Bekendtgørelse af 24. august 2005 af udlændingeloven

%.1
Integrationsudv. alm. del
bil.
Lovbekendtgørelse nr. 826af24. august 2005
MODTAGET
1 2 SEP, 2(05
93C
Den Centrale indlevering
Bekendtgørelse af udlændingeloven
Herved bekendtgøresudlændingeloven jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af14.juli 2004 med de ændringer,
der følger af lov nr. 429 af 9. juni 2004, lov nr. 324 af 18. maj 2005, lov nr. 402 af 1, juni 2005 og lov nr. 403
af 1. juni 2005. Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de ændringer, der følger af lov nr. 323 af 18. maj
20051), § 101 i lov nr. 428 af6. juni 2005, § 26 i lov nr. 430 af6. juni 2005, § 32 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, §
14 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, § 31 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 10 i lov nr. 554 af 24. juni 2005, da
lovene endnu ikke er trådt i kraft.
Kapitel 1
Udlændinges indrejse og ophold
§ 1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og
Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde
sig her i landet.
§ 2. Udlændinge, der er statsborgere i et land,
der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er
omfattet af aftalen om Det Europæiske økono-
miske Samarbejdsområde, kan indrejse og op-
holde sig her i landet i indtil 3 måneder fra ind-
rejsen eller, såfremt de pågældende er arbejdssø-
gende, i indtil 6 måneder fra indrejsen.
Stk. 2. Udlændinge, der er omfattet af de reg-
ler, der er nævnt i stk. 4 (EU-reglerne), men som
ikke er statsborgere i et af de i stk. 1 nævnte lan-
de (tredjelandsstatsborgere), kan indrejse og op-
holde sig her i landet i samme tidsrum som de i
stk. 1 nævnte personer. Tredjelandsstatsborgere
skal dog have deres pas eller anden rejselegiti-
mation viseret før indrejsen, medmindre de på-
gældende er fritaget for visum, jf. § 39, stk. 2.
Stk. 3. De begrænsninger, der følger af denne
lov, finder kun anvendelse på udlændinge, der er
omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er for-
eneligt med disse regler.
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere bestemmelser
til gennemførelse af Den Europæiske Unions
regler om visumfritagelse og om ophævelse af
indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse
med arbejdskraftens frie bevægelighed, etable-
ring og udveksling af tjenesteydelser m.v. Mini-
steren for flygtninge, indvandrere og integration
fastsætter nærmere bestemmelser om opholdstil-
ladelser efter § 6. Ministeren for flygtninge, ind-
vandrere og integration kan herved fravige be-
stemmelserne i denne lov, i det omfang det føl-
ger af EU-reglerne.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om,
at stk. 1-3 og de i medfør af stk. 4 fastsatte be-
stemmelser med de nødvendige ændringer også
skal anvendes i forhold til et tredjeland, der har
indgået overenskomst eller et hertil svarende ar-
rangement om visumfritagelse og om ophævelse
af indrejse- og opholdsbegrænsninger med Den
Europæiske Union eller dens medlemsstater.
§ 2 a. Ved Schengenkonventionen forstås i
denne lov konvention af 19. juni 1990 om gen-
nemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985
om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fæl-
les grænser med senere ændringer.
Stk. 2. Ved et Schengenland forstås i denne lov
et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen.
Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen,
Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn anses
dog ikke for Schengenlande i forhold til § 2 b,
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2005/4001-51
BC000295
Schultz Grafisk
Offentligt
UUI Alm.del - Bilag 135
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2004-05 (2. samling)
2
stk. 1-3, §§ 3, 4 og 4 b, § 10, stk. 2, nr. 4, § 19,
stk. 3 og 4, kapitel 4 a, § 28, stk. 1, nr. 6, § 28,
stk. 6, 2. pkt., § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt.,
§§ 58 f-58 h og § 59, stk. 1, nr. 1.
§ 2 b. Udlændinge, der har opholdstilladelse i
et andet Schengenland, har ret til at indrejse og
opholde sig her i landet i indtil 3 måneder pr.
halvår regnet fra datoen for den første indrejse i
Danmark eller et andet Schengenland end det
land, der har udstedt opholdstilladelsen. I de
nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid,
hvori udlændingen inden for halvåret har op-
holdt sig i Danmark eller et andet Schengenland
end det land, der har udstedt opholdstilladelsen.
Har udlændingen opholdstilladelse i et andet
nordisk land, fradrages dog ikke den tid, hvori
udlændingen har haft ophold i de andre nordiske
lande.
Stk. 2. Udlændinge, der har visum gyldigt for
alle Schengenlande, har ret til at indrejse og op-
holde sig her i landet inden for visummets gyl-
dighedsperiode. Varigheden af et sammenhæn-
gende ophold eller den samlede varighed af flere
på hinanden følgende ophold heri landet må dog
ikke overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra
datoen for den første indrejse i Schengenlande-
ne. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den
tid, hvori udlændingen inden for halvåret har op-
holdt sig i et andet Schengenland.
Stk. 3. Udlændinge, der har visum til ophold af
mere end 3 måneders varighed med gyldighed
begrænset til et andet Schengenland, har i med-
før af Schengenkonventionens artikel 18 ret til at
indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 må-
neder fra visummets oprindelige gyldighedsda-
to. Varigheden af et sammenhængende ophold
eller den samlede varighed af flere på hinanden
følgende ophold her i landet må dog ikke over-
stige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for
den første indrejse i Schengenlandene. I de
nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid,
hvori udlændingen inden for halvåret har op-
holdt sig i et andet Schengenland. Uden for de i
1. pkt. nævnte tilfælde har udlændinge med vi-
sum til ophold af mere end 3 måneders varighed
med gyldighed begrænset til et andet Schengen-
land alene ret til uden ugrundet ophold at rejse
gennem Danmark i medfør af Schengenkonven-
tionens artikel 18.
Stk. 4. Udlændinge, der har opholdstilladelse
eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet
Schengenland, har ret til uden ugrundet ophold
at rejse gennem Danmark i medfør af Schengen-
konventionens artikel 5, stk. 3.
§3. Udlændinge, der efter regler fastsat i med-
før af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, har ret til
at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3
måneder i løbet af en 6-måneders-periode regnet
fra datoen for den første indrejse i Schengenlan-
dene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages
den tid, hvori udlændingen inden for 6-måne-
ders-perioden har opholdt sig i Danmark eller et
andet Schengenland.
§3 a. Uanset bestemmelserne i §§ 1-3 skal ud-
lændinge med indrejseforbud, jf. § 32, have et
visum udstedt efter § 4 eller § 4 a for at indrejse
og opholde sig i Danmark. Tilsvarende gælder
for udlændinge, der ikke er omfattet af §§ 1-3.
De i 1. og 2. pkt. nævnte udlændinge må ikke op-
holde sig her i landet ud over det tidsrum, der er
angivet i det udstedte visum.
§ 4. Visum udstedes i medfør af Schengenkon-
ventionens artikel 12, jf. artikel 15, til at gælde
indrejse og ophold i alle Schengenlande. Visum
kan gives til en eller flere indrejser inden for et
nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af et sam-
menhængende ophold eller den samlede varig-
hed af flere på hinanden følgende ophold i Dan-
mark og de andre Schengenlande må dog ikke
overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen
for den første indrejse i Schengenlandene.
Stk. 2. Udstedelse af visum efter stk. 1 kan be-
tinges af, at den herboende reference stiller øko-
nomisk sikkerhed for betaling af et beløb på
50.000 kr.
Stk. 3. Beløbet nævnt i stk. 2 forfalder til beta-
ling, hvis udlændingen efter indrejsen uden for-
nøden tilladelse opholder sig i Danmark eller i et
andet Schengenland ud over det tidsrum, der er
angivet i det udstedte visum, jf. dog 2. pkt. Halv-
delen af beløbet nævnt i stk. 2 forfalder til beta-
ling, og det resterende beløb frigives, hvis ophol-
det varer op til en måned ud over det angivne
tidsrum. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse,
hvis udlændingen godtgør, at overskridelsen af
det angivne tidsrum skyldes omstændigheder,
der ikke kan lægges udlændingen til last.
Stk. 4. Beløbet nævnt i stk. 2 forfalder til beta-
ling, hvis udlændingen efter indrejsen
1) udvises efter reglerne i kapitel 4,
2) indgiver ansøgning om opholdstilladelse her
i landet, jf. dog stk. 5, eller
3
3) indgiver ansøgning om asyl i et andet Schen-
genland.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, for-
falder beløbet nævnt i stk. 2 ikke til betaling,
hvis udlændingen har indgået aftale eller fået til-
bud om ansættelse inden for et fagområde, hvor
der er mangel på særligt kvalificeret arbejds-
kraft, jf. § 9 a, stk. 1, og søger om opholdstilla-
delse på dette grundlag, eller hvis hensyn af hu-
manitær karakter afgørende taler derimod.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere regler for,
hvordan økonomisk sikkerhed efter stk. 2 skal
stilles, og for betaling afbeløb, der er forfaldet til
betaling efter stk. 3 og 4. Det i stk. 2 angivne be-
løb er fastsat i 2004-niveau og reguleres fra og
med 2005 en gang årligt den 1. januar efter sats-
reguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent.
§ 4 a. Uanset bestemmelserne i §§ 3-4 kan der
i særlige tilfælde udstedes visum, der begrænses
til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.
§ 4 b. En udlænding, der har opholdt sig i Dan-
mark eller et andet Schengenland i medfør af §§
2-3 a, kan i særlige tilfælde få forlænget sin ret
til ophold her i landet.
§ 4 c. En udlænding kan ikke få visum efter §
4, stk. 1, i en periode på 5 år, hvis der foreligger
sådanne omstændigheder som nævnt i § 4, stk. 3,
1. pkt., og stk. 4. Perioden udgør 3 år, hvis der
foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i
§ 4, stk. 3, 2. pkt. § 4, stk. 3, 3. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse. 1. og 2. pkt. finder ikke anven-
delse, hvis der foreligger ganske særlige grunde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., jf. § 4,
stk. 4, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis der
foreligger omstændigheder som nævnt i § 4, stk.
5, eller hvis udlændingen har indgivet ansøgning
om opholdstilladelse i medfør af§ 9, stk. 1, nr. 1
eller 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., jf. § 4, stk.
4, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse, hvis udlæn-
dingen har indgivet ansøgning om opholdstilla-
delse efter § 7 og medvirker til sagens oplysning,
jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på el-
ler frafald af ansøgningen selv udrejser eller
medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold.
§ 5. Udlændinge, der ikke efter §§ 1-3 a og 4 b
har ret til at opholde sig her i landet, må kun op-
holde sig her i landet, hvis de har opholdstilla-
delse.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte regler om, at børn
under 18 år, der har fast ophold hos forældre-
myndighedens indehaver, er fritaget for op-
holdstilladelse.
§ 6. Efter ansøgning gives der opholdstilladel-
se til udlændinge, der er omfattet afEU-reglerne,
jf. § 2, stk. 4 og 5, jf. dog § 9 a, stk. 1, 2. pkt., jf.
1. pkt., og stk. 5, for så vidt angår arbejdstagere,
der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen,
Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Un-
garn.
§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladel-
se til en udlænding, hvis udlændingen er omfat-
tet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilla-
delse til en udlænding, hvis udlændingen ved en
tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf
eller at blive underkastet tortur eller umenneske-
lig eller nedværdigende behandling eller straf.
En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som
en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan
nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået
beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændin-
gen har nær tilknytning til et andet land, hvor ud-
lændingen må antages at kunne opnå beskyttel-
se.
§8. Efter ansøgning gives der opholdstilladel-
se til udlændinge, der kommer hertil som led i en
aftale med De Forenede Nationers Højkommis-
sær for Flygtninge eller lignende international
aftale, og som er omfattet af flygtningekonventi-
onen af 28. juli 1951, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde gives
der efter ansøgning opholdstilladelse til udlæn-
dinge, der kommer hertil som led i en aftale som
nævnt i stk. 1, og som ved en tilbagevenden til
hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive un-
derkastet tortur eller anden umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf, jf. § 7, stk.
2.
Stk. 3. Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde
gives der efter ansøgning opholdstilladelse til
udlændinge, der kommer hertil som led i en afta-
le som nævnt i stk. 1, og som må antages at ville
opfylde grundprincipperne for at opnå opholds-
tilladelse efter en af udlændingelovens bestem-
melser, såfremt de var indrejst i Danmark som
asylansøgere.
Stk. 4. Ved udvælgelsen af udlændinge, der
4
meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal
der, medmindre særlige grunde taler derimod,
lægges vægt på udlændingenes mulighed for at
slå rod i Danmark og fa glæde afopholdstilladel-
sen, herunder deres sproglige forudsætninger,
uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familiefor-
hold, netværk, alder og motivation.
Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1-3 skal,
medmindre særlige grunde taler derimod, betin-
ges af, at udlændingen medvirker til en særlig
sundhedsundersøgelse og giver samtykke til, at
helbredsoplysningerne videregives til Udlæn-
dingestyrelsen og til kommunalbestyrelsen for
den kommune, hvortil udlændingen visiteres,
samt underskriver en erklæring vedrørende vil-
kår for genbosætning i Danmark.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration bestemmer den overordnede for-
deling af de udlændinge, der skal gives opholds-
tilladelse efter stk. 1-3.
§ 9. Der kan efter ansøgning gives opholdstil-
ladelse til
1) en udlænding over 24 år, som samlever på
fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivs-
forhold af længere varighed med en i Dan-
mark fastboende person over 24 år, der
a) har dansk indfødsret,
b)har statsborgerskab i et af de andre nordi-
ske lande,
c) har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 el-
ler
d)har haft tidsubegrænset opholdstilladelse
her i landet i mere end de sidste 3 år,
2) et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i
Danmark fastboende person eller dennes
ægtefælle, når barnet bor hos forældremyn-
dighedens indehaver og ikke gennem fast
samlivsforhold har stiftet selvstændig fami-
lie, og når den i Danmark fastboende person
a) har dansk indfødsret,
b)har statsborgerskab i et af de andre nordi-
ske lande,
c) har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 el-
ler
d)har tidsubegrænset opholdstilladelse eller
opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold,
3) en mindreårig udlænding med henblik på
ophold hos en anden i Danmark fastboende
person end forældremyndighedens indeha-
ver, når opholdstilladelsen gives med hen-
blik på adoption, ophold som led i et pleje-
forhold eller, hvis særlige grunde taler der-
for, ophold hos barnets nærmeste familie, og
når den i Danmark fastboende person
a) har dansk indfødsret,
b)har statsborgerskab i et af de andre nordi-
ske lande,
c) har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 el-
ler
d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller
opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold.
Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal
betinges af, at ansøgeren og den herboende per-
son underskriver en erklæring om efter bedste
evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og even-
tuelle medfølgende udenlandske børns danskud-
dannelse og integration i det danske samfund.
Stk. 3. Opholdstilladelse til en samlever efter
stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at den herboende
person påtager sig at forsørge ansøgeren. Op-
holdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmin-
dre ganske særlige grunde taler derimod, betin-
ges af, at den herboende person, som det påhviler
at forsørge ansøgeren, eller som har påtaget sig
at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand
hertil, jf. stk. 22.
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal,
medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, afgørende taler der-
imod, betinges af, at den herboende person, som
det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økono-
misk sikkerhed for 50.000 kr. til dækning af
eventuelle fremtidige offentlige udgifter til
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller inte-
grationsloven til ansøgeren, jf. stk. 20. Økono-
misk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning
nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stil-
let sikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge,
der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr.
1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9
i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller modtaget bevis for aktiv deltagelse
ved uddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og inte-
gration fastsætter nærmere regler for, hvordan
økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal stilles.
Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2002-ni-
veau og reguleres fra og med 2003 en gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, j£
lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal,
5
medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, afgørende taler der-
imod, betinges af, at den herboende person, som
det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode
på 1 år inden tidspunktet for indgivelsen af an-
søgningen og frem til meddelelsen afopholdstil-
ladelsen ikke har modtaget hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk.
23.
Stk 6. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal,
medmindre særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at
den herboende person godtgør at råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 24.
Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra
a, når den herboende person ikke har haft dansk
indfødsret i 28 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-d,
kan, medmindre ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, taler derimod,
kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlever-
nes samlede tilknytning til Danmark er større
end ægtefællernes eller samlevernes samlede til-
knytning til et andet land. Herboende personer
med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlan-
det inden det fyldte 6. år, og som senest i forbin-
delse med adoptionen har erhvervet dansk ind-
fødsret, anses for at have haft dansk indfødsret
fra fødslen.
Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan
ikke, medmindre ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, afgørende taler
derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt,
om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet
er etableret efter begge parters eget ønske. Er
ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet
etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt
nærmere beslægtede, anses det, medmindre sær-
lige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet
er indgået eller samlivsforholdet er etableret ef-
ter begge parters eget ønske.
Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan
ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at
antage, at det afgørende formål med ægteskabets
indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet
er at opnå opholdstilladelse.
Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan, medmindre ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, taler derfor,
ikke gives, såfremt den herboende person inden
for en periode på 10 år inden tidspunktet for af-
gørelsen for et eller flere forhold begået mod en
ægtefælle eller samlever ved endelig dom er
idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-
overtrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter, for overtrædelse af straffelovens
§§ 213, 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216
eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 237, 244-
246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.
Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan ikke gives, såfremt ansøgning herom er ind-
givet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens
barn om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
hvorpå der meddeles afslag efter stk. 16. Dette
gælder dog ikke, hvis ansøgerens barn kan hen-
vises til at tage ophold hos nærtstående familie i
hjemlandet og hensynet til barnets tarv ikke taler
derimod, eller hvis ganske særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed, i øvrigt taler
derimod.
Stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, be-
tinges af, at den herboende person, som det på-
hviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i
stand hertil, jf. stk. 22. Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige
hensyn taler derfor, betinges af, at den herboen-
de person godtgør at råde over sin egen bolig af
rimelig størrelse, jf. stk. 24.
Stk. 13. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan i tilfælde, hvor ansøgeren og en af ansøge-
rens forældre er bosiddende i hjemlandet eller et
andet land, kun gives, såfremt ansøgeren har el-
ler har mulighed for at opnå en sådan tilknytning
til Danmark, at der er grundlag for en vellykket
integration her i landet. Dette gælder dog ikke,
hvis ansøgningen indgives senest 2 år efter, at
den herboende person opfylder betingelserne i
stk. 1, nr. 2, eller hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler der-
imod.
Stk. 14. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan i tilfælde, hvor ansøgeren tidligere har haft
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, som er bort-
faldet efter § 17, kun gives, såfremt hensynet til
ansøgerens tarv taler derfor.
Stk. 15. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan ikke gives, såfremt dette åbenbart vil stride
mod ansøgerens tarv, jf. stk. 25.
Stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan, medmindre ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, taler derfor,
6
ikke gives, såfremt den i Danmark fastboende
person eller dennes ægtefælle eller samlever in-
den for en periode på 10 år inden tidspunktet for
afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et
eller flere mindreårige børn ved endelig dom er
idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-
overtrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter, for overtrædelse af straffelovens
§ 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§ 213, 216-219,
222 eller 223, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-219,
222 eller 223, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 230,
232, 235, 237, 244-246, 250, 260, 261, § 262 a,
stk. 2, eller § 266.
Stk. 17. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3,
skal betinges af, at den herboende person påtager
sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i
stand hertil, jf. stk. 22. Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 3, når opholdstilladelsen gives med
henblik på ophold hos barnets nærmeste familie,
skal endvidere betinges af, at den herboende per-
son godtgør at råde over sin egen bolig afrimelig
størrelse, jf. stk. 24.
Stk. 18. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være
opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan an-
søgning herom ikke indgives, behandles eller til-
lægges opsættende virkning her i landet, med-
mindre ganske særlige grunde, herunder hensy-
net til familiens enhed, taler derfor. Har udlæn-
dingen på tidspunktet for ansøgningen lovligt
ophold her i landet i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b el-
ler § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilla-
delse efter §§ 6-9 f, kan ansøgning om opholds-
tilladelse efter stk. 1, nr. 1 eller 2, dog indgives,
behandles og tillægges opsættende virkning,
medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 19. Er en opholdstilladelse betinget af, at
den herboende person (garanten) har påtaget sig
at forsørge ansøgeren, og har skullet godtgøre at
være i stand hertil, jf. stk. 3 og stk. 17, 1. pkt.,2
og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal
kommunalbestyrelsen pålægge garanten at yde
betaling for hjælpen. Betalingen skal af kommu-
nalbestyrelsen inddrives hos garanten efter reg-
lerne om inddrivelse af personlige skatter. 1. og
2. pkt. finder ikke anvendelse for offentlige ud-
gifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og
integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at
den pågældende er meddelt tidsubegrænset op-
holdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et
andet grundlag.
Stk. 20. Er en opholdstilladelse betinget af, at
den herboende person har skullet stille økono-
misk sikkerhed, jf. stk. 4, og ydes der senere an-
søgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik el-
ler integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen
tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikker-
hed, som betaling for hjælpen. Stk. 19, 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration fastsætter
nærmere regler om, hvordan tvangsinddrivelse
efter 1. pkt. skal ske.
Stk. 21. Kommunalbestyrelsen kan uden sam-
tykke fra den herboende person og ansøgeren af-
give en udtalelse til Udlændingestyrelsen til
brug for behandlingen af en sag efter stk. 1 om
de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold
vedrørende den herboende person og ansøgeren,
som kommunalbestyrelsen skønner vil være af
betydning for afgørelsen af sagen.
Stk. 22. Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalel-
se om, hvorvidt den herboende person, som det
påhviler at forsørge ansøgeren, er i stand hertil,
jf. stk. 3, stk. 12, 1. pkt., og stk. 17, 1. pkt. Mini-
steren for flygtninge, indvandrere og integration
fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan
anses for godtgjort, at den herboende person,
som det påhviler at forsørge ansøgeren, er i stand
hertil, jf. stk. 3, stk. 12, 1. pkt., og stk. 17, 1. pkt.,
og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1.
pkt.
Stk. 23. Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalel-
se om, hvorvidt den herboende person siden 1 år
inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen
har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpo-
litik eller integrationsloven, jf. stk. 5.
Stk. 24. Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalel-
se om den herboende persons boligforhold, her-
under antallet af beboelsesrum og beboere i bo-
ligen. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke
fra den herboende person til brug for sin udtalel-
se efter 1. pkt. samkøre Det Fælleskommunale
Persondatasystem med Bygnings- og Boligregi-
stret (BBR) med det formål at tilvejebringe op-
lysning om antallet af beboelsesrum i boligen og
antallet afbeboere, der er tilmeldt den pågælden-
de adresse. Ministeren for flygtninge, indvandre-
re og integration fastsætter nærmere regler om,
7
hvornår det kan anses for godtgjort, at den her-
boende person råder over sin egen bolig af rime-
lig størrelse, jf. stk. 6, stk. 12, 2. pkt., og stk. 17,
2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse
efter 1. pkt.
Stk. 25. Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalel-
se om, hvorvidt meddelelse af opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 2, åbenbart vil stride mod ansøge-
rens tarv, jf. stk. 15. Kommunalbestyrelsens ud-
talelse afgives uden samtykke fra den eller de
personer, som udtalelsen angår.
§ 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholds-
tilladelse til en udlænding, hvis væsentlige be-
skæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hen-
syn taler for at imødekomme ansøgningen, her-
under hvis udlændingen kan a ansættelse inden
for et fagområde, hvor der er mangel på særligt
kvalificeretarbejdskraft.Forarbejdstagere,derer
statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen,
Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, fmder
1. pkt. alene anvendelse, hvis der ikke kan gives
de pågældende opholdstilladelse i medfør af stk.
5.
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholds-
tilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse
efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter
§ 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter
§ 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættel-
sesforhold af længere varighed eller gennem en
længere periode har drevet selvstændig erhvervs-
virksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller er-
hvervsmæssige hensyn taler derfor.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være
opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan an-
søgning herom ikke indgives, behandles eller til-
lægges opsættende virkning her i landet, med-
mindre særlige grunde taler derfor.
Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter
stk. 2 kan kun indgives af en udlænding, der op-
holder sig her i landet. Ansøgninger, der indgi-
ves senere end 7 dage efter, at der er truffet en-
delig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller
om inddragelse af udlændingens opholdstilladel-
se efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke behandles
eller tillægges opsættende virkning her i landet,
medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 5. Der kan efter ansøgning gives opholds-
tilladelse til en udlænding, der er statsborger i
Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slo-
venien, Tjekkiet eller Ungarn,
1) hvis den pågældende har indgået aftale eller
fået tilbud om ordinær fuldtidsansættelse
hos en herværende arbejdsgiver i henhold til
en hos arbejdsgiveren gældende dansk over-
enskomst, der vedrører det pågældende ar-
bejde, og hvor der som aftalepart på lønmod-
tagersiden mindst er tale om en lokal fagfor-
ening, som er medlem af en landsdækkende
lønmodtagerorganisation,
2) hvis den pågældende på et arbejdsområde,
hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvan-
ligvis alene er reguleret i en individuel an-
sættelseskontrakt, har indgået aftale eller
fået tilbud om ordinær fuldtidsansættelse
hos en herværende arbejdsgiver som forsker,
underviser, funktionær i en ledende stilling
eller specialist m.v., eller
3) hvis den pågældende uden for de i nr. 1 og 2
nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået
tilbud om ordinær fuldtidsansættelse hos en
herværende arbejdsgiver på sædvanlige løn-
og ansættelsesvilkår.
Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 5 skal betin-
ges af, at den herværende arbejdsgiver er regi-
streret hos de statslige told- og skattemyndighe-
der som indeholdelsespligtig efter kildeskattelo-
ven. Udlændingestyrelsen kan indhente oplys-
ning herom fra skattemyndighederne. Oplysnin-
gerne kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 5 kan ikke
gives, såfremt den herværende arbejdsgiver er
omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette
gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt over-
enskomststridig eller på anden måde retsstridig.
Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 5, nr. 3, skal
betinges af, at den indgåede ansættelsesaftale el-
ler det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de
i § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at
underrette lønmodtageren om vilkårene for an-
sættelsesforholdet nævnte oplysninger.
Stk. 9. I sager vedrørende opholdstilladelse ef-
ter stk. 5, nr. 3, afgiver den herværende arbejds-
giver over for Udlændingestyrelsen erklæring
om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er
sædvanlige, og om, hvorvidt de i stk. 8 nævnte
oplysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen el-
ler -tilbuddet.
Stk. 10. Det regionale arbejdsmarkedsråd afgi-
ver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en
udtalelse om, hvorvidt de i stk. 1, 2, 5 eller 8 an-
givne betingelser efter det regionale arbejdsmar-
kedsråds opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan
indhentes i elektronisk form.
8
Stk. 11. Udlændingestyrelsen videregiver uden
udlændingens samtykke oplysning om medde-
lelse af opholdstilladelse efter stk. 5 til det regi-
onale arbejdsmarkedsråd. Udlændingestyrelsen
kan i den forbindelse, herunder i elektronisk
form, videregive følgende oplysninger:
1) Lønmodtagerens navn.
2) Arbejdsgiverens navn og adresse og arbejds-
stedets beliggenhed.
3) Lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel,
rang, stilling og jobkategori.
4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
og dets forventede varighed, hvis der ikke er
tale om tidsubestemt ansættelse.
5) Den normale daglige eller ugentlige arbejds-
tid.
§ 9 b. Der kan efter ansøgning gives opholds-
tilladelse til en udlænding, der uden for de i § 7,
stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en så-
dan situation, at væsentlige hensyn afhumanitær
karakter afgørende taler for at imødekomme an-
søgningen.
Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter
stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der op-
holder sig her i landet, og som er registrerede
som asylansøgere efter § 48 e, stk. 1, og er med-
delt afslag på ansøgningen om opholdstilladelse
efter § 7 af Udlændingestyrelsen. Ved behand-
lingen af en ansøgning om opholdstilladelse ef-
ter stk. 1 kan Ministeriet for Flygtninge, Indvan-
drere og Integration uden ansøgerens samtykke
indhente de akter, der er indgået i sagen om op-
holdstilladelse til ansøgeren efter § 7, fra Udlæn-
dingestyrelsen eller Flygtningenævnet samt ind-
hente helbredsoplysninger om ansøgeren fra ind-
kvarteringsoperatøren og Udlændingestyrelsen.
§ 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholds-
tilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler derfor. Medmindre særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, taler derimod,
betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge
af en familiemæssig tilknytning til en herboende
person af, at de i § 9, stk. 2-17, nævnte betingel-
ser er opfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 19-25,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholds-
tilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag
på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
hvis
1) udsendelse afudlændingen, jf. § 30, ikke har
været mulig i mindst 18 måneder,
2) udlændingen har medvirket ved udsendel-
sesbestræbelserne i sammenhængende 18
måneder, og
3) udsendelse efter de foreliggende oplysnin-
ger for tiden må anses for udsigtsløs.
Stk. 3. Der kan gives opholdstilladelse til:
1) En uledsaget udlænding, der inden det fyldte
18. år har indgivet ansøgning om opholdstil-
ladelse i medfør af § 7, hvis der efter det,
som er oplyst om udlændingens personlige
forhold, er særlige grunde til at antage, at ud-
lændingen ikke bør gennemgå en asylsags-
behandling.
2) En uledsaget udlænding, der inden det fyldte
18. år har indgivet ansøgning om opholdstil-
ladelse i medfør af § 7, hvis der er grund til
at antage, at udlændingen uden for de i § 7,
stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil blive stillet i
en reel nødsituation ved en tilbagevenden til
hjemlandet.
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være
opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan an-
søgning herom ikke indgives, behandles eller til-
lægges opsættende virkning her i landet, med-
mindre særlige grunde, herunder hensynet til fa-
miliens enhed, taler derfor.
§ 9 d. Efter ansøgning gives der opholdstilla-
delse til en udlænding, som tidligere har haft
dansk indfødsret, medmindre udlændingens dan-
ske indfødsret er frakendt ved dom efter§ 8 A el-
ler § 8 B i lov om dansk indfødsret.
§ 9 e. Der kan gives opholdstilladelse til en ud-
lænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepu-
blikken Jugoslavien, der har eller har haft op-
holdstilladelse i medfør af lov om midlertidig
opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovopro-
vinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Ko-
sovonødloven), eller som på grundlag af en an-
søgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet
inden den 30. april 1999 er eller har været regi-
streret som asylansøger efter reglerne i § 48 e,
stk. 1, såfremt udlændingen må antages at have
behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
§ 9 f. Der kan efter ansøgning gives opholds-
tilladelse til
1) en udlænding, der her i landet skal virke som
religiøs forkynder,
2) en udlænding, der her i landet skal virke som
missionær, eller
9
3) en udlænding, der her i landet skal virke in-
den for et religiøst ordenssamfund.
Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betin-
ges af, at udlændingen godtgør at have tilknyt-
ning til folkekirken eller et anerkendt eller god-
kendt trossamfund her i landet. Meddelelse af
opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at an-
tallet af udlændinge med opholdstilladelse efter
stk. 1 inden for trossamfundet står i rimeligt for-
hold til trossamfundets størrelse.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betin-
ges af, at udlændingen godtgør at have en rele-
vant baggrund eller uddannelse for at virke som
religiøs forkynder eller missionær eller inden for
et religiøst ordenssamfund.
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betin-
ges af, at udlændingen og personer, der medde-
les opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, ikke modtager of-
fentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i
landet.
Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke
meddeles, hvis der er grund til at antage, at ud-
lændingen vil udgøre en trussel mod den offent-
lige tryghed, den offentlige orden, sundheden,
sædeligheden eller andres rettigheder og pligter.
Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være
opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan an-
søgning herom ikke indgives, behandles eller til-
lægges opsættende virkning her i landet, med-
mindre særlige grunde taler derfor.
§ 10. En udlænding kan ikke gives opholdstil-
ladelse efter §§ 6-9 f, hvis
1) udlændingen må anses for en fare for statens
sikkerhed,
2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel
mod den offentlige orden, sikkerhed eller
sundhed eller
3) udlændingen anses for omfattet afartikel 1 F
i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2. En udlænding kan uden for de i stk. 1
nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grun-
de, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 6-9 f,
hvis
1) udlændingen uden for landet er dømt for et
forhold, som kunne medføre udvisning efter
§§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var
sket her i landet,
2) der er alvorlig grund til at antage, at udlæn-
dingen uden for landet har begået en lov-
overtrædelse, som kunne medføre udvisning
efter §§ 22, 23 eller 24,
3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som
kunne medføre udvisning efter reglerne i ka-
pitel 4,
4) udlændingen ikke er statsborger i et Schen-
genland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, og er indberettet til
Schengeninformationssystemet som uøn-
sket i medfør af Schengenkonventionen, el-
ler
5) udlændingen på grund af smitsom sygdom
eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må an-
tages at ville frembyde fare eller væsentlige
ulemper for sine omgivelser.
Stk. 3. En udlænding, som har indrejseforbud,
jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter
§§ 22-25, kan ikke gives opholdstilladelse efter
§§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derfor. En ud-
lænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1,
i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a eller 25
b, kan gives opholdstilladelse efter § 7 og § 8,
stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler
derimod.
Stk. 4. En udlænding, som har indrejseforbud,
jf. § 32, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse
efter § 6, § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, medmindre gan-
ske særlige grunde, herunder hensynet til famili-
ens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter ud-
rejsen.
§11.Opholdstilladelse efter §§ 7-9 fmeddeles
med mulighed for varigt ophold eller med hen-
blik på midlertidigt ophold her i landet. Opholds-
tilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse
meddelt med mulighed for varigt ophold forlæn-
ges efter ansøgning, medmindre der er grundlag
for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
Stk. 3. Efter ansøgning meddeles der tidsube-
grænset opholdstilladelse til en udlænding, som
har boet lovligt her i landet i mere end de sidste
7 år, og som i hele denne periode har haft op-
holdstilladelse på det samme grundlag efter §§
7-9 e, jf. dog stk. 7-9, medmindre der er grundlag
for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19. En
udlænding med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,
nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.
Stk. 4. Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt.,
ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning medde-
10
les tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. dog stk.
7-9, til en udlænding, der
1) har boet lovligt her i landet i mere end de
sidste 5 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse på det samme grundlag ef-
ter §§ 7-9 e,
2) i de sidste 3 år inden indgivelsen af ansøg-
ningen og frem til meddelelsen af tidsube-
grænset opholdstilladelse har været fast til-
knyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager
eller selvstændig erhvervsdrivende her i lan-
det og må antages fortsat at være dette,
3) i de sidste 3 år inden indgivelsen af ansøg-
ningen og frem til meddelelsen af tidsube-
grænset opholdstilladelse ikke har modtaget
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven og
4) har opnået en væsentlig tilknytning til det
danske samfund.
Stk. 5. Uanset at betingelsen i stk. 4, nr. 1, ikke
er opfyldt, kan der, hvis ganske særlige grunde
taler derfor, meddeles tidsubegrænset opholds-
tilladelse efter stk. 4, jf. dog stk. 7-9, til en ud-
lænding, der har boet lovligt her i landet i mere
end de sidste 3 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse på det samme grundlag efter
§§ 7-9 e.
Stk. 6. Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt.,
og stk. 4 og 5 ikke er opfyldt, kan der efter an-
søgning meddeles tidsubegrænset opholdstilla-
delse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for
at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 7-9.
Stk. 7. En udlænding kan ikke meddeles tids-
ubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen
er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf
af denne varighed, for overtrædelse af
1) lov om euforiserende stoffer, straffelovens §
191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
eller straffelovens § 191,
2) udlændingelovens § 59, stk. 7, eller straffe-
lovens § 125 a eller
3) bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og
13 eller straffelovens § 119, stk. 1 og 2, §
180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186,
stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 210, stk. 1 og
3, jf. stk. 1, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf.
§§ 216 og 222, § 237, § 245, § 245 a, § 246,
§ 252, stk. 2, § 261, stk. 2, eller § 288.
Stk. 8. Medmindre særlige grunde taler derfor,
kan en udlænding, der uden for de i stk. 7 nævnte
tilfælde her i landet er idømt betinget eller ube-
tinget frihedsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge, der indebærer eller giver mulighed for fri-
hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter, ikke
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før
efter udløbet af de i § 11 a nævnte tidsrum.
Stk. 9. Medmindre særlige grunde taler deri-
mod, er meddelelse af tidsubegrænset opholds-
tilladelse betinget af, at udlændingen
1) har gennemført et tilbudt introduktionspro-
gram efter integrationsloven eller, hvis det
ikke er tilfældet, har gennemført et andet
forløb, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 11,
2) har bestået en af ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration godkendt dansk-
prøve, jf. stk. 11, og
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige, jf.
stk. 11.
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan uden sam-
tykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Ud-
lændingestyrelsen om de af kommunalbestyrel-
sen bekendte forhold vedrørende den pågælden-
de, som kommunalbestyrelsen skønner vil være
af betydning for afgørelse af en sag om forlæn-
gelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller
om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-
delse. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt
opholdstilladelse som følge af familiemæssig til-
knytning til en herboende person, kan kommu-
nalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen
og den herboende person afgive en udtalelse til
Udlændingestyrelsen om de af kommunalbesty-
relsen bekendte forhold vedrørende de pågæl-
dende, som kommunalbestyrelsen skønner vil
være af betydning for afgørelse af en sag som
nævnt i 1. pkt.
Stk. 11. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere regler for an-
vendelsen af stk. 3-6 og 9 og for kommunalbe-
styrelsens udtalelse efter integrationslovens §
52.
§ 11 a. Betinget frihedsstraf er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
3 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom,
dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er
fastsat i dommen.
Stk. 2. Ubetinget frihedsstraf er uden for de i §
11, stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for medde-
11
lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i føl-
gende tidsrum:
1) Ubetinget frihedsstraf i under 60 dage er til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse i 5 år fra tidspunktet for løs-
ladelse.
2) Ubetinget frihedsstraf i 60 dage eller mere,
men under 6 måneder, er til hinder for med-
delelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
8 år fra tidspunktet for løsladelse.
3) Ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller me-
re, men under 1 år, er til hinder for meddelel-
se aftidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år
fra tidspunktet for løsladelse.
4) Ubetinget frihedsstraf i 1 år eller mere, men
under 2 år, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra
tidspunktet for løsladelse.
5) Ubetinget frihedsstraf i 2 år eller mere er til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for løs-
ladelse.
Stk. 3. Prøveløslades udlændingen, regnes de i
stk. 2, nr. 2-5, nævnte tidsrum fra dette tids-
punkt.
Stk. 4. Anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en
betinget eller ubetinget frihedsstraf, er uden for
de i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
følgende tidsrum:
1) Dom til ambulant behandling med mulighed
for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§
68 og 69, er til hinder for meddelelse af tids-
ubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tids-
punktet for rettens endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse, dog mindst 3
år fra tidspunktet for rettens endelige be-
stemmelse om idømmelse af foranstaltnin-
gen, jf. stk. 5.
2) Dom til behandling i hospital, jf. straffelo-
vens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse
om foranstaltningens ophævelse, dog mindst
6 år fra tidspunktet for rettens endelige be-
stemmelse om idømmelse af foranstaltnin-
gen, jf. stk. 5.
3) Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelo-
vens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse
om foranstaltningens ophævelse, dog mindst
8 år fra tidspunktet for rettens endelige be-
stemmelse om idømmelse af foranstaltnin-
gen, jf. stk. 5.
4) Dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. §
70, og § 70, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse
om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.
Stk. 5. Ved efterfølgende ændringer af en afde
i stk. 4 nævnte retsfølger beregnes udstræknin-
gen af tidsrummet ud fra den sidst idømte rets-
følge.
Stk. 6. Dom til ungdomssanktion, jf. straffelo-
vens § 74 a, er til hinder for meddelelse af tids-
ubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tidspunk-
tet for foranstaltningens ophør.
Stk. 7. Er udlændingen flere gange idømt be-
tinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertræ-
delser, der ville have medført straf af denne ka-
rakter, beregnes de i stk. 1, 2 og 4 nævnte tids-
rum ud fra den sidst idømte retsfølge, medmin-
dre tidsrummet herved bliver kortere end det
tidsrum, der efter stk. 1, 2 eller 4 er gældende for
udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge.
§11 b. Straf for overtrædelse af § 59, stk. 2, er
uanset bestemmelsen i § 11 a til hinder for med-
delelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10
år, i gentagelsestilfælde i 15 år, regnet fra løsla-
delsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af en-
delig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb el-
ler tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at
det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det
seneste udløb af karenstiden, lægges til grund
ved beregningen.
§ 12. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere regler om op-
holdstilladelser, herunder om adgangen til op-
holdstilladelse, om tilladelsernes varighed, og
om de betingelser, der kan fastsættes for ophol-
det.
Kapitel 2
Arbejde
§ 13. Udlændinge skal have arbejdstilladelse
for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for
at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller
for mod eller uden vederlag at udføre tjeneste-
12
ydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves til-
lige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfar-
tøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæs-
sigt ankommer til dansk havn eller lufthavn.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere bestemmelser
om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til
arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen.
§ 14. Følgende udlændinge er fritaget for krav
om arbejdstilladelse:
1) Udlændinge, der er statsborgere i et andet
nordisk land, jf. § 1.
2) Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne,
jf. §§ 2 og 6, dog ikke statsborgere i Estland,
Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Sloveni-
en, Tjekkiet og Ungarn.
3) Udlændinge med tidsubegrænset opholdstil-
ladelse.
4) Udlændinge med opholdstilladelse efter §§
7, 8, 9, 9 b, 9 d eller 9 e.
5) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9
c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt i umiddel-
bar forlængelse af en opholdstilladelse efter
§ 9 b.
6) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9
c, når tilladelsen er meddelt en udlænding,
der har indgivet ansøgning om opholdstilla-
delse efter § 7.
7) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9
c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt som følge
af en familiemæssig tilknytning til en herbo-
ende person.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan bestemme, at andre udlændin-
ge er fritaget for krav om arbejdstilladelse.
§ 15. Der kan knyttes betingelser til en ar-
bejdstilladelse.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere regler om ar-
bejdstilladelser, herunder om tilladelsernes ind-
hold og varighed og om de betingelser, der kan
knyttes til en tilladelse.
§ 16. Arbejdsministeren kan fastsætte regler
om, at en udlænding, som har arbejdstilladelse
eller er fritaget for krav herom, skal være med-
lem afen arbejdsløshedskasse, og om, at den, der
beskæftiger en udlænding, skal underrette ar-
bejdsformidlingen.
Stk. 2. Den, der beskæftiger en udlænding, skal
på begæring meddele vedkommende myndighed
de nødvendige oplysninger til konstatering af,
om udlændingen arbejder lovligt her i landet.
Kapitel 3
Bortfaldog inddragelse afopholdstilladelser og
arbejdstilladelser
§ 17. En opholdstilladelse bortfalder, når ud-
lændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilla-
delsen bortfalder endvidere, når udlændingen
har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på
hinanden følgende måneder. Er udlændingen
meddelt opholdstilladelse med mulighed for va-
rigt ophold, og har udlændingen lovligt boet
mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstil-
ladelsen dog først, når udlændingen har opholdt
sig uden for landet i mere end 12 på hinanden
følgende måneder. I de nævnte tidsrum medreg-
nes ikke fravær på grund af værnepligt eller tje-
neste, der træder i stedet herfor.
Stk. 2. Det kan dog efter ansøgning bestem-
mes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.
Stk. 3. En opholdstilladelse, der er givet i med-
før af §§ 7-8, ophører først efter stk. 1, når ud-
lændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet
eller har opnået beskyttelse i et tredje land.
§ 17 a. Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder
en opholdstilladelse først, når en udlænding, der
med henblik på at tage varigt ophold vender til-
bage til hjemlandet eller det tidligere opholds-
land, har opholdt sig uden for landet i mere end
12 på hinanden følgende måneder og har op-
holdstilladelse efter
1) §§ 7 eller 8,
2) § 9 b,
3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter § 9 b,
4) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlæn-
ding, der har indgivet ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 7,
5) § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsubegræn-
set,
6) § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en fami-
liemæssig tilknytning til en person omfattet
af nr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller
7) et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis
det bestemmes efter ansøgning.
Stk. 2. Det kan efter ansøgning bestemmes, at
opholdstilladelsen for en udlænding omfattet af
stk. 1 først skal anses for bortfaldet, når der er
13
forløbet højst 12 måneder efter den i stk. 1 nævn-
te periode.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse for en
udlænding omfattet af stk. 1, nr. 6, hvis udlæn-
dingen vender tilbage til hjemlandet eller det tid-
ligere opholdsland sammen med den person, til
hvem udlændingen har den familiemæssige til- 2)
knytning, der har dannet grundlag for opholdstil-
ladelsen.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder
en opholdstilladelse først, når en udlænding, der
med henblik på at tage varigt ophold vender til-
bage til hjemlandet eller det tidligere opholds-
land, har opholdt sig uden for Danmark i mere
end 3 på hinanden følgende måneder og har op-
holdstilladelse efter
1) § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsbegræn-
set,
2) § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en fami-
liemæssig tilknytning til en person omfattet
af nr. 1, jf. dog stk. 5, eller
3) et andet grundlag end nævnt i nr. 1 og 2, hvis
det bestemmes efter ansøgning.
Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse for en ud-
lænding omfattet af stk. 4, nr. 2, hvis udlændin-
gen vender tilbage til hjemlandet eller det tidli-
gere opholdsland sammen med den person, til
hvem udlændingen har den familiemæssige til-
knytning, der har dannet grundlag for opholdstil-
ladelsen.
Stk. 6. En udlænding kan kun &I gang bevare
sin opholdstilladelse i henhold til stk. 1-5.
§ 18. Retten til ophold her i landet bortfalder, 6)
når der af forsørgelsesmæssige grunde er truffet
afgørelse om, at en udlænding, der ikke har de
fornødne midler til sit underhold, skal hjemsen-
des.
§ 18 a. En opholdstilladelse bortfalder, når en
udlænding erhverver dansk indfødsret.
Stk. 2. En udlænding, hvis danske indfødsret er
blevet frakendt ved dom efter § 8 A i lov om
dansk indfødsret, kan generhverve den opholds-
tilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1.
Stk. 3. Generhvervelse efter stk. 2 er betinget
af, at der ikke ville være grundlag for at inddrage
den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk.
1, jf. § 19.
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan
inddrages:
1) Når grundlaget for ansøgningen eller op-
holdstilladelsen var urigtigt eller ikke læn-
3)
4)
5)
7)
8)
gere er til stede, herunder når udlændingen
har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og
forholdene, der har begrundet opholdstilla-
delsen, har ændret sig på en sådan måde, at
udlændingen ikke længere risikerer forføl-
gelse, jf. §§ 7 og 8.
Når udlændingen ikke har fornødent pas el-
ler anden rejselegitimation, jf. § 39, der gi-
ver adgang til tilbagerejse til udstederlandet.
Når udlændingen undlader at overholde de
betingelser, der er fastsat for opholdstilladel-
sen eller for en arbejdstilladelse. Betingel-
serne skal udtrykkeligt være tilkendegivet,
og det skal skriftligt være indskærpet udlæn-
dingen, at tilsidesættelse vil medføre inddra-
gelse.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at en
herboende person godtgør at være i stand til
at forsørge udlændingen, jf. § 9, stk. 3, stk.
12, 1. pkt., og stk. 17, 1. pkt., og den herbo-
ende person ikke længere kan godtgøre det-
te. Bestemmelserne i § 9, stk. 22, finder til-
svarende anvendelse.
Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at
en herboende person godtgør at være i stand
til at forsørge udlændingen, fordi ganske
særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 3,
og disse ganske særlige grunde ikke længere
foreligger, og den herboende person ikke
kan godtgøre at være i stand til at forsørge
udlændingen. Bestemmelserne i § 9, stk. 22,
finder tilsvarende anvendelse.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at en
herboende person godtgør at råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6,
stk. 12, 2. pkt., og stk. 17, 2. pkt., og den her-
boende person ikke længere kan godtgøre
dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 24, finder
tilsvarende anvendelse.
Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at
en herboende person godtgør at råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige
grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 6, stk. 12,
2. pkt., og stk. 17, 2. pkt., og disse særlige
grunde ikke længere foreligger, og den her-
boende person ikke kan godtgøre at råde
over sin egen bolig af rimelig størrelse. Be-
stemmelserne i § 9, stk. 24, finder tilsvaren-
de anvendelse.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at ud-
lændingen og personer, der meddeles op-
holdstilladelse som følge af familiemæssig
14
tilknytning til udlændingen, ikke modtager
offentlig hjælp til forsørgelse under ophol-
det her i landet, jf. § 9 f, stk. 4, og udlændin-
gen eller personer, der meddeles opholdstil-
ladelse som følge af familiemæssig tilknyt-
ning til udlændingen, modtager offentlig
hjælp til forsørgelse. Kommunalbestyrelsen
afgiver efter anmodning fra Udlændingesty-
relsen en udtalelse om, hvorvidt udlændin-
gen eller personer, der meddeles opholdstil-
ladelse som følge af familiemæssig tilknyt-
ning til udlændingen, under opholdet her i
landet har modtaget offentlig hjælp til for-
sørgelse.
Stk. 2. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset
opholdstilladelse kan altid inddrages,
1) når udlændingen har opnået opholdstilladel-
sen ved svig,
2) når der foreligger oplysninger om forhold,
som efter reglerne i § 10, stk. 1, ville udeluk-
ke udlændingen fra opholdstilladelse,
3) når der foreligger oplysninger om forhold,
som efter reglerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og 2,
ville udelukke udlændingen fra opholdstilla-
delse.
Stk. 3. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset
opholdstilladelse kan altid inddrages, såfremt en
udlænding, der ikke er statsborger i et Schengen-
land eller et land, der er tilsluttet Den Europæi-
ske Union, er indberettet til Schengeninformati-
onssystemet som uønsket i medfør af Schengen-
konventionen på baggrund af omstændigheder,
der her i landet kunne medføre udvisning efter
kapitel 4. Inddragelse efter 1. pkt. sker i forbin-
delse med konsultationer i medfør af Schengen-
konventionens artikel 25 med myndighederne i
et andet Schengenland.
Stk. 4. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset
opholdstilladelse kan inddrages, såfremt en ad-
ministrativ myndighed i et andet Schengenland
eller i et land, der er tilknyttet Den Europæiske
Union, på baggrund af omstændigheder, der her
i landet kunne medføre udvisning efter §§ 22-25
eller § 25 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 3, har truffet en-
delig afgørelse om udsendelse af en udlænding,
der ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union. Er
afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af
et strafbart forhold, kan opholdstilladelsen alene
inddrages, hvis udlændingen er dømt for en lov-
overtrædelse, der i det pågældende land kan
medføre en straf af mindst 1 års fængsel. Stk. 3,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der kan
ikke træffes afgørelse om inddragelse efter 1.
pkt., hvis udlændingen er familiemedlem til en
statsborger i et land, der er tilsluttet Den Euro-
pæiske Union, som har gjort brug af sin ret til fri
bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 5. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset
opholdstilladelse efter § 9 f kan inddrages, så-
fremt udlændingen ved endelig dom er idømt
straf for overtrædelse af bestemmelser i straffe-
lovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§
136, 140, 266, 266 a eller 266 b. Til brug for Ud-
lændingestyrelsens afgørelse om inddragelse ef-
ter 1. pkt. kan politiet uden udlændingens sam-
tykke videregive oplysninger til Udlændingesty-
relsen om, at en udlænding med opholdstilladel-
se efter § 9 f ved endelig dom er idømt straf for
overtrædelse af de i 1. pkt. nævnte bestemmelser
i straffeloven.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2-8, finder
ikke anvendelse på udlændinge, som har op-
holdstilladelse efter § 6.
Stk. 7. Ved afgørelser om inddragelse af op-
holdstilladelse finder bestemmelsen i § 26, stk.
1, tilsvarende anvendelse. Ved afgørelser om
inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 2, nr.
2, finder bestemmelsen i § 26, stk. 2, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8. Ved afgørelsen om inddragelse af en
opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1,
nr. 1, skal der tages særligt hensyn til, om op-
holdsgrundlaget ikke længere er til stede som
følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændin-
gen med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1,
har været udsat for overgreb, misbrug eller an-
den overlast m.v. her i landet.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan uden sam-
tykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Ud-
lændingestyrelsen om de af kommunalbestyrel-
sen bekendte forhold vedrørende den pågælden-
de, som kommunalbestyrelsen skønner vil være
af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1
eller 2. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt
opholdstilladelse som følge af familiemæssig til-
knytning til en herboende person, kan kommu-
nalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen
og den herboende person afgive en udtalelse til
Udlændingestyrelsen om de af kommunalbesty-
relsen bekendte forhold vedrørende de pågæl-
dende, som kommunalbestyrelsen skønner vil
være af betydning for afgørelse af en sag som
nævnt i 1. pkt.
15
§ 20. Er der i medfør af §§ 7 eller 8 givet op-
holdstilladelse til en udlænding, der er kommet
hertil som led i en omfattende indstrømning af
flygtninge, kan tilladelsen inddrages, såfremt
tredjeland har erklæret sig villigt til at modtage
og yde den pågældende beskyttelse eller de om-
stændigheder, der begrundede opholdstilladel-
sen, klart er bortfaldet.
§ 21. En arbejdstilladelse bortfalder, når ud-
lændingens opholdstilladelse bortfalder eller
inddrages.
Kapitel 4
Udvisning
§ 22. En udlænding, som har haft lovligt op-
hold her i landet i mere end de sidste 7 år, og en
udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller §
8, stk. 1 eller 2, kan udvises, hvis
1) udlændingen idømmes ubetinget straf af
mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne va-
righed,
2) udlændingen for flere strafbare forhold
idømmes ubetinget straf af mindst 2 års
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for fri-
hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne varig-
hed,
3) udlændingen idømmes ubetinget straf af
mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne va-
righed, og tidligere her i landet er idømt ube-
tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne ka-
rakter,
4) udlændingen efter lov om euforiserende
stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290,
når udbyttet er opnået ved overtrædelse af
lov om euforiserende stoffer eller straffelo-
vens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberø-
velse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne karakter,
5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffe-
lovens § 125 a idømmes ubetinget friheds-
straf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for friheds-
berøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne karakter,
6) udlændingen efter bestemmelser i straffelo-
vens kapitel 12 og 13 eller efter straffelo-
vens § 119, stk. 1 og 2, § 180, § 181, § 183,
stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk.
1, § 192 a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215,
§ 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og
222, § 237, § 245, § 245 a, § 246, § 252, stk.
2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§
278-283, jf. § 286, § 288 eller § 290, stk. 2,
idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller gi-
ver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne karakter, eller
7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller
266 under henvisning til, at den pågældende
har tvunget nogen til at indgå ægteskab mod
eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberø-
velse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne karakter.
§ 23. En udlænding, som har haft lovligt op-
hold her i landet i mere end de sidste 3 år, kan ud-
vises
1) af de grunde, der er nævnt i § 22,
2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf
af mindst 2 års fængsel eller anden straffe-
retlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-
overtrædelse, der ville have medført en straf
af denne varighed,
3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold
idømmes ubetinget straf af mindst 1 års
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for fri-
hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne varig-
hed,
4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf
af mindst 1 års fængsel eller anden straffe-
retlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-
overtrædelse, der ville have medført en straf
af denne varighed, og tidligere her i landet er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
16
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller gi-
ver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne karakter.
§ 24. Andre udlændinge kan udvises
1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23,
2) hvis udlændingen idømmes betinget eller
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferet-
lig retsfølge, der indebærer eller giver mu-
lighed for frihedsberøvelse, for en lovover-
trædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter.
§ 25. En udlænding kan udvises, hvis
1) udlændingen må anses for en fare for statens
sikkerhed, eller
2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel
mod den offentlige orden, sikkerhed eller
sundhed.
§25 a. En udlænding, som ikke har haft lovligt
ophold her i landet i længere tid end de sidste 6
måneder, kan endvidere udvises, hvis
1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte
tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a,
stk. 7, 2. pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§
119, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens
§ 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller lov om vå-
ben og eksplosivstoffer, eller udlændingen
over for politiet har erkendt overtrædelsen
eller er pågrebet under eller i umiddelbar til-
knytning til udøvelsen af det strafbare for-
hold,
2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse
af euforiserende stoffer, eller udlændingen
over for politiet har erkendt ulovlig besid-
delse eller brug af euforiserende stoffer, el-
ler der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket
mistanke.
Stk. 2. Efter indrejsen kan en udlænding, som
ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere
tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises,
hvis:
1) Der efter det, som er oplyst om udlændin-
gens forhold, er grund til at antage, at udlæn-
dingen vil tage ophold eller arbejde her i lan-
det uden fornøden tilladelse. Udlændinge,
der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog
ikke udvises af denne grund.
2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler
til sit underhold her i landet og til hjemrej-
sen. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk.
1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne
grund.
3) Andre hensyn til den offentlige orden eller
sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde
tilsiger, at udlændingen ikke bør have op-
hold her i landet.
§ 25 b. En udlænding kan udvises, hvis udlæn-
dingen opholder sig her i landet uden fornøden
tilladelse.
§ 26. Ved afgørelsen om udvisning skal der ta-
ges hensyn til, om udvisningen må antages at
virke særlig belastende, navnlig på grund af
1) udlændingens tilknytning til det danske
samfund,
2) udlændingens alder, helbredstilstand og an-
dre personlige forhold,
3) udlændingens tilknytning til herboende per-
soner,
4) udvisningens konsekvenser for udlændin-
gens herboende nære familiemedlemmer,
herunder i relation til hensynet til familiens
enhed,
5) udlændingens manglende eller ringe tilknyt-
ning til hjemlandet eller andre lande, hvor
udlændingen kan ventes at tage ophold, og
6) risikoen for, at udlændingen uden for de i §
7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte
tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller
andre lande, hvor udlændingen kan ventes at
tage ophold.
Stk. 2. En udlænding kan udvises efter § 22, nr.
4-7, og § 25, medmindre de i stk. 1 nævnte for-
hold taler afgørende derimod.
§ 27. De i § 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, §
17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tids-
rum regnes fra tidspunktet for udlændingens til-
melding til folkeregisteret eller, hvis ansøgnin-
gen om opholdstilladelse er indgivet her i landet,
fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse.
Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er
meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2,
regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet
for den første meddelelse af opholdstilladelsen.
Stk. 3. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tids-
rum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse
udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændin-
gestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, anses
opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller om-
gøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk.
1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angi-
17
vet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere med-
delte opholdstilladelse.
Stk. 4. Ophold med en opholdstilladelse, der er
opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.
Stk. 5. Den tid, hvori en udlænding har været
varetægtsfængslet forud for en senere domfæl-
delse eller har udstået frihedsstraf eller været un-
dergivet anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført
ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk.
1 nævnte tidsrum.
§ 27 a. Til brug for Udlændingestyrelsens og
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-
grations afgørelser om udvisning efter kapitel 4,
jf. § 49, kan politiet uden udlændingens samtyk-
ke videregive oplysninger om udlændingens
strafbare forhold, herunder om sigtelser for straf-
bare forhold, til Ministeriet for Flygtninge, Ind-
vandrere og Integration eller Udlændingestyrel-
sen.
Kapitel 4 a
Fuldbyrdelse afendelige administrative
afgørelser truffet afmyndigheder i andre
Schengenlande eller i lande, der er tilsluttetDen
Europæiske Union, om udsendelse af
udlændinge m.v.
§ 27 b. En udlænding kan udsendes af landet,
hvis en administrativ myndighed i et andet
Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, på baggrund af omstændig-
heder, der her i landet kunne medføre udvisning
efter kapitel 4, har truffet endelig afgørelse om
udsendelse af den pågældende, jf. dog stk. 2 og
§ 31. Er afgørelsen om udsendelse truffet på bag-
grund af et strafbart forhold, kan der alene træf-
fes afgørelse om udsendelse efter 1. pkt., hvis
udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der
i det pågældende land kan medføre en straf af
mindst 1 års fængsel.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på udlæn-
dinge, der
1) har opholdstilladelse her i landet,
2) er statsborgere i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union,
eller
3) er familiemedlemmer til statsborgere i et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union,
som har gjort brug af deres ret til fri bevæge-
lighed, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 3. Har en udlænding som nævnt i stk. 1 op-
holdstilladelse i et andet Schengenland eller i et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union,
træffes afgørelse om udsendelse efter stk. 1 i for-
bindelse med konsultationer i medfør af Schen-
genkonventionens artikel 25, stk. 2, med myn-
dighederne i det land, hvor der er truffet endelig
afgørelse om udsendelse af den pågældende, og
med myndighederne i det land, hvor den pågæl-
dende har opholdstilladelse. Inddrages den på-
gældendes opholdstilladelse ikke, træffes der
ikke afgørelse om udsendelse efter stk. 1.
Stk. 4. Ved afgørelser om udsendelse efter stk.
1 finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende
anvendelse.
§ 27 c. Når en udlænding, som er omfattet af §
27 b, stk. 1, udrejser eller udsendes af landet, un-
derretter Udlændingestyrelsen uden udlændin-
gens samtykke det Schengenland eller det land,
der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvor der
er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den
pågældende, herom.
§ 27 d. Udlændingestyrelsen og politiet kan
uden udlændingens samtykke indhente fortroli-
ge oplysninger, herunder oplysninger om rent
private forhold, om en udlænding, der opholder
sig her i landet, fra en myndighed i et andet
Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, som har truffet endelig afgø-
relse om udsendelse af udlændingen, hvis ind-
hentelsen er nødvendig til brug for en afgørelse
efter § 27 b.
Stk. 2. Udlændingestyrelsen og politiet kan
uden udlændingens samtykke videregive fortro-
lige oplysninger, herunder oplysninger om rent
private forhold, om en udlænding, der er udvist
af landet efter kapitel 4, til myndigheder i andre
Schengenlande eller lande, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, hvis videregivelsen er nød-
vendig til brug for myndighedens afgørelse om
udlændingens udsendelse af det pågældende
land.
Kapitel 5
Afrisning
§ 28. En udlænding, der ikke har opholdstilla-
delse her i landet, og en nordisk statsborger, som
ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved
indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schen-
genkonventionen, i følgende tilfælde:
1) Hvis udlændingen har indrejseforbud og
18
ikke har visum udstedt efter §§ 4 eller 4 a, jf.
§ 3 a, 1. pkt.
2) Hvis udlændingen ikke opfylder de bestem-
melser om rejselegitimation, visum og ind-
rejse, som er fastsat efter kapitel 7.
3) Hvis der efter det, som er oplyst om udlæn-
dingens forhold, er grund til at antage, at den
pågældende vil tage ophold eller arbejde her
i landet uden fornøden tilladelse. Udlændin-
ge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan
dog ikke afvises af denne grund.
4) Hvis udlændingen ikke kan forevise doku-
mentation for opholdets formål og nærmere
omstændigheder. Udlændinge, der er omfat-
tet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises
af denne grund.
5) Hvis udlændingen ikke har de nødvendige
midler til sit underhold både med hensyn til
hele det påtænkte ophold i Schengenlandene
og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen
til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkon-
ventionen, og hvor den pågældende er sikret
indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at
erhverve disse midler. Udlændinge, der er
omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke
afvises af denne grund.
6) Hvis udlændingen ikke er statsborger i et
Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, og er indberettet til
Schengeninformationssystemet som uøn-
sket i medfør af Schengenkonventionen.
7) Hvis andre hensyn til Schengenlandenes of-
fentlige orden, forhold til fremmede magter
eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige
grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør
have ophold her i landet.
Stk. 2. Statsborgere i lande, der ikke er tilslut-
tet Schengenkonventionen eller Den Europæiske
Union, skal afvises ved indrejsen fra et land, der
ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter
bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6.
Stk. 3. En udlænding, der ikke har opholdstil-
ladelse her i landet, eller en nordisk statsborger,
som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises
ved indrejsen fra et Schengenland efter bestem-
melserne i stk. 1, nr. 1-7, j£ dog stk. 6. En nor-
disk statsborger kan dog kun afvises efter stk. 1,
nr. 2, såfremt den pågældende indrejser fra et ik-
kenordisk land, jf. § 39, stk. 4.
Stk. 4. En udlænding, der ikke er nordisk stats-
borger og ikke er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2,
kan afvises ved indrejsen i Danmark, hvis den
pågældende kan afvises efter de regler, der gæl-
der i det andet nordiske land, hvortil den pågæl-
dende må antages at ville rejse.
Stk. 5. Afvisning efter stk. 1-4 kan endvidere
ske indtil 3 måneder efter indrejsen. Udlændin-
ge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog
efter indrejsen kun afvises efter stk. 1, nr. 1 og 7,
og, såfremt det offentlige må bekoste udlændin-
gens rejse ud af landet, tillige efter stk. 1, nr. 5.
Har Danmark fremsat anmodning over for et an-
det land om overtagelse, tilbagetagelse eller
modtagelse af udlændingen efter reglerne i kapi-
tel 5 a, regnes fristen i 1. pkt. fra det tidspunkt,
da det andet land har besvaret anmodningen.
Stk. 6. Afvisning efter stk. 1-5 må dog ikke
ske, hvis udlændingen i medfør af Schengenkon-
ventionens artikel 5, stk. 2, har opnået særlig til-
ladelse til at indrejse i Danmark. Har udlændin-
gen efter § 2 b, stk. 3, 4. pkt., ret til at rejse gen-
nem Danmark, kan den pågældende alene afvi-
ses efter stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, jf. stk. 2-5. Har
udlændingen efter § 2 b, stk. 4, ret til at rejse gen-
nem Danmark, kan den pågældende alene afvi-
ses efter stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2-5.
Stk. 7. En udlænding, der meddeles afslag på
eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl bortfalder
efter § 40, stk. 9, kan uanset bestemmelserne i
stk. 1-4 afvises i indtil 3 måneder fra indrejsen.
Stk. 8. En udlænding, der ikke har fast bopæl
her i landet, kan uanset bestemmelserne i kapitel
1 afvises, såfremt det findes påkrævet af hensyn
til statens sikkerhed.
Stk. 9. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om
afvisning og udsendelse af blindpassagerer.
§ 29. (Ophævet)
Kapitel 5 a
Overførsel m.v. efter EF-asylkonventionen
§29 a. En udlænding kan afvises, overføres el-
ler tilbageføres til et andet EU-land efter regler-
ne i EF-asylkonventionen eller efter en overens-
komst eller et hertil svarende arrangement, som
Danmark har indgået med et eller flere lande i
tilslutning til EF-asylkonventionen.
Stk. 2. Ved EF-asylkonventionen forstås i den-
ne lov konvention om fastsættelse af, hvilken
stat der er ansvarlig for behandlingen af en asyl-
ansøgning, der indgives i en af Den Europæiske
Unions medlemsstater.
19
Kapitel 6
Forskellige regler om opholdstilladelse,
udvisning og afvisning
§ 30. En udlænding, der efter reglerne i kapit-
lerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her
i landet, skal udrejse af landet.
Stk. 2. Udrejser udlændingen ikke frivilligt,
drager politiet omsorg for udrejsen. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fast-
sætter nærmere regler herom.
Stk. 3. Til brug for behandlingen af en sag om
udsendelse af en udlænding videregiver Udlæn-
dingestyrelsen eller Flygtningenævnet uden ud-
lændingens samtykke alle akter, der er indgået i
sagen om opholdstilladelse efter § 7, til politiet,
når der er meddelt endeligt afslag på opholdstil-
ladelse efter § 7, eller når udlændingen frafalder
ansøgningen herom.
§ 31. En udlænding må ikke udsendes til et
land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf el-
ler at blive underkastet tortur eller umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf, eller
hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videre-
sendelse til et sådant land.
Stk. 2. En udlænding, der er omfattet af § 7,
stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den på-
gældende risikerer forfølgelse af de i flygtninge-
konventionen af28. juli 1951, artikel 1 A, nævn-
te grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyt-
tet mod videresendelse til et sådant land. Dette
gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig
grund må anses for en fare for statens sikkerhed,
eller hvis udlændingen efter endelig dom for en
særlig farlig forbrydelse må betragtes som en
fare for samfundet, jf. dog stk. 1.
§ 32. En dom, kendelse eller beslutning, hvor-
ved en udlænding udvises, medfører, at udlæn-
dingens visum og opholdstilladelse bortfalder,
og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må
indrejse og opholde sig her i landet (indrejsefor-
bud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og
regnes fra den 1. i den førstkommende måned ef-
ter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet
har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller
udsendelsen.
Stk. 2. Indrejseforbud i forbindelse med udvis-
ning efter §§ 22-24 meddeles for
1) 3 år, hvis udlændingen idømmes en betinget
frihedsstraf eller idømmes en ubetinget fri-
hedsstraf af ikke over 3 måneder eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller gi-
ver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne karakter eller varighed,
2) 5 år, hvis udlændingen idømmes en ubetin-
get frihedsstraf af mere end 3 måneder men
ikke over 1 år eller anden strafferetlig rets-
følge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne varig-
hed,
3) 10 år, hvis udlændingen idømmes en ubetin-
get fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke
over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for fri-
hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne varig-
hed,
4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en
ubetinget fængselsstrafafmere end 2 år eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have med-
ført en straf af denne varighed.
Stk. 3. Indrejseforbud i forbindelse med udvis-
ning efter § 22, nr. 4-7, meddeles dog for mindst
5 år.
Stk. 4. Indrejseforbud i forbindelse med udvis-
ning efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejse-
forbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a
og 25 b meddeles for 1 år.
Stk. 5. Den politimyndighed, som drager om-
sorg for udrejsen, udleverer udlændingen en
skriftlig og begrundet meddelelse om indrejse-
forbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse
heraf.
Stk. 6. Et indrejseforbud bortfalder, såfremt
den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4,
nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse
efter §§ 6-9 f.
Stk. 7. Et indrejseforbud meddelt en statsbor-
ger i et andet nordisk land kan senere ophæves,
såfremt ganske særlige grunde taler derfor.
§ 32 a. Afslag på en ansøgning om opholdstil-
ladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller af-
gørelser om bortfald eller inddragelse af en så-
dan opholdstilladelse skal tillige indeholde afgø-
relse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes,
hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. § 31.
§ 32 b. En afgørelse om, at en udlænding, der
er meddelt afslag på en ansøgning om opholds-
20
tilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, ikke
kan udsendes af landet, jf. § 31, skal ændres, hvis
det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke
længere er til stede.
§ 33. Afslag på en ansøgning om opholdstilla-
delse eller på en ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af
opholdstilladelse, beslutning om udvisning efter
§§ 25 a eller 25 b og beslutning om udsendelse
efter § 27 b skal indeholde en frist for udrejse.
Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning
om reglerne i stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.
Stk. 2. Meddeler Udlændingestyrelsen i med-
før af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet af-
slag på en ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 7, pålægges udlændingen at udrejse straks. Det
samme gælder ved fastsættelse af en ny udrejse-
frist, hvis der er meddelt opsættende virkning
med hensyn til udrejsefristen, efter at Udlændin-
gestyrelsen i medfør af§ 53 b, stk. 1, eller Flygt-
ningenævnet har meddelt afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis der er
meddelt opsættende virkning i medfør af § 33,
stk. 4, 1. eller 3. pkt., og udrejsefristen først fast-
sættes efter, at Flygtningenævnet har meddelt af-
slag på en ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 7. Ved afgørelser om udsendelse efter § 27 b
kan udlændingen pålægges at udrejse straks. I
andre tilfælde må fristen bortset fra påtrængende
tilfælde ikke være kortere end 15 dage eller, hvis
udlændingen er statsborger i et andet nordisk
land og har haft bopæl her i landet, eller hvis ud-
lændingen hidtil har haft opholdstilladelse, 1
måned.
Stk. 3. Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden
7 dage efter, at den er meddelt den pågældende,
har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil
klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er
omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsbor-
ger i et andet nordisk land og har haft bopæl her
i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse her
i landet. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der
en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En
udlænding, der ikke hidtil har haft opholdstilla-
delse her i landet, og som er omfattet af EU-reg-
lerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at bli-
ve her i landet, indtil en klage over en beslutning
om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b er afgjort.
En udlænding, der hidtil har haft en opholdstilla-
delse med henblik på midlertidigt ophold, som
efter fast praksis ikke kan forlænges yderligere,
har ikke i medfør af 1. pkt. ret til at blive her i
landet, indtil en klage over en afgørelse om næg-
telse af forlængelse af opholdstilladelsen er af-
gjort.
Stk. 4. En ansøgning om opholdstilladelse ef-
ter § 9 b har opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives inden
15 dage efter, at Udlændingestyrelsen har med-
delt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7. Har Udlændingestyrelsen i medfør af §
53 b, stk. 1, meddelt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, har ansøgningen om
opholdstilladelse efter § 9 b dog alene opsætten-
de virkning, hvis ansøgningen indgives i tilknyt-
ning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbin-
delse med afslaget på opholdstilladelse efter § 7.
En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b,
der indgives på et senere tidspunkt end de i 1. og
2. pkt. nævnte tidspunkter, har ikke opsættende
virkning, medmindre ganske særlige grunde ta-
ler derfor.
Stk. 5. Indbringes en afgørelse truffet af Ud-
lændingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1, for Folke-
tingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende
virkning.
Stk. 6. Indbringes en afgørelse truffet af mini-
steren for flygtninge, indvandrere og integration
efter § 9 b for Folketingets Ombudsmand, har
dette ikke opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for
åbenlyst ubegrundet eller indbringelsen ikke
sker i tilknytning til meddelelsen af afslaget på
opholdstilladelse efter § 9 b.
Stk. 7. En ansøgning om genoptagelse af en af-
gørelse efter § 7 eller § 9 b har ikke opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen, medmin-
dre den myndighed, der har truffet afgørelsen,
træffer beslutning herom. Er udlændingens ud-
rejsefrist overskredet, har en ansøgning om gen-
optagelse ikke opsættende virkning, medmindre
ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 8. En ansøgning om opholdstilladelse ef-
ter § 9 b, efter § 9 c, når ansøgningen vedrører en
udlænding, der har indgivet ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e behand-
les ikke, hvis den myndighed, der skal træffe af-
gørelsen, ikke er bekendt med udlændingens op-
holdssted. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
ved en ansøgning om genoptagelse af en afgørel-
se efter § 7, efter § 9 b, efter § 9 c, når afgørelsen
vedrører en udlænding, der har indgivet ansøg-
ning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter §
9 e.
21
Stk. 9. Er udvisning sket ved dom, fastsætter
politiet udrejsefristen til straks. Udrejsefristen
regnes fra tidspunktet for løsladelse eller ud-
skrivning fra hospital eller forvaring. Er dom-
men betinget, eller er udvisning sket ved dom til
ambulant behandling med mulighed for friheds-
berøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for en-
delig dom i sagen eller, hvis den pågældende
ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra
dommens forkyndelse.
Stk. 10. Ansøgning om opholdstilladelse efter
§§ 9-9 f, jf. § 10, stk. 4, fra en udlænding med
indrejseforbud, har ikke opsættende virkning,
medmindre den myndighed, der behandler an-
søgningen, træffer beslutning herom.
Stk. 11. Klage over en afvisningsbeslutning gi-
ver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet.
Stk. 12. Påklager en udlænding fra Kosovopro-
vinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der
har eller har haft opholdstilladelse i medfør af
lov om midlertidig opholdstilladelse til nødsted-
te fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken
Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på
grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er el-
ler har været registreret som asylansøger efter §
48 e, stk. 1, en afgørelse om afslag på en ansøg-
ning om opholdstilladelse efter § 9 e eller en be-
slutning om inddragelse af en sådan opholdstil-
ladelse inden 7 dage efter, at afgørelsen eller be-
slutningen er meddelt udlændingen, har den på-
gældende ret til at blive her i landet, indtil sagen
er afgjort.
Stk. 13. Påklages et afslag på opholdstilladelse
efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter, at det
er meddelt den pågældende, har udlændingen ret
til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort.
§ 34. Indtil der er truffet afgørelse om, hvor-
vidt en udlænding skal udvises, afvises, overfø-
res eller tilbageføres eller udsendes under hen-
visning til, at udlændingen ikke har ret til at op-
holde sig her i landet efter reglerne i kapitel 1 og
3-5 a, og indtil en afgørelse herom kan iværksæt-
tes, kan politiet, når det må anses for nødvendigt
for at sikre udlændingens tilstedeværelse, be-
stemme, at udlændingen skal:
1) deponere sit pas, anden rejselegitimation og
billet hos politiet,
2) stille en af politiet fastsat sikkerhed,
3) tage ophold efter politiets nærmere bestem-
melse og
4) give møde hos politiet på nærmere angivne
tidspunkter.
Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes hensigts-
mæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværel-
se eller medvirken til sagens behandling eller ud-
rejsen, bestemme, at en udlænding skal give
møde hos politiet på nærmere angivne tidspunk-
ter, såfremt
1) udlændingen indgiver ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til
sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2.
pkt.,
2) udlændingen uden rimelig grund udebliver
fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen el-
ler politiet, hvortil den pågældende er ind-
kaldt,
3) udlændingen har udvist voldelig eller truen-
de adfærd over for personer, der udfører op-
gaver med driften af et indkvarteringssted
for udlændinge, eller over for de personer,
der i øvrigt opholder sig på indkvarterings-
stedet,
4) udlændingen ikke efterkommer Udlændin-
gestyrelsens bestemmelse om, at udlændin-
gen skal tage ophold efter Udlændingesty-
relsens nærmere bestemmelse, jf. § 42 a, stk.
7, 1. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt., eller
5) politiet drager omsorg for udlændingens ud-
rejse og udlændingen ikke medvirker hertil,
jf. § 40, stk. 4, 1. pkt.
Stk. 3. Politiet kan bestemme, at en udlænding,
der er meddelt afslag på en ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,
men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,
skal give møde hos politiet på nærmere angivne
tidspunkter, med henblik på løbende at sikre at
politiet har kendskab til udlændingens opholds-
sted.
Stk. 4. Politiet kan bestemme, at en udlænding,
der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og
som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal
give møde hos politiet på nærmere angivne tids-
punkter med henblik på at sikre en effektiv fuld-
byrdelse af bestemmelsen om udvisning.
§ 35. En udlænding kan varetægtsfængsles,
når der er bestemte grunde til at anse varetægts-
fængsling for nødvendig for at sikre udlændin-
gens tilstedeværelse under sagen og under even-
tuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om
udvisning kan fuldbyrdes, og når:
1) Udlændingen ikke har fast bopæl her i lan-
det, og der er begrundet mistanke om, at ud-
22
lændingen har begået en lovovertrædelse,
der kan medføre udvisning efter §§ 22-24.
2) Udlændingen er indrejst i strid med et ind-
rejseforbud.
Stk. 2. En udlænding, som har indgivet ansøg-
ning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og
som er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24,
kan varetægtsfængsles med henblik på at sikre
en effektiv fuldbyrdelse afbestemmelsen om ud-
visning.
Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser om vare-
tægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i
stedet herfor, finder i øvrigt anvendelse. Der
fastsættes dog altid en frist for varetægtsfængs-
lingens eller foranstaltningens længde ved vare-
tægtsfængsling eller foranstaltning, der træder i
stedet herfor, alene med henblik på fuldbyrdelse
af bestemmelse ved endelig dom om udvisning.
Fristen efter 2. pkt. fastsættes af retten på det
sted, hvor udlændingen er tilbageholdt.
§36. Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for
afvisning, for udvisning efter §§ 25, 25 a og 25
b, for overførsel eller tilbageførsel eller for ud-
sendelse af en udlænding, der efter reglerne i ka-
pitlerne 1 og 3-5 a i øvrigt ikke har ret til at op-
holde sig her i landet, kan politiet bestemme, at
den pågældende skal frihedsberøves. Har udlæn-
dingen fast bopæl her i landet, kan den pågæl-
dende alene frihedsberøves for at sikre mulighe-
den for udvisning efter § 25. En udlænding, hvis
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 forven-
tes eller er udtaget til behandling efter den i § 53
b, stk. 1, nævnte procedure, kan efter en konkret,
individuel vurdering frihedsberøves, såfremt det
er påkrævet for at fastholde udlændingens tilste-
deværelse under asylsagsbehandlingen, med-
mindre de i § 34 nævnte foranstaltninger er til-
strækkelige.
Stk. 2. En udlænding kan frihedsberøves, så-
fremt den pågældende ikke efterkommer Udlæn-
dingestyrelsens bestemmelse om at tage ophold,
jf. § 42 a, stk. 7, 1. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt.
En udlænding, som har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, kan endvidere
frihedsberøves, hvis udlændingen uden rimelig
grund udebliver fra en afhøring ved politiet eller
Udlændingestyrelsen, hvortil den pågældende er
indkaldt.
Stk. 3. En udlænding, som har indgivet ansøg-
ning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og
som er udvist efter § 25 a, stk. 1, kan frihedsbe-
røves med henblik på at sikre en effektiv fuld-
byrdelse af afgørelsen om udvisning.
Stk. 4. Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltnin-
ger ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv
behandling af asylansøgningen og udsendelse af
landet, kan en udlænding, som har indgivet an-
søgning om opholdstilladelse i medfør af§ 7, fri-
hedsberøves under asylsagens behandling, hvis
udlændingen gennem sin adfærd lægger væsent-
lige hindringer i vejen for asylsagens oplysning
ved
1) gentagne gange uden rimelig grund at ude-
blive fra afhøringer ved politiet eller Udlæn-
dingestyrelsen, hvortil den pågældende er
indkaldt,
2) ikke at meddele eller ved at tilsløre oplys-
ninger om sin identitet, nationalitet eller rej-
serute eller ved at meddele utvivlsomt urig-
tige oplysninger herom, jf. § 40, stk. 1, 1. og
2. pkt., eller
3) på anden lignende måde ikke at medvirke til
sagens oplysning.
Stk. 5. Drager politiet omsorg for en udlæn-
dings udrejse, og medvirker udlændingen ikke
hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt., kan udlændingen
frihedsberøves med henblik på at sikre, at udlæn-
dingen meddeler de nødvendige oplysninger til
udrejsen og medvirker til tilvejebringelse af den
nødvendige rejselegitimation og visum og til ud-
rejsen i øvrigt.
Stk. 6. En udlænding, der afUdlændingestyrel-
sen i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtninge-
nævnet er meddelt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, og hvor politiet
drager omsorg for udlændingens udrejse, og ud-
lændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 4,
1. pkt., kan frihedsberøves, såfremt de i §§ 34 og
42 a, stk. 7, 1. pkt., og stk. 10, nævnte foranstalt-
ninger ikke er tilstrækkelige til at sikre udlæn-
dingens medvirken til udrejsen.
Stk. 7. En udlænding, der en eller flere gange
ikke efterkommer politiets bestemmelse efter §
34, stk. 3, kan frihedsberøves, såfremt det er
nødvendigt for at afgøre, om der er opstået mu-
lighed for udsendelse, jf. § 32 b.
§37. En udlænding, der er frihedsberøvet efter
§ 36, skal, medmindre den pågældende forinden
løslades, inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens
iværksættelse fremstilles for retten, der tager
stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens
lovlighed og fortsatte opretholdelse. Er friheds-
berøvelsen efter § 36 iværksat umiddelbart i for-
23
læragelse af en anholdelse efter retsplejelovens
kapitel 69, regnes fristen fra tidspunktet for an-
holdelsen. Fremstillingen skal ske for retten på
det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt.
Stk. 2. Retten beskikker en advokat for udlæn-
dingen. Tidspunktet for frihedsberøvelsens
iværksættelse og for fremstillingen i retten anfø-
res i retsbogen.
Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse,
der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 37. Er udlændingen frihedsberøvet på af-
gørelsens tidspunkt, og findes frihedsberøvelsen
lovlig, fastsættes der i kendelsen en frist for fort-
sat tilbageholdelse. Denne frist kan senere for-
længes af retten, dog højst med 4 uger ad gan-
gen. Er frihedsberøvelsen iværksat i medfør af §
36, stk. 1, 3. pkt., kan frihedsberøvelsen opret-
holdes efter denne bestemmelse i højst 7 dage fra
frihedsberøvelsens iværksættelse efter § 36, stk.
1, 3. pkt.
Stk. 4. Ved frihedsberøvelsens iværksættelse
skal politiet gøre udlændingen bekendt med be-
stemmelserne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Politiet
skal endvidere gøre udlændingen bekendt med
adgangen til at sætte sig i forbindelse med hjem-
landets diplomatiske eller konsulære repræsen-
tation eller, såfremt udlændingen søger opholds-
tilladelse efter § 7, med en repræsentant for
Dansk Flygtningehjælp.
Stk. 5. Kæremål har ikke opsættende virkning
med hensyn til gennemførelse af beslutning om
afvisning, udvisning, overførsel eller tilbagefør-
sel eller udsendelse under henvisning til, at ud-
lændingen ikke har ret til at opholde sig her i lan-
det efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a.
Stk. 6. Retsplejelovens kapitel 43 a finder i øv-
rigt tilsvarende anvendelse.
§37 a. Retsplejelovens § 758, stk. 1, 1.-3. pkt.,
§ 758, stk. 2, og § 759 finder tilsvarende anven-
delse på en udlænding, der frihedsberøves i med-
før af § 36.
Stk. 2. Retsplejelovens §§ 773-776 og 778 fin-
der tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis
frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør
af § 37, jf. § 36.
§ 37 b. En udlænding, der er frihedsberøvet i
medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er op-
retholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, er un-
der frihedsberøvelsen ikke undergivet andre ind-
skrænkninger i sin frihed, end frihedsberøvel-
sens øjemed og opretholdelse aforden og sikker-
hed på anbringelsesstedet nødvendiggør.
Stk. 2. Retsplejelovens § 770, stk. 2, finder til-
svarende anvendelse på en udlænding, der er fri-
hedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36,
eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten
i medfør af § 37, jf. § 36.
§ 37 c. Retten kan på begæring af politiet be-
stemme, at en udlænding, hvis frihedsberøvelse
er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36,
fuldstændig eller delvis skal udelukkes fra fæl-
lesskab med andre indsatte (isolation), hvis dette
er påkrævet af hensyn til indhentelsen af oplys-
ninger, som er nødvendige til bedømmelse af,
om en tilladelse i henhold til denne lov kan gi-
ves, eller om udlændingen lovligt opholder sig
her i landet.
Stk. 2. Isolation må ikke iværksættes eller fort-
sættes, såfremt formålet hermed kan tilgodeses
ved mindre indgribende foranstaltninger. Ved
afgørelsen om isolation skal der endvidere tages
hensyn til den særlige belastning, indgrebet kan
medføre for den frihedsberøvede på grund af
dennes unge alder eller fysiske eller psykiske
svagelighed.
Stk. 3. Politiets begæring om isolation indgi-
ves til retten på det sted, hvor udlændingen er fri-
hedsberøvet. Retten beskikker en advokat for
udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved ken-
delse, der kan påkæres efter reglerne i retspleje-
lovens kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende
virkning med hensyn til gennemførelse af be-
slutning om isolation. Retsplejelovens kapitel 43
a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Finder retten, at isolation kan iværksæt-
tes eller fortsættes, fastsættes der i kendelsen en
frist for fortsat isolation. Ved iværksættelse af
isolation må den første frist for indgrebets læng-
de ikke overstige 2 uger. Denne frist kan senere
forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gan-
gen. Fuldstændig isolation må ikke finde sted i et
sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger.
Stk. 5. Politiet kan bestemme, at en udlænding,
der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke
er fremstillet for retten i medfør af § 37, fuld-
stændig eller delvis skal undergives isolation, så-
fremt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Ud-
lændingen kan kræve, at en af politiet i medfør af
1. pkt. truffet beslutning om isolation forelægges
retten til afgørelse i forbindelse med udlændin-
gens fremstilling for retten i medfør af § 37. En
24
begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virk-
ning. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 d. En udlænding, der er frihedsberøvet i
medfør af§ 36, eller hvis frihedsberøvelse er op-
retholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan
modtage besøg i det omfang, opretholdelse afor-
den og sikkerhed på anbringelsesstedet tillader
det. Politiet kan af hensyn til indhentelsen af op-
lysninger, som er nødvendige til bedømmelse af,
om en tilladelse i henhold til denne lov kan gi-
ves, eller om udlændingen lovligt opholder sig
her i landet, eller som er nødvendige for, at poli-
tiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse,
modsætte sig, at den frihedsberøvede modtager
besøg, eller forlange, at besøg finder sted under
kontrol. Den frihedsberøvede har altid ret til
ukontrolleret besøg af den beskikkede advokat.
En frihedsberøvet, der har ansøgt om opholdstil-
ladelse efter § 7, har endvidere altid ret til ukon-
trolleret besøg af en repræsentant for Dansk
Flygtningehjælp.
Stk. 2. Nægter politiet besøg til en udlænding,
hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i
medfør af § 37, jf. § 36, skal den frihedsberøvede
underrettes herom, medmindre retten af hensyn
til indhentelsen afoplysninger, som er nødvendi-
ge til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold
til denne lov kan gives, eller om udlændingen
lovligt opholder sig her i landet, eller som er
nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for
udlændingens udrejse, træffer anden bestemmel-
se. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Nægter politiet besøg til en udlænding,
der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke
er fremstillet for retten i medfør af § 37, skal den
frihedsberøvede underrettes herom, medmindre
politiet afhensyn til indhentelsen afoplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse af, om en til-
ladelse i henhold til denne lov kan gives, eller
om udlændingen lovligt opholder sig her i lan-
det, eller som er nødvendige for, at politiet kan
drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer
anden bestemmelse.
Stk. 4. En udlænding, hvis frihedsberøvelse er
opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan
kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om
kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til af-
gørelse. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsæt-
tende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. En udlænding, der er frihedsberøvet i
medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten
i medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at politiets
afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af
stk. 1 forelægges retten til afgørelse i forbindelse
med udlændingens fremstilling for retten i med-
før af § 37, jf. § 36. En begæring efter 1. pkt. har
ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 37 e. En udlænding, der er frihedsberøvet i
medfør af§ 36, eller hvis frihedsberøvelse er op-
retholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret
til at modtage og afsende breve. Politiet kan gen-
nemse brevene inden modtagelsen eller afsen-
delsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller
sende brevene, medmindre indholdet vil kunne
være til skade for indhentelsen af oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse af, om en til-
ladelse i henhold til denne lov kan gives, eller
om udlændingen lovligt opholder sig her i lan-
det, eller som er nødvendige for, at politiet kan
drage omsorg for udlændingens udrejse, eller til
skade for opretholdelse af orden og sikkerhed på
anbringelsesstedet.
Stk. 2. En udlænding, der er frihedsberøvet i
medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er op-
retholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret
til ukontrolleret brevveksling med den beskikke-
de advokat, ministeren for flygtninge, indvan-
drere og integration, Udlændingestyrelsen og
Flygtningenævnet. Har udlændingen ansøgt om
opholdstilladelse efter § 7, har vedkommende
endvidere adgang til ukontrolleret brevveksling
med Dansk Flygtningehjælp. Retsplejelovens §
772, stk. 2, finder i øvrigt tilsvarende anvendel-
se.
Stk. 3. Tilbageholdes et brev til eller fra en ud-
lænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af
retten i medfør af § 37, jf. § 36, skal spørgsmålet,
om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks
forelægges retten til afgørelse. Opretholdes til-
bageholdelsen, skal afsenderen og adressaten
straks underrettes, medmindre retten af hensyn
til indhentelsen afoplysninger, som er nødvendi-
ge til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold
til denne lov kan gives, eller om udlændingen
lovligt opholder sig her i landet, eller som er
nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for
udlændingens udrejse, træffer anden bestemmel-
se. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Tilbageholdes et brev til eller fra en ud-
lænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36,
men ikke er fremstillet for retten i medfør af §
37, skal afsenderen og adressaten straks under-
25
rettes herom, medmindre politiet af hensyn til
indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige
til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til
denne lov kan gives, eller om udlændingen lov-
ligt opholder sig her i landet, eller som er nød-
vendige for, at politiet kan drage omsorg for ud-
lændingens udrejse, træffer anden bestemmelse.
Afsenderen eller adressaten kan kræve, at politi-
ets tilbageholdelse af et brev forelægges retten til
afgørelse i forbindelse med udlændingens frem-
stilling for retten i medfør af § 37. En begæring
efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 7
Kontrollen medudlændinges indrejse, opholdog
udrejse m.v.
§ 38. Ved grænsen til et land, der ikke er til-
sluttet Schengenkonventionen, skal ind- og ud-
rejsekontrol finde sted i medfør af Schengenkon-
ventionens artikel 6.
Stk. 2. Ind- og udrejsekontrol må ikke finde
sted ved grænsen til et Schengenland. Dog kan
der undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan
grænse i medfør af Schengenkonventionens arti-
kel 2, stk. 2.
Stk. 3. Ind- og udrejse over grænsen til et land,
der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, må,
medmindre andet er fastsat i medfør af Schen-
genkonventionens artikel 3, stk. 1, 2. pkt., alene
finde sted ved de grænseovergangssteder (havne
og lufthavne), der er godkendt af ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration, og alene
inden for disses åbningstid. Ministeren for flygt-
ninge, indvandrere og integration kan fastsætte
nærmere vilkår for godkendelsen af en havn eller
lufthavn som grænseovergangssted.
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om
ind- og udrejsekontrol, herunder om udenland-
ske besætningsmedlemmers ophold her i landet,
om på- og afmønstring her i landet af udenland-
ske besætningsmedlemmer og om de pligter, der
påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.
Stk. 5. I forbindelse med ind- og udrejsekon-
trol efter stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., har politiet ret
til at undersøge bagagerum og andre lukkede
rum i køretøjer, skibe og luftfartøjer for at sikre,
at ulovlig ind- og udrejse ikke finder sted.
Stk. 6. Politiet kan standse et køretøj inde i lan-
det med henblik på at kontrollere, om køretøjet
transporterer en eller flere udlændinge, der er
indrejst ulovligt i landet.
Stk. 7. Politiet kan foretage stempling af en ud-
lændings pas eller anden rejselegitimation ved
ind- eller udrejse eller ved afvisning eller udvis-
ning. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan fastsætte nærmere regler om po-
litiets stempling af pas og anden rejselegitimati-
on.
§ 39. En udlænding skal ved indrejse, under
ophold her i landet og ved udrejse herfra være i
besiddelse af pas eller andet dokument, der efter
ministeren for flygtninge, indvandrere og inte-
grations bestemmelse kan godkendes som rejse-
legitimation.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang passet eller rejselegitimationen skal
være påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af
landet. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan endvidere fastsætte nærmere reg-
ler om visum, herunder om adgangen hertil, om
visummets varighed og om de betingelser, der
kan fastsættes for visummet.
Stk. 3. Passet eller rejselegitimationen skal ved
ind- og udrejse forevises for paskontrollen og
under ophold her i landet på begæring forevises
for offentlige myndigheder. Ved indrejse fra el-
ler udrejse til et Schengenland skal passet eller
rejselegitimationen ikke forevises for paskon-
trollen, medmindre der undtagelsesvis sker kon-
trol ved en sådan grænse i medfør af Schengen-
konventionens artikel 2, stk. 2, jf. § 38, stk. 2.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og inte-
gration kan bestemme, at udlændinge til stadig-
hed skal medføre deres pas eller anden legitima-
tion under ophold her i landet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke
for statsborgere i et andet nordisk land, der op-
holder sig her i landet, eller som indrejser fra el-
ler udrejser til et andet nordisk land. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan
fritage andre udlændinge for pligterne efter stk.
1 og 3.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter regler om udstedelse af
særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke
kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har
behov for et sådant dokument. Et barn under 15
år med selvstændigt pas eller selvstændig særlig
rejselegitimation kan af den eller dem, der har
forældremyndigheden, efter samme regler, som
26
gælder om pas til danske statsborgere, kræves
slettet i andre personers særlige rejselegitimati-
on. Særlig rejselegitimation til udlændinge kan
inddrages efter samme regler, som gælder om
pas til danske statsborgere, eller når grundlaget
for udstedelsen er bortfaldet.
§ 40. En udlænding skal meddele de oplysnin-
ger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en
tilladelse i henhold til denne lov kan gives, ind-
drages eller bortfalde, eller om udlændingen op-
holder sig eller arbejder lovligt her i landet. Ud-
lændingen skal efter tilsigelse give personligt
møde og på begæring stille sit pas eller sin rejse-
legitimation til rådighed ved behandlingen afan-
søgninger i henhold til loven. Udlændingen skal
oplyses om, at de i 1. og 2. pkt. nævnte oplysnin-
ger kan videregives til efterretningstjenesterne
og anklagemyndigheden efter reglerne i kapitel
7 a, og at oplysningerne vil kunne danne grund-
lag for anklagemyndighedens beslutning om,
hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begå-
et i eller uden for Danmark. Andre personer, som
skønnes at kunne bidrage med oplysninger til
brug for sagens behandling, kan pålægges at
meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.
Stk. 2. Udgifter som en udlænding måtte have
afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysnin-
ger til brug for behandlingen af en sag efter den-
ne lov, kan alene kræves betalt af udlændinge-
myndighederne, hvis myndighederne, forinden
oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt
tilsagn herom.
Stk. 3. En udlænding skal meddele de oplys-
ninger om sine økonomiske forhold, som er nød-
vendige til bedømmelse af, om Udlændingesty-
relsen kan pålægge udlændingen at tilbagebetale
udgifterne til udlændingens underhold og nød-
vendige sundhedsmæssige ydelser, jf. § 42 a, stk.
4.
Stk. 4. Drager politiet omsorg for en udlæn-
dings udrejse, skal udlændingen meddele de
nødvendige oplysninger hertil og medvirke til
tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation
og visum og til udrejsen i øvrigt. Retten kan på
begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent
med henblik på udsendelse af udlændingen, be-
stemme, at en udlænding, der ikke ønsker at
medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets
eller et andet lands repræsentation. Retten be-
skikker en advokat for udlændingen. Rettens af-
gørelse træffes ved kendelse, der kan kæres efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål
har ikke opsættende virkning. Ved rettens be-
handling af sagen finder retsplejelovens kapitel
43 a i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Afgiver en person en erklæring til op-
lysning i sager, der henhører under denne lov,
kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæ-
ringen afgives på tro og love.
Stk. 6. Den, der ved at afgive en urigtig erklæ-
ring eller på anden måde medvirker eller søger at
medvirke til, at en udlænding opnår en opholds-
tilladelse ved svig, skal erstatte de udgifter, der
påføres staten ved udlændingens indrejse, op-
hold og udrejse og ved udlændingesagens be-
handling. Kravet tillægges udpantningsret.
Stk. 7. Til oplysning i sager, der henhører un-
der denne lov, kan der optages forhør i retten, jf.
retsplejelovens § 1018.
Stk. 8. Dokumenter og genstande, der må anta-
ges at være af betydning for at fastslå en udlæn-
dings identitet eller tilknytning til andre lande,
kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent.
Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om
beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 fin-
der anvendelse i samme omfang som i sager, der
angår forbrydelser, der kan medføre fængsels-
straf.
Stk. 9. Udebliver en udlænding, der har ansøgt
om opholdstilladelse efter § 7, efter at være til-
sagt personligt til at møde hos Udlændingesty-
relsen eller politiet uden anmeldt lovligt forfald,
bortfalder udlændingens ansøgning om opholds-
tilladelse efter § 7. Tilsigelsen skal indeholde op-
lysning om virkningerne af udeblivelse. Udlæn-
dingestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at
en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.
Stk. 10. Ved behandlingen af en ansøgning om
visum efter § 4 eller § 4 a kan Udlændingestyrel-
sen tilsige den herboende reference til at give
personligt møde hos Udlændingestyrelsen eller
politiet og fremvise legitimation, der godtgør
den pågældendes identitet. Udebliver referencen
efter at være tilsagt til at møde hos Udlændinge-
styrelsen eller politiet uden anmeldt lovligt for-
fald, afvises visumansøgningen. Tilsigelsen skal
indeholde oplysning om virkningerne af udebli-
velse. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfæl-
de beslutte, at en ansøgning ikke skal afvises.
§ 40 a. Der kan optages fingeraftryk af en ud-
lænding,
1) som søger om opholdstilladelse efter § 7,
stk. 1 og 2,
2) som søger om opholdstilladelse efter udlæn-
27
dingelovens § 7, stk. 1 eller 2, og som kan af-
vises, udvises, overføres eller tilbageføres
efter § 48 a, stk. 1, eller
3) som ikke søger om opholdstilladelse efter §
7, stk. 1 og 2, og som skal afvises, udvises
eller udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt
der på baggrund af pågældendes dokumen-
ter, ejendele, økonomiske midler og andre
personlige forhold er bestemte grunde til at
antage, at den pågældende vil indrejse på ny
og ansøge om opholdstilladelse efter § 7,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Der kan endvidere optages fingeraftryk
af en udlænding,
1) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med
henblik på identifikation af den pågældende,
eller
2) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med
henblik på udstedelse eller fremskaffelse af
rejsedokument til den pågældende.
Stk. 3. Fingeraftryk, der optages i medfør af
stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt edb-re-
gister, der føres af Rigspolitichefen. Politiet og
Udlændingestyrelsen kan anvende registret i for-
bindelse med behandlingen af udlændingesager.
Rigspolitichefen er dataansvarlig myndighed for
registret.
Stk. 4. Fingeraftryk, der modtages fra uden-
landske udlændingemyndigheder i forbindelse
med behandlingen af udlændingesager, kan regi-
streres i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Stk. 5. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4
er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register,
slettes 10 år efter registreringen af fingeraftryk-
ket i registret.
Stk. 6. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4
er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register,
kan til brug for identifikation af den pågældende
udlænding manuelt eller elektronisk sammen-
holdes med fingeraftryk optaget efter retspleje-
lovens bestemmelser herom.
Stk. 7. Fingeraftryk, der er optaget efter rets-
plejelovens bestemmelser herom eller sikret som
bevis i en straffesag, kan til brug for efterforsk-
ningen af et strafbart forhold manuelt eller elek-
tronisk sammenholdes med fingeraftryk, der er
registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Stk. 8. Fingeraftryk, der modtages som led i en
international efterlysning, kan manuelt eller
elektronisk sammenholdes med fingeraftryk, der
er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Oplysninger fra edb-registret kan til brug for be-
svarelse af en international efterlysning videre-
gives til den internationale politisamarbejdsor-
ganisation eller den udenlandske myndighed,
der har udsendt efterlysningen.
Stk. 9. Politiet og Udlændingestyrelsen kan
uden udlændingens samtykke elektronisk eller
manuelt videregive fingeraftryk, der i medfør af
stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-
register, til udenlandske udlændingemyndighe-
der i forbindelse med behandlingen af udlændin-
gesager. Politiet kan endvidere med henblik på
identifikation af en udlænding eller med henblik
på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedoku-
ment videregive fingeraftryk, der i medfør af stk.
3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-re-
gister, til hjemlandets eller et andet lands repræ-
sentation eller til internationale politisamar-
bejdsorganisationer.
§ 40 b. Der kan optages personfotografi af en
udlænding, der søger om opholdstilladelse efter
§ 7.
Stk. 2. Der kan endvidere optages personfoto-
grafi af en udlænding,
1) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med
henblik på identifikation af den pågældende,
2) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med
henblik på udstedelse af identitetskort eller
andet legitimationsdokument til den pågæl-
dende, eller
3) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med
henblik på udstedelse eller fremskaffelse af
rejsedokument til den pågældende.
Stk. 3. Personfotografi, der optages i medfør af
stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt register,
der føres af Rigspolitichefen. Politiet og Udlæn-
dingestyrelsen kan anvende registret i forbindel-
se med behandlingen af udlændingesager. Rigs-
politichefen er dataansvarlig myndighed for re-
gistret.
Stk. 4. Personfotografi, der modtages fra uden-
landske udlændingemyndigheder i forbindelse
med behandlingen af udlændingesager, kan regi-
streres i det i stk. 3 nævnte register.
Stk. 5. Personfotografi, der i medfør af stk. 3
og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register,
slettes 10 år efter registreringen af personfoto-
grafiet i registret.
Stk. 6. Personfotografi, der i medfør af stk. 3
og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register,
kan til brug for identifikation af den pågældende
udlænding manuelt eller elektronisk sammen-
28
holdes med personfotografi optaget efter retsple-
jelovens bestemmelser herom.
Stk. 7. Personfotografi, der er optaget efter
retsplejelovens bestemmelser herom, kan til
brug for efterforskningen af et strafbart forhold
manuelt eller elektronisk sammenholdes med
personfotografi, der er registreret i det i stk. 3
nævnte register.
Stk. 8. Personfotografi, der modtages som led
i en international efterlysning, kan manuelt eller
elektronisk sammenholdes med personfotografi,
der er registreret i det i stk. 3 nævnte register.
Oplysninger fra registret kan til brug for besva-
relse af en international efterlysning videregives
til den internationale politisamarbejdsorganisati-
on eller den udenlandske myndighed, der har ud-
sendt efterlysningen.
Stk. 9. Politiet og Udlændingestyrelsen kan
uden udlændingens samtykke elektronisk eller
manuelt videregive personfotografi, der i medfør
af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte
register, til indenlandske og udenlandske udlæn-
dingemyndigheder i forbindelse med behandlin-
gen af udlændingesager. Politiet kan endvidere
med henblik på identifikation afudlændingen el-
ler med henblik på udstedelse af eller fremskaf-
felse af rejsedokument videregive personfoto-
grafi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i
det i stk. 3 nævnte register, til hjemlandets eller
et andet lands repræsentation eller til internatio-
nale politisamarbejdsorganisationer.
§ 40 c. Ved behandlingen af en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, kan
udlændingemyndighederne kræve, at ansøgeren
og den person, til hvem ansøgeren oplyser at
have den familiemæssige tilknytning, som skal
danne grundlag for opholdstilladelsen, medvir-
ker til en dna-undersøgelse med henblik på at
fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt
denne ikke på anden måde kan anses for tilstræk-
keligt dokumenteret.
§ 41. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte regler om, at udlæn-
dinge af hensyn til statens sikkerhed eller opret-
holdelsen af ro og orden har pligt til at melde sig
hos en offentlig myndighed.
§ 42. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte regler, hvorefter
den, der mod eller uden vederlag yder logi til el-
ler stiller lejrplads til rådighed for udlændinge,
skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og
give politiet underretning om deres ankomst og
afrejse. Fortegnelsen skal til enhver tid kunne
forevises politiet.
Stk. 2. Udlændinge skal meddele de oplysnin-
ger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten
efter stk. 1.
Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om
de i stk. 1 nævnte fortegnelser over udenlandske
gæster, herunder om fortegnelsernes udform-
ning, indhold og førelse, om de oplysninger, som
udlændinge efter stk. 2 skal meddele, om de do-
kumenter, udlændinge skal fremvise, og om de
udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har
pligt til at føre fortegnelsen.
§ 42 a. En udlænding, der opholder sig her i
landet og indgiver ansøgning om opholdstilla-
delse i medfør af § 7, får udgifterne til underhold
og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dæk-
ket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen
meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen
udrejser eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og §
43, stk. 1. En udlænding som nævnt i 1. pkt., der
er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af §
7, stk. 1 eller 2, § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får udgif-
terne til underhold og nødvendige sundheds-
mæssige ydelser dækket afUdlændingestyrelsen
til og med udgangen af den første hele måned ef-
ter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladel-
se til udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Har en udlænding, der ikke er omfattet
af stk. 1 eller § 43, stk. 1, efter reglerne i kapitel
1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig her i landet, får
udlændingen udgifterne til underhold og nød-
vendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af
hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke:
1) Hvis udlændingen har lovligt ophold her i
landet i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2, eller i
medfør af en opholdstilladelse efter § 6 eller
§§9-9 f.
2) Hvis udlændingen har indgået ægteskab
med en herboende person, medmindre særli-
ge grunde foreligger.
3) Hvis udlændingens opholdssted ikke ken-
des.
4) Hvis udlændingen har ret til hjælp til forsør-
gelse efter anden lovgivning. Stk. 1 gælder
dog, uanset om udlændingen har ret til hjælp
29
til forsørgelse efter lov om aktiv socialpoli-
tik.
Stk. 4. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at
en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3,
der har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal
have dækket sine eller sin families udgifter til
underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser. Udlændingestyrelsen kan endvidere på-
lægge en udlænding at betale udgifterne til ud-
lændingens eller dennes families underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser, såfremt
udlændingen har tilstrækkelige midler hertil.
Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere reg-
ler om, i hvilke tilfælde en udlænding som nævnt
i 1. pkt. ikke skal have dækket sine eller sin fa-
milies udgifter til underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser, og om, i hvilke tilfæl-
de en udlænding som nævnt i 2. pkt. kan pålæg-
ges at betale udgifterne hertil. Udlændingesty-
relsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for
beregningen af udgifterne til underhold og nød-
vendige sundhedsmæssige ydelser, herunder
fastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse
over en given periode. Udlændingestyrelsens på-
læg til en udlænding om at betale udgifterne til
underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser tillægges udpantningsret.
Stk. 5. Udlændingestyrelsen tilvejebringer og
driver indkvarteringssteder for udlændinge, der
er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3. Dette kan
ske i samarbejde med private organisationer el-
ler selskaber eller statslige styrelser, som er god-
kendt hertil af ministeren for flygtninge, indvan-
drere og integration, eller kommuner (indkvarte-
ringsoperatører). Ministeren for flygtninge, ind-
vandrere og integration kan fastsætte regler om
nedsættelse af samarbejdsorganer på de enkelte
indkvarteringssteder (beboerråd m.v.) samt om
disse organers kompetence.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter regler for kommunernes
deltagelse i finansieringen af tilvejebringelsen
og driften af indkvarteringssteder for udlændin-
ge, der er nævnt i stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, herunder
om statens dækning af udgifterne.
Stk. 7. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at
en i stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, nævnt udlænding,
uanset om den pågældende selv har tilstrækkeli-
ge midler til sit underhold og nødvendige sund-
hedsmæssige ydelser, skal tage ophold efter Ud-
lændingestyrelsens nærmere bestemmelse. En
sådan udlænding må ikke gennem voldelig eller
truende adfærd over for personer, der udfører op-
gaver med driften af et indkvarteringssted for
udlændinge, eller over for personer, der i øvrigt
opholder sig på indkvarteringsstedet, lægge hin-
dringer i vejen for udførelsen af opgaver med
driften af indkvarteringsstedet eller for oprethol-
delsen af ro og orden på indkvarteringsstedet.
Stk. 8. Udlændingestyrelsen bestemmer, med-
mindre særlige grunde taler derimod, at en ud-
lænding, der er meddelt afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 el-
ler 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. §
31, og en udlænding, der er udvist ved endelig
dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægts-
fængslet efter § 35, skal tage ophold på et be-
stemt indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2
nævnte udlændinge. Stk. 7, 2. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse.
Stk. 9. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at
en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf.
stk. 3, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42
b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er ind-
kvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor
der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller
at udlændingen alene får udbetalt grundydelse,
jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf § 42 b,
stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b,
stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret
på et indkvarteringssted,jf.stk. 5, uden en veder-
lagsfri bespisningsordning, såfremt
1) udlændingen uden rimelig grund udebliver
fra en afhøring med Udlændingestyrelsen el-
ler politiet, hvortil den pågældende er ind-
kaldt,
2) udlændingen har udvist voldelig eller truen-
de adfærd over for personer, der udfører op-
gaver med driften af et indkvarteringssted
for udlændinge, eller over for de personer,
der i øvrigt opholder sig på indkvarterings-
stedet,
3) udlændingen ikke efterkommer Udlændin-
gestyrelsens bestemmelse om, at udlændin-
gen skal tage ophold efter Udlændingesty-
relsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 1.
pkt. eller stk. 8, 1. pkt.,
4) udlændingen ikke efterkommer politiets be-
stemmelse om en i § 34 nævnt foranstalt-
ning,
5) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at ud-
føre nødvendige opgaver i forbindelse med
driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d,
stk. 2, 1. pkt., eller
30
6) udlændingen er efterlyst af politiet med hen-
blik på forkyndelse, udrejsekontrol eller ud-
sendelse.
Stk. 10. Udlændingestyrelsen skal, medmindre
særlige grunde taler derimod, bestemme, at en
udlænding, der er omfattet afstk. 1 eller 2, jf. stk.
3, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b,
stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er indkvar-
teret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der
er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at
udlændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. §
42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3
og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3,
6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted, j£ stk. 5, uden en vederlags-
fri bespisningsordning, såfremt
1) udlændingen indgiver ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til
sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2.
pkt., eller
2) politiet drager omsorg for udlændingens ud-
rejse, og udlændingen ikke medvirker hertil,
jf. § 40, stk. 4, 1. pkt.
Stk. 11. Udlændingestyrelsen kan til brug for
en afgørelse efter stk. 9 eller 10 uden udlændin-
gens samtykke indhente oplysninger om udlæn-
dingens helbredsforhold hos indkvarteringsope-
ratøren, jf. stk. 5.
Stk. 12. For udlændinge omfattet af stk. 9 og
10, der er indkvarteret på et indkvarteringssted,
jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsord-
ning, udgør forsørgertillægget pr. dag 42,73 kr.
Det angivne beløb er fastsat i 2005-beløb og re-
guleres fra og med 2006 6-1gang årligt den 1. ja-
nuar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent.
§ 42 b. En udlænding, der får udgifterne til un-
derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydel-
ser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a,
stk. 1 eller 2, får udbetalt en grundydelse, med-
mindre den pågældende er indkvarteret på et ind-
kvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, hvor der er en
vederlagsfri bespisningsordning. Grundydelsen
forudbetales hver 14. dag. Udlændingestyrelsen
bestemmer ud fra status i udlændingens sag på
en given skæringsdato umiddelbart forud for ud-
betalingsdatoen, hvorvidt og efter hvilken sats
udlændingen får udbetalt grundydelse, jf. 1. pkt.
og stk. 2. Grundydelsen efterreguleres ikke som
følge af ændringer i udlændingens sagsstatus,
der indtræder efter skæringsdatoen. Grundydel-
sen kan, hvis særlige grunde taler derfor, udbeta-
les for kortere perioder ad gangen.
Stk. 2. Grundydelsen udgør pr. dag
1) 32,23 kr. for udlændinge, der samlever i æg-
teskab eller samlivsforhold,
2) 40,71 kr. for udlændinge over 18 år, der ikke
samlever i ægteskab eller samlivsforhold,
3) 40,71 kr. for uledsagede udlændinge under
18 år og
4) 40,71 kr. for udlændinge under 18 år, som
uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde ikke be-
tragtes som hørende til en af eller begge sine
forældres familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt.
Stk. 3. En udlænding, der modtager grundydel-
se, jf. stk. 1, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis
udlændingen har forsørgelsespligt over for et
barn under 18 år. Tilsvarende gælder for en ud-
lænding, som ikke modtager grundydelse, fordi
den pågældende er indkvarteret på et indkvarte-
ringssted, hvor der er en vederlagsfri bespis-
ningsordning, jf. stk. 1, jf. dog stk. 12. Der kan
kun udbetales et forsørgertillæg pr. barn. Der
kan højst udbetales to forsørgertillæg pr. familie.
Har udlændingen forsørgelsespligt over for mere
end to børn under 18 år, får udlændingen udbe-
talt et nedsat forsørgertillæg pr. barn ud over to
børn, jf. dog stk. 12. 3. og 4. pkt. finder tilsvaren-
de anvendelse. Til en familie medregnes udlæn-
dingen, dennes ægtefælle eller samlever og den-
nes eller ægtefællens eller samleverens børn un-
der 18 år. Bor et barn under 18 år ikke sammen
med en af eller begge sine forældre, samlever
barnet i ægteskab eller samlivsforhold, eller har
barnet selv forsørgelsespligt over for et barn un-
der 18 år, betragtes det ikke som hørende til en
af eller begge sine forældres familie.
Stk. 4. Forsørgertillægget udgør pr. dag 64,46
kr. for udlændinge, der modtager grundydelse,
jf dog stk. 5, og 23,75 kr. for udlændinge, der
ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende
er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der
er en vederlagsfri bespisningsordning, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5. Er udlændingen ikke registreret som
asylansøger efter § 48 e, stk. 1, udgør forsørger-
tillægget pr. dag 47,50 kr. for udlændinge, der
modtager grundydelse, og 6,79 kr. for udlændin-
ge, der ikke modtager grundydelse, fordi de på-
gældende er indkvarteret på et indkvarterings-
sted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsord-
ning. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en
udlænding, der er meddelt endeligt afslag på en
31
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller
har frafaldet en sådan ansøgning, medmindre
den pågældende har indgivet ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 9 b og denne ansøgning
har opsættende virkning, jf. § 33, stk. 4, eller den
pågældende har indgivet ansøgning om genopta-
gelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b og denne
ansøgning har opsættende virkning, jf. § 33, stk.
7.
Stk. 6. Nedsat forsørgertillæg udgør pr. dag
33,93 kr. Nedsat forsørgertillæg udbetales ikke
til udlændinge, der ikke modtager grundydelse,
fordi de pågældende er indkvarteret på et ind-
kvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri be-
spisningsordning.
Stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling af
forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, at det
barn, som udlændingen har forsørgelsespligt
over for, betragtes som hørende til udlændingens
familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt. Bor barnet sam-
men med begge forældre, udbetales forsørgertil-
læg og nedsat forsørgertillæg til barnets moder.
Forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg forud-
betales hver 14. dag. Udlændingestyrelsen be-
stemmer ud fra status i udlændingens sag på en
given skæringsdato umiddelbart forud for udbe-
talingsdatoen, hvorvidt og efter hvilken sats ud-
lændingen får udbetalt forsørgertillæg eller ned-
sat forsørgertillæg, jf. 1. og 2. pkt. og stk. 3-6.
Forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg regule-
res ikke som følge af ændringer i udlændingens
sagsstatus, der indtræder efter skæringsdatoen.
Tillægget kan, hvis særlige grunde taler derfor,
udbetales for kortere perioder ad gangen.
Stk. 8. En udlænding over 18 år, der rar udgif-
terne til underhold og nødvendige sundheds-
mæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen
efter § 42 a, stk. 1 eller 2, og som har overholdt
sin kontrakt, jf. § 42 c, far udbetalt en tillægs-
ydelse, jf. stk. 11, jf. dog stk. 12. Tillægsydelsen
bagudbetales hver 14. dag. Udlændingestyrelsen
bestemmer ud fra status i udlændingens sag på
en given skæringsdato umiddelbart forud for ud-
betalingsdatoen, efter hvilken sats udlændingen
kan få udbetalt tillægsydelse, jf. stk. 10 og 11.
Tillægsydelsen efterreguleres ikke som følge af
ændringer i udlændingens sagsstatus, der indtræ-
der efter skæringsdatoen. Tillægsydelsen regule-
res endvidere ikke som følge af ændringer i ud-
lændingens sagsstatus, der er indtrådt i perioden,
der ligger til grund for beregningen af tillægs-
ydelsen, eller i perioden frem til skæringsdatoen.
Tillægsydelsen kan, hvis særlige grunde taler
derfor, bagudbetales for kortere perioder ad gan-
gen.
Stk. 9. Får en uledsaget udlænding under 18 år
eller en udlænding under 18 år, som ikke betrag-
tes som hørende til en af eller begge sine foræl-
dres familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt., udgifterne til
underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter §
42 a, stk. 1 eller 2, får udlændingen udbetalt en
tillægsydelse, jf. dog stk. 12. Stk. 8, 2.-6. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Tillægsydelsen udgør pr. dag 23,75 kr.
Er udlændingen ikke registreret som asylansøger
efter § 48 e, stk. 1, udgør tillægsydelsen pr. dag
6,79 kr. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
en udlænding, der er meddelt endeligt afslag på
en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller
har frafaldet en sådan ansøgning, medmindre
den pågældende har indgivet ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 9 b og denne ansøgning
har opsættende virkning, jf. § 33, stk. 4, eller den
pågældende har indgivet ansøgning om genopta-
gelse afen afgørelse efter § 7 eller § 9 b og denne
ansøgning har opsættende virkning, jf. § 33, stk.
7.
Stk. 11. Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a,
stk. 5, 2. pkt., udbetaler ydelser, jf. stk. 1, 3, 8 og
9, jf. dog stk. 12. Indkvarteringsoperatøren skal,
medmindre særlige grunde taler derimod, beslut-
te, at tillægsydelse efter stk. 8 ikke udbetales,
hvis udlændingen ikke har overholdt sin kon-
trakt, jf. § 42 c. Har en udlænding ikke overholdt
sin kontrakt en eller flere dage i den periode, der
ligger til grund for beregningen af tillægsydel-
sen, jf. stk. 8, 2. og 6. pkt., udbetales der, med-
mindre særlige grunde taler derimod, ikke til-
lægsydelse for det antal dage, hvor udlændingen
ikke har overholdt sin kontrakt. Har en udlæn-
ding overholdt sin kontrakt i mindre end halvde-
len af den periode, der ligger til grund for bereg-
ningen af tillægsydelsen, jf. stk. 8, 2. og 6. pkt.,
udbetales tillægsydelsen ikke, medmindre særli-
ge grunde taler derimod.
Stk. 12. En udlænding, der får udgifterne til
underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter §
42 a, stk. 1 eller 2, og som er indkvarteret på et
indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, hvor der er
en vederlagsfri bespisningsordning, rar ikke ud-
betalt kontante ydelser, jf. stk. 1, 3, 8 og 9, så-
fremt udlændingens ansøgning om opholdstilla-
32
delse efter § 7 som følge af udlændingens natio-
nalitet, og fordi der ikke er generelle udsendel-
seshindringer til udlændingens hjemland, er ud-
taget til behandling efter den i § 53 b, stk. 1,
nævnte procedure. Er en udlænding som nævnt i
1. pkt. indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. §
42 a, stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsord-
ning, far den pågældende udbetalt grundydelse,
jf. stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. stk. 3 og 7, og
nedsat forsørgertillæg, jf. stk. 3, 6 og 7. For ud-
lændinge omfattet af 2. pkt. udgør forsørgertil-
lægget pr. dag 40,71 kr.
Stk. 13. En udlænding, der far udgifterne til un-
derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydel-
ser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a,
stk. 1 eller 2, kan få udleveret naturalieydelser,
herunder i form af tøj- og hygiejnepakker, så-
fremt den pågældende har særligt behov herfor.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og inte-
gration fastsætter nærmere regler om adgangen
til samt indholdet og omfanget af naturalieydel-
ser.
Stk. 14. De i stk. 2, 4-6, 10 og 12 angivne beløb
er fastsat i 2003-beløb og reguleres fra og med
2004 en gang årligt den 1. januar efter satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent.
§ 42 c. Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a,
stk. 5, 2. pkt., udarbejder en kontrakt for en ud-
lænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk.
1 eller 2, _if. stk. 3.
Stk. 2. Kontrakten indgås mellem udlændingen
og indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2.
pkt., på grundlag af den enkelte udlændings indi-
viduelle færdigheder og forudsætninger. Kon-
trakten indgås senest en uge efter udlændingens
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i
medfør af § 7. Kan der ikke opnås enighed om
kontraktens indhold, fastsættes indholdet af ind-
kvarteringsoperatøren. Kontrakten kan løbende
revideres.
Stk. 3. Kontrakten fastlægger omfang og ind-
hold af
1) de nødvendige opgaver i forbindelse med
driften af indkvarteringsstedet, som udlæn-
dingen har pligt til at medvirke til udførelsen
af, jf. § 42 d, stk. 1,
2) det introduktionskursus, som udlændingen
skal deltage i, jf. § 42 f, stk. 1,
3) undervisning, som det er aftalt eller fastsat,
jf. stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf. §
42 f, stk. 2-4, og
4) aktivering, som det er aftalt eller fastsat, jf.
stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf. § 42
e, stk. 1-3.
Stk. 4. Det skal fremgå af kontrakten, hvilke
tiltag der efter lovgivningen kan bringes i anven-
delse over for udlændingen, hvis udlændingen
ikke overholder sin kontrakt.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om
kontraktens indgåelse, indhold og udformning.
§ 42 d. En udlænding, der er indkvarteret på et
af de i § 42 a, stk. 5, nævnte indkvarteringsste-
der, har pligt til at medvirke til udførelsen af
nødvendige opgaver i forbindelse med driften af
indkvarteringsstedet.
Stk. 2. Udlændingestyrelsen eller indkvarte-
ringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan
meddele en udlænding pålæg om at udføre de i
stk. 1 nævnte opgaver. Udlændingestyrelsen kan
bestemme, at en udlænding, der tilsidesætter et
meddelt pålæg, skal tage ophold efter Udlændin-
gestyrelsens nærmere bestemmelse.
Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere regler om ud-
førelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver.
§ 42 e. En udlænding over 17 år, der er omfat-
tet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, kan deltage
i aktivering i form af udførelse af andre end de i
§ 42 d, stk. 1, nævnte opgaver i forbindelse med
driften af indkvarteringsstedet og medvirken til
gennemførelsen af den i §§ 42 fog 42 g nævnte
undervisning.
Stk. 2. En udlænding over 17 år, der er omfattet
af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og som er regi-
streret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, kan
endvidere deltage i aktivering i form af en af ind-
kvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt.,
tilrettelagt intern produktionsvirksomhed, sær-
ligt tilrettelagt praktik af kortere varighed og
ulønnet humanitært arbejde eller andet ulønnet
frivilligt arbejde. Dette gælder dog ikke, hvis ud-
lændingen er meddelt endeligt afslag på en an-
søgning om opholdstilladelse efter § 7 eller har
frafaldet en sådan ansøgning, medmindre den
pågældende har indgivet ansøgning om opholds-
tilladelse efter § 9 b, og denne ansøgning har op-
sættende virkning, jf. § 33, stk. 4, eller den på-
gældende har indgivet ansøgning om genopta-
gelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b, og den-
ne ansøgning har opsættende virkning, jf. § 33,
stk. 7.
33
Stk. 3. En udlænding over 17 år, der er omfattet
af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, kan, hvis ganske
særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt til-
rettelagt aktivering, som ikke er omfattet af stk.
1 og 2.
Stk. 4. Indkvarteringsoperatøren,jf. § 42 a, stk.
5, 2. pkt., bestemmer, om en udlænding skal del-
tage i aktivering som nævnt i stk. 1-3.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om
indholdet og omfanget af den i stk. 1-3 nævnte
aktivering. Ministeren for flygtninge, indvandre-
re og integration kan ved fastsættelsen af regler i
medfør af 1. pkt. fravige § 46.
§ 42 f. En udlænding over 18 år, der er ind-
kvarteret på et modtagecenter for nyankomne
udlændinge, som har indgivet ansøgning om op-
holdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 42 a, stk. 5,
og som har indgivet ansøgning om opholdstilla-
delse i medfør af § 7, skal, medmindre særlige
grunde taler derimod, deltage i undervisning, der
skal give udlændingen et helt indledende kend-
skab til dansk sprog og danske kultur- og sam-
fundsforhold (introduktionskursus).
Stk. 2. En udlænding over 18 år, der er omfattet
af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 3, og
som er registreret som asylansøger efter § 48 e,
stk. 1, eller som har opholdt sig her i landet i
mere end 3 måneder fra tidspunktet for den på-
gældendes indgivelse af ansøgning om opholds-
tilladelse i medfør af § 7, skal, medmindre særli-
ge grunde taler derimod, deltage i undervisning i
dansk eller engelsk sprog og danske kultur- og
samfundsforhold, jf. dog stk. 6.
Stk. 3. En udlænding over 18 år, der er omfattet
af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og som er regi-
streret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, kan
deltage i undervisning i andre fag, i det omfang
en indkvarteringsoperatør, jf. § 42 a, stk. 5, 2.
pkt., tilbyder sådan undervisning, jf. dog stk. 6.
Stk. 4. En udlænding over 18 år, der er omfattet
af§ 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, kan, hvis ganske
særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt til-
rettelagt undervisning, som ikke er omfattet af
stk. 1-3 og 7.
Stk. 5. En 17-årig udlænding, der er omfattet af
§ 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, kan deltage i et in-
troduktionskursus, jf. stk. 1, undervisning i
dansk sprog og danske kultur- og samfundsfor-
hold, jf. stk. 2, og undervisning i andre fag, jf.
stk. 3, jf. dog stk. 6. 17-årige udlændinge kan
deltage i introduktionskurset og den i stk. 2 og 3
nævnte undervisning på samme betingelser som
udlændinge over 18 år, jf. stk. 1-3. Stk. 4 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. En udlænding har uanset bestemmelser-
ne i stk. 1-5 ikke ret til at modtage undervisning,
hvis Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse
efter § 48 a, stk. 1, 1. pkt., om afvisning, overfør-
sel, tilbageførsel eller udvisning og i givet fald
udsendelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for en udlænding, der er meddelt endeligt afslag
på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7
eller har frafaldet en sådan ansøgning, medmin-
dre den pågældende har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 b, og denne ansøgning
har opsættende virkning, j£ § 33, stk. 4, eller den
pågældende har indgivet ansøgning om genopta-
gelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b, og den-
ne ansøgning har opsættende virkning, jf. § 33,
stk. 7.
Stk. 7. En udlænding over 18 år, der er omfattet
af 42 a, stk. 1, 2. pkt., skal, medmindre særlige
grunde taler derimod, deltage i undervisning i
dansk sprog og danske kultur- og samfundsfor-
hold.
Stk. 8. Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk.
5, 2. pkt., bestemmer, om en udlænding skal del-
tage i undervisning som nævnt i stk. 1-5 og 7.
Stk. 9. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om
indholdet og omfanget af det i stk. 1 og stk. 5, jf.
stk. 1, nævnte introduktionskursus og om den i
stk. 2-4 og stk. 5, j£ stk. 2-4, og stk. 7 nævnte un-
dervisning. Ministeren for flygtninge, indvan-
drere og integration kan endvidere bestemme, at
den i stk. 2-4 og stk. 5, jf stk. 2-4, og stk. 7
nævnte undervisning kan ske i et samarbejde
med skoler, uddannelsesinstitutioner og udbyde-
re under Beskæftigelsesministeriet, Kulturmini-
steriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration eller
kan erstattes af undervisning udbudt af disse.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og inte-
gration kan desuden bestemme, i hvilket omfang
gennemførelsen af den i stk. 3 og 4 og stk. 5, jf.
stk. 3 og 4, nævnte undervisning vil være afhæn-
gig af, at de i § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nævnte
udlændinge medvirker hertil som undervisere og
lignende.
Stk. 10. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan bestemme, at regler, der fast-
sættes i medfør af stk. 9, kun skal gælde for visse
indkvarteringssteder. Ministeren for flygtninge,
34
indvandrere og integration kan ved fastsættelsen
af regler i medfør af stk. 9 fravige § 46.
§ 42 g. Børn i den undervisningspligtige alder,
der opholder sig her i landet og er omfattet af §
42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, skal deltage i sær-
skilt tilrettelagt undervisning eller i en undervis-
ning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves efter den særskilt tilrettelagte undervis-
ning. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan fastsætte nærmere regler for,
hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes, og
kan herunder efter forhandling med undervis-
ningsministeren bestemme, i hvilket omfang de
nævnte børn kan deltage i folkeskolens under-
visning. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan bestemme, at regler, der fast-
sættes i medfør af2. pkt., kun skal gælde for vis-
se indkvarteringssteder. Ministeren for flygtnin-
ge, indvandrere og integration kan ved fastsæt-
telsen af regler i medfør af 2. pkt. fravige § 46.
§ 42 h. Udlændingestyrelsen og indkvarte-
ringsoperatørerne, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan
uden udlændingens samtykke udveksle de oplys-
ninger vedrørende en udlænding, som er omfat-
tet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, herunder op-
lysninger om udlændingens rent private forhold
og andre fortrolige oplysninger, som er nødven-
dige for
1) varetagelse afadministrationen i forbindelse
med driften af indkvarteringssteder, jf. § 42
a, stk. 5, 1. pkt.,
2) indkvarteringsoperatørernes udbetaling af
kontante ydelser, jf. § 42 b, og
3) varetagelse af administrationen efter §§ 42
c-42 g.
Stk. 2. Flytter en udlænding, som er omfattet af
§ 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, fra et indkvarterings-
sted, som drives af en indkvarteringsoperatør, jf.
§ 42 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., til et indkvarterings-
sted, som drives af en anden indkvarteringsope-
ratør, videregiver indkvarteringsoperatøren for
det indkvarteringssted, hvorfra udlændingen
flytter, uden udlændingens samtykke oplysnin-
gerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 42 c, til
indkvarteringsoperatøren for det indkvarterings-
sted, hvortil udlændingen flytter.
Stk. 3. Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk.
5, 2. pkt., kan efter anmodning fra Udlændinge-
styrelsen uden udlændingens samtykke videregi-
ve oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf.
§ 42 c, til Udlændingestyrelsen.
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om
udvekslingen af oplysninger efter stk. 1, herun-
der om udveksling afoplysningerne i elektronisk
form.
§ 42 i. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte regler om erstatning
for skader, som udlændinge, der opholder sig her
i landet og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, j£
stk. 3, forvolder på andre eller andres ejendele,
og for skader, som påføres de pågældende ud-
lændinge eller disses ejendele. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fast-
sætte regler om forsikring mod sådanne skader.
De hermed forbundne udgifter afholdes af sta-
ten.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan efter forhandling med be-
skæftigelsesministeren fastsætte regler om, i
hvilket omfang udlændinge, der opholder sig her
i landet og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf.
stk. 3, er omfattet af reglerne i lov om sikring
mod følger afarbejdsskade. De hermed forbund-
ne udgifter afholdes af staten.
§ 42 j. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan efter forhandling med ved-
kommende kommune beslutte, at bestemmelser-
ne i lov om planlægning om region-, kommune-
og lokalplaner samt om tilladelse efter lovens §
35, stk. 1, ikke finder anvendelse på ejendomme,
som Udlændingestyrelsen råder over, og som an-
vendes til
1) modtagecenter for nyankomne udlændinge,
som har indgivet ansøgning om opholdstilla-
delse i medfør af § 7,
2) indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2,
nævnte udlændinge,
3) faciliteter til brug for frihedsberøvelse i
medfør af § 36 og
4) faciliteter til brug for administration i til-
knytning til de i nr. 1-3 nævnte funktioner.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan i forbindelse med beslutnin-
ger efter stk. 1 bestemme, at eventuelle region-,
kommune- eller lokalplaner suspenderes helt el-
ler delvis, for så vidt angår de i stk. 1 nævnte
ejendomme.
Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan i forbindelse med beslutnin-
ger efter stk. 1 bestemme, at bygningsreglemen-
tet af 1995 ikke finder anvendelse ved genanven-
35
delse af eksisterende bygninger til de i stk. 1 an-
givne formål.
§ 43. Politiet kan, såfremt der er et umiddel-
bart behov herfor, drage omsorg for indkvarte-
ring og underhold afsamt nødvendige sundheds-
mæssige ydelser til udlændinge, der opholder sig
her i landet og indgiver ansøgning om opholds-
tilladelse i medfør af§ 7, og som ikke er registre-
rede som asylansøgere efter § 48 e, stk. I. Politi-
et afholder udgifterne hertil.
Stk. 2. Såfremt politiet drager omsorg for en
udlændings udrejse, skal udlændingen afholde
de udgifter, der for udlændingens eget vedkom-
mende er forbundet hermed. Har udlændingen
ikke tilstrækkelige midler, afholdes udgifterne
foreløbigt af statskassen. Udgifterne afholdes
endeligt af statskassen, hvis udlændingen har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter §
7 og medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk.
1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af
ansøgningen selv udrejser eller medvirker til ud-
rejsen uden ugrundet ophold. 3. pkt. gælder dog
ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 10, eller
hvis ansøgningen som følge af udlændingens na-
tionalitet, og fordi der ikke er generelle udsen-
delseshindringer til udlændingens hjemland, er
behandlet efter den i § 53 b, stk. 1, nævnte pro-
cedure.
Stk. 3. Føreren og den, der har rådighed over et
skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding
her til landet, samt dennes herværende repræsen-
tant har pligt til uden udgift for staten straks at
sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerej-
se, såfremt udlændingen bliver afvist, overført
eller tilbageført efter reglerne i kapitel 5 eller 5
a. De har endvidere pligt til at erstatte statens ud-
gifter ved rømte eller agterudsejlede besætnings-
medlemmer og blindpassagerers ophold, tilbage-
førelse til skibet eller luftfartøjet eller udsendel-
se. Ministeren for flygtninge, indvandrere og in-
tegration kan fastsætte nærmere bestemmelser
om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning.
Stk. 4. Den, der har bistået en udlænding med
ulovligt at indrejse eller opholde sig her i landet,
og den, der har beskæftiget en udlænding uden
arbejdstilladelse, skal erstatte de udgifter, der
påføres staten ved udlændingens ophold og ud-
rejse.
Stk. 5. Krav efter stk. 2-4 tillægges udpant-
ningsret.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder ikke
anvendelse ved indrejse fra et Schengenland.
§ 43 a. Til en udlænding, der opholder sig her
i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7 er taget under behandling, kan der, hvis
udlændingen ikke selv har midler hertil, ydes
hjælp til rejse til et tredjeland, hvor udlændingen
efter indrejsen i Danmark og inden udløbet af en
fastsat udrejsefrist har opnået indrejse- og op-
holdstilladelse, hvis udlændingen har fået afslag
på eller frafalder en ansøgning om opholdstilla-
delse her i landet, jf, dog stk. 3.
Stk. 2. Til en udlænding, der opholder sig her i
landet, og som er registreret som asylansøger ef-
ter § 48 e, stk. 1, og er meddelt afslag på op-
holdstilladelse efter § 7 af Udlændingestyrelsen
eller Flygtningenævnet, kan der ydes hjælp til
tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, hvis udlændingen medvirker til at
udrejse uden ugrundet ophold, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Der kan ikke ydes hjælp efter stk. 1 og
2 til
1) udlændinge, der har opholdstilladelse her i
landet,
2) udlændinge, der er statsborgere i et af de
nordiske lande,
3) udlændinge, der er statsborgere i et land, der
er tilsluttet Den Europæiske Union, og
4) udlændinge, der er omfattet af aftalen om
Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-
område.
Stk. 4. Der kan endvidere ikke ydes hjælp efter
stk. 2 til
1) udlændinge, som er meddelt afslag på en an-
søgning om opholdstilladelse efter § 7 af
Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk.
1, og
2) udlændinge, der er omfattet af § 10.
Stk. 5. Hjælpen efter stk. 1 omfatter
1) udgifter til billet til fly, tog m.v.,
2) nødvendige udgifter til transport af personli-
ge ejendele,
3) højst 5.000 kr. pr. familie til transport af ud-
styr, der er nødvendigt for den pågældendes
eller familiens erhverv i det pågældende
tredjeland, og
4) andre udgifter, der er forbundet med rejsen.
Stk. 6. Hjælpen efter stk. 2 udgør 3.000 kr. pr.
person over 18 år og 1.500 kr. pr. person under
18 år.
Stk. 7. En udlænding kan kun modtage hjælp
efter stk. 1 og 2 en gang.
Stk. 8. Det i stk. 5, nr. 3, angivne beløb er fast-
sat i 1995-niveau og reguleres fra og med 1996
36
&I gang årligt den 1. januar efter satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det i stk. 6 angivne beløb er fastsat i 2003-ni-
veau og reguleres fra og med 2004 &I gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
§ 43 b. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan, når særlige repatrieringshen-
syn taler derfor, bestemme, at der kan ydes øko-
nomisk støtte til frivillig tilbagevenden til hjem-
landet til grupper af udlændinge, der opholder
sig her i landet, og som har indgivet ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7 og ikke har op-
holdstilladelse her i landet.
§ 44. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte regler om betaling
for ansøgninger om visum og for ansøgninger,
der indgives her i landet om opholds- og arbejds-
tilladelse.
Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimati-
on til udlændinge betales et beløb svarende til
beløbet for udstedelse af danske pas, jf. paslo-
vens § 4 a.
§ 44 a. Udlændingestyrelsen videregiver uden
udlændingens samtykke til kommunalbestyrel-
sen for den kommune, hvor udlændingen bor el-
ler opholder sig, eller hvortil udlændingen visite-
res, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter
fra udlandet, oplysninger om,
1) at udlændingen er meddelt opholdstilladelse
efter §§ 6-9 f eller er fritaget for opholdstil-
ladelse efter § 5, stk. 2,
2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse eller afslag herpå, eller
3) at udlændingens opholdstilladelse er nægtet
forlænget, er bortfaldet eller er inddraget.
Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde vide-
regiver Udlændingestyrelsen uden udlændin-
gens samtykke til kommunalbestyrelsen de op-
lysninger vedrørende udlændingens opholds-
grundlag, som er nødvendige for kommunens
administration efter integrationsloven og efter
anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har
betydning for lovens administration. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fast-
sætter nærmere regler om, hvilke oplysninger
der videregives efter 1. pkt.
Stk. 3. Meddeles en udlænding opholdstilla-
delse efter § 9 eller efter § 9 c, stk. 1, som følge
af en familiemæssig tilknytning til en herboende
person, kan Udlændingestyrelsen efter anmod-
ning fra kommunalbestyrelsen uden udlændin-
gens samtykke videregive oplysninger om, hvor-
vidt der ved afgørelsen af sagen er gjort undta-
gelse fra de i § 9, stk. 1, 3-8, 11-13, 16 eller 17,
nævnte betingelser for meddelelse af opholdstil-
ladelse, til kommunalbestyrelsen for den kom-
mune, hvori udlændingen bor eller opholder sig,
eller hvortil udlændingen flytter fra udlandet.
Stk. 4. Meddeles en udlænding, der bor eller
opholder sig her i landet uden at have lovligt op-
hold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2,
eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-
9 f, og som ikke er indkvarteret på et indkvarte-
ringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte ud-
lændinge, afslag på en ansøgning om opholdstil-
ladelse, videregiver Udlændingestyrelsen uden
udlændingens samtykke oplysninger herom til
kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor
udlændingen bor eller opholder sig. Tilsvarende
gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse
fra en udlænding som nævnt i 1. pkt. bortfalder
eller frafaldes.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere regler om Ud-
lændingestyrelsens videregivelse af oplysninger
efter stk. 1-4, herunder om at videregivelsen af
de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger kan ske i
elektronisk form.
Stk. 6. Udlændingestyrelsen kan samkøre de i
stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger med oplysnin-
ger fra Det Centrale Personregister (CPR) med
det formål at sikre kommunernes administration
efter integrationsloven og efter anden lovgiv-
ning, hvor opholdsgrundlaget har betydning for
lovens administration.
Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan endvidere efter aftale med in-
denrigs- og sundhedsministeren fastsætte nær-
mere regler om, at Udlændingestyrelsen regi-
strerer de i stk. 1 nævnte oplysninger i Det Cen-
trale Personregister (CPR).
§ 44 b. Visiteres en udlænding, som er omfat-
tet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, til en kommu-
ne, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, videregiver
indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2.
pkt., for det indkvarteringssted, hvor udlændin-
gen er indkvarteret, uden udlændingens samtyk-
ke oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf.
§ 42 c, til kommunalbestyrelsen for den pågæl-
dende kommune.
37
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om
videregivelsen af oplysninger efter stk. 1.
§ 45. Ved aftale med fremmede regeringer el-
ler mellemfolkelige organisationer eller ved be-
stemmelse fastsat af ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan der ske lempelse
af reglerne om opholds- og arbejdstilladelse i
forhold til visse lande og visse grupper af udlæn-
dinge.
Kapitel 7 a
Udveksling afoplysninger mellem
udlændingemyndighederne og
efterretningstjenesterne og
anklagemyndigheden m.v.
§ 45 a. Udlændingestyrelsen, Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygt-
ningenævnet og statsamterne, jf. § 46 c, kan
uden udlændingens samtykke videregive oplys-
ninger fra en sag efter denne lov til efterretnings-
tjenesterne, i det omfang videregivelsen kan
have betydning for efterretningstjenesternes va-
retagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.
Stk. 2. Efterretningstjenesterne kan uden ud-
lændingens samtykke videregive oplysninger
om en udlænding til Udlændingestyrelsen, Mini-
steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrati-
on, Flygtningenævnet og statsamterne, jf. § 46 c,
i det omfang videregivelsen kan have betydning
for disse myndigheders behandling af en sag ef-
ter denne lov.
Stk. 3. Efterretningstjenesterne kan uden ud-
lændingens samtykke indbyrdes udveksle oplys-
ninger som nævnt i stk. 1 og 2.
§ 45 b. Til brug for behandlingen af en sag ef-
ter denne lov vurderer ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration på baggrund af en
indstilling fra justitsministeren, om udlændingen
må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne
vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sa-
gen.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan på baggrund af en indstilling
fra justitsministeren bestemme, at de oplysnin-
ger, der har ført til vurderingen efter stk. 1, af
sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives
til den udlænding, vurderingen angår. Ministe-
ren for flygtninge, indvandrere og integration
kan endvidere på baggrund af en indstilling fra
justitsministeren bestemme, at oplysninger som
nævnt i 1. pkt. af sikkerhedsmæssige grunde
ikke kan videregives til den udlændingemyndig-
hed, der skal træffe afgørelse i sagen.
§ 45 c. Udlændingestyrelsen, Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygt-
ningenævnet og statsamterne, jf. § 46 c, kan
uden udlændingens samtykke videregive oplys-
ninger fra en sag efter denne lov til anklagemyn-
digheden med henblik på anklagemyndighedens
beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for for-
brydelser begået i eller uden for Danmark.
Kapitel 8
Kompetence- og klageregler m.v.
§46. Afgørelser i henhold til denne lov træffes
med de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 19
og 20, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2.
pkt., og § 56 a, stk. 1-4, af Udlændingestyrelsen.
Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelser kan,
bortset fra de i § 32 a, § 33, § 42 a, stk. 7, 1. pkt.,
§ 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42
d, stk. 2, § 46 e, § 53 a og § 53 b nævnte afgørel-
ser, påklages til ministeren for flygtninge, ind-
vandrere og integration.
Stk. 3. Udlændingestyrelsens beslutning om
betaling af udgifter forbundet med tilvejebrin-
gelsen af oplysninger til brug for behandlingen
af en sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan ikke
påklages.
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan træffe bestemmelse om og
fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrel-
sens behandling af de af stk. 1 og 2 omfattede sa-
ger.
§ 46 a. Afgørelser efter § 9 b og § 33, stk. 4, 3.
pkt., træffes af ministeren for flygtninge, indvan-
drere og integration.
§ 46 b. Udenrigsministeriet bistår politiet,
statsamterne, Udlændingestyrelsen, Flygtninge-
nævnet og ministeren for flygtninge, indvandre-
re og integration med at indhente nærmere op-
lysninger til brug for behandlingen af sager eller
grupper af sager efter denne lov.
§ 46 c. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om,
i hvilket omfang afgørelser vedrørende medde-
lelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af op-
holdstilladelser efter § 6 eller § 9, stk. 1, nr. 3,
kan træffes af andre myndigheder end Udlæn-
38
dingestyrelsen. Der kan i den forbindelse fast-
sættes bestemmelser om, til hvilken myndighed
afgørelsen kan påklages, og om, at en afgørelse
truffet af den myndighed, hvortil afgørelsen kan
påklages, ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan endvidere fast-
sætte bestemmelser om, at den myndighed,
hvortil afgørelsen kan påklages, kan fastsætte
nærmere regler for og træffe bestemmelse om
sagernes behandling.
§ 46 d. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om,
at et statsamt uden udlændingens samtykke til
brug for en afgørelse eller udtalelse efter denne
lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan
videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c
omfattede sager, til Udlændingestyrelsen. Mini-
steren for flygtninge, indvandrere og integration
kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at
Udlændingestyrelsen uden udlændingens sam-
tykke til brug for en afgørelse i de af § 46 c om-
fattede sager kan videregive alle akter, der er
indgået i Udlændingestyrelsens sag vedrørende
en afgørelse eller udtalelse efter denne lov eller
bestemmelser fastsat i medfør heraf, til et stats-
amt. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan endelig fastsætte nærmere regler
om, at et statsamt til brug for en afgørelse i de af
§ 46 c omfattede sager uden udlændingens sam-
tykke kan videregive alle akter, der er indgået i
de af § 46 c omfattede sager, til et andet statsamt.
§ 46 e. Afgørelser efter § 42 b, stk. 11, 2. pkt.,
§ 42 c, stk. 2, 3. pkt., § 42 e, stk. 4, og § 42 f, stk.
8, træffes af indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a,
stk. 5, 2. pkt. Afgørelser efter § 42 d, stk. 2, 1.
pkt., kan træffes af indkvarteringsoperatøren.
Forvaltningsloven finder også anvendelse i for-
bindelse med indkvarteringsoperatørens afgørel-
ser efter 1. og 2. pkt., når indkvarteringsoperatø-
ren er en privat organisation eller et privat sel-
skab, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt. Indkvarteringsope-
ratørens afgørelser efter 1. og 2. pkt. kan påkla-
ges til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrel-
sens afgørelser i sager, der påklages efter 4. pkt.,
kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§47. Opholdstilladelse til personer, som nyder
diplomatiske rettigheder, samt til deres familie-
medlemmer meddeles af udenrigsministeren.
Stk. 2. Der kan efter aftale mellem ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration og
udenrigsministeren gives danske diplomatiske
og konsulære repræsentationer i udlandet be-
myndigelse til at udstede visum og opholdstilla-
delse. Efter aftale med et andet land kan uden-
rigsministeren efter aftale med ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration bemyndi-
ge udenlandske diplomatiske og konsulære re-
præsentationer i udlandet til at udstede visum og
opholdstilladelse.
§ 47 a. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om,
at Udlændingestyrelsen og politiet i særlige til-
fælde kan udstede visum ved indrejsen her i lan-
det samt udstede tilbagerejsetilladelse til en ud-
lænding, der lovligt opholder sig her i landet.
§ 47 b. Udlændingestyrelsens afgørelser efter
§ 4, stk. 3-5, kan påklages til ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration. Klage
har ikke opsættende virkning, medmindre særli-
ge grunde taler derfor.
§ 47 c. En ansøgning om visum efter § 4 eller
§ 4 a behandles kun, hvis
1) ansøgeren bor eller opholder sig lovligt i det
land, hvor ansøgningen indgives,
2) ansøgningen indeholder de oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse heraf, og
3) de i forbindelse med ansøgningen fremlagte
dokumenter er fuldstændige og ægte.
Stk. 2. Vedkommende danske diplomatiske el-
ler konsulære repræsentation skal påse, at ansøg-
ningen opfylder betingelserne i stk. 1 og kan af-
vise ansøgningen, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 3. Vedkommende danske diplomatiske el-
ler konsulære repræsentation kan afvise en an-
søgning om visum efter § 4, hvis ansøgeren ikke
giver samtykke til, at Udlændingestyrelsen og
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-
gration i forbindelse med behandlingen af en sag
om et beløbs forfald til betaling efter § 4, stk. 3-
5, kan videregive oplysninger, der indgår i sa-
gen, til den herboende reference, og til, at Ud-
lændingestyrelsen sender sagens akter til mini-
steriet ved påklage af en afgørelse i en sådan sag.
Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor danske di-
plomatiske eller konsulære repræsentationer ud-
steder visum på vegne af et andet Schengenland,
som Danmark repræsenterer.
Stk. 4. Vedkommende danske diplomatiske el-
ler konsulære repræsentation kan afvise en an-
søgning om transitvisum efter § 4, hvis ansøge-
39
ren ikke har visum eller indrejsetilladelse til ved-
kommende tredjeland, eller hvis rejseruten gen-
nem Schengenområdet ikke kan anses for velbe-
grundet.
Stk. 5. Beslutninger om afvisning efter stk. 2-4
kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 48. Afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf
§ 28, stk. 1-4, kan træffes af vedkommende poli-
timester eller politidirektøren. Afgørelser efter §
30, § 33, stk. 9, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d,
stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 7 og 8,
§ 40 a, stk. 1 og 2, § 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a,
stk. 4-9, § 40 b, stk. 1 og 2, § 40 b, stk. 3, 1. pkt.,
§ 40 b, stk. 4-9, og § 43, stk. 2 og 3, kan træffes
af Rigspolitichefen, vedkommende politimester
eller politidirektøren. Afgørelser om ydelse af
hjælp efter § 43 a kan træffes af Rigspolitiche-
fen. De i 1.-3. pkt. nævnte afgørelser kan påkla-
ges til ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration, jf. dog 6. og 7. pkt. Klagen har ikke
opsættende virkning. Politiets afgørelse om
iværksættelse af foranstaltninger efter § 36 og §§
37 c-37 e kan dog kun påklages til ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration, såfremt
afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene
efter § 37 eller §§ 37 c-37 e. Politiets afgørelser
efter § 33, stk. 9, og § 43 a, stk. 2, kan ikke ind-
bringes for ministeren for flygtninge, indvandre-
re og integration.
§ 48 a. Påberåber en udlænding sig at være
omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen
snarest muligt afgørelse om afvisning, overfør-
sel eller tilbageførsel efter reglerne i kapitel 5 a
eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 el-
ler 7, eller § 28, stk. 2, 3 eller 5, jf. stk. 1, nr. 1,
2, 6 eller 7, eller udvisning efter § 25 eller § 25 b
og i givet fald udsendelse. Udsendelse efter 1.
pkt. må dog kun finde sted til et land, der har til-
trådt og faktisk respekterer flygtningekonventio-
nen af 28. juli 1951, og hvor der er adgang til en
forsvarlig asylprocedure. Udsendelse efter 1.
pkt. må ikke finde sted til et land, hvor udlændin-
gen vil være i risiko for dødsstraf eller for at bli-
ve underkastet tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf, eller hvor
der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et
sådant land.
Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter §
7 behandles ikke, før Udlændingestyrelsen har
truffet afgørelse om undladelse af afvisning, ud-
visning, overførsel eller tilbageførsel og udsen-
delse, jf. stk. 1.
Stk. 3. Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse
om undladelse af afvisning, udvisning, overfør-
sel eller tilbageførsel og udsendelse, skal politiet
gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at
sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtninge-
hjælp. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan fastsætte regler, hvorefter politi-
et forud for Udlændingestyrelsens afgørelse skal
gøre en asylansøger, der opholder sig her i lan-
det, bekendt med adgangen til at sætte sig i for-
bindelse med Dansk Flygtningehjælp.
§ 48 b. Anmoder et andet EU-land Danmark
om at overtage, tilbagetage eller modtage en ud-
lænding efter reglerne i kapitel 5 a, træffer Ud-
lændingestyrelsen snarest muligt afgørelse ved-
rørende anmodningen.
§ 48 c. Hvis særlige hensyn af humanitær ka-
rakter taler herfor, kan Udlændingestyrelsen
uanset reglerne i §§ 48 a og 48 b beslutte, at en
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 skal be-
handles her i landet, hvis udlændingen ønsker
dette.
§ 48 d. Udlændingestyrelsens afgørelser efter
§§ 48 a-c kan påklages til ministeren for flygt-
ninge, indvandrere og integration. Klage har
ikke opsættende virkning.
§ 48 e. Når Udlændingestyrelsen har truffet af-
gørelse om, at en udlænding, der påberåber sig at
være omfattet af § 7, kan opholde sig her i landet
under asylsagens behandling, registrerer Udlæn-
dingestyrelsen den pågældende som asylansø-
ger.
Stk. 2. Til brug for Udlændingestyrelsens af-
gørelse efter § 48 a, stk. 1, foretager politiet en
undersøgelse med henblik på at fastlægge ud-
lændingens identitet, nationalitet og rejserute og
indhente andre nødvendige oplysninger.
Stk. 3. Udlændingestyrelsen forestår i øvrigt
sagens oplysning. Udlændingestyrelsen træffer
herunder bestemmelse om udfyldelse af ansøg-
ningsskema og afhøring af udlændingen.
§ 49. Når en udlænding dømmes for strafbart
forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens
påstand ved dommen, om den pågældende skal
udvises i medfør af §§ 22-24. Træffes der be-
stemmelse om udvisning, skal dommen indehol-
40
de bestemmelse om indrejseforbudets varighed,
jf. § 32, stk. 1-3.
Stk. 2. Frafalder anklagemyndigheden tiltale
mod en udlænding for et strafbart forhold, der
kan medføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte
bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltale-
frafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises
med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestem-
melserne i retsplejelovens § 723 finder tilsvaren-
de anvendelse. Rettens afgørelse om godkendel-
se af et vilkår om udvisning træffes ved kendel-
se, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens
kapitel 85.
Stk. 3. I det omfang udlændingen ikke efter
retsplejelovens almindelige regler har fået be-
skikket en forsvarer, skal der ved behandlingen
af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning
beskikkes en forsvarer for den pågældende.
§ 49 a. Forud for udsendelse af en udlænding,
som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49,
stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse
om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. §
31, medmindre udlændingen samtykker i udsen-
delsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke
kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde af-
gørelse om meddelelse eller nægtelse af op-
holdstilladelse efter § 7.
§ 49 b. Udlændingestyrelsen undersøger hvert
halve år, eller når der i øvrigt er anledning hertil,
om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §
32 b.
§ 50. Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke
iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig,
at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlæn-
dingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om
udvisningens ophævelse indbragt for retten ved
anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring
herom kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal
fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen
kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen
senere, kan retten beslutte at behandle sagen, så-
fremt fristoverskridelsen må anses for undskyl-
delig.
Stk. 2. Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsva-
rende anvendelse. Begæringen kan afvises afret-
ten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er ind-
trådt væsentlige ændringer i udlændingens for-
hold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der ef-
ter anmodning en forsvarer for udlændingen.
Retten kan, når det må anses for nødvendigt for
at sikre udlændingens tilstedeværelse under sa-
gen, indtil en eventuel bestemmelse om udvis-
ning kan iværksættes, bestemme, at udlændin-
gen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, §
37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse,
der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 85.
§ 50 a. Er udvisning sket ved dom, hvorved en
udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70
er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer
retten i forbindelse med en afgørelse efter straf-
felovens § 72 om ændring af foranstaltningen,
der indebærer udskrivning fra hospital eller for-
varing, samtidig bestemmelse om ophævelse af
udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssi-
ge tilstand afgørende taler imod, at udsendelse
finder sted.
Stk. 2. Er en udvist udlænding efter reglerne i
straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævn-
te tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge,
der indebærer frihedsberøvelse, indbringer an-
klagemyndigheden i forbindelse med udskriv-
ning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af
udvisningen for retten. Taler udlændingens hel-
bredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsen-
delse finder sted, ophæver retten udvisningen.
Retten beskikker en forsvarer for udlændingen.
Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan
påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel
85. Retten kan bestemme, at udlændingen skal
varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til
at anse dette for nødvendigt for at sikre udlæn-
dingens tilstedeværelse.
§ 51. Overføres strafforfølgningen i en straffe-
sag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl
her i landet, til et andet land, kan der i forbindel-
se med overførelsen træffes afgørelse om, at den
pågældende udvises, såfremt strafforfølgningen
angår en lovovertrædelse, der efter de i § 49, stk.
1, nævnte bestemmelser kan medføre udvisning.
Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen fri-
findes for den påsigtede lovovertrædelse.
Stk. 2. Er en udlænding i udlandet idømt straf
for en lovovertrædelse, der har haft eller må an-
tages at skulle have haft virkning her i landet,
kan der under de i §§ 22-25 b nævnte betingelser
træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt ud-
lændingen har fast bopæl i Danmark, indbringes
spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den rets-
41
kreds, hvor den pågældende bor. Sagen kan
fremmes uden udlændingens tilstedeværelse.
Rettens afgørelse træffes ved kendelse.
§ 52. Endelige administrative afgørelser efter
§ 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er
meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt
til prøvelse for den ret, hvor udlændingen har bo-
pæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl no-
get sted i riget, for Københavns byret, hvis afgø-
relsen går ud på:
1) nægtelse af opholdstilladelse med mulighed
for varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 2,
2) bortfald, inddragelse eller nægtelse af for-
længelse af en sådan tilladelse,
3) udvisning efter § 25 b af en udlænding, som
er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller
4) udvisning efter § 25 a af en udlænding, som:
a) er statsborger i et andet nordisk land og
har fast bopæl her i landet eller
b)er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2.
Stk. 2. Sagen indbringes for retten af Udlæn-
dingestyrelsen, der fremsender sagens akter med
oplysning om den påklagede afgørelse, en kort
redegørelse for de omstændigheder, der påberå-
bes, samt sagens bevisligheder.
Stk. 3. Retten drager omsorg for sagens oplys-
ning og træffer selv bestemmelse om afhøring af
udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af
andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal
behandles mundtligt. Udebliver udlændingen
uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen
kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse,
eller om sagen skal afvises eller udsættes.
Stk. 4. Såfremt retten finder det fornødent og
udlændingen opfylder den i retsplejelovens §
330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse, beskikkes
der en advokat for udlændingen, medmindre
denne selv har antaget en sådan.
Stk. 5. Retten kan, når der er særlig anledning
dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis at
betale sagsomkostninger.
Stk. 6. Sagens indbringelse for retten har ikke
opsættende virkning, medmindre retten træffer
bestemmelse herom.
Stk. 7. Retten afgør ved kendelse, om sagen
skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdes
eller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reg-
lerne i retsplejelovens kapitel 37
§ 53. Flygtningenævnet består af en formand
og næstformænd (formandskabet) og andre med-
lemmer. Flygtningenævnets medlemmer er uaf-
hængige og kan ikke modtage eller søge instruk-
tion fra den beskikkende eller indstillende myn-
dighed eller organisation. Retsplejelovens §§
49-50 finder tilsvarende anvendelse med hensyn
til Flygtningenævnets medlemmer.
Stk. 2. Flygtningenævnets formand skal være
landsdommer eller højesteretsdommer, og næst-
formændene skal være dommere. De andre med-
lemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-
grations departement, dog ikke i Flygtningenæv-
nets Sekretariat, jf. stk. 11. Ministeren for flygt-
ninge, indvandrere og integration fastsætter an-
tallet af næstformænd og andre medlemmer.
Stk. 3. Flygtningenævnets medlemmer beskik-
kes af Flygtningenævnets formandskab. Dom-
merne beskikkes efter indstilling fra Domstols-
styrelsen, advokaterne beskikkes efter indstilling
fra Advokatrådet, og de øvrige medlemmer be-
skikkes efter indstilling fra ministeren for flygt-
ninge, indvandrere og integration.
Stk. 4. Flygtningenævnets medlemmer beskik-
kes for en periode på 4 år. Et medlem har ret til
genbeskikkelse. Flygtningenævnets medlemmer
kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder,
når betingelserne for medlemmets beskikkelse
ikke længere er opfyldt. Beskikkelsen ophører
senest ved udgangen af den måned, hvori den på-
gældende fylder 70 år.
Stk. 5. Flygtningenævnets formand vælges af
Flygtningenævnets formandskab.
Stk. 6. Ved Flygtningenævnets behandling af
en sag medvirker formanden eller en næstfor-
mand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste
i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-
grations departement, jf. dog stk. 8-10.
Stk. 7. Drøftelse af spørgsmål om almindelige
retningslinjer for nævnets arbejde m.v. sker i
nævnets koordinationsudvalg, der sammensæt-
tes som nævnt i stk. 6 og så vidt muligt består af
faste medlemmer.
Stk. 8. Sager, hvor Udlændingestyrelsen efter
forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp ikke
har truffet bestemmelse efter § 53 b, stk. 1, om,
at afgørelsen ikke kan indbringes for Flygtninge-
nævnet, behandles af formanden eller en næst-
formand alene, medmindre der er grund til at an-
tage, at nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens
afgørelse.
Stk. 9. Sager, hvor betingelserne for at opnå
asyl åbenbart må anses for at være opfyldt, kan
42
behandles af formanden eller en næstformand
alene.
Stk. 10. Sager, hvor der er anmodet om genop-
tagelse af en afgørelse truffet af Flygtningenæv-
net, kan behandles af formanden eller en næst-
formand alene, når der ikke er grund til at antage,
at nævnet vil ændre sin afgørelse.
Stk. 11. Ministeriet for Flygtninge, Indvandre-
re og Integration stiller sekretariatsbistand til rå-
dighed for Flygtningenævnet.
Stk. 12. Flygtningenævnets formand kan ad
hoc-beskikke et medlem, der er udtrådt af næv-
net, til at votere i en sag, som den pågældende
tidligere har deltaget i behandlingen af. Har det
medlem, der tidligere har deltaget i behandlin-
gen af en sag, forfald, kan formanden udpege el-
ler ad hoc-beskikke et enkelt medlem, der træder
i det pågældende medlems sted under sagens
fortsatte behandling.
§ 53 a. For Flygtningenævnet kan indbringes
klager over afgørelser, som Udlændingestyrel-
sen har truffet om følgende spørgsmål, jf. dog §
53 b, stk. 1:
1) Nægtelse af opholdstilladelse til en udlæn-
ding, der påberåber sig at være omfattet af §
7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse
udsendelse efter § 32 a.
2) Bortfald efter §§ 17 og 17 a og inddragelse
efter §§ 19 eller 20 af en opholdstilladelse,
der er givet efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,
og i den forbindelse udsendelse efter § 32 a.
3) Nægtelse af udstedelse af dansk rejsedoku-
ment for flygtninge eller inddragelse af et
sådant rejsedokument.
4) Udsendelse efter § 32 b og § 49 a.
Stk. 2. Afslår Udlændingestyrelsen at give op-
holdstilladelse efter § 7 til en udlænding, der op-
holder sig her i landet, eller træffer Udlændinge-
styrelsen efter § 32 b eller § 49 a afgørelse om,
at en udsendelse ikke vil være i strid med § 31,
anses afgørelsen for påklaget til Flygtningenæv-
net. Påklage af en afgørelse som nævnt i stk. 1
har opsættende virkning.
Stk. 3. Udlændingestyrelsens afgørelser som
nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysning om reg-
lerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Politiet kan uden udlændingens samtyk-
ke videregive oplysninger om en udlændings
strafbare forhold, herunder om sigtelser for straf-
bare forhold, til Udlændingestyrelsen eller
Flygtningenævnet, hvis den pågældende har an-
søgt om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk.
1 eller 2, eller er omfattet af § 42 a, stk. 2, jf. stk.
3.
§ 53 b. Udlændingestyrelsen kan efter fore-
læggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme,
at afgørelsen i en sag om opholdstilladelse efter
§ 7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet,
når ansøgningen må anses for åbenbart grundløs,
herunder når
1) den identitet, som ansøgeren påberåber sig,
åbenbart er urigtig,
2) de omstændigheder, som ansøgeren påberå-
ber sig, åbenbart ikke kan føre til meddelelse
af opholdstilladelse efter § 7,
3) de omstændigheder, som ansøgeren påberå-
ber sig, efter Flygtningenævnets praksis
åbenbart ikke kan føre til meddelelse af op-
holdstilladelse efter § 7,
4) de omstændigheder, som ansøgeren påberå-
ber sig, åbenbart ikke stemmer overens med
generelle baggrundsoplysninger om forhol-
dene i ansøgerens hjemland eller tidligere
opholdsland,
5) de omstændigheder, som ansøgeren påberå-
ber sig, åbenbart ikke stemmer overens med
andre konkrete oplysninger om ansøgerens
forhold, eller
6) de omstændigheder, som ansøgeren påberå-
ber sig, åbenbart må anses for utroværdige,
herunder som følge af ansøgerens skiftende,
modstridende eller usandsynlige forklarin-
ger.
Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan, medmindre
væsentlige hensyn taler derimod, bestemme, at
Dansk Flygtningehjælp samme dag, som Udlæn-
dingestyrelsen forelægger en sag for Dansk
Flygtningehjælp efter stk. 1, skal meddele Ud-
lændingestyrelsen, om Dansk Flygtningehjælp
er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at
ansøgningen må anses for åbenbart grundløs.
Udlændingestyrelsen kan endvidere bestemme,
at Udlændingestyrelsens afhøring af ansøgeren
og Dansk Flygtningehjælps samtale med ansø-
geren skal finde sted i lokaler i nær tilknytning til
hinanden.
Stk. 3. Udlændingestyrelsen underretter Flygt-
ningenævnet om afgørelser, som ikke har kunnet
indbringes for nævnet, fordi Udlændingestyrel-
sen har truffet bestemmelse herom efter stk. 1.
Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte
grupper af sager skal kunne indbringes for næv-
net.
43
§ 54. Indbringes en afgørelse for Flygtninge-
nævnet, fremsender Udlændingestyrelsen sa-
gens akter til nævnet med oplysninger om den
påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de
omstændigheder, der påberåbes, samt sagens be-
visligheder. Nævnet drager i øvrigt selv omsorg
for sagens oplysning og træffer bestemmelse om
afhøring af udlændingen og vidner og om tilve-
jebringelse af andre bevismidler.
Stk. 2. Under nævnets behandling af en klage
over Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag
vedrørende ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 7 kan Flygtningenævnets formand eller en af
næstformændene beslutte, at der ikke kan frem-
lægges dokumenter eller andre bevismidler, som
kunne være fremlagt under Udlændingestyrel-
sens behandling af sagen. Under nævnets be-
handling af en ansøgning om genoptagelse af en
af nævnet truffet afgørelse kan Flygtningenæv-
nets formand eller en af næstformændene beslut-
te, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller
andre bevismidler, som er omfattet af 1. pkt. el-
ler kunne være fremlagt under nævnets tidligere
behandling af sagen.
§ 55. Flygtningenævnet kan om fornødent be-
skikke en advokat for udlændingen, medmindre
denne selv har antaget en sådan.
Stk. 2. Kan det ud fra hensynet til sagens frem-
me ikke anses for forsvarligt, at den advokat,
som udlændingen ønsker beskikket, medvirker,
kan Flygtningenævnet nægte at beskikke den på-
gældende som advokat for udlændingen. Ønsker
udlændingen i stedet en anden advokat beskik-
ket, skal Flygtningenævnet beskikke den pågæl-
dende, medmindre beskikkelse kan nægtes efter
1. pkt.
Stk. 3. Udlændingen og dennes advokat skal
have lejlighed til at gøre sig bekendt med det ma-
teriale, der indgår i nævnets behandling, og til at
udtale sig herom.
Stk. 4. Hvis hensynet til statens sikkerhed eller
dens forhold til fremmede magter eller hensynet
til tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet,
kan bestemmelsen i stk. 3 fraviges i fornødent
omfang.
§ 56. Flygtningenævnets formand eller den,
formanden bemyndiger dertil, henviser en sag til
behandling efter § 53, stk. 6 eller 8-10.
Stk. 2. Såfremt udlændingen eller den beskik-
kede advokat begærer det, har udlændingen ret
til mundtligt at forelægge sin sag for nævnet, jf.
dog stk. 3 og 4. Nævnet bestemmer, om den øv-
rige behandling af sagen skal være mundtlig, jf.
dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Sager, der behandles efter § 53, stk. 8-
10, behandles på skriftligt grundlag.
Stk. 4. Flygtningenævnets formand eller den,
formanden bemyndiger dertil, kan henvise en
sag, der skal behandles efter § 53, stk. 6, til be-
handling på skriftligt grundlag, hvis:
1) klagen må anses for grundløs,
2) der er meddelt opholdstilladelse efter § 7,
stk. 2, men udlændingen påberåber sig at
være omfattet af § 7, stk. 1, eller der er med-
delt opholdstilladelse efter § 8, stk. 2, men
udlændingen påberåber sig at være omfattet
af § 8, stk. 1 (statusændringssag),
3) sagen vedrører nægtelse af udstedelse af
dansk rejsedokument for flygtninge eller
inddragelse af et sådant rejsedokument,
4) sagen vedrører meddelelse af opholdstilla-
delse efter § 7 til indrejsende familiemed-
lemmer til en udlænding, der tidligere er
meddelt opholdstilladelse efter § 7 (konse-
kvensstatussag), eller
5) forholdene i øvrigt taler for anvendelse af
denne behandlingsform.
Stk. 5. Sager, der er henvist til behandling på
skriftligt grundlag efter stk. 4, nr. 1, kan henvises
til mundtlig behandling.
Stk. 6. Flygtningenævnets formand eller den,
formanden bemyndiger dertil, kan beslutte, at en
sag eller en bestemt gruppe af sager, der skal be-
handles efter § 53, stk. 6, skal undergives særlig
hurtig behandling.
Stk. 7. Nævnets afgørelser træffes ved stem-
meflerhed. I tilfælde af stemmelighed skal det
resultat, som er gunstigst for den pågældende
klager, være gældende. Afgørelsen skal ledsages
af grunde.
Stk. 8. Nævnets afgørelser er endelige.
Stk. 9. Flygtningenævnet fastsætter selv sin
forretningsorden.
§ 56 a. En uledsaget udlænding under 18 år,
der opholder sig her i landet og indgiver ansøg-
ning om opholdstilladelse i medfør af § 7, får,
medmindre ganske særlige grunde taler deri-
mod, udpeget en repræsentant til varetagelse af
sine interesser. En organisation, som er god-
kendt hertil af ministeren for flygtninge, indvan-
drere og integration, indstiller efter anmodning
fra Udlændingestyrelsen en person til hvervet
44
som repræsentant til varetagelse af barnets inte-
resser. Repræsentanten udpeges af statsamtet.
Stk. 2. Er et barn, der er omfattet af stk. 1, fyldt
12 år, skal der, før der træffes afgørelse om ud-
pegning af en repræsentant til varetagelse af bar-
nets interesser, jf. stk. 1, finde en samtale sted
med barnet herom. Samtalen kan dog undlades,
hvis det må antages at være til skade for barnet
eller uden nogen betydning for sagen. Er barnet
under 12 år, skal der finde en samtale sted som
nævnt i 1. pkt., hvis barnets modenhed og sagens
omstændigheder tilsiger det.
Stk. 3. Statsamtet kan ændre en afgørelse efter
stk. 1, hvis ændringen er bedst for barnet.
Stk. 4. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 og 3
kan påklages til ministeren for familie- og for-
brugeranliggender.
Stk. 5. Ministeren for familie- og forbrugeran-
liggender kan fastsætte nærmere regler om stats-
amternes behandling af sager efter stk. 1-4.
Stk. 6. Hvervet som repræsentant til varetagel-
se af barnets interesser, jf. stk. 1, ophører, når
1) barnet er meddelt opholdstilladelse i Dan-
mark og får udpeget en midlertidig forældre-
myndighedsindehaver efter § 25 i lov om
forældremyndighed og samvær,
2) barnet fylder 18 år,
3) barnet udrejser af Danmark,
4) forældremyndighedsindehaveren indrejser i
Danmark eller på anden måde bliver i stand
til at udøve forældremyndigheden,
5) barnets ægtefælle indrejser i Danmark,
6) barnet indgår ægteskab, og statsamtet ikke
træffer afgørelse efter § 1, 2. pkt., i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning, eller
7) statsamtet træffer beslutning herom efter stk.
3.
Stk. 7. Forelægger Udlændingestyrelsen en
sag vedrørende opholdstilladelse efter § 7 til et
barn, der er omfattet af stk. 1, for Dansk Flygt-
ningehjælp, jf. § 53 b, beskikker Udlændingesty-
relsen samtidig en advokat for barnet, medmin-
dre denne selv har antaget en sådan. § 55, stk. 2-
4, finder tilsvarende anvendelse. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fast-
sætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens
beskikkelse af advokater efter 1. pkt.
Stk. 8. Udlændingestyrelsen iværksætter med
samtykke fra et barn, der er omfattet af stk. 1, en
eftersøgning af forældrene til barnet. Kan sam-
tykke fra barnet ikke opnås, kan Udlændingesty-
relsen iværksætte en eftersøgning af forældrene
til barnet, hvis repræsentanten til varetagelse af
barnets interesser, jf. stk. 1, giver samtykke her-
til. Eftersøgningen af forældrene kan ske i sam-
arbejde med Dansk Røde Kors eller en anden til-
svarende organisation, som er godkendt hertil af
ministeren for flygtninge, indvandrere og inte-
gration. Udlændingestyrelsen og de i 3. pkt.
nævnte organisationer kan i forbindelse med ef-
tersøgningen af barnets forældre efter 1. og 2.
pkt. udveksle oplysninger om barnets personlige
forhold uden samtykke fra barnet eller den udpe-
gede repræsentant til varetagelse af barnets inte-
resser.
§ 57. Forinden der af anklagemyndigheden
nedlægges påstand om udvisning af en udlæn-
ding, kan der indhentes en udtalelse fra Udlæn-
dingestyrelsen. I forbindelse med fornyet prø-
velse efter § 50 af en beslutning om udvisning
indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra
Udlændingestyrelsen.
Stk. 2. Anklagemyndigheden kan til brug for
de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingens
samtykke videregive oplysning om udlændin-
gens strafbare forhold, herunder om sigtelser for
strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen.
§ 58. Om salær og godtgørelse for udlæg til
advokater, der beskikkes efter § 37, stk. 2, § 37
c, stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 4, 3. pkt., § 49, stk. 3,
§ 50, stk. 2, 3. pkt., § 50 a, stk. 2, 3. pkt., § 52,
stk. 4, § 55, stk. 1, og § 56 a, stk. 7, gælder sam-
me regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri
proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 58 a. Folketingets Ombudsmands virksom-
hed omfatter ikke Flygtningenævnet,jf. dog § 17
i lov om Folketingets Ombudsmand.
Kapitel 8 a
Videregivelse afoplysninger i medfør afEF-
asylkonventionen og Schengenkonventionen
m.v.
§ 58 b. Fortrolige oplysninger, herunder op-
lysninger om enkeltpersoners rent private for-
hold, som er modtaget fra et andet EU-lands
myndigheder i medfør af EF-asylkonventionens
artikel 15, må kun videregives til de myndighe-
der, der er nævnt i konventionens artikel 15, stk.
5. Oplysningerne må kun anvendes til de formål,
der er nævnt i konventionens artikel 15, stk. 1.
Stk. 2. Fortrolige oplysninger, herunder oplys-
ninger om enkeltpersoners rent private forhold,
45
må i det omfang, det følger af EF-asylkonventi-
onen, videregives til myndighederne i et andet
land, der er tilsluttet EF-asylkonventionen. Op-
lysninger som nævnt i 1. pkt. må i det omfang,
det følger af Schengenkonventionen, videregi-
ves til myndighederne i et andet land, der er til-
sluttet Schengenkonventionen.
§ 58 c. Registertilsynet fører her i landet tilsyn
med behandlingen og anvendelsen af de oplys-
ninger, der er modtaget efter EF-asylkonventio-
nen.
§ 58 d. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere bestemmelser
til gennemførelse af Schengenkonventionen og
EF-asylkonventionen.
§ 58 e. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte, at de regler i denne
lov, som er gennemført til opfyldelse af EF-asyl-
konventionen, med de nødvendige ændringer
også skal anvendes i forhold til et eller flere tred-
jelande, der har indgået overenskomst med EU-
landene om at tilslutte sig EF-asylkonventionen
eller et hertil svarende arrangement, eller som på
andet grundlag er forpligtet til at anvende regler-
ne i EF-asylkonventionen.
§ 58 f. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om
politiets betaling for udgifter, som andre Schen-
genlande eller EU-lande har afholdt i forbindelse
med udsendelse af udlændinge.
§ 58 g. Rigspolitichefen indberetter en udlæn-
ding, der ikke er statsborger i et Schengenland
eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske
Union, som uønsket til Schengeninformations-
systemet, hvis
1) udlændingen er udvist af landet i medfør af
§ 22, § 23 eller § 24, nr. 1,
2) udlændingen er udvist af landet i medfør af
§ 24, nr. 2, og den pågældende er idømt ube-
tinget straf af mindst 1 års fængsel eller an-
den strafferetlig retsfølge, der indebærer el-
ler giver mulighed for frihedsberøvelse, for
en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne varighed,
3) udlændingen er udvist af landet i medfør af
§ 25,
4) udlændingen er meddelt afslag på opholds-
tilladelse efter § 10, stk. 1 eller 2, nr. 1 eller
2,
5) udlændingens opholdstilladelse er inddraget
i medfør af § 19, stk. 2, nr. 2 eller 3, eller
6) udlændingen har fået udstedt visum efter § 4
eller § 4 a og er udvist af landet i medfør af
§ 25 b efter at have fået afslag på en ansøg-
ning om opholdstilladelse efter § 7.
§ 58 h. Udlændingestyrelsen forestår konsul-
tationer med myndighederne i et andet Schen-
genland i medfør af Schengenkonventionens ar-
tikel 25.
Stk. 2. Finder Udlændingestyrelsen efter de i
stk. 1 nævnte konsultationer, at en i medfør af §
58 g indberettet udlænding bør slettes som uøn-
sket i Schengeninformationssystemet, sletter
Rigspolitichefen den pågældende i Schengenin-
formationssystemet.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 59. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder
straffes den udlænding, som:
1) Indrejser eller udrejser uden om paskontrol-
len her i landet eller i et andet nordisk land
eller uden for grænseovergangsstedets åb-
ningstid. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke
ved indrejse fra eller udrejse til et Schengen-
land, medmindre der undtagelsesvis sker
kontrol ved en sådan grænse i medfør af
Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2, jf.
§ 38, stk. 2.
2) Indrejser her i landet i strid med et indrejse-
forbud eller et tilhold meddelt i henhold til
tidligere udlændingelove.
3) Opholder sig her i landet uden fornøden til-
ladelse.
4) Ved bevidst urigtige oplysninger eller svig-
agtige fortielser skaffer sig adgang til landet
gennem paskontrollen eller skaffer sig vi-
sum, pas eller anden rejselegitimation eller
tilladelse til ophold eller arbejde her i landet.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straf-
fes den udlænding, der arbejder her i landet uden
fornøden tilladelse.
Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 2 skal
det betragtes som en skærpende omstændighed,
at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her
i landet.
Stk. 4. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straf-
fes den, som beskæftiger en udlænding uden for-
nøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
46
Stk. 5. Ved straffens udmåling efter stk. 4 skal
det betragtes som en skærpende omstændighed,
at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økono-
misk fordel for den pågældende selv eller andre,
eller at udlændingen ikke har ret til at opholde
sig her i landet.3)
Stk. 6. Er der ved en overtrædelse af stk. 4 op-
nået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres
efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der
ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af
bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn
til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økono-
misk forde1.4)
Stk. 7. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straf-
fes den, der
1) forsætligt bistår en udlænding med ulovligt
at indrejse i eller rejse gennem landet,
2) forsætligt bistår en udlænding med ulovligt
at opholde sig her i landet,
3) forsætligt bistår en udlænding med at indrej-
se her i landet med henblik på herfra at ind-
rejse ulovligt i et andet land,
4) forsætligt bistår en udlænding med at indrej-
se ulovligt i eller rejse ulovligt gennem et
andet land,
5) for vindings skyld bistår en udlænding med
at opholde sig ulovligt i et andet land, eller
6) ved at stille husrum eller transportmidler til
rådighed for en udlænding forsætligt bistår
den pågældende med at arbejde her i landet
uden fornøden tilladelse.5)
Stk. 8. Ved straffens udmåling efter stk. 7, nr.
2, skal det betragtes som en særlig skærpende
omstændighed, at bistanden er ydet for vindings
skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved
samme dom dømmes for flere forhold af forsæt-
lig bistand til ulovligt ophold her i landet.6)
Stk. 9. Ved straffens udmåling efter stk. 7, nr.
6, skal det betragtes som en særlig skærpende
omstændighed, at bistanden er ydet for vindings
skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved
samme dom dømmes for flere forhold af forsæt-
lig bistand til en udlændings ulovlige arbejde her
i landet.
§ 59 a. Den, der bringer en udlænding her til
landet, straffes med bøde, såfremt den pågæl-
dende udlænding ved indrejse i Danmark ikke er
i besiddelse af fornøden rejselegitimation og vi-
sum, jf. § 39.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke an-
vendelse ved indrejse fra et Schengenland.
§ 60. Overtrædelse af § 16, stk. 2, de i medfør
af § 34, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1.
pkt., eller § 42 d, stk. 2, 2. pkt., givne pålæg, §
39, stk. 1 og 3, § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 40, stk.
3 og 4, og § 42 a, stk. 7, 2. pkt., og § 42 a, stk. 8,
2. pkt., eller tilsidesættelse af de betingelser, der
er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes
med bøde eller under skærpende omstændighe-
der med fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør aflo-
ven, kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-
delse af bestemmelser i forskrifterne. I forskrif-
ter, der udstedes i medfør af §§ 2, stk. 4 og 5, 12,
15, stk. 2, 16, stk. 1, og 38, stk. 4, kan der fast-
sættes straf af bøde eller af bøde eller fængsel
indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmel-
ser i forskrifterne.
§ 61. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
ske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
§ 62. Sager vedrørende overtrædelse af lovens
§ 59, stk. 1, nr. 2, behandles uden medvirken af
domsmænd, uanset om der bliver spørgsmål om
højere straf end bøde.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1983,
jf. dog §§ 64 og 65.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om udlændinges
adgang til landet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
344 af 22. juni 1973.
Stk. 3. Lovens regler om udvisning på grund af
strafbart forhold finder anvendelse i alle sager,
der ikke er pådømt i 1. instans ved lovens ikraft-
træden.
§ 64. (Udeladt — overgangsbestemmelse)
§ 65. (Udeladt — overgangsbestemmelse)
§ 66. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med
de afvigelser, som de særlige færøske eller grøn-
landske forhold tilsiger.
47
virkning for sager, hvori der ved lovens ikraft-
træden ikke er rejst tiltale i 1. instans.12
Lov nr. 574 af 19. december 1985 indeholder
følgende bestemmelse:
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørel-
sen i Lovtidende og finder anvendelse i alle sa-
ger, der endnu ikke er afgjort af Flygtningenæv-
net])
Lov nr. 686 af 17. oktober 1986 indeholder
følgende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-10 og nr. 12, træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.8)
§ 1, nr. 1, 3, 8 og 10, finder dog ikke anvendelse
for udlændinge, der forinden er indrejst i landet
og har ansøgt om opholdstilladelse efter de hid-
tidige regler.9) § 1, nr. 7, finder alene anvendelse
for udlændinge, der er indrejst i landet efter lo-
vens ikrafttræden.10)
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr.
11, fastsættes af justitsministeren.
Lov nr. 387 af 6. juni 1991 indeholder følgen-
de bestemmelser:
§2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes
af indenrigsministeren.")
§ 3
Lovens regler finder anvendelse i alle sager,
hvor ansøgningen om opholdstilladelse er indgi-
vet efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 385 af20. maj 1992 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober
1992.
Stk. 2. (Udeladt)
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 1 og 3-37, og §§ 2-4 har
Lov nr. 482 af 24. juni 1992 indeholder føl-
gende bestemmelse:
§4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende.13)
Stk. 2. § 1, nr. 2-5, og § 2 finder dog ikke an-
vendelse for udlændinge, der inden lovens ved-
tagelse har ansøgt om opholdstilladelse eller lov-
ligt har taget bopæl her i landet efter de hidtidige
regler.14)
Lov nr. 421 af 1. juni 1994 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 14, finder ikke anven-
delse på sager, hvor der forinden ikrafttrædelsen
er truffet bestemmelse om sagens berammelse i
Flygtningenævnet:5)
Lov nr. 382 af 14. juni 1995 indeholder føl-
gende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september
1995.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 4-6, 9, 11, 17, 19 og 20, og
§ 2, nr. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende.16)
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 15, 16 og 18,
og § 2, nr. 2 og 3. Indenrigsministeren kan fast-
sætte regler om, ved hvilke grænseovergangsste-
der § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2, træder i Icraft.17)
Stk. 4. § 1, nr. 17, 19 og 20, gælder ikke for sa-
ger, hvor der inden disse bestemmelsers ikraft-
træden er truffet bestemmelse om sagens beram-
melse i Flygtningenævnet.18)
Stk. 5. § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse
for udlændinge, der inden disses bestemmelsers
ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholds-
tilladelse."
48
om opholdstilladelse er indgivet efter lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 290 af 24. april 1996 indeholder føl-
gende bestemmelse:
§4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende.")
Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på ud-
lændinge, der inden lovens ikrafttræden har ind-
givet ansøgning om opholdstilladelse.21)
Stk. 3. § 1, nr. 9, finder alene anvendelse på
personer, der indrejser i landet efter lovens
ikrafttræden»)
Lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets
Ombudsmand indeholder følgende bestemmel-
ser:
§ 17. Ombudsmanden kan af egen drift optage
en sag til undersøgelse.
Stk. 2. Ombudsmanden kan gennemføre gene-
relle undersøgelser af en myndigheds behand-
ling af sager.
§ 31. Denne lov træder i kraft den 1. januar
1997.
§ 32. (Udeladt)
Stk. 2. Klager over Flygtningenævnets afgørel-
ser, der er indgivet til Folketingets Ombudsmand
inden lovens ikrafttræden, behandles efter de
hidtil gældende bestemmelser.
Lov nr. 410 af 10. juni 1997 indeholder føl-
gende bestemmelser:
§3
Stk. I. Indenrigsministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ikrafttræden.23) Ministeren
kan bestemme, at de enkelte bestemmelser i lo-
ven træder i kraft på forskellige tidspunkter og
kun træder i kraft ved bestemte grænseover-
gangssteder.
Stk. 2. § 1, nr. 12, 20, 28 og 29, og § 2, nr. 5, 6,
8 og 10, træder dog i kraft dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende»)
§4
Loven gælder for alle sager, hvor ansøgning
Lov nr. 473 af 1. juli 1998 indeholder følgende
bestemmelse:
§4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.25)
Stk. 2. Udlændingelovens § 9, stk. 11, og § 19,
stk. 1, nr. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 9 og 13, og § 1, nr. 11, 14, 21 og 35, og
§ 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 3. Udlændingelovens § 11, stk. 2-8, § 27,
stk. 1, og § 42 a, stk. 1, 2. pkt., som affattet hen-
holdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, 21 og
35, finder ikke anvendelse på udlændinge, der er
meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar
1999. § 1, nr. 14, har virkning for opholdstilla-
delser, der meddeles fra og med den 1. januar
1999.26)
Stk. 4. Udlændingelovens § 7, stk. 2, 1. pkt., §
9, stk. 1, nr. 2, litra d, § 9, stk. 2, nr. 4, § 9, stk. 3,
4 og 7-10, § 19, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., § 42 a, stk.
7, og § 52, stk. 1, nr. 1, som affattet henholdsvis
ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, 2, 4-9, 13, 37 og
48, finder ikke anvendelse på udlændinge, der
inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøg-
ning om eller er meddelt opholdstilladelse. § 1,
nr. 3 og 36, har virkning for udlændinge, der ind-
giver ansøgning om opholdstilladelse fra og med
lovens ikrafttræden.27)
Stk. 5. Udlændingelovens § 10, stk. 1, § 19,
stk. 6, §§ 22-26, § 27, stk. 1, § 32, stk. 1-4, § 33,
stk. 1 og 8, § 35, nr. 1, § 36, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
§ 48 a, stk. 1, § 49, stk. 1, § 50 a, § 51, stk. 2, §
52, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 57, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, som affattet henholdsvis ændret ved den-
ne lovs § 1, nr. 10, 15-20, 22, 25-27, 29-31, 41,
43, 46, 47, 49, 50 og 52, finder alene anvendelse,
såfremt det forhold, der begrunder udvisningen,
er begået efter lovens ikrafttræden. Tilsvarende
gælder for udlændingelovens § 58 g, 1. pkt., som
affattet ved § 1, nr. 32, i lov nr. 410 af 10. juni
1997 om ændring af udlændingeloven (Schen-
genkonventionen m.v.), som ændret ved denne
lovs § 2, nr. 6. Såfremt det forhold, der begrun-
der udvisningen, er begået før lovens ikrafttræ-
den, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. Udlændingelovens § 50, stk. 1, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 45, og udlændinge-
49
lovens § 57, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 52, finder ikke anvendel-
se for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden
første gang har fremsat begæring om udvisnin-
gens ophævelse.
Stk. 7. For ansøgninger om administrativ op-
hævelse af et indrejseforbud, der er indgivet in-
den lovens ikrafttræden, finder de hidtil gælden-
de regler i udlændingelovens § 32, stk. 4, som af-
fattet ved lovbekendtgørelse nr. 650 af 13.
august 1997, fortsat anvendelse.
Lov nr. 424 af31. maj 2000 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§6
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende.n)
Stk. 2. Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, stk.
2, nr. 7, stk. 4, 1. og 4. pkt., stk. 7, 1. og 3. pkt.,
og stk. 8-11, og § 19, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og nr.
6, 1. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved
denne lovs § 1, nr. 1-10 og 15, finder ikke anven-
delse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræ-
den har indgivet ansøgning om eller er meddelt
opholdstilladelse.
Lov nr. 458 af 7. juni 2001 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2001.
§ 1, nr. 8, træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende. § 1, nr. 10-13, træder i kraft
den 1. juli 2001.
Stk. 2. Udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1,
§ 35, stk. 2, og § 36, stk. 3, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 1, 3 og 5, fmder alene anvendelse,
såfremt det forhold, der begrunder udvisningen,
er begået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Udlændingelovens § 36, stk. 4, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke an-
vendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 7.
Lov nr. 362 af 6. juni 2002 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende.29)
Stk. 2. Udlændingelovens § 10, stk. 3 og 4, §
22, nr. 4 og 6, § 25, § 25 a, stk. 1, nr. 1, og § 26,
stk. 2, som affattet henholdsvis ændret ved den-
ne lovs § 1, nr. 1 og 4-8, finder alene anvendelse,
såfremt det forhold, der begrunder udvisningen,
er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det
forhold, der begrunder udvisningen, er begået
før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse.
Lov nr. 365 af 6. juni 2002 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf.
dog stk. 2-5.
Stk. 2. Udlændingelovens § 7, §§ 9-9 e, § 19,
stk. 1, nr. 1, § 19, stk. 1, nr. 5, og § 26, stk. 1, som
affattet, indsat eller ændret ved denne lovs § 1,
nr. 2, 3, 21, 24, 29 og 30, finder ikke anvendelse
på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har
indgivet ansøgning om eller er meddelt opholds-
tilladelse. På sådanne udlændinge finder de hid-
til gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Udlændingelovens §§ 11 og 11 a som
affattet henholdsvis indsat ved denne lovs § 1,
nr. 5 og 6, finder ikke anvendelse på udlændinge,
der inden den 28. februar 2002 har indgivet an-
søgning om eller er meddelt opholdstilladelse.
På sådanne udlændinge finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse.
Stk. 4. Udlændingelovens § 26, stk. 1, som æn-
dret ved denne lovs § 1, nr. 29 og 30, finder alene
anvendelse ved afgørelser efter udlændingelo-
vens §§ 22-25 b, såfremt det forhold, der begrun-
der udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræ-
den. Såfremt det forhold, der begrunder udvis-
ningen, er begået inden lovens ikrafttræden, fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. (Udeladt)
50
Lov nr. 367 af 6. juni 2002 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§2
Stk. 1. § 1, nr. 1-5, træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende.3°) Tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 6, fastsættes af ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration.m)
Stk. 2. Udlændingelovens § 33, stk. 1, 2. pkt.
og stk. 3, 3. pkt., som henholdsvis ændret og ind-
sat ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, finder alene an-
vendelse, såfremt det forhold, der begrunder ud-
visningen, er begået efter lovens ikrafttræden.
Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen,
er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler fortsat anvendelse.
Lov nr. 1044 af 17. december 2002 indeholder
følgende bestemmelse:
§6
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende.32
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for perso-
ner, der inden lovens ikrafttræden har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 7.
Lov nr. 60 af 29. januar 2003 indeholder føl-
gende bestemmelse:
§3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2003.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ud-
lændinge, der inden den 1. april 2003 er meddelt
opholdstilladelse eller er registreret som asylan-
søgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1.
Lov nr. 425 af 10. juni 2003 indeholder føl-
gende bestemmelse:
§4
Stk. 1. (Udeladt)
Stk. 2. § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende.33)
Stk. 3-4. (Udeladt)
Stk. 5. Udlændingelovens § 11 og § 11 a, stk.
2 og 4, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 3-12,
finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden
den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om
eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne
udlændinge finder de regler, der var gældende
indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr.
711 af 1. august 2001, anvendelse.
Lov nr. 1204 af27. december 2003 indeholder
følgende bestemmelse:
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2. Udlændingelovens § 9, stk. 8, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke an-
vendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholds-
tilladelse. For sådanne udlændinge finder den
hidtil gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9, stk. 8, anvendelse.
Lov nr. 427 af 9. juni 2004 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og
stk. 10, 11, 13, 14 og 16, § 9 fog § 19, stk. 1, nr.
8, som indsat eller ændret ved denne lovs § 1, nr.
1, 6, 9, 20 og 30, finder ikke anvendelse for ud-
lændinge, der inden lovens ikrafttræden har ind-
givet ansøgning om eller er meddelt opholdstil-
ladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Udlændingelovens § 19, stk. 5, som ind-
sat ved denne lovs § 1, nr. 31, finder tilsvarende
anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1 som religiøse for-
kyndere eller missionærer m.v.
Stk. 4. Udlændingelovens § 33, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 3, 4. pkt., som henholdsvis ændret og ind-
sat ved denne lovs § 1, nr. 36 og 37, finder ikke
anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden er meddelt afslag på en ansøgning
om forlængelse af en opholdstilladelse, der er
meddelt med henblik på midlertidigt ophold, og
51
som efter fast praksis ikke kan forlænges yderli-
gere. For sådanne udlændinge finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Lov nr. 428 af 9. juni 2004 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørel-
sen i Lovtidende.34)
Lov nr. 429 af 9. juni 2004 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober
2004.
Stk. 2. Udlændingelovens § 4, stk. 2-5, og §§ 4
c, 47 b og 47 c som indsat ved denne lovs § 1, nr.
2, 3 og 30, finder ikke anvendelse for udlændin-
ge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet
ansøgning om visum.
Stk. 3. Udlændingelovens § 22, nr. 6 og 7, og §
26, stk. 2, som henholdsvis ændret og indsat ved
denne lovs § 1, nr. 4-7, finder alene anvendelse,
såfremt det forhold, der begrunder udvisningen,
er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det
forhold, der begrunder udvisningen, er begået
før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse.
Stk. 4. Udlændingelovens § 42 b, stk. 3, 2. og
5. pkt., stk. 8, 1. pkt., stk. 9, 1. pkt., og stk. 12,
som henholdsvis ændret og indsat ved denne
lovs § 1, nr. 13, 14, 16, 18 og 22, finder ikke an-
vendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholds-
tilladelse efter § 7. For sådanne udlændinge fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. Udlændingelovens § 46, stk. 2, som æn-
dret ved denne lovs § 1, nr. 29, finder ikke an-
vendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har påklaget en afgørelse vedrøren-
de beregningen af kontante ydelser til ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration. For
sådanne udlændinge finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 6. Udlændingelovens § 58 g, nr. 6, som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 35, finder alene an-
vendelse for udlændinge, der efter lovens ikraft-
træden udvises i medfør af § 25 b efter at have
fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7.
Lov nr. 324 af 18. maj 2005 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2. Udlændingelovens § 11 a, stk. 6, § 11 b
og § 59, stk. 2 og 3, stk. 7, nr. 6, og stk. 9, som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, 9, 32, 33 og 34,
finder anvendelse på lovovertrædelser, der begås
efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser
begået indtil dette tidspunkt finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Stk. 3. Medlemmer af Flygtningenævnet, som
er beskikket før lovens ikrafttræden, forbliver
medlemmer indtil udløbet af den periode, de er
beskikket for. Udlændingelovens § 53, stk. 4, 4.
pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, fin-
der ikke anvendelse i denne periode. Udlændin-
gelovens § 53, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 23, gælder også for disse
medlemmer.
Stk. 4. Udlændingelovens § 53, stk. 5, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 23, gælder for valg
af formænd efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 402 af 1. juni 2005 indeholder følgen-
de bestemmelse:
§4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2. Udlændingelovens § 9, stk. 2 og 3, som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder ikke an-
vendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er
meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlæn-
dinge finder de hidtil gældende regler anvendel-
se.
Lov nr. 403 af 1. juni 2005 indeholder følgen-
de bestemmelse:
52
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Ministerietfor Flygtninge, Indvandrere ogIntegration, den 24. august 2005
RIKKE HVILSHØJ
/ Oluf Engberg
53
I)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
II)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
20)
21)
22)
23)
24)
2s)
26)
27)
28)
29)
30)
31)
Lov nr. 323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-forordningen og Dublinforordnin-
gen på mellemstatsligt grundlag m.v.) er endnu ikke trådt i kraft. Den bekendtgjorte lovtekst indeholder derfor ikke de
ændringer, der følger af denne lov. Tidspunktet for Danmarks tilknytning til Eurodac- og Dublinforordningerne på mel-
lemstatsligt grundlag er endnu ikke endeligt fastlagt, og loven træder derfor i kraft efter integrationsministerens nærmere
bestemmelse. Loven indebærer ændret affattelse af overskriften til kapitel 5 a, ændret affattelse af § 29 a, stk. 1 og 2, §
40 a, stk. 1, 2 og 5, § 40 b, stk. 5, § 46, stk. 1, § 56 a, stk. 1-4, ændret affattelse af overskriften til kapitel 8 a, ændret
affattelse af §§ 58 b-58 e og indsættelse af § 58 i og § 58 j.
Ved lov nr. 402 af 1. juni 2005 om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven
og udlændingeloven (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret danskuddannelse
til flygtninge m.v.) blev der indsat nye stykker 2 og 3 i § 9. Ved en fejl er der ikke foretaget konsekvensrettelser. Dette
vil ske ved en kommende ændring af udlændingeloven. For forståelsens skyld er konsekvensrettelseme foretaget i lov-
bekendtgørelsen.
Ved lov nr. 324 af 18. maj 2005 er der indsat stk. 2 og 3 som nye stykker i § 59. Endvidere er der indsat et nyt nr. 6 i §
59, stk. 7. Ved en fejl er der ikke foretaget konsekvensrettelser. Dette vil ske ved en kommende ændring af udlændinge-
loven. For forståelsens skyld er konsekvensrettelseme foretaget i lovbekendtgørelsen.
Se note 3.
Se note 3.
Se note 3.
Lov nr. 574 af 19. december 1985 blev bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 1985 og vedrørte ændrede affattelser
af § 46, stk. 2, og § 53, indsættelse af § 53 a og § 53 b samt en ændret affattelse af § 56.
Lov nr. 686 af 17. oktober 1986 blev bekendtgjort i Lovtidende den 18. oktober 1986.
§ I, nr. I, 3, 8 og 10 i lov nr. 686 af 17. oktober 1986 vedrørte ændrede affattelser af § 7, § 31, stk. 2, § 48, stk. 2, og §
53 a, stk. 1.
§ 1, nr. 7, i lov nr. 686 af 17. oktober 1986 vedrørte en ændret affattelse af § 43, stk. 2, 1. pkt.
Lov nr. 387 af 6. juni 1991 (EF-asylkonventionen), som ændret ved § 2 i lov nr. 382 af 14. juni 1995, § 1, nr. 1, i lov nr.
290 af 24. april 1996 og § 2 i lov nr. 410 af 10. juni 1997, blev ved bekendtgørelse nr. 610 af 1. juli 1997 sat i kraft den
1. september 1997.
§ 4 i lov nr. 385 af 20. maj 1992 vedrørte en ændret affattelse af § 62.
Lov nr. 482 af 24. juni 1992 blev bekendtgjort i Lovtidende den 26. juni 1992.
§ 1, nr. 2-5, i lov nr. 482 af 24. juni 1992 vedrørte en ændret affattelse af § 9, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, indsættelse af §
9, stk. 4 og 5, og ændrede affattelser af § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2. Efter ændringslovens bemærkninger finder de i æn-
dringslovens § 4, stk. 2, nævnte bestemmelser ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har ansøgt
om opholdstilladelse eller lovligt har taget bopæl her i landet efter de hidtidige regler.
§ 1, nr. 14, i lov nr. 421 af 1. juni 1994 vedrørte en ændret affattelse af § 53.
Lov nr. 382 af 14. juni 1995 blev bekendtgjort i Lovtidende den 15. juni 1995.
§ 1, nr. 15, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret affattelse af § 48, stk. 2, 7. pkt. Ændringen trådte i kraft den
1. oktober 1995 og gælder for udlændinge, der fra og med denne dato indgiver ansøgning om asyl i Københavns lufthavn
i Kastrup, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 682 af 17. august 1995. § 1, nr. 16, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte indsættelse
af § 48, stk. 3 og 4. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 1996, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 682 af 17. august 1995. § 1,
nr. 18, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte indsættelse af § 54, stk. 2. Ændringen trådte i kraft den 1. oktober 1995 og
gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om asyl fra og med denne dato, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 682 af 17.
august 1995. § 2, nr. 2 og 3, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret affattelse af lov nr. 387 af 6. juni 1991, jf.
note 11.
§ 1, nr. 17, 19 og 20, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte ændrede affattelser af § 53, stk. 2-5, og § 56.
§ 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret affattelse af§ 19, stk. 1, nr. 1, og indsættelse af§ 27, stk. 2.
Lov nr. 290 af 24. april 1996 blev bekendtgjort i Lovtidende den 25. april 1996.
§ 1, nr. 3, i lov nr. 290 af 24. april 1996 vedrørte en ændret affattelse af § 27, stk. 2.
§ 1, nr. 9, i lov nr. 290 af 24. april 1996 vedrørte en ændret affattelse af § 42 a, stk. 1, 2. pkt. og indsættelse af § 42 a, stk.
1, 3. pkt.
De ændringer, der følger af lov nr. 410 af 10. juni 1997 blev, bortset fra de ændringer, der ifølge § 3, stk. 2, i lov nr. 410
af 10. juni 1997 trådte i kraft den 12. juni 1997, jf. note 24, ved bekendtgørelse nr. 170 af 13. marts 2001 sat i kraft den
25. marts 2001.
§ 1, nr. 12, 20, 28 og 29 i lov nr. 410 af 10. juni 1997 vedrørte ændrede affattelser af § 28, stk. 3, § 37, stk. 5 og § 48. §
2, nr. 5, 6, 8 og 10, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 vedrørte en ændret affattelse af lov nr. 387 af 6. juni 1991, jf note 11.
Lov nr. 410 af 10. juni 1997 blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.
Lov nr. 473 af 1. juli 1998 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juli 1998.
§ I, nr. 14, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedrørte ophævelse af § 19, stk. 2.
§ 1, nr. 3 og 36, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedrørte ophævelse af § 9, stk. 1, nr. 5, og § 42 a, stk. 6, nr. 1.
Lov nr. 424 af 31. maj 2000 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 2000.
Lov nr. 362 af 6. juni 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2002.
Lov nr. 367 af 6. juni 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2002.
§ 1, nr. 6, i lov nr. 367 af 6. juni 2002 blev ved bekendtgørelse nr. 73 af 27. januar 2003 sat i kraft den 1. marts 2003 og
vedrørte indsættelse af § 59, stk. 5.
54
32) Lov nr. 1044 af 17. december 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 18. december 2002.
33) Lov nr. 425 af 10. juni 2003 blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 2003.
34) Lov nr. 428 af 9. juni 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 10. juni 2004.