Transportministeriets notat om bedre håndhævelsesmuligheder i klagesager om passagerrettigheder på luftfartsområdet
Tilhører sager:
Aktører:
Notat til FEU om bedre håndhævelsesmuligheder i klagesager om passagerre....pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/kommissionsforslag/KOM(2013)0130/bilag/4/1301206.pdf
Side 1 (3) Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk Notat Journal TS 30302-00033 Dato 24. oktober 2013 Bedre håndhævelsesmuligheder i klagesager om passa- gerrettigheder på luftfartsområdet Baggrund I 2005 trådte der nye EU-regler i kraft om passagerrettigheder på luftfartsområdet1 (forordning 261/2004). Forordningen skal først og fremmest sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau af flypassager i EU og medvirke til at sikre ensartede konkurrencevilkår for flyselskaber- ne. Vedtagelsen af forordningen var et nybrud i forhold til passagerret- tigheder på luftfartsområdet, idet området indtil da kun havde været reguleret i ganske beskedent omfang. Forordningen regulerer i artikel 16 en række forhold, som vedrører håndhævelse af forordningens bestemmelser. Der er således tale om at hvert medlemsland skal udpege et organ, der har ansvaret for at håndhæve bestemmelserne i forhold til flyvninger, som afgår fra et medlemslands lufthavne samt for flyvninger med et EU-flyselskab fra et land uden for EU til disse lufthavne at det udpegede organ har til opgave at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at passagerernes rettigheder over- holdes. at den enkelte passager kan indbringe en klage, når den på- gældende finder, at der er sket en overtrædelse af forordnin- gen i forhold til de nævnte type flyvninger at de sanktioner, som medlemslandene fastlægger for over- trædelse af forordningen, skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boarding- afvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) 295/91. Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0130 Bilag 4 Offentligt Side 2 (3) Notat Journal TS 30302-00033 Dato 24. oktober 2013 Danmark I Danmark er Trafikstyrelsen udpeget som den myndighed (organ), der har ansvaret for at håndhæve forordningen. Trafikstyrelsen afgi- ver en skriftlig udtalelse, når en passager indbringer en klage vedr. overtrædelse af forordningen. Passageren skal dog i første omgang klage til flyselskabet, da der er tale om et privatretligt aftaleforhold mellem to private parter - passageren og flyselskabet. Hvis parterne ikke kan blive enige, kan Trafikstyrelsen komme ind i billedet og afgi- ve en skriftlig udtalelse. Siden forordningens ikrafttrædelse i 2005 har flyselskaberne i altover- vejende grad efterlevet Trafikstyrelsens udtalelser. Europa-Kommissionen har ved flere lejligheder - bl.a. i forbindelse med undersøgelser af, hvordan forordningen administreres og hånd- hæves i de enkelte medlemslande – fremhævet Danmark og Belgien som de lande, hvor håndhævelsesprocessen har set ud til at være mest effektiv. Indenfor det seneste års tid har der imidlertid været en række tilfæl- de, hvor enkelte udenlandske flyselskaber tilsyneladende ikke efterle- ver Trafikstyrelsens udtalelser. Der er derfor behov for at styrke Tra- fikstyrelsens muligheder for at håndhæve bestemmelserne over for de flyselskaber, der ikke overholder reglerne. De gældende regler er endvidere blevet fortolket og håndhævet me- get forskelligt i medlemsstaterne. I nogle lande, som bl.a. Danmark og Spanien har håndhævelsen bestået af udtalelser, mens andre lande som f.eks. Sverige har haft bindende afgørelser. I forbindelse med forhandlingerne om Kommissionens forslag til æn- dring af forordning 261/2004 har Kommissionen oplyst, at den gæl- dende forordning giver de nationale håndhævelsesorganer, i Danmark Trafikstyrelsen, mulighed for at træffe bindende afgørelser. Det er endvidere også Kommissionens hensigt, at muligheden for at træffe afgørelser skal videreføres i de nye regler. Det er vigtigt at drage nytte af denne afklaring med det samme. Tra- fikstyrelsen vil derfor udstede en ny bekendtgørelse2 , som styrker håndhævelsen af reglerne. Bekendtgørelsen skal give hjemmel til: at Trafikstyrelsen kan træffe egentlige bindende afgørelser i klagesager vedr. overtrædelse af forordningen og 2 Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter luftfartslovens § 1 a, og vil kun indeholde be- stemmelser, der anses for nødvendige for at anvende forordningen om passagerret- tigheder (nr. 261/2004). Forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark berøres såle- des ikke. Side 3 (3) Notat Journal TS 30302-00033 Dato 24. oktober 2013 i den forbindelse til at kunne pålægge et flyselskab inden for en nærmere fastsat frist at opfylde de forpligtelser, der frem- går af forordningen, herunder at betale kompensation til pas- sageren at straffe de flyselskaber der ikke retter sig efter forordningen og Trafikstyrelsens afgørelser. Hvis et flyselskab ikke overholder forordningen eller retter sig efter Trafikstyrelsens afgørelse, vil Trafikstyrelsen bede anklagemyndighe- den om at rejse en straffesag med påstand om bødestraf. Det er an- klagemyndigheden der vurderer om beviserne i den konkrete sag er tilstrækkelige til en egentlig tiltalerejsning, og det er i givet fald dom- stolene, der idømmer bøden. Der er også i dag hjemmel til at straffe et flyselskab, der overtræder forordningen, men med den nye bekendtgørelse vil Trafikstyrelsen skærpe praksis på området i forhold til i dag, hvor der skal være tale om gentagne overtrædelser af forordningen. Den ændrede praksis vil således betyde, at Trafikstyrelsen i udgangspunktet vil bede anklage- myndigheden om at rejse straffesag første gang et flyselskab over- træder reglerne. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft til årsskiftet, og vil i be- gyndelsen af november, som udkast, blive sendt i høring hos de sæd- vanelige relevante høringsparter. EU Eftersom de gældende regler er blevet fortolket og håndhævet meget forskelligt i medlemsstaterne, er der behov for at ensrette håndhæ- velsesorganernes beføjelser på europæisk niveau. Det er vigtigt, at passagerernes rettigheder bliver håndhævet ens i hele EU, uanset hvilket land man rejser fra. Derfor vil regeringen arbejde for i EU, at det gøres til et eksplicit krav for de nationale håndhævelsesorganer at træffe bindende afgørelser, når passagerer klager over, at flyselska- ber ikke overholder reglerne.
Udenrigsministeriets følgebrev
https://www.ft.dk/samling/20131/kommissionsforslag/KOM(2013)0130/bilag/4/1301205.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 18. november 2013 NOTAT Passagerrettigheder på luftfartsområdet Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Transportmi- nisteriets notat om bedre håndhævelsesmuligheder i klagesager om pas- sagerrettigheder på luftfartsområdet Nick Hækkerup Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0130 Bilag 4 Offentligt