Henvendelse af 13/5-05 fra Fagligt Fælles Forbund vedr. foretræde om kommunalreformen

FAGLIGT FÆLLES FORBUND
Folketingets Kommunaludvalg
Mail: hanne.schmidt4ft.dk
Kommunaludvalget (2. samling)
KOU alm. del - Bilag 63
Offentligt
København, den 13. maj 2005
Ligestillingssekretariatet/MB/sgg
På vegne af nedenstående organisationer vil vi anmode om et foretræde for
udvalget.
Årsagen er den tilsyneladende mangelfulde ligestillingsvurdering, der er
foretaget i forbindelse med strukturreformens lovkompleks. Ligestillingsloven
forpligter alle offentlige myndigheder til at arbejde for at fremme ligestilling,
ved at indtænke ligestilling i alle aktiviteter - herunder det lovforberedende
arbejde; den såkaldte mainstreamingstrategi. Ligestillingsministeren har på
egen hjemmeside udfoldet strategien, så den kan anvendes til at
ligestillingsvurdere ethvert lovgrundlag.
Det må forudses, at reformen vil medføre ganske gennemgribende ændringer
i den offentlige sektor. En sektor der "oser af køn". Det vil sige både hvad
angår personalesammensætningen, kønsopdelingen på fag, ledelsesprofilen
og ikke mindst i forhold til de primære aftagere af den offentlige sektors
ydelser. Det er derfor helt uforståeligt at kun 4 af 49 lovforslag har været
genstand for en ligestillingsvurdering, i henhold til Ligestillingsloven.
Vi mener at det stadig er muligt at råde bod på denne mangel. Ligesom vi
mener, at der faktisk er mere vidtgående muligheder for, at udnytte de
forandringer kommunalreformen lægger op til, til at imødekomme
ligestillingslovens intentioner om, at fremme ligestillingen i Danmark.
Vi har i vedlagte notat, skitseret en række forhold om køn og ligestilling i den
kommunale virksomhed. Endvidere har vi oplistet en række
problematiserende spørgsmål til det videre arbejde. Og endelig har vi
eksemplificeret konkrete forslag til tiltag i forhold til L 76, Forslag til Lov om
evalueringsinstitut for kommuner mv.
Vi imødeser en snarlig drøftelse med udvalget om disse spørgsmål.
Jane Korczak
3F
Nanna Højlund
FOA Fag &
Arbejde
Med venlig hilsen
FAGLIGT FÆLLES FORBUND
Kampmannsgade 4
DK-1790 København V
tlf. +45 70 300 300
fax +45 70 300 301
3fL'3f.dk
www.3f.dk
Helle Skærbæk Elisabeth Møller Jensen Mette Kindberg
Kvinder, Køn & Kvinfo HK Danmark
Arbejdsmarked
Dorte Thomsen
AOF Danmark
Karen Sjørup
CeLi Center for
Ligestillingsforskning
Offentligt
KOU Alm.del - Bilag 63
Kommunaludvalget 2004-05 (2. samling)
Bilag til henvendelse om foretræde for Kommunaludvalget,
Skrivelse af 13. maj 2005
på vegne af organisationerne
3F, KKA, Kvinfo, FOA Fag & Arbejde, CeLi, HK og AOF Danmark
Køn og ligestilling i kommunal virksomhed.
Kvinder og mænd har meget forskellig tilknytning til den offentlige sektor - både i deres egenskab
afansatte, brugere og borgere. Kommuner og amter er kvindearbejdspladser, kvinder bruger
serviceydelser mere end mænd, men de udgør et mindretal i kommunalbestyrelser og blandt
borgmestre. Andelen afkvindelige ledere svarer slet ikke til andelen afkvindelige ansatte.
Ansatte i kommunerne
Antal
mænd
Antal
kvinder
Kvindeandel -
procent
Beredskabsområdet, betjente og pedeller 2189 93 4,07
Personale inden for tekniske/ miljømæssige/ områder, inkl.
teknikere, håndværkere, buschauffører, maskinmestre m.v.
13044 2360 15,32
Øvrige
4758 8475 64,04
Undervisere og personale ved undervisningstilbud 21217 37717 63,99
Køkken-, rengørings- og servicefunktioner 7492 21528 74,18
Kontor, edb og administration inkl. akademikere 11565 34212 74,73
Pædagogisk personale, dagplejere og handicapledsagere 13488 81215 85,75
Social, sundhed og sygehusområdet inklusiv tandpleje 4191 86123 95,35
Total
77947 271727 77,70
Kilde:
http://www.ligestillingidanmark.dk/serviet/dk.pls.mainstreaming.web.pages.HtmlPage?HtmlPagelD
=kommuner mandkvinde opdeling
Valgte kvinder i kommunalbestyrelser i procent
1970 1974 1974 1991 1985 19119 1993 1997 2001
Kilde: http://www.lige.dkikvinder-i-politik
Kommunale kerneydelser som daginstitutioner og ældrepleje er forudsætningen for danske kvinders
stærke tilknytning til arbejdsmarkedet, og kommunerne er centrale ligestillingspolitiske aktører.
Kommunerne er ifølge § 4 i Ligestillingsloven forpligtet til at arbejde for ligestillingspolitik og
anvende mainstreamingstrategien i dette arbejde. Men deres indsats varierer betydeligt.
1
Fx har 10 % et ligestillingsudvalg, 18 % handlingsplaner for ligestilling, 31 % en formuleret
ligestillingspolitik, og 60 % et ligestillingsperspektiv i deres personalepolitik. Kun fem kommuner
arbejder med mainstreamingprojekter.
Den vertikale kønsarbejdsdeling er tydeligt i kommunerne. Fx er der kun 14 % af toplederne, 43 0/0
af højere mellemledere og 60 % af lavere mellemledere kvinder.
Kilde: www.ligestillingidanmark.dk
FNs CEDAW-komite har ved den seneste evaluering af dansk ligestillingspolitik opfordret regeringen
til at gøre en indsats for at øge kvinderepræsentationen i kommunalbestyrelserne.
Ligestillingsministeriet har sat fokus på dette problem i sit temasite om flere kvinder i ledelsen
httpj/www.lide.dk/KIL forsideasp, og i anledning af strukturreformen har ministeriet rekvireret en
undersøgelse om sammenhængen mellem kommunestørrelse og kvinderepræsentation
http://www.licte.dk/files/Images/kvinder i ledelse/kik/Kvinder-i-kommunalpolitik.doc
Men strukturreformen har trods regeringens generelle forpligtelse til kønsmainstreaming og den
klare relevans ikke inddraget køns- og ligestillingsperspektiver. Det er ikke nævnt i kommissoriet,
der er ikke udpeget kommissionsmedlemmer med ekspertise på feltet, og det er ikke behandlet i
betænkningen.
Det har derfor også været vanskeligt for høringsberettigede organisationer at anlægge
ligestillingsstillingsperspektiver og kun relativt få af de fremlagte lovforslag er ligestillingsvurderet.
Og hvor lovforslag endelig udtaler sig om den ligestillingsmæssige effekt i forhold til køn, sker det
på et meget ufuldstændigt grundlag langt fra den udmærkede opskrift som ligestillingsministeren
selv anbefaler på hjemmesiden www.konsmainstreaming.dk under ligestillingsvurdering af
lovforslag.
Strukturreformen giver ellers en enestående mulighed for at skabe ligestilling i den offentlige
sektor. Reorganiseringen af arbejdsområder og arbejdsopgaver, valg til helt nye
kommunalbestyrelser, genforhandling af samarbejdsaftaler m.m. medfører brud med de gamle
strukturer og kulturer, som har været med til at nedtone den ligestillingspolitiske indsats. Arbejdet
med den nye lovgivning, med den nye organisering, med reformuleringer af personalepolitik og
med opstilling af kandidater til kommunalbestyrelser, udpegning til råd, nævn og bestyrelser, giver
en enestående mulighed for at integrere ligestillingspolitiske målsætninger og redskaber.
På den baggrund er det oplagt at spørge hvad Folketingets kommunaludvalg har gjort eller agter at
gøre for at få gang i en mainstreaming af kommunalreformen, eller på hvilken måde udvalget
forestiller sig at kompensere for den manglende rettidige mainstreaming af reformen:
• Hvad gør Folketinget/Kommunaludvalget for at benytte den forestående kommunalreform til
at opnå en mere fair repræsentation af kvinder på leder- og toplederposter? En
repræsentation der ideelt set afspejler medarbejderstaben på det pågældende område?
• Hvorledes vil Folketinget/Kommunaludvalget sikre, at ligestillingspolitiske målsætninger
medtænkes i personalepolitikken i de nye regioner og stor-kommuner?
• Vil Folketinget/Kommunaludvalget stille langt mere specifikke krav til kommunernes indsats
for at fremme et mindre kønstereotypt offentligt arbejdsmarked og en fair repræsentation af
kvinder og mænd på leder- og toplederposter?
• Vil Folketinget/Kommunaludvalget stille langt mere specifikke krav til at kommunerne lever
op til ligestillingslovens krav om at mainstreame både sin personalepolitik, sine kerneydelser
og hele sit planarbejde?
2
Vil Folketinget/Kommunaludvalget fremover stille større krav til at lovforslag er
ligestillingsvurderet/mainstreamet forud for fremsættelsen, så det er muligt for
høringsparter og medlemmer af Folketinget, at forholde sig til effekten for kvinder og mænd
ved det pågældende lovforslag?
• Hvorledes vil Folketinget/Kommunaludvalget fremme en mere fair repræsentation af mænd
og kvinder i de kommunale og regionale råd?
• Hvorledes vil Folketingen/Kommunaludvalget sikre, at ligestillingspolitiske målsætninger
medtænkes i personalepolitikken i de nye regioner og stor-kommuner?
L76. Forslag til lov om evaluerinosinstitut for kommuner mv.
L76 om evaluering af den kommunale og regionale opgavevaretagelse omtaler ikke med et ord at
instituttet skal vurdere, i hvilket omfang en kommune eller region lever op til sin løbende
forpligtigelse til at arbejde for øget ligestilling mellem kønnene både personalepolitisk og i sine
serviceydelser. Og forslaget har ikke været sendt i høring hos organisationer med udtalt ekspertise
på køns-, og mainstreamingområdet.
Dette er særligt uheldigt, fordi en af måderne at kompensere for den manglende mainstreaming i
hele strukturreformprocessen kunne være at opbygge en stærk ekspertise i evalueringsinstituttet
og samtidig forstærke kravene til - og opfølgningen af de ligestillingsredegørelser, som allerede nu
fordres af kommuner og amter.
L76 bør derfor udbygges med følgende:
• For at sikre ligestillingskompetence i evalueringsinstituttets bestyrelse indstiller
ligestillingsministeren en repræsentant til denne.
• For at sikre ligestillingskompetence i evalueringsinstituttets rådgivende udvalg skal et af de
tre medlemmer som Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd skal udpege være
kønsforsker.
• For at sikre at L76 i praksis kommer til at leve op til udvalgsloven bør ministeren indskærpe
at hvert af de organer, som skal udpege medlemmer til bestyrelse/ det rådgivende udvalg,
udpeger både kvindelige og mandlige kandidater/emner.
• I både lovforslaget og i bemærkningerne hertil bør det fremgå at evalueringsinstituttet
medtager kønsperspektivet i hele sit arbejde med at evaluere kommunernes
opgavevaretagelse.
3