Om overvågning af danske borgere m.v.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 15

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/forslag/V15/20131_V15.pdf

    Til forespørgsel nr. F 8
    Forslag til vedtagelse nr. V 15
    Folketinget 2013-14
    Fremsat den 30. januar 2014
    Forslag til vedtagelse
    Af Trine Bramsen (S), Karsten Lauritzen (V), Søren Espersen (DF), Zenia Stampe (RV), Ole Sohn (SF) og Tom Behnke (KF):
    Folketinget noterer sig, at Politiets Efterretningstjeneste varetager indsatsen mod spionage mod Dan-
    mark og danske interesser, og at indsatsen er et af kerneområderne for efterretningstjenesten.
    Folketinget noterer sig i den sammenhæng, at Politiets Efterretningstjeneste ikke finder grundlag for at
    antage, at amerikanske efterretningsaktiviteter på ulovlig vis er rettet mod Danmark eller danske interes-
    ser, herunder danske ministre eller medlemmer af Folketinget.
    Folketinget noterer sig desuden, at heller ikke Forsvarets Efterretningstjeneste har grundlag for at anta-
    ge, at der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark eller danske interes-
    ser.
    Folketinget noterer sig, at Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste inden for
    deres kompetenceområder har et godt og nødvendigt samarbejde med udenlandske partnere, og at dette
    samarbejde foregår i overensstemmelse med dansk ret.