Svar på spørgsmål stillet af ordførerne i forbindelse med 1. behandling af lovforslaget, fra transport- og energiministeren

Folketingets Energipolitiske Udvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
20. marts 2006
700-9
Hermed fremsendes svar på spørgsmål rejst af ordførerne i forbindelse med
1. behandlingen af lovforslag L 156 om ændring af forsyningslovene m.v.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen
./.
Det Energipolitiske Udvalg 2005-06
L 156 Bilag 8
Offentligt


Svar på spørgsmål rejst af ordførerne i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslag L
156 om ændring af forsyningslovene m.v.
Spørgsmål 1
I relation til det fremsatte forslag om ændring af elforsyningslovens § 35 blev der rejst
spørgsmål om, hvor mange regionale transmissionsnet der er i spil som følge af transaktioner,
der allerede er foregået på energiområdet.
Svar
Til orientering for udvalget kan jeg oplyse, at Energistyrelsen for øjeblikket behandler to kon-
krete sager vedrørende elforsyningslovens § 35 med henblik på at vurdere, om der er indtrådt
pligt til afståelse af transmissionsandele efter bestemmelsen. Det drejer sig dels om dispositi-
oner, som kan have udløst pligt til afståelse af Nesa Net A/S’ 132 kV transmissionsnet, og dels
om dispositioner, som kan have udløst pligt til afståelse af EnergiMidt Net Vest A/S’ ejerandel
på 16,2 % i Vestjyske Net 150 kV A/S.
Jeg vil orientere Det Energipolitiske udvalg, når der foreligger en afklaring af sagerne.
Der er endnu ingen ejere, som har givet underretning til Energinet.dk om, at de har besluttet
sig for at foretage frivillig afståelse af regionale transmissionsnet til staten. Imidlertid har
Energinet.dk modtaget flere henvendelser fra ejere, som har udvist interesse for at sælge.
Jeg skal endvidere henvise til Energistyrelsens notat af 3. februar 2006 vedrørende besvarel-
se af supplerende spørgsmål stillet af medlem af Folketingets Energipolitiske Udvalg Torben
Hansen MF (S) til lovforslag om ændring af forsyningslovene m.v., som blev fremsendt til de
energipolitiske ordførere den 10. februar 2006 og til Det Energipolitiske Udvalg den 2. marts
2006. Desuden henviser jeg til besvarelse af 7. februar 2006 på spørgsmål 12 alm. del. Be-
svarelserne indeholder bl.a. en oversigt over ejerforholdene til eltransmissionsvirksomheder-
ne samt oplysninger om ændringer i ejerforholdene for Nesa Net A/S.
Spørgsmål 2
Der blev yderligere spurgt ind til statens købepligt ved successive overdragelser af ejerandele
i virksomheder, som direkte eller indirekte ejer transmissionsandele.
Svar
Den 10. marts 2006 har jeg besvaret spørgsmål 1 ad L 156, som er et uddybende spørgsmål
om retsstillingen i forbindelse med flere handler af mindre ejerandele, hvortil der henvises.
NOTAT 16. marts 2006
J.nr. 020210/20007-0008
Ref.
IL/TBB/JTL/BLU/PB/PCJ/
HJS/GBO
Side 1/5
Det Energipolitiske Udvalg 2005-06
L 156 Bilag 8
Offentligt
Side 2/5
Det fremgår bl.a. af besvarelsen, at det følger af de gældende bestemmelser i EFL § 35, stk. 2,
at der indtræder pligt til at afstå transmissionsandele, når 50 pct. af ejerandelene i en virk-
somhed, der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, efter den 21. april 2004 har
skiftet ejer, eller når ejere af ejerandele i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer
transmissionsandele, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i forening med andre
opnår bestemmende indflydelse i den pågældende virksomhed.
Der er med lovforslaget L 156 lagt op til, at disse bestemmelser videreføres med enkelte præ-
ciseringer. Samtidig foreslås bestemmelserne dog udvidet, således at også fortabelse af be-
stemmende indflydelse vil udløse statens køberet og –pligt til de pågældende transmissions-
andele.
Bestemmelserne indebærer, at der i de omfattede virksomheder skal tælles overdragne ejer-
andele i procenter regnet fra skæringsdatoen den 21. april 2004. De pågældende virksomhe-
der har efter bestemmelsen pligt til at give underretning til ministeren, når grænsen på 50 pct.
nås. Derudover fører Energistyrelsen tilsyn med ejerskabsforholdene baseret på en database
over ejerskabet pr. skæringsdatoen den 21. april 2004. Når grænsen på 50 pct. rammes, skal
de transmissionsandele, hvori den pågældende virksomhed helt eller delvist har direkte eller
indirekte ejerandel, afstås. Dette gælder uanset, om grænsen på 50 pct. er nået som følge af
en enkelt stor overdragelse eller som følge af en række mindre successive overdragelser over
kort eller længere tid.
Derudover indebærer bestemmelserne i EFL § 35, stk. 2, at der i øvrigt udløses en tilsvarende
pligt til afståelse af transmissionsandele, når der opnås bestemmende indflydelse i en omfattet
virksomhed. Dette gælder uanset, hvordan den bestemmende indflydelse opnås, herunder ek-
sempelvis gennem erhvervelse af en lille aktiepost på mindre end 50 pct. af ejerandelene i
virksomheden.
Spørgsmål 3
Hvad er status for udskiftningen af landmøller generelt og udpegningen af demonstrations-
pladser til blandt andet nulserie vindmøller?
Svar
I 2005 er der nettilsluttet 5 møller på i alt 8 MW med skrotningsbevis. Siden aftalen fra 29.
marts 2004 har ca. 650 møller på 450 kW eller derunder skiftet ejer. En betydelig del må for-
ventes at være handlet med henblik på skrotning på et senere tidspunkt.
Der foregår fortsat et intensivt arbejde med at finde placeringer til vindmøller i amterne. På
nuværende tidspunkt er der i godkendte regionplaner plads til knap 350 MW ny vindmølleka-
pacitet. I løbet af de kommende måneder forventes der godkendt yderligere plads til møller i
regionplanerne.
Der er fortsat et tæt samarbejde mellem amterne, Skov- og Naturstyrelsen og Energistyrelsen
med henblik på, at arbejdet med udpegningen kan forløbe så hensigtsmæssigt som muligt.
Der foregår allerede nu en dialog mellem projektudviklere og regionplanmyndighederne om-
kring konkrete projekter. Det har været drøftet med både regionplanmyndighederne og vind-
møllebranchen, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis denne dialog videreføres og udbygges.
Side 3/5
Dialogen vil desuden skulle fortsættes med de nye kommuner omkring detailplanlægningen
for vindmølleprojekterne, således at udskiftningsordningen kan gennemføres som forudsat i
energiaftalen.
Den 22. marts 2006 afholdes der møde mellem vindmøllebranchen, miljøministeren og trans-
port- og energiministeren for at drøfte status for ordningen.
Industrien har behov for løbende at afprøve de nyeste vindmølletyper og har derfor efter-
spurgt områder, hvor forsøgsmøller kan opstilles.
På havet er der nedsat et udvalg om fremtidens havvindmølleudbygning. Udvalget skal vurde-
re fremtidens udbygning på havet og mulighederne for indpasning af forsøgsmøller med hen-
blik på at tilgodese industriens behov for at kunne udvikle og afprøve vindmøller i Danmark.
Hertil kommer, at der er ved at blive nedsat et udvalg under miljøministeren til at se på frem-
tidens vindmølleplanlægning på land efter gennemførelsen af skrotningsordningen efter 2009.
Udvalget skal ligeledes inddrage placering af forsøgsmøller på land i arbejdet.
Spørgsmål 4
Der blev - under henvisning til, at spørgeren mente, at det kun var lavenergihuse, som kunne
fritages – spurgt til, hvad der menes med formuleringen "herunder lavenergihuse” i de gene-
relle bemærkninger.
Svar
Det er korrekt, at det er lavenergihuse, som skal kunne fritages fra elvarmeforbud, og der skal
i den forbindelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1: ”......Ministeren kan
således begrænse kommunalbestyrelsens adgang til af egen drift at nedlægge forbud mod
elvarme (som bygningens primære varmekilde) for lavenergihuse, der omfattes af afsnit 5.3 i
Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998, som trådte i kraft den 1. januar 2006, og de
fremtidige bygningsreglementer, som forudsættes at indeholde tilsvarende eller strammere
krav til lavenergihuse. .......For det andet får ministeren med forslaget til ændring af § 14, stk.
3, hjemmel til at fastsætte nærmere regler om fritagelse for huse med særligt lavt energibe-
hov, herunder lavenergihuse, fra forbud, som kommunalbestyrelsen har nedlagt af egen drift.
Ministeren agter at anvende denne hjemmel på lavenergihuse, som omfattes af bygningsreg-
lementerne fremover, jf. ovenfor. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at de fremtidige byg-
ningsreglementer vil kunne indeholde så stramme energikrav til enfamiliehuse, der ikke er
lavenergihuse, at det vil være hensigtsmæssigt også at fritage sådanne huse fra elvarmefor-
budet, og det er baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsens brede formulering.”
Som det fremgår af bemærkningerne, agter ministeren at anvende den nye hjemmel på lav-
energihuse.
Spørgsmål 5
Kan eksisterende huse blive fritaget for tilslutningspligt, hvis de gennem tilbygninger mv.
bringer deres energiforbrug ned på lavenerginiveau?
Svar
Side 4/5
Der skal henvises til, at tilslutningsbekendtgørelsen er blevet ændret som opfølgning på rege-
ringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats fra september 2005. Med ændringen,
som trådte i kraft den 15. februar 2006, kan kommunalbestyrelsen ikke kræve, at et eksiste-
rende lavenergihus (som opfylder klassificeringskravene i tillæg 9 til BRS 98) tilsluttes det
kollektive varmeforsyningsanlæg.
Hvis et eksisterende traditionelt hus, som er pålagt tilslutningspligt, senere ombygges til et
lavenergihus, vil et sådant lavenergihus – i lighed med eksempelvis et eksisterende hus, der
senere indrettes med solvarmeanlæg o. lign., - ikke kunne kræve sig fritaget fra tilslutnings-
pligten under henvisning til, at det efterfølgende er blevet et lavenergihus. Disse huse vil dog
kunne undtages fra tilslutning, såfremt kommunalbestyrelsen måtte beslutte at dispensere.
Herved gælder der det samme for lavenergihuse som eksempelvis for huse med VE-anlæg.
I øvrigt skal bemærkes, at der normalt skal være tale om meget omfattende renoveringer af
eksisterende huse, for at de kan opfylde de nye krav til lavenergihuse. Omfanget af så omfat-
tende renoveringer vurderes at være begrænset. Hvis bygningerne allerede er tilsluttet kollek-
tive forsyningsanlæg vil det selv med en renovering ofte være fornuftigt at bevare tilslutnin-
gen.
Spørgsmål 6
Kan Elforsyningslovens § 29 vedrørende forskning og udvikling i miljøvenlige elproduktions-
teknologier udvides til at omfatte andet end elteknologier?
Svar
Der henvises i den forbindelse til ”L 156 – bilag 5, Notater, spørgsmål og svar, som er indgå-
et i de politiske drøftelser om lovforslaget inden fremsættelsen, fra transport- og energimini-
steren”, oversendt til udvalget den 2. marts 2006, hvor spørgsmålet behandles i bilag 3.
Spørgsmål 7
Spørgsmålet om indholdet af informative regninger blev omtalt under 1. behandlingen.
Svar
I henhold til bestemmelserne i lovforslaget skal elnet-, naturgas distributions- og fjernvarme
selskaberne, således som det fremgår af bemærkningerne, fremover sørge for, at alle forbru-
gere sikres information om udviklingen i deres forbrug og gives mulighed for at sammenligne
deres forbrug med tilsvarende kundekategorier, hvor sådanne findes.
Det må forventes, at selskaberne normalt vil give denne information i forbindelse med frem-
sendelsen af regninger, men det kan også ske på anden måde. Det kan f.eks. være aktuelt i de
tilfælde, hvor regningerne ikke fremsendes af net- og distributionsselskaberne.
Kravene betyder, at der dels skal informeres om udviklingen i forbruget over en årrække, og
dels at forbrugeren skal have mulighed for at sammenligne sit eget forbrug med forbruget hos
tilsvarende kundekategorier. Her vil det normalt være et krav, at forbrugeren kan sammenlig-
ne sit eget forbrug i forhold til en relativ skala, f.eks. en A-G skala, således at forbrugeren
kan se, hvor på skalaen man ligger. Skalaen vil f.eks. for elforbrug tage udgangspunkt i antal-
let af personer i husstanden. Det er således ikke tilstrækkeligt, at forbrugeren kan sammen-
ligne sit forbrug med et gennemsnitsforbrug.
Side 5/5
Udfordringen er at give de relevante informationer på en simpel og letforståelig måde. Der
har i de senere år været arbejdet med metoder hertil, og erfaringerne herfra vil indgå i sel-
skabernes videre arbejde med de informative regninger.