Materiale vedrørende og omhandlende indholdet på Det Etiske Råds nye undervisnings-hjemmeside

WY.ve.& betEti,ske
Råd 0. • bj1 3
ORElk\k/M_
DET ETISKE RÅD
Etik på skoleskemaet
Det Etiske Råd tilbyder nu Folkeskolens 8.-10.-klasser et overblik over de nyeste teknikker
inden for genteknologi, kloning, stamcelleforskning, kimærer, cyborgs og nanoteknologi —
og ikke mindst et indblik i de etiske dilemmaer forbundet med fremtidens tekniske
muligheder. Det sker via et undervisnings-site på nettet:
www.etikoglivet.dk
Er et menneske ikke længere et menneske i den forstand, som vi altid har troet?
Hvordan skal vi forholde os til bioteknologiens blanding af mennesker og maskiner —
eller af mennesker og dyr?
Er det OK at kurere sygdomme ved at bruge celler fra befrugtede æg?
Og er det OK at påvirke generne, så kommende børn bliver mere musikalske, kloge,
sporty eller kønne?
"Det er ikke os, men vores børn og unge, der kommer til at bestemme, hvordan de nye
teknologier skal anvendes i fremtiden. Med undervisnings-sitet vil vi give de unge
mulighed for at arbejde med de etiske dilemmaer forbundet med fremtidens tekniske
muligheder", siger formanden for Det Etiske Råd, Ole Hartling.
Sitet er tilgængeligt for alle skoleelever, deres lærere og forældre — og alle andre, der er
interesseret i et let og overskueligt indblik i de nye teknikker og de etiske dilemmaer
forbundet med den ny teknologi.
Det indeholder blandt andet interviews med nogle af Danmarks fremmeste forskere inden
for hvert af områderne, som i et lettilgængeligt sprog forklarer, hvordan deres forskning
foregår, hvor den bevæger sig hen og hvilke problemer, der skal løses for at målene kan nås.
Dermed giver sitet også et unikt billede af, hvad forskning er.
Sitet er også unik ved, at det indeholder konkrete diskussioner mellem to fagetikere, råds-
medlemmerne Peter Øhrstrøm og Klemens Kappel. Gennem deres diskussioner får man et
sjældent indblik i, hvordan forskellige etiske grundholdninger leder til forskellig
stillingtagen til seks konkrete teknikker.
En lærergruppe har udarbejdet en lærervejledning, med mange muligheder for anvendelse af
undervisning-sitet — både ved længerevarende projektperioder, ved tema-arrangementer og
kortere forløb i de ældste klasser.
RAVNSBORGGADE 2-4, 2200 KØBENHAVN N. TELEFON + 45 35 37 58 33. FAX + 45 35 37 57 55
E-mail: etiskraad@etiskraad.dk Homopage: www.etiskraad.dk
CVR-nr• 11 Rn (J 1Q
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 30
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2005-06
DET ETISKE RÅD
"Vi har i TV og andre steder set og hørt, at lærerne savner opdateret materiale inden for
naturfag og det har vi forsøgt at skabe samtidig med, at vi har integreret de etiske
dilemmaer, som uvægerligt er tilknyttet teknologierne. Undervisnings-sitet er ikke
udarbejdet som en moderne hjemmeside med musik, farver og hurtige bevægelser. Vi
har ønsket at lave et faglig stærkt funderet undervisnings-site, der er helt up-to-date med
disse teknikker, som udvikles meget hurtigt. Og da det er på nettet, kan det let opdateres,
når der kommer nye resultater inden for forskningen", siger formanden for Det Etiske
Råd, Ole Hartling.
Udover undervisnings-sitet tilbyder Det Etiske Råd at komme ud til fagmøder med lærerne i
de ældste klasser og drøfte de nye tekniske muligheder og etik i relation hertil. Lærerne kan
læse mere om dette tilbud på undervisnings-sitet.
Det Etiske Råd har med arbejdet i forbindelse med undervisning-sitet lagt vægt på Folke-
skolens ansvar for at integrere den etiske dimension i undervisningen af de nye teknikker.
Rådet har imidlertid også haft kontakt til Foreningen Skole og Samfund — så skole-
bestyrelserne også føler sig medansvarlige i de unges etiske overvejelser. Foreningen vil i
nyhedsbreve orientere forældrebestyrelserne om mulighederne på www.etikoglivet.dk.
"Vi håber, de unge vil diskutere de etiske dilemmaer både i skolen og ved spise-bordet
sammen med forældrene. Det er her, holdninger bearbejdes og meninger brydes. Og det
er det, som vi det Det Etiske Råd håber, at de unge, deres lærere og forældre vil være
med til. Nu har de i hvert fald fået muligheden på www.etikoglivet.dk", siger Ole
Hartling.
---00---
Yderligere oplysninger: www.etikoglivet.dk
Ole Hartling, formand for Det Etiske Råd, tlf.: 79 40 53 71
Thomas G. Jensen, genetiker og rådsmedlem, tlf.: 43 26 01 70
Klemens Kappel, filosof og rådsmedlem, tlf.: 35 32 88 56
Peter Øhrstrøm, videnskabshistoriker og rådsmedlem, tlf.: 96 35 90 48
I rådets sekretariat:
Anne Lykkeskov, projektleder, tlf.: 35 24 06 51
Nanna Skriver, projektleder, tlf.: 35 24 06 58
Henrik K. Jørgensen, projektleder, tlf.: 35 24 06 53
RAVNSBORGGADE 2-4, 2200 KØBENHAVN N. TELEFON + 45 35 37 58 33. FAX + 45 35 37 57 55
E-mail: etiskraad@etiskraad.dk Homepage: www.etiskraad.dk
CVR-nr: 11 80 66 19
DET ETISKE RÅD
Lidt om GENTEKNOLOGI - og de etiske dilemmaer
Genteknologi
Generne er de koder, som i realiteten styrer hele organismen. Med kortlægningen afmenneskets
gener er der i princippet åbnet for at ændre i kroppens funktioner. Man arbejder på at finde
metoder til at overføre raske gener for at helbrede personer, der lider afgenetiske sygdomme. I
fremtiden vil teknikkerne måske også kunne bruges påfolk, som slet ikke er syge, men bare gerne
vil være lidt klogere eller smukkere.
Generne sidder i organismernes celler. De er organismens koder, koder som hos jer bestemmer en
masse om, hvem I er. Hvordan jeres krop er opbygget, hvilke sygdomme I er disponeret for, og
hvor kloge, stærke, sporty, udadvendte o.s.v., I er.
I 2003 blev forskere fra hele verden endelig færdige med et meget stort projekt: Kortlægningen af
det menneskelige genom. Ligesom de opdagelsesrejsende for 500 år siden kortlagde jordkloden, var
genetikerne nu færdige med at lave et slags landkort over de ca. 30.000 gener, mennesket viste sig
at bestå af.
Arbejdet med kortlægningen gav adgang til en masse oplysninger om, hvordan mennesker er
opbygget. Man kunne begynde at studere, hvordan de enkelte gener virker i organismen. For
eksempel kunne man se, at arvelige sygdomme kan skyldes fejl på generne. Herfra var der ikke
langt til den tanke, at det måtte være muligt at komme ind i generne og rette på fejlene. Og måske
også ændre på andre koder, for eksempel for musikalitet eller intelligens. Når man ændrer på
generne, kalder man det for genmodificering.
I starten var forhåbningerne til alt det, man kunne opnå ved at ændre på generne, meget store. Men
det viste sig hurtigt, at genernes funktion var noget mere indviklet, end man først kunne se.
I dag mangler forskerne stadig en del viden om generne og om, hvordan de helt præcis fungerer.
Men forskningen i, hvordan man modificerer generne (det vil sige ændrer på dem), fortsætter. Også
planters og dyrs gener har man forsket meget i, og det har vist sig, at generne hos alle levende
organismer er utroligt ens.
Når alle organismers gener er opbygget ens, kan man i princippet flytte gener fra en art til en anden
og mellem mennesker, dyr og planter. På den måde kan man ændre i organismernes funktion. Man
kan altså forestille sig, at man for eksempel kunne studere flagermus og finde ud af, hvilke gener
der koder for mørkesyn. De gener kunne man så bare flytte over til mennesker, så vi kunne komme
til at se om natten. I teorien er det let, men i praksis viser det sig tit at være langt sværere. På samme
måde er det med at bruge genmodificering til at kurere sygdomme.
RAVNSBORGGADE 2-4, 2200 KØBENHAVN N. TELEFON + 45 35 37 58 33. FAX + 45 35 37 57 55
E-mail: etiskraad;cvettskraad.dk Homepage: www.etiskraad.dk
CVR-nr: 1 1 80 66 19
DET ETISKE RÅD
Lidt om KLONING — og de etiske dilemmaer
Reproduktiv og terapeutisk kloning
Fåret Dolly revolutionerede vores viden om, hvordan liv starter. Efter Dolly er vi blevet klar over,
at liv kan startes vedat omprogrammere en hvilken som helst celle i kroppen. Og at dyr - og maske
en dag mennesker kan blive til som genetiske kopier af en anden, som lever eller har levet, Men
"Dolly-teknikken" kan også bruges til at lave specialiserede celler om til embryonale stamceller,
som kan bruges i stamcelleforskningen.
Kloning betyder, at en organisme skabes som en kopi af en anden, i stedet for som en blanding af
arvemassen fra en æg- og en sædcelle. I stedet for at få halvdelen af arve-materialet fra moderen og
halvdelen fra faderen - en unik blanding, som ingen andre har er klonen altså en genetisk kopi af
en anden organisme.
På en måde er kloning ikke noget nyt - man har altid kendt til den form for kloning, hvor et
befrugtet æg i livmoderen splitter sig i to dele, som udvikler sig til to individer, der altså har samme
arvemasse. Det sker hver dag, for det er sådan, enæggede tvillinger opstår. De enæggede tvillinger
er faktisk kopier af hinanden, for når de bliver født, har de samme gensammensætning. Man kan
bare ikke sige, at der er en original og en kopi.
Måske derfor har den form for kloning aldrig fået så megen opmærksomhed. Men det, der for alvor
satte kloning på dagsordenen, var et lille klonet får, Dolly, som blev præsenteret for os alle sammen
i 1997. Dolly fik hele verden til at knibe sig i armen, for hun var noget helt specielt, hun var en
genetisk kopi af sin mor, skabt af en omprogrammeret celle fra hendes mors yver.
Kloning med kernetransplantation
Før Dolly troede vi, at liv kun kunne starte, sådan som du er startet, ved at en ægcelle og en
sædcelle smelter sammen. De bliver til et befrugtet æg, som deler sig og bliver til sådan &.1 som dig.
Men Dolly og efter hende mange andre dyr - er skabt ved hjælp af kernetransplantation. Det gøres
ved at tage kernen ud af en celle, som godt kan være en færdigudviklet celle fra kroppen. I Dollys
tilfælde var det jo en celle fra hendes mors yver. Denne kropscelle sættes ind i en ægcelle, som på
forhånd er blevet tømt for sit indhold. Ved hjælp af de rigtige kemikalier og et elektrisk stød kan
denne nye, forenede celle bringes til at tro, at den er et befrugtet æg. Det vil sige, man får
kropscellen til at glemme, at den har specialiseret sig til for eksempel en hudcelle, og stiller den
tilbage til startpositionen, det "befrugtede" æg.
RAVNSBORGGADE 2-4, 2200 KØBENHAVN N. TELEFON + 45 35 37 58 33. FAX + 45 35 37 57 55
E-mail: ettskraadtgetiskraad.dk Homepage www.etiskraad.dk
CVR-nr: 11 80 66 19
DET ETISKE RAD
Lidt om STAMCELLEFORSKNING —
og de etiske dilemmaer
Stamceller til sygdomsbehandling
Stamceller er uspecialiserede celler, som kan udvikle sig til mange af eller alle - kroppens celler.
Det befrugtede æg består af stamceller, og i din krop findes der også depoter af stamceller.
Forskerne arbejder på at lære at styre cellernes udvikling. Atfå dem til at blive til netop det væv
eller, på sigt, det organ, en sygperson mangler. Der tegner sigstore perspektiverfor behandlingen
af sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. Men de mest interessante
stamceller kommerfra befrugtede, menneskelige æg og er det i orden at ødelægge dem,for atfa
fat i stamcellerne?
Allerede i dag kan man behandle patienter med leukæmi (kræft i blodet) med stamceller fra
knoglemarven. Det er knoglemarvsstamcellerne, der producerer vores blod. Derfor kan man
helbrede leukæmipatienter ved at slå deres egne knoglemarvsceller ihjel og i stedet give dem raske
stamceller fra en donor. På samme måde håber man at kunne bruge stamceller til at behandle andre
sygdomme, hvor nogle af kroppens celler bliver ødelagt. For eksempel få stamceller til at danne nye
blodkar rundt om hjertet hos patienter, der har åreforkalkninger ckr, så blodet ikke kan pumpes
igennem.
De to hovedtyper: embryonale og voksenstamceller
Der er to hovedtyper af stamceller:
Embryonale stamceller: De stamceller, man mener, kan få størst betydning i sygdoms-
behandlingen, er de embryonale stamceller, som findes i de tidlige faser af det befrugtede æg,
embryonet. I et embryon der er op til ca. 6 dage gammelt, kan alle cellerne udvikle sig til alle de
celletyper, kroppen består af. Alle cellerne i jeres krop er udviklet fra en ægcelle fra jeres mor
befrugtet med en sædcelle fra jeres far. Dette befrugtede æg har udviklet sig gennem celledelinger
til alle kroppens celletyper. Det viser, at de embryonale stamceller også har evnen til at blive til alle
kroppens celler.
I 1998 lykkedes det for første gang at tage embryonale stamceller fra menneskelige befrugtede æg
og dyrke dem i laboratoriet. Her anvendtes befrugtede æg, som var til overs efter reagensglas-
befrugtning. Men, som du kan læse om i kapitlet om kloning, kan embryonale stamceller også
skabes ved hjælp af kloningsteknikken kernetransplantation. Det gør man i dyreforsøg, og i nogle
lande forsøger man også at skabe menneskelige, embryonale stamceller på denne måde. Man kalder
det for terapeutisk kloning, og hermed mener man, at kloningen sker for at skabe stamceller til
sygdomsbehandling — ikke for at skabe et klonet individ.
RAVNSBORGGADE 2-4, 2200 KØBENHAVN N. TELEFON + 45 35 37 58 33. FAX + 45 35 37 57 55
E-mail: etiskraacl.(n,etti kraad.dk Homepage: www.etiskraad.dk
CVR-nr. 1 1 80 66 19
DET ETISKE RÅD
Lidt om KIMÆRER — og de etiske dilemmaer
Kimærer — blanding af mennesker og dyr
Kimærer produceres ved at sætte cellerfra bi organisme over i en anden organisme. Det kanfor
eksempel værefra et dyr til et menneske ellerfra et menneske til et dyr. Det kan også være mellem
mennesker for eksempel kan man sætte noglefå celler ind i en voksen organisme (for eksempel
blodceller ved en blodtransfusion). Eller man kan sætte hjerneceller fra mennesker ind i
dyrehjernerfor at studere, hvordan de virker cMr. Og man kan i teorien sætte hele organerfra dyr
for eksempel et svinehjerte ind i et menneske, hvis hjerte er defekt. Men nar vi sådan blander
arterne, hvor går så grænsenfor, om et væsen er et dyr eller et menneske?
En kimære er simpelthen en organisme, som har fået tilført mindst 6 .1 hel celle fra en anden
organisme et dyr eller et menneske. Alle organismer har jo sin egen arvemasse eller sit eget
genom i alle sine celler. Men kimæren er altså speciel ved, at den har faet tilført fremmede celler, så
den har flere genomer til at leve side om side inden i sig. På den måde kan et menneske altså have
en eller mange dyreceller til at fungere i sin krop - og dyr kan have menneskeceller i sin.
Defineret på den måde, er der jo masser af kimærer omkring os hele tiden. Alle, der har fået en
blodtransfusion, er kimærer, og mødre kan være kimærer, fordi de kan have celler fra de fostre, de
har båret, i sig. Hvis man fik transplanteret stamceller eller væv eller hele organer, fordi man havde
en sygdom, ville man blive en kimære. Også selvom der kun var tale om en enkelt stamcelle.
Så det at være en kimære behøver i sig selv ikke ændre noget som helst ved vores forestillinger om
at være mennesker. Det er måske mere et spørgsmål om, hvilke organer man indsætter de fremmede
celler eller organer i. Og så måske om de celler eller organer, der indsættes, kommer fra en anden
art.
Noget af den kimæreforskning, der foregår, beskæftiger sig med at sætte hjernestamceller fra dyr
over i mennesker. Her håber man, de kan erstatte syge celler og på sigt være med til at helbrede
hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom. Ligeledes forsker andre i at overføre
menneskelige hjerneceller til dyr for at teste dem. For eksempel for om stamcellerne kan bruges til
at erstatte hjerneceller, som er nedbrudt af sygdomme. Der foregår både forsøg med at overføre
menneskelige hjerneceller til mus og til dyr som aber, der er nærtstående til mennesker.
Netop hjernen er normalt et organ, vi betragter som vigtigt for vores identitet. Den huser nogle af de
egenskaber, vi ofte betragter som særligt menneskelige, for eksempel evnen til at tænke, tale, føle
og forholde os til andre mennesker. I filosofien fremhæves netop denne type egenskaber ofte som
dem, der begrunder, at mennesker skal have en anden status end dyr.
RAVNSBORGGADE 2-4, 2200 KØBENHAVN N. TELEFON + 45 35 37 58 33. FAX + 45 35 37 57 55
E-mail: etiskraadta etiskraad.dk Homepage: www.etiskraad.dk
CVR-nr: 1 1 80 66 19
DET ETISKE RÅD
Lidt om CYBORG - og de etiske dilemmaer
Cyborg — sammensmeltning af mennesker og maskiner
En cyborg er et menneske, hvis krop er sammenkoblet med elektronik. De fleste forbinder dem
sandsynligvis med science fiction for eksempel fra filmenes verden. Men faktisk går der også
cyborgs rundt i den virkelige verden — om end af en mere beskeden slags. Mennesker med
pacemaker eller elektronisk høreapparat er jo på en måde en slags cyborgs. Ifremtiden kan vi
komme til at se noget der ligner filmenes menneskemaskiner: mennesker med kunstigtforstærket
intelligens, mennesker med infrarødt syn, ekstraforstærkede lemmer med mere
De fleste forbinder sikket cyborgs med science fiction-filmenes verden. For eksempel fra I, Robot,
hvor Will Smith er helten, som er udstyret med en fuldt integreret kunstig arm med superkræfter.
Eller fra filmen Terminator, hvor Arnold Schwarzenegger spiller en ond cyborg, der udsendes fra
fremtiden for at udrydde menneskeracen.
Men faktisk går der også cyborgs rundt i den virkelige verden — om end af en mere beskeden slags.
Hvert år er der for eksempel omkring 2.500 mennesker i Danmark, der får indopereret en
pacemaker — et lille elektronisk apparat, der forsyner hjertet med elektriske impulser i de tilfælde,
hvor hjertets eget impulssystem ikke virker. Og flere døve mennesker har i dag fået indopereret et
elektronisk apparat, der oversætter lydinformationer til elektriske impulser, som sendes til høre-
nerven ved hjælp af indopererede elektroder.
Cyborgs er altså ikke nogen ny opfindelse. Men inden for de seneste år har forskningsfeltet
produceret tankevækkende resultater, der får science fiction verdenen til at synes tættere på.
Hvem opfandt begrebet 'cyborg'?
Begrebet cyborg blev opfundet af de to forskere Manfred E. Clynes og Nathan S. Kline i starten
af 60'eme. De var begge involverede i forskning, der skulle løse de problemer, som den
menneskelige krop ville komme ud for under rejser i rummet. Deres grundlæggende vision var,
at den eneste holdbare løsning på lang sigt ville være at tilpasse den menneskelige krop til
miljøet i det ydre rum, frem for at tage det jordiske miljø med sig i form af rumdragter og
kunstige atmosfærer. Igennem evolutionen har kroppen tilpasset sig til skiftende miljøer. Men
Clynes og Kline mente, at det nu ville blive muligt at opnå sådanne tilpasninger ad teknologisk
vej. De rettede blikket imod alt lige fra automatiske medicinpumper i kroppen til forestillinger
om, at astronauter med indbyggede brændselsceller kunne klare sig i rummet helt uden at trække
vejret. Men ingen af delene lykkedes nu for dem.
RAVNSBORGGADE 2-4, 2200 KØBENHAVN N. TELEFON + 45 35 37 58 33. FAX + 45 35 37 57 55
E-mail: etiskraadiuetiskraad.dk Homepage: www.etiskraad.dk
CVR-nr: 11 80 66 19
DET ETISKE RÅD
Lidt om NANOTEKNOLOGI OG BIOSENSORER
og de etiske dilemmaer
Nanoteknologien drejer sig om at designe materialer i en skala, der er meget, meget lille. Fysikere,
biologer, kemikere og ingeniører arbejder sammen om nanoteknologi, og det harfået kMerne til at
blomstre. Blandt andet indenfor biosensorområdet, hvor manforsker i at lave sensorer, der er så
små, at de kan sprøjtes ind i blodet. Her kan de måle meget tidlige tegn på, at man er vedat udvikle
en sygdom, så man får mulighedfor at gøre noget for at undgå den. Men man vil også kunnefa
resultater, det er svært at stille noget op med - blandt andet hvis det ikke er sikkert, sygdommen vil
bryde ud, eller hvis man ikke kan gøre nogetfor atforhindre den
Vepi Celle DNA Atten
Nanoteknologi handler om at forstå, designe og fremstille materialer og objekter i nano-skala, det
vil sige fra 0,1 til 100 nanometer. Dette kan gøres på mange forskellige måder og ved hjælp af
mange forskellige teknikker.
Nanoteknologi er derfor ikke 6.1 teknik. Begrebet refererer bare til, at det, man arbejder med, er
meget, meget småt - nemlig mindre end 100 nanometer.
Selvom nanoteknologi de seneste år er blevet det store buzz-word, har man faktisk arbejdet inden
for nanoskalaen i mange år. For eksempel kan en 'ældre' teknologi som genteknologi også betegnes
nanoteknologi, idet man arbejder med DNA molekyler, der har en diameter på under 5 nm.
Nanometer
Nano betyder dværg på græsk og bruges ligesom mega, kilo og milli som forstavelse til måle-
enheder. Ligesom der er noget, der hedder en kilometer og en millimeter, er der altså også noget,
der hedder en nanometer (nm). En nanometer svarer til 0,000001 mm. Eller sagt med andre ord går
der 1 million nanometer for hver millimeter på en lineal.
RAVNSBOROGADE 2-4, 2200 KØBENHAVN N. TELEFON + 45 35 37 58 33. FAX + 45 35 37 57 55
E-mail: etiskraad(detiskraad.dk Homepage; www.etiskraad.dk
CVR-nr: 11 80 66 19