Skriftlig fremsættelse (29. januar 2014)

Skriftlig fremsættelse (29. januar 2014)
Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af
besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov
om kommunal fjernkøling og forskellige andre love
(Implementering af EU’s energieffektivitetsdirektiv m.v.)
(Lovforslag nr. L 121)
Lovforslaget indeholder ændringer af lov om fremme af
besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov
om elforsyning, lov om kommunal fjernkøling, lov om
fremme af energibesparelser i bygninger og lov om fremme
af vedvarende energi.
Lovforslagets primære formål er at gennemføre dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om
energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og
2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
2006/32/EF (EU’s energieffektivitetsdirektiv). Forslaget in-
debærer desuden en delvis opfølgning på regeringen vækst-
plan for energi og klima af oktober 2013 om at undersøge –
og hvis hensigtsmæssigt udnytte – synergierne mellem
fjernvarme og fjernkøling.
Danmark opfylder allerede en stor del af direktivet, og
andre dele kan gennemføres med hjemmel i den gældende
lovgivning. Lovforslaget vedrører de dele af direktivet, hvor
den gældende lovgivning ikke indeholder hjemmel til at
fastsætte regler på området. Det er de dele i energieffektivi-
tetsdirektivet, der handler om energisyn og energiledelsessy-
stemer i store virksomheder og om fremme af effektivitet
under opvarmning og køling.
Lovforslaget indeholder en forpligtelse for store virksom-
heder og private institutioner til at få udført et obligatorisk
energisyn hvert fjerde år. Virksomheden kan efterleve for-
pligtelsen ved at benytte og vedligeholde et certificeret ener-
gi- eller miljøledelsessystem. Desuden vil de gældende god-
kendelses- og tilladelsesprocedurer på varme- og elområdet
blive ændret til at fremme udnyttelse af overskudsvarme fra
kraftværker, industrianlæg og fjernkølingsanlæg med en
indfyret termisk kapacitet på over 20 MW. Bemyndigelsen
til at godkende disse anlæg vil ligge hos klima-, energi- og
bygningsministeren og blive delegeret til Energistyrelsen.
Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der går vide-
re end energieffektivitetsdirektivets krav. Den gældende re-
gulering for godkendelse af kollektive varmeforsyningsan-
læg, som bliver opretholdt, kan dog til en vis grad betragtes
som en strengere foranstaltning i forhold til direktivets krav
om udnyttelse af overskudsvarme. Godkendelse af kollekti-
ve varmeforsyningsanlæg kræver god samfundsøkonomi, og
der tages i mindre grad hensyn til selskabsøkonomi, end
energieffektivitetsdirektivet foreskriver. Fordi kollektive
varmeforsyningsanlæg alligevel skal levere varme og er un-
derlagt hvile i sig selv-princippet, vurderes det, at selskabsø-
konomien er mindre relevant ved vurdering af, om projektet
bør indrettes til at udnytte overskudsvarme.
Lovforslaget udvider endvidere mulighederne for private
og kommunale virksomheder til at etablere og drive varme-
pumper til produktion af varme og køling som kollektive
varmeforsyningsanlæg.
Herudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer
af lov om elforsyning og tekniske ændringer af lov om frem-
me af energibesparelser i bygninger og lov om fremme af
vedvarende energi.
Godkendelsesordningen for industrianlæg og merudgif-
terne til Energitilsynet bliver gebyrfinansieret. Øvrige mer-
udgifter for staten vil blive afholdt inden for de eksisterende
rammer. Forslaget ventes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for regioner eller kommuner.
Lovforslaget giver erhvervslivet information til at frem-
me energieffektivisering. I forbindelse med energieffektivi-
tetsdirektivets krav om energisyn kan der være tale om væ-
sentlige økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Kommissionen har dog vurderet, at omkostnin-
gerne i forbindelse med energisyn vil kunne dækkes af de
hermed forventede energibesparelser hos de pågældende
virksomheder.
De nye regler for kraftværker, industrianlæg og fjernkø-
lingsanlæg vil have begrænsede erhvervsøkonomiske konse-
kvenser. De foreslåede regler for varmepumper til produkti-
on af varme og køling vil formindske omkostningerne for
erhvervslivet til at etablere og drive disse anlæg.
Lovforslaget forventes at have positive, miljømæssige
konsekvenser i form af energieffektiviseringer.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2013-14
Klima-, energi- og bygningsmin.
Energistyrelsen, j.nr. 2532/1650-0001
BU000290