Grund- og nærhedsnotat vedr. offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store selskaber og grupper

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EUK 22. maj 2013
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF for så vidt angår offentlig-
gørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet
for visse store selskaber og grupper, KOM(2013) 207
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervs- og
Vækstministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direk-
tiv 78/660/EØF og 83/349/EØF for så vidt angår offentliggørelse af
ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store
selskaber og grupper, KOM(2013) 207
Nicolai Wammen
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0207 Bilag 1
Offentligt


GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af di-
rektiv 78/660/EØF og 83/349/EØF for så vidt angår offentliggørelse af
ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store
selskaber og grupper, KOM(2013) 207
Notatet sendes tillige til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.
1. Resumé
Kommissionen har den 16. april 2013 fremlagt forslag til direktiv med
henblik på at sikre øget gennemsigtighed i store virksomheder om sociale
og miljømæssige spørgsmål samt mangfoldighed. Med forslaget skal virk-
somheder offentliggøre oplysninger om politikker, resultater og risici på
områder som miljø, sociale og arbejdstagerrelaterede forhold, respekt for
menneskerettighederne, korruption og bestikkelse, samt mangfoldighed i
direktion og bestyrelse.
Forslaget vurderes at få lovgivningsmæssige konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2013) 207 af 16. april 2013 fremlagt forslag
til ændring af regnskabsdirektiverne for så vidt angår offentliggørelse af ik-
ke-finansielle oplysninger (CSR-rapportering) og oplysninger om mangfol-
dighed. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. april 2013 i dansk sprogver-
sion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50 og skal behandles af
Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
Med lanceringen af akten for det indre marked ”Sammen om fornyet
vækst”1
og handlingsplanen ”En ny strategi 2011-2014 for virksomhedernes
sociale ansvar”2
, opregnede Kommissionen EU’s egne forpligtelser på om-
1
KOM(2011) 467 af 13. april 2011.
2
KOM(2011) 681 af 25. oktober 2011.
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0207 Bilag 1
Offentligt
2/8
rådet og en række forslag til erhvervslivet, medlemsstaterne og de øvrige
aktører. Det fremgår af strategien, at Kommissionen med henblik på at sikre
at reglerne er ens for alle, vil fremlægge et lovgivningsforslag om gennem-
sigtigheden af de oplysninger af social og miljømæssig art, som virksomhe-
der indberetter.
3. Formål og indhold
Direktivforslagets overordnede sigte er at øge gennemsigtigheden af store
europæiske virksomheders forvaltning af ikke-finansielle risici og forbedre
de pågældende virksomheders ikke-finansielle resultater. De centrale mål er:
 Øge gennemsigtigheden i visse selskaber og øge relevansen, konsi-
stensen og sammenligneligheden af de ikke-finansielle oplysninger
ved at styrke og præcisere de eksisterende krav.
 Øge mangfoldigheden i bestyrelser og direktion gennem øget gen-
nemsigtighed.
 Forbedre virksomhedernes samfundsansvarlighed og resultater og
det indre markeds effektivitet.
CSR-rapportering
Forslaget lægger op til, at visse store selskaber som en del af deres årsberet-
ning offentliggør oplysninger om miljøspørgsmål, sociale spørgsmål, aspek-
ter vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korrupti-
on og bestikkelse.
Der lægges op til, at redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af selska-
bets politikker, dets resultater og de risikorelaterede aspekter på de nævnte
områder.
Selskaber kan fremlægge disse oplysninger på grundlag af nationale, EU-
baserede eller internationale rammer, f.eks. FN’s Global Compact, FN’s ret-
ningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv, OECD’s retningslinjer
for multinationale virksomheder, ISO 26000, Global Reporting Initiative
(GRI) m.fl., og virksomheden skal oplyse, hvilken ramme man har valgt
som grundlag for oplysningerne.
Ifølge forslaget skal kravene til CSR-rapportering finde anvendelse på sel-
skaber med mere end 500 ansatte i gennemsnit og med en samlet balance på
20 mio. € (150 mio. kr.) eller en nettoomsætning på 40 mio. € (300 mio.
kr.).
Mangfoldighed i bestyrelser og direktion
Forslaget lægger op til, at store børsnoterede virksomheder offentliggør op-
lysninger om mangfoldighedspolitik for det øverste og det centrale ledelses-
organ, herunder forhold vedrørende alder, køn, geografisk diversitet og ud-
3/8
dannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund. Oplysningerne skal indgå i
redegørelsen for virksomhedsledelse og indeholde målsætninger for denne
politik, gennemførelsen og de opnåede resultater. De virksomheder, der ikke
har en mangfoldighedspolitik, vil være forpligtet til at redegøre for, hvorfor
det forholder sig således.
Ifølge forslaget skal kravene til mangfoldigheds-rapportering finde anven-
delse på store børsnoterede selskaber med mere end 500 ansatte i gennem-
snit og med en samlet balance på 20 mio. € (150 mio. kr.) eller en nettoom-
sætning på 40 mio. € (300 mio. kr.).
Små og mellemstore børsnoterede virksomheder vil ikke være omfattet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelse nødvendigheden
af EU-regulering på området, da flere medlemsstater for nylig har indført lov-
givning, som kræver, at der gives yderligere oplysning på dette område. De
nationale krav er imidlertid meget forskellige, hvilket gør det vanskeligt at
sammenligne selskaber på tværs af det indre marked. Kommissionen konklu-
derer, at målsætningerne for dette forslag ikke kan opnås ved ensidige foran-
staltninger på medlemsstatsplan.
Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
6. Gældende dansk ret
Rapportering af samfundsansvar er reguleret i årsregnskabsloven § 99a (Be-
kendtgørelse nr. 323 af årsregnskabsloven af 11. april 2011 med senere æn-
dringer). Danske virksomheder skal med baggrund heri redegøre for deres ar-
bejde med samfundsansvar og forholde sig specifikt til menneskerettigheder
og klimapåvirkning. Redegørelsen skal omhandle politikker, handlinger og re-
sultater og skal placeres i årsrapporten eller alternativt i en supplerende beret-
ning til årsrapporten eller på en hjemmeside. Rapporteringskravet omfatter
virksomheder, der overskrider to af følgende tre størrelsesgrænser; a) 250 an-
satte, b) balancesum på 143 mio. kr. og c) nettoomsætning på 286 mio. kr.
Hvis en omfattet virksomhed ikke har en politik for samfundsansvar mv., skal
det fremgå.
Lov nr. 1383 af 23. december 2012 om ændring af selskabsloven, årsregn-
skabsloven og forskellige andre love medførte, at der blev indført regler om
måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledel-
4/8
sesorgan og for afrapportering herom for de børsnoterede virksomheder og
store virksomheder. Spørgsmålet om diversitet er således delvist reguleret på
nuværende tidspunkt.
7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgiv-
ning.
CSR-rapportering
Forslaget adskiller sig fra de danske regler på en række punkter. Efter for-
slaget skal virksomhederne oplyse om emnerne miljø-, sociale og medarbej-
derrelaterede forhold samt menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkel-
se, hvilket er mere omfattende end det gældende danske krav om at oplyse
om generel politik for samfundsansvar og specifikt menneskerettigheder og
klimastrategi. De virksomheder, der omfattes af forslaget, skal i modsætning
til gældende dansk ret rapportere om de risici, der er forbundet med de en-
kelte CSR-områder.
Virksomhederne skal desuden fremlægge en begrundelse, hvis selskabet ik-
ke forfølger politikker på et eller flere af disse områder. Endelig er kravene
til størrelsen af virksomheder, der er omfattet af direktivforslaget, anderle-
des end de gældende danske regler. Direktivforslaget omfatter således væ-
sentligt færre virksomheder end de gældende danske regler.
Mangfoldighed i bestyrelser og direktion
Direktivforslaget afviger på en række punkter fra de gældende danske regler
på området.
I gældende dansk ret stilles der krav om opstilling af måltal for andelen af
det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og om udarbejdelse
af politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn for hele
virksomheden.
Ifølge direktivforslaget stilles krav om offentliggørelse af mangfoldigheds-
politikker for det øverste og det administrative ledelsesorgan for så vidt an-
går alder, køn, geografisk diversitet, uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig
baggrund.
Derudover adskiller forslagets anvendelsesområde sig, idet de danske krav
gælder for statslige, børsnoterede og de store virksomheder, mens forslaget
kun skal omfatte de store børsnoterede virksomheder.
Ifølge forslaget skal rapporteringen være en del af redegørelsen for virk-
somhedsledelse, mens oplysningerne ifølge dansk ret ikke nødvendigvis
skal være en del heraf, men det kan indgå i forbindelse CSR-rapporteringen.
5/8
Endeligt foreslås det, at mangfoldighedsrapportering skal foregå efter ”følg
eller forklar”- modellen, som der ikke er mulighed for efter gældende dansk
ret. Til gengæld er en virksomhed fritaget for de gældende danske krav, hvis
intet køn ligger under 40 %.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet
forslaget bidrager til bæredygtig udvikling og en markedsøkonomi med høj
konkurrenceevne. Gennemsigtighed om finansielle og ikke-finansielle forhold
er vigtigt for at sikre velfungerende markeder for investorer.
9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Direktivforslaget skønnes på det foreliggende grundlag at omfatte ca. 200
virksomheder i Danmark.
Det vurderes, at forslaget ikke har væsentlige administrative byrder for er-
hvervslivet, da gældende nationale regler om kønssammensætning i ledelsen
og redegørelse om samfundsansvar dækker en stor del af kravene i forslaget.
10. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst
og forbrugerspørgsmål med frist den 2. maj 2013.
Der er modtaget høringssvar fra Concord Danmark, Amnesty International,
Forbrugerrådet, Finansrådet, Dansk Rederiforening, Dansk Industri og For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer.
Concord Danmark finder det positivt, at Kommissionens forslag lægger op til,
at de virksomheder, der omfattes af direktivet, skal rapportere om håndtering
af risici. Det er også positivt, at virksomhederne som minimum skal rapportere
om såvel miljø-, sociale og medarbejderrelaterede forhold samt menneskeret-
tigheder, anti-korruption og bestikkelse.
Concord Danmark finder dog, at det er et alvorligt problem, at direktivet sav-
ner fokus på de mennesker og lokalsamfund, som kan blive påvirket negativt
af virksomhedens aktiviteter, hvorfor forslaget også bør omfatte due diligence
(nødvendig omhu).
Concord Danmark finder, at der i forslaget bør henvises til relevante sektor-,
og landespecifikke og regionale vejledninger på bl.a. miljø og menneskeret-
tighedsområdet, og at det bør være et krav, der inkluderer finansielle og ikke-
finansielle indikatorer i rapporteringen. Der bør desuden rapporteres om leve-
randørkæder.
6/8
Concord Danmark bemærker, at det er vigtigt, at der i direktivet henvises til
internationalt anerkendte standarder, som eksempelvis FN’s retningslinjer for
erhvervsliv og menneskerettigheder og OECD’s retningslinjer for multinatio-
nale selskaber.
Concord Danmark savner monitorerings- og håndhævelsesmekanismer i direk-
tivet og efterlyser, at alle dele af en virksomhed bør pålægges rapporterings-
forpligtelse, herunder også datterselskaber.
Concord Danmark bemærker, at alle virksomheder bør rapportere om ikke-
finansielle forhold, og nævner, at man finder den nuværende danske model,
der ikke kræver ”comply and explain” utilstrækkelig.
Amnesty International Danmark henviser til Concord Danmarks høringssvar
og er enig i de afgivne bemærkninger.
Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag om, at virksomheder i EU skal
afrapportere om samfundsansvar, som man allerede kender det fra Danmark.
Forbrugerrådet støtter i øvrigt bemærkningerne fra Concord Danmark.
Finansrådet støtter direktivforslagets overordnede formål om at sikre gennem-
sigtighed og lige konkurrencevilkår på EU’s indre marked.
Finansrådet finder, at det udtrykkeligt bør fremgå, at den enkelte virksomhed
selv beslutter, hvor rapporteringen om mangfoldighed skal ske – under forud-
sætning af, at der i årsrapporten laves en præcis henvisning til, hvor rapporte-
ringen kan findes. Det foreslås, at rapporteringen kan gives særskilt i en CSR-
rapport eller på en hjemmeside.
Danmarks Rederiforening imødeser Kommissionens forslag og noterer med
tilfredshed, at forslaget i høj grad afspejler den danske ”comply or explain”-
model.
Rederiforeningen fremhæver, at det er vigtigt, at definitionen af CSR-
områderne bliver bredt defineret. Princippet om, at CSR-politikker tilpasses
den enkelte virksomheds udfordringer og strategiske målsætninger, bør fast-
holdes.
Rederiforeningen finder, at redegørelser for risici udgør en stor udfordring for
en virksomhed, og at det er afgørende, at rapportering ikke bliver en admini-
strativ byrde. Det bliver herudover fremhævet, at kompleksiteten bliver høj.
Der efterspørges endeligt præcisering af en række bestemmelser i forslaget
samt, at udfordringen er at sikre, at der ikke i de politiske forhandlinger mel-
lem Rådet og Europa-Parlamentet tilføjes yderligere rapporteringsmuligheder
eller opstilles specifikke rapporteringsindikatorer.
7/8
Dansk Industri (DI) finder, at Kommissionen lægger op til en mere omfattende
og ufleksibel regulering, der kan pålægge virksomhederne yderligere byrder
uden, at dette nødvendigvis afspejles i øget ansvarlighed eller skaber level
playing field i EU.
DI støtter ønsket om at styrke indsatsen på CSR-området, men er principielt
imod, at virksomheder pålægges at rapportere om CSR i deres årsrapport. Den
danske mulighed for at henvise til eksisterende CSR-rapporter på virksomhe-
dens hjemmeside bør derfor bevares, ligesom det bør være muligt at henvise til
CSR-rapporter, der er placeret i en supplerende beretning til årsrapporten.
Der er ikke tilstrækkeligt frie rammer for virksomhederne til fokusering og
prioritering af indsatsen på CSR-området. DI mener, at virksomheder også
fremadrettet skal have mulighed for at vælge forskellige formater og detalje-
ringsgrader i deres CSR-rapportering. DI udtrykker bekymring over, at forsla-
get på nogle punkter er væsentligt mere vidtgående og detaljeret end de danske
krav og Global Compact.
DI foreslår, at det kun er meget store virksomheder, der bliver reguleret og lo-
gikken i regnskabsdirektivet følges med mere end 500 medarbejdere, en ba-
lancesum, der overstiger 40 mio. euro og en omsætning, der overstiger 80 mio.
euro.
DI mener, at virksomhederne selv bør definere de mest relevante emner at ar-
bejde med og afviser et særskilt krav om rapportering af risici i relation til
virksomhedens CSR. DI finder, at sidstnævnte fører til introduktion af et kæ-
deansvar for virksomheden. Risici i værdikæden vurderes løbende af virksom-
heder og kan ligge til grund for strategiske til- og fravalg, som virksomheden
af konkurrencemæssige hensyn ikke bør forpligtes til at rapportere om.
For så vist angår mangfoldighed henviser DI til tidligere afgivne bemærknin-
ger ved høringen af EU-Kommissionens grønbog om corporate governance,
samt at rapportering om mangfoldighed ikke er nødvendigt, når f.eks. det dan-
ske kodeks allerede tilskynder børsnoterede selskaber til at gøre sig overvejel-
ser om mangfoldighed. DI mener ikke, at Kommissionens forslag harmonerer
med nærhedsprincippet, idet nationale tiltag, som f.eks. de danske, kan opfylde
formålet om mangfoldighed i bestyrelser og ledelser generelt.
Sammenfattende vedrørende den del af forslaget, der vedrører mangfoldighed,
mener DI således, at der bør tages højde for allerede indførte og velfungerende
nationale bestemmelser om mangfoldighed, og at i det omfang, der overhove-
det vurderes at være behov for et EU-initiativ, bør ”følg eller forklar” princip-
pet fastholdes.
Foreningen af Danske Revisorer (FSR) er generelt positive overfor Kommissi-
onens forslag og hilser mere ensartede regler i Fællesskabet velkommen.
8/8
FSR ønsker en undtagelse svarende til den for datterselskabers rapportering i
forslaget for koncernregnskaber, hvor de relevante oplysninger i stedet frem-
går af det underliggende datterselskabs års- eller koncernregnskaber.
FSR finder, at mangfoldighedsbegrebet i forslaget er meget omfattende og
bredere end begrebet ”køn” og opfordrer til en analyse af, om der kan opstå
problemer i relation til registerlovgivningen med dette krav.
Afslutningsvist fremhæver FSR, at det bør overvejes, om de ikke-finansielle
oplysninger bedst placeres i årsrapporten eller eventuelt rapporteres særskilt
med reference til og fra årsrapporten f.eks. på en hjemmeside.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har endnu ikke været drøftet. De øvrige medlemslandes holdninger
kendes derfor endnu ikke.
12. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er overordnet positiv over for initiativer, der kan bidrage til en
styrkelse af virksomheders samfundsansvar, øget gennemsigtighed, åbenhed
og mangfoldighed. Sammenhæng med det andet direktivforslag om køns-
mæssig sammensætning bør dog klarlægges.
Regeringen lægger samtidigt vægt på, at initiativerne bør være fleksible i
forhold til virksomhedernes specifikke rammer, og at man skal undgå unø-
dige administrative byrder.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.