Artikel i Socialpædagogen nr. 18/2005: Seksualitet i mørke og tavshed

4 -)
Der er mange dilemmaer,
fordi vi i høj grad skal ind og
fortolke beboernes ønsker
Inger Simonsen
seksualvejleder
Handicappede
og seksualitet
I en serie artikler sætter Socialpæda-
gogen fokus på handicap og seksuali-
tet
Afsættet er en rundspørge blandt 27
handicaptilbud, som er blevet om at
fortælle om deres holdning til og po-
litik for brugernes seksualitet
Med det lille antal deltagere er un-
dersøgelsen ikkevidenskabelige, men
den giver et fingerpegom, hvilke pro-
blemer og dilemmaer, arbejdet med
de handicappedes seksualitet rejser.
Serien startede i Socialpædagogen nr.
17 fra 26. august og fortsætter i de
kommende numre.
Artiklerne fra serien er sammen med
tidligere artikler fra bladet og bag-
grundsmateriale og fakta samlet på.
www.sl.dk/tema
Læs mere: se temaet
om handicappede og sek-
sualitet på www.sl.dk/tema
Døublindfødte møder verden med
føle-, smags- og lugtesansen - både
når detgælderseksualitet ogandre
områder af tilværelsen. Hergår
konsulent Helen Østergaard på
opdagelse i sansehaven sammen
med beboeren Marianne Rusbjerg.
Socialudvalget (2. samling)
SOU alm. del - Bilag 236
Offentligt
Seksualitet i
mørke og tavshed
Helen Østergaard og Inger
Simonsen er seksualvejledere
for døvblindfødte. Opgaven
indebærer mange dilemmaer
og etiske udfordringer.
Af Maria Rørbæk
Foto: Lars Horn/Baghuset
DØVBLINDE • Verden er tømt for lyde. In-
genting er at se.
Der er kun mørke og tavshed.
Og dufte.
Roserne i haven.
Og smag.
Purløg fra krydderhjørnet.
Og berøringer.
Skiftet i underlaget under dine fødder.
En skulptur du kan gribe fat i.
Fornemmelsen af sten mod hud.
Ru her. Glat der. Etvandsprøjt i dit ansigt
Og så er der en hånd, der griber fat i din.
Små bankeslag mod din håndflade. Be-
vægelser med betydning. En streg. En cir-
kel. Tegn, der bliver til ord:
- Hej. Det er Inger. Hvor er du på vej
hen?
Døvblindfødte, der absolut intet kan se
og høre, har kun føle-, smags- og lugtesan-
sen at gøre godt med, når verden skal mø-
des og forstås.
Andre har en lille syns- og/eller hørerest.
På Døvblindecentret i Aalborg prøver
personalet at skabe nogle rammer for den
lille handicapgruppe, så de kan få et godt
liv.
Konsulenterne Inger Simonsen og Helen
Østergaard arbejder blandt andet med den
seksuelle dimension i tilværelsen. Inger Si-
monsen er konsulent i spørgsmål, der har
at gøre med de 37 voksne beboere på cen-
tret. Helen Østergaard støtter andre voks-
ne døvblinde i resten af Danmark
Begge er uddannede socialpædagoger og
har taget en efteruddannelse som seksual-
vejleder i 1993, så døvblindfødtes seksuali-
tet har været en del af deres arbejdsområ-
de i de sidste tolv år.
Vanskelig kommunikation
Opgaven med at være seksualvejleder for
døvblindfødte er ikke altid lige nem.
- Der er mange dilemmaer, fordi vi i høj
grad skal ind og fortolke beboernes ønsker,
siger Inger Simonsen.
Den store udfordring ligger i kommuni-
kationen.
Døvblinde, der slet ikke kan hverken se
eller høre, har mulighed for at udtrykke sig
ved hjælpaf et tegnsprog, der bygger på be-
røringer. Der er et håndalfabet, så i prin-
cippet kan man udtrykke alt Problemet er
bare, at døvblindfødte jo først skal have
ord for ting, følelser og begreber. For det
først er de nødt til at lære at stave til hvert
enkelt ord, for når man hverken kan se el-
ler høre, hjælperviden om at k-o-p betyder
kop jo ikke en, så man også kan stave til o-
p. For det andet kan døvblindfødte kun
forbinde ord med noget, de selv har erfa-
ret
- Man skal have indtryk for at kunne gi-
ve udtryk. Derfor gælder det om at præ-
sentere dem for forskellige ting og oplevel-
ser og så koble ord på, siget Inger Simon-
sen.
Flertallet af mennesker med medfødt
døvblindhed har svært ved at lære håndal-
fabetet og kommunikerer i stedet ved
hjælp af gester, bevægelser og tegn. Nogle
få kan også kommunikere ved hjælp af en
hørerest, ligesom en del med synrest bru-
ger døves tegnsprog.
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 236
Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
r.
Ss
ar
- Når man arbejder med døvblindfødte
er man nødt til at forholde sig meget indi-
viduelt - også når det gælder kommunika-
tion, siger Inger Simonsen.
Døvblindfødte har generelt svært ved at
udtrykke følelser med ord, fordi de jo har
svært ved at lære ord for eksempelvis glæ-
de, når de ikke kan se og høre og dele an-
dre menneskers udtryk for glæde.
- Vi kan godt spørge om noget meget
konkret som: Vil du have mælk eller juice,
men vi kan ikke spørge: Hvordan har du
det? siger Helen Østergaard.
Døvblindecentret er fyldt med symboler,
man kan røre ved. En hånd foran massage-
rummet. Bølgeformede riller ved bade-
værelset.
Ude foran indgangen til et af beboelses-
områderne står en heksedukke oven på et
bål. Man kan føle på hende og mærke gre-
ne og kjolestof. Hun står som symbol på, at
det er juni - måneden for Sankt Hans.
- Døvblindfødte kan godt lære at forbin-
de dukken med årstidens måneder, men
forstår ikke selve begrebet Sankt Hans. Det
er for abstrakt. Deres verden er det, de kan
sanse. Det, der er lige her. Vi kan ikke tale
med dem om abstrakte ting som for ek-
sempel politik, men det er hele tiden vores
opgave at byde ind og gøre verden større.
Hvis ikke vi gør det, bliver de isoleret i en
meget lille verden, siger Inger Simonsen.
Ord på seksualitet
Når det gælder seksualitet, har døvblind-
fødte meget ringe adgang til information.
Seende børn lærer automatisk, at der er
forskel på de to køn, fordi de kan se, hvor-
dan far og mor adskiller sig fra hinanden
og dem selv.
Senere kan de få de en hel masse infor-
ination (ogmåske også misinformation)fra
film, bøger, blade, samtaler og registrerin-
ger af, hvordan andre gør.
Døvblindfødte lever anderledes isoleret.
Mens seende for eksempel ikke kan undgå
at se forskellige kønsorganer, får døvblinde
sjældent mulighed for at røre og gøre sig
parallelle erfaringer.
Gennem årene har Helen Østergaard og
Inger Simonsen derfor arrangeret forskelli-
ge kurser, hvor mennesker med medfødt
døvblindhed får mulighed for at lære om
krop, seksualitet og følelser.
- De mest krævende kurser er for dem,
der er helt blinde. Det er selvfølgelig nem-
mere for dem, der har lidt synsrest, så vi
kan vise film og tegne, siger Helen Øster-
gaard.
På et af kurserne for helt blinde lavede
kursisterne med hjælp fra personalet mo-
deller af deres egne kroppe, som de satte
næser, bryster, arme og så videre på. Un-
dervejs bliver der sat ord på de forskellige
kropsdele.
- Der var ingen af de blinde, der forholdt
sig til, at kroppen også har en bagside. For
eksempel var der ingen, der satte baller på
deres figur, fortæller Helen Østergaard.
På et af kurserne brugte Helen og Inger
levende modeller i form af mandlige og
kvindelige pædagoger, der stillede op i un-
derbukser og lod sig udforske.
- Vi lagde vægt på, at de skulle få lovtil at
røre ved et rigtigt, helt menneske, for hvor-
når får de ellers lov til det? Aldrig. I op-
væksten er de hele tiden blevet bremset
med forbud. Selv ansigter har der været
forbud mod at røre, siger Helen Øster-
gaard, de var imponeret over, at kursister-
ne intuitivt havde nogle etiske spilleregler.
- De rørte ganske forsigtigt, og gav sig tid
og ro til fordybelse. Derved blev det en
æstetisk oplevelse for alle deltagere, for-
tæller hun.
Personalets fortolkninger
Et vigtigt mål med kurserne er at give
døvblindfødte et sprog for seksuelle og
kærlighedsmæssige områder.
•
••
a
•
k.
Døvblindfødtesseksualitet har været en del afIngerSimonsens (til venstre) og Helen Østergaards (til højre) arbejdsliv desidste tolv år.
- Ellers er det svære, at man let kan kom-
me i tvivl om udspil kommer fra persona-
let eller fra beboeren selv, siger Inger Si-
monsen.
Som eksempel nævner hun en episode,
hvor personalet mente, at to af beboerne -
Sarah og Jonas - var blevet kærester.
- Beboerne havde svært ved at udtrykke
sig om det, for de vidste slet ikke, hvad det
vil sige at være kærester. De ser sjældent
nogen kærestepar, de kan spejle sig i, for-
tæller Inger Simonsen.
Så arrangerede hun og Helen et kæreste-
kursus for de formodede kærester og to
andre beboer. De lavede blandt andet nog-
le rollespil, hvor kursisterne legede at de
var kærester, og et rigtigt kærestepar kom
på besøg og viste, hvordan man kan være
kærester - for eksempel at man kan sidde
tæt sammen og kysse.
Kursisterne lærte tegnet for kæreste - to
fingre, der føres mod hinanden, og bagef-
ter spurgte Helen og Inger kursisterne om,
de havde nogen kæreste eller gode venner.
Sarah mente, at hun havde en kæreste,
nemlig Jonas.
Jonas mente derimod ikke, at han havde
nogen kæreste. Sarah var hans gode ven.
- Så fortalte vi dem,at de skullevære eni-
ge om, de var kærester eller venner, og de
besluttede at være venner. Der var sket en
afklaring og begreberne faldt på plads, si-
ger Helen Østergaard.
Hun og Inger Simonsen lægger vægt på,
at seksualitet ikke kun handler om kønsor-
ganer og teknik.
- Det er også vigtigt, at der er fokus på fø-
lelser for seksualitet er jo noget vitalt og
livsbekræftende, siger Helen Østergaard.
Seksualitetens særlige udtryk
Netop fordi døvblindfødte sjældent får in-
spiration fra pornografiske og erotiske me-
dier og heller ikke ser alle samfundets nor-
mer, får deres seksualitet ofte et helt andet
udtryk end normen.
- En af beboerne skulle for eksempel al-
tid have et blåt ringbind med i seng. Min
tolkning er, at han forbandt det blå ring-
bind med en person, han havde kendt og
haft et godt forhold til, og så tog han den
positive energi med ind i sin seksualitet.
Seksualtekniske hjælpemidler som dildoer
eller kunstige skeder har de færreste men-
nesker med medfødt døvblindhed glæde
af, fordi detvirker for abstrakt. De har brug
for noget trygt fra dagligdagen, siger Inger
Simonsen.
- På et tidspunkt var der for eksempel en
beboer, der havde lært at onanere ved
hjælp af en pind, han havde fundet i sko-
ven. En af de andre pædagoger spurgte om,
vi ikke kunne få ham til at bruge et rigtigt,
seksualteknisk hjælpemiddel, men hvorfor
skulle vi det? Vi har den holdning, at hvis
det fungerer, er det rigtigt supplerer Helen
Østergaard.
Hun har erfaret, at døvblindfødtes seksu-
alitet i høj grad handler om egenseksuali-
tet
- Muligvis får de en kæreste, men det er
meget sjældent. Deres seksualitet handler
ikke om at gå ned i Jomfru Ane Gade en
lørdagaften og finde en kæreste. De færre-
ste døvblindfødte forbinder seksualitet
med noget, der hænger sammen med et
andet menneske. Det handler om at lære
kroppens signaler at kende. Om at få støt-
te til at lære at mærke lyst og få støtte til at
lære at få udløsning, siger Helen Østerga-
ard.
Ud over at arrangere brugerkurser består
seksualvejledernes opgave især i at rådgive
personalet. Både i konkrete sager og gene-
relt
- Vi lægger vægt på at tale med persona-
legruppen om, at der skal være et seksu-
alvenligt miljø. Hvis nogen bliver "taget" i
at onanere inde i.stuen, skal de ikke have
et rap over fingrene, men stille og roligt
Sådan vises tegnetfor
seksualitet: Lillefingeren
føres rundt i en
S-bevægelse
guides til private område. Vi skal møde de-
res seksualitet med respekt, siger Inger Si-
monsen.
En konkret sag handlede om en svagtse-
ende beboer, der var meget tændt på ny-
lonstrømper.
- Når han fik øje på en kvinde med ny-
lonstrømper,.sprang han hen og begyndte
at røre ved dem. Det var meget uhensigts-
mæssigt, for han gjorde det både på perso-
nale, gæster og ældre damer i bussen, for-
tæller Helen Østergaard.
Der måtte findes en løsning, og en af
pædagogerne fik en ide:
Hun tog ham med ind i en genbrugsbu-
tik, og sammen købte de netop de dame-
strømper og sko, der virkede mest attrakti-
ve på ham.
- Han værdsætter dufte meget i sit sek-
sualliv, så genbrug kunne være en ekstra
tænding, siger Helen Østergaard.
Skriftlige handleplaner
Som altid når det handler om seksualop-
læring, blev der udarbejdet en skriftlig
handleplan ud fra mindsteindgrebsprin-
cippet.
En gang om ugen skulle pædagogen gå
med beboeren ind på hans rum og hjælpe
ham med at finde strømper og sko frem.
- Så bad han hende om at tage strømper-
ne på. Det blev taget op på et møde, og
handleplanen blev ændret så der stod, at
hun tog strømperne på, fortæller Helen
Østergaard.
Nu kunne beboeren få udløsning ved at
onanere, mens han rørte ved nylonstrøm-
peme.
- Men det var ikke sådan, at han tog buk-
serne af. Han klarede det ved hjælp af nog-
le knibeøvelser, siger Helen Østergaard.
Fra starten var det meningen, at beboe-
ren selv skulle lære at tage over - og det
lykkedes også, så han efterhånden selv
kunne klare det ved selv at tage nylon-
strømperne på.
- I nogle år gik det godt, så begyndte han
at virke utilfreds og frustreret, selv om han
lige havde været i enerum. Vi tænkte, at
det med tiden måske var blevet lidt kede-
ligt for ham - lige som det også kan gøre
for andre mennesker, der får brug for at få
nogle andre boller på suppen. Vi bestemte,
at jeg skulle prøve at gå med ham ind i det
private rum for at se om, jeg kunne hjælpe
ham. Jeg kunne se, at han tog nylonstrøm-
perne uden på sine cowboybukser, og så
foreslog jeg ham, at han skulle tage dem på
sine bare ben. Førstså han udsom om, han
tænkte, at det var helt skørt - men da han
V::
bagefter kom ud af sit rum, grinede han.
Bagefter har der ikke været nogen proble-
mer. Man kan tænke, at hvorfor kunne
han ikke selv have fundet ud af sådan en
lille ting som at tage cowboybukserne af?
Men det kunne han altså bare ikke. På den
måde har mange af beboerne brug for ek-
stra støtte, fortæller Inger Simonsen.
Helen Østergaard indskyder:
- Det, at han fik vores retningslinier, gav
ro. Vi accepterede hans lyst. Den fik bare
en anden indpakning.
Hensyn til personalet
Alle medarbejdere er forpligtet til at vejle-
de den enkelte beboer i sin seksuelle ud-
vikling på lige fod med øvrige udviklings-
områder, men det er frivilligt om medar-
bejderen selv vil være en aktiv hjælper el-
ler henvise til en anden.
- Det er sket, at nogen har sagt nej, men -
nr. 18 9. september 200!
Y:
i de fleste tilfælde siger personalet ja til ud-
fordringen. Generelt har kvinder nemme-
re ved at arbejde med beboernes seksuali-
tet end mænd. Mænd synes måske, det er
mere grænseoverskridende, mens kvinder
mere tænker, at det skal jo gøres, vurderer
Inger Simonsen.
For nogle år siden påtog to mandlige
pædagoger sig at vise en beboer, hvordan
man kan anvende onaniteknik. De de-
monstrerede det ved at gøre det på sig selv.
- Derved brugte de samme metode, som
vi også bruger i mange andre sammen-
hænge, hvor beboerne lærer ved at aflæse
andres handlinger og bruge pædagogerne
som rollemodeller, siger Helen Østergaard.
- Pædagogerne gjorde det ikke samtidig,
men så kunne de støtte sig til hinanden og
tale om det bagefter, supplerer Inger Si-
monsen.
I ansættelsessituationer indgår seksuali-
tet sjældent som et tema, men det bliver
pointeret, at man skal kunne rumme tæt
fysisk kontakt med beboerne.
- Man kan ikke arbejde med døvblind-
fødte, hvis man er meget kropsforskræk-
ket Her på stedet er beboernes seksualitet
blevet en naturlig ting for os. Vi tager hånd
om det, lige som vi tager hånd om mange
andre ting. Det er mest, når vi får stude-
rende ind, at vi lægger mærke til, at det ik-
ke er helt naturligt for andre. Vi skal huske
at informere de studerende om, hvad der
sker, når nogle af beboerne for eksempel
går i enerum, siger hun.
Spørgsmålet om seksualvejledningen
nogle gange er gået over grænsen, så bebo-
erne er blevet påduttet noget, de slet ikke
havde lyst til, får Inger Simonsen og Helen
Østergaard til at tøve. For hele problemstil-
lingen i arbejdet døvblindfødte er jo netop,
at det er meget svært at vide.
- Men vi tror det ikke. Efter og under kur-
serne prøver vi hele tiden at evaluere ved
at aflæse beboernes kropssignaler og re-
spektere, hvis de siger fra, siger Helen
Østergaard.
- Vi er også opmærksomme på, at vi skal
være sikre på, at det, vi tror handler om
seksualitet, også handler om seksualitet.
Man kan godt være for hurtige til at tolke.
Hvis en beboer for eksempel gentagne
gange klør sig i skridtet, behøver det ikke
være tegn på en seksuel frustration. Det
kan jo også skyldes noget helt andet som
for eksempel eksem. Hvis en person plud-
selig begynder at onanere mere end
han/hun plejer, kan det også være, fordi
personen ikke kan overskue resten af sin
verden og søger tryghed. Eller det kan være
et tegn på kedsomhed. Vi prøver at se på
helheden og foretage grundige observatio-
ner, uddyber Inger Simonsen.
Overset seksualitet
Helen Østergaard og Inger Simonsen kan
til gengæld godt være bekymrede for, at
nogle beboere ikke får den hjælp til sek-
suel udvikling, som de kunne have glæde
af. Personalet instruerer kun i onani, hvis
der er tegn på særlige seksuelle problem-
stillinger.
- I mange tilfælde kan vise, at de selv fin-
der ud af det men der er også nogle, der til-
syneladende slet ikke har opdaget deres
seksualitet, siger Helen Østergaard.
Tina Olsen mærker en
besked i hånden. I prin-
cippet kan man udtrykke
alt med håndalfabetet,
men døvblindfødte kan
kun forbinde ord med
noget, deselv har erfaret
Inger Simonsen supplerer:
- Vi har for eksempel en kvindelig bebo-
er på nogle-og-halvtreds, som vi aldrig har
set være seksuel aktiv. Hun er meget skep-
tisk overfor alt nyt, så hvis vi pludselig kom
med et massageapparat, ville det gå helt
galt. Det kan jo også være, at hun slet ikke
har en seksualdrift — måske fordi den er
blevet dæmpet af medicinen - men vi må
nok sige, at det er et eksempel på et dilem-
ma, vi ikke har løst. Er det forkert at vi ik-
ke hjælper hende med at få et seksualliv?
Eller ville det være endnu værre at gå i
gang med noget, som måske overskred
hendes grænser og som hun havde svært
ved at sige fra over for? Der er jo mange
ting, der kan virke grænseoverskridende
på døvblindfødte. For eksempel er det
svært at lave en gynækologisk undersøgel-
se uden fuld narkose, fordi det let bliver
meget angstpræget, når personen ikke for-
står sammenhængen og meningen i det,
lægen vil foretage sig med hende. Jeg tror,
vi må sige, at vi lader dilemmaet stå, og at
vi ikke har fundet den optimale løsning. I
det konkrete tilfælde gør vi ikke noget. Det
vigtigste er atse, om det ser udsom om, be-
boerne som helhed har det godt. Men jeg
kan da ikke lade være med at tænke på,
hvis jeg selv først fandt ud af, at der var no-
get, der hed seksualitet, når jeg korn op til
Sankt Peter. Så ville jeg blive godt sur!
mrkastdk
Alle navne på beboerne - pånær de, der op-
træder påfotos - er ændret af redaktionen.
S vil stoppe hjælp til købesex
Vejledningen "Seksualitet —
uanset handicap" bør ændres,
så det ikke længere fastslås, at
pædagoger og andre må hjæl-
pe handicappede i kontakt med
prostituerede. Det mener Soci-
aldemokraterne, men social- og
ligestillingsminister Eva Kjer
Hansen (V) synes, vejledningen
er god
Af Maria Rørbæk
HANDICAPPEDE ■ Dobbeltmoralsk. Sådan
stemplerSocialdemokraternes ligestillings-
ordfører Kirsten Brostøl den del af Social-
ministeriets vejledning "Seksualitet - uan-
sethandicap,"der fastslår, at pædagoger og
andre medarbejdere gerne må hjælpe han-
dicappede i forbindelse med prostituerede.
- Det er dobbeltmoralsk, at samfundet
med den ene hånd gør en indsats for at fo-
rebygge prostitution og hjælpe kvinder ud
af prostitution, og med den anden hånd
støtter efterspørgslen efter prostituerede,
siger hun.
Fagbladet Socialpædagogen har lavet en
rundspørge, der viser, at 11 ud af 27 han-
dicaptilbud har hjulpet brugere i kontakt
med prostituerede. (Socialpædagogen
nummer 17, 2005.)
Efterfølgende har Kirsten Brostøl stillet
spørgsmål til Socialministeren i håb om at
ændret vejledningen, men det har Social-
og Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen
bestemt ikke til sinds at gøre.
- Prostitution er ikke kriminelt i Dan-
mark, og derfor kan handicappede jo lige
som alle andre tage kontakt til en prostitu-
eret. Som handicappet, der for eksempel er
bosiddende på en institution, kan man ba-
re være i en vanskeligere situation, så man
simpelt hen har brug for nogen til at for-
midle kontakten, siger hun.
Handlede kvinder
På ligestillingsministeriets hjemmeside,
www.lige.dk, har I skrevet, at det er regerin-
gens klare målatforhindre at kvinder hand-
les til Danmark, ligesom det er målet atstøt-
te de kvinder, der allerede er blevet ofrefor
kvindehandel
- Ja, absolut, og jeg synes jo også at pro-
stitution er et socialt problem.
Men er det så ikke problematisk, at det of-
fentlige øger efterspørgslen ved at gå ind og
formidle kontakten?
-Vi sætter ind på rigtig mange områder i
forhold til at få stoppet handlen med kvin-
der, men vi kommer ikke uden om at pro-
stitution i Danmark ikke er kriminelt, også
synes jeg blot, at der også skal være mulig-
hed for at handicappede kan få hjælp til at
få formidlet en kontakt, hvis de har brug
for det.
Hvad nu hvis defårformidlet kontakt til en
prostitueret, der er handlet?
- I det øjeblik man får mistanke om, at
det kan være en kvinde, der er handlet, vil
jeg gå ud fra at man reagerer på det og ta-
ger kontakt til myndighederne.
Men har man som pædagog en særligfor-
pligtelse tilat prøve at undersøge det?
- Jeg vil gerne opfordre til, at man er be-
vidst om at reagere, hvis man får mistanke
om, at det er en, der er handlet.
Så det vil du opfordre til, men det er ikke
noget krav?
- ...Jeg vil opfordre til det.
Et dilemma
Kirsten Brostøl ønsker ikke at forbyde, at
handicappede går til prostituerede. De skal
bare ikke kunne få hjælp til det gennem
det offentlige system, mener den socialde-
mokratiske ligestillingsordfører.
Vil det ikke i praksis være det samme som
at fratage nogle handicappede muligheden
for at gå til prostituerede?Hvis en personfor
eksempel har et talehandicap, er han jo nødt
til atfå hjælp til at etablere kontakten?
- Jeg er godt klar over, at det er et dilem-
ma, men jeg kan ikke forsvare, at det of-
fentlige tilskynder til prostitution.
Men er du enig i, at det betyder, at handi-
cappede mændstilles ringere end ikke-handi-
cappede?
- Jeg ved godt, at handicaporganisatio-
neme siger, at det er et spørgsmål om lige-
stilling mellem handicappede og ikke-han-
dicappede, men man kan også se det som
et spørgsmål om ligestilling mellem mænd
og kvinder. Og hvad med de handicappede
kvinders rettigheder? Jeg er grundlæggen-
de imod den opfattelse at mænd har ret til
sex. Et seksuelt forhold er et gensidigt for-
Strid om økonomien
Nogle kommuner betaler handicappe-
des udgifter til prostituerede. Andre
gør ikke.
Nu skal Den Sociale Ankestyrelse ta-
ge stilling til en klage fra en handicap-
pet mand i Århus, der har fået afslag
fra Århus Kommune, der ikke vil beta-
le for en escortpige.
Hvis han ender med at få medhold,
vil Eva Kjer Hansen ændre loven.
- Uanset om det skulle være den ene
eller den anden paragraf i serviceloven
det sker i medfør af, så vil jeg ikke ac-
ceptere det. Seksualitet er ikke en of-
fentlig opgave. Det er en privat sag, si-
hold som kræver to mennesker, der begge
ønsker det.
Nogle vil sige, at de prostituerede også selv
ønsker det?
- Ja, men der er ingen, der skal bilde mig
ind, at når nogen tager sig betalt for at ha-
ve sex er det fordi de ønsker det og synes
det er sjovt. Prostituerede er en udsat grup-
pe.
Burde man så ikkeforbyde alle at købe sex
- handicappede såvel som ikke-handicappe-
de?
- Personligt mener jeg også, at det burde
være strafbart at købe sex, men det mener
mit parti ikke. Men det er en anden di-
skussion. Dette er ikke en diskussion af om
det bør være lovligt eller ulovligt at købe
sex. Det handler om, hvorvidt det offentli-
ge skal tilskynde til prostitution, og det me-
ner Socialdemokraterne ikke.
Men vejledningen "Seksualitet - uanset
handicap" blevjo lavet under ensocialdemo-
kratisk socialminister, Henrik Dam Kristen-
sen...
- Ja, menselvom den er blevetlavetaf en
socialdemokrat, er jeg villig til at lave den
om.
mrkOsLdk
Læs hele interviewet med Kirsten Brostøl og
Eva Kjer Hansen via denne artikel på
www.sl.dk/socialpædagogen
nr. 18 • 9. september 2005 <