Kopi SUU alm. del - svar på spm. 55-61

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
§71-tilsynet alm. del - Bilag 92
SUU alm. del — svar på spørgsmål 55-61
Offentligt
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato:
Kontor: 3.s.kt.
J.nr.: 2005-12140-157
-3 MAJ 2005
Sagsbeh.: LCH
Fil-navn: Dokument 4
;.41;-- rl.L:iH
. / . Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 55-61, (Alm. del ),
som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den
1. april 2005.
Med venlig hils-n
7 it t4L,
fy/
Lars Løkke Rasmussen / tene/Chr
,,
istens
Slotsholmsgade 10-12 Telefon: +45 7226 9000 www.im.dk
DK-1216 Kobenhavn K Telefax: +45 7226 9001 im«i'im.d4;
Offentligt
§71 Alm.del - Bilag 92
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2004-05 (2. samling)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
-.3 MAJ 2005
Kontor 3.s.kt.
J.nr.: 2005-12140-157
Sagsbeh.: LCH
Fil-navn: Dokument 2
Dato:
Besvarelse af spørgsmål nr. 55-61 (Alm. del), som Fol-
ketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 1. april 2005
Spørgsmål 55:
"Ministeren bedes oplyse, hvilke regler der er for personalets opbevaring af
nøgler og andre sikkerhedsforskrifter på lukkede psykiatriske afdelinger
med det sigte, at undgå at patienterne flygter fra afdelingen under indlæg-
gelse, f.eks. ved tilegnelse af afdelingens nøgler ?"
Svar:
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet følgende svar, som jeg kan henholde
mig til:
"Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at der ikke fra centralt hold er udarbejdet
regler for opbevaring af nøgler eller andre sikkerhedsforskrifter.
Det er afdelingens ledelse, der har ansvar for, at arbejdstilrettelæggelsen
kan udføres sikkert for patienterne. Der er derfor almindeligvis udarbejdet
instrukser for at sikre, at tilbageholdte patienter ikke kan forlade afdelingen.
Herudover har den enkelte sundhedsperson pligt til i sin virksomhed at ud-
vise omhu og samvittighedsfuldhed."
Spørgsmål 56:
"Hvilke regler gælder i forhold til psykiatriske patienters rettigheder til be-
handling i forbindelse med tvangsindlæggelser. Er det udelukkende den
enkelte læge, der fastsætter den konkrete behandlingsmåde og —varighed,
eller kan patienten og/eller den pårørende stille krav om, at patienten skal
have tilbudt f.eks. samtaleterapi med faguddannet personale, når denne er
i stand til at få udbytte heraf ?"
Svar:
Jeg har indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen:
"En af betingelserne for en tvangsindlæggelse er, at formålet hermed er
behandling. Der vil derfor ikke være tale om, at patienten ikke får tilbudt
behandling.
En læge er ved behandling af en patient ansvarlig for at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed. Dette indebærer også, at behandling gives efter in-
formeret samtykke. Såfremt patienten ikke ønsker behandling, må der ale-
2
ne iværksættes behandling (tvangsbehandling), hvis psykiatrilovens betin-
gelser er opfyldt.
I medfør af psykiatriloven har overlægen ansvar for, at der udarbejdes en
behandlingsplan for en patient, der indlægges i en psykiatrisk afdeling.
Almindeligvis er der både-tale om medicinsk behandling og samtaleterapi."
Jeg kan derudover supplere med, at der er tale om behandlingstilbud, som
sundhedspersonerne tilbyder patienten på baggrund af et fagligt skøn. I
den forbindelse vil der naturligvis finde en dialog sted mellem patienten og
behandlerne, men patienten har ikke krav på en bestemt behandling, f.eks.
samtaleterapi.
Spørgsmål 57:
"Finder ministeren det hensigtsmæssigt med et lovkrav om, at tvangsind-
lagte psykiatriske patienter skal gennemgå et terapiforløb i forbindelse med
udskrivningen, og under hvilke former kan dette foregå på en måde, så det
også vinder tilslutning hos de psykiatriske patienter ?"
Svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henhol-
de mig til:
"Det kan oplyses, at psykiatriske patienter jævnligt har samtaler med flere
personalegrupper. De fleste steder er der udpeget en kontaktperson for
patienten, som patienten har jævnlig kontakt og samtaler med.
Planlagt udskrivning finder sted efter adskillige forudgående samtaler. I Det
Nationale Indikatorprojekt for skizofreni er indikatorer for fast kontaktperson
og/eller psykoterapi for alle såvel indlagte som ambulante patienter med
skizofreni.
Sundhedsstyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt, at der fastsættes lov-
krav om samtaler, da dette er en del af et samlet behandlingstilbud."
Spørgsmål 58:
"Hvilke erfaringer/statistiske oplysninger er der til belysning af virkningen af
forskellige behandlingsmuligheder fra de enkelte psykiatriske afdelinger i
forbindelse med genindlæggelser, herunder i hvilket omfang, det er vurde-
ret, om samtaleterapi inden udskrivning medfører, at patienten bedre for-
står vigtigheden i at fortsætte medicinbehandling i hjemmet, og om dette
resulterer i færre eller længere tid mellem genindlæggelser. Hvilke erfarin-
ger har udlandet på dette område
Svar:
Jeg har indhentet følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan
henholde mig til:
3
"Der findes aktuelt ikke erfaringer/statistiske oplysninger, der muliggør
sammenlignende opgørelser mellem de enkelte psykiatriske afdelinger ved-
rørende virkningen af forskellige behandlingsmuligheder i forbindelse med
genindlæggelser. Meningsfulde sammenligninger forudsætter videnskabe-
lige undersøgelser heraf. Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til eventu-
elle erfaringer fra udlandet om denne problematik."
Spørgsmål 59:
"Er det ministerens vurdering, at tvangsmedicinering i hjemmet kombineret
med øget samtaleterapi vil kunne have en positiv effekt på psykiatriske pa-
tienters mulighed for at leve et mere normalt liv og antallet af tilbagefald og
genindlæggelser ?"
Svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henhol-
de mig til:
"Ved medicinsk behandling af psykiatriske patienter gives oftest også sam-
taleterapi. En kombineret behandling har almindeligvis den bedste effekt.
Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til erfaringer med tvangsmedicine-
ring i hjemmet."
Spørgsmål 60:
"Ministeren bedes oplyse hvilke fysiske og psykiske bivirkninger, der er
forbundet med løbende medicinering af psykiatriske patienter set i forhold
til bivirkningeme forbundet med medicinsk behandling i forbindelse med
hyppige tvangsindlæggelser, hvor der typisk anvendes meget høje doser i
forhold til doseringen ved den løbende medicinering."
Svar:
Jeg har indhentet et svar fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig
til:
"For patienter med skizofreni tilstræbes en løbende medicinering, da 85-90
% af patienterne har gavn heraf. Ofte finder tvangsindlæggelseme sted,
fordi der forud har været medicin- eller behandlingssvigt. Dette kan medfø-
re, at det i nogle tilfælde er nødvendigt at påbegynde medicinering igen i
forbindelse med indlæggelser.
Generelt kan antipsykotisk medicin medføre bivirkninger fra nervesystemet,
fx i form af muskelstivhed og ufrivillige bevægelser. Dette er oftest forbigå-
ende, men det kan blive nødvendigt at behandle med bivirkningsmedicin.
De forskellige antipsykotiske lægemidler har en noget forskellig bivirk-
ningsprofil. Bivirkninger er til dels dosisafhængige. Alt andet lige er konti-
nuerlig behandling i relation til bivirkningsforekomsten mest fagligt hen-
sigtsmæssig, forudsat at der er indikation for kontinuerlig behandling. Det
tilstræbes at give en dosis så lille som muligt tilpasset tilstanden og ud fra
4
kendskabet til patienten. Det kan være nødvendigt at skifte præparat eller
at reducere dosis."
Spørgsmål 61:
"Der udbedes ministerens vurdering af hensigtsmæssigheden i at gøre det
muligt at sætte psykiatriske patienter under økonomisk administration uden
umyndiggørelse."
Svar:
Det er min holdning, at værgemålslovens regler dækker de situationer, hvor
det er hensigtsmæssigt, at en person bliver sat under værgemål. Jeg me-
ner således ikke, at psykiatriske patienter skal kunne sættes under økono-
misk administration, udover hvad værgemålsloven giver mulighed for.