Spm. om modtaget redegørelser fra engelske og irakiske myndigheder, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

UDENRIGSMINISTERIET
SEKRETARIATET FOR
DET UDENRIGSPOLITISKE NÆVN
Folketingets Parlamentariske Afdeling (1. sekretariat)
Christiansborg ';'))
1240 København
Bilag
1
m. 1 underbilag
Journalnummer
3.E.91.h/24
L Li ....I
Kontor
UP
Folketingsåret 2004-2005
Det Udenrigspolitiske Nævn
UPN UM-del - Bilag 7
Offentligt
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
8. marts 2005
Med henblik på fordeling til samtlige medlemmer af Det Udenrigspoliti-
ske Nævn samt disses stedfortrædere fremsendes vedlagt til underret-
ning:
Brev af den 8. marts 2005 fra forsvarsministeren bilagt notat om
spørgsmål stillet under møde i Det Udenrigspolitiske Nævn den 25. ja-
nuar 2005.
Med venlig hilsen
a e Eskjær
Ass. nævnssekretær
Offentligt
UPN Alm.del - Spørgsmål 7
Det Udenrigspolitiske Nævn 2004-05 (2. samling)
sMIA,
København, den
Det Udenrigspolitiske Nævn
6 8 MRS. 2005
På mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn den 25. januar 2005 blev der stillet spørgsmål, som
jeg lovede at undersøge nærmere. Under henvisning hertil vedlægges hermed notat herom.
Medlemmer af Forsvarsudvalget har ligeledes modtaget vedlagte notat.
Med venlig hilsen
øren
Holmens Kanal 42
1060 København K
CVR-nr. 25-77-56-35
Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655
E-post: fmn@fmn.dk
Internet: www.fmn.dk
Forsvarsministeriet
3. marts 2005
Notat
om
Spørgsmål stillet under møde i Det Udenrigspolitiske Nævn den 25. januar 2005.
1. Straf for "tortur" i dansk ret.
Dansk lovgivning indeholder hverken i straffeloven eller i den militære straffelov nogen spe-
cifik strafbestemmelse om tortur. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at handlinger,
som efter internationale konventioner må betegnes som tortur, ikke kan straffes efter dansk
ret.
Dette skyldes følgende:
• Den danske straffelov indeholder en række bestemmelser om b.la. vold, ulovlig
tvang, trusler om vold mv., seksuelle krænkelser samt forbrydelser begået i offentlig
tjeneste. Disse bestemmelser omfatter også forhold begået af militært personel.
• Militær straffelovs § 25 kriminaliserer en række overtrædelser af krigens folkeret
begået under væbnet konflikt.
• Militær straffelovs § 15 kriminaliserer, at militært tjenstgørende personel underlader
at efterkomme pligter, som de skal efterkomme enten som følge af for eksempel
skriftlige tjenesteforeskrifter eller forholdets natur i øvrigt.
Ovennævnte bestemmelser og samspillet mellem disse indebærer, at alle handlinger, som kan
betegnes som tortur, allerede vil kunne straffes efter gældende lovgivning i fredstid og under
væbnet konflikt.
Afgørende for, om man fra dansk side lever op til den folkeretlige forpligtelse om straf for
visse overtrædelser, er ikke, om der i dansk ret er en særskilt bestemmelse, der specifikt for-
byder overtrædelserne i de pågældende konventioner, eksempelvis forbrydelser som "tortur".
Det centrale er derimod, om dansk lovgivning indeholder bestemmelser, som medfører en
passende straf for handlinger, der er omfattet af konventionerne.
Eksempelvis vil et forhold, hvor en militær tjenstgørende har begået vold mod en tilbageholdt
person, være omfattet af straffelovens voldsbestemmelser. Er handlingen begået under væbnet
konflikt vil forholdet tillige kunne være omfattet af militær straffelovs § 25, hvis der ved den
pågældende handling er brugt et "krigsredskab eller en fremgangsmåde, hvis anvendelse er i
strid med en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst eller almindelige folkeretlige
Holmens Kanal 42
1060 København K
CVR-nr. 25-77-56-35
Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655
E-post: fmn@fmn.dk
Internet: www.fmn.dk
regler". Er handlingen ikke begået under væbnet konflikt, og kan der i det konkrete tilfælde
ikke siges at foreligge egentlig vold, men derimod en adfærd, som ikke er i overensstemmelse
med den måde, hvorpå militært tjenestegørende skal behandle den pågældende person, vil
forholdet i stedet være omfattet af militær straffelovs § 15.
Selvom militær straffelovs § 25 kun er gældende under væbnet konflikt, er dette altså ikke til
hinder for, at overtrædelser af krigens folkeret, som Danmark folkeretligt er forpligtet til at
kriminalisere, og hvor der ikke foreligger væbnet konflikt, kan straffes. Sådanne overtrædel-
ser vil være omfattet af straffelovens bestemmelser med de deri indeholdte strafferammer
og/eller militær straffelovs § 15. Dette vil fortsat være gældende efter forslaget til ny militær
straffelov, der ikke på dette område indebærer nogen ændring.
Spørgsmålet om indsættelse af en specifik straffebestemmelse om tortur i straffeloven har
tidligere været overvejet, og regeringen har givet udtryk for, at dansk lovgivning efter rege-
ringens opfattelse utvivlsomt lever op til de internationale torturkonventioners krav. Tortur
kan allerede straffes efter de gældende regler i straffeloven, og det er efter regeringens opfat-
telse hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt at indsætte en særlig torturbestemmelse i lov-
givningen. Dette gælder efter regeringens opfattelse også i forhold til indsættelse af en sådan
bestemmelse i den militære straffelov, som i øvrigt kun i fredstid omfatter en begrænset per-
sonkreds.
2. Oplysninger vedrørende sagen om ukorrekt behandling af tilbageholdte i Camp Eden.
På mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn den 25. januar 2005 var der interesse for, at Forsva-
rets Auditørkorps' rapport i sagen om ukorrekt behandling af tilbageholdte irakere i den dan-
ske lejr Camp Eden kunne udleveres til nævnets medlemmer.
Forsvarets Auditørkorps udsendte den 21. januar 2005 en pressemeddelelse om sagen, hvori
der bl.a. blev redegjort for, at auditørkorpset foreløbigt havde afsluttet efterforskningen i sa-
gen, og at der var blevet rejst tiltale mod en kaptajn af reserven og fire militærpolitisergenter.
Den 21. januar 2005 blev det anonymiserede anklageskrift oversendt til Det Udenrigspolitiske
Nævn samt Forsvarsudvalget under indskærpelse af, at indholdet skulle behandles fortroligt.
Forsvarets Auditørkorps har i forbindelse med efterforskningen af sagen udarbejdet afhørings-
rapporter, der forventes at indgå i den kommende straffesag mod den nævnte kaptajn af reser-
ven samt de nævnte fire militærpolitisergenter. Efter sædvanlig praksis udvises der — under
hensyn til sagsførelsen og til den private part — betydelig tilbageholdenhed med at give folke-
tingsudvalg adgang til dokumenter, der skal indgå i en verserende straffesag. Jeg finder ikke
tilstrækkeligt grundlag for i det foreliggende tilfælde — hvor der er tale dokumenter, der inde-
holder fortrolige oplysninger som skal indgå i en verserende straffesag — at fravige denne re-
striktive praksis ved at udlevere afhøringsrapporterne til nævnets medlemmer eller i øvrigt at
give medlemmerne adgang til at gennemse rapporterne.
Side 2/3
Endvidere blev der på nævnsmødet den 25. januar spurgt til retsgrundlaget for forhør i Camp
Eden. Jeg har i forbindelse med besvarelsen af S 4946 (2004) oplyst, at den igangværende
auditørundersøgelse forventes at belyse, hvilket retsgrundlag der var for afhøring henholdsvis
udspørgning af fanger i den danske lejr i Irak.
En besvarelse af spørgsmålet — ud over det i anklageskriftet anførte — vil på nuværende tids-
punkt kunne opfattes som en udenretlig procedure af væsentlig betydning for afgørelsen af
straffesagen under omstændigheder, hvor de tiltalte og deres forsvarere ikke har mulighed for
at tage til genmæle. Nærmere oplysninger om retsgrundlaget for udspørgning a tilbageholdte
irakere må derfor afvente straffesagen.
3. Oplysninger vedrørende "Tolkesagen" i Afghanistan.
På nævnsmødet den 25. januar 2005 orienterede forsvarsministeren i fortrolighed om auditør-
undersøgelsen vedrørende en danske tolks udlån til de amerikanske styrker i Afghanistan i
begyndelsen af 2002. Orienteringen gav anledning til to spørgsmål, som forsvarsministeren
lovede at undersøge nærmere. Forsvarskommandoen har i den forbindelse oplyst, at det dan-
ske forsvar foruden det nævnte tilfælde ikke har udlånt tolke til brug for afhøring til andre
landes styrker i Afghanistan og Irak, og at Forsvarskommandoen ikke havde kendskab til de
skærpede amerikanske afhøringsmetoder, før disse kom til offentlighedens kendskab
Side 3/3