IFU alm. del - svar på spm. 1, fra integrationsministeren (FORTROLIGT)

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsspørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20081/almdel/FLF/spm/132/svar/592281/630622.pdf

Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 8. januar 2009
Sagsnr.: 14457
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 15. december
2008 stillet følgende spørgsmål nr. 132 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 132:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af FLF alm. del - samrådsspm. AC og
AD om det giftige, dioxinholdige, svinekød fra Irland den 10. december 2008
oplyse, hvilken mængde irsk dioxinholdigt svinekød et menneske skal indtage, før det
udgør en sundhedsrisiko?”
Svar:
Giftigheden af dioxiner er relateret til mængden akkumuleret i kroppen gennem hele
livet, den såkaldte kropsbelastning. Det er derfor mindre vigtigt, hvor stort indtaget af
dioxin er i en kort begrænset periode. Indholdet af dioxin varierer meget i det irske
svinekød. Cirka 10 % af det irske svinekød er forurenet i den aktuelle sag. Dette kød
kommer fra slagterier, hvor de øvrige irske svin også er slagtet, hvorfor det forurenede
og ikke-forurenede kød er blandet. Dette er årsagen til, at Irland har valgt at tilbage-
trække alt irsk svinekød. De 10 % af svinekødet, som er forurenet, har meget varierende
indhold af dioxin.
EFSA har den 10. december 2008 offentliggjort en vurdering af risikoen for forbrugerne
i relation til dioxin i svinekød fra Irland. EFSA har lavet vurderingen i relation til irsk
svinekød på det foreliggende og noget begrænsede datagrundlag. EFSA har forudsat, at
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 132
Offentligt
2
eksponeringen via det forurenede svinekød begyndte i september 2008 og sluttede 6.
december 2008, og at forurenede fødevarer nu er fjernet fra markedet. Selv i en worst
case, hvor det antages, at alt spist svinekød er fra Irland og med det højeste observerede
indhold af dioxin og for en person med højt fedtindtag, vurderes det, at beskyttelses-
niveauet er reduceret, men at der ikke vil være sundhedsskadelige effekter. I et mere
realistisk scenarie, hvor kun 10 % af det spiste svinekød er irsk og med et gennemsnit-
ligt fedtindtag vil kropsbelastningen med dioxin stige med 10 %, og denne stigning,
vurderer EFSA, er uden bekymring i relation til denne ene forureningssituation.
Eva Kjer Hansen
/Thomas Elvensø