Aktuelt notat om CSR-rapportering for store virksomheder forud for Europaudvalgets møde 6/12-13

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EUK 29. september 2013
NOTAT
CSR-rapportering for store virksomheder
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervs-
og Vækstministeriets reviderede notat vedrørende EU-kommissionens
direktivforslag om CSR-rapportering for store virksomheder.
Nick Hækkerup
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0207 Bilag 2
Offentligt


NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Direktivforslag om CSR-rapportering for store virksomheder
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1. Resumé
Kommissionen har den 16. april 2013 fremlagt forslag til direktiv med
henblik på at sikre øget gennemsigtighed i store virksomheder om sociale
og miljømæssige spørgsmål samt mangfoldighed. Med forslaget skal virk-
somheder offentliggøre oplysninger om politikker, resultater og risici på
områder som miljø, sociale og arbejdstagerrelaterede forhold, respekt
for menneskerettighederne, korruption og bestikkelse, samt mangfoldig-
hed i direktion og bestyrelse.
På baggrund af drøftelser af land-for-land rapportering bl.a. vedr. pla-
cering af overskud og betaling af skat i Rådet har formandskabet valgt
at gå videre med en revisionsklausul. Det konkrete indhold af en sådan
revisionsklausul kendes dog ikke p.t., men forventningen er, at man på
et senere tidspunkt vil skulle undersøge, om land-for-land rapportering
bør indføres for alle store virksomheder.
Forslaget vurderes at få lovgivningsmæssige konsekvenser.
Sagen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde som a-punkt.
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0207 Bilag 2
Offentligt
2/12
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2013) 207 af 16. april 2013 fremlagt for-
slag til ændring af regnskabsdirektiverne1
for så vidt angår offentliggørel-
se af ikke-finansielle oplysninger (CSR-rapportering) og oplysninger om
mangfoldighed. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. april 2013 i
dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50 og skal behandles af
Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifi-
ceret flertal.
Med lanceringen af akten for det indre marked ”Sammen om fornyet
vækst”2
og handlingsplanen ”En ny strategi 2011-2014 for virksomhe-
dernes sociale ansvar”3
, opregnede Kommissionen EU’s egne forpligtel-
ser på området og en række forslag til erhvervslivet, medlemsstaterne og
de øvrige aktører. Det fremgår af strategien, at Kommissionen med hen-
blik på at sikre, at reglerne er ens for alle, vil fremlægge et lovgivnings-
forslag om gennemsigtigheden af de oplysninger af social og miljømæs-
sig art, som virksomheder indberetter.
Siden forslaget blev fremlagt har Det Europæiske Råd (DER) i deres
konklusioner af 22. maj 2013 under overskriften beskatning opfordret
til følgende: ”Forslaget om ændring af direktiverne om offentliggørelse
af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for store
selskaber og grupper skal behandles, navnlig med henblik på at sikre,
at store selskaber og grupper aflægger regnskab for hvert enkelt land.”
På baggrund af drøftelser af land-for-land rapportering bl.a. vedr. pla-
cering af overskud og betalt skat i Rådet har formandskabet valgt at gå
videre med en revisionsklausul. Det konkrete indhold af en sådan revi-
sionsklausul kendes dog ikke p.t., men forventningen er, at man på et
senere tidspunkt vil skulle undersøge, om land-for-land rapportering
bør indføres for alle store virksomheder.
3. Formål og indhold
Direktivforslagets overordnede sigte er at øge gennemsigtigheden af store
europæiske virksomheders forvaltning af ikke-finansielle risici og forbed-
re de pågældende virksomheders ikke-finansielle resultater. De centrale
mål er at:
1
Der er i sommeren 2013 vedtaget et nyt regnskabsdirektiv. Direktivforslaget om CSRer
fremsat på et tidspunkt, hvor direktivet endnu ikke var vedtaget, og det henviser derfor
til de to tidligere direktiver, som det nye afløste.
2
KOM(2011) 467 af 13. april 2011.
3
KOM(2011) 681 af 25. oktober 2011.
3/12
 Øge gennemsigtigheden i visse selskaber og øge relevansen, kon-
sistensen og sammenligneligheden af de ikke-finansielle oplys-
ninger ved at styrke og præcisere de eksisterende krav.
 Øge mangfoldigheden i bestyrelser og direktion gennem øget
gennemsigtighed.
 Forbedre virksomhedernes samfundsansvarlighed og resultater og
det indre markeds effektivitet.
Offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (CSR-rapportering)
Forslaget lægger op til, at visse store selskaber som en del af deres årsbe-
retning offentliggør oplysninger om miljøspørgsmål, sociale spørgsmål,
aspekter vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af
korruption og bestikkelse.
Der lægges op til, at redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af sel-
skabets politikker, dets resultater og de risikorelaterede aspekter på de
nævnte områder. Selskaber kan fremlægge disse oplysninger på grundlag
af nationale, EU-baserede eller internationale rammer, f.eks. FN’s Global
Compact, FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv,
OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, ISO 26000, Glo-
bal Reporting Initiative (GRI) m.fl., og virksomheden skal oplyse, hvil-
ken ramme man har valgt som grundlag for oplysningerne.
Ifølge forslaget skal kravene til CSR-rapportering finde anvendelse på
selskaber med mere end 500 ansatte i gennemsnit og med en samlet ba-
lance på 20 mio. € (150 mio. kr.) eller en nettoomsætning på 40 mio. €
(300 mio. kr.). Direktivforslaget omfatter således væsentligt færre virk-
somheder end de gældende danske regler (jf. pkt. 6). Direktivforslaget
ligner den danske rapporteringsmodel, men går videre end dansk lov-
givning på tre punkter: 1) udvidelse af rapporteringsområder til også at
omfatte miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og bekæmpelse af korrupti-
on og bestikkelse 2) virksomheder skal redegøre for hvorfor de ikke har
en politik på de omfattede rapporteringsområder (såfremt det er tilfæl-
det) og 3) virksomheder skal rapportere om deres ikke-finansielle risici
og hvordan disse håndteres (på de områder, hvor de vælger at have en
politik).
Offentliggørelse af oplysninger om diversitet (mangfoldighed i bestyrel-
ser og direktion)
Forslaget lægger op til, at store børsnoterede virksomheder offentliggør
oplysninger om mangfoldighedspolitik for det øverste og det centrale le-
delsesorgan, herunder forhold vedrørende alder, køn, geografisk diversi-
tet og uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Oplysningerne skal
indgå i redegørelsen for virksomhedsledelse og indeholde målsætninger
for denne politik, gennemførelsen og de opnåede resultater. De virksom-
heder, der ikke har en mangfoldighedspolitik, vil være forpligtet til at re-
degøre for, hvorfor det forholder sig således.
4/12
Ifølge forslaget skal kravene til mangfoldigheds-rapportering finde an-
vendelse på store børsnoterede selskaber med mere end 250 ansatte i
gennemsnit og med en samlet balance på 20 mio. € (150 mio. kr.) eller en
nettoomsætning på 40 mio. € (300 mio. kr.). Små og mellemstore børsno-
terede virksomheder vil ikke være omfattet. I den seneste version af
kompromisforslaget er anvendelsesområdet foreslået indskrænket, så
kun børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte omfattes af for-
slaget.
Land-for-land rapportering
På baggrund af drøftelser af land-for-land rapportering i Rådet har
formandskabet valgt at gå videre med en revisionsklausul. Det konkrete
indhold af en sådan revisionsklausul kendes dog ikke p.t., men forvent-
ningen er, at man på et senere tidspunkt vil skulle undersøge, om land-
for-land rapportering bør indføres for alle store virksomheder på bag-
grund af erfaringerne med den land-for-land rapportering, der er ind-
ført med regnskabsdirektivet og kapitalkravsdirektivet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI). Ordfø-
rer på forslaget er Raffaele Baldassarre (EPP/IT).
Følgende udvalg skal afgive udtalelse: Udenrigsudvalget (AFET); Ud-
vikling (DEVE); Økonomi- og Valutaudvalget (ECON); Beskæftigelse
og Sociale Anliggender (EMPL); Miljø, Folkesundhed og Fødevaresik-
kerhed (ENVI); Industriudvalget (INTR); Indre Marked og Forbruger-
beskyttelse (IMCO); Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM).
Europa-Parlamentet har tidligere i deres resolution af 6. februar 2013
om ”Virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig ad-
færd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst” udtalt, at man anerkender,
at virksomhederne har en interesse i at fremlægge oplysninger om bæ-
redygtighed, såsom sociale og miljørelaterede faktorer, med henblik på
at indkredse risici vedrørende bæredygtighed og højne tilliden blandt
investorer og forbrugere.
Specifikt om Kommissionens (på tidspunktet kommende) lovforslag ud-
talte Parlamentet, at de bl.a. slår til lyd for vedtagelsen af et lovforslag,
der giver stor handlefrihed, således at der tages hensyn til CSR's man-
gefacetterede beskaffenhed og den store variation mellem de CSR-
politikker, virksomhederne fører. Dette skal modsvares af et tilstrække-
ligt højt niveau af sammenlignelighed for at imødekomme investorernes
og andre interessenters behov såvel som behovet for at give forbrugerne
let adgang til oplysninger om virksomhedernes indvirkning på samfun-
det. Derfor skal oplysninger om bæredygtighed omfatte underleveran-
cer og forsyningskæden og være baseret på internationalt accepterede
5/12
metodologier, ligesom der bør indføres en undtagelse eller forenklede
rammer for SMV'er.
5. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelse nødven-
digheden af EU-regulering på området, da flere medlemsstater for nylig
har indført lovgivning, som kræver, at der gives yderligere oplysning på
dette område. De nationale krav er imidlertid meget forskellige, hvilket
gør det vanskeligt at sammenligne selskaber på tværs af det indre marked.
Kommissionen konkluderer, at målsætningerne for dette forslag ikke kan
opnås ved ensidige foranstaltninger på medlemsstatsplan.
Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
6. Gældende dansk ret
Rapportering af samfundsansvar er reguleret i årsregnskabsloven § 99 a
(Bekendtgørelse nr. 323 af årsregnskabsloven af 11. april 2011 med sene-
re ændringer).
Danske virksomheder skal med baggrund heri redegøre for deres arbejde
med samfundsansvar og forholde sig specifikt til menneskerettigheder og
klimapåvirkning. Redegørelsen skal omhandle politikker, handlinger og
resultater og skal placeres i årsrapporten eller alternativt i en supplerende
beretning til årsrapporten eller på en hjemmeside. Rapporteringskravet
omfatter virksomheder, der overskrider to af følgende tre størrelsesgræn-
ser; a) 250 ansatte, b) balancesum på 143 mio. kr. og c) nettoomsætning
på 286 mio. kr. Hvis en omfattet virksomhed ikke har en politik for sam-
fundsansvar mv., skal det fremgå.
Lov nr. 1383 af 23. december 2012 om ændring af selskabsloven, års-
regnskabsloven og forskellige andre love medførte, at der blev indført
regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det
øverste ledelsesorgan og for afrapportering herom for de statslige aktie-
selskaber, børsnoterede virksomheder samt store virksomheder. Endvi-
dere indeholder Anbefalingerne for god Selskabsledelse en anbefaling
om mangfoldighed i ledelsen.
7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for begrænset tilpasning af
dansk lovgivning, hvilket uddybes nedenfor.
Offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (CSR-rapportering)
6/12
Forslaget adskiller sig fra de danske regler på en række punkter. Efter
forslaget skal virksomhederne oplyse om emnerne miljø-, sociale og
medarbejderrelaterede forhold samt menneskerettigheder, anti-korruption
og bestikkelse, hvilket er mere omfattende end det gældende danske krav
om at oplyse om generel politik for samfundsansvar og specifikt menne-
skerettigheder og klimastrategi.
De virksomheder, der omfattes af forslaget, skal i modsætning til gæl-
dende dansk ret rapportere om de risici, der er forbundet med de enkelte
CSR-områder.
Virksomhederne skal desuden fremlægge en begrundelse, hvis selskabet
ikke forfølger politikker på et eller flere af disse områder.
Offentliggørelse af oplysninger om diversitet (mangfoldighed i bestyrel-
ser og direktion)
Direktivforslaget afviger på en række punkter fra de gældende danske
regler på området.
I gældende dansk ret stilles der krav om opstilling af måltal for andelen af
det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og om udarbej-
delse af politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn for
virksomhedens øvrige ledelse.
Ifølge direktivforslaget stilles der krav om offentliggørelse af mangfol-
dighedspolitikker for det øverste og det administrative ledelsesorgan for
så vidt angår alder, køn, geografisk diversitet, uddannelsesmæssig og er-
hvervsmæssig baggrund.
Derudover adskiller forslagets anvendelsesområde sig fra de danske reg-
ler, idet de danske krav gælder for statslige aktieselskaber, børsnoterede
og store virksomheder, mens forslaget kun skal omfatte store børsnotere-
de virksomheder. I den seneste kompromistekst er det foreslået, at reg-
lerne alene skal finde anvendelse på de meget store børsnoterede virk-
somheder – dvs. virksomheder med over 500 ansatte.
Ifølge forslaget skal rapporteringen være indeholdt i redegørelsen for
virksomhedsledelse, mens oplysningerne ifølge dansk ret ikke nødven-
digvis skal være en del heraf men kan indgå i CSR-rapporteringen.
Endeligt foreslås det, at mangfoldighedsrapportering skal foregå efter
”følg eller forklar”- modellen. Efter gældende dansk ret er virksomhe-
derne forpligtede til at opstille måltal og politikker samt afrapportere
herom i årsrapporten. Til gengæld er en virksomhed fritaget for de gæl-
dende danske krav, hvis intet køn er repræsenteret med mindre end 40
pct. I så fald skal det oplyses i årsrapporten, at der ikke er et underrepræ-
senteret køn i ledelsen.
7/12
Børsnoterede virksomheder er efter årsregnskabslovens § 107 b forplig-
tede til at lave en redegørelse for virksomhedsledelse, som bl.a. skal in-
deholde oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks
for god selskabsledelse. Som nævnt indeholder Anbefalingerne om god
Selskabsledelse en anbefaling om mangfoldighed i ledelsen. Er selska-
bet omfattet heraf, skal de børsnoterede virksomheder oplyse, hvorvidt
de følger denne anbefaling eller ej. Afrapportering om efterlevelse af
anbefalingerne sker efter ”følg eller forklar”-princippet.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes på sigt at have positive samfundsøkonomiske konse-
kvenser, idet forslaget bidrager til bæredygtig udvikling. Den konkrete
udvikling afhænger dog af i hvilken udstrækning forslaget også formår
at tage hensyn til europæiske virksomheders konkurrenceevne.
9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den del af direktivforslaget, der omhandler offentliggørelse af oplys-
ninger om diversitet (mangfoldighed i bestyrelser og direktion), skønnes
på det foreliggende grundlag at omfatte ca. 100 virksomheder i Dan-
mark. Af den nuværende kompromistekst fremgår det, at kun børsnote-
rede virksomheder med over 500 ansatte vil være omfattet. I så fald
skønnes forslaget at omfatte ca. 60 virksomheder i Danmark.
Den del af direktivforslaget, der omhandler offentliggørelse af ikke-
finansielle oplysninger (CSR-rapportering), skønnes på det foreliggen-
de grundlag at omfatte ca. 200-400 virksomheder i Danmark.
Heroverfor omfatter de gældende nationale regler for rapportering om
samfundsansvar ca. 1.200 virksomheder. Det vurderes, at forslaget ikke
vil medføre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet, da gæl-
dende nationale regler om kønssammensætning i ledelsen og redegørel-
se om samfundsansvar vurderes at dække en stor del af kravene i for-
slaget.
Fsva. de forhold, hvor forslaget er mere omfattende end dansk ret, vur-
deres forslaget at medføre administrative byrder for erhvervslivet. Flek-
sibiliteten i forslaget gør det dog muligt for den enkelte virksomhed at
tilrettelægge indsatsen efter egne forhold.
10. Høring
Kommissionens forslag er sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-
kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 2. maj 2013.
På dette tidspunkt indgik der ikke forslag om land-for-land rapporte-
ring i forslaget, hvorfor der ikke er modtaget høringssvar vedr. dette
element.
8/12
Der er modtaget høringssvar fra Concord Danmark, Amnesty Internatio-
nal, Forbrugerrådet, Finansrådet, Dansk Rederiforening, Dansk Industri
og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Concord Danmark finder det positivt, at Kommissionens forslag lægger
op til, at de virksomheder, der omfattes af direktivet, skal rapportere om
håndtering af risici. Det er også positivt, at virksomhederne som mini-
mum skal rapportere om såvel miljø-, sociale og medarbejderrelaterede
forhold samt menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse.
Concord Danmark finder dog, at det er et alvorligt problem, at direktivet
savner fokus på de mennesker og lokalsamfund, som kan blive påvirket
negativt af virksomhedens aktiviteter, hvorfor forslaget også bør omfatte
due diligence (nødvendig omhu).
Concord Danmark finder, at der i forslaget bør henvises til relevante sek-
tor-, og landespecifikke og regionale vejledninger på bl.a. miljø og men-
neskerettighedsområdet, og at det bør være et krav, der inkluderer finan-
sielle og ikke-finansielle indikatorer i rapporteringen. Der bør desuden
rapporteres om leverandørkæder.
Concord Danmark bemærker, at det er vigtigt, at der i direktivet henvises
til internationalt anerkendte standarder, som eksempelvis FN’s retnings-
linjer for erhvervsliv og menneskerettigheder og OECD’s retningslinjer
for multinationale selskaber.
Concord Danmark savner monitorerings- og håndhævelsesmekanismer i
direktivet og efterlyser, at alle dele af en virksomhed bør pålægges rap-
porteringsforpligtelse, herunder også datterselskaber.
Concord Danmark bemærker, at alle virksomheder bør rapportere om ik-
ke-finansielle forhold, og nævner, at man finder den nuværende danske
model, der ikke kræver ”comply and explain” utilstrækkelig.
Amnesty International Danmark henviser til Concord Danmarks hørings-
svar og er enig i de afgivne bemærkninger.
Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag om, at virksomheder i EU
skal afrapportere om samfundsansvar, som man allerede kender det fra
Danmark. Forbrugerrådet støtter i øvrigt bemærkningerne fra Concord
Danmark.
Finansrådet støtter direktivforslagets overordnede formål om at sikre
gennemsigtighed og lige konkurrencevilkår på EU’s indre marked.
Finansrådet finder, at det udtrykkeligt bør fremgå, at den enkelte virk-
somhed selv beslutter, hvor rapporteringen om mangfoldighed skal ske –
under forudsætning af, at der i årsrapporten laves en præcis henvisning
9/12
til, hvor rapporteringen kan findes. Det foreslås, at rapporteringen kan gi-
ves særskilt i en CSR-rapport eller på en hjemmeside.
Danmarks Rederiforening imødeser Kommissionens forslag og noterer
med tilfredshed, at forslaget i høj grad afspejler den danske ”comply or
explain”-model.
Rederiforeningen fremhæver, at det er vigtigt, at definitionen af CSR-
områderne bliver bredt defineret. Princippet om, at CSR-politikker tilpas-
ses den enkelte virksomheds udfordringer og strategiske målsætninger,
bør fastholdes.
Rederiforeningen finder, at redegørelser for risici udgør en stor udfor-
dring for en virksomhed, og at det er afgørende, at rapportering ikke bli-
ver en administrativ byrde. Det bliver herudover fremhævet, at komplek-
siteten bliver høj. Der efterspørges endeligt præcisering af en række be-
stemmelser i forslaget samt, at udfordringen er at sikre, at der ikke i de
politiske forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet tilføjes
yderligere rapporteringsmuligheder eller opstilles specifikke rapporte-
ringsindikatorer.
DI finder, at Kommissionen lægger op til en mere omfattende og ufleksi-
bel regulering, der kan pålægge virksomhederne yderligere byrder, uden
at dette nødvendigvis afspejles i øget ansvarlighed eller skaber level play-
ing field i EU.
DI støtter ønsket om at styrke indsatsen på CSR-området, men er princi-
pielt imod, at virksomheder pålægges at rapportere om CSR i deres års-
rapport. Den danske mulighed for at henvise til eksisterende CSR-
rapporter på virksomhedens hjemmeside bør derfor bevares, ligesom det
bør være muligt at henvise til CSR-rapporter, der er placeret i en supple-
rende beretning til årsrapporten. Der er ikke tilstrækkeligt frie rammer for
virksomhederne til fokusering og prioritering af indsatsen på CSR-
området.
DI mener, at virksomheder også fremadrettet skal have mulighed for at
vælge forskellige formater og detaljeringsgrader i deres CSR-
rapportering.
DI udtrykker bekymring over, at forslaget på nogle punkter er væsentligt
mere vidtgående og detaljeret end de danske krav og Global Compact.
DI foreslår, at det kun er meget store virksomheder, der bliver reguleret
og logikken i regnskabsdirektivet følges med mere end 500 medarbejde-
re, en balancesum, der overstiger 40 mio. euro og en omsætning, der
overstiger 80 mio. euro.
10/12
DI mener, at virksomhederne selv bør definere de mest relevante emner
at arbejde med og afviser et særskilt krav om rapportering af risici i rela-
tion til virksomhedens CSR.
DI finder, at sidstnævnte fører til introduktion af et kædeansvar for virk-
somheden. Risici i værdikæden vurderes løbende af virksomheder og kan
ligge til grund for strategiske til- og fravalg, som virksomheden af kon-
kurrencemæssige hensyn ikke bør forpligtes til at rapportere om. For så
vist angår mangfoldighed henviser DI til tidligere afgivne bemærkninger
ved høringen af Kommissionens grønbog om corporate governance, samt
at rapportering om mangfoldighed ikke er nødvendigt, når f.eks. det dan-
ske kodeks allerede tilskynder børsnoterede selskaber til at gøre sig over-
vejelser om mangfoldighed. DI mener ikke, at Kommissionens forslag
harmonerer med nærhedsprincippet, idet nationale tiltag, som f.eks. de
danske, kan opfylde formålet om mangfoldighed i bestyrelser og ledelser
generelt.
Sammenfattende vedrørende den del af forslaget, der vedrører mangfol-
dighed, mener DI således, at der bør tages højde for allerede indførte og
velfungerende nationale bestemmelser om mangfoldighed, og at i det om-
fang, der overhovedet vurderes at være behov for et EU-initiativ, bør
”følg eller forklar”-princippet fastholdes.
Foreningen af Danske Revisorer (FSR) er generelt positive overfor
Kommissionens forslag og hilser mere ensartede regler i Fællesskabet
velkommen.
FSR ønsker en undtagelse svarende til den for datterselskabers rapporte-
ring i forslaget for koncernregnskaber, hvor de relevante oplysninger i
stedet fremgår af det underliggende datterselskabs års- eller koncernregn-
skaber.
FSR finder, at mangfoldighedsbegrebet i forslaget er meget omfattende
og bredere end begrebet ”køn” og opfordrer til en analyse af, om der kan
opstå problemer i relation til registerlovgivningen med dette krav.
Afslutningsvist fremhæver FSR, at det bør overvejes, om de ikke-
finansielle oplysninger bedst placeres i årsrapporten eller eventuelt rap-
porteres særskilt med reference til og fra årsrapporten f.eks. på en hjem-
meside.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har været fire drøftelser af forslaget i Rådets arbejdsgruppe hen-
holdsvis den 12. juli, den 17. september, den 22. oktober og den 26. no-
vember 2013. Der forventes et sidste arbejdsgruppemøde i uge 49. For-
mandskabet forventer forelæggelse i COREPER 11. december.
11/12
Fsva. den del, der vedrører offentliggørelse af ikke-finansielle oplysnin-
ger, er forslaget overordnet set blevet positivt modtaget. Mange lande
har udtalt sig positivt over for selve målet med at sikre større åbenhed,
og fleksibiliteten i forslaget er blevet fremhævet. Ganske få lande har
givet udtryk for, at de ønsker et mere vidtgående forslag. Der har dog
blandt et flertal af lande været et pres for et mindre vidtgående forlag,
der yderligere reducerer de administrative byrder. Mens den grundlæg-
gende model i Kommissionens forslag er fastholdt, er formandskabets
kompromistekst justeret til fordel for større fleksibilitet. En række lande
har særligt presset på for en indsnævring af forslagets rækkevidde til
alene at omfatte børsnoterede virksomheder. Den nuværende kompro-
mistekst indsnævrer Kommissionens forslag til at omfatte store virk-
somheder med over 500 ansatte.
Fsva. offentliggørelse af oplysninger om diversitet har en række lande i
udgangspunktet været skeptiske. Denne skepsis er formentlig blevet ud-
vandet som følge af formandskabets forslag om, at kun børsnoterede
virksomheder med over 500 ansatte skal omfattes af reglerne. Kun et
mindretal af lande har på seneste arbejdsgruppemøde udtrykt mod-
stand.
Fsva. Det Europæiske Råds opfordring af 22. maj har flertallet af lande
under hele forløbet udtrykt principiel støtte til drøftelse af beskatning
på EU-plan, og under hensyntagen til internationale tiltag på området i
fx OECD-regi, men har været meget kritiske over for at koble drøftel-
sen til det foreliggende direktivforslag. Flertallet har vedvarende opfor-
dret Kommissionen til at tilvejebringe et minimum af konsekvensanaly-
se inden konkret stillingtagen til indførelsen af land-for-land rapporte-
ring i dette direktiv. Formandskabet har derfor valgt at gå videre med
en revisionsklausul. Det konkrete indhold af en sådan revisionsklausul
kendes dog ikke p.t., men forventes at lægge op til, at man på et senere
tidspunkt vil skulle undersøge, om land-for-land rapportering bør ind-
føres for alle store virksomheder på baggrund af erfaringerne med den
land-for-land rapportering, der er indført med regnskabsdirektivet og
kapitalkravsdirektivet.
12. Regeringens generelle holdning
Regeringen er overordnet positiv over for initiativer, der kan bidrage til
en styrkelse af virksomheders samfundsansvar, øget gennemsigtighed
og åbenhed.
Regeringen lægger vægt på, at initiativerne bør være fleksible i forhold
til virksomhedernes specifikke rammer, og at man skal undgå unødige
administrative byrder.
Fsva. den del af forslaget, der vedrører offentliggørelse af ikke-
finansielle oplysninger, er regeringen positiv over for forslaget, der i sin
helhed ligger på linje med det eksisterende danske rapporteringskrav.
12/12
Regeringen vil arbejde for et kompromis, der så vidt muligt respekterer
dette udgangspunkt. I den forbindelse bør der ud over fleksibiliteten
lægges vægt på sammenlignelighed med vægt på anvendelse af interna-
tionale rammer, og at forslagets rækkevidde fsva. størrelsesgrænser og
dermed antallet af virksomheder, der potentielt omfattes af forslaget,
lægger sig så tæt op af gældende dansk lov som muligt.
Regeringen ser i udgangspunktet også positivt på forslagets del vedrø-
rende mangfoldighed. Regeringen er positiv overfor initiativer, der kan
øge diversiteten i virksomhedsbestyrelser. Det er dog vigtigt, at der ikke
pålægges virksomhederne unødige administrative byrder. Her tænkes
især på, at forslagene omfatter de samme virksomheder samt afrappor-
teringsmetoderne, hvor det er henholdsvis ”følg eller forklar” versus en
forpligtelse til at afrapportere på baggrund af en kvote. I princippet
mener regeringen endvidere, at det vil være mest hensigtsmæssigt at
adressere dette emne i en henstilling i stedet for i et direktiv også henset
til, at flere principper om corporate governance allerede følger af en
række henstillinger.
Fsva. Det Europæiske Råds opfordring af 22. maj er regeringen positiv
over for at imødekomme denne, og støtter generelt land-for-land rap-
portering, idet regeringen dog lægger vægt på, at der ikke indføres
unødige administrative byrder.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.