Kopi REU svar på spørgsmål 6 om talepapir fra samråd vedr. terrorberedskabet, fra forsvarsministeren

Kommunaludvalget
KOU alm. del - Bilag 21
Offentlig
Folketingets Retsudvalg
Udvalgsafdelingen
Christiansborg
København, den
Retsudvalget
REU alm. del — svar på spm. 6
Offentlig
19 OKT. 2004
Under henvisning til Retsudvalgets skrivelse af 11. oktober 2004 fremsender jeg hermed i 5
eksemplarer min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 6 (REU alm.del- Spørgsmål 6).
ed venlig n
Søren Gade
Holmens Kanal 42
1060 København K
CVR-nr. 25-77-56-35
Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655
E-post: fmn@fmn.dk
Internet: www.fmn.dk
Offentligt
KOU Alm.del - Bilag 21
Kommunaludvalget 2004-05 (1. samling)
Bilag til forsvarsministerens (Alm.del- Spørgsmål 6)
skrivelse af 1 9 OKT. 2004
Spørgsmål nr. 6:
Ad Samråd den 7. oktober 2004 om samrådsspørgsmål All, jf. alm. del.-bilag 1123, og AJ,
jf. alm. del — bilag 1151 (terrorberedskabet).
Ministrene bedes tilsende udvalget ministrenes talepapir til samrådet.
Svar:
Talepapiret angående besvarelse afsamrådsspørgsmål AH og AJ vedlægges.
Side 1/1
Besvarelse af samrådsspørgsmål AH fra Folketingets Retsudvalg stil-
let 8. september 2004 (Alm.del — bilag 1123)
Spørgsmål AH:
"Ministrene bedes uddybende redegøre for det danske terrorbered-
skab, herunder især for kommunikationen på beredskabsområdet."
Et effektivt terrorberedskab består af forskellige elementer og
kræver forskellige redskaber. For det første skal der gennemføres
en effektiv forebyggende indsats. For det andet skal der være et
stærkt og koordineret afhjælpende beredskab, som kan håndtere
følgerne af et eventuelt terrorangreb. For det tredje skal der sik-
res et robust beredskab i de forskellige civile sektorer, der udgør,
hvad man kan kalde samfundets kritiske infrastruktur. Endelig
skal der sikres koordination og sammenhæng i beredskabet.
Forebyggelse (efterretning og bevogtning)
På forebyggelsessiden er efterretningstjenesterne et helt centralt
element:
Politiets efterretningstjeneste er i den forbindelse ansvarlig for
den indre sikkerhed, og det vil justitsministeren sige mere om —
lidt senere.
- 2 -
Forsvarets Efterretningstjeneste analyserer og vurderer udviklin-
gen i trusselsbilledet internationalt, og de indtager således også
en væsentlig rolle i forhold til forebyggelse af terror.
Som opfølgning på terrorangrebene den 11. september 2001 fik
Forsvaret Efterretningstjeneste i november 2001 tildelt betydeli-
ge ekstrabevillinger, og indhentningen og bearbejdningen af op-
lysninger i relation til transnational terrorisme blev på den bag-
grund øget væsentligt.
Terrorisme er jo en grænseoverskridende trussel, og den kan kun
kan imødegås ved et godt og tæt samarbejde mellem "indenrigs"
og "udenrigs" efterretningstjenester. Det gælder i Danmark, i an-
dre lanae og i internationale organisationer som NATO og EU.
Derfor er både samarbejdet herhjemme mellem PET og FE ble-
vet intensiveret og samarbejdet med udenlandske efterretnings-
tjenester blevet udbygget gennem de seneste år.
Bevogtning og fysisk beskyttelse er et andet vigtigt forebyggen-
de element, og politiet er derfor - eventuelt med støtte fra forsva-
ret, herunder hjemmeværnet, udstyret og uddannet til at kunne
gennemføre bevogtning på udsatte steder i tilfælde af konkrete
trusler eller et generelt forhøjet trusselsniveau.
- 3 -
Forsvarets kapacitet til generelt at støtte politiet i løsningen af
disse opgaver styrkes som følge af den politiske aftale om for-
svaret ordning for 2005-2009.
Afhjælpende beredskab
Beredskabet skal naturligvis også kunne afhjælpe og håndtere
konsekvenserne af en terrorhandling.
Erfaringerne fra udlandet viser, at følgerne af terrorhandlinger i
vid udstrækning ligner følgerne af andre ulykker og katastrofer,
og det er derfor regeringens opfattelse, at de, der har ekspertisen
og rutinen i det daglige, også er de bedste til hurtigt og effektivt
at løse opgaverne i katastrofesituationer. Derfor er det afhjæl-
pende terrorberedskab i Danmark baseret på det daglige red-
ningsberedskab.
Jeg vil på den baggrund i det følgende beskrive, hvilke myndig-
heder der indgår i beredskabet, og hvilke opgaver de hver især
løser.
Operativt set er det danske redningsberedskab indrettet som et
niveaudelt beredskab, hvor kommunerne varetager det primære
beredskab mod ulykker og katastrofer. Støttepunktsstationer, be-
4
redskabets frivillige og de statslige beredskabscentre yder assi-
stance, når ulykker kræver flere ressourcer, end kommunen
umiddelbart råder over. I ekstraordinære situationer kan der her-
udover tilkaldes assistance fra hjemmeværnet og det øvrige for-
svar, som kan yde assistance til redningsberedskabet og til politi-
et, når det er nødvendigt.
Det niveaudelte redningsberedskab kan håndtere langt størstepar-
ten af de ulykker, som forekommer, og beredskabet er både ro-
bust og fleksibelt. Det er det, fordi det kan opskaleres på kort tid,
og fordi der fmdes både målrettet ekspertise, når der er behov for
det, og mange hænder, når der er behov for det.
Den centrale myndighed inden for redningsberedskabet er Be-
redskabsstyrelsen, der varetager myndighedsopgaverne på bered-
skabsområdet. Det gælder bl.a. rådgivningen af — og tilsynet med
- de kommunale beredskaber, beredskabsplanlægning, fastsættel-
se af krav til indsatspersonellets uddannelse og ansvaret for fore-
byggelsesindsatsen på beredskabsområdet.
Operativt set varetager redningsberedskabet opgaver vedrørende
brand, uheld med farlige stoffer, redning i forbindelse med bl.a.
bygningssammenstyrtninger og miljøforureninger m.m. Det vil
- s -
sige de opgavetyper, som vi må forvente i forbindelse med ter-
rorhandlinger.
Uddannelse og materiel er derfor også løbende — og ikke mindst
efter 11. september 2001 — blevet tilpasset til det gældende trus-
selsbillede for at sikre, at redningsberedskabet er rustet til at
kunne indsættes i forbindelse med terrorhandlinger.
Hertil kommer, at beredskabet pr. 1. februar 2004 er blevet over-
ført til Forsvarsministeriet. Hermed er løsningen af redningsbe-
redskabets og forsvarets opgaver nu blevet samlet i et ministeri-
um. Det sikrer et samlet og koordineret træk på ressourcerne fra
redningsberedskabet og til støtte herfor fra forsvaret, herunder
hjemmeværnet og de nye totalforsvarsværnepligtige.
I den anledning vil jeg da ikke undlade at nævne, at også det nye
forsvarsforlig bærer tydeligt præg af viljen til at sikre de nødven-
dige ressourcer til terrorberedskabet. Et af forsvarets to hoved-
prioriteter bliver således fremover udviklingen af forsvarets evne
til at bidrage til totalforsvaret — eller samfundets samlede bered-
skab, om man vil.
6
På baggrund af ændringerne i truslerne mod det danske samfund
vil forsvaret opstille kapaciteter, der kan indsættes til løsning af
en bred vifte af opgaver relateret til totalforsvaret. Der opstilles
således en totalforsvarsstyrke på ca. 12.000 soldater, som gen-
nem et firemåneders uddannelsesforløb gives en række kompe-
tencer, der gør dem bred anvendelige til støtte for øvrige totalfor-
svarskomponenters opgaveløsning. Samtidig vil udviklingen af
hjemmeværnet blive målrettet løsningen af totalforsvarsopgaver.
Forsvaret vil herefter samlet besidde en række kapaciteter, som
umiddelbart kan indsættes, og som har en udholdenhed, der gør,
at de kan opretholdes over længere tid.
Udover de nævnte aktører vil der alt efter hændelsens karakter
indgå andre myndigheder i den afhjælpende indsats.
Det gælder først og fremmest ambulanceberedskabet og syge-
husberedskabet, der hører under indenrigs- og sundhedsministe-
rens ressort, og som altid vil være involveret, hvis der er tale om
tilskadekomne personer.
Jeg vil også kort nævne en række andre — mere specialiserede
beredskaber, som kan blive aktiveret i forbindelse med terror-
- 7 -
handlinger. Det drejer sig om atomberedskabet og kemikaliebe-
redskabet, der begge varetages af Beredskabsstyrelsen, det bio-
logiske beredskab, der er et antiterrorberedskab, som varetages af
Center for Biologisk Beredskab under Statens Serum Institut, det
radiologiske beredskab, der varetages af Statens Institut for Strå-
lehygiejne, Brand- og Redningstjenesten i lufthavne, SAR-
beredskabet (sørednings- og flyveredningstjenesten), hvis opera-
tive opgaver varetages af Forsvarskommandoen, og havmiljøbe-
redskabet, som også varetages af Forsvarskommandoen.
Beredskabet i den civile sektor (kritisk infrastruktur)
Terrorangreb udgør en trussel mod såvel individet som mod sam-
fundet, og det er vigtigt, at et eventuelt terrorangreb ikke far held
til at destabilisere samfundsvigtige strukturer — f.eks. den kollek-
tive trafik, IT, strømforsyningen eller drikkevandsforsyningen.
Derfor er det vigtigt også at nævne beredskabet inden for den ci-
vile sektor. Det er her de enkelte ressortministre, der inden for
hver deres område skal planlægge for opretholdelse og viderefø-
relse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastro-
fer, herunder terrorhandlinger. Ansvaret for beredskabet inden
for den civile sektor påhviler således de enkelte ministre, idet
8
den myndighed, der har ansvaret for en funktion i det daglige og-
så må have ansvaret i ulykkes- og katastrofesituationer.
Så også inden for den civile sektors beredskab gælder princippet
om, at de, der har ekspertisen og rutinen i det daglige, også er de
bedste til hurtigt og effektivt at løse opgaverne i katastrofesitua-
tioner.
Koordination
Men der skal naturligvis ske en tværgående koordination af de
enkelte sektorers beredskabsplaner. Det er Beredskabsstyrelsen,
der har denne opgave og herigennem sikrer, at der anvendes et
ensartet planlægningsgrundlag overalt inden for den civile sek-
tor.
Som min gennemgang viser, er der således — afhængig af den
konkrete hændelses karakter - en række myndigheder involveret i
terrorberedskabet. Der er derfor etableret faste procedurer for
den operative koordination af indsatsen lokalt, regionalt og nati-
onalt og for den operative overordnede nationale krisestyring.
- 9 -
På lokalt niveau — skadesstedet - varetages den tekniske ledelse
af indsatsen af den kommunale indsatsleder og den koordineren-
de ledelse af politiet.
På det regionale niveau er etableret en bredt sammensat stab i
hver region under forsæde af regionspolitimesteren til at varetage
de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og
katastrofer, herunder terrorangreb eller krigshandlinger.
På nationalt niveau er regeringen i færd med at få etableret en
national koordinerende stab. Den vil skulle varetage koordinatio-
nen på nationalt plan af indsatsen mod større ulykker og katastro-
fer.
Den overordnede nationale krisestyring omfatter tre niveauer:
Regeringens Sikkerhedsudvalg, Embedsmandsudvalget for Sik-
kerhedsspørgsmål og Kriseberedskabsgruppen.
Der vil hermed efter min og regeringens opfattelse være skabt
klare procedurer på alle niveauer for myndighedernes samarbej-
de og dermed for koordinationen af terrorberedskabet.
- 10 -
Kommunikation
I samrådsspørgsmålet er der særligt peget på kommunikationen
mellem de involverede aktører inden for beredskabet. Dette er
naturligvis et centralt tema — især når flere forskellige enheder og
myndigheder er involveret i den konkrete indsats. Der er derfor
også blevet gjort ganske meget for at forbedre kommunikations-
mulighederne på tværs af beredskabet.
Jeg kan i den forbindelse pege på, at Beredskabsstyrelsen som
led i initiativerne til styrkelse af beredskabet efter terrorangrebe-
ne i USA den 11. september 2001 har anskaffet særlige kommu-
nikationsenheder, som er placeret på de statslige beredskabs-
centre. Kommunikationsenhederne kan - som et supplement til
det traditionelle skadestedsradiosystem - opfylde en række
kommunikationsbehov og -ønsker i forbindelse med bered-
skabsmyndighedernes indsats ved større ulykker og katastrofer.
Der er samtidig til styrkelse af indsatsen på ledelses- og kommu-
nikationsområdet anskaffet et mobilt ledelses- og kommunikati-
onsmodul med moderne IT- og kommunikationsplatform og mø-
defaciliteter, der fungerer som en rullende kommandocentral til
brug for koordinationen af indsatsen ved større ulykker og kata-
strofer.
Køretøjet, som til daglig er placeret ved Beredskabsstyrelsen
Sjælland i Næstved, kan rekvireres vederlagsfrit til indsats i hele
landet. Det afgår inden for 15 minutter døgnet rundt, og kan så-
ledes være fremme over hele landet tilstrækkelig tidligt til at ind-
gå i en længerevarende indsats.
I forlængelse heraf vil jeg gerne pege på, at det fremgår af afta-
len om forsvarets ordning fra 2005 — 2009, at det er vurderingen,
at beredskabsmyndighedernes nuværende radiosystemer opfylder
beredskabsmyndighedernes daglige behov for kommunikation,
men at der kan være behov for at styrke kommunikationen ved
store katastrofesituationer.
Forligspartierne er derfor enige om, at der nedsættes et udvalg,
som skal udarbejde oplæg til et nyt landsdækkende radiokom-
munikationssystem for det samlede beredskab. Det fremgår i den
forbindelse af aftalen om forsvarets ordning fra 2005 — 2009, at
radiokommunikationssystemet vurderes tidligst at kunne imple-
menteres fra 2007.
Indtil da gælder det derfor om at anvende de eksisterende kom-
munikationsmuligheder bedst muligt, herunder ikke mindst de
muligheder for sikker kommunikation ved større ulykker og ka-
- 12 -
tastrofer, som Beredskabsstyrelsens mobile ledelses- og kommu-
nikationsmodul tilbyder.
Med henblik på at udbrede kendskabet til det mobile ledelses- og
kommunikationsmodul og indarbejde det i det daglige beredskab
har Beredskabsstyrelsen derfor lagt stor vægt på, at modulet lø-
bende indgår i øvelser og uddannelser. Dette aspekt vil der blive
lagt endnu større vægt på i fremtiden. Jeg kan i den forbindelse
nævne, at LKM'en f.eks. indgik i gårsdagens øvelse på Øre-
sundsbroen, hvor bl.a. andre Tårnby politi, alarmeringscentraler-
ne i København og Malmø, hospitaler i regionen, redningstjene-
ster på begge sider og Øresundsbro Konsortiet trænede kommu-
nikation og samarbejde.
Med de ord vil jeg gerne give ordet videre til indenrigs- og sund-
hedsministeren.
- 13 -
Samrådsspørgsmål AJ fra Folketingets Retsudvalg stillet 17. septem-
ber 2004 (Alm.del — bilag 1151).
"Ministrene bedes redegøre for, hvilke initiativer der er taget inden
for ministrenes fagområde vedrørende terrorbekæmpelse siden den
11. september 2001, samt hvilke tiltag ministrene fremover vil tage for
at sikre, at de danske myndigheder kan håndtere et eventuelt terror-
angreb på Danmark. "
Jeg vil nu besvare spørgsmål AJ, som jo emnemæssigt ligger tæt
op ad spørgsmål AH.
Terrorpakkerne (Forsvarets Efterretningstjeneste)
Straks efter terrorangrebene 11. september 2001 blev der iværk-
sat en omlægning af Forsvarets Efterretningstjenestes indhent-
ning af informationer.
Som følge heraf kunne Forsvarets Efterretningstjeneste hurtigt
øge rapporteringen vedrørende international terrorisme generelt
og vedrørende specifikke terrorrelaterede begivenheder.
På grundlag af den planlægning, der blev indledt straks efter 11.
september 2001 blev Forsvarets Efterretningstjeneste, som om-
talt under besvarelsen af spørgsmål AH, tildelt ekstraordinære
bevillinger til terrorområdet i november 2001.
- 14 -
Tjenestens langsigtede indsats omfatter bl.a. øget indhentning af
terrorrelaterede oplysninger gennem investering i anlæg og mate-
riel, som vil muliggøre indhentning af flere oplysninger - også
fra nye geografiske områder og fra nye typer af kommunikation.
Som følge heraf er der bl.a. anskaffet yderligere tre parabolan-
tenner rettet mod international satellitkommunikation. Tilsvaren-
de er der iværksat en udvidelse og omfattende reorganisering af
analyse- og rapporteringsfunktionerne med henblik på at udnytte
de større informationsmængder.
I indsatsen lægges der særlig vægt på indhentning af information
om terrornetværk, som kan udgøre en trussel mod Danmark og
danske interesser, ligesom der er særlig opmærksomhed mod
områder, hvor der er indsat danske militære styrker eller observa-
tører. For både indhentning og analyse gælder, at den forstærke-
de efterretningsmæssige indsats er rettet mod terroristernes plan-
lægning, organisation, netværk og finansielle støttestruktur og
mod tilgrænsende transnationale problemområder såsom spred-
ning af masseødelæggelsesvåben og dertil knyttet teknologi, in-
ternational våbenhandel, organiseret kriminalitet m.v.
- 15 -
Der lægges stor vægt på kontakt til forskningsmiljøer i ind- og
udland. Den øgede rapportering på terrorområdet videregives til
både nationale og internationale samarbejdspartnere.
Nationalt indgår Forsvarets Efterretningstjeneste i det intensive-
rede samarbejde mellem berørte danske myndigheder, bl.a. er
samarbejdet med Udenrigsministeriet og Center for Biologisk
Beredskab under Indenrigs- og Sundhedsministeriet blevet styr-
ket.
Terrorpakkerne (Redningsberedskabet)
Terrorangrebene i USA i efteråret 2001 indebar også et øget fo-
kus på det danske terrorberedskab og på behovet for at styrke det
på udvalgte områder. Til det formål blev der umiddelbart efter
angrebene den 11. september 2001 bevilget knapt 50 mio. kr. til
at styrke såvel det statslige som det kommunale redningsbered-
skab.
Den samlede merbevilling er bl.a. blevet anvendt til fmansiering
af nye initiativer vedrørende uddannelse, øvelser, forskning,
kommunikation og materiel.
- 16 -
På uddannelsesområdet kan jeg bl.a. nævne, at der er blevet gen-
nemført uddannelse af 1.750 holdledere og indsatsledere inden
for biologisk og kemisk beredskab.
Der er endvidere gennemført en stor samarbejdsøvelse for det
samlede niveaudelte redningsberedskab i april 2002, ligesom der
løbende gennemføres regionale samarbejdsøvelser med deltagel-
se fra alle relevante myndigheder. Det vil sige redningsberedska-
bet, politiet og forsvaret m.v. Ligeledes blev der i november
2003 afholdt en stor krisestyringsøvelse for de centrale myndig-
heder samt krisestyringsorganisationen centreret omkring Krise-
beredskabsgruppen under Statsministeriet. I den forbindelse be-
mærkes, at arbejdet med planlægning af en ny stor krisestyrings-
øvelse i 2005 allerede er i fuld gang.
På vidensindsamlingsområdet er der bl.a. gennemført en analyse
af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger med henblik
på at indsamle erfaringerne fra redningsindsatsen i forbindelse
med disse terrorhandlinger. Som et andet eksempel kan nævnes
udviklingen af redningsberedskabets ressourcedatabase, som er
et beslutningsstøttesystem, der skal sikre indsatsledelsen et over-
blik over de tilgængelige ressourcer såvel inden for selve red-
ningsberedskabet som hos politi og forsvar m.fl.
- 17 -
Til styrkelse af indsatsen på ledelses- og kommunikationsområ-
det er der, som jeg var inde på under besvarelsen af spørgsmål
AH, anskaffet et mobilt ledelses- og kommunikationsmodul.
Endvidere er der anskaffet mindre, mobile enheder med moderne
IT- og kommunikationsudstyr ved Beredskabsstyrelsens fem be-
redskabscentre.
Endelig er der til styrkelse af indsatsen på redningsområdet an-
skaffet bl.a. elektronisk lytteudstyr, redningsvogne til de kom-
munale støttepunktsberedskaber og tungt frigørelsesværktøj til
brug ved bl.a. bygningssammenstyrtninger. Også indsatsen på
det kemiske, biologiske og nukleare område (CBRN) er blevet
styrket"gennem anskaffelse af bl.a. elektronisk sporeudstyr til
sporing for kemiske stoffer, et stort antal kemikalieindsatsdrag-
ter, rensepladser til rensning af forurenede tilskadekomne og
elektronisk sporeudstyr til sporing for radioaktiv strå-
ling/forurening.
Jeg kan oplyse, at alle de bevilligede midler er disponeret, og ved
udgangen af 2004 forventes der alene at ville være et restbudget
på ca. 2,9 mio. kr. Dette beløb er i al overvejende grad øremær-
- 18 -
ket til et Ph.d-stipendiat om risikokommunikation og til gennem-
førelse af flere regionale samarbejdsøvelser.
Den styrkelse af redningsberedskabet, som var tiltænkt med
merbevillingen er således blevet gennemført.
På Forsvarsministeriets område er jo også det militære forsvar,
og som allerede omtalt, er der også her planlagt justeringer med
henblik på at sikre forsvarets evne til at kunne bidrage til det
samlede beredskab mod feks. terrorangreb.
Den nationale sårbarhedsudredning
De konkrete tilpasninger af beredskabet er herudover blevet sup-
pleret af en analytisk indsats, idet der er gennemført en bredspek-
tret national sårbarhedsudredning, som blev offentliggjort i janu-
ar 2004.
Udredningen indeholder et overblik over sårbarhed og beredskab
i en række centrale civile sektorer. Sårbarheder kan opstå, hvor
beredskabet ikke i nødvendig grad matcher udviklingen i risici,
feks. når den teknologiske udvikling eller globaliseringen bety-
der, at centrale systemer er afhængige af andre systemer — f.eks.
el-forsyning — herhjemme eller i udlandet. Samtidig betyder ud-
viklingen i rejsemønstre og mediedækning, at problemer langt
- 19 -
fra Danmark hurtigt kan få betydning herhjemme. Sårbarheder
kan også være utilstrækkelig sikkerhed ved indretningen af f.eks.
kemisk industri og infrastruktur eller mangelfuld viden om og
sammenhæng mellem planlægningen på tværs af sektorer.
Udredningen konkluderer, at Danmark har et velfungerende be-
redskab. Samtidig opstilles der en række anbefalinger og forslag
til yderligere styrkelser af beredskabet.
Som noget af det mest centrale peges der på et forøget behov for
løbende trussels- og sårbarhedsvurderinger samt på et behov for
øget koordination og helhedssyn. De trusler og risici, som sam-
fundets beredskab skal kunne håndtere, er i dag så komplekse, at
mange aktører vil være involveret i indsatsen. Samtidig er de så
uforudsigelige, at der er behov for at sikre en systematisk og lø-
bende vurdering og opfølgning på udviklinger i risici, trusler og
sårbarheder.
Ønsket om et sammenhængende og koordineret beredskab var
også baggrunden for den samling af beredskabet og forsvaret,
som blev gennemført den 1. februar 2004.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke initiativer som fremover
vil blive taget, kan jeg nævne det aktuelle arbejde med at styrke
- 20 -
den nationale krisestyring. Det er således regeringens hensigt, at
oprette en national koordinerende stab, der vil skulle varetage
koordinationen på nationalt plan af indsatsen i forbindelse med
større ulykker og katastrofer. Justitsministeren vil uddybe nær-
mere om det i sit indlæg.
Et andet initiativ, som jeg også har nævnt under besvarelsen af
spørgsmål AH, er, at der på baggrund af aftalen om forsvarets
ordning fra 2005 — 2009 vil blive nedsat et udvalg under Justits-
ministeriet, som skal udarbejde oplæg til et nyt landsdækkende
radiokommunikationssystem for det samlede beredskab.
Endelig vil jeg nævne, at opfølgningen på sårbarhedsudrednin-
gen, som nu er igangsat, er et stort projekt, som rummer mange
initiativer og styrkelser. Som eksempler tjener udviklingen af et
system for løbende overvågning af sårbarheder, udvikling af ef-
fektive informationskanaler til befolkningen, samt øget fokus på
koordineret og tværgående øvelsesaktivitet.
Regeringen er på baggrund af de mange forskellige tiltag, der en-
ten er blevet gennemført eller er i støbeskeen, ikke i tvivl om, at
Danmarks terrorberedskab er godt, og at de beskrevne tilpasnin-
ger og processer vil gøre det endnu bedre. Dermed ikke sagt, at
arbejdet er færdigt. Tværtimod - den hastige udvikling og trus-
- 21 -
lernes uforudsigelighed betyder, at der også fremover vil være
behov for løbende at være opmærksom på, hvor beredskabet skal
styrkes, hvis der viser sig behov herfor. Regeringen vil derfor
fortsat følge området nøje.
Afslutningsvist vil jeg da ikke undlade at gøre opmærksom på, at
regeringen i juni 2004 udgav en redegørelse for indsatsen mod
terrorisme, En verden iforandring — nye trusler, nye svar, og den
kan rekvireres fra Udenrigsministeriet. Den uddyber mange af de
tiltag, jeg har nævnt i dag.
Herefter vil jeg igen give ordet til indenrigs- og sundhedsmini-
steren.