Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af kriminallov for
Grønland og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den grønlandske
psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn
m.v.) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne
høringssvar vedrørende et udkast til lovforslaget.
Det bemærkes endvidere, at et udkast til lovforslaget er forelagt Grønlands
Selvstyre til udtalelse.
Karen Hækkerup
/
Lise Bitsch
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Strafferetskontoret
Dato: 29. januar 2014
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Casper Grue Jensen
Sagsnr.: 2012-730-0186
Dok.: 898276
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af kriminallov
for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske
patienter og videoafhøring af børn m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et lovudkast har været i høring hos:
Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Kredsdommerforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-
bundet i Danmark, Grønlands Politiforening, Advokatrådet, Danske Advo-
kater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Foreningen Grønlandske
Advokater, Forsvarerforeningen i Grønland, Institut for Menneskerettighe-
der, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politi-
mesteren i Grønland, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Kredsdommer-
foreningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Foreningen Grøn-
landske Advokater og Institut for Menneskerettigheder.
Strafferetskontoret
Dato: 16. januar 2014
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Casper Grue Jensen
Sagsnr.: 2012-730-0186
Dok.: 891267
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 1
Offentligt
2
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger hertil er anført nedenfor i kursiv.
2. Høringssvarene
Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Politimesteren i Grønland, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Kredsdommerforeningen og Politiforbundet i Danmark har ikke be-
mærkninger til lovforslaget.
2.1. Generelt
Advokatrådet kan i det hele tilslutte sig de foreslåede ændringer af krimi-
nalloven og retsplejeloven for Grønland.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at lovforslaget lov-
fæster almindelig praksis ved retssystemet i Grønland, ligesom instituttet
bifalder udviklingen med øget lovregulering, idet en klar hjemmel og for-
udsigelighed i kriminalloven og retsplejen er grundlæggende menneskeret-
lige principper, der især skal varetage sigtedes rettigheder.
2.2. Retspsykiatriske patienter
Foreningen Grønlandske Advokater kan tilslutte sig den foreslåede be-
stemmelse, men anser det dog for vigtigt, at samtlige relevante bestemmel-
ser, der sikrer den domfældtes rettigheder, sættes i kraft.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 263 a i
den grønlandske kriminallov, vil justitsministeren, hvis loven vedtages, i
medfør af denne bemyndigelsesbestemmelse udstede en bekendtgørelse om
den grønlandske psykiatrilovs anvendelse over for retspsykiatriske patien-
ter. Der er dog – som også nævnt i bemærkningerne – visse regler i den
grønlandske psykiatrilov, som ikke eller kun i begrænset omfang vil kunne
finde anvendelse over for retspsykiatriske patienter.
Institut for Menneskerettigheder kan tiltræde, at retspsykiatriske patien-
ter så vidt muligt bør have den samme retsstilling som andre psykiatriske
patienter. Instituttet finder det derfor hensigtsmæssigt, for blandt andet at
undgå problemstillinger i forhold til det accessoriske diskriminationsfor-
bud i EMRK artikel 14, at justitsministeren som angivet i forslaget be-
3
myndiges til at fastsætte regler om den grønlandske psykiatrilovs tilsva-
rende anvendelse på retspsykiatriske patienter. I forlængelse heraf bemær-
ker instituttet, at instituttet er af den opfattelse, at overførsel af psykiatriske
patienter til en lukket psykiatrisk afdeling i Danmark i konkrete tilfælde,
afhængig af familiemæssige og ægteskabelige forhold, vil kunne stride
mod retten til familieliv efter EMRK artikel 8 og retspraksis fra Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis besøg af familiemedlemmer
umuliggøres eller vanskeliggøres.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse om anvendelse
af den grønlandske psykiatrilov på retspsykiatriske patienter ikke har be-
tydning for spørgsmålet om overførsel af psykiatriske patienter, herunder
retspsykiatriske patienter, fra Grønland til Danmark, men derimod alene
angår disse patienters retsstilling under indlæggelse i Grønland.
2.3. Omgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald
Foreningen Grønlandske Advokater kan ikke tilslutte sig den foreslåede
ændring af reglerne om omgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald. Det
forhold, at den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelov har et
andet indhold, er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at den grønland-
ske retsplejelov bør ændres. Hensynet til den, der har været sigtet, vejer
tungere end hensynet til en ens retstilstand i Danmark og Grønland. De
gældende regler i retsplejeloven giver den overordnede anklagemyndighed
mulighed for at sikre, at der træffes korrekte og ensartede afgørelser. Det i
lovforslaget nævnte eksempel, hvor en tidligere sigtet person på et senere
tidspunkt tilstår forbrydelsen, vil være et så enkeltstående tilfælde, at det
ikke opvejer den generelle usikkerhed, dette vil medføre for tidligere sig-
tede, og at foreningen ikke er bekendt med, at en sådan situation er fore-
kommet i Grønland.
Lovforslaget indebærer, at reglerne om omgørelse af påtaleopgivelser og
tiltalefrafald ændres, så det bliver muligt at omgøre sådanne afgørelser ef-
ter omgørelsesfristens udløb i de særlige tilfælde, hvor betingelserne for
genoptagelse efter den grønlandske retsplejelovs § 582, nr. 1 eller 2, er
opfyldt.
Som det fremgår af pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, va-
retager omgørelsesreglerne forskellige hensyn. På den ene side varetager
reglerne det særlige hensyn, der er til, at en person, som har været sigtet,
skal kunne indrette sig på, at sagen er endeligt afgjort. På den anden side
4
skal reglerne samtidig varetage hensynet til, at sagens parter har mulig-
hed for at påklage afgørelser om påtaleopgivelse og tiltalefrafald, og at
den overordnede anklagemyndighed skal have mulighed for at sikre, at der
træffes korrekte og ensartede afgørelser. Herudover skal omgørelsesreg-
lerne imidlertid også varetage hensynet til retshåndhævelsen. Efter Ju-
stitsministeriets opfattelse varetages dette hensyn ikke i tilstrækkelig grad
med den gældende § 315 i den grønlandske retsplejelov. Justitsministeriet
henviser i den forbindelse til den omstændighed, at der vil kunne opstå til-
fælde, hvor f.eks. en beslutning om at opgive påtale i en alvorlig kriminal-
sag ikke kan omgøres, selv om den tidligere sigtede person efter omgørel-
sesfristens udløb tilstår forbrydelsen.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der med den foreslåede ændring
opnås en bedre balance mellem de forskellige hensyn, som omgørelsesreg-
lerne skal varetage.
2.4. Videoafhøring af børn
Foreningen Grønlandske Advokater bemærker, at videoafhøring af et
barn typisk sker først i et sagsforløb, og at der typisk ikke er foretaget me-
get efterforskning, når den mistænkte/sigtede får mulighed for at gennemse
videoafhøringen og begære genafhøring. Under den efterfølgende efter-
forskning kan der komme forhold frem, som den mistænkte/sigtede ikke
havde eller burde have haft kendskab til, og som den pågældende derfor
ikke har haft mulighed for at begære genafhøring om. Der bør derfor gives
adgang til at begære genafhøring på et senere tidspunkt, hvis efterforsk-
ningen nødvendiggør dette. Samtidig bør der gives mulighed for at begære
genafhøring af barnet, hvis det sker inden for rimelig tid efter, at forsvare-
ren har haft mulighed for at drøfte sagen med den mistænkte/sigtede, uan-
set hvor længe der er gået, før der sker gennemsyn af videoafhøringen.
Foreningen bemærker herudover, at det ikke synes hensigtsmæssigt, at for-
slaget lægger op til, at forsvareren først orienteres om politiets underret-
ning af mistænkte/sigtede om muligheden for at gennemse videoafhørin-
gen, hvis mistænkte/sigtede ikke reagerer på politiets henvendelse eller ik-
ke ønsker at gennemse videoen. Politiet bør derfor orientere forsvareren,
når underretningen af mistænkte/sigtede har fundet sted.
Foreningen bemærker endelig, at det foreslåede § 344, stk. 1, 3. pkt., inde-
bærer, at der vil gælde forskellige aldersgrænser for videoafhøring af børn
afhængig af, om afhøringen foretages af politiet eller indenretligt. Af hen-
5
syn til den sigtedes rettigheder foreslår foreningen, at bestemmelsen be-
grænses til kun at gælde for afhøring af børn under 12 år, medmindre der
foreligger sådanne særlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og
psykiske tilstand, at det er nødvendigt, at den sigtede ikke har ret til at
overvære afhøringen af et barn, der er ældre end 12 år.
Med lovforslaget foreslås der en særlig regulering i den grønlandske rets-
plejelov af videoafhøring af børn svarende til reglerne herom i den danske
retsplejelov.
Efter den foreslåede bestemmelse i den grønlandske retsplejelovs § 340 a,
stk. 2, har den mistænkte/sigtede ikke adgang til at overvære afhøringen.
Derimod skal den pågældende snarest muligt have adgang til sammen med
sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. En begæring fra
den pågældende eller dennes forsvarer om, at der foretages genafhøring af
barnet, skal fremsættes snarest muligt herefter.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, bør det tilstræbes,
at den mistænkte/sigtede ser videoafhøringen så hurtigt som muligt efter
optagelsen – eventuelt samme dag og så vidt muligt inden for 1 til 2 uger
efter afhøringen. Hvis mistænkte/sigtede eller dennes forsvarer herefter vil
begære barnet genafhørt, skal begæring herom fremsættes snarest muligt
efter at gennemsynet har fundet sted. En begæring om genafhøring vil som
udgangspunkt skulle fremsættes inden 2 uger efter, at den mistænk-
te/sigtede har foretaget gennemsyn af den første afhøring af barnet. Frem-
sættes en anmodning om genafhøring senere, må der ved vurderingen af,
om genafhøring skal foretages, lægges vægt på, om hensynet til barnet til-
siger – navnlig på grund af den tid, der er forløbet siden den første afhø-
ring – at der ikke foretages fornyet afhøring af barnet. Det må ved vurde-
ringen endvidere indgå, hvad der er årsagen til den sene begæring om
genafhøring, herunder om det skyldes den mistænkte/sigtedes egne for-
hold. Det vil også kunne indgå i vurderingen, om der er fremkommet nye
oplysninger efter afhøringen af barnet.
Efter Justitsministeriets opfattelse giver den foreslåede bestemmelse på
denne baggrund tilstrækkelig mulighed for, at der på et senere tidspunkt
vil kunne foretages en ny videoafhøring af barnet, hvis der i forbindelse
med politiets videre efterforskning i sagen fremkommer sådanne nye op-
lysninger, at dette vurderes at være nødvendigt af hensyn til sagens oplys-
ning.
6
Når det i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse er anført, at po-
litiet bør henvende sig til forsvareren i tilfælde af, at mistænkte/sigtede af-
står fra at gennemse videooptagelsen eller forholder sig passiv over for
politiets henvendelse om gennemsyn, er det for at fremhæve, at politiet bør
sikre, at mistænkte/sigtede og dennes forsvarer er tilstrækkeligt vejledt om,
at hvis mistænkte/sigtede forholder sig passiv eller afstår fra at gennemse
videooptagelsen, vil den pågældende ikke af denne grund efterfølgende
kunne anfægte, at videoafhøringen anvendes som bevis under sagen. Der
er således ikke noget til hinder for, at politiet også orienterer forsvareren
om, at mistænkte/sigtede er blevet underrettet om muligheden for at gen-
nemse videooptagelsen. Det bemærkes herudover, at forsvareren vil være
til stede under videoafhøringen og dermed under alle omstændigheder selv
vil kunne tage initiativ til at drøfte muligheden for at gennemse videoopta-
gelsen med mistænkte/sigtede.
Som det fremgår af pkt. 4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
udgangspunktet, at videoafhøring kun foretages, når barnet er 12 år eller
derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunder bar-
nets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at der fortages videoafhø-
ring også af ældre børn. Dette gælder også med hensyn til en indenretlig
videoafhøring, som retten har truffet bestemmelse om i medfør af den
grønlandske retsplejelovs § 155, stk. 3. Lovforslaget indebærer således ik-
ke, at der vil gælde forskellige aldersgrænser for udenretlig og indenretlig
videoafhøring af børn.
Institut for Menneskerettigheder bemærker i forhold til de foreslåede
regler om optagelse og anvendelse af videoafhøring af børn, at videoafhø-
ring af børn har karakter af en fravigelse af det almindelige retsprincip om
bevisumiddelbarhed i retssystemet. Under hensyn til de i forslaget angivne
retssikkerhedsmæssige garantier, samt især hensynet til, at barnet ikke skal
give møde umiddelbart for domstolen i sager, hvor barnet muligvis har væ-
ret udsat for seksuelle overgreb eller anden traumatiserende oplevelse, har
instituttet ikke bemærkninger til disse dele af forslaget.
3. Lovforslaget
Justitsministeriet har efter, at lovudkastet har været i høring, indsat lov-
forslagets § 1, nr. 1, der alene vedrører en rent korrekturmæssig ændring af
§ 2 i kriminallov for Grønland.
7
Herudover har Justitsministeriet i forhold til høringsudkastet foretaget en-
kelte ændringer i lovforslaget af redaktionel karakter.


Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 1
Offentligt