Artikel fra Parcelhusejernes Landsforening "Ejerboligen - en boligform på langsomt tilbagetog" som optrykkes i landsforeningens medlemsblad "Mit Hus"

Boligudvalget (2. samling)
BOU alm. del - Bilag 33
Offentligt
Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
fl
Roskilde, den 18. maj 2005
050518
Vedlagte, der er optrykt i det nummer af Parcelhusejernes Landsforenings medlemsblad, Mit Hus,
der udkommer til vore medlemmer og andre modtagere i slutningen af ugen, fremsendes hermed til
Deres information.
Med venlig hilsen
4
Cand.polit. Allan Malskær
Landsformand
Parcelhusejernes Landsforening . Sekretariatet . Hersegade 3B, 1. . 4000 Roskilde
Telefon: 4635 2304 (9-15) • Telefax: 4636 3211
Mail: sekretariat@parcelhus.dk - WEB: www.parcelhus.dk
Offentligt
BOU Alm.del - Bilag 33
Boligudvalget 2004-05 (2. samling)
Ejerboligen
-en boligform på langsomt tilbagetog
af Jens Lunde
Lektor, cand. polit., Institut
for Finansiering
Ejerboligen er øjensynlig meget
succesrig i disse år. De stærke
prisstigninger på ejerboliger i nu
mere end 10 år, periodens gen-
tagne rentefald, overtroen om
nye lånetyper som billige, og
mediernes fremstilling af bolig-
ejerne som en flok lykkens pam-
felius'er. Jo, ejerboligen ligner et
sandt eventyr, et moderne even-
tyr for en gruppe, der forinden
var gået så grueligt meget ondt
igennem. Dog er boligpriserne
steget mindre i Danmark end i
mange andre lande, hvor der ik-
ke har været Pinsepakker. Eventy-
ret indeholder altså en grim æl-
ling.
Pessimister vil tro, at ejerboli-
gens succes ikke kan vare ved.
De vil måske pege på, at der lig-
ger en "lemminge-effekt" bag ef-
terspørgslen efter ejerboligen, og
at de mange lemminger snart ta-
ger vejen ud over skrænten. Det
er ikke ærindet her.
Her dokumenteres, at ejerboli-
gen har været på langsomt, kry-
bende tilbagetog gennem en
årrække, hvor ejerboligens andel
af boligmassen nærmest ved et
tilfælde er blevet fastholdt stort
set uændret. Ændringer i de pri-
vate lejeboligers, almene boligers
og private andelsboligers andel
af boligmassen belyses derimod
ikke. Boligstrukturelle skift er
nødvendigvis udstrakt over man-
ge år p.gr.a. boligers lange leve-
tid.
Data for ejerboligens udbre-
delse foreligger som led i de un-
dersøgelser af boligejernes kapi-
talstruktur og dermed deres
solvens, der over en årrække er
pågået på Institut for Finansie-
ring. Siden den første under-
søgelse for 1987-88 (Lunde,
1990) har der kun været interna-
tional publicering, især i fore-
løbig form i konferencepapirer
(Lunde, 1999 a, 1999 b, 2001,
2004). Fra begyndelsen af 2005
forventes en bred publicering af
resultaterne i artikler og working
papers m.v.
Data til undersøgelserne stam-
mer fra skattestatistikken, der
indtil 1996 var basis for formue-
statistikken, men for årene efter
gør vurderingsmyndighedernes
og de finansielle institutioners
indberetninger det muligt tilnær-
melsesvist præcist at opgøre per-
soners og familiers formue, excl.
institutionel pensionsopsparing.
Data til denne artikel er registre-
ring af ejerskab til ejendomsfor-
mue, hvorpå der var udskrevet
lejeværdiskat / ejendomsværdi-
skat i årene 1987-2002. En bolig-
ejerfamilie kan eje flere boliger,
fx hus og sommerhus, som de
selv anvender1. For 1987-91 an-
vendes C-familie begrebet og si-
den D-familie begrebet, uden det
synes at påvirke resultaterne. Op-
gørelserne hviler på en årlig stik-
prøve på ca. 1/30 af familierne,
og stikprøven indeholder således
årligt ca. 45.000 boligejerfamili-
er. Data er tilvejebragt igennem
Finansministeriets, tidligere Øko-
nomiministeriets lovmodelsekre-
tariat2.
Udviklingen i antallet af bolig-
ejere i alt og i 10 års aldersgrup-
per ses i tabel 1. Fra 1987 og
frem til 2002 har 84.500 flere fa-
milier fået ejerbolig. Men da an-
tallet af familier er øget med
253.000 i denne årrække, er an-
delen af familier i ejerbolig faldet
fra 52,8 i 1987 til 52,2 i
2002, jfr. tabel 2, uden faldet har
været særlig jævnt over årene.
Antallet af helt unge boligejere er
næsten halveret, og antallet af
30-39 årige og 40-49 årige
boligejere har været vigende.
Omvendt er der kommet flere
ældre boligejere, således 60 %
flere 50-59 årige, 20 % flere 60-
69 årige og 12 % flere boligejere
over 70 år.
Udviklingen i antal boligejere i
en aldersgruppe, defineret ved
det ældste medlems alder, kan
både skyldes ændringer i alders-
gruppens størrelse, og at flere
hhv. færre bliver boligejere. Der-
for er andelen af familierne, der
er boligejere, vist i tabel 2. Ande-
len er reduceret betragteligt
blandt de helt unge familier un-
der 30 år - fra 27 til 18 % — men
også blandt de "yngre" familier i
30erne og 40erne er andelen fal-
det 7-8 procentpoints. Andelen
af boligejere er omvendt øget i
de ældre aldersgrupper, mest ud-
præget blandt familierne i 60 års
Et "forældrekøb" er derimod ikke en ejerbolig, men en udlejningsejendom,
hvis ejer ligesom andre boligudlejere indkomstbeskattes af årets nettolejeind-
komst og af ejendomsavancen ved salg.
2 Jeg er sekretariatets og ministeriernes ledelse over årene stor tak skyldig for
den forskningsstøtte. Jeg har fået en enestående bistand, ydet med imøde-
kommenhed, entusiasme og kompetence fra Martin Ulrik Jensen, der senest
har foretaget dataudtrækkene, og tidligere fra Peter Bach Mortensen, der nu
leder sekretariatet, og fra Sune Enevoldsen Pedersen.
1
Tabel 1.
Antal boligejerfamilier i de forskellige aldersgrupper. 1987 — 2002. 1000 ejere.
År Alder, år:
<30 30-39 40-49 50-59 60-69 >70 I alt
1987 130.0 263,5 310,1 211,3 197,0 198,6 1310,4
1988 126,2 260,8 319,9 218,8 200,7 207,8 1334,3
1989 125,2 254,6 323,6 226,9 196,8 203,5 1330,7
1990 116,8 242,8 324,0 230,2 194,3 205,1 1313,3
1991 106,2 239,0 320,2 237,0 196,7 206,4 1305,5
1992 105,6 245,3 325,5 243,5 197,8 223,4 1341,1
1993 100,6 240,6 317,2 256,8 199,9 220,4 1335,3
1994 97,9 240,3 303,1 267,3 200,1 223,6 1332,3
1995 91,1 242,2 302,7 284,8 195,8 218,0 1334,6
1996 86,8 249,4 296,5 299,1 198,4 223,8 1353,9
1997 88,2 246,7 298,9 309,6 205,7 219,4 1368,5
1998 88,2 255,6 292,2 322,9 207,2 218,9 1385,1
1999 87,8 248,2 293,8 325,0 211,8 221,9 1388,5
2000 81,4 254,5 291,5 328,8 214,3 218,9 1389,3
2001 75,3 253,2 289,5 329,0 221,1 221,8 1390,0
2002 73,6 250,7 292,1 330,5 230,5 217,4 1394,9
aldrene. Det bemærkes, at de
mange flere 50-59 årige boligeje-
re næsten udelukkende skyldes,
at flere — de "store efterkrigsår-
gange — nu er kommet i gruppen
af 50-59 årige, da deres ejer-
boligkvote er kun steget svagt.
Karakteristisk er ejerboligens
udbredelse i de enkelte alders-
grupper stort set kun ændret i
årene 1987-1993, hvor der var
ejerboligkrise. Herefter stagnerer
andelen i de enkelte aldersgrup-
per (undtagen blandt de 60-69
årige) uden nærmere bevægelse
mod reetablering af de andele,
der eksisterede før krisen. Det må
altså konkluderes, at relativt
færre familier flytter i ejerboliger,
og det sker senere, hvis de gør
det. Selv om undersøgelsen dæk-
ker 16 år, villet det have været
ønskværdigt, om dataene havde
tilladt sammenligning tilbage før
1987.
2
Det er oplagt at søge at forklare
faldet i de yngre gruppers ejer-
boligandel ved særlige forhold
såsom
a ejerboligkrisen, hvor de man-
ge tvangsauktioner demotive-
rede søgningen mod ejerbolig,
og hvor der — formentlig —
blev stillet større krav om en
forudgående opsparing og
bedre kreditværdighed hos
køberne end som set både før
og efter ejerboligkrisen,
b de tre skattereformer med ef-
fekt fra 1987, 1994 hhv. 1999
og med svækkelse af rentefra-
dragsretten kan have hæmmet
især de yngre låneafhængige
familiers muligheder for ejer-
boligkøb,
c reduktionen af renteniveauet
fra 1993 og senere det gradvi-
se rentefald må omvendt have
styrket efterspørgslen efter
ejerboliger og modvirket re-
duktionen af rentefradragsret-
ten, således at det er vanske-
ligt at efterspore Pinsepakken
på ejerboligmarkedet,
d den generelle udvikling i øko-
nomien og på de finansielle
markeder,
e det ekstremt lave ejerbolig-
byggeri i perioden, hvor pri-
serne på nybyggeri lå over pri-
serne på eksisterende ejen-
domme, mens der alligevel
fortsat blev bygget direkte
støttede almene boliger og
private andelsboliger.
Det er svært at se bort fra, at me-
re grundlæggende skift i de yn-
gre familiers adfærd såsom læn-
gere single-tilværelse, senere bør-
nefødsler, længere / senere påbe-
gyndte uddannelser, senere ind-
tjeningsstart etc. kunne trække
imod en mindre udstrakt og især
senere etablering i ejerbolig. Det
er blot vanskeligt at tro, at så-
danne forhold kun skulle have in-
flueret andelene i årene 1987-
1993, men ikke sidenhen.
Tabel 2.
Andel af boligejer-familier i de forskellige aldersgrupper. 1987 - 2002. Pct.
År Alder:
<30 30-39 40-49 50-59 60-69 >70 I alt
1987 27,2 58,6 69,1 66,6 59,3 43,5 52,8
1988 26,1 58,0 69,9 68,1 60,3 44,6 53,1
1989 25,4 57,0 69,2 68,5 60,8 43,9 52,7
1990 23,2 54,8 68,3 68,8 60,5 43,6 51,5
1991 21,6 54,2 66,2 67,7 60,5 43,2 50,8
1992 21,9 54,2 66,3 67,9 62,0 46,7 52,0
1993 21,3 52,5 65,8 68,0 62,6 46,0 51,6
1994 20,8 52,0 63,7 68,5 63,3 45,6 51,1
1995 19,7 51,9 63,5 68,3 62,8 45,8 51,1
1996 19,1 52,0 63,7 68,9 62,9 46,7 51,5
1997 19,6 50,7 64,1 69,6 64,4 46,4 51,8
1998 19,6 52,3 63,5 69,6 65,1 46,2 52,2
1999 20,0 51,0 63,8 69,7 65,5 46,5 52,3
2000 18,9 51,1 63,7 68,8 64,6 46,1 52,0
2001 17,6 51,1 62,5 69,2 66,2 47,1 52,1
2002 17,7 50,8 62,5 68,5 66,6 46,7 52,2
Undtagelsen i udviklingen i de
aldersbetingede ejerboligandele
er familier, hvis ældste medlem
er i 60erne, da deres ejerbolig-
andel er fortsat med at stige også
efter 1993. Dette indikerer den
generationseffekt, at de familier,
der "rykker op" i denne alders-
gruppe, i særlig udstrækning
havde ejerbolig. Oprindelsen
hertil må dateres til slutningen af
1960erne og de første år i
1970erne, hvor denne alders-
gruppe under etableringen i
særlig grad valgte ejerboligen,
der dengang var en særlig fordel-
agtig boligform, da moms i for-
bindelse med byggeri blev refun-
deret, og da en — efter omstæn-
dighederne — lav rente, samtidig
inflation og fuldt rentefradrag
samtidig skabte gunstige finansi-
eringsvilkår ved byggeri og køb.
— Det skal imidlertid understre-
ges, at de viste opgørelser er
tværsnitsdata, hvor generation-
seffekter må vurderes med bety-
delige forbehold uden en langt
mere detailleret aldersopdeling.
Til at adskille indflydelsen fra
ændringer i de aldersbetingede
ejerboligandele og indflydelsen
fra ændringer i aldersgruppernes
størrelse er der gennemført stan-
dard-beregninger af den samlede
ejerboligandel nedenfor.
I tabel 3 er udviklingen i ejer-
boligandelen for hele perioden
beregnet ved, at ejerboligande-
len for familierne i de enkelte al-
dersgrupper i 1987 er fastholdt.
Ændringerne i aldersgruppernes
størrelse ville ved uændrede al-
dersbetingede ejerboligandele
have øget den gennemsnitlige
ejerboligandel til 54,5 % i 2002.
Den gradvise ændring af be-
folkningens alderssammensæt-
ning har imidlertid afbalanceret
ændringerne i de aldersbetinge-
de ejerboligkvoter og sikret en
omtrentlig opretholdelse af den
samlede ejerboligandel. Hvis
Tabel 3.
Andel af boligejer-familier i de
forskellige aldersgrupper.
1987 — 2002. Pct.
Standardberegning med al-
dersbetingede 1987-andele
som vægte.
År I alt
1987 52,8
1990 52,7
1992 53,1
1994 53,3
1996 53,7
1998 53,9
2000 54,2
2002 54,4
3
Tabel 4.
Andel af boligejer-familier i de
forskellige aldersgrupper.
1987 — 2002. Pct.
Standardberegning med alder-
sgruppernes 1987-andele som
vægte.
År I alt
1987 52,8
1990 51,6
1992 51,6
1994 50,6
1996 50,4
1998 50,8
2000 50,3
2002 50,2
sammensætningen af befolknin-
gen på 10 årige aldersklasser
havde været den samme i 2002
som i 1987, og hvis skiftet i de
enkelte aldersgruppers ejerbolig-
andel var indtruffet samtidig, vil-
le den gennemsnitlige ejerbolig-
andel i stedet være faldet til
50,2 % i 2002, jfr. tabel 4.
Dette fører til konklusionen, at
ejerboligandelen har udvist et
gradvist, men stabilt fald fra
1987 til 1993. Det forhold, at
ejerboligens tilbagegang i andel
af boligmassen fladede ud med
ejerboligkrisens ophør, antyder,
at ejerboligkrisen har en høj for-
klaringsværdi herpå.
Efter 2002 er der kommet no-
gen gang i det private boligbyg-
geri. Meget lidt af dette nybyg-
geri bliver tilsyneladende lejet
ud, mens størstedelen bliver
solgt som ejerboliger eller som
(ustøttede) private andelsboliger.
Andelsboligerne udgør en
ukendt, men betydelig del på be-
kostning af tilgangen af ejerboli-
ger. Baggrunden er især, at priva-
te andelsboliger er friholdt for
ejendomsværdiskat. Samtidig
kan andelsbeviser sættes i pant
for lån fra nytåret 2005, hvorfor
andelshaverne selv vil kunne op-
tage lån med — reelt — pant i an-
delsboligen og betale en rente
efter skat, der bliver tilnærmel-
sesvist lige så lav som for bolig-
ejernes lån med tilsvarende sik-
kerhed.
Særlige skattebegunstigelser
skaber ulige konkurrence, så ved
uændrede skatteregler kan ustøt-
tede andelsboliger meget vel ud-
konkurrere ejerboligformen i eta-
geejendomme, i rækkehusbebyg-
gelser og i andre former for klyn-
ger af samtidigt byggede hus.
Denne trussel mod ejerboligfor-
men lægger sig til de øvrige fak-
torers her skildrede resultater i
form af en vigende ejerbolig-
form.
Det såkaldte skattestop træk-
ker dog den modsatte vej, men
er som helhed relativt tyndt og
kan ikke konkurrere med skatte-
frihed.
Den største trussel mod ejer-
boligformen og dens udbredelse
ligger imidlertid i, om boligpri-
serne vender, og om en egentlig
ejerboligkrise da kan undviges.
Litteratur:
Lunde, Jens (1990): "Boligejernes Formuesituation — En empirisk under-
søgelse". Institut for Finansiering. Handelshøjskolen i København. Wor-
king Paper 90'10.
Lunde, Jens (1999 a): "Danish Owner-Occupiers' Capital Structure and
Negative Equity, 1987-1996. European Mortgage Review. No. 22, Sep-
tember, pp. 13-20.
Lunde, Jens (1999 b): "The Development in the Danish owner-occupiers'
property value, debt and equity 1987-1996." Paper for AREUEA/ArRES
1999 Maui Conference. / Paper for ENHR-MRI Conference, Balaton-
f0red, Hungary, August 25-29, 1999.
Lunde, Jens (2001): "Mortgage Loan-to-Values, at Market Prices, for Da-
nish Owner-occupiers during a Bust and Boom Period." Paper for AREUEA
10th Annual International Real Estate Conference, May 6-8 2001, Can-
cun, Mexico.
Lunde, Jens (2004): "The owner-occupiers during a houseprice boom —
Does negative equity exists as a permanent feature in the Danish housing
market". Paper for ENHR Conference, Cambridge, UK, 2-6 July 2004.
4
PL
KRÆVE
R
POL
ITI
SK
ANSVA
R
Politisk
ansvar
I:
Et
histo
risk
ansv
ar
for
at
få
flere
ejerb
olige
r
Boligpolitisk
situation
i
dag:
Intet
sker!
Boligpolitisk
mulighed:
To
regeringspartie
r,
der
tidligere
har
lovet
at
sætte
afgifterne
ned
og
gøre
det
lettere
både
at
være
og
blive
boligejer,
og
hvis
kerne-
vælgere
er
boligejere,
har
rege-
ringsgrundlag
med
et
flertal.
Et
moderniseret
Socialdemo-
krati
med
en
ledelse,
der
godt
ved,
at
et
flertal
af
deres
vælgere
er
boligejere,
og
at
deres
kerne-
vælger
i
metropolområd
erne
ger-
ne
vil
have,
men
ikke
har
råd
til,
ejerbolig.
Ja,
undskyld
PL
spørger,
men
hvorfor
kan
vi
så
ikke
få
ryddet
op
i
den
gammeldags
tanke-
gang,
at
de
60
%
af
befolknin-
gen
skal
betale
så
meget
for
at
BO?
Hvorfor
spørge?
Jo,
fordi
der
er
80-85
%
af
befolkningen,
der
ønsker
at
eje
deres
eget
og
selv
tage
ansvar.
Ja,
men
er
det
så
for-
færdeligt,
når
det
egentlig
er
så
sundt
for
samfundet
og
de
kom-
mende
generationer?
Så
derfor
lad
os
så
få
smidt
de
politiske
dogmer
og
berøringsangste
n
væk
og
få
bygget
noget
nyt,
og
gøre
danske
familier
glade
i
ste-
det
for
at
gøre
dem
frustrerede.
S
har
nu
anerkendt
skattestop-
pet
i
meget
stor
udstrækning
Der
er
tilsyneladende
en
samlet
vilje
til
samfundsløsnin
ger
på
fle-
re
områder,
sådan
som
de
tre
partier
da
i
hvert
tilfælde
har
ud-
talt
sig
til
offentligheden.
Hvis
man
kan
samarbejde
om
et
historisk
forlig,
tror
PL
også,
det
kan
blive
tryggere
at
være
boligejere,
så
man
ikke
længere
skal
frygte
den
fortsatte
skatteøk-
se
over
hovedet,
men
kan
få
nye
glade
familier
ind
i
husene.
Og
nej,
der
skal
ikke
nedsæt-
tes
en
stor
politisk
syltekrukke.
Der
skal
arbejdes
politisk
og
skæres
igennem,
fordi
der
er
så
mange
"hvis"er
og
"måske"er
og
gamle
dogmer,
så
det
er
politisk
handlekraft,
og
opgør
med
gam-
le
tanker,
der
skal
til.
Historisk
også,
fordi
det
altid
er
lettere
at
lave
om
i
et
sådant
system,
når
der
er
stabilitet,
sti-
gende
priser
og
lav
inflation,
samt
et
overskud
i
den
danske
økonomi.
Vi
ved
godt,
at
mantra-
et
er
de
personlige
skatter,
men
for
en
boligejer
ER
de
voldsom-
me
boligskatter
opfattet
som
en
"personlig"
skat.
Og
ingen
for-
står,
hvorfor
det
skal
være
så
svært
frivilligt
at
blive
boligejer,
hvorfor
man
skal
betale
så
meget
ekstra,
samt
hvorfor
man
ikke
med
rimelighed
ved,
hvad
frem-
tiden
byder.
PS
I
samme
omgang
kunne
man
ta-
ge
fat
på
det
fuldstændige
van-
vittige,
at
udlejningsmark
edet
for
lejerboliger
fortsat
styres
af
en
midlertidig
reguleringslov
fra
1939,
der
gør
det
svært
for
boligejere
at
flytte
væk
til
leje-
boliger,
så
der
er
plads
til
de
unge
familier.
12Parcelhusejern
es
Landsforening
Adresseændringe
r
og
medlemshenvend
elser.
Sekretariatet
&
Pt.
service
Hersegade
38,
4000
Roskilde
Tit
46
35
23
04
kl.
09
-
15
.
Fax:
46
36
32
11
E-mail:
sekretariatOparcelhus
.dk
Giro:
8
27
52
46
Internet
www.parcelhus.dk
Formanden
træffes
man.
11-13.
Redaktion:
Allan
Malskær
(ansv.).
Jørn
Bitsch
Jette
Fogh
PrePress:
PL
Tryk:
Scanprint
Trykoplag:
28.000
Løssalgspris:
kr.
40
Årsabonnement:
kr.
180
ISS
Nr.
0904-0625
Deadline
næste
nr.:
1.
aug.
2005
Udgivelse
og
annoncer.
DAF,
Kjærstrupvej
36
.
2500
Valby
Tlf.
38
74
76
88
.
Fax
38
74
76
12
E-mail:
allan@malskaer.c
om
Eftertryk
er
tilladt
med
udtrykke-
lig
angivelse
af
såvel
»Parcelhus-
ejernes
Landsforening«
som
»MIT
HUS«.
Navngivne
indlæg
er
ikke
nød-
vendigvis
i
overensstemmels
e
med
foreningens
opfattelse,
og
fremstår
på
bidragyderens
ansvar.
PL
KRÆVE
R
POL
ITI
SK
ANSVA
R
Politisk
ansvar
II:
Rovd
rift
på
bolig
mass
en
Der
drives
rovdrift
på
vores
sta-
dig
ældre
helårshuse
og
de
grun-
de
de
ligger
på,
fordi
der
ikke
er
nogen,
der
sætter
sig
ved
roret
og
styrer,
men
politisk
lader
stå
til,
sådan
at
markedet
flytter
sig
efter,
hvor
vindene
blæser
fra.
Der
laves
om-
og
tilbygninger
af
huse,
der
egentlig
er
udtjente
og
nedrivningsmo
dne.
I
stedet
skulle
man
lægge
sig
i
selen
for
at
gøre
det
lettere
og
billigere,
at
få
en
grund,
hvor
man
kan
byg-
ge
moderne
energi-
og
sikker-
hedsmæssige
ordentlige
boliger
til
de
kommende
generationer.
Dermed
vil
man
sikre,
at
nybyg-
geri
og
moderniseringe
r
sker
samfundsøkono
misk
fornuftigt,
og
ikke
som
nu,
hvor
meget
sva-
rer
til,
at
man
sætter
nye
bilskær-
me
på
15
år
gamle
rustbunker.
Og
dette
er
vel
at
mærke
den
boligmasse,
som
vi
sender
i
arv
til
de
næste
generationer.
Undskyld,
men
parcelhuse
byg-
get
i
50'erne,
60'erne
og
70'er-
ne
er
ikke
alle
bygget
til
at
"stå
ude"
i
det
danske
vejr
i
100
år.
Der
findes
faktisk
ikke
andet
end
måske
selve
murstenene,
der
kan
holde
mere
end
80
år.
Nå
ja,
men
det
er
jo
også
murstenene
og
skorstenen,
som
man
belåner
ikke?
I
dag
ser
vi
"hundehuse",
der
efter
nutidens
mål
er
alt
for
små
rent
kvadratmetermæ
ssigt,
der
blev
bygget
i
dårlige
materialer
på
små
bitte
grunde,
og
som
alli-
gevel
runder
1,5
til
2
millioner
kr.
i
påstået
værdi.
Men
fakta
er,
at
det
skyldes
en
voldsom
overef-
terspørgsel
efter
grunde
og
huse.
Så
PL's
gamle
forslag
om
et
ne-
drivningstilskud
på
100.000
kr.
støves
hermed
af
og
sendes
vide-
re.
Vi
håber
så,
at
der
er
en
poli-
tisk
ansvarlig
part,
der
tør
fange
bolden.
Politisk
ansvar
Ill
:
Brugte
huse
koster
mere
end
nye
huse
I
dag
koster
brugte
huse
i
dele
af
Danmark
over
18-19.000
kr.
pr.
kvadratmeter,
mens
nybyggede
huse
kun
koster
ca.
10.000
kr.
Ja,
det
er
en
overefterspørgs
el,
der
klodser,
og
det
er
ikke
kun
fordi,
der
er
rift
efter
velbeliggende
grunde.
Årsagen
er,
at
der
ikke
er
en
ordentlig
politisk
styring
af
udstykninger
af
de
meget
store
arealer,
der
ligger
også
i
hoved-
stadsområdet,
samt
at
man
fort-
sat
går
ud
fra
gamle
dogmer
om
fingerplanerne
og
en
vis
afstand
til
banegårdene!
De,
der
bestem-
mer
udstykningerne
,
nemlig
kommunerne,
er
samtidig
de,
der
scorer
kassen
ved
de
få
ud-
stykninger,
der
gennemføres
til
himmelråbende
høje
avancer.
Og
de
beskattes
ikke,
selv
om
det
er
samfundsskabte
værdier,
som
alle
burde
få
andel
i.
De
fuldt
udbyg-
gede
kommuner,
der
deltager
i
styringen,
tjener
også
på
de
ek-
stremt
høje
grundpriser,
idet
de
jo
har
beskatningen
af
grundvær-
dierne,
som
bekvemt
ligger
udenfor
skattestoppet.
Politisk
ansvar
IV:
Der
er
blevet
relativ
t
færre
i
ejerbo
liger
Spørgsmålet
er
om
det
er
et
be-
vidst
politisk
valg
eller
et
resultat
af
laden
stå
til?
Vi
bliver
fortsat
flere
danskere
og
der
bliver
endog
relativt
flere
familier.
Alligevel
er
der
en
så
lille
Fortsættes
på
side
4
►
2
3
PL
KRÆVER
POL
ITI
SK
ANSVAR
►
Fortsat
fra
side
3
tilvækst
af
parcelhuse
at
det
langt
fra
kan
opveje
tilvæksten
i
danskere.
Selv
om
vi
så
tæller
de
nye
ejerlejligheder
med
så
er
ejerboligformen
dømt
som
taber.
Som
det
kan
ses
af
Jens
Lun-
des
artikel
på
siderne
26-30
i
det-
te
nummer
er
der
nu
færre,
der
bor
i
egen
bolig.
Det
er
ikke
det
danskerne
ønsker
så
forstå
det
da.
Med
mindre
det
altså
er
et
bevidst
politisk
valg,
men
PL
tror
mere
at
det
er
politisk
bekvem-
melighed,
der
vel
at
mærke
ikke
er
i
overensstemmelse
med
dan-
skerne
holdninger
jvnf.
mange
undersøgelser.
Det
er
endvidere
entydigt
i
undersøgelsen,
at
det
har
været
ejerboligkriser,
forårsaget
af
poli-
tiske
indgreb
og
konjunkturer,
der
har
medført
faldet
i
andelen
af
ejerboliger.
Derfor
vil
kompen-
serende
lempelser
for
boligejerne
være
den
eneste
måde
at
gøre
det
lettere
at
eje
sit
eget.
Politisk
ansvar
V:
De
unge
familier
er
taberne
De
er
de
unge
familier,
der
trods
bedrede
indkomster
bliver
holdt
ude
af
ejerboligerne
fordi
der
er
for
få
boliger
og
for
høje
skatter.
Lundes
undersøgelse
viser
at
an-
delen
af
unge
under
30
år
er
fal-
det
fra
27
til
18
%
et
fald
der
og-
så
ses
i
gruppe
30-40
årige
med
7-8
%.
Statistikken
bekræftes
af,
at
det
er
kropumuligt
for
to
of-
fentligt
ansatte
at
erhverve
et
hus
i
nærheden
af
København
selv
om
det
er
der
de
arbejder.
Derfor
flytter
de
langt
væk
og
har
lang
transport.
Er
det
meningen
eller
er
det
bare
nogen
der
ikke
poli-
tisk
har
taget
ansvar.
PL
KRÆVER
POL
ITI
SK
ANSVAR
Stationsproblemer
-
alle
siger
ikke
mit
problem
Ganske
typisk
så
meldte
både
trafikminister
Flemming
Hansen,
Metroselskabets
Kramer
Mikkel-
sen
og
nu
efter
næsten
5
måne-
ders
behandlingstid
også
borg-
mester
Søren
Pind
fra,
overfor
at
hjælpe
med
det
parkeringskaos,
der
er
ved
mange
S-
togs,
jern-
bane-
og
Metrostationer,
såvel
gamle
som
nye.
PL
's
svar
er
kort:
Jamen
der
er
et
problem!
Og
det
har
I
i
fælles-
skab
det
politiske
ansvar
for
er
blevet
skabt
for
en
række
almin-
delige
borgere.
Dels
for
de
men-
nesker,
der
gerne
vil
parkere
de-
res
egen
bil
ved
en
station
og
for
dels
borgere,
der
generes
af
bi-
lerne,
fordi
der
ikke
er
anlagt
par-
keringspladser
nok.
Helt
ekstremt
er
det,
når
man
selv
som
private
grundejere
skal
betale
tusindvis
af
kroner
for
at
vedligeholde
de
veje,
der
bruges
som
parkeringsplads
i
stations-
nært
område.
Men
en
løsning?
Nej,
men
hvis
man
søger
om
det,
kan
man
da
sikkert
ærbødigst
få
lov
til
at
få
parke-
ringsrestriktioner
indført,
men
Forbryderstatistik
Den
2.
maj
2005
lancer
politiet
et
nyt
statistikafsnit
på
hjemme-
siden
www.politi.dk,
hvor
man
med
få
klik
kan
få
et
overblik
over
bl.a.,
hvor
megen
kriminali-
tet,
der
er
i
det
område,
man
bor
eller
hvor
man
måske
påtænker
at
købe
sin
næste
bolig.
Planen
er,
at
man
skal
kunne
få
direkte
adgang
til
de
centrale
og
seneste
oplysninger
om
poli-
tiets
indsats
og
resultater
på
landsplan,
for
en
politikreds,
en
kommune
eller
for
et
nærområ-
de.
Man
vil
kunne
få
svar
på
spørgs-
mål
som:
•
Hvor
meget
kriminalitet
er
der
i
kommunen
i
forhold
til
andre
kommuner?
•
Hvor
hurtigt
behandler
det
lo-
kale
politi
sagerne?
•
Hvordan
har
kriminalitetsudvik-
lingen
været
i
nærområdet?
Oplysningerne
vil
blive
opdateret
hvert
kvartal
og
vil
være
så
detal-
jerede,
at
man
helt
ned
til
en
kvadratkilometer
af
et
område,
vil
kunne
se
antallet
af
anmeldel-
ser
af
hærværk,
indbrud,
røverier
mv.
Der
er
næppe
tvivl
om,
at
op-
lysningerne
vil
være
af
interesse
for
grundejerforeninger,
borgere
og
specielt
huskøbere,
og
vil
kunne
påvirke
boligpriseme,
spe-
cielt
hvis
et
område
er
"belaster.
Rent
forsikringspræmiemæs-
sigt
vil
hjemmesiden
næppe
få
den
store
betydning,
idet
forsik-
ringsselskaberne
allerede
har
dis-
se
oplysninger
tilgængelige.
Stop
tyverierne
Det
er
fint
nok
at
man
nu
kan
se,
hvor
der
har
været
indbrud
i
bo-
liger.
Det
kan
være
med
til
at
folk
får
be-
eller
afkræftet
om
et
om-
råde
er
særligt
ramt.
Der
kører
ofte
en
selvforstærkende
spiral
således
at
nogle
føler
sig
utrygge
og
er
bange
for
at
gå
ud
eller
barrikaderer
sig
yderligere.
Og
statistikken
kan
også
give
et
ind-
tryk
ved
en
hushandel
om
det
er
et
specielt
belastet
område,
som
man
er
ved
at
flytte
ind
i.
Men
hvorfor
er
det
egentlig,
at
der
er
så
mange
indbrud.
ja,
det
er
fordi
der
fanges
for
få
ind-
brudstyve
og
for
få
hælere.
ja-
men
alle
kriminalfolk
og
eksper-
ter
påstår,
at
det
er
let
at
fange
størstedelen
af
indbrudstyvene,
samt
at
optrevle
de
hælernet,
der
sælger
hælervarer
så
man
kan
straffe
de
mange
almindelige
danskere,
der
køber
deres
"nabo-
ers"
stjålne
indbo.
Men
desværre
næste
alle
poli-
tikredse
har
prioriteret
indbrud
lavt.
I
BT
1/5-
05
var
der
en
større
undersøgelse
med
det
chokerende
resultat,
at
der
lan-
det
over
næsten
ikke
opklares
indbrud
og
i
nogle
politikredse
slet
ingen.
Men
i
de
kredse,
hvor
man
har
lavet
indsatsgrupper,
selv
om
det
endog
kun
er
med
få
betjente,
er
der
opklaret
rigtig
mange
indbrud.
Konklusionen
som
PL's
lands-
formand
kommenterer
både
til
BT
og
en
lang
række
andre
medi-
er
er,
at
der
mangler
kriminalfolk
til
målrettet
at
opklare
indbrud
og
hælen.
Men
de
relativt
små
beløb
vil
man
ikke
finde
på
fi-
nansloven
eller
omprioritere,
selv
om
det
samfundsøkonomisk
er
ekstremt
meget
større
beløb,
som
f.
eks.
parcelhusejere
bruger
til
indbrudssikring,
tyverialarmer
og
forsikringer.
Dertil
kommer
de
livskvalitetsstab,
der
er
ved
den
utryghed,
der
konstant
er
til
ste-
de,
når
man
frygter
eller
har
haft
et
indbrud
og
man
føler
sig
krænket.
Det
bliver
stadig
sværere
med
kriminalitet
overfor
f.
eks.
banker
og
butikker,
derfor
bliver
der
fle-
re
af
de
lette
villaindbrud.
Det
er
i
dag
for
let
at
være
tyv
og
hæler
til
skade
for
primært
parcelhus-
ejere.
Derfor
ønsker
PL
et
større
fokus
på
indbrud,
så
kan
man
også
lettere
stoppe
småkriminelle
inden
de
bliver
til
mere.
Men
måske
skal
indbrudsopklaringen
privatiseres
lige
som
vagtværn,
så
kan
det
være
der
sker
noget.
Økonomisk
vil
det
være
en
stor
gevinst
for
både
samfundet
og
for
boligejerne.
skiltene
og
vedligeholdelsen
skal
man
selv
betale
og
sørge
for
uden
at
få
f.eks.
indtægterne
fra
bøderne.
Og
ens
egen
bil
og
gæsternes
må
nu
pludselig
-
på
en
før
stille
og
rolig
privat
vej
-
også
kun
holde
der
et
par
timer.
SukA!t
bygge
ordentlige
parke-
ringspladser
og
gøre
det
billigere
for
pendlere
på
de
store
parke-
ringsanlæg,
"nej,
nej,
det
kan
man
ikke".
Så
må
de
dumme
bili-
ster
lære,
at
vi
ikke
vil
have
dem
til
at
køre
i
bil
-
det
er
meldin-
gen.
ja,
men
det
gør
de
altså
alli-
gevel,
og
så
er
der
andre,
der
må
bære
byrderne,
fordi
trafikplan-
læggere
og
politikere
ikke
kan
forstå,
at
folk
altså
reagerer
på
en
anden
måde
i
virkelighedens
ver-
den.
Der
må
nu
landspolitiske
indgreb
til
og
nye
regler,
hvilket
vi
kæm-
per
for
i
PL.
I
den
forbindelse
hører
vi
gerne
fra
yderligere
grundejerforeninger,
der
har
de
samme
problemer.
I
samme
om-
gang
vil
PL
rejse
krav
om,
at
det
er
de,
der
tjener
penge
på
passa-
gerne,
der
skal
betale
for
parke-
ringspladserne,
og
dermed
ikke
kun
de
kommuner,
hvor
statio-
nen
tilfældigvis
ligger.
Dette
er
helt
tilsvarende
til
de
krav,
der
er
til
virksomheder,
butikker
og
bo-
ligområder,
nemlig
at
der
skal
være
pladser
til
parkering
for
"kunder",
ansatte
og
beboere.
Og
så
kunne
det
være,
at
borge-
ren
fik
kommunerne
som
f.eks.
København
som
medspillere
i
stedet
for
som
modspillere.
(se
artikel
i
Mit
Hus
Pr,
4/2004
på
www.parcelhus.dk)
4
5