Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/10-08

26. september 2008
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008
a) Den økonomiske situation, herunder EMU@10
b) Situationen på de finansielle markeder og europæisk tilsyn
c) Udviklingen i olie- og råvarepriser
2. Finansielle tjenesteydelser
a) Solvens II
- Generel tilgang
KOM(2007) 0361, KOM(2008) 0119
b) Finansielle tjenesteydelser i detailleddet
- Rådskonklusioner
3. Skat
a) Bekæmpelse af momssvig
i) Svigsbekæmpelse
- Generel tilgang
KOM(2007) 0147
ii) EUROFISC
- Rådskonklusioner
KOM(2007) 0758
b) Nedsat moms
- Opfølgning på uformelt ECOFIN
side 2
side 3
side 10
Side 13
side 14
side 17
Offentligt
2894 - økofin - Bilag 1
Europaudvalget 2008
2
Dagsordenspunkt 1: Forberedelse af DER den 15.-16. oktober 2008
Kommer snarest.
3
Dagsordenspunkt 2a: Solvens II
Resumé
Kommissionen har udsendt forslag til direktiv vedrørende udøvelse af forsikringsvirksomhed. Et
centralt element i forslaget er indførelse af risikobaserede kapitalkrav. På rådsmødet forventes
formandskabet at søge politisk enighed om forslaget med henblik på forhandling med Europa-
Parlamentet og en vedtagelse i 1. læsning.
KOM(2007)361 + KOM(2008)119.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 10. juli 2007 udsendt et forslag til direktiv om adgang til
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Den 26. februar
2008 fremsatte Kommissionen revideret forslag med en række tekniske justerin-
ger.
På rådsmødet forventer formandskabet at søge politisk enighed om forslaget med
henblik på forhandling med Europa-Parlamentet og en vedtagelse i 1.læsning.
Forslaget består af en revision af de gældende regler for beregning af kapitalkrav i
forsikringsselskaber og af en sammenskrivning af 13 eksisterende direktiver om
skadesforsikring, livsforsikring, genforsikring, forsikringsgrupper og ophør af for-
sikringsvirksomhed.
Formålet med forslaget er, at:
• forbedre mulighederne for, at forsikringsselskaberne kan overholde de på-
tagne forpligtelser overfor forbrugerne
• understøtte den finansielle stabilitet i medlemslandene
• give forsikringsvirksomheder ensartede regler inden for det indre marked
• øge europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt.
Centrale elementer i forslaget er: risikobaserede kapitalkrav, gruppetilsyn og grup-
pestøtte, samt kapitaldækning af aktiekursrisici, jf. nedenfor.
Risikobaserede kapitalkrav
I de gældende direktiver afspejler kravet til forsikringsselskabernes kapital for-
trinsvis forretningsomfanget. Kommissionens forslag indebærer, at forsikringssel-
skabers kapitalkrav skal modsvare de risici, som selskabet er eksponeret overfor.
Et selskab, som er koncentreret om en bestemt branche, vil eksempelvis være
mere eksponeret, mens diversifikation mellem lande og/eller brancher vil føre til
lavere eksponering overfor risici. Det har betydning for den kapital, der skal være
tilgængelig for at kunne honorere forpligtelser overfor forbrugerne.
4
Forsikringsvirksomheden skal hensætte, så den kan imødekomme forsikringstage-
res og begunstigedes krav. Værdiansættelse af aktiver og passiver sker efter de
internationale regnskabsreglers definitionen på markedsværdi ("fair value").
Forsikringsvirksomheden skal investere efter et forsigtighedsprincip ("prudent
person" princip). Dette betyder, at forsikringsvirksomheder skal investere i akti-
ver, så forsikringstagernes interesser varetages bedst muligt, dvs. at der er tilstræk-
kelig sikkerhed for, at forsikringsselskabet kan honorere forsikringstagernes krav.
Virksomheden skal tillige udvise påpasselighed i forhold til finansielle risici, såsom
risici som følge af koncentration af investeringerne.
I forslaget lægges op til nye regler for den kvantitative beregning af henholdsvis
solvenskapitalkravet (SCR) og minimumskapitalkravet (MCR). Solvenskravet er
den kapitalgrænse, som udløser tilsynsreaktioner. Minimumskapitalkravet er den
grænse, som kræver øjeblikkelige indgreb fra tilsynsmyndigheden.
Efter direktivforslaget skal forsikringsvirksomhederne hvert år offentliggøre en
rapport om deres solvens og finansielle situation.
Solvenskravet skal beregnes mindst en gang hvert år. Når en virksomhed opfylder
solvenskravet, betyder det, at der er tilstrækkelig kapital til at kunne modstå bety-
delige kriser1
. Forsikringsvirksomheder kan bruge en standardformel til beregnin-
gen af SCR, eller de kan søge tilsynet om tilladelse til at bruge en specialdesignet
intern model. Det vil sige modeller, der tager højde for forholdene i de enkelte
selskaber, og er udarbejdet af selskabet selv. Tilsynet har beføjelser til at kræve fx
en genopretningsplan, hvis solvenskravet ikke opfyldes.
Hvis tilsynet efter tilsynsprocessen vurderer, at en forsikringsvirksomheds faktiske
risici ikke understøttes tilstrækkeligt i det beregnede kapitalkrav, kan tilsynet på-
lægge virksomheden et højere kapitalkrav.
Ledelsen i forsikringsvirksomheder har det fulde ansvar for, at virksomheden le-
ver op til kravene i Solvens II-direktivet. De skal efter forslaget have nedskrevne
retningslinjer for interne kontroller, intern revision, risikostyring og for evt. out-
sourcing. Forsikringsvirksomhederne skal foretage en egen risiko- og solvens-
vurdering, som tilsynet skal informeres om.
Gruppetilsyn
Kommissionen foreslår endvidere en ændring af de gældende regler om tilsyn med
grænseoverskridende forsikringskoncerner. Forslaget introducerer det såkaldte
"gruppetilsyn". For hver forsikringsgruppe vil en enkelt medlemsstats tilsyn blive
1 Kapitalkravet kan ikke fastlægges så alle kriser vil kunne modstås. Men det fastlægges til et niveau så betydelige sandsynli-
ge kriser vil kunne modstås. Rent teknisk gøres det ved at fastlægge en grænse for hvilke type kriser kapitalkravet skal
kunne modstå. Af sandsynlige kriser, accepteres kun at kriser - der på baggrund af matematiske modeller forventes hvert
200. år - ikke kan modstås med de fastlagte kapitalkrav.
5
udpeget som gruppetilsyn og få konkrete koordinations- og beslutningskompe-
tencer. Gruppetilsynet er som udgangspunkt dét tilsyn, som fører tilsyn med mo-
derselskabet i en forsikringskoncern.
Gruppetilsynet får efter forslaget hovedansvaret for de centrale dele af tilsynet
med gruppen: Gruppesolvens, transaktioner internt i gruppen, risiko-
koncentration, risikostyring og interne kontroller i gruppen. Gruppetilsynets op-
gaver skal udøves i tæt samarbejde med de lokale tilsynsmyndigheder, som har
tilsyn med de enkelte selskaber i gruppen.
For at sikre et effektivt gruppetilsyn indeholder forslaget regler om informations-
udveksling mellem tilsynsmyndighederne, der bl.a. forpligter tilsynsmyndigheder-
ne til at rådføre sig med hinanden forud for vigtige beslutninger.
Gruppestøtte
Kommissionen foreslår også, at et moderselskab skal kunne benytte overskydende
kapital (”gruppestøtte”) i koncernen, dvs. kapital ud over solvenskapitalkravet
samt evt. diversifikationseffekter (reduktion af risiciene bl.a. som følge af spred-
ning af forsikringerne på flere lande), som kapitalgrundlag i et datterselskab. På
baggrund af en juridisk erklæring fra moderselskaber skal gruppestøtten kunne
dække en del af et datterselskabs kapitalkrav. Koncernstøtten til et datterselskab
kan maksimalt være forskellen mellem minimumskapitalkravet og solvenskapital-
kravet. Hvis datterselskabet kommer i økonomiske problemer skal moderselska-
bet overføre gruppestøtten til datterselskabet i henhold til erklæringen.
Efter forslaget kan forsikringsgrupper søge om tilladelse til at bruge en intern mo-
del til beregning af gruppens samlede kapitalkrav samt til kapitalkravene i de en-
kelte selskaber i gruppen. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem gruppe-
tilsynet og de nationale tilsyn om en sådan ansøgning, er det gruppetilsynet, som
træffer den endelige afgørelse herom.
Formandskabets forslag
Det franske formandskab har fremsat forslag til kompromis, jf. nedenfor.
Gruppetilsyn og samarbejde mellem tilsyn
Formandskabet nedtoner gruppetilsynets rolle i forhold til Kommissionens udspil.
Formandskabet foreslår, at beslutninger om koncernforhold træffes i en såkaldt
samarbejdskomite, hvor alle koncernselskabernes tilsynsmyndigheder deltager.
Beslutningerne træffes som fælles beslutninger i enighed, og de skal efterfølgende
håndhæves af de deltagende myndigheder efter reglerne i det land, hvor myndig-
heden er beliggende. Hvis der ikke kan træffes en fælles beslutning eller, hvis mo-
derselskabets tilsynsmyndighed og tilsynsmyndigheden til et datterselskab ikke kan
blive enige, træffes afgørelser om oprettelse og betingelserne for medlemskab af
"gruppen" m.v. samt om interne forhold i gruppen af moderselskabets tilsyns-
6
myndighed. Det er fx godkendelse af interne modeller til beregning af kapitalkrav
for koncernen.
Formandskabet foreslår endvidere, at tilsynet med datterselskaber i en forsikrings-
koncern som udgangspunkt sker i et samarbejde mellem moderselskabets tilsyns-
myndighed og tilsynene i datterselskabernes hjemland.
Tilsynet i datterselskabets hjemlandfører tilsyn med datterselskabets solvens- og
minimumskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden i datterselskabets hjemland skal meddele moderselskabet og
tilsynet i dette land, hvis en kapitaltilførsel til et datterselskab er nødvendig og en
forudsætning for, at datterselskabet kan opretholde sin tilladelse til at drive virk-
somhed.
Det foreslås, at tilsynsmyndighedernes EU-samarbejdsorganisation - CEIOPS –
fungerer som mægler ved uenighed mellem to tilsynsmyndigheder.
Gruppestøtte
Formandskabet supplerer Kommissionens forslag med en overgangsordning i de
første fem år, hvor direktivet er i kraft. I denne periode, skal i hvert fald 35 % af
forskellen mellem solvenskravet og minimumskapitalkravet udgøres af egenkapi-
tal, dvs. at op til 65 % af forskellen mellem solvens- og minimumskapitalkravene
kan dækkes af gruppestøtte. Efter de fem år vil denne grænse bortfalde, således at
hele forskellen mellem de to kapitalkrav herefter vil kunne opfyldes med gruppe-
støtte, som foreslået af Kommissionen. Et selskab skal altid opfylde kravet om
minimumskapital.
Godkendt gruppestøtte vil kunne overføres til andre koncernselskaber uden mu-
lighed for udsættelse fra hverken direktion, bestyrelse, administrative eller retlige
myndigheder.
Hvis et datterselskab ikke overholder solvenskapitalkravet, skal der kunne overfø-
res midler fra andre selskaber, herunder fra datterselskaber, der ikke har medreg-
net gruppestøtten, hvis disse ligger over solvenskapitalkravet.
I en krisesituation, hvor koncernen ikke har tilstrækkelig egenkapitalmidler til at
opfylde minimumskapitalkravet i alle selskaberne, skal kapitalen fordeles mellem
moder- og datterselskaberne. Et selskab skal altid opfylde kravet om minimums-
kapital, og der kan derfor ikke flyttes kapital fra et selskab, der alene opfylder mi-
nimumskapitalkravet.
Kapitaldækning relateret til aktiekursrisici
I Kommissionens forslag beregnes kapitalkravet til forskellige aktiver efter samme
principper. Formandskabet foreslår en afvigelse herfra i forhold til aktier.
7
For at reducere konsekvenserne for kapitalkravet relateret til ændringer i aktiekur-
ser har Formandskabet foreslået, at en risikofaktor for aktier kan beregnes på to
måder:
(1) som en fast procentdel af aktieeksponeringen, dvs. en større aktieeksponering
alt andet lige øger kapitalkravet
(2) udfra forsikringsforpligtelsernes varighed, dvs. perioden fra den forsikrede
indskyder betaling til at selskabet skal udbetale forsikring, pension mv. Hypotesen
er, at hvis aktierne falder, så stiger de nok igen. Jo længere varighed på forpligti-
gelserne, jo mindre risiko – efter denne hypotese – er der ved at eje aktier, og
dermed kan kapitalkrav alt andet lige reduceres.
Begge metoder kan samtidig kombineres med en udjævningsmekanisme over kon-
junkturforløb, som skal reducere virkningerne af udsving i aktiekurserne særligt
ved fald i aktiekurserne (den såkaldte procykliske effekt) på kapitalkravet.
Særlige bonushensættelser
Formandskabet har foreslået, at betingelserne for medtagelse af forsikringstager-
nes andel af opsparet overskud ved solvensberegningen (særlige bonushensættel-
ser) skærpes i forhold til de nuværende regler. De særlige bonushensættelser vil
ikke kunne indgå som gruppestøtte eller som grundlag for grænseoverskridende
virksomhed, men vil kunne indgå i et datterselskabs egenkapital. Det er en be-
grænsning, som Kommissionens forslag ikke indeholder. Særlige bonushensættel-
ser er tilladt og benyttes i Danmark til opfyldelse af krav til særlig god kapital.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55. Forslaget skal ved-
tages efter den fælles beslutningstagning i Traktatens artikel 251.
Nærhedsprincippet
Direktivforslagets formål er bl.a. at give forsikringsvirksomheder ensartede regler
inden for det indre marked. Kommissionen anfører, at formålet med direktivfor-
slaget bedst kan opnås ved at regulere på fællesskabsplan.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets økonomiudvalg planlægger at stemme om forslaget den 7.
oktober 2008. Europa-Parlamentet forventer at afgive udtalelse om forslaget i
december 2008.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gældende dansk ret findes i lov om finansiel virksomhed med tilhørende be-
kendtgørelser, særligt bekendtgørelserne om solvens og driftsplaner og om finan-
sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Direktivet
8
er et rammedirektiv, og derfor kendes alle lovgivningsmæssige konsekvenser ikke,
før gennemførelsesforanstaltningerne er endelig fastlagt.
Statsfinansielle konsekvenser
Ved en vedtagelse af SOLVENS II-forslaget forventes øgede offentlige udgifter til
nye medarbejdere i Finanstilsynet i forbindelse med gennemførelsen. Finanstilsynet
vil blandt andet fremover skulle godkende virksomhedernes meget omfattende in-
terne modeller for beregning af solvensbehov. Finanstilsynets udgifter finansieres
ved afgifter pålagt de finansielle virksomheder under tilsyn og de øgede udgifter vil
derfor modsvares af øgede indtægter på finansloven.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De risikobaserede kapitalkrav, der lægges op til i Solvens II forslaget, vil fremme
effektiv risikostyring og sund diversifikation af risici i forsikringsbranchen og dermed
sikre en bedre kapitalallokering til gavn for samfundet som helhed. Det vil samtidig
kunne øge forbrugere og virksomheders sikkerhed for deres tilgodehavender og
dermed øge tilliden til branchen.
I Danmark er der allerede taget skridt i retning af risikobaserede kapitalkrav. Dele af
den forventede effekt af risikobaserede kapitalkrav er derfor allerede opnået i Dan-
mark. På kort sigt vil de nye regler medføre implementeringsomkostninger for bran-
chen.
Da der er tale om et rammedirektiv kan størrelsesordenen af de samfundsmæssige
konsekvenser først fastlægges, når detaljerne i reguleringen bliver fastlagt i udfylden-
de forordninger.
På længere sigt vil harmonisering af regler på EU-niveau endvidere kunne øge den
grænseoverskridende integration og konkurrencen i sektoren til gavn for borgerne
i EU.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor samt
til en række organisationer, hvis medlemmer forventes berørt af forslaget. Fristen
for indgivelse af kommentarer var onsdag den 22. august 2007. Der er tale om et
omfangsrigt direktiv, hvor det ikke var muligt for alle medlemmer af specialudval-
get at forholde sig til alle dele af direktivet og konsekvenserne for dansk regulering
endnu. Høringssvarene skal ses i lyset heraf.
Følgende organisationer og myndigheder er hørt: Advokatrådet, Amtsrådsfor-
eningen, Sammenslutningen Danske Andelskassen, Beskæftigelsesministeriet,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Aktionærforening, Danske For-
sikringsfunktionærers Landsforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Dansk
Handel og Service, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, EU-repræsentationen, Finans-
forbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
9
Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen Statsautoriserede Revisorer, For-
sikring og Pension, Forsikringsmæglernes brancheforening, Fødevareministeriet,
Hovedorganisation for Offentlige og Privat Ansatte, Håndværksrådet, Indenrigs-
ministeriet, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Lands-
forening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Fondsbørs, Landbrugsrådet, Ny-
kredit, Realkreditrådet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet,
Videnskabsministeriet, Værdipapircentralen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Høringssvarene er beskrevet i den kommenterede dagsorden oversendt forud for
ECOFIN den 2. juni 2008.
Forslaget har senest været drøftet på et møde den 5. september 2008 i EU-
Specialudvalget for den finansielle sektor. På mødet var der tilslutning til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 14.
september 2007. Forslaget blev forelagt til orientering den 30. november 2007
forud for rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2007 i forbindelse med frem-
læggelsen af en fremskridtsrapport. Der er fremsendt grundnotat om det ændrede
forslag til Folketingets Europaudvalg den 28. april 2008. Forslaget blev forelagt til
orientering den 30. maj 2008 forud for ECOFIN-mødet den 3. juni 2008, hvor
der blev fremlagt en fremskridtsrapport om forslaget.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens udspil.
Særlige bonushensættelser er tilladt i Danmark og benyttes til opfyldelse af kapi-
talkrav. Regeringen lægger vægt på, at denne mulighed også vil eksistere fremover.
Beregningen af solvenskravet skal i overensstemmelse med formålet med direkti-
vet ske på en måde, så det afspejler forsikringsvirksomhederne reelle risici, herun-
der investeringsrisici. Der skal være en tilstrækkelig grad af offentlighed om sol-
vensbehovet for selskaberne.
Tilsynsmyndighederne får gode muligheder for at føre et effektivt tilsyn med for-
sikringsselskaber, der er datterselskaber i forsikringskoncerner, herunder at hånd-
tere nedbrudssituationer for forsikringsvirksomheder omfattet af gruppestøtte.
Andre landes holdning
De andre lande støtter generelt principperne i forslaget om et risikobaseret tilsyn.
Der forhandles fortsat om fordeling af opgaver i forbindelse med tilsyn af forsik-
ringskoncerner, omfanget af gruppestøtte, særlige bonushensættelser og kapital-
dækning af aktiekursrisiko.
10
Dagsordenspunkt 2b: Finansielle tjenesteydelser i detailleddet
Resumé
Den europæiske banksektor (EBIC) har udviklet et sæt fælles regler om bankskifte (Common
Principles For Bank Accounts Switching), som går ud på, at forbrugerne skal kunne skifte
bank både nemt og billigt.
Der er endnu ikke taget endelig stilling til om sagen skal drøftes på det kommende ECOFIN.
Hvis det kommer på dagsordenen forventes en drøftelse af rådskonklusioner, der hilser initiativet
velkommen. Udkast til rådskonklusioner foreligger endnu ikke.
Baggrund og indhold
Kommissionen har i en grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet
(KOM 2007 226) peget på, at finansielle tjenesteydelser er en essentiel del af alle
EU borgeres hverdag og Kommissionen har i en meddelelse om det indre marked
for Europa (KOM 2007 724) understreget vigtigheden af at fokusere på områder,
der berører forbrugerne i deres hverdag. I et arbejdsdokument (SEC 2007 1520),
der er vedlagt meddelelsen redegør Kommissionen for en række initiativer, der
skal fremme konkurrencen og understøtte forbrugerens muligheder for at træffe
beslutninger i henhold til egne præferencer.
En ekspertgruppe for kundemobilitet bestående af deltagere fra forbrugerorgani-
sationer, banksektoren og højere læreanstalter har arbejdet med at identificere
potentielle barrierer for kundemobilitet og har i 2006 udsendt en rapport til
Kommissionen med 26 anbefalinger, herunder at det skal være nemmere for kun-
der at skifte pengeinstitut. Kommissionen har på denne baggrund i vinteren
2007/08 bedt den europæiske banksektor (EBIC) om inden medio 2008 at udar-
bejde retningslinjer (Code of Conduct) i forbindelse med bankskifte.
Kommissionen udarbejdede i juni 2008 et udkast til forordning om "Payment
Account Switching” for at lægge pres på den europæiske bankindustri.. EBIC har
siden afleveret et sæt fælles regler om bankskifte til Kommissionen.
Det centrale i forslaget er, at pengeinstitutter skal udlevere klar og fuldstændig
information til de kunder, der ønsker at skifte bankkonto. Den "gamle" og "nye"
bank giver kunden en informationsguide om, hvordan man skifter bank, og den
nye bank åbner en konto for kunden og hjælper kunden med at udføre transakti-
onen m.m. Den gamle bank vil, når alt er overført til den nye bank, lukke den
gamle konto og vil ikke opkræve nogen gebyrer for det udleverede informations-
materiale. Hvis der opkræves gebyrer i øvrigt skal de stå i rimeligt forhold til det
arbejde, der er udført.
Alle pengeinstitutter i EU forpligter sig til at indføre disse regler senest 1. novem-
ber 2009. Virkningerne af aftalen skal vurderes, når aftalen var været i kraft 1 år.
11
Hvis punktet kommer på dagsordenen på det kommende ECOFIN forventes en
vedtagelse af rådskonklusioner, der velkommer initiativet. Udkast til rådskonklusi-
oner foreligger endnu ikke.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant. Der forventes rådskonklusioner om en aftale, som den europæiske
bankindustri indgår på opfordring fra Kommissionen.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der forventes rådskonklusioner vedrørende det private initiativ. Europa-Parlamentet
har mulighed for at afgive en udtalelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
I Danmark findes der ingen regler om bankskift. Penge- og realkreditinstitutter er
forpligtet til at følge reglerne i bekendtgørelsen om god skik i finansielle virksom-
heder, der forpligter dem til at behandle kunderne redeligt og loyalt.
Finansrådet har tidligere meddelt pengeinstitutterne, at det vil være uforeneligt
med god pengeinstitutpraksis at sinke ekspeditionen af en kundes anmodning om
at pengeinstituttet overfører (flytter) konti mv. til et andet pengeinstitut. Finansrå-
det har også meddelt pengeinstitutterne, at man ikke bør beregne sig flyttegebyrer,
som står i misforhold til omkostningerne ved at overføre konti til andre pengein-
stitutter, og som derved får karakter af "stavnsbinding". Dette betyder ikke, at
pengeinstitutters arbejde med at overføre konti skal være gratis, men det bevirker
at gebyret herfor skal stå i rimeligt forhold til pengeinstituttets udgifter derved.
Det bemærkes, at kunder i danske banker i mange tilfælde selv vil kunne udføre
arbejdet med at flytte konti og dermed helt undgå gebyrer.
Statsfinansielle konsekvenser
De fælles retningslinier har ikke statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
I Danmark er det allerede forholdsvis nemt og billigt for kunder at flytte bank,
hvilket er en væsentlig forudsætning for at kunderne frit har mulighed for at vælge
bank. Forslaget forventes ikke at få væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-
ser.
Høring
Et tidligere udkast til en forordning om skift af bankkonto har været i høring.
Finansrådet har den 26. juni 2008 oplyst, at man fandt det uhensigtsmæssigt, at
Kommissionen laver udkast til forslag til forordning, når European Banking Indu-
12
stry Committee (EBIC) arbejder på et forslag til fælles EU-retningslinjer for nati-
onale bankskift, inden den af Kommissionens fastsatte frist for EBICs forslag var
udløbet. Finansrådet fandt, at hjemlen gav anledning til problemer, idet den om-
handler etablering af det indre marked, og forslaget til forordningen omfatter na-
tionale bankskift, der næppe kan siges at ville fremme det indre marked.
Forbrugerrådet har den 25. juni 2008 meddelt, at Kommissionens udkast til for-
slag til forordning anses for en forbedring af forbrugerbeskyttelsen, som vil virke
fremmende for kundemobiliteten - også i Danmark. Det var Forbrugerrådets
vurdering, at denne forordning vil gøre det mere trygt at skifte bank, idet ansvaret
for eventuelle fejl ligger hos banken, og fordi forbrugeren er sikret mod at skulle
afholde en udgift i forbindelse med sådanne fejl i processen. Det var efter Forbru-
gerrådets opfattelse et fremskridt, der ville give klarhed over, hvem der gør hvad
og hvornår i forbindelse med bankskiftsprocessen.
De fælles retningslinjer har ikke været i høring i Finansrådet og i Forbrugerrådet.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grundnotat
om grønbogen om finansielle tjenesteydelser er oversendt i juni 2007.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter, at den europæiske bankindustri udsteder retningslinier om bank-
skift, som gælder hele Europa.
Andre landes holdninger
De øvrige medlemslandes holdninger kendes ikke.
13
Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig:
i) Svigsbekæmpelse
Kommer snarest.
14
Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig:
ii) EUROFISC
Resumé
Formandskabet ventes at fremlægge udkast til rådskonklusioner vedrørende godkendelse af ret-
ningslinjer for Eurofisc - en ordning for samarbejde mellem alle medlemslande om hurtig udveks-
ling af informationer med henblik på bekæmpelse af momssvig.
Baggrund
I Meddelelsen af 23. november 2007, KOM(2007)758 endelig, præsenterede
Kommissionen en række praktiske idéer til at effektivisere bekæmpelsen af moms-
svig, og opfordrede samtidig Rådet til at give politisk vejledning til det videre ar-
bejde i ad hoc-gruppen om en fælles anti-momssvig-strategi.
Kommissionen gjorde opmærksom på, at hurtig informationsudveksling mellem
medlemslande om svigstilfælde og svigagtige personer udgør et betydningsfuldt
redskab i bekæmpelsen af momssvig. Kommissionen henviste til, at hurtig infor-
mationsudveksling er en del af det uformelle EUROCANET-samarbejde hvori en
tredjedel af medlemslandene deltager. Kommissionen overvejede derfor etablerin-
gen af en uformel struktur bestående af embedsmænd fra medlemslandenes skat-
temyndigheder mhp. informationsudveksling.
Ved mødet den 4. december 2007 noterede Rådet sig Kommissionens Meddelelse
og opfordrede Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at forbedre medlems-
landenes håndtering af det fælles momssystem. På den baggrund overvejede ek-
spertgruppen inden for anti-momssvig-strategi at etablere projektet ”Eurofisc”
med det formål at forbedre medlemslandenes administrative samarbejde.
Ved Rådets møde den 14. maj 2008 udtalte Kommissionen, at den i november
2008 vil fremsætte et forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003
af 7. oktober 2003 om medlemslandenes administrative samarbejde om moms,
idet ændringsforslaget vil indeholde bestemmelser, således at Eurofisc kan komme
til at fungere på ordentlig vis. Kommissionen har indledningsvis gennemført en
juridisk analyse af de nødvendige ændringer.
Indhold
En række medlemslande, herunder Danmark, har indledt et uformelt samarbejde
om hurtig udveksling af oplysninger til bekæmpelse af momskarruselsvig. Det
gælder f.eks. oplysninger til at identificere personer og virksomheder, der evt. gen-
tagne gange under forskelligt navn indgår i momskarruseller og således lukker en
virksomhed, inden der er afregnet moms med skattemyndighederne. Det gælder
også oplysninger til at afdække nye virksomhedskonstruktioner, som har til hen-
sigt at begå bedrageri.
”EUROCANET” indeholder forskellige elementer af ”early warning” og fælles
risikoanalyse, der kan identificere potentielle risici for svindel. Samarbejdet bygger
på en centraliseret model og er organiseret ved, at de deltagende medlemslande
15
sender oplysningerne til Belgien, der samler og videregiver oplysningerne til de
øvrige deltagende lande.
Det er almindeligt anerkendt, at EUROCANET-samarbejdet har haft en positiv
effekt på det administrative samarbejde til bekæmpelse af momskarruselsvig for de
deltagende medlemslande. Derfor har der været en interesse for at finde en fælles
ordning for svigsbekæmpelse, som alle medlemslande vil kunne deltage i, uden at
effektiviteten og hurtigheden i EUROCANET-arrangementet sættes over styr.
Denne ordning kaldes ”EUROFISC”.
På embedsmandsplan er der opnået enighed om følgende retningslinjer:
• Eurofisc skal være et decentralt netværk for udveksling af informationer mel-
lem medlemslandene om momssvig, idet enhver af Eurofisc’s opgaver skal
være koordineret.
• Eurofisc skal respektere fire grundlæggende principper:
1. Frivilligt for hvert enkelt medlemsland at deltage i de enkelte opgaver
inden for netværket,
2. aktiv deltagelse i informationsudveksling,
3. datasikkerhed ved informationsudveksling, og
4. ingen yderligere byrder for virksomhederne.
• Eurofisc’s funktion bliver organiseret ved aftale mellem de deltagende med-
lemslande og med Kommissionens bistand. Dens opgaver bliver udført af
embedsmænd, der er eksperter i skatte- og momssvig, og som er udsendt af
medlemslandene. Deres arbejde bliver ledet af koordinatorer, udpeget af em-
bedsmændene selv. Eurofisc’s aktiviteter vil regelmæssigt blive evalueret af
medlemslandene.
• Eurofisc’s opgaver vil i første omgang angå etableringen af et tværnationalt
instrument til early warning med henblik på bekæmpelse af momssvig samt
koordination af medlemslandenes informationsudveksling og arbejde på bag-
grund af den modtagne early warning.
Formandskabet ventes at fremlægge udkast til rådskonklusioner vedrørende god-
kendelse af retningslinjerne for Eurofisc. Endvidere ventes rådskonklusionerne at
notere sig, at Kommissionen i efteråret 2008 fremsætter et forslag til ændring af
forordning 1798/2003 om medlemslandenes administrative samarbejde om
moms. Kommissionen opfordres til i dette ændringsforslag at medtage bestem-
melser, således at Eurofisc kan etableres snarest muligt i overensstemmelse med
de vedtagne retningslinjer. Endelig ventes rådskonklusionerne at notere sig, at
Kommissionen undersøger mulighederne for, at medlemslandene vil overlade
yderligere opgaver til Eurofisc.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant idet samarbejdet foregår på grundlag af aftaler mellem landene.
16
Nærhedsprincip
Ikke relevant
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Eurofisc har ingen direkte statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekven-
ser. Etableringen af Eurofisc ventes imidlertid at effektivisere den samlede indsats
for bekæmpelse af momssvig og derved modvirke en udhuling af momsprovenu-
et. En egentlig positiv provenuvirkning kan dog ikke estimeres på nuværende
tidspunkt.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Retningslinjerne for Eurofisc har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget,
men udvalget er tidligere blevet orienteret om forskellige tiltag til bekæmpelse af
momssvig på fællesskabsniveau, senest forud for rådsmødet (ECOFIN) den 14.
maj 2008.
Holdning
Regeringens holdning
Fra dansk side kan man støtte udkastet til rådskonklusioner.
Andre landes holdninger
Samtlige medlemslande ventes at kunne tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.
17
Dagsordenspunkt 3b: Nedsat moms
Resumé
Der ventes en opfølgning af den generelle drøftelse på uformelt ECOFIN i september 2008 af
nedsat moms, herunder på baggrund af et forventet notat fra Kommissionen vedrørende medlems-
landenes vurdering af fordele og ulemper ved nedsat moms samt beregninger af budgetmæssige
konsekvenser ved Kommissionens forslag om nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydel-
ser.
Baggrund
ECOFIN har gennem længere tid drøftet nedsat moms uden at kunne nå til enig-
hed. Sagen er kontroversiel og præget af vidt forskellige syn på og vurdering af,
hvilken rolle nedsatte momssatser skal og kan spille i den økonomiske politik.
Der eksisterer i dag mange forskellige ordninger og særordninger vedrørende ned-
sat moms, herunder permanente særordninger for de ”gamle” medlemslande og
midlertidige særordninger for de ”nye” medlemslande (se oversigt i anneks). Alle
disse ordninger indebærer, at regimet for nedsatte momssatser er uigennemsigtigt,
ulogisk og forskelsbehandlende.
Kommissionen fremlagde i juli 2007 en Meddelelse med et oplæg om generelle
principper for et nyt regime for momssatser, der skal træde i kraft den 1. januar
2011. Udgangspunktet for Kommissionen er, reglerne i dag ikke er rationelt base-
ret eller logisk opbygget, og at der i fremtiden bør gælde samme muligheder for
alle lande for at anvende nedsatte satser.
Kommissionen skitserede i Meddelelsen en satsstruktur for et fremtidigt regime
med én normalsats og to nedsatte satser. Den ene nedsatte sats - med niveau f.eks.
mellem 0 og 5 pct. - skal angå varer og ydelser, der definerer basale forbrugsvarer,
f.eks. fødevarer. Den anden nedsatte sats - med niveau f.eks. mellem 10 og 12 pct.
- skal angå andre formål, f.eks. inden for kultur- og uddannelsesområdet, offentlig
transport, beskæftigelse, energi og miljø m.v.
Der var senest en generel (uformel) frokostdrøftelse på ECOFIN i maj 2008, der
imidlertid ikke bragte sagen videre.
På mødet i december 2007 forlængede ECOFIN nogle af de ”nye” medlemslan-
des undtagelser fra momsdirektivets regler om nedsatte momssatser frem til den
31.12.2010, jf. tabel 4. ECOFIN noterede samtidig, at Kommissionen i 2008 ville
fremsætte et forslag vedrørende nedsat moms, særligt på lokale ydelser og herun-
der restaurantydelser.
Kommissionen fremlagde i juli 2008 et direktivforslag til ændring af direktiv
2006/112/EC om nedsat moms. Forslaget gør bl.a. ”forsøgsordningen” vedrø-
rende nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser (anneks IV) permanent ved
dens udløb d. 31. december 2010, og samtidig udvides listen af arbejdskraftinten-
18
sive ydelser omfattet af direktivet. Desuden bliver det muligt for alle medlemslan-
de at anvende nedsat moms på restaurantydelser.
På uformelt møde i september 2008 drøftede ECOFIN de generelle aspekter af
nedsat moms.
Indhold
Drøftelsen ventes at følge op på den generelle drøftelse på uformelt ECOFIN i
september 2008 om hensigtsmæssigheden, effekterne og principperne for anven-
delsen af nedsat moms som redskab til at nå sektorpolitiske mål, herunder på bag-
grund af et forventet notat fra Kommissionens papir vedrørende medlemslande-
nes vurdering af fordele og ulemper ved nedsat moms samt beregninger af bud-
getmæssige konsekvenser ved Kommissionens forslag om nedsat moms på ar-
bejdskraftintensive tjenesteydelser.
Copenhagen Economics rapporten om virkningen af nedsat moms
En uafhængig økonomisk tænketank, Copenhagen Economics, udarbejdede i
2007 på opdrag af Kommissionen en rapport, der analyserer virkningen af nedsat
moms. Rapporten konkluderer bl.a., at én momssats i hvert enkelt medlemsland
er det bedste valg ud fra et rent økonomisk synspunkt. Rapporten anbefaler, at
landene i hvert enkelt tilfælde nøje overvejer, om andre redskaber end nedsat
moms med fordel kan tages i brug for at nå et givent politisk mål.
Rapporten nævner, at nedsatte momssatser for lokale ydelser generelt næppe for-
vrider det Indre Marked. I denne sammenhæng nævner rapporten, at der kan være
fordele ved nedsat moms i omhyggeligt udvalgte sektorer afhængig af marginal-
skattesatser og normalsatsen for moms i det pågældende land (fokus er her på
nedsat moms som incitament til, at forbrugerne bruger mindre tid på gør-det-selv-
aktiviteter og mere tid på deres normale job). Rapporten påpeger imidlertid også,
at nedsatte momssatser medfører store administrative omkostninger for både
virksomheder og skattemyndigheder.
Kommissionen fremhæver generelt en række mulige effekter af nedsat moms,
herunder lavere forbrugerpriser, øget beskæftigelse samt fremme af varer og tjene-
steydelser af særlig karakter. Kommissionen vurderer, at der er med hensyn til
lokale arbejdskraftintensive tjenesteydelser ikke er nogen større forvridende effek-
ter på det Indre Marked.
Selvom nogle lokale arbejdskraftintensive tjenesteydelser, f.eks. vinduespudsning,
pleje i hjemmet og frisørydelser, ikke umiddelbart anses for f.eks. at kunne forvri-
de det Indre Marked, er der fortsat en lang række gyldige argumenter imod den
generelle anvendelse af nedsat moms på varer og tjenesteydelser, herunder øgede
administrative byrder, tab af skatteprovenu, der skal kompenseres af andre poten-
tielt mere forvridende skatter, samt forvridning af det Indre Markeds funktion.
Dertil kommer at effekterne, som Kommissionen fremhæver, er yderst tvivlsom-
me og i heldigste fald er af marginal karakter.
19
Kommissionens forslag om nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser
Kommissionens forslag om nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser
ventes ikke drøftet på det kommende ECOFIN, men den generelle drøftelse af
nedsat moms vil eventuelt blive suppleret af beregningerne af de budgetmæssige
konsekvenser ved anvendelsen af nedsat moms på en række tjenesteydelser.
Kommissionen har desuden annonceret, at den i løbet af 2. halvår 2008 vil frem-
lægge et forslag om nedsat moms på energibesparende produkter. Baggrunden er
inddragelsen af et fransk-britisk forslag i DER-konklusionerne fra marts 2008.
Copenhagen Economics er i øjeblikket ved at udarbejde en rapport om forslaget.
Der ventes ikke at blive draget rådskonklusioner på mødet.
Retsgrundlag
Ikke relevant
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ikke relevant
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
Høring
Ikke relevant
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Nedsat moms har tidligere været forelagt udvalget til orientering den 30. novem-
ber 2007 forud for ECOFIN den 4. december 2007.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen er imod anvendelsen af nedsat moms. Det skyldes, at de effekter man
typisk ønsker at opnå gennem anvendelsen af nedsatte momssatser (f.eks. højere
beskæftigelse og socialpolitiske mål) enten ikke er til stede eller kan opnås mere
effektivt med andre midler.
20
Dertil kommer, at:
• Nedsat moms giver store provenutab, der skal kompenseres af andre po-
tentielt mere forvridende skatter.
• Nedsat moms øger erhvervslivets administrative byrder.
• Nedsat moms medfører ikke nødvendigvis lavere priser, men kan i stedet
føre til højere avance.
• Den samlede beskæftigelse i et samfund afhænger af strukturerne på ar-
bejdsmarkedet og nedsat moms i én sektor vil muligvis øge beskæftigelsen
der, men tilsvarende mindske beskæftigelsen i en anden sektor.
• I forhold til ”lokale ydelser” kan nedsat moms på disse ydelser skabe
grænsehandel - f.eks. service på biler og både - prisniveauet på f.eks. re-
stauranter og hoteller kan også være afgørende for valg af feriested.
• Anvender ét land nedsat moms på en ydelse, der kan grænsehandles, vil
der skabes et pres for nedsat moms i ”nabolandet”.
• Nedsat moms på f.eks. reparationsydelser kan medføre, at efterspørgslen
efter nye varer falder. Nedsætter ét land moms på reparation af boliger,
kan det medføre fald i efterspørgslen af byggematerialer i et andet land og
derved påvirke det Indre Markeds funktion.
Konkrete forslag om nedsatte momssatser bør først drøftes efter, at ECOFIN har
opnået enighed om principperne for det fremtidige regime for nedsat moms. Re-
geringen vil således ikke medvirke til isolerede løsninger, der udvider anvendelses-
området for nedsat moms. Derudover bør drøftelsen knyttes til skadevirkninger
på det Indre Marked, effektivitet ift. fremme af sektorpolitiske mål, samt budget-
mæssige konsekvenser.
Andre medlemslandes holdninger
Der ventes at være en række forskellige holdninger til spørgsmålet. Nogle lande støt-
ter generelt anvendelse af nedsatte momssatser, mens andre indtager en skeptisk
holdning.
21
Bilag
Oversigt over anvendelse af nedsat moms (der tages forbehold for, at oversigten
ikke nødvendigvis er fuldstændig).
Tabel 1
Anneks III i 6. momsdirektiv. Landene kan maksimalt vælge to forskellige niveauer af
nedsatte momssatser og den laveste må ikke være mindre end 5 pct.
Kategori Vare/ydelse
1.
Levnedsmidler og foder (herunder drikkevarer bortset fra alkoholholdige drikkeva-
rer); levende dyr, frø, planter og ingredienser, der normalt er bestemt til anvendel-
se ved tilberedning af levnedsmidler eller foder; produkter, der normalt er bestemt
til at anvendes som supplement til eller i stedet for levnedsmidler og foder
2. Vandforsyning
3.
Farmaceutiske produkter, som normalt anvendes til sundhedspleje, sygdomsfore-
byggelse og medicinsk og veterinærmedicinsk behandling, herunder svanger-
skabsforebyggende produkter og hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder
4.
Medicinsk udstyr, hjælpemidler og andre apparater, der normalt anvendes til at
mindske eller behandle handicaps, udelukkende til handicappedes personlige
brug, herunder også reparation af sådanne varer samt børnesæder til biler
5. Befordring af personer og disses bagage
6.
Levering af bøger, herunder udlån på biblioteker (herunder brochurer, foldere og
lignende tryksager, billedbøger, tegne- eller malebøger til børn, trykt eller hånd-
skreven musik, geografiske og hydrografiske kort eller tilsvarende), aviser og
tidsskrifter, bortset fra materiale, der udelukkende eller hovedsagelig er reklame
7.
Entré til forestillinger, teatre, cirkus, messer, forlystelsesparker, koncerter, museer,
zoologiske haver, biografer, udstillinger og lignende kulturelle begivenheder og
etablissementer
8. Radio- og TV-modtagelse
9. Tjenester ydet af eller honorarer til forfattere, komponister og udøvende kunstnere
10.
Boligbyggeri samt levering, renovering og ombygning af boliger som led i en soci-
alpolitik
11.
Levering af varer og ydelser, der normalt er bestemt til anvendelse i landbrugs-
produktionen, bortset fra kapitalgoder såsom maskiner og bygninger
12.
Ophold på hoteller og lignende etablissementer, herunder ferieophold og udlejning
af pladser på campingpladser og pladser til beboelsesvogne
13. Entré til sportsbegivenheder
14. Adgang til brug af sportsfaciliteter
15.
Levering af varer og ydelser fra velgørende organisationer, der af medlemsstater-
ne er anerkendt som sådanne, og som arbejder med sigte på velfærd og social
sikring, medmindre disse leveringer er fritaget i henhold til artikel 13
16.
Begravelsesvirksomhed og ligbrænding samt levering af goder i forbindelse her-
med
17.
Lægebehandling, tandlægebehandling og termoterapi, medmindre disse tjeneste-
ydelser er fritaget i henhold til artikel 13
18.
Ydelser i forbindelse med renholdelse af gader og renovation samt behandling af
affald, som ikke ydes af organer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5
22
Tabel 2
Anneks IV til 6. momsdirektiv: midlertidige ordninger frem til
31.12.2010 med nedsat moms ned til 5 pct. på en række arbejdskraft-
intensive tjenesteydelser
Kategori - ydelse
1. Småreparationer af
- cykler
- sko og lædervarer
- beklædningsgenstande og linned
2. Reparation og renovering af private boliger
3. Vinduespudsning
4. Pleje i hjemmet
5. Frisørydelser
Tabel 3
Særordninger for de ”gamle” medlemslande (permanente)
Vare/ydelse Momssats Land
A. ”Parkeringssatser”
Kul, koks og dæk 12 pct. Belgien
Energi til belysning og opvarmning, maskiner og udstyr til
anvendelse ved opførelse og vedligeholdelse af fast ejen-
dom, reparation og vedligeholdelse af visse former for
maskiner og udstyr, ydelser vedrørende pleje af det men-
neskelige legeme, visse ydelser til turister, fotografers
ydelser, jockey-ydelser samt kunstværker og antikviteter
13,5 pct. Irland
Visse brændselsprodukter, herunder olie, træ og blyfri
benzin, reklamer, kataloger samt turistbrochurer, rejsebu-
reauvirksomhed, reklamebureauvirksomhed o. lign., liberale
erhverv, finans- og opsparingsforvaltning, varer til vask og
rengøring, tobak og visse vine
12 pct. Luxembourg
Vin leveret i produktionsleddet 12 pct. Østrig
B. ”Super nedsatte satser”
Sodavand, børnetøj og -sko 3 pct. Luxembourg
Bøger, aviser, tidsskrifter og entre til kulturelle tjenester og
shows (biograf, teater, sport m.v.)
4 pct. Grækenland
Medicin, aviser og tidsskrifter samt radio- og TV-licens 2,1 pct. Frankrig
Fødevarer, levering af nye bygninger, arbejdsydelser ved-
rørende nybyggeri samt renovering og vedligeholdelse af
bygninger
4,3 pct. Irland
Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskrifter, radio- og TV-
licens, levering af nye bygninger, arbejdsydelser vedrøren-
de nybyggeri samt renovering og vedligeholdelse af byg-
ninger, medicinsk udstyr, visse tjenester på det sociale
4 pct. Italien
23
område samt visse kunstgødningsprodukter
Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskrifter, hoteller,
spildevandsrensning, persontransport, levering af nye byg-
ninger til boligformål, arbejdsydelser vedrørende nybyggeri
til boligformål samt renovering og vedligeholdelse af boli-
ger, og rå uld
3 pct. Luxembourg
Levering af nye bygninger, arbejdsydelser vedrørende
nybyggeri samt renovering og reparation af bygninger
4 pct. Spanien
C. 0-satser
Børnetøj og -sko, vokslys og visse ydelser leveret af ’Com-
missioners of Irish Lights’
0 pct. Irland
Levering af guldbarrer, af arealer, der ikke kan anvendes til
byggeformål og metalskrot
0 pct. Italien
Børnetøj og -sko, visse campingvogne og husbåde, støvler
og hjelme til anvendelse i industrien samt motorcykel- og
cykelhjelme
0 pct. UK
Aviser 0 pct. Danmark
Aviser 0 pct. Belgien
Fødevarer, såsæd m.v., dyrefoder, hygiejnebeskyttelses-
midler til kvinder samt medicinsk udstyr
0 pct. Irland
Aviser og tidsskrifter solgt i abonnement af mindst én må-
neds varighed
0 pct. Finland
Receptpligtig medicin samt medicin til sygehuse 0 pct. Sverige
Bøger, aviser, tidsskrifter, kort m.v., fødevarer, såsæd m.v.,
vand, receptpligtig medicin, medicinsk udstyr, boligbyggeri
uden for det sociale område, velgørende organisationers
salg af varer modtaget gratis, båndoptagere og bånd til
Blindeinstituttet, kloakrensning, passagertransport samt
transport af gods og passagerer til og fra en destination
uden for UK
0 pct. UK
Tabel 4
Særordninger for de ”nye” medlemslande (tidsbegrænsede) med udløbsdato 31.12.2010
Vare/ydelse Land
Boligbyggeri (ikke materialer) som ikke er led i en
socialpolitik (ned til 5 pct.)
Tjekkiet
Medicin og fødevarer (0-sats). Restaurantydelser
(ned til 5 pct.)
Cypern
Bøger (0-sats). Fødevarer (ned til 3 pct.). Restau-
rantydelser, boligbyggeri og -renovering, reparati-
on m.v. (ikke materialer) som ikke er led i en soci-
alpolitik samt levering af hele eller dele af nye
bygninger til boligformål som ikke er led i en soci-
alpolitik (ned til 7 pct.)
Polen
Restaurantydelser, boligbyggeri og -renovering,
reparation m.v. (ikke materialer) som ikke er led i
en socialpolitik (ned til 5 pct.)
Slovenien
Fødevarer og medicin (0-sats) Malta
24