Betænkning afgivet den 13. april 2005

Til lovforslag nr. L 96 Folketinget 2004 - 05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 13. april 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af visse skatte- og afgiftslove, arbejdsmarkeds-
fondsloven, opkrævningsloven og miljøbeskyttelsesloven
(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 4. marts 2005. Lov-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr. L 129 fra folketingsåret 2004-05,
1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L
129, herunder de høringssvar, som skatteministeren sendte til udvalget.
Høring
Det oprindelige lovforslag nr. L 129 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, blev samtidig med
fremsættelsen sendt i høring. Den 2. december 2004 sendte skatteministeren de indkomne hørings-
svar samt et notat herom til udvalget. Nærværende lovforslag har ikke været sendt i fornyet høring.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
De Samvirkende Købmænd og Bryggeriforeningen,
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene og
Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-
ret.
Skatteudvalget 2004-05 (2. samling)
L 96 Bilag 12
Offentligt
2
Optryk af materiale
Som bilag 2 til betænkningen er optrykt spørgsmål 12 – 16, jf. L 129 (folketingsåret 2004-05, 1.
samling).
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret. Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
forslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at SF kan tilslutte sig lovforslagets initia-
tiver og vil stemme for lovforslaget ved 3. behandling, men gør sig ingen illusioner om, at initiati-
verne er tilstrækkelige til at løse problemet med sort arbejde. Sort arbejde er et væsentligt sam-
fundsproblem – fordi det giver færre penge til at løse fælles opgaver, fordi det betyder, at lovlydige
skatteydere skal betale mere, og fordi det betyder unfair konkurrence for det store flertal af lovlydi-
ge erhvervsdrivende.
SF vil arbejde videre for at sikre, at en række mangler i det foreliggende forslag bliver afhjulpet.
Det drejer sig bl.a. om at sikre mulighed for håndhævelse af reglerne for udstationerede medarbej-
dere, ikke mindst hvis EU’s servicedirektiv – hvis ikke det kan forhindres – bliver gennemført. Det
gælder særligt i forbindelse med ansættelsesbeviser, pligt til registrering af udenlandske virksomhe-
ders medarbejdere m.m.
Det bør også sikres, at der ikke kun gives adgang til kontrolbesøg ved nybyggerier, men også om-
bygning og renovering, og SF har stillet ændringsforslag herom.
Men først og fremmest er der behov for, at skattemyndighederne – der er hårdt ramt af regerin-
gens nedskæringer og fyringer – tilføres de fornødne ressourcer til at gennemføre både kontrol og
sagsforberedelse til domfældelse.
Endvidere peger SF på følgende initiativer, der er nødvendige for en effektiv bekæmpelse af det
sorte:
– Det sikres reelt, at så vel brugeren som udøveren af sort arbejde gøres ansvarlige og straffes
med efterbetaling og bøde.
– Der indføres et 30-procents-tilskud til dokumenterede håndværkerudgifter i private boliger uan-
set ejerform, dog højst 10.000 kr. pr. år – beløbsrammen kan føres frem i op til f.eks. 5 år.
– Hjemmeserviceordningen genindføres.
– Told-Skat tilføres flere ressourcer til at udføre systematiske kontrolaktioner og ikke mindst til at
følge dem op med hensyn til at rejse sager ved domstolene.
– Told-Skat får beføjelser til også at udføre ransagninger i private boliger.
– Der foretages indberetning af alle større byggerier og ombygninger.
– Næringsbrev inddrages ved 3 eller flere grove overtrædelser af skattelovgivningen.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænk-
ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL):
Til § 2
1) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 6, stk. 4, indsættes efter »hos de i stk. 1 og 2 nævnte på stedet«: »samt på arbejdssteder uden-
for den erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt og
ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.««
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
2) Nr. 3 udgår.
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
Til § 3
3) Nr. 5 affattes således:
»5. § 86, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Hvis det skønnes nødvendigt, har de statslige told- og skattemyndigheder til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de indeholdelsespligtige på stedet at
gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist skattekort og andre dokumenter af be-
tydning for kontrollen. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset
om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter også ar-
bejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der anvendes
erhvervsmæssigt samt ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. I det omfang oplys-
ningerne er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også en elektronisk adgang
hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde skattemyndighederne fornøden vejledning og hjælp
ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende
ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit
regnskabsmateriale med bilag.««
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
4) Nr. 7 affattes således:
»7. I § 86 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Med henblik på kontrol af indeholdelsespligten efter denne og andre skattelove (arbejds-
giverkontrollen), har de statslige told- og skattemyndigheder, hvis det skønnes nødvendigt, til en-
hver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til arbejdssteder, hvor det skønnes, at
der udføres lønnet arbejde for en arbejdsgiver, herunder til ejendomme, der tjener til privatbolig
eller fritidsbolig. Personer, der ved kontrol som nævnt i 1. pkt., skønnes at udføre beskæftigelse hos
den pågældende arbejdsgiver, har pligt til at oplyse, hvorvidt der består et ansættelsesforhold samt,
4
hvor dette er tilfældet, navn, adresse, fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvil-
kår.««
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
Til § 4
5) Nr. 1 affattes således:
»1. § 14, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse regnskabsmate-
riale om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og indehol-
delsespligtige som nævnt i § 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret
elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang her-
til. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder
uden for de lokaler, hvorfra den bidragspligtige eller den indeholdelsespligtige driver virksomhe-
den, herunder adgang til ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig, samt adgang til
transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.««
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
Til § 5
6) Nr. 1 affattes således:
»1. § 74, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af
virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regn-
skabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på
edb-medier. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på
arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives, herunder adgang til ejendomme, der
tjener til privatbolig eller fritidsbolig, samt adgang til transportmidler, der anvendes erhvervsmæs-
sigt.««
[Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1-6
Samtlige de foreslåede ændringer har til formål at udvide skattemyndighedernes kontrolbeføjelser,
således at der også kan foretages kontrol i private hjem efter reglerne i skattekontrolloven, arbejds-
markedsfondsloven, kildeskatteloven og momsloven. Hensigten er at give skattemyndighederne
mulighed for at foretage kontrol uden retskendelse i private hjem med henblik på at afsløre eventu-
elt sort arbejde i form af reparations- og ombygningsarbejder m.v.
Skatteministeriet skal bemærke, at et forslag som det ovenfor skitserede fraviger grundlovens
princip om, at privatboligen er ukrænkelig. Der er ikke noget juridisk til hinder herfor, og der findes
5
da også i dansk lovgivning bestemmelser – om end få – hvorefter myndighederne kan få adgang til
borgernes private bolig uden retskendelse. Der er tale om situationer, hvor myndighedernes adgang
til private hjem er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og hvor adgangen er fysisk nødvendig,
for at den pågældende myndighed kan gennemføre de opgaver, som den er pålagt. F.eks. kan næv-
nes bestemmelsen i § 48, stk. 1, i lov om social service, hvorefter kommunen har adgang til et privat
hjem med henblik på at gennemføre en afgørelse om tvangsfjernelse af et barn.
Spørgsmålet er imidlertid, om den interesse, som skattemyndighederne har i at gennemføre kon-
trolbesøg i private hjem, kan betragtes som værende så væsentlig, at myndighederne bør tillægges
adgang til at foretage kontrol af byggearbejder m.v. i private hjem uden forudgående retskendelse.
Skatteministeriet finder, at et forslag, som det ovenfor skitserede, vil være vidtrækkende, når der
henses til de retssikkerhedsmæssige regler og principper, som gennem en årrække er udviklet inden
for Skatteministeriets område, og henset til den generelle fokus, der er på skatteborgernes retssik-
kerhed.
I øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 12 om mulighederne for via retskendelse at få ad-
gang til en privat bolig.
Kim Andersen (V) Charlotte Antonsen (V) Peter Christensen (V) nfmd. Ellen Trane Nørby (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Christine Antorini (S)
Henrik Sass Larsen (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Frode Sørensen (S) Mogens Jensen (S)
Poul Erik Christensen (RV) Morten Homann (SF) Frank Aaen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udval-
get.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6
Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1
Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1
Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1
Socialistisk Folkeparti (SF) 11
6
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 96
Bilagsnr. Titel
1 Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 129
2 Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets behandling af L 96
3 Henvendelse af 1/3-05 fra Foreningen Rejsearbejdere For Retfærdig
Skattelovgivning
4 Henvendelse af 14/3-05 fra De Samvirkende Købmænd og Bryggeri-
foreningen
5 Kommentar til henvendelse af 1/3-05 fra Foreningen Rejsearbejdere
For Retfærdig Skattelovgivning, fra Skatteministeren
6 Henvendelse af 17/3-05 fra HTS - Handel, Transport og Serviceer-
hvervene
7 Kopi af svar på spørgsmål 10-18 alm. del, fra skatteministeren
8 Kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra De Samvirkende Køb-
mænd og Bryggeriforeningen, fra skatteministeren
9 Kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra HTS – Handel, Transport
og Serviceerhvervene, fra skatteministeren
10 1. udkast til betænkning
11 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 96
Spm.nr. Titel
1 Spm. om, hvorfor det netop er så vigtigt at bekæmpe det sorte arbejde
i kiosker, når denne branche ifølge Rockwool Fondens undersøgelse
fra 2003 ikke er nær så hårdt ramt af sort arbejde som landbrug, byg-
ge og anlæg samt hotel og restaurationsbranchen, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
2 Spm. om at udarbejde en brancheopdelt opgørelse over antallet af
kontrolbesøg i perioden 2001-2005, til skatteministeren, og ministe-
rens svar herpå
7
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå, jf. L 129
(folketingsåret 2004-05, 1. samling)
Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 12:
Vil ministeren redegøre for Toldskats muligheder for at gennemføre ransagninger i erhvervsejen-
domme og private boliger ved mistanke om sort arbejde?
Svar:
ToldSkat og de kommunale skattemyndigheder har adgang til at foretage regnskabskontrol på ste-
det hos erhvervsdrivende og hos juridiske personer.
Skatte- og afgiftsmyndighederne kan alene foretage kontrol på den ejendom og i de forretningslo-
kaler, hvorfra virksomheden drives, og hvor regnskabsmaterialet normalt opbevares. I det omfang
en erhvervsdrivendes forretningslokaler, fx et hjemmekontor, findes i pågældendes privatbolig, har
skatte- og afgiftsmyndighederne dog også adgang hertil.
Derudover kan skatte- og afgiftsmyndighederne for erhvervsdrivende også foretage kontrol i form
af opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmate-
riel på de steder, hvor virksomheden rent faktisk udøves og driftsmidler mv. forefindes.
Der er ingen af de gældende kontrolbestemmelser, som indeholder hjemmel til at foretage kontrol
i privatboligen hos en person, som ikke er erhvervsdrivende.
Lovforslagets ændrede og nye kontrolbestemmelser vil give mulighed for kontrol også på arbejds-
steder uden for den erhvervsdrivende forretningslokaler, herunder transportmidler, der anvendes
erhvervsmæssigt, og i øvrigt på arbejdssteder, hvor det skønnes, at der udføres lønnet arbejde for en
arbejdsgiver.
Lovforslaget indeholder således hjemmel til kontrol på arbejdssteder, hvor myndighederne anta-
ger, at der foregår sort arbejde mv., selvom et givent arbejdssted ikke hører til den erhvervsdriven-
des sædvanlige forretningssted.
Lovforslaget giver ikke mulighed for kontrol i en ejendom, der alene tjener til privatbolig eller fri-
tidsbolig.
Såfremt skatte- og afgiftsmyndighederne får en bestyrket mistanke om, at der i en privatbolig fo-
regår sort arbejde, er det muligt via politiet at foretage ransagning mv. efter, at politiet har indhentet
en retskendelse.
Spørgsmål 13:
Vil ministeren redegøre for retsstillingen for en køber af sort arbejde, f. eks. hos en håndværker,
herunder for ansvarspådragelse og strafferammer?
Svar:
Skattekontrollovens § 13 og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, hjemler strafansvar for yderen af
»sort« arbejde. Den private køber kan undtagelsesvis straffes for medvirken til overtrædelsen ved at
aftage »sort« ydelse, hvis de objektive og subjektive betingelser for anvendelse af straffelovens al-
mindelige medvirkensregel er opfyldt. Retspraksis har anlagt en forholdsvis snæver fortolkning af
medvirken til skatte- og afgiftssvig. For en forsætlig overtrædelse er strafferammen fra bøde til
8
fængsel indtil 2 år, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og momslovens § 81, stk.3. I særlig grove
tilfælde kan straffen stige til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 289.
Den selvstændige kriminalisering af aftagelse af »sorte« ydelser er begrænset til erhvervsdriven-
de. Skattekontrollovens § 13 C kriminaliserer modtagelse af varer eller ydelser på så fordelagtige
vilkår, at der må være begrundet mistanke om, at leverandøren ikke vil opfylde sine forpligtelser
overfor skattemyndighederne. Momsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse i § 81, stk. 5. For
forsætlige overtrædelser er strafferammen bøde eller fængsel indtil 2 år.
Spørgsmål 14:
Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse over, hvor mange personer i årene 1995-2004, der er
dømt for at købe sort arbejde, fordelt efter straffens størrelse?
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål 13 kan en privat køber eventuelt straffes for medvirken til yde-
rens overtrædelse af skattelovgivningen.
Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at ud fra de registreringer, som styrelsen er i besiddelse af,
fremgår det ikke, at private aftagere af »sort« arbejde i årene 1995-2004 er blevet straffet for med-
virken til yderens overtrædelse af skattelovgivningen. For erhvervsdrivende er den relevante straf-
febestemmelse skattekontrollovens § 13 C.
I bemærkningerne til skattekontrollovens § 13 C er det anført, at »det må forventes, at bestemmel-
sen navnlig på grund af bevismæssige vanskeligheder kun vil blive anvendt i begrænset omfang.«
Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at man ikke har registrering af, at erhvervsdrivende er blevet
dømt for at købe »sort« arbejde for årene 1999 – 2004.
Spørgsmål 15:
Vil ministeren redegøre for udviklingen i Toldskats ressourcer til bekæmpelse af sort arbejde ved
gennemførelse af kontrolaktioner for årene 1995-2004?
Svar:
Der foreligger ingen præcis opgørelse af antallet af ressourcer til kontrol af sort arbejde i forhold
til andre uregelmæssigheder i skatte- og afgiftsafregningen.
For årene 2002-2004 har ToldSkat registreret ressourceanvendelsen til centrale og decentrale
iværksatte kontrolaktioner rettet imod sort økonomi i bred forstand, det vil sige aktioner rettet imod
moms- og afgiftssvig og sort arbejde, herunder skattesnyd med overførselsindkomster. Ressource-
opgørelsen er behæftet med usikkerhed, da den bygger på forskellige registre og omregningsfakto-
rer.
Disse registreringer viser, at der i årene 2002, 2003 og 2004 er anvendt henholdsvis 18, 14 og 50
årsværk til kontrolaktioner mod sort økonomi.
Udover de særlige kontrolaktioner foretages også en indsats mod sort arbejde i det almindelige
kontrolarbejde. Det samlede antal årsværk, som anvendes til bekæmpelse af sort arbejde, vil derfor
være højere end de ovenfor nævnte tal. Hertil kommer kommunale ressourcer anvendt til kontrol af
sort arbejde.
Spørgsmål 16:
Vil ministeren oplyse, hvor mange sager indenfor lovforslagets område, der er ført til domsfældel-
se i årene 1995-2004?
9
Svar:
Jeg har i relation til lovforslagets § 6 bedt Miljøstyrelsen om bidrag til besvarelsen.
Miljøstyrelsen har i relation til spørgsmålet oplyst, at styrelsen i perioden 1995 til 2000, har kend-
skab til, at der er sket domfældelse i 6 sager om overtrædelser af den tidligere bekendtgørelse om
emballager til øl og læskedrikke. Dog bemærkes, at styrelsen i perioden i et større antal sager har
anmodet politiet om tiltalerejsning. Styrelsen har imidlertid ikke modtaget afrapportering om sager-
nes afslutning ved domstolene i disse tilfælde, hvorfor det konkrete antal domfældelser ikke med
sikkerhed kan oplyses.
Det bemærkes endvidere, at alle domfældelserne er sket forud for dåseforbudets ophævelse i
2002. Der er således ikke sket domfældelse i sager efter den gældende bekendtgørelse om pant og
indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke. Der er dog rejst et mindre antal sager ved
domstolene, hvor der imidlertid endnu ikke er sket domfældelse. Som omtalt i lovforslaget forven-
tes dog en massiv indsats i forhold til overtrædelser af den gældende bekendtgørelse med de nye
tiltag, som foreslås indført med forslaget.
Told- og Skattestyrelsen fører ikke statistik over overtrædelse af de enkelte bestemmelser i skatte-
og afgiftslovgivningen, ligesom der ikke føres statistik over, om overtrædelsen er sket som led i en
»sort« økonomi. En sådan opsplitning vil kræve en manuel udsøgning, som er meget ressourcekræ-
vende. Overtrædelserne indgår i retssags- og klagestatistikken som overtrædelse af de pågældende
love.