Beretning nr. 1 om Finansudvalgets arbejdsform m.v. afgivet 27/10 05

Beretning afgivet af Finansudvalget den 27. oktober 2005
Beretning
om
Finansudvalgets arbejdsform m.v.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
1.Indledning 3
2. Udvalgets arbejdsfelt 3
2.1. Bevillingslovgivning 3
2.2. Generel økonomisk politik 3
3. Generelle procedureregler 4
3.1. Afstemninger om procedurespørgsmål 4
3.1.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen for
udvalgsmødet 4
3.1.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen for
det pågældende møde 4
3.2. Udvalgets mødetidspunkt 4
3.3. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget 5
3.4. Deputationer og skriftlige henvendelser 5
3.5. Behandling af visse EU-sager 5
3.6. Behandling af beretninger fra statsrevisorerne 5
Offentligt
FIU Alm.del - Bilag 14
Finansudvalget 2005-06
- 2 -
4. Behandling af lov- og beslutningsforslag 6
4.1. Behandling af lovgivning 6
4.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til behandling
i Finansudvalget 6
5. Finanslovforslaget 7
5.1. Fremsættelse og behandling af finanslovforslaget 7
5.1.1. Oversendelse af finanslovforslaget 7
5.1.2. 1. behandling af finanslovforslaget 7
5.1.3. Udvalgsbehandling af finanslovforslaget 7
5.1.4. 3. behandling af finanslovforslaget 8
5.2. Lovgivning på finansloven 9
6. Aktstykker 9
6.1. Arbejdsgange og frister vedrørende aktstykker 9
6.2. Procedurer vedrørende aktstykker 10
6.2.1. ”Varsling” af aktstykker i form af et ”Lovkatalog” 10
6.2.2. Regler vedrørende udvalgets behandling af aktstykker 11
6.2.2.1. Reglen om, at "stolene tæller" 11
6.2.2.1.1. Hovedreglen 11
6.2.2.1.2. Undtagelser fra reglen om, at "stolene tæller" 11
6.2.2.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet 11
6.2.2.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til akt
stykker 11
6.2.2.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende
aktstykker 11
6.2.3. Regler om ”telefonisk votering” om aktstykker 12
6.2.4. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke,
der er ført frem i folketingssalen 12
6.2.5. Behandling af fortrolige aktstykker (og bilag) 13
6.3. Indhold af aktstykker 13
- 3 -
6.3.1. Fortrolige aktstykker (og bilag) 13
6.3.2. Aktstykker af hastende karakter 14
6.3.3. Angivelse af. om bevillinger på aktstykker erstatter
finanslovsbevillinger m.v. 14
6.3.4. Lovgivning på aktstykker 15
6.3.5. Angivelse af konsekvenser af aktstykker 15
1. Indledning
Finansudvalget har en central placering i det statslige budget- og bevillingssystem.
Udvalget behandler bl.a. finanslovforslaget, tillægsbevillingslovforslaget, lovforslag om
statslån og statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet. Endvidere be-
handler Finansudvalget et stort antal bevillingsansøgninger (aktstykker) fra ministre. Så-
fremt Finansudvalget har tiltrådt en bevillingsansøgning, er vedkommende minister efter
gældende sædvane stillet, som om bevilling var givet ved lov med de eventuelle særlige
begrænsninger, som af Finansudvalget måtte være knyttet til tiltrædelsen.
Finansudvalgets arbejdsform er beskrevet i beretning nr. 3 af 4. marts 1998, jf. Fol-
ketingstidende, folketingsåret 1997-98, 1. samling, tillæg B sp. 305 ff. Nærværende beret-
ning erstatter den i 1998 afgivne beretning, der beskrev de vigtigste regler vedrørende Fi-
nansudvalgets arbejde.
Udgangspunkt var i denne forbindelse og er fortsat, at beslutninger træffes af ud-
valgets flertal. Udvalget finder det på baggrund af de erfaringer, der er indhøstet med
1998-beretningen hensigtsmæssigt at udbygge denne beskrivelse samt at fastlægge visse
retningslinjer for udformningen og behandlingen af finanslovforslaget og af aktstykker.
Finansudvalget har endvidere i forlængelse af beretningen fra 1998 overvejet ud-
valgets fremtidige arbejdsområde. Udvalget finder det bl.a. på baggrund af de indhøstede
erfaringer hensigtsmæssigt yderligere at udvide udvalgets arbejdsfelt, således at udvalget
ud over den grundige behandling af bevillingslove og -ansøgninger i endnu højere grad
end tilfældet er i øjeblikket tillige drøfter de overordnede linjer i den økonomiske politik
og de rammer, der herigennem lægges for bevillingslovgivningen.
2. Udvalgets arbejdsfelt
2.1. Bevillingslovgivning
- 4 -
Der er enighed i Finansudvalget om, at hovedvægten i udvalgets arbejde fortsat
skal ligge på
- behandlingen af bevillingslovgivning, herunder bevillingansøgninger (aktstykker)
fra ministre og
- den kontrolfunktion, der ligger i behandlingen af de løbende revisionssager og af
statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet samt i den alminde-
lige adgang til at stille skriftlige spørgsmål til og anmode om samråd m.v. med
ministre.
2.2. Generel økonomisk politik
Udvalget vil i forlængelse af sin centrale placering vedrørende bevillinger og kon-
trollen med anvendelsen heraf yderligere styrke behandlingen af den generelle økonomi-
ske politik og drøftelsen af overordnede prioriteringer. Dette sker med henblik på, at Fi-
nansudvalget i endnu højere grad bliver det centrale forum i Folketinget for behandlingen
af sådanne emner.
Finansudvalget har derfor nedsat et underudvalg. Underudvalget består som ud-
gangspunkt af de i udvalget repræsenterede partiers finansordførere og mødes efter be-
hov, men mindst 2 gange årligt med henblik på at drøfte konkrete forslag om aktiviter i
udvalget, herunder samråd, høringer, møder, konferencer og udvalgsbesøg og –rejser.
Der er enighed i udvalget om følgende:
• Finansudvalget mødes 2 gange årligt med Det Økonomiske Råds formandskab med
henblik på en orientering om og en drøftelse af Vismandsrapporten. Mødet afhol-
des så tæt som muligt på offentliggørelsen af rapporten.
• Finansudvalget anmoder om samråd med finansministeren, hver gang en
Økonomisk Redegørelse eller Finansredegørelse offentliggøres. Samråd af-
holdes på dagen for offentliggørelsen eller umiddelbart herefter. Det er aftalt
med finansministeren, at
ministeriet i god tid inden vil advisere Finansudvalget om datoen for offent-
liggørelse af Økonomisk Redegørelse og Finansredegørelsen. Finansudvalget
vil endvidere fremover få oversendt publikationerne i klausuleret form senest
kl. 20.00 dagen før offentliggørelsen.
• at udvalget overvåger udviklingen i statens finanser.
• Finansudvalget afholder høringer m.v., herunder om aktuelle økonomiske og
konjunkturpolitiske problemstillinger.
3. Generelle procedureregler
- 5 -
3.1. Afstemninger om procedurespørgsmål
Ved afstemninger om procedurespørgsmål er det ikke på forhånd entydigt fastlagt,
hvad der skal stemmes "ja" eller "nej" til. Det giver derfor i sådanne tilfælde ikke mening at
anvende reglen om, at "stolene tæller", jf. nedenfor under pkt. 6.2.2.1. Ved afstemninger
om procedurespørgsmål anvendes i stedet følgende regler:
3.1.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen for udvalgsmødet
Såfremt procedurespørgsmålet er sat på den før mødet omdelte dagsorden, afgøres
spørgsmålet af de tilstedeværende partier, således at hvert parti - medmindre et eller flere
medlemmer tilkendegiver en fra partiets flertal afvigende holdning - stemmer med en
vægt svarende til partiets antal medlemmer i udvalget, uanset om partiets udvalgs-
medlemmer er til stede eller ej. Fraværende medlemmer kan på forhånd meddele deres
stilling til procedurespørgsmålet, jf. punkt 6.2.2.1.2.2.
3.1.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen for det pågældende møde
Såfremt der under behandlingen af en sag opstår behov for afklaring af et procedu-
respørgsmål, afgøres spørgsmålet således, at hvert parti - medmindre et eller flere med-
lemmer tilkendegiver en fra partiets flertal afvigende holdning - stemmer med en vægt
svarende til partiets antal medlemmer i udvalget, uanset om alle partiets udvalgsmedlem-
mer er til stede.
Såfremt et eller flere partier ikke har medlemmer til stede ved mødet, og hvis de
fraværende partiers stemmeafgivning kan have indflydelse på afstemningens udfald, ud-
sættes udvalgsmødet i op til en time. Fraværende partiers medlemmer kontaktes af Fi-
nansudvalgets Sekretariat med henblik på at fastslå deres stilling til procedu-
respørgsmålet.
Ethvert medlem af udvalget kan i øvrigt begære udvalgsmødet udsat i op til en
time med henblik på at afklare fraværende medlemmers stilling til et procedurespørgsmål.
3.2. Udvalgets mødetidspunkt
Finansudvalget har drøftet udvalgets faste mødetidspunkt - onsdag kl. 13.00 i mø-
deperioden. Begrundelsen for dette tidspunkt har traditionelt været, at ministre skal være
til rådighed for at besvare spørgsmål i spørgetiden i folketingssalen og derfor også vil
kunne deltage i samråd i Finansudvalget. Ministerens kalender vil således ikke være opta-
get af andre gøremål. I praksis har udvalgets mødetidspunkt imidlertid givet anledning til
problemer, idet Finansudvalgets medlemmer i en række tilfælde har været afskåret fra at
stille § 20 spørgsmål i folketingssalen, da de har skullet deltage i udvalgets møde.
- 6 -
Endvidere har sammenfaldet givet problemer, hvis ministeren har været kaldt til
samråd i Finansudvalget samtidig med, at vedkommende har skullet besvare spørgsmål i
folketingssalen.
På denne baggrund er der enighed om at gøre et forsøg med et nyt mødetidspunkt,
der foreløbig fastsættes til torsdag kl. 11.00. Senest med udgangen af folketingsåret 2006-
07 evaluerer Finansudvalget dette nye mødetidspunkt.
3.3.Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget
Udvalget har endvidere drøftet, om der skal åbnes mulighed for, at embedsmænd
kan deltage i samråd i Finansudvalget sammen med vedkommende minister.
Udvalget finder, at den hidtil gældende regel, hvorefter embedsmænd fra ministe-
rier ikke deltager i samråd, bør fastholdes. Denne regel kan dog efter formandens skøn
fraviges i ganske særlige tilfælde, hvor meget tungtvejende hensyn f.eks. til en hurtig af-
klaring af teknisk betonede spørgsmål taler herfor.
Som opfølgning på samråd oversender ministeren til Finansudvalget talepapiret til
samrådet.
3.4. Deputationer og skriftlige henvendelser
Finansudvalget modtager efter gældende praksis ikke deputationer eller skriftlige
henvendelser fra organisationer eller borgere. I stedet henvises pågældende til at rette
henvendelse til det fagudvalg, under hvilket emnet hører, eller eventuelt til at kontakte
medlemmerne af Finansudvalget enkeltvis.
3.5. Behandling af visse EU-sager
Udviklingen i den europæiske økonomi har en meget væsentlig betydning for Dan-
mark. Finansudvalget ser det derfor som en vigtig opgave nøje at følge samt at deltage i
behandlingen af Den Europæiske Unions budget og regnskab. Udvalget har derfor indført
en procedure for behandlingen af visse EU-sager. Op til ØKOFIN-ministerrådets
• 1. læsning af EU-budgettet,
• 2. læsning af EU-budgettet og
• behandling af henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til
Kommissionen for gennemførelse af budgettet
anmoder Finansudvalget om et grundnotat fra og et samråd med finansministeren. På
baggrund heraf afgiver Finansudvalget indstilling til Europaudvalget vedrørende mødet i
ØKOFIN.
Finansudvalget kan beslutte også at anvende ovennævnte procedure for så vidt an-
går andre økonomiske problemstillinger inden for EU-samarbejdet.
- 7 -
Udvalget drøfter herudover en gang månedligt, om EU-bilag omdelt i udvalget el-
ler kommende ØKOFIN-ministerrådsmøder giver anledning til initiativer fra udvalgets
side.
3.6. Behandling af beretninger fra statsrevisorerne
Finansudvalget har med statsrevisorerne drøftet udvalgets behandling af de beret-
ninger, der er omtalt i § 17 i lov om revisionen af statens regnskaber (rigsrevisorloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997.
Proceduren ved behandling af statsrevisorberetninger er følgende, jf. bl.a. rigsrevisor-
lovens § 18:
• Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger de i § 17 nævnte
beretninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. stk. 1.
• På førstkommende møde i Finansudvalget sættes beretningen på dagsordenen med
henblik på eventuelle spørgsmål, samråd m.v.
• Inden 4 måneder afgiver ministeren til statsrevisorerne en redegørelse for de foran-
staltninger og overvejelser, beretningen har givet anledning til, jf. stk. 2. Fristen er
dog kun 2 måneder for Beretning om revisionen af statsregnskabet.
• Redegørelsen sendes samtidig hermed til rigsrevisor, der inden en måned fremsen-
der sine bemærkninger til statsrevisorerne, jf. stk. 4.
• Ministrenes redegørelser og rigsrevisors bemærkninger indgår i statsrevisorernes
endelige betænkning til Folketinget, jf. stk. 5.
Såfremt Finansudvalget/Folketinget i forbindelse med denne procedure har taget stil-
ling til den i beretningen omtalte sag, kan rigsrevisor – og dermed statsrevisorerne - føle
sig foranlediget til trække sig ud af sagen. Stillingtagen kan f.eks. ske ved, at
• Folketinget vedtager et lov- eller beslutningsforslag vedrørende sagen,
• Folketinget vedtager en vedtagelse om sagen i forbindelse med en forespørgselsde-
bat i Folketinget, eller
• et folketingsudvalg afgiver en beretning om sagen.
Det har i den forbindelse været drøftet, at der kunne være mulighed for, at rigsrevisor
og statsrevisorerne ville trække sig ud af sagen, såfremt man fandt, at Finansudvalget eller
et andet folketingsudvalg havde truffet beslutning vedrørende en beretningssag. Det kun-
ne f.eks. ske i perioden mellem statsrevisorernes fremsendelse af beretningen til Folketin-
get, og de (maksimalt) 4 måneder der går, inden ministeren afgiver sin redegørelse til
statsrevisorerne.
Spørgsmålet har været drøftet på et møde mellem Finansudvalget, statsrevisorerne og
rigsrevisor den 14. januar 2004. Finansudvalgets udgangspunkt er, at udvalget ikke ønsker
at afskære rigsrevisors behandling af sager. Udvalget ønsker tværtimod, at rigsrevisor i
videst muligt omfang undersøger sager, der er genstand for behandling i Folketinget. Der
- 8 -
var derfor på mødet enighed om, at udgangspunktet er, at Finansudvalget ikke tager stil-
ling til en sag, mens rigsrevisors arbejde foregår, og at det faktum, at Finansudvalget har
stillet skriftlige spørgsmål til en minister eller kaldt denne i samråd ikke skal tages som
udtryk for, at udvalget har truffet beslutning i sagen.
Finansudvalget har drøftet ved en lovændring generelt at forkorte fristen for ministe-
rens redegørelse vedrørende statsrevisorernes beretning fra 4 til 2 måneder, jf. rigsrevisor-
lovens § 18, stk. 2. Udvalget har noteret sig, at statsrevisorerne i samarbejde med rigsrevi-
sor vil iværksætte en forsøgsordning, der indebærer, at rigsrevisor indstiller til statsreviso-
rerne, hvis han vurderer, at det vil være muligt at fastsætte en kortere svarfrist end 4 må-
neder. Statsrevisorerne vil herefter i fremsendelsesskrivelsen til ministeren, hvis de finder
dette formålstjenligt, anmode om svar inden for en nærmere angiven frist, idet de dog vil
henvise til den i rigsrevisorloven fastsatte frist. Finansudvalget ser dette forsøg som et
fremskridt og vil nøje følge brugen af og erfaringerne med denne mulighed, idet udvalget
ser det som en helt naturlig udvikling, at svarfristen forkortes.
4. Behandling af lov- og beslutningsforslag
Henvisning af forslag til udvalgsbehandling besluttes af det samlede Folketing.
4.1. Behandling af lovgivning
Udvalget finder, at når bortses fra finans- og tillægsbevillingslovene og lovforslag
om statslån, bør udvalget normalt ikke behandle lovforslag.
4.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til behandling i Finansudvalget
For så vidt angår lovforslag eller forslag til folketingsbeslutning, der fremsættes
vedrørende aktstykker, der er til behandling i Finansudvalget, jf. nedenfor under pkt.
6.2.4., finder udvalget, at sådanne forslag som udgangspunkt bør behandles i vedkom-
mende ressortudvalg.
Udvalget finder dog, at forslag vedrørende aktstykker fremsat af statsministeren,
finansministeren eller økonomi- og erhvervsministeren eventuelt kan henvises til ud-
valgsbehandling i Finansudvalget. Endvidere kan forslag vedrørende andre ministerom-
råder, når særlige grunde taler herfor, udvalgsbehandles i Finansudvalget.
Henvises et forslag til behandling i Finansudvalget, kan udvalget beslutte i forbin-
delse med behandlingen af forslaget at fravige den almindeligt gældende regel, jf. pkt. 3.4.
om, at udvalget alene modtager skriftlige henvendelser fra ministre og om, at det ikke er
muligt at søge foretræde for udvalget.
5. Finanslovforslaget
- 9 -
5.1. Fremsættelse og behandling af finanslovforslaget
Ifølge grundlovens § 45, stk. 1, skal forslag til finanslov fremsættes senest 4 måne-
der før finansårets begyndelse, dvs. ikke senere end 31. august. Finansudvalget finder det
hensigtsmæssigt, at udvalgets tekniske gennemgang af finanslovforslaget foretages inden
1. behandling, der, jf. nedenfor under pkt. 5.1.2., finder sted mellem den 6. og den 10. sep-
tember. Med henblik på at sikre, at Finansudvalget har tilstrækkelig tid til forberedelse af
den tekniske gennemgang, har udvalget i brev af 3. november 1999 henvendt sig til fi-
nansministeren og anmodet om, at finanslovforslaget fremsættes tidligst muligt. Finans-
ministeren har i svar af 29. november 1999, jf. Finansudvalget, § 7 – bilag 37, folketingsåret
1999-2000, på denne baggrund tilkendegivet, at finanslovforslaget ikke vil blive fremsat
senere end den 29. august. Finansudvalget forudsætter, at denne ordning fortsættes.
5.1.1. Oversendelse af Finanslovforslaget
Vedrørende oversendelse af finanslovforslaget bemærkes, at Finansudvalget nor-
malt efter aftale med Finansministeriet har modtaget finanslovforslaget klausuleret ca. 4
dage før fremsættelsen med henblik på at give udvalgets medlemmer lejlighed til at stifte
bekendtskab med indholdet af finanslovforslaget, inden forslaget offentliggøres. Denne
ordning er imidlertid blevet afskaffet af Finansministeriet, og Finansudvalget modtager
herefter først finanslovforslaget samtidig med fremsættelsen. Finansudvalget finder ikke
dette tilfredsstillende, og udvalget har derfor anmodet ministeriet om en ændring heri.
Det er på denne baggrund aftalt med Finansministeriet, at Finansudvalget fremover vil få
oversendt Finanslovforslaget i klausuleret form senest kl. 20.00 dagen før offentliggørel-
sen.
5.1.2. 1. behandling af finanslovforslaget
Folketinget har siden 1998 kort tid efter fremsættelsen foretaget 1. behandling af fi-
nanslovforslaget i et møde i begyndelsen af september. Finansudvalget finder fortsat, at
det mest hensigtsmæssige tidspunkt for denne 1. behandling er den førstkommende tirs-
dag eller torsdag efter den 5. september.
For så vidt angår 1. behandling af det genfremsatte finanslovforslag finder Finans-
udvalget fortsat, at denne passende kan foretages umiddelbart efter folketingsårets be-
gyndelse, således at 1. behandling af finanslovforslaget finder sted sammen med forhand-
lingen om statsministerens åbningsredegørelse som et selvstændigt punkt på dags-
ordenen, men således at den efterfølgende sag, 1. behandling af forslag til finanslov, kan
omtales under åbningsdebatten.
5.1.3. Udvalgsbehandling af finanslovforslaget
- 10 -
Kort før 1. behandling af finanslovforslaget foretager Finansudvalget en teknisk
gennemgang af forslaget. Det foregår ved, at ministerierne anmodes om mundtligt i ca. ½
time at besvare spørgsmål af teknisk karakter. Udvalget udpeger på forhånd et medlem,
der har som opgave i særlig grad at orientere sig om indholdet af pågældende ministers
paragraf(fer) på finansloven. Dette medlem indleder med at stille spørgsmål, hvorefter øv-
rige medlemmer kan stille supplerende spørgsmål. Spørgsmål, der ikke kan besvares
mundtligt, stilles skriftligt til efterfølgende besvarelse hurtigst muligt og senest den sidste
tirsdag i september.
Udvalgsbehandlingen af finanslovforslaget mellem 1. og 2. behandling og mellem
2. og 3. behandling foregår i øvrigt efter samme retningslinjer, som gælder for andre lov-
forslag, jf. dog pkt. 3.4., med mulighed for at stille skriftlige spørgsmål, anmode om sam-
råd m.v.
Fagudvalgene kan naturligvis til enhver tid drøfte det af finansministeren fremsat-
te finanslovforslag, foretage en teknisk gennemgang heraf samt tilkendegive deres hold-
ninger til forslaget.
5.1.4. 3. behandling af finanslovforslaget
Finansudvalget har drøftet 3. behandling af finanslovforslaget. Udvalget ønsker, at de-
batten bliver så levende som muligt og dermed også interessant for dem, der overværer
debatten i folketingssalen eller via radio, tv eller internet. Der er enighed i udvalget om
følgende:
• debatten bør fortsat foregå over 2 dage,
• der bør være en pause på mindst én dag – gerne flere – imellem de 2 dage, som 3.
behandling strækker sig over,
• på de dage, hvor finanslovforslaget debatteres, bør det så vidt muligt undgås, at
andre forslag er til behandling.
For så vidt angår debatformen er udvalget opmærksom på, at denne ikke fastsættes af
Finansudvalget. Der er imidlertid enighed i udvalget om, at den måde, debatten om fi-
nanslovforslaget 2005 afvikledes på i december 2004, var hensigtsmæssig og med mindre
ændringer kan danne udgangspunkt for afviklingen af fremtidige debatter ved 3. behand-
ling af finanslovforslaget. Udvalget finder, at reglerne for 3. behandling på passende vis
tilgodeså både hensynet til, at andre end finansordførerne havde mulighed for at give de-
res mening til kende og til en tilstrækkelig fokuseret debat.
Finansudvalget indstiller, at reglerne for 3. behandling bliver følgende:
a) 3. behandlings 1. dag (forhandlingen om ændringsforslagene):
• Efter hvert ordførerindlæg har alle medlemmer adgang til to korte bemærkninger i
forlængelse af hinanden, dog med fortrinsstilling for ordførerne. De korte bemærk-
ninger skal være afviklet inden for en time efter ordførertalen.
- 11 -
• Finansministeren har herefter ordet efterfulgt af adgang til korte bemærkninger for
alle medlemmer i en time.
• Eventuelle privatistindlæg afvikles med adgang til korte bemærkninger i max. ½
time.
• Eventuelle ordførerindlæg i 2. omgang afvikles med adgang til korte bemærkninger
i op til ½ time.
• Finansministeren har adgang til et 2. indlæg.
b) Reglerne for 3. behandlings 2. dag (forhandlingen om finanslovforslaget i sin helhed)
bør være:
• Efter hvert ordførerindlæg har først og fremmest de øvrige ordførere, men også an-
dre medlemmer adgang til to korte bemærkninger i forlængelse af hinanden. De
korte bemærkninger skal være afviklet inden for 45 minutter efter ordførertalen.
• Finansministeren har ordet efterfulgt af en adgang til korte bemærkninger i op til
en time for alle medlemmer, men med en fortrinsstilling for ordførerne.
• Eventuelle privatistindlæg afvikles med adgang til korte bemærkninger i op til ½
time efter indlægget.
• Ordførerne svarer efter tur på eventuelle yderligere korte bemærkninger fra andre
medlemmer i op til ½ time hver.
• Finansministeren har adgang til et 2. indlæg.
- 12 -
5.2. Lovgivning på finansloven
Finansloven er i princippet en lov på linje med alle andre love og kan derfor ud over at
fastsætte bevillinger tillige supplere og ændre gældende materiel lovgivning. Det sker
normalt ved tekstanmærkninger, der opføres i hver finanslovsparagraf under Afsnit C.
Tekstanmærkninger opdeles i
1) dispositionsbeføjelser, der f.eks. bemyndiger ministeren til at anvende en bevilling
på en given måde eller at indgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere finans-
år,
2) materielle bestemmelser, der supplerer eller i nogle tilfælde endog ændrer gæl-
dende materiel lovgivning.
Finansudvalget anerkender, at tekstanmærkninger under nærmere givne betingelser i
visse særlige tilfælde kan være et hensigtsmæssigt styringsredskab. Imidlertid knytter der
sig en række betænkeligheder af kundgørelsesmæssig, lovteknisk, processuel og gyldig-
hedmæssig art til tekstanmærkninger, som gør, at disse kun bør anvendes, når dette er
strengt nødvendigt. Dette gør sig navnlig gældende for så vidt angår de under 2) nævnte
materielle bestemmelser, der i et vist omfang retter sig direkte mod borgerne.
Generelt finder Finansudvalget, at
• antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest muligt,
• regulering af bevillingsfremmede forhold ved tekstanmærkning ikke må finde sted,
og at
• ændring af eksisterende lovgivning kun bør finde sted, såfremt
ændringen er tidsbegrænset, eller at ændring af lovgivningen ikke kan afventes,
samt
• at varige eller generelle lovændringer ikke bør gennemføres ved tekstanmærkning.
Dette betyder bl.a., at
• tekstanmærkninger af materiel art ikke bør opføres uændrede på finansloven over
en årrække, men i stedet enten bør indarbejdes i gældende materiel lov.
Finansudvalget har noteret sig, at Finansministeriet har tilkendegivet, at ministeriet
vil foranledige, at de tekstanmærkninger der findes på finansloven af denne art, vil
blive søgt indarbejdet, når lejlighed byder sig, f.eks. når den pågældende lovgiv-
ning af andre grunde foreslås ændret.
• hjemmel til opkrævning af samt fastsættelse af størrelsen af gebyrer m.v. bør, hvor
der er tale om ordninger af permanent karakter, fastsættes ved lov eller administra-
tiv forskrift med hjemmel i lov, ikke på finansloven.
Finansudvalget har noteret sig, at Finansministeriet har tilkendegivet, at ministeri-
et vil foranledige, at hjemmel til opkrævning og fastsættelse af gebyrer, medmin-
dre væsentlige grunde taler herimod, når lejlighed byder sig vil blive søgt indar-
- 13 -
bejdet i gældende lovgivning med henblik på, at sådanne tekstanmærkninger på
finansloven udgår.
• hvor anden gældende materiel lovgivning ændres eller suppleres bør der i tekst-
anmærkningen eller i anmærkningerne hertil angives titel på loven(e) og reference
til, hvor lovbekendtgørelse og/eller ændringslov(e) er optrykt i Lovtidende.
6. Aktstykker
6.1. Arbejdsgange og frister vedrørende aktstykker
De vigtigste arbejdsgange i forbindelse med modtagelse og behandling af aktstykker
og bilag til Finansudvalget samt frister i forbindelse hermed kan beskrives som følger:
• Fristen for aflevering af aktstykker til Finansudvalgets Sekretariat er normalt tirs-
dage kl. 12.00 ugen før det møde, hvor aktstykket forventes behandlet første gang. I
sjældne tilfælde kan der gives nogle timers fristforlængelse. I helt ekstraordinære
tilfælde, hvor normalfristen ikke har kunnet overholdes, og aktstykket derfor ikke
har kunnet optrykkes i førstkommende ugentlige aktstykkehæfte, vil der eventuelt
kunne træffes aftale om en ekstraordinær procedure. Aftale herom kan kun træffes
mellem vedkommende minister og Finansudvalgets formand.
• Finansudvalget kan f.eks. i forbindelse med helligdage eller mødefri perioder fast-
sætte frister for aflevering af aktstykker, der afviger fra den ovenfor beskrevne. Så-
danne ændrede frister meddeles finansministeren. Det påhviler enhver minister lø-
bende at holde sig orienteret om de af Finansudvalget fastsatte afleveringsfrister.
• Aktstykker foreligger normalt trykt fredagen før udvalgets møde. Nye aktstykker
distribueres herefter til udvalgets medlemmer. Dette sker enten i Folketingets
Meddelelsescentral eller ved, at materialet sendes til medlemmets hjemadresse.
Herudover sendes aktstykkerne elektronisk til udvalgets medlemmer. Bilag omde-
les løbende til medlemmerne i Folketingets Meddelelsescentral med undtagelse af
fredag, hvor bilag, hvis medlemmerne ønsker dette, sendes til hjemadressen. Akt-
stykker frigives normalt mandag morgen af Finansudvalgets Sekretariat. De er her-
efter offentligt tilgængelige og kan findes på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
• For så vidt angår frister for svar på spørgsmål vedrørende aktstykker, kan et akt-
stykke ikke i almindelighed forventes afgjort, såfremt der til mødet foreligger be-
svarelser, som er Finansudvalgets medlemmer i hænde efter kl. 16 dagen før det
møde, hvor aktstykket behandles. Vedrørende frist for svar på spørgsmål, der ikke
vedrører aktstykker, gælder de i Folketingets Forretningsorden § 8, stk. 6, fastsatte
regler. Udvalget kan dog efter en konkret vurdering fastsætte en frist, der er kortere
end 4 uger.
- 14 -
• Sekretariatet omdeler til medlemmerne elektronisk senest på mødedagen kl. 11.00
en oversigt over nye og henstående aktstykker til behandling med angivelse af, til
hvilke aktstykker der er stillet spørgsmål, hvorvidt disse er besvaret samt andre re-
levante oplysninger vedrørende afgørelse af aktstykket. Vedrørende opsættende
virkning af spørgsmål om aktstykker henvises til pkt. 6.2.2.2.
• Spørgsmål vedrørende nye aktstykker meddeles til Finansudvalgets Sekretariat
snarest muligt og så vidt muligt senest på førstkommende udvalgsmøde. Der kan
til enhver tid stilles spørgsmål som opfølgning på svar modtaget fra ministeren.
• Partierne meddeler på det udvalgsmøde, hvor et aktstykke afgøres, deres stilling til
aktstykket samt en eventuel påtegning til aktstykket. Påtegninger indleveres på sel-
ve mødet eller senest kl. 15.00 samme dag.
• Afgjorte aktstykker påføres udvalgets afgørelse samt eventuelle påtegninger og
sendes snarest muligt og senest den følgende dag kl. 9.00 til pågældende minister.
6.2. Procedurer vedrørende aktstykker
6.2.1. ”Varsling” af aktstykker i form af et ”Lovkatalog”
Finansudvalget finder det vigtigt, at udvalget på et tidligt tidspunkt har mulighed
for at forberede behandlingen af kommende bevillingssager. For så vidt angår lovgivning,
publicerer regeringen i forbindelse med Folketingets åbning et katalog over, hvilke lov-
forslag regeringen forventer at fremsætte i det kommende folketingsår.
Analogt hermed har Finansudvalget drøftet en ordning, hvorefter Finansministeriet
i højere grad på forhånd meddeler, hvilke aktstykker der kan forventes til behandling i Fi-
nansudvalget. Udvalget er opmærksom på, at hovedparten af de aktstykker, Finansudval-
get behandler, ikke hidrører fra Finansministeriet selv, og at ministeriet derfor ikke altid
har kendskab hertil på forhånd. Udvalget finder imidlertid, at Finansministeriet i kraft af
sin koordinerende rolle – bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af rammeredegørelserne -
må have mulighed for i et vist omfang at ”varsle” kommende aktstykker. Dertil kommer,
at nogle af de aktstykker, der oversendes til Finansudvalget, enten kommer med faste tids-
intervaller – f.eks. aktstykker vedrørende fordeling af tips- og lottomidler - eller på bag-
grund af længerevarende processer, som Finansministeriet har været involveret i.
Finansudvalget har derfor aftalt med Finansministeriet, at Finansudvalget regelmæssigt –
f.eks. i januar, maj og oktober - modtager en samlet ”varsling” af kendte, kommende akt-
stykker.
6.2.2. Regler vedrørende udvalgets behandling af aktstykker
6.2.2.1. Reglen om, at "stolene tæller"
- 15 -
6.2.2.1.1. Hovedreglen
Der er enighed i udvalget om, at udgangspunktet i forbindelse med opgørelse af re-
sultatet af votering om et aktstykke som hidtil er, at medlemmer af Finansudvalget, der
ikke er til stede ved voteringen, tiltræder pågældende aktstykke.
Dette gælder i tilfælde, hvor fraværende medlemmer ikke på forhånd har meddelt
deres stilling til bevillingsansøgningen, jf. punkt 6.2.2.1.2.2., også selv om der kan herske
tvivl om, hvorvidt de, såfremt de havde være til stede ved voteringen - ville have kunnet
tiltræde aktstykket. Fraværende medlemmer kontaktes således ikke med henblik på afkla-
ring af deres stilling til aktstykker.
6.2.2.1.2. Undtagelser fra reglen om, at "stolene tæller"
Reglen om, at "stolene tæller" gælder ikke i følgende tilfælde:
6.2.2.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet
Såfremt et partis tilstedeværende medlem(mer) af Finansudvalget stemmer nej eller
undlader at stemme ved voteringen om et aktstykke, regnes fraværende medlemmer af
dette parti for at have stemt på samme måde som de(t) tilstedeværende, medmindre de(t)
fraværende medlem(mer) på forhånd har meddelt en anden stilling end de(t) tilstede-
værende medlem(mer), jf. punkt 6.2.2.1.2.2.
6.2.2.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til aktstykker
Såfremt et medlem kan forudse, at den pågældende ikke har mulighed for at give
møde ved voteringen om et aktstykke, kan medlemmet på forhånd meddele sin stilling
hertil. Forhåndsmeddelelse om stemmeafgivning vedrørende aktstykker skal ske skrift-
ligt, enten
- til formanden inden voteringen, eller
- senest en time inden udvalgsmødets start til Finansudvalgets Sekretariat.
- Meddelelse til Sekretariatet kan også ske ved fax eller elektronisk post.
Meddelelsen om stemmeafgivning gælder for samtlige partiets medlemmer af Finansud-
valget, medmindre andet tilkendegives
- af det medlem, der foretager meddelelsen, eller
- ved voteringen af et eller flere tilstedeværende medlemmer af partiet.
Såfremt et på mødet tilstedeværende medlem på partiets vegne tilkendegiver en anden
holdning end den forhåndsmeddelte, er det den på mødet tilkendegivne stilling, der er
gældende.
6.2.2.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende aktstykker
- 16 -
Ved beslutning vedrørende aktstykker er udgangspunktet, at ubesvarede spørgs-
mål har opsættende virkning. Følgen heraf er, at et aktstykke ikke kan afgøres, såfremt der
ved behandlingen af aktstykket foreligger ubesvarede spørgsmål eller for sent besvarede
spørgsmål, jf. pkt. 6.1.
De(t) medlem(mer), der har taget initiativ til at stille spørgsmålet, kan dog i forbin-
delse med, at spørgsmålet stilles, tilkendegive, at spørgsmålet ikke har opsættende virk-
ning, og at et aktstykke derfor kan afgøres, selv om spørgsmålet ikke er besvaret. Såfremt
der i forbindelse med, at et spørgsmål stilles, er uenighed om, hvorvidt det skal have op-
sættende virkning, afgøres dette spørgsmål efter reglerne om afstemninger om pro-
cedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.
Når et spørgsmål er stillet, betragtes det som værende stillet af formanden på vegne
af hele udvalget. Afgørelser om ændring af et spørgsmåls status henholdsvis fra at have
opsættende til ikke at have opsættende virkning eller omvendt træffes derfor af udvalget
på et udvalgsmøde efter reglerne om afgørelse af procedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.
6.2.3. Regler om ”telefonisk votering” om aktstykker
Beslutninger vedrørende aktstykker træffes som udgangspunkt i et møde. På et ud-
valgsmøde eller efter formandens skøn kan dog i ganske særligt hastende sager og/eller i
perioder med meget lange tidsintervaller mellem udvalgsmøder besluttes, at et aktstykke
afgøres efter følgende procedure:
• Aktstykket fordeles blandt samtlige Finansudvalgets medlemmer bl.a. med henblik
på mulighed for at stille skriftlige spørgsmål, anmode om samråd med ministeren
m.v.
• Sekretariatet indhenter inden for en nærmere fastsat tidsfrist telefonisk eller på an-
den vis finansordførernes stilling til pågældende aktstykke.
• Samtlige et partis medlemmer regnes for at have stemt som finansordføreren,
medmindre andet meddeles inden fristens udløb. Såfremt det ikke er muligt inden
for fristen at opnå forbindelse med finansordføreren kontaktes – hvor dette er mu-
ligt - et andet medlem af samme parti.
• Såfremt melding fra finansordføreren eller et andet medlem af et parti ikke modta-
ges af Sekretariatet inden fristens udløb og det vurderes som værende åbenbart, at
partiets ordfører har kendskab til aktstykket, regnes samtlige et partis medlemmer
for at have tiltrådt aktstykket efter reglen om, at ”stolene tæller”, jf. afsnit 6.2.2.1.
6.2.4. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke, der er ført frem i folketings-
salen
- 17 -
Ethvert medlem af Folketinget - og enhver minister - har adgang til at føre et akt-
stykke vedrørende en bevillingsansøgning frem i folketingssalen i form af et lovforslag el-
ler et forslag til folketingsbeslutning.
Udvalget har drøftet spørgsmålet om, i hvilket omfang Finansudvalget i sådanne
tilfælde kan forventes at stille behandlingen af aktstykket i bero, indtil forslaget er færdig-
behandlet i folketingssalen.
Dette spørgsmål har i folketingsåret 1968-69 været behandlet af et udvalg bestående
af Udvalget for Forretningsordenen, suppleret med et finansudvalgsmedlem fra hvert af
de på dette tidspunkt i Finansudvalget repræsenterede partier. Udvalget afgav den 11.
april 1969 en beretning (jf. Folketingstidende 1968-69, Till. B, sp. 1232-1234), hvorfra cite-
res:
”Finansudvalgets aktstykker er tilgængelige for Folketingets medlemmer såvel som
for pressen, og ethvert medlem af Folketinget har adgang til at føre et aktstykke vedrø-
rende en bevillingsansøgning frem i folketingssalen i form af et lovforslag eller et forslag
til folketingsbeslutning. Selv om et sådant skridt kun tages af et lille mindretal i Tinget, vil
det i almindelighed kunne forventes, at Finansudvalgets behandling af bevillingsansøg-
ningen vil blive stillet i bero, til forhandlingen i folketingssalen har fundet sted.
Uden for Tingets mødeperioder, dvs. navnlig i de 3-4 sidste måneder af folketings-
året, er der ikke en tilsvarende adgang for ethvert folketingsmedlem til at føre en bevil-
lingssag frem for Folketinget. Ifølge grundlovens § 39 tilkommer det alene Folketingets
formand at indkalde Folketinget til møde, idet det dog påhviler ham at indkalde til møde,
når mindst 2/5 af Folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæ-
ring herom med angivelse af dagsorden. I sommertiden vil det ikke være let at fremskaffe
en sådan skriftlig begæring fra 2/5 af Tingets medlemmer, men Folketingets formand har
tilkendegivet, at hvis mindst 7 af Finansudvalgets 17 medlemmer, repræsenterende 2/5 af
Folketingets medlemmer, ønsker Folketinget indkaldt i anledning af en bevillingssag, som
er forelagt i Finansudvalget til afgørelse i den mødefri del af folketingsåret, da vil han ind-
kalde Folketinget, selv om den i grundlovens § 39 krævede betingelse: skriftlig begæring
fra 2/5 af medlemmerne, ikke formelt er opfyldt. Formanden vil træffe sin afgørelse efter at
have drøftet sagen med statsministeren og partiformændene, bl.a. for at undersøge, om
sagen eventuelt vil kunne udsættes, til Folketinget genoptager sine møder.”
Den ovenfor skitserede ordning er i overensstemmelse med den af Finansudvalget
siden afgivelsen af beretningen fulgte praksis og bør fastholdes.
I den forbindelse konstaterer udvalget, at ordningen også gælder vedrørende for-
slag fremsat af medlemmer af partier, der ikke er repræsenteret i Finansudvalget, såfremt
- 18 -
- forslaget er fremsat senest dagen før det møde, hvor aktstykket behandles i Fi-
nansudvalget, og
- forslagsstillerne ligeledes senest dagen før udvalgsmødet skriftligt har meddelt
Finansudvalgets formand og/eller dettes sekretariat, at forslagsstillerne anmoder
om, at behandlingen af bevillingsansøgningen stilles i bero, til forslaget er fær-
digbehandlet i folketingssalen.
6.2.5. Behandling af fortrolige aktstykker (og bilag)
For så vidt angår behandlingen af fortrolige aktstykker (og udvalgsbilag) finder
udvalget, at det er af afgørende vigtighed at sikre, at fortroligheden overholdes både i for-
bindelse med ministeriernes forberedelse og Finansudvalgets behandling af aktstykkerne.
Udvalget finder, at den hidtil gældende ordning, hvorefter fortrolige aktstykker kan drøf-
tes af Finansudvalgets medlemmer med andre folketingsmedlemmer og på partiernes
gruppemøder, bør fastholdes, men understreger, at fortrolige aktstykker kun undtagelses-
vis bør drøftes med andre end finansudvalgsmedlemmer, og at dette altid sker under den
ufravigelige forudsætning, at fortroligheden overholdes af dem, der på denne måde måtte
blive inddraget i behandlingen.
Finansudvalget understreger, at fortrolige aktstykker og udvalgsbilag kun fordeles
til Finansudvalgets medlemmer og derfor ikke til partier, der ikke har medlemmer i ud-
valget.
6.3. Indhold af aktstykker
6.3.1. Fortrolige aktstykker (og bilag)
Hvor ministeren skønner, at særlige hensyn (f.eks. af sikkerhedspolitisk eller for-
retningsmæssig karakter) gør dette påkrævet, kan et aktstykke gøres fortroligt.
Udvalget finder det vigtigt, at aktstykker og udvalgsbilag i videst muligt omfang er
offentligt tilgængelige, og at så få oplysninger som muligt stemples fortroligt.
Efter gældende praksis anvendes kun én form for fortrolighed af aktstykker. Så-
fremt en minister i et aktstykke angiver, at et aktstykke er fortroligt, betragtes som ud-
gangspunkt både
• indhold af aktstykket samt tillige
• den blotte eksistens af aktstykket
som værende fortrolig. Dette sker, fordi aktstykkets formål i nogle tilfælde kan forpasses –
eksempelvis hvis der tale om hjælp til økonomisk betrængte virksomheder - såfremt det
bliver offentligt kendt, at Finansudvalget behandler et aktstykke om pågældende sag. I
andre tilfælde gør dette hensyn sig ikke gældende. Ud fra hensynet til størst mulig åben-
hed finder Finansudvalget, at der bør være mulighed for at ”graduere” fortroligheden, så-
- 19 -
ledes at eksistensen af et aktstykke kan være offentlig, og kun indholdet af aktstykket er
fortroligt. Fremover vil ministeren derfor have mulighed for i et aktstykke at angive enten,
at
• eksistensen og indholdet af aktstykket er fortrolig, eller
• eksistensen af aktstykket er offentlig, mens indholdet er fortroligt.
Finansudvalget understreger, at ministeren, så snart det er muligt at ophæve fortrolighe-
den af et aktstykke, bør meddele Finansudvalget dette. Ministeren bør i forbindelse her-
med udtrykkeligt angive, om ministerens svar på eventuelle spørgsmål stillet af Finans-
udvalget i forbindelse med behandlingen af aktstykket ligeledes er offentlige.
En minister, der fremsender et fortroligt aktstykke til behandling i udvalget, bør endvidere
i bevillingsansøgningen gøre rede for
- den nøjagtige årsag til, at aktstykket er gjort fortroligt,
- om og i givet fald, hvornår ministeren vil tage skridt til at hæve fortroligheden af
aktstykket.
Ministeren bør endvidere i forbindelse med oversendelse af fortrolige udvalgsbilag til Fi-
nansudvalget overveje, hvornår fortroligheden kan hæves, og så vidt muligt i bilaget gøre
rede for, hvornår bilaget kan gøres tilgængeligt for offentligheden.
6.3.2. Aktstykker af hastende karakter
Ved behandlingen af aktstykker opstår i nogle tilfælde tvivl om, i hvilket omfang et akt-
stykke ”haster”, dvs. om tiltrædelse efter en given dato kan have som konsekvens, at en
(f.eks. købs- eller salgs-)frist overskrides. I andre tilfælde retter vedkommende minister
selv efter oversendelsen af aktstykket på grund af en i aktstykket ikke opført tidsfrist hen-
vendelse til udvalget med ønske om, at en given sag fremmes mest muligt. I disse tilfælde
vil udgangspunktet under alle omstændigheder være, at Finansudvalgets behandling af
aktstykker skal ske på et fyldestgørende grundlag, og at udvalget naturligvis må anvende
den fornødne tid til tilvejebringelsen heraf. Imidlertid vil det være relevant for udvalgets
behandling af en given bevillingsansøgning, hvis der evt. kan være konsekvenser af nega-
tiv art som følge af afgørelse af et aktstykke efter en given dato. Hvis dette er tilfældet, an-
giver ministeren i aktstykket følgende:
• årsagen til, at aktstykket er hastende,
• grunden til, at ministeren ikke på et tidligere tidspunkt har oversendt aktstykket,
• på hvilket tidspunkt eventuelle negative konsekvenser måtte indtræde,
• hvilke konsekvenser en manglende tiltrædelse før dette tidspunkt måtte have.
Finansudvalget understreger, at udvalget ikke på nogen måde er bundet af ministerens
tilkendegivelser, og at beslutningen om, hvornår et aktstykke kan færdigbehandles, natur-
ligvis alene tilkommer udvalget selv.
- 20 -
6.3.3. Angivelse af om bevillinger på aktstykker erstatter finanslovsbevillinger m.v.
Finansudvalget har noteret, at aktstykker i et vist omfang af ministrene anvendes til
at tilgodese formål, der tidligere har været finansieret ved bevillinger på finansloven. Som
et af flere eksempler herpå kan nævnes adskillige ministres anvendelse af udmøntningen
af tips- og lottomidler til at erstatte bevillinger på finansloven, der f.eks. af besparelses-
grunde er reduceret eller bortfaldet.
Finansudvalget finder, at der i visse tilfælde kan være grunde til denne frem-
gangsmåde, men at den medvirker til at gøre budget- og bevillingssystemet unødigt
uigennemskueligt.
Finansudvalget finder derfor, at ministrene på eget initiativ i alle aktstykker, hvor
formål, der inden for et eller flere af de seneste 3 år har været tilgodeset gennem bevillin-
ger på finansloven, men som nu foreslås finansieret på aktstykke fra andre kilder skal an-
give dette i bevillingsansøgningen. Endvidere skal angives størrelsen af bevillingen på fi-
nansloven i de(t) pågældende år. Ligeledes bør i aktstykket angives, hvis bevillingen på
aktstykket er del i medfinansiering af en allerede på finansloven opført konto, således at
den samlede bevilling til formålet kan fastslås.
For så vidt angår aktstykker vedrørende fordeling af tips- og lottomidler, som nu er
blevet samlet, således at de behandles én gang om året, Landlegatet og lignende tilbage-
vendende bevillingsansøgninger, hvor puljer udmøntes til navngivne modtagere, bør dis-
se altid ledsages af oversigter over de seneste 3 års udmøntning af bevillingen, samt over
hvilke ansøgere der det pågældende år har fået afslag på ansøgning om del i midlerne.
6.3.4. Lovgivning på aktstykker
I forlængelse af den under pkt. 5.2. omtalte drøftelse af tekstanmærkninger på fi-
nansloven har udvalget diskuteret spørgsmålet om regulering ved tekstanmærkning på
aktstykke med efterfølgende optagelse på tillægsbevillingsloven. Udgangspunktet for en
drøftelse heraf er de samme betænkeligheder, der gør sig gældende ved lovgivning på fi-
nansloven og herunder navnlig i forbindelse med tekstanmærkninger af materiel art på
aktstykker. Hertil kommer de indvendinger, der følger af, at aktstykker i modsætning til
finansloven ikke har lovs form og dermed bl.a. ikke er underkastet de processuelle krav,
der er forbundet hermed og herunder bl.a. de ved grundloven foreskrevne 3 behandlinger
i folketingssalen med mellemliggende udvalgsbehandlinger. Ganske vist optages tekst-
anmærkninger efterfølgende på tillægsbevillingsloven, men dette sker typisk længe efter,
at den af Finansudvalget givne bemyndigelse er udnyttet, og under alle omstændigheder
efter bevillingsårets udløb.
Finansudvalget har noteret sig, at der til trods for ovennævnte betænkeligheder har
eksisteret en årelang praksis for at anvende tekstanmærkninger på aktstykker. Finansud-
valget finder, at der i visse ganske særlige tilfælde – navnlig for så vidt angår tekstan-
- 21 -
mærkninger, der fastsætter dispositionsbeføjelser vedrørende bevillingsanvendelsen - kan
være begrundelse herfor.
For så vidt angår materielle tekstanmærkninger finder Finansudvalget, at der kun i helt
særlige tilfælde ved tekstanmærkning i aktstykker bør gennemføres fravigelse eller sup-
plering af eksisterende materielle lovbestemmelser. I sådanne tilfælde skal følgende gæl-
de:
• Tekstanmærkningen skal være præcis og konkret i sin udformning. Hvor anden
gældende materiel lovgivning ændres eller suppleres bør der i tekstanmærkningen
eller i anmærkningerne hertil angives titel på loven(e) og reference til, hvor lov,
lovbekendtgørelse og/eller ændringslov(e) er optrykt i Lovtidende.
• Tekstanmærkningen skal gælde for en begrænset kreds af borgere m.fl.
• Tekstanmærkningen skal være af ikke-bebyrdende karakter.
• Tekstanmærkningen skal være begrundet i væsentlige hensyn.
• Tekstanmærkningen skal ikke kunne afvente at blive gennemført ved lov.
• Tekstanmærkningen skal have en begrænset gyldighedsperiode.
• Tekstanmærkningen skal ikke regulere bevillingsfremmede forhold.
6.3.5. Angivelse af konsekvenser af aktstykker
Som nævnt ovenfor i indledningen og under pkt. 6.2.1. er aktstykker på mange måder at
sammenligne med bevillingslovforslag. Dette gælder, uanset at aktstykker ikke er undergivet
samme behandling i Folketinget som forslag til bevillingslove. Finansudvalget har på denne
baggrund overvejet, hvordan kvaliteten af de aktstykker, der forelægges for udvalget, kan forbedres.
Udvalget er opmærksom på, at det i den gældende budgetvejlednings punkt 3.5.2. om
sagsfremstillingen i aktstykker er anført, at sagsfremstillingen har samme funktion og betydning
som anmærkningerne til et bevillingsforslag på finansloven. Det indebærer efter Finansudvalgets
opfattelse, at sagsfremstillingen i aktstykker skal udgøre et fyldestgørende beslutningsgrundlag for
Finansudvalget, herunder at der ud over de økonomiske konsekvenser i relevant omfang skal
redegøres for administrative, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser samt eventuelt
forholdet til EU-retten mv. Finansudvalget understreger endvidere vigtigheden af, at de retlige
spørgsmål overvejes særlig nøje i forbindelse med aktstykker af principiel juridisk karakter,
herunder navnlig i de meget sjældne tilfælde, hvor et aktstykke måtte indebære lovgivning på
aktstykke/tillægsbevillingslov.
P.u.v
KRISTIAN THULESEN DAHL
formand