B 37 - svar på spm. 3 om, hvordan ministeren mener, at grundlovens bestemmelser om f.eks. forsamlingsfrihed umuliggør at stramme rockerloven, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om en rocker- og bandepakke (B 37), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar 2014. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Lise Bitsch
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 19. marts 2014
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: David Neutzsky-Wulff
Sagsnr.: 2014-0038-0020
Dok.: 1055872
Retsudvalget 2013-14
B 37 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om en rocker- og bandepakke (B 37):
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren mener, at
grundlovens bestemmelser om f.eks. forsamlingsfrihed umu-
liggør at stramme rockerloven.”
Svar:
1. Efter rockerloven, jf. lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod
ophold i bestemte ejendomme, som ændret ved lov nr. 406 af 26. juni
1998, skal følgende betingelser være opfyldt for, at politiet kan forbyde en
person at opholde sig i en bestemt ejendom, f.eks. en rockerborg:
Ejendommen tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende
person tilhører eller har tilknytning til, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.
Den pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i
øvrigt skønnes at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for per-
soner, der bor eller befinder sig i nærheden af ejendommen, jf. § 1, stk. 1,
nr. 2.
Det angreb, der er risiko for, må antages at være led i et gensidigt opgør
mellem grupper af personer, hvor der på begge sider anvendes voldelige
midler, herunder skydevåben og sprængstoffer, jf. § 1, stk. 3.
2. Efter grundlovens § 79, 1. pkt., har borgerne ret til uden forudgående til-
ladelse at samle sig ubevæbnede. Højesteret har i en dom fra 1999, der
omhandlede rockerloven, (UfR 1999, side 1798 H) udtalt følgende om
grundlovens § 79:
”Denne bestemmelse om forsamlingsfrihed er ligesom be-
stemmelserne om ytringsfrihed i § 77 og foreningsfrihed i § 78
en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for et demokrati. Af
hensyn til muligheden for gennem forsamlinger at befordre
meningstilkendegivelser sikrer bestemmelsen, at forsamlinger
kan afholdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig myn-
dighed og ikke vilkårligt kan forbydes. Bestemmelsen hindrer
imidlertid ikke, at der ved lov fastsættes regler, som - uden at
være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser - be-
grænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af
andre væsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd.
Sådanne begrænsninger må dog ikke gå videre end, hvad der er
3
nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11.”
Ved dommen fandt Højesteret, at rockerloven ikke var i strid med grundlo-
vens § 79.
I præmisserne til dommen anførte Højesteret – efter at have henvist til, at
der efter loven gælder strenge betingelser for at nedlægge forbud – bl.a.
følgende:
”Lovens forbudsordning er begrundet i hensynet til beskyttelse
af omkringboende og forbipasserende. Den er ikke rettet mod
gruppens forsamling som sådan eller dens adgang til menings-
tilkendegivelse. En afskæring af vedkommende gruppe fra op-
hold på den pågældende ejendom medfører, at den bliver ueg-
net som angrebsmål. Lovens forbudsordning må derfor anses
for egnet til at opnå det formål, den forfølger. Ordningens be-
tydning for grupper, som gennem deltagelse i gensidigt væbnet
opgør selv har gjort sig til angrebsmål, er beskeden i forhold til
den tilstræbte beskyttelse af omkringboende og forbipasseren-
de, der uforskyldt udsættes for fare. Ved gruppernes fortsatte
tilstedeværelse på deres kendte tilholdssteder ville denne fare
for udenforstående kun kunne afværges effektivt ved en så om-
fattende politiindsats, at følgerne heraf ville være langt mere
indgribende.”
3. I forhold til grundloven er det nødvendigt at fastholde, at en regulering
af den karakter, der findes i rockerloven, kræver, at der foreligger tilstræk-
keligt konkrete og tungtvejende forhold, der kan gøre denne regulering på-
krævet. Dette er baggrunden for, at der i rockerloven er opstillet nogle
nærmere betingelser for anvendelse af lovens forbudsordning – betingel-
ser, der som anført ovenfor indgår i Højesterets argumentation for, at rock-
erloven ikke er grundlovsstridig (herunder betingelsen om, at gruppen
gennem deltagelse i gensidigt væbnet opgør selv har gjort sig til angrebs-
mål).
Der kan i øvrigt henvises til de tidligere besvarelser af spørgsmål nr. 2
vedrørende beslutningsforslag B 73 og spørgsmål nr. 924 (Alm. del) fra
Retsudvalget (begge fra folketingsåret 2012-13).