Grund- og nærhedsnotat om konventionen om international handel med udrydningstruede vilde dyr og planter (CITES)

Notat
GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions holdning til visse for-
slag, der er forelagt det 16. møde mellem parterne i konventionen om international handel
med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), Bangkok, Thailand, den 3. – 14. marts
2013 (COM(2013) 12 final)
1. Resume
CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora), har til
formål at beskytte udryddelsestruede dyre- og plantearter, ved at kontrollere den internationale
handel med disse. Konventionen er global og er tiltrådt af 177 lande. Der afholdes partskonference
ca. hvert tredje år. Den næste partskonference (COP16) finder sted 3.-14. marts 2013 i Bangkok,
Thailand. Partskonferencen er konventionens beslutningstagende organ. CITES omfatter omkring
5000 dyrearter og ca. 28.000 plantearter. Arterne er, afhængig af hvor truede de er, opført på liste
I, II eller III. Godt 1.000 af dem er så stærkt truede, at handel med dem er totalt forbudt (liste I). For
de øvrige kræves særlige tilladelser til ind- og udførsel (liste II og III).
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 22. januar 2013 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget vil blive drøftet i
den internationale miljøarbejdsgruppe (WPIEI) den 31. januar, 6. februar og i miljøgruppen (WPE)
den 12. februar 2013. Det ventes, at der på COREPER den 20. februar vil kunne opnås enighed om
en fælles EU holdning til de emner, der skal behandles på 16. partskonference under CITES med
henblik på vedtagelse af den endelige Rådsbeslutning som A-punkt på Rådet (beskæftigelse, social-
politik, sundhed og forbrugerpolitik - EPSCO) den 28. februar 2013.
Et foreløbigt udkast til Kommissionens forslag til Rådets beslutning (non-paper) har været drøftet på
WPIEI møder den 18. december 2012 og den 14. januar 2013.
Forslaget har hjemmel i art. 192, art. 207 og art. 218.
3. Formål og indhold
Kommissionens udkast til rådsbeslutning har til formål at fastlægge en fælles holdning i EU til de
emner, der skal behandles på 16. partskonference under CITES, herunder ændringer af konventio-
nens lister og forslag til fortolkning og anvendelse af konventionen gennem beslutninger og resolu-
tioner. Konferencen finder sted i Bangkok, Thailand den 3. - 14. marts 2013. Rådsbeslutningen læg-
ger normalt op til en formel beslutning om, at Unionen, repræsenteret af medlemsstaterne, handler i
fællesskab på partskonferencen.
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0012 Bilag 1
Offentligt
2
Tidligere vedtagne rådsbeslutninger har haft følgende generelle betragtninger:
Hvis der er sandsynlighed for, at de foreslåede holdninger kan blive påvirket af nye videnskabelige
eller tekniske oplysninger, som efter vedtagelse af rådsbeslutningen fremlægges før eller under
partsmødet, eller hvis der fremsættes nye forslag på partsmødet, hvor der endnu ikke er en fælles EU
position fastlægges EU's holdning sædvanligvis ved ”sur-place” koordination ud fra følgende prin-
cipper:
- Unionens holdning til forslagene om ændring af listerne baseres på de pågældende arters be-
varingsstatus. Der tages hensyn til det bidrag, som CITES-kontrol kan give til forbedring af
en given bevaringsstatus; samtidig erkendes betydningen af bevaringsbestræbelserne i de
lande, der har gennemført effektive bevaringsforanstaltninger.
- Unionen sikrer sig ligeledes, at de beslutninger, der træffes på konferencen, maksimerer CI-
TES’s effektivitet ved at minimere unødvendige administrative byrder gennem praktisk gen-
nemførlige og smidige løsninger på gennemførelsesproblemer og ved at sikre, at parternes
ressourcer bruges til at løse problemer af reel bevaringsbetydning.
- Unionen bestræber sig på at opnå større synergi mellem CITES og andre biodiversitetsrelate-
rede, multilaterale instrumenter og processer
- Unionen tilslutter sig, at der sættes skarpere fokus på effektiv håndhævelse af CITES-
kontrollen for at begrænse krybskytteri og illegal handel og for at sikre, at handelen med vil-
de dyr og planter er bæredygtig. Unionen finder, at der er behov for effektiv gennemførelse
af konventionen baseret på internationalt samarbejde om fremme af tiltag til bevaring og bæ-
redygtig udnyttelse af vilde dyr og planter i forekomstlandene.
For så vidt angår de mest centrale forslag på partsmødets dagsorden foreslås følgende fælles hold-
ning:
Indførsel fra havet
Håndteringen af fangster fra det åbne hav udenfor national jurisdiktion (”introduction from the sea”
- IFS) har været drøftet i CITES i en årrække. Spørgsmålet er, hvem der skal være ansvarlig for at
udstede CITES dokumentation i disse tilfælde. En nedsat arbejdsgruppe i CITES har udarbejdet et
kompromisforslag, hvor det, som udgangspunktet, vil være flagstaten, som har ansvaret, men i sær-
lige tilfælde og under visse betingelser kan det være landet, som har chartret fartøjet.
Forslaget til rådsbeslutning lægger umiddelbart op til støtte, men da der er en risiko for at undtagel-
sen for chartrede fartøjer af nogen kan opfattes som en underminering af bekæmpelsen af illegalt,
urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU), lægger kommissionens forslag til rådsbeslutning op til at
tre betingelser skal indgå før undtagelsen for chartrede fartøjer kan accepteres:
a) chartering operationer skal være underlagt en forudgående aftale mellem det chartrende land og
flagstaten.
b) denne aftale skal være konsistent med relevante regionale fiskeriforvaltningsorganistationers
(RMFO) rammer for chartring
3
c) aftalen skal være tilgængelig for CITES sekretariat, den pågældende RMFO og alle partslande
Derudover lægger kommissionens forslag op til, at undtagelsen for chartrede fartøjer vurderes på
CITES COP 17 og at der i den mellemliggende periode skal rapporteres om implementeringen fsva.
chartrede fartøjer på møder i Den Stående Komité i CITES.
Elefanter
Kenya har fremsat et forslag om, at der i en årrække ikke må fremsættes forslag om genoptagelse af
handel med elfenben. Oprindeligt var det kenyanske forslag reaktion på et forslag fra Tanzania om
at nedliste deres bestand af elefanter fra liste I til liste II bl.a. med henblik på at tillade handel med
elfenben. Dette forslag blev dog trukket tilbage. Derudover relaterer flere andre dagsordenspunkter
om elefanter herunder udvikling af en ”beslutningstagende mekanisme”, som skal fastlægge en pro-
cedure for handel med elfenben.
Jf. kommissionens forslag er EU stærkt bekymret over stigningen i ulovlig handel med elfenben
samt et øget krybskytteri af elefanter og finder at oprindelseslande, transitlande og modtagerlande
bør øge håndhævelsesindsatsen og indføre effektive sanktioner.
Endvidere lægges op til, at forhandlingerne om en beslutningstagende mekanisme, som fastlægger
en procedure for handel med elfenben, som blev startet ved COP 14 bør fortsætte med henblik på
videre drøftelse af et endeligt forslag på CITES COP 17 i 2016. EU er modstander af genoptagelse
af kommerciel handel med elfenben indtil en sådan mekanisme er på plads, som skal sikre at even-
tuel fremtidig handel ikke medvirker til fortsat krybskytteri på elefanter.
EU ansporer alle pågældende oprindelseslande til at indgå i en konstruktiv dialog og samarbejde om
bevaring og forvaltning af elefantbestandene. Dette er begrundelse for, at EU ikke støtter forslaget
fra Kenya om forbud mod i en årrække at fremsætte forslag om handel med elfenben, da dette vil
underminere en sådan konstruktiv dialog.
Næsehorn
Kenya har fremsat forslag om at forbyde eksport af jagttrofæer fra hvide næsehorn Sydafrika og
Swaziland.
EU støtter ikke et forslag fra Kenya om, at eksport af jagttrofæer fra hvide næsehorn fra Sydafrika
og Swaziland ikke tillades i en årrække, da man ikke finder at forslaget adresserer det reelle problem
omkring krybskytteri. Det voldsomme krybskytteri af afrikanske næsehorn skal adresseres gennem
samarbejde omkring håndhævelse mellem oprindelseslande og modtagerlande.
Isbjørn
USA har genfremsat et forslag om, at isbjørn flyttes fra liste II til liste I, hvilket ville betyde, at
kommerciel eksport med isbjørneprodukter bliver forbudt. USA fremsatte også forslaget i forbindel-
se med det seneste partsmøde i 2010. Det fremgår af forslaget, at langt den største trussel mod is-
bjørne udgøres af mindskning i udbredelse af havis som følge af klimaændringer.
EU finder ikke, at det genfremsatte amerikanske forslag om, at isbjørn flyttes fra liste II til liste I
adskiller sig væsentligt fra det tidligere forslag som EU stemte imod i 2010. Der er således fortsat
4
ikke tilstrækkelig evidens for, at CITES biologiske kriterier for at opliste isbjørn til liste I er opfyldt.
EU støtter derfor ikke, at isbjørn optages på CITES liste I.
Der er rejst spørgsmål om visse canadiske fangstkvoter er for høje, men EU finder, at dette ikke lø-
ses ved et internationalt handelsforbud. Nationale tiltag vil være mere nærliggende. Indsatsen bør i
stedet internationalt koncentreres om at iværksætte tiltag, som adresserer klimaændringer og heri-
gennem reducere truslen om den svindende havis.
Tømmer
En række lande har fremsat forslag om at optage en række tømmer-producerende træarter, som er i
international handel og som er i kraftig nedgang, på CITES liste II.
EU er indstillet på at støtte de listeforslag, som styrker EU’s indsats for at sikre bæredygtig handel
med tømmer på linje med EU’s FLEGT politik.
Øvrige forslag
Der er på partskonferencen fremsat en række andre resolutionsforslag og i alt 70 listeændringsfor-
slag (både op- og nedlistningsforslag). Bl.a. har EU fremsat forslag om, at sildehaj optages på CI-
TES liste II og EU er medforslagsstiller på forslag om at liste flere arter af hammerhajer på CITES
liste II. Derudover er der flere andre forslag vedrørende akvatiske arter: optagelse på liste II af djæv-
lerokker, optagelse på liste II af oceanic whitetip shark, optagelse på liste I af en art af savrokke og
optagelse på liste II af flere arter af sydamerikanske ferskvandsrokker.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har stemt den 23. januar 2013, hvor EP’s støtter størstedelen af Kommissionens
forslag, dog ønsker EP at Kommissionen og medlemslandene støtter forslaget fra USA om at opliste
isbjørn til liste I.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Konsekvenser for Danmark
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Konventionen er gennemført i EU ved Rådets forordning nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyt-
telse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed samt tilhørende kommissionsforordnin-
ger. I Danmark er forordningerne gennemført ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 23.
januar 2002 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed.
Forslaget vurderes ikke i sig selv at medføre lovændringer. Rådsforordningens tilhørende kommissi-
onsforordninger vil blive ændret i overensstemmelse med konferencens resultater. Disse er direkte
gældende i Danmark og kræver ikke ændring i dansk lovgivning. Ændringer kan have betydning for
myndighedernes administration af CITES.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Forslaget forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser for Danmark.
5
Beskyttelsesniveau:
Gennemførelse af forslaget vil have en neutral påvirkning for beskyttelsesniveauet i Danmark.
7. Høring
Naturstyrelsen afholdt den 18. januar 2013 et høringsmøde, hvortil en række interesseorganisationer
og brancheforeninger var inviteret. På mødet deltog WWF, Dyrenes beskyttelse, Selskab til Bevarel-
se af Havpattedyr/DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdesOrganisation) (begge repræsen-
teret af samme person), Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, Danmarks Jægerforbund,
Dansk Zoologisk Konservatorforening, Danmarks Akvarieunion.
Danmarks Jægerforbund udtalte, at de generelt er imod restriktioner for trofæjagt, da trofæjagt giver
et bedre incitament for lokalbefolkningen til at varetage deres vildtbestande. Danmarks Jægerfor-
bund havde pt. ikke en endelig holdning til forslaget om at optage isbjørn på liste I, men oplyste at
CIC (International Council for Game and Wildlife Conservation) var imod oplistningen.
WWF oplyste, at de ikke støtter oplistning af isbjørn, idet klimaforandringer og ikke handel er den
største trussel. WWF bemærkede endvidere, at da der er tale om oprindelig folks kulturelle og tradi-
tionelle jagt vil jagten på isbjørne fortsætte efter en oplistning, blot ville oprindelige folk blive frata-
get mulighed fra en indtjening på eksport af isbjørneprodukter.
Bevarelse af Havpattedyr/DOSO støtter en oplistning af isbjørn, da man finder at usikkerheden skul-
le komme isbjørnen til gode. Bevarelse af Havpattedyr/DOSO pegede på, at oplistning vil forhindre
generelle handel med isbjørneprodukter, men at trofæjagt fortsat kan finde sted efter en oplistning.
For så vidt angår Kenyas forslag om at stoppe trofæjagt på næsehorn i Sydafrika og Swaziland, støt-
ter Bevarelse af Havpattedyr/DOSO dette, fordi de finder at krybskytteriet er ude af kontrol og at
den eksisterende trofæjagt er med til at holde gang i den ulovlige handel og krybskytteri.
Notatet har været sendt i høring i Specialudvalget for miljøspørgsmål med frist for bemærkninger
den 29. januar 2013. Der er modtaget følgende bemærkninger:
- Danske Maritime, Dansk Industri, NOAH havde ingen bemærkninger til notatet.
- EILA (the International Society of Violin and Bow Makers) oplyser, at man støtter Mada-
gascars forslag om at ibenholt omfattes af CITES, men at det bør præciseres hvilke arter list-
ningen omfatter. Desuden finder man et amerikansk forslag om lempeligere import og ek-
sportregler for musikinstrumenter interessant. Dette er i overensstemmelse med Kommissio-
nens forslag.
8. Forhandlingssituationen
Den internationale miljøarbejdsgruppe (WPIEI) har på møder den 18. december 2012 og den 14.
januar 2013, på baggrund af et non-paper udarbejdet af Kommissionen, drøftet en række af emnerne
for det kommende CITES partsmøde. En række af forslagene har desuden været drøftet før, både på
tidligere partsmøde og på møder i den stående komité under CITES. Enkelte af forslagene er fremsat
på vegne af EU og er tidligere godkendt i EU ved en rådsbeslutning.
6
Der er i EU ikke enighed om en fælles holdning til ”indførsel fra havet (IFS)” og om oplistning af
isbjørn. For de øvrige punkter på dagsordenen synes det ukompliceret og muligt at opnå en fælles
holdning.
IFS:
Flere medlemslande kan ikke acceptere undtagelsen omkring chartrede fartøjer og har udfordret
Kommissionen på lovligheden af denne undtagelse i forhold til anden EU-lovgivning på området.
Kommissionens svar på dette er, at den foreslåede tilgang er et kompromis mellem DG Mare og DG
Environment og at det er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Ingen andre medlemslande
synes at have problemer med Kommissionens forslag til fælles holdning.
Isbjørn:
Flere medlemslande har på arbejdsgruppemøderne (WPIEI) udtrykt støtte til USA’s forslag, hvor
andre medlemslande ikke støtter en oplistning. Kommissionen har fastholdt sin position om ikke at
støtte. Danmark foreslog på WPIEI-mødet den 14. januar 2013, at der blev nedsat en arbejdsgruppe,
der skal udarbejde et resolutionsforslag, som erstatning for en oplistning. Dette blev accepteret og
gruppen ledes af Formandskabet (Irland).
Der er i EU enighed om ikke at støtte Kenyas forslag om et stop for yderlige forslag om handel med
elfenben, da det ikke hjælper til at skabe en positiv dialog mellem de afrikanske lande.
Der er ligeledes enighed om ikke at støtte forslaget om at forbyde eksport af jagttrofæer af hvidt
næsehorn fra Sydafrika, da krybskytteri er et meget større problem for næsehorn end eksport af jagt-
trofæer.
Tømmerforslagene har endnu ikke været drøftet på WPIEI, men der synes at være en generel støtte
til de forslag, som er baseret på pålidelige data om handel og bestandsstørrelser.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i, at der i EU skal tilstræbes konsensus om de forslag, der
drøftes på partskonferencen.
Regeringen støtter de generelle betragtninger, som er indeholdt i tidligere rådsbeslutninger og læg-
ger vægt på, at de anvendes i beslutningsprocesserne.
Der er de seneste år sket en markant stigning i både krybskytteri og ulovlig eksport af elfenben,
hvorfor det er for tidligt at beslutte om tiltag, som kan gøre det muligt at handle med elfenben. Rege-
ringen arbejder for, at processen omkring en mekanisme, der kan sikre en fremtidig handel med el-
fenben fortsætter, men finder det for nuværende ikke hensigtsmæssigt endeligt at beslutte denne
mekanisme. Endvidere bør endelige beslutninger vedrørende elefanter tages under hensyntagen til
udfaldet af et møde mellem elefanteksperter, som finder sted sidst i februar. Grønland finder, at
EU’s modstand mod genoptagelse af kommerciel handel med elfenben indenfor en mekaniske, som
kan sikre, at handel med elfenben er på plads, risikerer at straffe de lande, der allerede har et funge-
rende system.
Regeringen støtter Kommissionens forslag vedrørende ikke at genoptage handel med elfenben.
7
Regeringen støtter Kommissionens forslag til fælles holdning for forslaget om næsehorn.
Regeringen støtter, at haj- og rokkearterne opføres på liste II samt at savrokke opføres på liste I. For
ferskvandsrokkerne bør der foreligge bedre data for bestandsstørrelse og handel forud for EU støtte
til disse forslag.
Regeringen støtter ikke, at isbjørn opføres på liste I, dels ud fra det synspunkt at en oplistning ikke
ændrer isbjørnens situation positivt, da det er mangel på habitat og ikke handel, der er den primære
trussel og dels ved at Grønland modsætter sig en oplistning af isbjørn. Dette var også dansk mandat
ved den forrige partskonference i 2010. Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag om ikke at
støtte USA forslag om at optage isbjørn på liste I.
Denne linje finder opbakning bl.a. hos det internationale CITES-sekretariat, IUCN, WWF og
TRAFFIC, der ikke finder at CITES biologiske kriterier for at optage isbjørn på liste I er opfyldt.
Udover Rusland og USA, som er forslagsstiller, støtter de øvrige tre oprindelseslande (Grønland,
Canada og Norge) ikke en oplistning. Oprindelseslandene arbejder allerede sammen om forvaltning
og beskyttelse af isbjørne.
Grønland har i øjeblikket et frivilligt forbud mod eksport af isbjørneprodukter og den canadiske ek-
sport er lille og ikke i væsentlig stigning. Hverken Rusland eller Norge eksporterer isbjørneproduk-
ter. CITES regulerer alene grænseoverskridende handel. Den aktuelle afskydning af isbjørne vil ikke
påvirkes af en oplistning, da der er tale om en traditionel og kulturel betinget jagt, som ikke er drevet
af international handel. Derimod vil en oplistning fjerne det instrument, der med den nuværende liste
II muliggør at påtale og påvirke den nationale kvotesætning, da bæredygtighed er et krav i det om-
fang, der sker eksport af isbjørneprodukter.
Såfremt EU ender med at ville støtte USA’s forslag, og der således opstår en interessemodsætning
mellem Grønland og EU, kan det blive nødvendigt for Danmark at handle isoleret – med henblik på
at varetage oversøiske interesser, jf. EU-domstolens praksis og erklæring 25 til Maastricht-traktaten
– og således undlade at stemme sammen med de øvrige EU-lande. I givet fald skal Danmark i den
forbindelse i loyalitet over for sit EU-medlemskab gøre det klart for omverdenen, at man i denne
situation alene handler på vegne af Grønland.
Regeringen vil arbejde for, at der i EU opnås enighed om en løsning, som tilgodeser bevarelse af
isbjørn, ved at indgå i et samarbejde omkring udarbejdelse af en resolution og/eller beslutning, som
identificerer og adresserer de forhold, som udgør trusler mod isbjørne, og herunder sikre at eksport-
kvoter udarbejdes ud fra bæredygtige fangstkvoter i samarbejde mellem de involverede lande.
Fsva. definitionen af begrebet ”indførsel fra havet” støtter man fra dansk side generelt udvikling af
bæredygtigt fiskeri og en solid bekæmpelse af IUU-fiskeri.
Regeringen er bevidst om de særlige hensyn i forhold til Rigsfællesskabet. Fsva. sildehaj oplyser
Grønland, at hvis sildehaj kommer på liste II, skal der tages et forbehold på vegne af Grønland. Re-
geringen vil derfor søge at afgive en udtalelse på partsmødet, hvori det meddeles, at der for så vidt
angår opførelse af sildehaj på CITES liste II tages forbehold for Grønland, hvis forslagene bliver
vedtaget. I forbindelse med behandlingen på partskonferencen af forslag, som har Grønlands særlige
8
interesse, herunder særligt vedrørende fisk og isbjørn, tilstræbes det desuden at give Grønland mu-
lighed for at fremføre sine synspunkter på konferencen efter nærmere aftale med selvstyret.
Regeringen kan ikke acceptere det foreslåede retsgrundlag, da man finder det giver Kommissionen
for stor kompetence. I stedet støtter Danmark at art. 192, paragraf 1 og art. 218, paragraf 9 benyttes,
som modspil til Kommissionen. Kommissionen accepterede dette retsgrundlag for den rådsbeslut-
ning, som dannede grundlag for EU´s forhandlinger ved den seneste CITES partskonference i 2010.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2013
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Konventionen om international handel med udryddelsestruede vil-
de dyr og planter (CITES)
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministe-
riets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til Rå-
dets afgørelse om Den Europæiske Unions holdning til visse forslag, der
er forelagt det 16. møde mellem parterne i konventionen om internatio-
nal handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), Bang-
kok, Thailand, den 3. – 14. marts 2013, KOM (2013) 0012.
Nicolai Wammen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0012 Bilag 1
Offentligt