Henvendelse af 15/8-05 LAP vedr. Satspuljen

Note fra SOU-sekr.:
LAP har sendt yderligere materiale i
form af medlemsblad og diverse
brochurer, som er fremlagt udvalgets
medlemmer og stedfortrædere i
Parlamentarisk Afdelings arkiv.
Til Socialminister Eva Kjer Hansen
Til medlemmerne af Folketingets Socialudvalg samt
Til partierne bag Satspuljeforliget
Landsforeningen
værende og tidligere
Psykiatribrugere
15-08-200511:23:00
eva rasmussen
side 1 af4
satspuljeansøgning 2005.doc
Socialudvalget (2. samling)
SOU alm. del - Bilag 218
Offentligt
Landsforeningen af Tidligere og Nuværende Psykiatribrugere (LAP) har med glæde og
interesse registreret, at der i den offentlige debat er stort fokus på den arbejdsindsats,
frivillige organisationer yder til gavn for samfundet - og til gavn for den enkelte aktive.
Kort om LAP
LAP er en forening, udelukkende af psykiatribrugere. Ved årsskiftet havde vi godt 800
medlemmer. Grundtanken ved LAP er, at mennesker med erfaringer fra det psykiatriske
system får muligheder for at udnytte egne ressourcer og ikke behøver at lade sig begrænse
af de fremtidsudsigter, psykiatrien i mange år har stillet mennesker med psykiske
vanskeligheder i udsigt.
Med henblik på at styrke organisationerne både centralt og lokalt har LAP brug
for et driftstilskud fra Satspuljen på 3.5 millioner om året. For en treårig periode
indebærer det et tilskud på i alt 10.5 mio kr.
Siden sidst har vi flere gange søgt optagelse i DSI, der har omfattende muligheder for at
give driftsstøtte til sine medlemsorganisationer. LAP kan dog ikke komme i betragtning til
denne finansieringsform, pga. DSIs vedtægter, der udelukker medlemskab af mere end &I
organisation indenfor hvert område
Det ansøgte dækker udgiften til lokaler, lønudgifter, transport mv. efter de visioner, vi vil
beskrive herefter.
Der er meget, vi kan
At være aktiv i LAP kan være del af en bevidstgørelse af den enkeltes ressourcer, at vi
opdager, der er meget, vi som mennesker kan, og at vi har meget at bidrage til det
samfund, vi alle er en del af.
LAP er stadigvæk en ung forening, som til stadighed finder engagerede og nye aktive
medlemmer på det årlige landsmøde.
Vores aktiviteter består bl.a. i:
- Netværksdannelse mellem psykiatrioverlevere og psykiatribrugere
- Øge medlemmernes kompetencer til gøre deres demokratiske rettigheder gældende
- Løbende pressekontakt
Kompetenceudviklende kurser for at udvikle den enkeltes ressourcer
Klingenberg 15, 2. th. • 5000 Odense C • Tlf. & Fax: +45 66 19 45 11 • www.lap.dk • e-mail: lap@lap.dk
Sekretariatets telefontid: Mandag Id.10 - 16, onsdag og torsdag kl. 10 - 14.
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 218
Socialudvalget 2004-05 (2. samling)
15-08-2005 11:23:00
eva rasmussen
side 2 af4
satspuljeansøgning2005.doc
Vi har arbejdsgrupper, hvor medlemmerne bl.a. arbejder med:
Nej til mere tvang (revision af psykiatriloven)
Social- og arbejdsmarkedsforhold
Udgivelse af Medlemsblad fire gange årligt
Sommerlejrgruppe
Formulering af høringssvar til Folketinget
Selv om LAP er en ung forening, så er efterspørgslen efter vores repræsentation i
forskellige diverse foraer blevet større.
Ikke offer, men fokus på den enkeltes ressourcer
Melder man sig ind i en forening som LAP, sker det ofte med udgangspunkt i utilfredshed
med egen behandling, men som oftest flyttes fokus med tiden væk fra en selv.
I stedet oplever mange at bruge deres erfaringer som en ressource, at blive opkvalificeret
og gøre nytte, hvilket kan være en vigtig del for den enkelte, så du ikke ender ude i en
offerrolle, skabt af dig selv og/eller det psykiatriske system. Mange aktive vågner op i det
øjeblik, hvor man opdager, at man gør noget. At der er nogle ting, der kan flyttes.
En af styrkerne ved vores forening er, at vi er spejle for hinanden. Du er nået dertil og de
andre er nået et andet sted. En af LAPs primære funktioner er at fungere som rollemodeller
i forhold til, hvilke muligheder/begrænsninger mødet med psykiatrien kan betyde for ens
fremtidsmuligheder.
Når man arbejder som frivillig, stilles der krav til vores medlemmer ud fra, hvad den
enkelte kan overkomme, hvilket formindsker medicinforbruget og behovet for indlæggelse.
Vores ønsker til det gode liv er ikke forskelligt fra andre menneskers. Vi ønsker også en
rimelig levestandard, familie og at give noget igen til det samfund, vi er en del af.
Recovery
En af LAPs største succeser har været at få bragt begrebet recovery ind som et vigtigt
fokusområde indenfor psykiatrisk behandling på alle niveauer.
LAP har gennem det seneste stykke tid også arbejdet på at øge det nordiske samarbejde
bl.a. omkring recovery tankegangen, hvilket vi forventer os meget af. De sidste 3 år har vi
desuden sammen med foreningen BEDRE PSYKIATRI kørt projektet RECOVERY
ORIENTERING, der står foran sin afslutning i det kommende år.
Der er dog stadigt lang vej igen for at få implementeret en recovery orienteret tankegang
med respekt for den enkelte i hospitals- og socialpsykiatrien. Når projektet kommer med
sine endelige konklusioner, kan erfaringerne føres videre i nye projekter.
Gennem vores medlemskab i den nordiske Nordiska freningen for Social och Mental Hålsa
(NFSMH) er LAP med til at arbejde henimod finansiering af et flerårigt undersøgelses- og
udviklingsprojekt for at udvikle vidensbaserede retningslinjer for god praksis for
forebyggelse, behandling og rehabilitering på nordisk plan
15-08-200511:23:00
eva rasmussen
side 3af4
satspuljeansøgning 2005.doc
Støtte til at arbejde organisatorisk og politisk
LAP har 14 grundforeninger (FAPPER), som udelukkende organiserer brugere. De senere år
har vi etableret 3-4 nye FAPPER, hvoraf nogle er centreret omkring større byer. Meget af
det formelle papirarbejde er på plads, men det har vist sig, at psykiatribrugerne i de
respektive grundforeninger efterspørger administrativ og organisatorisk hjælp.
Desuden er der brug for en stadig og stabil indsats i forhold til opkvalificering vedr. politisk
arbejde, fundraising og medlemspleje, da vi er foreninger af mennesker, som i perioder
ikke har så mange ressourcer.
Nye foreninger har behov for støtte til opstart, men også eksisterende foreninger har behov
for tværgående kurser og opkvalificering, bl.a. til at yde juridisk rådgivning til medlemmer i
knibe. Vi har også tænkt os at give et grundkursus i politisk arbejde til nye medlemmer af
LAPs landsledelse.
Øget juridisk rådgivning grundet strukturreformen
De kommende år vil strukturreformen betyde store ændringer, også for psykiatribrugere.
LAP har derfor et ønske om at øge den juridiske rådgivning samt evt. at tilknytte en
socialrådgiver for at give vores medlemmer den nødvendige hjælp. Det sker ud fra
erkendelse at, at det er ekstremt vigtigt for ens selvrespekt, at man kender sine
rettigheder. At man er i stand til at stille krav som menneske overfor det system, som kan
virke så stort og uoverskueligt. Grundtesen er, at den enkelte får øget selvrespekt gennem
større indsigt i egne rettigheder.
Som menneske er det vigtigste ikke, at man nødvendigvis får ret, men at man får indblik i
lovsæt og regler, så man forstår grundlaget for en given afgørelse.
Finansiering de kommende år
LAPs treårige bevilling fra den sidste satspuljebevilling udløber med årsskiftet 2005/2006,
hvorfor ovennævnte visioner ikke dækkes af de tilskudsmidler, vi er sikre på at opnå. Vi er
kun sikret tilskud og andre indtægter på 436.000 kr. i 2006 og 350.000 kr. de kommende
år, hvilket langtfra er tilstrækkeligt til at opretholde vores hidtidige aktivitetsniveau.
LAP søger finansiering fra Satspuljen, da vi desværre kun har en medarbejder og har et
ønske om et oprette et par yderligere stillinger i flexjob, bl.a. til hjælp for vores
grundforeninger.
For LAP er det ønskværdigt med en god basisfinansiering, da vi er en sårbar gruppe og vi
ikke kan binde hele organisationens eksistens op på projekter, da de er underlagt stramme
tidsplaner og højt arbejdspres, der kan have en negativ stresseffekt på vores psykisk
sårbare frivillige.
15-08-200511:23:00
eva rasmussen
side 4 af4
satspuljeansøgning 2005.doc
Med venlig hilsen
LAP Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Eva Rasmussen
sekretariatsleder
Der vedlægges følgende bilag:
Regnskab år 2004
Budget 2006
Landsledelsens beretning 2004
LAP Medlemsbladet
Særnummeret af Recovery
3 udgivne pjecer
Rapport fra sommerlejren
Vedtægter
Principprogram
Handlingsprogram
Yderligere materiale kan rekvireres fra vores sekretariat.
Andersen Htibertz Kirkhoff
statsautoriseret revisionsaktieselskab
Gribskovvej 2
2100 København Ø
TIL: 3916 7600
Fax: 3916 7601
e-mail: ahk@ahk.dk
www.ahk.dk
CVR-nr. 20 00 36 77
Medlem af:
RevisorGruppen Danmark
NEXIA International
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere
Klingenberg 15, 2, 5000 Odense
Årsregnskab for
2004
CVR-nr. 25 01 26 15
Andersen Hi bertz Kirkhoff
Indholdsfortegnelse
Side
Påtegninger
Ledelsespåtegning 1
Revisionspåtegning 2
Ledelsesberetning
Foreningsoplysninger
Ledelsesberetning
3
4
Årsregnskab 1. januar 2004 - 31. december 2004
Anvendt regnskabspraksis 5
Resultatopgørelse 7
Balance 8
Noter 10
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Årsrapport for 2004
Andersen 1-kibertz Kirkhoff
Ledelsespåtegning
Ledelsen har dags dato aflagt årsregnskabet for 2004 for Landsforeningen af Nuværende og Tidligere
Psykiatribrugere.
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabsaflæggelse .
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende
billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat.
Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Odense, den 1. april 2004
Sekretariatsleder
Eva s ussen
Landsledelsen
1
Karl Bach Eva Lindblom Pedersen Jens Christian Friis Nielsen
Michael Brown a e VViingaard
Lise Jul Pedersen Helga Zenia Nyboe
Hanne El a Rørbech
o J n Steen Mostrup
Jakob ahl
Ulrich Steinus
Sh,i(Æ'15
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Årsrapport for 2004 1
Andersen FlUbertz Kirkhoff
Revisionspåtegning
Til medlemmerne i Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere
Vi har revideret årsregnskabet for Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere for
regnskabsåret 1. januar 2004 - 31. december 2004.
Foreningens ledelse har ansvaret for årsregnskabet. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke
en konklusion om årsregnskabet.
Den udførte revision
Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver,
at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten
ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information,
der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere
stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har
udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte
revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret
1. januar 2004 - 31. december 2004 i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til
regnskabsaflæggelse.
København, den 1. april 2004
Andersen Hiibertz Kirkhoff
statsautoriseret revisionsa, ieselskab
e nk
registreret revisor
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Arsrapport for 2004 2
Andersen Habertz Kirkhoff
Foreningsoplysninger
Selskabet
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere
Klingenberg 15, 2
5000 Odense
CVR-nr.: 25 01 26 15
Stiftet: 16. maj 1999
Hjemsted: Odense
Regnskabsår: 1. januar 2004 - 31. december 2004
Landsledelse
Karl Bach
Eva Lindblom Pedersen
Jens Christian Friis Nielsen
Thoridt Allermand
Michael Brown
Hanne Wiingaard
Lise Jul Pedersen
Hanne Elena Rørbech
Helga Zenia Nyboe
Jakob Dahl
Bo Steen Jensen
Steen Mostrup
Ulrich Steinus
Sekretariatsleder
Eva Rasmussen
Revision
Andersen Heibertz Kirkhoff, statsautoriseret revisionsaktieselskab
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Arsrapport for 2004 3
Andersen Hi bertz Kirkhoff
Ledelsesberetning
Formål
Formålsparagraf i henhold til vedtægterne:
"Foreningens overordnede formål: Landsforeningen er en organisation, hvor nuværende og tidligere
psykiatribrugere kan støtte hinanden, tage fælles initiativer, formulere en politik og stille krav vedrørende
vore egne interesser. Landsforeningen er en organisation, der er uafhængig af partipolitiske, økonomiske,
behandlingsmæssige og religiøse interesser.
Foreningens formål er at:
- Styrke og forbedre forholdene for nuværende og tidligere psykiatribrugere
- Sikre indflydelse på beslutninger, der træffes lokalt, nationalt og internationalt.
- Fremme den enkeltes ret til selv at bestemme over og tage ansvar for eget liv.
- Bekæmpe enhver form for diskriminitaion og forskelsbehandling.
- Fremme udviklingen af et ikke-medicinsk psykosocialt handicapbegreb.
- Hjælpe og styrke hinanden i at udtrykke os om egne oplevelser, erfaringer og behov.
- Skabe og arbejde for nye og ikke-tvangsprægede hjælpeforanstaltninger og -institutioner indenfor og
udenfor psykiatrien."
Udvikling i regnskabsåret
Underskuddet i regnskabsåret 2004 er bl. a. et udtryk for den store aktivitet, der har været i foreningen.
Udover at tilskud fra Socialministeriet er ophørt, så har vi måttet klare os for midler fra Satspuljerne og
Tips & Lotto-puljen, har vi afholdt en verdenskonference, vi har engageret os i det nordiske samarbejde, vi
har udgivet brochurer og foldere, styrket vores hjemmeside og støttet de regionale FAP'er. En forening
som LAP kan selvfølgelig ikke tillade sig at bruge flere penge, end vi har - og derfor er der også fra det tye
års start skåret kraftigt ned på omkostningerne, bl. a. lønninger, således at foreningens økonomi nu igen
er sund og god.
Den forventede udvikling
Landsforeningen forventer i 2005 en fortsat udbygning af sin medlemsvirksomhed og en videreførsel af
udgivelsen af foreningens medlemsblad.
Til dækning af disse udgifter har landsforeningen fået tilsagn om støtte i år 2005 fra Den Sociale
Sikringsstyrelse, således at det økonomiske er sikret.
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Årsrapport for 2004 4
Andersen Hubertz Kirkhoff
Anvendt regnskabspraksis
Årsregnskabet for Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere er aflagt under
iagttagelse af bestemmelser i lov om visse fonde og foreninger.
Resultatopgørelsen
Indtægter
Under indtægter medregnes foreningens kontingenter, drifttilskud m.v.
Der foretages fuld periodisering af modtagne tilskud, således at der kun medtages tilskud som er forbrugt.
Direkte udgifter
Under posten direkte udgifter medregnes de til de modtagne tilskud hørende direkte udgifter.
Administrationsomkostninger
I administrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året til ledelse og administration af
foreningen, herunder omkostninger til det administrative personale, ledelsen, kontorlokaler,
kontoromkostninger mv. samt afskrivninger.
Skat
Foreningen er skattefritaget.
Balancen
Materielle anlægsaktiver
Inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på
grunde.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen
omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører, direkte lønforbrug samt indirekte produk-
tionsomkostninger.
Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:
Inventar 3-5 år
Aktiver med en kostpris på under 10 tkr. pr. enhed samt anskaffelser der er dækket af modtagne tilskud,
indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgs-
prisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.
Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger.
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Årsrapport for 2004 5
Andersen Fklbertz Kirkhoff
Anvendt regnskabspraksis
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte udgifter vedrørende efterfølgende
regnskabsår.
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Arsrapport for 2004 6
Andersen Hedoertz Kirkhoff
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
Note
2004
kr.
2003
tkr.
Indtægter 2.242.034 2.410
Direkte udgifter -1.135.197 -1.122
Bruttofortjeneste 1.106.837 1.288
Distributionsomkostninger -39.347 -16
Administrationsomkostninger -1.212.129 -1.212
Resultat af primær drift -144.639 60
Andre finansielle indtægter 0 1
Andre finansielle omkostninger -3.668 0
Årets resultat -148.307 61
Forslag til resultatdisponering:
Overføres til overført resultat 0 61
Disponeret fra overført resultat -148.307 0
Disponeret i alt -148.307 61
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Årsrapport for 2004 7
Andersen I-klbertz Kirkhoff
Balance
Note
Aktiver
31/12 2004
kr.
31/12 2003
tkr.
Anlægsaktiver
2 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 6.250 13
Materielle anlægsaktiver i alt 6.250 13
Anlægsaktiver i alt 6.250 13
Omsætningsaktiver
Andre tilgodehavender 344.367 32
Periodeafgrænsningsposter 23.889 29
Tilgodehavender i alt 368.256 61
Likvide beholdninger 1.168 322
Omsætningsaktiver i alt 369.424 383
Aktiver i alt 375.674 396
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Årsrapport for 2004 8
Andersen HObertz Kirkhoff
Balance
Note
Passiver
31/12 2004
kr.
31/12 2003
tkr.
Egenkapital
3 Overført overskud -47.222 132
Egenkapital i alt -47.222 132
Gældsforpligtelser
Gæld til pengeinstitutter 252.974 0
Leverandører af varer og tjenesteydelser 53.606 119
Anden gæld 116.316 103
Periodeafgrænsningsposter 0 42
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 422.896 264
Gældsforpligtelser i alt 422.896 264
Passiver i alt 375.674 396
1 Medarbejderforhold
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Arsrapport for 2004 9
Andersen HUbertz Kirkhoff
Noter
1. Personaleomkostninger
2004
kr.
2003
tkr.
Gager og lønninger 991.543 711
Andre omkostninger til social sikring 9.482 6
Personaleomkostninger i øvrigt 201 6
1.001.226 723
2. Materielle anlægsaktiver
Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar
Kostpris 1. januar
Kostpris 31. december
Årets afskrivninger
12.500
12.500
6.250
Afskrivninger 31. december 6.250
Regnskabsmæssig værdi 31. december 6.250
3. Overført overskud
Overført overskud 1. januar 2003 131.666 71
Overført af årets overskud -148.307 61
Overført bevilling 2003 -30.581 0
-47.222 132
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Årsrapport for 2004 10
AL-n<
Andersen Hfibertz Kirkhoff
statsautoriseret revisionsaktieselskab
Gribskovvej 2
2100 København Ø
Tlf.: 3916 7600
Fax: 3916 7601
e-mail: ahk@ahk.dk
www.ahk.dk
CVR-nr. 20 00 36 77
Medlem af:
RevisorGruppen Danmark
NEXIA International
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere
Klingenberg 15, 2, 5000 Odense
Specifikationer for
2004
CVR-nr. 25 01 26 15
Andersen HUbertz Kirkhoff
Indholdsfortegnelse
Side
Revisors erklæring 1
Specifikationer til resultatopgørelse 2
Specifikationer til balance 5
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere - Specifikationer for 2004
Andersen Hilbertz Kirkhoff
Revisors erklæring
Til medlemmerne i Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere
Vi har efter aftale udført gennemgang af de regnskabsmæssige specifikationer for Landsforeningen af
Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere for regnskabsåret 1. januar 2004 - 31. december 2004.
Specifikationerne indeholder uddybende information i forhold til årsrapporten for Landsforeningen af
Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere for regnskabsåret 1. januar 2004 - 31. december 2004, som vi
har revideret og forsynet med påtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.
Endvidere har vi ydet assistance med udarbejdelsen af specifikationerne.
Den udførte gennemgang
Vi har udført gennemgangen i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder
kræver, at vi tilrettelægger og foretager gennemgangen med henblik på at opnå moderat grad af
sikkerhed for, at specifikationerne ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En gennemgang er
begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til selskabets ledelse og medarbejdere samt
analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Vi har ikke udført revision og
udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om specifikationerne.
Konklusion
Ved den udførte assistance og gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at
specifikationerne er udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik.
København, den 1. april 2004
Andersen Hilbertz Kirkhoff
statsautoriseret revisionsaktieselskab
a n
registreret revisor
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Specifikationer for 2004 1
Andersen HObertz Kirkhoff
Specifikationer til resultatopgørelse
1. Indtægter
2004
kr.
2003
tkr.
Bevilling Tips og Lotto 317.145 268
Bevilling Den Sociale Sikringsstyrelse 1.700.000 2.000
Administrationsvederiag 131.386 66
Gaver 795 1
Kontingenter 75.544 41
Abonnementer 8.400 22
Diverse indtægter 8.764 12
2.242.034 2.410
2. Direkte udgifter
Landsmødeudgifter m.v. 154.782 322
Mødeudgifter landsledelse og formandskab 81.610 86
Verdenskonference 58.559 0
FAP kursus 3.709 0
Andre konference- og mødeudgifter 53.339 85
Udgifter til medlemsblad 128.331 222
Tryk af håndbøger 60.095 0
Folder, hjemmeside, plakater m.v. 46.702 4
Omkostninger rejsekonsulenter 71.045 84
Gager rejsekonsulenter 188.413 0
Omkostninger regionalisering 24.288 58
Omkostninger arbejdsgrupper 128.578 127
Kontingent og tilskud FAP 54.291 31
Avishold landsledelse 0 24
Kursus 0 1
Husleje 58.284 57
El, vand og gas 23.171 21
1.135.197 1.122
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Specifikationer for 2004 2
Andersen HObertz Kirkhoff
Specifikationer til resultatopgørelse
2004 2003
kr. tkr.
3. Distributionsomkostninger
Diverse markedsføringsmateriale 39.347 16
39.347 16
4. Administrationsomkostninger
Kontorartikler 55.213 60
Porto og gebyrer 83.555 62
Telefon 18.878 34
Edb Udgifter 26.167 22
Revisorhonorar, rest sidste år 17.500 0
Forsikringer 13.171 10
Faglitteratur og tidsskrifter 12.787 15
Kontingenter 34.150 13
Revision og regnskabsmæssig assistance 22.500 15
Revision og regnskabsmæssig assistance vedr. projekter 22.500 15
Småanskaffelser 16.795 169
Reparation og vedligeholdelse 33.488 33
Afskrivninger driftsmidler og inventar 6.250 6
Repræsentation og gaver 5.286 7
Rengøring 31.076 28
Gager 803.130 711
Sociale udgifter 9.482 6
Personaleomk administration 201 6
1.212.129 1.212
5. Andre finansielle indtægter
Renter af bankkonti 0 1
0 1
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Specifikationer for 2004 3
Andersen Hiibertz Kirkhoff
Specifikationer til resultatopgørelse
2004 2003
kr. tkr.
6. Andre finansielle omkostninger
Renter, pengeinstitutter 3.668 0
3.668
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere • Specifikationer for 2004 4
Andersen HObertz Kirkhoff
Specifikationer til balance
31/12 2004
kr.
31/12 2003
tkr.
7. Andre tilgodehavender
Depositum lejemål 14.859 13
Lønrefusioner 38.844 19
Tips og Lotto 286.564 0
Deposita frankeringsmaskine 4.100 0
344.367 32
8. Likvide beholdninger
Danske Bank 3001888927 991 28
Kassebeholdning 177 1
Kassekredit 0 293
1.168 322
9. Anden gæld
A-skat 3.243 22
ATP 2.237 1
Feriepengeforpligtelse 81.277 69
Feriepenge 22.656 5
AM & SP bidrag 6.903 6
116.316 103
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Specifikationer for 2004 5
BUDGET 2006
INDTÆGTER
Kontingenter 100.000
Kollektive medlemmer 20.000
Abonnementer 30.000
Gaver, tilskud 10.000
Tips og Lotto anslået 275.000
Renter 1.000
INDTÆGTER I ALT 436.000
UDGIFTER
MØDEUDGIFTER
Internationalt arbejde 80.000
Deltagelse i konferencer 30.000
Møder i landsledelsen 60.000
Møder i formandskabet 30.000
Landsmøde 300.000
Andre møder (arbejdsgrupper) 90.000
590.000
LØNNINGER
Sekretariatsleder 400.000
Administrativ medarbejder 300.000
Juridisk medarbejder 300.000
Socialrådgiver 200.000
Bogholder 200.000
Konsulenter 200.000
1.600.000
ADMINISTRATION
Husleje inkl.forbrug 100.000
Porto 110.000
Kontorartikler 100.000
EDB-udgifter 60.000
Teleudgifter 60.000
Gebyrer 15.000
Gaver og repræsentation 8.000
Forsikringer 20.000
Revision 50.000
Anskaffelser 50.000
Vedligehold 50.000
Uforudsete udgifter 43.000
Etablering af 1 ekstra arbejdsplads 40.000
706.000
INFORMATIONSMATERIALE
Medlemsbladet 300.000
Hjemmeside 50.000
Andet info-mat'l 90.000
Annoncer 50.000
490.000
MEDLEMSAKTIVITETER
Abonnementer, faglitteratur 50.000
Kurser 100.000
Støtte til det lokale arbejde 400.000
550.000
Udgifter i alt 3.936.000
Indtægter i alt 436.000
Finansieringsbehov 3.500.000
Landsledelsens skriftlige beretning siden sidste
landsmøde
På landsmødet vil landsledelsesmedlemmerneforelægge hver deres mundtlige rapport over de-
res arbejde i Landsledelsen.
Fra maj 2004 tilmaj 2005
Internt
Efter landsmødet valgtes Hanne Wiingaard,
Thoridt Allermand og Bo Steen Jensen til
formandskabet. Mårten Breum og Paul
Bjergager har forladt landsledelsen, og er
blevet afløst af Steen Moestrup og Michael
Brown. Helle Kudahl er rejst fra sekretaria-
tet, da hendes mand fik arbejde i Jylland.
Medlemmer
Ved årsskiftet 2004/2005 havde LAP 775
individuelle medlemmer, og 31 kollektive.
Aktiviteter
Der blev i august afholdt sommerlejr, med
stor succes.
Efteråret blev roligt med desværre en del
sygdom, vi havde en del høringssvar, og
omkring 1. december fik vi en stor portion
lovforslag i forbindelse med strukturkommi-
sionen, så vi havde noget at underholde os
med i julen, da svarene skulle afleveres 7.
januar 2005. Vi måtte desværre konstatere
at vores kamp med indførelse af døgnhuse,
hvor der ikke er nævnt at de skal være ledet
af læger, er flyttet fra lov om social service
og over i Sundhedsloven, og helt om til be-
mærkninger.
Vi startede i januar 2005 op med et indle-
dende møde med SIND og BEDRE PSY-
KIATRI, for fremtidig at have mere samar-
bejde, også i forhold til DSI, det er en lang
proces og er kun indledende i øjeblikket,
men vi vil holde fast i at holde 3-4 møder
om året, som vi aftaler fra gang til gang.
Vi er blevet enige om at samarbejde de gan-
ge det kan lade sig gøre om høringssvar,
nogle gange kan vi være så enige, at vi sen-
der det på et brevpapir med alle 3 logoer.
Vores første debut var i forbindelse med
folketingsvalget i februar 2005, vi var 3, 1
fra hver forening, som meget hurtigt blev
enige om 11 spørgsmål, som vi sendte pr.
mail til samtlige opstillede kandidater, og vi
fik over en weekend lavet en hjemmeside.
Vi fik 266 svar, men kun 15 af dem som
inden valget sad i folketinget havde svaret -
meget tyndt, men til gengæld fik vi Politi-
ken til at tage vores pressemeddelelse, og de
lavede et kort telefoninterview med hver af
os, og de havde også haft fat i 2 politikere,
men nu har vi nogle svar som vi kan arbejde
videre med..
Nu hvor regeringen igen er begyndt at ar-
bejde skal vi til at tale med en del politikere
for at søge om nye satspuljemidler, da vi
kun har til udgangen af i år, så det bliver en
udfordring til den nye Landsledelse
Vores 2 pjecer Brugerindflydelse og At ska-
de sig selv blev revet væk, så dem har vi
måttet genoptrykke, det sammen gælder de
smarte kuglepenne.
Vi har også søgt om penge til at lave 4 nye
pjecer, og det har vi fået 260.000 kr. til, og
vi er nu startet med forarbejdet, de skulle
gerne være færdig i efteråret.
2
Vores introduktionskontingent, har skabt
succes, vi har fået en del nye medlemmer,
og er spændt på om de bliver i år, når der
skal betale 100 kr.
Vi syntes også at vi kan mærke, at det er
nemmere af få medlemmer jo ældre for-
eningen bliver, vi er mere kendte.
Vi deltager nu også i et netværk om børn af
psykisk syge, og det bliver spændende.
Rambøll Management har for socialministe-
riet lavet en undersøgelse om tvang, hvor vi
er 2 som har deltaget fra LAP, en spænden-
de opgave, hvor vi fik rettet nogle af
spørgsmålene og fik indflydelse, vi venter
nu på resultatet af undersøgelsen.
Højskolen En bro til livet: der er en arbejds-
gruppe som består af nogle fra den gamle
bestyrelse, som har indkaldt foreningerne til
et samarbejde om at få højskolen i gang
igen, men på en anden måde, i skrivende
stund har der ikke været holdt møde, men
datoen er aftalt.
PR-gruppen
Pr gruppen har siden landsmødet i maj 04
haft to møder på sekretariatet i Odense. LAP
kuglepennene er blevet genoptrykt i 2000
eksemplarer. PR gruppen har haft et møde
med hjemmeside gruppen ang. links. Et
medlem henvendte sig til PR gruppen fordi
han savnede links til LAP når han surfede
rundt. PR gruppen har henvendt sig til nogle
relevante foreninger ang. linkudveksling og
'renset' LAPs hjemmeside for døde links.
Hjemmesidegruppen
Siden landsmødet 2004 har hjemmeside-
gruppen afholdt 4 møder (i skrivende
stund; vi forsøger at nå endnu et møde inden
landsmødet 2005). Vi har nået en del af de
mål, som vi satte os i 2004, men der mang-
ler endnu dels noget af det gamle indhold på
den nye hjemmeside og dels at få rutinerne
omkring hjemmesiden til at fungere helt
glat. Vi vil gerne henlede opmærksomheden
på LAPs elektroniske nyhedsbrev, der giver
mulighed for hurtigt at bringe et budskab ud
til mange LAP-medlemmer og andre psy-
kiatri-interesserede (henvendelse
til sekretariatet). Alfred Knudsen, som har
været gruppens trofaste tovholder gennem
flere år, ønsker at stoppe, og gruppen søger
derfor en ny tovholder - og gerne 1 eller 2
nye medlemmer.
Medlemsbladet:
Vi har været en lille men god gruppe, som
har fået bladet ud til tiden, og som har holdt
os inden for det valgte budget, vi har været
heldige at have nogle spændende artikler, til
trods for at vi ikke har penge til at få nogle
til at skrive for os.
NFMSH:
Vi har to repræsentanter for LAP i den nor-
diske forening, vi var til et møde i foråret
2004 vores første, så vi skulle lige føle os
frem, og et i november 2004 i København.
Nordisk Forening forMentalHelse udtaler føl-
gende på sitmøde i København dagene 12/14
nov. 2004.
Menneskermedpsykosociale handikap, oplever
til stadighedbarrierer medhensyn til adgang og
lige mulighed for deltagelse på arbejdsmarke-
det. Vi opfordrer derfor arbejdsmarkedetsparter
og de ansvarlige myndigheder tilat arbejde for
en personalepolitik der sikrer at større virksom-
heder afsætter en procentdel afansættelserne
tilmennesker der opleverpsykosociale handi-
kap.
LAP's medlemskab af foreningen gør, at
vores medlemmer kan tage med på de som-
merlejre der bliver afholdt hver år, hvilket
har været annonceret i vores medlemsblad i
år.
3
Nordisk forening er ved at arrangere en kon-
ference i Stockholm, om Svenskernes Ater-
hæmnings projekt, vores Recovery-
Orientering. Lige inden Landsmødet skal vi
holde møde, så der kan vi orientere om me-
re.
Alternativ gruppen
Alternativgruppen har satset en del kræfter
på en konference med fokus på kostens be-
tydning for vores psyke, desværre har det
vidst sig, at kommunalreformen har taget
energien fra andre fokusområder i psykiatri-
en og dermed også fra dette projekt. Det bør
også nævnes, at et projekt i en sådan størrel-
se er det svært at finde energi til i en ar-
bejdsgruppe.
Projekt Recovery-Orientering
Vi har i projektet haft et godt samarbejde
mellem medlemmer af BEDRE PSYKIA-
TRI og LAP og Pernille Jensen. Desværre er
vi blevet forsinket i 5-6 måneder, da Pernille
var så uheldig at blive meget syg i efteråret.
I oktober afholdt vi en konference i Bella
Centret, hvor vi havde fået Patricia Deegan,
tidligere bruger, til at komme, hun var me-
get spændende, og havde en flot udstråling ,
da hun holdt sit oplæg så alle var meget
interesseret. Vi havde en deltagelse på 200
medarbejdere, pårørende og brugere, en god
dag, hvor Frank Ebsen også holdt oplæg om
vores projekt.
Der er lavet en video med Patricia Deegan,
bl.a. fra LiseJul Pedersens interview med
hende og med Patricia's oplæg i Bella
Centret.
Pernille Jensen skriver løbende artikler til
vores medlemsblad, så alle kan følge med i
hvor langt vi er kommet.
Verdenskonference
Networking for our human rights and
dignity- under denne overskrift afholdt
WNUSP (World Network of Users and
Survivors of Psychiatry) og ENUSP
(European Network of Users and Survivors
of Psychiatry en verdenskonference i
dagene 17. til 21. juli 2004 på Vejle
Idrætshøjskole. Konferencen blev finansie-
ret af Socialministeriet, Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet, den japanske regering, So-
cialpædagogernes Landsforbund, Alberts-
lund kommune, Frederiksborg Amt, Glad-
saxe Kommune, Københavns Kommune,
Københavns Amt, Lyngby Kommune,
Nordjyllands Amt, Sønderjyllands Amt,
Fyns Amt, Roskilde Amt og Århus Amt,
samt ikke mindst af LAP.
Der var mødt over 170 deltagere fra 50 for-
skellige lande. Lørdag den 17. juli gik kon-
ferencen i gang, alle mødte op med stor
spænding og entusiasme, og stemningen i
Vejle var rigtig god.
Der kom en masse godt ud af denne konfe-
rence, bl.a. afholdt både WNUSP og
ENUSP deres generalforsamlinger.
Der blev valgt en ny bestyrelse til WNUSP,
dygtige folk som helt sikkert vil videreud-
vikle den verdensomspændende indsats for
at forbedre psykiatribrugernes forhold og
menneskerettigheder.
Konferencer og møder
Vi har deltaget i et par konferencer/debatter
omkring "Depressionsindsatsen", hvor tan-
ker omkring psykoterapi blev luftet, men
desværre ikke helt fulgt til dørs, det virker
som om den druknede i "Kommunalrefor-
men."
Der ud over en konference omkring "seksu-
alitetens plads i psykiatrien", som fik et for
brugerne positivt forløb, set på den måde at
problemet omkring temaet skabte åbninger,
noget der skal følges op fortsat.
4
Høringsdebat i paragraf 71 tilsynet, igen
tvang og efterværns ideologierne, og igen
kampen mod den tunge bagstræberiske
gruppe af psykiatere.
Vi deltog i Rådet for socialt udsattes + soci-
alpolitisk forenings seminar om socialt ud-
satte + Socialpolitisk forenings høring om
kommunalreformen som grundlovsstridig
Deltaget i SUS møde, hvor der var det posi-
tive, at man oplevet at der i dele af de sund-
hedsfaglige grupper er en voksende mod-
stand mod psykiaterne og deres forældede
menneskesyn.
Vi har deltaget i møder på socialforsknings-
instituttet og Videnscenter for socialpsykia-
tri, samt i Socialpolitisk forening, hvor
kampen for et menneskeligt menneskesyn
føres i "Mobiliseringen for et Danmark vi
kan være bekendt" foregår. Et forum der
kan bruges også til kampen for at få lige
retsvilkår for psykiatribrugere og resten af
befolkningen.
Høring i folketinget 8. juni 2004, Viden og
information om lægemidler. En interessant
konference, hvor det lykkedes at markere
LAP på en passende måde i forhold til te-
maet. På mange måder også en skelsættende
konference, fordi især de praktiserende læ-
ger ønsker deres videreuddannelse frilagt af
medicinalindustrien.
Vi er med i LNS's bestyrelse, hvor vi har
beskæftiget os en del med at få psykotera-
pien anerkendt som behandlings form, og
dermed ind under sygesikringen, så almin-
delige mennesker har en økonomisk mulig-
hed for at benyttet sig af tilbudene.
Vi er også repræsenteret i skolebestyrelsen
for lilleskolen MamaMia.
Vi deltager i foråret i bl.a. en arbejdshøring
omkring sprogbrug og samordning af be-
tydninger i ordvalg indenfor div. faggrupper
i forbindelse med arbejdet omkring indfø-
relse af elektroniske patientjournaler. Et
område der er meget vigtigt, fordi det berø-
rer stigmatiseringsproblematik, fordi de
elektroniske journaler vil være bredere til-
gængelige end journaler er nu.
Øvrige arrangementer
I juni deltog vii arrangementet Brugernes
Bazar.
Arrangør: Rådet for socialt udsatte.
Der blev bl.a. lavet et teaterstykke om det at
en nært pårørende pludselig bliver terminal
syg - Det var meget "sjovt"at være med til
at lægge deltager og tilfældige gæster i bæl-
te. Når de først var fastspændt fik de hele
svadaen om hvorfor man helst skal undgå
tvang i psykiatrien! og i hvert fald organise-
re sig i LAP eller den lokale FAP! Stor op-
bakning og ros til os.
Øvrige bemærkninger
Det har stor værdi, at der også er nogen i
Landsledelsen, der har været med længe og
kan komme med god råd og indspark, dels
til det nye formandskab, dels hvordan man
griber forskellige problemstillinger an, både
politisk men også internt i organisationen.
LAP er for øjeblikket i færd med en omstil-
lingsperiode, hvor nye kræfter skal sættes
ind på nye poster og gamle hoveder skal
vænne sig til at udføre arbejdsopgaver, vi
ikke før har haft. Det betyder, at medlem-
mer af landsledelsen må kunne skrive hø-
ringssvar på forskellige lovforslag, ligesom
der skal laves fundraisingarbejde for for-
eningen. I LAP er det vigtigt, at der løbende
sker opkvalificering af de forskellige lands-
ledelsesmedlemmer, men også at vi trækker
på hinandens kræfter, så man ikke nødven-
digvis skal starte forfra hver gang.
5
I den kommende periode vil vi prøve at ar-
bejde konkret med et eller to projekter, som
bør profilere LAP i den offentlige debat og
overfor bevilgende myndigheder. Det er
vigtigt at lave aktiviteter ude i fapperne, tæt
på hvor folk er, samt at finde måder at give
råd og vejledning til de, der har lyst til at
yde en indsats for FAPperne og LAP. Efter
nogle fede år rent bevillingsmæssigt risike-
rer LAP igen at stå overfor endog særdeles
magre år. Her vil det være vigtigt at LAP
markerer sig med nogle få, vigtige markante
begivenheder, der sætter LAPs synspunkter
på landkortet.
LAPs juridiske telefonser-
vice
Der er typiske 3-5 telefonhenvendelser pr.
gang og 1-2 mailhenvendelser. Antallet kan
svinge noget fra gang til gang, men må siges
at fordele sig nogenlunde jævnt over året.
Da henvendelserne som udgangspunkt skal
kunne være anonyme, er det ikke muligt at
sige noget om fordelingen på kollektive
medlemmer og individuelle medlemmer.
Der er givetvis også ikke-medlemmer i mel-
lem, men alle rar så vidt muligt hjælp. Det
er her indtrykket, at dette til gengæld giver
foreningen en betydelig goodwill, der støtter
medlemsrekrutteringen væsentligt.
Forespørgslerne dækker et meget bredt em-
nefelt og er ofte af ret kompleks karakter, så
der er tale om en række forskelligartede
juridiske problemstillinger inde for den
samme henvendelse. Der er ikke så sjældent
flere henvendelser fra samme person, og
jævnligt også tilbagemeldinger, hvor der
bliver takket for god hjælp. Dette er selvsagt
meget positivt at opleve om rådgiver.
I nogle tilfælde er der ydet hjælp til LAPs
ledelse typiske vedrørende forenings- og
vedtægtsspørgsmål, samt formuleringen af
enkelte breve.
Tilsvarende er der sket vejledning af nogle
FAPer, også her typisk vedrørende vedtæg-
ter og foreningsforhold.
.
Landsforeningen
nuværende og tidligere
Psykiatribrugere
Vedtægter
Principprogram
Handlingsprogram 2005-6
1
§1 — navn og hjemsted
Stk. 1 Foreningens navn er Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere.
Stk. 2 Foreningens hjemsted er sekretariatets adresse.
§2 - formål
Stk. 1 Foreningens overordnede formål: Landsforeningen er en organisation, hvor nuværende og tidligere
psykiatribrugere kan støtte hinanden, tage fælles initiativer, formulere en politik og stille krav
vedrørende vore egne interesser. Landsforeningen er en organisation, der er uafhængig af partipolitiske,
økonomiske, behandlingsmæssige og religiøse interesser.
Stk. 2 Foreningens formål er at
Stk. 1
Stk. 2
Stk. 3
Stk. 4
Stk. 5
Stk. 6
a) Styrke og forbedre forholdene for nuværende og tidligere psykiatribrugere
b) Sikre indflydelse på beslutninger, der træffes lokalt, nationalt og internationalt.
c) Fremme den enkeltes ret til selv at bestemme over og tage ansvar for eget liv
d) Bekæmpe enhver form for diskrimination og forskelsbehandling
e) Arbejde for at mennesker med psykosociale funktionshæmninger sikres lige
muligheder med andre samfundsborgere for uddannelse, arbejde, aktivitet og deltagelse
f) Hjælpe og styrke hinanden i at udtrykke os om egne oplevelser, erfaringer og behov
g) Skabe og arbejde for nye og ikke-tvangsprægede hjælpeforanstaltninger og —institutioner
inden og uden for psykiatrien.
h) Støtte oprettelsen af arbejdspladser, der styres og/eller ejes af nuværende og tidligere
psykiatribrugere.
i) Styrke nuværende og tidligere psykiatribrugeres rettigheder som arbejdstagere og bevidstgøre
psykiatribrugere om faglige rettigheder.
§3 — medlemskreds og kontingent
Indmeldelse kan ske både individuelt og kollektivt.
Som individuelle medlemmer optages mennesker, der er eller har været brugere af psykiatrien, hvorved
forstås personer, som har været eller er under psykiatrisk behandling, og som tilslutter sig foreningens
formål.
Som kollektive medlemmer optages organisationer, hvor minimum to tredjedele af medlemmerne er,
eller har været, brugere af psykiatrien. Kollektivt medlemskab godkendes af Landsledelsen, afslag kan
ankes til Landsmødet.
Som kollektive medlemmer med status af grundforeninger optages regionale foreninger af nuværende
og tidligere psykiatribrugere. Individuelt medlemskab af landsforeningen er ensbetydende med
individuelt medlemskab af den grundforening, der i henhold til godkendelse af landsledelsen dækker
det geografiske område, hvor medlemmet har sin adresse.
Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesblanket, ved henvendelse til foreningens formandskab,
kasserer eller et andet medlem af Landsledelsen. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har
betalt kontingent for det første år.
Kollektive og individuelle medlemmer betaler et af Landsmødet fastsat kontingent. Kontingentet
opkræves forud årligt. For medlemskab i landsforening og grundforeninger opkræves et samlet
kontingent. Fordelingen af kontingentet mellem landsforening og grundforeningen besluttes af
landsmødet.
§4 — Landsmødet
Stk. 1 Landsmødet er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2 Ordinært landsmøde afholdes 6-1 gang årligt inden udgangen af maj måned og indkaldes med mindst 3
ugers varsel med angivelse af dagsorden, ved brev til medlemmerne. Herudover ved annoncering i
medlemsbladet eller dagspressen.
2
Stk. 3 Møde- og stemmeberettigede på Landsmødet er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har
betalt forfaldent kontingent. Kollektive medlemmer, der ikke er grundforeninger, har møde- og
stemmeret. Denne begrænses dog til én delegeret per påbegyndt 35 medlemmer. Der kan ikke stemmes
ved fuldmagt.
Stk. 4 Dagsorden for det ordinære landsmøde skal mindst indeholde følgende punkter:
Stk. 5
1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigenter og referent
3. Landsledelsens beretning
4. Regnskabsaflæggelse for det forgangne år
5. Behandling af indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
7. Godkendelse af budget
8. Valg af medlemmer og suppleanter til landsledelsen
9. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor, intern kritisk revisor og revisorsuppleant.
10. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal være Landsledelsen i hænde senest 8 dage før
Landsmødet. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være Landsledelsen i hænde
senest 31. marts.
Stk. 6 Landsmødet ledes af 61eller flere dirigenter, der ikke må være medlemmer af Landsledelsen.
Stk. 7
Stk. 1
Ved landsmødets start indskrives deltagende stemmeberettigede medlemmer. Landsmødet træffer sine
beslutninger med simpelt flertal (at og halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved
håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog når det begæres af blot 10 mødedeltagere. Ved
personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages der altid skriftlig
afstemning. Ved sådanne afstemninger (personvalg) anvendes reglen om simpelt flertal.
§5 — ekstraordinært landsmøde
Ekstraordinært landsmøde kan afholdes, når Landsledelsen finder det nødvendigt. Ekstraordinært
landsmøde skal afholdes, når mindst en tredjedel af medlemmerne fremsætter skriftligt begrundet
anmodning om det over for formandskabet. I sådanne tilfælde skal landsmødet afholdes højst 4 uger
efter, at anmodningen er kommet til formandskabets kendskab.
Stk. 2 Indkaldelsesfristen for et ekstraordinært landsmøde er to uger, og sker ved brev til medlemmerne med
angivelse af mødested og dagsorden.
Stk. 1
§6 - foreningens daglige ledelse
Foreningens daglige ledelse udgøres af Landsledelsen, der foruden formændene består af ti
medlemmer. Landsledelsen vælges af landsmødet for en toårig periode, således at der hvert år vælges
henholdsvis 6 i lige år og 7 i ulige år. Derudover vælger landsmødet op til 13 suppleanter. Suppleanter
følger de suppleredes valgperiode. Som medlemmer af og suppleanter til landsledelsen kan kun vælges
personer, der er eller har været brugere af psykiatrien.
Stk. 2 Landsledelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og landsmødets
beslutninger.
Stk. 3 Senest 14 dage efter nyvalg til ledelsen afholdes konstituerende møde, hvor Landsledelsen af og blandt
sine medlemmer vælger et formandskab på 3 personer, hvoraf den ene er kassereren.
Stk. 4 Landsledelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til
varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk. 5 Formandskabet indkalder og leder Landsledelsens møder, som afholdes mindst 4 gange årligt.
Indkaldelsen sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formandskabet skønner det er nødvendigt
eller mindst tre medlemmer af Landsledelsen fremsætter ønske om det overfor formandskabet. I
sådanne tilfælde afholdes mødet senest to uger efter anmodningen er kommet til formandskabets
kendskab.
Stk. 6 Landsledelsen er beslutningsdygtig, når mindst 7 Landsledelsesmedlemmer er tilstede.
3
§7 økonomi, regnskab og revision
Stk. 1 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2 Landsledelsen er ansvarlig overfor Landsmødet for budget og regnskab.
Stk. 3 Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige er ansvarlig for foreningens medlemsregister i
samarbejde med sekretariatet.
Stk. 4 Regnskabet revideres af de på Landsmødet valgte revisorer.
§8 tegningsregler og hæftelse
Stk. I Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formandskabet. Landsledelsen kan uddelegere
tegningsretten til foreningens kasserer og/eller sekretariatsmedarbejder i nærmere defineret omfang.
Ved optagelse af lån og ved køb og salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af mindst 9
medlemmer af Landsledelsen.
Stk. 2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler
foreningen.
Stk. 1
Stk. 2
Stk. 1
Stk. 2
§9 — Vedtægtsændringer
Disse vedtægter kan kun ændres med to tredjedels flertal (af de gyldigt afgivne stemmer) på et
landsmøde eller ved almindeligt flertal på to hinanden følgende landsmøder.
Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra afslutningen af det landsmøde, de vedtages på.
§10 - Opløsning
Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal (af de gyldigt afgivne stemmer) på to
hinanden følgende landsmøder, hvoraf det ene skal være ordinært.
Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver organisationer, der tilstræber nogenlunde samme mål som
foreningen, efter det opløsende landsmødes nærmere bestemmelser.
§11 — datering
Stk. 1 Således vedtaget på foreningens stiftende landsmøde den 14.-16.5.1999.
Signeret af dirigenteme Kenneth Sørensen og Carsten Andersen
Revidering af vedtægterne:
På foreningens ordinære landsmøde 19.-20. maj 2000
Dirigent Torsten Skjerne Dinesen
Revidering af vedtægterne:
På foreningens ordinære landsmøde 11.-12. maj 2001:
Dirigenterne David Bonde Henriksen og Torsten Skjerne Dinesen
På foreningens ordinære landsmøde 9.-10. maj 2002:
Dirigenterne David Bonde Henriksen og Torsten Skjerne Dinesen
På foreningens ordinære landsmøde 5-6. maj 2005:
Dirigenterne David Bonde Henriksen og Erik Olsen
4
Principprogram
Vedtagetpå LAP'sstiftende landsmøde 1999
Ændringer afPrincipprogrammetfor LAP blev vedtagetpå Landsmødet 2000.
Mere end 20 år efter afviklingen af Statens Sindssygehospitaler er det danske samfunds tilbud og indsats overfor
mennesker i psykosocial nød i alt for høj grad præget af kontrol og systemtænkning.
Som tidligere og nuværende brugere af psykiatrien ønsker og forventer vi, at vores muligheder for relevant behandling,
hjælp og i deltagelse i samfundslivet udvikles og tilpasses vores oplevede behov i et helt andet omfang, end det nu er
tilfældet.
Vi har brug for, at både vores juridiske, behandlingsmæssige og sociale rettigheder radikalt forbedres.
Behandlingsmæssige forhold:
Vi ønsker og vil arbejdefor:
1. At en optimal behandling, hjælp og støtte tilbydes til brugeren, uanset om denne vælger medicinsk behandling
til eller fra.
2. At der overalt i landet fmdes små og lettilgængelige enheder, der tilbyder behandling, hjælp og støtte afpasset
den enkeltes behov.
3. At de tilbageværende tidligere statshospitaler afvikles som psykiatriske sygehuse.
4. At der satses på helhedsbehandling, frem for overvejende symptomdæmpende behandling.
5. At der iværksættes øget forskning i alternative behandlingsformer til den eksisterende psykiatri.
6. At alternative behandlingsformer, hvis positive virkning kan dokumenteres, bliver anerkendt og taget med.
7. At den enkelte får fuld selvbestemmelse i forhold til egen behandling, ud fra princippet om informeret sam-
tykke.
8. At man, hvis man er psykisk syg og ønsker dette, får ret til medicinfri behandling
9. At man, hvis man er psykisk syg, får fri og gratis adgang til at konsultere
privatpraktiserende psykolog.
10. At psykiatemes monopol på ledelsen af psykiatriske afdelinger og andre psykiatriske afsnit opblødes gennem
tværfaglighed i ledelsen.
11. At tørne- og ungdomspsykiatrien bliver forbedret og i højere grad lokalgjort. Vi kan ikke acceptere ventetider
for psykotiske børns behandling.
12. At psykofarmakaforbruget i psykiatrien nedsættes gennem stærk opprioritering af samtaleterapi, naturmedicin
og andre ikke-psykofarmakalogiske metoder.
13. At der forskes i og arbejdes med, hvordan man forebygger, at traumer, kriser og psykiske lidelser udvikler sig
til mere eller mindre kroniske tilstande.
Juridiske forhold:
Vi ønsker og vil arbejdefor:
1. At særloven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien ophæves og erstattes af en almen lovgivning om
nødretsforanstaltninger gældende for alle borgere.
2. At retten til at få sit psykiatriske livstestamente/forhåndserklæring respekteret indarbejdes i lovgivningen.
5
3. Automatisk domstolsprøvelse af enhver psykiatrisk frihedsberøvelse.
4. At tvangsbehandling begrænses til absolut og påviseligt livstruende situationer.
5. At have samme ret som andre borgere, hvad angår privatlivets fred og forvaltning af personfølsomme op-
lysninger.
6. At tidsubestemte behandlings- og anbringelsesdomme afskaffes.
7. At behandlings- og anbringelsesdomme maksimalt udstrækkes svarende til varigheden af en almindelig straf
for tilsvarende forseelser.
8. Gratis juridisk bistand ved domstolsprøvning og klagebehandling i forbindelse med tvang i psykiatrien og ved
retssager, der kan føre til behandlings- eller anbringelsesdomme.
9. Ret til at opnå erstatning for skader forvoldt af psykiatrisk behandling, fx hjerneskader og beskadigelse af
tænder.
10. At brugeren tilbydes adgang til ethvert behandlingsmøde, visitationsmøde eller andet møde, hvor ens sag tages
op til afgørende drøftelse.
Sociale forhold:
Vi ønsker og vil arbejdefor:
1. Ret til frit at organisere vores interessefællesskab og varetagelse inden- og udenfor eksisterende institutioner
og strukturer.
2. Demokratisk og afgørende indflydelse på de offentlige og private institutioner og organisationer, der udfylder
vores behov for behandling, omsorg, hjælp og støtte.
3. At man fra samfundets side aktivt modvirker de faktorer, der begrænser psykiatribrugeres aktivitet og delta-
gelse
4. At sikre sociale hjælpeydelser med henblik på aktiv deltagelse i alle sider af samfundslivet.
5. At mennesker, der begrænses af psykosociale funktionshæmninger, får sociale rettigheder og muligheder sva-
rende til andre borgere med nedsat funktionsevne. Fx ret til relevante kompenserende ydelser i forbindelse med
uddannelse og arbejde.
6. Bedre mulighed for at udnytte vore kreative, kunstneriske og intellektuelle evner, ikke kun til gavn for os selv,
men også til berigelse af det samfund, vi lever i.
7. Bedre mulighed for at udtrykke seksualitet, have seksuelle forhold, blive forældre og bevare forældreværdighe-
den.
8. At udvikle alternative arbejdspladser (kooperativer m.v.) til gavn for nuværende og tidligere psykiatribrugere
9. Favorable og realistiske vilkår for deltagelse i arbejdslivet, fx. mulighed for at ansætte personlig hjælper,
fortrinsstilling for sociale virksomheder og kooperativer af og for psykiatribrugere og andre med nedsat
arbejdsevner.
10. Mere målrettet arbejds-/uddannelsesvejledning og støtte fra personer, der er bekendt med psykiske lidelser, ud-
dannelsessystemets krav og arbejdsmarkedets muligheder for skånejobs/flexjobs o.l.
11. Sikring af den enkeltes økonomi når tilknytning til arbejdsmarkedet ikke kan etableres eller opretholdes.
12. At fagbevægelsen får øjnene op for, og organiserer psykiatribrugere i skånejobs/flexjobs, så vi også på den
måde far ligestilling i forhold til samfundets øvrige lønmodtagere.
6
Handlingsprogram
for ledelse og medlemmer i LAP i landsmødeperioden 2005-2006
Følgende blev vedtaget af landsmødet:
1. At LAP går aktivt ind i arbejdet med revisionen af psykiatriloven
2. At den nye landsledelse kommer med udkast til et nyt Principprogram til næste landsmøde
3. At der bliver gjort en indsats for de kollektive medlemmer
4. At fremme initiativer vedrørende udvalgte grupper
5. At øge medlemstallet og fastholde de nuværende medlemmer
6. At fremme kendskabet til LAP i offentligheden og blandt beslutningstagere
7. At undersøge mulighederne for at stifte og starte et refugium
8. At styrke samarbejdet med organisationer med sammenfaldende interesser
9. At styrke FAP'erne.
7
Opsamling fra LAP-seminar på Endelave 2004
Indholdsfortegnelse
Opsamling fra LAP-seminar på Endelave 2004 1
Foredrag 1
Peter Q. Rannes: Hald Hovedgård 1
Mellem institution og hjem
Iris Willing: Berliner Weglaufhaus 2
Lisbeth Krohn: Tvinds fællesskaber 3
Mårten Breum: Økonomi 3
Frands Wisbech F: Kærlighedslaboratoriet 4
Gruppearbejder 4
Gruppe l's opsamlingsplanche torsdag : 4
Gruppe l's opsamlingsplanche fredag: 4
Gruppe 3' s opsamlingsplance torsdag: 5
Gruppe 3's opfølgningsplance fredag• 5
Gruppe 4's opsamling torsdag: 5
Gruppe 4's opsamling fredag 5
Nogle opsummeringer (ved Frands) 6
Personale 6
Medicin 6
Struktur, rammer, regler 6
Målgruppe 7
Opholdslængder, størrelse og sted 7
Behandling, ikke-behandling, handling 7
Økonomi, financiering 7
Arbejde, beskæftigelse 7
Uddannelse 7
Evaluering 7
8
Foredrag
Peter Q. Rannes: HaldHovedgård
Foredragsholder: Peter Q. Rannes, Centerleder på Hald hovedgårds forfatterrefugium.
Hald Hovedgård er ejet af staten siden 1947 og drevet som kursuscenter. DIS-møder for unge
studerende mellem 1953 og -74.
K. E. Hermann og Peter Seeberg indførte ideen om forfatterrefugium. Ideen var, at det skulle være
et folkeligt, kulturelt og pædagogisk mødested. For at komme i betragtning skal man være forfatter
eller oversætter, som har fået udgivet mindst 1 bog. Refugievirksomheden begyndte som små
tidsrum i hullerne mellem centrets kursusaktiviteter, og efterhånden bredte de sig; men de dækker
stadig ikke hele året.
Der er 8 pladser, man skal søge om plads og får i givet fald gratis ophold. Opfyldt året rundt.
Imødekommelse af ansøgning afhænger ikke af projektets art, men af plads og - meget vigtigt - af
at der sikres kontinuitet i ånden. Der skal altid være gamle deltagere sammen med nye. Man gives
altså plads på det tidspunkt, hvor man kan glide rigtigt ind "i strømmen". Gæsterne laver selv deres
mad. 1800 døgn pr år fordelt på ca. 70 gæster. Krydderurtehaven giver møder ude og knytter
kontakter.
Mellem institution og hjem
"Atmosfærerenovering". En bygning med historie, et smukt miljø og en omsluttende natur støtter
meget. PQR skabte desuden stemning ved at opsætte nips og billeder op, før de første gæster kom.
Billederne var valgt efter deres virkning på stemningen; mens deres præcise indhold- feks. hvem
forestillede - var ikke så vigtigt. Efterhånden fyldes en tavle med billeder af tidligere gæster, og når
det bliver for mange sættes visse af dem i et album, som interesserede kan søge tilbage til. Desuden
føres gæstebog.
Ved en lejlighed blev nogle gæster blev jaget ud af en stambruger, da de kom og opførte sig, som
var det en offentlig institution.
Et refugium skal indeholde en kerne, som kan sættes på 6 -1utvetydig formel — i Halds forfatter og
oversættercenter er det skriveprocessen og dens krav, der udgør fællesskabets kerne.
Man kunne sagtens forestille sig en "befrugtning" ved en samtidig tilstedeværelse af f. eks.
billedkunstnere; men det ville koste for meget i retning af uklarhed om fællesskabets kerne.
Gæsternes arbejde udfolder sig i en "trekant af forventninger":
1. Centrets forventninger til den enkelte — som oprettet i forbindelse med ansøgningen. Det er selve
arbejdet, samt en rapport (som ikke behøver være lang) til Hald om opholdets forløb.
2. Den enkeltes forventninger til sig selv
3. Gæsternes forventninger til hinanden.
Generelt oplever folk både, at de når mere arbejde, end de selv forventede, og at de kommer til at
omgås de øvrige gæster mere end de selv forventede — og de kommer mere ud. De indbyrdes
forventninger opmuntres af traditioner, som f. eks. den, at man må bekendtgøre (med slag på en
klokke) og fejre det, når man har skrevet 100 enheder (sider for prosaskribenter, for digtere enheder
efter eget valg: Digte, linier) Centret forventer også at modtage et eksemplar af den bog man skriver
der, og bogen står så sammen med alle de andre i centrets bibliotek og gør deres virkning på
forventningerne.
Iris Willing:Berliner Weglaufhaus
Det tog 10 år at få det i sving, heri ikke engang medregnet et langt forberedende i&arbejde. Man
sigtede efter et antipsykiatrisk perspektiv, men ønskede alligevel et omfattende samarbejde ( ikke
mindst financielt ) med de sociale myndigheder, og vindskift i det politiske klima forsinkede
processen adskillige år.
Weglaufhaus ligger i en villa (Villa StOckle) i et velhaverkvarter i det nordlige Berlin. Der er 13
pladser; men er det fuldt besat, virker det overfyldt. Anden sal rummer 4 pladser og er forbeholdt
kvinder, resten er blandet.
Medarbejderne er ansatte og praktikanter, mindst halvdelen af medarbejderne skal selv være
tidligere psykiatribrugere.
Holdningen er anti-psykiatrisk: Man tror ikke på begrebet mental sygdom eller på diagnoser og
medicin.
Man lægger på den anden side ikke noget pres på brugerne for at ophøre med medicin eller anden
psykiatrisk behandling.
Man tror på, at et fællesskab kan støtte et menneske på vejen gennem en krise — herunder også
vejen ud af medicin og psykiatri. Man arbejder ud fra brugernes egen beskrivelse af sig selv, ønsker
og behov; men man opfylder dem ikke kritikløst.
Det er forekommet, man følte sig nødt til at sende nogen bort med politiets hjælp; men da vil man
bede politiet gøre netop dette. Man vil aldrig bede politiet tage nogen med til psykiatrien.
Der er nogle få formulerede grænser:
1. Ingen vold
2. Ingen indtagelse af stoffer (herunder alkohol) i huset.
3. Hvis man indtager stoffer uden for huset, kommer man ikke tilbage, før man er ovre den værste
rus.
I praksis er grænserne for forstyrrelse afhængig af fællesskabets tolerance, og en samtale, som
sætter en forstyrrende opførsel i perspektiv med at det kan blive nødvendigt at sende et beboer bort
er i reglen nok til at ændre opførslen.
Lisbeth Krohn: Tvinds fællesskaber
Danmark er gennem de sidste 50 år ændret til noget, man ikke kan være bekendt. Id&n om at være
sin egen lykkes smed har udviklet sig til en foragt for dem, som ikke kan være det. Tvind har villet
skabe fristeder for mange mennesker og drevet skoler i 25 år. De senere år er vægten lagt på
fristeder, opholdssteder og småskoler (4 — 15 elever) . Tvind har egentlig ikke ønsket at drive
specielle skoler, såsom specialskoler for specielle mennesker, men er blevet presset ud i denne
niche af udviklingen.
Tvinds grundkoncept har to led:
1. Hold sammen.
2. Se verden selv.
Det har udfoldet sig i skoler, som har rejser på programmet, og som alle har princippet, at man ikke
kan blive smidt ud.
Det er ikke lykkedes at lave skoler, som kunne rumme alle, så på gennem årene har Tvindskoler i
mange tilfælde måttet se elever eller lærere forlade skolerne, endda ofte med dårlige erfaringer og
bitre følelser. Lisbeth Krohn indrømmede dette blankt, og tilskrev det manglende dygtighed. Det er
bestemt ikke udtryk for Tvinds principper eller hensigt.
Princippet om at man holder sammen, er baggrunden for, at man ikke kan smides ud. I forvisningen
om, at man aldrig vil skride til udsmidning, siger man "noget til hovedet af hinanden"- og derefter
kommer man videre. Det kan være ganske hårdt; men det tager hensyn til, at også alternativet - en
udsmidning - er meget traumatisk både for den udsmidte og for fællesskabet. En mulighed for
udsmidning giver en tendens til, at kammerater dækker over hinanden. ( Suppl. Inger Bertelsen,
Bustrup: - eller til at de bruger denne trusel til atpresse hinanden.)
Et vigtigt virkemiddel for Tvind er at lade mennesker være med til at skabe noget stort — og meget
gerne langt ude i den store verden. Bygge noget, organisere noget: Skoler, sanitetsanlæg,
oplysningskampagner.
Tvind undgår flertalsbeslutninger, hvis det overhovedet er muligt
Tvinds lærergruppe har fællesskab i økonomi og tid. Den grundlovsbestemte private ejendomsret
forhindrer en kollektiv ejendomsret, så fællesskabet er organiseret i en fond ved navn "Fælleseje",
og når først værdier ligger dft, kan de ikke tages ud af nogen enkeltperson. Det minder i den
henseende om et ægteskab. Fællesskabet i tid betyder, at man forventer af hinanden, at man kan
disponere over hinandens tid og hjælp, når det er er nødvendigt og muligt.
Mårten Breum: økonomi
Oplægget omfattede dels en elementær indføring i regnskabsføring og dels overvejelser om,
hvordan man søgte støtte hos forskellig fonde. Man skal indstille sig på, at ens projekt og især
projektformulering må tilpassesfondens formål, som man altså skal sætte sig nøje ind i. EU-fonde
har mange penge, men kræver samarbejde med partnerprojekter i flere EU-lande, og desuden er
sagsbehandlingen meget langsom. Arbejdsmarkedets feriefond kan også give støtte, men da må
projektet omfatte bestemte andre samfundsgrupper, f. eks. børn og børnefamilier.
Frands WisbechF: Kærlighedslaboratoriet
Frands fremlagde dele af sin såkaldte "Glejpner-teori" om stemningen i det naturlige, sunde
fællesskab, som er reguleret af sproget, latteren og tabuerne. Teorien forklarer, hvordan et
menneske med en god situationsfornemmelse tager hensyn til andre på en måde, som ændrer sig
systematisk, alt efter om situationen kan betegnes med offentlighed/ritual,
fortrolighed/åbenhjertighed, hjælp, alliance eller forhandling/modsætning.
Refugiet skal være af tilflugtssted fra det moderne samfunds pres, men det skal også have sit eget
positive indhold. Refugiet kan fokusere på at metodisk udvikling af omgangsformer, som støtter
kærligheden. Når refugiet anskues som kærlighedslaboratorium kan alle bidrage, både med deres
ressourcer og med deres problemer.
Gruppearbejder
På grund af deltagerantallet og tilmeldingsfordelingen blev de 6 planlagte grupper slået sammen,
først til 4 og derefter til 3 med følgende emner:
1. Personale, medicin, opholdslængder, struktur, rammer, regler, målgruppe, størrelse, sted. I denne
gruppe gik Thoridt, Poul, Elisabeth, Ren, Iris, Lars H og Sabine
2. (Blev fordelt)
3. Behandling, ikke-behandling, handling, medicin. I denne gruppe gik Anette, Lars A, Sven, Nina,
Hanne, Thomas, Jan, Henrik og Ulrich
4. Økonomi, financiering, arbejde, beskæftigelse, uddannelse, målgruppe, størrelse, sted. I denne
gruppe gik Eva, Inger M, Inger L og Frands.
Opgaven for hver gruppe var at samle id&r til hvert af emnerne, så mange som muligt.
Det var udtrykkeligt ikke opgaven at skabe enighed om forskellige opfattelser; men man kunne
gerne bemærke det, hvis der var id&r, der var almindelig enighed om eller begejstring for.
Her følger afskrift af de noter, grupperne afleverede efter torsdag først at have set på de spørgsmål,
de blev bedt om , og derefter freda på det spørgsmål, som de syntes at de savnede behandlet.
Gruppe l's opsamlingsplanche torsdag :
Erfaringer danner reglerne/ LAP-definerede regler
Natur, strand, skov — plads luft
Udelukkende psykiatribrugere (+ex-brugere) / også professionelle ikke-psykiatribrugere
Hjælp til nedtrapning af "medikakoser" / en privatsag ml. bruger og læge.
Rum: Boksebold, det muntre køkken, stillerum, træningslokale
Mulighed for fysisk arbejde: Båd (fiskekutter), have, planter, bygge noget etc.
Brugerbetaling 100 kr pr dag / - eller intet?
Lønnede psykiatribrugere (selvfølgelig!)
Produktion/aktivitet — men ikke en pligt
Bøger. Filosofi, psykologi, love (bistandsloven), tro.
Forbillede: Brugerkiosken i Risskov, eller "Gaderummet" på Nørrebro. AA?
LAP strikker en uddannelse sammen.
Gruppe l's opsamlingsplanche fredag:
Kok, sund kost. Vrå?. Frivillige medarbejdere. Plejehjem/ ekspr. ejendomme. Lille eller stort
refugium. Tilsynspligt embedslæge. Hvordan undgår vi
Støtte, respekt.. Tvind ( + og -). Terapi/behandling: Antipsykiatri — ikke en mini-hospitalsafdeling.
Gruppe 3's opsamlingsplance torsdag:
Ingen psykiatere på stedet, folk styrer selv deres medicin.
Refugiet skal kunne bruges som udtrapningssted, men gerne med feed-back fra de andre brugere
Aktivitetsniveauet skal være intuitivt inspireret, tilbud om fælles aktiviteter, men man planlægger
selv sin egen dag.
Selskabelige aktiviteter, f. eks. latter-yoga
Kreative tilbud
Gerne frivillige medarbejdere med brugerbaggrund
Fællesmøder og aktiviteter, der ryster folk sammen.
Alle skal føle ansvar for hinanden. Fokus på egne handlemuligheder og eget ansvar.
I stedet for medicin: En personlig hjælper (f. eks.) ligesom en handicapmedhjælper. AA-princippet.
Vi kan sagtens hente inspiration fra Tvind og Weglauf modellerne. Syntese.
Focus på sund kost og motion
Tilbud om alternativ behandling og/eller naturmedicin.
Gruppe 3's opfølgningsplance fredag:
Start i det små og lad det forgrene sig.
For alle/ ikke kun for LAP-medlemmer.
Yde efter evne, nyde efter behov
Frands's model: Et hus med flere rum; Anarki / struktur
Den rige onkel eller statsstøtte.
Gruppe 4's opsamling torsdag:
Økonomi og financiering, : Tryghed er vigtig, så stedets økonomiske grundlag skal være sikkert, og
det kan være en ulempe på et flot sted, hvis det økoniske grundlag kan svigte - afhængigt af de
bevilligende myndigheder. Da er det bedre med et ydmygt sted, som hviler i sig selv og brugernes
bidrag, end et flottere sted, som er afhængigt af offentlig eller fondsfinanciering.
Arbejde, beskæftigelse: "Beskæftigelse" er en fornærmelse. Arbejde er produktivt, og på refugiet er
der i det mindste arbejde med den daglige husholdning; men refugiet kan være produktivt i en helt
anden betydning: Overfor samfundet uden for ved at udvikle viden og metoder, som kan hjælpe på
psykiske og sociale konflikter, udadvendt aktivitet gennem kurser og kunst. Alle kan være
medarbejdere i "Kærlighedslaboratoriet".
Uddannelse: Refugiet er nok tilflugtssted; men det bliver også uddannelsessted. Det afgørende er
dog fred, bl. a. til at samle tankerne. Når man er klar, skal refugiet kunne lære en noget. Især om
menneskelig kontakt. Oplagte emner er positivt sprog og "girafsprog". Medarbejdernes faglige
uddannelser fra andre sammenhænge kan være en stor ressource; men vi skal være opmærksom på,
at visse professionelle holdninger ikke er produktive. Anti-psykiatri.
Gruppe 4's opsamling fredag
Ildsjæle. Ens tillid skal ikke krænkes. Tolerance. Slyngelstue (Uhøjtideligt, muntert samvær) At
bygge huset selv — storslået med vision og sjæl. Refugiet skal være forskelligt fra et almindeligt
socialpsykiatrisk center.
Kontakt og holdning til pårørende. Familien ønsker ofte, at man skal blive normal. Det kolliderer
med den antipsykiatriske holdning. Refugiet kan have en funktion i stil med socialpsykiatriens
"psykoedukation": En oplysningsvirksomhed til de pårørende, som nuancerer deres viden og
holdninger. Refugiet kan også være centrum i et netværk af kontakt og støtte til ligesindede, som
bor i omegnen.
Brugerne må lære både at finde fred med deres egen personlighed og refugiets særlig fællesskab —
og at finde en fredelig måde at omgås de mennesker og det samfund, som bekender sig til det
normale.
Nogle opsummeringer(vedFrands)
Her følger min egen opsamling af tanker fra diskussionerne i plenum og rundt omkring, som ikke
allerede er refereret. De er her fordelt efter de opstillede emner. Jeg har bevaret visse overskrifter,
selv om der ikke er kommet noget i de tilsvarende "kasser". Så kan vi putte noget i dem senere,
hvis der er noget, jeg har glemt.
Mange forskellige ønsker og synspunkter kan forenes i et "refugium med flere rum"; men de kan
ikke alle forenes i & refugium.
De mest uforenelige modsætninger er: På den ene side ønsker om en antipsykiatrisk tilgang med et
alternativt samfundssyn, som står over for ønsker om tilsyn fra embedslæge og støtte fra psykiatere
og advokater.
For at vi kan fa det hele med vil antager jeg, at vi skal opstille forskellige "scenarier": Altså at vi
kan fordele i&erne på et antal forskellige refugier, og måske realisere flere af dem, så kan de
forskellige refugier eventuelt samarbejde. Hvilken form for refugium, LAP ender med at lægge
navn til og kræfter i, er naturligvis Landsledelsens afgørelse.
Personale
Forstander eller forstanderpar. De skal især værefaste,fuldtids til rådighed. De skal altså bl. a. være
økonomisk uafhængige af arbejde udenfor refugiet. Enten skal de være lønnet af refugiet eller på
pension og tilfreds med det.
Medicin
Der var på den ene side stærke ønsker om at refugiet kan medvirke til udtrapning af medicin, (f.
eks. ved at kunne tilbyde alternativ behandling) og på den anden side stærk bekymring om, at et
sådant refugium kan komme til at lægge pres på beboerne eller fremkalde forhastede nedtrapninger
og tilbagefald. Man må kunne finde balancen ved at fokusere på, at refugiet ikke skal udøve noget
pres overhovedet, frem for at fokusere på principielle holdninger til medicin. Ellers kan vi igen
tænke på at lave flere forskellige refugier og lade det komme an på en prøve, hvad der er bedst.
Struktur, rammer, regler
Synspunkterne bredte sig fra det synspunkt, at det var nødvendigt med regler, til det modsatte
synspunkt, at det var reglerne, der skabte problemerne.
De sidste mente, at det var muligt at etablere en ånd, som sikrede "selvjustits". Spørgsmålet er,
hvordan gør man egentlig det — men det er jo bare at gøre det vi gør nu og her pålejren, for faktisk
har vi en god selvjustits. Vi har ikke haft megen brug for at indskærpe rammer. Men hvad er det
egentlig, vi gør?
Der var flere forslag om et refugium med flere rum (både fysiske rumltidsrum): Enerum, hvor
individet kunne føle sig helt tryg og fri for noget fællesskabs krav, og et antal forskellige fællesrum,
hvor der gjaldt forskellige regler, og som tilsammen kunne danne både struktur og give frihed.
Målgruppe
Gruppen af psykiatribrugere er central; men synspunkterne spredte sig fra det snævre ( kun for
LAP-medlemmer) til det bredeste (for alle).
Synspunkterne kan dog ses i sammenhæng: Det langsigtede mål er et samfund med plads til alle,og
hvor sindslidende ikke udstødes. Konsekvensen er, at sindslidende heller ikke skal udstøde nogen.
Refugiet kan være et fællesskab, som bruger og udvikler metoder til at realisere dette mål i lille
målestok, og de mennesker, som har det største behov for det, er jo psykiatribrugeme.
Opholdslængder, størrelse og sted
Refugiet skal ikke ligge for ensomt, gerne i et godt, levende lokalsamfund.
Vi kan tænke os både et permanent refugium og en periodisk refugievirksomhed.
Det periodiske refugium kan udvikles i tidsrum på lejrskoler, efterskoler eller højskoler, og gerne
omfatte størregrupper, som vores gruppe nu på 25 — 30 mennesker. Måske som et par ugers
refugium i tilslutning til LAP's sommerlejr og på samme sted — som her. Louisenlund er jo velegnet,
og nu har det allerede en historie. (Hvad er der blevet af Hoptrup?)
Ulempen ved det periodiske refugium er, at det ikke kan yde tilflugt for dem som behøver det "uden
for sæsonen". Egentlige kriseforløb kan vare op til 8 uger og er ligesom akut opståede behov en
opgave for et permanent refugium. Et permanent refugium kan i hvertfald i begyndelsen være småt
og måske kun huse ret få brugere, 5 — 15 stykker.
Tvind er muligvis interesseret i en refugiefunktion og kan bakke op med både bygninger og andre
ressourcer, hvis vi kan få et godt samarbejde.
Nina Stetter kan formidle forbindelse til en dame i Vrå, som muligvis kan hjælpe os med egnede
bygninger.
Behandling, ikke-behandling, handling
Økonomi, financiering
Flere uafhængige skøn (bl. a. Inge Norling, Eva Lindblom P) tyder på, at et refugieophold kan
dækkes af ca. 3500 kr om måneden pr person. Ideelt set skal refugiet kunne bruges gratis af dem,
der ikke kan bidrage, men for dem der kan skal være muligt at gøre det — til dækning af eget ophold
eller som gaver. En kongelig protektor, f. eks. kronprinsesse Mary vil være et stort aktiv.
Arbejde, beskæftigelse
Refugiet vil altid have et arbejde med husholdning, byggeri og vedligehold af bygninger og
omgivelser.
Uddannelse
Evaluering
Generelt har lejren været meget vellykket. Der havde være en god ånd.
Det faste køkkenhold virkede fint.
Nogen havde været forskrækkede ved velkomsthæftets bemærkninger om rammer, men havde ikke
siden oplevet det som et problem. Nogen havde været bekymret ved en fornemmelse af at lejren
havde for store ambitioner med sit emne; men de havde fundet, at det jo var frit, hvor meget og
hvordan man ville deltage i de enkelte aktiviteter. Alle havde fundet deres eget niveau.
Programmet. Der burde være en tavle med et synligt program, som blev rettet og suppleret
e ft-hånden. Det var uheldigt, at de mere ferieprægede aktiviteter lå først på lejren, mens
jdet mest lå til sidst. På dagen med emnearbejde levnedes for lidt tid til badning etc.
Det var forekommet, at nogen havde været berusede om aftenen, så de ikke kom op til fællesmødet
oinwprgenen.
Endelave med Louisenlund er et vældig godt sted og kan gerne bruges igen. Det ville dog være godt
med mulighed for flere eneværelser. Næste sommerlejr skal være med et nyt emne.