Notat om visumpraksis gældende fra den 1. oktober 2005

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ministeriet for Flygtninge
Indvandrere og Integration ssk
Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik (2. samling)
UUI alm. del - Bilag 144
Offentligt
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Fil-navn:
2 2 SEP. 2005
Visum, Udsendelser og
Humanitære sager
2002/4131-11
BIM
orientering
Udlændingelovens § 39, stk. 2, giver ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
hjemmel til at fastsætte regler om, i hvilket omfang en udlændings pas eller rejselegitimation
skal være påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af landet.
Ifølge udlændingelovens § 3 a skal udlændinge, der ikke er omfattet af §§ 1-3, have et visum
udstedt for at indrejse og opholde sig i Danmark.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-
grations notat om visumpraksis af 14. september 2005. Notatet træder i stedet for notat om
visumpraksis af 29. september 2004, der er fremsendt til Integrationsudvalget ved brev af
29. september 2004 (Folketingsåret 2003-2004, Alm. Del, bilag 440)
Det bemærkes, at ændringerne alene består i enkelte justeringer og præciseringer af prak-
sis.
Med venlig hi sen,
Rikke Hvi
7 shøj
/Mich. K' rgaard
Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 • F 3311 1239 • E inm@inm.dk • www.inm.dk
Offentligt
UUI Alm.del - Bilag 144
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2004-05 (2. samling)
Ministeriet for Flygtninge
Indvandrere og Integration
MINISTERIET FOR FLYGTNINGE,
INDVANDRERE OG INTEGRATION
NOTAT
Dato: 14. september 2005
Kontor: 3.U.
J. nr.: 2002/4131-11
Fil-navn: Visumpraksisnotat
om visumpraksis gældende fra den 1. oktober 2005
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Retsgrundlag
3. Grundlæggende betingelser for at et Schengenvisum kan udstedes
4. Nationalt begrænset visum — visum med gyldighed alene for indrejse og
ophold Danmark
5. Landeopdeling i grupper
5.1. Asyllandegruppen
5.2. Immigrationslandegruppen
5.3. Turistlandegruppen
6. Afvisning af en visumansøgning
7. Praksis for meddelelse af Schengenvisum til særlige persongrupper
7.1. Meddelelse af Schengenvisum med henblik på forretningsbesøg
7.2. Meddelelse af Schengenvisum med henblik på deltagelse i kulturelt
eller videnskabeligt arrangement mv.
8. Økonomisk sikkerhedsstillelse
9. Hvad er virkningen af misbrug
9.1. Praksis for personer, der tidligere har misbrugt et meddelt visum
10. Særligt om ansøgere, der er udvist med indrejseforbud
11. Særligt om forlængelse af Schengenvisum og forlængelse af ophold i
Danmark
11.1. Forlængelse af Schengenvisum
11.2. Forlængelse af ophold i Danmark
12. Særligt om nye regler og praksis
-2
1. Indledning
Dette notat indeholder en redegørelse for Integrationsministeriets og
Udlændingestyrelsens visumpraksis efter den 1. oktober 2005. Notatet træder i
stedet for ministeriets visumpraksisnotat af 29. september 2004, jf. nærmere om
overgangsreglerne nedenfor i afsnit 12.
Visumpraksis efter den 1. oktober 2004 følger bl.a. af vedtagelsen af den nye
visumpolitik, der er udmøntet i den ændring af udlændingeloven — L 223 fremsat
den 31. marts 2004 — der blev vedtaget den 2. juni 2004, og som trådte i kraft
den 1. oktober 2004 ved lov nr. 429 af 9. juni 2004.
Den nye visumpolitik, der blev vedtaget i 2004, og som bl.a. indebærer, at flere
udlændinge kan få visum til Danmark, modsvares samtidig af en mere
konsekvent visumpraksis over for udlændinge, der benytter visumsystemet til
andet end det tiltænkte formål — nemlig et kortvarigt besøg i Danmark. Der er
bl.a. indført en karensperiode ved misbrug af visum, der betyder, at en
udlænding, der har misbrugt et meddelt visum, som udgangspunkt ikke kan få
visum igen efter sædvanlig praksis i enten tre år eller fem år.
Hovedelementerne i den nye visumpolitik er bl.a. en ny landegruppeinddeling —
med tre landegrupper i stedet for fire — og en mere lempelig praksis for
statsborgere omfattet af den nye immigrationslandegruppe. Endvidere er der
mulighed for i visse tilfælde at betinge visumudstedelse af økonomisk
sikkerhedsstillelse, således at en herboende reference stiller en økonomisk
sikkerhed for betaling af et beløb på 50.000 kr., og beløbet forfalder — helt eller
delvist — til betaling, hvis visumansøgeren overtræder visumbetingelserne.
En skematisk oversigt over den nye visumpraksis pr. 1. oktober 2004, fremgår af
bilag 1.
Visumpraksis efter den 1. oktober 2005 er således en fortsættelse af den nye
visumpolitik fra 2004, og følger med enkelte justeringer og præciseringer op på
denne allerede fastsatte visumpraksis.
De danske repræsentationers kompetence på visumområdet, herunder
repræsentationernes kompetence til i visse sager at udstede visum bona fide, er
ikke beskrevet i dette notat. Det kan dog bemærkes, at repræsentationernes
kompetence til at meddele visum er blevet præciseret og udvidet ved ændringen
af udlændingeloven i 2004. Det er således kun i de tilfælde, hvor
repræsentationerne — bl.a. efter en vurdering af immigrationsrisikoen og
sikkerhedsrisikoen — finder, at der ikke umiddelbart kan udstedes visum, at
repræsentationerne skal forelægge visumansøgningen for Udlændingestyrelsen.
Repræsentationernes kompetence til at afvise en visumansøgning, hvis
grundlæggende betingelser for visummet ikke er opfyldt, er ligeledes blevet
-3
præciseret og udvidet ved ændringen af udlændingeloven i 2004.
Repræsentationerne har således kompetence til at afvise en visumansøgning i
følgende tilfælde:
• Hvis visumansøgeren bor eller opholder sig ulovligt i det land, hvor
ansøgningen indgives.
• Hvis visumansøgningen ikke er udfyldt korrekt og fyldestgørende,
herunder indeholder oplysninger om slægtskab, hvis formålet er
familiebesøg, og underskrevet.
• Hvis oplysningerne i visumansøgningen og passet er
uoverensstemmende.
• Hvis de i forbindelse med ansøgningen fremlagte dokumenter ikke er
fuldstændige og ægte.
• Hvis fotoet, der er vedlagt ansøgningen, ikke opfylder visse nærmere
betingelser.
Desuden kan repræsentationerne afvise en visumansøgning, hvis ansøgeren ikke
giver samtykke til, at Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet i
forbindelse med en sag om forfald til betaling af et beløb, som den herboende
reference har stillet som økonomisk garanti, kan videregive oplysninger, der
indgår i sagen, til den herboende reference, og til, at Udlændingestyrelsen
sender sagens akter til Integrationsministeriet ved en klage over en afgørelse i en
sådan sag.
2. Retsgrundlag
Danmarks visumforhold til tredjelande følger af Rådets forordning (EF) nr.
539/2001 med senere ændringer om fastlæggelse af listen over de tredjelande,
hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser,
og de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
(visumforordningen).
Forordningen regulerer, hvilke landes statsborgere, der skal have visum, og
hvilke landes statsborgere, der er fritaget herfor ved indrejse på
medlemsstaternes område. Der er ikke foretaget en harmonisering af EU-
landenes praksis med hensyn til meddelelse af visum til visumpligtige
udlændinge. Der kan derfor være forskelle mellem medlemslandenes nationale
praksis.
Ifølge udlændingelovens § 3 a skal udlændinge, der ikke er omfattet af §§ 1-3, jf.
§ 39, stk. 2, have et visum udstedt for at indrejse og opholde sig i Danmark.
-4
Udlændingelovens § 39, stk. 2, giver ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration hjemmel til at fastsætte regler om, i hvilket omfang en udlændings
pas eller rejselegitimation skal være påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af
landet. Udlændingeloven indeholder derimod ingen regler om, hvornår
udlændingemyndighederne skal give visum til en visumpligtig ansøger.
Visumpraksis skal ses i sammenhæng med udlændingelovens regler om
muligheden for at opnå opholdstilladelse i Danmark, idet visumreglerne
administreres på en måde, der er egnet til at hindre omgåelse af reglerne om
opholdstilladelse. Visumreglerne skal således administreres på en sådan måde, at
der ikke meddeles visum til en ansøger, hvis udlændingemyndighederne på
baggrund af en konkret og individuel vurdering finder, at den pågældendes
tilknytning til sit hjemland, dvs. det land, hvori den pågældende har
statsborgerskab eller til det land, hvori den pågældende har fast bopæl, ikke er af
en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort, at den
pågældende vil rejse hjem igen efter visumopholdet i Schengenområdet.
3. Grundlæggende betingelser for at et Schengenvisum kan udstedes
Ifølge udlændingelovens § 3 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli 2004,
skal alle udlændinge, der ikke er fritaget for visum i medfør af udlændingelovens
§ 3, jf. § 39, stk. 2, have visum for indrejse og ophold her i landet.
Visummet udstedes, jf. udlændingelovens § 4, i medfør af
Schengenkonventionens artikel 12, og gælder for indrejse og ophold i alle
Schengenlande, medmindre andet er angivet.
For at et Schengenvisum kan udstedes, skal følgende grundlæggende betingelser
være opfyldt:
a) varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af
flere på hinanden følgende ophold her i landet må ikke overstige tre måneder
pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene, jf.
udlændingelovens § 4. I de nævnte tre måneders ophold fradrages den tid,
hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i et andet
Schengenland, jf. udlændingelovens § 2 b, stk. 2. En udlænding, der f.eks. er
meddelt Schengenvisum for 30 dage, og er indrejst i Danmark eller i et andet
Schengenland den 1. februar 2004 og udrejser igen den 1. marts 2004, og
som efter udrejsen straks søger Schengenvisum på ny, kan alene meddeles
Schengenvisum for maksimalt to måneder inden den 1. august 2004, hvor
den første halvårlige periode udløber.
b) udlændingen skal ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse
herfra være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter ministeren for
-5
flygtninge, indvandrere og integrations bestemmelse kan godkendes som
rejselegitimation, jf. udlændingelovens § 39, stk. 1.
c) udlændingen skal have de nødvendige midler til sit underhold under det
påtænkte ophold og til hjemrejsen til hjemlandet eller til gennemrejsen til et
tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller være i stand til på
lovlig vis at erhverve sig disse midler, jf. udlændingebekendtgørelsens § 15,
stk. 1, nr. 2.
d) udlændingen må ikke være indberettet til Schengeninformationssystemet
som uønsket, jf. udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3.
e) udlændingen må ikke udgøre en trussel for Schengenlandenes offentlige
orden, forhold til fremmede magter eller nationale sikkerhed eller sundhed,
jf. udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 4.
f) udlændingen må ikke være optaget på den nationale indrejseforbudsliste som
værende udvist med indrejseforbud i Danmark.
g) udlændingens nationalitetspas skal være gyldigt i tre måneder ud over
visumperioden. Hvis udlændingen ikke har nationalitetspas, skal
tilbagerejsetilladelsen til det land, der har udstedt udlændingens
rejselegitimation, være gyldig i seks måneder ud over visumperioden, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til Schengenkonventionens artikel 5, stk.1, litra a-e
vedrørende betingelser for passage af de ydre grænser.
4. Nationalt begrænset visum — visum med gyldighed alene for indrejse og
ophold i Danmark
Det følger af udlændingelovens § 4 a, at der, uanset bestemmelserne i §§ 3-4 i
særlige tilfælde kan udstedes visum, der begrænses til kun at gælde indrejse og
ophold i Danmark — et nationalt begrænset visum.
Hvis en udlænding ikke opfylder alle de grundlæggende betingelser for
udstedelse af Schengenvisum, kan et Schengenland således udstede et visum
alene gyldigt for ophold i det pågældende Schengenland eller i en gruppe af
Schengenlande, et såkaldt VLTV = Visa with Limited Territorial Validity
(visum med begrænset territorial gyldighed). Schengenlandene må dog alene
undtagelsesvist og i begrænset omfang udstede et VLTV. Hvis VLTV udstedes
på baggrund af forhold nævnt under afsnit 3, litra b-f ovenfor, skal Danmark
underrette de øvrige medlemsstater herom, jf. Schengenkonventionens artikel
16, jf. artikel 5, stk. 2.
6
En person, der er indberettet i SIS (Schengen Information System), f.eks. fordi
den pågældende er udvist med indrejseforbud, vil efter en konkret vurdering, og
hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, kunne meddeles visum
begrænset til indrejse og ophold i Danmark, jf. i øvrigt afsnit 10 nedenfor.
Det bemærkes, at de udlændinge, der udvises af Danmark med indrejseforbud
ved dom eller ved en administrativ afgørelse, men hvor betingelserne for en
indberetning til SIS i medfør af udlændingelovens § 58 g ikke er opfyldt,
optages på en national dansk liste over uønskede personer med indrejseforbud
(national indrejseforbudsliste). Denne liste er en del af Det Centrale
Kriminalregister og føres af Rigspolitichefen. En person, der fremgår af den
nationale indrejseforbudsliste vil efter en konkret vurdering, og hvis der
foreligger ganske særlige omstændigheder, tillige kunne meddeles visum
begrænset til indrejse og ophold i Danmark, jf. i øvrigt afsnit 10 nedenfor.
Forlængelse af ret til ophold her i landet i medfør af udlændingelovens § 4 b
efter et 90 dages ophold i Danmark og de andre Schengenlande for såvel
udlændinge, der var visumpligtige ved indrejsen og for udlændinge, der var
fritaget for visum ved indrejsen, vil endvidere alene give ret til ophold i
Danmark.
I alle tilfælde, hvor udlændingemyndighederne under en udlændings ophold her i
landet forlænger udlændingens ophold udover tre måneder, vil der således være
tale om en national forlængelse af ret til ophold, der alene gælder for ophold i
Danmark, og ikke giver ret til at rejse til de øvrige Schengenlande.
5. Landeopdeling i grupper
Udlændingemyndighederne har inddelt de lande, hvis statsborgere er
visumpligtige til Danmark, i tre landegrupper — en asyllandegruppe, en
immigrationslandegruppe og en turistlandegruppe.
Landegruppeinddelingen er foretaget på baggrund af en generel vurdering af
graden af risiko for, at ansøgere fra de pågældende lande vil tage fast ophold
eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.
Således er placeringen af landene i de enkelte landegrupper baseret på antallet af
registrerede ansøgninger om familiesammenføring og antallet af registrerede
asylansøgere fra de enkelte lande, herunder antallet af personer, der har søgt om
asyl eller familiesammenføring, efter at være indrejst i kraft af et visum.
Desuden foretages placeringen af landene som noget nyt på baggrund af
erfaringerne for de praktiske udsendelsesmuligheder og for muligheden for at
behandle en eventuel asylansøgning i åbenbart grundløs-proceduren. Endelig
indgår hensynet til andre landes mulige reaktioner på indførelse af muligheden
for at betinge visumudstedelse af økonomisk sikkerhedsstillelse i vurderingen af,
om et land skal placeres i immigrationslandegruppen.
-7
Inddelingen i landegrupperne har alene vejledende karakter. Der vil således efter
en konkret og individuel bedømmelse kunne meddeles Schengenvisum til en
ansøger, som ikke efter den beskrevne landegruppepraksis ville kunne få
Schengenvisum. Forhold, der kan begrunde et sådan fravigelse, kan f.eks. være
et tidligere problemfrit visumophold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.
Omvendt vil en udlænding, der har misbrugt et Schengenvisum, i en periode på
enten tre år eller fem år fra udrejsen af Danmark normalt ikke kunne få
Schengenvisum igen efter den for vedkommende landegruppe sædvanlige
praksis, jf nedenfor i afsnit 9.1.
En ansøgning om Schengenvisum indgivet på en dansk repræsentation i udlandet
bedømmes som udgangspunkt efter den praksis, som gælder for det land, hvori
ansøgeren er statsborger. Hvis en visumansøger i en længere årrække har haft
fast, lovligt ophold i et tredjeland, som er placeret i en anden landegruppe end
det land, hvori ansøgeren er statsborger, vil dette forhold dog indgå i
bedømmelsen af visumansøgningen.
I de tilfælde, hvor der som udgangspunkt alene meddeles Schengenvisum, hvis
ansøgeren har en herboende reference, er det en forudsætning, at referencen er
fastboende i Danmark.
I tilfælde, hvor ægtefæller ansøger om Schengenvisum med henblik på at rejse
sammen til Danmark, vil ægtefællernes ansøgninger som udgangspunkt skulle
behandles individuelt. Dog vil der i visse tilfælde, hvor ægtefællerne feks. skal
besøge den ene ægtefælles søster eller broder, kunne anlægges en ensartet
vurdering af begge ansøgere med den virkning, at ægtefællerne ikke adskilles,
men begge meddeles Schengenvisum. Såfremt en visumansøger efter en konkret,
individuel vurdering opfylder betingelserne for at få Schengenvisum, vil dette
således kunne medføre, at der tillige meddeles Schengenvisum til en
medfølgende ægtefælle, der ellers som udgangspunkt ikke opfylder
betingelserne for at få Schengenvisum.
Endelig bemærkes, at der i tilfælde, hvor mindreårige børn ansøger om
Schengenvisum med henblik på at rejse sammen med deres forældre til
Danmark, som udgangspunkt alene sker en bedømmelse af, om forældrene på
baggrund af deres forhold kan meddeles Schengenvisum. Såfremt forældrene
efter denne bedømmelse kan meddeles Schengenvisum, vil de medfølgende børn
således som udgangspunkt også blive meddelt Schengenvisum.
Gruppeinddelingen er følgende:
5.1. Asyllandegruppen
I asyllandegruppen placeres lande, hvorfra der kommer relativt mange
asylansøgere, og lande, hvortil der er udsendelsesvanskeligheder. I forbindelse
8
med placeringen af lande i asyllandegruppen tages der således hensyn til antallet
af asylansøgere fra landene, til udsendelsesmulighederne og til muligheden for at
behandle asylsager vedrørende ansøgere af en bestemt nationalitet i åbenbart
grundløs-proceduren.
I forhold til landene placeret i asyllandegruppen gælder der en meget streng
visumpraksis, hvorefter der som udgangspunkt kun gives Schengenvisum til
ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og forældre. Ved faste samlevere
forstås personer, der kan dokumentere, at de har boet sammen i et
samlivsforhold af fastere karakter på fælles bopæl i mindst 11
/
2 til 2 år.
Dette udgangspunkt er dog fraveget, for så vidt angår statsborgere fra Irak og
Somalia, se nærmere herom nedenfor.
For asyllandegruppen gælder det endvidere, at der meddeles afslag på en
ansøgning om Schengenvisum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der
er en begrundet formodning for, at visumansøgeren vil benytte et meddelt visum
til at tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de
øvrige Schengenlande.
Dette vil være tilfældet, hvor visumansøgeren giver udtryk for ikke at have til
hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, eller hvor ansøgeren tidligere har
udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigt ophold i
Danmark eller de øvrige Schengenlande. Har ansøgeren tidligere ansøgt om og
er meddelt afslag på opholdstilladelse i Danmark, vil dette kunne indgå i denne
vurdering.
Det vil endvidere være tilfældet, hvor udlændingemyndighederne vurderer, at
ansøgerens tilknytning til sit hjemland eller det land, hvor ansøgeren har fast
bopæl, ikke er af en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes
sandsynliggjort, at den pågældende vil rejse hjem igen efter visumopholdet
(indgående formodningsvurdering).
Ved denne vurdering lægger udlændingemyndighederne vægt på, hvor etableret
ansøgeren er i sit hjemland. Der lægges således bl.a. vægt på, om den
pågældende har arbejde, om den pågældende er gift og har børn, og om eventuel
familie tillige ønsker visum til Danmark. Opmærksomheden rettes især mod
personer i særlige risikokategorier, herunder arbejdsløse og personer, der ikke
kan dokumentere at have en fast indtægt. Det forhold, at en visumansøger er
uden beskæftigelse, kan dog ikke i sig selv i alle tilfælde føre til, at der meddeles
afslag på visumansøgningen.
Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en
herboende reference har udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle
visumansøger ikke kun ønsker kortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være
9
tilfældet, hvor den garanti, der tidligere er stillet af referencen i forbindelse med
en visumansøgning fra samme eller en anden ansøger, er forfaldet til betaling, jf.
nærmere herom nedenfor i afsnit 8 om økonomisk sikkerhedsstillelse og afsnit 9
om virkningen af misbrug.
Der meddeles desuden afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor flere af
ansøgerens familiemedlemmer tidligere er meddelt visum til Danmark og ikke er
udrejst ved visummets udløb, men derimod har taget fast ophold eller ophold af
længere varighed her i landet, og hvor det således ikke kan udelukkes, at også
ansøgeren vil benytte et meddelt Schengenvisum til at tage længevarende ophold
her i landet eller i et af de øvrige Schengenlande.
For så vidt angår forældre, der ansøger om Schengenvisum med henblik på at
besøge herboende børn, lægges der desuden bl.a. vægt på, om der er andre børn i
hjemlandet. Der vil således som udgangspunkt skulle meddeles afslag på
Schengenvisum i tilfælde, hvor det på baggrund af en konkret vurdering
skønnes, at ansøgeren ikke har en væsentlig tilknytning til hjemlandet. Det vil
f.eks. ikke kunne antages, at ansøgeren har den fornødne tilknytning til
hjemlandet, hvis alle ansøgerens børn eller familie i øvrigt opholder sig i
Danmark eller i andre lande end hjemlandet eller det land, hvor ansøgeren har
fast bopæl. Det vil heller ikke som udgangspunkt kunne antages, at ansøgeren
har den fornødne tilknytning til hjemlandet, hvis ansøgeren ikke opholder sig i
det land, hvori han/hun har statsborgerskab, men opholder sig i et tredjeland. Det
vil dog i sådanne tilfælde kunne tillægges en vis betydning, hvis ansøgeren
gennem en længere årrække har haft og fortsat har fast opholdstilladelse i dette
tredjeland, og ansøgeren er fast etableret i dette land i form af beskæftigelse, fast
ejendom eller andet.
Ansøgere fra asyllandegruppen kan gives Schengenvisum, hvis der foreligger
helt ekstraordinære omstændigheder, f.eks. hvis den herboende reference lider af
en livstruende sygdom eller er afgået ved døden. I den forbindelse indgår
ansøgerens tilknytning til den herboende reference som et væsentligt moment i
vurderingen af, om der kan gives Schengenvisum. Schengenvisum vil således
kunne meddeles, hvis der mellem ansøgeren og den herboende reference består
en særlig tæt og mangeårig tilknytning, der kan dokumenteres.
Endvidere kan der gives Schengenvisum, hvis ansøgeren tidligere er meddelt
visum til Danmark eller visum til et andet Schengenland, forudsat at ansøgerens
forhold og forholdene i ansøgerens hjemland ikke væsentligt har ændret sig,
siden ansøgeren blev meddelt visum. Det er en betingelse, at ansøgeren har
benyttet og overholdt betingelserne for det tidligere udstedte visum, herunder
den i visummet fastsatte frist for udrejse og det heri angivne formål med
besøget.
-10 -
For asyllandegruppen gælder det desuden, at visumudstedelse ikke kan betinges
af økonomisk sikkerhedsstillelse, jf. nærmere om sikkerhedsstillelse nedenfor i
afsnit 8.
Følgende lande erfor tiden placeret i asyllandegruppen:
Afghanistan, Algeriet, Burundi, Etiopien, Irak, Iran, Pakistan, Serbien og
Montenegro, Somalia, Sudan og statsløse palæstinensere. Der gør sig dog
særlige forhold gældende for irakiske og somaliske statsborgere, jf. nedenfor.
Det bemærkes, at andre statsløse end statsløse palæstinensere vurderes i forhold
til det land, hvori de pågældende har fast ophold.
Særligt for så vidt angår irakiske statsborgere:
For irakiske statsborgere gælder det, at der alene meddeles Schengenvisum i
ekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af det herboende familiemedlems
livstruende sygdom eller dødsfald.
Ved fastlæggelsen af denne praksis er der lagt vægt på, at irakiske statsborgere
ikke for tiden kan udsendes tvangsmæssigt til Irak.
Der vil dog efter en konkret vurdering kunne meddeles visum til officielle
delegationer med henblik på besøg hos danske myndigheder, herunder f.eks.
ministerier, eller til irakiske forretningsfolk, hvis der er tale om et besøg af
ekstraordinær karakter, og såfremt udlændingemyndighederne på baggrund af
sagens faktiske omstændigheder skønner, at der ikke er risiko for, at ansøgeren
vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark. Der kan således
gives visum til irakiske forretningsfolk med henblik på besøg hos større danske
firmaer, der medvirker til genopbygningen af infrastrukturen i Irak, og hvor den
irakiske statsborger som led i et veletableret samarbejde har søgt om visum til
Danmark for at besøge og forhandle med eller modtage særlig undervisning fra
danske virksomheder, hvor repræsentanter for de danske virksomheder på grund
af den sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke kan rejse dertil. Endelig vil der
som udgangspunkt kunne gives visum til irakiske statsborgere, der tidligere har
opholdt sig på visum i Schengen-området og er ind- og udrejst i
overensstemmelse med visummets gyldighedsperiode.
Praksis vedrørende meddelelse af visum med henblik på deltagelse i kulturelle
arrangementer eller sportsstævner gælder som udgangspunkt ikke for irakiske
statsborgere.
Særligt for så vidt angår somaliske statsborgere:
For somaliske statsborgere gælder det, at der alene meddeles Schengenvisum i
ekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af det herboende familiemedlems
livstruende sygdom eller dødsfald.
Denne praksis er fastsat på baggrund af, at somaliske nationalitetspas ikke
anerkendes som gyldig rejselegitimation, idet disse ikke kan tillægges sædvanlig
bevismæssig betydning som følge af forholdene i Somalia. Somaliske
statsborgere opfylder således ikke de grundlæggende betingelser for udstedelse
af Schengenvisum, jf afsnit 3.b. ovenfor.
Hvis der undtagelsesvis meddeles Schengenvisum til en somalisk statsborger, vil
de danske udlændingemyndigheder være behjælpelige med at tilvejebringe den
nødvendige rejselegitimation. I praksis vil Udlændingestyrelsen således
bemyndige en dansk repræsentation i udlandet til at udstede et laissez-passer til
den pågældende person. Et laissez-passer gælder alene for rejse til Danmark, og
er alene gyldigt for &I indrejse her i landet.
Er et laissez-passer isat en visumsticker, vil politiet ved ankomsten til Danmark
påføre visummet et indrejsestempel, og udlændingen vil dernæst skulle rette
henvendelse til enten det stedlige politi eller Udlændingestyrelsen og aflevere
det udstedte laissez-passer.
Er der ikke isat en visumsticker, vil politiet i forbindelse med indrejsen i
Danmark inddrage det originale laissez-passer og udlevere en farvekopi til
udlændingen med henblik på at sikre, at rejsedokumentet ikke misbruges,
herunder benyttes af samme person til flere indrejser eller af andre personer til
uberettiget at indrejse i Danmark.
Praksis vedrørende meddelelse af visum med henblik på forretningsbesøg,
deltagelse i kulturelle arrangementer eller sportsstævner gælder som
udgangspunkt ikke for somaliske statsborgere.
5.2. Immigrationslandegruppen
I immigrationslandegruppen placeres lande, hvis statsborgere efter
myndighedernes erfaring i nogen udstrækning søger videregående ophold i
Danmark.
Immigrationslandegruppen er underinddelt i to grupper. En
immigrationslandegruppe med referencebegrænsning og en
immigrationslandegruppe uden referencebegrænsning. Ved placeringen af et
land i den ene eller den anden gruppe lægges der vægt på, om statsborgere fra
det pågældende land erfaringsmæssigt i nogen udstrækning eller i høj grad søger
- 12 -
videregående ophold i Danmark. Er det sidstnævnte tilfældet, vil landet blive
placeret i immigrationslandegruppen med referencebegrænsning. Meddelelse af
Schengenvisum er i denne undergruppe af immigrationslandegruppen betinget
af, at ansøgeren har en bestemt tilknytning til den herboende reference. Det er
omvendt ikke en betingelse i immigrationslandegruppen uden
referencebegrænsning.
I forhold til landene placeret i immigrationslandegruppen gælder det, at
udstedelse af Schengenvisum i visse tilfælde — dvs. i tilfælde, hvor det ikke er
klart, om Udlændingestyrelsen skal meddele visum eller afslag på visum — kan
betinges af, at den herboende reference stiller en økonomisk garanti som
sikkerhed for de eventuelle udgifter, visumansøgerens videregående ophold i
Danmark vil kunne påføre det danske samfund, herunder de omkostninger som
medgår til behandlingen af en asylansøgning og en eventuel efterfølgende
udsendelse.
Den økonomiske sikkerhedsstillelse skal således ses som et supplement til den
generelle vurdering af immigrationsrisikoen. Det vil sige, at
Udlændingestyrelsen i alle tilfælde skal vurdere, hvorvidt det — på baggrund af
en vurdering af immigrationsrisikoen — findes nødvendigt, at der stilles en
økonomiske sikkerhed af den herboende reference. Således kan
Udlændingestyrelsen — efter en skønsmæssig vurdering — stille krav om
økonomisk sikkerhedsstillelse f.eks. i tilfælde, hvor en visumansøgers
tilknytning til hjemlandet er usikker, eksempelvis på grund af ansøgerens
manglende beskæftigelse og unge alder, eller eksempelvis i tilfælde hvor en
visumansøger ønsker at besøge en herboende kæreste eller forlovede, og hvor
der er en risiko for, at ansøgeren ønsker længerevarende ophold i Danmark eller
i de øvrige Schengenlande.
Der vil samtidig også være tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen meddeler visum
til en statsborger fra immigrationslandegruppen uden at stille krav om
sikkerhedsstillelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor visumansøgeren
tidligere har haft et problemfrit visumophold.
Omvendt kan der også være tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen meddeler afslag
på en ansøgning om visum, uanset at den herboende reference er villig til at stille
en økonomisk sikkerhed. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor visumansøgeren
f.eks. giver udtryk for ikke at ville udrejse igen efter visummets udløb.
Udlændingestyrelsen vil også kunne meddele afslag på en ansøgning om visum i
tilfælde, hvor den herboende reference ikke vil eller ikke har mulighed for at
stille en økonomisk sikkerhed.
Det påhviler således udlændingemyndighederne at vurdere, om der er en høj
grad af risiko for, at visumansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere
varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren giver
-13 -
udtryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, eller
hvis ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun
ønskes et kortvarigt ophold i Danmark. Der vil således — i modsætning til
asyllandegruppen, hvor det også vurderes, om visumansøgerens tilknytning til sit
hjemland er af en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed kan findes
sandsynliggjort, at den pågældende vil rejse hjem igen efter visumopholdet i
Danmark — i denne gruppe kræves en høj grad af risiko for, at visumansøgeren
vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige
Schengenlande, for at der meddeles afslag på Schengenvisum.
Hvis en herboende reference tidligere har haft besøg af en visumansøger, der har
udvist en sådan adfærd, som efter udlændingelovens regler kan begrunde, at et
beløb, der er stillet som økonomisk sikkerhed, forfalder til betaling, jf. afsnit 8
nedenfor, skal dette indgå ved vurderingen af, om der kan gives Schengenvisum
til en ansøger, der aktuelt ønsker at besøge Danmark, og som henviser til den
samme reference. Der gives i sådanne tilfælde afslag på visumansøgningen, hvis
udlændingemyndighederne vurderer, at den pågældende — ligesom den tidligere
visumansøger — vil udvise en sådan adfærd.
For ansøgere fra lande placeret i immigrationslandegruppen gælder det, at der
kan gives Schengenvisum, hvis der foreligger helt ekstraordinære
omstændigheder, f.eks. livstruende sygdom hos en herboende reference eller
dødsfald eller begravelse af et herboende nærtstående familiemedlem. I den
forbindelse indgår ansøgerens tilknytning til den herboende reference som et
væsentligt moment i vurderingen af, om der kan gives Schengenvisum.
Schengenvisum vil således kunne meddeles, hvis der mellem ansøgeren og den
herboende reference består en særlig tæt og mangeårig tilknytning, der kan
dokumenteres. Visumudstedelse i forbindelse med en ekstraordinær
omstændighed kan ikke betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, jf afsnit 8.
Endvidere kan der gives Schengenvisum, hvis ansøgeren tidligere er meddelt
visum til Danmark eller visum til et andet Schengenland, forudsat at ansøgerens
forhold og forholdene i ansøgerens hjemland ikke væsentligt har ændret sig,
siden ansøgeren blev meddelt visum. Det er en betingelse, at ansøgeren har
benyttet og overholdt betingelserne for det tidligere udstedte visum.
Følgende lande er for tiden placeret i immigrationslandegruppen med
referencebegrænsning:
Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Bangladesh, Bosnien-Hercegovina„
Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Egypten, Elfenbenskysten,
Eritrea, Gambia, Georgien, Ghana, Hviderusland (Belarus), Indien, Jordan,
Kenya, Kina, Libanon, Makedonien (FYROM), Marokko, Nigeria, Rusland,
Rwanda, Sierra Leone, Sri Lanka, Syrien, Togo, Tunesien, Tyrkiet, Uganda,
Ukraine, Vietnam og Yemen.
- 14 -
For disse landes statsborgere gælder, at der gives Schengenvisum til ægtefæller,
faste samlevere, kærester og forlovede, børn uanset alder, forældre, søskende og
disses ægtefæller. Herudover gives der Schengenvisum til mindreårige niecer og
nevøer og børnebørn, der ønsker at rejse til Danmark — uden ledsagelse af en af
eller begge deres forældre eller anden voksen person — med henblik på
ferieophold, nære bekendte til tidligere danske udstationerede, sponsorbørn og
ansøgere, der skal ledsage et ældre svagt familiemedlem.
For at give Schengenvisum til kærester kræves det, at det kan dokumenteres, at
parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft
af et fast kæresteforhold. Det er således en forudsætning, at parret kender
hinanden personligt og ikke blot gennem telefonisk og/eller skriftlig kontakt.
Såfremt parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold,
meddeles der afslag på Schengenvisum. Samme praksis gælder i tilfælde, hvor
ansøgere ønsker at indrejse i Danmark med henblik på at indgå ægteskab.
Følgende lande er for tiden placeret i immigrationslandegruppen uden
referencebegrænsning:
Benin, Congo (Brazzaville), Filippinerne, Libyen, Moldova, Mongoliet, Niger,
Tanzania og Thailand.
Der gives som udgangspunkt Schengenvisum til ansøgere fra disse lande, uanset
hvem de ønsker at besøge, herunder også for at besøge venner og bekendte.
5.3. Turistlandegruppen
Turistlandegruppen består af de øvrige lande, som Danmark har visumpligt over
for, dvs. udlændinge, der udgør en meget ringe eller ingen immigrationsrisiko.
Det gælder for disse lande, at der som udgangspunkt gives Schengenvisum til
rene turistbesøg — også selv om visumansøgeren ikke har en herboende
reference.
Det gælder dog for turistlandegruppen — som for immigrationslandegruppen — at
Udlændingemyndighederne skal meddele afslag på en visumansøgning, hvis det
vurderes, at der er en høj grad af risiko for, at ansøgeren vil tage fast ophold eller
ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, eller
hvis ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun
ønskes kortvarigt ophold i Danmark.
Visumudstedelse for statsborgere fra lande placeret i turistlandegruppen kan ikke
betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, jf. afsnit 8.
- 15 -
Følgende lande erfor tiden placeret i turistlandegruppen:
Angola, Antigua, Bahamas, Bahrein, Barbados, Belize, Bhutan, Botswana,
Burkina Faso, Burma (Myanmar), Cambodia, Colombia, Comorerne, Cuba, Den
Centralafrikanske Republik, Den Dominikanske Republik, Den Demokratiske
Folkerepublik Korea, Djibouti, Dominica, Ecuador, Fiji, Forenede Arabiske
Emirater, Gabon, Grenada, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Indonesien,
Jamaica, Kapverdiske Øer, Kasakhstan, Kirgisistan, Kiribati, Kuwait, Laos,
Lesotho, Liberia, Madagaskar, Malawi, Maldiverne, Mali, Marshall-øerne,
Mauretanien, Mauritius, Mikronesien, Mozambique, Namibia, Nauru, Nepal,
Oman, Palau, Papua New Guinea, Peru, Qatar, Salomonøerne, Samoa, Sao
Tome & Principe, Saudi Arabien, Senegal, Seychellerne, St. Kitts-Nevis, St.
Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam, Swaziland, Sydafrika, Tadjikistan,
Taiwan, Tchad, Trinidad/Tobago, Tonga, Turkmenistan, Tuvalu, Usbekistan,
Vanuatu, Zambia, Zimbabwe, Ækvatorial Guinea, Østtimor.
6. Afvisning af en visumansøgning
For at hindre misbrug af visum kan Udlændingestyrelsen i visse visumsager —
f.eks. i sager vedrørende forretningsvisum, hvor styrelsen er i tvivl om, hvorvidt
der er tale om et reelt forretningsforhold — stille krav om, at den herboende
reference skal møde personligt op i styrelsen, hvis referencen bor i
Storkøbenhavn, og ellers hos det stedlige politi, og fremvise legitimation, der
godtgør den pågældendes identitet. Hvis referencen efter at være tilsagt til at
møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet udebliver uden anmeldt lovligt
forfald, herunder eksempelvis i tilfælde af sygdom, der gør referencen ude af
stand til at give møde, afvises visumansøgningen.
7. Praksis for meddelelse af Schengenvisum til særlige persongrupper
7.1. Meddelelse af Schengenvisum med henblik på forretningsbesøg
For ansøgere af alle nationaliteter gælder det, at der som udgangspunkt gives
Schengenvisum, hvis der søges om visum med henblik på et reelt
forretningsbesøg, der kan dokumenteres, og hvor det angivne formål bekræftes.
Dette skal ses i lyset af de ændrede forhold i det internationale samfund — ikke
mindst i de senere år — der har skabt større behov for øget samhandel mellem
landene.
Der vil efter praksis være tale om et forretningsbesøg, når det dokumenteres, at
en ansøger som led i sit erhverv ønsker at komme til Danmark for at handle,
indgå aftale, besigtige maskiner/produkter m.v. hos en forretningsforbindelse i
Danmark, at ansøgeren er erhvervsdrivende, og at opholdet i Danmark har
relation til det erhverv, ansøgeren driver i sit hjemland.
-16 -
Det er en betingelse for meddelelse af Schengenvisum til forretningsbesøg, at
der allerede før ansøgerens indrejse består en aftale eller er etableret kontakt
med forretningsforbindelsen i Danmark.
De danske repræsentationer i udlandet vil, såfremt de kan skaffe sig kendskab til
det, kunne bidrage med væsentlige oplysninger til vurderingen af, om der er tale
om et forretningsforhold, eller om der er en høj grad af risiko for, at
visumansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark
eller i de øvrige Schengenlande, bl.a. i forbindelse med vurderingen af, om
opholdet i Danmark har relation til det erhverv, ansøgeren driver i hjemlandet.
Der meddeles afslag på en ansøgning om forretningsvisum, hvis
udlændingemyndighederne vurderer, at der er en høj grad af risiko for, at
ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i
de øvrige Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren giver udtryk for ikke at have til
hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, eller hvis ansøgeren tidligere har
udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigt ophold i
Danmark. Det kan i den forbindelse bl.a. tillægges betydning, om den herboende
forretningsforbindelse tidligere har haft besøg af en visumansøger, der ikke
udrejste ved visummets udløb, men derimod har taget fast ophold eller ophold af
længere varighed her i landet eller på anden måde ikke overholdt
visumbetingelserne.
For at imødegå svindel med forretningsvisum kan Udlændingestyrelsen som
noget nyt stille krav om, at den i ansøgningen angivne reference møder
personligt op i styrelsen, hvis referencen bor i Storkøbenhavn, og ellers hos det
stedlige politi, jf. afsnit 6 ovenfor.
Sager, hvor der er i tvivl om, hvorvidt der er tale om et reelt forretningsforhold,
forelægges for Udlændingestyrelsen af de danske repræsentationer med henblik
på, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen. Styrelsen sender som led i
sagsbehandlingen et referenceskema til den i visumansøgningen angivne
herværende forretningsforbindelse og anmoder om besvarelsen af visse nærmere
angivne spørgsmål med henblik på at få fastlagt parternes eventuelle
forudgående forretningsmæssige kendskab til hinanden, hvorledes kontakten er
blevet etableret samt om formålet med besøget.
Forretningsvisum kan ikke betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse.
For så vidt angår statsborgere fra Irak og Somalia, henvises til de særlige afsnit
om praksis for meddelelse af forretningsvisum til statsborgere fra disse lande
under afsnit 5.1. vedrørende asyllandegruppen.
-17-
7.2. Meddelelse af Schengenvisum med henblik på deltagelse i kulturelt eller
videnskabeligt arrangement mv.
For ansøgere af alle nationaliteter gælder det, at der som udgangspunkt kan gives
Schengenvisum med henblik på deltagelse i et kulturelt eller videnskabeligt
arrangement, herunder deltagelse i kongresser, sportsstævner, højskoleophold
eller lignende, som er arrangeret af danske myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner eller organisationer.
Der foretages en nærmere vurdering af formålet med deltagelsen i
arrangementet, ligesom der kun kan gives Schengenvisum, hvis det angivne
formål bekræftes. En ansøger vil således f.eks. skulle kunne dokumentere at
have det fornødne kendskab til en given sportsgren, og at ansøgeren har udøvet
denne forud for ønsket om indrejse i Danmark, f.eks. i form af dokumentation
for medlemskab af professionel sportsklub eller lignende.
Der meddeles afslag på visum med henblik på deltagelse i et kulturelt eller
videnskabeligt arrangement, herunder deltagelse i sportsstævner, kongresser og
højskoleophold, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er en høj grad
af risiko for, at ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i
Danmark eller i de øvrige Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren giver udtryk for
ikke at have til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, eller hvis
ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes
kortvarigt ophold i Danmark.
Der meddeles således som udgangspunkt afslag på visum, hvis
udlændingemyndighederne vurderer, at det reelle formål med opholdet i
Danmark ikke er at studere, deltage i sportsstævnet, følge kongressens eller
højskolens program i Danmark, eller hvor der i øvrigt foreligger
omstændigheder, der skaber formodning for, at det reelle formål ikke er at
studere, udøve sport i forbindelse med et stævne, følge kongressens eller
højskolens program mv. i Danmark.
I relation til ansøgere, der ønsker højskoleophold i Danmark, kan
udlændingemyndighederne ved vurderingen af, om der er en formodning for, at
det reelle formål med ansøgningen ikke er et højskoleophold, f.eks. lægge vægt
på ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund og sproglige forudsætninger, samt
på om ansøgeren er fagligt eller sprogligt over- eller under kvalificeret til at
følge kurser på en højskole, kursets beskaffenhed, herunder på om kurset er
almindeligt tilgængeligt i ansøgerens hjemland, og/eller om kurset er af mere
almen karakter. Der kan tillige lægges vægt på ansøgerens tilknytning til
hjemlandet.
For så vidt angår ansøgere, der ønsker at deltage i sportsstævner, vil
udlændingemyndighederne — udover at kræve dokumentation for at ansøgeren
-18 -
har det fornødne kendskab til en given sportsgren, og for at ansøgeren har
udøvet denne forud for ønsket om indrejse i Danmark — tillige kunne stille krav
om, at ansøgeren er i stand til at dokumentere at udøve sin sportsgren på et vist
professionelt niveau.
Det kan i alle tilfælde bl.a. tillægges betydning, om den herboende reference,
herunder sportsstævnearrangører, højskoler, kongresser, uddannelsesinstitutioner
mv., tidligere har haft besøg af en visumansøger, der ikke udrejste ved
visummets udløb, men derimod har taget fast ophold eller ophold af længere
varighed her i landet, eller på anden måde ikke overholdt visumbetingelserne.
8. Økonomisk sikkerhedsstillelse
Udstedelse af Schengenvisum kan i immigrationslandegruppen betinges af, at
den herboende reference stiller en økonomisk sikkerhed for betaling af et beløb
på 50.000 kr., således at beløbet forfalder — helt eller delvist — til betaling, hvis
visumansøgeren overtræder visumbetingelserne.
Udlændinge, der kommer fra lande, som er placeret i immigrationslandegruppen,
har således en større mulighed end tidligere for at a Schengenvisum, idet det i
forbindelse med vurderingen af immigrationsrisikoen skal tillægges væsentlig
betydning, at en herboende reference er villig til at stille økonomisk sikkerhed.
Der skal stilles krav om økonomisk sikkerhedsstillelse for hver enkelt
visumansøger. Dog stilles der ikke krav om sikkerhedsstillelse for mindreårige
børn, der ledsager en voksen visumansøger. Derimod stilles der krav om
økonomisk sikkerhedsstillelse for en mindreårig visumansøger, der rejser alene
uden ledsagelse af sine forældre eller en anden voksen person.
Visumudstedelse kan ikke betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, når
ansøgeren er statsborger i et land, der er placeret i asyllandegruppen, herunder
Irak og Somalia, eller i turistlandegruppen.
Visumudstedelse kan betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, når en
udlænding søger om Schengenvisum med henblik på privatbesøg.
Visumudstedelse kan således ikke betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, når
en udlænding søger om Schengenvisum med henblik på forretningsbesøg,
deltagelse i kulturelle arrangementer, sportsarrangementer, kongresser,
tjenesterejser mv.
Ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og forældre kan som
udgangspunkt få Schengenvisum, og visumudstedelse til denne persongruppe
kan derfor ikke betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse.
-19 -
Endvidere kan udstedelse af Schengenvisum ikke betinges af økonomisk
sikkerhedsstillelse, hvis der foreligger ganske særlige grunde, f.eks. livstruende
sygdom hos referencen eller dødsfald eller begravelse af et herboende
nærtstående familiemedlem.
Det er visumansøgerens civilstatus på tidspunktet for visumansøgningens
indgivelse, der er afgørende for, om visumudstedelse kan betinges af økonomisk
sikkerhedsstillelse.
Det forhold, at ansøgeren i forbindelse med visumansøgningen oplyser, at den
pågældende agter at indgå ægteskab med den herboende reference, indebærer
ikke, at der ikke stilles krav om økonomiske sikkerhedsstillelse.
Den økonomiske sikkerhed skal stilles i form af en anfordringsgaranti stillet af et
pengeinstitut.
Hele beløbet på 50.000 kr. forfalder til betaling, hvis visumansøgeren uden
fornøden tilladelse opholder sig i Danmark eller i et andet Schengenland i mere
end en måned ud over visummets gyldighedsperiode, mens kun halvdelen af
beløbet — 25.000 kr. — forfalder til betaling, og Udlændingestyrelsen frigiver de
resterende 25.000 kr., hvis visumansøgeren uden fornøden tilladelse opholder
sig i Danmark eller et andet Schengenland i op til en måned ud over visummets
gyldighedsperiode.
Beløbet på 50.000 kr. eller 25.000 kr. forfalder ligeledes til betaling, hvis en
udlænding har fået forlænget sit ophold her i landet efter udlændingelovens § 4
b, og har ulovligt ophold ud over dette tidsrum.
Hele beløbet på 50.000 kr. forfalder endvidere til betaling, hvis udlændingen
efter indrejsen udvises, indgiver ansøgning om opholdstilladelse her i landet —
dog ikke hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse
inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft,
jf. udlændingelovens § 9 a, stk. I — eller indgiver ansøgning om asyl i et andet
Schengenland. Beløbet forfalder dog ikke til betaling, hvis hensyn af humanitær
karakter afgørende taler derimod.
Hvis udlændingen godtgør, at overskridelsen af det i visummet angivne tidsrum
skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges den pågældende til last, f.eks. at
udrejse ikke er sket som følge af trafikforsinkelser, strejker, vejrliget eller
sygdom, vil garantien dog ikke forfalde til hel eller delvis betaling. Det er dog en
betingelse i den forbindelse, at udlændingen udrejser af Danmark, så snart det
igen er muligt. Særlige omstændigheder vil f.eks. kunne godtgøres ved
attestation fra flyselskabet eller en lægeerklæring, hvoraf det fremgår, at
udlændingen ikke har været i stand til at udrejse inden for den gyldige
visumperiode.
- 20 -
Det påhviler visumansøgeren at dokumentere tidspunktet for sin tilbagevenden
til hjemlandet over for en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland.
Repræsentationen giver herefter meddelelse til Udlændingestyrelsen. I tilfælde,
hvor det vil være umuligt for en visumansøger at dokumentere tidspunktet for
den pågældendes tilbagevenden via en dansk repræsentation i hjemlandet, skal
den pågældendes tilbagevenden dokumenteres direkte over for
Udlændingestyrelsen.
En person, der ved personligt fremmøde på en dansk repræsentation fremviser
pas, billet mv., hvoraf tidspunktet for udrejsen af Schengenområdet fremgår, vil
altid anses for at have dokumenteret sin tilbagevenden. Personligt fremmøde er
dog ikke en betingelse. Fremsendelse af pas, boardingpas (eller den del heraf,
der normalt vil være tilbage efter en foretaget flyrejse), billet mv. eller kopi
heraf, hvoraf tidspunktet for udrejsen af Schengenområdet fremgår, vil også
opfylde dokumentationskravet.
Ved vurderingen af kravet til dokumentation kan udlændingemyndighederne
bl.a. lægge vægt på ansøgerens baggrund, rejsens formål og ansøgerens
finansielle situation.
I tilfælde hvor det efterfølgende viser sig, at en udlænding ikke er udrejst af
landet i forbindelse med et visumophold, giver udlændingemyndighederne
meddelelse om overtrædelsen af visumbestemmelserne til den repræsentation,
der oprindeligt udstedte visummet, med henblik på at sikre, at en person, der
tidligere har misbrugt et visum, ikke senere meddeles bona fide visum.
Udenrigsministeriet orienteres samtidig herom.
Praksis vedrørende dokumentation af rettidig tilbagevenden vil løbende blive
justeret, i det omfang ordningen måtte vise sig at være vanskelig at håndtere.
Integrationsministeren har fastsat nærmere regler for, hvordan økonomisk
sikkerhed skal stilles, og for betaling af beløb, der er forfaldet til betaling. Der
henvises til bekendtgørelsen vedrørende sikkerhedsstillelse efter
udlændingelovens § 4, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 926 af 7. september 2004,
der er trådt i kraft den 1. oktober 2004.
9. Hvad er virkningen af misbrug
De nye visumbestemmelser, der bl.a. indebærer, at flere udlændinge kan få
visum til Danmark, modsvares af en mere konsekvent visumpraksis over for
udlændinge, der misbruger visumsystemet. Dette gælder såvel visumansøgere,
der tidligere har misbrugt et meddelt visum, jf. afsnit 9.1., som visumansøgere,
der i øvrigt har overtrådt udlændingelovens regler om opholdstilladelse.
- 21 -
Der skal således normalt — ud over de tilfælde hvor en visumansøger har givet
udtryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb — gives
afslag på en visumansøgning, hvis en visumansøger tidligere har udvist en
adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes et kortvarigt ophold. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende tidligere — enten i Danmark uden at
dette er sket i forbindelse med et visumophold eller gennem en dansk
repræsentation i udlandet — har ansøgt om asyl eller anden form for
opholdstilladelse. Det forhold, at en visumansøger tidligere har ansøgt om asyl
eller opholdstilladelse i Danmark, kan dog ikke i sig selv i alle tilfælde føre til, at
der meddeles afslag på visumansøgningen.
Har en ansøger fået afslag på en ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring
eller familiesammenføring med en fast samlever — uanset om ansøgningen blev
indgivet i forbindelse med et visumophold eller via repræsentationen i
hjemlandet — under henvisning til, at der er bestemte grunde til at antage, at det
afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af
samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse (pro forma), eller med henvisning
til, at det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået, eller
samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske (tvangsægteskab),
kan der ikke gives Schengenvisum med henblik på besøg hos den herboende
ægtefælle eller samlever, uanset hvilket land visumansøgeren kommer fra.
Hvis der derimod er givet afslag på ægtefællefamiliesammenføring eller afslag
på familiesammenføring med en fast samlever under henvisning til, at f.eks.
tilknytningskravet, boligkravet eller 24-års kravet ikke er opfyldt, bør der efter
en konkret og individuel vurdering af sagens øvrige omstændigheder som
udgangspunkt gives Schengenvisum. Det samme gælder, hvis der er givet afslag
på familiesammenføring til et ugift mindreårigt barn.
Der skal altid gives visum til en ansøger — også selv om den pågældende
tidligere f.eks. har søgt asyl i Danmark — hvis et afslag på visumansøgningen vil
indebære en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for
bl.a. familielivet. Det bemærkes i den forbindelse, at Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke giver en generel ret til at indrejse i
et bestemt land, men at bestemmelsen dog indebærer, at der efter en konkret
vurdering i særlige tilfælde — hvor der består et af artikel 8 beskyttet familieliv —
ikke kan nægtes visum.
9.1. Praksis for personer, der tidligere har misbrugt et meddelt visum
En udlænding, der tidligere har benyttet et Schengenvisum til at søge om
videregående ophold, dvs. har indgivet ansøgning om asyl eller
opholdstilladelse, har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland ud over
et visums gyldighedsperiode, eller som i øvrigt har overtrådt visumbetingelserne,
- 22 -
kan som udgangspunkt ikke få Schengenvisum igen i en karensperiode på tre år
eller fem år fra udrejsen af Danmark.
Dette gælder dog ikke indgivelse af ansøgning om
ægtefællefamiliesammenføring, familiesammenføring med en fast samlever,
familiesammenføring, hvor ansøgeren er et mindreårigt barn, og ansøgning om
opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, på grundlag af
beskæftigelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret
arbejdskraft (positivlisten).
Dette gælder endvidere ikke, hvis en visumansøger, der har ansøgt om og fået
afslag på asyl i forbindelse med et tidligere visumophold, har medvirket til
sagens oplysning, og efter afslag på eller frafald af ansøgningen selv udrejste
eller medvirkede til udrejsen.
Det gælder desuden ikke, hvis en udlænding har opholdt sig i Danmark eller et
andet Schengenland ud over et visums gyldighedsperiode alene som følge af et
processuelt ophold, f.eks. i tilfældet hvor en udlænding søger om forlængelse af
sit visum under opholdet i Danmark, og hvor Udlændingestyrelsen ikke kan nå
at færdigbehandle forlængelsesansøgningen inden det oprindelige visums udløb.
Perioden, hvor en udlænding som udgangspunkt ikke vil kunne få
Schengenvisum, vil være fem år, hvis den pågældende i forbindelse med et
tidligere visumophold har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland
uden fornøden tilladelse i mere end en måned ud over det tidsrum, der er angivet
i det udstedte visum. Det samme gælder i de tilfælde, hvor en udlænding efter
indrejsen i Danmark udvises ved dom eller ved administrativ beslutning, hvor en
udlænding efter indrejsen i Danmark indgiver ansøgning om opholdstilladelse
her i landet, eller hvor en udlænding søger om asyl i et andet Schengenland.
En udlænding vil som udgangspunkt ikke kunne få Schengenvisum i en periode
på tre år, hvis den pågældende efter indrejsen har opholdt sig i Danmark eller et
andet Schengenland i op til en måned ud over det tidsrum, der er angivet i det
udstedte visum.
Det gælder dog, at en udlænding, som opholder sig i Danmark eller et andet
Schengenland uden fornøden tilladelse ud over det tidsrum, der er angivet i det
udstedte visum, på ny vil kunne få Schengenvisum, hvis den pågældende
godtgør, at overskridelsen af det angivne tidsrum skyldes omstændigheder, der
ikke kan lægges den pågældende til last. Omstændigheder, der ikke kan lægges
den pågældende til last, kan efter praksis f.eks. være tilfælde, hvor udlændingen
har haft til hensigt at udrejse inden for den gyldige visumperiode, men ikke har
haft mulighed herfor som følge af f.eks. strejker, vejrliget eller sygdom.
- 23 -
En udlænding, der er afskåret fra at få Schengenvisum inden for en
karensperiode, vil som udgangspunkt alene kunne meddeles visum, hvis der
foreligger ganske særlige grunde. Ganske særlige grunde kan eksempelvis være
livstruende sygdom hos referencen eller dødsfald eller begravelse af et
herboende nærtstående familiemedlem.
En udlænding, der er afskåret fra at få Schengenvisum inden for en
karensperiode, vil desuden altid kunne få visum, hvis et afslag på
visumansøgningen vil indebære en krænkelse af Danmarks internationale
forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8 om retten til respekt for bl.a. familielivet. Dette kan f. eks. være tilfældet, hvis
en udlænding efter dansk ret er tillagt samvær med et herboende barn.
10. Særligt om ansøgere, der er udvist med indrejseforbud
Efter udlændingelovens § 3 a skal udlændinge, der har indrejseforbud, have
visum for at indrejse og opholde sig i Danmark. Et sådant visum vil altid være
nationalt begrænset.
Der sondres i praksis mellem, om ansøgeren er udvist ved dom med
indrejseforbud for bestandig, for 10 år, 5 år, eller 3 år eller er administrativt
udvist med indrejseforbud i 1 år. Udgangspunktet er, at der ikke i tiden efter
udrejsen og indtil indrejseforbudets udløb meddeles visum. Visum kan i denne
periode alene meddeles, såfremt der foreligger en ganske særlig grund, jf.
nedenfor.
Er ansøgeren udvist ved dom med indrejseforbud for bestandig, kan visum alene
udstedes i helt ekstraordinære tilfælde. Til sådanne ansøgere kan der således
ikke udstedes visum i de to første år efter udrejsen, medmindre ansøgerens
tilstedeværelse i Danmark er bydende nødvendig, f.eks. hvis ansøgeren skal
vidne i en retssag, hvor tilstedeværelsen skønnes at være af væsentlig betydning,
eller ved akut alvorlig sygdom hos en herboende ægtefælle eller barn, og hvor
hensynet til den herboende afgørende taler for udstedelse af visum til den
udviste ansøger.
Er ansøgeren ved dom udvist med indrejseforbud for bestandig, kan der — efter
udløbet af de første to år efter udrejsen — alene udstedes visum, når ganske
særlige grunde taler derfor, f.eks. ved alvorlig sygdom eller dødsfald hos
herboende familie.
Der skal ved vurderingen af, om visum bør meddeles til en person, der ved dom
er udvist med indrejseforbud for bestandig, fra politiet indhentes oplysning om
risikoen for, at den pågældende under et ophold her i landet vil begå ny
kriminalitet. Foreligger der en sådan risiko, bør dette indgå som et særdeles
- 24 -
vægtigt argument imod meddelelse af visum. Det bør tillige tillægges betydning,
hvis udsendelsen af den pågældende var problematisk.
Er ansøgeren ved dom udvist med indrejseforbud for 10 år, 5 år eller 3 år, kan
visum i denne periode alene meddeles, hvis der er en ganske særlig grund, f.eks.
alvorlig sygdom eller dødsfald hos herboende familie.
Er ansøgeren udvist administrativt med indrejseforbud for 1 år, vil der efter
udrejsen ikke blive meddelt visum, medmindre der er en ganske særlig grund,
f.eks. alvorlig sygdom eller dødsfald hos herboende familie.
I alle tilfælde tages der ved behandlingen af visumansøgningen fra den udviste
hensyn til den pågældendes tilknytning her til landet, længden af
indrejseforbudet, forløbet af den medgåede tid fra udrejsen, forbrydelsens art
m.v. Hvis den udviste forinden har overtrådt indrejseforbudet, gives som
udgangspunkt altid afslag på visumansøgningen.
11. Særligt om forlængelse af Schengenvisum og forlængelse af ophold i
Danmark
11.1. Forlængelse af Schengenvisum
Ifølge udlændingelovens § 4, 3. pkt., må varigheden af et sammenhængende
visumophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende
visumophold i Danmark og de øvrige Schengenlande ikke overstige tre måneder
pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene, jf. afsnit
3.a. ovenfor.
Der kan således maksimalt meddeles Schengenvisum for 90 dages ophold i
Schengenlandene.
Er et Schengenvisum meddelt for 90 dage, vil yderligere forlængelse alene
kunne ske efter reglerne om forlængelse af ret til ophold i Danmark, jf.
udlændingelovens § 4 b, og straks nedenfor under afsnit 11.2. om forlængelse af
ophold i Danmark. En forlængelse efter udlændingelovens § 4 b giver ikke
mulighed for at rejse til et af de øvrige Schengenlande.
Er der ansøgt om og meddelt Schengenvisum for eksempelvis 30 dage, vil der
under opholdet i Danmark kun undtagelsesvis kunne ske forlængelse op til 90
dage, såfremt betingelserne i udlændingebekendtgørelsens § 18, stk. 1, er
opfyldt.
Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 18, stk. 1, at Udlændingestyrelsen
kan forlænge udlændingens visumophold her i landet op til maksimalt tre
måneder, når der foreligger force majeure, eller når humanitære hensyn eller
- 25 -
tungtvejende forretningsmæssige eller personlige grunde taler derfor.
Forlængelse kan dog, medmindre særlige grunde taler derimod, kun ske på
grundlag af oplysninger, der ikke forelå på tidspunktet for visumudstedelsen, og
kun, hvis formålet med opholdet ikke ændres.
Betingelserne efter udlændingebekendtgørelsens § 18, stk. 1, er for eksempel
opfyldt, hvis ansøgerens begrundelse for ansøgningen om forlængelse indtil tre
måneder, er, at det flyselskab, den pågældende rejser med, strejker, eller hvis
vejrliget umuliggør udrejse, eller ansøgeren eller den person, ansøgeren besøger,
er blevet alvorligt syg, eller hvis en vigtig handel ikke har kunnet afvikles inden
for den meddelte visumperiode og forventes afsluttet inden for ganske kort tid.
11.2. Forlængelse af ophold i Danmark
Det følger af udlændingelovens § 4 b, at en udlænding, der har opholdt sig i
Danmark eller et andet Schengenland i medfør af §§ 2-3 a — dvs. en udlænding,
der er statsborger i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er
omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en
udlænding, der er visumpligtig ved indrejsen til Danmark eller en udlænding, der
er visumfri ved indrejsen til Danmark — i særlige tilfælde kan få forlænget sin ret
til ophold her i landet.
Forlængelse af opholdet i Danmark efter udlændingelovens § 4 b ud over et
meddelt Schengenvisum kan kun ske med op til yderligere tre måneder — dvs. i
alt højst seks måneders ophold — og kun, når ansøgeren er omfattet af en af
følgende grupper:
• ægtefæller eller faste samlevere, som er indrejst i Danmark på et
tidspunkt, hvor begge parter har en alder på mindst 23 år og seks
måneder, og for at sikre, at de ægtefæller og faste samlevere, som ikke
opfylder 24 års kravet i udlændingelovens bestemmelser om
familiesammenføring, får mulighed for at blive sammen, indtil
udlændingemyndighederne har afgjort, om de øvrige betingelser for
familiesammenføring er opfyldt, og
• EF- og EØS-statsborgere og familiemedlemmer til disse, der er på
besøg hos herboende ægtefæller, faste samlevere, kærester/forlovede,
forældre, børn og søskende.
For øvrige persongrupper vil forlængelse efter udlændingelovens § 4 b alene
kunne ske, hvis der et tale om ekstraordinære omstændigheder, herunder i
tilfælde af alvorlig sygdom hos ansøgeren eller den herboende reference eller
dødsfald hos den herboende reference.
- 26 -
Det bemærkes, at det forlængede ophold alene giver ret til ophold i Danmark, og
således ikke giver ret til ophold i de andre Schengenlande.
12. Særligt om nye regler og praksis
Praksis som omtalt i dette notat finder anvendelse for udlændinge, der indgiver
ansøgning om visum den 1. oktober 2005 eller senere.
Reglerne om økonomisk sikkerhedsstillelse, jf. udlændingelovens § 4, stk. 2-5,
om karensperiode, jf. udlændingelovens § 4 c, og om afvisning af
visumansøgninger, jf. udlændingelovens § 47 c, der blev indført i forbindelse
med lovændringen i juni 2004, der trådte i kraft den 1. oktober 2004, finder ikke
anvendelse på udlændinge, der inden den 1. oktober 2004 har indgivet ansøgning
om visum. Udstedelse af visum kan således ikke betinges af økonomisk
sikkerhedsstillelse, hvis visumansøgningen er indgivet før den 1. oktober 2004,
ligesom der ikke kan gives afslag på en visumansøgning, der er indgivet inden
denne dato, i medfør af udlændingelovens § 4 c — karensperioden.
Reglen i udlændingelovens § 40, stk. 9, hvorefter Udlændingestyrelsen kan
tilsige den herboende reference til at give personligt fremmøde og fremvise
legitimation, der godtgør den pågældendes identitet, finder dog anvendelse fra
og med den 1. oktober 2004, uanset om visumansøgningen er indgivet inden den
1. oktober 2004.
Ansøgninger om visum indgivet før den 1. oktober 2005 behandles efter praksis
som beskrevet i ministeriets visumpraksisnotat af 29. september 2004.
I tilfælde af, at en ansøger, hvis ansøgning om visum er indgivet før den 1.
oktober 2004, ville kunne meddeles visum mod sikkerhedsstillelse, såfremt
ansøgningen var indgivet den 1. oktober 2004 eller senere, vil ansøgeren blive
vejledt om de nye regler, herunder om muligheden for at der af den herboende
reference kan stilles sikkerhed.
Bilag
1:
Oversigt
over
den
nye
visumpraksis
Landegrupperne
Visum
til
særlige
formål
Asyllandegruppen
Immigrationslandegruppen
Turistlandegruppen
Forretningsvisum
Kulturelle
arrangementer
Lande
med
referencebegrænsning
Lande
uden
referencebegrænsning
Kriterier
for
placering
Asylrelaterede
Høj
grad
af
immigrationsrisiko
Immigrationsrisiko
Ingen
Immigrationsrisiko
Øget
samhandel
Hensyn
til
afvikling
af
kulturelle
arrangementer
Hvem
kan
få
visum
Ægtefæller,
faste
samlevere,
mindreårige
børn
og
forældre
Alle
med
en
nær
reference
2)
Alle
med
reference
Alle
Alle
med
en
forretningsreference
Alle,
der
skal
deltage
i
et
kulturelt
arrangement
Indgående
formodningsvurdering
3)
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Formodningsvurdering
4)
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Sikkerhedsstillelse
Nej
Ja
5)
Ja
5)
Nej
Nej
Nej
Helt
ekstraordinære
omstændigheder
6)
Ja
Ja
Ja
Ja
Note
1)
Omfatter
ikke
praksis
for
bona
fide
visa,
der
udstedes
direkte
på
de
danske
repræsentationer.
Note
2)
Ægtefæller,
faste
samlevere,
børn
uanset
alder,
forældre,
kærester
og
forlovede,
søskende
og
disse
ægtefæller,
mindreårige
niecer,
nevøer
og
børnebørn,
der
ønsker
at
rejse
til
Danmark
med
henblik
på
ferieophold,
nære
bekendte
til
tidligere
danske
udstationerede,
sponsorbørn
og
ansøgere,
der
skal
ledsage
et
ældre
svagt
nært
familiemedlem.
Note
3)
Risiko
for,
at
ansøgeren
vil
tage
fast
ophold
eller
ophold
af
længere
varighed
i
Danmark.
Note
4)
Høj
grad
af
risiko
for,
at
ansøgeren
vil
tage
fast
ophold
eller
ophold
af
længere
varighed
i
Danmark,
eller
ansøgeren
har
tidligere
udvist
en
adfærd,
der
indikerer,
at
der
ikke
kun
ønskes
kortvarigt
ophold
i
Danmark.
Note
5)
Der
skal
ikke
stilles
økonomisk
sikkerhedsstillelse
for
ægtefæller,
faste
samlevere,
mindreårige
børn
og
forældre.
Note
6)
Helt
ekstraordinære
omstændigheder
er
f.eks.,
hvis
den
herboende
reference
lider
af
en
livstruende
sygdom
eller
er
afgået
ved
døden.
Der
gives
fortsat
afslag
på
en
ansøgning
om
visum,
hvis
der
foreligger
en
høj
grad
af
risiko
for,
at
ansøgeren
vil
tage
fast
ophold
eller
ophold
af
længere
varighed
i
Danmark.
Der
stilles
ikke
krav
om
økonomisk
sikkerhedsstillelse
ved
helt
ekstraordinære
omstændigheder.