Grund- og nærhedsnotat om ILO-konvention 189

Tilhører sager:

Aktører:


Udenrigsministeriets følgeskrivelse

https://www.ft.dk/samling/20131/kommissionsforslag/KOM(2013)0152/bilag/1/1234650.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EUK 8. april 2013
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
ILO-konvention nr. 189
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigel-
sesministeriets grund- og nærhedsnotat om forslaget til bemyndigelse af
EU-medlemsstaterne til at ratificere ILO-konvention nr. 189, KOM
(2013) 0152.
Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Nicolai Wammen
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0152 Bilag 1
Offentligt


Grund- og nærhedsnotat om ILO-konvention 189

https://www.ft.dk/samling/20131/kommissionsforslag/KOM(2013)0152/bilag/1/1234651.pdf

NO T AT
4. april 2013
J.nr. 2013-2931
JAIC/TLO
Grund- og nærhedsnotat om forslaget til bemyndi-
gelse af EU-medlemsstaterne til at ratificere ILO-
konvention nr. 189, KOM (2013)152
Forslag fra EU-Kommission til Rådets afgørelse om bemyndigelse af med-
lemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internati-
onale Arbejdsorganisations 2011-konvention om ordentlige arbejdsforhold for
husarbejdere (konvention nr. 189), KOM (2013)152
1. Resumé
ILO-konvention nr. 189 om anstændigt arbejde for hushjælpere (dansk titel) blev
vedtaget i 2011. I konventionen er der fastsat globale minimumskrav for beskyttelse
af hushjælpere.
Dele af konventionen falder ind under EU’s kompetenceområde, og medlems-
staterne må ikke indgå forpligtelser vedrørende disse dele uden for rammerne af
EU's institutioner.
Forslaget fra Kommissionen skal derfor gøre EU-medlemsstaterne i stand til at ra-
tificere ILO-konventionen.
Regeringen støtter forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har den 21. marts fremsendt forslag til rådsbeslutning(KOM(2013)
152), som skal gøre EU-medlemsstaterne i stand til at ratificere ILO-konvention nr.
189 om anstændigt arbejde for hushjælpere (decent work for domestic workers).
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 218, stk. 6, sammenholdt med art.
153, som udgør det primære retsgrundlag for EU's lovgivning om beskyttelse og
forbedringer af arbejdstagernes arbejdsvilkår. Den almindelige
lovgivningsprocedure finder således anvendelse ved forslagets vedtagelse, og
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formålet er at bemyndige medlemsstaterne til i Unionens interesse at ratificere
ILO-konvention nr. 189 om husarbejdere, da dele heraf falder ind under EU’s
kompetence.
ILO-konvention nr. 189 om anstændigt arbejde for hushjælpere blev vedtaget på
ILO’s Internationale Arbejdskonference i Geneve i 2011 og forventes at træde i
kraft i september 2013. I konventionen er der fastsat globale minimumskrav for be-
skyttelse af hushjælpere. Konventionen indeholder krav, som skal bl.a. forebygge
vold og børnearbejde, beskytte hushjælperes grundlæggende
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0152 Bilag 1
Offentligt
2
arbejdstagerrettigheder, sikre sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, forebygge
diskrimination og bekæmpe international menneskehandel. Konventionen definerer
en hushjælper som enhver person, der udfører husligt arbejde (arbejde, der udføres
i eller for en eller flere husholdninger) inden for rammerne af et ansættelsesforhold.
I forslaget fastslås det, at der i konventionen er bestemmelser og aspekter, særligt
omkring social- og arbejdsmarkedspolitik, bekæmpelse af diskrimination, retligt
samarbejde i straffesager samt asyl og indvandring, hvor medlemsstaterne ikke kan
handle uden en EU-bemyndigelse. Ligeledes griber konventionens bestemmelser
om beskyttelse af vandrende hushjælpere potentielt ind i arbejdskraftens frie
bevægelighed – et område, der hører ind under EU’s enekompetence.
ILO-konvention nr. 189 hører til blandt de aktuelle ILO-konventioner. Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen støtter ratifikation af disse aktuelle internati-
onale arbejdskonventioner som et bidrag til EU's bestræbelser på at fremme an-
stændigt arbejde (decent work) for alle – inden for og uden for EU.
4. Europa-udvalgets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Idet dele af ILO-konvention 189 falder ind under EU’s kompetence (jf. ovenfor
under pkt. 3) er det nødvendigt med en bemyndigelse fra EU’s side, for at med-
lemsstaterne kan ratificere konventionen. Det er dog kun den enkelte medlemsstat,
der kan ratificere konventionen (og således ikke EU eller EU’s institutioner).
Regeringen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har i sig selv ikke betydning for gældende dansk ret.
Det er et rent nationalt (dansk) anliggende, om ILO-konvention nr. 189 skal ratifi-
ceres. Dette vil bl.a. ske på baggrund af en vurdering af de eventuelle nødvendige
lovgivningsmæssige tiltag.
Der pågår i øjeblikket et trepartssamarbejde i regi af det faste ILO-udvalg under
Beskæftigelsesministeriet. Det indgår heri at analysere rækkevidde af konventionen
og implikationer af evt. dansk ratifikation. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet,
idet det bl.a. har afventet EU’s bemyndigelse til ratifikation, ligesom de danske
parter har ønsket yderligere tid til at analysere konventionen.
Det er endnu ikke muligt at oplyse, hvornår der foreligger en anbefaling fra ILO-
udvalget til beskæftigelsesministeren.
7. Konsekvenser
Forslaget til rådsbeslutning muliggør ratifikation, men gør på ingen måde en ratifi-
kation obligatorisk eller foregriber udfald af (ren) national beslutning, jf. også
ovenfor under pkt. 6.
3
8. Høring
Forslaget er sendt til orientering til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og
Sociale Forhold.
Forslaget er desuden sendt til arbejdsmarkedets parter i Det faste ILO-Udvalg un-
der Beskæftigelsesministeriet. Parterne vil i regi af Udvalget have lejlighed til at
komme med bemærkninger til selve konventionen og evt. dansk ratifikation heraf,
jf. også ovenfor under punkt 6.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den forventes bred tilslutning til denne rådsbeslutning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte forslaget.
Danmark støtter ILO’s indsats for at udbrede anstændigt arbejde til alle. Ligeledes
ser Danmark på globalt plan behov for, at der er en bedre regulering på dette områ-
de, da domestic workers i mange lande i dag arbejder under udsatte forhold og tit
står uden for normal arbejdsmarkedsregulering og uden social sikring.
Det understreges, at forslaget til rådsbeslutning om bemyndigelse til at ratificere
konventionen ikke påvirker det aktuelle samarbejde i regi af det faste ILO-Udvalg
under Beskæftigelsesministeriet om evt. dansk ratifikation af konventionen, jf.
ovenfor under pkt. 6.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.