Henvendelse af 7/11-2013 fra Concord Danmark vedr. rentebeskatningsdirektivet

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0727/bilag/4/1297679.pdf

    København d. 7. november 2013
    Til Europaudvalget
    Vedr. punkt 1 til Europaudvalgets møde den 8. november 2013
    Concord Danmark har følgende bemærkninger til punkterne om hvidvaskningsdirektivet (punkt 7) og
    rentebeskatningsdirektivet (punkt 1) ifm. Rådsmødet i ECOFIN den 15. november 2013:
    a) Offentligt kendskab til information om selskabers reelle ejere
    Mange selskaber i skattely bestyres af advokater gemt bag komplekse selskabsstrukturer, der gør det vanskeligt
    at tilgå information om selskaberne og deres ejere. BOWNET, et projekt under EU med henblik på at bekæmpe
    hvidvaskning, har afsløret, at hele 76.9 % af de selskabsregistre, der eksisterer i EU ikke indeholder information
    omkring selskabers reelle ejere, men derimod blot henviser til et andet selskab eller en stråmand. Uden denne
    information er det ikke muligt at undersøge, hvem der lukrerer økonomisk på et selskabs aktiviteter og om
    denne er involveret i kriminelle aktiviter såsom skatteunddragelse og korruption. Ydermere kan det give dække
    til politikere, der bestyrer selskaber i konflikt med deres offentlige hverv, eller korrupte højtrangerende
    personer i udviklingslande, der gemmer deres ulovligt tjente formuer i EU.
    Derfor bør Danmark presse på for, at hvidvaskningsdirektivet kommer til at inkludere krav om, at information
    om selskabers reelle ejer(e) skal offentliggøres. Offentliggørelsen er vigtig fordi det inddrager civilsamfund og
    borgere i at holde selskaberne ansvarlige for deres adfærd og derved øger risikoen for selskaberne ved at
    indgive falske oplysninger.
    b) Bekæmpelse af skattely
    Den automatiske, multilaterale udveksling af information mellem EU-landenes skatteadministrationer, som en
    vedtagelse af rentebeskatningsdirektivet vil medføre, er et vigtigt skridt i bekæmpelsen af skattely. Det er dog
    helt essentielt at, Danmark i alle internationale fora arbejder for, at denne standard for udveksling af
    skatteinformationer hurtigst muligt bliver et globalt regime, der også inkluderer udviklingslandene. I kampen
    mod skattely har Europakommissionen, foruden multilateral, automatisk udveksling af skatteinformationer
    anbefalet, at der skal identificeres en række kriterier for hvad det vil sige at være et skattely. Dette er det første
    skridt imod en sortlistning af skattely, og er i modsætning til tidligere fejlslagne forsøg, nødt til at være bindende
    og fyldestgørende. I definitionen må der som minimum tages højde for hemmeligholdelse af bank- og
    selskabsoplysninger, manglende samarbejdsvilje, samt skadelige skattetiltag.
    Danmark bør presse på for, at EU arbejder for et globalt regime af automatisk, multilateralt udveksling af
    skatteinformationer, samt at EU udarbejder en sortliste over skattely, der inkluderer konkrete sanktioner mod
    de lande, der befinder sig på denne liste fx trusler om 30 % skat på investeringer fra banker som i tilfældet med
    USA’s FATCA aftaler.
    Med venlig hilsen
    Laust Leth Gregersen, Nils Brøgger Jakobsen
    Sekretariatsleder, Concord Danmark Formand, Concord Danmark
    Europaudvalget, Europaudvalget, Europaudvalget 2008
    KOM (2008) 0727 Bilag 4, KOM (2013) 0045 Bilag 2, KOM (2013) 0044 Bilag 2
    Offentligt
    

    Henvendelse af 7/11-2013 fra Concord Danmark vedr. rentebeskatningsdirektivet

    https://www.ft.dk/samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0727/bilag/4/1297680.pdf

    1/1
    Concord Danmark Concord Danmark
    Fælledvej 12, Global Platform 3. sal
    2200 København N
    Europaudvalget
    Christiansborg
    DK-1240 København K
    Tlf. +45 33 37 55 00
    Fax +45 33 32 85 36
    www.ft.dk
    ft@ft.dk
    7. november 2013
    På Europaudvalgets vegne takker jeg for dit brev af 7. november 2013 vedrø-
    rende rentebeskatningsdirektivet.
    Din henvendelse er omdelt til udvalgets medlemmer til orientering.
    Din henvendelse er omdelt som offentligt bilag i udvalget og kan læses på
    Folketingets hjemmeside (www.ft.dk).
    Med venlig hilsen
    Lotte Lauritzen
    Ref.: KOM (2008) 0727 –
    Kontakt
    Lotte Lauritzen
    udvalgsassistent
    Dir. tlf. 33373646
    Europaudvalget, Europaudvalget, Europaudvalget 2008
    KOM (2008) 0727 Bilag 4, KOM (2013) 0045 Bilag 2, KOM (2013) 0044 Bilag 2
    Offentligt