Kopi REU: Svar på spm. 20 om talepapir fra samråd om strukturreform/færdselssikkerhed, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KOU alm. del (Bilag 11)
Aktører:
20041AlmDelKOU_bilag11
https://www.ft.dk/samling/20041/almdel/kou/bilag/11/2576525.pdf
tAINI ,,.cs 4.): $. c., i I: t4 -» (4,`:;'477>-I " .~, 4 lb Justitsministerie Civil- og Politiafdelingen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 11 Offentlig MODTAGET 2 OKT, 2004 Den Centrale ip veering Dato: Kontor: Sagsnr.: Dok.: + bilag Afsendt med E-PostiKoy- OKI, 2004 Færdselskontoret 2004-150-0566 FRM20708 Retsudvalget REU alm. del — svar på spm. 20 Offentlig Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 359 af 3. september 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 1113). / Flemming Hansen fg. justitsminister Michael Højer Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: jrn@jm.dk 1216 København K. Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Offentligt KOU Alm.del - Bilag 11 Kommunaludvalget 2004-05 (1. samling) .s. 51411% A.• e, c* V. z tm -, :.7- 2.N ., -I ~a Ak Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2004-150-0566 Dok.: FRM20709 Besvarelse af spørgsmål nr. 359 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 1113). Spørgsmål: "Ad samrådet den 2. september 2004 om samrådsspørgsmål AD-AG (strukturre- form/færdselssikkerhed), jf. alm. del - bilag 1042. Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir til samrådet." Svar: Der vedlægges kopi af de talepapirer, der dannede grundlag for justitsministerens mundtlige besvarelse af sarnrådsspørgsmålene AD-AG (Alm. del - bilag 1042) i det åbne samråd i Folke- tingets Retsudvalg den 2. september 2004. s gInti,s .. "4, I., ";• 41 ,-. i r " :4.7Y? , k.,.. i. , ,-4 Justi tsmin isteri et Civil- og Politiafd elingen Dato: 24. august 2004 Dok.: FRM20625 Færdselsko ntoret Udkast til tale Åbent samråd i Folketing ets Retsudva lg den 2. sep- tember 2004, kl. 13.00 Samråds spørgsm ål AD-AG Retsudva lget har stillet følgende spørgsmå l til besvarel- se af justitsmin isteren i samråd den 2. septembe r 2004. AD: "Ministere n bedes redegøre for, hvilke opgaver amterne i dag varetager på færdselssik kerhedsom rådet, og om hvem der fremover efter aftale om strukturref ormen skal varetage disse opgaver, herunder amternes funktion som sparringsp artner og inspirator for især små kommuner . AE: "Ministere n bedes redegøre for, hvordan den fremtidige koordineri ng mellem kommuner ne om varetagelse affærdsels sik- kerhedsopg averne vil blive tilrettelagt . " AF: "Ministere n bedes redegøre for, hvilken betydning struktur- reformen for så vidt angår færdselssik kerhed får for opfyldelse af Færdselssi kkerhedsko mmissione ns mål om at reducere antal- let af dræbte og tilskadekom ne med 40 pct. inden år 2012?" AG: "Ministere n bedes redegøre for, hvilke konsekven ser struk- turreforme n får for den sammenhæ ngende indsats mellem på den ene side vej- og anlægsomr ådet og på den anden side færdsels- sikkerheds området, når amtsvejene som følge af strukturref or- men fordeles på staten og kommuner ne." Besv arels e af spør gsmå l AD -AG : 1. Tak for invit ation en til at komm e her i Retsu dvalg et og redeg øre for min opfat telse af, hvor dan den frem ti- dige varet agels e af opga vern e på færd selss ikker heds - områ det vil være efter struk turre form en. Der er en åben bar samm enhæ ng melle m spørg smål ene, som jeg derfo r vil besv are saml et. Jeg vil starte med kort at redeg øre for opga vern e på færd selss ikker heds områ det og for, hvilk e mynd ighe- der, der i dag varet ager opga vern e. Jeg vil heref ter redeg øre for, hvilk en betyd ning struk turre form en får for opga veva retag elsen på dette områ de. 2. Færd selss ikker hed er jo mang e ting, men - sagt lidt firka ntet - kan man i forho ld til dage ns samr åd tale om 2 hove dom råder , neml ig det vejte knisk e og det ad- færd smæ ssige . På det vejte knisk e områ de varet ages færd selss ikker he- den genn em tekni ske forbe dring er af vejen e, og den færd selss ikker heds mæs sige indsa ts er derfo r tæt for- bund et med opga ver i forbi ndels e med anlæ g, drift og vedli geho ldels e af vejen e. Den vejte knisk e del høre r som beke ndt - over ordn et set - unde r trafik mini stere ns områ de. Jeg kan f.eks . nævn e "sort pleta rbejd et", hvor indsa tsen er rette t mod særli gt ulykk esbel asted e kryd s eller stræk ning er. Det ande t hove domr åde - dvs. arbej det med trafik ant- adfæ rd og trafik antku ltur - er mit områ de. Omr ådet omfa tter bl.a. udfo rmni ng af regle r om trafi- kante rs adfæ rd, iværk sætte lse af kamp agne r og infor - matio nsak tivite ter samt udarb ejdel se af plane r og andr e tiltag , der sigte r mod at højne færd selss ikker hede n. Dert il kom mer natur ligvi s polit iets indsa ts på kont rol- siden . 3. Den vejte knisk e del af færd selss ikker heds arbej det varet ages af vejbe styre lsern e. Vejb estyr elser ne har an- svare t for anlæ g, drift og vedli geho ldels e af vejen e. I dag er både state n, amte rne og komm unern e vejbe - styre lser for hver deres del af vejne ttet. Stats vejen e udgø r ca. 2 pct. af det saml ede vejne t. Amt sveje ne udgø r ca. 14 pct., mens komm unev ejene udgø r ca. 84 pct. -s 4. He rud ove r var etag er vej bes tyre lser ne i stat , am ter og kom mu ner en ræk ke opg ave r i rela tion til arb ejd et me d at påv irke traf ika nte rs adf ærd og hol dni nge r. Rå- det for Stø rre Fæ rds elss ikk erh ed er ogs å en væs ent lig akt ør på det te om råd e. Am ter og kom mu ner har yde t en me get sto r ind sats på det te om råd e, her und er me d hen blik på at nå Fæ rds els- sikk erh eds kom mis sion ens må l om at red uce re ant alle t af dræ bte og tils kad eko mn e i traf ikk en me d 40 pct . in- den 201 2. Den ne am tsli ge og kom mu nal e ind sats ska l ses i pol i- tisk per spe ktiv . Ind sats en sky lde s, at ma n pol itis k har prio rite ret om råd et. Det er der god e og åbe nba re gru nde til. - 6 - Ansv arlig e polit ikere - og det gæld er både lokal polit i- kere og lands polit ikere - ønsk er natur ligvi s at begr æn- se antal let af dræb te og tilska deko mne i trafik ken mest muli gt. Heru dove r er det da også en god inves terin g at brug e peng e på færd selss ikker hed, idet udgi ftern e i forbi ndel- se med syge husb ehan dling , geno ptræ ning osv. herv ed begr ænse s. 5. Retsu dvalg et har speci fikt ønsk et, at jeg redeg ør for amte rnes rolle på færd selss ikker heds områ det. Det gør jeg gern e. For at give et fylde stgør ende billed e vil jeg dog også komm e ind på kom mun ernes og state ns rol- ler. Amt sråds foren ingen har i en pjece fra 2003 ("Tra fik- sikke rhed - amte rne tager ansv ar") besk revet , hvilk e opga ver de varet ager på færd selss ikker heds områ det. Det fremgår bl.a., at amterne selvfølge lig varetager deres rolle som vejbestyr else. Herudove r har alle am- ter et regionalt færdselss ikkerheds udvalg. Amterne yder desuden faglig bistand til kommun erne, f.eks. i forbindel se med udarbejde lse af lokale trafiksikk er- hedsplan er og oprettelse af lokale færdselss ikkerheds - udvalg. Jeg har endvidere fået oplyst, at hovedpar ten af amter- ne har lavet en regional trafiksikk erhedspla n. Amterne har også - i vid udstrækn ing i samarbej de med Rådet for Større Færdsels sikkerhed - en koordi- nerende rolle i forbindel se med afholdels en af lands- dækkend e, regionale og lokale trafiksikk erhedska m- pagner. -8 Kommun erne er som nævnt vejbestyr else for kommu- nevejene . De afholder bl.a. lokale kampagn er og del- tager i regionale og landsdæk kende kampagn er. En optælling foretaget i 2002 viser endvidere , at 166 kommun er havde udarbejde t eller var ved at udarbejde en trafiksikk erhedspla n. 46 kommune r havde en anden type plan, hvori trafiksikk erhed indgår som et væsent- ligt led. 63 kommune r havde derimod ikke nogen plan for trafiksikk erhed. Jeg har fået oplyst, at der er oprettet færdselss ikker- hedsudva lg i ca. 60 kommun er. De lokale færdselss ik- kerhedsu dvalg arbejder bl.a. med at udarbejde id&r, planer og oplæg til færdselss ikkerheds kampagn er. Herudov er arbejdes med at udvikle længerev arende strategier og med at identifice re problemo mråder og uheldsfak torer. -9 På stats ligt nivea u arbej des der på en rækk e områ der med at frem me færd selss ikker hede n. Vejd irekt orate t og Danm arks Tran sport forsk ning ind- saml er oplys ninge r om de konk rete og prak tiske erfa- ringe r, der gøre s i det lokal e og regio nale færd selss ik- kerhe dsmæ ssige arbej de. Diss e oplys ninge r vider efor- midl es til komm uner og amte r. Vejd irekt orate t har - som amte rne - gjort en stor ind- sats i forho ld til kom mun er uden trafik sikke rheds pla- ner. Vejd irekt orate t har bl.a. udar bejde t en inter netba - seret guid e til, hvor dan en såda n lokal trafik sikke r- heds plan kan udar bejde s. Vejd irekt orate t har heru dove r på en porta l på Inter net- tet (ww w.ve jsekt oren .dk) lavet et inspi ratio nska talog med id&r til proje kter og kamp agne r. - 10 - Herudov er har vi Rådet for Større Færdsels sikkerhed , som yder et væsentlig t bidrag på kampagn e- og infor- mationso mrådet, herunder i form af koordine ring af landsdæk kende kampagn er. Det skal her nævnes, at de fleste lokale færdselss ikker- hedsudva lg deltager i et landsdæk kende samarbej de med Rådet for Større Færdsels sikkerhed . Politiet deltager i arbejdet i de lokale og regionale færdselss ikkerheds udvalg i amter og kommun er. Poli- tiet bistår også i forbindel se med kampagn er, hvor de intensive rer og målretter færdselsk ontrollen . 6. Nu har jeg redegjort for situatione n, som den er i dag. Så lad os vende blikket mod fremtiden . Med den politiske aftale om strukturre formen reduce- res antallet af kommun er. Amterne nedlægge s, og der etableres 5 nye regioner. Efter aftalen skal regionern e ikke varetage opgaver på vejområd et - og dermed ikke på færdselss ikkerheds området. De nuværend e ca. 10.000 km amtsveje - svarende til ca. 14 pct. af det samlede vejnet - vil blive fordelt mellem kommune rne og staten. Kommun erne overtager den del af amtsveje ne, der minder mest om den vejtype, som kommune rne allere- de i dag er vejbestyr elser for. Den endelige fordeling ligger ikke fast endnu, men det forventes , at der vil blive tale om ca. 80 pct. af amtsveje ne. Kommun erne vil i så fald få ansvaret for ca. 95 pct. af det samlede vejnet. - 12 - Det resterend e vejnet - de mest overordn ede og tungt trafikered e strækning er - samles i staten. Når kommun erne også bliver vejbestyr else for største- delen af amtsveje ne, vil varetagel sen af færdselss ikker- hedsmæs sige tiltag i forbindel se med anlæg, drift og vedligeho ldelse af disse amtsveje naturligv is også over- gå til kommun erne. Der vil derfor på dette område - som på andre områ- der - komme til at hvile et større ansvar på kommu- nernes skuldre. Det er også derfor, at kommun erne vil blive udstyret med bredere skuldre. Med aftalen om strukturre formen vil der i kraft af kravene til kommun ernes størrelse bli- ve skabt mere bæredygt ige kommun er. - 13 - De kompeten cer inden for færdselss ikkerheds området, der i dag er spredt på i alt ca. 300 enheder - lokalt, regionalt og centralt - vil blive samlet i væsentlig færre enheder. Faglighed en må i den forbindel se forventes at blive styrket i de enkelte forvaltnin ger. Det giver bedre mulighed er for at udvikle, effektivis ere og forbedre vejsektor en til gavn for færdselss ikkerhe- den. Strukturr eformen vil også medvirke til, at beslutnin - gerne træffes tættere på borgerne . Lokalken dskabet i kommun erne vil således i endnu større udstrækn ing kunne udnyttes til at skabe gode og trafiksikr e veje. - 14 - Overføre lsen af den største del af amtsvejen e til kom- munerne giver mulighed for at forbedre kommune rnes overordn ede tilrettelæg gelse og administr ation af vej- nettet, således at færdselss ikkerhede n i kommune rne samlet set vil kunne forbedres . Arbejdet med at kortlægge og afhjælpe sorte pletter - som i dag varetages af kommun er, amter og Vejdirek- toratet i fællesska b - vil blive fortsat i de nye kommu- ner og i Vejdirekt oratet. 7. For så vidt angår de mere adfærdsm æssige tiltag er det også min forventni ng, at det arbejde, der i dag ud- føres af amterne, vil blive viderefør t på kommuna lt og statsligt niveau. - 15 - Kom mun erne vil blive størr e admi nistra tive enhe der end tilfæ ldet er i dag. De vil derfo r også være bedr e rus tet til at varet age disse opga ver, heru nder til at gen- nemf øre kamp agne r både lokal t og på tvær s af kom- mun egræ nser. Jeg er derfo r overb evist om, at de nye komm uner vil yde en betyd elig indsa ts på det færd selss ikker heds mæs - sige områ de, og størr e komm unale forva ltnin ger vil måsk e endd a give et' løft til det lokal e færd selss ikker - heds mæs sige arbej de. Det er derfo r også min vurd ering , at struk turre form en ikke vil forri nge muli ghed erne for at nå Færd selss ik- kerh edsk omm issio nens mål om at redu cere antal let af dræb te og tilska deko mne i trafik ken med 40 pct. inden 2012 . - 16 - Det koordiner ende arbejde på færdselss ikkerheds områ- det, der sker på statsligt niveau, vil naturligv is blive fortsat. Vejdirekt oratet og Danmark s Transpor tforsk- ning vil fortsætte med at indsamle og viderefor midle oplysning er om de praktiske erfaringe r, der gøres i det lokale trafiksikk erhedsarb ejde. Politiet vil fortsætte sit tætte samarbej de med de an- svarlige myndighe der på færdselss ikkerheds området. Det er også-min forventni ng, at Rådet for Større Færd- selssikke rhed fremover vil være initiativta ger til afhol- delse af kampagn er og andre informati onsaktivi teter. Disse initiativer vil naturligv is fremover skulle rettes mod stat og kommun er. Jeg regner da med, at både stat og kommune r fortsat vil benytte sig af de mange tilbud fra Rådet for Større Færdsels sikkerhed . -17- Lige sådan regn er jeg også med, at det eksis teren de lands dækk ende sama rbejd e melle m de lokal e færd sels- sikke rheds udva lg og Råde t for Størr e Færd selss ikker - hed vil forts ætte. 8. Der ligge r i samr ådssp ørgsm ålene en antyd ning af, at indsa tsen for færd selss ikker hede n forri nges som føl- ge af struk turre form en. Uden på noge n måde at unde rken de den store indsa ts amte rne har ydet i denn e samm enhæ ng, mene r jeg ik- ke, at der er belæ g for en såda n pessi mism e. Som jeg har redeg jort for, vil opga vern e med at for- bedr e færd selss ikker hede n frem over skull e varet ages i tæt sams pil mell em størr e og mere bære dygti ge kom - mun er og de centr ale statsl ige aktø rer: Polit iet, Vejd i- rekto ratet , Danm arks Tran sport forsk ning og Råde t for Størr e Færd selss ikker hed. - 18 - Men når det er sagt, så vil jeg gern e unde rstre ge, at det i lyset af de opga ver, som amte rne hidti l har vare- taget , er natur ligt nu at se på, om der er beho v for nye initia tiver for at sikre , at arbej det på færd selss ikker - heds områ det - både lokal t og centr alt - vil kunn e fort- sætte på et højt nivea u efter struk turre form ens genn em- førel se. Jeg vil derfo r bede mine embe dsmæ nd tage konta kt til de centr ale aktør er på områ det, dvs. Trafi kmin isteri et, polit iet og Råde t for Størr e Færd selss ikker hed, med henb lik på at vurd ere, om - og i givet fald - hvilk e initia tiver , der kan ivær ksæt tes. -19-