Udkast til fælles høringssvar vedrørende grønbogen om demografisk udvikling.

ova
Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 13. juli 2005
Europaudvalgets sekretariat
Til
Arbejdsmarkedsudvalget, (2. samling)
alm. del - Bilag 143,
UU1 alm. del - Bilag 115, Offentligt
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Udkast til fælles høringssvar vedrørende
grønbogen om demografisk udvikling
Vedlagt er udkast til fælles høringssvar til EU-Kommissionen vedrørende grøn-
bogen om demografisk udvikling. Udkastet er sat på til drøftelse/godkendelse på
Europaudvalgets møde den 15. juli 2005 (punkt 4).
Udkastet er lavet på baggrund af udtalelserne fra henholdsvis Arbejdsmarkeds-
udvalget og Integrationsudvalget, som Europaudvalget har modtaget.
Udtalelsen fra Arbejdsmarkedsudvalget består af et bidrag formuleret af V, K og
DF og et bidrag formuleret af S, RV, SF og EL. Udtalelsen fra Integrationsudvalget
består af bidrag fra henholdsvis V, RV og SF.
Hvis det fælles udkast kan godkendes på mødet den 15. juli, vil det umiddelbart
efter blive sendt videre til Kommissionen. Ellers vil evenuelle ændringer og god-
kendelse ske i skriftlig procedure, da svarfristen er den 1. september 2005, og Eu-
ropaudvalgets næste møde finder sted den 16. september.
Med venlig hilsen
Marianne Treumer Ammitzbøll
Offentligt
AMU Alm.del - Bilag 143,UUI Alm.del - Bilag 115
Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (2. samling),Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2004-05 (2. samling)
Europaudvalgets formand
Grønbogen "Demografiske Ændringer"
GD EMPL/E/1
J-27 01/122
Europa-Kommissionen
B-1049 Bruxelles
xx. xx 2005
J.nr.
UDKAST
Vedrørende grønbogen om demografisk udvikling
Det danske parlament, Folketinget, har behandlet Kommissionens grønbog om demografiske æn-
dringer i henholdsvis Arbejdsmarkedsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
samt Europaudvalget. På baggrund af udvalgenes behandling af grønbogen ønsker Europaudvalget
at fremsætte nedenstående kommentarer til grønbogen:
Europaudvalget hilser det indledningsvist velkomment, at der sættes fokus på den demografiske
udvikling i Europa. Det er nødvendigt med relevante initiativer både i de enkelte lande og i Europa
som helhed, der kan medvirke til at stabilisere og udbygge arbejdsstyrken med henblik på, at sikre
vækst, udvikling og den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet.
Især bør der fokuseres på arbejdsmiljøet og kvaliteten i arbejdet, hvilket har betydning for at løn-
modtagere kan blive længere på arbejdsmarkedet end i dag og at man undgår nedslidte og psykisk
belastede lønmodtagere. Kommissionen bør i højere grad end det fremgår af grønbogen fokusere
indsatsen på disse områder. En forstærket fælles og national indsats i EU-landene for øget kvalitet i
arbejdet og et sundere arbejdsmiljø er helt afgørende for at tackle fremtidens demografiske udfor-
dringer.
Generelt bør der i den samlede vifte af tiltag være fokus på familiernes muligheder for at indrette sig
fleksibelt på arbejdsmarkedet og de unges muligheder for målrettet tilrettelæggelse af uddannelses-
forløb.
Derudover bør Kommissionen interessere sig langt mere for, hvordan de 18 mio. arbejdsløse i EU
kan bruges til at opfylde arbejdskraftbehovet til gavn både for de ledige og for samfundet.
Arbejdsmiljø og kvalitet i arbejdet
Et godt arbejdsmiljø, sundhed og trivsel er vigtigt på arbejdspladserne til sikring af et godt arbejds-
liv. Hvis det skal lykkes at få flere lønmodtagere i Europa til at fortsætte på arbejdsmarkedet i en
højere alder end i dag, forudsætter det et væsentligt bedre arbejdsmiljø gennem hele arbejdslivet.
Lykkes dette ikke, er mange for nedslidte og psykisk belastet til at de er i stand til eller ønsker at
fortsætte deres arbejdsliv ud over det nuværende mønster for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Direct Fax (+45) 33 37 36 90
-2-
Der bør derfor ses på en bred vifte af initiativer, som kan fremme et godt arbejdsmiljø, både det fysi-
ske og psykiske arbejdsmiljø.
Befolkningssammensætningen forskydes i de kommende år med en større andel af ældre, og der bør
være fokus på, at der er de rette incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet, herunder mu-
lighed for deltidsstillinger, der også giver muligheder for gradvis/glidende tilbagetrækning fra ar-
bejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt at skabe et arbejdsmarked, som rummer arbejdsglæde og er at-
traktivt for ældre lønmodtagere at fortsætte på.
For at imødekomme disse to overordnede målsætninger bør der særligt fokuseres på følgende tiltag:
➢ indretning af arbejdspladser
➢ tilrettelæggelse af arbejdet — herunder arbejdstempo, tidspres og stress i arbejdslivet
➢ afstemning af krav og forventninger på arbejdspladsen med fokus på den psykiske nedslid-
ning (udbrændthed) som er stigende i disse år
➢ udvikling og læring i jobbet via uddannelse, efteruddannelse og relevant orientering for at
sikre viden og kompetence på arbejdspladserne og arbejdsmarkedet generelt
➢ sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse herunder nedbringelse af fysisk nedslidning og ned-
bringelse af erhvervssygdomme samt arbejdsulykker. Derudover kan generel forebyggelse af
sygdomme - gennem øget sund levevis og forbud mod farlige stoffer - medvirke til, at der er
mere arbejdskraft til stede i samfundet.
➢ kvaliteten i arbejdet
➢ lønmodtagerens medindflydelse på deres arbejdssituation
➢ arbejdsgiverens brug af medarbejderens viden og kompetencer
➢ mulighederne for erfaringsudveksling og samarbejde mellem unge og ældre medarbejdere
Et af Folketingets partier, Det Radikale Venstre, fremhæver, at der er behov for en reform af de nu-
værende tilbagetrækningsordninger for at sikre at den enkelte borger bliver længere på arbejdsmar-
kedet samt behov for reformering af de offentlige systemer — herunder disses finansiering.
Økonomisk indvandring:
I forhold til spørgsmålet om indvandring for at kompensere for den demografiske aldring ser Euro-
paudvalget positivt på, at der på fællesskabsplan udveksles informationer og erfaringer om integrati-
on og konsekvenserne af den demografiske udvikling med henblik på at medlemslandene kan lære
af hinanden erfaringer.
Det er dog behovet på arbejdsmarkedet, der skal kunne begrunde arbejdskraftindvandring, og det er
afgørende, at det fortsat er det enkelte medlemsland, der fastlægger antallet af indvandrere, der tilla-
des indrejse på dets område med henblik på arbejde.
Eventuelle tiltag bør tilgodese medlemsstaternes forskellige arbejdsmarkedsbehov og tilpasses even-
tuelle ændringer heri. En samlet koordinering af indvandringspolitikken på EU-plan er dog afgøren-
de.
Kommissionen bør i den forbindelse inddrage principperne for 'brain cirkulation' mere aktivt for at
imødegå 'brain drain' fra udviklingslandene, og EU-landene bør tilskyndes til at modvirke proble-
mer for udviklingslandene med 'hjemeflugt' fra disse lande. EU-landene bør forpligte sig til at
- 3 -
etablere langt bedre studenter-udvekslingsordninger med udviklingslandene samt skabe incitamenter
for, at arbejdskraftindvandrere benytter erhvervede kvalifikationer i hjemlandet efter endt ophold i
EU. Der bør sættes ressourcer ind på at udvikle denne nye tankegang i Kommissionens videre ar-
bejde, således at 'brain circulation' kan erstatte 'brain drain'.
Derudover bør integrationen af uudnyttede ressourcer blandt indvandrere og flygtninge gives en helt
afgørende rolle i Kommissionens forsatte arbejde med demografisk aldring, og der bør lægges vægt
på den samlede strategi med fokus på både integration og arbejdsmiljø.
Med venlig hilsen
Elisabeth Arnold
Formand for Europaudvalget