnit i årene 2014-
2020 svarer til eller er højere end det udgiftsreferenceniveau, der blev fastsat i partnerskabsaftalen.
3. FINANSIELLE KORREKTIONSSATSER EFTER EN EFTERFØLGENDE VERIFICERING
Hvis Kommissionen beslutter at foretage en finansiel korrektion i overensstemmelse med
artikel 86, stk. 4, opnås den finansielle korrektionssats ved at trække 3 % fra forskellen mellem
referenceniveauet i partnerskabsaftalen og det opnåede niveau udtrykt som en procentdel af
referenceniveauet og herefter dividere resultatet med 10. Den finansielle korrektion bestemmes ved
at anvende den finansielle korrektionssats på fondenes bidrag til den berørte medlemsstat for de
mindre udviklede regioner og overgangsregionerne i hele programmeringsperioden.
Hvis forskellen mellem referenceniveauet i partnerskabsaftalen og det opnåede niveau udtrykt som
en procentdel af referenceniveauet i partnerskabsaftalen er på 3 % eller derunder, foretages der
ingen finansiel korrektion.
Den finansielle korrektion må ikke overstige 5 % af fondenes tildeling til den pågældende
medlemsstat for de mindre udviklede regioner og overgangsregionerne i hele
programmeringsperioden.
DA 142 DA
BILAG V
Forhåndsbetingelser
Tematiske forhåndsbetingelser
Tematiske mål Forhåndsbetingelse Opfyldelseskriterier
1. Styrkelse af forskning,
teknologisk udvikling og
innovation (FoU-målet)
(jf. artikel 9, nr. 1))
1.1. Forskning og innovation: Der
foreligger en national og/eller regional
innovationsstrategi for intelligent
specialisering på linje med det nationale
reformprogram for at tiltrække private
investeringer i forskning og innovation,
som er i overensstemmelse med
kendetegnene for velfungerende
nationale og regionale forsknings- og
innovationssystemer43
– Der foreligger en national eller regional forsknings- og innovationsstrategi for
intelligent specialisering, som
– er baseret på en SWOT-analyse om at koncentrere ressourcerne om en
begrænset række forsknings- og innovationsprioriteter
– skitserer foranstaltninger til at stimulere private FTU-investeringer
– indeholder et overvågnings- og revisionssystem.
– Medlemsstaten har vedtaget en ramme for tilgængelige budgetmidler til forskning
og innovation.
– Medlemsstaten har vedtaget en flerårig plan for budgetlægning og prioritering af
investeringer, der er knyttet til EU's prioriteter (Det Europæiske Strategiforum for
Forskningsinfrastrukturer – ESFRI).
2. Bedre adgang til og
brug og kvalitet af
informations- og
2.1. Digital vækst: Den nationale eller
regionale innovationsstrategi for
intelligent specialisering indeholder et
– Der er et kapitel i den nationale eller regionale innovationsstrategi for intelligent
43
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Europa 2020-flagskibsinitiativet
"Innovation i EU" (KOM(2010) 546 endelig af 6.10.2010). Forpligtelse 24 og 25 og bilag I "Selvevalueringsværktøj: Kendetegn ved velfungerende nationale og regionale
forsknings- og innovationssystemer". Konklusionerne om innovation fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): Conclusions on Innovation Union for Europe (dok. 17165/10 af
26.11.2010).
DA 143 DA
eksplicit kapitel om digital vækst for at
fremme efterspørgslen efter billige og
interoperable IKT-baserede private og
offentlige tjenester af god kvalitet og
øge borgernes, herunder sårbare
gruppers, virksomhedernes og de
offentlige forvaltningers anvendelse
heraf også til grænseoverskridende
initiativer.
specialisering, som indeholder:
– budgetlægning og prioritering af foranstaltninger gennem en SWOT-analyse
udført i overensstemmelse med resultattavlen i en digital dagsorden for
Europa44
– der skal være gennemført en analyse om afbalancering af støtte til udbud af
og efterspørgsel efter informations- og kommunikationsteknologier (IKT)
– målbare mål for resultaterne af foranstaltninger inden for områderne digitale
færdigheder, e-inddragelse, e-tilgængelighed og e-sundhed, der er tilpasset
eksisterende relevante nationale eller regionale sektorstrategier
– vurdering af behovene for at styrke opbygning af IKT-kapacitet.
kommunikationsteknologi
(bredbåndsmålet)
(jf. artikel 9, nr. 2))
2.2. Næste generation af
accessinfrastruktur (NGA): Der
foreligger nationale NGA-planer, som
tager hensyn til regionale
foranstaltninger med henblik på at nå
EU's accessmål for
højhastighedsinternet45
med fokus på
områder, hvor markedet ikke leverer en
åben infrastruktur til en overkommelig
pris og i en passende kvalitet i
overensstemmelse med EU's
konkurrence- og statsstøttebestemmelser
og ikke sikrer sårbare grupper
tilgængelige tjenester.
– Der foreligger en national NGA-plan, som indeholder
– en plan for infrastrukturinvesteringer gennem efterspørgselsaggregering og
en kortlægning af infrastruktur og tjenester, der regelmæssigt ajourføres
– bæredygtige investeringsmodeller, der styrker konkurrencen og giver
adgang til åbne, billige og fremtidssikrede infrastrukturer og tjenester af høj
kvalitet
– foranstaltninger til fremme af privat investering.
44
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En digital dagsorden for Europa
(KOM(2010) 245 endelig/2 af 26.8.2010). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Digital Agenda Scoreboard (SEK(2011) 708 af 31.5.2011). Konklusionerne
fra samlingen i Rådet (transport, telekommunikation og energi) om den digitale dagsorden for Europa (dok. 10130/10 af 26.5.2010).
45
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En digital dagsorden for Europa
(KOM(2010) 245 endelig/2 af 26.8.2010). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Digital Agenda Scoreboard (SEK(2011) 708 af 31.5.2011).
DA 144 DA
3.1. Der er gennemført specifikke
foranstaltninger med henblik på en
effektiv implementering af Small
Business Act (SBA) og status herfor af
23. februar 201146
, bl.a. princippet
"Tænk småt først".
– De specifikke foranstaltninger omfatter:
– en overvågningsmekanisme for at sikre implementeringen af SBA, herunder
et organ med ansvar for at koordinere SMV-spørgsmål på tværs af
administrative niveauer (en "SMV-repræsentant")
– foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at etablere en virksomhed,
til tre arbejdsdage og en omkostning på 100 EUR
– foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at få licenser og tilladelser
til at iværksætte og udføre virksomhedens specifikke aktivitet, til tre
måneder.
– en mekanisme til systematisk at bedømme konsekvenserne af en lovgivning
for SMV'er ved hjælp af en "SMV-test", samtidig med at forskelle i
virksomheders størrelse tages i betragtning, hvor dette er relevant.
3. Fremme af små og
mellemstore
virksomheders
konkurrenceevne
(jf. artikel 9, nr. 3))
3.2. Gennemførelse i national
lovgivning af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/7/EU af
16. februar 2011 om bekæmpelse af
forsinket betaling i
handelstransaktioner47
– Gennemførelse af det pågældende direktiv i overensstemmelse med artikel 12 i
direktivet (senest den 16. marts 2013).
4. Støtte til overgangen til
en lavemissionsøkonomi i
alle sektorer
4.1. Energieffektivitet: Gennemførelse i
national lovgivning af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
2010/31/EU af 19. maj 2010 om
bygningers energimæssige ydeevne i
– Gennemførelse af minimumskravene til bygningers energimæssige ydeevne i
henhold til artikel 3, 4 og 5 i direktiv 2010/31/EU.
– Vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger til at oprette et system for
46
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Tænk småt først" - En "Small Business
Act" for Europa (KOM(2008) 394 af 23.6.2008). Konklusionerne om innovation fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for
Europa (dok. 16788/08 af 1.12.2008). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Status
vedrørende "Small Business Act" for Europa (KOM(2011) 78 af 23.2.2011), konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): Conclusions on the Review of the "Small
Business Act" for Europe (dok. 10975/11 af 30.5.2011).
47
EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.
DA 145 DA
overensstemmelse med direktivets
artikel 2848
.
Overensstemmelse med artikel 6, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets
beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april
2009 om medlemsstaternes indsats for at
nedbringe deres drivhusgasemissioner
med henblik på at opfylde Fællesskabets
forpligtelser til at reducere
drivhusgasemissionerne frem til 202049
.
Gennemførelse i national lovgivning af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/32/EF af 5. april 2006 om
energieffektivitet i slutanvendelserne og
om energitjenester50
.
Gennemførelse i national lovgivning af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/8/EF af 11. februar 2004 om
fremme af kraftvarmeproduktion på
grundlag af en efterspørgsel efter
nyttevarme på det indre energimarked
og om ændring af direktiv 92/42/EØF51
.
attestering af bygningers energimæssige ydeevne er vedtaget i overensstemmelse
med artikel 11 i direktiv 2010/31/EU.
– Realisering af den krævede andel af renovering af offentlige bygninger.
– Slutbrugerkunder udstyres med individuelle målere.
– Effektiviteten ved opvarmning og afkøling fremmes i henhold til direktiv
2004/8/EF.
(jf. artikel 9, nr. 4))
4.2. Vedvarende energi: Gennemførelse
i national lovgivning af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om
fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder og om ændring
og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF52
.
– Medlemsstaten har indført og offentliggjort gennemsigtige støtteordninger,
prioriteret adgang til net og til lastfordeling, standardregler for, hvem der skal
bære og dele omkostningerne ved de tekniske tilpasninger.
– Medlemsstaten har vedtaget en national handlingsplan for vedvarende energi i
overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2009/28/EF.
48
EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.
49
EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.
50
EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.
51
EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50.
52
EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
DA 146 DA
5. Fremme af tilpasning
til klimaforandringer og
risikoforebyggelse
(klimaforandringsmålet)
(jf. artikel 9, nr. 5))
5.1. Risikoforebyggelse og risikostyring:
Der foreligger nationale eller regionale
risikovurderinger for
katastrofehåndtering, der tager højde for
tilpasning til klimaforandringer53
.
– Der foreligger en national eller regional risikovurdering, som indeholder:
– en beskrivelse af proces, metodologi, metoder og ikke-følsomme data til
brug for den nationale risikovurdering
– en beskrivelse af scenarier med én eller flere risici
– evt. inddragelse af nationale strategier for tilpasning til
klimaforandringerne.
6.1. Vandsektoren: Der foreligger a) en
vandprissætningspolitik, som sikrer
passende incitamenter for brugerne til at
udnytte vandressourcerne effektivt og b)
et passende bidrag fra de forskellige
vandanvendelsessektorer til dækning af
omkostningerne i forbindelse med
forsyningspligtydelser i
overensstemmelse med artikel 9 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger54
.
– Medlemsstaten har sørget for bidrag fra de forskellige vandanvendelsessektorer til
dækning af omkostningerne i forbindelse med den enkelte sektors
forsyningspligtydelser i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2000/60/EF.
– Vedtagelse af en vandområdeplan for det vandområdedistrikt, hvor der skal
foretages investeringer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger55
.
–
6. Beskyttelse af miljøet
og fremme en bæredygtig
udnyttelse af ressourcerne
(jf. artikel 9, nr. 6))
6.2. Affaldssektoren: Gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 om
affald og om ophævelse af visse
direktiver56
, især udvikling af
affaldshåndteringsplaner i
overensstemmelse med direktivet og
– Medlemsstaten har aflagt rapport til Kommissionen om sine fremskridt mod
målene i artikel 11 i direktiv 2008/98/EF, årsagerne til, at målene evt. ikke er nået,
og planlagte foranstaltninger for at nå målene.
– Medlemsstaten har sikret, at dens kompetente myndigheder i overensstemmelse
med artikel 1, 4, 13 og 16 i direktiv 2008/98/EF udarbejder en eller flere
53
Konklusioner fra mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 om videreudvikling af risikovurderinger med henblik på katastrofehåndtering i EU.
54
EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
55
EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
56
EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
DA 147 DA
affaldshierarkiet. affaldshåndteringsplaner i henhold til direktivets artikel 28.
– Senest den 12. december 2013 har medlemsstaten i overensstemmelse med artikel
1 og 4 i direktiv 2008/98/EF udarbejdet programmer for affaldsforebyggelse, jf.
direktivets artikel 29.
– Medlemsstaten har truffet de nødvendige foranstaltninger til at nå 2020-målet om
genbrug og genanvendelse i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv
2008/98/EF.
7.1. Veje: Der foreligger en samlet
national transportplan, som indeholder
en passende prioritering af
investeringerne i det transeuropæiske
transportinfrastrukturbasisnet (TEN-T), i
det primære net (andre investeringer end
i basis-TEN-T) og i sekundære
forbindelsesmuligheder (bl.a. offentlig
transport på regionalt og lokalt plan).
– Der foreligger en samlet transportplan, som indeholder
– prioritering af investeringer i TEN-T-basisnettet, det primære net og
sekundære forbindelsesmuligheder. Prioriteringen skal tage hensyn til
investeringernes bidrag til mobilitet, bæredygtighed, nedbringelse af
drivhusgasemissioner og bidraget til et fælles europæisk transportområde
– en realistisk og moden reserve af færdigudarbejdede projekter (inkl.
tidsplan, budgetramme)
– en strategisk miljøvurdering, der opfylder lovkravene til transportplanen
– foranstaltninger til at styrke bemyndigede organers og støttemodtageres
kapacitet til at gennemføre reserven af færdigudarbejdede projekter.
7. Fremme af bæredygtig
transport og afskaffelse af
flaskehalsproblemer i
vigtige netinfrastrukturer
(jf. artikel 9, nr. 7))
7.2. Jernbaner: Der foreligger en samlet
national transportplan med et eksplicit
kapitel om jernbaneudvikling, som
indeholder en passende prioritering af
investeringerne i det transeuropæiske
transportinfrastrukturbasisnet (TEN-T), i
det primære net (andre investeringer end
i basis-TEN-T) og i sekundære
forbindelsesmuligheder for
jernbanesystemet i overensstemmelse
– Den samlede transportplan indeholder et kapitel om jernbaneudvikling, som
indeholder:
– en realistisk og moden reserve af færdigudarbejdede projekter (inkl. tidsplan,
budgetramme)
– en strategisk miljøvurdering, der opfylder lovkravene til transportplanen
– foranstaltninger til at styrke bemyndigede organers og støttemodtageres
DA 148 DA
med deres bidrag til mobilitet,
bæredygtighed og netværkseffekter på
nationalt og europæisk plan.
Investeringerne dækker mobile aktiver
og interoperabilitet samt
kapacitetsopbygning.
kapacitet til at gennemføre reserven af færdigudarbejdede projekter.
8.1. Adgang til beskæftigelse for
jobsøgende og personer uden for
arbejdsstyrken, herunder lokale
beskæftigelsesinitiativer, samt støtte til
arbejdstagernes mobilitet: Der udformes
og gennemføres aktive
arbejdsmarkedspolitikker i
overensstemmelse med
beskæftigelsesretningslinjerne57
.
– Arbejdsformidlingstjenesterne har kapacitet til og sørger rent faktisk for:
– individualiserede tjenester og aktive og forebyggende
arbejdsmarkedsforanstaltninger på et tidligt stadium, der er åbne for alle
arbejdssøgende
– foregribelse af og rådgivning om langsigtede beskæftigelsesmuligheder som
følge af strukturelle omstillinger på arbejdsmarkedet såsom omstillingen til
lavemissionsøkonomi
– gennemsigtig og systematisk information om nye ledige job.
– Arbejdsformidlingerne har oprettet netværk med arbejdsgivere og
uddannelsesinstitutioner.
8. Fremme af
beskæftigelse og støtte til
arbejdskraftens mobilitet
(beskæftigelsesmålet)
(jf. artikel 9, nr. 8))
8.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed,
iværksætteri og virksomhedsetablering:
Der foreligger en samlet og rummelig
strategi for integrerende etableringsstøtte
i overensstemmelse med Small Business
Act
58
og i sammenhæng med
beskæftigelsesretningslinjerne og de
overordnede retningslinjer for
– Der er fastlagt en samlet strategi, der omfatter:
– foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at etablere en virksomhed,
til tre arbejdsdage og en omkostning på 100 EUR
– foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at få licenser og tilladelser
57
Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 (EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46).
58
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Tænk småt først" - En "Small Business
Act" for Europa (KOM(2008) 394 af 23.6.2008). Konklusionerne om innovation fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for
Europa (dok. 16788/08 af 1.12.2008). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Status
vedrørende "Small Business Act" for Europa (KOM(2011) 78 af 23.2.2011), konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): Conclusions on the Review of the "Small
Business Act" for Europe (dok. 10975/11 af 30.5.2011).
DA 149 DA
medlemsstaternes og Unionens
økonomiske politikker59
vedrørende
forbedring af forudsætningerne for
jobskabelse.
til at iværksætte og udføre virksomhedens specifikke aktivitet, til tre
måneder
– aktioner, der forbinder passende virksomhedsudviklingstjenester og
finansielle tjenester (adgang til kapital), herunder opsøgende arbejde blandt
dårligt stillede grupper og områder.
8.3. Modernisering og styrkelse af
arbejdsmarkedsinstitutioner, bl.a. tiltag
til at styrke arbejdskraftens
tværnationale bevægelighed60
:
- Arbejdsmarkedsinstitutioner
moderniseres og styrkes i
overensstemmelse med
beskæftigelsesretningslinjerne
- Til grund for reformer af
arbejdsmarkedsinstitutionerne skal der
ligge en klar strategi og en forudgående
vurdering, der medtager
kønsdimensionen.
– Tiltag til at reformere arbejdsformidlingerne med det formål at give dem kapacitet
til at levere61
:
– individualiserede tjenester og aktive og forebyggende
arbejdsmarkedsforanstaltninger på et tidligt stadium, der er åbne for alle
arbejdssøgende
– rådgivning om langsigtede beskæftigelsesmuligheder som følge af
strukturelle omstillinger på arbejdsmarkedet såsom omstillingen til
lavemissionsøkonomi
– gennemsigtig og systematisk information om nye jobmuligheder på EU-
niveau.
– Reformen af arbejdsformidlingerne skal omfatte oprettelse af netværk med
arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner.
59
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Tænk småt først" - En "Small Business
Act" for Europa (KOM(2008) 394 af 23.6.2008). Konklusionerne om innovation fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for
Europa (dok. 16788/08 af 1.12.2008). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Status
vedrørende "Small Business Act" for Europa (KOM(2011) 78 af 23.2.2011), konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): Conclusions on the Review of the "Small
Business Act" for Europe (dok. 10975/11 af 30.5.2011).
60
Hvis der foreligger en landespecifik henstilling fra Rådet, som er direkte knyttet til denne konditionalitetsbestemmelse, vil der ved vurderingen af, om den er opfyldt, blive
taget hensyn til vurderingen af de fremskridt, der er gjort med at opfylde Rådets landespecifikke henstilling.
61
Frister for resultater vedrørende alle de her anførte elementer i dette afsnit kan være i løbet af programgennemførelsesperioden.
DA 150 DA
8.4. Aktiv og sund aldring: Aktive
aldringspolitikker udformes og
gennemføres i overensstemmelse med
beskæftigelsesretningslinjerne62
.
– Tiltag til at løfte udfordringerne med en aktiv og sund aldring63
:
– Relevante interessenter inddrages i udformning og gennemførelse af aktive
aldringspolitikker.
– Medlemsstaten har truffet foranstaltninger til at fremme aktiv aldring og begrænse
tidlig tilbagetrækning.
8.5. Tilpasning af arbejdstagere,
virksomheder og iværksættere til
forandring: Der foreligger politikker,
som sigter mod at fremme foregribelse
og god forvaltning af forandring og
omstrukturering på alle relevante
niveauer (nationalt, regionalt, lokalt og i
de enkelte brancher)64
.
– Der er etableret effektive instrumenter til at støtte arbejdsmarkedets parter og
offentlige myndigheder i udviklingen af proaktive foranstaltninger med henblik
på forandring og omstrukturering.
8.6. Varig integration på
arbejdsmarkedet af unge i
alderen 15-24 år, som ikke
er i beskæftigelse eller
under uddannelse:
Eksistensen af en omfattende,
strategisk politisk ramme for
opfyldelse af målsætningerne i
ungdomsbeskæftigelsespakken
og navnlig for indførelse af en
ungdomsgaranti i
– Der findes en omfattende, strategisk politisk ramme for opfyldelse af målsætningerne i
ungdomsbeskæftigelsespakken og navnlig for indførelse af en ungdomsgaranti i
overensstemmelse med Rådets henstilling af [xxx], som:
– er baseret dokumentation vedrørende resultaterne for unge i alderen 15-24 år,
som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse:
- indfører et system til indsamling og analyse af data og oplysninger om
ungdomsgarantiordningen på relevante niveauer, som giver et tilstrækkeligt
evidensgrundlag for udvikling af målrettede politikker og overvåger
udviklingen ved hjælp af kontrafaktiske evalueringer, når det er muligt
– udpeger den offentlige myndighed, der har ansvaret for oprettelse og
62
Hvis der foreligger en landespecifik henstilling fra Rådet, som er direkte knyttet til denne konditionalitetsbestemmelse, vil der ved vurderingen af, om den er opfyldt, blive
taget hensyn til vurderingen af de fremskridt, der er gjort med at opfylde Rådets landespecifikke henstilling.
63
Frister for at nå resultater vedrørende alle de anførte elementer i dette afsnit kan fastsættes i løbet af programgennemførelsesperioden.
64
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Den fælles forpligtelse til at løfte
beskæftigelsen (KOM(2009) 257 endelig af 29. juni 2011).
DA 151 DA
overensstemmelse med Rådets
henstilling af [xxx]
forvaltning af ungdomsgarantiordningen og koordinering af partnerskaber på
alle niveauer og i alle sektorer
– inddrager alle berørte parter, der er relevante i forbindelse med bekæmpelse af
ungdomsarbejdsløshed
– er baseret på tidlig intervention og aktivering
– omfatter støtteforanstaltninger for integration på arbejdsmarkedet, herunder
foranstaltninger til forbedring af kvalifikationer og arbejdsmarkedsrelaterede
foranstaltninger.
9. Investeringer i
uddannelse,
kvalifikationer og
livslang læring
(uddannelsesmålet)
(jf. artikel 9, nr. 10))
9.1. Skolefrafald: Der foreligger en
helhedsstrategi for at mindske
skolefrafaldet i overensstemmelse med
Rådets henstilling af 28. juni 2011 om
politikker, som skal mindske
skolefrafald65
.
– Der er etableret et system til indsamling og analyse af data og information om
skolefrafald på nationalt, regionalt og lokalt plan, som:
– giver et tilstrækkeligt evidensgrundlag til at udvikle målrettede politikker
– benyttes systematisk til at overvåge udviklingen på det enkelte niveau.
– Der er etableret en strategi for skolefrafald, som:
– er evidensbaseret
– er omfattende (f.eks. dækker alle uddannelsesområder, også udviklingen i
den tidlige barndom) og i tilstrækkelig grad dækker forebyggelses-,
interventions- og kompensationsforanstaltninger
– indeholder målsætninger, der er i overensstemmelse med Rådets henstilling
om politikker, som skal mindske skolefrafald
65
EUT C 191 af 1.7.2011, s. 1.
DA 152 DA
– går på tværs af sektorer og involverer og koordinerer alle politikområder og
interessenter, der er relevante for bekæmpelse af skolefrafald.
9.2. Videregående uddannelse: Der
foreligger nationale og regionale
strategier for at øge antallet af personer,
der får en videregående uddannelse,
samt kvalitet og effektivitet i de
videregående uddannelser i
overensstemmelse med Kommissionens
meddelelse af moderniseringen af
Europas videregående uddannelser 66
.
– Der foreligger en national eller regional strategi for videregående uddannelse,
som omfatter:
– foranstaltninger til at øge deltagelse og gennemførelse, der:
– forbedrer vejledningen af mulige studerende
– øger deltagelsen i videregående uddannelse blandt
lavindkomstgrupper og andre underrepræsenterede grupper
– øger deltagelsen af voksne studerende
– (om nødvendigt) mindsker frafaldsprocenten/forbedrer
gennemførelsesprocenten
– foranstaltninger til forbedring af kvaliteten, der:
– fremmer nyskabende indhold og udvikling af læseplaner
– fremmer høje kvalitetsstandarder i undervisningen
– foranstaltninger til at øge beskæftigelsesevne og iværksætterånd, der:
– fremmer udviklingen af "tværfaglige kvalifikationer", bl.a.
iværksætteri, i alle videregående uddannelsesplaner
– mindsker kønsforskelle med hensyn til akademiske og
66
KOM(2011) 567 endelig.
DA 153 DA
erhvervsuddannelsesmæssige valg og tilskynder studerende til at
vælge karrierer i sektorer, hvor de er underrepræsenteret, med henblik
på at mindske kønsopsplitningen på arbejdsmarkedet
– sikrer kvalificeret undervisning under anvendelse af forskningsbaseret
viden og udvikling i erhvervspraksis.
9.3. Livslang læring: Der foreligger en
national og/eller regional politisk ramme
for livslang læring i overensstemmelse
med EU's politiske retningslinjer67
.
– Der er etableret en national eller regional politisk ramme for livslang læring, som
indeholder:
– foranstaltninger til støtte for gennemførelse af livslang læring (LLL) og
opgradering af kvalifikationer og til inddragelse af og partnerskab med
interessenter, bl.a. arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsforeninger
– foranstaltninger til effektiv etablering af kvalifikationsudvikling for unge i
erhvervsuddannelse, voksne, kvinder, der vender tilbage til
arbejdsmarkedet, lavtuddannede og ældre arbejdstagere samt andre dårligt
stillede grupper
– foranstaltninger til at udvide adgangen til LLL, bl.a. via effektiv
gennemførelse af instrumenter til sikring af større gennemsigtighed (den
europæiske referenceramme for kvalifikationer, nationale referencerammer
for kvalifikationer, det europæiske meritoverførselssystem for
erhvervsuddannelse, den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af
erhvervsuddannelse) og udvikling og integration af livslange
læringstjenester (almen uddannelse og erhvervsuddannelse, vejledning,
validering)
– foranstaltninger til at forbedre relevansen af almen uddannelse og
erhvervsuddannelse og sikre tilpasning heraf til identificerede målgruppers
behov.
67
Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020") (EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2).
DA 154 DA
10. Fremme social
inklusion og bekæmpe
fattigdom
(fattigdomsmålet)
(jf. artikel 9, nr. 9))
10.1. Aktiv inklusion
Integration af marginaliserede
befolkningsgrupper som f.eks.
romaerne:
- Der foreligger og gennemføres en
national strategi for
fattigdomsbekæmpelse i
overensstemmelse med Kommissionens
henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv
integration af mennesker, som er udstødt
fra arbejdsmarkedet68
, og
beskæftigelsesretningslinjerne
- Der er etableret en national strategi for
romaer i overensstemmelse med EU-
– Der foreligger en national strategi for fattigdomsbekæmpelse, som:
– er evidensbaseret. Det kræver et system til indsamling og analyse af data og
information, som giver tilstrækkelig dokumentation til at udvikle politikker
til fattigdomsbekæmpelse. Dette system anvendes til at overvåge
udviklingen
– er i overensstemmelse med det nationale mål for fattigdom og social
udstødelse (som defineret i det nationale reformprogram), der omfatter
udvidelse af beskæftigelsesmulighederne for dårligt stillede grupper
– indeholder en kortlægning af den territoriale koncentration af
marginaliserede og dårligt stillede grupper, bl.a. romaer, ud over det
regionale niveau/NUTS 3
– påviser, at arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter er inddraget i
udformningen af den aktive inklusion
– omfatter foranstaltninger til at gå fra pleje på døgninstitutioner til pleje i
nærmiljøet
– omfatter en klar redegørelse for foranstaltninger til at forebygge og
bekæmpe segregation på alle områder.
– Der er etableret en national inklusionsstrategi for romaer, som
– indeholder realistiske nationale mål for romaernes integration for at
68
Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11).
DA 155 DA
rammen for de nationale strategier for
romaernes integration frem til 202069
.
- Der er etableret støtte til, at relevante
interessenter kan få adgang til fondene.
mindske kløften mellem dem og resten af befolkningen. Målene bør som
minimum vedrøre EU's fire mål for romaernes integration vedrørende
adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og bolig
– hænger sammen med de nationale reformprogrammer
– udpeger eventuelle dårligt stillede mikroregioner eller segregerede
kvarterer, hvor samfundene har de ringeste kår, ved hjælp af de til rådighed
værende samfundsøkonomiske og territoriale indikatorer (dvs. lavt
uddannelsesniveau, langvarig arbejdsløshed osv.)
– får tildelt tilstrækkelige midler fra det nationale budget, som om nødvendigt
vil blive suppleret med internationale midler og EU-midler
– omfatter effektive overvågningsmetoder til at vurdere virkningen af
integrationstiltagene og en revisionsmekanisme til at justere strategien med
– er udformet, gennemføres og overvåges i tæt samarbejde og i løbende
dialog med romasamfundene og de regionale og lokale myndigheder
– indeholder et nationalt kontaktpunkt for den nationale strategi for romaernes
integration, som har beføjelse til koordinere udviklingen og gennemførelsen
af strategien.
– Relevante interessenter får støtte til at indsende projektansøgninger og
gennemføre og forvalte udvalgte projekter.
10.2. Sundhed: Der foreligger en
national eller regional sundhedsstrategi,
der sikrer adgang til økonomisk
bæredygtige sundhedsydelser af høj
kvalitet.
– Der foreligger en national eller regional sundhedsstrategi, som:
– indeholder koordinerede foranstaltninger til at forbedre adgangen til
69
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En EU-ramme for de nationale
strategier for romaernes integration frem til 2020 (KOM(2011) 173).
DA 156 DA
sundhedsydelser af høj kvalitet
– indeholder foranstaltninger til at stimulere effektiviteten i sundhedssektoren,
bl.a. gennem anvendelse af effektive og nyskabende teknologier,
serviceydelsesmodeller og infrastruktur
– indeholder et overvågnings- og revisionssystem.
– Medlemsstaten eller regionen har vedtaget en ramme for tilgængelige
budgetmidler til sundhedspleje.
11. Styrkelse af den
institutionelle kapacitet
og effektiv offentlig
forvaltning.
(jf. artikel 9, nr. 11))
Medlemsstaternes administrative
effektivitet:
- Der foreligger en strategi for styrkelse
af medlemsstatens administrative
effektivitet, bl.a. reform af den
offentlige forvaltning70
.
– Der er etableret en strategi for styrkelse af medlemsstaternes administrative
effektivitet, og den er ved at blive gennemført71
. Strategien omfatter:
– en analyse og strategisk planlægning af juridiske, organisatoriske og/eller
proceduremæssige reformtiltag
– udvikling af forvaltningssystemer af høj kvalitet
– integrerede tiltag til forenkling og rationalisering af administrative
procedurer
– udvikling og gennemførelse af hr-strategier og -politikker, der dækker
rekrutteringsplaner og karriereforløb for medarbejdere,
kompetenceopbygning og midler
– udvikling af færdigheder på alle niveauer
– udvikling af overvågnings- og evalueringsprocedurer og -instrumenter.
70
Hvis der foreligger en landespecifik henstilling fra Rådet, som er direkte knyttet til denne konditionalitetsbestemmelse, vil der ved vurderingen af, om den er opfyldt, blive
taget hensyn til vurderingen af de fremskridt, der er gjort med at opfylde Rådets landespecifikke henstilling.
71
Frister for at nå resultater vedrørende alle de anførte elementer i dette afsnit kan fastsættes i løbet af programgennemførelsesperioden.
DA 157 DA
Generelle forhåndsbetingelser
Område Forhåndsbetingelse Opfyldelseskriterier
1. Bekæmpelse af
diskrimination
Der foreligger en mekanisme, der sikrer
effektiv gennemførelse og anvendelse af
direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om
generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og
erhverv72
og direktiv 2000/43/EF af 29. juni
2000 om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset race eller etnisk
oprindelse73
.
– Effektiv gennemførelse og anvendelse af EU-direktiv 2000/78/EF og direktiv
2000/43/EF om bekæmpelse af forskelsbehandling sikres gennem:
– institutionelle ordninger til gennemførelse, anvendelse og overvågning
af EU-direktiverne om ikke-forskelsbehandling
– en strategi for efteruddannelse og informationsformidling til
medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af fondene
– foranstaltninger til styrkelse af den administrative kapacitet til
gennemførelse og anvendelse af EU-direktiverne om ikke-
forskelsbehandling.
2. Ligestilling
mellem kønnene
Der foreligger en strategi til fremme af
ligestilling mellem kønnene og en mekanisme,
som sikrer en effektiv gennemførelse heraf.
– Effektiv gennemførelse og anvendelse af en eksplicit strategi til fremme af
ligestillingen sikres gennem:
– et system til indsamling og analyse af data og indikatorer opdelt på køn
med henblik på udvikling af evidensbaserede kønspolitikker
– en plan og forudgående kriterier for integration af ligestillingsmål
gennem kønsstandarder og retningslinjer
– gennemførelsesmekanismer, bl.a. inddragelse af et ligestillingsorgan og
den relevante ekspertise til at udarbejde, overvåge og evaluere
interventionerne.
72
EFT L 303 af 2.12.2000 s. 16.
73
EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
DA 158 DA
3. Handicap Der foreligger en mekanisme, som sikrer
effektiv gennemførelse og anvendelse af FN-
konventionen om handicappedes rettigheder. 74
– Effektiv gennemførelse og anvendelse af FN-konventionen om
handicappedes rettigheder sikres ved:
– gennemførelse af foranstaltninger i overensstemmelse med FN-
konventionens artikel 9 om at forebygge, afdække og fjerne hindringer
og barrierer for adgang for handicappede
– institutionelle ordninger for gennemførelse og overvågning af FN-
konventionen i overensstemmelse med konventionens artikel 33
– en plan for efteruddannelse og informationsformidling til
medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af fondene
– foranstaltninger til at styrke den administrative kapacitet til
gennemførelse og anvendelse af FN-konventionen, herunder passende
ordninger til overvågning af, at tilgængelighedskravene overholdes.
4. Offentlige
indkøb
Der foreligger en mekanisme, som sikrer
effektiv gennemførelse og anvendelse af
direktiv 2004/18/EF og 2004/17/EF og
tilstrækkelig overvågning og tilsyn.
– Effektiv gennemførelse og anvendelse af direktiv 2004/18/EF og 2004/17/EF
sikres gennem:
– komplet gennemførelse af direktiv 2004/18/EF og 2004/17/EF
– institutionelle ordninger til gennemførelse, anvendelse og overvågning
af EU-lovgivningen om offentlige indkøb
– foranstaltninger, der sikrer hensigtsmæssig overvågning af og tilsyn
med, at udbudsprocedurerne er gennemsigtige, og hensigtsmæssig
information herom
– en strategi for efteruddannelse og informationsformidling til
74
EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35, offentliggørelse af Rådets afgørelse af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention
om handicappedes rettigheder.
DA 159 DA
medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af fondene
– foranstaltninger til at styrke den administrative kapacitet til
gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen om offentlige
indkøb.
5. Statsstøtte Der foreligger en mekanisme, som sikrer
effektiv gennemførelse og anvendelse af EU-
lovgivningen om statsstøtte.
– Effektiv gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen om statsstøtte
sikres gennem:
– institutionelle ordninger til gennemførelse, anvendelse og overvågning
af EU-lovgivningen om statsstøtte
– en strategi for efteruddannelse og informationsformidling til
medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af fondene
– foranstaltninger til at styrke den administrative kapacitet til
gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen om statsstøtte.
6. Miljølovgivning
vedrørende
vurdering af
virkninger på
miljøet (VVM) og
strategisk
miljøvurdering
(SMV)
Der foreligger en mekanisme, som sikrer
effektiv gennemførelse og anvendelse af EU's
miljølovgivning vedrørende VVM og SMV i
overensstemmelse med direktiv 85/337/EØF af
27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet75
og direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om
vurdering af bestemte planers og programmers
indvirkning på miljøet76
.
– Effektiv gennemførelse og anvendelse af EU's miljølovgivning sikres
gennem:
– fuldstændig og korrekt gennemførelse af VVM- og SMV-direktiverne
– institutionelle ordninger til gennemførelse, anvendelse og overvågning
af VVM- og SMV-direktiverne
– en strategi for efteruddannelse og informationsformidling til
medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af VVM- og SMV-
direktiverne
75
EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.
76
EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
DA 160 DA
– foranstaltninger til sikring af tilstrækkelig administrativ kapacitet.
7. Statistiske
systemer og
resultatindikatorer
Der foreligger et statistisk system, som er
nødvendigt for at foretage evalueringer til at
vurdere programmernes effektivitet og
virkning.
Der foreligger et effektivt system af
resultatindikatorer, som er nødvendige for at
overvåge fremskridt mod resultater og foretage
en evaluering af virkningerne.
– Der er etableret en flerårig plan for rettidig indsamling og aggregering af
data, som omfatter:
– afdækning af kilder og mekanismer til at sikre statistisk validering
– ordninger for offentliggørelse og offentlig tilgængelighed
– et effektivt system af resultatindikatorer, bl.a.:
– udvælgelse af resultatindikatorer for hvert program, der giver
information om de aspekter af menneskers trivsel og fremgang, som
ligger til grund for de politiske tiltag, der støttes af programmet
– fastsættelse af mål for disse indikatorer
– overholdelse af følgende krav for hver indikator: styrke og statistisk
validering, entydig normativ fortolkning, responsivitet i forhold til
politikken, rettidig dataindsamling og offentlig adgang til dataene
– passende procedurer til at sikre, at der for alle operationer, som støttes
af programmet, er vedtaget et effektivt indikatorsystem.
DA 161 DA
BILAG VI
Information og kommunikation vedrørende støtte fra fondene
1. LISTE OVER OPERATIONER
Listen over operationer, jf. artikel 105, stk. 2, skal indeholde følgende datafelter på mindst ét af
medlemsstatens officielle sprog:
– Støttemodtagerens navn (kun juridiske personer; der skal ikke anføres fysiske personer)
– Operationens navn
– Resumé af operationen
– Operationens startdato
– Operationens slutdato (forventet dato for fysisk fuldførelse eller fuldstændig gennemførelse
af operationen)
– Samlede støtteberettigede udgifter til operationen
– EU's medfinansieringssats (pr. prioriteret felt)
– Operationens postnummer
– Land
– Navn på interventionskategori for operationen
– Dato for seneste ajourføring af listen over operationer.
Overskrifterne for datafelter og titler på operationer skal også anføres på mindst ét andet officielt
EU-sprog.
2. FORANSTALTNINGER TIL INFORMATION OG OFFENTLIG OMTALE RETTET MOD
OFFENTLIGHEDEN
Medlemsstaten, forvaltningsmyndigheden og støttemodtagerne træffer de nødvendige skridt til at
sørge for information og omtale rettet mod offentligheden om operationer, hvortil der ydes støtte
under et operationelt program i overensstemmelse med denne forordning.
2.1. Medlemsstatens og forvaltningsmyndighedens ansvar
1. Medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden sikrer, at informations- og pr-
foranstaltningerne gennemføres i overensstemmelse med kommunikationsstrategien, og at
disse foranstaltninger sigter mod den bredest mulige mediedækning med brug af forskellige
kommunikationsformer og -metoder på det relevante niveau.
2. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for som minimum at
tilrettelægge følgende informations- og pr-foranstaltninger:
DA 162 DA
a) en større informationsaktivitet i forbindelse med lanceringen af det operationelle
program
b) mindst én større informationsaktivitet om året, der fremmer støttemulighederne og de
strategier, der følges, og hvor resultaterne af det operationelle program præsenteres,
bl.a. større projekter, fælles handlingsplaner og andre projekteksempler, hvor det er
relevant
c) opsættelse af EU's flag foran hver forvaltningsmyndigheds lokaler eller på et sted på
myndighedens område, der er synligt for offentligheden
d) elektronisk offentliggørelse af listen over operationer i overensstemmelse med afsnit 1
e) præsentation af eksempler på operationer pr. operationelt program på webportalen
eller det operationelle programs websted, der er tilgængeligt via webportalen.
Eksemplerne skal foreligge på et af de mest talte officielle EU-sprog ud over de(t)
officielle sprog i den pågældende medlemsstat
f) ajourført information om det operationelle programs gennemførelse, bl.a. dets
vigtigste resultater, på webportalen eller det operationelle programs websted, der er
tilgængelig via webportalen.
3. Forvaltningsmyndigheden inddrager følgende organer i informations- og pr-
foranstaltningerne i overensstemmelse med national lovgivning og praksis:
a) de i artikel 5 anførte partnere
b) EU-informationscentre og Kommissionens repræsentationskontorer i medlemsstaterne
c) uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Disse organer sørger for bred formidling af informationen, jf. artikel 105, stk. 1, litra a)
og b).
2.2. Støttemodtagerens ansvar
1. Støttemodtageren anerkender i alle sine informations- og kommunikationsforanstaltninger
fondenes støtte til operationen ved:
a) at afbilde EU-logoet i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i
gennemførelsesretsakten, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel
105, stk. 4, samt henvise til Den Europæiske Union
b) at henvise til den eller de fonde, hvorfra der er ydet støtte til operationen.
2. Under gennemførelsen af en operation informerer støttemodtageren offentligheden om den
støtte, der er opnået fra fondene, ved:
a) at lægge en kort beskrivelse af operationen, herunder mål og output, ud på
støttemodtagerens websted, f.eks. på operationens websted, og fremhæve den
økonomiske støtte fra EU
DA 163 DA
b) at opsætte mindst én plakat med information om projektet (minimumsstørrelse A3)
med omtale af den økonomiske støtte fra EU på et sted, som er klart synligt for
offentligheden, f.eks. indgangsområdet til en bygning.
3. For operationer med støtte fra ESF og, hvor det er relevant, for operationer med støtte fra
EFRU eller Samhørighedsfonden sikrer støttemodtageren, at deltagerne i operationen er
informeret om denne finansiering.
Alle dokumenter, herunder deltagerbeviser eller andre attester, i forbindelse med en sådan
aktivitet skal indeholde oplysning om, at der er ydet støtte til det operationelle program
gennem fonden eller fondene.
4. Under gennemførelsen af en operation under EFRU eller Samhørighedsfonden opsætter
støttemodtageren på et sted, der er klart synligt for offentligheden, et midlertidigt skilt af en
betydelig størrelse for hver operation, med oplysning om finansiering af infrastruktur eller
bygge- og anlægsarbejde, hvortil den samlede offentlige støtte overstiger 500 000 EUR.
5. Senest tre måneder efter afslutningen af en operation opsætter støttemodtageren en plade
eller et skilt af permanent karakter og betydelig størrelse på et sted, der er klart synligt for
offentligheden, for hver operation, som opfylder følgende kriterier:
a) den samlede offentlige støtte til operationen overstiger 500 000 EUR
b) operationen består af køb af en fysisk genstand, finansiering af infrastruktur eller
bygge- og anlægsarbejde.
På pladen eller skiltet anføres operationens type, titel og formål, og pladen eller skiltet
udføres i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er vedtaget af
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 105, stk. 4.
3. INFORMATIONSFORANSTALTNINGER FOR STØTTEMODTAGERE OG POTENTIELLE
STØTTEMODTAGERE
3.1. Informationsforanstaltninger over for potentielle støttemodtagere
1. I overensstemmelse med kommunikationsstrategien sikrer forvaltningsmyndigheden, at
information om det operationelle programs strategi, målsætninger og
finansieringsmuligheder, der skyldes fælles støtte fra EU og medlemsstaten, formidles bredt
til potentielle støttemodtagere og alle interesserede parter med nærmere oplysninger om den
økonomiske støtte fra de berørte fonde.
2. Forvaltningsmyndigheden sikrer, at potentielle støttemodtagere som minimum informeres
om følgende:
a) betingelserne for at komme i betragtning til støtte under et operationelt program
b) en beskrivelse af procedurerne for behandling af støtteansøgninger og angivelse af
sagsbehandlingstid
c) kriterierne for udvælgelse af de operationer, hvortil der ydes støtte
DA 164 DA
d) kontakter på nationalt, regionalt og lokalt plan, som kan informere om de
operationelle programmer
e) at ansøgningerne indeholder forslag til kommunikationsaktiviteter, der står i forhold
til operationens størrelse, med henblik på at informere offentligheden om operationens
målsætninger og EU-støtten hertil.
3.2. Informationsforanstaltninger over for støttemodtagere
1. Forvaltningsmyndigheden underretter støttemodtagerne om, at de ved at acceptere støtten
samtidig accepterer at figurere på den liste over operationer, der offentliggøres i henhold til
artikel 105, stk. 2.
2. Forvaltningsmyndigheden sørger for information og pr-materiale, herunder elektroniske
skabeloner, for at hjælpe støttemodtagerne med at opfylde deres forpligtelser i henhold til
afsnit 2.2.
4. ELEMENTER I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN
Kommunikationsstrategien, der opstilles af forvaltningsmyndigheden, skal som minimum omfatte
følgende elementer:
a) en beskrivelse af strategien, bl.a. de vigtigste informations- og pr-foranstaltninger, der skal
træffes af medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden, rettet mod støttemodtagere,
potentielle støttemodtagere, oplysningsspredningstjenester og offentligheden under
hensyntagen til de i artikel 105 anførte mål
b) en beskrivelse af materialer, der foreligger i formater, som er tilgængelige for handicappede
c) en beskrivelse af, hvordan støttemodtagere vil blive støttet i deres
kommunikationsaktiviteter
d) det vejledende budget for strategiens gennemførelse
e) en beskrivelse af de administrative organer, herunder personaleressourcer, der får ansvar for
at gennemføre informations- og pr-foranstaltningerne
f) tilrettelæggelse af informations- og pr-foranstaltninger, jf. afsnit 2, herunder det websted
eller den webportal, hvor disse data er tilgængelige
g) en beskrivelse af, hvordan informations- og pr-foranstaltningerne skal vurderes med hensyn
til synliggørelse af og oplysning om politikken, det operationelle program, operationerne
samt fondenes og EU's rolle
h) evt. en beskrivelse af anvendelsen af de vigtigste resultater af det foregående operationelle
program
i) en årlig ajourføring med en beskrivelse af de informations- og kommunikationsaktiviteter,
der skal udføres.
DA 165 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om tilsyn og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolordning
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) budgetpost(er)
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjeparts bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 166 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme,
om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 1083/2006
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen77
13. Regionalpolitik, ABB-aktiviteter 13 03 (operationer under Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling og andre regionale operationer), 13 04 Samhørighedsfonden
4. Beskæftigelse og sociale anliggender, ABB-aktivitet 04 02 (Den Europæiske
Socialfond)
1.3. Forslagets/initiativets art
■ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning78
Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
Målet med samhørighedspolitikken er at formindske forskellene mellem de forskellige
områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder
eller øer med særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og
områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art,
og at bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst, især de kvantitative overordnede mål, der fastlægges i strategien.
1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
EFRU har til formål at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den
Europæiske Union ved at medfinansiere investeringer i medlemsstaterne, mens ESF
fremmer beskæftigelse, uddannelse og social inklusion.
77
ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
78
Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.
DA 167 DA
Samhørighedsfonden hjælper medlemsstaterne med at foretage investeringer i transportnet
og miljøet
De specifikke mål for fondenes interventioner er følgende:
- styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation
- bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi
- styrkelse af de små og mellemstore virksomheders, landbrugssektorens (for ELFUL)
og fiskeri- og akvakultursektorens (for EHFF) konkurrenceevne
- støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer
- fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring
- beskyttelse af miljøet og fremme en ressourceeffektivitet
- fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige
netinfrastrukturer
- fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet
- fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom
- investeringer i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring
- styrkelse af den institutionelle kapacitet og en effektiv offentlig forvaltning.
Berørte ABM/ABB-aktiviteter:
13 03: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre regionale tiltag
13 04: Samhørighedsfonden
04 02: Den Europæiske Socialfond
DA 168 DA
1.4.3. Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Samhørighedspolitikken bidrager væsentligt til at sprede vækst og velstand i hele EU, så
det er muligt at gennemføre EU's politiske målsætninger og mindske de økonomiske,
sociale og territoriale forskelle.
1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Kommissionen fremsætter forslag til et fælles sæt af output-indikatorer, der kan aggregeres
på EU-plan. De fælles output-indikatorer findes i bilagene til forordningerne for de enkelte
fonde. Resultatindikatorer bliver obligatoriske for alle programmer og prioriteringer.
Programmernes indvirkning holdes op mod målsætninger og mål i Europa 2020-strategien
samt, hvor det er relevant, BNP og beskæftigelsesindikatorer.
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Unionen skal fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet blandt
medlemsstaterne. I forslaget fastlægges rammerne for samhørighedspolitikken i den
kommende finansieringsperiode 2014-2020.
1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side
EU-indsatsen er berettiget både på grund af de mål, der er fastsat i traktatens artikel 174,
og på grund af nærhedsprincippet. Retten til at handle har hjemmel i artikel 3 i traktaten
om Den Europæiske Union, hvori det hedder, at "[Unionen] fremmer økonomisk, social og
territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne", og i artikel 175 i TEUF,
hvori det eksplicit fastsættes, at Unionen skal gennemføre denne politik gennem
strukturfondene, samt i artikel 177, hvori Samhørighedsfondens rolle defineres. Målene for
Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU)
og Samhørighedsfonden er fastsat i artikel 162, 176 og 177. Yderligere oplysninger om
merværdien som følge af EU-foranstaltningen findes i den tilknyttede konsekvensanalyse.
Som det blev fremhævet ved gennemgangen af EU's budget, "[bør] EU's budget derfor
bruges til at finansiere fælles offentlige goder, som medlemsstaterne og regionerne ikke
kan finansiere selv, eller som EU kan sikre bedre"79
. Lovforslaget skal respektere
nærhedsprincippet, da fondenes opgaver er fastlagt i traktaten, og politikken gennemføres i
overensstemmelse med princippet om delt forvaltning og under hensyntagen til
medlemsstaters og regioners institutionelle kompetencer.
1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Et resumé findes i konsekvensanalysen, der ledsager forslaget.
79
KOM(2010) 700 af 19.10.2010.
DA 169 DA
1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Der fastlægges en fælles strategisk ramme. Denne vil omsætte mål og prioriteringer for
Europa 2020 til investeringsprioriteringer for EFRU, Samhørighedsfonden, ESF, ELFUL
og EHFF og dermed sikre en integreret udnyttelse af midlerne til gennemførelse af fælles
mål. Den fælles strategiske ramme fastlægger desuden koordinationsmekanismer med
andre relevante EU-politikker og -instrumenter.
1.6. Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af begrænset varighed
– Forslag/initiativ gældende fra den 1.1.2014 til den 31.12.2020
– Finansielle virkninger fra 2014 til 2023
Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
• Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
• derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)80
Direkte central forvaltning ved Kommissionen
Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:
• gennemførelsesorganer
• organer oprettet af Fællesskaberne81
• nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver
– personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V
i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante
basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen
■ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne
Decentral forvaltning sammen med tredjelande
Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
.
.
80
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet
BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.
81
Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.
DA 170 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om tilsyn og rapportering
Hyppighed og betingelser angives.
Overvågningssystemet vil blive baseret på et system med delt forvaltning.
Overvågningsudvalgene for hvert operationelt program og årlige gennemførelsesrapporter
for hvert operationelt program får en central placering i denne tilgang.
Overvågningsudvalgene træder sammen mindst én gang om året. Dette system suppleres
med årlige revisionsmøder mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
Ud over gennemførelsesrapporterne for hvert operationelt program vil statusrapporterne i
2017 og 2019 behandle strategiske spørgsmål på medlemsstatsniveau. Kommissionen vil
på dette grundlag udarbejde strategirapporter i 2017 og 2019.
Overvågnings- og rapporteringssystemet baseres på output- og resultatindikatorer.
Forslagene indeholder et sæt fælles indikatorer, som skal bruges til aggregering af
oplysninger på EU-plan. På centrale tidspunkter i gennemførelsesperioden (2017 og 2019)
vil yderligere analytiske krav til programmernes afvikling indgå i de årlige
gennemførelsesrapporter. I overvågnings- og rapporteringssystemet udnyttes mulighederne
i elektroniske dataoverførsler til fulde.
Der bliver etableret evalueringsordninger til evaluering af politikkens effektivitet og
virkninger, især med hensyn til de overordnede Europa 2020-mål og andre relevante
virkningsindikatorer.
2.2. Forvaltnings- og kontrolordning
2.2.1. Konstaterede risici
Siden 2007 har Den Europæiske Revisionsret ("Revisionsretten") i sin årsberetning anført
en anslået fejlprocent for samhørighedspolitikken som helhed for hvert budgetår (2006-
2009) baseret på en uafhængig årlig stikprøve af transaktioner.
Revisionsrettens årlige anslåede fejlprocent for samhørighedspolitikken har været høj
sammenlignet med andre politikgrupper i EU's budget i årenes løb, og den har ligget
omkring 5-10 % af udgifterne for den indeværende programmeringsperiode. Den
fejlprocent, Revisionsretten angiver, gælder imidlertid for medlemsstaternes
mellemliggende betalinger, og de refunderes af Kommissionen, inden alle kontroller, der
skal foretages vedrørende 2007-2013-programmer, er gennemført på nationalt plan og EU-
plan.
Ifølge de nuværende regler attesteres mellemliggende betalinger af
attesteringsmyndigheden over for Kommissionen efter forvaltningsmyndighedens
skrivebordskontrol af alle udgifter, støttemodtagerne angiver at have afholdt, men ofte
inden dybtgående forvaltningskontrol på stedet eller efterfølgende revisionsaktiviteter.
Derfor indebærer de flerårige finansielle ordninger, at kontroller foretages såvel før som
efter Revisionsrettens revisionsarbejde, og de fejl, der resterer, når alle kontroller er
gennemført, kan være markant lavere end den fejlprocent, Revisionsretten har konstateret.
På grundlag af erfaringerne skønnes de resterende fejl, når programmerne er afsluttet og
alle kontroller er gennemført, at udgøre omkring 2-5 %.
DA 171 DA
Forslagene indeholder en række foranstaltninger til reduktion af fejlprocenten i forbindelse
med Kommissionens mellemliggende betalinger (den fejlprocent, Revisionsrettens
bemærkninger vedrører).
1 Kommissionens mellemliggende betalinger nedsættes til 90 % af det beløb,
medlemsstaterne har til gode, eftersom kun en del af de nationale kontroller på dette
tidspunkt er gennemført. Det resterende beløb udbetales efter den årlige
regnskabsafslutning, når forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden har fremlagt
revisionsdokumentation og rimelig garanti. Uregelmæssigheder, der konstateres af
Kommissionen eller Revisionsretten, efter at
forvaltningsmyndigheden/revisionsmyndigheden har fremsendt det attesterede
årsregnskab, vil medføre en nettokorrektion. Dermed får medlemsstaterne en større
tilskyndelse til at sikre den formelle rigtighed af de udgifter, der er attesteret over for
Kommissionen, sammenlignet med den nuværende fremgangsmåde, som tillader en mere
udstrakt genanvendelse af inddrevne midler gennem programmernes løbetid.
2) Der indføres en årlig regnskabsafslutning og en årlig afslutning af fuldførte
operationer eller udgifter, hvilket vil skabe større incitamenter for de nationale og
regionale myndigheder til at foretage kvalitetskontrol rettidigt i lyset af den årlige
regnskabsattestering over for Kommissionen. Dette udgør en styrkelse af de nuværende
økonomiske forvaltningsordninger og giver bedre sikkerhed for, at uregelmæssige udgifter
er udelukket fra regnskabet på årsbasis frem for ved udgangen af programmeringsperioden.
Det forventes, at de ovenfor skitserede foranstaltninger (det nye refusionssystem, årlig
regnskabsafslutning og endelige nettokorrektioner fra Kommissionens side) vil reducere
fejlprocenten til under 5%, og at den endelige resterende fejlprocent ved afslutningen af
programmerne vil være tættere på den væsentlighedsgrænse på 2%, som anvendes af
Revisionsretten.
Dette skøn forudsætter dog, at der er kapacitet i Kommissionen og medlemsstaterne til at
imødegå de væsentligste risici beskrevet nedenfor.
En analyse af fejl, der er indberettet af Revisionsretten og Kommissionen i de sidste fem år
viser, at de vigtigste konstaterede fejl er koncentreret i et begrænset antal
programmer i visse medlemsstater. Fejlprocenterne baseret på statistiske stikprøver, som
er indberettet af revisionsmyndighederne, udviser også betydelig variation mellem
forskellige programmer og underbygger dermed denne analyse. Forslaget om at fokusere
revisionsaktiviteter og -midler på højrisikoprogrammer og om at tillade proportionale
kontrolforanstaltninger for programmer med effektive kontrolsystemer ville imødegå de
væsentligste risici på en mere effektiv måde og føre til en mere effektiv anvendelse af
eksisterende revisionsressourcer både på nationalt plan og på kommissionsniveau.
Muligheden for at udnytte foranstaltninger, der står i forhold til situationen for hvert enkelt
program, kan i sig selv indføre incitamenter til mere effektive kontrolforanstaltninger.
Analysen af fejl, som ikke er blevet afsløret i de nationale forvaltnings- og
kontrolsystemer, og som Revisionsretten har konstateret ved sine revisioner i 2006-2009,
viser, at risiciene koncentrerer sig i følgende kategorier:
For EFRU og Samhørighedsfonden har fejl i forbindelse med offentlige indkøb tegnet
sig for omkring 41 % til de konstaterede kumulative kvantificerbare fejl. Fejl vedrørende
støtteberettigelse tegnede sig for 39 % og omfattede forskellige typer af fejl, f.eks. fejl i
udvælgelsen af projekter, finansiering af ikke-støtteberettigede udgiftskategorier, udgifter
uden for den støtteberettigede periode eller det støtteberettigede areal, fejl i beregningen af
DA 172 DA
medfinansieringssatser, finansiering af ikke-støtteberettiget moms osv. Svagheder i
revisionssporet tegnede sig for 11 % af de kvantificerbare fejl (med en andel, der er
faldende over tid pga. af forstærket forvaltningskontrol) og fejl i forbindelse med det
komplekse spørgsmål om indtægtsskabende projekter (indtægter ikke fradraget eller
ikke beregnet korrekt og dermed en for høj medfinansieringssats) tegnede sig for 6 % af de
kvantificerbare fejl, der blev indberettet i perioden.
For ESF har problemer vedrørende støtteberettigelse tegnet sig for omkring 58 % til de
konstaterede kumulative kvantificerbare fejl, og de omfatter især ikke-støtteberettigede
deltagere, ikke-støtteberettigede og indirekte omkostninger, udbetalinger efter eller før
støtteberettigelsesperioden, ikke-støtteberettigede udgifter anmeldt som faste beløb, ikke-
støtteberettigede omkostninger ved stipendier og offentlige ydelser, indtægter, der ikke er
trukket fra i beregningen af støtteberettigede udgifter eller er forkert beregnet,
tjenesteydelser, der er betalt, men ikke leveret, og ikke-støtteberettiget moms. Problemer
med nøjagtighed, som tegnede sig for 7 % af de konstaterede kumulative kvantificerbare
fejl vedrører ukorrekt fordeling af direkte og indirekte omkostninger, utilstrækkeligt
begrundet fordelingsmetode, fejl i beregning af udgifter, manglende overholdelse af
princippet om faktiske udgifter, anmeldelse af for store udgifter, ukorrekt beregning af
medfinansieringsgrad og endelig dobbelt anmeldelse af personaleudgifter. Problemer med
revisionsspor har bidraget til 35 % af fejlene og vedrørte fravær af vigtig dokumentation,
navnlig på støttemodtagerniveau.
Skønt Kommissionen gennemfører en række initiativer med de berørte medlemsstater for
at mindske disse fejl, forventes det, indtil vedtagelsen af det nuværende forslag og korrekt
gennemførelse af disse i medlemsstaterne, at disse fejl fortsat kan udgøre potentielle
risikoområder i den næste programmeringsperiode 2014-2020.
Fejl i forbindelse med offentlige indkøb er en vigtig kilde til fejl, som kan anslås til en
fejlprocent på ca. 2% -4% årligt i gennemsnit for den aktuelle programmeringsperiode. De
forslag, der fremsættes under samhørighedspolitikken, vil sikre en mere effektiv kontrol,
men for at opnå en væsentlig reduktion i fejlprocenten under samhørighedspolitikken er det
vigtigt, at disse foranstaltninger suppleres med en præcisering og forenkling af reglerne for
offentlige indkøb. I mangel af strømlinede procedurer for offentlige indkøb, og hvis
offentlige forvaltninger og støttemodtagere i medlemsstaterne ikke er i stand til at forbedre
gennemførelsen af disse regler, ville samhørighedspolitikken fortsat blive systematisk
berørt af denne del af den nuværende fejlprocent. Den igangværende revision af direktivet
om offentlige indkøb bør derfor give mulighed for at bidrage til en reduktion af fejlene i
samhørighedspolitikken i tråd med det, der er angivet ovenfor.
2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)
Den foreslåede opbygning af forvaltnings- og kontrolsystemerne er en videreudvikling af
strukturen i perioden 2007-2013 og bevarer de fleste af de funktioner, der er gennemført i
den aktuelle periode, herunder administrativ kontrol og kontrol på stedet, revisioner af
forvaltnings- og kontrolsystemer og revisioner af operationer. Forslaget fastholder også
Kommissionens rolle sammen med muligheden for afbrydelser, suspensioner og finansielle
korrektioner fra Kommissionens side.
For at styrke ansvarligheden skal programmyndigheder godkendes af et nationalt
godkendelsesorgan med ansvar for løbende tilsyn. Forslaget giver den fornødne
fleksibilitet til at fastholde den nuværende struktur af tre centrale myndigheder pr. program
i tilfælde, hvor den nuværende ordning har vist sig at være effektiv. Men det giver også
mulighed for at fusionere forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden og
DA 173 DA
dermed reducere antallet af involverede myndigheder i medlemsstaterne. Med færre
myndigheder vil den administrative byrde blive mindre og muligheden for at opbygge en
stærkere administrativ kapacitet større, samtidig med at der kan opnås en klarere
ansvarsfordeling.
Omkostningerne ved kontrolrelaterede opgaver (på nationalt og regionalt plan, ekskl.
Kommissionens omkostninger) anslås til at ligge på omkring 2 % af den samlede
finansiering, der administreres i perioden 2007-201382
. Disse omkostninger vedrører
følgende områder: 1 % stammer fra national koordination og programforberedelse, 82 %
vedrører programforvaltning, 4 % attestering og 13 % revision.
Følgende forslag vil øge omkostningerne ved kontrol:
- oprettelse og drift af et godkendelsesorgan (omkostningerne kan opvejes ved fusion af
forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden, hvis denne model vælges af
medlemsstaten)
- indgivelse af et attesteret årsregnskab og en årlig forvaltningserklæring, der forudsætter,
at al nødvendig kontrol i regnskabsåret er gennemført (hvilket kan kræve en ekstra
administrativ indsats)
- behovet for yderligere revision fra revisionsmyndighedernes side til revision af
forvaltningserklæringen eller behovet for at afslutte revisionen og fremsætte en
revisionserklæring inden for en kortere tid sammenlignet med de nuværende forpligtelser.
Der er imidlertid også forslag, som vil mindske omkostningerne ved kontrol:
- muligheden for at fusionere forvaltningsmyndighederne og attesteringsmyndighederne,
som giver medlemsstaten mulighed for at spare en betydelig del af de 4 % af de nuværende
omkostninger vedrørende attestering på grund af større forvaltningsmæssig effektivitet,
mindre behov for koordinering og nedsættelse af omfanget af revisioner
- anvendelsen af forenklede omkostninger og fælles handlingsplaner, som reducerer de
administrative omkostninger og byrder på alle niveauer, både for myndigheder og
støttemodtagere
- proportionale kontrolordninger for forvaltningsverificering og revisioner
- årlig afslutning, hvilket vil mindske omkostningerne til at opbevare dokumenter til
kontrolformål for offentlige forvaltninger og støttemodtagere.
Derfor forventes det samlet set, at forslagene vil føre til en omfordeling af
kontrolomkostninger (fortsat ca. 2 % af de samlede midler) snarere end en stigning
eller et fald. Det forventes dog, at denne omfordeling af udgifterne (på tværs af funktioner
og som følge af de proportionale kontrolordninger, også på tværs af medlemsstater og
programmer) vil sætte mere effektiv begrænsning for risici og dermed føre til en
fejlprocent under 5 %.
Ud over ændringer i den finansielle forvaltning og kontrolordningerne, som bidrager
til en effektiv afsløring og tidlig udelukkelse af fejl i regnskaberne, indeholder
82
Undersøgelsen "Regional governance in the context of globalisation: reviewing governance mechanisms &
administrative costs. Administrative workload and costs for Member State public authorities of the
implementation of ERDF and Cohesion Fund", 2010.
DA 174 DA
forslaget bestemmelser om forenkling på flere områder, som bidrager til forebyggelse
af fejl. Som anført ovenfor vil de foranstaltninger, der foreslås på disse områder, klare
55 % af de fejlprocenter, der er indberettet for den pågældende periode.
Disse foranstaltninger omfatter bl.a.:
– En mere omfattende brug af forenklede omkostninger, hvilket reducerer antallet af fejl i
relation til den finansielle forvaltning, støtteberettigelsesregler og revisionsspor og
indretter både gennemførelse og kontrol efter operationens resultater.
– En mere tematisk koncentration af finansieringen, hvilket kan medvirke til at sænke
antallet af fejl, der skyldes de mange forskellige foranstaltninger og dermed de mange
forskellige støtteberettigelsesregler, der anvendes.
– Præciserede regler for udvælgelse af projekter.
– En enklere tilgang til indtægtsskabende operationer, baseret på en fast takst, hvilket vil
reducere risikoen for fejl, når de indtægter, som operationerne har skabt, skal bestemmes
og fratrækkes.
– Harmonisering, præcisering og forenkling af støtteberettigelsesregler med andre af EU’s
finansielle støtteinstrumenter, hvilket vil mindske antallet af fejl fra støttemodtagere, som
får bistand fra forskellige kilder.
– En obligatorisk struktur for forvaltning og udveksling af elektroniske data mellem
administrationen og støttemodtagerne, hvilket kan bidrage til at mindske antallet af fejl, der
skyldes utilstrækkelig opbevaring af dokumenter, og forenkle den administrative byrde for
støttemodtagerne.
– Årlig afslutning af operationer eller udgifter, hvilket reducerer antallet af fejl i
revisionssporet ved at forkorte den tid, et dokument skal opbevares, hvorved man undgår
en omfattende forøgelse af den administrative arbejdsbyrde i forbindelse med den samlede
afslutning ved programmeringsperiodens udløb.
De fleste af de forenklinger, der er opført ovenfor, bidrager også til at mindske den
administrative byrde for støttemodtagere og indebærer således, at risikoen for fejl og den
administrative byrde reduceres samtidig.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv de eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Tjenestegrene med ansvar for strukturfondene har sammen med OLAF indført en strategi
for bekæmpelse af svig, der omfatter en række foranstaltninger, som Kommissionen og
medlemsstaterne skal gennemføre for at bekæmpe svig i strukturforanstaltninger med delt
forvaltning.
De to GD’er udvikler en risikomodel vedrørende svig, som de pågældende
forvaltningsmyndigheder vil bruge i forbindelse med 116 ESF- og 60 EFRU-programmer.
Kommissionen bifalder i sin seneste meddelelse om sin strategi til bekæmpelse af svig
(KOM(2011)376 endelig af 24.6.2011) den eksisterende strategi og betegner den som et
initiativ til bedste praksis og vil supplere den med flere foranstaltninger, hvoraf den
vigtigste er, at Kommissionen i sit forslag til forordninger for 2014-2020 vil anmode
DA 175 DA
medlemsstaterne om at iværksætte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der
står i forhold til de identificerede risici for svig.
Det foreliggende forslag fra Kommissionen indeholder et udtrykkeligt krav om at indføre
sådanne foranstaltninger, jf. artikel 86, stk. 4, litra c). Derved styrkes medlemsstaternes
bevidsthed om de fejl, der begås af organer, som er involveret i forvaltningen af og
kontrollen med midler, og risikoen for svig mindskes.
DA 176 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) budgetpost(er)
• Eksisterende udgiftsposter i budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Nummer
OB83
fra
EFTA-
lande84
fra
kandidat-
lande85
fra tredje-
lande
i.h.t. artikel 18, stk.
1, litra aa), i
finansforordningen
1
Intelligent
og inklusiv
vækst
Nye
udgifts-
områder for
2014-2020
04021700 ESF Konvergens
04021900 ESF Regional konkurrenceevne
13031600 EFRU Konvergens
13031800 EFRU Regional konkurrenceevne
13031900 EFRU Europæisk territorialt
samarbejde
13040200 Samhørighedsfonden
OB Nej Nej Nej Nej
• Nye budgetposter, som der er søgt om: Nej
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Nummer
[Betegnelse……………………………..….]
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidat-
lande
fra tredje-
lande
i.h.t. artikel 18, stk.
1, litra aa), i
finansforordningen
[…]
[XX.YY.YY.YY]
[…]
[…] JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ
83
OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.
84
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
85
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 177 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (3 decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme:
1 Intelligent og inklusiv vækst
GD: REGIO og EMPL
År
N
86
År
N+1
År
N+2
År
N+3
År
N+4
År
N+5
År
N+6
I ALT
y Aktionsbevillinger (2011-priser) 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Forpligtelser (1)
37
004,4
76
37
564,7
74
38
023,0
79
38
379,8
67
38
722,3
25
39
021,2
77
39
303,9
20
268 019,718
Nye budgetposter for EFRU og ESF
Betalinger (2)
5
662,0
72
11
297,0
46
21
863,6
75
28
576,8
24
31
789,2
32
36
702,8
73
34
774,2
87 170 666,010
Forpligtelser (1a)
9
482,5
81
9
751,2
40
9
968,9
03
10
138,9
77
10
308,6
21
10
456,5
12
10
595,8
53
70 702,687
Ny budgetpost for Samhørighedsfonden forud
for overførsel til den nye budgetpost for
Connecting Europe-faciliteteten
Betalinger (2a)
1
499,3
97
2
821,0
47
5
410,6
38
7
352,2
90
8
652,8
00
9
699,9
64
8
801,7
32 44 237,869
Forpligtelser (1b)
1
397,5
1
401,8
1
403,8
1
414,8
1
440,9
1
451,3
1
489,9
10 000,0
Overførsel til den nye budgetpost for
Connecting Europe-faciliteteten
Betalinger (2b) 4,8 903,8 1 1 1 1 1 6 626,7
86
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA 178 DA
003,8 103,2 129,9 177,6 303,6
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer87 0 0 0 0 0 0 0 0
13.01.04.01 – Eksternt personale, EFRU (3) 3,060 3,060 3,060 3,060 3,060 3,060 3,060 21,420
13.01.04.03 – Eksternt personale,
Samhørighedsfonden
1,340 1,340 1,340 1,340 1,340 1,340 1,340 9,380
04.01.04.01 – Eksternt personale, ESF 5,000 5,000 5,000 5,000 5,000 5,000 5,000 35,000
Eksternt personale i alt for tidl. BA-poster 9,400 9,400 9,400 9,400 9,400 9,400 9,400 65,800
ANDRE ADMINISTRATIONS-
BEVILLINGER FRA REGIO
13,365 13,365 13,365 13,365 13,365 13,365 13,365
93,555
ANDRE ADMINISTRATIONS-
BEVILLINGER FRA EMPL
16,000 16,000 16,000 16,000 16,000 16,000 16,000 112,000
Forpligtelser
=1+1
a +3
46
525,8
22
47
354,7
79
48
030,7
47
48
557,6
08
49
069,7
11
49
516,5
54
49
938,5
37 338 993,760
Bevillinger I ALT
til GD REGIO, EMPL og MOVE
Betalinger
=2+2a
+3
7
200,2
35
14
156,8
59
27
313,0
78
35
967,8
79
40
480,7
98
46
441,6
02
43
614,7
84 215 175,234
Forpligtelser (4)
46
487,0
58
47
316,0
14
47
991,9
82
48
518,8
43
49
030,9
46
49
477,7
89
49
899,7
72
338722,405
y Aktionsbevillinger I ALT
Betalinger (5)
87
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
forskning.
DA 179 DA
y Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
(6) 38,765 38,765 38,765 38,765 38,765 38,765 38,765 271,355
Forpligtelser =4+ 6
46
525,8
22
47
354,7
79
48
030,7
47
48
557,6
08
49
069,7
11
49
516,5
54
49
938,5
37
338 993,760
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1
i den flerårige finansielle ramme
Betalinger =5+ 6
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget / initiativet: Ikke oplyst
Forpligtelser (4)
y Aktionsbevillinger I ALT
Betalinger (5)
y Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
(6)
Forpligtelser =4+ 6
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(Referencebeløb)
Betalinger =5+ 6
DA 180 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme:
5 "Administrationsudgifter"
i mio. EUR (3 decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
År
N+4
År
N+5
År
N+6
I ALT
GD: REGIO
y Menneskelige ressourcer 80,187 80,187 80,187 80,187 80,187 80,187 80,187 561,309
y Andre administrationsudgifter 3,800 3,800 3,800 3,800 3,800 3,800 3,800 26,600
I ALT GD REGIO Bevillinger 83,987 83,987 83,987 83,987 83,987 83,987 83,987 587,909
739109
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
År
N+4
År
N+5
År
N+6
I ALT
GD: EMPL
y Menneskelige ressourcer 25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 177,800
y Andre administrationsudgifter
I ALT GD EMPL Bevillinger 25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 177,800
DA 181 DA
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
109,387 109,387 109,387 109,387 109,387 109,387 109,387 765,709
i mio. EUR (3 decimaler)
År
N88
År
N+1
År
N+2
År
N+3
… der indsættes flere år, hvis
virkningen varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
Forpligtelser
46
635,2
10
47
464,1
66
48
140,1
34
48
666,9
95
49
179,0
98
49
625,9
41
50
047,9
24 339 759,469
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Betalinger
88
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA 182 DA
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
• Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.
• Forslaget medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder: Samhørighedspolitik gennemføres ved delt forvaltning. De
strategiske prioriteringer fastlægges på EU-plan, mens den faktiske daglige forvaltning er overdraget til forvaltningsmyndigheder på
nationalt, regionalt og lokalt plan. De fælles output-indikatorer foreslås af Kommissionen, mens de faktiske output-mål foreslås af disse
forvaltningsmyndigheder som led i deres operationelle programmer og godkendes af Kommissionen. Det er derfor vanskeligt at angive
mål for output, før programmerne er udformet, forhandlet på plads og vedtaget, hvilket sker i 2013/2014.
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
… der indsættes flere år, hvis virkningen varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
RESULTATER
Der angives
mål og
resultater
Ø
Type
resulta
ter89
Resul-
tater-
nes
gns.
om-
kost-
ninger
Resultater
(antal)
Omk.
Resultater
(antal)
Omk.
Resultater
(antal)
Omk.
Resultater
(antal)
Omk.
Resultater
(antal)
Omk.
Resultater
(antal)
Omk.
Resultater
(antal)
Omk.
Samlede
resul-
tater
Sam-
lede
om-
kost-
ninger:
SPECIFIKT MÅL NR. 190
– Resultat
– Resultat
– Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL NR. 2:
89
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
90
Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikt/specifikke mål..".
DA 183 DA
– Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 2
OMKOSTNINGER I ALT
.
DA 184 DA
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1. Resumé
• Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
• Forslaget medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført
herunder:
GD REGIO
i mio. EUR (3 decimaler)
År
N91
År
N+1
År
N+2
År
N+3
År
N+4
År
N+5
År
N+6
I ALT
UDGIFTS-
OMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer, REGIO
80,187 80,187 80,187 80,187 80,187 80,187 80,187
561.309
Andre
administrations-
udgifter
3,800 3,800 3,800 3,800 3,800 3,800 3,800 26,600
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
83,741 83,741 83,741 83,741 83,741 83,741 83,741 586,187
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE
592
i den flerårige
finansielle ramme93
Menneskelige
ressourcer, REGIO
4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 30,8
Andre
administrations-
udgifter
13,365 13,365 13,365 13,365 13,365 13,365 13,365 93,555
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
17,765 17,765 17,765 17,765 17,765 17,765 17,765 124,355
91
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
92
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
93
Eksternt personale finansieret over tidligere BA-poster baseret på den endelige ressourcetildeling til
personale, inkl. eksternt personale i hovedkvarterer og delegationer.
DA 185 DA
I ALT
101,506 101,506 101,506 101,506 101,506 101,506 101,506 710,542
DA 186 DA
GD EMPL
i mio. EUR (3 decimaler)
År
N94
År
N+1
År
N+2
År
N+3
År
N+4
År
N+5
År
N+6
I ALT
UDGIFTS-
OMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 177,800
Andre
administrations-
udgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 25,400 177,800
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE
595
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
5,000 5,000 5,000 5,000 5,000 5,000 5,000 35,000
Andre
administrations-
udgifter
16,000 16,000 16,000 16,000 16,000 16,000 16,000 112,000
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
21,000 21,000 21,000 21,000 21,000 21,000 21,000 147,000
I ALT 46,400 46,400 46,400 46,400 46,400 46,400 46,400 324,800
I ALT 148,933 148,933 148,933 148,933 148,933 148,933 148,933 1 042,531
94
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
95
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 187 DA
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
• Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
• Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder: Tal for år n er tal for 2011.
GD REGIO:
Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)
År
N
År
N+1
År N+2 År N+3 År
N+4
År
N+5
År
N+6
y Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) REGIO
13 01 01 01 (i hovedsædet og i
Kommissionens repræsentationskontorer)
606 606 606 606 606 606 606
13 01 01 02 (i delegationer)
13 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
y Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTÆ)96
REGIO
13 01 02 01 (KA, V, UNE under den
samlede bevillingsramme)
48 48 48 48 48 48 48
13 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i
delegationerne)
– i hovedsædet98
56 56 56 56 56 56 56
13 01 04 0197
– i delegationerne
96
KA = kontraktansatte, V = vikarer, UED = unge eksperter i delegation, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter.
97
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
98
Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).
DA 188 DA
– i hovedsædet100
25 25 25 25 25 25 25
13 01 04 03
99
– i delegationerne
XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte
forskning)
10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte
forskning)
Andet
I ALT 735 735 735 735 735 735 735
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret
med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte At bidrage til analyse, forhandling, ændring og/eller forberedelse til godkendelse af
forslag til programmer og/eller projekter i medlemsstat XXX. At bidrage til at forvalte,
overvåge og evaluere gennemførelsen af godkendte programmer/projekter. At sikre
overholdelse af reglerne for program XXX.
Eksternt personale Idem og/eller administrativ støtte.
99
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
100
Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).
DA 189 DA
GD EMPL
Overslag angives i fuldtidsækvivalenter i hele tal
År
N
År
N+1
År N+2 År N+3 År
N+4
År
N+5
År
N+6
y Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
04 01 01 01 (hovedsæde
og Kommissionens
repræsentations-
kontorer) (200 stillinger,
enhedsomk. 127 000
EUR)
200 200 200 200 200 200 200
(Delegationer)
(indirekte forskning)
(direkte forskning)
y Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTÆ)101
(KA, V, UNE under
den samlede
bevillingsramme)
(KA, V, UED, LA og
UNE i delegationerne)
– i
hovedsædet103
93 93 93 93 93 93 93
04 01 04 01 102
– i
delegationerne
XX 01 05 02 (KA, V,
UNE – indirekte
101
KA = kontraktansatte, V = vikarer, UED = unge eksperter i delegation, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter.
102
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
103
Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).
DA 190 DA
forskning)
XX 01 05 02 (KA, V,
UNE – direkte
forskning)
Andet xx 01 04 02)
I ALT 293 293 293 293 293 293 293
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret
med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger.
DA 191 DA
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
• Forslaget/initiativet er foreneligt med den næste flerårige finansielle
ramme.
• Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i
den flerårige finansielle ramme.
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes
størrelse.
[…]
• Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at
den flerårige finansielle ramme revideres104
.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og
beløbenes størrelse.
[…]
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
• Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjepart.
• Forslaget indeholder bestemmelser om samfinansiering. Det er ikke muligt
at angive det nøjagtige beløb. I forordningen fastsættes de maksimale
medfinansieringssatser opdelt efter det regionale udviklingsniveau (jf. art. 73
i forslaget til forordning):
Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
År
N+4
År
N+5
År
N+6
I alt
Organ, som deltager i
samfinansieringen
(angives)
Medlems
stat
Medlems
stat
Medlems
stat
Medlems
stat Medlems
stat
Medlems
stat
Medlems
stat
Samfinansierede
bevillinger I ALT
Ikke
fastlagt
Ikke
fastlagt
Ikke
fastlagt
Ikke
fastlagt
Ikke
fastlagt
Ikke
fastlagt
Ikke
fastlagt
104
Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.
DA 192 DA
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
• Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
• Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
– for egne indtægter
– for diverse indtægter
i mio. EUR (3 decimaler)
Forslagets/initiativets virkninger105
Indtægtspost på
budgettet:
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Indsæt så mange kolonner som
nødvendigt for at vise varigheden af
virkningerne (jf. punkt 1.6)
Artikel ………….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
[…]
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne på indtægterne.
[…]
105
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto,
dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.