EU's budgetprocedure - fra start til slut

Finansudvalget
FIU alm. del - Bilag 34
Europaudvalget - Info-note 113
Offentlig
Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 17. november 2004
Folketingets repræsentant ved EU
\.
: J ;Liu
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
EU's budgetprocedure - fra start til slut
Hvert år vedtager Europa-Parlamentet og Rådet et samlet budget for det kommende
finansår. Før 1970 var det alene Rådet, der var EF's budgetmyndighed. Men ved to
traktatændringer i henholdsvis 1970 og 1975 fik Europa-Parlamentet overdraget
visse budgetbeføjelser. Nu betragtes Europa-Parlamentet og Rådet som EU's bud-
getmyndigheder, mens Europa-Kommissionen er ansvarlig for budgetforvaltningen.
Budgetproceduren, som formelt set ikke har ændret sig siden midten af 1970'erne,
kan virke uigennemskuelig. Dels afviger budgetproceduren markant fra EU's sæd-
vanlige beslutningsprocedurer, og dels er budgetproceduren reguleret af både trak-
tatbestemmelser, retsakter og interinstitutionelle aftaler.
Følgende notat vil gennemgå budgetproceduren - fra start til slut - for derigennem
at belyse, hvordan EU's budget bliver til.
I. Retsgrundlaget
EF-traktatens afsnit II omhandler EU's finansielle bestemmelser, herunder regler
for vedtagelse og kontrol af EU's budget.
• Artikel 268 forskriver, at EU's budget skal balanceres
• Artikel 269 forskriver, at EU's budget skal finansieres af "egne indtægter"
• Artikel 270 forskriver, at EU's budget skal opstilles og gennemføres i hen-
hold til budgetdisciplin
Offentligt
FIU Alm.del - Bilag 34
Finansudvalget 2004-05 (1. samling)
• Artikel 271 omhandler bevilling af udgifter på budgettet og overførsel af
bevillinger
• Artikel 272 omhandler selve proceduren for budgettets vedtagelse
• Artikel 273 indeholder proceduren for et midlertidigt budget
• Artikel 274 omhandler gennemførelsen af budgettet
• Artikel 275 forskriver, at Kommissionen skal udarbejde et regnskab over
anvendelsen (gennemførelsen) af budgettet
• Artikel 276 omhandler "decharge" eller godkendelse af gennemførelsen af
budgettet
• Artikel 277 omhandler regningsenheden for budgettet
• Artikel 278 omhandler valuta- og andre finansielle transaktioner
• Artikel 279 er retsgrundlaget for vedtagelsen af regnskabsregulativer
• Artikel 280 omhandler bekæmpelse af svig
De detaljerede regler for opstilling og gennemførelse af det almindelige budget er gen-
nemført i EU's finansforordningl. Finansforordningen bekræfter EF-traktatens budget-
retlige principper og foreskriver, at undtagelserne herfra skal begrænses til de strengt
nødvendige. Den foreskriver ligeledes, at disse skal afhandles indenfor klare vedtagne
rammer.
Udover traktatbestemmelserne og finansforordningen er proceduren for vedtagelsen af
budgettet også reguleret af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen2. Formålet med en sådan aftale er at sikre en efterlevelse af
budgetdisciplinen og en forbedring af den årlige budgetprocedures forløb. Den skal lige-
ledes sikre en forbedring af det interinstitutionelle samarbejde på budgetområdet. Den
nuværende aftale omhandler dels bestemmelserne for det interinstitutionelle samarbejde
under budgetproceduren og dels gennemførelsesbestemmelserne for de finansielle over-
slag for 2000-2006.
1 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 248 af
16.9.2002].
2 EFTC 172 af 18.6.1999, s. 1. Kan hentes her: http://europa.eu.int/eur-
lex/da/treaties/seleeted/livre612.html
2
II. De finansielle overslag (perspektiver)
Siden slutningen af 1980'erne har EU's institutioner indgået flerårige budgetaftaler for
at sikre budgetdisciplin og effektivisere budgetproceduren. Disse aftaler kaldes de finan-
sielle overslag og opstiller budgetmæssige prioriteter for en længere varende periode.
Aftalen angiver et loft for, og sammensætningen af, Fællesskabets forudsigelige udgifter.
De første finansielle overslag, og den tilhørende interinstitutionelle aftale, blev indgået i
1988 og omhandlede perioden 1988-1992 (Delors-pakken I). Denne havde til formål at
frigøre de nødvendige ressourcer til den budgetmæssige gennemførelse af den europæi-
ske fælles akt. Siden da er de finansielle overslag blevet fornyet. De nuværende finan-
sielle overslag er vedtaget for perioden 2000-2006 og omhandler bl.a. finansieringen af
den seneste udvidelse af EU. De finansielle overslag for perioden 2007-2013 forhandles
for øjeblikket, og ifølge den nuværende tidsplan forventes aftalen vedtaget under det lu-
xembourgske formandskab i juni 20053.
De finansielle overslag indeholder et dobbelt loft, dels for de samlede udgifter, dels for
hver enkelt udgiftskategori. Loftet for de enkelte udgiftsområder betyder, at institutio-
nerne forpligter sig til, at en budgetpost ikke kan finansieres via midlerne til et andet ud-
giftsområde. F.eks. skal alle landbrugsordninger finansernes indenfor bevillingsloftet for
landbrugsområdet. Den nuværende aftale indeholder dog et fleksibilitetsinstrument, der
giver institutionerne mulighed for at overskride lofterne med op til 200 mio. euro årligt.
De finansielle overslag er ikke reguleret af traktaterne, og dermed kan de betragtes som
en "gensidig binding" mellem institutionerne. Ifølge de nuværende finansielle overslag
kan en aftale, der allerede er vedtaget, kun ændres efter forslag fra Kommissionen og ef-
ter vedtagelse i Europa-Parlamentet og Rådet. Såfremt ændringen er under 0,03 % af
EU's BNI, kan Rådet vedtage beslutningen med kvalificeret flertal — ellers kræves der
enstemmighed. Parlamentet beslutter med et flertal af dets medlemmer og mindst 3/5 af
de afgivne stemmer.
De Finansielle overslag 2000-2006
BEVILLINGER TI
FORPLIGTELSER
Løbende priser 2004-priser
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
1. Landbrug 41738 44530 46587 47378 49305 50431 50575
3 Europa-Parlamentet har oprettet et midlertidigt udvalg, hvis mandat er at fastlægge Parlamentets politiske
prioriteter i forbindelse med vedtagelsen af de finansielle overslag for 2007-2013. Anne E. Jensen (Ven-
stre/ALDE) blev valgt som medlem, mens Gitte Seeberg (Konservativ/EPP-ED) vil fungere som sted-
fortræder i udvalget.
3
2. Strukturpolitik 32678 32720 33638 33968 41035 41685 42932
3. Intern politik 6031 6272 6558 6796 8722 8967 9093
4. Foranstaltninger
udadtil
4627 4735 4873 4972 5082 5093 5104
5. Administration 4638 4776 5012 5211 5983 6154 6325
6. Reserver 906 916 676 434 442 442 442
7. Førtiltrædelsesstøtte 3174 3240 3328 3386 3455 3455 3455
8. Kompensation 1410 1299 1041
Bevillinger til forplig-
telser i alt:
93792 97189 100672 102145 115434 117526 118967
Bevillinger til beta-
linger i alt:
91322 94730 100078 102767 111380 112260 114740
Bevillinger til beta-
linger i % BNI
1,07% 1,08% 1,11% 1,09% 1,08% 1,06% 1,06%
Margin til uforudsete
udgifter
0,17% 0,16% 0,13% 0,15% 0,16% 0,18% 0,18%
Loft for egne indtæg-
ter
1,24% 1,24% 1,24% 1,24% 1,24% 1,24% 1,24%
Kilde: Kommissionens budgethåndbog (forkortet) 2004 Mio. EUR
Kilde: Europa-Kommissionens budgethåndbog 2004: http://europa.eu.int/comm/budget/pdf/budget/syntchif2004/da.pdf
III. EU's egne indtægter
Som nævnt overfor fremgår det af traktaten, at indtægter og udgifter i EU's budget skal
balanceres. EU har nu et system med "egne indtægter", der erstatter et tidligere system,
hvor medlemslandene betalte "kontingenter" for EF medlemskab. Det nuværende system
blev indført i 1971 og blev senest tilpasset i 20004.
EU's "egne indtægter" bliver opkrævet i medlemslandene og derefter overført til EU's
fælleskasse. Som udgangspunkt udgøres de af 4 indtægtskilder: toldindtægter, land-
brugsafgifter, en på forhånd aftalt del af medlemsstaternes momsindtægter og en pro-
centdel af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI).
Toldindtægter og landbrugsafgifter bliver betegnet som EU's traditionelle indtægtskil-
der. Alle indtægter i forbindelse med opkrævning af tariffer i forbindelse med import af
varer fra tredjelande bliver betragtet som toldindtægter. De tilhører dermed EU og ikke
de medlemslande, der opkræver dem. Landbrugsafgifter omfatter diverse afgifter pålagt
tredjelande i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, samt indtægter der stammer
4 Se Råds afgørelse 2000/597.
4
fra EU's fælles sukkerordning. Toldindtægter og landbrugsudgifter udgør tilsammen
11 % af EU's "egne indtægter".
Som nævnt er en del af medlemslandenes momsindtægter også en del af EU's "egne ind-
tægter". På nuværende tidspunkt skal medlemslandene overføre 0,5 % af alle indtægter
opkrævet via moms til EU's fælles kasse. Loftet for momsbidraget er faldende, og udgør
nu under ca. 15 af EU's "egne indtægter".
Endeligt skal medlemslande betale en procentdel af deres BNI til EU. Den procentdel er
opgjort ved at se på forskellen mellem medlemslandenes øvrige bidrag og deres budget-
forpligtelser. Dermed sikres der balance i EU's budget. Det skal i den forbindelse erin-
dres, at EU's finansielle overslag opstiller lofter for EU's "egne indtægter" såvel som for
udgifter.
Den danske andel af EU's "egne indtægter" er på ca. 16,3 mia. kroner om året og udgør
2 % af EU's budget.
5
Fordeling afEU's budget for 2004 - Indtægter I alt 99 724 millioner Euro
—Landbrugsafgifter, 1219; 1%
Andre indtægter; 805; 1% Told; 10155; 10%
Moms; 14324; 14%
BNI-indtægten; 73221; 74%
Kilde: Den Europæiske Revisionsret, november 2004
IV. Budgetproceduren
Vedtagelsen af EU's årlige budget sker inden for rammerne af de finansielle overslag, og
herudover skal EU's traktatbestemmelser samt finansforordningen overholdes. Dermed
er budgetdisciplinen sikret fra år til år. I realiteten forhandler Rådet og Europa-
Parlamentet om, hvordan midlerne indenfor hver kategori af de finansielle overslag skal
fordeles.
6
EU's budget for 2004 -Udgifter
I alt: 99 724 millioner Euro
Reserver; 442; 0%
Tiltrædelsesudligningsbeløb;
1410; 1%
Administration; 6040; 6%
Eksteme aktioner; 4951; 5%
Førtiltrædelsesstøtte; 2856;
3%
Interne politikker; 7510; 8%
Landbrug; 45693; 46%
•••••••-•
".'.".
Strukturforanstaltninger,
30822; 31%
Kilde: Den Europæiske Revisionsret, november 2004
.'.•.'.". .
EU's budget er opdelt i to kategorier: obligatoriske udgifter, som omfatter udgifter, der
allerede er blevet bevilliget, eller er nødvendige som følge af traktaten eller en retsakt
(f.eks. udgifter i forbindelse med den fælles landbrugspolitik), og ikke obligatoriske ud-
gifter, som omfatter alle øvrige udgifter. Europa-Parlamentets budgetbeføjelser er af-
hængige af, om der ved en bestemt budgetpost er tale om en obligatorisk eller ikke obli-
gatorisk udgift. Mens Rådet har det sidste ord med hensyn til de obligatoriske udgifter,
har Europa-Parlamentet det sidste ord med hensyn til de ikke obligatoriske udgifter.
Følgende tabel beskriver hvordan EU's budget bliver til - trin for trin.
Januar/februar:
Kommissionen indsam-
ler oplysningerfra in-
stitutionerne
Budgetforhandlingerne indledes ved, at samtlige institutioner
indsender udgiftsoverslag til Kommissionen.
Marts/april: Trilog- Før Kommissionen fremsætter et udkast til budget mødes Rådet,
-7
møde om budgetpriori-
teterne
Kommissionen og Europa-Parlamentet til uformelle møder kal-
det "triloger", for at diskutere deres budgetprioriteter.
Begyndelsen af maj:
Kommissionen udar-
bejder etforeløbigt
budget som oversendes
til Rådet
Det foreløbige forslag udarbejdes senest den 1. september forud
for det år, som budgettet vedrører, men i praksis udarbejdes
Kommissionens udkast i maj. Udkastet er baseret på Kommissi-
onens egne retningslinjer og resultatet af trilog-mødet.
Medio juli: Rådets 1.
behandling (læsning).
I forbindelse med Rådets 1. behandling afholdes der endnu et
trilog-møde for at diskutere Rådets 1. behandling.
Rådet kan, med kvalificeret flertal og efter forudgående udtalel-
se fra Kommissionen og relevante institutioner vedtage ændrin-
ger til Kommissionens foreløbige budget.
Efter Rådets 1. behandling bliver det foreløbige budget omdøbt
til "budgetforslag" og oversendes derefter til Europa-
Parlamentet. Fristen for oversendelse er den 5. oktober.
Oktober: Europa-
Parlamentets 1. be-
handling.
Parlamentet har 45 dage til at behandle Rådets budgetforslag.
Proceduren kan afsluttes ved 1. behandling, såfremt Parlamentet
godkender Rådets budgetforslag. Det er dog endnu ikke sket i
praksis.
I forbindelse med de ikke obligatoriske udgifter, kan Europa-
Parlamentet vedtage ændringer til Rådets budgetforslag, såfremt
etflertal afmedlemmerne stemmer for og ændringerne ligger
indenfor en årligt fastsatte maksimalsats. I forbindelse med de
obligatoriske udgifter, kan Europa-Parlamentetforeslå ændrin-
ger til budgetforslaget. Det kan Europa-Parlamentet gøre med
blot etflertal afde afgivne stemmer.
Opdelingen af udgifterne i obligatoriske og ikke-obligatoriske
har i praksis givet anledning til mange kontroverser mellem in-
stitutionerne. Denne uenighed er bl.a. blevet løst gennem vedta-
gelsen af en fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen af 30.6.19825 om forskellige foranstaltninger til
5 Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 30. juni 1982 om forskellige foran-
staltninger til sikring af en bedre afvikling af budgetproceduren: EFT C 194 af 28.7.1982, s. 1.
8
sikring af en bedre afvikling af budgetproceduren. Erklæringen
er nu integreret i den interinstitutionelle aftale. I 1970'erne ud-
gjorde de obligatoriske udgifter mere end tre fjerdedele af det
samlede budget, men andelen er med tiden blevet reduceret.
Andelen af de ikke obligatoriske udgifter er blevet stadig større,
og fordelingen er nu ca. halvt af hver.
Ændringsforslag
Samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet kan som udgangs-
punkt fremsætte ændringsforslag til de obligatoriske og ikke-
obligatoriske udgifter. Men forslagene skal stilles skriftligt og
være underskrevet af mindst 37 medlemmer eller være fremsat
på en politisk gruppes eller et udvalgs vegne. Inden forslagene
behandles på et plenarmøde skal de behandles af et relevant ud-
valg. Hvis et forslag bliver forkastet i udvalget, kan det blot be-
handles på et plenarmøde såfremt et udvalg eller mindst 37
medlemmer skriftligt anmoder herom.
Efter vedtagelse af ændringsforslagene på et plenarmøde sendes
budgetforslaget derefter retur til Rådet.
November: Rådets 2.
behandling
Rådet har 15 dage til at afslutte sin 2. behandling af budgetfor-
slaget. I forbindelse med Rådets 2. behandling afholdes der også
et trilog-møde mellem institutionerne. Såfremt der indgås en
budgetaftale i trilogen, oversendes den til Europa-Parlamentet i
forbindelse med Parlamentets 2. behandling
I forhold til de ikke obligatoriske udgifter, kan Rådet ændre el-
ler forkaste Europa-Parlamentets ændringer ved et kvalificeret
flertal.
I forhold til de obligatoriske udgifter er reglerne følgende:
• Hvis et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet ikke in-
debærer en budgetstigning for den pågældende institution
(f.eks. kan en udgiftsforhøjelse kobles sammen med en
besparelse) kan Rådet blot forkaste forslaget med et kva-
lificeret flertal. Hvis forslaget er forkastet, kan Rådet
9
ændre beløbet med kvalificeret flertal.
• Hvis et ændringsforlag indebærer en budgetstigning for
den pågældende institution, kræves der et kvalificeret
flertal i Rådet til at godkende ændringsforslaget. Også
her kan Rådet indsætte et andet beløb, såfremt der er kva-
lificeret flertal herfor i Rådet.
I forbindelse med de obligatoriske udgifter er budgetproceduren
afsluttet ved Rådets 2. behandling.
December: Europa-
Parlamentets 2. be-
handling & den ende-
lige vedtagelse
Europa-Parlamentet kan i teorien afslutte budgetforhandlingerne
ved at vedtage resultatet af Rådets 2. behandling, men ligesom
ved Parlamentets 1. behandling, er dette ikke sandsynligt. Euro-
pa-Parlamentet har ligesom Rådet 15 dage til at afslutte sin 2.
behandling.
I forbindelse med Europa-Parlamentets 2. behandling er kun de
ikke obligatoriske udgifter genstand for forhandlinger.
Såfremt Rådet har ændret eller forkastet et ændringsforslag fra
Parlaments 1. læsning, kan Parlamentet med et flertal af sine
medlemmer og 3/5 de afgivne stemmer vedtage de endelige po-
steringer. Efter afstemningen er forhandlingerne for de ikke ob-
ligatoriske udgifter definitivt afsluttet.
Europa-Parlamentet har dog også mulighed for at forkaste det
samlede budget og forlange et nyt forslag af Kommissionen.
Hertil kræves et flertal af Parlamentets medlemmer og 2/3 af de
afgivne stemmer. Såfremt det sker påbegyndes proceduren på
ny.
Europa-Parlamentets formand erklærer at budgettet er endeligt
vedtaget senest ved afslutningen af Parlamentets 2. behandling.
-10-
V. Gennemførelse af budgettet
Gennemførelsen af EU's budget sker indenfor rammerne af EF-traktatens artikel 279 og
den tidligere nævnte finansforordning. Europa-Kommissionen gennemfører budget på
"eget ansvar", men ud fra princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemssta-
terne samarbejder med Kommissionen for at sikre, at budgettet forvaltes forsvarligt. I
henhold til finansforordningen har EU's øvrige institutioner beføjelser til at gennemføre
de sektioner af budgettet, som vedrører dem selv direkte.
Ifølge Revisionsretten gennemføres 85 %, og dermed en meget stor del af budgettet, af
medlemsstaterne — især gennem forvaltning og udbetaling af støtte i forbindelse med den
fælles landbrugspolitik og strukturpolitikken (som tilsammen udgør over 75 % af EU's
samlede budget). Formelt set har Kommissionen fortsat ansvaret, men uhensigtsmæssig
gennemførelse af budgettet fra medlemsstaternes side kan straffes. Det sker ved anven-
delse af proceduren for regnskabsafslutning, hvor udbetalingerne fra EU's budget til na-
tionale regeringer korrigeres, efter at Kommissionen har foretaget sin kontrol.
Europa- Parlamentet fører kontrol med gennemførelsen af budgettet igennem et budget-
kontroludvalg. Budgetkontroludvalget behandler hvert år problemerne i forbindelse med
gennemførelsen af det løbende budget, eventuelt på grundlag af et beslutningsforslag fra
andre kompetente udvalg. Det sker inden førstebehandlingen af budgetforslaget for det
følgende regnskabsår.
VI. Budgetkontrol
Kontrol af EU's budget sker dels ved hjælp af interne finanskontrolmekanismer i Kom-
missionen og dels gennem Den Europæiske Revisionsrets undersøgelser, der ofte udføres
i samarbejde med de nationale kontrolinstanser.
Budgetkontrolproceduren påbegyndes når Revisionsrettens årsberetning offentliggøres i
november i forbindelse med et møde i Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg. I henhold
til traktaten skal Revisionsretten revidere regnskaberne over gennemførelsen af EU's bud-
get, og Rettens rapporter indeholder alle uregelmæssigheder og tilfælde af formodet svig.
6 Revisionsretten blev oprettet ved Bruxelles-traktaten af 22. juli 1975 og påbegyndte sit virke i oktober
1977. Den har hjemsted i Luxembourg. Ved Maastricht-traktaten blev Revisionsretten etableret som en
"institution".
Den endelige kontrolfase udgøres af dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet hvert
år skal godkende (give decharge for) Kommissionens gennemførelse af budgettet. De-
charge skal gives senest den 30. april det følgende år. Dechargeproceduren i Europa-
Parlamentet sker på grundlag af en henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvali-
ficeret flertal. Kommissionen har pligt til at rette sig efter Parlamentets bemærkninger
om anvendelsen af bevillingerne.
Oversigt over dechargeproceduren
Kommissionen præsenterer årsregnskabet for det foregående regnskabsår
for Rådet, Europa-Parlamentet og Revisionsretten (maj).
Revisionsretten undersøger regnskaberne til revisionserklæringen og til års-
beretning for det foregåendes regnskabsår (maj).
Revisionsretten præsenterer årsberetningen for det foregående regnskabsår
(november)
Rådet vedtager en henstilling om decharge med kvalificeret flertal (januar)
Parlamentet vurderer Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring
Parlamentets budgetkontroludvalg forbereder udkast til dechargeresoluti-
onen (februar)
Parlamentets afstemning om decharge (marts/april)
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (kendt som OLAF) er en uafhængig in-
stans i Kommissionen, der har ansvaret for bekæmpelse af svig med EU-midler i alle in-
stitutioner. Derudover har den også ansvaret for koordineringen af arbejdet mellem de
ansvarlige organer i medlemsstaterne.
OLAF organiserer et tæt og regelmæssigt samarbejde mellem medlemsstaternes myndig-
heder med henblik på at koordinere deres aktiviteter i forbindelse med finansforvaltning.
OLAF bistår medlemsstaterne i deres bekæmpelse af bedrageri ved, så vidt muligt, at
-12-
yde dem den nødvendige støtte og stille deres faglig viden til rådighed. Den medvirker
ved tilrettelæggelsen af strategien for bedrageribekæmpelsen i Den Europæiske Union
og tager de initiativer, der er nødvendige for at udbygge den pågældende lovgivning.
VII. Andre finansieringsmekanismer
EU's politikker finansieres som hovedregel over EU's budget, men det er også muligt
for medlemsstaterne at afholde visse udgifter uden om selve budgettet. Det sker typisk i
forbindelse med EU's mellemstatslige samarbejde. F.eks. bliver udgifter til operationer,
der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, ikke finansieret over EU's budget,
men bliver finansieret af bidrag fra medlemsstaterne. Da Danmark har et forbehold på
dette område, skal Danmark ikke finansiere disse udgifter.
Ifølge EU-traktatens artikel 28 vil udgifterne, der ikke afholdes over EU's budget, afhol-
des af medlemsstaterne efter en fordelingsnøgle baseret på bruttonationalindkomsten,
medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse. En medlemsstat der har
afgivet en formel erklæring om, at landet ikke ønsker at deltage i en pågældende aktion,
er ikke forpligtet til at bidrage til finansieringen heraf.
Også i forbindelse med EU's mellemstatslige retspolitik (politisamarbejdet og samarbej-
det inden for strafferetten) er det muligt at finansiere projektet uden om EU's almindeli-
ge budget.
Ifølge EU-traktatens artikel 41 skal aktionsudgifter i forbindelse med den mellemstatsli-
ge retspolitik dog som udgangspunkt afholdes over EU's budget, medmindre Rådet træf-
fer anden afgørelse med enstemmighed. I tilfælde, hvor udgifterne ikke afholdes over De
Europæiske Fællesskabers budget, afholdes de af medlemsstaterne efter samme forde-
lingsnøgle som nævnt ovenfor.
Med venlig hilsen
Mongin Forrest
-13-
Hvis du vil vide mere:
Oplysninger om budgetproceduren i forfatningstraktaten kan læses i COSAC's
halvårlige rapport udgivet i november 2004. Rapporten kan downloades her:
http://www.cosac.org
Oplysninger fra Europa-Parlamentet
• Europa-Parlamentets budgetudvalg
Websted: http://www.europarLeu.int/comparl/budg/default_en.htm
Danske medlemmer: Anne E. Jensen, Anders Samuelsen
• Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg
Websted: http://www.europarLeu.int/comparl/cont/site/default_en.htm
Danske medlemmer: Mogens Camre, Ole Krarup, Dan Jørgensen
Danske stedfortræder: Jens-Peter Bonde, Gitte Seeberg
• Europa-Parlamentets midlertidige udvalg om de finansielle overslag (EU 2007-2013)
Websted: http://www.europarLeu.int/comparl/tempcom/finp/default_en.htm
Danske medlemmer: Anne E. Jensen
Danske stedfortræder: Gitte Seeberg
Oplysninger fra Rådet
• Økofin-Rådet som forbereder og vedtager (sammen med Europa-Parlamentet) budgettet
for Den Europæiske Union
Websted: http://ue.eu.int/cms3_fo/showPage.asp?id=250&lang=da
EU-Oplysningens websted om Økofin med links til mødekonklusionerne og dokumenter
fra Europaudvalget: http://www.euo.dk/dokumenter/raadet/raadsmoeder/oekofin/
Oplysninger fra Europa-Kommissionen
• Europa-Kommissionens General Direktorat for Budgettet
Websted: http://europa.eu.int/comm/budget/index_en.htm
• Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
Websted: http://europa.eu.int/comm/anti_fraud/index_da.html
• Faktablade om budgettet (Scadplus): http://europa.eu.int/scadplus/leg/da/s27000.htm
Revisionsretten
• Websted: http://www.eca.eu.int/index_da.htm
• Revisionsberetninger og udtalelser:
http://www.eca.eu.int/audit_reports/audit_reports_index_da.htm
- 14 -