Svar på henvendelse fra Folketingets Ombudsmand i anledning af presseomtale af Udlændingestyrelses administration af sager om opholdstilladelse på grunlag af erhverv, fra integrationsministeren

'NW
Folketingets Udvalg for Integrations- og Udlændingepolitik
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
MODTAGET
1 R JULI 2005
CCU,
Centrale Indlevering
Ministeriet for Flygtninge
Indvandrere og Integration
Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik (2. samling)
UUI alias. del - Bilag 117
Offentligt
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
Til orientering vedlægges kopi af ministeriets svar af dags dato på en henvendelse af 12. juli
2005 fra Folketingets Ombudsmand i anledning af presseomtale af Udlændingestyrelsens
administration af sager om opholdstilladelse på grundlag af erhverv.
Endvidere vedlægges den redegørelse fra Udlændingestyrelsen, der er henvist til i brevet.
Rikke Hvilshøj
Oluf ngber
5 JULI 2005
Lovkontoret
OEN
Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 • F 3311 1239 • E inm@inm.dk • www.inm.dk
Offentligt
UUI Alm.del - Bilag 117
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2004-05 (2. samling)
Ministeriet for Flygtninge
Indvandrere og Integration
Folketingets Ombudsmand
Gammel Torv 22
1457 København K
15 JULI 2005
Dato:
Kontor: Lovkontoret
Ved brev af 12. juli 2005 har Folketingets Ombudsmand skrevet hertil i anledning af presse-
omtale af Udlændingestyrelsens administration af sager om opholdstilladelse på grundlag af
erhverv. Der er i den forbindelse henvist til, at styrelsen ifølge omtalen ind imellem modtager
gaver ved behandlingen af visse sager, at der skulle gælde særordninger for visse virksom-
heder, sportsklubber m.v., samt at visse sager bliver hastebehandlet "uden for nummer".
Integrationsministeriet har den 15. juli 2005 modtaget en redegørelse, som Udlændingesty-
relsen har udarbejdet på baggrund af den nævnte presseomtale. Redegørelsen vedlægges.
Med hensyn til modtagelse af gaver, fremgår det af redegørelsen, at styrelsens ledelse ikke
— bortset fra en medarbejder, der er indledt tjenstelig forhør imod — er bekendt med, at med-
arbejdere i strid med styrelsens interne retningslinier skulle have modtaget personlige gaver i
form af vin eller lignende, som det har været nævnt i pressen.
Skulle ledelsen senere blive bekendt med, at en medarbejder i forbindelse med sagsbehand-
lingen har modtaget personlige gaver, vil ledelsen — som den medarbejder der har modtaget
fodboldrejser m.v. — tage de nødvendige skridt i den anledning.
Det fremgår videre af redegørelsen, at nogle cirkus har sendt et antal billetter til styrelsen
ved forskellige lejligheder — typisk i forbindelse med starten på cirkussæsonen. Ledelsen i
styrelsen har været bekendt hermed.
Fremsendelse af billetter er — ledelsen bekendt — ikke sket direkte i forbindelse med behand-
lingen af sager om cirkusartister og er ikke sendt som personlige gaver til de sagsbehandle-
re, som har behandlet sagerne om cirkusartisterne, men blot til styrelsen generelt. Efter de
foreliggende oplysninger er der intet, der giver ledelsen grundlag for at antage, at det for-
hold, at styrelsen har modtaget cirkusbilletter, på nogen måde har haft indflydelse på sager-
nes behandling.
Styrelsen har beklaget, at man ikke tidligere har sikret sig, at modtagelsen af cirkusbilletter —
der er i strid med styrelsens interne retningslinier — er ophørt. Det vil nu blive indskærpet, at
også modtagelse af cirkusbilletter og fribilletter til fodboldkampe er i strid med styrelsens ga-
veregulativ.
Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 • F 3311 1239 • E inm@inm.dk • www.inm.dk
Styrelsen har samtidig oplyst, at det fremover ikke vil være tilladt at modtage gaver under
nogen form.
Integrationsministeriet kan tilslutte sig styrelsens beklagelse af, at cirkusbilletter har været til
rådighed for styrelsens medarbejdere i strid med styrelsens retningslinier for modtagelse af
gaver. Ministeriet har noteret sig, at det fremover ikke vil være tilladt at modtage gaver under
nogen form.
Det fremgår endvidere af redegørelsen, at visse virksomheder, fodboldklubber m.v., der lø-
bende har brug for arbejdstilladelser til udenlandske medarbejder, kan aftale tid hos en
medarbejder i styrelsen og således undgå den ventetid, der er ofte er i styrelsens publi-
kumsekspedition. Andre brugere har ikke denne mulighed.
Udlændingestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen finder det tvivlsomt, om denne
ordning er i fuld overensstemmelse med forvaltningsretlige principper. Ordningen vil nu blive
afskaffet. Styrelsen har beklaget, at man ikke tidligere har været tilstrækkelig opmærksom på
denne problemstilling.
Integrationsministeriet kan tilslutte sig styrelsens beklagelse, og ministeriet har noteret sig, at
styrelsen vil bringe den nævnte forskelsbehandling til ophør.
Ministeriet finder det samtidig kritisabelt, at der i forbindelse med styrelsens behandling af
visse sager har været ført en praksis, der har medført en forskelsbehandling af brugere, som
ikke synes saglig begrundet. Ministeriet vil i den forbindelse bede styrelsen redegøre for,
hvilke initiativer styrelsen vil tage for at sikre sig, at denne forskelsbehandling bringes til op-
hør.
Integrationsministeriet har den 27. maj 2005 i forbindelse med de i redegørelsen nævnte sa-
ger om meddelelse af opholdstilladelser som studerende til kinesiske statsborgere på et urig-
tigt grundlag anmodet Rigsrevisionen om at iværksætte en undersøgelse vedrørende styrel-
sens behandling af sager om studietilladelser. Rigsrevisionen forventer efter det oplyste at
offentliggøre en beretning i efteråret 2005. Integrationsministeriet vil sørge for, at styrelsens
redegørelse tilgår Rigsrevisionen med henblik på, at indholdet af redegørelsen indgår i Rigs-
revisionens undersøgelse.
Integrationsministeriet har endvidere i anledning af den i redegørelsen nævnte sag om en
afdelingsleder i styrelsens publikumsekspedition iværksat en undersøgelse om tjenestefor-
seelser, i hvilken forbindelse ministeriet efter gennemførelse af tjenesteligt forhør i sagen vil
tage stilling til eventuelle sanktioner overfor den pågældende. Udlændingestyrelsens rede-
gørelse vil blive sendt til forhørslederen i denne sag.
Integrationsministeriet vil tage de organisationsmæssige, personalemæssige og ledelses-
mæssige beslutninger i forhold til Udlændingestyrelsen, som resultatet af disse undersøgel-
ser giver anledning til.
Side 2
Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 • F 3311 1239 • E inm@inm.dk • www.inm.dk
Ministeriet vil samtidig allerede nu overveje, hvordan forholdene for styrelsens brugere kan
forberedes. Ministeriet vil i den forbindelse navnlig fokusere på mulighederne for, at alle kan
aftale tid hos en medarbejder i styrelsen, og at styrelsens publikumsekspedition ikke længe-
re som udgangspunkt skal være forbeholdt styrelsens brugere i det storkøbenhavnske om-
råde, men kan benyttes af styrelsens brugere i hele landet.
Integrationsministeriet kan i øvrigt oplyse, at ministeriet til brug for Folketingets Ombuds-
mand vurdering af, i hvilket omfang der efter ombudsmandslovens § 17, stk. 1, skal iværk-
sættes en undersøgelse af egen drift, har taget kontakt til Rigsrevisionen med henblik på at
få nærmere oplyst, hvilke områder og spørgsmål Rigsrevisionens undersøgelse omfatter.
Rigsrevisionen har oplyst, man vil tage kontakt til Ombudsmanden med henblik på at drøfte
grænseflader mellem Rigsrevisionens undersøgelse og en eventuel ombudsmandsundersø-
gelse. Integrationsministeriet stiller sig fuldt ud til rådighed for Ombudsmandens eventuelle
undersøgelse af de omhandlede spørgsmål, i hvilken forbindelse ministeriets nyoprettede
kontrol- og analyseenhed vil kunne stille sig til rådighed.
Med venlig hilsen
N
Claes S •
i /‘ rt
Side 3
Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 • F 3311 1239 • E inm@inm.dk • www.inm.dk
Udlændinge
Styrelsen
Dato: 15. juli 2005
Redegørelse for sagsbehandlingsprocedurer, retningslinier for modtagelse
af gaver m.v. i Udlændingestyrelsen
1. Indledning
På baggrund af den omtale, der i de seneste uger har været i medierne af Udlæn-
dingestyrelsens sagsbehandling, herunder af, at der gælder særordninger for visse
virksomheder, sportsklubber mv., at visse sager bliver hastebehandlet "uden for
nummer", og at styrelsen ind imellem modtager gaver ved behandlingen af disse
sager, er der nedenfor redegjort for styrelsens sagsprocedurer m.v. — først og
fremmest på erhvervs- og studieområdet. Der er herudover redegjort for styrelsens
praksis mv. for så vidt angår modtagelse af gaver i styrelsen.
Redegørelsen omhandler ikke forhold omkring den medarbejder i styrelsen, som
har erkendt at have modtaget bl.a. fodboldrejser af DBU. Integrationsministeriet
har igangsat en tjenstlig undersøgelse af den pågældende medarbejders forhold.
Udlændingestyrelsen har endvidere orienteret politiet om sagen.
Redegørelsen omhandler heller ikke forhold vedrørende de sigtelser, der af politiet
er rejst mod en tidligere og en nuværende medarbejder i styrelsen for at have
modtaget bestikkelse i forbindelse med behandling af ansøgninger om opholdstil-
ladelser fra kinesiske statsborgere på baggrund af falske dokumenter.
Redegørelsen omhandler endvidere ikke Rigsrevisionens igangværende undersø-
gelse vedrørende behandlingen af et større antal sager om studietilladelser — en
undersøgelse, der er foranlediget af de ovennævnte sager vedrørende ansøgninger
fra kinesiske statsborgere.
2. Generelt om styrelsens organisation, om fordelingen af sager mellem de
enkelte kontorer mv. og om den rækkefølge, som sagerne behandles i
Udlændingestyrelsen er organisatorisk opbygget på følgende måde:
Redegørelse for sagsbehandlingsprocedurer, retningslinier for modtagelse af gaver m.v. i
Udlændingestyrelsen
Side 2 af 11
Direktøren
Direktions-
sekretariatet
Asyl- og Visumafdelingen
1. Asylkontor
2. Asylkontor
Dokumentations-
og projektkontoret
Visumkontoret
Erhvervs- og
Familiesammenføringsafdelingen
1. Familiesammen-
føringskontor
2. Familiesammen-
føringskontor
3. Familiesammen-
føringskontor
Erhvervskontoret
Kontoret for Studier,
Forskere m.v.
Administrations- og
Indkvarteringsafdelingen
Personale- og
Servicekontoret
Økonomi- og
Centerkontoret
Forsørgelseskontoret
(asylansøgere)
IT
Statistikenhed
Styrelsens organisation er de seneste år løbende ændret i takt med ændringen i
tilgangen af ansøgninger på de forskellige områder — bl.a. pr. 1. januar 2005, hvor
det tidligere Erhvervskontor blev opsplittet i to kontorer — et erhvervskontor og et
studiekontor.
Styrelsen træffer omkring 140.000 afgørelser af vidt forskellig karakter om året.
De mange sager fordeles mellem de relevante kontorer efter sagernes art.
Sagsmængden gør, at der løbende må prioriteres mellem styrelsens mange sags-
områder.
Inden for en række sagsområder er der tale om et ganske stort antal ensartede sa-
ger. For at sikre en så effektiv og hurtig sagsbehandling som muligt har styrelsen
på flere områder indført forskellige tiltag, der skal understøtte sagsbehandlingen
af denne type sager. Herved søger styrelsen dels at sikre en ensartet og jævn sags-
behandling inden for de enkelte sagsområder og dels at sikre, at styrelsens res-
sourcer udnyttes bedst muligt til fordel for styrelsens samlede sagsportefølje.
I styrelsens resultatkontrakt af 11. februar 2005 er med Integrationsministeriet
aftalt en overordnet prioritering af hovedsagstyperne. Det følger også af resultat-
kontrakten, at ressourceprioriteringen kan ændres i løbet af året — f.eks. mellem
asylområdet og opholdsområdet — hvis særlige indsatser, uhensigtsmæssig udvik-
ling i sagsbehandlingstiderne eller andet gør dette nødvendigt.
Den overordnede prioritering er følgende:
1. Spontane asylsager
2. Erhvervssager — både førstegangs- og forlængelsessager
3. Visum, førstegangssager
4. Familiesammenføring, førstegangssager
5. Forlængelser inkl. visum, forlængelsessager — både på asylområdet og op-
holdsområdet.
Redegørelse for sagsbehandlingsprocedurer, retningslinier for modtagelse af gaver m.v. i
Udlændingestyrelsen
Side 3 af 11
Styrelsens ressourcer fordelt på aktiviteter samt mål for sagsbehandlingseffektivi-
tet mv. fremgår af vedlagte bilag 1, Tabel 1 fra styrelsens resultatkontrakt. Styrel-
sens produktivitetsopgørelse mv. er nærmere omtalt i Finansministeriets Budget-
redegørelse 2005. Styrelsens resultatkontrakt fremgår i sin helhed af styrelsens
hjemmeside, www.udlst.dk. Det bemærkes, at ikke alle eksisterende mål for sags-
behandlingstid er medtaget i resultatkontrakten, jf. nedenfor.
I de enkelte kontorer afgøres sagerne som udgangspunkt i den rækkefølge, som de
modtages i.
Sager, hvor alle nødvendige oplysninger er medsendt fra begyndelsen, bliver —
hvis ikke særlige kontrolhensyn gør sig gældende — afgjort første gang, sagsbe-
handleren ser på sagen. Det betyder, at fuldt oplyste sager kan blive afgjort før
andre (ældre) sager, der ikke er klar til afgørelse. Når der skal indhentes yderligere
oplysninger i en sag, vil der med den nuværende sagsmængde være liggetid, inden
sagsbehandleren kommer til sagen på ny, hvilket forlænger sagsbehandlingstiden.
Udgangspunktet om, at sagerne behandles i den rækkefølge, som de modtages i
Udlændingestyrelsen, fraviges imidlertid i en række situationer.
I det omfang lovgivningen indeholder regler om tidsfrister for sagsbehandlingen af
en bestemt type sager, behandles disse sager typisk før andre sager. Som eksem-
pler herpå kan nævnes, at fristerne i retsplejeloven om anholdelse og varetægts-
fængsling har betydning for prioritering af Erhvervskontorets og 1. Asylkontors
sager om ud- og afvisning samt udtalelser til anklagemyndigheden. Endvidere
indeholder forarbejderne til udlændingeloven i visse tilfælde en række forudsæt-
ninger om sagsbehandlingstider og hastebehandling. Det gælder eksempelvis for
visse asylsager og sager vedrørende arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EU-
lande.
Desuden kan ansøgningens karakter føre til, at udgangspunktet fraviges. Dette
sker i sager, der indeholder et humanitært aspekt, f.eks. sager, hvor ansøger eller
referencen lider af en alvorlig sygdom, eller sager, der involverer små børn, jf.
hertil børnekonventionens art. 10. Sådanne sager behandles før sager, der ikke
indeholder et humanitært aspekt.
Endvidere vil sager, som styrelsen anser for hastende, f.eks. fordi formålet med
ansøgningen forspildes, hvis sagen ikke behandles hurtigt, blive behandlet forud
for andre sager. Som eksempel på sådanne hastesager kan nævnes tilbagerejsetil-
ladelser på grund af forhold af uopsættelig karakter, udstedelse af pas til børn, der
f.eks. skal deltage i nært forestående udlandsrejser med skoler, visa i forbindelse
med dødsfald o. lign. samt opholdstilladelser til sæsonarbejdere.
Helt generelt prioriterer styrelsen førstegangsansøgninger forud for ansøgninger
om forlængelser og permanent opholdstilladelse, jf. også styrelsens resultatkon-
trakt. Det skyldes, at personer, der alene skal have en forlængelse/permanent op-
holdstilladelse, allerede har et opholdsgrundlag i Danmark, som fortsætter uænd-
ret, indtil styrelsen har truffet afgørelse i forlængelsessagen.
De enkelte kontorer tilrettelægger ud fra de ressourcer, som de har til rådighed, de
mest rationelle og effektive sagsgange i kontoret. Det forhold, at sagerne nødven-
digvis må fordeles på de enkelte sagsbehandlere — enten efter journalnummer eller
Redegørelse for sagsbehandlingsprocedurer, retningslinier for modtagelse af gaver m.v. i
Udlændingestyrelsen
Side 4 af 11
efter undersagsområde — kan også medføre en vis fravigelse af udgangspunktet.
For at sikre, at sager ikke ligger unormalt længe hos sagsbehandlerne, trækkes
jævnligt lister fra Udlændingeregisteret over de verserende sager fordelt på sags-
behandlere med henblik på intern sagsstyring i kontorerne.
Endelig betyder det forhold, at visse sager kan færdigbehandles i styrelsens Publi-
kumsekspedition, mens ansøgeren venter, ligeledes en fravigelse fra princippet
om, at sager behandles i den rækkefølge, hvori de kommer ind, idet det som ud-
gangspunkt alene er ansøgere fra det storkøbenhavnske område, der i visse tilfæl-
de har adgang til at få deres sager afgjort, mens de venter, jf. pkt. 3.2.
3. Erhvervs- og studieområdet
3.1. Generelt om sagsbehandlingen på erhvervs- og studieområdet
Erhvervs- og studieområdet har som nævnt indtil 1. januar 2005 været behandlet i
et erhvervskontor. På grund af det stigende antal sager på området er erhvervskon-
toret pr. 1. januar 2005 opsplittet i to kontorer. Publikumsekspeditionen er organi-
satorisk placeret under Studiekontoret.
Regeringen har tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft, studerende og forskere
m.fl. som et højt prioriteret område. Der blev derfor i april 2005 udarbejdet en
handlingsplan med nye mål for behandling af sager om udenlandsk arbejdskraft
og udenlandske studerende mv.
I handlingsplanen, der vedlægges som bilag 2, er indledningsvis redegjort for reg-
lerne for de enkelte sagsområder, herunder for de indtil 1. august 2005 gældende
mål for gennemsnitlige sagsbehandlingstider samlet for hele området samt for de
forskellige typer af sager, herunder jobkortordningen, arbejdstilladelser til perso-
ner fra de nye EU-lande, forskere og studerende mv. Der er endvidere som nye
mål for ansøgninger modtaget efter 1. august 2005 bl.a. fastsat maksimalsagsbe-
handlingstider for stort set samtlige sagsområder i de to kontorer i sager, hvor alle
nødvendige oplysninger er til stede fra begyndelsen.
Handlingsplanen er den 27. april 2005 oversendt til Folketingets Integrationsud-
valg.
For så vidt angår den hidtidige tilrettelæggelse af sagsbehandlingen bemærkes
følgende:
I de senere år, hvor antallet af erhvervs- og studiesager er steget væsentligt, er der
iværksat adskillige tiltag med det formål at strømline ansøgningsprocedurerne og
få en hurtigere sagsbehandling, dels på grund af det store antal ansøgninger, og
dels fordi grundlaget for en tilladelse i disse sager typisk først er til stede kort tid
før, arbejdsforholdet eller studiet planmæssigt skal begynde, jf. tillige pkt. 2.
For eksempel får mange af de studerende til de videregående uddannelser således
først i slutningen af juli besked fra uddannelsesinstitutionerne om optagelse til
studiestart 1. september, og inden for erhvervslivet anses en kort sagsbehandlings-
tid for et vigtigt led i konkurrencen om at tiltrække kvalificeret udenlandsk ar-
bejdskraft.
Redegørelse for sagsbehandlingsprocedurer, retningslinier for modtagelse af gaver m.v. i
Udlændingestyrelsen
Side 5 af 11
Det er derfor vigtigt at sikre, at sagerne er bedst muligt oplyst allerede ved ansøg-
ningernes indgivelse, hvilket letter styrelsens sagsbehandling og tillige medfører
en hurtig sagsbehandling.
Der er blandt andet iværksat følgende tiltag:
1. Særlige skemaer/blanketter — eksempelvis Rektorkollegiets ametyst-
farvede blanket, ansøgningsskemaer i sager om arbejdstagere fra de
nye EU-lande, oplysningsskema for landbrugspraktikanter og kontrak-
ter vedrørende au pair-personer
2. Særlige sagsbehandlingsprocedurer for udenlandske specialister (job-
kortordningen) og for arbejdstagere fra de nye EU-lande
3. Telefonhotlines
4. Vejledningstiltag — skriftlige vejledninger, undervisning, møder mv.
5. Kontaktpersoner i styrelsen
Ad 1:
Som eksempel på særlige skemaer/blanketter kan nævnes styrelsens samarbejde
med Rektorkollegiet om udenlandske studerende og forskere, hvor sagsgangen er
smidiggjort ved, at der sammen med ansøgningsskema, optagelsesbrev fra uddan-
nelsesinstitutionen og bankudtog indsendes et særligt farvet skema, der fra starten
er underskrevet af universitetet og den pågældende ansøger. Blanketten er ikke en
nødvendig forudsætning for at få opholdstilladelse, men giver mulighed for hurti-
gere sagsbehandling. Det er aftalt med Rektorkollegiet, at sagsbehandlingstiden
normalt vil være højst en måned — i sommerperioden dog højst to måneder.
Ad 2:
Den særlige jobkortordning, der omfatter ansættelse af udlændinge inden for et
område, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft (positivlisten), blev
indført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002. Jobkortordningen var en videreudvikling af
den særlige ordning for IT-specialister, som blev indført ved en finanslovsaftale i
2001. I aftalen var fastsat, at sagsbehandlingstiden i ukomplicerede sager om op-
holdstilladelse til udenlandske specialister ikke måtte overstige en måned. Udlæn-
dingestyrelsen har siden haft som mål at afgøre sådanne sager inden for 30 dage.
Med vedtagelsen af lov nr. 283 af 26. april 2004, hvorved den politiske aftale om
indførelse af en overgangsordning vedrørende ansøgninger om opholds- og ar-
bejdstilladelse til arbejdstagere fra de nye EU-lande blev gennemført, indførtes
der særlige sagsbehandlingsprocedurer for behandlingen af disse sager. Sagsbe-
handlingsprocedurerne adskiller sig fra de sædvanlige procedurer, som gælder for
udenlandske arbejdstagere, som søger opholds- og arbejdstilladelse i Danmark,
både med hensyn til den praktiske gennemførelse af sagsbehandlingen (elektro-
nisk sagsbehandling), med hensyn til inddragelse af høringsparter og med hensyn
til krav om særlig kort sagsbehandlingstid.
For en nærmere beskrivelse af ordningen henvises til den ovenfor omtalte hand-
lingsplan.
Redegørelse for sagsbehandlingsprocedurer, retningslinier for modtagelse af gaver m.v. i
Udlændingestyrelsen
Side 6 af 11
For så vidt angår sagsbehandlingstiden for de omhandlede EU-sager, følger det af
forarbejderne til lov nr. 283 af 26. april 2004, at sagsbehandlingen skal være så
smidig og brugervenlig som muligt. Det skal endvidere tilstræbes, at sagsbehand-
lingstiden ikke overstiger fire uger i ukomplicerede sager. Ukomplicerede sager
vil være sager, hvor Udlændingestyrelsen modtager alle de nødvendige oplysnin-
ger umiddelbart i forbindelse med ansøgningens indgivelse, og hvor der samtidig
er tale om et ansættelsesforhold i henhold til en gældende overenskomst.
Ad 3:
Der er oprettet hotlines for universiteterne i de perioder, hvor der optages mange
studerende samt for forskningsinstitutioner. Disse hotlines giver de pågældende
institutioner en direkte telefonforbindelse til de relevante kontaktpersoner, jf. ne-
denfor under ad 5. Herved sikres en lettere adgang til at få afklaret eventuelle
spørgsmål, der måtte opstå under den konkrete sagsbehandling.
Ad 4:
Der er etableret særlige samarbejdsfora med repræsentanter for praktikpladsgod-
kendelsesudvalgene og de faglige uddannelsesudvalg for jordbrug, skovbrug og
gartneri samt med Rektorkollegiet.
I øvrigt holder styrelsen møder efter behov med forskellige interessentgrupper.
Der har eksempelvis været afholdt møder landbrugsorganisationerne, Foreningen
af Folkehøjskoler, tekniske skoler og handelsskoler, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Industri og EURES.
Styrelsen deltager også som oplægsholdere og undervisere hos organisationer,
Udenrigsministeriet, Politiet og kommunerne.
Der har endvidere været afholdt møder med henblik på at orientere om regler og
ansøgningsprocedurer, såfremt en virksomhed eller en uddannelsesinstitution
planlægger at igangsætte et projekt, der indebærer, at der skal søges opholdstilla-
delse til et større antal udlændinge. Som eksempel herpå kan nævnes, at Studie-
kontoret i foråret 2005 afholdt et møde med Køge Handelsskole i forbindelse med,
at skolen påtænkte at oprette en ny studielinie.
Ad 5:
Der er endvidere udpeget særlige kontaktpersoner til forskellige virksomheder,
herunder rekrutteringsfirmaer, og forskellige uddannelsesinstitutioner, som løben-
de har et større antal udlændinge, der søger om opholdstilladelse. Formålet med
kontaktpersoner er ligeledes at bidrage til, at sagerne er bedst muligt oplyst ved
ansøgningens indgivelse, således at sagsbehandlingen bliver så ukompliceret og
hurtig som muligt.
3.2. Særligt om Publikumsekspeditionen
Publikumsekspeditionen, der har eksisteret siden Udlændingestyrelsens oprettelse
i 1984 (som Direktoratet for Udlændinge), er inden for rammerne af Erhvervs- og
Familiesammenføringsafdelingen en tværgående enhed, der på styrelsens sagsom-
råde varetager den direkte kontakt til ansøgere og andre brugere.
Redegørelse for sagsbehandlingsprocedurer, retningslinier for modtagelse af gaver m.v. i
Udlændingestyrelsen
Side 7 af 11
Det følger af udlændingebekendtgørelsen, at ansøgninger om opholdstilladelse
m.v. — i det omfang de kan indgives i Danmark — indgives til Udlændingestyrel-
sen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for det storkøbenhavnske område kan
ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted,
hvor ansøgeren bor eller opholder sig, jf. herunder bekendtgørelsens § 26, stk. 6.
I forbindelse med indgivelse af ansøgningen eller senest i forbindelse med udleve-
ring af afgørelsen skal der ske en verifikation af ansøgerens identitet. Denne fore-
tages enten af Publikumsekspeditionen eller af det stedlige politi — typisk d& hvor
ansøgningen er indgivet.
Indtil 1. marts 2005 havde Publikumsekspeditionen kompetence til at færdigbe-
handle en del af de sager, som blev modtaget i Ekspeditionen. Hvis en ansøger
under sit fremmøde i Ekspeditionen var i stand til at afgive alle nødvendige op-
lysninger og dokumentation til sagens afgørelse, ville den pågældende således i
mindre komplicerede sager normalt kunne modtage sin afgørelse på stedet. Så-
danne "her og nu" afgørelser blev fortrinsvist truffet i sager vedrørende forlængel-
ser på familiesammenførings-, erhvervs- og visumområdet samt i sager vedrøren-
de førstegangsansøgninger i visse sager, især vedrørende arbejdstilladelser samt
opholdstilladelser til studerende og au pair-personer. Praksis har siden Publikums-
ekspeditionens oprettelse været, at adgangen til "her og nu" afgørelser alene har
været gældende for personer bosiddende i det storkøbenhavnske område samt for
sager fra den øvrige del af landet, som styrelsen har vurderet var af hastende ka-
rakter, jf. pkt. 2.
øvrige ansøgninger indgivet til det stedlige politi bliver behandlet af det relevante
kontor i styrelsen, hvorefter afgørelsen bliver sendt til det stedlige politi med hen-
blik på udlevering m.v. — medmindre ansøgeren, f.eks. i hastesager, ønsker at af-
hente sin opholdstilladelse i Publikumsekspeditionen.
Indtil begyndelse af 1999 var det muligt for Publikumsekspeditionens brugere at
bestille tid i ekspeditionen i forbindelse med indlevering af ansøgning m.v. Ord-
ningen blev afskaffet bl.a. som følge af et stort ressourceforbrug ved ordningen,
idet mange valgte alligevel ikke at møde til den aftalte tid. Siden er brugerne ble-
vet ekspederet i den rækkefølge, som de har trukket et nummer i. Dog har den
oprindelige ordning med tidsbestilling fortsat været en mulighed for et mindre
antal virksomheder m.v., der løbende har brug for arbejdstilladelser til udenland-
ske medarbejdere — typisk fordi de pågældende har haft en kontaktperson i Publi-
kumsekspeditionen, jf. nedenfor pkt. 5.
Den 1. marts 2005 indledtes ombygningen af Publikumsekspeditionen, og samti-
dig blev opgavevaretagelsen i Publikumsekspeditionen midlertidigt omlagt, såle-
des at der i langt mindre omfang end tidligere kunne træffes afgørelse på stedet i
selve åbningstiden. Baggrunden for omlægningen var de interimistiske forhold i
ombygningsperioden.
På grund af, at de betingelser, som skal påses opfyldt i forbindelse med behand-
lingen af ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark, gradvist er blevet mere
komplicerede, iværksatte styrelsen i slutningen af 2004 et udredningsarbejde om
Publikumsekspeditionens fremtidige opgaver og opgavevaretagelse. Der foretages
som led heri analyser af den fremtidige tilrettelæggelse af visitering af sager mel-
Redegørelse for sagsbehandlingsprocedurer, retningslinier for modtagelse af gaver m.v. i
Udlændingestyrelsen
Side 8 af 11
lem Udlændingestyrelsens fagkontorer og Publikumsekspeditionen, tidsbestilling
og beslutningskompetence mv. i Ekspeditionen.
Ved ibrugtagning den 1. maj 2005 af den nyrenoverede Ekspedition har styrelsen
derfor indtil videre fastholdt ordningen fra ombygningsperioden om, at betydelig
færre sager bliver færdigekspederet på stedet.
Udlændingestyrelsens ledelse forventer at træffe beslutning om den fremtidige
struktur i Publikumsekspeditionen i løbet af sensommeren 2005.
4. Styrelsens øvrige sagsområder
På asylområdet er det på forskellige områder lovgivningsmæssigt besluttet, at
nogle sager skal behandles før andre. Det drejer sig bl.a. om åbenbart grundløse
asylansøgninger, udviste kriminelle asylansøgere og uledsagede mindreårige.
Herudover hastebehandles sager, hvis f.eks. særlige humanitære hensyn gør sig
gældende, eller hvis særlige grupper tiltrækker sig speciel opmærksomhed f.eks.
på grund af mistanke om misbrug af asylinstituttet. I øvrigt behandles sagerne i
den rækkefølge, som de modtages i, og afgøres, når de er klar hertil.
På visumområdet behandles sagerne ligeledes som udgangspunkt i den rækkeføl-
ge, hvori de modtages, og afgøres, når de er klar dertil. Dog vil sager, som styrel-
sen anser for hastende, jf. pkt. 2, blive behandlet forud for andre. Herudover har
styrelsen efter aftale med Integrationsministeriet som servicemål, jf. styrelsens
hjemmeside, at forretningsvisa skal behandles i løbet af ca. 14 dage fra modtagel-
sen af ansøgningen under forudsætning af, at styrelsen ikke har behov for at ind-
hente yderligere oplysninger eller dokumentation. Baggrunden for dette service-
mål er, at sager om forretningsbesøg typisk er af hastende karakter. På tilsvarende
vis hastebehandles sager om kulturelle besøg.
Virksomheder, som har mange besøgende — f.eks. en virksomhed, der oplærer
medarbejdere, som arbejder i datterselskaber i udlandet - har ofte som en praktisk
foranstaltning en direkte kontaktperson i Visumkontoret, der kan vejlede i konkre-
te situationer. Direkte telefonnumre oplyses også i visse tilfælde til referencer, der
skal have private besøg, hvis styrelsen vurderer, at der er tale om besøg af hasten-
de karakter.
PåfamiliesammenfØringsområdet blev der i foråret 2004 efter aftale med Integra-
tionsministeriet indført den såkaldte fast track-procedure. Proceduren, der er om-
talt i forarbejderne til lov nr. 429 af 9. juni 2004, indebærer, at personer, der søger
familiesammenføring, og som selv sørger for at indsende alle relevante dokumen-
ter mv. sammen med ansøgningen, får en kortere sagsbehandlingstid end sager,
hvori alle oplysninger ikke er medsendt fra begyndelsen. Ordningen svarer til den
sagsbehandling, der sker på styrelsens andre områder, hvis sagerne er fuldt oplyst
ved ansøgningens indgivelse.
5. Om kritikken af særordninger for virksomheder, sportsklubber mv. og af,
at visse sager behandles uden for nummer.
Det er korrekt, at Udlændingestyrelsen på nogle områder har praktiske ordninger
med visse større virksomheder mv., herunder fodboldklubber og konsulentfirma-
Redegørelse for sagsbehandlingsprocedurer, retningslinier for modtagelse af gaver m.v. i
Udlændingestyrelsen
Side 9 af 11
er, og uddannelsesinstitutioner — ordninger, der har været med til at lette sagsbe-
handlingen.
Der er tale om følgende tre former for ordninger:
• en kontaktpersonordning, jf. ovenfor,
• en "hotline-ordning", jf. ligeledes ovenfor og
• en ordning, hvorefter nogle virksomheder, der løbende har brug for ar-
bejdstilladelser til udenlandske medarbejdere kan aftale tid — typisk med
en kontaktperson - i styrelsen og således undgå den ventetid, der ofte er i
styrelsens Publikumsekspedition.
Baggrunden for disse ordninger er — som nævnt under pkt. 1 og 3 — at styrelsen
har en overordentlig stor sagsportefølje, der nødvendiggør, at man sikrer en så
hurtig og effektiv sagsbehandling som muligt. Det forhold, at virksomheder, ud-
dannelsesinstitutioner mv., der løbende har mange sager med styrelsen, har kon-
taktpersoner og hotlineordninger i styrelsen, bidrager til, at en større mængde af
sager er bedre oplyst ved ansøgningernes indgivelse. Hermed kan sagerne færdig-
gøres hurtigere og med brug af færre ressourcer, hvilket generelt også medvirker
til at afkorte sagsbehandlingstiden for andre sager.
Styrelsen finder, at kontaktperson- og hotlineordningerne er i overensstemmelse
med de forvaltningsretlige principper.
For så vidt angår det forhold, at nogle virksomheder mv. — bl.a. konsulentfirmaer-
ne Ernest & Young og Setwell, der repræsenterer en lang række andre virksomhe-
der (f.eks. Novo Nordisk og Biogen), A.P. Møller og en række luftfartsselskaber,
fortsat har kunnet aftale et mødetidspunkt for ansøgningens indgivelse bemærkes
følgende:
Styrelsen har hidtil været af den opfattelse, at en sådan ordning ikke har været
usaglig — men blot været en del af kontaktpersonordningen.
Efter den kritik, der har været rejst mod styrelsen, har styrelsen overvejet ordnin-
gen på ny. Disse overvejelser har ført til, at styrelsen nu finder det tvivlsomt, om-
ordningen med, at de pågældende undgår ventetid i Ekspeditionen, er i fuld over-
ensstemmelse med de forvaltningsretlige principper. Ordningen vil derfor nu blive
afskaffet.
Styrelsen beklager, at man ikke hidtil har været tilstrækkelig opmærksom på den-
ne problemstilling.
Styrelsen skal imidlertid understrege følgende for så vidt angår indholdet af ord-
ningen med tidsbestilling:
• de pågældende virksomheder mv. har ikke fået en anden afgørelse, end de
ellers ville have fået,
• selve sagsbehandlingstiden i styrelsen for disse virksomheder har ikke væ-
ret kortere, end den ellers ville have været, og
Redegørelse for sagsbehandlingsprocedurer, retningslinier for modtagelse af gaver m.v. i
Udlændingestyrelsen
Side 10 af 11
• det er således kun ventetiden i Ekspeditionen, som de pågældende virk-
somheder har undgået.
Særligt for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er sket usaglig forskelsbe-
handling i forbindelse med fodboldklubbers adgang til også at bestille tid m.v.
bemærkes, at dette forhold vil indgå i den tjenstlige undersøgelse, der er iværksat
mod den medarbejder i styrelsen, der har modtaget fodboldrejser m.v.
Afslutningsvis bemærkes, at der i medierne har været nævnt eksempler på virk-
somheder, der har oplevet at få positiv særbehandling, fordi de har fået en hurtig
sagsbehandling.
De nævnte forhold må efter styrelsens opfattelse henføres til, at de pågældende
virksomheder i gennem mange år har haft udlændinge ansat og således er bekendt
med regelsættet og om de oplysninger, som skal være til stede i sagerne, hvorfor
sagerne har kunnet behandles hurtigt, jf. ovenfor under pkt. 3.
6. Modtagelse af gaver i Udlændingestyrelsen
Udlændingestyrelsen har i årevis haft et såkaldt gaveregulativ. I henhold til regu-
lativet, der vedlægges som bilag 3, må ingen i styrelsen modtage personlige ga-
ver. Gaver til styrelsen fra f.eks. leverandører, udenlandske repræsentationer
o.lign. — typisk i forbindelse med julen — modtages dog i styrelsen og udloddes i
blandt samtlige medarbejdere i forbindelse med nytåret. Baggrunden for, at styrel-
sen overhovedet modtager gaver, har været, at især udenlandske repræsentationer
kunne opfatte det som en fornærmelse, hvis man afslog gaver. Medarbejderne
erindres en gang om året — i forbindelse med jul og nytår — om gaveregulativet.
For så vidt angår gaver fra private fremgår følgende af styrelsens gaveregulativ:
"Gaver fra andre private end de ovenfor nævnte leverandører og samarbejdspart-
nere bør som udgangspunkt altid afvises. Såfremt den enkelte medarbejder finder,
at ganske særlige forhold gør det vanskeligt at afvise en sådan gave, skal den på-
gældende straks forelægge spørgsmålet for ledelsen i Personale- og Administrati-
onsafdelingen."
Styrelsens ledelse er ikke — bortset fra den medarbejder, der er indledt tjenstlig
undersøgelse imod — bekendt med, at medarbejdere i strid med styrelsens interne
retningslinier skulle have modtaget personlige gaver i form af vin eller lignende,
som det har været nævnt i pressen.
Skulle ledelsen senere blive bekendt med, at en medarbejder i forbindelse med
sagsbehandlingen har modtaget personlige gaver, vil ledelsen — som ved den med-
arbejder, der har modtaget fodboldrejser m.v. — tage de nødvendige skridt i den
anledning.
Vedrørende fribilletter til fodboldkampe til andre medarbejdere end den ovenfor
omtalte medarbejder bemærkes, at styrelsens ledelse ikke er bekendt med, at andre
ansatte har fået fribilletter fra fodboldklubberne.
Det har endvidere været fremme i pressen, at medarbejdere i styrelsen har modta-
get cirkusbilletter.
Redegørelse for sagsbehandlingsprocedurer, retningslinier for modtagelse af gaver m.v. i
Udlændingestyrelsen
Side 11 af 11
I den forbindelse kan det oplyses, at det er korrekt, at nogle cirkus har sendt et
antal billetter til styrelsen ved forskellige lejligheder — typisk i forbindelse med
starten på cirkussæsonen. Ledelsen i styrelsen har været bekendt hermed.
Fremsendelsen af billetter er — ledelsen bekendt — ikke sket direkte i forbindelse
med behandlingen af sager om cirkusartister og er ikke sendt som personlige ga-
ver til de sagsbehandlere, som har behandlet sagerne om cirkusartisterne — men
blot til styrelsen generelt. Efter de foreliggende oplysninger er der intet, der giver
ledelsen grundlag for at antage, at det forhold, at styrelsen har modtaget cirkusbil-
letter, på nogen måde har haft indflydelse på sagernes behandling, jf. ovenfor un-
der pkt. 3.
Modtagelsen af cirkusbilletter — der har fundet sted i mange år — er i de relevante
kontorer og af ledelsen ikke hidtil blevet opfattet som en gave i forbindelse med
behandling af konkrete sager, men mere som et ønske fra de forskellige cirkus om
generelt at påskønne et godt samarbejde med styrelsen. Styrelsen skal beklage, at
man ikke tidligere har sikret sig, at modtagelsen af cirkusbilletter — der er i strid
med styrelsens interne retningslinier — er ophørt. Det vil nu blive indskærpet, at
også modtagelse af cirkusbilletter og fribilletter til fodboldkampe er i strid med
gaveregulativet.
Styrelsen har endelig besluttet at stramme op på det gældende gaveregulativ, såle-
des at der fremover vil gælde en "0-gave politik" for at sikre, at der ikke kan opstå
tvivl om, hvorvidt gaver kan modtagers — uanset om det har sammenhæng med
konkret sagsbehandling eller ej. Styrelsen vil således fremover heller ikke modta-
ger gaver fra leverandører, repræsentationer mv. i forbindelse med jul og nytår til
fordeling blandt samtlige medarbejdere.
7. Afsluttende bemærkninger
Styrelsen skal for god ordens skyld oplyse, at styrelsen i forbindelse medieomta-
len har nævnt "samarbejdspartnere". En samarbejdspartner for styrelsen er f.eks.
Udenrigsministeriet, politiet, kommunerne, Dansk Flygtningehjælp og Dansk Rø-
de Kors. En samarbejdspartner kan endvidere være en interesseorganisation, f.eks.
Foreningen af Folkehøjskoler, landbrugsorganisationerne og arbejdsgiverforenin-
ger.
Disse samarbejdspartnere er således ikke part i de konkrete sager, men kan bidra-
ge til generelt at lette styrelsens sagsbehandling ved at medvirke til, at sagerne fra
starten er bedst muligt oplyst.
Bilag 1
(Tabel I fra Udlændingestyrelsens resultatkontrakt for 2005)
AV hF øvrige Udl.styr i alt
Årsværk Pct. Årsværk Pct. Årsværk Pct. Årsværk Pct.
Lønsum i alt (mio.kr)
. ..„„.
Gnsn. årsv.pris (mio.kr.)
......._ .................„ 115,31
.„......
0,396
Årsværk i alt 75,6 100,0% 118,8 100,0% 96,8 291,2 100,0%
heraf fravær' 14,7 19,4% . 23,0 19,4% 18,8 8+A% 544 .. 194%
heraf årsværk til Indirekte sagsproduktion 32,0 42,3% 33,3 28,1% 73,4 75,8% 138;7: 47,8e
*Fra eksisterende tidsreg. . „......._ . „ ....... . „.....
Støtte og servicefunktio nerc 8,9 9,8 15,9 34,6
Generelle møder, fro kostpauser mv. 9,7 12,6 10,7 33,0
Ledelse 3,9 5,2 7,5 16,6
Uddannelse og undervisning 1,3 1,8 2,6 5,7
Stabsopgaver og projekter' 1,5 1,9 5,0 8,4
Indkvartering rø,v.4 6,7 6,7
,.
IT -drift og :projekter-- 1 1 8,3 8,3
Personaleadministration 4,0 4,0
Økonomiforvaltning ......._ . ____
4,2 4,2
Statistik mv.5 _____
2,4
_
.___ „„
2,4
Elever 2,0 2,0
, „. .
Nævnssager mv.6 0,9 0,9
Factfinding ogdokuMentation r 2,5 2,5
Tolkeplanlægning 1,0 1,0
Internatio nare o pgaver 0,7 0,7
*Nye opgavekategorier' 1,5 2,0 4,0 7.5
heraf "rene" sagsprod.ucerende årsværk 29,0 38,3% 62,4 52,5% 4,6 4,8% 96,0 33,0%
Produktion Timer pr. Forvent. Vers.
afgjort gnsn. sager
sag sagsbeh. ult.2005
tid 2005 8
....,.„
. „ .
§ 8, Kvote° 700 3,8 1,4
.„,.......„
1,4
A dm.ud-/afvisn., ankl.hør. 300 3,5 0,6 0,6
Dubtin,§ 48 a 4.000 0,8 - 1,6 1,6
Asyl - forlængelselsessager 6.793 1,7 232 2.524 5,9 5'9
Asyl inddragelse/nægtelse af forl 66 11,1 - 0,4 0,4
IV avne/føds.ænd. 0,1 ____
0,1
Rejsedokumenter 7.578 0,5 2,0 2,0
Sp. Asylsager 1.300 9,0 95 367 6,1 6,1
Særlige repatrieringsordninger " 2,6 2,6
Visum sager, 1. Gang 18.200 0,4 28 1.375 3,8 3,8
Visum sager, fo rIlinddr. 493 1,1 0,3 0,3
Visiteringsafgørelser 962 1,9 ...... 1,0
Familiesam. 1. gang., 7.000 6,5 200 1.790 23,7 23,7
.„_„.
Fam.fo rIlinddr. 4.225 1,5 192 3.246 3,2 3,2
Fam.tidsubeyrænsede 7.628 1,5 174 3.777 6,1 6,1
. „ .
Erhverv, 1. gang., 23.957
__. 60
1,0 3.157 12,5 12,5
Erhverv,fo rl./inddr. 12.100 1,4 60 2.061 9,0
. „.. ,-.
9,0
Visurnsager, forl./inddr: EksPeditionen 493 1,1 0,3 0,3
Rejsedok.inci ersiatningsdok 9.249 0,5 2,4 2,4
EF/EØS-klagesager 0,1 0,1
Ud- og afv. incl. ankl.mynd.h. 2.270 1,3 1,3
Indkvartering, flyttepåbud 900 1,2 0,6 0,6
Indkvartering, M OT 1.000 1,5 0,8 0,8
Indkvartering,sundhedso mrådet 3.000 2,0 3,1 3,1
Ikke verserende spontane asylsager 1,0 ... .
1,0,
Indkvartering, genoptagelse flyttepåbud. 250 1,8 0,2 0,2
Øvrige sager 2,3 3,9 6,2
1) Sygefravær, ferie og andet fravær 2) Journalisering; betjente; andre sekretær og støttefunkt.; generel telefonbetjening;tidsreg adm.m.v.
3) Incl. EU-projekter ' 4) Sagsbehandling, agtig og økonomisk styring,centerdrift og booking 5) Inkl. andre int. og eksternt rettede opgaver
6) Af de 0,9 effektive årsværk vedrører 0,4 nævnssager. De øvrige 0,5 andet sagsbehandlingsrelateret arbejde
7) Jf.den nye styringsmodel - omfatter følgende o pgavekategorier: Internationalt samarbejde, besvarelse af feiketingsspørgSMål (§ 20), henvendelserfra myndigheder/bo rgere,
lovforberedelse;Jo vadministratio n, anden generel m inisterbetjening.
8) B aseret på skøn over tilgang, afgang og verserende sager ultimo 2004. ....,
9) Incl. 200 afslagssager. Den realiserede sagsbehandlingseffektivitet er tilsvarende malt incl. afslagssager.
10) Incl. tilførte ressourcer jf. Akt 73 af 19/105 og Akt 77 af 19/105 o m bistand i forbindelse med frivillig hjemrejse af hhv. irakere og afghanere.
Ministeriet for Flygtninge
Indvandrere og Integration
Handlingsplan
Nye mål for erhvervs- og studiesager på udlændingeområdet
(som bilag vedlægges notat fra Udlændingestyrelsen om samme emne).
1. Erhvervs- og studiesager på udlændingeområdet er højt priorite-
ret
Integrationsministeriet har igangsat et arbejde med udarbejdelsen af en
handlingsplan med nye mål for erhvervs- og studiesager på udlændinge-
området.
Det eksisterer allerede ambitiøse mål for sagsbehandlingen, men målene
for sagsbehandlingen øges nu, idet området opprioriteres.
Formålet er at pege på nye initiativer, der kan forbedre indsatsen yderli-
gere samt synliggøre den høje prioritet som erhvervs- og studiesager har.
Dette sker bl.a. på baggrund af den kritik, der har været i medierne af
Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstider.
Hensigten med opprioriteringen af erhvervsområdet er at tilgodese er-
hvervslivets behov for en hurtig og effektiv behandling af sager om re-
kruttering af udenlandsk arbejdskraft.
Hensigten med opprioriteringen af studieområdet er ønsket om at åbne
op for, at udenlandske studerende og uddannelsessøgende kan komme til
Danmark uden at opleve sagsgangen som en forsinkende og bureaukra-
tisk barriere.
I vurderingen af sagsbehandlingstider skal medtages, at risikoen for mis-
brug og utilsigtet anvendelse af de muligheder for opholdstilladelse der
er på erhvervs- og studieområdet betyder øgede krav til kontrolindsatsen
hos styrelsen.
Handlingsplanen indeholder både de eksisterende og nye mål samt en
kort baggrund for de nye mål.
ssk
April 2005
Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 • F 3311 1239 • E inm@inm.dk • www.inm.dk
Det vedhæftede notat fra Udlændingestyrelsen indeholder en gennem-
gang af igangsatte og planlagte initiativer på erhvervs- og studieområdet,
herunder nye mål om serviceforbedringer.
2. Eksisterende mål
Erhvervs- og studieområdet er allerede det højest prioriterede sagsområ-
de i Udlændingestyrelsen efter asylsager. Endvidere har styrelsen som
led i oprustningen af sagsbehandlingskapaciteten fra 1. januar 2005 op-
delt området i to — et erhvervskontor og et studiekontor — mod tidligere
a. Derudover er der fastsat følgende mål for 2005:
➢ Sagsbehandlingstiden i sager, der er omfattet af jobkortordnin-
gen — opholdstilladelse til særligt kvalificeret arbejdskraft, som
der er mangel på i Danmark — må, hvis sagen er ukompliceret,
ikke overstige gennemsnitlig 30 dage
➢ Sagsbehandlingstiden i sager vedrørende arbejdstilladelse til
borgere fra de nye EU-lande må, hvis sagen er ukompliceret, ik-
ke overstige gennemsnitlig 30 dage
➢ Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i resten af sagerne skal
nedbringes til 60 dage i gennemsnit
➢ Der skal afgøres 24.000 sager
➢ Ved udgangen af 2005 skal den eksisterende sagsmængde være
nedbragt til et niveau, hvor puklen af sager er væk, således at
indkomne sager løbende kan ekspederes
3. Nye Initiativer og nye mål
Med de udvidede mål bliver der som udgangspunkt tale om maximum
sagsbehandlingstider frem for tidligere gennemsnitlige sagsbehand-
lingstider, men selve målet bibeholdes.
Derudover fremrykkes tidspunktet for hvornår den eksisterende
sagsmængde skal være nedbragt til et passende niveau til 1. august 2005.
Side 2
Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 • F 3311 1239 • E inm@inm.dk • www.inm.dk
Der bliver også tale om et yderligere fokus på at komplicerede sager gø-
res ukomplicerede ved at intensivere samarbejdet med myndighederne
og medvirke til endnu bedre kommunikation med relevante aktører.
Initiativerne og nye mål på erhvervsområdet
➢ Den eksisterende sagsmængde afvikles hurtigere. Allerede den
1. august 2005 — og ikke først ved årets udgang — skal den eksi-
sterende sagsmængde være nedbragt til et niveau, hvor puklen
af sager er væk, således at indkomne sager løbende kan ekspe-
deres
➢ Der udmeldes fra 1. august 2005 som servicedeklaration en
maksimalsagsbehandlingstid i sager, hvor alle oplysninger er til
stede fra begyndelsen, og hvor særlige kontrolhensyn ikke gør
sig gældende. Maksimalsagsbehandlingstiderne vil være:
• Arbejdstilladelser til arbejdere fra de nye EU-
lande, hvor høring af arbejdsmarkedsrådene ikke 30 dage
er påkrævet:
• Arbejdstilladelser til arbejdere fra de nye EU-
lande, hvor høring af arbejdsmarkedsrådene er 60 dage
påkrævet:
• Arbejdstilladelser efter jobkortordningen: 30 dage
• Øvrige erhvervssager: 60 dage
➢ Flere komplicerede sager gøres ukomplicerede — og dermed hur-
tigere at behandle. Styrelsen vil således intensivere samarbejdet
med arbejdsgiverorganisationerne for at sikre bedre kommuni-
kation og information også til mindre virksomheder. Styrelsen
vil endvidere på hjemmesiden indsætte generel vejledning til ar-
bejdsgivere om, hvordan de kan bidrage til, at sagsbehandlings-
tiden bliver så kort som mulig.
➢ Bedre kommunikation mellem ansøgere, ambassader og styrel-
sen med deraf følgende kortere sagsbehandlingstider og bedre
forventningsafstemning.
Side 3
Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 F 3311 1239 • E inm@inm.dk • www.inm.dk
Initiativerne og nye mål for området for landbrugspraktik
➢ Der udmeldes fra 1. august 2005 som servicedeklaration en
maksimalsagsbehandlingstid på 60 dage, hvor alle relevante
oplysninger er til stede fra begyndelsen, og hvor særlige kon-
trolhensyn ikke gør sig gældende
➢ Flere komplicerede sager gøres ukomplicerede — og dermed
hurtigere at behandle. Dette sker bl.a. ved, at Udlændingesty-
relsen gennem en tæt dialog med landbrugets konsulenter på
området, informerer og orienterer om regler og praksis, således
at konsulenterne kan give en rådgivning af landmændene om
ansøgningsprocedurer, der muliggøre en hurtigere sagsbehand-
ling.
➢ Øget samarbejde med praktikpladsudvalgene og formidlings-
bureauerne
Initiativerne og de nye mål på studieområdet:
➢ Der udmeldes fra 1. august 2005 som servicedeklaration en
maksimalsagsbehandlingstid på 60 dage i sager, hvor alle rele-
vante oplysninger er til stede fra begyndelsen, og hvor særlige
kontrolhensyn ikke gør sig gældende
➢ øget samarbejde med uddannelsesinstitutionerne
➢ Styrket samarbejde med ambassaderne
Initiativerne og de nye mål på forskerområdet:
➢ Der udmeldes fra 1. august 2005 som servicedeklaration en
maksimalsagsbehandlingstid på 45 dage i sager, hvor alle rele-
vante oplysninger er til stede fra begyndelsen, og hvor særlige
kontrolhensyn ikke gør sig gældende
Side 4
Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 • F 3311 1239 • E inm@inm.dk • www.inm.dk
➢ Øget samarbejde med forskningsinstitutionerne
➢ Styrket samarbejde med ambassaderne
4. Formål og baggrund for de nye mål
En del af baggrunden for handlingsplanen har været den betydelige me-
dieomtale af Udlændingestyrelsens virksomhed på erhvervs- og studie-
området. Der har her særligt været kritik at, at styrelsens sagsbehandling
var langsommelig og unødig bureaukratisk.
Kritikken har illustreret en uoverensstemmelse mellem ansøgeres, ar-
bejdsgiveres m.fl. skuffede forventninger til sagsbehandlingstiden ift., at
Udlændingestyrelsen gennemgående behandler sagerne på området hur-
tigt. Dette tyder på, at der ikke er tydelig nok information om, hvor hur-
tigt man kan forvente sin sag behandlet.
Det centrale i forslagene til forbedringer har på den baggrund været at
skabe mere præcise forventninger til sagsbehandlingen, og at nedbringe
sagsbehandlingstiderne.
Forventningsafstemning
Det er vigtigt, at ansøgere om opholdstilladelse, arbejdsgivere, der øn-
sker at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, og studievejledere, der skal
vejlede udenlandske studerende, gives en mere præcis forventning om,
hvor lang tid — eller i mange tilfælde hvor kort tid — sagsbehandlingen
hos styrelsen kan forventes at vare. Dette er baggrunden for indførelsen
af maksimale sagsbehandlingstider på erhvervs- og studieområdet.
Kortere sagsbehandlingstider
Maksimale sagsbehandlingstider bidrager yderligere til at sætte fokus på,
at alle led i sagsbehandlingen foregår hurtigt og uden ufornøden spildtid,
og vil give et godt grundlag for løbende at forbedre sagsbehandlingspro-
cedurerne og dermed nedbringe sagsbehandlingstiderne yderligere.
Endelig er det vigtigt at sikre mere præcis viden hos interessenterne om,
hvordan man kan bidrage til at forkorte sagsbehandlingstiden ved fra
start at medsende alle relevante dokumenter og oplysninger sammen med
Side 5
Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 • F 3311 1239 E inm@inm.dk • www.inm.dk
ansøgningen til styrelsen. Derfor vil styrelsen styrke samarbejdet med
arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner og give bedre vejledning af
ansøgere.
Side 6
Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 • F 3311 1239 • E inm@inm.dk • www.inm.dk
N
Udlændinge
Styrelsen
April 2005
NOTAT — NYE MÅL FOR BEHANDLINGEN AF SAGER OM
UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT OG UDENLANDSKE
STUDERENDE MV.
1. INDLEDNING
Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, studerende, forskere m.fl. fra udlandet er
et højt prioriteret indsatsområde for regeringen. Det er derfor vigtigt, at sagsbe-
handlingen af ansøgninger fra de omhandlede grupper gøres så smidig og hurtig
som muligt — med respekt af de kontrolforanstaltninger, der er påkrævet for at
tillade udlændinge adgang til Danmark og Schengen-området.
Sagsbehandlingen i styrelsen omfatter gennemgang af oplysninger i ansøgningen
og i de medsendte dokumenter og kontrol af, om de for de enkelte tilladelser op-
stillede betingelser er opfyldt. Sagsbehandlingen kan således bestå af kontrol i
databaser, indhentelse af yderligere oplysninger, høring af andre myndigheder,
partshøring mv.
En del sager, hvor alle oplysninger foreligger fra begyndelsen, og hvor særlige
kontrolhensyn ikke gør sig gældende, kan afgøres — og bliver afgjort — relativt
hurtigt. Hvis oplysninger mangler, eller der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt betingel-
serne for opholdstilladelse er opfyldt, tager sagsbehandlingen selvsagt længere tid.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at det — alt andet lige — er
lettere at opfylde betingelserne for at få opholdstilladelse i Danmark som f.eks.
studerende end opholdstilladelse på andet grundlag. Der har i de senere år været
tegn på øget misbrug af studietilladelser, hvorfor kontrolindsatsen er øget — og
sagsbehandlingstiden i visse tilfælde derfor forlænget.
Det er herudover nødvendigt løbende at finde en balance mellem kort sagsbehand-
lingstid på den ene side og rationel udnyttelse af ressourcerne på den anden side.
Udlændingestyrelsens langsigtede mål på alle områder er derfor at nedbringe an-
tallet af verserende sager til et såkaldt operationelt minimum, dvs. til et niveau,
hvor sagsbehandlingstiden er acceptabel, uden at sagsbehandlingseffektiviteten
formindskes. Det bemærkes i denne forbindelse, at målet for antal afgørelser i
førstegangssager på erhvervs- og studieområdet i 2005 er 24.000, og at der er en
høj sagsbehandlereffektivitet på denne type sager, hvilket betyder, at der skal være
et ret stort antal verserende sager for, at balancen mellem kort sagsbehandlingstid
og rationel udnyttelse af ressourcer opretholdes.
Udlændingestyrelsen Telefon: +45 3536 6600 Ekspedition:
Ryesgade 53 Telefontid: 9.00 - 12.00 Alle hverdage: 8.30 - 12.00
2100 København Ø Telefax: Torsdag tillige: 15.30 —17.30
E-post: udlst@udlst.dk Information på internettet: http://www.udlst.dk
Side 2 af 12
Antallet af ansøgninger om erhvervs- og studieophold i Danmark er steget jævnt
de senere år; fra 2002 til 2004 fra ca. 16.500 til ca. 21.000. Der er på den bag-
grund overført ressourcer til erhvervs- og studieområdet, bl.a. fra asylområdet,
men det har hidtil ikke været muligt at nedbringe antallet af verserende sager til
det såkaldte operationelle minimum. Det igennem en årrække store antal verse-
rende sager har været medvirkende til at forlænge sagsbehandlingstiden
Som led i en oprustning på erhvervs- og studieområdet har Udlændingestyrelsen
fra 1. januar 2005 opdelt området i to kontorer - et erhvervskontor og et studie-
kontor, mod tidligere &.
Der er herudover taget nye initiativer bl.a. for at smidiggøre samarbejdet med an-
søgere, interessenter, ambassader m.fl. og dermed lette sagsgangen i styrelsen.
Der er endvidere på det seneste tilført yderligere ressourcer til området med hen-
blik på nedbringelse af antallet af verserende sager.
Der er nedenfor kort redegjort for reglerne for de mest betydende ordninger på
henholdsvis erhvervs- og studieområdet. Der er derefter på henholdsvis erhvervs-
og studieområdet redegjort for de allerede igangsatte og planlagte nye initiativer
på områderne, herunder nye servicemål for sagsbehandlingstiderne.
Oplysninger om sagsproduktion, verserende sager og sagsbehandlingstider findes
i bilag 1.
2. ERHVERVSOMRÅDET
2.1. Arbejdstilladelser til tredjelandsstatsborgere
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der efter ansøgning meddeles opholdstil-
ladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervs-
mæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændin-
gen kan få ansættelse inden for et område, hvor der er mangel på særlig kvalifice-
ret arbejdskraft.
Behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse som lønmodtager
efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, falder i tre grupper:
• almindeligt lønarbejde,
• ikke-almindeligt lønarbejde, og
• lønarbejde omfattet af positivlisten (jobkortordningen), jf. nedenfor under af-
snit 2.2.
Almindeligt lønarbejde er kendetegnet ved, at dette arbejde lige så godt kan udfø-
res af en dansk statsborger, en EU-statsborger eller en herboende udenlandsk tred-
jelandsstatsborger som af en tredjelands-statsborger, der ikke er bosat i Danmark.
Det er derfor af afgørende betydning for meddelelse af opholds- og arbejdstilla-
delse med henblik på varetagelse af almindeligt lønarbejde, at der ikke findes til-
gængelig kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Ansættelse skal ske på almindelige
løn- og ansættelsesvilkår. Styrelsen vil i disse sager normalt indhente udtalelser
fra brancheorganisationer eller de regionale arbejdsmarkedsråd.
Side 3 af 12
Ikke-almindeligt lønarbejde (f.eks. ledende funktionærer, idrætsfolk og cirkusarti-
ster) er kendetegnet ved, at udførelsen af dette arbejde knytter sig så meget til den
pågældende udlænding, at kun den pågældende må antages at kunne varetage det.
Spørgsmålet om beskæftigelsessituationen her i landet er således som udgangs-
punkt ikke relevant. Ansættelsen skal ske på almindelige løn- og ansættelsesvil-
kår. Her indhentes ofte en udtalelse fra de relevante brancheorganisationer.
Særligt for så vidt angårforskere henvises til afsnit 3.2. nedenfor. Forsker er ikke
en entydig stillingsbetegnelse, og udlændinge, der udfører forskningsarbejde, kan
derfor få opholdstilladelse i Danmark på forskelligt grundlag. Forskere er i denne
redegørelse dog samlet i et særskilt afsnit, da der er søgt taget særlige samlede
initiativer i forhold til forskerne.
2.2. Jobkortordningen
Den såkaldte jobkortordning indebærer, at særligt kvalificeret udenlandsk arbejds-
kraft, som der er mangel på i Danmark, meget hurtigt kan opnå opholds- og ar-
bejdstilladelse.
Udlændinge, der kan få ansættelse inden for et af fagområderne, som er opført på
den såkaldte positivliste, kan få opholds- og arbejdstilladelse, hvis de væsentligste
løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold, og hvis der forelig-
ger et konkret jobtilbud.
For tiden er fem områder optaget på listen - ingeniører, IT-specialister med mindst
en 3-årig universitetsuddannelse, læger, sygeplejersker og videnarbejdere inden
for naturvidenskab og teknologi.
I sager, der er omfattet af jobkortordningen, sker der ikke høring af de regionale
arbejdsmarkedsråd - og som udgangspunkt heller ikke af brancheorganisationer-
ne. Sagsbehandlingstiden i ukomplicerede sager — dvs. sager, hvor det er åbenlyst,
at ansøgningen er omfattet af jobkortordningen - må ikke overstige gennemsnitlig
30 dage.
2.3. Arbejdstilladelser til personer fra de nye EU-lande
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, at en statsborger i et af de nye EU-
lande kan få arbejdstilladelse i Danmark ved følgende typer beskæftigelse:
- fuldtidsbeskæftigelse i henhold til gældende dansk overenskomst
- fuldtidsansættelse i henhold til individuel kontrakt som forsker, undervi-
ser, funktionær i en ledende stilling eller specialist mv.
- fuldtidsansættelse i øvrigt (individuelle kontrakter) på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår.
Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren er kildeskatteindeholdelses-
pligtig, og at arbejdsgiveren ikke er omfattet af (lovlig) arbejdskonflikt.
Udlændingestyrelsen skal til brug for sagsbehandlingen have en arbejdsgiver-
erklæring og kopi af ansættelsestilbuddet/ansættelseskontrakten, der skal opfylde
ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2.
Side 4 af 12
Udlændingestyrelsen sender som udgangspunkt individuelle kontrakter til høring i
arbejdsmarkedsrådene, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 10, - først og fremmest
fordi der ofte er forskel på sædvanlige løn- og ansættelsesforhold i de forskellige
dele af landet, og at det derfor kan være vanskeligt for styrelsen at tage stilling til,
om betingelserne er opfyldt. Udlændingestyrelsen må i øvrigt i disse sager ret ofte
indhente yderligere oplysninger fra arbejdsgiveren. Hvis det er åbenbart, at betin-
gelserne er opfyldt, foretages ikke høring.
2.4. Igangsatte initiativer på erhvervsområdet, herunder nye mål om service-
forbedringer
• Flere komplicerede sager gøres ukomplicerede — og dermed hurtigere at afgøre -
gennem bedre kommunikation med arbejdsgiverne.
• Bedre kommunikation mellem ansøgere, ambassader og styrelsen — med deraf føl-
gende kortere samlede sagsbehandlingstider og bedre forventningsafstemning.
• Den eksisterende sagsmængde afvikles hurtigere end oprindeligt forudsat.
• Der udmeldes fra 1. august 2005 som servicedeklaration en maksimalsagsbehand-
lingstid i erhvervssager, hvor alle relevante oplysninger er til stede fra begyndelsen —
og hvor særlige kontrolhensyn ikke gør sig gældende:
Arbejdstilladelser til arbejdere fra de nye EU-lande,
hvor høring af Arbejdsmarkedsrådene ikke er påkrævet: 30 dage
Arbejdstilladelser til arbejdere fra de nye EU-lande, hvor
høring af Arbejdsmarkedsrådene er påkrævet: 60 dage
Arbejdstilladelser efter jobkortordningen: 30 dage
Øvrige erhvervssager 60 dage
1) Flere komplicerede sager gøres ukomplicerede — og dermed hurtigere at afgøre
- ved bedre kommunikation med arbejdsgiverne
Sagsbehandlingstiden kan forkortes ved bedre kommunikation med arbejds-
giverne. Hvis arbejdsgiverne har større forståelse for reglerne og for, hvilke op-
lysninger der skal tilvejebringe for styrelsens sagsbehandling, vil flere sager blive
ukomplicerede — og derfor hurtigere at afgøre.
Styrelsen søger derfor i så stor udstrækning som muligt at oplyse arbejdsgiverne
om sagsgangene i styrelsen.
Styrelsen har således etableret gode kontakter til mange større erhvervsvirksom-
heder og rekrutteringsvirksomheder. Styrelsens medarbejdere deltager hvert år
med indlæg på et antal seminarer, temadage og på kurser, hvor navnlig virksom-
hedernes HR-medarbejdere bliver orienteret om regelgrundlaget, ansøgningspro-
cedurer og sagsbehandlingstider. Endvidere er styrelsens medarbejdere ofte i tele-
fonisk kontakt med de relevante HR-medarbejdere i virksomhederne. Virksomhe-
der med mange udenlandske medarbejdere har derfor normalt ikke besvær med
procedurerne, og deres sager kan afgøres hurtigt.
Side 5 af 12
Styrelsen vil - bl.a. med henblik på bedre kommunikation og information til også
de mindre virksomheder - intensivere dialogen med Dansk Arbejdsgiverforening
og Dansk Industri. Styrelsen vil i samarbejde med disse og evt. andre relevante
organisationer tilrettelægge en informationsindsats, eksempelvis ved hjælp af or-
ganisationernes medlemsblade m.v. og ved at indsætte links til Udlændingestyrel-
sens hjemmeside på de respektive organisationers hjemmesider og vice versa.
Udlændingestyrelsen vil endvidere udarbejde en generel vejledning for arbejdsgi-
vere vedrørende indgivelse af ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse. Vej-
ledningen vil være tilgængelig på styrelsens hjemmeside og vil have fokus på,
hvad arbejdsgiveren kan gøre for at bidrage til, at sagsbehandlingstiden bliver så
kort som muligt.
I forhold til landbruget har styrelsen på det seneste i et samarbejde mellem styrel-
sen og Landbrugsrådet bl.a. taget følgende nye initiativer:
- Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke og direktør Grethe
Løgstrup har i et dobbeltinterview i Landbrugsavisen den 18. marts
2005 udtalt sig om vilkårene for arbejdskraft fra de nye EU-lande.
Samtidig blev der i avisen bragt en artikel med de mere detaljerede
regler og vejledning til arbejdsgiverne om, hvordan man kan sikre,
at en sag kan blive så ukompliceret som muligt.
- Udlændingestyrelsen vil efter aftale med Landbrugsrådet den 13.
april 2005 på et møde i Skejby for landbrugsorganisationernes
praktikudvalg orientere om regler og praksis. Styrelsen vil senere i
april undervise landbrugets 15 ungdomskonsulenter i de praktiske
procedurer omkring sagsbehandlingen, således at konsulenterne
bliver i stand til at rådgive de enkelte landmænd om ansøgnings-
proceduren. Derefter vil der blive udsendt en særlig mappe med re-
levant materiale til samtlige ca. 60 landbrugscentre med henblik på
centrenes rådgivning af landmændene.
- Styrelsen har på sin hjemmeside indsat et link til en standardkon-
trakt på landbrugsområdet med henblik på at give landbrugets ar-
bejdsgivere bedre mulighed for at sikre, at de formelle krav til an-
sættelseskontrakten er iagttaget ved ansøgningens indgivelse.
2) Bedre kommunikation mellem ansøgere, ambassader og styrelsen — med deraf
følgende kortere samlede sagsbehandlingstider og bedreforventnings-afstemning
Ansøgere om opholds- og arbejdstilladelser indgiver meget ofte deres ansøgninger
via ambassaderne - og udlevering af tilladelser sker ligeledes typisk gennem am-
bassaderne. Det er derfor vigtigt, at ambassaderne både indsender ansøgningerne
meget hurtigt til Udlændingestyrelsen og ligeledes udleverer afgørelserne meget
hurtigt, når afgørelserne er kommet frem til ambassaderne.
Det er endvidere vigtigt, at personalet på ambassaderne er godt informeret, så de
kan give korrekte oplysninger om, hvilken dokumentation der skal vedlægges
ansøgningen, og om de aktuelle sagsbehandlingstider.
Der er her taget følgende initiativer:
Side 6 af 12
Udlændingestyrelsen har taget kontakt til Udenrigsministeriet med
henblik på at optimere samarbejdet med ambassaderne på disse
punkter. Der vil i den forbindelse blive taget initiativ til, at styrel-
sen fremover ved besøg på de mest relevante ambassader informe-
rer ambassadepersonalet for så vidt angår samtlige udlændinge-
sagstyper.
3) Den eksisterende sagsmængde afvikles hurtigere endforudsat
Det er besluttet at nedbringe antallet af verserende sager hurtigere end oprindeligt
forudsat. Efter tilførsel af yderligere ressourcer forventes det operationelle mini-
mum nu at være nået senest den 1. august 2005, mod tidligere ved udgangen af
2005, hvilket vil muliggøre kortere sagsbehandlingstid fra dette tidspunkt, jf. ne-
denfor.
4) Der udmeldes fra 1. august 2005 som servicedeklaration maksimal-
sagsbehandlingstider i sager, hvor alle relevante oplysninger er til stede fra be-
gyndelsen — og hvor særlige kontrolhensyn ikke gør sig gældende
Resultatmålet for styrelsens sagsbehandlingstid på erhvervs- og studiesagerne er i
2005 gennemsnitlig 60/30 dage. Bag de 60/30 dage ligger imidlertid et meget stor
spænd mellem de sager, der løses hurtigst, og de sager der varer længst tid. Bag-
grunden herfor er dels forskellen i sagerne kompleksitet, dels den nuværende
sagsmængde.
Det store spænd gør, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke bliver særlig
vejledende — og mange klager bunder i, at ansøgere og arbejdsgivere ikke forstår,
at der er tale om et gennemsnit.
På baggrund af de ovenfor 1) — 3) nævnte initiativer vil styrelsen udmelde neden-
stående maksimalsagsbehandlingstider. Borgerne kan altså regne med, at de sager,
hvor alle relevante oplysninger er til stede fra begyndelsen, og hvor særlige kon-
trolhensyn ikke gør sig gældende, bliver behandlet inden for et givent tidsrum —
og at de får besked, hvis særlige forhold forhindrer dette:
Arbejdstilladelser til arbejdere fra de nye EU-lande, hvor høring
af Arbejdsmarkedsrådene ikke er påkrævet: 30 dage
Arbejdstilladelser til arbejdere fra de nye EU-lande, hvor høring
af Arbejdsmarkedsrådene er påkrævet:
Arbejdstilladelser efter jobkortordningen:
øvrige erhvervssager:
60 dage
30 dage
60 dage
Hvis der skal indhentes yderligere oplysninger eller foretages yderligere undersø-
gelser, underrettes ansøger/reference som noget nyt herom og om, hvornår ved-
kommende kan forvente en afgørelse.
Side 7 af 12
3. STUDIEOMRÅDET
Studieområdet består af en bred vifte af sagstyper, hvor det primære sigte er ud-
dannelse. Der orienteres nedenfor om hovedgrupperne, og der redegøres for
igangsatte og nye initiativer under de enkelte afsnit. For så vidt angår oplysninger
om sagsproduktion, sagsbehandlingstider mv. henvises til bilag 1.
3.1. Studerende (videregående uddannelser, højskoler og grund- og ung-
domsuddannelser)
3.1.1. Kort om regler og praksis
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. udlændingebekendtgørelsen §§ 28-30, kan
der gives opholdstilladelse med henblik på studier eller et andet uddannelsesmæs-
sigt formål til:
• Studerende ved videregående uddannelser
• Elever på folkehøjskoler
• Elever på grund- og ungdomsuddannelser
For at kunne meddele en opholdstilladelse som studerende i Danmark skal den
pågældende kunne dokumentere, at han eller hun er optaget på en uddannel-
se/højskolekursus.
Det er endvidere en betingelse, at ansøgeren ved hjælp af egne midler kan forsør-
ge sig selv under opholdet (besiddelse af ca. 50.000 kr.) — en betingelse, som det
undertiden tager tid for ansøgerne at dokumentere, at de er i stand til at opfylde.
3.1.2 Igangsatte initiativer
• Øget samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.
• Styrket samarbejde med ambassaderne.
• Nedbringelse af sagsmængden.
• Der udmeldes fra 1. august 2005 som servicedeklaration en maksimalsagsbehand-
lingstid på 60 dage i studiesager, hvor alle relevante oplysninger er til stede fra be-
gyndelsen — og hvor særlige kontrolhensyn ikke gør sig gældende.
1) Øget samarbejde med uddannelsesinstitutionerne
Styrelsen har i de senere år i sommermånederne — i samarbejde med Rektorkolle-
giet, som styrelsen holder halvårlige møder med - oprettet en telefonisk hotline til
styrelsen for medarbejdere på uddannelsesinstitutioner under Rektorkollegiet.
Hotlinen udvides nu til også at kunne bruges forud for forårssemesteret.
Styrelsen har i 2004 og i 2005 afholdt en række møder med repræsentanter for
højskoler, erhvervsskoler m.v.
Side 8 af 12
Styrelsen vil i 2005 styrke samarbejdet med Rektorkollegiet og øvrige uddannel-
sesinstitutioner med henblik på at forbedre service- og informationsniveauet for
udenlandske studerende og ansatte på institutionerne.
2) Styrket samarbejde med ambassaderne
På baggrund af en række indberetninger fra danske repræsentationer i udlandet og
politiet, som indikerede, at der i visse sager via ansøgninger om studietilladelser —
særligt på højskoler og handelsskoler - var tale om forsøg på omgåelse af reglerne
om opholdstilladelse i Danmark eller reglerne om opholdtilladelse i Schengen-
området, blev der sidste år foretaget en opstramning af praksis på studieområdet,
jf. notat af 19. marts 2004 fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrer og Integrati-
on om formodningsafslag til udlændinge, der søger om opholdstilladelse som stu-
derende.
Den nye praksis betyder bl.a., at der nu bliver stillet krav til ansøgernes sproglige
og faglige kundskaber ved indgivelse af ansøgning om en studietilladelse i Dan-
mark.
Udlændingestyrelsen har et løbende samarbejde med Udenrigsministeriet på stu-
dieområdet - bl.a. interviewer personalet på de danske repræsentationer i udlandet
de studerende for at få oplysninger om deres sproglige og faglige kundskaber.
Styrelsen vil fortsætte — og så vidt muligt udbygge - de tætte kontakter til ambas-
saderne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4., pkt. 2.
3) Nedbringelse afsagsmængden
Det er besluttet at nedbringe antallet af verserende sager hurtigere end oprindeligt
forudsat. Efter tilførsel af yderligere ressourcer forventes det operationelle mini-
mum nu at være nået senest den 1. august 2005, mod tidligere ved udgangen af
2005, hvilket vil muliggøre kortere sagsbehandlingstid allerede fra dette tids-
punkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4., pkt. 3.
4) Der udmeldesfra den 1. august 2005 som servicedeklaration en maksimalsags-
behandlingstid i studiesager, hvor alle relevante oplysninger er til stedefra be-
gyndelsen — og hvor særlige kontrolhensyn ikke gør sig gældende
Målet for maksimalsagsbehandlingstiden vil være 60 dage. Der henvises i øvrigt
til afsnit 2.4., pkt. 4.
3.2. Forskere
3.2.1. Kort om regler og praksis
Udenlandske forskere i Danmark er ikke en ensartet gruppe af personer, og an-
søgninger om opholdstilladelser til udenlandske forskere behandles efter forskel-
lige regelsæt - afhængig af forskernes nationalitet og deres løn- og ansættelsesvil-
kår.
Side 9 af 12
- Forskere fra de nye EU-lande kan behandles således efter reglerne om ar-
bejdstilladelse til personer fra de nye EU-lande, jf. ovenfor under afsnit
2.3.
- Opholdstilladelse til udenlandske forskere kan også gives efter jobkortord-
ningen, såfremt der er tale om en forsker inden for naturvidenskab og tek-
nologi, jf. ovenfor under pkt. 2.2.
- Opholdstilladelser til udenlandske forskere kan desuden gives efter udlæn-
dingelovens § 9 a stk. 1, såfremt arbejdet knytter sig så meget til den på-
gældende udlænding, at kun den pågældende må antages at kunne varetage
det, jf. ovenfor under afsnit 2.1.1.
- Endelig kan styrelsen give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c
stk. 1, til udenlandske forskere, såfremt forskeren ikke er ansat, men hvor
formålet med opholdet i Danmark kan karakteriseres som et forskerprak-
tikophold, hvor forskningsinstitutionen stiller lokaler og forskningsfacilite-
ter til rådighed, men forskeren får sin løn fra hjemlandet.
3.2.2. Igangsatte initiativer påforskerområdet
• Øget samarbejde med forskningsinstitutionerne.
• Styrket samarbejde med ambassaderne.
• Der udmeldes fra 1. august 2005 som servicedeklaration en maksimalsagsbehand-
lingstid på 45 dage i forskersager, hvor alle relevante oplysninger er til stede fra be-
gyndelsen — og hvor særlige kontrolhensyn ikke gør sig gældende.
1) Øget samarbejde medforskningsinstitutionerne
Udlændingestyrelsen har iværksat en række initiativer med henblik på at styrke
samarbejdet med forskningsinstitutionerne i Danmark.
Styrelsen har således taget kontakt til Eurocenter - det danske Center for For-
skermobilitet - med henblik på at få kontakt til det danske forskernetværk og af-
holdt møder med Rektorkollegiet og Danmarks Tekniske Universitet, hvor man
bl.a. har drøftet spørgsmålet om øget information til forskningsverdenen.
Styrelsen har endvidere afholdt møde med sektorforskningsinstitutionerne, f.eks.
Forskningscenter Risø og Danmarks Jordbrugsforskningscenter Foulum, med
henblik på at lette sagsbehandlingen af ansøgninger om opholdstilladelser til
udenlandske forskere, som skal forske på de danske sektorinstitutioner. Styrelsen
vil desuden i maj 2005 deltage i et forskningsseminar for universitetsansatte per-
sonaleadministratorer for at udbrede kendskabet til procedurerne omkring op-
holds- og arbejdstilladelser til forskere.
Herudover vil Udlændingestyrelsen oprette en telefonisk hotline for ansatte i
forskningsinstitutionerne.
Side 10 af 12
2) Styrket samarbejde med ambassaderne
Der henvises til afsnit 2.4., pkt. 2.
3) Der udmeldesfra den I. august 2005 som servicedeklaration en maksimalsags-
behandlingstid iforskersager, hvor alle relevante oplysninger er til stedefra be-
gyndelsen — og hvor særlige kontrolhensyn ikke gør sig gældende
Målet for maksimalsagsbehandlingstiden vil være 45 dage.
Der henvises til afsnit 2.4., pkt. 4.
3.3. Landbrugspraktikanter
3.3.1. Kort om regler og praksis
Landbrugspraktikantordningen er en uddannelsesordning, hvor unge — som led i
deres uddannelse — kan komme på i praktik i Danmark.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at få opholds- og arbejdstilladelse:
- ansøgeren skal være fyldt 18 år, med ikke 35 år på ansøgningstidspunktet,
- praktikopholdet skal have til formål at supplere en allerede påbegyndt eller
erhvervet uddannelse og skal have en naturlig tilknytning til denne uddan-
nelse,
- praktikstedet skal være godkendt til at modtage ansøgere i uddannelses-
forløbet,
- løn- og ansættelsesforhold skal være almindelige efter danske forhold, og
- praktikperioden kan ikke vare mere end 18 måneder; hvis der er indlagt et
skoleophold, er der dog mulighed for forlængelse i op til 24 måneder.
Der gælder de sammen regler som på erhvervsområdet for så vidt angår tidspunk-
tet for påbegyndelse af arbejdet, forlængelser mv.
3.3.2. Igangsatte og planlagte initiativer
• Øget samarbejde med praktikpladsudvalgene og formidlingsbureauerne.
• Nedbringelse af sagsmængden.
• Der udmeldes fra 1. august 2005 som servicedeklaration en maksimalsagsbehand-
lingstid i landbrugspraktikantsager på 60 dage, hvor alle relevante oplysninger er til
stede fra begyndelsen — og hvor særlige kontrolhensyn ikke gør sig gældende.
1) Øget samarbejde med praktikpladsudvalgene ogformidlingsbureauerne
Udlændingestyrelsen er via halvårlige møder i løbende dialog med de forskellige
praktikpladsudvalg, som godkender praktikstederne, om eventuelle problemer
samt om behov for nye tiltag på området. Styrelsen vil i den kommende tid styrke
samarbejdet med praktikplads-udvalgene, landbrugsskolerne, anerkendte udveks-
Side 11 af 12
lingsorganisationer og landbrugskonsulenterne, jf. ovenfor under afsnit 2.4., pkt.
1
2) Nedbringelse afsagsmængden
Det er besluttet at nedbringe antallet af verserende sager hurtigere end oprindeligt
forudsat. Efter tilførsel af yderligere ressourcer forventes det operationelle mini-
mum nu at være nået senest den 1. august 2005, mod tidligere ved udgangen af
2005, hvilket vil muliggøre kortere sagsbehandlingstid fra dette tidspunkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4., pkt. 3.
3) Der udmeldesfra den 1. august 2005 som servicedeklaration en maksimal-
sagsbehandlingstid i landbrugspraktikantsager, hvor alle relevante oplysninger er
til stedefra begyndelsen — og hvor særlige kontrolhensyn ikke gør sig gældende
Målet for maksimalsagsbehandlingstiden vil være 60 dage.
Der henvises til afsnit 2.4., pkt. 4.
3.4. Au Pair
3.4.1. Kort om reglerne og praksis
Udlændingestyrelsen giver opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c stk. 1,
til au pair-personer, der ikke er statsborgere i et af de gamle EU/EØS-lande eller
et nordisk land. Det er tanken med au pair-ordningen, at unge fra andre lande
skal have mulighed for at forbedre deres sproglige og evt. faglige kundskaber
samt udvide deres kulturelle horisont i Danmark mod at hjælpe til i en dansk fa-
milie.
Det er afgørende for at få opholdstilladelse som au pair, at ansøgeren har de for-
nødne sproglige og kulturelle forudsætninger for at få fuldt udbytte af et au pair
ophold her i landet. Det betyder, at ansøgeren bør kunne tale og forstå et rimeligt
dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk. Der er herudover en lang række andre
betingelser, som skal være opfyldt.
3.4.2. Igangsatte og planlagte initiativer
• Nedbringelse af sagsmængden.
• Der udmeldes fra 1. august 2005 som servicedeklaration en maksimalsagsbehand-
lingstid i au pairsager på 60 dage, hvor alle relevante oplysninger er til stede fra be-
gyndelsen — og hvor særlige kontrolhensyn ikke gør sig gældende.
1) Nedbringelse afsagsmængden
Det er besluttet at nedbringe antallet af verserende sager hurtigere end oprindeligt
forudsat. Efter tilførsel af yderligere ressourcer forventes det operationelle mini-
mum nu at være nået senest den 1. august 2005, mod tidligere ved udgangen af
2005, hvilket vil muliggøre kortere sagsbehandlingstid allerede fra dette tids-
punkt.
Der henvises til afsnit 2.4., pkt. 3.