Tegnologirådets rapport "Balancen mellem arbejdsliv og andet liv"

TEKNOLOGI -RÅDET
THE DANI SH BOARD OF TECHNOLOGY
Arbeidsmakedsudv. hit 164
ORE Antonigade 4
Arbejdsmarkedsudvalget DK -1106 København K
Folketinget
Christiansborg Tel. +45 33 32 05 03
1240 København K Fax +45 33 9105 09
MODTAGET
3 1 AUG. 2005
Den Centrale indlevering
29. august 2005
Jnr: 03.218-004
Vedlagt er Teknologirådets nye rapport "Balancen mellem arbejdsliv og andet liv".
Rapporten beskriver en række af de problemstillinger, som er blevet diskuteret på
konferencerne "Det grænseløse arbejde?" og "Sammenhæng mellem arbejdsliv og
andet liv". Endvidere har arbejdsgruppen bag projektet udarbejdet en række
anbefalinger til politikere og arbejdsmarkedets parter.
Vi håber, at rapporten vil bidrage til den videre debat om balancen mellem
arbejdsliv og andet liv — både blandt politikere, blandt arbejdsmarkedets parter og i
den brede offentlighed.
Hvis udvalget skulle have spørgsmål til rapport eller anbefalinger, står
arbejdsgruppen naturligvis til rådighed. Vi deltager således gerne i et møde, hvis
udvalget ønsker det.
Ved siden af rapporten har vi vedlagt Teknologirådets nyhedsbrev Fra Rådet til
Tinget, der denne gang netop sætter fokus på projektet.
Rapporten kan også downloades gratis fra www.tekno.dk
Med venlig hilsen
Ulla Holm Vincentsen Kristian Pihl Vivian Palm
Projektleder Projektmedarbejder Projektsekretær
33 45 53 65 33 45 53 69 33 45 53 51
uv@tekno.dk kp@tekno.dk vp@tekno.dk
www.tekno.dk
tekno@tekno.dk
Giro (1199) 8 51 07 68
Teknologirådet
har til opgave at:
fremme
teknologidebatten
vurdere teknologiens
muligheder og
konsekvenser
rådgive Folketinget
og regeringen
Offentligt
AMU Alm.del - Bilag 164
Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (2. samling)
Fra rådet til tinget
TEKNOLOGI FADETS NYHEDSBREV T I L FOLKETINGET
Nr. 205! August 2005
Ny arbejdskultur truer livet
Kollektivindsats mod årsager tilstress kan bidrage tilat vende negativudvikling
Man må ikke blive syg af at arbejde>
Kortsigtede strategies giver bagslag>
Balanceansvaret er også kollektivt>
Vi kanhverken etisk,moralsk eller samfunds-
økonomisk forsvare en arbejdskultur, der gør,at
stadigflere bliver syge,brænder ud eller døraf at
passe deres arbejde.
Stadigflere private ogoffentligevirksomheder
agerer ud fra kortsigtede"shareholder-strategier"
medledelsessystemer og arbejdsformer,der giver
størst økonomiskafkast hurtigstmuligt.Detsker
på bekostningafsocialansvarlighediforhold til
medarbejderne.
Som mennesker har viansvar for at prioriteremel-
lemlivets muligheder,men etbalanceret livat-
hænger også af samfundetsstrukturer ognormer.
Politikerne og arbejdsmarkedets parter har ansvar
for at skabe rammer,som muliggør enharmonisk
tilværelse.
DetteFra rådet til tingetsammenfatter Teknologi-
rådetsprojekt,Balancen mellem arbejdslivog andet
liv,som omfatter to konferencer og en rapport, der
udkommersamtidig med dette nyhedsbrev.
Hvordan kan politikerne og arbejdsmarkedets
parter bidrage til at øge danskernes mulighe-
der for at skabe et liv med balance mellem ar-
bejde og fritid? Det er et af nøglespørgsmåle-
ne,som Teknologirådets projekt søger at be-
svare.
I vores moderne, teknologiserede virkelighed
er mange job mere komplekse end før. I de nye
teknologiers kølvand er fulgt ledelses- og sty-
ringssystemer såsom værdibaseret ledelse,
forandringsledelse, teamstyring,selvstyrende
grupper, vidensdeling ogansvar for eget ar-
bejde. Nye redskaber såsom målkontrakter,
personaleudvildingssamtaler, tidsmålings-
systemer, bonusordninger og ny løn er kom-
met til. Og der er opstået nye normer for, hvad
der er en god, ansvarlig medarbejder. Person-
lige egenskaber som udadvendthed, foran-
dringsvillighed og engagement vægtes ofte
over eftertænksomhed, stabilitet og faglig vi-
den.
Parallelt med denne udvikling er der sket en
eksplosion i antallet af stresstilfælde.Hver
fjerde dansker føler sig stresset i dagligdagen,
og hver femte er så stresset, at det går ud over
livskvaliteten og truer helbredet. I disse år
svarer det danske sygefravær til, at140.000
ansatte er væk fra deres arbejde hver eneste
dag,hvilket giver en samlet omkostning på 32
mia.kr. årligt, hvoraf 10 mia. hidrører fra ar-
bejdsmiljøet. Undersøgelser har påvist direkte
sammenhæng mellem arbejdsforhold og
stressrelaterede symptomer ogsygdomme. Fx
stiger sygefraværet når arbejdskravene påvir-
ker familielivet negativt.
I en tid, hvor der bliver talt meget om at holde
folk på arbejdsmarkedet så længe som muligt,
er det vigtigt også at få en debat om, hvordan
vi får en bedre balance mellem arbejdsliv og
"det andet liv".
Intet liv uden"det andet
Med projekttitlens omtale af det andet liv
menes alle de aktiviteter, der ikke er en del af
det professionelle arbejdsliv. Betegnelsen"det
andet liv"skal understrege, at det menneske-
lige livrummer mange behov. Det andet liv
skal fx give mulighed for hvile, restitution, re-
Udgive!
Tekr.-. • .•' -t
Abonr
,en.leol
TEKNOLOGI-RÅDET
Fra rådet til tinget
TEKNOLOG'. BADETS NYHEDSBREV TI L FOLKETINGET
fleksion og sociale behov og forpligtelser. Det
er også i det andet liv, at mennesker bliver
undfanget ogfødt, og at børn bliver opdraget
og rustet til voksentilværelsen og lærer at tage
delisociale fællesskaber og demokratiske pro-
cesser. Et samfundsvelfærd kan ikke alene
måles i kroner og ører.Der er andre forhold,
somskalvære opfyldt,før man kan tale om
velfærd- fxtryghed,stabilitet, anerkendelse,
accept, mulighed for refleksion, for at yde om-
sorgfor andre og for at indgå i sociale og fami-
liære fællesskaber. Derfor er et velfungerende
andet liv en forudsætning for et velfungeren-
de samfund- og for et velfungerende arbejds-
liv og liv i det hele taget. Hvis samfundet sat-
ser for ensidigt på arbejdslivet, kan det medfø-
re faldende fødselstal,splittede familier, util-
passede børn og et samfund, der i værste fald
ikke kan tage vare på dets borgere, mener
Teknologirådets arbejdsgruppe bag projektet.
Arbejdsgruppen pointerer, at vi danskere,
hverken etisk, moralsk eller samfundsøkono-
misk, kan forsvare en arbejdskultur, der gør, at
stadig flere bliver syge,brænder ud eller dør af
at passe deres arbejde.Tiden er moden til at
sætte ind med handling på et kollektivt ni-
veau. For selvom det enkelte menneske har et
indlysende ansvar for at prioritere mellem li-
vets muligheder,så betyder krav og arbejds-
forhold på mange arbejdspladser, at man ty-
piskikke alene er herrer over balancen mel-
lem arbejdsliv og andet liv. Ethvert menneske
er desuden underlagt sociologiske mekanis-
mer og strukturer isamfundet, som gør, at vi i
langt mindre grad end de fleste forestiller sig,
har et frit valg. Balance og stress er således i
høj gradforbundet med, hvordan samfundet
er indrettet med hensyn til regler, arbejds-
normer og lovgivning — og med hensyn til,
hvordan vi værdsætter forskellige menneske-
lige egenskaber og aktiviteter. Derfor er politi-
kerne og arbejdsmarkedets parter betydnings-
fulde aktører i projektet med at muliggøre et
balanceret livfor danskerne.Ansvaret er både
individuelt og kollektivt.
Social ansvarlighed på overfladen
Et mantra i tiden lyder, at en virksomhed og
dens ansatte konstant skal være klar til orga-
nisatoriske og produktionsmæssige foran-
dringer i en verden, der altid beskrives som
turbulent, kompleks og uoverskuelig. Måske
forklarer det den tendens,som arbejdsgrup-
pen har iagttaget — at mange virksomheder
fokuserer på kortsigtede"shareholder-
strategier"ved brug af markedsøkonomiske
styringsredskaber, der giver det størst mulige
afkast inden for en kort horisont — fremfor på
mere langsigtede strategier, der også rummer
varetagelse af et socialt ansvar over for med-
arbejderne. Arbejdsgruppens kritik heraf er
ikke mindst rettet mod offentlige organisatio-
ner, der istigende omfang har indført hardco-
re ledelsesværktøjer, som oprindelig er ud-
tænkt til brugi private virksomheder, hvor
man grundlæggende har en forpligtelse til og-
så at fokusere kraftigt på kapitalforvaltning.
Retorikken om de nye ledelsessystemer og ar-
bejdsformer såsom klimamålinger, medarbej-
derudvildingssamtaler og personligudvikling
er typisk positiv og bliver udlagt som del af
virksomhedens sociale medarbejderansvar-
lighed.Men forskere herhjemme ogiudlandet
påpeger, at de nævnte tiltag udspringer af
økonomiske overvejelser og næppe ville finde
sted med mindre, de gavnede virksomheden.
Tilsvarende har serviceydelser rettet mod
medarbejderne såsom massage, motion, af-
tensmad med hjem, tøjvask og børnepasning
også den sideeffekt, at de gør det nemmere for
de ansatte at arbejde mere.
Arbejdsgruppen påpeger, at krav om personlig
udvikling af medarbejderne ikke må indebæ-
re,at de skal udvikle sigi bestemte retninger —
og fx fremme eller undertrykke særlige per-
sonlighedstræk. Og endelig må virksomheden
ikkeoversætte "fleksible arbejdsforhold"til
"mulighed for fri afbenyttelse af de ansatte".
Begrebet "fleksibilitet" er i det hele taget pro-
blematisk, fordi det dækker over mange for-
skellige forhold. Fleksibilitet skal ikke alene
være til arbejdspladsens fordel, men skal også
understøtte det enkelte menneskes mulighed
for at skabe et balanceret liv. En sådan gensi-
dig fleksibilitet kan sikres gennem såvel regu-
leringer og overenskomster som gennem god
ledelse og en omsorgsfuld arbejdspladskultur,
understreger arbejdsgruppen, der påpeger, at
det er oplagt at diskutere disse forhold i relati-
on til alle typer af job. Fleksibilitet og styrings-
redskaber som selvledelse, forandringsledelse
og værdibaseret ledelse er i brugi mange for-
skellige sektorer, og meget tyder på, at de le-
delsesteknologier, der i disse år afprøves
blandt højtuddannede, vil sive gennem sam-
fundet og efterhånden blive et vilkår for de
fleste lønmodtagere.
Mere arbejde hæmmer innovationen
Danskernes formelle arbejdstid har aldrig har
været så lavsom i dag, men alligevel synes ar-
bejdet at fylde langt mere end tidligere.Afgø-
rende herfor er det,vurderer arbejdsgruppen,
at den enkelte families samlede arbejdstid er
steget. Danmark er det land i hele den vestlige
verden, hvor der arbejdes mest i den forstand,
at befolkningen iforhold tilsin størrelse læg-
gerflest timer på arbejdsmarkedet. En tredje-
delaf alle erhvervsaktive parfamilier lægger
mere end 80 timer om ugen på arbejdsmarke-
Udgiver
Antenipade 4
-non K, •,n-knivr, K
Abonnernent
TEKNOLOGI-RÅDET
Fra rådet til tinget
TEkNOLOG , RADETS N1HEDSBREV TI L , OLKETINGET
det og kun10 pct. arbejder mindre end 70 ti-
mer.Tilsammen arbejder danske mænd og
kvinder i dag gennemsnitligt en halv time
mere dagligt end i1987. Samtidig bruger de en
halv time mere på husarbejde og godt en halv
time mere på de primære behovsom søvn og
spisning.Alt ialt betyder det,at vi dagligt har
knap to timer mindre til familie, venner ogfri-
tidsinteresser.Mange har endnu mindre tid til
rådighed, da der udføres en del arbejde,som er
usynligt i statistikkerne — fx af ansatte på fast
løn uden øvre grænse for arbejdstiden.
Hvor meget skal vi egentlig arbejde i fremti-
denfor at opretholde det danske velfærdsni-
veau? To af regeringens tænketanke, Vel-
færdskommissionen og Tænketanken for
fremtidens vækst, peger på, at vi skal arbejde
mere end i dag. Spørgsmålet er imidlertid, om
det i det store samfundsøkonomiske ogsam-
fundsetiske regnskab kan betale sig at konver-
tere endnu mere "andet liv"til arbejdsliv.
Teknologirådets arbejdsgruppe mener "nej",
sådan at forstå, at de der har et arbejde, ikke
skal arbejde mere. Det ervelkendt, at det er
svært at være innovativ, når man er stresset.
Hvordan skal vi kunne nytænke og udvikle
produkter og ekspertise, hvis vi fremover skal
arbejde endnu længere og endnu mere inten-
sivt? Hvor skal den id&igdom og kreativitet,
der opstår, når vi føler os afslappede og værd-
satte, oghar tid og energi til at deltage i livets
mangeartede gøremål, komme fra, hvis vi
konstant er på arbejde enten fysisk eller men-
talt? spørger arbejdsgruppen.
Behov for kollektiv handling
Politikere,organisationsfolk,forskere og virk-
somhedsrepræsentanter har i løbet af projek-
tet leveret deres svar på spørgsmålet,som ind-
leder dette nyhedsbrev. Svarene har været
vigtigt inspirationsmateriale for arbejdsgrup-
pens formulering af de10 anbefalinger, der
står at læse iboksen.
Arbejdsgruppen peger på, at fagbevægelsen
bør intensivere fornyelsesindsatsen, så man
både kan imødekomme individuelle forhold
ogsamtidig arbejde for grundlæggende kol-
lektive ogsolidariske rammer. Samtidig bør
fagbevægelsen udvikler nye redskaber såsom
"kollektive refleksionsrum", hvor medlem-
merne kan mødes med rådgivere og diskutere
problemer og få inspiration, ligesom man bør
udvikle nye tillidsmandsuddannelser, så til-
lidsfolkene bedre kan håndtere de problem-
stillinger, de nye arbejdsformer fører med sig.
Tillidsfolkene skal spille en aktiv rolle med at
sikre, at virksomheden udviser social ansvar-
lighed ogskaber de nødvendige rammer på
arbejdspladsen,som gør, at den enkelte med-
arbejder —uanset aktuel livssituation — kan
opbygge en balanceret tilværelse.
På den anden side af bordet skal arbejdsgiver-
foreningerne blive bedre til at hjælper virk-
somhederne med gode råd til, hvordan de kan
skabe optimale rammer for medarbejdernes
mulighed for at opbygge et balanceret liv — fx
ved at arbejdspladsen sætter fokus på balan-
cen mellem arbejdsliv og andet liv på lige fod
eller i forbindelse med udarbejdelse af en sik-
kerhedspolitik. Arbejdsgiverne bør også have
større fokus på, at ledelse også handler om
medarbejdernes trivsel. Udvikling af nye le-
deruddannelser kan ruste nye generationer af
ledere fagligt og personligt til udfordringerne,
lyder det fra arbejdsgruppen, der også opfod-
rer politikerne til handling.
Fra politisk side bør man udarbejde en over-
ordnet bæredygtighedsstrategi med en hand-
lingsplan, der på nationalt niveau kan bidrage
til at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv
og andet livfor alle borgere uanset faggruppe,
alder, etnicitet og køn samt økonomisk og fa-
miliemæssigstatus. Planen skal bygge på en
erkendelse af, at mennesker er forskellige og
besidder forskellige personlige egenskaber,
styrker, svagheder og præstationsevner. Pla-
nenskal sikre, at hver enkelt dansker får bedre
mulighed for at prioritere forskelligt iforskel-
lige perioder af sin livscyklus — og den skal ud-
springe af en række konkrete tiltag, herunder
dem, der er nævnt i Teknologirådets arbejds-
gruppes anbefalinger.
Teknologirådets arbejdsgruppe anbefaler:
1.At politikerne udarbejder en overordnet bæredygtigheds-
strategi
2.At politikerneiværksætter en offentlig debat om fremti-
dens arbejdsliv
3. At politikerne opretter et "arbejdslivsinstitut"
4.At politikerne debatterer,om enhver offentlig institution
fremover skal drives efter markedsprincipper — og fejer for
egen dør
5. At politikerne sikrer, at den samlede arbejdsmængde for-
deles bedre
6.At politikerne afklarer, hvad ansatte i produktionsjob skal
beskæftige sig med, når arbejdspladserne flyttes til udlandet
— ogformidler dette til borgerne
7.At politikerne sikrer, at seniorer kan gennemføre en har-
monisk tilbagetrækningfra arbejdsmarkedet
8.At arbejdsmarkedets parter fremmer udvikling af leder-
uddannelser og tillidsmandsuddannelser, der svarer til de
nye vilkår på arbejdsmarkedet
9. At fagbevægelsen øger udvikling og udbredelse af redska-
ber til fremme af en balanceret tilværelse
10.At arbejdsgiverforeningerne er med til at sikre, at virk-
somhederne påtager sig et større ansvar for at undgå ned-
slidning af medarbejderne
Læs de detaljerede anbefalinger i rapporten s. 37-39. Rap-
porten kan downloades fra www.tekno.dk.
Udgiver
•
AVri
ekno.di.
AbOnrieinerit
TEKNOLOGI-RÅDET
Fra rådet til tinget
TEKNOLOGI RADETS NYHEDSBREV T I L FOLKETINGET
Teknologirådets projekt viser, at politikerne
og arbejdsmarkedets parter medfå undtagel-
ser erkender, at også samfundet har et ansvar
for,at den enkelte borger får optimale mulig-
heder for at skabe en tilværelse med balance
mellem arbejdsliv og andet liv— og at der er
meget at gøre på det kollektive niveau. Her er
nogle eksempler på dette fra projektets to kon-
ferencer:
"Det er nødvendigt, atsamfundet nu øger op-
mærksomheden på atskabe rammerforstørre
sammenhæng mellem arbejdsliv ogfritidsliv.
Tiden er inde til at spørge os selv, hvordan vi
skaber tydeligere grænser mellem arbejde og
ikke-arbejde."
Erling Bonnesen (V), formandfor Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg.
"Viskal igangsætteflereforsøg medforskellige
arbejdstidsmodeller å la "tidsbanken", der har
været afprøvet ipolitiet."
Mette Frederiksen (5), næstformand for Soci-
aldemokraterne.
"Der bør tages initiativ til kollektive aftaler
mellem arbejdsmarkedets parter,som definerer
klare rammerforfleksibilitet ijobbet. Der bør
formuleres etstatsligt, ledelsespolitisk uddan-
nelsesprogram, som ruster lederne til de nye
udfordringer med at understøtte medarbejder-
ne i at skabe balance i livet."
Marie Louise Knuppert, medlem af LO's ho-
vedbestyrelse.
"Tiden er inde til at diskutere nye måder at til-
rettelægge arbejdet på —fx med afsæt i "livsar-
bejdstidsbegreber. En mulig vejfrem er at åbne
for, at man kanfordelesin arbejdstid efter de
enkelte livsfaser, så manfx arbejder mindre i
de år, hvor der ersmåbørn ifamilien, og mere,
når børnene erfløjetfra reden. Det er vi klar til
at diskutere medfagbevægelsen."
Torben Hemager, Handel, Transport og Ser-
viceerhvervenes Arbejdsgiverforening.
Teknologirådets arbejdsgruppe bag projektet:
Kirsten-Marie Bovbjerg, Danmarks Pædagogi-
ske Universitet
Gitte Daugaard,FTF, Beskæftigelsesministeri-
ets Strategiske Forskningsfond
Camilla Kring, Danmarks Tekniske Universitet
Charlotte Boysen Schmidt, Patent ogVare-
mærkestyrelsen
Erik Thorsted, Fonden for Socialt Ansvar
Ditte Tofteng,Roskilde Universitetscenter
Jens Christian Tonboe,Aalborg Universitet
Projektansvarligi Teknologirådet er projektle-
der Ulla HolmVincentsen.
Fra rådet til tinget udgives af Teknologirådets
sekretariat. RedaktørIda Leisner.Dette num-
mer erskrevet afjournalistJakob Vedelsby.
De sidste fem numre af Fra rådet tiltinget:
nr. 204: Betinget ja til nye GM-planter
nr.203: Reform rykker ved retssikkerhed
nr. 202: Et bedre miljø for børnene
nr. 201: Stress og harmoni i arbejde og liv
nr. 200:8-årige piger med bryster
Udgivet
no.ogii duct
AnIoni?ade
r1W1,:kr,:.:, dk
AiJorr,ement
TEKNOLOGI-RÅDET