Kopi REU: Svar på spm. 20 om talepapir fra samråd om strukturreform/færdselssikkerhed, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


20041AlmDelKOU_bilag11

https://www.ft.dk/samling/20041/almdel/kou/bilag/11/2576525.pdf

tAINI
,,.cs 4.):
$.
c.,
i I:
t4
-» (4,`:;'477>-I
"
.~,
4 lb
Justitsministerie
Civil- og Politiafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K.
Kommunaludvalget
KOU alm. del - Bilag 11
Offentlig
MODTAGET
2 OKT, 2004
Den Centrale ip veering
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
+ bilag
Afsendt med
E-PostiKoy-
OKI, 2004
Færdselskontoret
2004-150-0566
FRM20708
Retsudvalget
REU alm. del — svar på spm. 20
Offentlig
Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 359 af 3. september 2004 fra
Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 1113).
/
Flemming Hansen
fg. justitsminister
Michael Højer
Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: jrn@jm.dk
1216 København K. Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk
Offentligt
KOU Alm.del - Bilag 11
Kommunaludvalget 2004-05 (1. samling)
.s.
51411%
A.•
e,
c* V.
z tm
-, :.7-
2.N ., -I
~a
Ak
Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor: Færdselskontoret
Sagsnr.: 2004-150-0566
Dok.: FRM20709
Besvarelse af spørgsmål nr. 359 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 1113).
Spørgsmål:
"Ad samrådet den 2. september 2004 om samrådsspørgsmål AD-AG (strukturre-
form/færdselssikkerhed), jf. alm. del - bilag 1042.
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir til samrådet."
Svar:
Der vedlægges kopi af de talepapirer, der dannede grundlag for justitsministerens mundtlige
besvarelse af sarnrådsspørgsmålene AD-AG (Alm. del - bilag 1042) i det åbne samråd i Folke-
tingets Retsudvalg den 2. september 2004.
s
gInti,s
..
"4,
I.,
";•
41
,-.
i
r
"
:4.7Y?
,
k.,..
i.
,
,-4
Justi
tsmin
isteri
et
Civil-
og
Politiafd
elingen
Dato:
24.
august
2004
Dok.:
FRM20625
Færdselsko
ntoret
Udkast
til
tale
Åbent
samråd
i
Folketing
ets
Retsudva
lg
den
2.
sep-
tember
2004,
kl.
13.00
Samråds
spørgsm
ål
AD-AG
Retsudva
lget
har
stillet
følgende
spørgsmå
l
til
besvarel-
se
af
justitsmin
isteren
i
samråd
den
2.
septembe
r
2004.
AD:
"Ministere
n
bedes
redegøre
for,
hvilke
opgaver
amterne
i
dag
varetager
på
færdselssik
kerhedsom
rådet,
og
om
hvem
der
fremover
efter
aftale
om
strukturref
ormen
skal
varetage
disse
opgaver,
herunder
amternes
funktion
som
sparringsp
artner
og
inspirator
for
især
små
kommuner
.
AE:
"Ministere
n
bedes
redegøre
for,
hvordan
den
fremtidige
koordineri
ng
mellem
kommuner
ne
om
varetagelse
affærdsels
sik-
kerhedsopg
averne
vil
blive
tilrettelagt
.
"
AF:
"Ministere
n
bedes
redegøre
for,
hvilken
betydning
struktur-
reformen
for
så
vidt
angår
færdselssik
kerhed
får
for
opfyldelse
af
Færdselssi
kkerhedsko
mmissione
ns
mål
om
at
reducere
antal-
let
af
dræbte
og
tilskadekom
ne
med
40
pct.
inden
år
2012?"
AG:
"Ministere
n
bedes
redegøre
for,
hvilke
konsekven
ser
struk-
turreforme
n
får
for
den
sammenhæ
ngende
indsats
mellem
på
den
ene
side
vej-
og
anlægsomr
ådet
og
på
den
anden
side
færdsels-
sikkerheds
området,
når
amtsvejene
som
følge
af
strukturref
or-
men
fordeles
på
staten
og
kommuner
ne."
Besv
arels
e
af
spør
gsmå
l
AD
-AG
:
1.
Tak
for
invit
ation
en
til
at
komm
e
her
i
Retsu
dvalg
et
og
redeg
øre
for
min
opfat
telse
af,
hvor
dan
den
frem
ti-
dige
varet
agels
e
af
opga
vern
e
på
færd
selss
ikker
heds
-
områ
det
vil
være
efter
struk
turre
form
en.
Der
er
en
åben
bar
samm
enhæ
ng
melle
m
spørg
smål
ene,
som
jeg
derfo
r
vil
besv
are
saml
et.
Jeg
vil
starte
med
kort
at
redeg
øre
for
opga
vern
e
på
færd
selss
ikker
heds
områ
det
og
for,
hvilk
e
mynd
ighe-
der,
der
i
dag
varet
ager
opga
vern
e.
Jeg
vil
heref
ter
redeg
øre
for,
hvilk
en
betyd
ning
struk
turre
form
en
får
for
opga
veva
retag
elsen
på
dette
områ
de.
2.
Færd
selss
ikker
hed
er
jo
mang
e
ting,
men
-
sagt
lidt
firka
ntet
-
kan
man
i
forho
ld
til
dage
ns
samr
åd
tale
om
2
hove
dom
råder
,
neml
ig
det
vejte
knisk
e
og
det
ad-
færd
smæ
ssige
.
På
det
vejte
knisk
e
områ
de
varet
ages
færd
selss
ikker
he-
den
genn
em
tekni
ske
forbe
dring
er
af
vejen
e,
og
den
færd
selss
ikker
heds
mæs
sige
indsa
ts
er
derfo
r
tæt
for-
bund
et
med
opga
ver
i
forbi
ndels
e
med
anlæ
g,
drift
og
vedli
geho
ldels
e
af
vejen
e.
Den
vejte
knisk
e
del
høre
r
som
beke
ndt
-
over
ordn
et
set
-
unde
r
trafik
mini
stere
ns
områ
de.
Jeg
kan
f.eks
.
nævn
e
"sort
pleta
rbejd
et",
hvor
indsa
tsen
er
rette
t
mod
særli
gt
ulykk
esbel
asted
e
kryd
s
eller
stræk
ning
er.
Det
ande
t
hove
domr
åde
-
dvs.
arbej
det
med
trafik
ant-
adfæ
rd
og
trafik
antku
ltur
-
er
mit
områ
de.
Omr
ådet
omfa
tter
bl.a.
udfo
rmni
ng
af
regle
r
om
trafi-
kante
rs
adfæ
rd,
iværk
sætte
lse
af
kamp
agne
r
og
infor
-
matio
nsak
tivite
ter
samt
udarb
ejdel
se
af
plane
r
og
andr
e
tiltag
,
der
sigte
r
mod
at
højne
færd
selss
ikker
hede
n.
Dert
il
kom
mer
natur
ligvi
s
polit
iets
indsa
ts
på
kont
rol-
siden
.
3.
Den
vejte
knisk
e
del
af
færd
selss
ikker
heds
arbej
det
varet
ages
af
vejbe
styre
lsern
e.
Vejb
estyr
elser
ne
har
an-
svare
t
for
anlæ
g,
drift
og
vedli
geho
ldels
e
af
vejen
e.
I
dag
er
både
state
n,
amte
rne
og
komm
unern
e
vejbe
-
styre
lser
for
hver
deres
del
af
vejne
ttet.
Stats
vejen
e
udgø
r
ca.
2
pct.
af
det
saml
ede
vejne
t.
Amt
sveje
ne
udgø
r
ca.
14
pct.,
mens
komm
unev
ejene
udgø
r
ca.
84
pct.
-s
4.
He
rud
ove
r
var
etag
er
vej
bes
tyre
lser
ne
i
stat
,
am
ter
og
kom
mu
ner
en
ræk
ke
opg
ave
r
i
rela
tion
til
arb
ejd
et
me
d
at
påv
irke
traf
ika
nte
rs
adf
ærd
og
hol
dni
nge
r.
Rå-
det
for
Stø
rre
Fæ
rds
elss
ikk
erh
ed
er
ogs
å
en
væs
ent
lig
akt
ør
på
det
te
om
råd
e.
Am
ter
og
kom
mu
ner
har
yde
t
en
me
get
sto
r
ind
sats
på
det
te
om
råd
e,
her
und
er
me
d
hen
blik
på
at
nå
Fæ
rds
els-
sikk
erh
eds
kom
mis
sion
ens
må
l
om
at
red
uce
re
ant
alle
t
af
dræ
bte
og
tils
kad
eko
mn
e
i
traf
ikk
en
me
d
40
pct
.
in-
den
201
2.
Den
ne
am
tsli
ge
og
kom
mu
nal
e
ind
sats
ska
l
ses
i
pol
i-
tisk
per
spe
ktiv
.
Ind
sats
en
sky
lde
s,
at
ma
n
pol
itis
k
har
prio
rite
ret
om
råd
et.
Det
er
der
god
e
og
åbe
nba
re
gru
nde
til.
-
6
-
Ansv
arlig
e
polit
ikere
-
og
det
gæld
er
både
lokal
polit
i-
kere
og
lands
polit
ikere
-
ønsk
er
natur
ligvi
s
at
begr
æn-
se
antal
let
af
dræb
te
og
tilska
deko
mne
i
trafik
ken
mest
muli
gt.
Heru
dove
r
er
det
da
også
en
god
inves
terin
g
at
brug
e
peng
e
på
færd
selss
ikker
hed,
idet
udgi
ftern
e
i
forbi
ndel-
se
med
syge
husb
ehan
dling
,
geno
ptræ
ning
osv.
herv
ed
begr
ænse
s.
5.
Retsu
dvalg
et
har
speci
fikt
ønsk
et,
at
jeg
redeg
ør
for
amte
rnes
rolle
på
færd
selss
ikker
heds
områ
det.
Det
gør
jeg
gern
e.
For
at
give
et
fylde
stgør
ende
billed
e
vil
jeg
dog
også
komm
e
ind
på
kom
mun
ernes
og
state
ns
rol-
ler.
Amt
sråds
foren
ingen
har
i
en
pjece
fra
2003
("Tra
fik-
sikke
rhed
-
amte
rne
tager
ansv
ar")
besk
revet
,
hvilk
e
opga
ver
de
varet
ager
på
færd
selss
ikker
heds
områ
det.
Det
fremgår
bl.a.,
at
amterne
selvfølge
lig
varetager
deres
rolle
som
vejbestyr
else.
Herudove
r
har
alle
am-
ter
et
regionalt
færdselss
ikkerheds
udvalg.
Amterne
yder
desuden
faglig
bistand
til
kommun
erne,
f.eks.
i
forbindel
se
med
udarbejde
lse
af
lokale
trafiksikk
er-
hedsplan
er
og
oprettelse
af
lokale
færdselss
ikkerheds
-
udvalg.
Jeg
har
endvidere
fået
oplyst,
at
hovedpar
ten
af
amter-
ne
har
lavet
en
regional
trafiksikk
erhedspla
n.
Amterne
har
også
-
i
vid
udstrækn
ing
i
samarbej
de
med
Rådet
for
Større
Færdsels
sikkerhed
-
en
koordi-
nerende
rolle
i
forbindel
se
med
afholdels
en
af
lands-
dækkend
e,
regionale
og
lokale
trafiksikk
erhedska
m-
pagner.
-8
Kommun
erne
er
som
nævnt
vejbestyr
else
for
kommu-
nevejene
.
De
afholder
bl.a.
lokale
kampagn
er
og
del-
tager
i
regionale
og
landsdæk
kende
kampagn
er.
En
optælling
foretaget
i
2002
viser
endvidere
,
at
166
kommun
er
havde
udarbejde
t
eller
var
ved
at
udarbejde
en
trafiksikk
erhedspla
n.
46
kommune
r
havde
en
anden
type
plan,
hvori
trafiksikk
erhed
indgår
som
et
væsent-
ligt
led.
63
kommune
r
havde
derimod
ikke
nogen
plan
for
trafiksikk
erhed.
Jeg
har
fået
oplyst,
at
der
er
oprettet
færdselss
ikker-
hedsudva
lg
i
ca.
60
kommun
er.
De
lokale
færdselss
ik-
kerhedsu
dvalg
arbejder
bl.a.
med
at
udarbejde
id&r,
planer
og
oplæg
til
færdselss
ikkerheds
kampagn
er.
Herudov
er
arbejdes
med
at
udvikle
længerev
arende
strategier
og
med
at
identifice
re
problemo
mråder
og
uheldsfak
torer.
-9
På
stats
ligt
nivea
u
arbej
des
der
på
en
rækk
e
områ
der
med
at
frem
me
færd
selss
ikker
hede
n.
Vejd
irekt
orate
t
og
Danm
arks
Tran
sport
forsk
ning
ind-
saml
er
oplys
ninge
r
om
de
konk
rete
og
prak
tiske
erfa-
ringe
r,
der
gøre
s
i
det
lokal
e
og
regio
nale
færd
selss
ik-
kerhe
dsmæ
ssige
arbej
de.
Diss
e
oplys
ninge
r
vider
efor-
midl
es
til
komm
uner
og
amte
r.
Vejd
irekt
orate
t
har
-
som
amte
rne
-
gjort
en
stor
ind-
sats
i
forho
ld
til
kom
mun
er
uden
trafik
sikke
rheds
pla-
ner.
Vejd
irekt
orate
t
har
bl.a.
udar
bejde
t
en
inter
netba
-
seret
guid
e
til,
hvor
dan
en
såda
n
lokal
trafik
sikke
r-
heds
plan
kan
udar
bejde
s.
Vejd
irekt
orate
t
har
heru
dove
r
på
en
porta
l
på
Inter
net-
tet
(ww
w.ve
jsekt
oren
.dk)
lavet
et
inspi
ratio
nska
talog
med
id&r
til
proje
kter
og
kamp
agne
r.
-
10
-
Herudov
er
har
vi
Rådet
for
Større
Færdsels
sikkerhed
,
som
yder
et
væsentlig
t
bidrag
på
kampagn
e-
og
infor-
mationso
mrådet,
herunder
i
form
af
koordine
ring
af
landsdæk
kende
kampagn
er.
Det
skal
her
nævnes,
at
de
fleste
lokale
færdselss
ikker-
hedsudva
lg
deltager
i
et
landsdæk
kende
samarbej
de
med
Rådet
for
Større
Færdsels
sikkerhed
.
Politiet
deltager
i
arbejdet
i
de
lokale
og
regionale
færdselss
ikkerheds
udvalg
i
amter
og
kommun
er.
Poli-
tiet
bistår
også
i
forbindel
se
med
kampagn
er,
hvor
de
intensive
rer
og
målretter
færdselsk
ontrollen
.
6.
Nu
har
jeg
redegjort
for
situatione
n,
som
den
er
i
dag.
Så
lad
os
vende
blikket
mod
fremtiden
.
Med
den
politiske
aftale
om
strukturre
formen
reduce-
res
antallet
af
kommun
er.
Amterne
nedlægge
s,
og
der
etableres
5
nye
regioner.
Efter
aftalen
skal
regionern
e
ikke
varetage
opgaver
på
vejområd
et
-
og
dermed
ikke
på
færdselss
ikkerheds
området.
De
nuværend
e
ca.
10.000
km
amtsveje
-
svarende
til
ca.
14
pct.
af
det
samlede
vejnet
-
vil
blive
fordelt
mellem
kommune
rne
og
staten.
Kommun
erne
overtager
den
del
af
amtsveje
ne,
der
minder
mest
om
den
vejtype,
som
kommune
rne
allere-
de
i
dag
er
vejbestyr
elser
for.
Den
endelige
fordeling
ligger
ikke
fast
endnu,
men
det
forventes
,
at
der
vil
blive
tale
om
ca.
80
pct.
af
amtsveje
ne.
Kommun
erne
vil
i
så
fald
få
ansvaret
for
ca.
95
pct.
af
det
samlede
vejnet.
-
12
-
Det
resterend
e
vejnet
-
de
mest
overordn
ede
og
tungt
trafikered
e
strækning
er
-
samles
i
staten.
Når
kommun
erne
også
bliver
vejbestyr
else
for
største-
delen
af
amtsveje
ne,
vil
varetagel
sen
af
færdselss
ikker-
hedsmæs
sige
tiltag
i
forbindel
se
med
anlæg,
drift
og
vedligeho
ldelse
af
disse
amtsveje
naturligv
is
også
over-
gå
til
kommun
erne.
Der
vil
derfor
på
dette
område
-
som
på
andre
områ-
der
-
komme
til
at
hvile
et
større
ansvar
på
kommu-
nernes
skuldre.
Det
er
også
derfor,
at
kommun
erne
vil
blive
udstyret
med
bredere
skuldre.
Med
aftalen
om
strukturre
formen
vil
der
i
kraft
af
kravene
til
kommun
ernes
størrelse
bli-
ve
skabt
mere
bæredygt
ige
kommun
er.
-
13
-
De
kompeten
cer
inden
for
færdselss
ikkerheds
området,
der
i
dag
er
spredt
på
i
alt
ca.
300
enheder
-
lokalt,
regionalt
og
centralt
-
vil
blive
samlet
i
væsentlig
færre
enheder.
Faglighed
en
må
i
den
forbindel
se
forventes
at
blive
styrket
i
de
enkelte
forvaltnin
ger.
Det
giver
bedre
mulighed
er
for
at
udvikle,
effektivis
ere
og
forbedre
vejsektor
en
til
gavn
for
færdselss
ikkerhe-
den.
Strukturr
eformen
vil
også
medvirke
til,
at
beslutnin
-
gerne
træffes
tættere
på
borgerne
.
Lokalken
dskabet
i
kommun
erne
vil
således
i
endnu
større
udstrækn
ing
kunne
udnyttes
til
at
skabe
gode
og
trafiksikr
e
veje.
-
14
-
Overføre
lsen
af
den
største
del
af
amtsvejen
e
til
kom-
munerne
giver
mulighed
for
at
forbedre
kommune
rnes
overordn
ede
tilrettelæg
gelse
og
administr
ation
af
vej-
nettet,
således
at
færdselss
ikkerhede
n
i
kommune
rne
samlet
set
vil
kunne
forbedres
.
Arbejdet
med
at
kortlægge
og
afhjælpe
sorte
pletter
-
som
i
dag
varetages
af
kommun
er,
amter
og
Vejdirek-
toratet
i
fællesska
b
-
vil
blive
fortsat
i
de
nye
kommu-
ner
og
i
Vejdirekt
oratet.
7.
For
så
vidt
angår
de
mere
adfærdsm
æssige
tiltag
er
det
også
min
forventni
ng,
at
det
arbejde,
der
i
dag
ud-
føres
af
amterne,
vil
blive
viderefør
t
på
kommuna
lt
og
statsligt
niveau.
-
15
-
Kom
mun
erne
vil
blive
størr
e
admi
nistra
tive
enhe
der
end
tilfæ
ldet
er
i
dag.
De
vil
derfo
r
også
være
bedr
e
rus
tet
til
at
varet
age
disse
opga
ver,
heru
nder
til
at
gen-
nemf
øre
kamp
agne
r
både
lokal
t
og
på
tvær
s
af
kom-
mun
egræ
nser.
Jeg
er
derfo
r
overb
evist
om,
at
de
nye
komm
uner
vil
yde
en
betyd
elig
indsa
ts
på
det
færd
selss
ikker
heds
mæs
-
sige
områ
de,
og
størr
e
komm
unale
forva
ltnin
ger
vil
måsk
e
endd
a
give
et'
løft
til
det
lokal
e
færd
selss
ikker
-
heds
mæs
sige
arbej
de.
Det
er
derfo
r
også
min
vurd
ering
,
at
struk
turre
form
en
ikke
vil
forri
nge
muli
ghed
erne
for
at
nå
Færd
selss
ik-
kerh
edsk
omm
issio
nens
mål
om
at
redu
cere
antal
let
af
dræb
te
og
tilska
deko
mne
i
trafik
ken
med
40
pct.
inden
2012
.
-
16
-
Det
koordiner
ende
arbejde
på
færdselss
ikkerheds
områ-
det,
der
sker
på
statsligt
niveau,
vil
naturligv
is
blive
fortsat.
Vejdirekt
oratet
og
Danmark
s
Transpor
tforsk-
ning
vil
fortsætte
med
at
indsamle
og
viderefor
midle
oplysning
er
om
de
praktiske
erfaringe
r,
der
gøres
i
det
lokale
trafiksikk
erhedsarb
ejde.
Politiet
vil
fortsætte
sit
tætte
samarbej
de
med
de
an-
svarlige
myndighe
der
på
færdselss
ikkerheds
området.
Det
er
også-min
forventni
ng,
at
Rådet
for
Større
Færd-
selssikke
rhed
fremover
vil
være
initiativta
ger
til
afhol-
delse
af
kampagn
er
og
andre
informati
onsaktivi
teter.
Disse
initiativer
vil
naturligv
is
fremover
skulle
rettes
mod
stat
og
kommun
er.
Jeg
regner
da
med,
at
både
stat
og
kommune
r
fortsat
vil
benytte
sig
af
de
mange
tilbud
fra
Rådet
for
Større
Færdsels
sikkerhed
.
-17-
Lige
sådan
regn
er
jeg
også
med,
at
det
eksis
teren
de
lands
dækk
ende
sama
rbejd
e
melle
m
de
lokal
e
færd
sels-
sikke
rheds
udva
lg
og
Råde
t
for
Størr
e
Færd
selss
ikker
-
hed
vil
forts
ætte.
8.
Der
ligge
r
i
samr
ådssp
ørgsm
ålene
en
antyd
ning
af,
at
indsa
tsen
for
færd
selss
ikker
hede
n
forri
nges
som
føl-
ge
af
struk
turre
form
en.
Uden
på
noge
n
måde
at
unde
rken
de
den
store
indsa
ts
amte
rne
har
ydet
i
denn
e
samm
enhæ
ng,
mene
r
jeg
ik-
ke,
at
der
er
belæ
g
for
en
såda
n
pessi
mism
e.
Som
jeg
har
redeg
jort
for,
vil
opga
vern
e
med
at
for-
bedr
e
færd
selss
ikker
hede
n
frem
over
skull
e
varet
ages
i
tæt
sams
pil
mell
em
størr
e
og
mere
bære
dygti
ge
kom
-
mun
er
og
de
centr
ale
statsl
ige
aktø
rer:
Polit
iet,
Vejd
i-
rekto
ratet
,
Danm
arks
Tran
sport
forsk
ning
og
Råde
t
for
Størr
e
Færd
selss
ikker
hed.
-
18
-
Men
når
det
er
sagt,
så
vil
jeg
gern
e
unde
rstre
ge,
at
det
i
lyset
af
de
opga
ver,
som
amte
rne
hidti
l
har
vare-
taget
,
er
natur
ligt
nu
at
se
på,
om
der
er
beho
v
for
nye
initia
tiver
for
at
sikre
,
at
arbej
det
på
færd
selss
ikker
-
heds
områ
det
-
både
lokal
t
og
centr
alt
-
vil
kunn
e
fort-
sætte
på
et
højt
nivea
u
efter
struk
turre
form
ens
genn
em-
førel
se.
Jeg
vil
derfo
r
bede
mine
embe
dsmæ
nd
tage
konta
kt
til
de
centr
ale
aktør
er
på
områ
det,
dvs.
Trafi
kmin
isteri
et,
polit
iet
og
Råde
t
for
Størr
e
Færd
selss
ikker
hed,
med
henb
lik
på
at
vurd
ere,
om
-
og
i
givet
fald
-
hvilk
e
initia
tiver
,
der
kan
ivær
ksæt
tes.
-19-