Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til hvidvaskdirektivet samt forslag til forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Fjerde revision af direktiv om forebyggende foranstaltninger mod an-
vendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering
af terrorisme (Hvidvaskdirektivet - KOM(2013)45/3), samt forslag til
forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
(KOM(2013)44/2)
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 5. februar 2013 forslag til direktiv om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask-
ning af penge og finansiering af terrorisme samt forslag til forordning om op-
lysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.
Forslagene har til formål at skærpe de gældende EU-regler om pengeover-
førsler og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og skal fremme en
mere målrettet og fokuseret, risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering.
Forslaget til direktiv udvider anvendelsesområdet til også at omfatte hele
spillesektoren (tidligere var alene kasinoer omfattet). Derudover omfattes
personer, der i forbindelse med køb og/eller salg af varer eller levering af
tjenesteydelser håndterer kontantbetalinger på mindst 7.500 euro eller ca.
56.000 danske kroner. Den gældende grænse er på 15.000 euro eller ca.
112.000 danske kroner. Den væsentligste ændring i forslag til forordning er,
at pengeoverførsler nu også skal indeholde oplysninger om betalingsmodta-
ger.
Kommissionens forslag skal behandles af Rådet og Europa-Parlamentet som
medlovgiver. Der er endnu ikke foreslået en ikrafttrædelsesdato.
Forslagene vil medføre ændringer af lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Forslaget skønnes ikke
at medføre statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Financial Action Task Force (FATF) er et mellemstatsligt forum, hvis for-
mål er at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. FATF blev etableret af
G7-landene i 1989 og har i dag 36 medlemmer (34 lande inkl. Danmark
samt EU-Kommissionen og Golfstaternes samarbejdsråd). FATF vedtog i
25. marts 2013
Europaudvalget, Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0045 Bilag 1, KOM (2013) 0044 Bilag 1
Offentligt
2/12
februar 2012 et sæt af 40 anbefalinger, der reviderer anbefalingerne fra
2004, og som omfatter bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og, som
noget nyt, udbredelse af masseødelæggelsesvåben. Danmark er som medlem
politisk forpligtet til at følge FATF’s anbefalinger.
EU vedtog i 2005 det tredje hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstalt-
ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge
og finansiering af terrorisme). Direktivet bygger på FATF’s tidligere anbe-
falinger, der dog på en række områder stiller mere specifikke krav end di-
rektivet. Danmark gennemførte EU's tredje hvidvaskdirektiv med vedtagel-
sen af hvidvaskloven (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)), der trådte i kraft
den 1. marts 2006, og som er blevet ændret på en række punkter herefter.
Baggrunden for Kommissionens nye forslag til forordning og direktiv er, at
trusselsbilledet, for så vidt angår hvidvask og terrorfinansiering, er under
konstant forandring. Kommissionens forslag indarbejder de ændrede FATF-
anbefalinger og adresserer de problemstillinger, som har været påpeget i
global sammenhæng, bl.a. i CPMLTF (Committee on the Prevention of Mo-
ney Laundering and Terrorist Financing), som er nedsat til at bistå Kommis-
sion på hvidvaskområdet i henhold til det tredje hvidvaskdirektiv.
Kommissionens forslag til direktiv går på nogle områder videre end FATF-
anbefalingerne. Fx omfatter direktivforslaget alle personer, der i forbindelse
med køb og/eller salg af varer eller levering af tjenesteydelser håndterer
kontantbetalinger på 7.500 euro (ca. 56.000 kroner) eller derover, mens
FATF anbefaler, at denne grænse er på 15.000 euro (ca. 112.000 kroner).
Direktivforslaget indeholder endvidere en 15.000 euro-grænse, for så vidt
angår krav til legitimation af lejlighedskunder1
.
Kommissionens forslag går ligeledes videre end FATF-anbefalingerne på
sanktionsområdet, hvor anbefalingerne alene stiller overordnede krav om, at
medlemmerne skal have effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner.
Det bemærkes, at Kommissionen desuden forventes at fremsætte forslag til
harmonisering af strafferetlige bestemmelser på hvidvaskområdet i 2013.
Danmark vil dog ikke blive omfattet af dette forslag, som følge af det retlige
forbehold.
Såvel direktiv- som forordningsforslaget har hjemmel i Traktatens artikel 114
om det indre marked.
1
Lejlighedskunder er kunder, som bistås med enkeltstående transaktioner eller enkeltståen-
de rådgivningsopgaver, hvor der ikke er etableret et fast kundeforhold eller optaget en for-
retningsmæssig forbindelse.
3/12
3. Formål og indhold
Forslagene har til formål at skærpe de gældende EU-regler om pengeoverførs-
ler og bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering. Forslagene
byggeri vidt omfang på de seneste anbefalinger fra FATF af februar 2012, jf.
ovenfor.
Begge forslag skal fremme en mere målrettet og fokuseret risikobaseret tilgang
til bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Anvendelsesområdet for di-
rektivforslaget er bl.a. finansielle virksomheder, advokater, revisorer, ejen-
domsmæglere og spillesektoren. Forordningen gælder derudover for alle virk-
somheder, der udfører eller modtager pengeoverførsler.
Forslagenes indhold uddybes nedenfor.
Direktivet:
Udvidelse af anvendelsesområdet
I direktivforslaget udvides reglernes anvendelsesområde til at omfatte hele
spillesektoren, modsat de gældende regler, som alene omfatter kasinoer. Der-
udover foreslås det, at personer, der i forbindelse om køb og/eller salg af varer
eller levering af tjenesteydelser håndterer kontantbetalinger på mindst 7.500
euro (ca. 56.000 kroner) omfattes af reglerne. Denne grænse er i de gældende
regler på 15.000 euro (ca. 112.000 kroner).
Hvidvask beskrives i direktivet bl.a. som konvertering og overførsel af for-
muegoder, som stammer fra kriminelle handlinger. Direktivet skal forebygge
hvidvask af udbytte fra kriminelle handlinger. Disse kriminelle handlinger
kaldes også bagvedliggende lovovertrædelser for hvidvask. Det foreslås i di-
rektivet, at overtrædelser af skattelovgivningen omfattes som en bagvedlig-
gende lovovertrædelse.
Risikobaseret tilgang
Det foreslås som noget nyt, at myndighederne skal udarbejde nationale risiko-
vurderinger, som identificerer det pågældende lands risiko for, at staten, borge-
re eller virksomheder bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Det
foreslås endvidere, at disse risikovurderinger skal offentliggøres. Der skal i
denne forbindelse etableres en koordinerende myndighed, som er ansvarlig for
samarbejdet omkring udarbejdelsen af de ovenfornævnte risikovurderinger og
bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.
Forslaget stiller krav om, at der føres et risikobaseret hvidvasktilsyn, bl.a. ba-
seret på fyldestgørende statistikker om fx virksomhedernes indberetning af
mistænkelige transaktioner. Der stilles således krav til finansielle virksomhe-
der m.v. om udarbejdelse af egne risikovurderinger af den pågældende virk-
somhed, om skærpet risikostyring og krav om, at virksomhederne gennem in-
tern revision udfører kontroller af de finansielle virksomheders procedurer for
bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
4/12
Kundelegitimation
Det foreslås, at reglerne om kundelegitimation gøres klarere og mere gennem-
sigtige. Således foreslås det bl.a., at kunder, der er finansielle virksomheder
m.v., ikke længere automatisk er omfattede af undtagelsen fra kravet om legi-
timation. Der gives derimod mulighed for, at medlemslandene helt eller delvis
kan indføre undtagelser fra bl.a. legitimationskrav på baggrund af virksomhe-
dernes konkrete risikovurderinger.
Derudover stilles der krav om, at alle selskaber og andre juridiske personer
skal have kendskab til sine reelle ejere, og at oplysninger herom skal være til-
gængelige for myndigheder og andre finansielle virksomheder m.v.
Forslaget indeholder endelig klarere afgrænsningsregler om den af virksomhe-
den indhentede kundelegitimation og opbevaring af informationen på den ene
side og databeskyttelseskrav på den anden side.
Politisk udsatte personer
Politisk udsatte personer defineres som personer, der har eller har haft et høje-
restående offentligt hverv, fx statsoverhoveder, regeringsmedlemmer, parla-
mentsmedlemmer og højesteretsdommere. Nationalt bosatte politisk udsatte
personer, samt ledere af internationale organisationer bliver omfattet af regler
om skærpede procedurer baseret på en vurdering af risikoen for hvidvask og
terrorfinansiering ved et kundeforhold mellem en virksomhed og en sådan
kunde. Bl.a. stilles der krav til skærpet overvågning af sådanne kunder samt
godkendelse af etablering af kundeforholdet fra den øverste ledelse i virksom-
heden.
Andet
Der foreslås øgede krav til nationale FIU’s (Financial Intelligence Unit - i
Danmark Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet)
samarbejde med andre FIU’s på tværs af grænser. Der stilles endvidere krav
om forbedret ”feedback” fra FIU på indberetninger om mistænkelige transak-
tioner. Derudover giver direktivforslaget mulighed for at straffe ledelsen i
virksomheder omfattet af hvidvaskdirektivet.
Administrative sanktioner
Forslaget indeholder regler om anvendelsen af administrativt udstedte sanktio-
ner. Baggrunden for forslaget til disse regler er, at Kommissionen finder, at der
i medlemslandene er forskelle i karakteren og størrelserne af de administrative
sanktioner, som pålægges for samme type af kriminalitet. Derudover finder
Kommissionen, at der er forskelle i kriterierne, som medlemsstaterne anvender
ved udmålingen af de administrative sanktioner.
Forslagets mål er at opnå en minimumharmonisering af sanktioner i medlems-
landene. Forslaget bestemmer således hvilke forseelser, der skal pålægges ad-
ministrative sanktioner ved at fastsætte forskellige typer af administrative
sanktioner, der kan anvendes, samt ved at opstille kriterier for udmåling af de
5/12
administrative sanktioner. Eksempelvis foreslås det, at juridiske personer skal
kunne straffes med bøde på op til 10 pct. af deres årlige omsætning. Endelig
foreslås det, at hhv. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Eu-
ropæiske Værdipapirstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Til-
synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
(EIOPA) skal have mulighed for at fastsætte nærmere bestemte bødeniveauer
for overtrædelser omfattet af forslaget.
Whistle-blower ordning
Som en del af disse nye regler foreslås endelig etablering af en whistle-blower
ordning, herunder en passende beskyttelse af ansatte i virksomheder eller of-
fentlige myndigheder, som indberetter overtrædelser på den pågældendes ar-
bejdsplads.
Forordningen:
Formålet med forordningen er at sikre det elektroniske spor tilbage til beta-
lingsafsender og betalingsmodtager, dvs. at sikre at det er muligt at finde tilba-
ge til de personer, som er afsendere og modtagere af pengeoverførsler.
Anvendelsesområdet
Det præciseres, at pengeoverførsler også er omfattet af forordningen, når disse
udføres med kredit- eller betalingskort, mobiltelefon eller andet digitalt eller it-
udstyr. I de gældende regler fremgår dette ikke direkte.
Betalingsformidlerens forpligtelser
Det stilles i forslaget krav om, at en pengeoverførsel udover oplysninger om
betalingsafsenderen nu også skal indeholde oplysninger om betalingsmodtage-
ren. Betalingsmodtagerens betalingsformidler, fx et pengeinstitut, forpligtes til
at kontrollere identiteten på betalingsmodtageren ved pengeoverførsler med
oprindelse uden for EU, og i tilfælde hvor det overførte beløb overstiger 1.000
euro (ca. 7.500 kroner).
Modtagers betalingsformidler, og eventuelle mellembetalingsformidlere2
, for-
pligtes derudover til at etablere procedurer baseret på risikoen for hvidvask og
terrorfinansiering til bestemmelse af, i hvilke situationer mellembetalingsfor-
midlere skal gennemføre, afvise eller suspendere en pengeoverførsel, der
mangler de nødvendige oplysninger og til at bestemme passende opfølgning
herpå, fx mulig indberetning til myndighederne og afslutning af samarbejdet.
Databeskyttelse
Forslaget indeholder klarere afgrænsningsregler om den kundelegitimation,
virksomheden kan eller skal indhente og opbevaring heraf på den ene side og
databeskyttelseskrav på den anden side.
2
En mellembetalingsformidler er en betalingsformidler, der hverken er betalers eller beta-
lingsmodtagers betalingsformidler, og som modtager og videresender en pengeoverførsel
på vegne af betalers eller betalingsmodtagers betalingsformidler eller på vegne af en anden
mellembetalingsformidler. En mellembetalingsformidler kan fx være et pengeinstitut.
6/12
Administrative sanktioner
Forslaget indeholder regler om anvendelsen af administrativt udstedte sanktio-
ner. Baggrunden for forslag til disse regler er, at Kommissionen finder, at der i
medlemslandene er forskelle i karakteren og størrelserne af administrative
sanktioner, som pålægges for samme type af kriminalitet. Derudover finder
Kommissionen, at der er forskelle i kriterierne, der bestemmer udmålingen af
de administrative sanktioner.
Forslagets mål er at opnå en minimumsharmonisering af sanktioner i med-
lemslandene ved at fastsætte, hvilke forseelser der skal pålægges administrati-
ve sanktioner ved at fastsætte forskellige typer af anvendelige administrative
sanktioner, samt ved at opstille kriterier for udmåling af de administrative
sanktioner. Eksempelvis foreslås det, at juridiske personer skal kunne straffes
med bøde på op til 10 pct. af deres årlige omsætning. Endelig foreslås det, at
hhv. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdi-
papirstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) skal have mu-
lighed for at fastsætte nærmere bestemt bødeniveau for overtrædelser omfattet
af forslaget.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets formelle holdning foreligger endnu ikke, men det må
forventes, at Europa-Parlamentet vil stille sig positivt over for revisionen af
Hvidvaskdirektivet, herunder at forslagene er baseret på de internationale
FATF-anbefalinger.
Det må desuden forventes, at Europa-Parlamentet vil støtte, at Kommissionen
på visse områder i forslagene har valgt strammere tiltag end tilgangen i FATF-
anbefalingerne, fx vedrørende anvendelsesområde, information om reelle eje-
re, samt sanktionsregime, jf. ovenfor.
5. Nærhedsprincippet
Direktivet:
Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte ændringer ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigt
af hinanden. Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt med yderligere
harmonisering på fællesskabsplan for at skabe ensartede regler og adressere de
identificerede problemer.
Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er ofte grænseoverskridende
kriminalitet. Samarbejde mellem de forskellige nationale myndigheder er der-
for en fordel i bekæmpelsen af denne kriminalitet. Kommissionen vurderer på
den baggrund, at formålet med forslaget bedre kan opfyldes på EU-niveau end
på nationalt niveau, og at nærhedsprincippet derved er opfyldt.
7/12
Kommissionen har valgt minimumsharmonisering og en risikobaseret tilgang,
der ifølge Kommissionen medvirker til, at der er proportionalitet i reglerne,
samt at medlemslandene kan fokusere deres indsats på de trusler, der er mest
betydelige i det pågældende medlemsland.
Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvid-
vask og bekæmpelse af finansiering af terrorisme på tværs af landene i EU
fordrer fælles regler.
Forordningen:
Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte ændringer ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigt
af hinanden. Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt med regler på
fællesskabsplan for at skabe ensartede regler og adressere de identificerede
problemer.
Forordningsforslaget lægger op til at regulere grænseoverskridende betalings-
strømme. Kommissionen vurderer på den baggrund, at formålet med forslaget
bedre kan opfyldes på EU-niveau end på nationalt niveau, og at nærhedsprin-
cippet derved er opfyldt.
Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvid-
vask og bekæmpelse af finansiering af terrorisme på tværs af landene i EU
fordrer fælles regler.
6. Gældende dansk ret
EU’s tredje hvidvaskdirektiv er implementeret i lov om forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), som
trådte i kraft i marts 2006. Der er siden 2006 løbende foretaget ændringer af
loven, ligesom Danmark har gennemført en strammere implementering af
grænsen for legitimation af lejlighedskunder. Denne grænse er således for in-
deværende 1.000 euro (7.500 kr.) i Danmark, mens Kommissionen, jf. oven-
for, foreslår en grænse på 15.000 euro (ca. 112.000 kroner).
7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Implementering af direktivforslaget vil kræve en større ændring af hvidvask-
loven, særligt set i lyset af, at det nye direktiv er baseret på en mere risikobase-
ret tilgang til efterlevelsen af reglerne, hvilket indebærer, at der i højere grad
gøres brug af vidensbaseret beslutningstagning hos såvel tilsynsmyndigheder-
ne som hos de omfattede virksomheder m.v. Hvidvaskloven skal tilpasses
denne tilgang. Det vurderes, at implementeringen kan håndteres inden for
rammerne af de eksisterende ressourcer i Finanstilsynet.
Direktivforslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.
8/12
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er en alvorlig trussel mod den
finansielle stabilitet og troværdigheden af det finansielle system. Der er ligele-
des økonomiske konsekvenser af denne type af kriminalitet, idet forstyrrelser-
ne af de internationale kapitalstrømme reducerer investeringer og kan virke
begrænsende på økonomisk vækst. Stramningen af reglerne på dette område
forventes at modvirke denne type af kriminalitet. Ifølge Kommissionen vil en
række positive effekter således kunne opnås.
Et bredere anvendelsesområde kan sikre, at flere risici adresseres, men samti-
dig målrettes indsatsen jf. den risikobaserede tilgang. Det forventes, at større
konsistens i den nationale udmøntning af reglerne vil øge troværdigheden af
det finansielle system.
Samtidig foreslås der tiltag, der kan medvirke til at identificere flere faresigna-
ler end tidligere, for eksempel introduktion af en whistle-blower ordning og in-
formation om reelle ejere ift. kunder i den finansielle sektor.
Kommissionen har ikke kvantificeret de forventede konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes at medføre øgede administrative omkostninger for de fi-
nansielle institutioner, der skal overholde reglerne, samt for de erhvervskunder
i den finansielle sektor, der skal give øget information til de finansielle institu-
tioner.
Kommissionens konsekvensanalyse fokuserer på omkostningerne for de finan-
sielle virksomheder. Kommissionen vurderer, at den største udgift for de fi-
nansielle institutioner er relateret til krav til virksomhedernes IT-systemer og -
udstyr, for eksempel integrering af en risikobaseret tilgang, tilpasning til større
anvendelsesområde og øget information om reelle ejere.
Kommissionen har ikke kvantificeret de samlede administrative konsekvenser
af forslagene.
10. Høring
Concord Danmark
Concord Danmark støtter overordnet revisionen af hvidvaskdirektivet, men
finder at Kommissionens forslag kunne være mere ambitiøst på en række cen-
trale områder. For det første bør information om egentlig ejerskab indsamles i
offentliggjorte, centraliserede nationale registre, da dette vil gøre det nemmere
for banker, politiet mv. at identificere, hvem de ultimative ejere er. For det an-
det bør banker mv. kunne straffes hårdere end foreslået af Kommissionen. Fx
foreslår Concord Danmark, at enkeltpersoner skal kunne modtage bøder på op
til 5 millioner euro, og pengeinstitutter skal kunne pålægges bøder på op til det
dobbelte af det provenu, som de pågældende pengeinstitutter har profiteret ved
en overtrædelse af den internationale hvidvaskningslovgivning.
9/12
Danmarks Rederiforening
Danmarks Rederiforening er enige i, at Danmark kan støtte indarbejdelsen af
de ændrede FATF-anbefalinger i Hvidvaskdirektivet. Danmarks Rederifor-
ening er imod en reduktion af 15.000 euro-grænsen for legitimation af lejlig-
hedskunder, såfremt dette betyder en reduktion til 1.000 euro svarende til den
gældende danske grænse. Danmarks Rederiforening mener således, at en
grænse på 1.000 euro er for lav og forudser en betydelig administrativ byrde
for de berørte parter.
Dansk Aktionærforening
Dansk Aktionærforening kan tilslutte sig regeringens foreløbige holdning.
Den Danske Fondsmæglerforening
Den Danske Fondsmæglerforening påpeger, at mange fondsmæglerselskaber
ikke har godkendelse til at modtage og have kundemidler til opbevaring og
derfor kun har egne midler. For disse fondsmæglerselskaber håndteres kun-
dernes midler via tredjeparter, herunder fx kundernes depotbanker. Fonds-
mæglerforeningen foreslår derfor, at der i den danske implementering lægges
vægt på, om den finansielle virksomhed må modtage kundemidler, og at
fondsmæglerselskaber, der ikke har denne tilladelse, ikke stilles over for øgede
informationskrav end det, der gælder i dag. Fondsmæglerforeningen er ligele-
des bekymret over, at kunder, som er finansielle virksomheder mv., ikke læn-
gere automatisk vil være omfattet af undtagelsen til kravet om legitimation.
Fondsmæglerforeningen har derfor den opfattelse, at når oplysninger om en fi-
nansiel virksomhed er tilgængelige via det nationale finanstilsyns hjemmeside,
så bør legitimationskravet være mindre.
Finansforbundet
Finansforbundet støtter overordnet revisionen af hvidvaskdirektivet og frem-
hæver den risikobaserede tilgang, gennemsigtige regler om kundelegitimation
og whistle-blower ordningen med eksplicit beskyttelse af medarbejderne. Fi-
nansforbundet finder dog, at inkluderingen af skattelovsovertrædelser som
bagvedliggende lovovertrædelse - og dermed omfattet af dette direktiv – kan
blive et problem, fordi de medarbejdere, der skal vurdere sagen, ikke kan for-
ventes at have fornøden kendskab til skattelovgivningen og dermed heller ikke
skal kunne kritiseres for ikke at fange transaktioner, der er i modstrid med
skattelovgivningen. Herudover finder Finansforbundet, at medarbejdere skal
være bedre beskyttet imod sanktioner, end tilfældet er i forslaget fra Kommis-
sionen, som lægger op til, at sanktioner også skal kunne anvendes på med-
lemmerne af ledelsesorganet eller på andre enkeltpersoner.
FTF
FTF støtter overordnet revisionen af hvidvaskdirektivet og fremhæver den ri-
sikobaserede tilgang, gennemsigtige regler om kundelegitimation og whistle-
blower ordningen med eksplicit beskyttelse af medarbejderne som positive
elementer. Videre finder FTF, at medarbejdere skal være bedre beskyttet imod
sanktioner, end tilfældet er i forslaget fra Kommissionen, som lægger op til, at
sanktioner også skal kunne anvendes på medlemmerne af ledelsesorganet eller
10/12
på andre enkeltpersoner. FTF henviser herudover til Finansforbundets hørings-
svar.
Finans og Leasing
Finans og Leasing finder, at enkelte bestemmelser i direktivforslaget er formu-
leret så bredt, at det risikeres, at de enkelte lande implementerer bestemmel-
serne forskelligt, og at der dermed ikke opnås level playing field. Herudover
ønsker Finans og Leasing, at der arbejdes for, at forbrugslån, billån og leasing
er omfattet som produkter, der indebærer en lavere risiko. Finans og Leasing
ønsker, at der i direktivet indføres en pligt for medlemsstater til at indføre et
ejerregister over reelle ejere. Finans og Leasing opfordrer endelig til, at reg-
lerne om hvidvask skal harmonere med reglerne om persondatabeskyttelse
således, at reglerne tilpasses ift. persondatabeskyttelsesreglerne og/eller at
det præciseres, at hvidvaskreglerne har forrang for reglerne om persondata-
beskyttelse.
Finansrådet
Finansrådet henviser til direktivets bestemmelser, hvor der gives hjemmel til
EBA, ESMA og EIOPA til at fastsætte tekniske standarder inden to år efter
direktivets ikrafttræden. Finansrådet mener, at direktivets ikrafttrædelse bør
afvente udstedelsen af de tekniske standarder – også henset til de omfattede
virksomheders fornødne tilpasninger i forhold til IT-systemer og processer
mv. Finansrådet mener endvidere, at forholdet mellem direktivet og datafor-
ordningen vedr. opbevaring af kundeoplysninger og legitimation skal præci-
seres.
Finansrådet henviser til, at direktivets anvendelsesområde er udvidet med
skattemæssige overtrædelser og påpeger, at afgrænsningen op mod skatte-
lovgivningen er vanskelig.
Med hensyn til personer som har eller har haft et højerestående hverv, me-
ner Finansrådet, at begreberne ”Internationale organisationer” og ”kontrolle-
rende organ” bør defineres. Endelig påpeger Finansrådet, at ”associates” bør
oversættes til ”nære samarbejdspartnere”.
Der henvises til, at direktivet indfører nye regler om risikovurdering. Det er
Finansrådets holdning, at det er væsentligt, at der sker en grundig koordine-
ring af de kommende risikovurderinger, således at det så vidt muligt sikres,
at der anvendes samme risikomodeller i de enkelte lande for sammenligne-
lige virksomheder.
Finansrådet finder det uhensigtsmæssigt, at det forslås, at der skal foretages
en undersøgelse af alle komplekse eller udsædvanlige store transaktioner.
Det afgørende må være, om transaktionen er usædvanlig i forhold til kun-
dens hidtidige eller forventede transaktionsmønster.
11/12
Med hensyn til korrespondentbankforbindelser finder Finansrådet, at det har
stor betydning i forhold til pengeinstitutternes internationale samarbejde, at
der er ens forståelse af reglerne. Det påpeges, at definitionen af korrespon-
dentbank er uklar.
Finansrådet påpeger, at det vil være hensigtsmæssigt, at oplysninger om
virksomheders reelle ejerskab fandtes i et kvalitetssikret offentligt register.
Finansrådet finder det vigtigt, at det præciseres, hvilket lands tilsyn, såvel
moderselskab som filialer og datterselskaber, er underlagt.
Finansrådet henviser til, at det i direktivet bestemmes, at omfattede virk-
somheder træffer yderligere foranstaltninger til effektiv håndtering af risi-
koen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, hvis tredje-
landets lovgivning ikke tillader anvendelse af direktivets bestemmelser.
Hvis de supplerende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, overvejer myn-
dighederne i hjemlandet at træffe yderligere tilsynsforanstaltninger. Finans-
rådet finder bestemmelsen uproportionel.
Endelig påpeger organisationen, at forslag til administrative bøder ikke er i
tråd med dansk retspraksis.
Realkreditforeningen og Realkreditrådet
Realkreditforeningen og Realkreditrådet henviser til direktivets bestemmel-
ser om udarbejdelse af tekniske standarder af EBA, ESMA og EIOPA. Det
er Realkreditforeningen og Realkreditrådets opfattelse, at de mange delege-
rede retsakter udgør en uhensigtsmæssig reguleringsform, da der i forbin-
delse med denne type regulering reelt ikke finder nogen høring sted.
Realkreditforeningen og Realkreditrådet mener, at det er væsentligt, at regu-
leringen gennemføres i en omgang af hensyn til de omfattede virksomheders
fornødne tilpasninger i forhold til IT-systemer og processer mv.
Realkreditforeningen og Realkreditrådet påpeger, at forslag til administrati-
ve bøder ikke er i tråd med dansk retspraksis.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslagene indarbejder de ændrede FATF-anbefalinger. Der vurderes derfor at
være overordnet støtte til forslaget blandt medlemsstaterne.
12. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark kan generelt støtte Kommissionens forslag til nyt hvidvaskdirektiv
og ny forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
for at sikre, at disse overførsler kan spores.
Forslagene indarbejder de ændrede FATF-anbefalinger og lægger op til et
mere fleksibelt risikobaseret system for bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-
12/12
nansiering. Forslagene understøtter således de bestræbelser, der er påbe-
gyndt i Danmark.
For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser, er det regeringens op-
fattelse, at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre admini-
strative sanktioner i relation til lovovertrædelser, for hvilke man kan blive
idømt strafferetlige sanktioner i henhold til medlemsstaternes nationale lov-
givning. Regeringen vil derfor – som i forbindelse med forhandlingerne af
MAR (forordning om insiderhandel og kursmanipulation (KOM(2011)651))
og CRD IV (kapitalkravsdirektivet (KOM(2011)453)) – lægge vægt på valg-
frihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner. Såfremt en med-
lemsstat vælger strafferetlige sanktioner, er det regeringens opfattelse, at direk-
tivets bestemmelser vedrørende niveauet af de administrative sanktioner ikke
har betydning for karakteren eller niveauet af medlemsstaternes strafferetlige
sanktioner.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EUK 9. april 2013
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Europa-Kommissionens forslag til direktiv om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning
af penge og finansiering af terrorisme samt forslag til forordning om
oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervs- og
Vækstministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. Europa – Kommissio-
nens fjerde revision af direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering
af terrorisme (Hvidvaskdirektivet - KOM(2013)45/3), samt forslag til
forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
(KOM(2013)44/2).
Nicolai Wammen
Europaudvalget, Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0045 Bilag 1, KOM (2013) 0044 Bilag 1
Offentligt