Kopi URU svar på spm. 1-6 af 2. september 2005 fra Finansudvalget vedrørende FFL06

UDENRIGSMINISTERIET
Udviklingspolitisk Kontor
Folketingets Finansudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1*5 104.DAN.6-1.a. UDV
Udenrigsudvalget, FIU (2. samling)
URU alm. del - Bilag 229
L 175 - Svar på§ 6 Spørgsmål 1-6
Offentligt
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 3254 05 33
E-mail: udw@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 0018 06
19.september 2005
Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer svar på spm. 1-6 af 2. september
2005 fra Finansudvalget vedrørende FFL06.
/
//Å
Offentligt
URU Alm.del - Bilag 229
Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
UDENRIGSMINISTERIET
Den
19.september 2005
Finansudvalgets spørgsmål nr.
1 af 2. september 2005 vedr.
1-..U.L06 til skriftlig besvarelse
Spørgsmål 1 — Ad. § 6.3. Bistand til udviklingslandene:
Idet eksempelvis henvises til flerårsbudget for bistanden til udviklingslandene i anmærkningerne s.
67, budgetspecifikationerne til §06.32.01. Udviklingslande i Afrika (s. 71) og aktivitetsoversigterne
for tilsagn og udbetalinger (s. 73) ønskes en redegørelse for de budgetmæssige og øvrige
konsekvenser af overgangen fra udbetalings- til tilsagnsbudgettering.
Svar:
Der vedlægges bilag som forklarer konsekvenserne af overgangen fra udbetalings- til
tilsagnsbudgettering.
ti
ttering
art
fortalt...
•=
Tilsagnsbudgettering
er
en
regnskabsteknisk
metode
Forskellen
mellem
tilsagnsstyring
og
udbetalings-
styring
ligger
i,
hvordan
man
opfører
budgettallene
på
finansloven.
Eksempel:
Finansiering
af
5-årigt
sundhedssektorprogram
i
Kenya
til
250
mio.
kr.
Før:
Udbetalingsbudgettering
Kenya
FL2006
802007
BO2008
BO2009
2010*
Sundhed
50
50
50
50
50
Nu:
Tilsagnsbudgettering
Kenya
FL2006
BO2007
BO2008
BO2009
2010*
Sundhed
250
0
0
0
0
Pengene
til
udviklingsbistand
berøres
ikke
af
tilsagnsbudgettering
Vigtigt
er:
•
at
budgetmetoden
ikke
påvirker,
hvad
pengene
kan
bruges
til
•
at
budgetmetoden
ikke
påvirker,
hvor
mange
penge,
der
går
til
udviklingsbistand
Med
tilsa
gn
kom
me
r
der
stør
re
uds
ving
i
talle
ne
på
fina
nslo
ven
...
Ekse
mpe
l
på
opst
illing
af
tilsag
n
på
finan
slove
n:
Finans
lovstal
for
Benin,
FFLO6
Sektor
2006
2007
2008
2009
Landbr
ug
0
0
170
150
Vand
0
0
0
0
Transpo
rt
0
0
0
0
Uddann
else
0
0
0
0
God
regering
sførelse
0
'.
0
100
0
Makroø
konomi
ske
reforme
r
0
135
0
0
10'
'
Andre
''
10
10
J
10
I
alt
10
145
110
10
...men
udbetalingsprofilen
vil
være
uændret
Faktiske
årlige
udbetalinger
til
Benin
baseret
på
finanslovseksemplet:
Udbetalingsprofil
for
Benin
Sektor
2005
2006
2007
2008
2009
Landbrug
22
20
20
20
20
Vand
40
45
45
45
45
Transport
50
47
57
57
57
Uddannelse
20
19
32
32
32
God
regeringsførelse
10
10
10
10
10
Budgetstøtte
30
27
17
17
17
Andre
8
20
7
7
7
I
alt*
180
188
188
188
188
*Årsagen
til
forventet
stigning
i
udbetalingerne
på
8
mio.
kr.
fra
2005
til
2006
skyldes,
at
udgifterne
til
rådgivere
fra
og
med
2006
afholdes
over
landerammen.
Disse
udgifter
blev
tidligere
afholdt
over
§06.32.04.10.
Rådgiverbistand
Opgørelsen
af
Danmarks
bistandsprocent
ændres
ikke
•
OECD/DAC-tallene
og
bistandsprocenten
beregnes
fortsat
alene
ud
fra
årets
udbetalinger
•
Efter
omlægningen
er
Danmarks
bistandsprocent
internationalt
fortsat
fuldt
ud
sammenlignelig
med
andre
landes
bistandsprocenter
og
med
tidligere
finanslove
UDENRIGSMINISTERIET
Den 19.september 2005
Finansudvalgets spørgsmål nr.
2 af 2. september 2005 vedr.
FFL06 til skriftlig besvarelse
Spørgsmål 2 — Ad § 6.3. Bistand til udviklingslandene:
Der ønskes en specificeret oversigt over de enkelte sektorprogrammer fordelt på lande og sektorer
angivet i absolutte tal og procentvis.
Svar:
Tabel: Oversigt over dansk støtte til sektorprogrammer i udviklingslande
Oprindelige folk og
folkelig deltagelse
Fiskeri
Erhvervsudvilding
Energi
Uddannelse
Miljø og
Naturressourceforvaltning
Sundhed
Vand og sanitet
Transport
Landbrug
Bangladesh
f i l l
& 2
03
z
CO
I
u-
fle
.
.
m
eS
E.
W
:
.-
(-
9
'i l l
3,
—
Z Z
E
ri
2
Nicaragua
Tanzania
Uganda
E,
. ,
3
*Udviklingssamarbejdet med Egypten er under udfasning
Nedenstående opgørelse over de igangværende sektorprogrammer er baseret på
aktivitetsoversigterne i .141
-ii 2006, der angiver de budgetterede udbetalinger for 2006. Oversigten
over planlagte igangsættelser af nye faser af sektorprogrammer for de næste fire år er baseret på
tilsagn som anført i FFL 2006. De anførte beløb er alene af vejledende karakter, idet
udviklingsministeren, som angivet i den indledende tekst til §06.3. på FFL06, er bemyndiget til
løbende at tilpasse tilskuddene til den faktiske udvikling inden for de respektive tilskudsområder.
Tanzania
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
°A) af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Sundhed 2004-2009 104 26% 2009: 590
Veje 2005-2010 95 24%
Landbrug 2003-2008 62 15,5% 2008:350
Erhvervssektor 2003-2008 38 9,5% 2008: 225
Andre aktiviteter _ 101 25%
Kenya
_
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
% af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Sundhed 2000-2006 51 31% 2006: 250
Vand og sanitet 2004-2009 31 19% . 2009: 160
Landbrug 2005-2010 . 28 17%
Erhvervssektor 2005-2010 30 18%
Andre aktiviteter 25 15%
U anda
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
% af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Sundhed 2005-2010 65 24% . 2007: 30
Veje 2003-2007 46 17% 2009: 250
Landbrug 2004-2009 47 17% 2009: 250
Vand og sanitet 2003-2007 56 21% . 2008: 300
Andre aktiviteter 56 21%
Mozambique
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
°A af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Sundhed 2006-2010 45 14% 2006: 380
Uddannelse 2002-2007 65 20% 2008: 390
Landbrug 2005-2009 50 16% 2009: 355
Energi 2002-2006 60 19%
Andre aktiviteter 100 31%
Ghana
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
°A) af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Sundhed 2003-2007 67 23% 2007: 425
Veje 2003-2009 91 31%
Vand og sanitet 2004-2009 62 21%
Erhvervssektor 2003-2008 31 10% 2009:300
Andre aktiviteter 46 15%
Benin
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
% af landeramme - Forventede
tilsagn i mio.kr.
Uddannelse 2005- 19 10%
Veje 2005-2010 47 25%
Landbrug 2004-2009 20 11% 2009: 150
Vand og sanitet 2005-2010 45 24%
Andre aktiviteter 57 30%
Burkina Faso
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
% af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Uddannelse 2005-2010 20 10%
Energi 2005-2008 19 10% Udfaset i 2008
Landbrug 2005-2010 26 13%
Vand og sanitet 2005-2009 60 30% 2009: 250
Andre aktiviteter 73 37%
Zambia
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
% af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Sundhed 2002-2006 25 13%
.
Uddannelse 1999-2005 55 , 29% Udfaset 2006
Veje 2002-2007 60 31% , 2007: 370
Vand og sanitet 2004-2009 20 11% , 2009: 210
Andre aktiviteter 30 16%
E ten
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
°/(:) af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Miljø 2001-2008 48 77% Udfaset i 2008
Andre aktiviteter 14 23%
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
% af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Veje 2000-2006 23 11%
Landbrug 2006-2010 78 36% 2006:531
Vand og sanitet 2005-2010 59 28%
Andre aktiviteter 54 25%
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
% af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Uddannelse 2004-2009 63 47%
Miljø og
vedvarende
energil
Udsat til 2007 2007: 325
Andre aktiviteter 72 53%
n
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
% af landeramme ' Forventede
tilsagn i mio.kr.
Sundhed 2003-2007 13 19% 2007: 55
Uddannelse 2003-2007 14 20% . 2008: 80
Miljø- og
byudvikling
2004-2009 24 36% 2009: 60
Andre aktiviteter 17 ' 25%
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
% af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Erhvervssektor 2005-2009 24 8% 2009: 230
Fiskeri 2005-2010 41 15%
Landbrug -2007 36 13% 2007: 230
Vand og sanitet 2006-2010 66 24% 2006: 430
Andre aktiviteter 110 40%
Sektorprogrammet blev ikke iværksat i 2005 som ventet grundet den politiske udvikling i landet. Aktiviteterne er dog søgt
videreført gennem ikke-statslige organisationer for at sikre grundlag for senere opstart af sektorprogram. Disse udgifter er opført
under 'andre aktiviteter'.
Nicaragua
____
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
% af landeramme Forventede
tilsagn i mio.kr.
Uddannelse 2005-2009 27 14%
Veje 2005-2009 55 29%
Landbrug 2004-2009 25 13%
Miljø 2005-2010 27 14%
Andre aktiviteter 56 30%
Bolivia
Periode Udbetaling 06 i
mio. kr.
% af landeramme
5
Forventede
tilsagn i mio.kr.
Uddannelse 2005-2009 27 17%
Oprindelige folk 2005-2009 23 15%
Landbrug 2005-2010 33 21%
Miljø 2006-2010 29 18% 2006: 200
Andre aktiviteter 45 29%
I perioden 2006-09 forventes der endvidere igangsat et nyt erhvervssektorprogram og et nyt
miljøprogram i programsamarbejdslandene. Det er dog fortsat uafklaret i hvilke lande disse
programmer vil blive etableret.
UDENRIGSMINISTERIET
Den 19 . september 2005
Finansudvalgets spørgsmål nr.
3 af 2. september 2005 vedr.
FFL06 til skriftlig besvarelse
Spørgsmål 3 — Ad § 6.3. Bistand til udviklingslandene:
Der ønskes en oversigt — med anvendelse af sammenlignelige tal — over udviklingen i Danmarks
udviklingsbistand som procent af BNI i årene 2000-10.
Svar:
Danmarks og de øvrige OECD-landes officielle bistand ODA ("Official Development
Assistance") opgøres efter et fælles regelsæt fastsat i et direktiv udarbejdet af OECD's
udviklingskomite DAC ("Development Assistance Committee"). I henhold til dette direktiv
opgøres officiel udviklingsbistand som de midler, der bilateralt eller multilateralt opfylder følgende
betingelser:
• Midlerne skal bruges i eller til fordel for lande, der af DAC kategoriseres som
udviklingslande.
• Midlerne skal være stillet til rådighed af officielle myndigheder eller gennem officielle
styrelser og myndigheder.
• Aktiviteterne, der finansieres af disse midler, skal have fremme af økonomisk udvikling og
velfærd i udviklingslandene som sit hovedformål.
• Midlerne skal ydes med et gaveelement på minimum 25%.
Hverken DAC-direktivets beregningsgrundlag eller principperne for de danske indberetninger til
DAC er ændret. Oversigten over Danmarks udviklingsbistand for 2000-2010 er derfor angivet
nedenfor, dels som tallene i henhold til DAC-direktivet er indberettet til OECD/DAC i årene
2000-2004, dels som tallene p.t. skønnes at blive i årene 2005-2010.
Nedenstående tabel viser forventningerne til Danmarks udviklingsbistand 2006-2010 baseret på
regeringsgrundlagets garanti for, at udviklingsbistanden ikke vil blive mindre end 0,8 pct. af BNI.
Tabel1: Danmarks samlede udviklingsbistand opgjort i henhold til OECD's DAC-regier
2000 2001 2002 2003 2004 2005* 2006* 2007* 2008* 2009* 2010*
Udviklingsbistand (mia.
kr., årets priser)
13,5 13,6 13,0 11,5 12,2 12,6 12,8 13,3 13,8 14,3 14,8
Udviklingsbistand i %af 1,06 1,03 0,96 0,84 0,85 0,83 0,80 0,80 0,80 0,80 0,80
BNI
*Skøn, der er baseret på Finansministeriets skøn for BNI for 2005 og fremefter, august 2005
UDENRIGSMINISTERIET
Den 19.september 2005
Finansudvalgets spørgsmål nr.
4 af 2. september 2005 vedr.
FFL06 til skriftlig besvarelse
Spørgsmål 4 — Ad § 6.35.01.13. Oplysningsvirksomhed
I anmærkningerne til underkontoen s. 115 angives, at "oplysningsbevillingen kan søges af
privatpersoner, skoler, medier mv. Bevillingen kan ikke søges af private organisationer og
foreninger."
Ministeren bedes uddybe anvendelsen af bevillingen. Hvad der menes med "mv." og hvem der
"ikke" kan søge. Ville f.eks. Jyllands-Posten eller Mellemfolkeligt Samvirke kunne søge?
Svar:
"Mv." omfatter f.eks. institutioner, biblioteker, private virksomheder, forlagsvirksomheder og
produktionsselskaber for tv, film og radio. Det betyder, atJyllands-Posten, som er en
medievirksomhed, vil kunne søge midler fra Oplysningsbevillingen.
Derimod kan private organisationer og foreninger, herunder Mellemfolkelig Samvirke, ikke søge
midler fra Oplysningsbevillingen.
Som privatperson kan medlemmer af private organisationer fortsat søge Oplysningsbevillingen,
hvis ansøgeren kan godtgøre, at modtageren af støtten personligt er involveret i tilrettelæggelsen og
udførelsen af oplysningsarbejdet, og at pågældende hæfter personligt for midlerne og
regnskabsaflæggelsen.
UDENRIGSMINISTERIET
Den 19.september 2005
Finansudvalgets spørgsmål nr.
5 af 2. september 2005 vedr.
FFL06 til skriftlig besvarelse
Spørgsmål 5 — Ad C 6.36.01.16. Multilaterale rådgivere
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor bevillingen falder i F-året for igen at stige i BO-årene.
Svar:
Bevillingen til multilaterale rådgivere falder i finansåret 2006 med 10 mio. kr. som led i
omprioriteringen af midler fra multilateral til bilateral bistand. Stigningen i BO-årene er foreløbige,
ikke-bindende angivelser af bevillinger for de 3 år, der følger efter finansåret, jf. s. 471 i FFL06.
UDENRIGSMINISTERIET
Den 19.september 2005
Finansudvalgets spørgsmål nr.
6 af 2. september 2005 vedr.
FFL06 til skriftlig besvarelse
Spørgsmål 6 - Ad § 6.37.04.10. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)
Ministeren bedes oplyse
bidragsgrundlaget
hvem der har kompetence til at fordele midlerne
hvordan bistanden koordineres med EU's øvrige bistandsmidler
i hvilket omfang Europa-Parlamentet har indflydelse på fondens virksomhed
Svar
Den altovervejende del af fællesskabsbistanden til AVS landene (tidviklingslande i Afrika,
Vestindien og Stillehavet) samt bistanden til de oversøiske lande og territorier (OLT) finansieres
gennem Den Europæiske Udviklingsfond — ikke over EU-budgettet. Den seneste europæiske
udviklingsfond (EUF 9) er oprettet ved en intern aftale af 18. september 2000 om finansiering og
forvaltning af Fællesskabets bistand efter finansprotokollen til Cotonou-aftalen, der er indgået
mellem AVS-landene, Det Europæiske Fællesskab og EU-medlemslandene. Folketingets samtykke
til Danmarks ratifikation af Cotonou-aftalen og den interne aftale ergivet med folketingsbeslutning
af 30. maj 2001. I den interne aftale fastlægges bl.a. EU-medlemslandenes samlede bidragsandel til
EUF 9. På forslag fra Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) - udarbejdet på
basis af det forventede udbetalingsbehov til henholdsvis bistand og lån - træffer EU's ministerråd
årligt beslutning om de samlede indbetalinger for det kommende år. Størrelsen af indbetalingerne
til fonden, der finder sted tre gange årligt, kan ændres af ministerrådet, såfremt der er behov
derfor.
Kommissionen administrerer de bistandsaktiviteter, der iværksættes med midler fra EUF 9. Den
Europæiske Investeringsbank administrerer lån gennem investeringsfaciliteten, der etableres som
en revolverende fond. Kommissionen og EIB bistås efter nærmere regler herom af udvalg med
repræsentanter for medlemslandene. I udvalgene træffes der især beslutning om programmering af
bistanden, om finansiering af projekter og om låne-finansiering.
Den største del af fællesskabsbistanden, der bl.a. ydes til landene i Asien og Latinamerika, til
Middelhavslandene, til nødhjælp og til fødevarebistand finansieres over Fællesskabets almindelige
budget. Bistanden administreres af Kommissionen, der bistås af rådgivende udvalg med
repræsentanter for medlemslandene. Der er særlige forordninger med regler om
bistandssamarbejdet med geografiske områder og om indsatser på tematiske områder som f.eks.
menneskerettigheder og demokrati. Degenerelle principper i EU-traktaten og i Rådets og
Kommissionens fælleserklæring af 10. november 2000 om Fællesskabets udviklingspolitikgælder
for alle dele af Fællesskabets udviklingssamarbejde. Gennemførelsen af bistanden i Kommissionen
varetages af en særlig enhed kaldet AIDCO (Aid Cooperation Office). Der kansåledes sikrestn
bred sammenhæng i fællesskabsbistanden.
Både EU-medlemslandenes bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond og den del af
fællesskabsbistanden, der ydes over EU-budgettet, indregnes med hvert enkelt EU-medlemslands
budgetandele i de enkelte medlemslandes rapportering til OECD/DAC om ydet udviklingsbistand
og indgår således i beregningen af de enkelte landes bistandsprocent.
Europa-Parlamentet har afgivet en positiv udtalelse om indgåelsen af Cotonou-aftalen i forbindelse
med Ministerrådets afgørelse herom. Regnskab for Kommissionens finansielle forvaltning af
midlerne i EUF 9 forelægges hvert år for Europa-Parlamentet med henblik på godkendelse.