Aktstykke om tilskud på 2,7 mio. kr. til teaterinstitutionerne C:ntact, Glad Teater og Opgang 2

Tilhører sager:

Aktører:


167148.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk68/20131_aktstk_afgjort68.pdf

Afgjort den 6. februar 2014
68
Kulturministeriet. København, den 24. januar 2014.
a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at yde et tilskud på i alt 2,7 mio. kr. i
2014 til teaterinstitutionerne C:ntact, Glad Teater og Opgang 2. Udgiften i 2014 afholdes af rådig-
hedspuljen af Akt 113 30/5 2013 om anvendelse af udlodningsmidler til kulturelle formål.
b. Teatrene C:ntact, Glad Teater og Opgang 2 arbejder med inklusion, mangfoldighed og dialog gen-
nem inddragelse af professionelle teaterfolk. C:ntact har til huse på Betty Nansen Teateret i Køben-
havn og gennemfører kunstneriske projekter med unge med forskellige kulturelle og sociale baggrun-
de. Glad Teater fra København opsætter forestillinger med borgere med funktionsnedsættelse. Op-
gang 2 fra Århus er dels et turnerende teater med debatforestillinger; dels et aktiveringstilbud for un-
ge kontanthjælpsmodtager. Teateraktiviteterne har det til fælles, at de involverer og engagerer unge
mennesker både som deltagere og tilskuere ofte med opførelse af scenekunstforestillinger som om-
drejningspunkt.
Kulturministeriet ønsker med det foreslåede tilskud at bidrage til teatrenes fortsatte virksomhed og
deres fælles fokus på teateraktiviteter, der inddrager børn og unge. Det er hensigten, at tilskuddet
skal ydes årligt med 2,7 mio. kr. i perioden 2014 – 2017. Bevillingen til tilskud til de tre teatre i 2015
til 2017 vil blive søgt på de årlige udlodningsaktstykker, første gang på udlodningsaktstykket
2014/15.
c. Sagen forelægges for Finansudvalget, fordi der ikke i Akt 113 30/5 2013 om anvendelse af udlod-
ningsmidler til kulturelle formål er afsat et beløb til det specifikke formål.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at anvende i alt 2,7 mio. kr. som til-
skud til følgende tre teaterinstitutioner: C:ntact, Glad Teater og Opgang 2. Udgifterne afholdes af §
07.18. Tipsfonde jf. § 07.18.15.20 Kulturministeriets fond til kulturelle formål.
Aktstykke nr. 68 Folketinget 2013-14
AK001008
f. I henhold til § 3, stk. 5, i lov nr. 696 af 25. juni 2010 om udlodning af overskud fra lotteri samt
heste- og hundevæddeløb forelægges sager om fordeling af udlodningsmidler af kulturministeren di-
rekte for Finansudvalget.
København, den 24. januar 2014
MARIANNE JELVED
/ Jesper Høy Rasmussen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 06-02-2014
2