Pressemeddelelse: Europarådet i tekst og tal

Tilhører sager:

Aktører:


20061_almdel_ERD_bilag_43

https://www.ft.dk/samling/20061/almdel/erd/bilag/43/2775633.pdf

E Ltropar let
ERD alm. del - Bilag 43
Offentligt
Council of Europe Press Division
Phone: +33 3 88 41 25 60, Fax: +33 3 88 41 39 11
E-mail: pressunit ,coe.int, Internet: www.coe.int
DK/Juni 2007
Europarådet i tekst og tal
Oprindelse og medlemsstater
Europarådet er en mellemstatslig, politisk samarbejdsorganisation, der
- omfatter 47 europæiske, demokratiske lande*, heriblandt de 27 EU-lande, med i alt godt 800
mio. indbyggere. Vatikanet, USA, Canada, Japan og Mexico har observatørstatus
- er en selvstændig, international organisation (er således ikke en EU-institution, men koordi-
nerer i vidt omfang arbejdet med EU)
- blev oprettet den 5. maj 1949 i London af 10 lande, heriblandt Danmark, Norge og Sverige
- har sæde i Strasbourg (Frankrig)
- har to officielle sprog, engelsk og fransk.
Formål
I henhold til statutten fra 1949 er Europarådets formål
at tilvejebringe en nærmereforening mellem dets medlemmer med henblik på at sikre og virke-
liggøre de idealer og principper, som er deresfælles arvelod, og at begunstige deres økonomi-
ske og sociale udvikling.
På Europarådets tredje topmode i 2005 enedes stats- og regeringscheferne om, at Europarådets ker-
neområder er menneskerettigheder, demokrati og retssamfundet.
Budget
Europarådets ordinære budget er i 2007 på 197,2 millioner EUR. De nordiske lande betaler tilsam-
men 6,5 pct. af det ordinære budget (DK: 3,0 mio. EUR, FIN: 2,3 mio. FUR, IS: 0,2 mio. EUR, N:
3,1 mio. EUR, S: 4,3 mio. EUR). Herudover er der særlige budgetter for en række deloverenskom-
ster på tilsammen 73,9 mio. EUR. I alt et budget på 270,1 mio. EUR.
Resultater
200 europæiske konventioner, der er ratificeret i et omfang svarende til mere end 130.000
bilaterale konventioner
mere end 1.000 rekommandationer (anbefalinger) til medlemsstaterne med retningslinjer på
en lang række områder (forsvarsspørgsmål er dog undtaget i statutten)
- støtte til tidligere diktaturlande og tidligere kommunistiske lande til etablering af demokrati-
ske forfatninger og lovgivningsmæssige og administrative reformer
- monitorering (overvågning) af, at medlemsstaterne overholder deres medlemsforpligtelser,
herunder at konventioner og rekommandationer efterleves.
*Medlemsstater: Albanien, Andorra, Armenien, Østrig, Azerbaijan, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Bulgari-
en, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Georgien, Tyskland, Grækenland, Un-
garn, Island, Irland, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Moldova, Monaco, Monte-
negro, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, San Marino, Serbien, Slovakiet, Sloveni-
en, Spanien, Sverige, Schweiz, Makedonien (FYROM), Tyrkiet, Ukraine, Det Forenede Kongerige (Storbri-
tannien og Nordirland).
1
Offentligt
ERD Alm.del - Bilag 43
Europarådet 2006-07
Organer
Europarådets organer er Ministerkomiteen, Den Parlamentariske Forsamling samt Kongressen af
Lokale og Regionale Myndigheder (også kaldet Kommunalkongressen).
Ministerkomiten består af de 47 medlemsstaters udenrigsministre og deres faste repræsentanter ved
Europarådet. Foiiiiandskabet går på skift hvert halve år i maj og november. Frem til november 2007
har Serbien formandskabet (dernæst Slovakiet og Sverige). Ministerkomiteen bistås af fagminister-
konferencer, styringskomiteer og ekspertkomiteer, der dækker samarbejdsområderne. De vigtigste
af disse er menneskerettigheder, retspolitik, medier, ligestilling mellem kvinder og mænd, social- og
arbejdsmarkedspolitik, kultur, uddannelse, sport, ungdomspolitik, sundhed, naturbeskyttelse samt
lokalt og regionalt demokrati. Ministerkomiteen mødes på udenrigsministerniveau en gang årligt i
maj. Tre gange er afholdt topmøder mellem stats- og regeringscheferne (Wien 1993, Strasbourg
1997 og Warszawa 2005).
Den Parlamentariske Forsamling (der ikke må forveksles med EU's direkte valgte Europa-
Parlament) består af 636 parlamentarikere (318 medlemmer og 318 suppleanter) fra medlemsstater-
nes nationale parlamenter. Forsamlingen mødes til plenarmøder (sessioner) af en uges varighed fire
gange årligt (i januar, april, juni og oktober). Formand for forsamlingen er Rene van der Linden
(nederlandsk kristelig-demokrat).
Kongressen af Lokale og Regionale Myndigheder består af 636 lokal- og regionalpolitikere (318
medlemmer og 318 suppleanter) fra medlemsstaternes folkevalgte lokale og regionale råd. Kongres-
sen er opdelt i et lokalkammer og et regionalkammer. Det årlige plenarmøde holdes i maj eller juni.
Formand for kongressen er Halvdan Skard (norsk socialist).
Organerne betjenes af et Sekretariat med 2.200 medarbejdere, der har deres kontorer i Europabyg-
ningen (Palais de l'Europe) og i Menneskerettighedsbygningen i Strasbourg. Generalsekretær er
Terry Davis fra Storbritannien.
Vedtagelser
Ministerkomiteen er det besluttende organ, mens de to andre organer er rådgivende og kan tage ini-
tiativ til at sende forslag til behandling og vedtagelse i Ministerkomiteen. Beslutningerne i Mini-
sterkomiteen træffes normalt ved konsensus, men afstemninger finder også sted.
Europarådets konventioner vedtages af Ministerkomiteen med 2/3 flertal. Hver medlemsstat har en
stemme. Medlemsstater, der undlader at stemme, tælles ikke med. Dog skal 2/3 flertallet udgøre et
flertal af medlemsstaterne (dvs. mindst 24 medlemsstater skal stemme for). Konventionerne skal
efterfølgende underskrives og ratificeres af medlemsstaterne for at blive folkeretligt bindende. I den
enkelte konvention er fastsat, hvor mange ratifikationer der kræves, for at konventionen kan træde i
kraft.
Europarådets rekommandationer (anbefalinger) vedtages af Ministerkomiteen med enstemmighed.
Dog kan medlemsstater undlade at stemme, men et flertal af medlemsstaterne skal stemme for (dvs.
mindst 24 stemmer for). I november 1994 blev der indgået en gentleman-aftale om, at medlemssta-
terne ikke påberåber sig kravet om enstemmighed, hvis der er 2/3 flertal for en rekommandation.
Ministerkomiteen kan efterfølgende anmode medlemsstaterne om at oplyse, hvilke skridt de har
taget i henhold til rekommandationen.
2
Vigtige konventioner
Beskyllelse af menneskerettigheder: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 er
rammen for et avanceret beskyttelsessystem af menneskerettigheder. Enhver person, der opholder
sig i medlemsstaterne, kan klage over myndighedernes overtrædelser af konventionen, efter at de
nationale klagemuligheder er udtømte. Desuden kan medlemsstaterne klage over overtrædelser af
konventionen i de andre medlemsstater. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har en
dommer fra hver medlemsstat, undersøger den enkelte klage, søger at forlige parterne og afsiger
dom i sagen. Ministerkomiteen er ansvarlig for, at Domstolens afgørelser, herunder evt. tildeling af
erstatning. bliver efterlevet af den pågældende medlemsstat. Formand for Domstolen er den franske
dommer, Jean-Paul Costa.
Afskaffelse af dodsstraf: En række tillægsprotokoller supplerer menneskerettighedskonventionens
friheder og forbud. Den 6. og 13. tillægsprotokol forbyder dødsstraf i henholdsvis freds- og krigstid.
Terrorisme, organiseret kriminalitet og korruption: En række konventioner er vedtaget med henblik
på forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet (herunder menneskehandel)
og korruption. De suppleres af konventioner om udlevering af kriminelle mellem medlemsstaterne.
Sociale rettigheder og standarder: Den Europæiske Socialpagt har siden 1965 garanteret en række
sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder. Supplerende rettigheder er tilføjet i Den Reviderede
Europæiske Socialpagt, der trådte i kraft i 1999.
Forebyggelse af tortur: Den Europæiske Konvention til forebyggelse af tortur trådte i kraft i 1989.
Siden har Den Europæiske Komite til Forebyggelse af Tortur (CPT) gennemført inspektionsrejser i
deltagerlandene, hvor fængsler, politistationer og psykiatriske hospitaler er besøgt.
Nationale mindretal: En rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal trådte i kraft i
1998. Konventionen indeholder de grundlæggende principper, der skal garantere de nationale min-
dretals rettigheder. Et charter om regionale og mindretalssprog trådte ligeledes i kraft i 1998.
Biomedicin: En konvention om menneskerettigheder og biomedicin med etiske regler for anvendel-
sen af de nye biologiske og medicinske metoder trådte i kraft i 1999. En tillægsprotokol, der forby-
der kloning af mennesker, trådte i kraft i 2001. En tillægsprotokol om organtransplantation trådte i
kraft i 2006. En tillægsprotokol om medicinsk forskning er vedtaget men er endnu ikke trådt i kraft.
Nationalitet: Den Europæiske Konvention om statsborgerret trådte i kraft i 2001. Konventionen
fastlægger principper om statsborgerskab, herunder spørgsmål som erhvervelse og generhvervelse
af statsborgerskab, undgåelse af statsløshed, spørgsmål i forbindelse med dobbelt statsborgerskab,
samt regler om værnepligt.
Lokalt selvstyre: Det Europæiske Charter om lokalt selvstyre trådte i kraft i 1988. Heri opstilles
grundprincipperne for det lokale selvstyres opbygning og ressourcer.
Natur- og dyrebeskyttelse: Bern-konventionen om bevaring af vilde dyr og planter trådte i kraft i
1982 og revideres løbende. En revideret konvention om beskyttelse af dyr under international trans-
port trådte i kraft i 2006.
Kultur: Den Europæiske Kulturkonvention fra 1954 danner grundlag for et omfattende samarbejde
om kultur, uddannelse og sport.
3
Andre aktiviteter
Narkotikabekæmpelse: "Pompidou-gruppen" er en samarbejds- og koordinationsgruppe til bekæm-
pelse al misbrug og handel med narkotika.
Ungdomscentre og ungdomsfond: To ungdomscentre i Strasbourg og Budapest bringer unge sam-
men fra hele Europa om aktiviteter, der lægger vægt på udveksling af ideer og opbygning af samar-
bejde. Den Europæiske Ungdomsfond støtter ungdomsorganisationernes internationale aktiviteter.
Europarådets Udviklingsbank.• Banken blev oprettet i 1956 og støtter projekter indtil 50 pct. Priori-
terede områder er hjælp til flygtninge og hjælp til regioner, der har været udsat for naturkatastrofer
eller økologiske katastrofer.
Eurimages: Er en støttefond for samproduktion og distribution af film og audiovisuelle produkter.
Siden etableringen i 1988 er mere end 800 europæiske spillefilm blevet støttet.
Venedig-kommissionen: I 1990 oprettedes en europæisk demokrati-kommission, der rådgiver Euro-
parådets organer og medlemsstater vedrørende demokratiske forfatninger og institutioner.
Bekæmpelse afracisme: På topmødet i 1993 oprettedes Den Europæiske Kommission mod Racisme
og Intolerance (ECRI), der udarbejder landerapporter om medlemsstaternes bekæmpelse af racisme
og fremmedhad. Formand for ECRI er danskeren Eva Smith Asmussen.
Europarådets menneskerettighedskommissær: Embedet blev oprettet i 1999. Kommissæren, der
vælges af Den Parlamentariske Forsamling, er ansvarlig for at fremme uddannelse og bevidsthed
om menneskerettigheder og at sikre effektiv efterlevelse af Europarådets konventioner, anbefalinger
og resolutioner om menneskerettigheder. Svenskeren Thomas Hammarberg overtog embedet i april
2006.
Nord-Syd center: Efter Europarådets Nord-Syd kampagne i 1990 oprettedes et Europæisk Center
for Globalt Samarbejde og Solidaritet i Lissabon.
Medicin: Den Europæiske Farmakope (officiel forskrift for lægemidlers sammensætning og produk-
tion) fastlægger retsgyldige normer for omkring 2.000 medicinske produkter. Formålet er at beskyt-
te forbrugerne mod fejl og svindel.
Det Europæiske Centerfor Moderne Sprog: er oprettet i Graz (Østrig) med henblik på videreuddan-
nelse af sproglærere, lærebogsforfattere og eksperter i sprogprogrammer.
Ikke-statslige organisationer (NGO'er): Godt 400 europæiske interesseorganisationer har rådgiven-
de status i forhold til Europarådet og involveres aktivt i beslutningsprocessen. NGO'erne mødes fire
gange årligt i forbindelse med sessionerne i Den Parlamentariske Forsamling.
Nærmere oplysninger
Se Europarådets hjemmeside www.coe.int, hvor der er links til alle dele af samarbejdet, herunder
menneskerettighedsdomstolen.
Konkrete spørgsmål besvares ved henvendelse til "point i", tlf. +33 3 88 41 20 33 eller til menne-
skerettighedsdomstolens "human rights information", tlf. +33 3 90 21 46 28.
4