Opdateret grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til en forordning for Europol

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EUK 20. marts 2013
OPDATERET GRUND – OG NÆRHEDSNOTAT
Europol
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministe-
riets opdaterede grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til
en forordning for Europol, KOM(2013) 0173.
Læsevejledning:
Grund- og nærhedsnotatet er en opdateret udgave af den tekst, som
fremgik under dagsordenspunkt 12 i samlenotat af 23. maj 2013 vedrø-
rende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forvente-
des behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det
Blandede Udvalg den 6.-7. juni 2013. Dette samlenotat blev sendt til
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg før fristen for
oversendelse af grund- og nærhedsnotat om sagen, og teksten i samleno-
tatet trådte derfor i stedet for et grund- og nærhedsnotat om sagen.
I forbindelse med opdatering af teksten har Folketingets Europaudvalgs
sekretariat ønsket, at der oversendes et separat grund- og nærhedsnotat
om sagen frem for et opdateret uddrag af samlenotatet. I forhold til den
tidligere udgave er teksten nu opdateret med indholdet af indkomne hø-
ringssvar (pkt. 5.). Endvidere er afsnittet om de foreslåede regler om Eu-
ropols forhold til partnere blevet uddybet (pkt. 2.7.).
Notatet vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Nick Hækkerup
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0173 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
om
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om EU-agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshån-
dhævelse (Europol) samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og
2005/681/RIA
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 173 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen har fremlagt forslag
til en forordning for Europol. Forslaget viderefører dele af de nugældende
regler for Europol. Samtidig lægges der op til en række nyskabelser,
blandt andet foreslås Det Europæiske Politiakademi, Cepol, nedlagt og
opgaverne lagt ind under Europol. Forslaget har både lovgivningsmæssi-
ge og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at være i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige til-
kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra
dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.
1. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2013) 173 endelig af 27. marts 2013 frem-
lagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-
agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Euro-
pol) samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA, der
udgør det hidtidige retsgrundlag for henholdsvis Europol og Cepol. For-
slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 29. april 2013.
Politikontoret
Dato: 29. november 2013
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Le Lise Ravn
Sagsnr.: 2013-19203-0209
Dok.: 963306
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0173 Bilag 1
Offentligt
2
Den Europæiske Politienhed (Europol) begyndte som et mellemstatsligt
samarbejde i midten af 1990’erne. I 2009 blev Europol et EU-agentur. Eu-
ropols rolle er at støtte de nationale retshåndhævende myndigheders ind-
sats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af
grov kriminalitet og terrorisme. Europol virker til fremme af udvekslingen
af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder
og tilvejebringer kriminalistisk analyse til hjælp for de nationale politistyr-
ker, når de skal foretage efterforskning på tværs af grænserne.
Det Europæiske Politiakademi (Cepol) blev oprettet som EU-agentur i
2005. Agenturet har til formål at fremme samarbejdet mellem de nationale
politikorps ved at arrangere kurser for ledende politifolk om politiarbejde
med en europæisk dimension.
Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-
ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF) artikel 88 bestemmes, at Europol skal reguleres ved
forordning. Det bestemmes også, at der heri skal fastlægges de nærmere
bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktiviteter
sammen med de nationale parlamenter.
Kommissionen har endvidere peget på, at Det Europæiske Råd i Stock-
holmprogrammet har opfordret Europol til at udvikle sig og ”blive et knu-
depunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshånd-
hævende myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de retshånd-
hævende tjenester”. I Stockholmprogrammet tilskyndes endvidere til, at
der indføres uddannelsesordninger og udvekslingsprogrammer for alle
med en relevant beskæftigelse inden for retshåndhævelse på nationalt plan
og på EU-plan, hvor Cepol skal spille en central rolle med hensyn til at
sikre den europæiske dimension.
Kommissionen har endvidere henvist til meddelelsen ”Strategien for EU's
indre sikkerhed i praksis - Fem skridt hen imod et mere sikkert EU”
(KOM(2010) 673 endelig), hvori Kommissionen har redegjort for centrale
udfordringer, principper og retningslinjer i håndteringen af sikkerhedspro-
blemer i EU samt foreslået en række foranstaltninger mod de risici, som
grov kriminalitet og terrorisme udgør for sikkerheden i EU.
Kommissionen har som baggrund for forslaget desuden anført, at man i lø-
bet af det sidste årti i EU har set en stigning i den grove og organiserede
3
kriminalitet, som er blevet et stadigt mere dynamisk og kompliceret fæ-
nomen. Globalisering i samfundet og erhvervslivet har skabt grobund for
nye kriminalitetsformer og et mere varieret mønster i kriminaliteten, hvor
kriminelle i høj grad bruger internettet som platform for kriminel aktivitet.
Den grove kriminalitet påfører ofrene stadig mere alvorlig skade og med-
fører omfattende økonomiske tab. Samtidig genererer den et enormt udbyt-
te, som øger de kriminelle netværks magt og berøver de offentlige myn-
digheder indtægter.
På den baggrund finder Kommissionen, at der er behov for EU-agenturer,
der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling mellem de retshånd-
hævende myndigheder og bistå i uddannelsen af dem.
Kommissionens forslag til forordning indeholder derfor en retlig ramme
for et nyt Europol, der efterfølger og erstatter det nuværende Europol og
det nuværende Cepol.
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med den fælles
erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om decentrali-
serede agenturer fra 2012, som indeholder en række principper for, hvor-
dan forvaltningen af EU-agenturer skal tilrettelægges samt en anbefaling
om, at sammenlægning af agenturer bør overvejes bl.a. i tilfælde, hvor det
kan skabe synergieffekter eller øge effektiviteten. En sammenlægning af
Europol og Cepol vil efter Kommissionens opfattelse medføre begge dele.
I forbindelse med fremlæggelsen af det foreliggende forordningsforslag
afgav Kommissionen en meddelelse om etablering af en europæisk ord-
ning for uddannelse i retshåndhævelse (KOM(2013) 172 endelig) – kaldet
”LETS”.
Det fremgår af meddelelsen, at uddannelsesordningen sigter mod at gøre
EU’s svar på fælles sikkerhedsmæssige udfordringer mere effektivt, hæve
standarderne for politiarbejde i EU og fremme udviklingen af en fælles
retshåndhævelseskultur som et middel til at øge samarbejdet og den gensi-
dige tillid. Uddannelsesordningen skal endvidere identificere og afhjælpe
mangler i den eksisterende uddannelse for retshåndhævende personale in-
den for grænseoverskridende anliggender ved at støtte og, når det er rele-
vant, samordne undervisningen i europæiske og nationale ekspertisecentre.
Kommissionen har lagt op til, at det nye Europol skal have ansvaret for at
gennemføre uddannelsesordningen.
4
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes
der en orienterende debat om forordningsforslaget, herunder om den fore-
slåede sammenlægning af de to agenturer.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 87, stk. 2,
litra b), og artikel 88, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-
procedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
Det må forventes, at det danske retsforbehold og forordningsforslaget,
herunder i lyset af de ændringer, der lægges op til i forhold til den nuvæ-
rende ordning, vil føre til, at Danmark ikke længere vil deltage i hverken
Europol-samarbejdet eller i Cepol.
2. Indhold
2.1. Generelt
Kommissionen har med forslaget til en forordning for Europol lagt op til
en gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Europol. Indholds-
mæssigt videreføres store dele af reglerne i den nugældende rådsafgørelse
om Europol, dog i mange tilfælde omskrevet og lettere justeret. Samtidig
lægges der op til en række ændringer, navnlig på fem hovedområder.
For det første styrkes den parlamentariske kontrol med Europol ved indfø-
relse af en række beføjelser både for Europa-Parlamentet og for de natio-
nale parlamenter.
For det andet styrkes Europol som knudepunkt for informationsudveksling
mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Det sker navn-
lig ved, at medlemsstaternes forpligtelse til at levere oplysninger til Euro-
pol skærpes. Samtidig foreslås Europols software-arkitektur ændret, så det
5
bliver lettere for Europol at forbinde og analysere data. En større åbenhed i
systemerne modsvares af mere detaljerede regler for behandlingen af op-
lysninger og øget databeskyttelse.
For det tredje foreslås oprettet en ny afdeling i Europol, Europolakademiet,
som skal forestå uddannelse af retshåndhævende personale. Det Europæi-
ske Politiakademi, Cepol, foreslås samtidig nedlagt. Endvidere skal det
nye Europol udvikle specialiserede centre for bekæmpelse af visse former
for kriminalitet, herunder IT-kriminalitet.
For det fjerde ændres og styrkes databeskyttelsesordningen for Europol.
Blandt andet foreslås det, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse bliver ekstern tilsynsmyndighed for Europol.
For det femte foreslås en række ændringer i Europols ledelsesstruktur.
I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabende
dele.
2.2. Europols målsætninger (forslagets kapitel I)
Det fremgår af forslaget, at der med forordningen oprettes et EU-agentur
for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Europol) til at
forbedre det gensidige samarbejde mellem de retshåndhævende myndig-
heder i EU, til at styrke og støtte deres indsats samt til at udforme en sam-
menhængende EU-uddannelsespolitik. Det nye Europol erstatter og efter-
følger det nuværende Europol og det nuværende Cepol.
Det nye Europols målsætning er ifølge forslaget tredelt.
For det første skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes kompetente
myndigheders indsats for og deres indbyrdes samarbejde om at forebygge
og bekæmpe grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater, terrorisme
og former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet
af en EU-politik. De kriminalitetsområder, som Europols kompetence om-
fatter, er oplistet i forslagets bilag 1. Det drejer sig eksempelvis om organi-
seret kriminalitet, narkotikahandel, hvidvask af penge, organiseret illegal
indvandring, menneskehandel, manddrab, grov legemsbeskadigelse, IT-
kriminalitet, korruption, handel med våben og eksplosivstoffer, handel
med dopingmidler samt miljøkriminalitet m.fl. Seksuelt misbrug og seksu-
el udnyttelse af kvinder og børn er føjet til listen som eneste reelt nye kri-
6
minalitetsområde i forhold til det nuværende Europols kompetence.
For det andet skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes bekæmpelse
af strafbare handlinger, der relaterer sig til de nævnte kriminalitetsformer,
eksempelvis strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå
handlinger, der henhører under Europols kompetenceområde.
For det tredje skal Europol støtte, udvikle, gennemføre og koordinere ud-
dannelsesaktiviteter for retshåndhævende personale. Denne opgave vareta-
ges i dag af Cepol.
De to første dele af målsætningen svarer i alt væsentligt til Europols nuvæ-
rende formål og kompetenceområde, mens uddannelsesdelen er ny.
2.3. Opgaver vedrørende samarbejde om retshåndhævelse (forslagets
kapitel II)
2.3.1. Europols opgaver
Europols opgaver som beskrevet i forslaget er til dels en videreførelse af
det nuværende Europols opgaveportefølje. Beskrivelsen af opgaverne er
dog i flere tilfælde omskrevet og justeret.
Navnlig videreføres den eksisterende opgaveportefølje i relation til ind-
samling, behandling, analyse og udveksling af oplysninger. Det gælder og-
så støtte til medlemsstaternes efterforskninger samt udarbejdelse af trus-
selsvurderinger og strategiske og operationelle analyser.
Efter forordningsforslaget vil Europol også fortsat kunne foreslå oprettelse
af fælles efterforskningshold og deltage i sådanne, ligesom Europol fortsat
vil kunne anmode en medlemsstat om at indlede efterforskning af en for-
brydelse omfattet af Europols målsætninger. Blot er der foretaget mindre
justeringer i opgavebeskrivelsen.
Forslaget lægger desuden op til en række nye opgaver for Europol.
Europol skal således bl.a. gennemføre uddannelse for retshåndhævende
personale. Endvidere skal Europol bidrage med efterretninger om krimina-
litet og relevant analytisk bistand til EU-organer, der er oprettet med
hjemmel i traktatens afsnit V (som bl.a. vedrører grænsekontrol, asyl og
indvandring samt retligt samarbejde i straffesager) samt til Det Europæiske
7
Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
Endvidere skal Europol ifølge forslaget etablere specialiserede EU-
ekspertisecentre vedrørende kriminalitetsområder inden for Europols kom-
petence, navnlig Det Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet.
Endelig lægges der med forslaget op til, at Europol skal have opgaver med
at koordinere og organisere efterforskning og operationelle foranstaltnin-
ger, der udføres i fællesskab mellem medlemsstaterne eller inden for ram-
merne af fælles efterforskningshold. Ligesom det er tilfældet i dag, vil det
nye Europol ikke kunne anvende tvangsindgreb.
2.3.2. Medlemsstaternes samarbejde med Europol
Ifølge forslaget skal der, ligesom i dag, i hver medlemsstat være en natio-
nal enhed, der skal være forbindelsesled mellem Europol og medlemssta-
ternes kompetente myndigheder. I Danmark varetages opgaven af Rigspo-
litiet. Som noget nyt skal den nationale enhed også agere bindeled i for-
hold til uddannelsesinstitutioner for retshåndhævende personale.
Som noget nyt foreslås det desuden, at Europol skal kunne samarbejde di-
rekte med medlemsstaternes kompetente myndigheder om efterforskning
af konkrete sager, uden at der foreligger en forudgående aftale herom mel-
lem medlemsstaten og Europol. Europol skal da straks give den nationale
enhed meddelelse herom og fremsende en kopi af eventuelle oplysninger,
der er blevet udvekslet under den direkte kontakt mellem Europol og de
respektive kompetente myndigheder.
Den nuværende ordning med nationale forbindelsesofficerer i Europol vi-
dereføres.
Herudover lægges der med forslaget op til et antal nye forpligtelser for
medlemsstaterne.
Medlemsstaterne forpligtes således til at levere de oplysninger til Europol,
som er nødvendige for, at Europol kan opfylde sine målsætninger. Dette
omfatter også straks at meddele Europol oplysninger vedrørende kriminali-
tetsområder, der anses for en prioritet for EU. Det omfatter desuden at til-
sende en kopi af bilaterale eller multilaterale udvekslinger med en anden
medlemsstat eller andre medlemsstater, når udvekslingen vedrører krimi-
nalitet omfattet af Europols målsætninger. Hvert år skal Europol rapportere
8
om mængden og kvaliteten af de oplysninger, som medlemsstaterne såle-
des har leveret, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de natio-
nale parlamenter.
Endvidere skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at alle relevante
kompetente myndigheder i medlemsstaterne og uddannelsesinstitutioner
for retshåndhævende personale i medlemsstaterne effektivt kommunikerer
og samarbejder med Europol.
Endelig skal medlemsstaterne øge bevidstheden om Europols aktiviteter.
2.4. Opgaver vedrørende uddannelse af retshåndhævende personale
(forslagets kapitel III)
Med forordningsforslaget lægges der op til oprettelse af en ny afdeling af
Europol, Europolakademiet, som skal støtte, udvikle, levere og koordinere
uddannelse af retshåndhævende personale. Det skal navnlig omfatte områ-
derne bekæmpelse af grov, grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme,
afvikling af sportsbegivenheder og begivenheder med stor risiko for den
offentlige orden, strategisk planlægning og ledelse af civile EU-missioner,
ledelse inden for retshåndhævelse samt sprogkundskaber.
Europolakademiet skal have opgaver inden for en række områder.
For det første skal akademiet udarbejde flerårige strategiske analyser af
uddannelsesbehovet.
For det andet skal akademiet udvikle og gennemføre uddannelsesaktivite-
ter og læringsprodukter som eksempelvis kurser, konferencer, e-
læringsaktiviteter, tematiske uddannelsesmoduler og udvekslingspro-
grammer for retshåndhævende personale.
For det tredje skal akademiet arbejde på at sikre en sammenhængende EU-
uddannelsespolitik til at støtte civile missioner og opbygge kapacitet i tred-
jelande.
For det fjerde skal akademiet fremme gensidig anerkendelse af uddannelse
inden for retshåndhævelse i medlemsstaterne.
Endelig fastsættes det i forslaget, at akademiet skal bidrage til udviklingen
af relevant forskning og fremme partnerskaber mellem uddannelsesinstitu-
9
tioner for retshåndhævelse i medlemsstaterne.
2.5. Europols organisation (forslagets kapitel IV)
Med forslaget lægges der op til en række ændringer i Europols ledelses-
struktur. Kommissionen har som en del af begrundelsen herfor anført, at
det vil bringe Europols ledelsesstruktur i overensstemmelse med retnings-
linjerne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-
sionen om decentraliserede agenturer fra 2012.
Det foreslås, at Europols forvaltnings- og ledelsesstruktur skal bestå af en
bestyrelse, en eksekutivdirektør og et videnskabeligt udvalg samt om for-
nødent en direktion og/eller andre rådgivende organer, som bestyrelsen op-
retter.
2.5.1. Bestyrelsen
Bestyrelsen skal bestå af en repræsentant fra hver medlemsstat og to re-
præsentanter for Kommissionen. Bestyrelsesmedlemmerne udnævnes på
grundlag af deres ledelseserfaring og deres kendskab til samarbejde om
retshåndhævelse. Hvert medlem skal have en suppleant, som udnævnes på
grundlag af sin ledelseserfaring og sit kendskab til national uddannelsespo-
litik for retshåndhævende personale. Suppleanten skal optræde som med-
lem i forbindelse med spørgsmål om uddannelse. Medlemmerne skal ud-
nævnes for 4 år ad gangen.
Bestyrelsen skal bl.a. vedtage årlige budgetter, flerårige og årlige arbejds-
programmer samt en årlig aktivitetsrapport. Arbejdsprogrammerne og ak-
tivitetsrapporten skal sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen
og de nationale parlamenter. Herudover skal bestyrelsen bl.a. etablere Eu-
ropols interne strukturer samt i øvrigt foretage en række dispositioner af
betydning for Europols organisation og drift.
2.5.2. Eksekutivdirektøren
Eksekutivdirektøren udnævnes af bestyrelsen og forestår ledelsen af Euro-
pol. Eksekutivdirektøren har ansvar for den løbende administration af Eu-
ropol og for forberedelse og gennemførelse af en række af bestyrelsens be-
slutninger, herunder det flerårige og det årlige arbejdsprogram samt en
række dispositioner af betydning for Europols drift.
10
Såvel Europa-Parlamentet som Rådet kan anmode eksekutivdirektøren om
at aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.
2.5.3. Videnskabeligt udvalg for uddannelse
Det videnskabelige udvalg for uddannelse er et uafhængigt rådgivende or-
gan, der skal sikre og styre den videnskabelige kvalitet af Europols arbejde
med uddannelse. Udvalget sammensættes af 11 personer fra universitets-
verdenen eller erhvervslivet, som udnævnes af bestyrelsen for en femårig
periode.
Udvalget skal rådgive eksekutivdirektøren, viceeksekutivdirektøren for
uddannelse samt bestyrelsen i en række spørgsmål vedrørende Europols
uddannelsesaktiviteter, bl.a. for at sikre videnskabelig og pædagogisk kva-
litet samt sikre sammenhæng med relevante EU-politikker og -prioriteter.
2.5.4. Direktionen
Bestyrelsen kan nedsætte en direktion til at bistå bestyrelsen. Direktionen
skal bestå af fem af bestyrelsens medlemmer, herunder formanden og en af
Kommissionens repræsentanter. Alle udnævnes for fire år ad gangen.
Direktionen har bl.a. til opgave at forberede de afgørelser, der skal træffes
af bestyrelsen. Med det formål at styrke overvågningen af den administra-
tive forvaltning skal direktionen desuden bistå og rådgive eksekutivdirek-
tøren i forbindelse med gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser. Endvi-
dere skal direktionen sammen med bestyrelsen sikre passende opfølgning
på resultater og henstillinger fra forskellige undersøgelser.
2.6. Behandling af oplysninger (forslagets kapitel V)
Der lægges med forslaget op til, at Europols softwarearkitektur skal laves
om med henblik på at gøre det lettere og hurtigere for Europol at fastslå,
om der er forbindelser mellem data, som agenturet allerede er i besiddelse
af, og siden analysere dem.
Det nuværende Europol råder over dels det såkaldte Europol Informations-
system, hvori efterretninger inden for Europols kompetenceområde opsam-
les til brug for Europols arbejde og med henblik på generelt at stille dem til
rådighed for medlemsstaternes efterforskning af grænseoverskridende kri-
minalitet. Herudover har Europol et antal adskilte, emneopdelte analyseda-
11
tabaser, som medlemsstaterne kun har adgang til, når de er særligt berørt af
eller involveret i vedkommende emne.
Når det gælder analysearbejdet, lægges der med forslaget op til i princippet
én stor database, hvortil der som udgangspunkt er generel adgang for med-
lemsstaterne.
Som modstykke til den større åbenhed foreslås reglerne om behandling af
oplysninger ændret i forhold til det nuværende retsgrundlag. I forslaget
fastsættes der således detaljerede regler om, til hvilke formål forskellige
typer af oplysninger kan behandles, samt om kilder, adgang til og brug af
oplysninger. Samtidig styrkes databeskyttelsen, se nærmere herom i afsnit
2.8.
Ifølge forslaget kan Europol kun behandle oplysninger, der er meddelt
agenturet af a) medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret eller af b)
EU-organer, tredjelande og internationale organisationer eller private par-
ter i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i forordningsforslaget.
Endvidere kan Europol hente og behandle offentligt tilgængelige oplys-
ninger samt oplysninger fra forskellige nationale og internationale infor-
mationssystemer, når det er tilladt efter de regelsæt, der gælder for disse
informationssystemer.
Europol kan efter forslaget kun behandle oplysninger i det omfang, det er
nødvendigt af hensyn til agenturets målsætninger, og kun til følgende tre
formål: a) krydscheck med henblik på at finde en sammenhæng mellem
oplysninger, b) strategiske eller tematiske analyser samt c) operationelle
analyser i konkrete tilfælde.
De kategorier af personoplysninger, der kan indsamles, og de kategorier af
personer (såsom mistænkte, ofre, vidner osv.), hvis oplysninger kan ind-
samles, er i forslagets bilag 2 specificeret i forhold til hvert af de tre data-
behandlingsformål.
Dataleverandøren (såsom en medlemsstat eller et EU-organ) bestemmer til
hvilke(t) af de tre hjemlede databehandlingsformål oplysningerne kan be-
handles. Dataleverandøren kan fastsætte begrænsninger i adgangen til eller
brugen af oplysningerne. Begrænsningerne kan kun fraviges efter datale-
verandørens samtykke, eller når det er strengt nødvendigt for at forebygge
eller afværge en overhængende og særligt kvalificeret trussel eller faresi-
tuation.
12
Medlemsstaterne har direkte adgang til oplysninger, som Europol opbeva-
rer, når de er meddelt til brug for enten krydscheck eller strategiske og te-
matiske analyser. Medlemsstaterne har indirekte adgang baseret på et
hit/no hit-system til oplysninger meddelt til brug for operationelle analyser
i konkrete tilfælde. De tilknyttede person- eller sagsoplysninger udleveres
kun efter en separat opfølgende anmodning. For Europols ansatte er ad-
gangen til oplysninger baseret på et nødvendighedskriterie.
Det foreslås, at Eurojust (som navnlig har til opgave at fremme samarbejde
om retsforfølgning af grov, grænseoverskridende kriminalitet) og Det Eu-
ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal kunne søge i Euro-
pols oplysninger for at konstatere, om der er overensstemmelse mellem
oplysninger behandlet hos henholdsvis Europol og et af disse to agenturer.
2.7. Forholdet til partnere (forslagets kapitel VI)
Forslagets kapitel om forholdet til partnere viderefører i et vist omfang de
nugældende regler herom, men der er også lagt op til ændringer. Det gæl-
der navnlig i forhold til procedurerne for indgåelse af samarbejdsaftaler
med tredjelande og internationale organisationer, når aftalerne giver mu-
lighed for udveksling af personoplysninger (såkaldte ”operationelle sam-
arbejdsaftaler”).
Ifølge forslaget kan Europol have samarbejdsrelationer med EU-organer,
retshåndhævende myndigheder i tredjelande, uddannelsesinstitutioner for
retshåndhævende myndigheder i tredjelande, internationale organisationer
samt private parter.
Europol kan efter forslaget udveksle alle andre oplysninger end personop-
lysninger med de mulige partnere med forbehold for begrænsninger fastsat
af dataleverandøren.
Europol kan direkte videregive personoplysninger til EU-organer i det om-
fang, det er nødvendigt for, at Europol eller det EU-organ, der er modtage-
ren, kan udføre deres opgaver, dog med forbehold for begrænsninger fast-
sat af dataleverandøren.
Med forslaget er der lagt op til, at Europols videregivelse af personoplys-
ninger til tredjelande eller internationale organisationer kræver særskilt
hjemmel i enten a) en Kommissionsafgørelse om tilstrækkeligt databeskyt-
13
telsesniveau hos tredjelandet eller den internationale organisation, b) en af-
tale mellem EU og tredjelandet eller den internationale organisation, som
er indgået i medfør af TEUF art. 218, og som giver tilstrækkelige garantier
med hensyn til bl.a. beskyttelse af fysiske personers grundlæggende ret-
tigheder og friheder, eller c) en samarbejdsaftale mellem det nuværende
Europol og partneren, som er indgået inden anvendelsesdatoen for den nye
forordning. Der foreslås dog nogle undtagelser fra hovedreglen, således at
eksekutivdirektøren og bestyrelsen i særlige situationer under visse betin-
gelser kan tillade videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller
internationale organisationer.
Efter de nugældende regler spiller Europol en mere central rolle ved ind-
gåelsen af sådanne samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale or-
ganisationer, idet Europol efter Rådets godkendelse forestår udvælgelsen
af nye partnere og indgåelsen af aftalerne.
Europol kan efter forslaget behandle oplysninger fra private parter og pri-
vatpersoner, når de modtages gennem nærmere præciserede enheder i en
medlemsstat eller hos en partner.
2.8. Databeskyttelsesgarantier (forslagets kapitel VII)
Forslagets bestemmelser om databeskyttelse er til dels en videreførelse i
store træk af regler i rammeafgørelsen. Samtidig lægges der på en række
punkter op til ændringer, som har til formål samlet set at styrke databe-
skyttelsesordningen for Europol. I det følgende fokuseres hovedsagelig på
nye elementer.
2.8.1. Tilsyn
Som en af nyskabelserne lægges der op til, at Den Europæiske Tilsynsfø-
rende for Databeskyttelse skal overtage det eksterne databeskyttelsestilsyn
fra det nuværende kontrolorgan, Den Fælles Kontrolinstans, som består af
repræsentanter for de myndigheder i medlemsstaterne, der er udpeget som
nationale kontrolinstanser efter rådsafgørelsen om Europol.
Det foreslås, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse får an-
svar for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af forordningens bestem-
melser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder
med hensyn til Europols behandling af personoplysninger samt for at råd-
give Europol og de registrerede om alle forhold vedrørende behandling af
14
personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
tildeles således en række opgaver såsom at modtage og undersøge klager
fra registrerede, at iværksætte undersøgelser på eget initiativ samt at føre
tilsyn med og sikre anvendelsen af bestemmelserne i både den foreslåede
forordning og i alle andre EU-retsakter vedrørende beskyttelse af fysiske
personer med hensyn til Europols behandling af personoplysninger.
Samtidig tildeles den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse efter
forslaget en række konkrete beføjelser, herunder beføjelse til at rette en
advarsel eller en påtale til Europol, til at træffe afgørelse om berigtigelse,
blokering eller sletning af oplysninger, til midlertidigt eller definitivt at
nedlægge forbud mod behandling, til at forelægge sagen for Europol og
om nødvendigt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt til
at indbringe sagen for EU-Domstolen.
Ligesom i dag skal hver medlemsstat efter forslaget udpege en national til-
synsmyndighed, som har til opgave at føre tilsyn med lovligheden af den
pågældende medlemsstats udveksling af personoplysninger med Europol
samt at undersøge, om den registreredes rettigheder derved krænkes. Data-
tilsynet er udpeget som national kontrolinstans efter de tilsvarende regler i
rådsafgørelsen om Europol.
Det foreslås endvidere, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-
telse skal samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder, bl.a.
med henblik på at sikre ensartet anvendelse af forordningen i alle med-
lemsstater.
2.8.2. Øvrige databeskyttelsesgarantier
Som et andet nyt element lægges der med forslaget op til, at behandling af
personoplysninger om ofre, vidner, andre personer, der ikke er den mis-
tænkte, og mindreårige er forbudt, medmindre det er strengt nødvendigt.
En lignende begrænsning foreslås også for oplysninger om racemæssig el-
ler etnisk baggrund, politisk overbevisning, religion eller tro, medlemskab
af fagforening og for oplysninger vedrørende helbredsforhold eller seksu-
elle forhold (følsomme personoplysninger). Desuden skal der ifølge for-
slaget ikke kunne træffes nogen afgørelse, der har retsvirkninger for en re-
gistreret, alene på grundlag af elektronisk databehandling af følsomme
personoplysninger, medmindre EU-retten eller national ret giver mulighed
for det, eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse giver til-
15
ladelse hertil. Der lægges op til, at Europol hver sjette måned skal udarbej-
de en oversigt til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse over
alle behandlede følsomme personoplysninger.
Endvidere lægges der med forslaget op til en ordning, hvor den dataan-
svarlige skal anmelde behandling af personoplysninger til forudgående
kontrol hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, når der er
tale om følsomme personoplysninger, eller når den pågældende type be-
handling på anden måde indebærer særlige risici for de registreredes
grundlæggende rettigheder, navnlig for retten til beskyttelse af personop-
lysninger.
Med forslaget udvides logningsforpligtelsen for Europol. Det fastsættes, at
Europol med henblik på kontrol af lovligheden af databehandlingen samt
med henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sik-
kerhed skal registrere indsamling, ændring, adgang, videregivelse, samkø-
ring og sletning af personoplysninger. Der kan ikke ændres i loggen. De
registrerede oplysninger skal slettes efter tre år, medmindre de stadig skal
bruges til løbende kontrol.
Der lægges op til en styrkelse af registreredes ret til indsigt i egne person-
oplysninger, som behandles af Europol. De oplysninger, som Europol skal
give en registreret, der anmoder om indsigt, er således opregnet udførligt i
forslaget.
Herudover er der i kapitlet om databeskyttelsesgarantier bl.a. regler om
almindelige databeskyttelsesprincipper, om kilders og oplysningers for-
skellige grader af pålidelig og nøjagtighed, om frister for opbevaring og
sletning af oplysninger, om tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
der skal sikre sikkerhed i forbindelse med Europols behandling af oplys-
ninger, og om den registreredes ret til at anmode om berigtigelse, sletning
og blokering af oplysninger. Endelig er der en bestemmelse om ansvars-
fordelingen mellem Europol og medlemsstaterne i forhold til databeskyt-
telse.
2.9. Retsmidler og erstatningsansvar (forslagets kapitel VIII)
I forslagets kapitel VIII fastsættes, at den registrerede har ret til at klage til
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt procedurerne for
klagebehandlingen. Det fastslås, at afgørelser truffet af Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse kan indbringes for Den Europæiske
16
Unions Domstol.
Der er fastsat almindelige bestemmelser om Europols erstatningsansvar i
og uden for kontraktsforhold.
Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver, der har lidt skade som følge
af ulovlig behandling af oplysninger, skal have ret til erstatning fra Euro-
pol i henhold til TEUF artikel 340 om Unionens erstatningsansvar eller fra
den relevante medlemsstat i henhold til dennes nationale ret.
2.10. Parlamentarisk kontrol (forslagets kapitel IX)
Forslagets kapitel IX omhandler parlamentarisk kontrol. Herudover er der
fastsat bestemmelser om parlamentarisk kontrol i forslagets artikel 7, 14,
15, 19 og 56 samt i kapitel XI.
Det fremgår af TEUF artikel 88 om Europol, at der i forordningen for Eu-
ropol skal fastlægges de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets
kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.
Med Kommissionens forslag til forordning for Europol lægges der op til
en styrkelse af den parlamentariske kontrol med Europol.
Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal tilsendes de år-
lige arbejdsprogrammer, en årlig aktivitetsrapport og det endelige årsregn-
skab. Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter høres over det
flerårige arbejdsprogram under udarbejdelsen. Europa-Parlamentet og de
nationale parlamenter skal endvidere have en årlig rapport om mængden
og kvaliteten af de oplysninger, som hver medlemsstater har indsendt til
Europol, og om arbejdet i medlemsstaternes nationale enhed.
Desuden skal Europol under iagttagelse af tavshedspligten tilsende Euro-
pa-Parlamentet og de nationale parlamenter information om vurderinger af
trusler, strategiske analyser og generelle situationsrapporter inden for Eu-
ropols målsætninger samt resultaterne af undersøgelser og evalueringer,
som Europol har bestilt. Europol skal også sende samarbejdsaftaler med
tredjelande og internationale organisationer, som er relevante for Europols
videregivelse af oplysninger til disse.
Endelig kan Europa-Parlamentet sammen med de nationale parlamenter
anmode bestyrelsesformanden og eksekutivdirektøren om at møde til drøf-
17
telse af spørgsmål vedrørende Europol.
Herudover skal Europa-Parlamentet varetage funktionen som budgetmyn-
dighed efter forordningen. Ligeledes foreslås det, at Europa-Parlamentet
kan indkalde bestyrelsens kandidat til stillingen som eksekutivdirektør til
høring i det kompetente parlamentsudvalg, ligesom Europa-Parlamentet
kan bede eksekutivdirektøren aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.
2.11. Øvrige emner (forslagets kapitel X-XIV)
Kapitel X omhandler personale og i kapitel XI fastsættes finansielle be-
stemmelser.
Kapitel XII omhandler diverse bestemmelser om bl.a. privilegier og im-
muniteter, gennemsigtighed og bekæmpelse af svig. Det foreslås, at Kom-
missionen senest fem år efter forordningens ikrafttræden og herefter hvert
femte år skal bestille en evaluering af Europols arbejde og arbejdsmetoder,
hvor det bl.a. skal vurderes, om der er behov for at ændre agenturets mål-
sætninger.
Kapitel XIII-XIV indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende be-
stemmelser, blandt andet om at forordningen erstatter og ophæver rådsaf-
gørelse 2009/371/RIA (om Europol) og rådsafgørelse 2005/681/RIA (om
Cepol).
3. Gældende dansk ret
Rådsafgørelse 2009/371/RIA om oprettelse af Europol er gennemført i
dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Poli-
tienhed (Europol). Det fremgår af loven, at rådsafgørelsen om Europol
gælder her i landet. Det fremgår endvidere, at Rigspolitiet er den nationale
enhed efter rådsafgørelsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Datatil-
synet er i loven udpeget som den nationale kontrolinstans vedrørende da-
tabeskyttelse. Det fremgår desuden af loven, at enhver forvaltningsmyn-
dighed kan videregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af
opgaver efter rådsafgørelsen, og at sådanne oplysninger skal videregives
på Rigspolitiets anmodning.
Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning af rådsafgørelse
2005/681/RIA om Cepol, og der er heller ikke i øvrigt dansk lovgivning af
relevans for uddannelsesdelen af forslaget.
18
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til forordning vil medføre behov for ændring af
Europol-loven.
Det fremgår af forordningsforslaget, at udgifterne beløber sig til 623
mio. euro for det sammenlagte agentur for perioden 2015-2020, hvortil
kommer 1,5 mio. euro til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-
telse; i alt udgifter for 624,5 mio. euro. Udgifterne afholdes over EU’s
budget, hvor Danmark traditionelt finansierer ca. 2 pct. af udgifterne. Det
svarer til ca. 93 mio. kr., som Danmark ville skulle bidrage med over peri-
oden, hvis vi var omfattet af forordningsforslaget.
5. Høring
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-
denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-
det, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentli-
ge Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-
højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,
Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet
(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-
tet (Juridisk Institut).
Advokatrådet, Byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Sø- og Han-
delsretten og Østre Landsret har afgivet høringssvar, men har ikke haft
bemærkninger til forslaget.
Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Retspolitisk Forening og Rigspolitiet har afgivet hørings-
svar med bemærkninger til forslaget.
19
5.1. Datatilsynets høringssvar
Datatilsynet har i sit høringssvar indledningsvis opsummeret en række af
de ændringer, der er lagt op til med det nye forslag. Datatilsynet anfører
herefter, at når der lægges op til et intensiveret samarbejde inden for et
bredere kompetenceområde og dermed også til øget udveksling af person-
oplysninger, så er det vigtigt, at der etableres et effektivt og tidssvarende
databeskyttelsesregime i tilknytning til Europols virksomhed. Datatilsynet
anfører, at de foreslåede databeskyttelsesregler i forslagets kapitel V efter
tilsynets opfattelse indeholder mange væsentlige og hensigtsmæssige ele-
menter. Datatilsynet henviser herefter til den udtalelse om forslaget, som
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har afgivet,
og henleder i den forbindelse navnlig opmærksomheden på udtalelsens
punkt 43-51, som efter tilsynets vurdering bør indgå i de videre overvejel-
ser om forslaget. Pkt. 43-51 omhandler bl.a. de foreslåede regler om for-
målsbegrænsning i forbindelse med behandling af oplysninger. Udtalelsen
kan findes på EDPS’ hjemmeside: www.edps.europa.eu.
Datatilsynet har videre anført, at Kommissionens forslag viderefører mu-
ligheden for, at Europol bl.a. kan indsamle oplysninger fra nationale in-
formationssystemer gennem direkte it-adgang, for så vidt det er tilladt i
henhold til national ret. Datatilsynet henviser til, at EDPS finder en sådan
adgang betænkelig, navnlig fordi der er risiko for, at den dataansvarlige
(nationale myndighed) mister kontrollen over videregivelsen. På den bag-
grund anbefaler EDPS – og Datatilsynet – at muligheden ikke videreføres i
det nye retsgrundlag for Europol. Datatilsynet bemærker desuden, at en
sådan adgang efter tilsynets opfattelse heller ikke vil være forenelig med
persondatalovens §§ 6-8, da videregivelse/udlevering af oplysninger for-
udsætter, at den dataansvarlige danske myndighed vurderer berettigelsen
heraf i den konkrete situation. Datatilsynet henviser samtidig til forslagets
artikel 23. stk. 3, hvorefter national ret finder anvendelse på Europols ad-
gang til og brug af oplysningerne, hvis denne indeholder strengere regler
herom end forordningen.
Datatilsynet har i sit høringssvar endvidere fremhævet, at enhver efter for-
slagets artikel 45, stk. 4, har ret til at anmode den nationale tilsynsmyndig-
hed om at kontrollere en række forhold vedrørende videregivelse af oplys-
ninger om ham selv til Europol – en ret, der udøves i overensstemmelse
med national ret i den medlemsstat, hvor anmodningen indgives. Datatil-
synet har i den forbindelse anført, at Datatilsynet ikke har kompetence i
20
forhold til ”ren manual” videregivelse af personoplysninger fra en dansk
forvaltningsmyndighed til ikke-danske myndigheder.
Datatilsynet har videre anført, at tilsynet i lighed med EDPS finder, at for-
slagets artikel 49 giver anledning til tvivl om de nationale tilsynsmyndig-
heders kompetence, herunder om EDPS vil kunne meddele eksempelvis
indsigt i oplysninger, selv om en national tilsynsyndighed udtaler sig her-
imod.
Afslutningsvis har Datatilsynet med henvisning til den tilsigtede øgede
udveksling af personoplysninger og ændringerne i øvrigt anført, at det ikke
er muligt for tilsynet inden for de nuværende bevillingsmæssige rammer at
afsætte yderligere ressourcer til tilsynsaktiviteter på Europol-området.
5.2. Institut for Menneskerettigheders høringssvar
Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar indledningsvis rede-
gjort for Europol-forslagets baggrund og formål. Herefter følger et afsnit
om menneskeretten, hvoraf det fremgår, at databeskyttelse er en del af ret-
ten til respekt for privatlivet, som dækker blandt andet personlige oplys-
ninger og kommunikation. Institut for Menneskerettigheder henviser til, at
retten til respekt for privatlivet er beskyttet i bl.a. FN’s Verdenserklæring
om menneskerettigheder, FN’s konvention om civile og politiske rettighe-
der, FN’s børnekonvention, FN’s handicapkonventionen, EMRK artikel 8
samt Europarådets konvention nr. 108 fra 1981 om elektronisk databe-
handling af personoplysninger og henstilling nr. R(87)15 af 1987 om poli-
tiets brug af personoplysninger. Instituttet henviser desuden til TEUF arti-
kel 16 om databeskyttelse og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder
artikel 7 (privatlivsfred) og artikel 8 (databeskyttelse). Instituttet henviser
herudover til direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og forordning (EF) nr. 45/2001 om persondatabeskyt-
telse i fællesskabsinstitutionerne og –organerne. Endelig henviser institut-
tet til, at EU ved rammeafgørelse 2008/977/RIA har fastlagt nærmere be-
tingelser for beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisam-
arbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
Institut for Menneskerettigheder er herefter fremkommet med en række
bemærkninger til selve Europol-forslaget. Det anføres indledningsvis, at
instituttet ved vurderingen af forslagets databeskyttelsesmæssige aspekter
har taget højde for, at behandlingen af data, herunder persondata, til under-
21
støttelse af de nationale retshåndhævende myndigheders indsatser er en af
hovedårsagerne til eksistensen af Europol. Instituttet finder, at forslaget
indeholder en ganske betydelig beskyttelse vedrørende behandlingen af
oplysninger, herunder personoplysninger. Instituttet anfører, at instituttet i
den forbindelse finder det positivt, at tilsynsopgaven forankres hos Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), og at EDPS sikres
uafhængighed og mulighed for at kunne handle effektivt, herunder med til-
strækkelige beføjelser til at kunne intervenere.
Instituttet henviser herefter til den udtalelse fra EDPS, der er omtalt i for-
bindelse med Datatilsynets høringssvar, og det anføres, at instituttet over-
ordnet set er enigt med de bemærkninger, der er anført i EDPS’ udtalelse.
Instituttet fremhæver generelt følgende synspunkter:
- En stærk ramme for databeskyttelse er vigtig, ikke alene for data-
subjekterne, men også fordi et stærkt databeskyttelsesregime ska-
ber tillid medlemsstaterne imellem, som igen er en betingelse for
en succesfuld udveksling af information.
- Formålsbegrænsning er et nøgleprincip for databeskyttelse. Det har
særligt betydning i det politimæssige og retlige samarbejde i efter-
forskning af straffesager, da datasubjekterne normalt ikke er be-
kendt med, at der behandles oplysninger om dem.
Institut for Menneskerettigheder anfører herefter følgende i relation til for-
slagets enkelte artikler:
- I forhold til artikel 24 om databehandlingsformål foreslås en række
præciseringer, bl.a. af de tilladte databehandlingsformål, samt at
kravene til formålsbegrænsning tydeliggøres (EDPS’ udtalelse pkt.
173).
- I artikel 26, stk. 1, om medlemsstaternes direkte adgang til oplys-
ninger hos Europol foreslås indsat en passage om, at medlemssta-
ternes adgang skal være baseret på et ”need to know”-princip
(EDPS’ udtalelse pkt. 177).
- Artikel 29, stk. 4, foreslås ændret, således at en medlemsstat skal
give sit udtrykkelige samtykke, før Europol kan videregive oplys-
ninger fra medlemsstaten til eksterne samarbejdspartnere (EDPS’
udtalelse pkt. 179).
- Det anbefales, at listen over Europols samarbejdsaftaler med tred-
jelande og internationale organisationer offentliggøres (EDPS’ ud-
talelse pkt. 181).
- Det anbefales, at muligheden i artikel 23 for direkte adgang for Eu-
ropol til nationale databaser fjernes (EDPS’ udtalelse pkt. 184 a).
22
- Det anbefales at styrke artikel 35 om forskellige grader af person-
oplysningers nøjagtighed og pålidelighed ved at gøre medlemssta-
ternes vurdering heraf obligatorisk (EDPS’ udtalelse pkt. 184 c).
5.3. Landsforeningen af Forsvarsadvokaters høringssvar
Landsforeningen af Forsvarsadvokater har i sit høringssvar bemærket, at
forslaget er omfattet Danmarks retsforbehold. Landsforeningen af For-
svarsadvokater har herefter peget på, at der som en del af forslaget skal op-
rettes en stor fælles database med generel adgang for medlemsstaterne,
hvortil medlemsstaterne har direkte og indirekte adgang efter forskellige
regler. Det anføres i høringssvaret, at bestyrelsen kan have sine bekymrin-
ger i den forbindelse i lyset af de nyeste eksempler på indtrængen i det
danske politis datamateriale.
5.4. Retspolitisk Forenings høringssvar
Retspolitisk Forening har i sit høringssvar indledningsvist konstateret, at
forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Foreningen har videre an-
ført, at Danmark således ikke vil være omfattet af forordningen, når/hvis
den vedtages, og at foreningens høringssvar på den baggrund vil være gan-
ske kortfattet, også fordi Danmarks indflydelse i forhandlingsforløbet må
formodes at være enten marginal eller ikke til stede. Afslutningsvis har
foreningen anført, at ”[s]kulle forordningen blive vedtaget, kan Danmark
naturligvis gennemføre tilpasset national lovgivning (i Folketinget), hvor-
efter Danmark vil kunne indgå som deltager i ”systemet”, men på mellem-
statsligt grundlag og ikke direkte/umiddlebart underlagt forordningen, for-
udsat selvfølgelig at EU som sådan accepterer en sådan parallel-aftale.”
5.5. Rigspolitiets høringssvar
Rigspolitiet har i sit høringssvar anført, at Rigspolitiet er positivt indstillet
over for forslaget, herunder at Europol styrkes som knudepunkt for infor-
mationsudveksling mellem medlemsstaternes myndigheder. Det er desu-
den Rigspolitiets forventning, at den foreslåede omlægning af Europols
analysedatabaser vil medføre en markant styrkelse af grundlaget for at
gennemføre kriminalitetsanalyser.
Rigspolitiet har om den foreslåede sammenlægning af Europol og Cepol
anført, at en sådan sammenlægning efter Rigspolitiets opfattelse vil ligge i
naturlig forlængelse af den ændring af Cepols styringsform, som blev af-
23
sluttet under det danske EU-formandskab i 1. halvår af 2012. Rigspolitiet
har videre anført, at oprettelsen af et egentligt politiakademi inden for EU
med et stærkt fokus på den eksterne dimension efter Rigspolitiets vurde-
ring vil medføre, at akademiet vil kunne opnå en højere professionel aner-
kendelse inden for retshåndhævelse. Endvidere vil et dobbelt mandat for
det nye Europol efter Rigspolitiets opfattelse sikre en tættere sammen-
hængskraft mellem de strategisk prioriterede indsatsområder og det tilsva-
rende uddannelsesbehov. Rigspolitiet har desuden anført, at den foreslåede
styringsform med en dobbelt repræsentation i bestyrelsen svarende til
mandatet vil sikre medlemslandene fortsat indflydelse også på uddannel-
sesområdet.
Rigspolitiet har i sit høringssvar videre bemærket, at forslaget er omfattet
af Danmarks retsforbehold. I den forbindelse har Rigspolitiet understreget,
at Danmarks fortsatte deltagelse i Europol-samarbejdet efter Rigspolitiets
opfattelse er af helt afgørende betydning for dansk politis mulighed for at
varetage sine opgaver. Rigspolitiet anfører, at dansk politi således i vidt
omfang bruger Europols analyse af kriminalitetsmønstre i det strategiske
arbejde, herunder når særlige fokusområder for politiindsatsen i Danmark
skal prioriteres, ligesom Europol udgør den centrale ramme for det opera-
tive, internationale politisamarbejde i forhold til udveksling og analyse af
efterretninger samt efterforskning af konkrete sager.
Endelig har Rigspolitiet anført, at dansk politi vil have stærkt begrænsede
muligheder for at videregive generelle efterretningsoplysninger til Euro-
pol, såfremt Europol-forordningens hjemmel til videregivelse af oplysnin-
ger til Europol ikke gennemføres i dansk ret.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført om nærhedsprincippet, at målet med
den foreslåede forordning, nemlig oprettelse af en enhed med ansvar for
samarbejde om retshåndhævelse og uddannelse heri på EU-plan, ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af den
foreslåede handlings omfang og virkninger bedre kan gennemføres på EU-
plan. Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltninger
i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5. Kommissi-
onen anfører videre, at forordningen i overensstemmelse med proportiona-
litetsprincippet, jf. nævnte artikel, ikke går videre, end hvad der er nød-
vendigt for at nå dette mål.
24
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 31. maj
2013. Endvidere har udvalget modtaget statusorienteringer om sagen hen-
holdsvis den 4. oktober og den 29. november 2013.