Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider

DA DA
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.7.2006
KOM(2006) 373 endelig
2006/0132 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
(forelagt af Kommissionen)
{SEC(2006) 894}
{SEC(2006) 914}
Offentligt
KOM (2006) 0373 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2006
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET
• Begrundelse og formål
Pesticider er aktivstoffer og produkter, der er udformet til at kunne påvirke grundlæggende
processer i levende organismer, og som derfor kan dræbe eller bekæmpe skadelige organismer
(skadegørere). Disse produkter kan derfor have skadelige virkninger på ikke-målorganismer,
menneskers sundhed og miljøet. Som følge af de særlige omstændigheder ved anvendelsen af
pesticider (navnlig til plantebeskyttelse) – frigivelse i miljøet – er de reguleret i
medlemsstaterne og i Fællesskabet. Der er i årenes løb udviklet et omfattende system til
vurdering af risikoen for sundhed og miljø.
På trods af lovreglerne på området kan der fortsat findes uønskede mængder af visse
pesticider i miljømedierne (navnlig jord, luft og vand), og i landbrugsprodukter kan der stadig
findes restkoncentrationer, der overskrider de lovfæstede grænser. Nye og opdukkende
videnskabelige fund – f.eks. visse kemikaliers, herunder pesticiders, evne til at forstyrre
hormonsystemet selv i små koncentrationer – understreger den mulige risiko for mennesker
og miljø, anvendelsen af disse stoffer indebærer.
Med vedtagelsen af det sjette miljøhandlingsprogram erkendte Europa-Parlamentet og Rådet,
at pesticidernes påvirkning af sundhed og miljø må mindskes yderligere, navnlig hvad angår
pesticider, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler. De understregede, at det var nødvendigt at
nå frem til en mere bæredygtig anvendelse af pesticider, og udstak en tostrenget strategi:
– Fuldstændig gennemførelse og passende revision af de relevante lovrammer
– Udvikling af en temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider
Kommissionen forelægger i sin meddelelse 'En temastrategi for bæredygtig anvendelse af
pesticider’ [KOM(2006) 372] de forskellige foranstaltninger, som vil kunne indgå i denne
strategi. De er så vidt muligt indarbejdet i allerede eksisterende retsakter og politikker.
Formålet med det vedlagte direktivudkast er at gennemføre de dele af temastrategien, som
kræver ny lovgivning.
Selv om udtrykket “pesticider” er anvendt i alle de dokumenter, der indgår i temastrategien,
vedrører direktivforslaget indtil videre kun plantebeskyttelsesmidler. Der er flere grunde til
denne begrænsning, herunder at plantebeskyttelsesmidler er den vigtigste pesticidkategori, og
den, som har været lovreguleret længst. Lovgivning om markedsføring af biocidholdige
produkter er først for nylig blevet indført med direktiv 98/8/EF, og Kommissionens og
medlemsstaternes erfaringer er endnu ikke omfattende nok, til at der kan foreslås yderligere
foranstaltninger på området. Det fremgår desuden klart af Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse om det sjette miljøhandlingsprogram, at det, selv om man anvender udtrykket
"pesticider", hovedsagelig er plantebeskyttelsesmidler, det handler om. Dette understreges af
artikel 7, stk. 1, femte led, som opfordrer til "...en betydelig samlet nedsættelse af risici og af
pesticidanvendelsen, der dog skal være forenelig med den nødvendige afgrødebeskyttelse", og
artikel 7, stk. 2, litra c), hvor direktiv 91/414/EØF anføres som den gældende lovramme, der
skal suppleres med temastrategien. Med dette forslag fokuseres der derfor indtil videre på
DA 3 DA
anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Hvis det i fremtiden bliver nødvendigt med lignende
foranstaltninger for biocider, indlemmes de i temastrategien efter behov.
• Generel baggrund
På trods af sundheds- og miljørisikoen ved pesticider indebærer de også en række – navnlig
økonomiske – fordele, især for landbrugerne. Brugen af pesticider maksimerer
landbrugsudbyttet og kvaliteten af landbrugsprodukterne og minimerer behovet for
arbejdskraft. De gør det nemmere at begrænse jorderosion, fordi de giver mulighed for
reduceret jordbearbejdning, og de medvirker til at sikre pålidelige forsyninger af et bredt
udvalg af overkommelige landbrugsprodukter. Plantebeskyttelsesmidler er også et vigtigt
middel til at opfylde plantesundhedskravene og dermed åbne vejen for international handel
med landbrugsprodukter. Dette er de vigtigste grunde til pesticidernes omfattende anvendelse
i landbruget. Også uden for landbrugssektoren har pesticiderne mange anvendelser, fra træ-
og tekstilbeskyttelse til sundhedsbeskyttelse.
De nuværende politikker og lovregler blev første gang indført på EF-plan i 1979 og har siden
udviklet sig betydeligt for at kulminere med vedtagelsen af direktiv 91/414/EØF om
markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og direktiv 98/8/EF om markedsføring af
biocidholdige produkter. Ifølge disse direktiver skal alle plantebeskyttelsesmidler og
biocidholdige produkter vurderes og godkendes, inden de kan markedsføres. På trods af de
stigende omkostninger ved denne proces og det faldende antal aktivstoffer på markedet er
forbruget og anvendelsen af pesticider i EU ikke faldet i de sidste ti år. Heller ikke andelen af
fødevare- og foderprøver, hvor restkoncentrationerne af pesticider overskrider de lovbestemte
grænser, er faldende, men forbliver på ca. 5%. Endvidere indeholder vandmiljøet ofte
pesticidkoncentrationer, der ligger langt over den tilladte grænse, og denne tendens viser ikke
tegn på nedgang. Der er i de sidste femten år observeret betydelige, men ujævnt fordelte
ændringer i pesticidanvendelsen i medlemsstaterne. Mens anvendelsen daler i nogle
medlemsstater, er den steget kraftigt i andre. Disse indbyrdes afvigende tendenser, som
skyldes forskelle i medlemsstaternes politik på området, taler for, at der gribes ind på
fællesskabsplan, navnlig med henblik på at harmonisere beskyttelsesniveauet for sundhed og
miljø.
I henhold til artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1600/2002/EF om det sjette
miljøhandlingsprogram er temastrategiens overordnede mål at mindske pesticiders virkninger
på sundhed og miljø og mere generelt at opnå en mere bæredygtig anvendelse af pesticider
samt en betydelig samlet nedsættelse af risici og af pesticidanvendelsen, der dog skal være
forenelig med den nødvendige afgrødebeskyttelse.
Ifølge artikel 7, stk. 2, litra c), i afgørelse nr. 1600/2002/EF er temastrategiens mål:
– at minimere farer og risici for sundhed og miljø i forbindelse med pesticidanvendelse
– at forbedre kontrollen med anvendelsen og distributionen af pesticider
– at nedbringe koncentrationerne af farlige aktivstoffer, bl.a. ved at substituere de farligste
stoffer med sikrere (herunder ikke-kemiske) alternativer
– at tilskynde til begrænset pesticidanvendelse eller pesticidfri dyrkning, navnlig ved at øge
forbrugernes bevidsthed, fremme brugen af kodekser for god praksis og fremme
overvejelser om eventuel anvendelse af finansielle instrumenter
DA 4 DA
– at indrette et gennemskueligt system for rapportering og overvågning af fremskridtene hen
imod strategiens mål, herunder udvikling af passende indikatorer.
Temastrategier er nye værktøjer, der bygger på en helhedsorienteret tilgang til et bestemt
emne. Det er et centralt element ved denne tilgang, at strategiens foranstaltninger indarbejdes
i de eksisterende lovregler og politikker. Der vil derfor fortrinsvis blive truffet
foranstaltninger inden for rammerne af disse politikker. I denne henseende indeholder den
fælles landbrugspolitik allerede særlige foranstaltninger til fremme af dyrkning med lavt
pesticidbrug, særlig forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne.
Den nyligt vedtagne forordning (EF) nr. 396/2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i fødevarer og foderstoffer indeholder bestemmelser om skærpelse af de årlige
overvågningsprogrammer. Miljøovervågning af pesticider vil bl.a. indgå i de
overvågningsaktiviteter, der kræves efter vandrammedirektivet.
I forbindelse med udarbejdelsen af temastrategien, navnlig høringsprocessen og
konsekvensanalysen, har det imidlertid vist sig, at nogle af de påtænkte foranstaltninger ikke
kan indarbejdes i de eksisterende love eller politikker. For flere af dem er det blevet påvist, at
de bedst kan gennemføres gennem specifik lovgivning. Det vedlagte direktivudkast
indeholder alle de foranstaltninger, hvor ny lovgivning ansås for nødvendig, med to
undtagelser:
– indsamling og rapportering af statistiske oplysninger om markedsføring og anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler, hvor Kommissionen vil fremsætte forslag til en særskilt
forordning
– certificering af sprøjteudstyr (udbringningsudstyr), der markedsføres, hvor Kommissionen
vil fremsætte forslag til et særskilt direktiv, som eventuelt vil ændre direktiv 2006/42/EF af
17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning)1
.
Ud over disse tre forslag vil Kommissionen foreslå en omfattende revision af direktiv
91/414/EØF, som bl.a. vil opfylde to af temastrategiens fem mål: skærpelse af
bestemmelserne om officiel kontrol med opfyldelsen af alle betingelserne for anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler på markeds- og brugerplan; og bestemmelser om anvendelse af
sammenlignede vurderinger og substitutionsprincippet i forbindelse med godkendelse af
plantebeskyttelsesmidler.
• Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Fællesskabets lovgivning om pesticider er navnlig fokuseret på begyndelsen og afslutningen
af deres livscyklus. Den mest relevante lovgivning er:
(1) Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler
(2) Forordning (EF) nr. 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i
fødevarer og foderstoffer.
1
EUT C […] af […], s. […].
DA 5 DA
Formålet med direktiv 91/414/EØF og 98/8/EF er at forebygge risikoen ved kilden gennem en
meget omfattende risikovurdering af hvert enkelt aktivstof og af de produkter, som indeholder
disse stoffer, før de kan godkendes til markedsføring og anvendelse. Forordning (EF) nr.
396/2005 opstiller maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af aktivstoffer i
landbrugsprodukter og bidrager således til at begrænse risikoen for forbrugerne i
fødevarekædens sidste led. Herudover er overvågning af overholdelsen af grænseværdierne et
vigtigt redskab til at vurdere, om landbrugerne i EU på korrekt vis følger de instrukser og
restriktioner, der er knyttet til godkendelserne af plantebeskyttelsesmidler.
En af manglerne ved lovgivningen på området er, at fokus ikke i tilstrækkelig grad er rettet
mod den egentlige anvendelsesfase, som er nøglen til en vurdering af den samlede risiko ved
pesticider. Anvendelsesområdet for den nuværende lovgivning bevirker, at den ikke – end
ikke i revideret form – vil kunne opfylde alle de mål, der er afstukket i det sjette
miljøhandlingsprogram. Foranstaltningerne i temastrategien – og navnlig nærværende
direktivudkast – søger at udbedre denne mangel.
• Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Forslaget er helt i overensstemmelse med målene i det sjette miljøhandlingsprogram, f.eks.
beskyttelse af natur og biodiversitet, miljø og sundhed samt livskvalitet. Det er også i tråd
med Lissabon-strategien, Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling, med
andre temastrategier (navnlig om beskyttelse af jordbunden og havmiljøet) og med EU’s
politik for vandbeskyttelse, fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse.
2. HØRING AF INTERESSREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
• Høring af interesserede parter
Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil
Temastrategierne skal i overensstemmelse med det sjette miljøhandlingsprogram udarbejdes i
en totrinsproces med deltagelse fra alle berørte parter. Kommissionen lancerede en
omfattende høring med sin meddelelse ”Mod en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse
af pesticider2
”·.
Meddelelsen berører manglerne i de nuværende lovrammer for så vidt angår anvendelsesfasen
i plantebeskyttelsesmidlernes livscyklus. Den indeholder omfattende baggrundsinformation
om fordele og risici ved anvendelsen af pesticider og opstiller en liste med vigtige spørgsmål,
der skal tages op. Den indeholder en diskussion af, hvordan den negative udvikling kan
vendes og anvendelsesfasen sættes mere i fokus.
I høringen deltog Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og den brede offentlighed (på internettet). Der blev modtaget over 150 indlæg.
Herudover afholdt Kommissionen i november 2002 en interessentkonference med over 200
deltagere fra alle relevante interessentgrupper, bl.a. pesticidindustrien,
landbrugsorganisationer, myndigheder og forbruger- og miljøorganisationer.
2
KOM(2002) 349 endelig
DA 6 DA
Der fandt yderligere høringer sted som led i Kommissionens deltagelse i en række eksterne
konferencer om specifikke emner (f.eks. sammenlignende vurdering/substitution,
sprøjteudstyr, integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM)) og faglige møder afholdt af
Kommissionen (f.eks. om sprøjtning fra luften). Som det afsluttende led i høringsprocessen
iværksatte Kommissionen endnu en internethøring (via 'Your voice in Europe') om, hvilke
foranstaltninger det nye direktiv skulle indeholde.
Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem
Målsætningerne og mange af indsatsmulighederne - som udstukket i kapitel VI i meddelelsen
fra 2002 - fik bred tilslutning fra de interesserede parter og institutioner. Alle kommentarer
kan findes på: http://europa.eu.int/commenvironment/ppps/1st_step_consul.htm.
Dokumenterne og rapporterne fra interessenthøringen kan findes på:
http://europa.eu.int/comm/environment/ppps/1st_step_conf.htm.
Et mere detaljeret resumé af høringsprocessen og resultatet heraf findes i
’konsekvensanalysen’, som forelægges sammen med direktivudkastet. Der er taget hensyn til
alle bidrag i forbindelse med forberedelsen af de forskellige dele af temastrategien, herunder
det vedlagte direktiv og konsekvensanalysen.
Der fandt en offentlig høring sted på internettet fra den 17. marts 2005 til den 12. maj 2005.
Kommissionen modtog næsten 1 800 svar. Resultaterne findes på
http://europa.eu.int/comm/environment/ppps/pdf/stats_consult.pdf.
• Ekspertbistand
Relevante videnskabelige områder/eksperter
Landbrug, plantebeskyttelse, maskiner og teknik (udbringningsudstyr, navnlig sprøjteudstyr
og tilbehør), sprøjtning fra luften, analyse af de økonomiske, sociale og miljømæssige
konsekvenser.
Anvendte metoder
Bilaterale høringer med interessenterne, møder, deltagelse i konferencer,
konsulentundersøgelse.
Væsentligste organer/eksperter, der er blevet hørt
Medlemsstaternes myndigheder, pesticidindustrien, landbrugsorganisationer, universiteter,
Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), miljøorganisationer.
Sammendrag af rådgivning, der er medtaget i overvejelserne
De indkomne kommentarer bekræftede, at der var behov for yderligere foranstaltninger på
områderne sprøjtning fra luften, standardisering og regelmæssig inspektion af
udbringningsudstyr, indikatorer og indsamling og bortskaffelse af tomme emballager, og disse
krav er indarbejdet i direktivudkastet.
Offentliggørelse af ekspertrådgivningen
DA 7 DA
Som alle andre bidrag, der er modtaget under høringen, er Kommissionen offentliggjort
ekspertrådgivningen offentliggjort på Kommissionens websted:
http://europa.eu.int/comm/environment/ppps/2nd_step_tech.htm.
• Konsekvensanalyse
For hver af de foranstaltninger, der foreslås i direktivudkastet, er mellem tre og fem
løsningsmuligheder, fra frivillige til obligatoriske foranstaltninger, blevet analyseret ud fra
deres økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser for de forskellige interessenter og
myndigheder.
Herudover brugte man et status quo-scenario som grundlag for en vurdering af de forventede
omkostninger og fordele ved de foreslåede foranstaltninger.
Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, der sideløbende med dette forslag
forelægges i form af et arbejdsdokument fra Kommissionen. Det findes også på:
http://ec.europa.eu/environment/ppps/2nd_step_study.htm.
3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
• Resumé af forslaget
Europa-Parlamentets og Rådets direktivforslag tager sigte på at gennemføre de bestemmelser i
temastrategien, som ikke kan indarbejdes i allerede eksisterende instrumenter og politikker,
med undtagelse af indsamling af statistiske oplysninger om markedsføring og anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler. Direktivet vil indeholde regler om:
– Udarbejdelse af nationale handlingsplaner, der skal fastsætte mål for nedbringelser af farer
og risici ved og afhængigheden af kemiske bekæmpelsesmidler. Planerne give plads til, at
foranstaltningerne kan tilpasses efter de særlige forhold, der gør sig gældende i
medlemsstaterne.
– Inddragelse af interessenterne i udarbejdelse, gennemførelse og tilpasning af
handlingsplanerne.
– Etablering af et system for uddannelse og oplysning af distributører og professionelle
brugere af pesticider til sikring af, at de får fuldt kendskab til risikoen ved disse produkter.
Bedre oplysning af offentligheden gennem oplysningskampagner, oplysning via
detailhandlerne og andre passende foranstaltninger.
– Regelmæssig inspektion af udbringningsudstyr med henblik på at mindske belastningen fra
pesticider på sundhed (navnlig eksponering af operatører) og miljø i forbindelse med
udbringning.
– Forbud mod sprøjtning fra luften (med mulighed for dispensation) med henblik på at
begrænse risikoen for alvorlige sundheds- og miljøkonsekvenser, navnlig som følge af
aerosolspredning.
– Særlige foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet mod pesticidforurening.
DA 8 DA
– Udpegning af områder med stærkt reduceret eller ingen pesticidanvendelse, i tråd med
foranstaltninger, der er truffet i medfør af anden lovgivning (bl.a. vandrammedirektivet,
fugledirektivet og habitatdirektivet), eller med henblik på at beskytte følsomme
befolkningsgrupper.
– Håndtering og opbevaring af pesticider og af emballager og pesticidrester
– Udarbejdelse af EU-dækkende standarder for integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM)
og skabelse af de nødvendige betingelser for gennemførelse af IPM.
– Måling af nedbringelsen af risikoen på grundlag af egnede harmoniserede indikatorer.
– Etablering af et system for informationsudveksling med henblik på løbende udvikling og
forbedring af retningslinjer, bedste praksis og anbefalinger.
• Retsgrundlag
EF-traktatens artikel 175, stk. 1, udgør det relevante retsgrundlag.
• Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfattet af
Fællesskabets enekompetence.
Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende årsager.
Nogle medlemsstater har allerede vedtaget foranstaltninger, der (helt eller delvist) svarer til de
foranstaltninger, der foreslås i direktivet. Andre har endnu ikke truffet sådanne
foranstaltninger. Dette skaber en situation, hvor der ikke er lige spilleregler for landbrugerne
og pesticidindustrien, hvilket kan medføre illoyal konkurrence for de økonomiske aktører i
forskellige medlemsstater. Sundheds- og miljøbeskyttelsesniveauet er endvidere ikke det
samme i hele Fællesskabet, og udviklingen i pesticidanvendelsen viser forskellige tendenser i
de forskellige medlemsstater.
Målene med forslaget kan opfyldes bedre gennem foranstaltninger på EU-plan, af følgende
grunde:
Kun en indsats på EU-plan kan forbedre den nuværende uensartede situation i
medlemsstaterne, ved at der indføres harmoniserede krav og et ensartet sundheds- og
miljøbeskyttelsesniveau, og ved at det indre marked for udbringningsudstyr fuldføres.
Markedsføring af pesticider er allerede harmoniseret ved fællesskabslovgivningen. Det
samme bør derfor gælde de andre sider af pesticidpolitikken. Medlemsstaterne er nu i færd
med at udvikle deres nationale politik i forskellige retninger og på forskelligt stringens- og
ambitionsniveau.
Kun Fællesskabet kan opstille ensartede krav og mål, som alle medlemsstaterne skal opfylde.
Sker dette ikke, vil den nuværende situation med indbyrdes afvigende pligter for de
økonomiske aktører fortsætte. Den løbende informationsudveksling mellem medlemsstaterne
og Kommissionen, som skal finde sted ifølge forslaget, vil give mulighed for, at der - under
hensyntagen til den videnskabelige og tekniske udvikling - kan udvikles passende
retningsliner, bedste praksis og anbefalinger. Yderligere information vil blive indsamlet som
DA 9 DA
led i de overvågnings- og kontrolprogrammer, der er fastsat i andre direktiver og forordninger,
som berøres af temastrategien. Dette kan ikke gennemføres af medlemsstaterne alene.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Det foreslåede direktiv skaber en lovramme med de væsentlige krav og mål. Medlemsstaterne
bevarer en betydelig frihed til at fastsætte de nærmere detaljer ved
gennemførelsesbestemmelserne under hensyntagen til deres særlige geografiske,
landbrugsmæssige og klimatiske forhold. Kommissionen agter at oprette en ekspertgruppe
sammensat af medlemsstaterne og alle andre relevante interessenter, som regelmæssigt skal
vurdere de indrapporterede oplysninger og data og på dette grundlag udarbejde passende
retningslinjer og anbefalinger. Denne "Ekspertgruppe for temastrategien for bæredygtig
anvendelse af pesticider" (i det følgende "ekspertgruppen") vil blive oprettet formelt af
Kommissionen på et senere stadium. Kommissionen vil i nødvendigt omfang vedtage
ændringer til bilagene til det foreslåede direktiv efter en forskriftsudvalgsprocedure inden for
rammerne af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved
artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002.
Kommissionen har på grundlag af den indgående analyse af de økonomiske, sociale og
miljømæssige konsekvenser (herunder administrative byrder), som er foretaget for alle
foranstaltningerne, kunnet indkredse de løsninger, der indebærer færrest omkostninger for
interessenterne, og disse omkostninger er i alle tilfælde lavere end de forventede fordele.
• Reguleringsmiddel/form
Der foreslås et rammedirektiv.
Andre reguleringsmidler ville ikke være hensigtsmæssige, af følgende grunde:
En forordning eller et strengt præskriptivt direktiv ville ikke være en hensigtsmæssig løsning,
da udgangspunktet for de forskellige elementer er meget forskelligt fra medlemsstat til
medlemsstat, f.eks. landbrugssektorens struktur, de klimatiske og geografiske forhold samt
gældende lovgivning og programmer. På den anden side ville henstillinger ikke være et
effektivt middel til at nå de opstillede mål, da de ikke ville kunne håndhæves. Hvor det
skønnes gennemførligt (dvs. for indsamling af tomme emballager), giver direktivet de berørte
parter mulighed for selvregulering.
4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
Der foreslås oprettet én fast stilling ved Kommissionen til administration og koordinering af
strategien og tilrettelæggelse af alle møder i ekspertgruppen om udarbejdelse af retningslinjer,
yderligere foranstaltninger og beregning og rapportering af indikatorer. Yderligere udgifter i
tilknytning til aktiviteterne under dette direktiv vil blive dækket af det finansielle instrument
for miljøet (LIFE+ for 2007-2013). Der anmodes ikke om yderligere beløb.
DA 10 DA
5. YDERLIGERE OPLYSNINGER
• Simulering, pilotfase og overgangsperiode
Forslaget indeholder ikke bestemmelser om en overgangsperiode.
• Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul
Forslaget indeholder en revisionsklausul.
• Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
Den foreslåede retsakt har relevans for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området.
• Nærmere redegørelse for forslaget
Artikel 1 opridser direktivets formål.
Artikel 2 opridser direktivets anvendelsesområde.
Artikel 3 indeholder de definitioner, der anses for nødvendige i forbindelse med direktivet.
Ifølge artikel 4 skal medlemsstaterne udarbejde nationale handlingsplaner for at indkredse
afgrøder, aktiviteter eller områder, hvor risiciene er bekymringsvækkende og derfor bør
prioriteres, og fastsætte mål og tidsplaner for opfyldelsen heraf. Erfaringerne i flere
medlemsstater har vist, at overordnede handlingsplaner er det bedste middel til at nå de
fastsatte mål. I betragtning af de meget forskelligartede forhold i de forskellige medlemsstater
og i tråd med subsidiaritetsprincippet skal handlingsplanerne vedtages på nationalt og/eller
regionalt plan. Når der udarbejdes handlingsplaner, skal offentligheden på et tidligt tidspunkt
have reel mulighed for at deltage i processen, i tråd med direktiv 2003/35/EF om mulighed for
offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet3
. Dette er vigtigt for en succesfuld og effektiv gennemførelse. Medlemsstaterne
skal være opmærksomme på sammenhængen med andre relevante planer, som kan have
betydning for anvendelsen af pesticider, f.eks. vandområdeplaner og planer om
landdistriktsudvikling.
Ifølge artikel 5 skal medlemsstaterne indføre uddannelsesprogrammer for distributører og
professionelle brugere af pesticider, så de til fulde er klar over risikoen ved disse produkter.
Deltagelse i sådanne uddannelsesprogrammer, dokumenteret ved certifikater, bør ikke være
en betingelse for professionelle pesticidbrugeres etablering eller for deres ansættelse. Det er
op til medlemsstaterne at fastsætte de nærmere procedurer og administrative bestemmelser
herfor, men bilag I vil klart angive, hvilke emner disse uddannelsesprogrammer skal omfatte.
Ifølge artikel 6 skal medlemsstaterne sørge for, at der hos distributører, der sælger giftige eller
meget giftige pesticider, er mindst én ansat til stede, der kan give kunderne de fornødne
oplysninger, og at kun professionelle brugere, som opfylder de nødvendige krav, har adgang
til pesticider. Medlemsstaterne skal foreskrive, at kun specifikt godkendte produkter kan
3
EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.
DA 11 DA
sælges til ikke-professionelle brugere, da disse ikke har samme viden om risikoen som
professionelle brugere.
Ifølge artikel 7 skal medlemsstaterne fremme oplysningsprogrammer for offentligheden og
give den lettere adgang til oplysninger om pesticider og alternative midler, så ikke-
professionelle brugere får kendskab til alle relevante risici og forsigtighedsforanstaltninger.
Ifølge artikel 8 skal medlemsstaterne indføre et system med regelmæssig teknisk inspektion
og vedligeholdelse af ibrugværende udbringningsudstyr. Hensigtsmæssigt vedligeholdt og
velfungerende udstyr er afgørende for, at der til stadighed kan sikres et højt
beskyttelsesniveau for menneskers sundhed (navnlig operatørerne) og miljøet i forbindelse
med anvendelse af pesticider. For at kunne sikre lige strenge tekniske inspektioner i hele EU
skal der anvendes fælles og harmoniserede standarder, baseret på de væsentlige krav i bilag II.
De organisatoriske aspekter (f.eks. offentlige eller private inspektionssystemer,
kvalitetskontrol af inspektionsorganerne, inspektionshyppighed, finansielle aspekter)
overdrages til medlemsstaterne, som rapporterer til Kommissionen.
Ifølge artikel 9 har medlemsstaterne pligt til at forbyde sprøjtning fra luften, men der er
mulighed for dispensation. Sprøjtning fra luften bør forbydes på grund af den store fare for
negative sundheds- og miljøvirkninger, der er forbundet med aerosolspredning. Der vil kunne
gives undtagelse luftsprøjtning, hvis det indebærer klare fordele og miljøgevinster i forhold til
andre sprøjtemetoder, eller hvis der ikke er brugbare alternativer. De nærmere krav til
undtagelser vil blive vedtaget i medlemsstaterne, som skal rapportere til Kommissionen.
Ifølge artikel 10 skal medlemsstaterne forpligte landbrugere og professionelle pesticidbrugere
til at beskytte vandmiljøet med diverse foranstaltninger, f.eks. sprøjtefri randzoner og hegn
langs vandløb eller andre hensigtsmæssige foranstaltninger til begrænsning af
aerosolspredning.
Ifølge artikel 11 skal medlemsstaterne udpege områder, hvor kun stærkt reduceret eller ingen
pesticidanvendelse må tillades, i tråd med foranstaltninger, der er truffet i medfør af anden
lovgivning (bl.a. vandrammedirektivet, fugledirektivet og habitatdirektivet). Sådanne områder
skal også udpeges til beskyttelse af sårbare befolkningsgrupper, f.eks. børn. Medlemsstaterne
skal indgive rapport om de foranstaltninger, de træffer for at opstille retningslinjer, kriterier
for udpegning af områder og bedste praksis.
Ifølge artikel 12 skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at løse problemet med
"punktkilde"-emissioner, navnlig fra opblanding, påfyldning og rengøring. De skal også
træffe foranstaltninger til at undgå farlige håndteringsoperationer fra ikke-professionelle
brugeres side. Informationsudveksling mellem medlemsstaterne om deres nationale initiativer
og om deres fremskridt med gennemførelsen vil finde sted i form af rapportering, som også
skal inddrage parter, der er særlig aktive på dette område.
Ifølge artikel 13 skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at skabe de nødvendige
betingelser for gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere. Der skal udarbejdes
generelle standarder for integreret bekæmpelse af skadegørere, som vil blive bindende fra
2014. Der skal herudover udarbejdes specifikke EU-dækkende IPM-standarder for bestemte
afgrøder, men gennemførelsen heraf vil være frivillig. Medlemsstaterne skal indrapportere de
foranstaltninger, de træffer for at tilvejebringe betingelserne for gennemførelse af IPM, for at
sikre gennemførelsen af generelle IPM-standarder og for at anspore pesticidbrugerne til at
anvende afgrødespecifikke IPM-standarder.
DA 12 DA
I artikel 14 hedder det, at medlemsstaterne har pligt til at indsamle og rapportere statistiske
oplysninger om markedsføring af pesticider – de nærmere bestemmelser vil være at finde i et
kommende forslag til forordning om statistiske oplysninger om plantebeskyttelsesprodukter.
Disse oplysninger vil være udgangspunkt for beregning af passende risikoindikatorer, som
behøves til at overvåge udviklingen i nedbringelsen i de samlede risici forbundet med brugen
af pesticider. Arbejdet med udarbejdelsen af harmoniserede risikoindikatorer pågår. Når det er
afsluttet, vil Kommissionen og medlemsstaterne vedtage et sæt fælles risikoindikatorer. Indtil
da kan medlemsstaterne bruge deres nuværende indikatorer. For at kunne vurdere, hvilke
virkninger dette direktiv og andre af temastrategiens foranstaltninger har på nedbringelsen af
de samlede risici, skal Kommissionen udarbejde rapporter med en analyse udviklingen baseret
på de indikatorer, medlemsstaterne indberetter.
Ifølge artikel 15 skal Kommissionen regelmæssigt rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet
på grundlag af medlemsstaternes rapporter om de foranstaltninger, de træffer for at opfylde
målene i dette rammedirektiv.
Artikel 16 til 22 indeholder standardbestemmelser om udvalgsprocedurer, standardisering,
sanktioner og ikrafttræden.
Bilag
Bilagene indeholder nærmere bestemmelser om de forskellige foranstaltninger,
medlemsstaterne skal vedtage i medfør af direktivets artikler. Bilagene kan ændres i
overensstemmelse med artikel 18, i lyset af erfaringerne og de behov, der afdækkes som led i
informationsudvekslingen og ekspertgruppens drøftelser.
Bilag I opregner de emner, der skal tages op i uddannelsesprogrammerne.
Bilag II opstiller de væsentlige krav til inspektion og kontrol med vedligeholdelsen af
ibrugværende udbringningsudstyr.
DA 13 DA
2006/0132 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen4
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg5
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget6
,
efter proceduren i traktatens artikel 251, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der bør skabes en fælles lovramme for at sikre bæredygtig anvendelse af pesticider, i
tråd med artikel 2 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af
22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram7
.
(2) Foranstaltningerne i dette direktiv bør supplere, men bør ikke berøre foranstaltninger,
der er fastsat i anden beslægtet fællesskabslovgivning, særlig forordning (EF) nr. […]
om plantebeskyttelsesmidler8
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af
23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger9
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005
af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på
vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv
91/414/EØF10
.
4
EUT C […] af […], s. […].
5
EUT C […] af […], s. […].
6
EUT C […] af […], s. […].
7
EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
8
EUT L […]
9
EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s.
1).
10
EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 178/2006 (EUT L 29 af
2.2.2006, s. 3).
DA 14 DA
(3) For at fremme gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne vedtage nationale
handlingsplaner med sigte på at opstille målsætninger for nedbringelse af risiciene,
herunder farerne, ved og afhængigheden af pesticidanvendelse og fremme ikke-kemisk
plantebeskyttelse. De nationale handlingsplaner kan koordineres med
gennemførelsesplaner henhørende under anden relevant fællesskabslovgivning og kan
bruges til at gruppere mål, der skal gennemføres ifølge anden fællesskabslovgivning
vedrørende pesticider.
(4) Udveksling af oplysninger om de målsætninger og tiltag, medlemsstaterne opstiller i
deres nationale handlingsplaner, er af stor betydning for opfyldelse af målsætningerne
for dette direktiv. Medlemsstaterne bør derfor forpligtes til jævnligt at rapportere til
Kommissionen og de andre medlemsstater, især om gennemførelsen og resultaterne af
deres nationale handlingsplaner og om deres erfaringer.
(5) I forbindelse med udarbejdelse og ændring af de nationale handlingsplaner bør der
tages hensyn til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af
visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse11
.
(6) Det er ønskeligt, at medlemsstaterne indfører ordninger for uddannelse af distributører,
rådgivere og professionelle pesticidbrugere, så alle, der anvender eller kommer til at
anvende pesticider, har fuldt kendskab til de potentielle risici for menneskers sundhed
og miljøet og til egnede foranstaltninger til at mindske disse risici mest muligt.
Uddannelsesaktiviteterne for professionelle brugere kan koordineres med tilsvarende
aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr.
1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)12
.
(7) I betragtning af den mulige risiko ved anvendelsen af pesticider bør den brede
offentlighed informeres bedre om risiciene herved gennem oplysningskampagner,
information fra detailhandlerne og andre hensigtsmæssige foranstaltninger.
(8) I det omfang håndtering og udbringning af pesticider kræver, at der fastsættes
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for risici forbundet
med arbejdstageres eksponering for disse produkter såvel som almindelige og særlige
forebyggende foranstaltninger til at mindske disse risici, er disse foranstaltninger
omfattet af Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser13
og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af
arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende
stoffer eller mutagener14
.
11
EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.
12
EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
13
EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
14
EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50.
DA 15 DA
(9) Da Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner
og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning)15
indeholder regler om
markedsføring af pesticidudbringningsudstyr til sikring af, at miljøkravene opfyldes,
bør der indføres ordninger for regelmæssig teknisk inspektion af ibrugværende
udbringningsudstyr for yderligere at mindske dette udstyrs negative virkninger på
menneskers sundhed og miljøet.
(10) Sprøjtning fra luften kan have alvorlige negative virkninger for menneskers sundhed
og miljøet, navnlig som følge af aerosolspredning. Der bør derfor nedlægges generelt
forbud mod sprøjtning fra luften, dog med mulighed for undtagelse, hvis det indebærer
klare fordele og miljøgevinster i forhold til andre sprøjtemetoder, eller hvis der ikke er
brugbare alternativer.
(11) Vandmiljøet er særlig følsomt over for pesticider. Der bør derfor lægges særlig vægt
på at undgå forurening af overfladevand og grundvand gennem passende
foranstaltninger, f.eks. udlægning af sprøjtefri randzoner eller plantning af hegn langs
vandområder med henblik på at mindske vandområdernes eksponering for
aerosolspredning. Randzonernes dimensioner bør navnlig afhænge af
jordbundsforhold, klima, vandløbsstørrelse og af den form for landbrug, der
praktiseres i de berørte områder. Anvendelse af pesticider i områder, der bruges til
drikkevandsindvinding, på eller langs transportveje, f.eks. jernbanelinjer, og på
befæstede eller stærkt permeable overflader kan medføre øget risiko for forurening af
vandmiljøet. I sådanne områder bør pesticidanvendelse derfor mindskes mest muligt
eller helt undgås.
(12) Anvendelse af pesticider kan være særlig farligt i meget følsomme områder, f.eks.
Natura 2000-områder, der beskyttes i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april
1979 om beskyttelse af vilde fugle16
og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter17
. Andre steder, f.eks. offentlige
parker, sportspladser og legepladser, er risikoen ved offentlighedens eksponering for
pesticider høj. Sådanne steder bør pesticidanvendelse derfor mindskes mest muligt
eller helt undgås.
(13) Især ved håndtering af pesticider, bl.a. i forbindelse med fortynding og opblanding af
kemikalierne, rengøring af udbringningsudstyr og bortskaffelse af restsprøjtevæske,
tomme emballager og ubrugte pesticider, er der stor risiko for uønsket eksponering af
mennesker og miljø. For disse aktiviteter bør der derfor fastsættes særlige
foranstaltninger som supplement til de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 4 og 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald18
og
artikel 2 og 5 i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald19
.
Disse særlige foranstaltninger bør også omfatte ikke-professionelle brugere, da
15
EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24.
16
EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Senest ændret ved direktiv 807/2003/EF (EUT L 122 af 6.5.2003, s. 36).
17
EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
18
EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.
19
EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
166/2006 (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).
DA 16 DA
ukorrekt håndtering må formodes at være hyppigt forekommende i denne
brugergruppe som følge af manglende viden.
(14) Anvender alle landbrugere generelle standarder for integreret bekæmpelse af
skadegørere, vil det kunne resultere i en mere målrettet brug af alle de tilgængelige
bekæmpelsesforanstaltninger, herunder pesticider. Det bidrager derfor til at mindske
risikoen for menneskers sundhed og miljøet yderligere. Medlemsstaterne bør fremme
landbrug med lav pesticidanvendelse, navnlig integreret bekæmpelse af skadegørere,
og skabe de nødvendige betingelser for, at metoder til integreret bekæmpelse af
skadegørere kan tages i anvendelse. Herudover bør medlemsstaterne fremme brugen af
afgrødespecifikke standarder for integreret bekæmpelse af skadegørere.
(15) Det er nødvendigt at måle de fremskridt, der gøres for at mindske risikoen ved og de
negative virkninger af pesticidanvendelse for menneskers sundhed og miljøet. Egnede
midler hertil er harmoniserede risikoindikatorer, som vil blive fastlagt på
fællesskabsplan. Medlemsstaterne bør anvende disse indikatorer til risikohåndtering på
nationalt plan og til rapporteringsformål, mens Kommissionen bør beregne indikatorer
til vurdering af fremskridtet på fællesskabsplan. Indtil der foreligger fælles indikatorer,
bør medlemsstaterne have adgang til at bruge deres nationale indikatorer.
(16) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af
bestemmelserne i dette direktiv og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne skal være
effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
(17) Eftersom målene for dette direktiv, nemlig at beskytte menneskers sundhed og miljøet
mod de mulige risici ved anvendelsen af pesticider, ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af foranstaltningens omfang og
virkninger, bedre kan opfyldes på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel
5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. ovennævnte artikel, går
denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(18) Ved dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der bl.a.
anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Direktivet søger navnlig at fremme integrationen af et højt miljøbeskyttelsesniveau i
fællesskabets politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling,
jf. artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(19) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dette direktiv, bør
vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse
af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen20
-
20
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
DA 17 DA
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Kapitel I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Formål
Med dette direktiv fastsættes en ramme, der skal sikre en mere bæredygtig anvendelse af
pesticider, ved at de risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet, der er forbundet
med anvendelsen af pesticider, mindskes på en måde, der forenelig med den nødvendige
afgrødebeskyttelse.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på pesticider i form af plantebeskyttelsesmidler som
defineret i forordning (EF) nr. […] om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.
2. Anvendelsen af dette direktiv berører ikke anden relevant fællesskabslovgivning.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) ‘anvendelse’: alle operationer, der udføres med et pesticid, f.eks. opbevaring,
håndtering, fortynding, opblanding og udbringning
b) ‘professionel bruger’: enhver fysisk eller juridisk person, der anvender pesticider
som led i sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder operatører, teknikere,
arbejdsgivere og selvstændige i landbrugssektoren og andre sektorer
c) ‘distributør’: enhver fysisk eller juridisk person, der stiller et pesticid til rådighed på
markedet, herunder engroshandlere, detailhandlere, forhandlere og leverandører
d) ‘rådgiver’: enhver fysisk eller juridisk person, som rådgiver om anvendelsen af
pesticider, herunder private selvstændige rådgivningstjenester, handelsagenter,
fødevareproducenter og detailhandlere
e) ‘pesticidudbringningsudstyr’: ethvert apparat, der er udformet til udbringning af
pesticider eller pesticidholdige produkter
f) ‘tilbehør til pesticidudbringning’: komponenter, der kan monteres på
pesticidudbringningsudstyret, og som er vigtige for, at dette fungerer
DA 18 DA
tilfredsstillende, f.eks. dyser, manometre, filtre og sier samt udstyr til rengøring af
tanken
g) ‘sprøjtning fra luften’: pesticidudbringning fra fly eller helikopter
h) ‘integreret bekæmpelse af skadegørere’: integreret bekæmpelse af skadegørere som
defineret i forordning (EF) nr. […]
i) ‘risikoindikator’: parameter, der kan anvendes til at vurdere virkningerne af
pesticidanvendelse på menneskers sundhed og miljøet.
Artikel 4
Nationale handlingsplaner til nedbringelse af risiciene ved og afhængigheden af pesticider
1. Medlemsstaterne vedtager nationale handlingsplaner for at opstille mål,
foranstaltninger og tidsplaner for nedbringelsen af risiciene, herunder farerne, ved og
afhængigheden af pesticider.
Medlemsstaterne tager ved udarbejdelsen og ved revision af deres nationale
handlingsplaner skyldigt hensyn til de sociale, økonomiske og miljømæssige
virkninger af de påtænkte foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne meddeler senest tre år efter dette direktivs ikrafttræden
Kommissionen og de andre medlemsstater deres nationale planer.
De nationale handlingsplaner tages op til revision mindst hvert femte år, og alle
ændringer i de nationale handlingsplaner rapporteres til Kommissionen uden unødig
opsættelse.
3. Kommissionen stiller i givet fald de oplysninger, den har modtaget i medfør af stk. 2,
til rådighed for tredjelande.
4. Bestemmelserne om offentlig deltagelse, jf. artikel 2 i direktiv 2003/35/EF, finder
anvendelse på udarbejdelse og ændring af de nationale handlingsplaner.
Kapitel II
Uddannelse, oplysningsprogrammer og salg af pesticider
Artikel 5
Uddannelse
1. Medlemsstaterne sørger for, at alle professionelle brugere, distributører og rådgivere
har adgang til passende uddannelse.
Uddannelsen udformes, så det sikres, at de pågældende tilegner sig fyldestgørende
viden om de emner, der er opført i bilag I.
DA 19 DA
2. Senest to år efter datoen i artikel 20, stk. 1, indfører medlemsstaterne
certifikatsordninger, der dokumenterer deltagelse i en fuldstændigt
uddannelsesforløb, som mindst omfatter emnerne i bilag I.
3. Kommissionen kan ændre bilag I efter proceduren i artikel 18, stk. 3, med henblik på
tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling.
Artikel 6
Krav til salg af pesticider
1. Medlemsstaterne sørger for, at distributører, som sælger pesticider, der er
klassificeret som giftige eller meget giftige efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 1999/45/EF21
, har mindst én ansat, der besidder et certifikat som omhandlet i
artikel 5, stk. 2, og som er til stede på salgsstedet og til rådighed for kunderne med
oplysninger om pesticidanvendelse.
2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at salg af pesticider, der ikke er
godkendt til ikke-professionel brug, kun finder sted til professionelle brugere, der er
indehavere af et certifikat som omhandlet i artikel 5, stk. 2.
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at distributører, der markedsfører pesticider til ikke-
professionel brug, stiller generelle oplysninger til rådighed om risikoen ved
anvendelse af pesticider, navnlig om farer, eksponering, forsvarlig opbevaring,
håndtering og anvendelse samt bortskaffelse.
Foranstaltningerne i stk. 1 og 2 træffes senest fire år efter datoen i artikel 20, stk. 1.
Artikel 7
Oplysningsprogrammer
Medlemsstaterne fremmer gennemførelsen af oplysningsprogrammer og letter offentlighedens
adgang til information om pesticider, navnlig om deres sundheds- og miljøvirkninger og om
ikke-kemiske alternativer.
Kapitel III
Pesticidudbringningsudstyr
Artikel 8
Inspektion af ibrugværende udstyr
1. Medlemsstaterne sørger for, at pesticidudbringningsudstyr og -tilbehør i professionel
brug inspiceres med jævne mellemrum.
21
EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.
DA 20 DA
I dette øjemed indfører de certifikatordninger til kontrol med udførelsen af
inspektioner.
2. Ved inspektionerne kontrolleres det, om pesticidudbringningsudstyr og -tilbehør
opfylder de væsentlige sundheds- og miljøkrav i bilag II.
Pesticidudbringningsudstyr og -tilbehør, der opfylder harmoniserede standarder
udarbejdet i medfør af artikel 17, stk. 1, formodes at opfylde de væsentlige
sikkerheds- og sundhedskrav, der er omfattet af den pågældende standard.
3. Senest fem år efter datoen i artikel 20, stk. 1, sørger medlemsstaterne for, at alt
pesticidudbringningsudstyr og -tilbehør til professionel brug er inspiceret mindst én
gang, og at kun pesticidudbringningsudstyr og -tilbehør, der ved inspektionen er
fundet at være i orden, er i professionel brug.
4. Medlemsstaterne udpeger de organer, der skal udføre inspektionerne, og underretter
Kommissionen herom.
5. Kommissionen kan ændre bilag II efter proceduren i artikel 18, stk. 3, med henblik
på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling.
Kapitel IV
Særlige metoder og anvendelser
Artikel 9
Sprøjtning fra luften
1. Medlemsstaterne forbyder sprøjtning fra luften, jf. dog stk. 2-6.
2. Medlemsstaterne fastlægger og offentliggør de afgrøder og områder, hvor sprøjtning
fra luften kan tillades som undtagelse fra stk. 1, og de særlige krav til udbringningen
der i så fald gør sig gældende.
3. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der har beføjelse til at indrømme
undtagelser, og underretter Kommissionen herom.
4. Undtagelse kan kun indrømmes på følgende betingelser:
a) der er ingen brugbare alternativer, eller der er klare fordele i form af færre
sundheds- og miljøvirkninger i forhold til sprøjtning fra jorden
b) de anvendte pesticider er udtrykkeligt godkendt til sprøjtning fra luften
c) den operatør, der udfører sprøjtning fra luften, er i besiddelse af et certifikat
som omhandlet i artikel 5, stk. 2.
I godkendelsen anføres de nødvendige foranstaltninger til at advare beboere og andre
tilstedeværende og til at beskytte miljøet i nærheden af det sprøjtede område.
DA 21 DA
5. En professionel bruger, der ønsker at anvende sprøjtning fra luften, forelægger den
kompetente myndighed en ansøgning ledsaget af dokumentation for, at betingelserne
i stk. 4 er opfyldt.
6. De kompetente myndigheder fører register over meddelte undtagelser.
Artikel 10
Særlige foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet
1. Medlemsstaterne sørger for, at der ved pesticidanvendelse nær vandområder
fortrinsvis anvendes:
a) produkter, der ikke er farlige for vandmiljøet
b) de mest effektive udbringningsteknikker, herunder lavdrift-sprøjteudstyr.
2. Medlemsstaterne sørger for, at der på marker, der støder op til vandløb, og navnlig til
beskyttelseszoner, der i medfør af artikel 7, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF er udlagt til
beskyttelse af drikkevandsindvindingsområder, udlægges passende randzoner, hvor
pesticider ikke må udbringes eller opbevares.
De pesticidfri randzoners størrelse fastlægges ud fra forureningsrisikoen og det
berørte områdes landbrugsmæssige karakteristika.
3. Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger til som et
minimum at begrænse vinddriften ved pesticidbehandling af højtvoksende afgrøder,
bl.a. frugt, vin og humle, der støder direkte op til et vandløb.
4. Medlemsstaterne sørger for, at pesticidudbringning begrænses mest muligt eller
endda undgås på og langs veje og jernbanelinjer på stærkt permeable arealer eller
anden infrastruktur i nærheden af overfladevand og grundvand på befæstede arealer
med stor risiko for afstrømning til overfladevand eller kloaksystemer.
Artikel 11
Begrænsning af pesticidanvendelsen i følsomme områder
1. Under skyldig hensyntagen til de nødvendige krav til hygiejne og offentlig sikkerhed
sørger medlemsstaterne for, at følgende foranstaltninger træffes:
a) anvendelse af pesticider forbydes eller begrænses til det absolut nødvendige i
områder, der bruges af offentligheden eller af følsomme befolkningsgrupper,
herunder som et minimum parker, offentlige haver, sportspladser, skolegårde
og legepladser
b) anvendelse af pesticider forbydes eller begrænses i særlige bevaringsområder
eller andre områder, der er udpeget med henblik på indførelse af de nødvendige
bevaringsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 3 og 4 i direktiv
79/409/EØF og artikel 6, 10 og 12 i direktiv 92/43/EØF.
DA 22 DA
Forbud og begrænsninger som omhandlet i litra b) kan baseres på resultaterne af
relevante risikovurderinger.
Artikel 12
Håndtering og opbevaring af pesticider og af emballager og rester
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende
operationer ikke er til fare for menneskers sundhed og miljøet:
a) opbevaring, håndtering, fortynding og opblanding af pesticider inden
udbringning
b) håndtering af pesticidemballager og -rester
c) behandling af restsprøjtevæske efter udbringning
d) rengøring af udbringningsudstyr.
2. Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at undgå farlige
håndteringsoperationer i forbindelse med pesticider, der er godkendt til ikke-
professionel anvendelse.
3. Medlemsstaterne sørger for, at opbevaringsområder for pesticider anlægges således,
at uønskede udslip forhindres.
Artikel 13
Integreret bekæmpelse af skadegørere
1. Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at fremme
landbrugsdrift med lavt pesticidforbrug, herunder integreret bekæmpelse af
skadegørere, og til at sikre, at professionelle brugere af pesticider går over til en mere
miljøvenlig brug af alle de forhåndenværende metoder til afgrødebeskyttelse, idet de
om muligt vælger lavrisiko-alternativer og ellers blandt de produkter, der kan bruges
til behandling af det samme plantebeskyttelsesproblem, vælger dem, der belaster
menneskers sundhed og miljøet mindst.
2. Medlemsstaterne skaber eller støtter skabelsen af alle de nødvendige betingelser for
gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere.
3. Medlemsstaterne sørger navnlig for, at landbrugerne har adgang til systemer,
herunder uddannelse i overensstemmelse med artikel 5, og værktøjer til overvågning
af skadegørere og til beslutningstagning såvel som adgang til rådgivningstjenester for
integreret bekæmpelse af skadegørere.
4. Senest den 30. juni 2013 rapporterer medlemsstaterne til Kommissionen om
gennemførelsen af stk. 2 og 3 og navnlig om, hvorvidt de nødvendige betingelser for
gennemførelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere er til stede.
DA 23 DA
5. Medlemsstaterne sørger for, at alle professionelle pesticidbrugere senest den 1.
januar 2014 opfylder de generelle standarder for integreret bekæmpelse af
skadegørere.
6. Medlemsstaterne indfører alle de nødvendige incitamenter til at anspore
landbrugerne til at anvende afgrødespecifikke standarder for integreret bekæmpelse
af skadegørere.
7. De generelle standarder for integreret bekæmpelse af skadegørere nævnt i stk. 5
udarbejdes efter proceduren i artikel 52 i forordning (EF) nr. […].
8. De afgrødespecifikke standarder for integreret bekæmpelse af skadegørere nævnt i
stk. 6 udarbejdes efter proceduren i artikel 6, stk. 3, i direktiv 98/34/EF.
Kapitel V
Indikatorer, rapportering og informationsudveksling
Artikel 14
Indikatorer
1. Kommissionen udarbejder harmoniserede risikoindikatorer efter proceduren i
artikel 18, stk. 3. Indtil vedtagelsen af disse indikatorer kan medlemsstaterne fortsat
anvende allerede eksisterende nationale indikatorer eller vedtage andre passende
indikatorer.
2. Medlemsstaterne anvender statistiske data, der indsamles i overensstemmelse med
forordning (EF) nr. [ESTAT...], til følgende formål:
a) beregning af fælles og harmoniserede risikoindikatorer på nationalt plan
b) kortlægning af tendenserne i anvendelsen af de enkelte aktivstoffer, navnlig når
der er fastsat anvendelsesrestriktioner på fællesskabsplan efter bestemmelserne
i forordning (EF) nr. […]
c) kortlægning af prioriterede aktivstoffer eller prioriterede afgrøder eller af ikke
bæredygtig praksis, der kræver særlig opmærksomhed, eller af god praksis, der
kan bruges som et forbillede for opfyldelse af målsætningerne for dette
direktiv, hvad mindskelse af risikoen ved og afhængigheden af
plantebeskyttelsesmidler angår.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de andre medlemsstater resultaterne af
deres vurderinger i medfør af stk. 2.
4. Kommissionen anvender statistiske data, der indsamles i overensstemmelse med
forordning (EF) nr. [ESTAT...], og de i stk. 3 omhandlede oplysninger til at beregne
risikoindikatorer på fællesskabsplan med henblik på at vurdere udviklingen i
risiciene ved pesticidanvendelse.
DA 24 DA
Kommissionen anvender også disse data og oplysninger til at vurdere fremskridtet
med opfyldelse af målsætningerne for andre fællesskabspolitikker, der tager sigte på
at mindske virkningen af pesticider for menneskers og dyrs sundhed og miljøet.
5. Med henblik på stk. 2, litra a), og stk. 3 beregnes risikoindikatorer på grundlag af
data om farer og eksponering, journaler over pesticidanvendelse, data om pesticiders
egenskaber og data om vejrforhold og jordbund.
Artikel 15
Rapportering
Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Europa-Parlamentet og Rådet en
statusrapport om gennemførelsen af direktivet, eventuelt ledsaget af ændringsforslag.
Kapitel VI
Afsluttende bestemmelser
Artikel 16
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der
vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de
iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen sådanne bestemmelser senest tolv måneder efter
den i artikel 20, stk. 1, nævnte dato, og meddeler ligeledes hurtigst muligt enhver
efterfølgende ændring med virkning for disse bestemmelser.
Artikel 17
Standardisering
1. Standarderne nævnt i artikel 8, stk. 2, udarbejdes efter proceduren i artikel 6, stk. 3, i
direktiv 98/34/EF.
Anmodningen om udarbejdelse af disse standarder kan udarbejdes i samråd med
udvalget i artikel 18, stk. 1.
2. Kommissionen offentliggør referencerne for standarderne i Den Europæiske Unions
Tidende.
3. Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at en standard ikke fuldt ud dækker de
væsentlige krav, som den vedrører, forelægger Kommissionen eller den pågældende
medlemsstat sagen for det udvalg, der er nedsat ved direktiv 98/34/EF, med
angivelse af argumenterne herfor. Udvalget afgiver en hasteudtalelse.
DA 25 DA
På baggrund af denne udtalelse træffer Kommissionen beslutning om at
offentliggøre, ikke at offentliggøre, at offentliggøre med begrænsninger, at
opretholde, at opretholde med begrænsninger eller at tilbagetrække henvisningerne
til den pågældende harmoniserede standard i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 18
Udvalg
1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed,
der er nedsat ved artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
178/200222
.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i
overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i
overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.
Det tidsrum, der nævnes i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre
måneder.
Artikel 19
Udgifter
For at støtte indførelsen af harmoniserede foranstaltninger og systemer på området bæredygtig
pesticidanvendelse kan Kommissionen finansiere:
a) udvikling af et harmoniseret system, herunder en passende database, hvor alle
oplysninger om pesticid-risikoindikatorer indsamles, lagres og stilles til rådighed for
de kompetente myndigheder, andre interesserede parter og offentligheden
b) gennemførelse af undersøgelser som led i forberedelse og udarbejdelse af lovgivning,
bl.a. tilpasning af bilagene til dette direktiv til den tekniske udvikling
c) udarbejdelse af retningslinjer og udvikling af bedste praksis til fremme af
gennemførelsen af dette direktiv.
Artikel 20
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de fornødne love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv senest den [ikrafttrædelsesdato + 2 år]. De tilsender
straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser
sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
22
EFT L 31 af 1.2.2002, s.1.
DA 26 DA
Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan
henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 21
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 22
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles,
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 27 DA
BILAG I
Uddannelsesprogrammer
Uddannelsesprogrammerne udformes således, at de giver fyldestgørende viden om følgende
emner:
1. al relevant lovgivning om pesticider og anvendelsen heraf
2. de farer og risici, der er forbundet med pesticider, og hvordan de kan identificeres og
begrænses, navnlig:
a) risici for mennesker (operatører, beboere, andre tilstedeværende samt personer,
der færdes på behandlede arealer, eller som håndterer eller spiser behandlede
produkter), og hvordan disse risici forværres af faktorer som f.eks. rygning
b) symptomer på pesticidforgiftning, førstehjælpsforanstaltninger
c) risici for ikke-målplanter, nyttige insekter, vilde dyr og planter, biodiversitet og
miljøet i almindelighed
3. basisviden om strategier og metoder til integreret bekæmpelse af skadegørere,
strategier og metoder til integrerede dyrkningsmetoder og principperne for økologisk
landbrug; information om generelle og afgrødespecifikke standarder for integreret
bekæmpelse af skadegørere
4. indføring i sammenlignende vurdering på brugerplan som middel til at hjælpe
professionelle brugere med at træffe de mest hensigtsmæssige valg blandt alle de
produkter, der er godkendt til behandling af et givet plantebeskyttelsesproblem i en
given situation
5. foranstaltninger til at minimere risikoen for mennesker, ikke-målarter og miljøet:
sikker arbejdspraksis i forbindelse med opbevaring, håndtering og blanding af
pesticider og i forbindelse med bortskaffelse af tomme emballager, andre
kontaminerede materialer og overskydende koncentrerede eller fortyndede pesticider
(herunder tankblandinger); anbefalet metode til at begrænse operatørens eksponering
(personlige værnemidler)
6. procedurer til klargøring af udbringningsudstyr, herunder kalibrering, og til
anvendelse af udstyret med færrest mulige risici for brugeren, andre mennesker,
ikke-målarter af dyr og planter, biodiversiteten og miljøet
7. anvendelse og vedligeholdelse af udbringningsudstyr, særlige sprøjtemetoder (f.eks.
lavdosissprøjtning, lavdriftdyser) og målsætningerne med den tekniske kontrol af
ibrugværende sprøjteudstyr og metoder til at forbedre sprøjtekvaliteten
8. beredskabsforanstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet i
tilfælde af udslip og kontaminering
9. sundhedsovervågning og faciliteter til rapportering om uheld eller andre problemer
10. journalføring af pesticidanvendelse i overensstemmelse med den relevante
lovgivning.
DA 28 DA
BILAG II
Sundheds-, sikkerheds- og miljøkrav til inspektion af pesticidudbringningsudstyr
Inspektion af pesticidudbringningsudstyr skal omfatte alle aspekter, som har betydning
for opnåelsen af et højt sikkerheds- og beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og
miljøet og for opnåelsen af maksimal sprøjteeffektivitet, ved at sikre, at følgende
komponenter og funktioner er funktionsdygtige:
(1) Kraftoverføringsdele
Til beskyttelse af operatøren skal afskærmningen af kraftudtag og kraftindtag være
monteret og i god stand, og beskyttelsesudstyr og bevægelige og roterende
kraftoverføringsdele skal kunne fungere uhindret.
(2) Pumpe
Pumpens kapacitet skal være tilpasset udstyret, og pumpen skal fungere korrekt til sikring
af stabil og pålidelig sprøjtehastighed. Pumpen må ikke være utæt.
(3) Omrøring
Omrøringsanordninger skal sikre god cirkulation, så der opnås en jævn koncentration i al
sprøjtevæsken i tanken.
(4) Tank til sprøjtevæske
Sprøjtetanke, herunder indikator for tankindhold, påfyldningsudstyr, sier og filtre,
tømningsudstyr og blandingsudstyr, skal fungere på en måde, der minimerer udslip,
ujævn koncentrationsfordeling, eksponering af operatøren og restindhold af sprøjtevæske.
(5) Målesystemer og styre- og reguleringssystemer
Alle anordninger til måling, åbning og lukning og indstilling af tryk og/eller ydelse skal
fungere pålideligt og være uden utætheder. Det skal være nemt at regulere trykket og
håndtere trykindstillingsanordningerne under sprøjtning. Trykindstillingsanordningerne
skal opretholde et konstant arbejdstryk ved konstant pumpeomdrejningstal til sikring af
stabil sprøjtehastighed.
(6) Rør og slanger
Slanger og rør skal være i god stand, så forstyrrelser i væskestrømmen eller udslip som
følge af lækager undgås. Der må ikke være udsivning fra rør eller slanger, når systemet
drives med det højest mulige tryk.
(7) Filtre
DA 29 DA
For at undgå turbulens og ujævnheder i spredebilledet skal filtrene være i god stand, og
filtrenes hulstørrelse skal svare til størrelsen af de dyser, der er monteret på sprøjten.
Systemet til angivelse af filtertilstopning skal fungere korrekt.
(8) Sprøjtebom (udstyr, hvor sprøjtning foregår ved hjælp af en vandret bom, der
anbringes i tæt afstand fra den afgrøde eller det materiale, der skal behandles)
Sprøjtebommen skal være i god stand og stabil i alle retninger. Fastgørelses- og
justeringssystemer og anordninger til svingningsdæmpning og hældningskompensation
skal fungere pålideligt.
(9) Dyser
Dyser skal fungere korrekt, så drypning ikke forekommer, når sprøjtningen indstilles. For
at sikre et jævnt spredebillede må ydelsen fra den enkelte dyse ikke afvige med mere end
5% fra oplysningerne i de af fabrikanten leverede ydelsestabeller.
(10) Væskefordeling
Sprøjtevæsken skal fordeles jævnt til siderne og lodret (ved behandling af højtvoksende
afgrøder) og i kørselsretningen. Det skal sikres, at sprøjtevæsken fordeles ligeligt og i
passende mængde på hele behandlingsarealet.
(11) Luftblæser (udstyr, hvor sprøjtevæsken fordeles ved hjælp af luft)
Blæseren skal være i god stand og skal sikre en stabil og pålidelig luftstrøm.
DA 30 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
Dette dokument knyttes til begrundelsen og supplerer denne. Det bør derfor ved
udarbejdelsen af denne finansieringsoversigt under hensyn til dens læselighed tilstræbes
at undgå gentagelse af oplysninger, der er indeholdt i begrundelsen. Før skemaet
udfyldes, bør de særlige retningslinjer, der er udarbejdet som vejledning for og til
klarlæggelse af nedennævnte punkter, gennemgås.
1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ramme for Fællesskabets
indsats med henblik på bæredygtig anvendelse af pesticider
2. ABM/ABB-RAMME
Politikområder og dermed forbundne aktiviteter:
Miljø (ABB Kode 0703: Gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning).
3. BUDGETPOSTER
3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster
vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)):
Finansielt instrument for miljøet (LIFE+ for perioden 2007-2013) (07.03.07)
3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:
For perioden 2007-2013 dækkes de ønskede bevillinger med der midler, der allerede
er fastsat i LIFE+ programmet. Der anmodes ikke om yderligere beløb.
3.3. Budgetoplysninger (indsæt om nødvendigt flere rækker):
Budgetpost Udgifternes art Nye EFTA-bidrag
Bidrag fra
ansøgerlandene
Udgiftsområde
i de finansielle
overslag
07 03 07
Ikke-
oblig. Opdelte NEJ NEJ NEJ Nr. 2
DA 31 DA
4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE
4.1. Finansielle ressourcer
4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger
(BB)
i mio. EUR (3 decimaler)
Udgiftstype
Punkt
2008 2009 2010 2011 2012
2013
og ff.
I alt
Driftsudgifter23
Forpligtelsesbevillinger
(FB)
8.1 A
0.227 0.161 0.161 0.134 0.134 0.107 0.924
Betalingsbevillinger (BB) B 0.151 0.153 0.170 0.143 0.129 0.109 0.855
Administrative udgifter inden for referencebeløbet24
Teknisk og administrativ
bistand (IOB)
8.2.4 C
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
S
SA
AM
ML
LE
ET
T R
RE
EF
FE
ER
RE
EN
NC
CE
EB
BE
EL
LØ
ØB
B
Forpligtelsesbevillinger A+c 0.227 0.161 0.161 0.134 0.134 0.107 0.924
Betalingsbevillinger B+c 0.151 0.153 0.170 0.143 0.129 0.109 0.855
Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet25
Personaleressourcer og
dermed forbundne
udgifter (IOB)
8.2.5 D
0.108 0.108 0.108 0.108 0.108 0.108 0.648
23
Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.
24
Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.
25
Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.
DA 32 DA
Administrative udgifter,
undtagen udgifter til
personaleressourcer og
dermed forbundne udgifter,
ikke medtaget i
referencebeløbet (IOB)
8.2.6 E
0.000 0.111 0.031 0.111 0.031 0.111 0.395
Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen
FB I ALT, inkl. udgifter
til personaleressourcer
a +
c +
d +
e
0.335 0.380 0.300 0.353 0.273 0.326 1.967
BB I ALT, inkl. udgifter
til personaleressourcer
b +
c +
d +
e
0.259 0.372 0.309 0.362 0.268 0.328 1.898
Samfinansiering
Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller med andre organer
(oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne
samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis der forventes samfinansiering med
flere organer):
i mio. EUR (3 decimaler)
Samfinansierende organ
2008 2009 2010 2011 2012
2013
og ff.
I alt
…………………… f 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
FB I ALT, inkl.
samfinansiering
a+c
+d+
e+f
0.335 0.380 0.300 0.353 0.273 0.326 1.967
4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering
X Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.
Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de
finansielle overslag.
DA 33 DA
Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den
interinstitutionelle aftale26
(dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af
de finansielle overslag).
4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden
X Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne
Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som
følger:
NB: Alle enkeltheder og bemærkninger vedrørende metoden for beregning af
virkningerne for indtægterne anføres i et særskilt bilag.
i mio. EUR (1 decimal)
Efter foranstaltningens iværksættelse
Budgetpost Budgetpost
Forud
for
foranstal
tningen[
2007]
[2008] [2009] [2010] [2011] [2012] [2013]
27
a) Indtægter i absolutte tal
b) Ændringer i indtægterne ∆
(Angiv hver relevant indtægtsbudgetpost og indsæt flere rækker i tabellen, hvis
der er virkninger for flere budgetposter)
4.2. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter) (herunder tjenestemænd, midlertidigt
ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1.
Årlige behov 2008 2009 2010 2011 2012 2013
og ff.
Personaleressourcer i
alt
1A*/
AD
1A*/
AD
1A*/
AD
1A*/
AD
1A*/
AD
1A*/
AD
5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL
26
Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.
27
Indsæt flere kolonner, hvis foranstaltningen varer længere end 6 år.
DA 34 DA
Baggrunden for forslaget er beskrevet i begrundelsen.I denne del af
finansieringsoversigten anføres følgende specifikke supplerende oplysninger:
5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller langt sigt
Bedre beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod de negative virkninger af
pesticider (jf. Begrundelsen, afsnittet ‘Begrundelse og formål’). Hertil er der behov
for finansielle ressourcer til:
– udvikling af et harmoniseret system, herunder en passende database for
indsamling og lagring af alle oplysninger om pesticid-risikoindikatorer og
tilrådighedsstillelse af disse oplysninger for de kompetente myndigheder,
andre interesserede parter og offentligheden
– gennemførelse af undersøgelser som led i forberedelse og udarbejdelse af
lovgivning, bl.a. tilpasning af bilagene til dette direktiv til den tekniske
udvikling og
– udarbejdelse af retningslinjer og udvikling af bedste praksis til fremme af
gennemførelsen af dette direktiv.
Principperne i Rådets forordning nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget overholdes til fulde.
5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre
finansielle instrumenter og eventuel synergi
Uden handling fra Fællesskabets side ville de nuværende indbyrdes afvigende forhold
i medlemsstaterne fortsætte (jf. også afsnit 3 i Begrundelsen).
Driftsudgifterne er fastsat i den del af LIFE+ budgettet, der er undergivet central
direkte forvaltning.
5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med
ABM-rammen
Nedsættelse af pesticiders virkninger på sundhed og miljø og mere generelt opnåelse
af en mere bæredygtig anvendelse af pesticider samt en betydelig samlet nedsættelse
af risici og af pesticidanvendelsen, der dog skal være forenelig med den nødvendige
afgrødebeskyttelse. De specifikke mål er:
i) at minimere farer og risici for sundhed og miljø i forbindelse med
pesticidanvendelse
ii) at forbedre kontrollen med anvendelsen og distributionen af pesticider
iii) at nedbringe koncentrationerne af farlige aktivstoffer, bl.a. ved at substituere de
farligste stoffer med sikrere (herunder ikke-kemiske) alternativer
DA 35 DA
iv) at tilskynde til begrænset pesticidanvendelse eller pesticidfri dyrkning, navnlig
ved at øge forbrugernes bevidsthed, fremme brugen af kodekser for god praksis
og fremme overvejelser om eventuel anvendelse af finansielle instrumenter
v) at indføre et gennemskueligt system for rapportering og overvågning af
fremskridtene hen imod strategiens mål, herunder udvikling af passende
indikatorer.
Der skal udarbejdes harmoniserede indikatorer, som vil blive vedtaget på et senere
stadium. De vil blive anvendt til at overvåge gennemførelsen af direktivet og
virkningerne heraf.
5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)
Angiv nedenfor, hvilken eller hvilke metoder28
der er valgt til gennemførelse af
foranstaltningen.
X Central forvaltning
X Direkte af Kommissionen
‫ٱ‬ Indirekte ved delegation til:
‫ٱ‬ Forvaltningsorganer
‫ٱ‬ Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i
finansforordningen
‫ٱ‬ Nationale offentlige organer eller public service-
organer
Fælles eller decentral forvaltning
‫ٱ‬ med medlemsstaterne
‫ٱ‬ med tredjelande
‫ٱ‬ Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv
nærmere)
Relevante bemærkninger:
28
Hvis der angives flere metoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Relevante bemærkninger" i
dette punkt.
DA 36 DA
6. OVERVÅGNING OG EVALUERING
6.1. Overvågningssystem
Medlemsstaterne skal rapportere om alle tiltag og foranstaltninger, de vedtager til
gennemførelse af direktivet, og - når den nødvendige lovgivning er indført – om den
reelle brug af pesticider.
Kontrakter, der undertegnes af Kommissionen med henblik på gennemførelse af
direktivet, skal indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af
Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant) og om Revisionsrettens
revision, om nødvendigt på stedet.
6.2. Evaluering
6.2.1. Forudgående evaluering
Jf. konsekvensanalysen, der er knyttet til dette forslag i form af et
arbejdsdokument fra Kommissionen. Virkningerne af de foreslåede
foranstaltninger er vurderet ud fra en økonomisk, social, sundhedsmæssig og
miljømæssig synsvinkel..
6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering
(konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)
De foranstaltninger, der foreslås i rammedirektivet, er baseret på en evaluering af
situationen i medlemsstaterne og disses erfaringer. I konsekvensvurderingen er
der taget hensyn til disse evalueringer.
6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed
Regelmæssig evaluering af direktivets effektivitet i ‘Ekspertgruppen for
temastrategien’, som vil anbefale retningslinjer, bedste praksis og eventuelle
ændringer til direktivet og gennemførelsen heraf.
7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Fuldstændig overholdelse af de interne kontrolstandarder nr. 14, 15, 16, 18, 19, 20 og 21
og af principperne i Rådets forordning nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende
De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktioner, der finansieres i
henhold til dette program, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem
forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og
gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der
DA 37 DA
konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold
til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95, Rådets forordning (Euratom, EF) nr.
2185/96 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.
DA 38
8. RESSOURCER
8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
2008 2009 2010 2011 2012 2013 og ff. I ALT
Beskrivelse af mål,
foranstaltninger og output
Type
output
Gnsntl.
omkostn.
Antal
output
Samle-
de om-
kost-
ninger
Antal
output
Samle-
de om-
kost-
ninger
Antal
output
Samle-
de om-
kost-
ninger
Antal
output
Samle-
de om-
kost-
ninger
Antal
output
Samle-
de om-
kost-
ninger
Antal
output
Samle-
de om-
kost-
ninger
Antal
output
Samle-
de om-
kost-
ninger
OPERATIONELT MÅL NR.
1udvikling og
ajourføring af
database
Aktion 1: Oprettelse af
databasen
0.100 1 0.100 0 0.000 0 0.000 0 0.000 0 0.000 0 0.000 1 0.100
Aktion 2: ajourføing af
databasen.
0.030 0 0.000 1 0.030 1 0.030 1 0.030 1 0.030 1 0.030 5 0.150
Subtotal mål 1 0.100 0.030 0.030 0.030 0.030 0.030 0.250
OPERATIONELT MÅL
NR..2 gennemførelse
af undersøgelser med
henblik på
udarbejdelse af
lovgivning
(tilpasning af
bilagene til den
tekniske udvikling,
udarbejdelse af
retningslinjer)
Aktion 1: undersøgelser
ved ekstern konsulent
0.050 1 0.050 2 0.100 1 0.050 1 0.050 1 0.050 1 0.050 7 0.350
DA 39
Aktion 2: møder i
ekspertnetværket
0.027 1 0.027 3 0.081 3 0.081 2 0.054 2 0.054 1 0.027 12 0.324
Subtotal mål 2 0.077 0.181 0.131 0.104 0.104 0.077 0.674
SAMLEDE
OMKOSTNINGER
0.177 0.211 0.161 0.134 0.134 0.107 0.924
DA 40 DA
8.2. Administrative udgifter
8.2.1. Personaleressourcer – antal og type
Stillingsty
per
Personale til forvaltning af foranstaltningen ved brug af eksisterende og/eller
yderligere ressourcer (antal stillinger/fuldtidsækvivalenter)
2008 2009 2010 2011 2012 2013
A*/AD 1 1 1 1 1 1
Tjeneste
mænd
eller
midlertidi
gt
ansatte29
(XX 01
01)
B*,
C*/AS
T
Personale, der
finansieres30
over
art. XX 01 02
Andet personale31
,
der finansieres over
art. XX 01 04/05
I ALT 1 1 1 1 1 1
8.2.2. Opgavebeskrivelse
Kontrol med gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne og oprettelse af et system for
informationsudveksling i overensstemmelse med artikel 16 i forslaget med henblik på
tilpasning af direktivet eller dets bilag til den tekniske udvikling.
8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)
29
Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.
30
Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.
31
Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.
DA 41 DA
(Hvis der er tale om mere end en kilde, angives antal stillinger fra hver kilde)
Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal
erstattes eller forlænges
Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for
år n
Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-
procedure
X Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer
inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)
Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren
for det pågældende år
DA 42 DA
8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01
04/05 – udgifter til administrativ forvaltning)
i mio. EUR (3 decimaler)
Budgetpost
(nummer og betegnelse)
2008 2009 2010 2011 2012
2013
og ff.
I ALT
1 Teknisk og administrativ bistand
(herunder personaleudgifter)
Forvaltningsorganer32
Anden teknisk og administrativ bistand
- intern
- ekstern
Teknisk og administrativ bistand i alt 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er
medtaget i referencebeløbet
i mio. EUR (3 decimaler)
Arten af personaleressourcer År n År n+1 År n+2 År n+3 År n+4
År n+5
og ff.
Tjenestemænd og midlertidigt
ansatte (XX 01 01)
0.108 0.108 0.108 0.108 0.108 0.108
Personale finansieret over
artikel XX 01 02
(hjælpeansatte, nationale
eksperter, kontraktansatte, osv.)
(oplys budgetpost)
32
Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltningsorganer.
DA 43 DA
Samlede udgifter til
personaleressourcer og
dermed forbundne udgifter
(IKKE medtaget i
referencebeløbet)
0.108 0.108 0.108 0.108 0.108 0.108
Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1.
Standardløn til 1A* /AD (jf. punkt 8.2.1) er 0, 108 mio. €.
Beregning – personale, der finansieres over art. XX 01 02
Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1.
8.2.6 Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet
i mio. EUR (3 decimaler)
2008
2009 2010 2011 2012
2013
og ff.
I ALT
XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser 0.000 0.004 0.004 0.004 0.004 0.004 0.020
XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer 0.000 0.080 0.000 0.080 0.000 0.080 0.240
XX 01 02 11 03 - Udvalg33
0.000 0.027 0.027 0.027 0.027 0.027 0.135
33
Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.
DA 44 DA
XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og
høringer
0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
XX 01 02 11 05 - Informationssystemer 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000
2 Andre administrationsudgifter i alt
(XX 01 02 11)
3 Andre udgifter af administrativ
karakter (angiv hvilke, herunder
budgetpost)
Administrative udgifter i alt, undtagen
udgifter til personaleressourcer og
dermed forbundne udgifter (IKKE
medtaget i referencebeløbet)
0.000
0.111 0.031 0.111 0.031 0.111
0.395
Beregning - Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet
Fra 2009 til 2013 er der hvert år planlagt 4 tjenesterejser (enhedsomkostning: 1000 €).
Formålet er at forklare temastrategiens mål og foranstaltninger og bistå med gennemførelsen
heraf i medlemsstaterne.
Fra 2009 til 2013 er der hvert andet år planlagt 1 konference (enhedsomkostning: 80 000 €).
Formålet er at høre interessenter og myndigheder om gennemførelsen af temastrategiens
foranstaltninger.
Der er planlagt møder i komitéen (enhedsomkostning: 27 000 €) hvert år fra 2009. Formålet
er at give mulighed for informationsudveksling med henblik på vedtagelse af passende
retningslinjer og anbefalinger med sigte på øget harmonisering mellem medlemsstaterne.
Behovet for menneskelige og administrative ressourcer vil blive dækket via tildelingen til det
administrerende GD inden for rammerne af den årlige tildelingsprocedure.