Fremsat den 29. januar 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)

Fremsat den 29. januar 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.)
§ 1
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2 ændres »anvendes« til: »anvendelse«.
2. I § 109, nr. 2, ændres »forstillelse« til: »forstikkelse«.
3. I § 119, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) Anbringelse i anstalt, jf. kapitel 31.«
4. Efter kapitel 47 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 47 a
Patienter indlagt i henhold til kriminalretlig afgørelse
§ 263 a. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilket
omfang reglerne i Inatsisartutlov om frihedsberøvelse og an-
den tvang i psykiatrien finder tilsvarende anvendelse på per-
soner, der opholder sig på psykiatrisk afdeling i henhold til
en retsafgørelse, som er truffet i kriminalretsplejens for-
mer.«
§ 2
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008,
som ændret ved lov nr. 1388 af 23. december 2012,
foretages følgende ændringer:
1. I § 315, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »forkyndelse«: », el-
ler betingelserne for genoptagelse efter § 582, nr. 1 eller 2,
er opfyldt«.
2. Efter § 321 indsættes:
»§ 321 a. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen
optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde
anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal der
inden afhøringen beskikkes en forsvarer for den, der er mis-
tænkt eller sigtet eller senere måtte blive mistænkt eller sig-
tet i sagen, hvis den pågældende ikke selv har valgt en for-
svarer eller den valgte forsvarer udebliver.«
3. Efter § 340 indsættes før overskriften før § 341:
»Fremgangsmåden ved videoafhøring af børn
§ 340 a. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen
optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde
anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal for-
svareren være til stede under videoafhøringen.
Stk. 2. Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang
til at overvære videoafhøringen. Den pågældende skal sna-
rest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at
gennemse videooptagelsen hos politiet. En begæring fra
den, der er mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om,
at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes sna-
rest muligt herefter.«
4. I § 344, stk. 1, 2. pkt., udgår »samt §§ 417-427«.
5. I § 344, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Det gælder endvidere ikke retsmøder, som afholdes med
henblik på afhøring af et barn, når retten efter § 155, stk. 3,
har bestemt, at afhøringen skal optages på video.«
6. Efter § 467 indsættes:
»§ 467 a. Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen
er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis un-
der hovedforhandlingen.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. Lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge perso-
ners hospitalsophold ophæves.
Lovforslag nr. L 120 Folketinget 2013-14
Justitsmin., j.nr. 2012-730-0186
AA007683
Stk. 3. § 2, nr. 1, finder alene anvendelse på beslutninger
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, der træffes efter lo-
vens ikrafttræden.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Retspsykiatriske patienter
2.1. Gældende ret
2.1.1. Psykiatrilovgivningen i Danmark
2.1.2. Psykiatrilovgivningen i Grønland
2.2. Justitsministeriets overvejelser
3. Omgørelse af påtaleopgivelse og tiltalefrafald
3.1. Gældende ret
3.2. Justitsministeriets overvejelser
4. Videoafhøring af børn
4.1. Overordnet om videoafhøring af børn
4.1.1. Videoafhøring af børn i Danmark
4.1.2. Videoafhøring af børn i Grønland
4.2. Justitsministeriets overvejelser
4.2.1. Generelle overvejelser
4.2.2. Beskikkelse af forsvarer og dennes tilstedeværelse
4.2.2.1. Gældende ret
4.2.2.2. Den foreslåede ordning
4.2.3. Mistænktes/sigtedes adgang til at overvære videoafhøringen
4.2.3.1. Gældende ret
4.2.3.2. Den foreslåede ordning
4.2.4. Anvendelse af videoafhøringen som bevismiddel
4.2.4.1. Gældende ret
4.2.4.2. Den foreslåede ordning
4.2.5. Særligt om indenretlig videoafhøring
4.2.5.1. Gældende ret
4.2.5.2. Den foreslåede ordning
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Sammenfattende skema
11. Hørte myndigheder mv.
1. Indledning
Lovforslaget indeholder forslag til en række ændringer i kri-
minallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. Der er
tre overordnede formål med lovforslaget:
Det ene formål er at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse
i kriminalloven, hvorefter Inatsisartutlov nr. 24 af 3. decem-
ber 2012 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien
(den grønlandske psykiatrilov) efter justitsministerens nær-
mere bestemmelse kan finde anvendelse over for retspsykia-
triske patienter, jf. nærmere pkt. 2 nedenfor.
Det andet formål er at udvide retsplejelovens regler om om-
gørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald, så det bliver
muligt at omgøre sådanne afgørelser efter omgørelsesfri-
stens udløb, hvis betingelserne for genoptagelse er opfyldt,
jf. nærmere pkt. 3 nedenfor.
Det tredje formål er at indsætte regler i retsplejeloven om
optagelse og anvendelse af videoafhøring af børn svarende
til reglerne herom i den danske retsplejelov, jf. nærmere pkt.
4 nedenfor.
Lovforslaget indeholder herudover forslag til enkelte, redak-
tionelle korrektioner i kriminalloven og retsplejeloven.
2. Retspsykiatriske patienter
2.1. Gældende ret
2.1.1. Psykiatrilovgivningen i Danmark
3
Med lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge personers
hospitalsophold (1938-loven) vedtog Folketinget den første
egentlige psykiatrilov i Danmark. Loven indeholdt nærmere
regler om indlæggelse og tilbageholdelse af sindssyge per-
soner mod deres vilje. Loven indeholdt endvidere bestem-
melser til sikring af disse personers retssikkerhed, herunder i
form af regler om obligatorisk beskikkelse af tilsynsværge.
Herudover indeholdt loven også særlige regler om anbrin-
gelse af ekstraordinært farlige personer på dertil bestemt ho-
spital eller anstalt (i dag Sikringsafdelingen under Retspsy-
kiatrisk afdeling, Region Sjælland).
1938-loven er efterfølgende blevet ændret, bl.a. ved lov nr.
175 af 11. juni 1954, hvormed der blev indsat regler om ad-
gang til domstolsprøvelse. Lovens bestemmelser supplere-
des af en række administrative forskrifter, herunder om ad-
gangen til tvangsbehandling og om anvendelse af tvangsfor-
anstaltninger og beskyttelsesmidler.
I 1983 nedsatte Justitsministeriet et udvalg vedrørende
sindslidende personers retsstilling. Udvalget skulle overveje
behovet for at ændre loven om sindssyge personers hospi-
talsophold, og skulle i givet fald udarbejde et udkast til en
ny regulering. Udvalget afgav i 1986 en principbetænkning
om tvang i psykiatrien (betænkning nr. 1068/1986) og i
1987 en udtalelse om udformningen af en ny lov om friheds-
berøvelse og anden tvang i psykiatrien (betænkning nr.
1109/1987).
På baggrund af udvalgets arbejde vedtog Folketinget i 1989
en ny psykiatrilov (lov nr. 331 af 24. maj 1989 om friheds-
berøvelse og anden tvang i psykiatrien (psykiatriloven)). Det
er – med senere ændringer – psykiatriloven fra 1989, der
gælder i Danmark i dag.
Med psykiatriloven blev der fastsat mere detaljerede regler
om anvendelse af tvang i psykiatrien. Det gælder i forhold
til frihedsberøvelse, men det gælder også i forhold til anden
tvang i psykiatrien, herunder tvangsbehandling, som ikke
havde været direkte omfattet af 1938-loven, men alene hav-
de været omfattet af de tilknyttede administrative forskrifter.
Loven fastsætter endvidere mere omfattende regler om kon-
trol og efterprøvelse af den anvendte tvang, ligesom loven
indeholder bestemmelser, der har til formål at begrænse el-
ler om muligt forebygge tvangsanvendelse, herunder be-
stemmelserne om informeret samtykke, behandlingsplaner
og ”det mindste middels”-princip.
Psykiatriloven indeholder herudover i § 42 en bemyndigelse
til, at justitsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket om-
fang reglerne i psykiatriloven skal finde tilsvarende anven-
delse på personer, der opholder sig på en psykiatrisk afde-
ling i henhold til en retsafgørelse, som er truffet i strafferets-
plejens former.
Justitsministeren har i medfør heraf udstedt bekendtgørelse
nr. 1414 af 10. december 2010 om personer indlagt på psy-
kiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse. Det føl-
ger af bekendtgørelsen, at psykiatrilovens regler skal finde
tilsvarende anvendelse på personer, der er indlagt på en psy-
kiatrisk afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er truffet
i medfør af straffelovens § 68 eller § 69 (foranstaltninger
over for psykisk syge lovovertrædere) eller retsplejelovens
§ 765 (anbringelse i varetægtssurrogat), § 777 (anbringelse
af varetægtsarrestant på psykiatrisk afdeling) eller § 809,
stk. 2 (indlæggelse til mentalundersøgelse). Det gælder dog
ikke psykiatrilovens regler om tvangsindlæggelse, tvangstil-
bageholdelse, tilbageførsel og tvungen opfølgning efter ud-
skrivning. Lovens regler om patientrådgivere gælder endvi-
dere kun i tilfælde, hvor den pågældende ikke har en bi-
standsværge efter straffelovens § 71.
Ud over psykiatrilovens generelle regler indeholder loven
også særlige regler om anbringelse af ekstraordinært farlige
personer (§§ 40-41 a). Det følger bl.a. af disse regler, at ju-
stitsministeren i ganske særlige tilfælde, hvor mindre indgri-
bende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, kan bestemme,
at en person, der er sindssyg, og som vedvarende udsætter
andres liv eller legeme for alvorlig og overhængende fare,
skal anbringes i Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk
afdeling, Region Sjælland.
2.1.2. Psykiatrilovgivningen i Grønland
Indtil der i 1980 blev oprettet en åben, psykiatrisk afdeling
ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, fandt tvangsindlæg-
gelse af psykiatriske patienter til behandling udelukkende
sted på psykiatriske afdelinger i Danmark. I Grønland var
der alene mulighed for at iværksætte midlertidige foranstalt-
ninger med henblik på overførsel til behandling i Danmark.
I forbindelse med oprettelsen af den psykiatriske afdeling
ved Dronning Ingrids Hospital blev 1938-loven ved lov nr.
259 af 27. maj 1981 sat i kraft i Grønland. Der er endvidere
ved administrative forskrifter fastsat nærmere retningslinjer
for indlæggelse, ophold og behandling på Dronning Ingrids
Hospitals psykiatriske afdeling.
Psykiatriområdet fortsatte indtil 2008 med at være et rigsan-
liggende. Med lov nr. 1406 af 27. december 2008 om æn-
dring af lov om sundhedsvæsnet blev kompetencen til at
fastsætte regler om anvendelse af tvang i psykiatrien imid-
lertid – bortset fra reglerne om anbringelse af ekstraordinært
farlige personer og patienter indlagt i henhold til strafferetlig
afgørelse – overført til Grønlands hjemmestyre. Loven fast-
satte samtidig, at 1938-loven skulle forblive i kraft for Grøn-
land, indtil den blev ændret eller ophævet af regler udstedt
af Grønlands hjemmestyre.
Grønlands selvstyre har nu ved Inatsisartutlov nr. 24 af 3.
december 2012 om frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien (den grønlandske psykiatrilov) fastsat regler på
området. Med lovens ikrafttræden ophævedes samtidig den
del af 1938-loven, som vedrører selvstyrets ressort.
Den grønlandske psykiatrilov er inspireret af den danske
psykiatrilov, men er tilpasset de grønlandske forhold på en
række områder.
4
Det fremgår af forarbejderne til den grønlandske psykiatri-
lov, at loven har til formål at styrke patienternes retsstilling i
forbindelse med frihedsberøvelse og tvangsbehandling mv.,
og at den samtidig skal sikre, at patienterne i videst muligt
omfang inddrages og får indflydelse på deres egen behand-
ling og ophold.
Det følger af lovens kapitel 1, at frihedsberøvelse og anven-
delse af anden tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold
og behandling af psykiatriske patienter kun kan finde sted
på Dronning Ingrids Hospitals psykiatriske afdeling og kun
efter reglerne i psykiatriloven. Dog kan der ske kortvarig
tvangsindlæggelse på sundhedsvæsenets øvrige institutioner
med henblik på overførsel til den psykiatriske afdeling på
Dronning Ingrids Hospital.
Lovens kapitel 2-4 indeholder almindelige bestemmelser om
anvendelse af tvang og fastsætter nærmere betingelser for
frihedsberøvelse (tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse
og tilbageførsel) og tvangsbehandling. Lovens kapitel 6 re-
gulerer anvendelse af anden tvang (tvangsfiksering, fysisk
magt, beskyttelsesfiksering, personlig skærmning og aflås-
ning af døre i afdelingen). Lovens kapitel 7 fastsætter regler
om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisi-
tation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande.
Lovens kapitel 8 regulerer tvangsprotokollering og obligato-
risk efterprøvelse, og kapitel 9 indeholder regler om
patientrådgivere. Lovens kapitel 10-11 indeholder regler om
underretning, klagevejledning, klageadgang og domstols-
prøvelse. Lovens kapitel 5 fastsætter regler om opfølgning
efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling.
Der er som nævnt ovenfor ikke overført kompetence til selv-
styret til at fastsætte regler for de retspsykiatriske patienter,
og den grønlandske psykiatrilov finder derfor ikke anven-
delse over for denne gruppe. Anvendelse af tvang i psykia-
trien over for retpsykiatriske patienter i Grønland sker såle-
des fortsat i medfør af reglerne i 1938-loven.
2.2. Justitsministeriets overvejelser
Med det grønlandske selvstyres vedtagelse af en ny psykia-
trilov er de grønlandske psykiatriske patienters retsstilling
generelt styrket i forhold til retsstillingen efter 1938-loven.
Vedtagelsen betyder imidlertid samtidig, at anvendelse af
tvang i psykiatrien over for almindelige psykiatriske patien-
ter sker i medfør af den nye grønlandske psykiatrilov med
den ekstra retssikkerhed, der ligger heri, mens anvendelse af
tvang mv. over for patienter, som er indlagt i henhold til en
retsafgørelse, der er truffet i kriminalretsplejens former, sker
i medfør af de utidssvarende regler i 1938-loven.
Det er Justitsministeriet opfattelse, at retspsykiatriske pa-
tienter så vidt muligt bør have den samme retsstilling som
andre psykiatriske patienter.
Justitsministeriet foreslår derfor, at der i den grønlandske
kriminallov indsættes en bestemmelse, hvorefter justitsmini-
steren bemyndiges til at fastsætte regler om, i hvilket om-
fang reglerne i den grønlandske psykiatrilov finder tilsva-
rende anvendelse på personer, der opholder sig på en
psykiatrisk afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er
truffet i kriminalretsplejens former.
Bestemmelsen foreslås indsat i kriminalloven som en ny
§ 263 a.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 42 i den danske
psykiatrilov, jf. afsnit 2.1.1 ovenfor.
Samtidig med ikrafttrædelsen af den foreslåede bestemmelse
i § 263 a foreslås de dele af 1938-loven, der ikke er overført
til det grønlandske selvstyre, ophævet. Lovforslaget indebæ-
rer således, at reglerne i 1938-loven om anbringelse af eks-
traordinært farlige personer ikke længere vil gælde i Grøn-
land.
Justitsministeriet har i den anledning overvejet, om der er
behov for at etablere en ny hjemmel i den grønlandske kri-
minallov til anbringelse af ekstraordinært farlige personer.
Da der ikke er en lukket psykiatrisk afdeling i Grønland, har
en sådan bestemmelse imidlertid ikke praktisk betydning.
En grønlandsk psykiatrisk patient, der ikke kan rummes på
Dronning Ingrids Hospitals psykiatriske afdeling, vil blive
overført til en lukket psykiatrisk afdeling i Danmark, lige-
som også retspsykiatriske patienter, der skal behandles på
lukket psykiatrisk afdeling, er anbragt i Danmark. Hvis det
herefter på den lukkede afdeling i Danmark vurderes, at der
er grundlag for anbringelse af patienten på Sikringsafdelin-
gen, vil beslutning herom blive truffet i medfør af den dan-
ske psykiatrilovs § 40.
Justitsministeriet har i lyset heraf ikke fundet grundlag for at
foreslå, at der bliver etableret en sådan ny bestemmelse om
anbringelse af ekstraordinært farlige personer (svarende til
§§ 40-41 a i den danske psykiatrilov).
3. Omgørelse af påtaleopgivelse og tiltalefrafald
3.1. Gældende ret
Den grønlandske retsplejelov indeholder i kapitel 31 regler
om påtalen i kriminalsager, herunder regler om påtaleopgi-
velse (§ 312) og tiltalefrafald (§ 313). Kapitlet indeholder
endvidere regler om omgørelse af sådanne afgørelser
(§ 315).
Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 312, at påtale
helt eller delvist kan opgives, hvis 1) sigtelsen har vist sig
grundløs, 2) videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at
føre til, at sigtede findes skyldig, eller 3) sagens gennemfø-
relse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller be-
handlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens be-
tydning og den foranstaltning, som i givet fald kan forventes
idømt.
Mulighederne for at frafalde tiltale er indeholdt i den grøn-
landske retsplejelovs § 313. Det følger heraf, at tiltale helt
eller delvist kan frafaldes, hvis 1) det på grund af det udviste
forholds ringe betydning findes rimeligt at undlade tiltale, 2)
5
kriminallovens §§ 6 eller 124 er anvendelig og ingen eller
kun en ubetydelig foranstaltning kan ventes idømt, 3) sigte-
de var under 18 år på gerningstidspunktet, og tiltalefrafald
ikke står i misforhold til gerningen og sagens omstændighe-
der i øvrigt, 4) sagens gennemførelse vil medføre vanskelig-
heder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i
rimeligt forhold til sagens betydning og den foranstaltning,
som i givet fald kan forventes idømt, eller 5) det følger af
bestemmelser fastsat af rigsadvokaten eller justitsministeren.
I andre tilfælde kan tiltale kun frafaldes, hvis der foreligger
særligt formildende omstændigheder eller andre særlige for-
hold, og tiltale ikke kan anses for påkrævet af almene hen-
syn.
Efter den grønlandske retsplejelovs § 315, stk. 1, kan en be-
slutning om at rejse tiltale eller en beslutning om at opgive
påtale eller frafalde tiltale omgøres af rigsadvokaten eller ju-
stitsministeren. Omgørelse af en beslutning om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald kan dog kun finde sted, hvis der for-
kyndes en meddelelse herom for sigtede, senest 3 måneder
efter at påtaleopgivelsen eller tiltalefrafaldet er blevet med-
delt vedkommende, medmindre sigtedes forhold har hindret
rettidig forkyndelse. Hvis sigtedes forhold hindrer rettidig
forkyndelse, skal meddelelsen forkyndes, når hindringen er
ophørt.
Den grønlandske retsplejelovs §§ 579-592 indeholder regler
om genoptagelse af sager, herunder hvor en tiltalt er frifun-
det i retten, eller hvor retsforfølgning er frafaldet, efter at til-
tale har været rejst. Efter § 580 kan en pådømt sag, hvor til-
talte er frifundet, således bl.a. genoptages, når tiltalte senere
tilstår forbrydelsen, eller der senere kommer andre beviser
for dagen, hvorefter det må antages, at tiltalte har begået for-
brydelsen. Hvis den tiltalte er dømt, følger det af § 581, at
genoptagelse kan finde sted under samme betingelser som i
§ 580, hvis den tiltalte påstås at have gjort sig skyldig i en
væsentlig større forbrydelse, end vedkommende er dømt for.
Efter § 582 kan der endvidere rejses tiltale i en sag, hvor
retsforfølgning tidligere er frafaldet efter, at der har været
rejst tiltale, hvis 1) betingelserne i § 580 er opfyldt, 2) nye
beviser af vægt senere kommer for dagen, eller 3) betingel-
serne i § 315, stk. 1, er opfyldt. En tilsvarende adgang til
genoptagelse gælder imidlertid ikke i sager, der er afsluttet
med en påtaleopgivelse, jf. § 312, eller et tiltalefrafald, jf.
§ 313.
3.2. Justitsministeriets overvejelser
Den grønlandske retsplejelovs § 315, stk. 1, fastsætter som
beskrevet en absolut omgørelsesfrist for beslutninger om op-
givelse af påtale og frafald af tiltale.
Herved adskiller bestemmelsen sig fra den tilsvarende regel
i den danske retsplejelovs § 724, stk. 2. Efter denne bestem-
melse vil en beslutning om at opgive påtale eller frafalde til-
tale også kunne omgøres efter udløbet af omgørelsesfristen
(som i Danmark er 2 måneder), hvis betingelserne for gen-
optagelse efter § 975 er opfyldt. En påtaleopgivelse eller et
tiltalefrafald vil således kunne omgøres i Danmark, hvis der
på et senere tidspunkt f.eks. måtte fremkomme nye, vægtige
beviser, eller en tidligere sigtet måtte tilstå forbrydelsen.
Den danske retsplejelovs § 975 fastsætter samme betingelser
for genoptagelse som reglerne om genoptagelse efter den
grønlandske retsplejelovs § 582.
Den grønlandske retsplejelov blev nyaffattet i 2008 på bag-
grund af betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske rets-
væsen afgivet af Den Grønlandske Retsvæsenskommission.
Hverken i betænkningen eller i bemærkningerne til den ny-
affattede lov er der oplysninger om, hvorfor adgangen til at
omgøre en påtaleopgivelse eller et tiltalefrafald i medfør af
den grønlandske retsplejelov er begrænset i forhold til ad-
gangen til omgørelse af sådanne afgørelser i Danmark.
Uanset denne forskel i adgangen til omgørelse efter de to re-
gelsæt, gælder det som nævnt for begge, at adgangen til om-
gørelse er begrænset. Dette skyldes navnlig det særlige hen-
syn, der er til, at en person, som har været sigtet, skal kunne
indrette sig på, at sagen nu er endeligt afgjort. Det ville såle-
des ikke være rimeligt, hvis en person, der har været sigtet,
skulle leve med risikoen for, at politiet uden tidsmæssige be-
grænsninger frit kan genoptage sagen på et senere tidspunkt.
På den anden side skal omgørelsesreglerne samtidig tage
hensyn til, at der bør gives sagens parter mulighed for at på-
klage sådanne afgørelser, og at den overordnede anklage-
myndighed skal have mulighed for at sikre, at der træffes
korrekte og ensartede afgørelser.
Reglerne om omgørelse varetager herudover også et rets-
håndhævelseshensyn. Det gør sig ikke mindst gældende i
forhold til den danske retsplejelovs adgang til omgørelse ef-
ter omgørelsesfristens udløb i tilfælde, hvor betingelserne
for genoptagelse er opfyldt. Da der efter de gældende regler
i den grønlandske retsplejelov vil kunne opstå tilfælde, hvor
f.eks. en beslutning om at opgive påtale i en alvorlig krimi-
nalsag ikke kan omgøres, selv om en tidligere sigtet person
tilstår forbrydelsen, er det Justitsministeriets opfattelse, at
hensynet til retshåndhævelsen ikke i tilstrækkelig grad vare-
tages med den gældende § 315 i den grønlandske retspleje-
lov.
Det foreslås på den baggrund, at det i den grønlandske rets-
plejelovs § 315, stk. 1, fastsættes, at en beslutning om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald også kan omgøres af rigsadvo-
katen eller justitsministeren, hvis betingelserne for genopta-
gelse efter § 582, nr. 1 eller 2, er opfyldt.
4. Videoafhøring af børn
4.1. Overordnet om videoafhøring af børn
4.1.1. Videoafhøring af børn i Danmark
I Danmark har det i en længere periode været almindelig
praksis, at der anvendes videoafhøring i bestemte straffesa-
ger. Dette indebærer, at politiets afhøring af børn optages på
video med henblik på senere forevisning i retten under straf-
fesagen i stedet for, at barnet afgiver forklaring som vidne.
6
Fremgangsmåden anvendes for at skåne barnet og af hensyn
til at opnå en så uforbeholden og detaljeret forklaring fra
barnet som muligt.
Denne praksis udviklede sig i løbet af 1980’erne og
1990’erne på grundlag af retsplejelovens almindelige be-
stemmelser. Fra 1995 byggede praksis herudover på anbefa-
lingerne i en beretning om videoafhøring af børn, som en ar-
bejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra politi og
anklagemyndighed samt en speciallæge i børnesygdomme
afgav i maj 1995. Disse anbefalinger blev dog på visse
punkter ændret og justeret i perioden frem til 2003.
I 2003 blev der – baseret på anbefalingerne i betænkning nr.
1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt
misbrug af børn – indført en særlig regulering af videoafhø-
ring af børn i Danmark, jf. lov nr. 228 af 2. april 2003. Disse
regler findes nu i retsplejelovens §§ 731 a, 745 e og 872.
Ved loven blev der indført særlige regler om beskikkelse af
en forsvarer for den mistænkte/sigtede henholdsvis en
ukendt gerningsmand før videoafhøringen, jf. § 731 a, og
om, at forsvareren har pligt til at overvære videoafhøringen
fra et andet lokale via en monitor (monitorrummet), jf. nu
§ 745 e, stk. 1. Det blev også bestemt, at den mistænkte/
sigtede ikke har adgang til at overvære afhøringen, men ef-
terfølgende skal have adgang til at gennemse videooptagel-
sen af afhøringen og til at bede om genafhøring af barnet, jf.
nu § 745 e, stk. 2.
Der blev endvidere ved loven indført en udtrykkelig hjem-
mel til at benytte videoafhøringen som bevis i retten under
straffesagen, jf. nu § 872. Ifølge forarbejderne til denne be-
stemmelse kan videoafhøring som udgangspunkt benyttes
som bevis i straffesager, hvis der er tale om afhøring af et
barn på 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige
omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske til-
stand, der bevirker, at videoafhøring af ældre børn kan an-
vendes som bevis.
Retsplejelovens § 748, stk. 1, blev desuden ændret ved lov
nr. 325 af 11. april 2012 om ændring af retsplejeloven, lov
om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om rets-
afgifter og lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
(Adgang til, at en dommer m.fl. kan færdigbehandle sager,
der er påbegyndt, før den pågældende skal fratræde på grund
af alder, visse ændringer af reglerne om behandling af sager
om mindre krav, udelukkelse af sigtedes adgang til at være
til stede under indenretlige videoafhøringer af børn m.v.).
Ved ændringen blev det bestemt, at den sigtede ikke har ad-
gang til at overvære indenretlige afhøringer af et barn, når
retten har bestemt, at afhøringen skal foretages som videoaf-
høring.
Retstilstanden og praksis i dag er beskrevet i Rigsadvoka-
tens meddelelse nr. 2/2007 (rettet september 2012) om be-
handling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoaf-
høring af børn i sådanne sager.
4.1.2. Videoafhøring af børn i Grønland
Den grønlandske retsplejelov indeholder ikke særlige regler
om videoafhøring af børn.
Den Grønlandske Retsvæsenskommission nedsatte i forbin-
delse med overvejelserne om en ny retsplejelov for Grøn-
land en arbejdsgruppe, som skulle overveje mulighederne
for – og i givet fald tage initiativ til – at iværksætte en for-
søgsordning med videoafhøring af børn i sædelighedssager.
Arbejdsgruppen anbefalede i januar 2001, at der blev iværk-
sat en forsøgsordning med videoafhøring af børn i sædelig-
hedssager. Forsøgsordningen blev iværksat i 2. halvdel af
2002.
Det fremgår af retsvæsenskommissionens overvejelser i be-
tænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen, af-
snit X, kapitel 12, at kommissionen – navnlig henset til at
forsøgsordningen endnu ikke var gennemført, da kommis-
sionen afsluttede sine overvejelser herom – ikke fandt
grundlag for at tage stilling til, hvorvidt og i givet fald hvor-
ledes der bør indføres regler i den grønlandske retsplejelov
svarende til de regler, der i betænkning nr. 1420/2002 blev
foreslået indført i Danmark.
Videoafhøring af børn er imidlertid i praksis blevet anvendt
i Grønland siden da, og praksis svarer i dag i vidt omfang til,
hvad der er gældende i Danmark efter de særlige regler her-
om i den danske retsplejelov, jf. nærmere afsnit 4.1.1 oven-
for.
4.2. Justitsministeriets overvejelser
4.2.1. Generelle overvejelser
Det er som nævnt i dag almindelig praksis i en række sager,
at politiets afhøring af børn i Grønland optages på video
med henblik på senere forevisning under hovedforhandlin-
gen.
Dette er imidlertid en fravigelse af det almindelige princip
om bevisumiddelbarhed, og anvendelse af videoafhøringer
bør derfor kun ske i de tilfælde, hvor afgørende hensyn taler
for, at vidnet ikke skal give møde umiddelbart for den døm-
mende ret.
Det er derfor udgangspunktet, at afhøring af børn kun fore-
tages på denne måde, når barnet er 12 år eller derunder. Der
kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunder barnets
udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at der foretages
videoafhøring af også ældre børn.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør udenretlig videoafhø-
ring af børn på 12 år eller derunder efter en konkret vurde-
ring fortsat kunne finde anvendelse i bl.a. sager om seksuel-
le overgreb mod børn. Hvis der foreligger særlige omstæn-
digheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand,
bør der også fortsat kunne foretages videoafhøring af ældre
børn.
7
Det er ligeledes Justitsministeriets opfattelse, at der også
kan være andre typer af sager end sager om seksuelle over-
greb, hvor de samme hensyn til barnet gør sig gældende, og
hvor der derfor efter omstændighederne kan være et tilsva-
rende behov for, at afhøringen af barnet som vidne optages
på video med henblik på forevisning under hovedforhand-
lingen.
Det foreslås, at der – i overensstemmelse med anbefalinger-
ne i betænkning nr. 1420/2002 og den gældende ordning i
den danske retsplejelov – indføres en særlig regulering i den
grønlandske retsplejelov af videoafhøring af børn.
Med lovforslaget indføres der i den grønlandske retsplejelov
regler om beskikkelse af en forsvarer for den mistænkte/
sigtede før videoafhøringen og om forsvarerens pligt til at
overvære videoafhøringen fra monitorrummet (jf. pkt. 4.2.2
nedenfor). Endvidere foreslås det, at den mistænkte/sigtede
ikke skal have adgang til at overvære videoafhøringen af
barnet fra monitorrummet, men have adgang til efterfølgen-
de at gennemse videooptagelsen af afhøringen og bede om
genafhøring af barnet (jf. pkt. 4.2.3 nedenfor). Det foreslås
også, at der indføres udtrykkelig hjemmel til at benytte vi-
deoafhøringen som bevis under hovedforhandlingen (jf. pkt.
4.2.4 nedenfor). Endelig foreslås det, at sigtedes adgang til
at overvære retsmøder, ikke skal gælder for retsmøder, som
efter rettens bestemmelse gennemføres med henblik på vi-
deoafhøring af et barn (jf. pkt. 4.2.5 nedenfor).
4.2.2. Beskikkelse af forsvarer og dennes tilstedeværelse
4.2.2.1. Gældende ret
Den grønlandske retsplejelovs § 321, stk. 1, vedrører såkaldt
obligatorisk forsvarerbeskikkelse. Efter bestemmelsen har
sigtede i en række tilfælde krav på at få beskikket en forsva-
rer, hvis sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, eller hvis
den valgte forsvarer udebliver. Det gælder, når 1) der frem-
sættes anmodning om tilbageholdelse eller forholdsregler,
der træder i stedet herfor, eller om opretholdelse af anhol-
delsen, 2) tiltale er rejst i en sag, hvor det, hvis tiltalte findes
skyldig, må forventes, at der vil blive tale om en mere ind-
gribende retsfølge end bøde, konfiskation, førerretsfraken-
delse eller erstatning eller 3) der, før tiltale er rejst skal fore-
tages bevisførelse til brug under hovedforhandlingen, med-
mindre tilkaldelse af en forsvarer betyder en udsættelse af
retsmødet, som kan medføre, at beviset går tabt.
Efter den grønlandske retsplejelovs § 321, stk. 2, kan der
uden for tilfælde omfattet af reglerne om obligatorisk for-
svarerbeskikkelse – såvel før som efter at tiltale er rejst –
ske beskikkelse af en forsvarer for den, der er sigtet, når ret-
ten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstæn-
dighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke
selv har skaffet sig bistand af en forsvarer. Det fremgår af
§ 320, stk. 3, at begæring om beskikkelse fremsættes af poli-
tiet, hvis sigtede anmoder om det, eller sagen i øvrigt giver
anledning dertil.
Den grønlandske retsplejelov indeholder ikke udtrykkelige
bestemmelser om beskikkelse af en forsvarer for en person,
der ikke er sigtet, eller for en ukendt gerningsmand.
Når der i Grønland foretages videoafhøring i sager, hvor der
endnu ikke er en sigtet, beskikker retten imidlertid i praksis
– formentlig ved en udvidende fortolkning af de ovennævnte
bestemmelser – en forsvarer for den pågældende.
Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 340, stk. 3, at
politiet, hvis der skal foretages en afhøring eller et andet ef-
terforskningsskridt af lignende betydning, som kan formo-
des at ville finde anvendelse som bevis under hovedforhand-
lingen, skal underrette forsvareren herom, således at forsva-
reren får lejlighed til at overvære det pågældende efterforsk-
ningsskridt. En videoafhøring af et barn i forbindelse med
en sag om seksuelt misbrug kan være et efterforsknings-
skridt omfattet af § 340, stk. 3, hvis videoafhøringen kan
formodes at ville finde anvendelse som bevis under hoved-
forhandlingen.
Den grønlandske retsplejelov indeholder ikke særlige regler
om forsvarerens tilstedeværelse ved videoafhøringer. Der er
imidlertid i Grønland dannet en praksis, hvorefter forsvare-
ren – ligesom efter reguleringen i den danske retsplejelov –
ikke alene skal have lejlighed til at overvære videoafhørin-
ger, men også har pligt til at være til stede, hvis videoafhø-
ringen kan formodes at ville finde anvendelse som bevis un-
der hovedforhandlingen.
4.2.2.2. Den foreslåede ordning
En videoafhøring af et barn i tilfælde, hvor der er mistanke
om, at barnet har været udsat for et seksuelt overgreb eller
en anden traumatiserende oplevelse, vil ofte finde sted på et
meget tidligt stadie af efterforskningen, og der kan således
forekomme situationer, hvor der på tidspunktet for afhørin-
gen af barnet endnu ikke er rejst en sigtelse.
Den grønlandske retsplejelov indeholder som nævnt ikke
udtrykkelige regler om beskikkelse af en forsvarer på dette
stadie af efterforskningen, men i praksis beskikkes der – for-
mentlig ved en udvidende fortolkning af de gældende regler
– før videoafhøringen en forsvarer for mistænkte, der ikke er
sigtet.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der indsættes en ud-
trykkelig bestemmelse i den grønlandske retsplejelov om
beskikkelse af en forsvarer i disse tilfælde. Det foreslås der-
for, at der indsættes en bestemmelse om, at der inden afhø-
ringen skal beskikkes en forsvarer for den, der er mistænkt
eller sigtet eller senere måtte blive mistænkt eller sigtet i
sagen, hvis videoafhøringen må formodes at blive anvendt
som bevis under hovedforhandlingen.
Forsvareren vil have de beføjelser, som efter retsplejeloven
er tillagt en beskikket eller valgt forsvarer i en straffesag,
herunder muligheden for at gøre sig bekendt med politiets
materiale i sagen, jf. § 340, stk. 1, i den grønlandske retsple-
jelov.
8
Forsvareren vil efter § 340, stk. 3, desuden have ret til at
overvære videoafhøringen. Efter Justitsministeriets vurde-
ring vil dette imidlertid ikke være tilstrækkeligt til at vareta-
ge den mistænktes/sigtedes interesser i forbindelse med vi-
deoafhøringen. Det bemærkes herved, at den mistænkte/
sigtede med lovforslaget bl.a. afskæres fra at overvære afhø-
ringen, jf. pkt. 4.2.3.2 nedenfor.
Det foreslås derfor, at der indføres en udtrykkelig forpligtel-
se for forsvareren til at overvære videoafhøringen.
Det bemærkes, at retten i medfør af den grønlandske retsple-
jelovs § 325, stk. 1, kan nægte at beskikke – eller tilbagekal-
de beskikkelsen af – en forsvarer, hvis forsvarerens medvir-
ken ud fra retsplejemæssige hensyn til sagens korrekte be-
handling ikke kan anses forsvarlig mv. Det vil efter Justits-
ministeriets opfattelse være muligt for retten med hjemmel i
denne bestemmelse efter omstændighederne at afvise at be-
skikke en bestemt forsvarer, hvis det på forhånd står klart, at
den pågældende forsvarer ikke vil kunne deltage i politiets
videoafhøring af barnet inden for ganske kort tid efter politi-
ets modtagelse af en anmeldelse om det mulige strafbare
forhold, da en tidlig afhøring af barnet vil være afgørende
for sagens videre efterforskning. På samme måde har retten
mulighed for at tilbagekalde en beskikkelse af en forsvarer i
tilfælde, hvor det på grund af forsvarerens forhold ikke vil
være muligt at få gennemført videoafhøringen inden for kort
tid.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 321 a og
§ 340 a, stk. 1, samt bemærkningerne hertil, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2 og 3.
4.2.3. Mistænktes/sigtedes adgang til at overvære videoaf-
høringen
4.2.3.1. Gældende ret
En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for politi og
anklagemyndighed samt en speciallæge i børnesygdomme
afgav i maj 1995 en beretning om videoafhøring af børn. I
beretningen blev det lagt til grund, at den eventuelle mis-
tænkte eller sigtede i sager om seksuelle overgreb mod børn
ikke havde krav på at overvære videoafhøringen af barnet i
et tilstødende lokale, men at den pågældendes interesser va-
retages af forsvareren.
På denne baggrund og ud fra et hensyn til barnet var det ind-
til marts 2000 praksis, at den, der var mistænkt eller sigtet
for seksuelt misbrug af et barn, ikke havde krav på at over-
være politiets videoafhøring af barnet.
Den 16. marts 2000 afsagde Højesteret imidlertid i to sager
vedrørende de tidligere gældende bestemmelser i den dan-
ske retsplejelov kendelse om, at de sigtede henholdsvis den
mistænkte skulle have adgang til at overvære politiets afhø-
ring af barnet fra monitorrummet (sag nr. 9/2000 og sag nr.
589/1999).
I sag nr. 9/2000, der er trykt i UfR 2000, side 1326, udtalte
Højesteret, at den mistænkte eller sigtede uanset ordlyden af
og forarbejderne til retsplejelovens § 745, stk. 3, som ud-
gangspunkt har en sådan adgang til at følge afhøringen.
Der blev herefter, som nævnt ovenfor i pkt. 4.1.1, i 2003
indsat en ny bestemmelse i den danske retsplejelov, som
fastsætter, at den mistænkte/sigtede ikke har adgang til at
overvære afhøringen, men efterfølgende skal have adgang til
at gennemse videooptagelsen af afhøringen og til at bede om
genafhøring af barnet, jf. (nu) § 745 e, stk. 2.
Selv om tilsvarende regler ikke findes i den grønlandske
retsplejelov, svarer praksis i Grønland på dette punkt til re-
guleringen i den danske retsplejelov. Der foretages således i
praksis kun videoafhøringer, som ikke overværes af den
mistænkte/sigtede. Den mistænkte/sigtede har herefter mu-
lighed for at gennemse videooptagelsen af afhøringen og til
at bede om genafhøring af barnet.
4.2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at lovfæste, at den mistænkte/sigtede ikke skal
have adgang til at overvære videoafhøringen – heller ikke
fra monitorrummet. I den forbindelse foreslås det tillige at
lovfæste, at den pågældende snarest muligt skal have ad-
gang til sammen med sin forsvarer at gennemse videoopta-
gelsen hos politiet. Endvidere foreslås det at lovfæste, at den
mistænkte/sigtede eller dennes forsvarer skal kunne frem-
sætte begæring om, at der foretages genafhøring af barnet.
En sådan begæring skal i givet fald fremsættes snarest mu-
ligt.
Justitsministeriet lægger ved valget af denne løsning vægt
på, at hensynet til at skåne barnet samt til at opnå en uforbe-
holden og detaljeret forklaring fra barnet må antages bedst
at blive varetaget på denne måde. Hvis den mistænkte/sigte-
de overværer afhøringen, selv om det sker fra monitorrum-
met, vil det, når barnet informeres herom – hvilket efter Ju-
stitsministeriets opfattelse som udgangspunkt bør ske, hvis
der er tale om et større barn – kunne virke hindrende for, at
politiet kan opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring,
der kan bidrage til sagens oplysning.
Efter lovforslaget vil videoafhøringen kunne anvendes som
bevis under hovedforhandlingen, jf. pkt. 4.2.4.2 nedenfor.
Der er derfor også et væsentligt hensyn at tage til den mis-
tænktes/sigtedes retssikkerhed og mulighed for at varetage
sit forsvar. Justitsministeriet finder imidlertid, at dette hen-
syn kan varetages ved forslaget om forsvarerens pligt til at
overvære afhøringen, jf. pkt. 4.2.2.2 ovenfor, samt ved den
mistænktes/sigtedes ret til snarest muligt efter afhøringen at
gennemse videooptagelsen af afhøringen og til at anmode
om genafhøring af barnet.
Der henvises til det foreslåede § 340 a, stk. 2, og bemærk-
ningerne hertil, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
4.2.4. Anvendelse af videoafhøringen som bevismiddel
9
4.2.4.1. Gældende ret
Princippet om bevisumiddelbarhed indebærer, at bevisførel-
sen skal ske umiddelbart for den dømmende ret, og at den
skal finde sted under hovedforhandlingen.
Dette princip er fraveget i den grønlandske retsplejelovs
§ 467, stk. 2, hvoraf fremgår, at en række dokumenter og
aktstykker under hovedforhandlingen kan benyttes som be-
vismidler. Uden for disse tilfælde kan dokumenter og akt-
stykker, som indeholder erklæringer eller vidnesbyrd, kun
benyttes som bevismidler, når retten undtagelsesvis giver til-
ladelse, jf. § 467, stk. 3.
Domstolene har i praksis henført videooptagelser af politiets
afhøring af børn under de tidligere gældende regler i den
danske retsplejelovs § 877, stk. 3, hvilket bl.a. fremgår for-
udsætningsvist af Højesterets kendelser af 16. marts 2000
omtalt ovenfor under pkt. 4.2.3.1. Den grønlandske
retsplejelovs § 467, stk. 3, svarer til de tidligere gældende
regler i den danske retsplejelovs § 877, stk. 3, og må derfor
tilsvarende antages at kunne anvendes på videooptagelser af
politiets afhøringer af børn.
Det beror således på en konkret vurdering, om retten vil til-
lade dokumentation af en videoafhøring af et barn under ho-
vedforhandlingen.
4.2.4.2. Den foreslåede ordning
Arbejdsgruppen peger i betænkning nr. 1420/2002 på, at an-
vendelse af videoafhøringer som bevis under hovedforhand-
lingen sikrer, at domstolene får præsenteret alle foreliggende
beviser i sagen, inden der afsiges dom. Herudover sikres det,
at børn i tilfælde, hvor der er mistanke om, at barnet har væ-
ret udsat for et seksuelt overgreb eller en anden traumatise-
rende oplevelse, ikke ud over politiets afhøring tvinges til at
genopleve forholdet i for barnet uvante og utrygge omgivel-
ser.
Med forslaget om beskikkelse af en forsvarer, der har pligt
til at overvære videoafhøringen, jf. pkt. 4.2.2.2 ovenfor, og
forslaget om den mistænktes/sigtedes gennemsyn af afhørin-
gen og mulighed for at begære genafhøring, jf. pkt. 4.2.3.2
ovenfor, er hensynet til den pågældendes retssikkerhed og
mulighed for at varetage sit forsvar efter Justitsministeriets
opfattelse varetaget, og det er ministeriets vurdering, at prin-
cippet om bevisumiddelbarhed kan fraviges.
Det foreslås på den baggrund, at der i den grønlandske rets-
plejelov indsættes udtrykkelig hjemmel til, at politiets vi-
deoafhøring af et barn kan anvendes som bevis under ho-
vedforhandlingen.
Det vil bero på domstolenes frie bevisvurdering, hvilken be-
visværdi en sådan videoafhøring, der er forevist under ho-
vedforhandlingen, kan tillægges.
Der henvises til den foreslåede § 467 a og bemærkningerne
hertil, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.
4.2.5. Særligt om indenretlig videoafhøring
4.2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af den grønlandske retsplejelovs § 346, at poli-
tiet kan foretage afhøringer som led i efterforskningen af et
formodet strafbart forhold, men at politiet ikke kan pålægge
nogen at afgive forklaring.
Hvis forældremyndighedsindehaverne til et barn modsætter
sig, at politiet afhører barnet, kan det være nødvendigt, at
politiet anmoder retten om, at der foretages en indenretlig
afhøring af barnet efter reglerne om såkaldt anticiperet be-
visførelse i den grønlandske retsplejelovs § 343. Ifølge den
grønlandske retsplejelovs § 141 har enhver som udgangs-
punkt pligt til at afgive forklaring for retten som vidne.
Det fremgår endvidere af den grønlandske retsplejelovs
§ 155, stk. 3, 1. pkt., at retten bestemmer, hvordan og af
hvem indenretlig afhøring af børn under 15 år skal ske. Den-
ne bestemmelse åbner mulighed for, at dommeren kan be-
slutte, at afhøringen af barnet skal ske i f.eks. et særligt ind-
rettet videoafhøringslokale på en politistation, at afhøringen
skal foretages f.eks. af en særligt uddannet polititjeneste-
mand, at afhøringen skal optages på video, og at dommeren
skal overvære afhøringen fra monitorrummet. Den grøn-
landske retsplejelov indeholder i øvrigt ingen særlige regler
om, hvordan indenretlige videoafhøringer af børn skal gen-
nemføres.
Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 344, stk. 1, 1.
pkt., at det er udgangspunktet, at sigtede så vidt muligt un-
derrettes om alle retsmøder og er berettiget til at overvære
dem. På anmodning kan retten dog i medfør af retsplejelo-
vens § 344, stk. 2, bestemme, at der ikke skal gives sigtede
underretning om et retsmødes afholdelse, eller at sigtede
skal være udelukket fra at overvære et retsmøde helt eller
delvis, hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikker-
hed eller til sagens opklaring undtagelsesvis gør det nødven-
digt.
4.2.5.2. Den foreslåede ordning
De skadevirkninger, som vil kunne være forbundet med at
give mistænkte/sigtede adgang til at overvære videoafhørin-
gen af et barn, kan indtræffe, uanset om videoafhøringen
foretages af politiet som udenretlig afhøring eller som in-
denretlig afhøring efter rettens bestemmelse i medfør af den
grønlandske retsplejelovs § 155, stk. 3.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i den
grønlandske retsplejelov, hvorefter udgangspunktet om, at
sigtede har adgang til at overvære alle retsmøder, ikke gæl-
der for retsmøder, som efter rettens bestemmelse i medfør af
§ 155, stk. 3, gennemføres med henblik på videoafhøring af
et barn.
Herved sikres det, at også indenretlige videoafhøringer af
børn gennemføres på den for barnet mest skånsomme måde,
og at muligheden for at opnå en uforbeholden og detaljeret
10
forklaring under videoafhøringen ikke forringes af, at video-
afhøringen gennemføres indenretligt under overværelse af
en dommer.
Det bemærkes, at retssikkerhedsmæssige hensyn tilsiger, at
den mistænkte/sigtede også efter en indenretlig videoafhø-
ring bør have adgang til snarest muligt sammen med sin for-
svarer at gennemse videooptagelsen og til at stille supple-
rende spørgsmål til barnet ved en genafhøring, jf. princippet
i det foreslåede § 340 a, stk. 2 (lovforslagets § 2, nr. 3), jf.
pkt. 4.2.3.2 ovenfor.
Der henvises til det foreslåede § 344, stk. 1, 3. pkt., og be-
mærkningerne hertil, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for det offentlige af betydning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslaget har været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer:
Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Kredsdommerfor-
eningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbun-
det i Danmark, Grønlands Politiforening, Advokatrådet,
Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Grønlandske Advokater, Forsvarerforeningen i Grønland,
Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og
Retssikkerhedsfonden.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(den grønlandske kriminallov)
Til nr. 1 (§ 2)
Den grønlandske kriminallovs § 2 regulerer lovens anven-
delse på overtrædelser af særlovgivningen. Den gældende
bestemmelse har følgende ordlyd: ”Denne lovs første og
tredje del finder også anvendes på overtrædelser af anden
lovgivning, medmindre andet er bestemt”.
Det foreslås, at ordet ”anvendes” erstattes af ”anvendelse”.
Der er tale om en rent sproglig korrektion af bestemmelsen.
Til nr. 2 (§ 109, nr. 2)
Da den grønlandske kriminallov blev nyaffattet i 2008, blev
bestemmelsen om skyldnersvig i den tidligere kriminallovs
kapitel 21, § 76, videreført – med enkelte sproglige ajourfø-
ringer – i kriminallovens § 109.
Efter § 109 dømmes for skyldnersvig den, som for derigen-
nem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding 1) afhænder
eller på anden måde råder over gods, der tilhører den pågæl-
11
dende, og hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed,
som handlingen er uforenelig med, eller 2) ved falske fore-
givender, forstillelse, uforholdsmæssigt forbrug eller på an-
den lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer
fra at tjene sine fordringshavere eller nogle af disse til fyl-
destgørelse.
I den tidligere bestemmelse indgik imidlertid ikke ”forstil-
lelse”, men derimod ”forstikkelse”. Denne ændring synes
ikke at have været tilsigtet ved nyaffattelsen, idet § 109 i øv-
rigt som nævnt viderefører indholdet i den tidligere bestem-
melse.
Det foreslås på den baggrund, at ”forstillelse” erstattes af
”forstikkelse”. Der tilsigtes således ikke hermed en ind-
holdsmæssig ændring af bestemmelsen, men alene en sprog-
lig korrektion, med henblik på at bestemmelsen får den ord-
lyd, der var forudsat i forbindelse med nyaffattelsen af be-
stemmelsen i 2008, og som er på linje med bestemmelsen
om skyldnersvig i den tidligere gældende kriminallov.
Den foreslåede ændring er endvidere i tråd med bestemmel-
sen om skyldnersvig i den danske straffelov.
Til nr. 3 (§ 119, stk. 1)
Bestemmelsen i den grønlandske kriminallovs § 119, stk. 1,
opregner de almindelige foranstaltninger, der kan anvendes
over for en tiltalt. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at retten
som alternativ til de i stk. 1 opregnede almindelige foran-
staltningstyper kan træffe bestemmelse om visse nærmere
angivne særlige foranstaltninger, herunder forvaring.
Opregningen i § 119, stk. 1, nr. 1-6, henviser til foranstalt-
ningerne i kriminallovens kapitel 25-30, der vedrører advar-
sel, bøde, betinget anstaltsdom, dom til tilsyn, dom til sam-
fundstjeneste og dom til anstalt og tilsyn. Opregningen hen-
viser imidlertid ikke til lovens kapitel 31, der vedrører an-
bringelse i anstalt.
Bestemmelsen i § 119 bygger på den tidligere grønlandske
kriminallovs kapitel 23, § 85, som på samme måde opregne-
de, hvilke foranstaltninger retten kunne træffe bestemmelse
om. I den tidligere § 85 henvistes i nr. 4 til anstaltsanbrin-
gelse.
Det følger endvidere af betænkning nr. 1442/2004 om det
grønlandske retsvæsen afsnit XV, kapitel 2, at anbringelse i
anstalt efter reglerne i kapitel 31 er en almindelig foranstalt-
ning.
Da det på den baggrund må lægges til grund, at udeladelsen
af henvisningen i § 119, stk. 1, til anbringelse i anstalt efter
kapitel 31 ikke er tilsigtet, foreslås det, at der i § 119, stk. 1,
indsættes et nyt nr. 7, der henviser til anstaltsanbringelse.
Ændringen er alene af redaktionel karakter og vil således ik-
ke medføre nogen ændringer i rettens adgang til at fastsætte
foranstaltninger efter kapitel 31.
Til nr. 4 (kapitel 47 a)
Den foreslåede § 263 a er en bemyndigelsesbestemmelse,
der giver justitsministeren mulighed for at fastsætte regler
om, i hvilket omfang reglerne i den grønlandske psykiatrilov
finder tilsvarende anvendelse på personer, der opholder sig
på psykiatrisk afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er
truffet i kriminalretsplejens former.
Bemyndigelsesbestemmelsen svarer til § 42 i lov om fri-
hedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (den danske psy-
kiatrilov).
Personer, der opholder sig på psykiatrisk afdeling i henhold
til en retsafgørelse, som er truffet i kriminalretsplejens for-
mer, er for det første personer, der som led i fuldbyrdelse af
en kriminaldom er undergivet en særlig foranstaltning, der
medfører indlæggelse eller giver mulighed herfor, jf. den
grønlandske kriminallovs kapitel 33. Det er derudover også
personer, som i stedet for tilbageholdelse i anstalt er under-
givet psykiatrisk behandling på hospital, jf. den grønlandske
retsplejelovs § 361, og personer, som indlægges på hospital
med henblik på mentalundersøgelse, jf. den grønlandske
retsplejelovs § 436, stk. 3.
Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke efter sin ordlyd be-
grænset i forhold til, hvilke af den grønlandske psykiatrilovs
bestemmelser, der kan finde anvendelse på de retspykiatri-
ske patienter. Da denne gruppe af patienter imidlertid er ka-
rakteriseret ved, at deres ophold på den psykiatriske afdeling
følger af en retsafgørelse truffet i kriminalretsplejens for-
mer, vil psykiatrilovens regler om frihedsberøvelse ikke
skulle finde anvendelse for disse.
Derudover forventes reglerne i den grønlandske psykiatrilov
om patientrådgivere kun at skulle have virkning for de pa-
tienter, der ikke allerede er beskikket en bistandsværge efter
kriminallovens bestemmelser herom.
En sådan udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen svarer
i øvrigt til, hvad der er fastsat for retspsykiatriske patienter i
Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 1414 af 10. december 2010
om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til
strafferetlig afgørelse.
Da 1938-loven efter lovforslagets § 3, stk. 2, foreslås ophæ-
vet med vedtagelsen af denne lov, vil justitsministeren, hvis
loven vedtages, i medfør af den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse udstede en bekendtgørelse, der i givet fald vil
gælde fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
(den grønlandske retsplejelov)
Til nr. 1 (§ 315, stk. 1, 2. pkt.)
Den foreslåede bestemmelse udvider adgangen til at omgøre
afgørelser om påtaleopgivelse og tiltalefrafald.
12
Bestemmelsen indebærer, at der i den grønlandske retspleje-
lovs § 315, stk. 1, 2. pkt., om omgørelse af beslutninger om
påtaleopgivelse og tiltalefrafald, indsættes et nyt led, der
fastsætter, at beslutninger om at opgive påtale (jf. § 312) el-
ler at frafalde tiltale (jf. § 313) kan omgøres af rigsadvoka-
ten eller justitsministeren, hvis betingelserne for genoptagel-
se efter § 582, nr. 1 eller 2, er opfyldt. Det vil efter bestem-
melsen ikke være en betingelse, at der inden for en bestemt
frist forkyndes meddelelse herom for sigtede.
Den foreslåede udvidelse af § 315, stk. 1, vil i forhold til til-
talefrafald alene kunne anvendes, hvis der er tale om, at den
pågældende har begået en væsentlig større forbrydelse end
den, tiltalefrafaldet vedrører. Denne forudsætning afspejler,
at en afgørelse om tiltalefrafald forudsætter, at den sigtede
efter politiets opfattelse er skyldig i det forhold, som afgø-
relsen vedrører, og forudsætningen svarer til betingelsen i
den grønlandske retsplejelovs § 581, hvorefter en fældende
dom kun kan genoptages, hvis den tiltalte påstås at have
gjort sig skyldig i en væsentlig større forbrydelse, end ved-
kommende er dømt for.
At der kan ske omgørelse, hvis betingelserne for genopta-
gelse i § 582, nr. 1 eller 2, er opfyldt, betyder, at der kan ske
omgørelse, hvis 1) betingelserne i § 580 er opfyldt, eller 2)
nye vægtige beviser kommer for dagen. Dette lovforslag
medfører ingen ændringer af, hvordan § 582, nr. 1 eller 2,
skal forstås og anvendes.
Den foreslåede udvidede adgang til at omgøre afgørelser om
tiltalefrafald og påtaleopgivelser, når betingelserne for gen-
optagelse, jf. § 582, nr. 1 og 2, er opfyldt, svarer grundlæg-
gende til muligheden for at omgøre sådanne afgørelser i
Danmark.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 321 a)
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i den grøn-
landske retsplejelov, hvorefter der skal ske forsvarerbeskik-
kelse i forbindelse med politiets afhøring af et barn, når af-
høringen optages på video (videoafhøring), hvis afhøringen
kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under ho-
vedforhandlingen.
Forsvarerbeskikkelse bliver efter den foreslåede bestemmel-
se obligatorisk i alle sager, hvor der skal foretages videoaf-
høring af et barn, og afhøringen kan formodes at ville finde
anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, hvis den
mistænkte/sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, eller hvis
den valgte forsvarer udebliver. Dette vil gælde, selv om in-
gen endnu er sigtet i sagen.
Den grønlandske retsplejelovs kapitel 32 vil i øvrigt finde
anvendelse på beskikkelser efter den foreslåede bestemmel-
se.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 731 a i den danske
retsplejelov og skal forstås på samme måde som denne be-
stemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 340 a)
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om frem-
gangsmåden ved politiets videoafhøring af et barn.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i sager om seksuelle
overgreb mod børn, men også i andre sager, hvor de samme
hensyn til barnet gør sig gældende. Videoafhøring vil efter
en konkret vurdering kunne foretages af børn på 12 år eller
derunder. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, her-
under barnets udvikling og psykiske tilstand, vil der også
kunne foretages videoafhøring af ældre børn. Der henvises
herom nærmere til pkt. 4.2.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om barnet er for-
urettet eller en »udenforstående«, som har overværet en mu-
lig forbrydelse.
Efter det foreslåede § 340 a, stk. 1, skal forsvareren – hvis
politiets afhøring af et barn, når afhøringen optages på video
(videoafhøring), kan formodes at ville finde anvendelse som
bevis under hovedforhandlingen – være til stede under vi-
deoafhøringen. Det vil dermed udtrykkeligt fremgå, at for-
svareren ikke blot har adgang til at overvære videoafhørin-
gen af barnet, men at forsvareren pålægges en pligt til at
overvære afhøringen. Det sikres herved, at den mistænktes/
sigtedes eller ukendte gerningsmands interesser kan vareta-
ges under afhøringen af barnet, selv om den pågældende ik-
ke selv overværer afhøringen.
Forsvareren vil skulle overvære videoafhøringen fra et andet
lokale via en monitor (monitorrummet) og stille sine spørgs-
mål til barnet gennem den afhørende polititjenestemand.
Hvis forsvareren ikke har mulighed for inden for ganske
kort tid efter politiets modtagelse af anmeldelsen i sagen at
medvirke ved videoafhøringen af barnet, må retten anmodes
om, jf. reglerne i den grønlandske retsplejelovs kapitel 32, at
beskikke en ny forsvarer for den mistænke/sigtede. Der hen-
vises i den forbindelse til pkt. 4.2.2.2 i de almindelige be-
mærkninger. Hvis forsvarerens manglende mulighed for at
medvirke skyldes, at videoafhøringen skal foretages på et
sted, hvor forsvareren ikke befinder sig, kan der i stedet be-
skikkes en stedlig medhjælper for forsvareren, jf. den grøn-
landske retsplejelovs § 328, stk. 1.
Efter det foreslåede § 340 a, stk. 2, har den mistænkte/sigte-
de ikke adgang til at overvære afhøringen. Derimod skal den
pågældende snarest muligt have adgang til sammen med sin
forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. En be-
gæring fra den pågældende eller dennes forsvarer om, at der
13
foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest mu-
ligt herefter.
Den mistænkte/sigtede vil således ikke have krav på at over-
være afhøringen af barnet – heller ikke fra monitorrummet.
Heraf følger, at den mistænkte/sigtede ikke under henvis-
ning til, at vedkommende ikke har overværet afhøringen af
barnet, vil kunne anfægte anvendelsen af videoafhøringen
som bevismiddel under en senere hovedforhandling.
Derimod vil den mistænkte/sigtede have krav på efterføl-
gende sammen med sin forsvarer at gennemse videoafhørin-
gen og herved blive bekendt med barnets forklaring. Den
mistænkte/sigtede vil ved gennemsynet få mulighed for at
vurdere, om barnets forklaring giver anledning til at anmode
om, at der stilles yderligere spørgsmål til barnet.
Gennemsynet bør ske snarest muligt efter afhøringens fore-
tagelse af hensyn til barnet, der eventuelt på baggrund af
gennemsynet skal indkaldes til en genafhøring, og af hensyn
til sagens fortsatte efterforskning. Det bør tilstræbes, at den
mistænkte/sigtede ser videoafhøringen så hurtigt som muligt
efter optagelsen – eventuelt samme dag og så vidt muligt in-
den for 1 til 2 uger efter afhøringen.
Hvis den mistænkte/sigtede ønsker at gennemse videoafhø-
ringen, men er lovligt forhindret heri, f.eks. på grund af syg-
dom eller sagligt begrundet udlandsophold, må videoopta-
gelsen forevises vedkommende hurtigst muligt efter forhin-
dringens ophør.
Det vil være frivilligt for den mistænkte/sigtede, om ved-
kommende ønsker at gennemse videoafhøringen. Hvis den
mistænkte/sigtede afstår fra at gennemse videooptagelsen el-
ler forholder sig passiv over for politiets henvendelse om
gennemsyn, vil den mistænkte/sigtede ikke af denne grund
efterfølgende under hovedforhandlingen kunne anfægte, at
videoafhøringen anvendes som bevis under sagen. Den mis-
tænkte/sigtede og dennes forsvarer bør senest samtidig med,
at den mistænkte/sigtede afstår fra at gennemse videoopta-
gelsen, gøres bekendt med, at anvendelsen af videoafhørin-
gen som bevismiddel ikke efterfølgende kan anfægtes under
henvisning til, at den mistænkte/sigtede ikke har set videoaf-
høringen forud for hovedforhandlingen. Hvis den mistænk-
te/sigtede forholder sig passiv over for politiets henvendel-
ser om adgangen til at se videooptagelsen, bør det ved for-
nyet henvendelse til den mistænkte/sigtede og dennes for-
svarer sikres, at mistænkte/sigtede har modtaget vejledning
om adgangen til at gennemse videoafhøringen og formålet
hermed. Afstår den pågældende herefter fra at gennemse vi-
deooptagelsen, eller forholder vedkommende sig fortsat pas-
siv, bør forsvareren orienteres om, at mistænkte/sigtede ikke
ønsker at gennemse videooptagelsen eller ikke har reageret
på politiets henvendelser.
Udgangspunktet efter den foreslåede bestemmelse er, at den
mistænktes/sigtedes gennemsyn af videooptagelsen skal
foregå hos politiet, således at politiet kan dokumentere, at
den mistænkte/sigtede har set videooptagelsen inden en
eventuel domsforhandling. Hvis den mistænkte/sigtede har
gennemset videooptagelsen hos forsvareren, og dette er do-
kumenteret over for politiet ved en erklæring fra forsvare-
ren, vil gennemsyn af videooptagelsen hos politiet dog kun-
ne undlades.
Efter det foreslåede § 340 a, stk. 2, kan den mistænkte/sigte-
de eller dennes forsvarer som nævnt fremsætte begæring
om, at der foretages en genafhøring af barnet. Den mistænk-
te/sigtede får herved mulighed for at varetage sit forsvar ved
at få stillet spørgsmål til barnet, når barnets forklaring kan
forventes at blive anvendt som bevis under en senere hoved-
forhandling.
Genafhøring bør af hensyn til barnet kun ske, hvis det findes
rimeligt begrundet, for at den mistænkte/sigtede kan vareta-
ge sit forsvar. Hvorvidt der skal foretages en genafhøring,
må afgøres ud fra en konkret vurdering, hvor det bl.a. kan
tillægges vægt, om der er fremkommet nye oplysninger efter
den første afhøring af barnet, om den mistænkte/sigtede og
dennes forsvarer ønsker, at der bliver stillet nye relevante
spørgsmål til barnet, eller om der i øvrigt foreligger andre
særlige grunde til at foretage en genafhøring.
Hvis det besluttes, at der skal foretages en fornyet afhøring
af barnet, må denne søges gennemført ved en supplerende
videoafhøring ved politiet eller eventuelt – afhængigt af bar-
nets alder og forældremyndighedsindehaverens stillingtagen
hertil – i retten. Den mistænkte/sigtede vil ikke have krav på
at overvære en supplerende videoafhøring af barnet.
En begæring om genafhøring vil skulle fremsættes snarest
muligt og som udgangspunkt inden 2 uger efter, at den mis-
tænkte/sigtede har foretaget gennemsyn af den første afhø-
ring af barnet.
Fremsættes en anmodning om genafhøring senere, må der
ved vurderingen af, om genafhøring skal foretages, lægges
vægt på, om hensynet til barnet tilsiger – navnlig på grund
af den tid, der er forløbet siden den første afhøring – at der
ikke foretages fornyet afhøring af barnet. Det må ved vurde-
ringen endvidere indgå, hvad der er årsagen til den sene be-
gæring om genafhøring, herunder om det skyldes den mis-
tænktes/sigtedes egne forhold.
Det vil i første omgang være politiet, der efter en konkret
vurdering af behovet og begrundelsen herfor skal træffe af-
gørelse om, hvorvidt en begæring om genafhøring kan imø-
dekommes.
En eventuel tvist mellem politiet/anklagemyndigheden og
den mistænkte/sigtede og dennes forsvarer om gennemførel-
sen af videoafhøringen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt
der skal foretages en genafhøring, vil kunne indbringes for
retten i medfør af den grønlandske retsplejelovs § 341.
Den mistænkte/sigtede vil have adgang til efterfølgende at
gennemse en eventuel genafhøring af barnet.
14
Den foreslåede § 340 a svarer til § 745 e i den danske rets-
plejelov og skal forstås på samme måde som denne bestem-
melse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 344, stk. 1, 2. pkt.)
Den grønlandske retsplejelovs § 344, stk. 1, 1. pkt., fastsæt-
ter, at sigtede så vidt muligt underrettes om alle retsmøder
under efterforskningen og er berettiget til at overvære dem.
Dette gælder efter stk. 1, 2. pkt., ikke retsmøder, der afhol-
des med henblik på at opnå rettens forudgående beslutning
om foretagelse af tvangsindgreb efter kapitlerne 36 og 37
samt §§ 417-427.
§§ 417-427 er indeholdt i den grønlandske retsplejelovs ka-
pitel 37, og henvisningen til bestemmelserne i lovteksten er
således uden selvstændigt indhold. Det foreslås på den bag-
grund, at henvisningen til §§ 417-427 udgår af bestemmel-
sen.
Den foreslåede ændring er således alene af redaktionel ka-
rakter og indebærer dermed ingen indholdsmæssig ændring
af bestemmelsen.
Til nr. 5 (§ 344, stk. 1, 3. pkt.)
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i den grøn-
landske retsplejelovs § 344, stk. 1, om, at sigtede ikke har
adgang til at overvære retsmøder, som afholdes med henblik
på afhøring af et barn, når retten efter § 155, stk. 3, har be-
stemt, at afhøringen skal optages på video.
Den sigtede vil således – i overensstemmelse med, hvad der
efter den foreslåede § 340 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vil
gælde for udenretlige videoafhøringer foretaget af politiet –
ikke have krav på at overvære afhøringen af barnet – heller
ikke fra monitorrummet.
Det forudsættes, at fravigelsen alene finder anvendelse i til-
fælde, hvor videoafhøringen kan formodes at ville finde an-
vendelse som bevis under hovedforhandlingen og i øvrigt
gennemføres i overensstemmelse med reglerne i den foreslå-
ede § 340 a i den grønlandske retsplejelov.
Den mistænkte/sigtede vil således efter en indenretlig video-
afhøring have adgang til snarest muligt sammen med sin
forsvarer at gennemse videooptagelsen og til i givet fald at
stille supplerende spørgsmål til barnet ved en genafhøring,
jf. princippet i de foreslåede § 340 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.
Den foreslåede bestemmelse svarer til danske retsplejelovs
§ 748, stk. 1, 3. pkt., og skal forstås på samme måde som
denne bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 467 a)
Det foreslås, at der i den grønlandske retsplejelov indsættes
en bestemmelse, der udtrykkeligt giver hjemmel til, at vi-
deoafhøringer af børn kan anvendes som bevis under hoved-
forhandlingen.
Da anvendelse af videoafhøringer som bevis under hoved-
forhandlingen – som erstatning for barnets afgivelse af vid-
neforklaring for den dømmende ret – er en fravigelse af
princippet om umiddelbar bevisførelse, forudsættes det, at
fremgangsmåden i den foreslåede § 340 a, jf. lovforslagets §
2, nr. 3, er fulgt i forbindelse med videoafhøringen.
Er der sket tilsidesættelse af de grundlæggende betingelser i
den foreslåede § 340 a, bør videoafhøringen som altoverve-
jende udgangspunkt ikke anvendes som bevismiddel under
hovedforhandlingen. Hvis der ikke har været en forsvarer
for den mistænkte/sigtede til stede under videoafhøringen af
barnet, eller den mistænkte/sigtede ikke har haft adgang til
at gennemse videoafhøringen, bør videoafhøringen således
som altovervejende udgangspunkt ikke anvendes.
Et eventuelt forsvarerskifte efter gennemførelsen af videoaf-
høringen vil ikke have betydning for videoafhøringens an-
vendelse som bevismiddel under hovedforhandlingen. Hvis
den mistænkte/sigtede vælger at skifte forsvarer (eller der af
andre grunde sker et forsvarerskift), vil dette således ikke in-
debære, at der alene af den grund skal foretages en fornyet
afhøring af barnet.
I øvrigt vil det afhænge af karakteren og betydningen af den
forskrift, der i givet fald er tilsidesat i forbindelse med vi-
deoafhøringen, om videoafhøringen kan anvendes som be-
vismiddel under hovedforhandlingen. Indsigelser om f.eks.
ledende spørgsmål til barnet eller at en tryghedsskabende
person har blandet sig i afhøringen, bør i almindelighed ikke
kunne føre til, at videoafhøringen ikke kan forevises som
bevis under sagen. Det må således i overensstemmelse med
princippet om fri bevisbedømmelse overlades til den døm-
mende ret at afgøre, om – og i givet fald i hvilket omfang –
fejl af denne karakter ved videoafhøringens gennemførelse
bør have betydning for afhøringens bevismæssige værdi.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den danske retspleje-
lovs § 872 og skal forstås på samme måde som denne be-
stemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Bestemmelsen indebærer, at videoafhøring af børn, der fin-
der sted efter lovens ikrafttræden, vil skulle ske under iagtta-
gelse af de foreslåede §§ 321 a og 340 a, jf. lovforslagets §
2, nr. 2 og 3, i den grønlandske retsplejelov.
Den foreslåede § 467 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, om an-
vendelse af videoafhøring som bevis vil gælde for hovedfor-
15
handlinger, der finder sted efter lovens ikrafttræden. Den vil
således også finde anvendelse på videoafhøringer, der er op-
taget før ikrafttrædelsen af de foreslåede §§ 321 a og 340 a.
Det forudsættes imidlertid, at den foreslåede § 467 a kun an-
vendes på videoafhøringer, der før lovens ikrafttræden er
gennemført på en sådan måde, at de efter de hidtil gældende
regler ville kunne have været anvendt som bevis i retten.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at de dele af lov nr. 118
af 13. april 1938 om sindssyge personers hospitalsophold,
der ikke er overført til det grønlandske selvstyres ressort ved
lov nr. 1406 af 27. december 2008 om ændring af lov om
sundhedsvæsnet, ophæves ved lovens ikrafttræden. Det
drejer sig således om de dele af 1938-loven, der vedrører
regler om anbringelse af ekstraordinært farlige personer og
patienter indlagt i henhold til strafferetlig afgørelse.
Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 4, vil justitsmini-
steren, hvis loven vedtages, i medfør af den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse i kriminallovens § 263 a udstede
en bekendtgørelse, der i givet fald vil gælde fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil lovforslagets
§ 2, nr. 1, om omgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald,
hvis betingelserne for genoptagelse er opfyldt, alene finde
anvendelse på beslutninger om at opgive påtale (jf. § 312)
eller frafalde tiltale (jf. § 313), der træffes efter lovens
ikrafttræden.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008,
foretages følgende ændringer:
§ 2. Denne lovs første og tredje del finder også anvendes på
overtrædelser af anden lovgivning, medmindre andet er be-
stemt.
1. I § 2 ændres »anvendes« til: »anvendelse«.
§ 109. For skyldnersvig dømmes den, som for derigennem
at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
2. I § 109, nr. 2, ændres »forstillelse« til: »forstikkelse«.
1) …
2) ved falske foregivender, forstillelse, uforholdsmæssigt
forbrug eller på anden lignende måde unddrager sine
ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere
eller nogle af disse til fyldestgørelse.
§ 119. Retten kan træffe bestemmelse om: 3. I § 119, stk. 1, indsættes som nr. 7:
1) Advarsel, jf. kapitel 25. »7) Anbringelse i anstalt, jf. kapitel 31.«
2) Bøde, jf. kapitel 26.
3) Betinget anstaltsdom, jf. kapitel 27.
4) Dom til tilsyn, jf. kapitel 28.
5) Dom til samfundstjeneste, jf. kapitel 29.
6) Dom til anstalt og tilsyn, jf. kapitel 30.
Stk. 2. …
4. Efter kapitel 47 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 47 a
Patienter indlagt i henhold til kriminalretlig afgørelse
§ 263 a. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilket
omfang reglerne i Inatsisartutlov om frihedsberøvelse og an-
den tvang i psykiatrien finder tilsvarende anvendelse på per-
soner, der opholder sig på psykiatrisk afdeling i henhold til
en retsafgørelse, som er truffet i kriminalretsplejens former.«
§ 2
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008,
som ændret ved lov nr. 1388 af 23. december 2012, foretages
følgende ændringer:
§ 315. En beslutning om at rejse tiltale eller en beslutning
efter §§ 312 eller 313 kan omgøres af rigsadvokaten eller ju-
stitsministeren. I tilfælde af påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
kan omgørelse dog kun finde sted, hvis der forkyndes en
meddelelse herom for sigtede, senest 3 måneder efter at påta-
leopgivelsen eller tiltalefrafaldet er blevet meddelt vedkom-
mende, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig for-
kyndelse.
Stk. 2. …
1. I § 315, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »forkyndelse«: », el-
ler betingelserne for genoptagelse efter § 582, nr. 1 eller 2, er
opfyldt«.
17
2. Efter § 321 indsættes:
»§ 321 a. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen
optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde an-
vendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal der inden
afhøringen beskikkes en forsvarer for den, der er mistænkt el-
ler sigtet eller senere måtte blive mistænkt eller sigtet i sagen,
hvis den pågældende ikke selv har valgt en forsvarer eller den
valgte forsvarer udebliver.«
3. Efter § 340 indsættes før overskriften før § 341:
Fremgangsmåden ved videoafhøring af børn
»§ 340 a. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen
optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde an-
vendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal forsvare-
ren være til stede under videoafhøringen.
Stk. 2. Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til
at overvære videoafhøringen. Den pågældende skal snarest
muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gennem-
se videooptagelsen hos politiet. En begæring fra den, der er
mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om, at der foreta-
ges genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest muligt her-
efter.«
§ 344. Sigtede underrettes så vidt muligt om alle retsmøder
og er berettiget til at overvære dem. Dette gælder ikke rets-
møder, der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgå-
ende beslutning om foretagelse af tvangsindgreb efter kapit-
lerne 36 og 37 samt §§ 417-427. Er sigtede tilbageholdt, kan
politiet undlade at bringe den pågældende til stede i retten,
hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskelig-
heder.
Stk. 2-4. …
4. I § 344, stk. 1, 2. pkt., udgår »samt §§ 417-427«.
5. I § 344, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Det gælder endvidere ikke retsmøder, som afholdes med
henblik på afhøring af et barn, når retten efter § 155, stk. 3,
har bestemt, at afhøringen skal optages på video.«
6. Efter § 467 indsættes:
»§ 467 a. Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen
er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under
hovedforhandlingen.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. Lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge perso-
ners hospitalsophold ophæves.
Stk. 3. § 2, nr. 1, finder alene anvendelse på beslutninger
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, der træffes efter lovens
ikrafttræden.
18