Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

„p4iN
y
h
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K.
MODTAGET
7 NU. 2004 /
Den Central6 luic:verii
Dato:
Retsudvalget
L 110 - Bilag 1
Offentlig
Kontor:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.:
+ bilag
Afsendt me-
E-Post Rifrati
Procesretskontoret
Ketilbjørn Hertz
2004-743-0035
KHE21483
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter og retsplejeloven
(Nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager) (L 110) sendes vedlagt i 5 ek-
semplarer de modtagne høringssvar vedrørende Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om
reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene) for så vidt angår forslagene om rets-
afgifter, som lovforslaget i vidt omfang bygger på, tillige med en kommenteret høringsover-
sigt.
Lene Espersen
1
Lars Hjortnæs
Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: jm@jm.dk
DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk
Offentligt
L 110 - Bilag 1
Retsudvalget 2004-05 (1. samling)
A-
....
,,,sN
'UN?
s.?,,..
.
'3.
z t,'
-, -I
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Dato 16. november 2004
Kontor: Procesretskontoret
Sagsnr.: 2004-743-0035
Dok.: KHE21476
KOMMENTERET OVERSIGT
over
Høringssvar vedrørende Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile
retspleje III (Adgang til domstolene) for så vidt angår forslagene om retsafgifter
I. Høringen
Betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene) (heref-
ter "betænkningen") har været sendt til høring hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ål-
borg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Dommerforeningen, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Ad-
vokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for
Menneskerettigheder, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kom-
mune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Finansrådet,
Realkreditrådet, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk
Handel & Service, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Danske
Entreprenører, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske
Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i
Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund,
Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Foreningen af
Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Københavns Retshjælp, Århus Retshjælp, Dan-
ske Mediers Forum, Dansk Journalistforbund, Landbrugsrådet, Foreningen af Registrerede Revi-
Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: jrnrAm.dk
DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk
sorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselskabers Forening, Boligselskabernes
Landsforening og Lejernes Landsorganisation.
Denne høringsoversigt medtager høringssvar vedrørende de dele af betænkningen, der angår
forslagene om retsafgifter.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Dommerforeningen tilslutter sig Retsplejerådets forslag. Præsidenterne for retterne i Århus,
Odense, Ålborg og Roskilde tilslutter sig Dommerforeningens høringssvar.
Realkreditrådet udtrykker overordnet anerkendelse af den linje, der tilsigtes med betænknin-
gen, idet der i takt med udviklingen og den måde, hvorpå borgere og virksomheder tilrettelægger
deres aktiviteter er behov for en smidigere tilgang til domstolene. Især kapitlerne 6 og 7 om hen-
holdsvis retsafgifter i civile sager og sagsomkostninger rummer en tiltrængt og velkommen om-
stilling til de realiteter, der gør sig gældende for virksomheder og borgere, der får behov for at få
prøvet sager ved domstolene.
HTS Interesseorganisation er grundlæggende meget tilfreds med de tiltag, Retsplejerådet læg-
ger op til, særligt for så vidt angår retsafgifter, tilkendelse af sagsomkostninger og småsagspro-
ces. Det er HTS-I's opfattelse, at disse tiltag vil medvirke til at gøre domstolsbehandlingen af
tvister mere attraktiv for erhvervslivet, bl.a. fordi omkostningsniveauet vil komme til at stå i bed-
re forhold til sagens reelle værdi for parterne, end tilfældet er nu.
Dansk Byggeri ser overordnet positivt på de tiltag, der er skitseret i betænkningen.
Dansk Arbejdsgiverforening finder, at der generelt er tale om fornuftige og velafbalancerede
ændringsforslag.
Dansk Journalistforbund ser mange positive tiltag i betænkningen og anfører, at mange af
forslagene giver borgerne en reel mulighed for at benytte domstolene til at få afgjort en tvist — en
mulighed, der efter forbundets opfattelse for mange ikke eksisterer i dag. For borgerne er det
væsentligt med en hurtig og billig retsafgørelse.
Foreningen af Registrerede Revisorer kan overordnet tilslutte sig betænkningens generelle
sigte mod at lette borgernes adgang til domstole.
2
2. Retsafgifter
Dommerforeningen anfører, at Retsplejerådets forslag til ændring af retsafgiftsloven ikke på
samme måde som forslaget til regler om småsagsproces er knyttet til en forudsætning om en
strukturreform eller til forudsætninger om gennemførelse af andre af rådets forslag. Foreningen
tilslutter sig den kritik af de gældende regler, som betænkningen rejser, og henstiller, at rådets
forslag til ændring af retsafgiftsloven snarest søges gennemført. Præsidenterne for retterne i
Århus, Odense, Ålborg og Roskilde tilslutter sig Dommerforeningens høringssvar.
Advokatrådet støtter Retsplejerådets forslag om væsentlige ændringer i de gældende regler i
retsafgiftsloven. Advokatrådet finder imidlertid ikke forslagene tilstrækkelige til at afværge
kritik af det danske retsafgiftssystem. Advokatrådet påpeger, at tilsvarende eller sammenligne-
lige systemer ikke praktiseres i noget andet land, som Danmark normalt sammenligner sig
med. Advokatrådet anbefaler, at der foretages en gennemgribende reform af retsafgiftsloven
med henblik på en enkel og gennemsigtig gebyrstruktur med faste, lave gebyrer for adgang til
domstolene, eksempelvis som i Sverige eller eventuelt i England.
Advokatrådet bemærker, at der ikke er grund til at antage, at afskaffelse af retsafgifter vil
medføre de urimeligheder, der omtales af Retsplejerådet, herunder urimelige sagsanlæg og
oppustning af sagsgenstanden. Advokatrådet peger på, at en retssag i alle praktiske henseender
kun anlægges, når anden udvej ikke har udsigt til at føre til et tilfredsstillende resultat. I den
forbindelse peger Advokatrådet på, at retsafgiften i Sverige er af meget beskeden karakter, og
at Advokatrådet ikke er bekendt med, at der i den anledning er opstået større pres på de sven-
ske domstole eller urimelig oppustning af sager. Advokatrådet fremhæver, at det er et overve-
jende politisk spørgsmål, om der skal fastsættes retsafgifter i Danmark, og i så fald størrelsen
heraf. Det er for Advokatrådet vigtigt at fastslå, at retsafgifternes eneste reelle formål er at
bidrage til finansieringen af statsbudgettet. Om et sagsanlæg ved domstolene skal være et be-
skatningsobjekt, beror alene på en politisk vurdering, og der er efter Advokatrådets opfattelse
ingen grund til at fastholde de nuværende retsafgiftsregler ud fra retlige overvejelser eller ud
fra et hensyn til domstolenes arbejdsvilkår.
Advokatrådet fremhæver, at der med meget få undtagelser gælder et gratisprincip eller et prin-
cip om faste gebyrer vedrørende borgernes adgang til tvistløsning hos offentlige myndigheder
eller nævn. Advokatrådet finder det uheldigt, at statsmagten har valgt at fravige dette princip
for så vidt angår borgernes grundlovssikrede adgang til domstolsprøvelse af privatretlige tvi-
ster. De eksisterende forhold bidrager efter Advokatrådets opfattelse allerede ud fra omkost-
ningsmæssige grunde til at vælge voldgift, i alt fald i større sager, og i øvrigt fravælge domsto-
lene som tvistløsningsorgan.
3
Advokatrådet fremhæver endvidere Retsplejerådets forslag om at nedsætte retsafgiften for bl.a.
sager om prøvelse af forvaltningsmyndigheders afgørelser. Baggrunden for forslaget er hensy-
net til, at borgerne kan udøve deres grundlovssikrede ret til prøvelse heraf. Advokatrådet be-
mærker, at kernen i den dømmende magts opgaver traditionelt antages at være løsning af pri-
vatretlige tvister (og idømmelse af straf). De hensyn, der taler for en lav retsafgift i sager om
myndighedsudøvelse, gør sig efter Advokatrådets opfattelse også gældende for andre sager ved
domstolene.
Advokatrådet kan ikke støtte Retsplejerådets forslag om en forhøjelse af retsafgiften for be-
handling af ankesager. En ankesag er en prøvelse af en allerede truffet afgørelse, og der er
således et fundament for ankeinstansens stillingtagen, hvorfor arbejdsbyrden for ankeinstansen
almindeligvis er mindre end i førsteinstanssager.
Advokatrådet er uenig i Retsplejerådets forslag om, at udgiften til retsafgift for begge instanser
i en ankesag som udgangspunkt skal betales af den, der taber sagen i ankeinstansen. Advokat-
rådet anfører, at i de tilfælde, hvor ankeinstansens ændring af førsteinstansens afgørelse beror
på en anden vurdering af de samme forhold, som blev prøvet i første instans, er det ikke rime-
ligt at overvælte udgiften til førsteinstanssagens (urigtige) afgørelse på den part, som fik med-
hold i første instans, men som nu taber sagen. Beror ankeinstansens afgørelse derimod på nye
forhold, kan førsteinstansens afgørelse have været korrekt, men det er i den situation ikke ri-
meligt, at den, der har vundet sagen i første instans, senere skal betale for behandlingen i både
første og anden instans. Advokatrådet finder, at disse forhold med fordel kunne afbalanceres
ved en regel om, at retsafgiften tilbagebetales til den, der har appelleret sagen og får medhold.
Advokatrådet anfører, at det bør slås fast i retsafgiftsloven, at det er påstanden i sagen, som er
grundlaget for retsafgiftsberegningen, og ikke en mere eller mindre sikker hypotese over sa-
gens økonomiske betydning. Advokatrådet anfører i den forbindelse, at domstolene har udvik-
let en praksis, hvor der ved retsafgiftsberegningen indfortolker forudsætninger for stillingtagen
til påstanden, frem for at lægge vægt på påstanden i stævningen, som ifølge retsplejelovens §
228 er det faste udgangspunkt for retsafgiftens beregning. Dette medfører, at anerkendelsespå-
stande i dag reelt ikke anerkendes som sager uden økonomisk værdi.
Forbrugerrådet tilslutter sig Retsplejerådets forslag om, at retsafgiften i sager med en økono-
misk værdi indtil 50.000 kr. sættes til 500 kr., ligesom Forbrugerrådet er enige i, at denne retsaf-
gift både skal gælde for småsagsprocessen og sager efter almindelige procesregler, således at
valget mellem de forskellige behandlingsformer er afgiftsneutral. Forbrugerrådet finder det posi-
- 4 -
tivt, at retsafgiftens størrelse begrænses i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse, men finder
Retsplejerådets forslag om et maksimum på 4.000 kr. i disse sager for højt.
Forbrugerrådet tilslutter sig forslaget om, at 1
/ 4 af retsafgiften bliver betalt ved sagsanlægget,
mens 3/4 betales ved domsforhandlingen, således at selve betalingsformen udgør et incitament til
kun at fortsætte, når der er grund dertil.
Landsorganisationen i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund anfører i relation til forslaget om, at retsafgiften i ankesager i
landsretten skal være 50 pct. højere end i første instans, at det af hensyn til at sikre materielt rig-
tige og ensartede afgørelser ofte er nødvendigt for de faglige organisationer at iværksætte anke,
hvilket efter organisationernes opfattelse modvirkes af forslaget.
Dansk Journalistforbund anfører, at det er urimeligt, at retsafgifterne er fiskalt begrundet, som
tilfældet er i dag. Forbundet ser yderst positivt på, at retsafgifterne nedsættes for de fleste sagers
vedkommende. Det vil medføre, at domstolene reelt bliver mere tilgængelige, hvilket er nødven-
digt i et demokratisk samfund, og den større adgang til domstolene medfører en bedre opfyldelse
af reglerne i Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 6.
Dansk Journalistforbund anfører, at det påtænkte afgiftsniveau for sager med krav indtil 50.000
kr. sammen med den foreslåede særlige småsagsproces vil medføre, at borgerne ser domstolene
som en reel konfliktløsningsmulighed. Journalistforbundet støtter endvidere forslaget om, at rets-
afgiften maksimalt er 4.000 kr. i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse.
Dansk Journalistforbund anfører, at den foreslåede opdeling af retsafgiften på en afgift for sags-
anlæg og en afgift for domsforhandlingen giver et godt incitament for parterne til at forlige sa-
gen, hvilket vil medføre en kortere behandlingstid ved domstolene. Forbundet finder, at forslaget
om, at en tredjedel af retsafgiften for domsforhandlingen tilbagebetales, hvis en sag i første in-
stans afgøres uden dom, ved udeblivelsesdom eller ved, at sagsøgte tager bekræftende til genmæ-
le, vil være et incitament til at få sagen afsluttet uden at belaste domstolene med at skrive en
dom. Det er dog væsentligt, at der også findes retspraksis vedrørende førsteinstanssager af hen-
syn til offentlighed i retsplejen.
Foreningen af Registrerede Revisorer finder, at det bør overvejes at reducere retsafgifterne ud
over det, der foreslås af Retsplejerådet. Selv med Retsplejerådets forslag til nedsættelse af retsaf-
gifterne, kan det frygtes, at retsafgifterne vil være en barriere for at få prøvet spørgsmål ved
domstolene, som ellers naturligt hører under disse.
- 5 -
III. Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene
Der er i høringssvarene meget bred tilslutning til den nedsættelse og omlægning af retsafgifter-
ne, som Retsplejerådetforeslog i betænkningen.
Retsplejerådet harpeget på tre situationer, hvor selve størrelsen afde gældende retsafgifter efter
Retsplejerådets opfattelse er problematisk. Det drejer sig om sager om mindre krav, sager om
prøvelse af myndighedsudøvelse og detforhold, at der i dag ikke er noget maksimum for, hvor
stor retsafgiften kan blive. Retsplejerådetsforslag går ud på, at retsafgiften i sager om krav på
højst 50.000 kr. fastsættes til 500 kr., at retsafgiften i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse
maksimalt kan udgøre 4.000 kr., og at retsafgiften i andre sager højst kan udgøre 100.000 kr.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed bortsetfra, at sidstnævnte maksimum efter
en samlet vurdering afforslagets økonomiske konsekvenserforeslåsfastsat til 150.000 kr.
Særligt med hensyn til detforeslåede maksimum på 4.000 kr.for retsafgiften i sager om prøvelse
af myndighedsudøvelse bemærkes, at der i dag heller ikke i sager om prøvelse af myndighedsud-
øvelse gælder noget maksimum for retsafgiften. Retsafgiften kan derfor efter de gældende regler
udgøre endog meget betydelige beløb.
Med hensyn til Retsplejerådetsforslag om atforhøje retsafgiftenfor ankesager i landsretten med
50 pct. iforhold til retsafgiftenfor retssager iførste instans bemærkes, at lovforslaget i overens-
stemmelse med regeringens skattestop viderefører de gældende regler, hvorefter retsafgiften for
anke til landsretten er den samme som retsafgiftenfor en retssag iførste instans, dog mindst 750
kr.
I relation til det, Advokatrådet har anført om opgørelse afsagens værdi, bemærkes, at det med
lovforslagetforudsættes, at der ved opgørelsen afsagens værdi iforbindelse med beregningen af
retsafgift lægges vægt på den konkrete påstand i sagen og ikke på, hvad der forudsætningsvis
skal tages stilling til, jf bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr. I (forslaget til retsafgiftslovens
§ 3, stk. 1).
Det bemærkes endelig, at Retsplejerådet har overvejet, om retsafgiften for en ankesag, hvor ap-
pellanten får medhold, bør tilbagebetales, men ikke har fundet grundlag herfor, undtagen i de
tilfælde, hvor sagen hjemvises til fornyet behandling i tidligere instans, jf betænkningen side
247-248. Retsplejerådet henviser bl.a. til, at et ændret resultat efter anke i mange tilfælde kan
henføres til den måde, parterne har tilrettelagt sagen på i de respektive instanser. Justitsministe-
riet kan tilslutte sig Retsplejerådets synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse
hermed.
- 6 -
IV. Lovforslaget
Lovforslaget bygger i vidt omfang på Retsplejerådets forslag i betænkningen og har således føl-
gende grundelementer til fælles med Retsplejerådets forslag:
• Retsafgiften i sager om krav på højst 50.000 kr. fastsættes i alle tilfælde til 500 kr.
• Der fastsættes et absolut maksimum for retsafgiften.
• Der fastsættes et maksimum for retsafgiften i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse på
4.000 kr.
• Retsafgiften omlægges, sådan at en stone del af den samlede afgift først betales for domsfor-
handlingen (eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor).
Lovforslaget adskiller sig fra Retsplejerådets forslag på følgende punkter:
• Retsplejerådet foreslog, at retsafgiften for anke til landsretten skulle være 50 pct. højere end
retsafgiften for en retssag i første instans. Lovforslaget viderefører i overensstemmelse med
regeringens skattestop de gældende regler, hvorefter retsafgiften for anke til landsretten er den
samme som retsafgiften for en retssag i første instans, dog mindst 750 kr.
• Retsplejerådet foreslog, at det absolutte maksimum for retsafgiften skulle være 100.000 kr. i
første instans. Dette maksimum foreslås i lovforslaget fastsat til 150.000 kr.
• Retsplejerådet foreslog, at en fjerdedel af den samlede retsafgift skulle betales ved sagens
anlæg, mens tre fjerdedel skulle betales for domsforhandlingen (eller skriftlig behandling, der
træder i stedet herfor). I lovforslaget foreslås, at halvdelen af den samlede retsafgift skal beta-
les ved sagens anlæg og halvdelen for domsforhandlingen (eller skriftlig behandling, der træ-
der i stedet herfor).
Retsplejerådets forslag indebar desuden, at retsafgiften i visse sager ville stige i forhold til de
gældende regler. Det gjaldt sager om servitutter, for hvilke der ikke svares vederlag, mortifikati-
on, ejendomsdom og dødsformodning, hvor Retsplejerådet foreslog at forhøje afgiften fra 400 kr.
til 500 kr. Endvidere indebar den afgiftsskala, som Retsplejerådet foreslog for almindelige rets-
sager med økonomisk værdi, for visse sagers vedkommende (sager med en værdi mellem 50.001
kr. og 63.500 kr. og sager med en værdi mellem 100.000 kr. og 105.500 kr.) en afgiftsstigning i
forhold til de gældende regler.
Lovforslaget viderefører retsafgiften på 400 kr. for sager om servitutter, for hvilke der ikke sva-
res vederlag, mortifikation, ejendomsdom og dødsformodning, og er endvidere udformet sådan,
at retsafgiften i alle andre sager nedsættes eller videreføres uændret.
- 7 -
Ak
PRÆSIDENTEN FOR ØSTRE LANDSRET
Den 18. maj 2004
J.nr. 40A-3/2004
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
modt.
19 MAJ 2004
Ved skrivelse af 13. januar 2004 (sagsny. 2003-740-0247) har Justitsministeriet anmodet om en
udtalelse om Retsplejerådets betænkning nr.1436/2004 om adgang til domstolene.
Landsretten har ved skrivelser af 9. februar 2004 udtalt sig om rådets forslag til en forenklet
inkassoproces og har ved skrivelse af 22. april 2004 afgivet en supplerende udtalelse om autori-
serede inkassovirksomheders adgang til at møde for andre i sager om betalingspåkrav og under
udlægsforretninger, hvis der ikke skal foregå forhandling om en tvist.
Retsplejerådets øvrige forslag har været drøftet på to plenarmøder for landsrettens dommere.
Drøftelsen er sket på grundlag af de tidligere drøftelser om Småsagsudvalgets betænkning nr.
1341/1997, der førte til landsrettens udtalelse af 12. december 1997 (Justitsministeriets sag nr.
1994-793/0009), af Retsplejerådets udtalelse af 26. februar 1998 om denne betænkning nr.
1341/1997samt af den nu foreliggende betænkning nr. 1436/2004.
Jeg skal herefter udtale følgende:
Der var under drøftelsen enighed om, at retsmidlet mod domme afsagt efter de foreslåede reg-
ler om småsagsproces bør være anke, ikke kære. Landsretten er således enig med rådets min-
dretal af de grunde, der er anført af dette i betænkningen (side 460).
Landsretten kan ganske tiltræde flertallets side 448 tilkendegivne opfattelse, hvorefter private
straffesager, jf. retsplejelovens § 88, som følge af disses særlige karakter bør være undtaget fra
småsagsproces.
Således som sagen foreligger nu, finder landsretten ikke anledning til at fremkomme med yder-
, -
?/ - /
ligere bemærkninger om småsagsprocessen. JUSTETSMINISTERIET s
Lovafdeling
1
Bredgade 59, 1260 København K. Tlf. 33 97 02 00 (Fax 33 14 58 22) Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
Heller ikke betænkningens øvrige forslag, herunder forslagene vedrørende sagsomkostninger
og betænkningens bemærkninger herom side 303 f, giver landsretten anledning til bemærknin-
ger. Det er dog i tilknytning til udtalelserne om vigtigheden af, at afgørelser om sagsomkost-
ninger nærmere begrundes, under landsrettens drøftelse blevet anført, at det er en forudsæt-
ning, at der fra parternes side senest ved domsforhandlingen foreligger behørig dokumentation
for afholdte sagsomkostninger.
Domstolsstyrelsen modtager kopi af denne skrivelse.
Ziegler/
40A-03/2004
Sidelaf?
G
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
J.nr. 40A-VL-3-04
Den 07-04-04
I et brev af 13. januar 2004 (Sagsar. 2003-740-0247) har Justitsministeriet anmodet om en
udtalelse om Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om refoini af den civile retspleje III
(Adgang til domstolene).
For så vidt angår den del af betænkningen, der vedrører Retsplejerådets forslag til en forenklet
inkassoproces, skal jeg henvise til min udtalelse af 9. februar 2004.
For så vidt angår betænkningen i øvrigt skal jeg udtale følgende:
Spørgsmålet har været drøftet med landsrettens dommere på et plenarmøde den 2. april 2004,
og jeg skal herefter meddele, at Vestre Landsret heller ikke har bemærkninger til
Retsplejerådets betænkning i øvrigt.
En kopi af denne udtalelse er sendt til Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
uliek
fg.
Justitsrni.niRteriets
Lovaideiing
c,
Gråbrødre Kirkestræde 3, 8800 Viborg Tlf. 86 62 62 00 (Telefax 86 62 63 65) www.vestrelandsret.dk
Københavns Byret Akt.nr.
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
tint Mdt
27 APk 2904
Angående høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til
domstolene. (Betænkning nr. 1436/2004).
J.nr. 2003-740-0247.
Ved skrivelse af 13. januar 2004 har Justitsministeriet anmodet om en
udtalelse om ovennævnte. Byretten har ved skrivelse af 16. februar 2004
meddelt, at man ingen bemærkninger har til den del af betænkningen, der
vedrører forslag til en forenklet incassoproces.
Københavns Byret kan nu oplyse, at man heller ikke har bemærkninger
til de øvrige elementer i betænkningen.
Med venligh411s/en
/2
Søregi A elsen
-
JUSTITSMINISTERIETS
Lovafdeling
- Lto - 7
4RKS DOMSL
Præsidenten
Domhuset, Nytorv
1450 København K.
Tlf. 33 44 80 00
Fax 33 44 84 88
CVR 21 65 95 09
HWO1066o/Sagsbeh. HwO
J.nr. 09.2004-4.3
Deres j.nr.
26. april 2004
RETTEN I AALBORG Aktinr.
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 Kobenhavn K
SHJ13314/Sagsbeh. SHJ
J.nr. 09.2004-1.27
Deres j.nr. 2003-740-0247
Jmt. modt.
13 MAJ 2004
I brev af 13. januar 2004 har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse
om Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile
retspleje III (Adgang til domstolene). Ved brev af 12. februar 2004 er be-
mærkninger til Retspiejerådets forslag til en forenklet inkassoproces med-
delt.
For så vidt angår betænkningen i øvrigt kan jeg på egne vegne og vegne
Præsidenterne for retterne i Århus, Odense og Roskilde meddele, at vi er
bekendt med Dommerforeningens høringssvar, som vi kan tilslutte os.
Med venlig hi .e
Ida Heide-Jør e
retspræside
JUSTITSMINISTERIETS
Lovafdeling
,20()3 -
'IRKS ocit4ts
Præsidenten
Badehusvej 17
9000 Aalborg
Tlf. 96 30 70 00
Fax. 96 30 70 08
CVR-nummer 21-65-95-09
12. maj 2004
Domstolsstyrelsen
Jrnt. Mcit
—4 MAJ 2004
Justitsministeriet
Procesretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene
Justitsministeriet har ved brev af 13. januar 2004 anmodet Domstolsstyrel-
sen om bemærkninger til Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om re-
form af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).
Styrelsen er efterfølgende ved Justitsministeriets brev af 24. februar 2004
blevet bedt om at udarbejde materiale vedrørende de økonomiske konse-
kvenser af Retsplejerådets anbefalinger til brug for forberedelsen af lovfor-
slag m.v. Denne henvendelse vil blive besvaret særskilt efter aftale med
Budget- og Planlægningskontoret.
Domstolsstyrelsen afgav den 17. februar 2004 høringssvar om Retsple-
jerådets forslag til en forenklet inkassoproces (betænkningens kapitel 10
samt de dele af lovudkastet i betænkningens kapitel 12, der vedrører beta-
lingspåkrav).
Domstolsstyrelsen kan for så vidt angår den resterende del af betænkningen
generelt tilslutte sig Retsplejerådets forslag med de nedenfor anførte be-
mærkninger.
Retsafgifter og sagsomkostninger (betænkningen, kapitel 6 og 7)
Forslagene om henholdsvis retsafgifter og sagsomkostninger vil hver især
medføre en vis merbelastning af domstolene. Dette gælder navnlig forslage-
ne om tilbagebetaling af retsafgift og om udførligt begrundede sagsomkost-
ningsafgørelser. Det er ikke muligt at opgøre det nærmere omfang af denne
merbelastning.
Retshjælp (betænkningen. kapitel 8)
Administrationskontoret
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf. 70 10 33 22
Fax 70 10 44 55
post@domstolsstyrelsen.dk
CVR nr. 21-65-95-09
Jeres j.nr. 2003-740-0247
MBR10674/Sagsbeh. MBR
J.nr. 02.01.01.2004-5.22
3. maj 2004
Justitsministeriets
Lovafdeling
\ \*.-", ---
?...2"C"
;-
Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til Retsplejerådets forslag om
Side 2/5
ændring af reglerne om retshjælp.
Fri proces og retshjælpsforsikring(betænkningen, kapitel 9)
Retsplejerådets forslag om ændrede regler på området for fri proces og rets-
hjælpsforsikring har vidtrækkende økonomiske og administrative konse-
kvenser for navnlig Procesbevillingsnævnet.
Procesbevillingsnævnet
Procesbevillingsnævnet har ved brev af 1. april 2004 til Domstolsstyrelsen
fremsat bemærkninger til betænkningen. Brevet med bilag er vedlagt dette
høringssvar.
Det fremgår af Procesbevillingsnævnets brev, at Procesbevillingsnævnet tid-
ligere overfor Justitsministeriet har udtalt, at et uafhængigt organ af denne
karakter kan anses for egnet til at behandle klager vedrørende fri proces.
• Vederlæggelse af nævnsmedlemmer
Procesbevillingsnævnet har bemærket, at Retsplejerådets forslag ikke be-
skriver, om foiniandskabet for fri proces-afdelingen skal varetages af en en-
kelt person (med en suppleant), der i lighed med, hvad der gælder for Pro-
cesbevillingsnævnets foiuiand, fritages for tjeneste i formandsperioden, eller
om foimandens opgaver forventes fordelt på en formand og en række næst-
formænd.
Domstolsstyrelsen finder det på den baggrund ikke muligt nøjagtigt at fast-
slå, hvad udgifterne til vedlæggelse af formanden i en ny afdeling i Proces-
bevillingsnævnet vil blive.
Domstolsstyrelsen finder imidlertid under de nedenfor angivne forudsætnin-
ger skønsmæssigt at kunne fastslå, at udgifterne til aflønning af foimanden
og de øvrige nævnsmedlemmer vil komme til at ligge i intervallet 1 - 1,2
mio. kr. årligt (i 1. april 2004-niveau).
Hvis formandsskabet skal varetages af en foimand, hvis hovedbeskæftigelse
er i nævnet, og som derfor skal fritages for sin tjeneste i landsretten i for-
mandsperioden, vil de samlede udgifter til vederlæggelsen af nævnsmedlem-
merne efter Domstolsstyrelsens beregninger udgøre ca. 1,2 mio. kr. årligt.
Domstolsstyrelsen har herved taget udgangspunkt i de nugældende takster
for aflønning af Procesbevillingsnævnet og i en aktivitet på 40 årlige møder
med behandling af 25 sager på hvert møde.
Hvis der derimod vælges en model, hvor foimanden ikke har sin hovedbe-
skæftigelse i nævnet, bør formanden aflønnes særskilt for det arbejde, der er
Side 3/5
forbundet med fonnandskabet.
Hvis foimandskabet vil kræve dobbeltforbrug af timer pr. møde i forhold til
de øvrige medlemmer, vil denne model - med udgangspunkt i de samme
takster og med en honorering af formandens arbejde ved en anvendelse af
kvotatimelønnen for lønramme 39 - efter Domstolsstyrelsens beregninger
medføre samlede årlige udgifter til vederlæggelsen af nævnsmedlemmerne
på ca. 1 mio. kr.
Domstolsstyrelsen finder det imidlertid nærliggende at overveje en model,
hvor foiniandsskabet varetages af en foiinand og en eller flere næstfor-
mænd.
Med udgangspunktet i en forventning om ca. 40 nævnsmøder årligt vil et
formandsskab, der varetages af en formand og en eller flere næstformænd
formentlig være bedre foreneligt med varetagelsen af formandens og næst-
fonnændenes hovedstillinger. Varetages fonnandsskabet af eksempelvis en
formand og to næstformænd vil mødehyppigheden for hver enkelt kunne re-
duceres til lidt over 1 møde månedligt.
En sådan model vil efter Domstolsstyrelsens beregninger ligeledes medføre
samlede årlige udgifter på ca. 1 mio. kr.
• Procesbevillingsnævnets sekretariat
Procesbevillingsnævnet finder det under alle omstændigheder naturligt, at
personale- og budgetansvar for det samlede nævn placeres hos den højeste-
retsdommer, der er formand for Procesbevillingsnævnet, således at forman-
den for fri proces-afdelingen ikke pålægges et selvstændigt ansvar for bud-
get og personale i fri proces-afdelingen.
Procesbevillingsnævnets vurdering af de personalemæssige ressourcer, som
Retsplejerådets forslag vil kræve, er, at nævnets sekretariat skal udvides
med 2 specialkonsulenter, 7 fuldmægtige, 2 kontorfunktionærer og 1 studen-
termedhjælper.
Ifølge Domstolsstyrelsens beregninger vil de årlige lønomkostninger herved
udgøre ca. 4 mio. kr. Der er ikke i beregningen taget stilling til eventuelle
udgifter til omklassificeringer af stillingerne som sekretariatschef, vicesekre-
tariatschef eller kontorfuldmægtig.
• Bygningsmæssige konsekvenser
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen og Erik Møllers Tegnestue A/S
har vurderet mulighederne for at etablere de nødvendige arbejdspladser til
en ny afdeling inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer.
Side 4/5
Det er sandsynligt, at det vil være nødvendigt at inddrage den del (ca. 200
m2) af lejemålet, der er fremlejet til Domstolsstyrelsen, og som i dag benyt-
tes af Københavns Byret. Opsigelse af fremlejeaftalen skal ske med 5 måne-
ders varsel.
Domstolsstyrelsen vurderer, at ombygning, maling m.v. af eksisterende og
nye lokaler vil medføre en etableringsudgift på mindst 1,5 mio. kr. Dertil
kommer årligt 0,4 mio. kr. i husleje m.v. og flytte- og etableringsomkostnin-
ger for Københavns Byret på mindst 0,6 mio. kr.
• Øvrige økonomiske konsekvenser
Procesbevillingsnævnet vurderer, at en ny afdeling vil medføre behov for
yderligere en stor kopimaskine og etablering af et nyt telefonsystem til en
samlet udgift på mindst 0,3 mio. kr.
Domstolsstyrelsen vurderer derudover, at etablering af PC-arbejdspladser til
det forøgede antal medarbejdere vil medføre udgifter på mindst 210.000 kr.
Etableringsudgiften til inventar i øvrigt skønner styrelsen til ca. 130.000 kr.
De øvrige, årlige udgifter kan anslås til ca. 0,8 mio. kr.
• Samlede udgifter vedrørende Procesbevillingsnævnet
Som beskrevet vil Retsplejerådets forslag således medføre udgifter til etab-
lering på ca. 2,74 mio. kr. Derudover vil forslaget medføre løbende udgifter
på ca. 6,2 mio. kr. årligt, jf. vedlagte oversigt.
Domstolene
Retsplejerådet foreslår, at kompetencen til at meddele fri proces flyttes fra
statsamteme til domstolene i de sager, hvor der ikke er tale om en vurdering
af udsigten til medhold, jf. lovudkastets § 327. Domstolenes afgørelser vil
være omfattet af retsplejelovens sædvanlige appelregler, således at afgørel-
ser træffes ved kendelse, der kan kæres.
Retsplejerådet foreslår endvidere bl.a.,
• at den økonomiske grænse for samlevende forhøjes, hvorved flere vil op-
fylde dette kriterie for fri proces,
• at der indføres en egenbetaling på 1.000 kr. af den beskikkede advokats
vederlag, idet visse lavindkomstgrupper dog vil være undtaget fra dette
krav, og
• at muligheden for efterfølgende at kræve statens udgifter til fri proces re-
funderet udvides, f.eks. hvis foimueforholdene har ændret sig.
Side 5/5
Forslaget vil utvivlsomt medføre, at domstolene vil skulle behandle et større
antal ansøgningssager.
Det bemærkes, at domstolene ud over behandlingen af ansøgningerne om fri
proces også vil skulle vejlede om betingelserne for fri proces og sørge for
opkrævning af egenbetaling.
Samlet set er det meget vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang domstolene
vil blive belastet af det nye sagsområde, der er en følge af forslaget.
Småsagsprocessen (betænkningen, kapitel 11)
For så vidt angår forslaget til en særlig procesfolin til behandling af sager
om krav på højest 50.000 kr., bemærker Retsplejerådet, at forslaget forud-
sætter, at der ved alle byretter etableres sekretariater, der kan varetage forbe-
redelsen af disse sager, så behovet for advokatbistand og omkostningerne i
disse sager kan reduceres væsentligt.
Retsplejerådet bemærker også, at det ikke er realistisk at forestille sig, at der
ved de eksisterende byretter, hvoraf en del er små eller mindre, vil være mu-
lighed for etablering af de nødvendige sekretariater. Det betyder, at forslaget
til en særlig procesfoim til behandling af sager om krav på højest 50.000 kr.
forudsætter, at der gennemføres en retskredsrefoim, som fører til væsentligt
færre byretter end i dag.
Domstolsstyrelsen kan tilslutte sig Retsplejerådets bemærkninger og anbefa-
ler ligeledes, at forslaget om en småsagsproces afventer en retskredsreform.
En gennemførelse af småsagsprocessen vil i øvrigt under alle omstændighe-
der medføre en ganske betydelig merbelastning i forhold til den nuværende
sagsbehandling, der finder sted ved domstolene. Ifølge forslaget vil en ræk-
ke nye, selvstændige opgaver således blive pålagt domstolene.
Domstolsstyrelsen har ikke fundet anledning til på nuværende tidspunkt at
skønne over merudgiften ved en gennemførelse af dette forslag.
For så vidt angår de øvrige forslag, der ifølge det ovenfor anførte skønnes at
medføre en merbelastning, hvis omfang ikke kan fastslås på nuværende tids-
punkt, forbeholder styrelsen sig at vende tilbage ved de kommende års for-
handlinger om rammerne for finansloven.
Med venlig ilsen
Ben Carlse
'MLA- 1
PROCES BEVILLINGSNÆVNET
Domstolsstyrelsen
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
_9
J. nr. 2001-17-0001
Den
+ bilag
Justitsministeriet har ved brev af 13. januar 2004 anmodet om Procesbevillingsnævnets be-
mærkninger til Retsplejerådets betænkning nr. 1436 om reform af den civile retspleje III.
Procesbevillingsnævnet har med Domstolsstyrelsen aftalt, at nævnets bemærkninger til be-
tænkningen sendes gennem Domstolsstyrelsen.
Af betænkningens kapitel 9 om fri proces og retshjælpsforsikring fremgår, at et flertal af
Retsplejerådets medlemmer foreslår, at afgørelser om fri proces i en række sager skal træf-
fes af Civilretsdirektoratet med klageadgang til Procesbevillingsnævnet. Civilretsdirektora-
tet vil således skulle træffe afgørelse om fri proces såvel i appelsager som i 1. instans sager.
Det vil fortsat være en betingelse for at meddele fri proces, at der er rimelig grund til at føre
proces, eller at særlige grunde taler derfor.
En skitse til denne ordning blev drøftet på Procesbevillingsnævnets plenarmøde i november
2003.
Ved brev af 21. november 2003 til Justitsministeriet udtalte Procesbevillingsnævnet heref-
ter bl.a., at man på baggrund af erfaringerne med arbejdet i Procesbevillingsnævnet fandt,
at et uafhængigt organ af denne karakter kunne anses for egnet til at behandle klager ved-
rørende fri proces. Procesbevillingsnævnet kunne endvidere tiltræde, at der kunne opnås
visse besparelser ved at henlægge opgaven til Procesbevillingsnævnet og dets sekretariat
frem for at etablere et nyt nævn med eget sekretariat. Kopi af Procesbevillingsnævnets brev
vedlægges.
Supplerende bemærkes, at det ikke af Retsplejerådets forslag fremgår, om formandskabet
for fri proces-afdelingen skal varetages af en enkelt person (med en suppleant), der i lighed
med, hvad der gælder for Procesbevillingsnævnets formand, fritages for tjeneste i formands-
Rådhuspladsen 45-47, 4. sal 1550 København V. Tlf. 33 12 13 20 Fax. 33 12 10 77
23 02.01 0 . -
-P-R_00.C- E-S. BEVILLINGSNÆVNET
perioden, eller om formandens opgaver forventes fordelt på en formand og en række næst-
formænd.
Procesbevillingsnævnet finder det under alle omstændigheder naturligt, at personale- og
budgetansvar for det samlede nævn placeres hos den højesteretsdommer, der er formand for
Procesbevillingsnævnet, således at formanden for fri proces-afdelingen ikke pålægges et
selvstændigt ansvar for budget og personale i fri proces-afdelingen.
Procesbevillingsnævnet har ikke herudover bemærkninger til indholdet af den klageordning,
som Retsplejerådet foreslår.
Om de økonomiske konsekvenser af den foreslåede ordning skal Procesbevillingsnævnet be-
mærke følgende:
Sekretariatet
Nævnets sekretariat består i øjeblikket af en sekretariatschef (lønramme 37) en vicesekreta-
riatschef (lønramme 35 med åremålstillæg), 7 fuldmægtige, heraf to på 32 1
/
2 time, en kon-
torfuldmægtig (lønramme 27), en kontorassistent og en studentermedhjælper.
Nævnet modtager årligt 1.300 - 1.400 ansøgninger. 150 - 200 sager afgøres uden nævnsbe-
handling (tilbagekaldes, videresendes til anden myndighed, afvises pga. manglende kompe-
tence mv.) Ca. 1.200 sager giver således anledning til en egentlig sagsbehandling i nævnet.
Hertil kommer en række genoptagelsesanmodninger.
Af de sager, der giver anledning til sagsbehandling, afgøres ca. 100-150 af formanden i hen-
hold til bemyndigelse. Formandsbemyndigelsen vedrører primært afgørelser om sagsom-
kostninger under 10.000 kr. truffet af byretterne og ansøgninger om tilladelse til anke til
Højesteret af skyldsspørgsmålet i straffesager. Endvidere afgøres genoptagelsesbegæringer
normalt af formanden.
Til brug for nævnsbehandlingen udarbejder sekretariatet for hver enkelt sag et notat. Nota-
tet indeholder oplysninger om formalia, en sagsfremstilling, retlige overvejelser og en ind-
stilling om sagens afgørelse.
2
P 1;0 C BEVILLINGSNÆVNET
Notatet udarbejdes af en fuldmægtig på grundlag af ansøgningen, en eventuel udtalelse fra
modparten og akterne fra den forudgående domstolsbehandling. Notatet gennemgås af enten
sekretariatschefen eller vicesekretariatschefen, inden det sendes til nævnet sammen med
sagens bilag. I formandssager udarbejdes som udgangspunkt et notat efter samme model
som det, der udarbejdes i sager, der behandles på nævnsmøder.
Hver fuldmægtig behandler ca. 4 sager pr. nævnsmøde. Der afholdes ca. 40 nævnsmøder år-
ligt. Den årlige produktion for en fuldmægtig er derfor ca. 160 sager, hvortil kommer et an-
tal formandssager, herunder genoptagelsesbegæringer.
Procesbevillingsnævnet havde i oktober kvartal 2003 en gennemsnitlig sagsbehancllingstid
på ca. 14 uger. Det er Procesbevillingsnævnets målsætning, at den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid ikke bør overstige 8 uger. Skal det mål nås, er det nævnets opfattelse, at det er
nødvendigt, at antallet af fuldmægtige øges til 8.
Retsplejerådets forslag bygger på en forventning om, at Civilretsdirektoratet vil skulle be-
handle under 5.000 ansøgninger om fri proces årligt, og at højest 1.000 sager årligt vil blive
indbragt for Procesbevillingsnævnet.
Retsplejerådet forventer, at forholdsvis flere sager vil være egnede til formandsafgørelser, da
sagerne er mere ensartede end procesbevillings-sagerne. Bortset herfra vil fri proces-sagerne
efter Retsplejerådets opfattelse skulle behandles på samme måde som nævnets øvrige sager.
Procesbevillingsnævnet har på den baggrund lagt til grund, at nævnet vil modtage ca. 1.000
sager til realitetsbehandling. Herudover må det formentlig antages, at nævnet - i lighed
med hvad der gør sig gældende i dag - vil modtage en række henvendelser, der kan afgøres
uden nævnsbehandling, men som vil kræve sagsbehandling i sekretariatet. Desuden må det
antages, at nævnet vil modtage en række genoptagelsesbegæringer.
Til brug for nævnets behandling af sager om fri proces må det forventes, at der i lighed med
den fremgangsmåde, der anvendes i dag, skal udarbejdes et notat, der udover oplysninger
om formalia skal indeholde en sagsfremstilling, retlige overvejelser og en indstilling til næv-
net.
3
ILIFLOV-Es BEVILLINGSNÆVNET
For at sikre ensartethed i indstillingerne og en tilstrækkelig høj kvalitet, er det nødvendigt,
at notaterne gennemgås af en overreferent, inden de sendes til nævnet. Det bemærkes her-
ved, at det er en afgørende forudsætning for, at nævnet kan behandle det nødvendige antal
sager pr. gang, at notaterne har en tilstrækkelig hej kvalitet. Overreferentens rolle vil des-
uden, hvis formandens opgaver fordeles på flere personer, være af særlig vigtighed på fri
proces området.
Civilretsdirektoratet har telefonisk oplyst, at direktoratets afgørelser efter den skitserede
ordning - i lighed med hvad der gælder nu - må forventes at være ganske kortfattede. Civil-
retsdirektoratets afgørelser vil således ikke indeholde en egentlig sagsfremstilling, og be-
grundelsen vil være kortfattet. Civilretsdirektoratet skønner desuden, at 1/3 af sagerne vil
vedrøre fri proces i appelsager, mens 2/3 af sagerne vil vedrøre fri proces i 1. instanssager.
På den baggrund må det antages, at udarbejdelsen af notatet til nævnet vil blive ganske
ressourcekrævende. I hovedparten af sagerne vil fuldmægtigen således ved udarbejdelsen af
sagsfremstillingen være nødt til selv at fastlægge faktum, og en mere aktiv rolle ved sagens
oplysning kan komme på tale. De retlige overvejelser må tage udgangspunkt i parternes
foreløbige overvejelser om sagen. En sikker vurdering af sagens retlige problemer vil derfor
kunne kræve en betydelig arbejdsindsats. Det bemærkes i den forbindelse, at andelen af an-
søgere, der ikke er repræsenteret af advokat, formentlig vil være væsentlig større end ved
ansøgninger om procesbevilling. Endelig vil der formentlig i hovedparten af sagerne skulle
tages stilling såvel til, om der er rimelig grund til at føre proces, som til, om der foreligger
særlige grunde.
Det bemærkes i øvrigt, at man med den foreslåede ordning har lagt op til, at "standardsa-
gerne" behandles efter andre regler. Det er således tanken, at retterne i en række sagstyper
som udgangspunkt meddeler fri proces, når blot de økonomiske betingelser er opfyldt, jf.
herved Retsplejerådets betænkning side 389 f. Det må derfor antages, at de sager, som tæn-
kes behandlet af Civilretsdirektoratet med klageadgang til PrOcesbevillingsnævnet, er de
sager, hvor det er vanskeligt at fastlægge generelle retningslinier for, om fri proces skal
meddeles.
4
P O-C-E-S BEV1LLINGSNÆVNET
På den baggrund er det Procesbevillingsnævnets opfattelse, at Retsplejerådets antagelse
om, at forholdsvis flere sager på fri proces-området vil være egnede til formandsafgørelser,
næppe holder stik.
Procesbevillingsnævnet skønner på den baggrund, at de ressourcer, der skal afsættes til be-
handlingen af sager om fri proces, ikke adskiller sig væsentligt fra de ressourcer, der anven-
des ved behandlingen af sager om procesbevilling. Under hensyn til at sagsantallet skønnes
at være lidt lavere på fri proces området, er det Procesbevillingsnævnets opfattelse, at det vil
kræve 7 fuldmægtige at behandle 1.000 sager om fri proces, og at opgaven som overreferen-
ter vil kunne varetages af 2 specialkonsulenter. Det bemærkes herved, at specialkonsulen-
terne også vil være nødvendige til aflastning af sekretariatschefen og vicesekretariatschefen,
hvis administrative opgaver må antages at øges i betydeligt omfang ved den foreslåede udvi-
delse.
Særligt for så vidt angår sekretariatschefen og vicesekretariatschefen bemærkes, at de øgede
arbejdsopgaver og det deraf følgende ansvar bør give anledning til overvejelser om den frem-
tidige klassificering af disse stillinger.
Om antallet af kontorfunktionærer bemærkes, at der indtil 2002 var tre fuldtidsansatte kon-
torfunktionærer i nævnet. På grund af besparelser var det imidlertid nødvendigt at reducere
antallet, således at der i dag er 2 fuldtidsansatte kontorfunktionærer og en studentermed-
hjælper med ca. 10 timer ugentligt til varetagelse af et uændret antal opgaver. Det indebæ-
rer, at der på kontorfunktionær-siden er en underkapacitet af betydeligt omfang.
Det antal sager, som fri procesordningen skønnes at ville føre med sig, indebærer næsten en
fordobling af nævnets sagsantal, og det er derfor Procesbevillingsnævnets opfattelse, at det
alene til varetagelse af de nye opgaver som minimum vil være nødvendigt med yderligere 2
kontorfunktionærer og en studentermedhjælper. De øgede ledelsesmæssige opgaver, som
dette vil medføre for kontorfuldmægtigen, bør samtidig give anledning til overvejelser om en
omklassificering af stillingen
Vederlæggelse af nævnsmedlemmer
Procesbevillingsnævnet består af 5 medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en lands-
dommer, en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer i retsvidenskab. Formanden
5
_P_ Et. 0__C_E 5 BEVILLINGSNÆVNET
er, mens denne fungerer som formand, fritaget for tjeneste i Højesteret, men aflønnes fortsat
af Højesteret. Udgiften til vederlæggelse af formanden belaster således ikke Procesbevil-
lingsnævnets bevilling.
De øvrige medlemmer aflønnes pr. sag efter takster, der er aftalt med de respektive organi-
sationer. Der vedlægges til orientering kopi af de hidtil gældende aftaler.
Retsplejerådet foreslår, at det nævn, der skal behandle ansøgninger om fri proces, skal bestå
af en landsdommer, en byretsdommer og en advokat.
Aflønnes byretsdommeren og advokaten efter de takster, der gælder for Procesbevillings-
nævnet, vil byretsdommeren for et nævnsmøde, hvori der behandles 25 sager, skulle honore-
res med ca. 5.000 kr. mens advokaten for et tilsvarende møde skal honoreres med ca. 8.000
kr.
For landsdommeren vil honoreringen afhænge af, om denne - i lighed med formanden for
Procesbevillingsnævnet - fritages for tjeneste, eller om denne honoreres på grundlag af an-
tallet af behandlede sager.
Honoreres landsdommeren på grundlag af antallet af behandlede sager, vil denne på
grundlag af de eksisterende takster i lighed med byretsdommeren skulle honoreres med ca.
5.000 kr. for et nævnsmøde, hvori der behandles 25 sager. Der er imidlertid ikke ved fast-
sættelsen af denne takst taget højde for det merarbejde og det ansvar, der er forbundet med
opgaven som formand, og det vil derfor være nødvendigt med fastsættelse af en særlig takst
for denne funktion.
Forudsættes det, at der skal behandles 1.000 sager årligt fordelt på 40 nævnsmøder, vil det
med deltagelse af tre medlemmer og med anvendelse af de nugældende takster betyde en
udgift på 720.000 kr.
Hertil kommer udgifterne til evt. rejsegodtgørelse. Udgiften hertil er medtaget nedenfor un-
der "øvrige driftsudgifter".
Lejemålet
Procesbevillingsnævnet har i dag til huse i lejemålet Rådhuspladsen 45-47, 4. sal. Lejemålet
har et bruttoareal på 1.118,4 m2. Heraf er 200 m2 fremlejet til Domstolsstyrelsen og benyt-
6
CE S BEVILLINGSNÆVNET
tes af Københavns Byret. Huslejen for 2004 udgør ca. 1.700.000 kr. eksklusiv moms. Heraf
betaler Københavns Byret ca. 300.000 kr. Lejemålet er fra Procesbevillingsnævnets side
uopsigeligt frem til 1. juni 2006. Aftalen om fremleje kan af Procesbevillingsnævnet tidligst
opsiges til fraflytning den 1. august 2004.
Procesbevillingsnævnets del af lejemålet er indrettet med enkeltmandskontorer til formand,
sekretariatschef, vicesekretariatschef og fuldmægtige. Kontorfunktionærerne sidder i et
fælleskontor.
Erik Møllers Tegnestue AS er af Domstolsstyr lsen anmodet om at vurdere, om det er muligt
for et sekretariat bestående af 1 formand (evt. ), 1 sekretariatschef, 1 vicesekretariatschef,
2 specialkonsulenter, 14-15 fuldmægtige og 4- kontorfunktionærer at forblive i de nuvæ-
rende lokaler, evt. med inddragelse af den del f lejemålet, der er fremlejet til Domstolssty-
relsen. Erik Møllers Tegnestue AS er desuden nmodet om anslå udgiften til en ombygning.
Procesbevillingsnævnet har fra Erik Møllers T gnestue AS modtaget en skitse til, hvorledes
det nuværende lejemål - uden inddragelse af en del, der er fremlejet - kan indrettes. Kopi
af skitsen vedlægges.
Skitsen viser, hvorledes der kan skaffes plads til 1 formand, 4 sektionsledere, 14 fuldmægti-
ge og 4 kontorfunktionærer. Skitsen indebærer, at nævnets bibliotek inddrages til fuldmæg-
tigkontorer, og at sekretariatschef og vicesekretariatschef anbringes på fuldmægtigkontorer.
Desuden indebærer skitsen, at 5 fuldmægtigkontorer er dobbeltkontorer.
Der er således på skitsen ikke afsat plads til nævnets bibliotek, ekstra kopi- og printerfacili-
teter, yderligere arkivplads, kontor til formanden for fri proces-afdelingen eller til en 8.
fuldmægtig til behandling af sager om procesbevilling. Der er desuden ikke plads til udvidel-
se af antallet af fuldmægtige, såfremt det viser sig, at skønnet over antallet af sager på fri
proces-området er forkert. Særligt om placeringen af sekretariatschef og vicesekretariatsche-
fen bemærkes, at der på disses kontorer ikke vil være plads til mødeborde, ligesom placerin-
gen ikke afspejler sekretariatschefens og vicesekretariatschefens organisatoriske placering.
Procesbevillingsnævnet finder det meget væsentligt, at de fysiske rammer ikke forringes i en
sådan grad, at det påvirker arbejdsindsatsen og stedets renomme som en attraktiv arbejds-
plads. Procesbevillingsnævnet lægger således betydelig vægt på, at hver fuldmægtig som ud-
gangspunkt fortsat har sit eget kontor, således at dobbeltkontorer kun bør komme på tale
rent undtagelsesvist og kun for unge fuldmægtige under oplæring. Procesbevillingsnævnet
7
-PALO C_E_SL BEVILLINGSNÆVNET
lægger derfor til grund, at det vil være nødvendigt at inddrage den del af lejemålet, der er
fremlejet til Domstolsstyrelsen. Det vil formentlig indebære mulighed for at indrette yderli-
gere 4-5 kontorer samt give arkivplads. ProcesbeviIlingsnævnet har anmodet Erik Møllers
Tegnestue AS om at udarbejde et forslag hertil samt på den baggrund anslå udgifterne til en
ombygning af lejemålet. Et overslag over udgifterne hertil forventes at foreligge midt i april.
Såfremt en flytning måtte være nødvendig, finder Procesbevillingsnævnet det af hensyn til
formandens tilknytning til Højesteret væsentligt, at et nyt lejemål har den samme centrale
beliggenhed i forhold til Højesteret som det nuværende lejemål og det tidligere lejemål, der
var beliggende på adressen Frederiksholms Kanal. En central beliggenhed i forhold til Kø-
benhavns Hovedbanegård er desuden af væsentlig betydning af hensyn til de medlemmer,
der kommer udenbys fra.
.øvrige etableringsudgifter:
Til dækning af sekretariatets kopieringsbehov må der antages at være behov for yderligere
en stor kopimaskine. Udgiften til anskaffelse heraf anslås at være knap 200.000 kr.
Endvidere må der påregnes udgifter til etablering af et nyt telefonsystem. Udgiften hertil
anslås skønsmæssigt til 100.000 kr.
Procesbevillingsnævnet har anmodet Domstolsstyrelsens EDB- kontor om at vurdere, hvor
stor udgiften til etablering af EDB-arbejdspladser til det skønnede antal medarbejdere må
antages at blive. EDB-kontoret vil herved tage udgangspunkt i en udvidelse af det eksiste-
rende materiel. EDB- kontoret har dog samtidig peget på, at det - afhængigt af, hvornår
ordningen træder i kraft - kan være mindre hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i det ek-
sisterende materiel, som i løbet af en kortere årrække må antages at stå over for en udskift-
ning.
øvrige driftsudgifter
Procesbevillingsnævnets bevilling for 2004 til øvrig drift er, når udgiften til husleje er fra-
trukket, ca. 1.200.000 kr. En væsentlig del af de udgifter, der indgår i "øvrig drift", må for-
ventes fordoblet ved den foreslåede udvidelse. Procesbevillingsnævnet finder det ikke muligt
at skønne nærmere over udgiftens størrelse, men finder alene anledning til at bemærke, at
der med bevillingen for 2004 pt. budgetteres med et underskud på øvrig drift på ca. 80.000
3
-PROCES BEVILLINGSNÆVNET
kr. Der er i budgettet ikke sat penge af til ekstraordinære udgifter, og underskuddet kan
derfor tænkeligt blive større forudsat et uændret antal medarbejdere i sekretariatet.
Afsluttende bemærkes, at det vil være af stor betydning for en smidig gennemførelse af den
foreslåede ordning, at Procesbevillingsnævnet nogle måneder forud for ordningens ikraft-
træden tilføres ressourcer, der g©r det muligt at tilrettelægge arbejdet med fri proces-
sagerne. Procesbevillingsnævnet vil således med den nuværende bemanding ikke kunne af-
se ressourcer dertil.
Lene
På Procesbevillingsnævnets vegne
er Kristensen
Formand
Ida Skouvig
Kst. sekretariatschef
9
KO-CE BEVILLINGSNÆVNET
XO P p" J. nr. 1998-20-0018
Den 2 1 tIOV, NO3
i\GLI,(<w
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
FAX 33 95 14 93
Procesbevillingsnævnet har fra sekretæren for Retsplejerådet modtaget et foreløbigt ud-
kast til et kapitel om fri proces og retshjælpsforsikring til Retsplejerådets kommende be-
tænkning.
I udkastet skitseres en ordning, der indebærer, at afgørelser om fri proces i en række sa-
ger skal træffes af Civilretsdirektoratet med klageadgang til Procesbevillingsnævnet.
Skitsen har været drøftet på et plenarmøde i Procesbevillingsnævnet. Nævnet skal heref-
ter udtale:
Procesbevillingsnævnet finder på baggrund af erfaringer med arbejdet i Procesbevillings-
nævnet, at et uafhængigt organ af denne karakter kan anses for egnet til at behandle Ida-
gesager vedrørende fri proces.
Procesbevillingsnævnet kan endvidere tiltræde, at der opnås visse besparelser ved at
henlægge opgaven til Procesbevillingsnævnet og dets sekretariat frem for at etablere et
nyt nævn med eget sekretariat.
Nævnet finder imidlertid anledning til at pege på, at det skønnede sagstal - ca. 1.000 sa-
ger årligt. vil medføre en fordobling af nævnets sagsmængde. Det vil bl.a. medføre mer-
omkostninger til etablering i nye lokaler.
Nævnet vil endvidere pege på, at ordningen kan give anledning til at overveje habilitets-
problemer.
Rådhuspladsen 45-47, 4. sal 1550 København V. Tlf. 33 12 13 20 Fax. 33 12 10 77
Pit 0 C-.E S BEVILL1NGSNÆVNET
Afgørelsen af, om der skal meddeles fri proces, træffes i almindelighed ud fra en vurde-
ring af ansøgerens udsigt til at vinde sagen. I de situationer, hvor medlemmer af Proces-
bevillingsnævnet har taget stilling til, om der skal meddeles fri proces, kan det gøres gæl-
dende, at disse medlemmer vil være inhabile til senere at tage stilling til en eventuel an-
søgning om appeltilladelse i samme sag. En særskilt pulje af medlemmer, der beskikkes
alene med henblik på at træffe afgørelse i fri proces sager, vil sikre, at der ikke opstår
problemer i forhold til medlemmernes habilitet. Det må således efter nævnets opfattelse
være nødvendigt, at der etableres en særskilt afdeling med egne suppleanter.
Tilsvarende habilitetsbetragtninger vil imidlertid også kunne gøres gældende i forhold til
sekretariatet. Med en struktur som den nuværende, hvor en fuldmægtig udarbejder en
indstilling om afgørelse, der godkendes af sekretariatschefen/vicesekretariatschefen, in-
den den forelægges for nævnet, vil der således kunne rejses tvivl om sekretariatets habili-
tet ved en senere behandling af en ansøgning om appeltilladelse i en sag, hvor nævnet
tidligere har meddelt fri proces.
Skal det samme sekretariat yde bistand i begge typer af sager, forudsættes det derfor, at
det ikke anses for en inhabilitetsgrund ved behandlingen af en ansøgning om appeltilla-
delse, at sekretariatet tidligere har behandlet en ansøgning om fri proces i samme sag.
Finder Retsplejerådet, at behandlingen af fri proces sager skal forberedes i et særskilt se-
kretariat, vil besparelsen ved sammenlægning blive beskeden.
På Procesbevillingsnævnets vegne
Asbjørn Jensen
formand
KOPI
AFTALE
mellem Justitsministeriet og Den Danske Dommerforening om
særligt vederlag til dommere i Procesbevillingsnævnet.
I medfør af § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten,
folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af
5. august 1991, aftales følgende:
§ 1. Der ydes den dot-
tner, der varetager hvervet
som stedfortræder for formanden for Procesbevillingsnævnet,
et vederlag på 261,25 kr. (oktober 1984-niveau) i grundbeløb
pr. arbejdstime.
§ 2. Der ydes lands- og byretsdommere, der vare-
tager hvervet som medlem af Procesbevillingsnævnet, og de
pågældendes stedfortrædere, et vederlag på 3800,00 kr. i
grundbeløb (oktober 1984-niveau) for deltagelse i et hel-
dagsmøde og forberedelse til et sådant møde_
Stk. 2. For deltagelse i et halvdagsmøde og forbe-
redelse hertil ydes der de i stk. 1 nævnte dommere et veder-
lag _på 1900,00 kr. i grundbeløb (oktober 1984-niveau). Så-
fremt der ved et halvdagsmøde behandles mere end henholdsvis
16, 20 og 24 sager, forhøjes det nævnte grundbeløb til hen-
holdsvis 2350,00 kr., 2850,00 kr. og 3300,00 kr. (oktober
1984-niveau). I det omfang der ved et halvdagsmøde behandles
mere end 28 sager, forhøjes vederlaget med
ber 1984-niveau) for hvert
fremt aflønningen efter
løbet for
tet efter
heldagsmøder i
3. pkt.
Stk.3. Såfremt
skriftlig behandling, ydes der de i stk. 1
3.
påbegyndt antal
pkt. kommer til
400,00 kr. (okto-
af 4 sager. Så-
at overstige be-
stk. 1, sker vederlæggelsen desuag-
en sag afgøres af nævnet ved
nævnte dommere et
vederlag på 234,79 kr. i grundbeløb pr. arbejdstime (oktober
1984-niveau).
-
lui CI Hugel TS
,
c'5 00 ;9:0
- 2
Stk. 4. Såfremt en eller
nævnte dommere alene deltager i en
ydes der disse dommere et vederlag
flere af de stk.
del af et møde nævnet,
pa 234,79
beløb pr. arbejdstime (oktober 1984 -niveau)
kr_ i grund-
§ 3. De i §§ i og 2 anførte grundbeløb procentre-
guleres efter lønjusteringsaftalens regler.
§ 4. Aftalen er gældende fra den 1. januar 1998 og
indtil videre, men kan af hver af aftaleparterne begæres ta-
get op til revision med virkning fra begyndelsen af det
kvartal, der følger efter udløbet af en periode på 3 måneder
efter begæringens fremsættelse.
Den Danske Dommerforening
JesSchiølc-r
dc,r=z4r
Justitsministeriet
P.M.V.
E.B.
Marianne Samuelsson
0 JUL! 1998
JUSIIISNUMSTERIET
Administratimnfdelingen
Budget- og planlægningskontoret
SLOTSHOLMSGADE 10
1216 KØBENHAVN K.
33 92 33 40 TELEFAX 33 93 35 10
Til Procesbevillingsnævnet
og Advokatrådet
HLS02692
J. nr. 1996-290-0009
Den - 1 FEB. 1999
Cirkulæreskrivelse om vederlæggelse af advokatmedlemmet af Pro-
cesbevillingsnævnet og suppleanter herfor.
I medfør af § 9 i Finansministeriets cirkulære af 2. november
1998 om særskilt vederlag m.v., fastsætter Justitsministeriet
følgende:
1. Vederlæggelse af advokatmedlemmet og suppleanter herfor.
1.1. Advokater, der varetager hvervet som medlem af Procesbevil-
lingsnævnet, vederlægges med et grundbeløb på 500 kr. pr. ar-
bejdstime (oktober 1997-niveau), jf. cirkulærets § 12, stk. 1; og
2. Grundbeløbet procentreguleres på samme måde som særlige tillæg
til tjenestemænd og udgør aktuelt 516,52 kr.
1.2. Med hjeluffiel i cirkulærets § 13, stk. 2, fastsættes betaling-
_ en for deltagelse i møderne på grundlag af det timeforbrug, der
skønnes at medgå til at varetage hvervet, herunder forberedelses-
tid.
Heldagsmøde incl. forberedelse:
Halvdagsmøde incl. forberedelse:
Halvdagsmøde med mere end 16 sager:
Halvdagsmøde med mere end 20 Sager:
Halvdagsmøde med mere end 24 sager:
Halvdagsmøde med mere en 28 sager:
8.100 kr.
4.050 kr.
5.000 kr.
6.050 kr.
7.000 kr.
7.900 kr.
Forhøjelse for hvert påbegyndt
antal af 4 sager mere end 32 sager: 850 kr.
Alle beløb er angivet i oktober 1997-niveau. Beløbene procentre-
guleres på samme måde som særlige tillæg til tjenestemænd.
1.2. For skriftlig behandling ydes et vederlag på 500 kr. pr. ar-
bejdstime (grundbeløb oktober 1997-niveau), hvilket svarer til
516,52 kr. aktuelt.
2. Ikrafttræden.
De ændrede honorartakster har virkning fra den 1. december 1998.
Karoline Prien Kjeldsen
Prucessbovillingsnrcvncis
lokider
V
Frokoststue
m/
lukket
mkt
Serverrum
Kontor
Kontor
Kontor
V.4
v-s
8
Va
ll
3
V-1
‘za
3
°
P,
0
A
N'
V.3
•
FR,0
51
-
pi!~
if;
O
V-T
I
_44
1
1/
.
*
Toiletter/
Bad
Gang/
Garderobe
Ratgering
TlIckekken
Medelokale
‘.13,1
Toilcuer/
Nandi
Bibliuick
in/
kopi
og
pnnierftinkiton
maul
I
11131"1"911111111""
II
IIIIIII
A
i
mee
si
III
I/
51-
Kopi)
Prin
2
13
(4-
i
5L-
in
Mimi!
1,11
ami
m11111111
V.I.
V.1t
V-Il
Formandskontor
Kontor
Kontor
V
iccscluelariaiseber
Kontor
Kontor
4.5ALS
INORETNINGSPLAN
I
MAL
1:100
.
Aiheid,simione,
f)
:3•110
,
C
.
Edh
0110
edh
130
Ir
I•nyiningimik
red
lampt.ndinder
i
dIe
lokalet
/
Dommerkontor
•••
•
•
Glii3,ig••
nr
Venterom
Toiletter
O
.p
30,1
O
10
rl
If
/
D
O
sp
3,0
Votering
Københavns
Byrcts
lokaler
Ly
A
,
.
•
,
d0)—
•
P9did
'
Lyddar
(3:d111
)
dd,
b32
tiB)
172,9
M2
1
mum
"
Komar
Selaciadatsclief
Kopi/
Print
Ly
•
•
B
li
v
•
V-I1
Modol
Retssal
V.I3
Arkiv/
Kontor
I‹
,
oNTDR,FuNK-110N
t£Q,Ek,
Reception/
Kontor
Apollo
.
Wpm
Ia.,'
I
'
PH
Charlotleabo4
.1
•
LIA
•
D•Iliiiup
-
LP
.
II•iku
Vind
Stk.
•
LP
Ili
Ghtsp•ndel
I
.
K.I•cennan
ÆNDRING
AP
VINDUER
V.I
TIL
\-I)
UDG
DATO
REV
stort
KS
GOOK
KØBENHAVNS
BYRET
SAG
RADNUSPLADSEN
45
SAG
NR
05.413.000
EMNE
(-
Flot\15%,l
1
MAL
1:200
DATO
18.01.2002
WWI
BD
KS
GOOK
MAIN
NR
276
Vester
Kvarter
TEGN
NR
413(69)3.03
UDG
ERIK
MØLLERS
TEGNESTUE
AS
ARKITEKTER
MAA
KGL.
RYDNINGSINSPEKTOR
JENS
FREDSLUND
IIIDIAVEJ
1
SUR
FRIHAVN
2100
KOBENHAVN
TLF
30
40
90
i
FAX
35
4
3
Dr
a
Procesbevillingsnævnet
Etablering Løbende drift I alt
Løn
4.000.000 4.000.000
Vederlag (model 3) 1.000.000 1.000.000
Øvrig drift
- kontorhold (overhead) 800.000 800.000
- inventar 130.000 130.000
- kontormaskiner 300.000 300.000
- edb 210.000 210.000
I alt 640.000 5.800.000 6.440.000
bygninger 1.500 000 400.000 1.900.000
-flytteomkostninger m.v. 600.000
Samlede udgifter 2.740.000 6.200.000 8.940.000
DEN DANSKE DOMMERFORENING
FORMANDEN
Akt.nr., (‘-(r
Lltnt
28A
Zo4
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Retten i Korsør
Kriminalretten
Kirkepladsen 14,
4220 Korsør
Tlf. 58 36 09 99
Fax 58 36 09 98
26. april 2004
J.nr. 11/2004
Deres j.nr. 2004-740-0272
I et brev af 11. marts 2004 har Justitsministeriet iværksat en høring om
Retsplejerådets betænkning 1436/2004 om reform af den civile retspleje III
(Adgang til domstolene).
Dommerforeningen har allerede afgivet høringssvar om den del af betænk-
ningen, der vedrører rådets forslag til en forenklet inkassoproces.
Om betænkningen i øvrigt skal foreningen udtale:
Betænkningen vedrører særdeles centrale spørgsmål for domstolene: Rets-
afgifter, sagsomkostninger, retshjælp, fri proces og rådets overvejelser
omkring en småsagsproces.
Dommerforeningen har været repræsenteret i Retsplejerådet og har haft
lejlighed til løbende at følge rådets arbejde. Foreningen har ingen bemærk-
ninger til rådets forslag og støtter deres gennemførelse. I de relativt få til-
fælde, hvor der ikke har været enighed i rådet, kan foreningen tilslutte sig
flertallets forslag. Dette gælder således også spørgsmålet om appel af afgø-
relser, der er truffet som led i den foreslåede småsagsproces.
Dommerforeningen er enig med rådet i, at de foreslåede regler om en små-
sagsproces ikke kan gennemføres med den nuværende domstolsstruktur,
men må afvente en strukturreform. I forbindelse med denne bør de økono-
miske konsekvenser af den foreslåede småsagsproces derfor overvejes nær-
mere. Rådets forslag til ændring af retsafgiftsloven er ikke på samme måde
knyttet til en forudsætning om en strukturreform eller til forudsætninger
om gennemførelse af andre af rådets forslag. Foreningen kan helt tilslutte
sig den kritik af de gældende regler, som betænkningen rejser, og skal der-
for henstille, at i al fald rådets forslag tit,ændring af retsafgiftsloven sna-
rest søges gennemført.
Som det fremgår af bilag 8 til betænkningen er der stor usikkerhed knyttet
til de økonomiske og administrative konsekvenser til rådets forslag. Det
må vel forventes, at nogle af de meromkostninger eller mindre indtægter,
JUSTITSMINISTERIETS
Lovafdeling
- 7-`-{c - I TT
som rådets forslag vil have for statskassen, i nogen grad vil blive overvæl-
tet på retshjælpsforsikringsselskaberne.
Med venlig hilsen
enrik L d
Dommerfuldmægtigforeningen
Sekretær Henrik Gjørup
Akt.nrm
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Vedr. j.nr. 2003-740-0247 - høring
Jmt. modt
18 MAJ 2004
Justitsministeriet har ved brev af 13. januar 2004 anmodet om eventuelle be-
mærkninger til Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den
civile retspleje III. Dommerfuldmægtigforeningen har ved breve af 13. feb-
mar og 15. april 2004 besvaret særlige høringer om en forenklet inkassopro-
ces hhv. om møderet for autoriserede inkassovirksomheder.
Høringen har været behandlet i foreningens civilfagudvalg og bestyrelse, og
på baggrund heraf kan foreningen fremkomme med følgende bemærkninger
til betænkningen i øvrigt:
Betænkningen lægger ved lovforslagets § 406, stk. 2, sammenholdt med be-
mærkningerne hertil s. 532, op til, at retten ved sin vejledning af selvmødere
i højere grad end nu skal sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag,
hvorpå der kan træffes afgørelse. Det må derfor understreges, at en sådan
materiel vejledning - udover et merarbejde for retten - i visse tilfælde må an-
tages at ville indebære en risiko for, at retten p.gr.a. sin vejledning ikke
kommer til at fremstå som neutral. Der henvises i den forbindelse til de
svenske erfaringer, der førte til, at tilsvarende svenske regler blev ophævet i
1987, jf. omtalen i betænkningen, s. 232.
I det omfang forslaget måtte lægge op til, at et egentligt retligt ansvar for
sagsforberedelsen og dermed rådgivningen af sagens parter overlades til ret-
ten, bør eventuelle erstatningsretlige konsekvenser heraf præciseres.
do Fogedretten i Århus
Kannikegade 16
8000 Århus C
Tlf. 86 12 20 77
Fax 86 12 91 00
Dir. tlf. 86 12 59 11 - 7019
hg©dommerfm.dk
J.nr. 4/04
17. maj 2004
Foreningen skal endelig ad lovforslagets § 406, stk. 4, bemærke, at skriftlig
sagsforberedelse ikke altid kan anses for hensigtsmæssig, da det for mange
selvmødere antagelig vil være mere tilfredsstillende og fyldestgørende at re-
degøre for deres synspunkter under et møde, ligesom eventuelle forligsmu-
ligheder lettere vil kunne fremkomme under et møde. Hvis det ikke snarere
bør være hovedreglen, at der afholdes forberedende møder i småsager, fore-
slår foreningen i det mindste, at ordet "undtagelsesvis" udgår af lov4aE.ITSMINISTERIETS
Lovafdeling
3 f__ 4-
Side 2
Derved vil retterne i større grad være overladt et hensigtsmæssigt skøn over,
hvornår afholdelse af et forberedende møde vil være fordelagtigt.
Dommerfuldmægtigforeningen har ingen bemærkninger til de øvrige dele af
forslaget.
Med venlig hilsen
He k Gjørup
Weidekampsgade 8 • Box 470 • 0900 København C • Tlf. 3330 4343 • Fax 333o 4222
Giro 600 0843 • www.hkstat.dlc • E-mail: hkstat@hk.dk
HK Landsklubben Danmarks Domstole
/
.
01,9,11.-2U
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K. Jrnt. modt,
1 4 MAJ 2004
Den 13. maj 2004
Høring over Retsoleierådets betænkning om adgang til domstolene
- sagsnr. 2003-740-0247
Landsklubben har tidligere modtaget den nævnte høring og har den 12.
februar 2004 afgivet høringssvar vedrørende Retsplejerådets forslag til en
forenklet inkassoproces.
Vi har den 20. april 2004 svaret på henvendelsen om møderet for autori-
serede inkassovirksomheder.
Det beklages, at vi ikke har nået at sende høringssvar på de øvrige forslag
fra Retsplejerådet inden den 3. maj som nævnt høringsbrevet af 13. janu-
ar 2004.
Jeg kan oplyse, at Landsklubben kan tilslutte sig Retsplejerådets forslag til
småsagsproces, men oprettelse af egentlige sekretariater kan ikke ske
ved alle embeder med den nuværende retskredsstruktur.
Vi har ikke yderligere bemærkning til nogle af de øvrige forslag.
De venligste hilsner
HK Landsklubben Danmarks Domstole
Kate Kengen
JUSTITSMINISTERIETS
Lovafdeling
("/ -7"
Advokatrådet
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10,
1216 København K.
Lry
ADVOKAT
modt.
3 MAJ 2004
SAMFUNDET
Høringssvar vedrørende Retsplejerådets betænkning 1436/2004 om reform af
den civile retspleje III — Adgang til domstolene
Ved brev af 13. januar 2004 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte betænkning.
Sagen har været behandlet i Advokatrådets Retsudvalg, hvorefter Advokatrådet skal
udtale følgende:
Kapitel 6 — retsafgifter:
Advokatrådet noterer med tilfredshed, at Retsplejerådet foreslår væsentlige
ændringer i de gældende regler i retsafgiftsloven. Advokatrådet kan støtte
Retsplejerådets forslag.
Advokatrådet finder dog ikke forslagene tilstrækkelige til at afværge berettiget kritik
af det danske retsafgiftssystem. Tilsvarende eller sammenlignelige systemer
praktiseres ikke i noget andet land, som Danmark noimalt sammenligner sig med.
Advokatrådet anbefaler, at der foretages en gennemgribende reform af
retsafgiftsloven med henblik på en enkel og gennemsigtig gebyrstruktur med faste,
lave gebyrer for adgang til domstolene, eksempelvis som i Sverige eller eventuelt i
England.
Bortset fra forslaget om en fast afgift på 4.000 kr. for prøvelse af
myndighedsafgørelser og et generelt loft på 100.000 kr. for retsafgiften for en 1.
instans sag (og altså maksimalt 250.000 kr. for en 2. instans sag og maksimalt
400.000 kr. for en sag, som skal igennem tre instanser), skal retsafgiften inklusive
berammelsesafgift stadig udgøre 2,4% af sagsgenstanden. Når dette sammenholdes
med den af domstolene skabte praksis om ansættelse af sagens værdi, eksempelvis i
sager om fast ejendom, medfører systemet også konkrete retsafgiftsberegninger, som
er helt urimelige. Advokatrådet kan fremhæve to friske eksempler herpå, nemlig
Højesterets afgørelse om et færøske selskab, der måtte betale en retsafgift på 3% af et
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
FAX 33 36 97 50
DATO: 01-05-2004
J.NR.: 04-012602-04-0172
REF.: rmm
JUStitSreliri Steriet
Lo
C
Advokatrådet
ADVOKAT
SAMFUNDET
beregnet beløb på ca. 56 millioner kr. for at få prøvet, om selskabets ydelser til
færøske pengeinstitutter var momsfri (Ugeskrift for Retsvæsen 2002, side 1281 H),
og afgørelsen om 45 beboelseslejere, der i en ankesag om en ejendomsejers
opfyldelse af tilbudspligten over for beboelseslejerne ved salg skulle betale ca. 9
million kr. i retsafgift, hvilket ikke foranledigede landsretten til at antage, at
retsafgiften var af en sådan størrelse i den pågældende sag, at "den reelt afskar
boliglejerne fra at få prøvet sagen ved landsretten" og dermed udgjorde en krænkelse
af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 (Ugeskrift for Retsvæsen
2003, side 779 OLK).
Når Retsplejerådet anfører, at fonnålet med betaling af retsafgifter dels er fiskalt og
dels skal sikre mod "urimelige sagsanlæg og mod oppustning af sagsgenstanden", er
hertil at bemærke, at der ikke er noget belæg for at antage, at afskaffelse af
retsafgifter vil medføre de omtalte urimeligheder. Anlæggelse af en retssag er en
ekstraordinær foreteelse, som i alle praktiske henseender kun sker, når anden udvej
ikke har udsigt til at føre til et tilfredsstillende resultat. I Sverige er retsafgiften et
meget beskedent gebyr, der også dækker appelsagen, og Advokatrådet bekendt er der
ikke i den anledning opstået større pres på de svenske domstole eller urimelig
oppustning af sager.
Det er som påpeget af Retsplejerådet et overvejende politisk spørgsmål, om der her
til lands skal fastsættes retsafgifter og i så fald størrelsen heraf. Det er for
Advokatrådet vigtigt at fastslå, at retsafgifternes eneste reelle formål er at bidrage til
finansieringen af statsbudgettet. Om et sagsanlæg ved domstolene skal være et
beskatningsobjekt beror alene på en politisk vurdering (der ikke kan udstrækkes til
beskatning af voldgiftssager), og der er efter Advokatrådets opfattelse ingen grund til
at fastholde den nuværende retsafgiftstilstand ud fra retlige overvejelser eller ud fra
et hensyn til domstolenes arbejdsvilkår.
Advokatrådet skal fremhæve, at der med meget fa undtagelser gælder et gratis
princip eller et princip om faste gebyrer vedrørende borgernes adgang til tvistløsning
af offentlige myndigheder eller nævn. Det er åbenlyst uheldigt, at statsmagten har
valgt at fravige dette princip for så vidt angår borgernes grundlovssikrede adgang til
domstolsprøvelse af privatretlige tvister. Den eksisterende tilstand bidrager allerede
ud fra omkostningsmæssige grunde til at vælge voldgift, i alt fald i større sager, og i
øvrigt fravælge domstolene som tvistløsningsfunktion.
Advokatrådet skal endvidere fremhæve Retsplejerådets forudsætning om at nedsætte
retsafgiften for sager om prøvelse af forvaltningsmyndigheders afgørelser. I
betænkningen side 242 nævner Retsplejerådet, at baggrunden for forslaget om at
nedsætte retsafgiften i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse er hensynet til, at
borgerne kan udøve deres grundlovssikrede ret til prøvelse heraf. Advokatrådet er
ikke uenig i denne forudsætning, men der er grund til at fremhæve, at kernen i den
dømmende magts opgaver traditionelt antages at være løsning af privatretlige tvister
(og idømmelse af straf). De hensyn, der taler for en lav retsafgift i sager om
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk
Advokatrådet
ADVOKAT
SAMFUNDET
myndighedsudøvelse, gør sig efter Advokatrådets opfattelse også gældende for andre
sager ved domstolene.
Advokatrådet har ved flere lejligheder kritiseret den fordobling af retsafgifterne, der
uden særlig overvejelse fandt sted med virkning fra den 1. januar 2000. Effekten af
fordoblingen har vist sig at være, at der anlægges færre sager ved domstolene end
tidligere. Advokatrådet er naturligvis ikke uden forståelse for, at der må foretages en
prioritering af statens ressourcer og indtjeningsområder, men det er grundlæggende
forkert og betænkeligt, at adgangen til domstolene belægges med afgifter i det
omfang, som det i dag er tilfældet, og som Retsplejerådets forslag ikke ændrer
afgørende ved.
Advokatrådet anbefaler som nævnt ovenfor, at der foretages en gennemgribende
reform af retsafgiftsloven med henblik på en enkel og gennemsigtig gebyrstruktur
med faste, lave gebyrer for adgangen til domstolene.
Advokatrådet skal endvidere henvise til rådets høringssvar af 16. februar 2004
vedrørende Retsplejerådets forslag til en forenklet inkassoproces. Advokatrådet har i
den forbindelse stillet forslag om ændringer af retsafgiftslovens regler om betaling
for tvangsfuldbyrdelse af krav. Advokatrådets forslag baserer sig på det samme
grundsynspunkt, som angives i betænkningen side 240, hvorefter det ikke er
hensigtsmæssigt at opdele betalingen af retsafgift i flere enkeltbetalinger end
nødvendigt.
Retsplejerådet foreslår, at der gennemføres en forhøjelse af afgiften for behandling af
ankesager. Advokatrådet kan ikke støtte denne forhøjelse. En ankesag er
karakteriseret ved en prøvelse af en allerede truffet afgørelse, og der er således skabt
et fundament for ankeinstansens stillingtagen, hvorfor arbejdsbyrden for
ankeinstansen almindeligvis er mindre end i 1. instans sager.
Retsplejerådet anfører i betænkningen, at man har overvejet, om retsafgiften for
ankesager bør tilbagebetales til appellanten, hvis denne får medhold i ankeinstansen.
Retsplejerådet mener ikke, at dette er en passende ordning, og Retsplejerådet finder
således, at udgiften til retsafgift for begge instanser passende kan overvæltes på den,
der taber sagen i anken.
Dette er efter Advokatrådets opfattelse ikke rimeligt. I tilfælde, hvor ankeinstansen
omgør 1. instansens afgørelse, kan dette bero på en anden vurdering af sagen eller
fremlæggelse af nye oplysninger for retten. Hvis ankeinstansens ændring beror på en
anden vurdering af de samme forhold, som blev prøvet i 1. instans, er det efter
Advokatrådets opfattelse ikke rimeligt at overvælte udgiften til 1. instans sagens
(urigtige) afgørelse på den part, som fik medhold i 1. instans, men som nu taber
sagen. Beror appelinstansens afgørelse derimod på nye forhold, kan 1. instansens
afgørelse meget vel have været korrekt, men det er i den situation ikke rimeligt, at
den, der har vundet sagen i 1. instans, senere skal betale for behandlingen i både 1.
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk 3
Advokatrådet ADVOKAT n
SAMFUNDET
og 2. instans. Disse forhold vil med fordel kunne afbalanceres ved at sikre, at
retsafgiften tilbagebetales til den, der har appelleret sagen og får medhold.
Advokatrådet skal yderligere bemærke, at når det i Retsplejerådets betænkning side
244 nævnes, at Retsplejerådet finder, at praksis for opgørelse af værdien af sager om
fast ejendom bør ændres, skal hertil tilføjes, at hele denne praksis ikke blot har
adresse til sager om fast ejendom, men i det hele taget til opgørelsen af sagens værdi.
Domstolene har udviklet en praksis, hvor der til retsafgiftsberegningen fortolkes
forudsætninger for stillingtagen til påstanden, frem for at lægge vægt på påstanden i
stævningen, som ifølge retsplejelovens § 228 er det faste udgangspunkt for
retsafgiftens beregning. Anerkendelsespåstande anerkendes reelt ikke i dag som
sager uden økonomisk værdi. Den foran omtalte sag om et færøske selskab illustrerer
praksis på området. Det bør efter Advokatrådets opfattelse utvetydigt og generelt slås
fast i retsafgiftsloven, at det er påstanden i sagen, som er grundlaget for
retsafgiftsberegningen, og ikke en mere eller mindre sikker hypotese over sagens
økonomiske implikationer.
Kapitel 7 — Sagsomkostninger
Advokatrådet er enig i Retsplejerådets udgangspunkt, hvorefter det er taberen, der
betaler sagens omkostninger på objektivt grundlag. Advokatrådet er endvidere enig i,
at omkostningsfastsættelsen bør foretages af retten efter en vurdering af, om
udgifterne har været nødvendige til sagens førelse. Endvidere er Advokatrådet enig
med Retsplejerådet i at opretholde sondringen mellem udgifter til advokatbistand og
øvrige udgifter til sagens behandling.
Advokatrådet har noteret sig, at Retsplejerådet lægger op til en ændring af tilkendelse
af sagsomkostninger i delvist vundne sager. Forslaget indebærer, at parterne i
sådanne tilfælde deler omkostningerne til retsafgift, bevisførelse mv.
Som Retsplejerådet selv peger på, kan spørgsmålet om, hvorvidt en part overvejende
har vundet eller tabt sagen ikke alene afgøres ud fra, om resultatet ligger ca. midt
mellem parternes påstande. Der vil således blive tale om en såvel kvantitativ som
kvalitativ indgående bedømmelse af parternes indsats, og vurderingen må basere sig
på forhold, som ikke nødvendigvis fremkommer i fornødent omfang under retssagen,
medmindre parterne selv inddrager disse forhold som led i omkostningsfastsættelsen.
Advokatrådet skal desuden bemærke, at nydannelsen vil medføre en udviskning af
princippet om, at det har betydning, hvem der vælger at være den udfarende part og
indleder søgsmål.
Advokatrådet skal påpege vigtigheden af, at der i præmisserne i afgørelserne tydeligt
angives ikke alene hvilke beløb, men også på baggrund af hvilke forhold, en
skævdeling fremkommer, så parterne får mulighed for at fremhæve eksempelvis
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk 4
Advokatrådet ADVOKAT
SAMFUNDET
særlige retsskridts tidsmæssige aspekt, hvilken bevisførelse, der har givet anledning
til særligt arbejde mv.
For så vidt angår omkostningsdækning til advokatudgifter, er Advokatrådet enig med
Retsplejerådet i, at den gældende ordning, hvorefter der fastsættes omkostninger til
advokatbistand efter en vurdering af, hvad der kan anses for et passende beløb,
opretholdes.
Advokatrådet har med tilfredshed noteret, at Retsplejerådet tilkendegiver, at
domstolenes udfyldning af begrebet "et passende beløb" ikke sikrer sagens vinder en
rimelig kompensation, og at der derfor er behov for en forhøjelse af de vejledende
takster. Advokatrådet er endvidere enig i Retsplejerådets bemærkninger side 272,
hvorefter der ikke kan opretholdes et takstsystem, der baserer sig på et "gynger og
karruseller"-argument gående ud på, at visse sager giver en overdækning på
bekostning af andre sager. Domstolenes omkostningsfastsættelse må derfor i langt
højere grad basere sig på en konkret vurdering af et passende salær for en
advokatydelse i den pågældende sag.
Det fremgår af betænkningen, at Retsplejerådet ønsker, at det beløb, sagens taber
skal godtgøre sagens vinder, skal fastsættes ud fra en vurdering af et "normalsalær"
til en advokat. På baggrund heraf har Retsplejerådet på side 278 i betænkningen
opstillet en tabel over et normalsalær fastsat på baggrund af sagsgenstandens værdi.
Uanset at Retsplejerådet andet sted i betænkningen anerkender sondringen mellem
passende sagsomkostninger efter retsplejelovens § 312 og et rimeligt salær efter §
126, er betænkningens bemærkninger om et "normalsalær" egnet til at så tvivl om de
parametre, der skal anvende til fastsættelse af henholdsvis passende omkostninger og
et rimeligt salær.
Advokatrådet skal derfor bemærke, at uanset at der er tale om en forhøjelse i forhold
til de nugældende takster, er den opstillede tabel ikke udtryk for et rimeligt
advokatsalær jf. retsplejelovens § 126, hvilket som nævnt heller ikke er foimålet med
tabellen.
Den anførte tabel kan være nyttig til at fastlægge et niveau for det erstatningsretlige
opgør mellem taberen og vinderen, men er helt uegnet som et udtryk for størrelsen af
et passende salær for en i kvalitetsmæssig sammenhæng almindelig advokatydelse.
Advokatrådet har forstået Retsplejerådets tabel som en rettesnor for kommende
takstjusteringer. Advokatrådet går således ud fra, at de vejledende takster fortsat
fastsættes af landsretspræsidenterne efter forudgående drøftelse med Advokatrådet. I
det lys har Advokatrådet for så vidt ikke beinærkninger til tabellen, men har noteret
sig, at tabellen vedrører en standardsag, som forudsættes afviklet over'/2-1 retsdag. I
de tilfælde, hvor sagen kræver særlig forberedelse, særlig ekspertise eller flere
retsdage, lægger Advokatrådet derfor til grund, at der foretages en væsentlig
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk 5
Advokatrådet ADVOKAT n
SAMFUNDET
forhøjelse i forhold til de beløb, der er angivet i tabellen, og at salærtaksterne også i
fremtiden er vejledende takster.
For så vidt angår Retsplejerådets forslag til inkassotakster henvises til Advokatrådets
høringssvar vedrørende Retsplejerådets forslag til en forenklet inkassoproces.
For så vidt angår Retsplejerådets forslag vedrørende salær til advokater i sager, hvor
der er meddelt fri proces henvises til det nedenfor vedrørende kapitel 9 anførte.
Advokatrådet støtter Retsplejerådets forslag om høring af parterne over
omkostningsfastsættelsen, om begrundelse af afgørelser om sagsomkostninger og om
aktindsigt i sagsomkostningsafgørelser.
For så vidt angår forrentningen af udgifter afholdt under sagen anfører
Retsplejerådet, at selvstændig forrentning heraf for perioder forud for rettens
afgørelse om sagsomkostninger vil blive meget kompliceret, jf. betænkningen side
305. Dette er efter Advokatrådets opfattelse ikke korrekt. Retterne skal i forvejen i en
række sager kunne foretage renteberegninger, og det vil være helt ukompliceret at
udforme et edb-program, der kan håndtere forrentningen af forskellige beløb fra
forskellige tidspunkter. Det beror derfor ikke på tekniske vanskeligheder, om der bør
være adgang til forrentning af tilkendte sagsomkostninger fra udgiftens afholdelse. I
de tilfælde, hvor en part har afholdt væsentlige udgifter tidligt i sagen, og hvor
domstolene efterfølgende tilkender parten fuld omkostningsdækning herfor kan det
efter Advokatrådets opfattelse overvejes, om det er rimeligt ikke at tilkende renter af
beløbet, idet parten i en række tilfælde kan have været belastet likviditetsmæssigt af
udlægget under sagen.
Kapitel 8 - Retshjælp
Advokatrådet er i det store og hele enig i Retsplejerådets forslag til en opdeling af
retshjælp i tre trin. Advokatrådet er endvidere enig i Retsplejerådets anbefaling af en
forhøjelse af taksterne for advokatretshjælp, ligesom rådet hilser det velkommen og
tiltrængt, at Retsplejerådet foreslår en årlig revision af tilskuddet.
Retsplejerådet foreslår, at statens tilskud til retshjælp ved advokat skal gøres
subsidiært i forhold til klientens retshjælpsforsikring. Advokatrådet har ingen
bemærkninger hertil, under forudsætning af, at der gennemføres en ophævelse af
selvrisikoen på retshjælpsforsikringsdækningen for sådanne sager, jf. kapitel 9.
Advokatnævnet har flere gange udtalt, at det er salærfortabende hvis en advokat
undlader at oplyse en klient om muligheden for at få dækket sin advokatudgift over
retshjælpsforsikringsordningen. I sådanne 'sager har advokaten typisk undladt at
forespørge klienten, om denne har en retshjælpsforsikring. Såfremt Retsplejerådets
forslag vedtages, vil advokaten også i sager på trin 2 og 3 skulle forespørge, om
klienten er dækket af en retshjælpsforsikring. Hermed vil advokaten efter
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk 6
Advokatrådet
ADVOKAT
SAMFUNDET
Advokatrådets opfattelse have opfyldt sin forpligtelse både i forhold til klienten og i
forhold til statskassen. Advokatrådet forudsætter således, at ordningen administreres
uden at pålægge advokaten yderligere pligter, end tilfældet er i dag.
Advokatrådet finder anledning til at bemærke, at Advokatrådet gentagne gange er
blevet kontaktet af medlemmer vedrørende administrationen af den gældende
bekendtgørelse om offentlig retshjælp ved advokat. Der hersker betydelige forskelle
ved landets byretter i administrationen af bekendtgørelsens regler. Der er således
forskel i vurderingen af, hvornår der foreligger en tvist, der udløser udvidet retshjælp
(i fremtiden trin 3).
Endvidere er der problemer med at afgrænse, hvornår der er tale om samme sag i
tilfælde, hvor der først søges om almindelig retshjælp (fremover trin 2) og senere
søges udvidet retshjælp (fremover trin 3). Desuden følger Københavns Byret
tilsyneladende en praksis, hvorefter der ikke ydes retshjælp (hverken almindelig eller
udvidet) i tilfælde, hvor ansøgeren for så vidt opfylder alle betingelser efter
bekendtgørelsen, men hvor advokaten på forhånd kan se, at den samlede
advokatregning vil komme til at overstige tilskuddet efter bekendtgørelsen. I de
tilfælde, hvor advokaten således fra starten vurderer, at klienten udover sin
egenbetaling og tilskuddet efter bekendtgørelsen selv må forventes at komme til at
betale yderligere et beløb, finder Københavns Byret ikke, at betingelserne for at yde
retshjælp er til stede. Konsekvensen heraf er, at klienter, der opfylder betingelserne
for almindelig retshjælp, men som skønnes at have behov for arbejde til en værdi af
1000 kr. skal meddeles afslag på retshjælp og det deraf flydende tilskud på for tiden
600 kr., mens klienter, der skønnes at have et behov for retshjælp til en værdi af 800
kr. opfylder betingelserne for at modtage 600 kr. i retshjælp, og dermed alene skal
betale 200 kr.
Advokatrådet finder, at den af Københavns Byrets anlagte fortolkning af
bekendtgørelsen savner hjemmel i lovgivningen. Advokatrådet finder således, at
bekendtgørelsen inden for sit anvendelsesområde indebærer et tilskud til den
retshjælp, som den retshjælpssøgende har behov for, også selvom den samlede
regning overstiger tilskuddets størrelse, i hvilket tilfælde tilskuddet fungerer som
"starthjælp". Advokatrådet finer således alene, at bemærkningerne i betænkning
1113/1987 side 82 stiller krav om, at advokaten, i tilfælde, hvor det på forhånd er
klart, at retshjælpen ikke vil kunne dække advokatens honorar, naturligvis skal
oplyse sin klient herom, så klienten er klar over, at der vil blive tale om en større
egenbetaling end de 200 kr., der følger af bekendtgørelsen.
Kapitel 9 — Fri proces og retshjælp
For så vidt angår Retsplejerådets forslag om en materiel samordning af betingelserne
for fri proces og retshjælpsforsikring skal Advokatrådet anbefale, at
retshjælpsforsikringens dækningsområde udvides til også at omfatte mediation,
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk 7
Advokatrådet ADVOKAT
SAMFUNDET
uanset om der er indgivet stævning eller ej i tilfælde, hvor parterne har accepteret
denne konfliktløsningsform.
Retsplejerådets flertal foreslår, at fri procesordningen samordnes med
retshjælpsforsikringen, så de personer, der er dækket af en retshjælpsforsikring i
fremtiden primært skal søge forsikringsselskabet om dækning af omkostningerne ved
sagens gennemførelse.
Advokatrådet er skeptisk over for forslaget om at skubbe retshjælpsforsikringen ind i
bunden af retshjælpsdækningen til personer, der opfylder i de økonomiske
betingelser for fri proces. Forslaget indebærer, at vurderingen af, om ansøgeren
opfylder betingelsen om rimelig grund til at føre proces i første omgang skal
foretages af forsikringsselskabet, som alt andet lige vil have en økonomisk interesse i
at statuere, at betingelsen ikke er opfyldt, idet forsikringen i så fald ikke dækker.
Uanset at forsikringsselskabets afgørelse vil kunne indbringes for en offentlig
myndighed til prøvelse, finder Advokatrådet ordningen betænkelig. Retsplejerådet
anfører på side 385, at det må anses for problematisk, at afgørelserne om rimelig
grund til at føre proces i dag træffes af en forvaltningsmyndighed. Denne
betænkelighed, som knytter sig til den afgørende myndigheds uafhængighed gør sig
efter Advokatrådets opfattelse med endnu større styrke gældende, når den afgørende
myndighed er en privat virksomhed, hvis økonomiske forhold afhænger af
virksomhedens administration af et skønspræget kriterium.
Forslaget indebærer, at der for personer, der opfylder de økonomiske betingelser for
fri proces, og som er dækket af en retshjælpsforsikring, kun skal søges om fri proces,
hvis udgifterne ved sagens førelse overstiger forsikringens dækningsmaksimum. Det
er imidlertid i praksis ganske vanskelligt at vurdere, hvornår forsikringsdækningen er
opbrugt. Forsikringsselskaberne udbetaler som alt overvejende hovedregel ikke a
conto salærer. Advokaten har således ikke under sagen fuldt overblik over de
forventede udgifter med sagens førelse. De foreslåede regler må således efter
Advokatrådets opfattelse forudsætte, at forsikringsselskabet løbende afregner sagen
over for advokaten.
Retsplejerådet forudsætter, at forsikringsselskaberne undlader at opkræve selvrisiko i
tilfælde, hvor den sikrede opfylder betingelserne for fri proces. I modsat fald
forudsætter Retsplejerådet, at selvrisikoen refunderes af staten. I så fald bliver
ordningen efter Advokatrådets opfattelse endnu mere uoverskuelig for brugerne af
ordningen. Retsplejerådets forslag vil således blive væsentlig forringet, hvis
forsikringsselskaberne ændrer vilkårene og indfører selvrisiko på området.
Advokatrådet kan ikke støtte flertallets forslag om en samordning af
retshjælpsforsikringsordningen og fri procesordningen. Advokatrådet finder således,
at den af mindretallet foreslåede ordning, hvorefter den, der søger fri proces, kun skal
henvende sig et sted, indebærer en administrativ langt nemmere og for brugerne langt
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk 8
Advokatrådet
ADVOKAT
SAMFUNDET
mere gennemskuelig ordning, end den af flertallet foreslåede. Advokatrådet deler
imidlertid ikke mindretallets forslag om, at kompetencen skal ligge hos statsamterne,
men næiinere som foreslået af flertallet hos Civilretsdirektoratet med rekurs til
Procesbevillingsnævnet. Advokatrådet er imidlertid helt enig med mindretallet i, at
staten selv bør forestå den del af administrationen, der består i at opnå refusion af
udgifter til fri proces hos ansøgerens retshjælpsforsikringsselskab. Udover væsentlige
administrative lettelser indebærer forslaget samtidig den fordel, at
forsikringsselskabet ikke som foreslået af flertallet skal forestå den første prøvelse af,
om betingelserne for fri proces er opfyldt.
Såfremt forslaget om at skubbe retshjælpsforsikringen ind i bunden af fri proces
ordningen gennemføres må det desuden forudsætte, at det samtidig sikres, at der ikke
herved sker en udhuling af den beskikkede advokats salær.
Advokatrådet skal i den forbindelse fremhæve, at der i praksis er forskel mellem det
salærniveau, forsikringsselskaberne tilbyder, og det salærniveau, domstolene
anvender i fri processager. Der er således eksempler på, at forsikringsselskaber har
afslået fuldt ud at betale det salær, retten har fastsat til den beskikkede advokat ved
sagens afslutning jf. U 1998.626H. Såfremt retshjælpsforsikringen skal være den
primære dækning, må det efter Advokatrådets opfattelse forudsætte, at
forsikringsselskaberne accepterer at betale et rimeligt salær til forsikringstagerens
advokat, jf. retsplejelovens § 126. Advokatrådet skal endvidere fremhæve, at
forslaget om at lade retshjælpsforsikringsdækningen være primær synes at forudsætte
en stillingtagen til, hvorvidt den sikrede er forpligtet til at anvende sin forsikring,
ligesom der muligvis vil være behov for at tage stilling til, hvorvidt de beneficerede
advokater er forpligtet til at varetage sådanne sager, uanset at der ikke foreligger en
beskikkelse.
Advokatrådet skal samtidig fremhæve mindretallets udtalelser om behovet for en
liberalisering af forsikringsbetingelsernes § 11, stk. 5. De gældende betingelser
indebærer, at forsikringsselskaberne reelt har sat konkurrencen på markedet ud af
kraft, fordi dækningen på forhånd er fikseret til bestemte maksima. Advokatrådet kan
ikke tilslutte sig et system, som indebærer, at forsikringsselskabernes
betalingsforpligtelse ikke svarer til de regler, der i øvrigt regulerer et advokatsalær.
Konsekvenserne heraf er, at de sikrede kan løbe ind i betydelig vanskelighed med at
finde en advokat, der ønsker at påtage sig sager omfattet af
retshjælpsforsikringsdækningen, fordi det fikserede salær ligger langt under niveauet
for et rimeligt salær. Behovet for en liberalisering vil selvsagt ikke blive mindre, hvis
retshjælpsforsikringen skubbes ind i bunden af fri proCesordningen, idet
forsikringsselskaberne i modsat fald reelt vil kunne fastsætte advokatens salær, som
ikke længere skal fastsættes af retten, da der ikke er tale om nogen beskikkelse.
Advokatrådet skal særligt fremhæve, at de standardiserede vilkår for
retshjælpsforsikringssager indebærer, at forbrugerne ikke kan vælge mellem
forskellige retshjælpsprodukter med større eller mindre dækningsområde, pris mv.
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk 9
Advokatrådet
ADVOKAT
SAMFUNDET
F.eks. indebærer ordningen, at der ikke kan tegnes en retshjælpsforsikring, som også
dækker tilfælde, hvor den sikrede involveres i en skilsmissesag mv. Endvidere
indebærer den gældende ordning, at forbrugeren ikke frit kan vælge, hvilken
advokat, man ønsker at lade sig repræsentere af. Såfremt den sikrede ønsker en
særlig specialiseret advokat til at varetage sin sag, kan den sikrede i praksis ikke
anvende sin forsikring, da højt specialiserede advokater ikke vil påtage sig sager,
hvor der tilbydes honorering på det niveau, forsikringsselskaberne finder er
passende, så længe dette niveau ligger væsentlig under et rimeligt salær for den
specialiserede ydelse. I sådanne tilfælde forhindrer standardvilkårene, at den sikrede
alligevel antager den specialiserede advokat og selv betaler forskellen.
Advokatrådet har for så vidt ingen bemærkninger til, at forsikringsselskaberne
udbyder en retshjælpsforsikringsordning, der alene yder tilskud til den sikredes
udgifter til gennemførelse af retssager. Advokatrådet finder imidlertid ikke, at
selskabet som det sker i dag, bør kunne diktere prisen på advokatydelsen og samtidig
forhindre den sikrede i at ville foretrække, at forsikringens dækningsomfang
anvendes til den advokatydelse, som den sikrede finder passende i sagen.
Advokatrådet finder derfor, at standardvilkårene bør liberaliseres, så der opnås
konkurrence mellem selskabernes dækning både i relation til dækningens område og
omfang.
Om forholdet mellem retshjælpsforsikring og fri proces skal Advokatrådet desuden
fremhæve, at Retsplejerådets forudsætning i betænkningen side 394 om, at det
offentlige kan påklage et forsikringsselskabs afvisning af at yde dækning under
henvisning til, at der ikke er rimelig grund til at føre proces, til Ankenævnet for
Forsikring, ikke umiddelbart er opfyldt.
Efter de gældende regler kan kun forsikringstageren selv (eller en forbruger, der er
sikret i henhold til en forsikring) klage til Ankenævnet for Forsikring, jf. vedtægtens
§ 2, stk. 1 og 2. Ankenævnet har i kendelse nr. 61.185 afsagt den 2. februar 2004
antaget, at man ikke kunne realitetsbehandle en klage over, at forsikringsselskabet
ikke ville yde retshjælp til en fri proces-dækket tvist. Retsplejerådets forslag må
derfor forudsætte en ændring af ankenævnets vedtægter. Efter Advokatrådets
opfattelse må det bero på en nærmere overvejelse, om det offentlige bør have
klageadgang til et forbrugerklagenævn.
Retsplejerådet foreslår - bortset fra en ændring af beregningsreglen for samlevende
- ikke ændringer i beløbsgrænserne for fri proces. Derimod foreslår Retsplejerådet, at
beløbsgrænsen i fremtiden reguleres årligt, så det niveau, Folketinget beslutter sig
for, ikke udhules i fremtiden.
Advokatrådet er enig i, at de fastsatte beløbsgrænser undergives en årlig
pristalsregulering. Advokatrådet finder samtidig grund til at fremhæve, at der
gennem de seneste år er sket en betydelig udhuling af fri procesordningen.
Advokatrådet skal derfor appellere til, at der i forbindelse med en lovfæstelse af
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk 10
Advokatrådet ADVOKAT
SAMFUNDET
beløbsgrænsen foretages en væsentlig forhøjelse af indtægtsgrænsen med henblik på
at sikre en større dækningsgrad.
Retsplejerådet foreslår ingen ændringer i principperne for udmåling af salæret til
advokaten for den, der har fået bevilget fri proces. Efter de gældende regler
fastsættes salæret af domstolene, som i overensstemmelse med retsplejelovens § 336
c, skal udmåle "et passende salær". I praksis har domstolenes salærfastsættelse i
meget betydelig omfang taget udgangspunkt i de vejledende takster for
omkostningsfastsættelse, der er udstedt af landsretspræsidenterne. Disse takster er
ikke — og bør heller ikke være — udtryk for et passende advokatsalær.
Indtil 1996 fandtes der vejledende takster for prisen på en advokatydelse. Disse
takster blev imidlertid afskaffet af konkurrencemyndighederne, fordi de ansås for
konkurrenceforvridende. Der findes derfor i dag ingen takster for et passende
advokatsalær. Alligevel lægger Retsplejerådet til grund, at der for så vidt angår fri
proces advokater passende kan ske salærfastsættelse med udgangspunkt i et takstsæt,
som tjener et helt andet formål.
Dette er efter Advokatrådets opfattelse helt uacceptabelt og i strid med
retsplejelovens regler om fri proces. Retsplejerådets forslag indebærer en
cementering af den udhuling af fri procesordningen, som har fundet sted gennem
fastsættelse af advokatsalærer, der ligger langt under et passende advokatsalær efter
retsplejcloven. dermed er borgernes muligheder for frit at vælge en advokat,
herunder en advokat med særlig indsigt i det forhold, som sagen vedrører, blevet
væsentligt forringet.
Retsplejerådets forslag indebærer en umulig dobbelthed, idet rådet med den ene hånd
ønsker en ordning, der giver personer med mindre økonomisk foiiuåen reel adgang
til domstolene, og med den anden hånd ikke ønsker at betale de udgifter, der er
forbundet hermed. De foreslåede honoreringsregler indebærer således væsentlig
ringere mulighed for advokatbistand for personer, der meddeles fri proces end for
personer, der har økonomisk mulighed for selv at betale for sagens gennemførelse.
Advokatrådet har netop udarbejdet en undersøgelse, der viser, at domstolenes
salærfastsættelse til fri proces advokater er ude af trit med niveauet for et rimeligt
advokatsalær. Undersøgelsen, der bygger på en sammenligning mellem salæret til
den beskikkede advokat og Kammeradvokatens salær i samme sag viser, at der er
væsentlig forskel mellem salæret, alt efter om det er fastsat efter sædvanlige
salærparametre eller af domstolene. Der vedlægges en kopi af undersøgelsen.
Retsplejerådets forslag cementerer denne forskel i salærfastsættelsen, hvilket
Advokatrådet finder helt uacceptabelt. Advokatrådet finder endvidere grund til
særligt at tage afstand fra Retsplejerådets bemærkning på side 379, hvorefter der ikke
er noget unaturligt i, at salæret til statens advokat i samme sag overstiger salæret til
advokaten for den borger, der har opnået fri proces. Advokatrådet er ikke enig med
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk 11
Advokatrådet ADVOKAT
SAMFUNDET
Retsplejerådet i , at det er naturligt, at borgerens advokat skulle kunne levere den
nødvendige bistand til sagens førelse på et væsentligt ringere økonomisk grundlag
end statens advokat. Advokatrådet skal i den forbindelse fremhæve, at statens
advokat har ubegrænset adgang til ekspertbistand fra hele embedsværket under hele
sagen.
Advokatrådet skal endvidere fremhæve det ejendommelige i, at salærfastsættelsen til
den beskikkede advokat skal fastsættes langt under det almindelige, rimelige niveau
på markedet, hvorimod honoraret til f.eks. en revisor, der medvirker som synsmand
under sagen, fastsættes til markedsprisen på en revisorydelse.
I modsætning til den omkostningsfastsættelse, der ved sagens afslutning skal ske til
fordeling af sagens udgifter mellem sagens parter, udgør salæret til fri
procesadvokaten et arbejdshonorar, som ikke bør være påvirket af, om der er meddelt
fri proces eller ej. Advokatrådet skal i den forbindelse særligt fremhæve, at
retsplejelovens § 126, stk. 2, indeholder en bestemmelse, som sikrer, at advokaten
ikke opkræver større salær end hvad der kan anses for rimeligt, ligesom
retsplejeloven indeholder et gennemprøvet og velfungerende klagesystem, som giver
adgang til at indbringe advokatens salærfastsættelse for det uafhængige
Advokatnævn.
Retsplejerådet foreslår, at der indføres en egenbetaling på 1.000 kr. for den, der har
fået bevilget fri proces. Begrundelsen for forslaget er et ønske om i højere grad at
ansvarliggøre parten samt sikre sig imod sagsanlæg. som ikke ville finde sted, hvis
parten selv skulle betale de fulde omkostninger.
Advokatrådet har ikke oplysninger, der tyder på, at der ud fra et hensyn til sagernes
behandling er behov for at indføre egenbetaling. Det væsentligste argument for at
indføre egenbetaling er således formodentlig fiskal. Advokatrådet finder det uheldigt,
hvis kravet om egenbetaling kan afholde i øvrigt berettigede personer fra at søge en i
øvrigt velfunderet sag gennemført ved domstolene. Det forekommer derfor ikke
hensigtsmæssigt at stille krav om egenbetaling for fri proces, og i hvert fald bør der
være mulighed for efter en konkret vurdering af fritage for egenbetaling, hvor det
skønnes begrundet i den enkelte ansøgers forhold.
Advokatrådet skal endvidere bemærke, at Retsplejerådet på side 382 i betænkningen
tilsyneladende forudsætter, at personer, der forud for opnåelse af fri proces har
opnået retshjælp efter bekendtgørelsen om offentlig retshjælp ved advokat og i den
forbindelse har betalt mere end 1.000 kr. i egenbetaling, ikke vil få beløb udover
1.000 kr. refunderet under fri proces bevillingen. Efter den gældende bekendtgørelse
om retshjælp ved advokat stilles der ikke krav om egenbetaling ved retshjælp, der
består i at udfylde en ansøgning om fri proces. Såfremt man ønsker at gennemføre
egenbetaling af de første 1.000 kr. for fri procesanmodning, finder Advokatrådet, at
man i så fald bør sikre, at denne egenbetaling bliver et absolut maksimum for den
pågældendes egenbetaling. I de tilfælde, hvor den pågældende således forud for
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk 12
Advokatrådet ADVOKAT
SAMFUNDET
ansøgningen har afholdt mere end 1.000 kr. til advokatbistand i samme sag, som
omfattes af fri proces bevillingen, finder Advokatrådet, at den overskydende del bør
refunderes over fri procesbevillingen.
Advokatrådet er af flere medlemmer blevet gjort opmærksom på, at de gældende
regler om fri proces indeholder et hul, som kan medføre uheldige resultater. I de
tilfælde, hvor en borger ikke har haft fri proces i første instans men har vundet sagen,
opstår der et særegent problem, hvis modparten anker sagen. Søger og får indstævnte
herefter fri proces til ankesagen, omfatter fri procesbevillingen ikke første
instanssagen, hvilket indebærer, at udgiften hertil må afholdes af den pågældende
selv, uanset udfaldet af 2. instansens afgørelse. Efter Advokatrådets opfattelse er
dette ikke rimeligt, navnlig ikke i tilfælde, hvor indstævnte får medhold også ved
andeninstansen. I forbindelse med den kommende revision af reglerne om fri proces
skal Advokatrådet derfor opfordre til, at der tages skridt til at imødegå den omtalte
problemstilling.
Kapitel 11 — Forenklet proces
Advokatrådet støtter Retsplejerådets forslag til en forenklet proces for tvistige sager,
der bygger på et fælles forslag fra Den Danske Dommerforening og Advokatrådet.
Advokatrådet ser gerne, at forslaget gennemføres så hurtigt som muligt.
Advokatrådet har fuld forståelse for, at en gennemførelse af forslaget er afhængig af,
at der gennemføres en strukturreform af domstolenes organisation. Grundlaget for en
sådan reform er allerede udarbejdet, og Advokatrådet skal appellere til, at reformen
implementeres til gavn for det danske retssamfund.
ig hilsen
ing Koch
E-mail: samfund@advocom.dk
Homepage: www.advocom.dk 13
INSTITUT FOR
MENNESKERETTIGHEDER
Justitsministeriet, Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Jmt. modto
24 MAI 2004
STRANDGADE 56 • 1401 KØBENHAVN K
TLF. 32 69 88 88
FAX 32 69 88 00
CENTER@HUMANRIGHTS.DK
VVWW.MENNESKERET.DK
WWW.HUMANRIGHTS.DK
DATO 19. maj 2004
J.NR. 540.30/5312
Ved skrivelse af 13. januar 2004 har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse om betænkning nr.
1436/2004 om reform af den civile retspleje III.
Institut for Menneskerettigheder har tidligere afgivet udtalelse om betænkningens kapitel 10, og de
dele af betænkningens lovforslag, der vedrører en forenklet inkassoproces med betalingspåkrav.
Instituttet har nu gennemgået Retsplejerådets øvrige forslag og kan oplyse, at instituttet ikke har be-
mærkninger til de foreslåede lovændringer.
Det i betænkningen anførte giver dog instituttet anledning til at bemærke følgende:
1) Høring af sagens parter i forbindelse med rettens afgørelse af sagsomkostningsspørgsmål.
Udvalget har (s. 301ff.) overvejet, om parterne bør høres i forbindelse med rettens afgørelse af sags-
omkostningsspørgsmål, men foreslår ingen regel herom indført i retsplejeloven, jf. også betænk-
ningen s. 503f. Instituttet skal i den anledning henlede opmærksomheden på, at kravet om kontra-
diktion efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 6 også gælder i civile sager. Art. 6
indeholder således ret til at imødegå faktiske oplysninger, der kan antages at have betydning for
rettens afgørelse, uanset hvorfra disse oplysninger stammer, og indlæg af processuel karakter, som
er fremlagt af modparten, jf. også "Den Europæiske Menneskerettighedskonvention", kommenteret
af Peer Lorenzen m.fl., 2. udg., s. 238ff. Denne adgang til kontradiktion må også antages at gælde,
når retten træffer afgørelse om sagsomkostninger, jf også "Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention", kommenteret af Peer Lorenzen m.fl., 2. udg., s. 232ff., hvor det blandt andet
anføres, at "kravet om equality of aims" (også) gælder i forhold til processuelle afgørelser, herunder
afgørelser af sagsomkostninger".
Det må på den baggrund overvejes, om parternes adgang til at fremsætte bemærkninger til rettens
påtænkte sagsomkostningsafgørelse og til faktiske oplysninger afgivet af modparten eller indlæg fra
modparten i anledning af sagsomkostningsspørgsmålet bør fremgå udtrykkeligt af retsplejeloven.
Retsplejerådet har, s. 302, anført, at rådet foreslår, at parterne udtaler sig om sagsomkostningerne,
men foreslår som nævnt ikke lovregler indført herom. Under henvisning til, at det formentligt er
praksis ved domstolene for tiden ikke at høre parterne, før sagsomkostningsafgørelsen træffes, jf.
Justitsm,.nisteriets
Lovardeling
\ _
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OG
MENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.
INSTITUTTET VIDEREFØRER OE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 ELEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.
INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.
LI tin
også det s. 301 i betænkningen anførte, forekommer det mest naturligt under hensyn til, at denne
praksis ønskes ændret, at indføre en udtrykkelig lovregel herom.
I tilknytning hertil bemærkes, at det forekommer rigtigst at bevare en regel svarende til den
nugældende retsplejelovs § 321, 2. pkt., blot således, at det påhviler retten (i stedet for modparten)
at drage omsorg for høring af den advokat eller rettergangsfuldmægtig, der påstås dømt til at bære
sagsomkostninger i henhold til bestemmelsen. Der henvises til den foreslåede § 319, lovforslagets §
1, nr. 11.
2) Begrundelse for sagsomkostningsafgørelser.
Betænkningen indeholder i kapitel 7 (for eksempel s. 257, s. 259 og s. 261) en række overvejelser
om, hvorledes retten bør begrunde afgørelser om sagsomkostninger. Udvalget anfører videre, s.
303, at den "nuværende praksis med hensyn til begrundelse af afgørelser om sagsomkostninger ...
næppe (kan) siges fuldt ud at give parterne tilstrækkelig oplysning". Udvalget opstiller på den
baggrund (s. 304) en række retningslinier for begrundelsen af sagsomkostningsafgørelser, og
anfører s. 504, at udvalget forudsætter, at sagsomkostningsafgørelser begrundes efter de anførte
retningslinier.
Instituttet skal i den anledning henlede opmærksomheden på, at der af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention art. 6 følger et krav om begrundelse af blandt andet civile
afgørelser, jf. også "Den Europæiske Menneskerettighedskonvention", kommenteret af Peer
Lorenzen m.fl., 2. udg., s. 249ff. De krav til begrundelsen, som udvalget opstiller, må antages at
opfylde kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 6. Det må således antages, at
det ikke er nødvendigt særskilt at begrunde sagsomkostningsafgørelser, der i det hele følger de
takstmæssige salærer og øvrige standarder på området.
På baggrund af udvalgets overvejelser om begrundelse af sagsomkostningsafgørelser må det
overvejes, om de ovennævnte krav til begrundelse bør fremgå udtrykkeligt af retsplejeloven.
Under henvisning til, at det follnentligt er praksis ved domstolene for tiden — som også anført af
udvalget - ikke at begrunde sagsomkostningsafgørelser, forekommer det mest naturligt under
hensyn til, at denne praksis ønskes ændret, at indføre en udtrykkelig lovregel om
begrundelseskravet i retsplejeloven.
3) Tilskud til private retshjælpsinstitutioner.
Betænkningens kapitel 8 behandler spørgsmålet om retshjælp udenfor domstolene. Retsplejerådet
konkluderer, s. 330, at de eksisterende retshjælpsordninger tilsammen opfylder kravet om en
landsdækkende, velkvalificeret og lettilgængelig retshjælp.
Retsplejerådet anfører, s. 345, at der er behov for større gennemsigtighed med hensyn til praksis for
tildeling af tilskud til private retshjælpsinstitutioner. Rådet foreslår på den baggrund, at
tilskudsbetingelserne strømlines, samt at de fastsættes i en bekendtgørelse, så de bliver umiddelbart
tilgængelige for enhver. Instituttet kan tilslutte sig disse forslag, men finder at måtte pege på
behovet for, at der tilføres de private retshjælpsinstitutioner økonomiske ressourcer nok til at løfte
den opgave at være en del af et landsdækkende net af retshjælpsinstitutioner, som er et væsentligt
led i sikringen af, at borgerne har tilstrækkelig adgang til domstolene.
Den eksisterende ordning er næppe tilstrækkelig hertil. Det kan særligt henvises til det s. 326 i
betænkningen anførte, hvorefter tilskuddet til retshjælpskontorer siden 1989 "kun knap og nap (er)
fulgt med inflationen, hvorimod udgifterne til advokatretshjælp er steget langt mere end
inflationen". Der kan videre henvises til, at det af betænkningen, s. 140, fremgår, at
Justitsministeriets bevilling til tilskud til private retshjælpsinstitutioner i finansåret 2003 udgør 8,6
mio. kr, Til sammenligning er Norges udgifter hertil, således som det fremgår af betænkningen, s.
190ff., væsentligt højere.
Instituttet skal på den baggrund henstille, at der tilføres de private retshjælpsinstitutioner øgede
ressourcer til varetagelse af deres samfundsmæssige opgave at være en del af et landsdækkende net,
der skal sikre borgernes "acces to justice".
Instituttet har ikke herudover bemærkninger af menneskeretlig karakter til betænkningen.
Med venlig hilsen
Morten
Direktør
'ænim


Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Dato: 30. april 2004
Jmt. modt.
- 3 MAJ 2004
J.nr. ØF 0.08.004.fi-1/04
Retsplejerådets betænkning om reform af den civile retspleje III -
Adgang til domstolene
Med brev af 13. januar 2004 har Justitsministeriet anmodet blandt andet
Københavns Kommune om en udtalelse om Retsplejerådets betænkning
nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domsto-
lene).
I brev af 16. februar 2004 meddelte Københavns Kommune, at kom-
munen ingen bemærkninger havde til Retsplejerådets forslag til en for-
enklet inkassoproces (betænkningens kapitel 10 samt de dele af lovud-
kastet i betænkningens kapitel 12, der vedrører betalingskrav).
Det skal herved videre meddeles, at Københavns Kommune ingen be-
mærkninger har til Retsplejerådets øvrige forslag i betænkningen.
Med venlig hilsen
Vibeke Iversen
/4
iustitsTr'Iriv-tCrietS
c"1
Lovaideiing
Økonomiforvaltningen
Direktionssekretariatet
Rådhuset
1599 København V
Telefon
3366 3366
Direkte telefon
3366 2287
Telefax
3366 7010
E-mail
vi.dirsek@of.kk.dk
Offentligt
L 110 - Bilag 1
Retsudvalget 2004-05 (1. samling)
Akt.nr.
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Procesretskontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K
FREDERIKSBERG
M kJ
Retsplejerådets betænkning nr. 1436 om adgang til domstolene
Justitsministeriet har i brev af 13. januar 2004 (j.nr. 2003-740-0247) an-
modet Frederiksberg Kommune om eventuelle bemærkninger til betænk-
ning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III - om adgang til
domstolene.
Frederiksberg Kommune har ved brev af 11. februar 2004 sendt kommu-
nens bemærkninger til forslaget til forenklet inkassoproces.
I forhold til betænkningen i øvrigt har Frederiksberg Kommune følgende
bemærkninger:
Til betænkningens kapitel 7 om sagsomkostninger bemærkes, at kommu-
nen anser det som positivt, at Retsplejerådet foreslår en langt større gen-
nemsigtighed ved afgørelser om sagsomkostninger, således at parterne
inddrages og afgørelsen begrundes.
Det er kommunens hidtidige erfaring, at domstolene i retssager, hvor
kommunen er sagsøgt, men vindende part, oftest har ophævet sagsom-
kostningerne, så kommunen har måttet bære egne omkostninger, alene
fordi kommunen er en offentlig myndighed og uden nærmere begrundelse
herfor, selv om kommunen mener, at sagsanlægget har været ubegrun-
det.
Kommunen mener derfor, at retsplejelovens § 312, stk. 2, om særlige
grunde til at fravige at den tabende part skal erstatte modparten sagsom-
kostninger, kun bør kunne anvendes i sager, hvor der foreligger særlige
konkrete forhold, der kan begrunde en fravigelse.
-7-
JUSTITSMINISTERIETS
Lovafdeling
-
4_0-
17. maj 2004
Sagsbeh: VP
Sagsnr.:77527
Emnenr.: 0.0.00
Dokument: 426000
Juridisk Sekretariat
Rådhuset
2000 Frederiksberg
www.frederiksberg.dk
Telefon
Telefax 38 21 29 90
juridisk@frederiksberg.dk
Til betænkningens kapitel 9 om fri proces og retshjælpsforsikring bemærkes til Retsple-
jerådets forslag til en mere nuanceret regulering af de materielle regler betingelser for
fri proces, at der stadig bør lægges betydeligt vægt på, hvorvidt ansøgeren har nogen
udsigt til at få medhold.
Frederiksberg Kommune finder, at en kompetencefordeling mellem domstolene, der skal
meddele fri proces i de tilfælde, hvor der ikke foretages vurdering af udsigten til at få
medhold (§ 327), og andre sager, hvor kompetencen foreslås tillagt Civilretsdirektora-
tet, kan synes unødig kompliceret for borgerne.
Frederiksberg Kommune skal generelt forbeholde sig krav om kompensation for eventu-
elle merudgifter forbundet med forslag, der indebærer forøgede sagsomkostninger mv.
Venlig hilsen
Birgit Madsen Vivian G. Petersen
Juridisk Chef Fuldmægtig
Fi o l s t ræd e 1 7 ■ Pos tboks 2 1 8 8 a DK - 1 01 7 København K
Telefon 77 41 77 41 ■ Te l efax : 77 41 77 4 2 a Ema i l fbr@fbr dk
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Procesretskontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K
E-mail: khe@jm.dk og jer@jm.dk
FORBRUGER
RÅDET
Udgiver a{
T2J1111+TOS1
Benedicte Federspiel
Dok. 24695/ph
11. maj 2004
Retsplejerådets betænkning 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (adgang til dom-
stolene).
Justitsministeriet har med skrivelse af 3. januar 2004 dels anmodet Forbrugerrådet om en udtalelse
vedr. forslag til forenklet inkassoproces, som Forbrugerrådet har besvaret den 23. februar og 21.
april, dels vedr. de øvrige forslag i betænkningen om adgang til domstolene.
Forbrugerrådet er enig i, at adgang til domstolene og en retfærdig behandling er en grundlæggende
værdi i et retssamfund. Det har længe været et problem, at sagsbehandling ved domstolene bliver
opfattet som (og er) dyrt, langsomt, kompliceret og gammeldags, som det også er blevet udtrykt af
Den Danske Dommerforening.
Ikke kun i Danmark, men i de fleste andre lande og i EU, har der været stigende fokus på, at almin-
delige borgeres "access to justice" har kummerlige kår, når det drejer sig om domstolene. Der er ik-
ke megen nytte i, at Menneskeretskonventionens artikel 6 giver enhver ret til en retfærdig rettergang,
hvis omkostningerne er så høje og processen så kompliceret, at almindelige borgere reelt er afskåret
fra at anvende domstolene.
RETSAFGIFTER
Retsafgifterne har de senere år fået et fiskalt tilsnit, hvilket (især) forekommer urimeligt i forbindel-
se med sager om mindre krav. Således er indtægterne fra retsafgifter for civile sager blevet fordoblet
fra 1997 til 2002. Forbrugerrådet kan derfor tilslutte sig Retsplejerådets forslag om, at retsafgiften i
sager med en økonomisk værdi indtil 50.000 kr. sættes til 500 kr., ligesom Forbrugerrådet er enig i,
at denne retsafgift både skal gælde for småsagsprocessen og sager efter almindelige procesregler, så-
ledes at valget mellem de forskellige behandlingsformer er afgiftsneutralt.
Forbrugerrådet finder det ligeledes positivt, at retsafgiftens størrelse begrænses i sager om prøvelse
af myndighedsudøvelse, £eks. hvor en borger indbringer forvaltningsmyndigheders afgørelser for
domstolene, det være sig vedr. førtidspension eller ret til hjemmehjælp. Retsplejerådet forslår et
maksimum på 4.000 kr. i disse sager, et beløb der er for højt.
3
Retsplejerådet gør meget ud af at pointere, at fri proces-instituttets formål er at opnå en højere grad
af reel lighed i de muligheder, som personer med forskellige økonomiske forhold har for at føre rets-
sag. Det er derfor ikke hensigten, at disse personer i kraft af fri proces skal fa bedre mulighed for at
føre retssag end personer med bedre økonomiske forhold. Retsplejerådets forslag skal derfor ses som
en samlet pakke. Forbrugerrådet kan erklære sig enig i vigtigheden af et afbalanceret helhedssyn.
Med hensyn til de materielle betingelser foreslår Retsplejerådet en videreførelse af, at der som ud-
gangspunkt skal gives fri proces, når en person har fact helt eller delvist medhold i et centralt stats-
ligt klagenævn eller et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af økonomi- og erhvervsmini-
steren. Forbrugerrådet kan støtte, at reglen udvides til at omfatte alle centrale statslige klagenævn
samt huslejenævn og beboerklagenævn.
Retsplejerådet finder, at bagatelsager skal undtages fra fri proces, men tiltræder, at der kan gives fri
proces til sagsøgeren, hvis sagen er af videregående eller af principiel betydning, og henviser i den-
ne forbindelse til tilfælde, hvor et stort antal personer har ensartede krav imod en erhvervsdrivende
eller en offentlig myndighed, således at kravets samlede værdi er betydeligt, samt til personer, der
helt eller delvist har fået medhold ved Forbrugerklagenævnet og godkendte ankenævn. Dette skal
ses som et modstykke til, at fri proces notmalt er betinget af, at en klager først har benyttet nævns-
processen. Forbrugerrådet kan tiltræde det sidste, men er imod, at fri proces skal afslås, hvis sagen er
bagatelagtig. Undtagelsen om, at fri proces kan opnås, hvis sagen har videregående betydning, vil
føre til kompliceret bevisførelse, og forslaget bør derfor ikke nyde fremme.
Det bemærkes "for fuldstændighedens skyld", at det ikke kommer på tale at give mulighed for
umiddelbar tvangsfuldbyrdelse af afgørelser truffet af Forbrugerklagenævnet eller de godkendte
nævn, jf. Retsplejerådets betænkning om Reform af den civile retspleje I fra 2001. Forbrugerrådet
skal i denne forbindelse igen henvise til den modsætning, der ligger i, at man kan stille forslag om
en forenklet inkassoproces, hvor kravene ikke er afgjort, men ikke fremsætter forslag til forbedring
af forbrugerens processuelle stilling i forbindelse med sager, hvor forbrugeren allerede har faet
medhold ved Forbrugerklagenævnet eller et godkendt ankenævn. Afgørelserne bor gøres exigible.
Forbrugerrådet ser det som meget positivt, at Retsplejerådet foreslår at videreføre reglen om, at man
i særlige tilfælde kan bevilge fri proces, selv om de almindelige betingelser ikke er opfyldt, herunder
navnlig i sager af principiel karakter eller almindelig offentlig interesse. Som eksempler nævnes hid-
til uafklarede lovfortolkningsspørgsmål, sager af mere indgribende betydning over for enkeltperso-
ner eller grupper samt sager, hvor afgørelsen kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde. Be-
skrivelsen af denne undtagelsesmulighed ligger meget tæt på indholdet af den særlige bevilling, som
Forbrugerrådet har administreret for Økonomi- og Erhvervsministeriet siden 2000. Forbrugerrådet
finder det ligeledes nødvendigt, at forslaget også giver mulighed for at give fri proces, selv om an-
5
Forbrugerrådet finder endvidere, at retshjælpsbetingelserne bør ændres således, at også eventuelle
omkostninger ved behandling af sager ved ankenævn dækkes, f.eks. sagkyndiges erklæringer med
videre.
Selv om der er økonomisk fornuft i sammenkædningen af fri proces-instituttet og retshjælpsforsik-
ring, mener Forbrugerrådet, at det væsentlige er, at vurderingen af, om en part har rimelig grund til
at føre proces, vil falde ens ud, hvad enten parten har en retshjælpsforsikring, der dækker sagen, el-
ler ej. Forbrugerrådet finder derfor, at praksis bør følges nøje. Forbrugerrådet er ligeledes enig i, at
det bør overvejes at forhøje forsikringsmaksimum, således at udgifterne i så godt som alle sager kan
rummes inden for maksimum, jf. Retsplejerådets undersøgelse over, hvad fri proces-sagerne koster i
praksis - set i lyset af Retsplejerådets forslag om sagsomkostninger.
SMÅSAGSPROCESSEN
Allerede under drøftelserne i Forbrugerkommissionen i begyndelse af 1970'erne gav Forbrugerrådet
udtryk for, at forbrugernes manglende retsbeskyttelse ikke udelukkende skyldes problemer ved lov-
givningen, men at omkostningerne ved at gå til domstolene står i misforhold til sagens genstand, li-
gesom domstolsprocessen slet ikke er gearet til at behandle forbrugerklager. På baggrund af Forbru-
gerkommisionens betænkning II oprettedes i 1975 Forbrugerklagenævnet og hjemmelen til at etable-
re godkendte private klagenævn.
Samtidig med disse drøftelser foreslog Retsplejerådet, at der skulle indføres en adgang til at få for-
brugersager behandlet ved domstolene ved en forenklet procesfoim, notmalt uden medvirken af ad-
vokater mv., hvilket ikke opnåede tilslutning, ligesom heller ikke forslaget i Retsplejerådets betænk-
ning fra 1978 og følgende lovudkast. Anstødsstenene var som også senere spørgsmålet om domme-
rens mere aktive procesledelse, spørgsmålet om hvorvidt den tabende part skulle pålægges sagsom-
kostninger, samt især spørgsmålet om processen kunne eller skulle foretages med bistand fra advo-
kat.
I 1997 afgav Småsagsudvalget en betænkning, hvorefter flertallet gik ind for, at retten får større an-
svar og beføjelser med hensyn til sagsstyring og procesledelse, således at processen i det hele indret-
tes således, at en part kan føre sagen uden advokatbistand. Der var ikke forbud mod advokatmedvir-
ken, men en part, der møder med advokat, kunne ikke få erstattet sine advokatomkostninger. Især
Advokatrådet var stærkt negativ over for forslaget, der sigtede på en stort set advokatløs behandling.
Forbrugerrådet gik ind for, at der slet ikke skulle kunne deltage advokater i processen, da en sådan
medvirken ville kunne medføre en betydelig forskelsbehandling, således at den mere velbeslåede
part ville kunne møde med advokat, uanset om disse omkostninger ikke blev dækket.
7
medfører betaling af advokatomkostninger - hverken i form af udgifter til egen advokat og/eller
modpartens advokat, såfremt sagen tabes.
Konkluderende skal Forbrugerrådet udtale, at der er stort behov for en småsagsproces både direkte
anvendt og som en opfølgning på klagenævnssager. Selvom Forbrugerrådet anerkender, at der er
gjort et godt forsøg på at minimere omkostninger, bl.a. ved at lade dommeren foretage aktiv proces-
ledelse, finder Forbrugerrådet forsat, at der bør være tale om en "advokatløs" proces, da det forsat er
kostbart for en part at tabe en sådan retssag i forbindelse med betaling af modpartens advokat. Dette
skal også ses i lyset af, at der i England kun tilkendes sagsomkostninger til juridisk bistand til udar-
bejdelse af stævningen.
Med venlig hilsen
Villy Dyhr
Chef for Politisk Afdeling
Benedicte Federspiel
Chefkonsulent
21/a:/:: 12:43 FDM JURIDISK AFDELING. + +45 33 93 35 lø NR.018 01
Li!
Justitsministeriet Direkte tlf. 45 27 07 20
Lovafdelingen Direkte fax 45 27 09 88
E-mail: pan@fdm.dk
3. maj 2004
Ref: PAN/smv
Deres sagsnr, 2003-740-0247 - Høring over Retsplejerådets betmnkning
om adgang til domstolene, Betænkning nr. 1436/2004 om reform af den
civile retspleje III (Adgang til domstolene)
Forenede Danske Motorejere har gennemgået Retsplejerådets øvrige forslag til en
reform af den civile retspleje udover en forenklet inkassoproces som beskrevet
Betænkningen.
FDM har ingen bemærkninger til Retsplejerådets øvrige forslag.
Med venlig hilsen
FDM Juridisk af elin
Fuldmægti nd. r,
MEMBER OF ALLIANCE INTERNATIONALE EE TOURISME
FORENEDE DANSKE MOTOREJERE
FIRSKOvvEJ 32 POSTBOKS soø • DK-2800 KGS. LYNGEY
TELEFON 45 27 07 07 • TELEFAX 45 27 09 93 • GIRO 402-2270
CVR nr. 10 37 67 is E-MAIL, fdmili>fdm.dk - www.fdm.dk
justitsminiF.teriets
c
REALKREDITR 1 ET
Sendt pr. e-mail
Justitsministeriet 27. april 2004
Slotsholmsgade 10 G 400 — tbj
1216 København K
Høring over Retsplejerådets betænkning 1436 om adgangen til domstolene — dog ikke
afsnittet om en forenklet inkassoproces
Idet der henvises til Justitsministeriets høringsskrivelse af 13. januar 2004 samt den vedlagte
betænkning 1436/2004 skal Realkreditrådet bemærke, at betænkningen ikke giver anledning
til konkrete bemærkninger.
Særligt om kapitel 10 henvises til Realkreditrådets høringssvar af 17. februar d.å.
Realkreditrådet benytter dog lejligheden til at udtrykke overordnet anerkendelse af den linje
der tilsigtes med betænkningen, idet der i takt med udviklingen og den måde hvorpå borgere
og virksomheder tilrettelægger deres aktiviteter på, ses at være behov for en smidigere
tilgang til domstolene.
Særligt kapitlerne 6 og 7 om henholdsvis retsafgifter i civile sager og sagsomkostninger
rummer en tiltrængt og velkommen omstilling til de realiteter, der gør sig gældende for
virksomheder og borger, der får behov for at få prøvet sager ved domstolene.
Med venlig hilsen
Trineke Borch Jacobsen
Forsikring & Pension
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Vores ref. JTV/bnl-kfo Journalm. 1.3.4.1-010
Akt.nr,
miut
22Apk 2,04
Deres ref 2003-740-0247 Dato 21.04.2004
Retsplejerådets betænkning om refoini af den civile retspleje III - adgang til
domstolene (Betænkning nr. 1436)
Med henvisning til Justitsministeriets brev af 13. januar 2004 skal F&P hermed fremkomme
med følgende bemærkninger til ovenstående betænkning. (For så vidt angår betænkningens
kapitel 10 om forenklet inkassoproces, har F82 fremsendt sine bemærkninger ved brev af 10.
februar 2004. Nærværende brev omhandler således de øvrige betænkningskapitler):
1. Sagsomkostninger
F&P kan overordnet tilslutte sig forslaget om at bibeholde princippet om, at den tabende part
skal være objektiv ansvarlig for den vindende parts sagsomkostninger samt forslaget om - som
grundlag for beregning af advokatsalæret - at bibeholde generelle vejledende salærtakster.
F&P har dog noteret sig, at man med forslaget dels lægger op til bredere intervaller for bereg-
ningen af advokatsalæret, og dels lægger op til en generel forhøjelse af advokatsalærerne.
Som bekendt udgør de vejledende takster også grundlaget for retshjælpsforsikringens dækning
af salæret til sikredes advokat.
Nærværende forslag vil altså - med bevarelsen af den eksisterende retshjælpsforsikringsord-
ning - medføre øgede erstatningsudbetalinger i form af højere salærer til advokaterne. Det er
derfor ikke korrekt, når det i betænkningen (side 279) anføres, at "forslaget ikke tilsigter en
forhøjelse af de salærer, som advokater kræver, men en bedre overensstemmelse mellem disse
salærer og det beløb, som tilkendes den vindende part til dækning af udgifter til advokat".
Forslaget vil medføre en generel forhøjelse af advokaternes sakerkrav under retshjælpsforsik-
ringen. Samtidig skal påpeges, at forslaget.om bredere intervaller formentlig vil have den kon-
sekvens, at advokaterne i forbindelse med retshjælpsdækning generelt vil beregne deres sa-
lærkrav i den øvre ende af hvert interval. Med forslaget må forsikringsselskaberne forventes i
højere grad at måtte afsætte ressourcer til i de konkrete tilfælde at bedømme - og indgå i dia- 2 ,
log om - rimeligheden i advokaternes salærkrav.
JUSTITSMINISTERIETS
.;
Lovafdeling
7YC,
Erhvervsorganisation Forsikringens Hus
forforsikringsselskaber Amaliegade 10 Tlf. 3343 5500
ogpensionskasser 1256 København K Fax 3343 5501
fp@ForsikringensHus.dk
www.ForsikringensHus.dk
Forsikring & Pension Side 2
F&P skal samtidig bemærke, at vi stiller os noget undrende over for forslaget om at undtage
de mindre sager fra de ny takster. F&P forstår bemærkningerne således, at man for disse sager
må tage udgangspunkt i et minimumssalær på 10.000 kr. Også på dette område vil der altså
være tale om en væsentlig forhøjelse i retshjælpsforsikringens salærafregning.
F&P skal i relation til forslaget om et minimumssalær på 10.000 kr. yderligere fremhæve, at
størrelsen af salæret indgår i vurderingen af, hvornår det - såvel i relation til fri proces og rets-
hjælpsforsikring - er rimeligt at føre en sag. En generel forhøjelse af minimumssalæret vil med
andre ord kunne skubbe grænserne for, hvornår en sag bør dækkes.
Det er F&P's opfattelse, at man i betænkningen generelt mangler at forholde sig til de øgede
salærudgifter - udgifter, som for retshjælpsforsikringens vedkommende - alene vil kunne dæk-
kes ved at forhøje præmien på retshjælpsforsikringen, jf. nedenfor.
2. Retshjælp
Betænkningen stiller forslag om at gøre statens tilskud til advokatretshjælp subsidiær i forhold
til en eventuel retshjælpsdækning (betænkningens side 341). Der gives ikke nogen begrundel-
se for dette ud over, at det vil være "logisk".
F&P forudsætter - og lægger meget vægt på - at forsikringsdækningen på dette område ikke
tænkes udvidet i forhold til de generelle vilkår.
De fleste af de sager, som behandles ved den omhandlede advokatretshjælp, vil formentlig
næppe opfylde retshjælpsforsikringens betingelse om, at der skal foreligge en konkret tvist.
Det må endvidere forventes, at en lang række af sagerne må skulle henvises til behandling ved
relevant klagenævn m.v., inden retshjælpsdækning kan ydes.
Forslaget om, at der i forbindelse med advokatretshjælp skal søges om retshjælpsdækning
synes på den baggrund alene at ville gøre ordningen administrativt tungere for såvel advoka-
terne som forsikringsselskaberne, uden at det i øvrigt vil have betydning for et nævneværdigt
antal af sager.
F&P har i øvrigt meget vanskeligt ved at se det "logiske" i Retsplejerådets forslag. Forslaget
synes således at bygge på den misforståelse, at retshjælpsforsikringen udgør en social sik-
ringsordning på linie med de statslige tilskudsordninger.
Som privatfinansieret ordning må retshjælpsforsikringen principielt adskilles fra de statslige
tilskudsordninger. Den øgede udgift, som forslaget her vil påføre, vil alene kunne hentes hjem
over præmierne fra den kreds af personer, som har tegnet en retshjælpsforsikring.
For så vidt angår de private forsikringsordninger, må man samtidig være opmærksom på, at
disse alene vil kunne finansieres i det omfang, at de sikrede har et fortsat incitament til at teg-
ne forsikringen i formi af en udvidet dækning i forhold til det, man kan opnå gennem det of-
fentlige system.
Forsikring & Pension Side 3
Forslaget om at gøre statstilskuddet subsidiær i forhold til en eventuel forsikringsdækning vil
med andre ord betyde, at de sikrede via deres præmier selv skal betale for en ydelse, som de i
øvrigt - uden forsikringsdækning - gratis kunne opnå.
Forslaget vil altså udhule de sikredes incitament til at tegne forsikring og er i modstrid med de
generelle principper for tegning af private forsikringsordninger.
F&P må derfor udtrykke sin modstand mod denne del af forslaget.
F&P skal i øvrigt i parentes bemærke, at forslaget om, at forbrugerne - via præmierne - nu skal
betale for en hidtidig offentlig dækket ydelse, synes at harmonere dårligt med principperne i
Regeringens "skattestop".
3. Fri proces og retshjælpsforsikring
3.1 Samordning affri proces og retshjælpsforsikring
Flertallet foreslår (side 355) en processuel adskillelse, således at der ikke skal meddeles fri
proces i de sager, hvor sikrede måtte være omfattet af en retshjælpsforsikring. Har ansøgeren
ikke retshjælpsdækning - enten fordi ansøgeren slet ikke har tegnet forsikring, eller fordi sa-
gen efter sin art klart falder uden for dækningsområdet - behandles ansøgningen om fri proces
på sædvanlig vis. Det samme gælder, hvis forsikringsselskabet har afslået dækning, eksem-
pelvis fordi ansøgeren efter selskabets opfattelse ikke i relation til forsikringsbetingelserne har
rimelig grund til at føre proces.
Som påpeget i betænkningen kan F&P generelt tilslutte sig principperne i ovennævnte forslag
om at adskille fri proces og retshjælpsforsikring.
Retsplejerådets flertal forudsætter imidlertid, at der ikke skal være nogen selvrisiko på rets-
hjælpsforsikringen, når sikrede opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces.
F&P er modstander af denne del af forslaget. Det forekommer meget uhensigtsmæssigt, at
selskaberne skal foretage den økonomiske bedømmelse alene med henblik på at vurdere,
hvorvidt der skal betales selvrisiko eller ej. Der vil - til alle kunders fordel - kunne opnås en
administrativ lettelse, såfremt selskaberne helt kunne undgå at foretage denne vurdering og
således lægge den samme selvrisiko til grund i alle sager.
Det skal i parentes bemærkes, at det ligeledes må være i alle parters interesse, at selskaberne -
hvor dette ikke er umiddelbart nødvendigt - generelt fritages for at skulle involvere sig i sikre-
des private, økonomiske oplysninger om indtægtsforhold m.v.
Det skal samtidig fremhæves, at Retsplejerådet foreslår at indføre en egenbetaling på 1.000,-
kr. i forbindelse med fri proces med en adgang for det offentlige til i særlige tilfælde at fritage
for denne. Parallelt med det bør der ligeledes på retshjælpsforsikringsområdet - af bl.a. præ-
ventive hensyn - gælde en (vis) egenbetaling i form af en generel selvrisiko (eventuelt med en
tilsvarende adgang for det offentlige til i særlige tilfælde at dække denne selvrisiko).
Forsikring & Pension Side 4
F&P skal endelig fremhæve, at betænkningen - heller ikke på dette område - forholder sig til
de økonomiske konsekvenser af de stillede forslag. Med forslaget overtager selskaberne visse
af de opgaver, som hidtil har ligget hos fri-proces-myndighederne. Forslaget vil altså medføre
en vis yderligere administrativ byrde for selskaberne. Samtidig vil forslaget medføre øgede
erstatningsudbetalinger, idet retshjælpsforsikringen fremover også vil skulle dække betaling af
retsafgift i de sager, som hidtil har været behandlet under fri proces.
F&P skal opfordre til, at man forholder sig til disse økonomiske aspekter af de stillede forslag,
jf. nedenfor.
3.2 Retshjælpsforsikring
Retsplejerådets forslag til justeringer af retshjælpsforsikringsbetingelserne giver F&P anled-
ning til følgende bemærkninger:
3.2.1 Friproces
F&P har ikke indvendinger mod forslaget om at ophæve betingelsen om, at sikrede, der opfyl-
der de økonomiske betingelser for fri proces, skal indgive fri-proces-ansøgning, jf. ovenfor.
F&P kan dog ikke tilslutte sig forslaget om at ændre vilkåret om selvrisiko til bestemmelse
om, at der ikke er selvrisiko, når ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser for at få fri
proces.
Det er således F&P's opfattelse, at der i stedet bør indføres en generel selvrisikobestemmelse
gældende for alle sikrede, jf. ovenfor.
3.2.2 Ophævelse af bestemmelsen iforsikringsbetingelsernes§ 11, stk. 5 om beregning af
advokatsalæret
Et mindretal af rådet foreslår en ophævelse af bestemmelsen i forsikringsbetingelsernes § 11,
stk. 5, med det formål, at advokaterne skal have større frihed i deres salærafregning over for
forsikringsselskaberne.
F841) skal udtrykke sin stærke modstand mod mindretallets forslag, som vil betyde en radikal
ændring af den almindelige private retshjælpsforsikrings rolle i samfundet.
Nøjagtig ligesom domstolene har forsikringsselskaberne behov for et redskab til beregning af
advokatsalæret. I det omfang et sådant redskab ikke fandtes - og man gik over til en rent afta-
lebaseret ordning - måtte selskaberne på anden vis træffe foranstaltninger med henblik på at
sikre, at omkostningerne i den enkelte sag blev holdt på et rimeligt niveau, herunder sikre, at
der ikke blev rejst krav baseret på. f.eks. en helt urimelig timetals- og/eller timesatsberegning.
Den rent aftalebaserede ordning ville med andre ord forudsætte, at selskaberne fra sag til sag i
langt højere grad måtte forholde sig til omkostningsspørgsmålet dels i form af forudgående
salæraftaler, og dels ved løbende at skulle inddrages i processen med henblik på godkendelse
af de enkelte sagsskridt. Ordningen ville endvidere forudsætte, at sikredes i dag frie valg af
advokat måtte indskrænkes.
«LL .r_L Forsikring & Pension
Side 5
Der er fra alle sider ønske om, at den eksisterende ordning - hvor langt størsteparten af be-
folkningen er dækket af en retshjælpsforsikring - opretholdes. Udbredelsen af retshjælpsfor-
sikringen er imidlertid en følge af, dels at dækningen indgår som en obligatorisk del af de al-
mindelige former for familie-, hus- og bilforsikringer, og dels - og ikke mindst - at administra-
tionsomkostningerne ved den inkorporerede dækning kan holdes på et lavt niveau.
I det omfang, selskaberne i alle sager skulle forhandle med advokaten om størrelsen af dennes
salær m.v. og i øvrigt løbende deltage i sagens behandling, ville dette naturligvis medføre væ-
sentligt øgede administrationsomkostninger.
Samtidig ligger det formentligt også klart, at i hvert fald advokaternes ønske om regelændrin-
gen hovedsagelig er begrundet i ønsket om generelt at kunne rejse større salærkrav mod rets-
hjælpsforsikringen. Forslaget ville således givetvis medføre øgede udgifter til advokatsalærer.
En forsikringsdækning på området ville med andre ord tage form af et helt andet produkt - og
indbefatte en helt anden pris - end det, vi kender i dag. Produktet ville formentligt næppe kun-
ne indgå.som "automatisk" bestanddel af de almindelige former for privatforsikringer, og det
ville bl.a. på grund af prisen formentligt være de færreste, som ville finde det attraktivt at teg-
ne en individuel forsikring på området.
F&P må på den baggrund meget opfordre til, at man henholder sig til flertallets opfattelse -
altså at bibeholde bestemmelsen i forsikringsbetingelsernes § 11, stk. 5.
3.2.3 Emnemcessig ensretning mellemfri proces og retshjælpsforsikring
F&P har noteret sig, at flertallet har valgt ikke at anbefale ændringer af de eksisterende dæk-
ningsundtagelser i retshjælpsforsikringen med hensyn til det familieretlige område, ansættel-
ses- samt skatte- og afgiftssageme.
F841
3 er enig i flertallets opfattelse, idet det i den forbindelse skal fremhæves, at en eventuel
udvidelse på de nævnte områder vil have vidtgående omkostningsmæssige konsekvenser og
således i væsentligt omfang fordyre dækningen.
3.2.4 Rimelig-grund-vurdering
F&P har med tilfredshed noteret sig, at man ikke med forslaget søger at ensrette rimelig-
grund-betingelsen under henholdsvis fri og proces og retshjælpsforsikringen.
Det er F&P's opfattelse, at opretholdelse af en privat dækning - i folln af retshjælpsdækning -
forudsætter en vis partsautonomi for forsikringsselskaberne med hensyn til, hvorledes dæk-
ningen skal fojinuleres samt administreres, herunder bl.a. i relation til spørgsmålet om rime-
ligheden af at føre retssag. Man må med andre ord acceptere, at rimelighedsbedømmelsen
efter retshjælpsforsikringen i visse tilfælde vil være en anden end efter de foreslåede regler om
fri proces
3.2.5 Tvangsfuldbyrdelse
Flertallet foreslår, at retshjælpsforsikringen også bør dække en eventuel nødvendig tvangs-
fuldbyrdelse.
-4 59577)
Forsikring & Pension Side 6
Med bemærkning om, at forslaget vil medføre øgede dækningsudgifter, stiller F&P sig positiv
over for forslaget. Det vil dog eventuelt kunne være nødvendigt at fastsætte særlige betingel-
ser for tvangsfuldbyrdelsesdækningen med henblik på at imødegå, at denne udnyttes til at føre
udsigtsløse sager. Det forudsættes samtidig, at selskaberne i de konkrete tilfælde må kunne
vurdere - og lade forsikringsdækningen afhænge af - rimeligheden af at søge tvangsfuldbyr-
delse gennemført.
3.2.6 Forsikringsmaksimum
Flertallet anbefaler, at de enkelte forsikringsselskaber løbende - og navnlig efter en gennemfø-
relse af Retsplejerådets forslag om sagsomkostninger - overvejer, om der kan være grund til at
forhøje forsikringsmaksimum med henblik på at fastholde den nuværende fordeling, hvor ud-
gifterne i så godt som alle sager kan rummes inden for forsikringsmaksimummet.
F&P har noteret sig anbefalingen og skal generelt pege på, at selskaberne - som følge af den
frie konkurrence på dette område - må antages løbende at tilpasse dækningen til kundernes
behov.
I øvrigt henvises til bemærkningerne nedenfor om de økonomiske konsekvenser af retspleje-
rådets forslag og nødvendigheden af, at selskaberne kan imødegå de øgede omkostninger ved
justeringer af præmien.
4. Småsagsproces
F&P stiller sig generelt positiv over for ønsket om at skabe en forenklet proces for behandling
af småsager.
Overordnet er det imidlertid F&P's opfattelse, at forslaget om en småsagsproces - som be-
tænkningen også er inde på - ikke bør ses løsrevet fra de øvrige projekter, forsøgsordninger
m.v., som i øjeblikket er i gang.
I relation til betænkningens forslag mangler en endelig behandling af spørgsmålene om kumu-
lation af sager, anke samt en endelig stillingtagen til og gennemførelse af en eventuel kom-
mende retskredsreform.
F&P skal endvidere pege på, at den verserende forsøgsordning vedrørende retsmægling vil
kunne få. betydning for behandlingen af en lang række af de typer sager, som forudsættes be-
handlet under småsagsprocessen.
F&P skal meget opfordre til, at forslaget om småsagsproces ikke gennemføres løsrevet fra
ovennævnte initiativer, udestående spørgsmål m.v., men at man i stedet på sigt søger at etable-
re en samlet ordning med inddragelse af alle ovennævnte forhold.
For så vidt angår det konkrete forslag til småsagsproces, skal F&P bemærke, at vi tager kraf-
tigt afstand fra forslaget om, at der på retshjælpsforsikringen ikke skal betales selvrisiko for
sager omfattet af småsagsprocessen. Parallelt med forslaget om, at der for fri proces skal gæl-
de en vis egenbetaling, er det således F&P's opfattelse, at præventive hensyn taler for, at der
D
Forsikring & Pension
Side 7
også på retshjælpsforsikringen fastsættes en vis egenbetaling i foul' af en (begrænset) selvrisi-
ko.
Et af hovedfoimålene med småsagsprocessen er, at parterne ikke nødvendigvis behøver at
engagere en advokat. I det omfang, at det ville være fuldstændig "gratis" for den enkelte at
lade sig bistå ved advokat, må det imidlertid forventes, at langt de fleste ville benytte sig af
denne mulighed. Forslaget om den manglende selvrisiko ses med andre ord i konflikt med de
generelle forudsætninger for forslaget om småsagsproces.
F&P finder endvidere, at der er en "pædagogisk" effekt i, at parterne ikke fuldstændig om-
kostningsfrit kan anlægge sag ved domstolene. Selvrisikoen - og i øvrigt den foreslåede egen-
betaling under fri proces - er medvirkende til, at domstolene skånes for sager, som efter deres
art og omfang helt åbenbart ikke burde føres her.
F&P lægger altså meget vægt på, at adgangen til at håndhæve selvrisiko bevares også inden
forslaget til ny småsagsproces.
F&P har noteret sig forslaget om, at den vindende part for visse småsager alene vil kunne op-
nå delvis dækning for sine sagsomkostninger. F&P har forståelse for forslaget, men finder dog
ikke, at man som sagsøgende part med rimelighed kan forvente en sådan omkostningsforde-
ling i alle sager. Har man som sagsøgende part haft mulighed for at "begrænse" sagsomkost-
ningerne f.eks. ved i første omgang at lade sagen behandle ved godkendt ankenævn m.v., fin-
der F&P det ikke rimeligt, at man ikke her bør være "ansvarlig" for de fulde sagsomkostnin-
ger.
F&P skal endvidere pege på, at selskaberne ud fra de foreliggende oplysninger om små-
sagsprocessen vil have meget vanskeligt ved at "risikovurdere" området, idet der savnes op-
lysninger om antallet af sager, hvor mange af disse der forventes at overgå til normal dom-
stolsbehandling m.v.
På. nuværende tidspunkt er det altså umuligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af denne
del af Retsplejerådets forslag.
5. økonomiske konsekvenser
Der er næppe nogen tvivl om, at samlet set vil Retsplejerådets forslag medføre en fordyrelse
af retshjælpsforsikringen. Dette vil bl.a. være en følge af forslaget om forhøjede advokatsalæ-
rer, forslaget om opsplitningen mellem fri proces og retshjælpsforsikringen, forslaget om
dækning af tvangsfuldbyrdelse m.v.
Betænkningen ses ikke at behandle de omkostningsmæssige spørgsmål. F&P skal på den bag-
grund fremhæve, at udgifterne til øgede forsikringsudbetalinger alene vil kunne dækkes ved at
forhøje præmierne på retshjælpsdækningen. Eventuelle forslag må således gennemføres med
respekt for, at skal selskaberne vedblive med at tilbyde retshjælpsdækningen som et integreret
produkt i de mest almindelige forbrugerforsikringer, skal der også være sammenhæng mellem
selskabernes udgifter og indtægter.
Forsikring & Pension Side 8
F&P finder det af afgørende betydning, at man ved eventuelle videre lovinitiativer på området
forholder sig til dette spørgsmål.
F&P skal i den forbindelse pege på, at det har været kutyme ved tidligere lovændringer, der
har haft direkte indflydelse på de private forsikringers dækningsområde, at man samtidig har
forholdt sig til præmiespørgsmålet ved indføjelse af en samtidig adgang i lovgivningen for
selskaberne til at regulere præmierne (uden opsigelsesret for kunden) i overensstemmelse med
den skønnede merudgift. Det skete bl.a. i forbindelse med den seneste ændring af erstatnings-
ansvarsloven.
F&P finder det af afgørende betydning, at man indføjer tilsvarende regulering ved eventuelle,
opfølgende lovinitiativer på dette område.
Med venlig hilsen
Claus Tønnesen
ob Thyssen Valerius
Akt.nr.
" 145`Interesseorganisationen
e V A TELEFAX 33 93 35 10 4 s der
IL stitsministerie₹
P
ocesretskontoret
5 otsholmsgade 10
1: i6 København K
A t.: Ketilbjørn Hertz
D Ito:
D res ref.:
• VI .res ref.:
6. maj 2004
2003-740-0247
CAD
H iringover Retsplejerådets betænkning1436 — adgangtil domstolene
H' S interesseorganisationer (HTS-I) takker for at have modtaget ovennævnte
b( tænkningi høring.
Gi Jndlæggende er vi meget tilfredse med de tiltag, Retsplejerådet lægger op til,
s irligt for så vidt angår retsafgifter, tilkendelse af sagsomkostninger og
sr låsagsproces. Det er HTS- s opfattelse, at disse tiltag vil medvirke til at gøre
dc mstolsbehandling af tvi ter mere attraktiv for erhvervslivet, bl.a. fordi
or ikostningsniveauet synes it komme til at stå i bedre forhold til sagens reelle
va .rdi for parterne, end tilfæld er nu.
Dc g har vi en række kritikpun:ter og bemærkninger til betænkningens enkelte dele.
Di ise følger nedenfor, ide betænkningens systematik danner rammen for
sti Jkturen i disse bemærknin± er.
Ka Jitel 7 — Sagsomkostninger
fravigelse af hovedprincipp.
De, fremgår flere steder
lo\ udkastets § 312, at den vii
ell ir interesseorganisation
tat ende part skal betale (fuld(
it for fordeling af sagsomkostninger
betænkningen, herunder i bemærkningerne til
idende parts status — f.eks. stor erhvervsvirksomhed
kat tillægges betydning i rettens vurdering af, om den
) sagsomkostninger til den vindende part.
De te kriterium tager sti ?.rkt afstand fra. Vi finder det retssikkerhedsmæssigt
sta rkt betænkeligt at operere med et sagsomkostningsfordetingsprincip, hvor den
vin Jende parts status og økc nonviske formåen har selvstændig betydning. Store
erh,/erysvirksomheder og intet esseorganisationer afholder — på samme måde som
an re - omkostninger ved at f 5re retssager og har samme krav som andre på at få
dæ cket dette tab, hvis de vind ,r sagen,
Cr:Ut 'a\Elwingssager\Adgang til domstolen RPRs berxnlcning1Il,dac
y
JUSTITSMINISTERIETS
Lovafdeling
111
HTS • Handel, Transport
og Serviceerhvervene
Borlen
1217 København
Telefort 70 1312 00
Telefax 70 13 12 01
hts©hts.clk
www,h .dk
7cc 3 - 0
rpitel 8 — Fri proces ogretslijæ[psforsikring
2 33. Sagens art
D 3t fremgår flere steder i bet Rnkningen, at erhvervsmæssige sager som hovedregel
g !nerelt skal være undtaget fra fri proces, med mindre der er tale om forhold, der
d 'cideret truer virksomheder s eksistensgrundlag.
D tr er ingen tvivl om, at d( ofte meget store omkostninger, der — selv efter en
g nnemførelse af de i betæn mingen foreslåede omkostningslettelser - er forbundet
n- ad at føre retssager i Dan nark, reelt afholder en lang række mindrebemidlede
vi rksomheder fra at indlede processer, som de ellers kunne og ville have ført.
Li teledes er det ofte byrde uldt at blive sagsøgt i en sag, hvilket medfører, at
rn ndrebemidlede virksomhe ler mere eller mindre bliver tvunget til at indgå ofte
ik ce gunstige forlig. Hertil lommer, at adgangen for bl.a. forbrugere til at føre
kl egesager i de senere år e • blevet udvidet, hvilket har ført til flere sager mod
er wervsdrivende. Efter HTS-I ; opfattelse bør der tilsvarende skabes lettere adgang
fe - mindrebemidlede erhver sdrivende til at adressere disse sager og derved få
pi avet de spørgsmål, tvisterne vedrører.
Rc tsplejerådet synes at være af den opfattelse, at erhvervsdrivende bør indregne
uc gifter til retssager i deres ( riftsomkostninger og om nødvendigt overveje at søge
fo sikringsdækning.
I c en sammenhæng er det m; gtpåliggende for HTS-I at medvirke til, at lovgiver ikke
bi )ringes den — fejlagtige — o )fattelse, at virksomheder generelt har mulighed for at
te, me retshjælpsforsikringer, ;etshjælpsdækning til erhvervsvirksomheder har indtil
fo ganske nyligt ikke været udbudt som almindeligt forsikringsprodukt, og de få
pr rdukter, der er tilgængelig på nuværende tidspunkt, har et meget begrænset
da kningsområde. F.eks. er bl,a. følgende sagstyper generelt undtaget fra
Tel ;hjælpsdækning i de — ret få — retshjælpsprodukter, som ifølge HTS-Is
op ysninger udbydes til erhvei vsdrivende:
• sager vedrørende immaterielle rettigheder,
• sager om overtrædeb e af markedsføringsloven, såfremt der kun er nedlagt
påstand om bøde,
• skatte- og afgiftssage , og
• sager om overtrædels a af miljølovgivningen
I set af regeringens klare ør ske om at lette vilkårene for iværksættere og andre
erf vervsdrivende og på bag grund af det ovenfor anførte skal HIS-I opfordre
reF tiringen til på ny at o 'enveje indførelse af en model, hvorefter visse
erhvervsdrivende kan få bevilget fri proces tit almindelige forretningsmæssige
ret sager. Eventuelt kunne rriz n forestille sig, at den pågældende virksomhed blev
for digtet til at tilbagebetal: en del af deir bevilgede fri proces, såfremt
vid somneden fik medhold i re ssagen ogderved opnåede et kontant provenu,
HT! -I skal i den sammenhæng henlede opmærksomheden på, at man i Sverige har
vid tre adgang til fri proces i erhvervsmæssige sager, netop når der er tale om
ho\ edvirksomhed af mindre omfang, hvor den erhvervsdrivende nærmest kan
sid tstilles med en lønmodtage
Side 2
K ipitelle. Småsagsproces
2 3.2. Anvendelsesområde fc
H IS-I er enig i, at en Økor
n iværende tidspunkt, Imidle
v. 2re absolut og fremgå direk
h !nsigtsniæssig, idet denn
o erfløjet af den økonomisk(
sl ulle en egentlig lovændri!
p igældende tidspunkt vil sv
rE tsplejeleven indsættes en
rE guleres i takt med et relev
Tved at sikre, at den økono
r småsagsprocessen
omisk grænse på kr. so.000 er hensigtsmæssig på
tid synes det at fremgå af lovudkastet, at dette tal skal
te af retsplejeloven. Vi mener ikke, at denne ordning er
økonomiske grænse formentligt hurtigt vil blive
udvikling og vise sig at være for lav, og idet der så vil
rg til for at hæve grænsen til et niveau, der på de₹
ire til kr, 50.00o i 2004-tal. Vi foreslår derfor, at der i
bestemmelse om, at den økonomiske grænse enten
int indeks, eller fastsættes i bekendtgØrelsesform for
niske grænse stedse er tidssvarende.
H -5-I noterer med stor tilfiedshed, at Retspjerådet understreger, at det er af
✓ 2sentlig betydning for smås agsprocessens fremtidige succes og betydning, at den
bl ver opfattet som brugbar ce; attraktiv for erhvervsparter.
D, t er imidlertid HTS-Is opfatl else, at småsagsprocessen i den foreslåede farm lader
er del tilbage at ønske for så vidt angår dette kriterium om brugbarhed, netop fordi
sr lasagsprocessen sagligt er begrænset til kun at kunne rumme byretssager. Heraf
fø ger at sager, der skal anlægges ved Sø- og Handelsretten som første instans, ikke
vi kunne behandles inden fcr rammerne af småsagsprocessen. En ikke uvæsentlig
d( I af virksomhedernes indbo rdes tvistemål drejer sig imidlertid netop om sager af
m irkedsføringsretlig og imm iterialrettig karakter — altså sager, der ofte vil skulle
ar lægges ved Sø- og Hande sretten i første instans. Mange af disse sager ville
øe •igt falde inden for rammen e af småsagsprocessen — for så vidt angår Økonomisk
va rdi — og ville efter vor opfattelse være egnede til behandling inden for rammerne
af denne procesform. Vi skal derfor opfordre regeringen om at arbejde for, at også
sa er-, der efter de gældende r agter skal anlægges ved Sø- ogHandelsrettens i første
in, tans, vil kunne behandles som småsagsprocesser — forudsat naturligvis, at de i
øv igt opfylder betingelserne f )r behandling som sådanne.
• Sammenhæng med andre reformprojekter
Re splejerådet lægger op til, t småsagsprocessen som foreslået først kan blive en
rez Iltet, når der er gennemført en retskredsreform. HTS-I har naturligvis forståelse
for at en række eksisterende byretter ikke har kapacitet til at skabe et sekretariat
mE d de ressourcer, den foreslåede småsagsproces fordrer. Men en stor del af de
ek isterende byretter har efte - vor opfattelse allerede på nuværende tidspunkt en
ste -relse og ressourcer i øvrig til at kunne tilbyde småsagsproces i den foreslåede
for n.
Un ler hensyn til at der el:er al sandsynlighed vil gå en rum tid, før en
ret: kredsreform kan forventes gennemført, og kinder hensyn til det stærkt
pre eserende behov, både borgi ere og virksomheder har For at kunne få løst mindre
saE er i en forenklet pr ecesform, mener vi, det er afgørende, at
sm isagsprocesordningen indøres hurtigst muligt inden for de eksisterende
ran mer.
Side 3
sagens forberedelse i sr iåsagsprocessen netop i hovedsagen er skriftlig, og
personligt fremmøde i langt iovedparten af sagerne kun vil finde sted under selve
di Trisforhandlingen, mener Nt I, at det er fuldt retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at
sr åsagsprocessen i en OVE rgangsperiode alene tilbydes i de byretter, der har
re ssourcernæssig mulighed fc r det, med den konsekvens, at parterne i visse tilfælde
vi skulle anlægge sagen ved ?.t andet værneting end det, hvor en almindelig retssag
vi le skulle anlægges, med deraf følgende potentielt forøget rejsetid mv.
---oo0oo---
Er deligt bemærkes, at ei lang række satser, f.eks. standardsatser for
a( vokatsalærer, i lovudkaste er angivet i absolutte tal, der synes at skulle fremgå
di ekte af retsplejeloven. Sor i nævnt ovenfor vedrørende den økonomiske grænse
fo småsagsprocessen medfø -er denne lovteknik en risiko for, at disse satser hurtigt
bi ver utidssvarende. HIS- skal derfor foreslå, at der generelt indføres
bE stemmelser i loven om, at seløbssatseme enten reguleres jævnligt i forhold til et
re evant lindeks, [eller at sat:,erne fastsættes i bekendtgørelsesform og reguleres
ja denne måde sikrE s det, at de forskellige satser vil være tidssvarende.
---oo0oo---
HI 5-I står naturligvis til rådig)- ed for yderligere bemærkninger og drøftelser,
en sen'
Ka] nipse dt øst1 9-aard
dii 2ktør,
Camilla prosted
advokat
Side 4
3. MAY. 2004 12: 10 HAANDVAERKSRAACET t45 333212)174 NO 8642 FJI
Telefax: 33 93 35 10
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 1O
1216 København K
Au.: Ketilbjørn Hertz
Den 3. maj 2004
Vedr. Ministeriets j.nr. 2003-740-0247 - Betænkning nr. 1436/2004 — reform af
den civile retspleje III
I forlængelse af Håndværksrådets tidligere høringssvar vedrørende den enstrengede
inkassoproces skal Håndværksrådet her fremkomme med bemærkninger til den re-
sterende del af betænkningen for så vidt angår afsnittene "småsagsproces" og "fri
proces". De øvrige afsnit giver ikke Håndværksrådet anledning til bemærkninger.
Småsagsprocessen
Håndværksrådet har i mange år arbejdet for og efterlyst en særlig småsagsproces,
der skulle sikre en betimelig behandling af mindre krav på en hensigtsmæssig må-
de. Håndværksrådet var stærkt kritisk over for det såkaldte Småsagsudvalgs tidlige-
re forslag, specielt fordi dette forslag lagde op til, at den virksomhed, der af sin
modpart var tvunget ind i en proces, ikke kunne få dækket omkostningerne til egen
advokat, selv om man fik 100 % medhold i sagen. Der var således lagt op til en
proces, hvor man enten selv måtte afholde udgifter til egen advokat uanset sagens
udfald, eller selv føre sagen, uanset om man havde lyst eller evne dertil.
Det er derfor glædeligt, at der med Retsplejerådets forslag er fremkommet et alter-
nativt og velafbalanceret forslag som beskrevet i nærværende betænkning. Retsple-
jerådets forslag bygger på Dommerforeningens og Advokatrådets forslag til en for-
enklet procesform for disse mindre krav fra december 2002. Begge forslag forud-
sætter, at en part kan vælge at lade sig repræsentere af en advokat, og at udgangs-
punktet er, at den tabende part betaler sagsomkostningerne til modparten. Domsto-
lene og procesformen indrettes på en måde, så parterne, også mindre erhvervsvirk-
somheder, kan få den fornødne bistand fra sekretariater tilknyttet domstolene og fra
dommeren, mens sagen verserer, hvis ikke de vælger at lade sig repræsentere af en
advokat.
O
eQ
Orgoni.scition for
mellemstore
oir/'„somhecior
131cittd: Brygge 26
Post-
ookJ 1S5'4
CK-2200 K;,bennavn
Telefon 33 93 20 OC
"r2lQ,fax 32 32 01 74
Giro rrr. G. 00 20 02
Web i.utuu.I.Nor.cfi2
f: rriail hu, Cohor.cfiz
Justits-ministeriets
Lovafdeling
3, MAY. 2«4 12 11 HAANDVAERKS AADET +45 33320174 NO, 8642
En helt afgørende forudsætning for, om småsagsprocessen vil blive opfattet som en
succes og som en rimelig procesform, vil være, at omkostningerne holdes nede, og
at der bliver en rimelig sammenhæng imellem de reelle omkostninger, det koster en
part at føre en sag, og de omkostninger, man som vindende part får tillagt fra mod-
parten.
Håndværksrådet er klar over, at det er en vanskelig balancegang i disse sager på en
gang at begrænse sagens omkostninger og samtidig tilstræbe, at den vindende part
holdes skadesløs. Det er vanskelig helt klart at gennemskue forslagets økonomiske
konsekvenser for parterne, men intentionerne er rigtige i forsalget. Et væsentligt
element i dette er også at begrænse retsafgifterne.
Hvis det skal lykkes at finde en rimelig afvejning af omkostningerne og sagsom-
kostningsfordelingen, forudsætter det dels, at advokathonorarerne holdes nede, dels
at domstolene og advokaterne opererer med samme takser og den samme opfattelse
af virkelighedens verden, når henses til, hvad det koster at føre en sag. Det har
igennem mange år været et uforståeligt og uacceptabelt faktum, at når man fører
retssager, opgør domstolene sagsomkostninger efter en skala, advokaterne efter en
helt anden, således at den vindende part ikke tilnærmelsesvis får dækket sine om-
kostninger til egen advokat af modparten, selv om sagen 100 % blev vundet. I be-
tænkningen er der lagt op til en fælles forståelse mellem Advokatrådets og Dorn-
merforeningens vurdering af advokattakster og en fælles målsætning om at holde
advokatudgiften nede. Om det vil lykkes, kan kun tiden vise. Det er betydnings-
fuldt, at Dommerforeningen og Advokatsamfundet i deres fælles forslag i enighed
lægger op til, at advokathonorarer i disse sager må være af moderat størrelse, så det
tilpasses sagens karakter og størrelse.
Hvis det viser sig, at det ikke som tilsigtet er muligt at holde advokatomkostninger
nede, vil en øget konkurrence på dette område kunne medvirke til at finde en accep-
tabel løsning. Det kan tænkes, at det reelt ikke er muligt for advokatvirksomheder
at få en fornuftig forretning i dette sagsområde, hvorfor en liberalisering i mødead-
gangen for domstolene i disse småsager kan vise sig nødvendig og hensigtsmæssig.
Netop når man indretter en procesform, der gør det muligt for parterne med den
fornødne vejledning fra rettens side til at føre sagen selv, bør det overvejes at åbne
op for, at andre end praktiserende advokater kan repræsentere parterne i disse sager,
En sådan liberalisering er ikke ensbetydende med, at alle skal have fri adgang til at
fungere som rettergangsfuldmægtige, der bør fortsat stilles krav om den fornødne
uddannelse og kontrol.
2
3. MAY. 2004 12: 1 1 HAANDVAERKSRAADET +45 33320174 NO 8642
Småsagsprocessen og ankenævnsreformen
I betænkningens afsnit om småsagsprocessen savner Håndværksrådet Retsplejerå-
dets vurdering af sammenhæng imellem småsagsprocessen og den ankenævnsre-
form, der samtidig søges gennemført ved oprettelse af en række private godkendte
ankenævn inden for forskellige brancher, eksempelvis byggeri, auto m.fl. Ingen har
endnu foretaget en helhedsvurdering af, hvorledes tvister bedst muligt løses.
Retsplejerådet har ikke i forbindelse med forslag til småsagsproces forholdt sig til
de private godkendte ankenævn, ligesom hverken regeringen eller relevante mini-
sterier ved gennemførelse af ankenævnsreformen har forholdt sig til en små-
sagsproces.
Forbrugerklagenævnet og siden hen de godkendte ankenævn blev i sin tid oprettet
for at finde en billigere, hurtigere og mere hensigtsmæssig made at.løse forbruger-
klager på. Med en småsagsproces og en række nye godkendte ankenævn kan det vi-
se sig med de tal, der indtil videre har været fremme, at det vil være billigere for en
erhvervsdrivende at føre en småsagsproces end at blive involveret i en klagenævns-
sag. Tilsvarende kan det vise sig, at klagenævnsbehandlirig vil være dyrere for pri-
vate forbrugere, fordi de til en småsagsproces kan få henholdsvis retshjælpsdæk-
ning og fri proces. Der er mange aspekter og argumenter for og imod, men der er et
behov for at tænke disse sammenhænge igennem og at fremkomme med helheds-
vurdering af, hvorledes tvister bedst muligt bør løses i dette land. Også spørgsmålet
om adgangen til at appellere afgørelser burde inddrages i disse overvejelser: Skal en
part, som har tabt en sag både ved Forbrugerklagenævnet/et godkendt ankenævn og
en byret, havde samme adgang til at appellere, som i sager, hvor man kun har tiet
behandlet sagen ved byretten?
Derfor ville det være ønskeligt, hvis Retsplejerådet som rette forum fremkom med
en samlet redegørelse for, hvorledes tvister samlet set løses i Danmark, herunder
tager stilling til berøringsfladerne mellem domstolene, Forbrugerklagenævnet og en
række private godkendte ankenævn.
Fri proces
Håndværksrådet er af den opfattelse, at der i større omfang i reglerne for fri proces
bør skabes mulighed for, at erhvervsdrivende og tidligere erhverv
s sdrivende kan fa
fri proces. Mange mindre erhvervsdrivende i personligt drevne firmaer har en ind-
tægt, der ligger under de grænser, som berettiger til fri proces. Som udgangspunkt
burde der ikke være en fuldstændig forskelsbehandling for indtægter opnået som
lønmodtagere og som erhvervsdrivende. Der er en forskel, fordi den erhvervsdri-
vende kan indregne risikoen og omkostningerne ved eventuelle retssager i sin øko-
nomi og sine priser, ligesom den erhvervsdrivende har mulighed for at afløfte om-
3
1
3. MAY, 2004 12: 11 HAA DVAERKSRAADET +45 3332(i174 N0. 8642 P. 4
kostringerne i virksomhedsregnskabet. Derfor bør en lempelse af reglerne for fri
proces i forhold til mindre erhvervsdrivende ikke nødvendigvis ske i form af sam-
me vilkår som for private forbrugere, men der bør ske en lempelse.
Håndværksrådet behandler mange sager for virksomheder, der er kommet i klemme
hos de såkaldte annoncehajer. Det har vist sig, at mange af de selskaber, der gen-
nem vildledning sælger annoncer eller internetregistreringer til virksomheder, har
specialiseret sig i at kontakte nystartede virksomheder, som man opnår kendskab til
gennem udskrifter fra CVR-Registret. De fleste af disse nystartede virksomheder
har på dette tidspunkt slet ikke nogen omsætning eller kundekreds og er midt i en
opstartsfase.
Det har ligeledes vist sig, at mange af de nystartede virksomheder er bibeskæftigel-
se for private lønmodtagere, soni har et ordinært hel eller deltidsjob, hvor de ved si-
den af forsøger sig med mindre firmaer, der tilbyder edb-hjælp, vinimport, festar-
rangør og meget andet. Når disse nystartede virksomheder bliver udnyttet af de så-
kaldte annoncehajer, er disse aftaler eller påståede aftaler indgået som led i erhverv,
selv om de pågældende personer, der driver disse nystartede erhvervsvirksomheder,
primært er lønmodtagere og private forbrugere. I bl.a_ sådanne sager burde det være
muligt i større omfang, end det hidtil har vist at være, at kunne opnå fri proces, idet
de økonomiske betingelser klart ville være opfyldte. Disse personers behov for
hjælp bliver ikke mindre af, at de rar et momsnummer.
Også i andre tilfælde, hvor en tidligere erhvervsdrivende har måttet lukke sin virk-
somhed med efterfølgende store økonomiske problemer, kunne det være rimeligt og
hensigtsmæssigt, at en sådan person kunne få fri proces til at føre retssager om for-
hold, som kunne være af væsentlig betydning for den pågældendes fremtid, Hånd-
værksrådet forestiller sig ikke en generel, meget vid adgang til at yde fri proces i
disse sager, men at der gives bedre mulighed for fri proces end den nuværende.
Herudover har Håndværksrådet ikke kommentarer, men vil afslutningsvis udtrykke
glæde over, at det nu langt om længe ser ud til, at der gennemføres såvel en en-
strenget inkassoproces som en småsagsproces.
Medvenli_ hilse
W
ter Andersen
4
Jmt.modt.
3 MAJ 20114
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
-
YgReri
29-04-2004
Ang.:Høring over Retsplejerådets betænkning om adgangen til domstolene
Dansk Byggeri har med brev af 13. januar 2004 til høring modtaget Retsplejerådets
betænkning nr. 1436 om reform af den civile retspleje Ill.
Dansk Byggeri ser overordnet positivt på de tiltag, der er skitseret i betænkningen, og
organisationen har ikke umiddelbart bemærkning til kapitel 6, 8 og 9 og for så vidt an-
går kapitel 10 henvises til tidligere afgivet høringssvar herom.
Bemærkning til kapitel 7, Sagsomkostninger.
Mange erhvervsvirksomheder oplever, at de faktiske sagsomkostninger ved gennemfø-
relse af en retssag, der vindes 100 % langt fra modsvares af ile omkostninger, der til-
kendes.
Tilkendte sagsomkostninger bør fastsættes så de kommer på niveau med et normalt
advokathonorar for det udførte arbejde.
I mange tilfælde, vil den i afsnit 4.2 optrykte tabel ikke give mulighed for at opnå dæk-
ning for de normale omkostninger.
Det foreslås derfor, at satserne i tabellen forhøjes, og at det samtidig gøres klart, at
tabellen alene skal være vejledende.
Bemærkninger til Kapitel 11, Småsagsprocessen.
Dansk Byggeri ser med tilfredshed på forslaget til indførelse af en småsagsproces, der
vil dække et stort behov for at få løst ukomplicerede sager på en enkel, hurtig og billig
måde.
Vi går ud fra, at retten også i sager der behandles under småsagsprocessen gør op-
mærksom på muligheden for behandling ved ankenævn.
Med venlig hilsen
Dansk Bygger
Britta Helseby
•,er.eriets
Lovaidelifig.
-
Nr. Voldgade 106 Postbox 2125
1015 København K
Telefon 72 16 00 00
Telefax 72 16 00 10
www.danskbyggeri.dk
info@danskbyggeri.dk
simt.modt. Akt nr
-.9. MRS. 2004
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Den 8. marts 2004
BB/ame
Sagsnr. 200400087-3
Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene
LIRER har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
Med venlig h
,.---"-
/' P' ow
irekte nr.: 33 69 40 44
E-mail: bb@liber.dk
JUSTITSMINISTERIETS
Lovafdeling
GyH
SAU3A
HH3
31VH38
11
Nørre Voldgade 29 • Postboks 2192 . DK-1017 København K
Tel: 33 69 40 44 • Fax: 33 93 85 40 www.liber.dk • e-mail: liber@liber.dk
DANMARKS REDERIFORENING
Justitsministeriet
Lovafdelingen - Jens Røn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
(DANISH SHIPOWNERS' ASSOCIATION)
29. april 2004 ulr/be - 569/900001
Miring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene
2 l .
Jrnt. melt,
3 0 ApR 2004
Vi henviser til Justitsministeriets brev af 13. januar 2004 - Sagsnr. 2003-740-0247 -
hvormed fremsendtes Betænkning nr. 1436/2004 om Reform af den civile retspleje III
(adgang til domstolene), og skal meddele, at betænkningen ikke giver Danmarks
Rederiforening anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
DANMARKS REDERIFORENING
'.D.V.
in. Rasmussen
Ju.stitsrrni.--;tersi stes-c
c>
AMALIEGADE 33 * DK-1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 33 11 40 88 * TELEFAX: +45 33 11 62 10
E-mail: info©shipawners.dk
DA Akt.nr.
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10,
1216 København K dnIt° MOO.
8 mA / 2004
Dansk Arbejdsgiverforening
Vester Voldgade 113
1790 Kobenhavn V
Telefon 33 38 90 00
Telefax 33 12 29 76
Kontortid 8.30-16.30
E-mail: da@da.dk
Giro 5 40 08 99
14. maj 2004
TBS
J. nr. 982048
Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene
Justitsministeriet har ved brev af 13. januar 2004 anmodet blandt andre Dansk Arbejdsgiver-
forening om en udtalelse om Betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III
(Adgang til domstolene).
For så vidt angår DA's bemærkninger til betænkningens kapitel 12 vedrørende betalingspå-
krav henvises til telefax af 20. februar 2004.
For så vidt angår den øvrige del af betænkningen finder DA generelt, at der er tale om fornuf-
tige og velafbalancerede ændringsforslag.
Dog finder vi anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger til betænkningens
kapitel 7 og 9:
Ad kapitel 7 — Sagsomkostninger:
Det er efter DA's opfattelse væsentligt at fastholde hovedreglen om, at den tabende part på-
lægges at betale sagsomkostninger til den vindende part uanset, om parterne er repræsenteret
af en interesseorganisation.
DA er enig i, at det i visse sager forekommer rimeligt i forbindelse med omkostningsspørgs-
målet at tage hensyn til, om parterne er repræsenteret af f.eks. en interesseorganisation. Det er
imidlertid DA's opfattelse, at det snarere bør være i sager af principiel karakter end i sager,
hvis udfald konkret er tvivlsomt, at adgangen til hel eller delvis ophævelse af sagsomkostnin-
gerne bør anvendes.
Ad kapitel 9 — Fri proces og retshjælpsforsikring:
Generelt finder DA det rimeligt, at der i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om fri
proces foretages en vurdering af, om ansøgeren har rimelig udsigt til at få medhold i sagen.
Det fremgår af betænkningen, at der allerede i dag i praksis foretages en lempelig vurdering i
relation til spørgsmålet om ansøgerens udsigt til at få medhold i forbindelse med ansøgninger
om fri proces i sager om ansættelsesforhold.
JUSTITSMINISTERIETS
Lovafdeling
&C, _ C
DA
2
I betænkningen er der imidlertid lagt op til en væsentlig lempelse af adgangen til at opnå fri
proces bl.a. i sager om opsigelse og ophævelse af ansættelsesforhold, idet det foreslås, at der
fremover skal meddeles fri proces i sådanne sager med mindre, andre hensyn (udsigt til med-
hold, sagens værdi, omkostningernes størrelse eller muligheden for nævnsbehandling) klart
taler imod. Dette må opfattes således, at det forudsættes, at der fremover som altovervejende
hovedregel vil blive bevilget fri proces i afskedigelsessager.
Sammenholdt med forslaget om en væsentlig forhøjelse af grænsen for fri proces for samle-
vende vil der efter DA's opfattelse være risiko for, at der fremover vil blive indbragt et bety-
deligt større antal sager om afskedigelse for domstolene, hvorunder arbejdsgiveren frifindes.
Dette vil efter DA's opfattelse være en uacceptabel konsekvens.
Det er naturligvis til betydelig gene for den enkelte arbejdsgiver at blive mødt med et ube-
grundet søgsmål i forbindelse med afskedigelse af en medarbejder. Uanset, om arbejdsgiveren
bliver frifundet under sagen, vil en sådan sag kunne påføre den pågældende arbejdsgiver be-
tydelige udgifter, der ikke dækkes af eventuelle tilkendte sagsomkostninger, ligesom en sådan
sag kan medføre et betydeligt tidsforbrug i forbindelse med forberedelse af sagen m.v.
I sager om afskedigelse er der således efter DA's opfattelse absolut ikke grundlag for en yder-
ligere lempelse af kravene i forbindelse med vurderingen af ansøgerens udsigt til at få med-
hold i sagen.
Under alle omstændigheder bør der efter DA's opfattelse i forbindelse med ansøgninger om
fri proces i sager om ansættelsesforhold lægges vægt på, om-ansøgeren er medieut af en faglig
organisation, der tilbyder retshjælp til sin medlemmer.
Med venlig hilsen
DANSKARBEJDSGIVERFORENING
AAkt
ne Benedi te Skyum
Dansk Arbejdsgiverforening
Vester Voldgade 113
1790 Kobenhavn V
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10,
1216 København K
Telefon 33 38 90 00
Telefax 33 12 29 76
Kontortid 8.30-16.30
E-mail: da@da.dk
Giro 5 40 08 99
14. maj 2004
TBS
J. nr. 982048
Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene
Justitsministeriet har ved brev af 13. januar 2004 anmodet blandt andre Dansk Arbejdsgiver-
forening om en udtalelse om Betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III
(Adgang til domstolene).
For så vidt angår DA's bemærkninger til betænkningens kapitel 12 vedrørende betalingspå-
krav henvises til telefax af 20. februar 2004.
For så vidt angår den øvrige del af betænkningen finder DA generelt, at der er tale om fornuf-
tige og velafbalancerede ændringsforslag.
Dog finder vi anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger til betænkningens
kapitel 7 og 9:
Ad kapitel 7 — Sagsomkostninger:
Det er efter DA's opfattelse væsentligt at fastholde hovedreglen om, at den tabende part på-
lægges at betale sagsomkostninger til den vindende part uanset, om parterne er repræsenteret
af en interesseorganisation.
DA er enig i, at det i visse sager forekommer rimeligt i forbindelse med omkostningsspørgs-
målet at tage hensyn til, om parterne er repræsenteret af f.eks. en interesseorganisation. Det er
imidlertid DA's opfattelse, at det snarere bør være i sager af principiel karakter end i sager,
hvis udfald konkret er tvivlsomt, at adgangen til hel eller delvis ophævelse af sagsomkostnin-
gerne bør anvendes.
Ad kapitel 9 — Fri proces og retshjælpsforsikring:
Generelt finder DA det rimeligt, at der i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om fri
proces foretages en vurdering af, om ansøgeren har rimelig udsigt til at fa medhold i sagen.
Det fremgår af betænkningen, at der allerede i dag i praksis foretages en lempelig vurdering i
relation til spørgsmålet om ansøgerens udsigt til at få medhold i sagen i forbindelse med an-
søgninger om fri proces i sager om ansættelsesforhold.
Landsorganisationen i Danmark
Danish Confederation of Trade Unions
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Jmt. modt.
- 6 MAJ 2004
Islands Brygge 32D
Postboks 340
2300 København S
Telefon 3524 6000
Fax 3524 6300
E-mail lo@lo.dk
Sagsnr. 60.03-98-1105
Vores ref. TAIiisru
Deres ref. 2003-740-0247
Den 5. maj 2004
Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene
Med henvisning til Justitsministeriets skrivelse af 13. januar 2004 skal LO tillige på
vegne af vores høringsberettigede medlemsforbund HK og SiD udtale følgende:
1. I betænkningen side 247f foreslås, at retsafgiften i ankesager i landsretten forhø-
jes til 50 % højere end i første instans.
Imidlertid er det af hensyn til at sikre materielt rigtige og ensartede afgørelser
ofte nødvendigt for de faglige organisationer at iværksætte anke. Dette er netop
baggrunden for to-instansprincippet, der modvirkes af forslaget.
2. I betænkningens kapitel 7 om sagsomkostninger lægges der adskillige steder (fx
side 254, 255, 289 og 293) op til negativ særbehandling af interesseorganisatio-
ner, herunder faglige organisationer.
Der anføres ingen egentlig begrundelse for, at interesseorganisationer skulle
særbehandles. Der er anledning til at henlede opmærksomheden på det forhold,
at organisationerne i stort set alle sager optræder som mandatar for et eller flere
medlemmer, der i henhold til organisationers foreningsretlige regler har et rets-
krav på at få retshjælp.
Det er uforståeligt, at en organisation i et sådant tilfælde skal stilles anderledes
end det medlem, der optrædes på vegne af.
3. I betænkningens kapitel 10 foreslås en frivillig summarisk incassoproces. I kapi-
tel 11 foreslås derimod en obligatorisk småsagsproces til behandling af tvistige
civile retssager om — som det siges - mindre krav.
Det bemærkes hertil, at sager om mindre krav ikke behøver at være mindre vig-
tige endsige principielle for det enkelte medlem end krav på mere end 50.000 kr.
Hertil kommer, at erfaringen viser, at der ofte ingen løsningsmuligheder er i sa-
ger mod arbejdsgivere, før dissehliver repræsenteret af en advokat.
Vi finder, at parterne er bedst egnede til at vurdere, om en sag er egnet til en
småsagsproces. Hertil kommer, at der er store principielle betænkeligheder ved
at påtvinge parterne en summarisk procesfoini.
c75
Justitsministeriets
Lovafdeling
Procesfoiknen bør derfor være frivillig for sagsøgeren, der jo ikke har nogen inte-
resse i unødige omkostninger.
4. I betænkningen side 459ff foreslås en forenklet appelbehandling af domme af-
sagt i småsagsprocesser.
Vi kan her tilslutte os mindretallets betænkeligheder. Hertil kommer, at valget af
småsagsproces kan vise sig at have været forkert. For at rette op herpå bør det
være muligt at vælge en helt sædvanlig ankebehandling med mundtlig
forhandling.
P. D. V.
DetDanske Voldgiftsinstitut • CopenhagenArbitration
Vesterbrogade 2 B, 2. • DK-1620 København V • Telefon: +45 33 13 37 00 • Telefax: +45 33 13 04 03
e-mail: voldgift©voldgift.dk • web: www.denarbitra.dk • CVR-nr.: 13 54 29 37
Justitsministeriet, Lovafdelingen, Procesretskontoret
Att.: Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Deres j.nr. 2003-740-0247
Dato : 30. apri12004
J.nr. : K-1
Sekr. : Anette Christensen
Retsplejerådet — Reform af den civile retspleje III - Betænkning 1436/2004
jrat.modt®
Under henvisning til Justitsministeriets brev 13. januar 2004 og mit brev af 11. februar 2004
skal det meddeles, at Retsplejerådets øvrige forslag i Betænkning nr. 1436/2004 vedrørende
refosin af den civile retspleje III ikke giver Det Danske Voldgiftsinstitut anledning til be-
mærkninger.
M venlig hilsen
Per Hel igh
`-\A-
eriets
Lovalue
-Ling
\ " :-\`\
Danske Bank, Nytorv Erhvervsafd., reg. nr. 4180,konto nr. 4180503080,
Frederiksberggade 1, Postboks 2023, DK-1012 København K
Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed
Vesterbrogade 2 B, 2. • DK-1620 København V • Telefon: +45 33 13 37 00 • Telefax: +45 33 13 04 03
e-mail: voldgift@voldgift.dk • web: www.voldgift.dk • CVR-nr.: 61 03 44 12
Justitsministeriet, Lovafdelingen, Procesretskontoret
Att.: Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Deres j.nr.: 2001-740-0084 og 2001-740-0100
Dato : 30. april 2004
J.nr. : I-1
Seler. : Anette Christensen
Jmt.modt.
3 MAJ 2004
Retsplejerådet — Reform af den civile retspleje III - Betænkning 1436/2004
Under henvisning til Justitsministeriets brev 13. januar 2004 og mit brev af 11. februar 2004
skal det meddeles, at Retsplejerådets øvrige forslag i Betænkning nr. 1436/2004 vedrørende
reform af den civile retspleje III ikke giver Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed
anledning til bemærkninger.
venlig hilsen
er Hel igh
Justitsminiqteriets
Lovalueling
Danske Bank, Nytorv Erhvervsafd., reg. nr. 4180.konto nr. 4180211519,
Frederiksberggade 1, Postboks 2023, DK-1012 København K
Ak«.nr, t.)/
1 STATSAMT ET FREDER I KSBORG
Foreningen af Statsamtmænd
v. Christian Tronning
Statsamtet Frederiksborg
Roskildevej 10 A
3400 Hillerød.
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Jmt. Mdt
11 APR, 2004
12. april 2004
Justitsministeriet har d. 13. januar 2004 (j. nr. 2003-740-0247) anmodet foreningen af
statsamtmænd om en udtalelse om betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III.
Foreningen meddelte ved skrivelse af 10.februar 2004, at man ikke havde bemærkninger til
betænkningens forslag til forenklet inkassoproces.
Foreningen kan imidlertid ikke anbefale Rådets forslag om ændringer i reglerne om kompetencen til
at meddele fri proces. Det må efter foreningens mening tages i betragtning, at den gældende
ordning, hvorefter statsamterne meddeler fri proces i første instans er enkel og velkendt af
borgerne, og at den er omkostningsmæssig billig for det offentlige I 2002 androg omkostningerne
ved statsamternes behandling af fri procesansøgninger således 810 h. pr. sag.
Rådet foreslår, at statsamternes kompetence skal deles, således at fri proces meddeles af den ret,
sagen er indbragt for eller kan indbringes for, hvis der ikke skal foretages en nærinere vurdering af,
om sagsøgeren vil få medhold i sagen. Det gælder en række næluiere opregnede sager, herunder de
fleste, men ikke alle ægteskabssager. I andre tilfælde meddeles fri proces i første instans af
Civilretsdirektoratet, der dog skal afslå fri proces, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring eller
anden forsikring, der dækker den pågældende sag.
Dette system vil medføre en betydelig serviceforringelse for borgerne, der vil opleve det som
vanskeligt forståeligt i modsætning til det nugældende enstrengede system. Borgerne vil kunne
risikere at blive henvist fra den ene myndighed til den anden.
I de sager, hvor domstolene tiltænkes tillagt kompetencen til at meddele bevilling til fri proces vil
retten skulle afvise at give bevilling, hvis ansøgeren åbenbart ikke vil få medhold i sagen, og hvis
retssagen føres trods et sådant afslag på fri proces, vil den dommer, der har givet afslaget, være
inhabil ved sagens behandling i realiteten. Forslaget medfører således, at domstolene skal foretage
en forhåndsvurdering af sagerne, hvilket kan indebære, at der kan rejses tvivl om rettens
fuldstændige upartiskhed ved den senere realitetsbehandling. Dette udgør efter foreningens
opfattelse en væsentlig principiel svaghed ved Retsplejerådets forslag.
I mange ægteskabssager, som agtes indbragt for domstolene, har statsamterne et kendskab til
parterne, fordi man tidligere har behandlet deres konflikter. En ansøgning om fri proces behandles
derfor i lyset heraf, og statsamtet mægler og opnår ikke sjældent forlig, således at retssag undgås.
7/(- O'/
USTITSMINISTERIETS
Lovafdeling
2
Efter Rådets forslag om domstolsbehandling af bevillinger til fri proces i ægteskabssager mister
man denne meget væsentlige fordel ved det gældende fri proces system. Det hjælper i den
forbindelse kun i meget begrænset omfang, at retten som Rådet fremhæver i betænkningen s. 384,
vil have mulighed for at indkalde parterne til et retsmøde i forbindelse med behandlingen af
ansøgningen om fri proces. Retten har nemlig i modsætning til statsamtet notinalt ikke et
forudgående kendskab til ansøgerne.
Også i det omfang statsamternes kompetence til at meddele fri proces foreslås overført til
Civilretsdirektoratet i første instans vil det betyde en serviceforringelse for borgerne. Det skyldes,
at sagerne i dag ikke kun bliver behandlet på skriftligt grundlag, men ikke sjældent indebærer både
telefonisk kontakt og fremmøde på statsamtet. Det vil for mange vanskeliggøre kommunikationen,
at kompetencen overføres fra en lokal til en fjern landsdækkende central myndighed.
Foreningen af Statsamtmænd kan tilslutte sig Retsplejerådets forslag om samordning mellem fri
proces og retshjælpsforsikring, således at en ansøgning om fri proces fremover ikke skal kunne
behandles før, forsikringsselskabet har taget stilling til, om det vil yde dækning i henhold til
retshjælpsforsikringen. Efter foreningens opfattelse er det imidlertid vigtigt at tilstræbe en ordning,
der er udtryk for en høj grad af brugervenlighed, således at en ansøger om fri proces ikke bliver
kastebold mellem forsikringsselskabet og fri procesmyndigheden. Hvis kompetencereglerne ikke
ændres, vil statsamterne derfor være villige til som foreslået af professor Erik Werlauf i
Retsplejerådets betænkning s. 357 i givet fald at foretage anmeldelser til forsikringsselskaberne som
led i sagsbehandlingen.
Retsplejerådets forslag i betænkning nr. 1436 giver ikke i øvrigt foreningen anledning til
bemærkninger.
enl. ye
Christian rø "
Foreningen af Statsamtsjurister
Viborg den 2. maj 2004
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Arnt. modt.
-4 MAJ 2004
Justitsministeriet har d. 13. januar 2004 (j. nr. 2003-740-0247) anmodet foreningen af
statsamtsjurister om en udtalelse om betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile
retspleje Ill.
Foreningen kan ikke anbefale Rådets forslag om ændringer i reglerne om kompetencen til
at meddele fri proces. Efter foreningens mening er den gældende ordning, hvorefter
statsamterne meddeler fri proces i første instans, enkel og velkendt af borgerne, og den
er omkostningsmæssig billig for det offentlige. Omkostningerne ved statsamternes
behandling af fri procesansøgninger er således kun ca. 800 kr. pr. sag.
Rådet foreslår, at statsamternes kompetence skal deles, således at fri proces meddeles af
den ret, sagen er indbragt for eller kan indbringes for, hvis der ikke skal foretages en
nærmere vurdering af, om sagsøgeren vil få medhold i sagen. Det gælder en række
nærmere opregnede sager, herunder de fleste, men ikke alle ægteskabssager.
I andre tilfælde meddeles fri proces i første instans af Civilretsdirektoratet, der dog skal
afslå fri proces, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der
dækker den pågældende sag.
Dette system vil efter foreningens opfattelse f.eks. være i modstrid med det forslag, der
påtænkes gennemført, hvorefter alle ægteskabssager skal starte ved statsamterne. Det vil
derfor være yderst vanskeligt for borgeren at forstå, hvorfor spørgsmålet om fri proces til
ægteskabssag ikke skulle kunne afgøres af den myndighed der er førsteinstans.
I ægteskabssager, som agtes indbragt for domstolene,' har statsamterne allerede
kendskab til parterne, og statsamtet mægler og opnår ikke sjældent forlig, således at
retssag undgås.
Efter Rådets forslag om domstolsbehandling af bevillinger til fri proces i ægteskabssager
mister man denne meget væsentlige fordel ved det gældende fri proces system.
vi Mogens Andersen, formand
c/o Statsamtet Viborg, St. Sct. Hansgade 2-4, 8800 Viborg,
E-mail: meavi©statsamt.dk
Lovumeling
-
2
Det hjælper i den forbindelse kun i meget begrænset omfang, at retten som Rådet
fremhæver i betænkningen s. 384, vil have mulighed for at indkalde parterne til et
retsmøde i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om fri proces. Retten har
nemlig i modsætning til statsamtet normalt ikke et forudgående kendskab til ansøgerne.
I de sager, hvor domstolene tiltænkes tillagt kompetencen til at meddele bevilling til fri
proces vil retten skulle afvise at give bevilling, hvis ansøgeren åbenbart ikke vil få medhold
i sagen, og hvis retssagen føres trods et sådant afslag på fri proces, vil den dommer, der
har givet afslaget, være inhabil ved sagens behandling i realiteten. Forslaget medfører
således, at domstolene skal foretage en forhåndsvurdering af sagerne, hvilket kan
indebære, at der kan rejses tvivl om rettens fuldstændige upartiskhed ved den senere
realitetsbehandling. Dette udgør efter foreningens opfattelse en væsentlig principiel
svaghed ved Retsplejerådets forslag.
Også i det omfang statsamternes kompetence til at meddele fri proces foreslås overført til
Civilretsdirektoratet i første instans vil det betyde en serviceforringelse for borgerne.
Under det gældende system afgøres der årligt ca. 14.500 sager om fri proces i
statsamterne, der uanset sagerne kun bliver behandlet på skriftligt grundlag, ikke sjældent
indebærer både telefonisk kontakt og fremmøde på statsamtet. Det vil for mange
vanskeliggøre kommunikationen, at kompetencen overføres fra en lokal til en fjern
landsdækkende central myndighed.
Antallet af sager er endvidere tilstrækkeligt til, at der - selv i de nuværende mindre
statsamter - er tilstrækkelig faglig kompetence til at behandle sagerne. Det er foreningens
klare opfattelse, at Civilretsdirektoratet intet har at udsætte på statsamternes behandling af
sagerne om fri proces, og det kan derfor undre, at der nu foreslås en centralisering af dette
område.
For at sikre en klageadgang foreslår Retsplejerådet, at der nyoprettes en afdeling i
Procesbevillingsnævnet til behandling af klager.
Det forekommer ikke velbegrundet, at foreslå yderligere nye organisationer til behandling
af klagesager. Dette er efter foreningens opfattelse en bureaukratisering af et
forvaltningsområde, som for øjeblikket — så vidt vides — fungerer udmærket.
Med hensyn til Retsplejerådets forslag om at en ansøgning om fri proces fremover ikke
skal kunne behandles før, forsikringsselskabet har taget stilling til, om det vil yde dækning i
henhold til retshjælpsforsikringen, finder foreningen, at der kan være visse
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i forslaget.
Borgeren vil kunne få den opfattelse, at det er vanskeligere at opnå hjælp til at føre sag,
end efter den nugældende praksis. Om borgeren efter forsikringsselskabets opfattelse ikke
efter forsikringsbetingelserne har rimelig grund til at føre proces, vil ikke nødvendigvis
betyde, at de almindelige betingelser for fri proces ikke er opfyldt. Dette kan i visse
situationer medføre et retstab for borgeren, der ikke kan skelne mellem betingelseren i
retshjælpsforsikringen og de almindelige betingelser for fri proces.
v/ Mogens Andersen, formand
c/o Statsamtet Viborg, St. Sct. Hansgade 2-4, 8800 Viborg,
E-mail: meavi@statsamt.dk
3'
Det bemærkes, at forsikringsselskabernes mulighed for at foretage en vurdering er
svækket i forhold til de muligheder statsamterne har, idet statsamterne i videre omfang
kan foretage høring af modparten, end en privat organisation har mulighed for.
Retsplejerådets forslag i betænkning nr. 1436 giver ikke i øvrigt foreningen anledning til
bemærkninger.
Med venlig hilsen
vi Mogens Andersen, formand
c/o Statsamtet Viborg, St. Sct. Hansgade 2-4, 8800 Viborg,
E-mail: meavi@statsamt.dk
10/05 2004 15:45 FAX 33307270 SAIS
Akt.nr. g5
001
Københavns Retshjælp
Tietgensgade 31 C • 1704 København V
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Procesretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
København V, den 10. maj 2004
Kontortid: Mandag - Torsdag 19.00-21.00
Fredag 19.00-20.00
Lerdag lukket
Telefon: 33 11 06 78 i kontortiden
Girokonto: 6 47 Og 90
Journal nr.
Bedes anført ved skriftlig besvarelse
Høringsvar vedrørende. Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om adgang til domstole-
ne.
Under henvisning til Ministeriets brev af 13. januar 2004 skal Københavns Retshjælp fremkom-
me med følgende bemærkninger, idet Københavns Retshjælp er bekendt med høringssvar afgivet
af Århus Retshjælp:
Som det også er påpeget af Århus Retshjælp i deres høringssvar har Retsplejerådet, jfr. bet. s.
348, ikke fundet retshjælp i administrative klagesager omfattet af kommissoriet. Af den grund er
det naturligt ikke at behandle emnet, men det er tvivlsomt, om det er heldigt at foretage en samlet
vurdering alretshjælpsinstitutionernes forhold, når det er således, at en ikke uvæsentlig del al de
der behandlede sager rent faktisk er administrative klagesager. Københavns Retshjælp kan derfor
i det hele tiltræde Århus Retshjælps bemærkninger omkring de administrative klagesager; men
skal dog tilføje, at en række administrative klagesager blandt andet som følge af de senere års re-
geludvikling har ændret karakter i retning af egentlig retlige tvister, hvor der i høj grad er brug
for, at - ikke mindst samfundets svageste — kan blive repræsenteret af en retshjælpsinstitution for
at undgå dels en følelse af magtesløshed hos borgeren, dels en unødigt, hidsig vidtløftiggørelse
af forvaltningsprocessen. Med andre ord har en fornuftig bistand til borgeren i en række tilfælde
den virkning, at forvaltningsprocessen kan gennemføres smidigere og med mindre ressourcean-
vendelse hos det offentlige til følge.
Københavns Retshjælp har i mange år foretaget ganske omfattende optællinger af diverse para-
metre for vort arbejde, og det er naturligvis rimeligt, at der kan skaffes pålidelige oplysninger
om, hvad statens tilskud anvendes til. Imidlertid ses det, jfr. bet., bilag 3, s. 587, at antallet af sa-
ger / ny henvendelser er relativt stabilt, hvorfor en udbetaling på baggrund af antal henvendelser
ikke nødvendigvis vil have nogen væsentlig styrende funktion. Der er imidlertid tillige fra
Retsplejerådet foreslået en tidsopgørelse pr. sag. Dette må, for at være anvendeligt, forudsætte
dels, at alle rådgivere er lige gode, dels at sagsbehandlingstiden (i form af rådgivning) er propor-
tional med nytteværdien af rådgivningen. Det er ikke altid tilfældet og behøver heller ikke altid
være det. Med frivillig arbejdskraft og til dels studerende med mindre erfaring er der en risiko
for, at der ydes for lang rådgivning i en sag, hvor klienten hellere skulle have været informeret
om, at hun eller han ikke havde mulighed for at vinde frem med sit synspunkt. På den anden side
JUSTITSMINIKT21 henvendelse i denne sag kan kun finde sted en tirsdag mellem kl. 19 og 21.
Lovafdeling
yc _ ULY-r-
10/05 2004 15:45 FAX 33307270 SAIS CØ002
står den relativt mindre sag, som for den enkelte kan have en sådan betydning, at den bør be-
handles, uanset at den kræver en del ressourcer.
På denne baggrund er det nok tvivlsomt, om der kommer et nyttigt redskab ud af en blanket pr.
henvendelse med angivelse af anvendt tid på sagen. Det var måske værd at overveje en slags
kvalitetsrevision i stedet. Herved tænkes på, at der ud over tal bør gives oplysning om arbejdets
tilrettelæggelse, herunder bemanding, kontrol med konkret sagsbehandling, kursustiltag, stabili-
tet i fremmøde etc. Endvidere kunne det være relevant at søge afdækket, hvilke klienter, der op-
når bistand i retshjælpsinstitutionerne.
I forbindelse med Retsplejerådets forslag til udvidet indberetningsblanket er det foreslået, at den
rådsøgendes navn og cpr-nummer skal angives, jfr. bet. s. 346. I Københavns Retshjælp registre-
res ikke epr-numre. Da blanketterne tænkes underskrevet af rådgiveren, og de hidtidige tal for
henvendelser er kendt, er det vor opfattelse, at der skal tungtvejende grunde til for at indføre en
registrering af cpr-numre, med de muligheder det vil kunne skabe for samkøring med andre regi-
stre.
d venlig hilsen.
Lars Plum
vicechef
2
j
n't1770dt
°
I Ai2004
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Procesretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
å thus retshjælp
Åbningstider:
Mandag 17.00-19.00
Tirsdag 13.00-15.30
Onsdag 13.00-15.30
Torsdag 13.00-15.30
Torsdag 17.00-19.00
Dato: 6. maj 2004
Vedr.: Høringssvar vedrørende Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004.
Århus Retshjælp fremsender hermed vort høringssvar vedrørende ovennævnte betænkning.
Bemærkningerne er udarbejdet sammen med Gellerupparkens Retshjælp og Arbejdernes Retshjælp i
Silkeborg.
Vi skal anmode om at blive hørt i forbindelse med, at der udarbejdes et regelsæt for området.
Med venlig hilsen
ÅRHUS RETSHJÆLP
Sør n
Ko .rchef
Bødker Balles Gård 15 D
8000 Århus C
Telefon: 86194700
Telefax: 87300630
E-post: post aarhusretshiaelp.dk
6. maj 2004
Høringssvar til Retsplejerådets betænkning nr. 1436
Afgivet af Århus Retshjælp, Gelleru_pparkens Retshjælp og Arbejdernes Retshjælp i
Silkeborg
Retshjælpsinstitutionernes sagskategorier.
Retsplejerådet (s. 330) definerer retshjælpens fodnål "at sikre lavindkomstgrupper en gratis eller
billig adgang til grundlæggende rådgivning og bistand med hensyn til (alle) juridiske spørgsmål.
I sit forslag til revision af retshjælpsordningerne synes Rådets overvejelser imidlertid at være
præget af en snæver forståelse af, hvilke juridiske spørgsmål, retshjælpsordningerne beskæftiger sig
med. Det hænger formentlig sammen med, at Rådets kommissorium, jfr. Afsnit 2.3 ikke indbefatter
administrative klagesager.
De karakteristika, der gælder rådsøgende i retshjælpsinstitutionerne — at der er tale om de svageste
grupper — afspejler sig i de sagskategorier, institutionerne beskæftiger sig med. Objektivt set kan
sagsgenstanden i den enkelte sag være lille, men netop på grund af de rådsøgendes svage position
kan det være essentielt, at der ydes kvalificeret og grundig retshjælp. Også arbejdets omfang med de
enkelte sager påvirkes af, at de rådsøgende gennemgående har få ressourcer til selv at være aktive.
For en dels vedkommende er der endvidere tale om sager, der vedrører en anden form for
lovgivning end den, advokater normalt beskæftiger sig med.
Udover de sagskategorier, der er almindelige i forbindelse med retshjælp ved advokater —
familieretlige, lejeretlige, erstatningsretlige og lignende sager — er en ikke uvæsentlig del af
retshjælpsinstitutionernes sager forvaltningssager, herunder bl.a. sociale sager og udlændingesager.
Netop forvaltningssagerne passer meget dårligt med den model, der er opstillet i Rådets
betænkning, idet de ofte indebærer en meget besværlig og langvarig sagsbehandling med megen
brevveksling.
Rådsøgende i retshjælpsinstitutionerne.
Retshjælpsinstitutionernes rådsøgende kan groft set opdeles i to kategorier: Den ene kategori
udgøres af mennesker, der lige såvel kunne profitere af andre retshjælpstilbud, herunder retshjælp
ved advokater. Den anden består af mennesker, der i flere henseender er fattige på ressourcer af
økonomisk, uddannelsesmæssig og anden art_ Denne sidste kategori har ifølge
retshjælpsforskningen vanskeligt ved at profitere af andre retshjælpstilbud end
retshjælpsinstitutionerne . Karakteristisk for denne gruppe er endvidere, at de sjældent har gavn af
enkeltstående råd, men har behov for en videregående indsats, idet de har svært ved især skriftlig
kontakt til myndigheder og andre. De har desuden ofte sammensatte problemer, idet traditionelle
juridiske problemer er kombineret med økonomiske og forsørgelsesinæssige.
Retshjælpsinstitutionernes økonomi
Som nævnt ovenfor består en væsentlig del af retshjælpsinstitutionernes opgaver i at være de
befolkningsgrupper der kun vanskeligt kan formulere sig skriftligt - eller mundtligt -
behjælpelige med access to justice.
1
Der er således i stort omfang tale om at retshjælpsinstitutionerne følger sagerne såvel ved
henvendelse til offentlig og private modparter, ligesom retshjælpsinstitutionerne i praksis
overtager sagsbehandlingen som partsrepræsentant ved behandling i nævn og rekurs til
overordnede myndigheder.
Ovennævnte betydelige arbejdsopgaver bevirker, at Retsplejerådets forslag om honorering af
retshjælp efter 1, 2 og 3 må modificeres. Dette er Retsplejerådet selv opmærksom på, idet man
(side 345) dels lægger op til en opsplitning af tilskud i basistilskud og yderligere tilskud
(trinene 1, 2 og 3) og dels anerkender den videregående sagsbehandling ved retshjælpsinsti-
tutionerne.
Det er vores opfattelse, at en væsentlig del af tilskuddet skal bevares som basistilskud for at
kunne tilgodese netop retshjælpen til de svage grupper, men at en honorering af ydelser i
øvrigt (trin 1, 2 og 3) kun delvist kan tages som udtryk for omfanget af den samlede
arbejdsindsats. Trinmodellen er ikke anvendelig i den type af langvarige sager som kun
retshjælpsinstitutioner er villige til at behandle. I disse sager må den primære finansiering ske
via basistilskuddet.
Såfremt basisydelserne ikke bliver den væsentlige del af tilskudsgrundlaget vil trinmodellen
ikke afspejle retshjælpsinstutionernes virkelighed til skade for de svageste grupper.
Ydelser efter trinmodellen bør være lovpligtige i lighed med advokatretshjælpsydelserne.
Såfremt man ønsker, at retshjælpsinstitutionerne skal opretholde den telefoniske rådgivning
må der tages hensyn til dette i tilskudsordningen.
Retshjælpsinstitutionerne er ret forskellige i såvel fordelingen af sagsområder som rådsøgendes
baggrund. Der er stor forskel på hvor mange ressourcer en gennemsnitlig sag om socialretlige
problemstillinger og en typisk sag om kontraktsret kræver. Samtidig er der sager, hvor rådsøgende
er udlænding med dertil hørende øget tidsforbrug til tolkning og forklaring. En rådsøgende der er
studerende er ofte mindst lige så dårligt økonomisk stillet, men er ofte meget lettere hjælpe.
Retshjælpsinstitutionernes geografiske placering har stor indflydelse på det gennemsnitlige
ressourceforbrug pr. sag.
Retshjælpsinstitutionerne skal opfordre til, at man i forsøget på forenkling ikke der ved fortaber
muligheden for at tage individuelle hensyn i f.eks. basistilskuddet.
Kapitalisering af den frivillige indsats
Retsplejerådet nævner - fuldt berettiget - at den helt eller delvist frivillige indsats har
betydning for retshjælpsinstitutionernes omkostningsniveau. Retsplejerådet finder derfor, at
ydelserne til retshjælpsinstitutionerne for trin 2 og 3 ikke bør afregnes med samme takst som
den foreslåede afregning for advokatydelser.
Retshjælpsinstitutionerne finder ikke denne konsekvens fuldt berettiget, idet det frivillige
arbejde - som ovenfor nævnt - først og fremmest gives til støtte fosr de svage grupper, dvs. at
det frivillige arbejde reducerer omkostningerne væsentligt i de ofte meget langvarige sager,
der vedrører de svage grupper. Dette arbejde skal som nævnt honoreres over basistilskuddet.
Det er derfor vor opfattelse at ydelserne for retshjælp efter trin 2 og 3 bør afregnes med samme
takst som advokathjælpsydelserne.
2
Opsummering:
Retshjælpsinstitutionernes primære opgave er at betjene de svage grupper, hvorfor en ydelse
som hovedsageligt baserer sig på, at man kun kan få en afregning pr. sag efterlader disse
grupper uden reel mulighed for at opnå adgang til en retslig bedømmelse af deres sag.
Den fremtidige udvikling af retshjælpsinstitutionerne
Retsplejerådet konstaterer, at de private retshjælpsinstitutioners beliggenhed er uregelmæssigt
fordelt over landet, idet de navnlig, men ikke udelukkende, er beliggende i byer hvor der uddannes
jurister eller socialrådgivere. Da hjælp i retshjælpsinstitutionerne som udgangspunkt kræver
personligt fremmøde har kun en del af befolkningen adgang til retshjælp ved en privat
retshjælpsinstitution.
Retsplejerådet finder det allerede i lyset af institutionemes lokalisering i forbindelse med
uddannelsesinstitutioner med juridisk uddannelse ikke realistisk at forestille sig, at
retshjælpsinstitutionerne skulle kunne gøres landsdækkende.
Efter vores opfattelse er dette udgangspunkt alt for defensivt.
Udgangspunktet og bestræbelserne må derfor være modsat, at skabe en mulighed for at der i alle
områder af landet er et tilbud og retshjælp ved en privat retshjælpsinstitution.
Vi anser det bestemt ikke for en umulighed, at denne bestræbelse vil kunne realiseres hen ad vejen.
Hertil kræves imidlertid at det signaleres, at det ville være ønskeligt og muligt med en udbygning
og spredning af retshjælpsinstitutioner. Hidtil har de økonomiske og praktiske forhold omkring
opstart af en privat retshjælpsinstitution været et lukket land.
For så vidt angår offentlig støtte er det væsentligt, at økonomi til opstart af nye institutioner ikke går
fra økonomien til de hidtidige institutioner, hvilket ville lægge gift for et samarbejde mellem gamle
og nye institutioner. Et samarbejde, der eventuelt kunne formaliseres og udbygges, således at
medarbejdere i de gamle institutioner kunne honoreres som konsulenter for at medvirke til opstart af
nye institutioner.
Bemandingsmæssigt mener vi, at der er baggrund for en mere ekspansiv udvikling. Det oplyses
enstemmigt fra rådgiverne i de nuværende institutioner, at arbejdet i en retshjælpsinstitution er så
givende fagligt og dannelsesmæssigt at det er vores opfattelse, at der i alle egne af landet er jurister
og mulighed for at tiltrække jurastuderende, der vil kunne engageres i drift af en privat
retshjælpsinstitution.
Omkostningerne ved en udbygning af de private retshjælpsinstitutioner må antages at være relativt
beskedne og må påregnes i et vist omfang at medføre en reduktion i omkostningerne til
advokatretshjælp.
Alt i alt er det således vores opfattelse, at der i stedet for Retsplejerådets indstilling om kun at
bevare status quo skal skaffes baggrund for og tilkendegives en offensiv strategi, hvis mål skal være
at udbrede de private retshjælpsinstitutioner, derunder udbrede dem til en rimelig dækningsgrad i
hele landet.
Udover at det vil være et kvalitativt velegnet retshjælpstilbud til en stor gruppe rådsøgende, der
herved i realiteten får access to justice, vil det bidrage til en kvalitativ forbedring af unge
jurastuderendes uddannelse og almene dannelse.
3
LO Danmark
Att.: Jørgen Rønnov Bruun
Skive, den 22. april 2004
Vedr. Høringssvar.
Hermed fremsendes bemærkninger til betænkning nr. 1436 kapitel 9 vedrørende fri proces og
retshjælpsforsikring.
Indledende bemærkninger.
Retshjælpen opfatter "access to justice" som en fundamental ret, der i videst mulig udstrækning
bør sikres.
Som udgangspunkt finder retshjælpen, at den nuværende ordning vedrørende fri proces funge-
rer godt, men utvivlsomt med behov for enkelte forbedringer.
Forholdet til udenlandsk ret.
Det et retshjælpens opfattelse, at der i betænkningen i for lille udstrækning er taget hensyn til
behovet for ensartede regler vedrørende grænseoverskridende tvister.
I Justitsministeriets sagsnr. 2000-748/21-0023 var der nedsat et panel med henblik på at sikrer
"access to justice" i grænseoverskridende sager.
Væsentlige ændringer i fri proces og retshjælpsforsikringssystemet bør foretages med skelig
hensyntagen til at lette en samordning af EU-staternes regler herom.
Som bilag til denne skrivelse vedlægges høringssvar, der blev afgivet på dette tidspunkt.
Det er retshjælpens opfattelse, at fri proces instituttet skal være helt uafhængigt af retshjælpsfor-
sikringsordningen.
'Lelvokathuset@dvukatIlw.:t.d1; •Gironr. 5 08 10 09 .Reg.nr. 228032 CVR-nr. 19323595
C:\Documents and Settings\lei\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\OLK65\000005.DOC
Advo
Da adgangen til at føre sag primært skal sikres for personer med lave indtægtsforhold, bør det
principielt sikres ved en fri proces ordning, som fungerer selvstændigt og uden behov for sup-
plement fra forsikringsordninger, at alle har mulighed for at føre en sag, som har rimelig udsigt til
at give hel eller delvis medhold.
Forhåndsprøvelse.
Forhåndsprøvelse bør ikke afskaffes, men der er umiddelbart behov for en hurtigere sagsbe-
handling.
I retshjælpsrådgivningen opleves det ofte, at personer er nødt til enten at tage bekræftende til
genmæle eller løbe den risiko, at få en advokat til at skrive de første processkrifter uden at fri
proces er bevilliget.
Dette skyldes, at sagsbehandlingstiden kan være helt op til 3 måneder.
Forhåndsprøvelsen kan eventuelt lettes ved, at der, som det foreslås i betænkningen, er visse
sagsområder, hvor der er tale om så indgribende sager, at der bør ydes fri proces.
Retshjælpen er enig i, at kompetence til at give fri proces kan henlægges til domstolene i særlige
sagstyper vedrørende forældremyndighed, hel eller delvis medhold i huslejenævnssager og sa-
ger mod centrale statslige klagenævn.
Fri proces til sager af erhvervsmæssig karakter.
I den forbindelse er det retshjælpens opfattelse, at sager vedrørende bortvisninger, uberettigede
fyringer og anden form for ansættelsesret, hvor den ansatte ikke er omfattet af en overenskomst,
bør kunne opnå fri proces, ligesom ansættelsessager, der af andre grunde ikke kan behandles i
det arbejdsretslige system, bør kunne gives fri proces for arbejdstageren, såfremt de økonomi-
ske betingelser i øvrigt er opfyldt.
Der er netop i disse sager tale om en meget væsentlig forskel i styrkeforhold imellem arbejdsta-
ger og arbejdsgiver og det er retshjælpens erfaring, at en del sager, som burde være ført, ikke
bliver ført netop af økonomiske årsager indenfor dette felt.
Betingelser for fri proces herunder formue.
Retshjælpen finder, at der fortsat skal stilles økonomiske betingelser for opnåelse af fri proces,
men at der ikke skal tages hensyn til formue og slet ikke på den måde, som Retsplejerådet fore-
slår under 2.8 ved sammenfatningen.
Såfremt der er givet fri proces, men retten alligevel har mulighed for at skønne, at sagsomkost-
ningerne skal betales af den person, der har fri proces, bør dette være afklaret inden sagen op-
startes for at undgå usikkerhed.
Adgangen til at få en sag behandlet, bør være afhængig af den løbende indtægt og ikke om man
tidligere har haft større indtægter, som har berettiget til og muliggjort indkøb af faste aktiver.
2
Ac 1;".
Såfremt der skal foretages en sådan dybdegående prøvelse vedrørende formue inden tiden, vil
dette medføre yderligere sagsbehandlingstid.
Retshjælpen finder, at en egenbetaling i forbindelse med fri proces bør undgås. Ligeledes finder
retshjælpen, at fri proces ydet med betingelser bør undgås, idet det dog erkendes, at der i visse
sager, som først og fremmest afhænger af en konstatering af faktuelle forhold, kan være tids-
punkter, hvor en fri proces bør genovervejes. Der tænkes i den forbindelse primært på enkelte
juridiske sager, hvor der er tvist om tilstedeværelsen af faktuelle mangler og hvor det efter af-
holdt syn og skøn kan konstateres, at der ikke er mangler.
Ulempen ved sådanne betingede fri proces er dog en ekstra sagsbehandlingsbyrde, som næppe
står mål med fordelene.
Selv når der er ydet fri proces opleves det ofte, at den beskikkede advokat og fri proces beretti-
gede får afsluttet sagen, når den står helt umuligt efter syn og skøn.
Vedrørende retshjælpsforsikring og Retsplejerådets forslag om, at der ikke skal gives fri proces,
når der er en retshjælpsforsikring, henvises til det tidligere anførte.
Det bør således være ligegyldigt om man har tegnet en retshjælpsforsikring, hvis de økonomiske
betingelser er opfyldt.
Retsplejerådet overser, at man ved at tegne en indboforsikring, hvor retshjælpen oftest ikke er
særskilt diskuteret, men medfølger som en naturlig del af forsikringen, forringer sine rettigheder,
idet man herefter selv skal betale en selvrisiko.
Fri proces ordningen bør kunne stå alene, hvilket bevirker, at retshjælpsforsikringsordningerne
udbydes af forsikringsselskaberne med mulighed for individuel indhold, hvorved der fastholdes
en mulighed for konkurrence imellem forsikringsselskaberne på dette punkt.
Den fiskale interesse er tilstrækkeligt sikret derved at retshjælpsforsikringen er primær i forhold til
fri proces.
Behandling af fri proces ansøger/kompetenceregler.
Retshjælpen finder, at den nuværende behandlingsform med statsamter med klage til Civilretsdi-
rektoratet bør fastholdes.
Udover den lange sagsbehandlingstid er det dog problematisk, at de personer, der behandler
ansøgningerne om fri proces og hermed skal vurdere, om muligheden for medhold, for største-
delens vedkommende ingen erfaring har med praktisk procesførelse.
Retshjælpen kan derfor støtte, at der oprettes en rekursinstans som foreslået under procesbevil-
lingsnævnet med deltagelse af advokat og dommer.
3
Acivo
.saa
Det bør dog klart fremgå, at der ikke skal foretages en egentlig tilbundsgående prøvelse af sa-
gen, idet dette i såfald vil medføre, at arbejdet før fri proces ansøgningen, som p.t. honoreres
efter § 7, stk. 2 i retshjælpsbekendtgørelsen ikke rækker til, at den sagsbehandlende advokat
kan beskrive sagens faktum fuldstændigt, ligesom umiddelbar bevisførelse i form af vidneforkla-
ring og andet heller ikke kan indgå i statsamter/civilretsdirektoratets afgørelse.
For at undgå at forhåndsprøvelsen bliver en egentlig materiel forhåndsprøvelse, bør der ydes fri
proces i de sager, hvor man ud fra de foreliggende oplysninger ikke kan afvise, at fri proces an-
søger får hel eller delvis medhold.
Sammenfatning.
Det er retshjælpens opfattelse, at der i Danmark findes et godt system, hvor man efter rets-
hjælpsbekendtgørelsens § 7, stk. 1 har mulighed for at få enkelt rådgivning uden tvist, efter § 7,
stk. 2 i samme bekendtgørelse har mulighed for at få rådgivning i tilfælde af tvister, ligesom der
gives fuld betaling for udfærdigelse af en fri proces ansøgning uden egenbetaling for fri proces
ansøger.
Der er derimod egenbetaling i forbindelse med § 7, stk. 1 og § 7, stk. 2 hjælpen og det er rets-
hjælpens opfattelse, at der ikke bør være egenbetaling udover dette.
Ved behandling af fri proces ansøgninger, bør statsamterne fortsat behandle ansøgningerne
med skelig hensyntagen til, at sagen overfor statsamtet ikke kan opnå en fuldstændig belysning
og at der derfor i tvivlstilfælde bør ydes fri proces.
Sagsbehandlingstiden bør fremskyndes og domstolene kan eventuelt yde fri proces i sagstyper,
hvor udsigten til medhold er fastslået i forvejen i særlige nævn, huslejenævn, voldgiftsnævn etc.
og i sager, hvor udsigten til medhold ikke er så væsentlig, som grunden til at der føres sag, her-
under forældremyndighedssager.
Fri proces instituttet bør stå alene og den eneste sammenblanding med forsikringsordninger,
som retshjælpen kan støtte er, at retshjælpsforsikringsdækning er primær i forhold til fri proces,
således at der i sager, hvor betingelserne for fri proces er opfyldt og hvor der også er retshjælps-
forsikring betaler fri proces udelukkende en eventuel selvrisiko.
Retshjælpsordninger som eksempelvis Retshjælpen i Skive, Silkeborg, Århus m.v. sikrer ligele-
des, at mindre bemidlede kan få ekspertrådgivning og oplysning om de eksisterende retshjælps-
/fri proces ordninger og det må anses for meget væsentligt, at disse ordninger er synliggjorte,
idet det ofte forekommer, at personer, der henvender sig ved retshjælpen, har meget lidt viden
om mulighed for støtte og "access to justice" principperne.
Før der foretages meget store ændringer bør der tages hensyn fil en eventuel samordning med
øvrige EU landes retshjælp/fri proces principper.
Bilag: Høringssvar 28. april 2000
Med venlig hilsen
Arbejdernes Retshjælp i Skive
4
Arbejdernes Retshjælp i Skive
østertorv 1 B, 1.
7800 Skive
Skive, den 28.04.2000
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotholmsgade 10
1216 København K
Att. sagsbehandler Mette Bisgaard
Vedr. sagsnr. 2000-748/21-0023 — dokument MB120089 — høringssvar vedrørende
problemerne for parter i grænseoverskridende tvister
Retshjælpen takker for det fremsendte og har følgende bemærkninger:
Retshjælpen er enig i, at udviklingen af den grænseoverskridende bevægelighed bevirker
et behov for at sikre "access to justice" for almindelige civile borgere.
De spørgsmål retshjælpen er stødt på desangående tager oftest udgangspunkt i frygt for
omkostningsmæssige følger af retskridt i udlandet.
Retshjælpen anser det ikke for muligt at imødekomme dette behov uden økonomiske
omkostninger for medlemsstaterne.
I grønbogen er dog peget på to alternativer
salærafkald
retshjælpsforsikring
Disse alternativer vil efter retshjælpens mening medføre en forringelse for den person, der
deltager i en grænseoverskridende tvist, som vil medføre en diskriminering i forhold til den
modpart, der bor i værnetingslandet.
Salærafkaldet vil medføre, at advokater altid vil overveje ikke blot om sagen er rimelig at
føre, men om der er stor sandsynlighed for fuldstændigt medhold og dermed tilkendelse af
omkostninger.
Kriterierne for repræsentation af god kvalitet vil derfor være skærpet urimeligt og ikke give
nødvendig adgang til prøvelse.
Løsningen i form af retshjælpsforsikring vil kræve en tilbundsgående granskning af, hvor
mange der reelt tegner/vil tegne en forsikring, men det må forventes, at en del ikke kan
erkende behovet for forsikring, før det er for sent.
Forsikringer er endvidere aftaler mellem forsikringsselskab og forsikrede, og sådanne
aftale anses ikke for et egnet instrument til at skabe ensartede forhold for EU-borgere.
Retshjælpens opfattelse er derfor, at en ensartet lovgivning ratificeret/umiddelbart
gældende for alle medlemslandene kan gennemføre den nødvendige ensartethed med
hensyn til dækning af procesomkostninger ved grænseoverskridende tvister.
Praktisk udformning
Ny lovgivning/konvention skal regulere området og have forrang for tidligere konventioner,
eksempelvis Strasbourg-konventionen, for på den måde at undgå overlapning og
uigennemsigtighed.
Den praktiske gennemførelse foreslås således:
Lovgivning og domsstolspraksis er så stort og komplekst et område, at advokater i et EU-
land ingen mulighed har for at gennemskue og føre sager kvalificeret i et andet EU-land
efter dette lands regler og praksis.
Alt andet lige bør det anerkendes, at det EU-land, hvori sagen føres, og hvis materielle
regler er afgørende for tvisten, ligeledes har de bedst rustede advokater til at varetage
tvisten.
Retshjælpen finder ikke, at dette faktum kan ændres i nødvendigt omfang ved at skabe
databaser og lignende med oplysninger om udenlandsk ret.
Fri proces skal således medføre dækning af omkostninger til den relevante advokat i
værnetingslandet.
Dette vil dog medføre, at den borger, der ønsker at opstarte sag i et andet EU-land vil få
vanskeligt ved at overskue følgende:
Hvilket land skal sagen anlægges i (værneting), hvilke lovvalgsregler skal følges, hvilke
advokater ved det pågældende værneting og med de pågældende materielle regler vil
kunne føre sagen kvalificeret, hvad vil det koste i procesomkostninger, og hvad er
mulighederne og kriterierne for at få dækket omkostninger ved fri proces.
Dette nødvendiggør et to-advokatsystem. Borgeren skal efter retshjælpens opfattelse
kunne henvende sig til en dansk lokal advokat, som skal kunne redegøre for ovennævnte
forhold, men ikke give endelig rådgivning vedrørende sagens materielle muligheder,
medmindre det er åbenlyst, at sagen er udsigtsløs.
Den lokale advokat skal herefter, efter de nationale/sædvanlige regler, konstatere om
de økonomiske grænser for fri proces er til stede. Dette kan evt. kræves attesteret af
statsamtet eller anden relevant instans.
Herefter vurderes hvor sagen har sit værneting, og hvilke lovregler der skal afgøre tvisten.
Advokaten sender herefter sagen til relevant advokat i værnetingslandet med oplysning
om,
- de økonomiske forudsætninger for fri proces er i orden
- sagsfremstilling og faktuelle oplysninger vedrørende modpart, navn, adresse.
Herefter ansøger advokaten i det andet EU-land om fri proces, dog uden at der skal tages
stilling til de økonomiske betingelser, som allerede er afgjort bindende i borgerens
hjemland
"Værnetingslandet" afgør herefter, om der skal ydes fri proces ud fra en ensartet
grundsætning, der bør gennemføres i alle EU-lande, om at fri proces kan ydes,
såfremt der er rimelig grund til at føre proces. Resultatet af fri procesansøgningen
meddeles den lokale advokat hurtigst muligt, der informerer borgerens advokat i
borgerens hjemland.
I tilfælde af tilsagn om fri proces, er værnetingslandets advokat den ansvarlige for sagens
førelse og kan i fornødent omfang via borgerens egen lokale advokat få de nødvendige
oplysninger, få oversat skrivelser, dokumenter etc. i nødvendigt omfang.
Fordele:
Der er ingen vanskeligheder med hensyn til at granske de økonomiske betingelser
og sammenligne indtægter i lav- og højindkomstområder
- God kvalitet i repræsentationen fra advokaten i værnetingslandet, som har samme
kvalifikationer som modpartens advokat
- Borgeren skal henvende sig det samme sted, dvs. hos sin lokale advokat, som hvis
vedkommende ville føre sag i sit eget land
Ulemper:
- To-advokatsystemet giver øgede omkostninger, men på den anden side er det
vanskeligt at forestille sig, at grænseoverskridende tvister kan føres på samme
omkostningsniveau som i tilfælde, hvor sagens parter bor i samme stat.
- For at spare omkostninger og sikre god kvalitet forekommer det som en god ide, at
der certificeres advokatfirmaer til at hjælpe med at søge fri proces i grænseoverskri-
dende tvister. Denne certificering skal efter retshjælpens opfattelse være muligt for
alle advokatvirksomheder, som kan præsentere følgende faciliteter:
Mulighed for oversættelse til minimum tysk og engelsk af alle dokumenter, som ikke
kræver neutral translatør,
nødvendig Internet-adgang med adgang til databaser, der foreslås oprettet med
oplysning om udenlandske advokaters specialeområder etc.,
viden om værnetingsregler, lovvalgsregler i henhold til gældende relevante
konventioner,
evt. tvungen deltagelse i kurser og lignende for at opnå denne certificering.
Omkostningsfordeling:
Vedr. spørgsmålet om omkostningsfordeling mellem ansøgerens hjemland og den stat,
hvori sagen anlægges, har retshjælpen ingen præferencer.
Det anses dog som praktisk, for at undgå problemer, i tilfælde hvor to lande har forskellige
salærtakster etc., at borgerens advokat i sin egen stat afregner i henhold til tidsforbrug til
retten ved borgerens værneting, og den udenlandske advokat tilsvarende afregner over for
retten i henhold til tidsforbrug ved den ret, hvor sagen føres.
For retshjælpen:
Poul Hansen Jes Andersen
Jmt. modt.
r3 MAJ 2004
DANSK JOURNALISTFORBUND
MEDIEFORBUNDET
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
København, den 3. maj 2004
J.nr. 12.5.5
København:Gammel Strand 46
DK-1202 København K
Telefon: 33 42 80 00
Fax: 33 42 80 03
Arhus:Klostergade 56
DK-8OOO Århus C
Telefon: 87 30 93 30
Fax: 87 30 93 31
Mail:dj©journalistforbundet.dk
www.journalistforbundet.dk
Sagsnr. 2003-740-0247 Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene
Dansk Journalistforbund ser mange positive tiltag i betænkning nr. 1436/2004 om reform af den
civile retspleje III (Adgang til domstolene).
Mange af de påtænkte lovforslag, giver borgerne en reel mulighed for at benytte domstolene til at
få afgjort en tvist — en mulighed der, for mange ikke eksisterer i dag, grundet høje retsafgifter og
andre sagsomkostninger, og den form og det sprog forberedelsen af retssagen og domsforhandlin-
gen foregår under selv i mindre og ukomplicerede retssager og endelig det lange tidsmæssige per-
spektiv. For borgerne er det væsentligt med en hurtig og billig retsafgørelse.
Forbundet har følgende bemærkninger til betænkningen:
Retshjælp
Retshjælp ydes ikke til selvstændige erhvervsdrivende, medmindre det er en velfærdssag for ved-
kommende, og hvis der foreligger afgørende sociale grunde til at yde hjælpen. Baggrunden er, at
det forventes, at selvstændige indregner udgifter til retssager i de almindelige omkostninger.
Blandt forbundets medlemmer er der erhvervsdrivende ofte pressefotografer uden ansatte, der efter
de nugældende regler ikke kan opnå retshjælp, selvom de er del af en tvist, hvor det skønnes, at de
har en rimelig grund til at føre proces. Dette på trods af, at de ellers opfylder de økonomiske betin-
gelser for at opnå retshjælpen. Pressefotografiske ydelser er momspligtige, og de er derfor moms-
registrerede. Skattemyndighederne betragter i de fleste tilfælde en pressefotograf som selvstændig
erhvervsdrivende. Denne gruppe betegnes også som den tredje gruppe på arbejdsmarkedet.
Forbundet foreslår, at en selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de økonomiske betingelser for
fri proces, kan opnå retshjælp, selvom den aktuelle tvist er opstået under udførelse af erhvervet, når
vedkommende skønnes at have en rimelig grund til at føre proces. Samtidig foreslås det, at der gi-
ves mulighed for at yde retshjælp til inkassosager i de tilfælde, hvor tvisten angår et krav, som for
sagsøgers vedkommende reelt kan sidestilles med en mistet lønindtægt.
Efter forbundets opfattelse, skal det ligeledes sikres, at de små selvstændige erhvervsdrivende er
omfattet af muligheden for bistand hos Retshjælpsinstitutionerne og Advokatvagterne. Dette tilbud
skal omfatte både trin 1: Helt grundlæggende mundtlig rådgivning, trin 2: Rådgivning ud over helt
grundlæggende mundtlig rådgivning og trin 3: Rådgivning i forbindelse med fo i,g1fo0,9-161:4 rets
J
Lov
:
Dansk Journalistforbund er medieforbundet for journalister, redaktionssekretærer, fotografer, pressefotografer, film- og tv-fotografer, billedjournalister,
r bladtegnere,
g
tegnere, grafikere, layoutere, online-journalister, multimediemedarbejdere, web-redaktører, radio-, film-, tv- og videomedarbeidere, instruktører, tilrettelæggere,
billedmedieoversættere, producere, forlagsredaktører og forlagsmedarbejdere, undervisere, informationsmedarbejdere, kommunikationsrådgivere med flere.
Retsafgifter
I år 2000 blev retsafgifterne fordoblet. Det er urimeligt, at retsafgifterne har åbenbare fiskale årsa-
ger, som tilfældet er i dag. Forbundet ser yderst positivt på, at retsafgifterne ifølge lovudkastet ned-
sættes for de fleste sagers vedkommende. Det vil medføre, at domstolene reelt bliver mere tilgæn-
gelige, hvilket er nødvendigt i et demokratisk samfund og den større adgang til domstolene medfø-
rer en bedre opfyldelse af reglerne i Den Europæiske Menneskeretskonvention artikel 6 om, at en-
hver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden for en rimelig frist for en uafhængig og
upartisk domstol, der er oprettet ved lov.
Retsplejerådet foreslår, at retsafgiften for sager med krav indtil 50.000 kr. sættes til 500 kr. svaren-
de til den laveste grundafgift i dag. Dette afgiftsniveau vil sammen med den foreslåede særlige
småsagsproces medføre, at borgerne ser domstolene som en reel konfliktløsningsmulighed. Journa-
listforbundet støtter forslaget om, at i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse, er retsafgiften
maksimalt 4.000 kr.
Den foreslåede opdeling af retsafgiften giver et godt incitament for parterne til at forlige sagen,
hvilket vil medføre en kortere behandlingstid ved domstolene. At en tredjedel af retsafgiften til
domsforhandlingen tilbagebetales, hvis sagen i 1. instans afgøres uden dom, ved en udeblivelses-
dom, eller hvis sagsøgte tager bekræftende til genmægle vil være et incitament til at få sagen afslut-
tet uden at belaste domstolene med at skrive en dom. Af hensyn til muligheden for offentlighed
omkring retssagerne, er det væsentligt, at der findes retspraksis også vedrørende 1. instanssager.
Der kan derfor være en negativ sideeffekt ved et sådant økonomisk incitament til ikke at anmode
om en dom, som man skal være opmærksom på ved en evaluering af ændringerne i retsplejeloven.
Sagsomkostninger
Forbundet støtter, at retsplejeloven fortsætter med hovedprincippet om, at taberen betaler modpar-
tens omkostninger, og at det er domstolene der fastsætter beløbets størrelse. Beløbet får formodent-
lig et mere realistisk niveau, hvis parterne under sagen redegør for, hvilke omkostninger de har haft
som baggrund for rettens afgørelse om størrelsen af sagsomkostningerne. Endvidere støtter forbun-
det forslagene om, at afgørelser om sagsomkostninger skal begrundes, og at afgørelser om sagsom-
kostninger i civile sager er omfattet af de samme regler om aktindsigt, uanset om afgørelsen indgår
i en dom eller er truffet ved kendelse eller beslutning.
Småsagsproces
Retsplejerådets forslag om at indføre en særlig simpel proces for sager med en værdi på højst
50.000 kr. kan forbundet støtte. De foreslåede lempelser af reglerne for bevisoptagelse er meget
interessante, og hvis sekretariaterne ved retterne kan udføre dem i praksis, således at der ingen rets-
sikkerhedsmæssig risiko er forbundet med ordningen, får denne del af forslaget også støtte fra for-
bundet.
Retsplejerådet er af den opfattelse, at etablering af sekretariater i retterne til at foretage de foreslåe-
de småsagsprocesser, kræver større og demied færre byretter. Retskredsstrukturen bør efter forbun-
dets opfattelse ikke være til hinder for eller væsentligt forsinke en gennemførelse af en små-
sagsproces. Hvis en ændring af retskredsstrukturen ikke er nært forestående, vil forbundet foreslå,
side 2
at de større retskredse indfører en småsagsproces. I sager i en retskreds uden adgang til en små-
sagsproces kan parterne i enighed få sagen behandlet i en retskreds med sekretariat til småsagspro-
ces.
Dansk Journalistforbund deltager gerne i et møde, hvis der er brug for et uddybning af synspunk-
terne.
Med venlig hilsen
Mogens Blicher Bjerregård
Formand
side 3
g,UCSR4
'Qø
Akt.nr, io
LANDBRUGSRAADET
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Aft. Jens Røn
Mdt
28JAN, 2004
27. januar 2004
KDM
Tlf .33 39 45 10
Fax 33 39 45 15
kdm@landbrug.dk
Vedr. høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene
Under henvisning til Deres høringsskrivelse af 13. januar 2004 skal det oplyses, at Land-
brugsraadet ikke har bemærkninger til Retsplejerådets ovennævnte betænkning.
Med venlig hilsen
Kirsten Dybvad Mikkelsen
28-/( - cc/
JustitsrninisterietSlovafdeling
2o---
c) _... `-(c) -
Axelborg • Axeltorv 3 • DK-1609 København V • Tel +45 3339 4000 • Fax +45 3339 4141 • landbrugsraadetØAandbmg-.dk • www.1andbrugsraadetdk
Registrerede
Revisorer
FRR
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Att.: Jens Røn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
jmt. modt.
5 MAJ 2004
4. maj 2004
Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene
Først og fremmest vil jeg på vegne af Foreningen Registrerede Revisorer FRR gerne sige
tak for såvel den ekstra frist, vi fik til at indsende vores bemærkninger i forbindelse med
ovennævnte høring, som muligheden for at kommentere Retsplejerådets betænkning om
adgang til domstolene.
FRR kan overordnet tilslutte sig betænkningens generelle sigte mod at lette borgernes
adgang til domstole og fogedretter.
FRR skal særligt fremhæve, at FRR's medlemmer både i egne virksomheder som hos
kunderne ofte oplever, at det er et dyrt og besværligt problem at foretage en retslig for-
følgning af mindre krav. FRR hilser derfor tiltag, der gør denne adgang nemmere særde-
les velkomment.
FRR finder endvidere, at det bør overvejes at reducere retsafgifterne udover det, der fore-
slås af Retsplejerådet. Selv med Retsplejerådets forslag til reduktion i retsafgifterne, kan
det frygtes, at retsafgifterne vil være en barriere for at få prøvet spørgsmålet ved domsto-
lene, som ellers naturligt henhører under disse.
FRR står gerne til rådighed, hvis ministeriet finder, at der er behov for det i det videre
forløb.
Med venlig hilsen
Ane Arnth (Jensen
adm. direktør
Justitsministeriets
Lovardeling
Foreningen Registrerede Revisorer FRR • Åmarksvej i • DK-2650 Hvidovre • Telefon 36 34 44 22 Telefax 36 34 44 44 • E-mail: frr@frr.dlc http://www.frr.di<
472,110r*fp-
ra
4:04
45
,41
,34,
.,
• Kontortid:
Tirsdag og torsdag kl. 18.30-21.00
Akt.nr®
RANDERS LEJERFORENING %ht.modt
stiftet 1918, tilsluttet Danmarks Lejerforeninger
Østervold 23 • 8900 Randers • Tlf. 86 42 9114 • Fax 86 41 65 22
Justitsministeriet
Lovafdelingen, Procesretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
•
1 8 MI6 2684
Randers den
Journalnummer:
Bedes anført 16. marts 2004
Deres ref:
Vedrørende høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene
1.
I fortsættelse af Justitsministeriets skrivelse af 13. januar 2004, sagsnr. 2003-740-0247 og
Randers Lejerforenings skrivelse af 18. februar 2004 bemærkes til forslagets kapitel 10 og
12:
A
Efter Retsplejerådets forslag kan en fordringshaver med et krav på op til 50.000 kr.
fremsende et betalingspåkrav til fogedretten, der herefter foretager en prøvelse
modsvarende den der foretages forud for afsigelse af u-domme i almindelige civile sager.
Fogedretten foranstalter herefter forkyndelse for skyldner, og fremsætter skyldner ikke
som hovedregel indsigelse herimod, hvortil der ikke stilles formkrav, inden for 14 dage,
gives påkravet påtegning herom ex officio. Fordringshaver har herefter flere muligheder,
men har fordringshaver allerede ved anmodningen om påtegning fremsat anmodning om
tvangsfuldbyrdelse, iværksætter fogedretten dette straks efter udløbet af fristen, idet
forslaget sidestiller et sådant noteret betalingspåkrav med et grundlag for umiddelbar
tvangsfuldbyrdelse samt bindende virkning som en dom, jf. i det hele forslagets kapitel
44a.
Herefter bemærkes:
Efter gennemgang af kapitel 10 og 12 i Retsplejerådets forslag, kan Randers Lejerforening
f.s.v. angår kapitel 10 foreslå:
- at skyldners indsigelsesfrist generelt fastsættes til 4 uger, og at der ikke kan ske
notering før udløbet af denne frist,'og at dette ikke i det væsentlige hindrer en mere
smidig inkassoproces,
- at det er betænkeligt, at sidestille betalingspåkravet med en stævning, idet hensynet
til retssikkerheden tilsiger, at yderligere forkyndelse i forbindelse med overgang til
JUSTITSMINISTERIETS
Lovafdeling
- 7-Li - ,
2
en ny procesmåde er ønskelig, især i de tilfælde, hvor der ikke har været mulighed
herfor i første omgang, men at dette ikke forhindrer særligt skrappe formkrav til
betalingspåkravet, og at disse formkrav altid skal overholdes, samt at afvisning
altid skal ske, når formkravene ikke er overholdt, samt at disse forhold ikke
medfører en væsentlig forsinkelse af inkassoprocessen,
- at der udarbejdes særlige standardiserede skemaer til brug for fordringshaver, der
letter skyldners muligheder for at sætte sig ind i hvad det drejer sig om, og dels
letter fogedrettens formkravsprøvelse,
- at det af fiskale grunde, og under hensyn til den nuværende regerings politik, er
betænkeligt at pålægge statskassen en provenuetab på 100 mio kr. eller mere, jf.
forslagets bilag 8,
- at der altid over for skyldner skal foretages forkyndelse, medmindre forholdet er
omfattet af fredningsreglen i retsplejelovens §490, men at fogedretten derved skal
meddele skyldner, at der fra en given fordringshaver er modtaget et
betalingspåkrav, som kan medføre, at skyldner betaler det skyldige beløb og
derved fremmes formålet med en hurtigere inkassoproces,
- at der er enighed om, at skyldners indsigelsesskrivelse ikke skal være formbunden,
og at fogedretten efter anmodning fra skyldner skal vejlede herom,
at der er enighed om, at skyldner ikke skal pålægges at betale beløb, som ikke
skyldes, men at der i denne anledning savnes en hjemmel for fogedretten ex officio
at lade dette få skadevirkning for fordringshaver, idet det forudsættes at
fogedrettens prøvelse er fuldstændig,
- at der er enighed om en fælles retsafgift som foreslået,
- at der tillægges kompetence i betalingspåkravssager for sager vedrørende rene
betalingskrav, truffet af huslejenævnet, beboerklagenævnet og
Forbrugerklagenævnet og andre statslige klagenævn samt Advokatnævnet, og at
der tillægges nævnsbehandlingen herfor opsættende virkning
at der f.s.v. angår kapitel 12:
- er enighed om, at det styrker retssikkerheden, at Procesbevillingsnævnet og
Folketingets Ombudsmand tillægges kompetence i fri-proces sager
- er enighed om at der lægges op til en mere udførlig lovregulering
- er enighed om at retten til fri proces udvides,
- er enighed om at fri proces behandlingen fratages indenrigsministeren
(statsamterne)
- er enighed om udvidelse af §335a til statslige klagenævn og Advokatnævnet samt
huslejenævn og beboerklagenævn, men at reglen endvidere bør udvides med de
klagesager, som Institut for Menneskerettigheder behandler i medfør af lov om
etnisk ligestilling, idet instituttets afgørelser efter lejerforeningens opfattelse er at
sidestille med egentlig nævnsbehandling
3
- at der er enighed om at det tillægges betydelig vægt, at den præsumptivt svagere
part i sager om opsigelse og ophævelse af boliglejemål, i sager om opsigelse eller
ophævelse af ansættelsesforhold og i sager om personskade anses for i medfør af
forholdet at have rimelig grund til at føre proces,
- at der ikke er enighed om at afgørelser fra Patientskadeankenævnet og
Lægemiddelsankenævnet nødvendigvis fører til at udsigten til at kunne få medhold
afskæres af denne grund.
Randers Lejerforening beklager den sene besvarelse.
Med venlig hilsen
p.f.v
JESPER N GAARD